Nogle nyere anskuelser om jordens
|
|
- Joachim Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nogle nyere anskuelser om jordens opståen. Af HENNING SORENSEN. Da den franske videnskabsmand GEORGES-LOUIS LECLERS, Comte de BUFFON for ca. 200 år siden fremsatte sin fantasifulde forklaring på jordens opståen i sin >Histoire Naturelle((, betegnede det et afgorende brud med den mosaiske skabelseshistorie. Nok havde andre for ham forsogt at lnse jordens gåde, men ingen tidligere hypotese fik en så vid udbredelse som BUFFON'S. BUBFON gik ud fra, at jorden var revet 10s fra solen som folge af et sammenstod mellem denne og en komet. Den losrevne, glodende masse udviklede sig så til jorden, og ved farsog med metalkuglers afkolingshastighed kunne han beregne jordens alder til ca år, hvilket var meget i sammenligning med de dengang almindeligt antagne år. BUFFON'S hypotese blev stærkt kritiseret af en anden franskmand LAPLACE, der i 1796 hævdede, at jorden ligesom de ovrige planeter var opstået ved kondensation af en roterende, glodende urtåge. Lignende synspunkter var allerede fremsat af Immanuel KANT i 1755 (og til dels også af SVEDENBORG). I LAPLACE'S fremstilling havde urtågen den storste gaskoncentration i sine centrale dele. Under afkolingen steg rotationshastigheden, centrifugalkraften voksede som folge heraf, og der blev udskilt ringe ved tågens ækvator (cf. Saturns ring). Disse sonderfaldt i planeter. LAPLACE'S hypotese hostede stor anerkendelse og var enerådende til Den engelske fysiker J. CLERK-MAXWELL påviste da, at en urtåge nok kunne sonderfalde i ringe, men at disse ikke ville kunne kondenseres i planeter. Dertil kom, at LAPLACE'S teori ikke kan forklare fordelingen af rotation mellem solen og planeterne. Hovedparten af solsystemets drejningsmoment er nemlig koncentreret i planeterne, til trods for at solen udgor ca. 99 % af systemets masse. Man vendte sig så igen til sammenstadshypotesen, der i begyndelsen af dette århundrede blev fremsat i nye former af en hel række fysikere (CHAMBERLIN, MOULTON, JEANS og JEFFREYS). Ifolge disse hypoteser passerede en fremmed stjerne tæt forbi solen (eller kolliderede med den). Da den fjernede sig, blev der på grund af den gensidige tiltrzkning mellem de to legemer revet materiale ud af dem begge, forst som et bånd mellem dem. Da de fjernede sig mere fra hinanden, blev båndet revet over - rester af det lagde sig rundt om den ene (eller begge), og således opstod planeterne. Ifolger CHAMBERLIN og MOULTON skete dette
2 656 HENNING SBRENSEN: Nogle nyere anskuelser om jordens opstaen. ved sammenhobning af små faste partikler (planetesimaler), ifolge JEANS og JEFFREY'S bestod båndet mellem stjernerne af gas. I 1935 forbedredes hypotesen af RUSSEL og LYTTLETON, der begge uafhxngigt af hinanden hævdede, at solen oprindelig havde vxret en af stjernerne i en dobbeltstjerne, og at det var solens ledsager, og ikke solen,. der havde vaeret udsat for kollissionen. Mod alle disse hypoteser er det blevet indvendt, at chancen for sammeristsd er yderst ringe, og at de to stjerner må have bevxget sig med enorme hastigheder, nemlig 5000 km/sek, hvilket overgår alle hastigheder i mælkevejssystemet (cf. dog side 660). Planeterne ligger også for langt borte fra solen, og deres kemiske sammensætning afviger så staerkt fra solens, at de ikke kan være dannet direkte af denne. Endelig har man vist, at materiale revet ud af solen under ingen omstxndigheder kunne konsolidere som planeter. KANT-LAPLACE hypotesen er så atter blevet sat i hojsxdet, og hermed er vi nået frem til den rivende udvikling indenfor astronomien, der har fundet sted i de sidste år. Fer vi beskxftiger os med de nyeste hypoteser, er det imidlertid nsdvendigt at se på de kendsgerninger, der