Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens alder ifølge de højeste autoriteter"

Transkript

1 Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige resultater, der er lige så sikre, som at Jorden går rundt om Solen. Ved astronom, dr. scient. Erik Høg, Niels Bohr Institutet En læser sagde til mig: I kan da ikke vide, at Jorden er milliarder af år gammel, eller hvordan universet så ud, da det var nogle tusind år gammelt. Hvordan skulle I dog kunne vide det? Dertil må jeg sige, vi skal lære, så længe vi lever, om den verden og det univers, vi faktisk lever i, og det her er lige så sikkert, som at Jorden er en kugle, der går rundt om Solen på et år. Jeg kan ikke på denne korte plads fortælle om instrumenter og målinger og matematiske beregninger, som tusinder af mennesker har måttet arbejde med gennem mange år for at nå frem til den viden, vi har i dag. Jeg kan kun fortælle om resultaterne og forsikre om, at disse tusinder af videnskabsfolk er meget omhyggelige, og de er på vagt. De er ude efter sandheden og derfor ude efter at opdage, hvis der er fejl i det, de andre har skrevet. Vi kender langt fra alt om universet, men her følger nogle få af de sikre videnskabelige resultater. Videnskaben bringer stadig nye resultater om verden og universet. Det gør religionerne ikke. Verdens skabelse Religionerne har meget forskellige beretninger om verdens skabelse, og alene indenfor kristendommen har de enkelte mennesker forskellige meninger, for eksempel om hvor bogstaveligt Bibelen skal forstås. Vi må være klar over, at størstedelen af Jordens befolkning tror på beskrivelsen af verdens skabelse i deres egen religion. Det videnskabelige billede af verden og universet bliver tit afvist, hvis man prøver at forklare det.

2 Verdens alder 2 Erik Høg 11. januar 2007 Fig. 1. GUDS SKABEN - Gud skaber Solen og Månen for 6000 år siden. Malet af Michelangelo omkring 1510 i Vatikanets Sixtinske Kapel. Til venstre ses Gud bagfra, da han skaber planterne på tredjedagen, dagen før han skabte Solen og Månen. (Foto, Jøderne sætter verdens skabelse til den 7. oktober 3761 f.kr. og angiver årstal i deres kalender efter denne dato. I Danmark har man for 400 år siden sat verdens skabelse til 3967 f.kr. efter en beregning af Tycho Brahes berømte elev Longomontanus, som Christian IV byggede Rundetaarn til. Dette tidspunkt er fundet ved en sammentælling af generationerne fra det Gamle Testamente. Der står altid, hvornår en søn blev undfanget, fx Da Enok havde levet 65 år, avlede han Metusalem. Endnu omkring år 1800 troede alle kristne, også de lærde, at verden blev skabt for ca år siden. Mange danskere i vor egen tid tager også disse årstal alvorligt, både fra Folkekirken og Jehovas Vidner. Antallet af år siden verdens skabelse blev hvert år angivet på den første side i Københavns Universitets Almanak. Det krævede Ministeriet lige op til 1911 trods protester fra de astronomer, der ellers havde ansvar for almanakken. Geologerne ved Universitetet havde dog allerede i 1866 anerkendt, at Jorden er millioner af år gammel. Verden begyndte med Big Bang Den videnskabelige opfattelse af verdens begyndelse er meget anderledes end religionernes, og forskningen bringer hele tiden nyt til, men det følgende har i store træk ligget fast i årtier. For knap 14 milliarder år siden begyndte universet med Big Bang. Måske skulle vi hellere sige Stor Udstrømning, men navnet Big Bang har sat sig fast. Det allerførste øjeblik fra nul til en septilliontedel (10-42 ) af et