ligger til grund for den nye kosmologi. De stjerner, vi ser på himlen, tilharer m~lkevejssystemet, der består af mange milliarder stjerner. En af disse er vor sol. Rummet mellem stjernerne er ikke tomt, det opfyldes af den tynde interstellar gas, der overvejende består af brint, desuden findes der en masse stov. Gassen og stovet er ikke jzvnt fordelt og danner undertiden kolossale ))skyer<(. Man mener, at mxlkevejssystemet er forinet som en stor flad skive med spiralarme og er nået til dette resultat ved at sammenligne med de såkaldte extragalaktiske systemer (spiraltåger), der findes uden for mælkevejen, og som har vist sig at bestå af samme slags stjerner som vor egen mxlkevej. Spiraltågerne roterer, og solen bruger ca. 200 mill. år til en omdrejning om mxlkevejssystemets centrum. Solen har en diameter på km. Til sammenligning tjener, at jordens diameter er km. Solens gennemsnitsv~gtfyld er 1,4, mod jordens 5,5. Den storste del af solens masse består af brint - nxstvigtigst er helium; men ved spektroskopets hjxlp har man konstateret, at 66 af de 92 grundstoffer, vi kender på jorden, forekommer i solens atmosf~re, og man mener, at de stoffer, der opbygger jorden, udgor ca. 1 % af solens masse. Trykket i solens indre må på grund af dens stnrrelse vxre kolossalt, og solen ville da også falde sammen, hvis den ikke var meget varm. Temperaturen i dens indre er ca. 20 millioner grader C. At solen kan opretholde denne enorme temperatur, skyldes kernereaktioner, idet brinten omdannes til helium med kulstof og kvxlstof som katalysatorer. Ved omdannelsen af brint til helium frigives energi, der i form af rentgenstråler bevxger sig ud mod solens overflade og som undervejs omdannes til almindelig lysstråling. Solens overflade har en temperatur på ca grader C. 99 % af solsystemets masse er koncentreret i solen, der er altså kun en brekdel levnet til planeterne. Planeterne inddeles i de inderste små (Merkur, Venus, Jorden og Mars) og i de yderste store (Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun). De inderste har vxgtfylder mellem 4 og 5,5, de yderstes vxgt-
3 illedd. fra Dansk Geol. Forening. Kobeiihavn. Bd. 12. [1955] fylder er af samme storrelsesorden som solens, altså omkring.i,s. De indre planeter består af grundstoffer som 0, Si, Mg, Fe, Al, Ca, Na etc.; brint er kun til stede i underordnet mængde. Medens jordens atmosfære består af kvzlstof og ilt med lidt vand og kultveilte, har Venus kultveilte, og Mars har kultveilte, kvælstof og lidt vand. Merkur har ikke nogen atmosfære. n Det samme gælder for månen. De ydre planeters centrale dele består sandsynligvis af de samme grundstoffer som jorden, men de har mægtige atmosfaerer bestående af ammoniak og metan (hos Jupiter) eller metan (hos de ovrige), altså stor mængde brint. Planeternes overfladeteniperaturer varierer fra C på Merkur til 180" på Saturn. Med hensyn til planeternes afstande fra solen gælder, at radius i hver planets bane er ca. to gange så stor som radius for planetbanen indenfor. Dette kaldtes TITUS-BODES lov. Undtagelser fra loven er Jupiter og Neptun. Med hensyn til Jupiter gælder, at afstanden mellem denne og Mars er for stor, men tager man hensyn til de mange små planeter: asteroiderne, der findes her, er loven opfyldt. Den samme regel gælder for eksempel for afstanden fra Saturns ni måner til Saturn. For at forstå planeternes dannelse er det forst nodvendigt at se, hvordan solen og de andre stjerner i mælkevejssystemet blev til. Som tidligere nævnt kan man den dag i dag iagttage dannelsen af stovskyer i interstellargassen. Disse skyer kan være så store som gange afstanden mellem jorden og solen, og man antager, at de Iran udvikle sig til stjerner. En sådan kold gas- og stovsky vil på grund af tyngdekraften trække sig sammen; den skrumper, og skrumpningen foregår under varmeudvikling. ' Da skyen deltager i mælkevejssystemets rotation, begynder den at rotere om sin axe, og rotationshastigheden stiger efterhånden som skyen bliver mindre og mindre. Samtidig stiger temperaturen, skyen begynder at glode, og til sidst bliver temperaturen i dens indre så hoj, at brinten begynder at omdannes til helium. Når den ved denne proces udviklede energi er så stor, at der er ligevægt med den stråling, der udsendes fra stjernens overflade, ophnrer stjernen at skrumpe, og der er da indtrådt en ligevaegtstilstand, der tillader den at stråle i milliarder af år. Da ligevaegtstilstanden indtrådte, var den oprindelige sky skrumpet til ca. i/i af sin oprindelige storrelse. Skyen kan skrumpe ind til een stjerne, men man kunne også tænke dg, at skrumpningen foregik omkring flere centrer, hvorved man kunne få dannet dobbeltstjerner. Dem skal vi vende tilbage til senere. En tredie mulighed er, at en del af den oprindelige gassky ikke blev brugt, og det er det, den tyske fysiker von WEIZSACKER går ud fra i en hypotese, der er en genoplivelse af KANTS oprindelige urtågehypotese. Denne nye urtagehypotese synes at være almindelig anerkendt i astronomiske kredse. Solen var ifolge von WEIZSACKER forst en roterende masse af samme sammensætning soni stovet og gassen mellem stjernerne, altså med brint som den dominerende bestanddel. Denne masse var omgivet af et linseformet hylster af sanime bestanddele. Linsen var ustabil på grund af rotationen, og den blev derfor anordnet i en skive i ekliptikas plan, d. v. s. i det plan, hvori qlaneterne nu roterer om solen. Men også skiven var ustabil, og der opstod turbulensstromme i den. Herved aftog solens rotationshastighed, og der dannedes hvirvler i skiven. Von WEIZSACKER viser, hvorledes det
4 658 HENNING SBREEISEN: Nogle nyere anskuelser om jordens opstaen. oprindelige stov kunne akkumuleres i protoplaneter, således at der blev overensstemmelse med- BODE'S lov. Kun stovet blev akkumuleret, gasserne blev afgivet til rummet udenfor. Der er gjort mange forsog på at rekonstruere jordens udvikling fra,protoplanet til den nuvzerende skikkelse. Vi skal her kort omtale hovedtrækkene i den fremstilling, H. C. UREY har givet af jordens udvikling. I begyndelsen var protoplanetens temperatur meget lav - langt undér O grader, men efterhånden blev den varmet op, dels på grund af solens stråling, dels på grund af dens egen skrumpning. I de små planeters protoplaneter fortættedes vand og ammoniak, hvilket fremskyndede, at det kosmiske stov blev koncentreret i sterre og mindre planetesimaler. Vandet og ammoniaken virkede som klister. Månen skal ifelge UREY have fået sin nuvierende skikkelse i denne periode*). Metan kan have fungeret som klister i de store, ydre planeter. At man kun har de små asteroider i rummet mellem Mars og Jupiter kan skyldes, at vand og ammoniak her var frosset til is, medens metan endnu ikke var ltondenseret, og derfor ikke kunne virke som klaebemiddel. I den ferste udviklingsperiode afgav protoplaneten en stor del af sine gasser, samtidig med at den på grund af skrumpningen blev varmere og varmere, og de f0rst dannede planetesimaler bevsgede sig ud og ind af gasser med h0j temperatur. Gasserne bestod af brint, kvælstof, vand, metan og ædle luftarter. Herved fordampede de mindste planetesimaler, de sterre blev omdannet til jern-nikkel-legeringer i overfladen. Dette haj- 'temperatur trin indferer UREY for at kunne forkl&e, at jordens kerne består af jern og nikkel (cf. jernmeteoriter). Temperaturen nåede op på grader, men da protoplaneten efterhånden havde afgivet næsten, alle sine flygtige forbindelser, så der ikke var noget isolerende lag af gasser rundt om den, afkoledes den hurtigt på grund af udstråling af. varme; og sammenhobningen af planetesimaler foregik til sidst ved lav temperatur. Jordens overflade på den tid kan have set ud som månens nu. Af grunde, vi ikke skal komme ind på her, mener UREY, at jordeii aldrig har været smeltet. Da jorden var dannet, havde den en atmosfære bestående af brint, vand, metan, ammoniak etc., d.v.s. den var reducerende, men da vandet blev spa1tet.i sine bestanddele brint og ilt ved fotokemiske processer, og da. ' brinten dampede bort, blev atmosfæren iltende. (Ammoniaken omdannedes samtidig til kvælstof, metanen til kultveilte, også her forsvandt brinten). Atmosfæren forandredes altså fra at vaere reducerende til at vaere iltende, og UREY mener, at de forste spor af liv opstod i denne periode, hvor der var gunstige betingelser for at få dannet en hel raekke organiske forbindelser. et ermuligt, at den tids have har vaeret oplesninger af organiske forbindelser. At der er stor forskel i kemisk sammensætning mellem solen og jorden *) Andre har som G. DARWIN haevdet, at manen p& et tidligt trin af jordens udvikling er blevet revetud af jorden p& grund af resonansfænomener, og at Stiuehavet er det nhuln, der derved fremkom. hled hensyn til kratrene p& Manen mente man tidligere, at de skyldtes vulkanudbrud eller afgasning, men man er nu mere tilb~jelig til at hetragte dem som huller frembragt af meteoriter, der er faldet ned p& Manen. 7.
5 hledd. fra Dansk Geol. Forening. K~benhavn. Bd. 12. [1955]. 659 skyldes altså, at en stor del af protoplaneternes flygtige forbindelser er afgivet under skrumpningen til-planeter. Denne antagelse bestyrkes af, at de ydre planeter er så store på grund af tilstedeværelsen af gasser. Hvis man godtager von WEIZSACKER'S fremstilling, må alle grundstofferne have været til stede under hele solsystemets udvikling, da der ikke er nogen mulighed for at få dannet de tunge grundstoffer i solen. Yderligere må planetdannelse være et naturligt led i de fleste stjernes udvikling. En helt anden forklaring på jordens dannelse er givet af den engelske astronom Fred HOYLE, der bygger videre på den tidligere omtalte dobbeltstjernehypotese. HalvdeIen af de stjerner, vi ser på himlen, er dobbeltstjerner, d.v.s. de består af to stjerner, der bevæger sig rundt om hinanden. HOYLE mener, at solen oprindelig var den ene komponent af et dobbelstjernesystem. Den anden stjerne må have været meget stor og massiv, en såkaldt supergigant. På grund af dens storrelse og store energitab til omgivelserne blev dens brint brugt hurtigere, end det er tilfældet i solen. Da brinten var opbrugt, og stjernen stadig udstrålede energi fra overfladen, begyndte den at skrumpe for at udligne energitabet. Derved steg dens indre temperatur, og dens udstråling og rotationshastighed forogedes kraftigt. Til sidst blev rotationen så stor, at centrifugalkraften blev stnrre end tyngdekraften, og stjernen exploderede. Dette skete imidlertid på en fredelig måde, sålaenge det kun vir strålingen fra overfladen, der var årsagen til skrumpningen. Stjernen spyttede materiale ud som en fyrværkerisol; riet er det, man kalder en nova. Men der kan også ske noget mere katastrofalt, nemlig hvis temperaturen inde i stjernen bliver så fantastisk hnj, at der begynder at dannes tungere grundstoffer (Fe, Mg, Si etc.) ved kerneprocesser. Disse processer forbruger varme på grund af dannelsen af frie elektroner, og dette hurtige varmeforbrug-forer til en kraftig explosioii, hvor hele stjernen s~ndersprænges: Supernova. På det tidspunkt explosionen skete, var den oprindelige store stjerne skrumpet ind til at være mindre end jorden, og den var så massiv, at en tændstikæske fuld af stof fra dens indre ville veje flere tusind tons. Dette skyldes, at atomerne var degenererede, d.v.s. at elektronskallerne blev trykket itu, så kernerne 15 tæt op til hinanden. Sjernen ville i explosionsojeblikket have en sammensætning nogenlunde svarende til jordens. Ved explosionen slyngedes stnrstedelen af materialet ud i rummet, men en lille del af det indfangedes af solens tyngdefelt og anordnedes i en skive som i von WEIZSACKERS hypotese. Den videre udvikling er dog forskellig fra den, vi har omtalt tidligere, da vi jo her starter med de tunge grundstoffer, der hobedes sammen på grund af tyngdekraften. HOYLE mener, at de lette forbindelser som vand, kvælstof etc. optoges, efterhånden soni protoplaneterne passcrede gennem gasskyer af forskellig sammens~tning. HOYLE'S hypotese forklarer forskellen i sammensætning mellem solen og planeterne, og den fortæller, hvordan de tunge grundstoffer blev dannet. Det er blevet indvendt mod denne hypotese, at materialet fra den exploderende stjerne aldrig ville blive indfanget af solen på grund af dennes lystryk. Men hvordan begyndte det hele så? Der er to hovedopfattelser. Ved at undersnge lyset fra de extragalaktiske spiraltåger har man kun-
6 660 HENNING S~RENSEN: Nogle nyere anskuelser om jordens opstaeri. net konstatere, at de fjerner sig fra os på en sådan måde, at hastigheden stiger med afstanden fra os. Det er det, man kalder universets udvidelse, det pustes op ligesom en ballon. At spiraltågerne fjerner sig fra os skyldes ikke, at vi er midtpunktet i universet; man ville se det samme fra en hvilken som helst anden stjernetåge. Det at alle stjernetåger synes at bevzge sig væk fra hinanden kunne tyde på, at de en gang har ligget meget tæt sammen og ud fra hastigheden hvormed universet udvides, kan man slutte sig til, at dette må have været tilfzldet for 2-3 milliarder år siden. Der er mange, der som belgieren LEMAITRE mener, at universet havde sin oprindelse i et kzmpemzssigt ouratomcc, der eksploderede for 2-3 milliarder år siden og dermed startede universets expansion. ))Uratometsc( indre var kolossalt varmt (måske 10 milliarder grader C), og ved denne hoje temperatur har intet andet end neutroner kunnet bestå. Da expansionen begyndte, faldt temperaturen hurtigt, og ifolge GAMOW omdannedes neutronerne i lobet af et ojeblik til de grundstoffer, der nu opbygger universet - og i det nu observerede mængdeforhold. Under expansionen kondenseredes det dannede materiale i spiraltåger og stjerner, og da disse sidstnaevnte den gang kan have ligget tattere sammen end nu, hzvder tilhzngere af kollisionshypotesen, at det er i denne periode, at solen er stodt sammen med en anden stjerne. Forklaringen er utilstrzkkelig, fordi stjernerne sandsynligvis er dannet i spiraltågerne på et tidspunkt, hvor disse havde opnået deres endelige form. Den ovenfor anforte antiaktualistiske fremstilling af universets udvidelse er ikke saerlig tilfredsstillende. Den lader universet opstå gennem en voldsom eksplosion af et )>uratom<(, men man må sporge, hvad gik forud for dette? Dertil kommer, at denne opfattelse ikke levner noget spændende univers til vore efterkommere på denne jord. Når alt extragalaktisk materiale fjerner sig fra os, vil fremtidens mennesker, hvis da ikke alt levende forinden er blevet stegt af den d~ende sol, befinde sig ene med de overlevende blandt mælkevejens stjerner i et tilsyneladende tomt univers. Og efterhånden vil alt interstellart materiale vzre kondenseret i stjerner, der lever en vis tid under udsendelse af stråling for til slut at brznde ud. Strålingen fortaber sig i universets ode. Universet skulle altså udvikle sig mod en >>varmedodu (tilstand af maximal entropi), og når denne er nået, vil alle processer ophore, idet energien da vil være jævnt fordelt i hele universet. Ifolge EINSTEIN er universets form bestemt af dets indhold af materiale. Man kunne da som R. C. TOLMAN sporge, om expansionen ikke er en midlertidig foreteelse, og om denvil blive aflost af kontraktion. Med andre ord: universet skulle pulsere. Englaenderen T, GOLD og H. BONDI og uafhzngigt heraf Fred HOYLE har fremsat teorier om, at der til stadighed nydannes stof i universet. De er gået ud fra forskellige forudsætninger, men kommer til tilsvarende resultater, nemlig at.der rundt om i det,tomme<< rum til stadighed opstår brint. Dannelsen af et brintatom pr. liter pr. milliard år skulle vare tilstrzekkeligt til at forklare universets udvikling. Ud af den tynde interstellare og intergalaktiske gas skulle nye spiraltåger og nye stjerner stadigt
7 Rledd. fra Dansk Geol. Forening. I<obenhavii. Bd. 12. [1955]. 661 opstå til aflosning af dem der forsvinder ud af synsvidde eller som går til grunde. Det udadrettede tryk, som den nydannede brint udover, er ifalge HOYLE årsag til universets udvidelse. BONDI regner desuden med, at den energi, lysstrålerne mister, ndr de rejser gennem universet, skulle kunne medvirke til udvidelsen. HOYLE hævder, at den store mængde brint, der nu findes rundt om i universet, kræver et stadigt tilskud af dette grundstof. Hvis dette ikke skete, skulle brint, der jo i stjernerne omdannes til helium, findes i langt mindre mængde end det iagttagne. Termodynamikens anden lov siger, at processerne i naturen er irreversible, altså at historien ikke gentager sig. De sidstnævnte hypoteser er i modstrid med denne lov, idet de siger, at universet altid vil se nogenlunde ens ud fra et bestemt punkt; nye stjerner fodes og erstatter dem, der dor. At der er uoverenstemmelse med en af den fysiske kemis grundlove behover ikke at betyde, at de nævnte hypoteser ikke kan være rigtige alligevel; en lov, der er fundet på jorden, behover jo ikke at have universel gyldighed. De nye hypoteser har mange tiltalende træk, blandt andet indforer de det aktualistiske princip i kosmologien. Spargsmalet om universets alder kan behandles under to synsvinkler. Slutter man sig til LEMAITRES opfattelse, er alt stof dannet for 2-3 milliarder år siden ved )>uratomets<( explosion. Har det aktualistiske princip universel gyldighed, må selve universet være uendelig gammelt. Derimod kan man tale om alderen af afgrænsede dele af det, og man kan ved hjælp af forskellige metoder sætte en ovre grænse for alderen af vor del af universet. Jorden må i hvert fald være lige så gammel som det ældste mineral fundet på den, og det vil for ojeblikket sige, at jorden må være mindst 3,3 milliarder år gammel. Desuden kan man på grundlag af urans halveringstid beregne, at jorden hajest kan være 6 milliarder år gammel. Endelig kan man bedomme stjernernes aldre. En stjerne af solens storrelse har nok brint til 50 milliarder års stråling, og da den har bevaret det meste af sin brint, kan man slutte, at den endnu må være i sin barndom. Store stjerner forbruger deres brint meget hurtigt. Leder man derfor efter stjerner, der har opbrugt hele deres brintbeholdning, kan man, hvis man kender deres masse, bestemme deres alder. Sådanne stjerner er de rode giganter, og HOYLE oplyser, at man'ikke har truffet nogen rod gigant, der er ældre end ca. 4 milliarder år. Dette skulle vrere alderen for de ældste stjerner i vor del af universet. Altså, de forskellige metoder giver alle som resultat, at jorden og vor del af universet hejest kan være ca. 4 milliarder år gammel. Til slut skal det nævnes, at aldersbestemmelser på meteoriter har givet vadier helt op til 7milliarderår, hvilket gor det tvivlsomt, om meteoriterne horer hjemme i solsystemet. Imidlertid mener man, at disse bestemmelser ikke er tilforladelige, idet den kosmiske strålings indvirkning på meteoriterne er årsag til dannelse af helium, der derved forekommer i storre mængde i meteoriterne, end hvis helium opstod alene ved de radioaktive stoffers sonderfald. J4
8 662 HENNING S~RENSEN: Nogle nyere anskuelser om jordens opstaen. L ITTERATURL ISTE BONDI, H. Cosmology. - Cambridge University Press GAMOW, G. The birth and death of the sun. -A Mentor Book published by the new American Library, Third printing HOYLE, FRED. The nature of the universe. - Basil Blackwell, Oxford, JEFFREYS, H. The origin of the solar system, i uthe internal constitution of the earthu under redaktion af B. GUTENBERG. Dover Publications, Inc. New York UREY, H. C. The planets, their origin and development. - Oxford University Press, \VEIZSACKER, C. F. VON. The history of nature, - The University of Chicago Press 1949.
Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereSolsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereLiv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereBlast of Giant Atom Created Our Universe
Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mere5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereStjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereH 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2
Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereDagens stjerne: Solen
OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereMånedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereRejse til Jordens indre
Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs merebåde i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.
K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)
Læs mereVelkommen til Solsystemet!
Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereOm tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereEt temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereStjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi
Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen
Læs mereMeteoritter med ægte stjernestøv
Meteoritter med ægte stjernestøv - diamanter i rummet Af astronom Anja C. Andersen (Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Manchet Mange har set et stjerneskud, men kun få har set en meteorit falde.
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mereDataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereAntistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mereNr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Læs mereEt temanummer om astronomi, og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/69725 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Bogelund, E.G. Title: A molecular journey : tales of sublimating ices from hot
Læs mereKapitel 2. Dannelse af stjerner. 2.1 Hydrostatisk ligevægt
Kapitel Dannelse af stjerner Vi befinder os i en galakse kaldet Mælkevejen. Mælkevejen er et stort fladtrykt system af stjerner, gas og støv, og Solen befinder sig ca. 5.000 lysår (, 0 7 km) fra centrum
Læs mereØvelse 1. bygges op, modellen
Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere naturvidenskaberne, og han søgte hele sit liv at finde de fysiske love,
Læs mereVerdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet
Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp
Læs mereNattehimlen juli 2018
Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereHoroskopets rod del 3
Horoskopets rod del 3 I del 1 beskrev jeg, hvordan planeterne i sin urfase har et fastlagt tilhørsforhold til bestemte stjernetegn. Man siger, de hersker over tegnet. Denne oplysning er vigtig. Taler vi
Læs merevores plads i kosmos
Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former
Læs mere