3 Verdens alder 3 Erik Høg 11. januar 2007 sekund ved vi intet om, fordi alle kendte fysiske love bryder sammen under de ekstreme forhold, der herskede. Men så tæt kommer vi altså på begyndelsen. Der var meget stor tæthed og en temperatur på mange milliarder grader, og det hele udvidede sig meget hurtigt. Der fandtes endnu ingen atomkerner, men de første blev dannet af stoffet, da universet var få minutter gammelt, idet temperaturen var faldet til under en milliard grader ved den stadige udvidelse. Dette kan man sige ud fra fysiske beregninger, og det stemmer med observationer af universets og stjernernes kemiske sammensætning af hydrogen (brint), helium og andre grundstoffer. Det tidlige varme univers bestod af ca. 75 procent hydrogen, 25 procent helium og en ganske lille smule lithium. De øvrige grundstoffer dannedes meget senere, inde i stjerner og når disse eksploderer som supernovaer. Hydrogen kaldes også brint, og er det simpleste af alle grundstoffer. Hvad var der før Big Bang? Mange videnskabsfolk mener, at vi intet kan sige om selve tidens begyndelse, fordi de kendte fysiske love ikke gælder. Men den berømte engelske fysiker Stephen Hawking har i 1988 vovet et svar, som har betydelig tilslutning blandt andre eksperter: Selve tiden begyndte med Big Bang. At spørge hvad der gik forud, har ikke mere mening, end at spørge hvad der ligger syd for Jordens sydpol. Dermed vil han sige, at tiden og rummet ved tidens begyndelse i en matematisk beskrivelse måske forholder sig på lignende måde som Jordens overflade ved sydpolen. Det må man acceptere som et alvorligt forsøg på svar fra en forsker, som ikke bare kan afvises. Det drejer sig om tiden, som den forstås i Einsteins Relativitetsteori fra 1905 og Denne teori eller naturlov har sammen med atomfysikken (eller rettere kvantemekanikken) vist sig at være uhyre nøjagtig i beskrivelsen både af planeternes bevægelser og af de mest ekstreme forhold i universet. Det er fysiske forhold, som vi ikke har nogen direkte erfaring med. Meninger begrundet med den sunde fornuft eller med spekulationer kan ikke bruges her, kun matematisk-fysiske beregninger. Verdens alder gennem tiderne Det er først i de senere år, vi har været i stand til at måle verdens eller, som astronomer plejer at sige, universets alder til knap 14 milliarder år. I denne

4 Verdens alder 4 Erik Høg 11. januar 2007 sammenhæng er det interessant at betragte den følgende tabel, der giver en oversigt over verdens alder ifølge de højeste autoriteter. Religion og filosofi, øverst i tabellen, har for over to tusind år siden angivet vidt forskellige aldre, som mange tror på også i vor moderne tid, skønt de er fundet alene ved spekulation. Grækeren Aristoteles ( f.kr.) blev også i middelalderen betragtet som den store filosof, og han har flere guder i sit filosofiske system. I hans spekulative system er verden uendelig gammel, fordi alle begivenheder gentages helt nøjagtigt efter en meget lang periode. Bibelen: Hinduismen: Aristoteles: Verden blev skabt for 6000 år siden Verden er ældre end milliarder år Verden er uendelig gammel Universet Jorden Moderne aldre i milliarder år: 1900 Uendelig Mindst 0, Uendelig Mindst 1, ,8* se senere 2, ,5 20 4, , ,56 Verdens alder ifølge de højeste religiøse, filosofiske og videnskabelige autoriteter - samlet af Erik Høg i Tabellens intervaller for aldrene blev i samtiden angivet som sikre. De nyeste målinger giver 13,7 milliarder år for universets alder og med sikkerhed mellem 13 og 14. Viden om naturens indretning kan imidlertid kun opnås ved målinger og matematisk beskrivelse, ikke ved spekulation. Det vidste Archimedes (ca f.kr.). Han fandt loven for legemers opdrift i vand og lovene for vægtstænger. Det er naturlove for ro og ligevægt, der altid vil være gyldige. Men kun få brugte hans metoder i oldtiden. Det var meget vanskeligere at finde lovene for bevægelse, fx for en faldende genstand på Jorden og for planeternes bevægelse. Det lykkedes for Isaac Newton ca år efter Archimedes.

5 Verdens alder 5 Erik Høg 11. januar 2007 Archimedes synspunkt kom frem igen i den sene middelalder, hvor en af de første fortalere for målinger og matematisk beskrivelse var Nicolaus Cusanus ( ), biskop og kardinal. Cusanus var en af den katolske kirkes store teologer, men han tog sig også tid til arbejde med matematik og fysik. Snart fulgte renæssancen, hvor Archimedes metode (måling og matematik) efterhånden sejrede så fuldstændigt, at han kan kaldes den moderne videnskabs fader. Denne beskrivelse af videnskabens udvikling gennem årtusinder er meget grov, fordi den skal være så kort. Men det må ikke få nogen til at glemme, hvor lang tid det tog, hvor vanskeligt det var, og at mange mennesker har arbejdet på disse sager hele deres liv. Først var der babylonerne, som begyndte for 5000 år siden med at skrive, regne og lave astronomi, og som grækerne lærte af. Grækerne arbejdede på sagerne i 1000 år. Nogle århundreder senere kom araberne, samlede alle de græske håndskrifter, der endnu fandtes, og oversatte dem til arabisk. De forskede i matematik, optik og astronomi, og det hele gik videre til det kristne Europa fra omkring år De kristne, kendte som ukendte mænd, forskede videre. Bare i de 200 år fra Cusanus til Newton burde man i det mindste omtale giganter i videnskaben som Kopernikus, Tycho Brahe, Kepler, Galilei og Descartes men her er kun plads til navnene. Boks 1. Videnskabens udvikling gennem 5000 år på korteste form. Der er sammenhæng, kontinuitet, fra de ældste tider til i dag. Ganske vist har langt fra alt det gamle hjulpet frem mod den moderne videnskab, men alligevel må vi sige: Vi står på skuldrene af vore fædre. Hundrede års forskning Ved år 1900 herskede den videnskabelige opfattelse, at man havde et statisk, altså ubevægeligt og derfor uendelig gammelt univers. Det havde en udstrækning, så lyset fra de fjerneste stjerner var år undervejs til os. Det bestod kun af vores Mælkevej med dens stjerner og tåger. Men snart blev det opdaget, at mange af tågerne er meget længere borte og har omkring samme størrelse som vores Mælkevej. Vi kalder dem nu for galakser, og vores Mælkevej er selv en galakse. Mælkevejen rummer mange milliarder stjerner, så mange at hvert menneske på Jorden kunne få mindst 20 stjerner hver. Desuden kunne hvert menneske få en hel galakse, og der ville endda være milliarder tilovers. En stjerne er en glødende gaskugle som vores Sol.

6 Verdens alder 6 Erik Høg 11. januar 2007 Fig. 2. GALAKSER De to store galakser ligger i en afstand fra os på 300 millioner lysår; et lysår er 9500 milliarder km. Mellem dem ser vi en tydelig forbindelse eller bro bestående af stjerner, støv og gas. Broen er levn fra et sammenstød mellem galakserne for millioner af år siden. De lysende prikker ved siden af galakserne er meget nærmere stjerner, der ligger i vores egen Mælkevej. (Foto, Hubble teleskopet, ESA-NASA.) Fig. 3. FJERNESTE GALAKSER Selv de mindste prikker er ikke stjerner, men også galakser. De er små og meget lyssvage, fordi de er langt borte, så langt at lyset har været næsten 13 milliarder år undervejs. (Foto, Hubble teleskopet, ESA-NASA.)

7 Verdens alder 7 Erik Høg 11. januar 2007 I 1929 opdagede Edwin Hubble, at alle galakser fjerner sig fra os på en måde, vi mest enkelt forklarer, med at hele universet udvider sig. Hubble kunne derpå straks beregne en udvidelsesalder, som om universet havde været i et meget mindre område for 2 milliarder år siden. For 1950 viser tabellen samme alder for universet, som Hubble fandt over tyve år tidligere og samtidig en højere alder for Jorden! Der måtte jo være noget galt. Efterhånden opdagede man, at denne alder for universet var 10 gange for lille, især på grund af den tids fejl i afstande til galakserne. Men der var også andre fejl, som efterhånden blev udryddet takket være en enorm indsats af målinger med nye instrumenter og af bedre astrofysiske teorier. Astrofysiske teorier er det, som ovenfor kaldes matematiske beskrivelser, der er fundet ud fra målinger og kendte naturlove som for eksempel atomteori, kvantemekanik, varmeteori og Newtons love, altså netop ikke ud fra spekulationer. Nu ved vi, at universet er knap 14 milliarder år gammelt, og at det begyndte med Big Bang. Det betyder, at det synlige univers er næsten en million gange større i afstande, end man troede omkring år 1900, eftersom det ældste lys i universet har været undervejs i mange milliarder år. Men hele universet er meget, meget større der findes galakser, hvis lys aldrig vil nå os. For at forstå et endeligt, men ubegrænset univers bedre, kan vi sammenligne med et rum i to dimensioner, nemlig overfladen på en kugle: Denne overflade har et endeligt areal, men der er ingen grænser på selve overfladen. Lad os se på det fra et eller andet sted på kuglen. Lader vi nu kuglen udvide sig, så bliver afstanden til ethvert andet punkt forstørret i samme forhold, når man måler afstande på kuglens overflade. Ganske tilsvarende vil det være, når vi går over til det virkelige rum med tre dimensioner. Det er sådan, vi forklarer, at galakserne fjerner sig fra os, ligegyldigt hvor i universet vi tænker os at se det fra. Universet udvider sig, men ikke ind i noget udenfor, som kuglen, der jo udvidede sig inde i det tre-dimensionale rum. Hele universet udvider sig, det kan man beskrive matematisk uden nogen selvmodsigelser, ved hjælp af Einsteins relativitetsteori. Boks 2. Rummet er endeligt, men det har ingen grænser, hvor man måtte spørge: hvad er der på den anden side? Universet udvider sig, men ikke inde i noget større.

8 Verdens alder 8 Erik Høg 11. januar 2007 Faktisk fortsætter universet meget langt udenfor det synlige univers ifølge de bedste observationer, men vi har ikke grund til at tro, at det er uendelig stort. Et sådan endeligt, men selvfølgelig ubegrænset univers kan kun forstås matematisk. Det sker med Einsteins relativitetsteori, der kan beskrive et univers, der har tre rumlige dimensioner og udvider sig med tiden, den fjerde dimension. Den mest pålidelige alder for universet er beregnet fra målingerne af den kosmiske mikrobølgebaggrund, som jeg omtaler i en anden artikel: Lyset fra verdens begyndelse. Det giver 13,7 milliarder år med en usikkerhed på en procent, så vi kan med god pålidelighed antage en alder mellem 13 og 14 milliarder år. Faktisk har man i de senere år anvendt fem ganske forskellige metoder og de giver samme alder med forskellig nøjagtighed. De andre aldre i tabellen stammer fra diskussioner med mange kolleger og bekræftes af den videnskabelige litteratur. Geologerne har målt Jordens alder (sidste søjle i tabellen) ved at måle indholdet af radioaktivitet i klipper og meteoritter på samme måde som arkæologer bestemmer aldre ved kulstof-14 metoden, og de har for længst nået en nøjagtighed på bedre end een procent. Solen, Jorden og meteoritter blev dannet næsten samtidig indenfor nogle millioner år, et meget kort tidsrum i forhold til selve Jordens alder. Nu til spørgsmålet: Hvad kan det her så bruges til? Svaret er, at det skal give os alle en bedre forståelse af den verden og det univers, vi faktisk lever i. Det skal lære os, at fysik, matematik, målinger og en disciplineret fantasi er de bedste midler til at fremme vores forståelse af den fysiske verden. Spekulationer om naturens indretning, som de findes i religioner, filosofi og fiktion fører på vildspor. Læs om Lyset fra verdens begyndelse i Se links direkte i: december 2007: Første udgave af artiklen. 11. januar 2008: Ny udgave med sproglige tiltag og to nye billeder af galakser.

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Universets begyndelse

Universets begyndelse Universets begyndelse Af Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing, Niels Bohr Institutet Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

vores plads i kosmos

vores plads i kosmos Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Astrometri fra antikken til i dag

Astrometri fra antikken til i dag Astrometri fra antikken til i dag Af Erik Høg Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Universelle verdensbilleder

Universelle verdensbilleder Universelle verdensbilleder Hans Rosbjerg Når vi, midt på dagen, står på et højt sted og kigger ud mod horisonten, så nyder vi den storslående udsigt. Når vi, midt om natten, står på det samme sted og

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Mælkevejen Newton side 3 Fototeknikken side 5 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 side 6 Afstandsbestemmelse side 7 Den store debat i 1920 side 8 Artiklen her knytter sig til

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

Meteoritter med ægte stjernestøv

Meteoritter med ægte stjernestøv Meteoritter med ægte stjernestøv - diamanter i rummet Af astronom Anja C. Andersen (Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Manchet Mange har set et stjerneskud, men kun få har set en meteorit falde.

Læs mere

KOSMOLOGIENS HISTORIE

KOSMOLOGIENS HISTORIE KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som sko len har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere