STATUSMÅLING, JUNI Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi"

Transkript

1 STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

2 Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at være begrænset af en nedsat funktionsevne. Anvendelse af modne velfærdsteknologier skal understøtte, at borgerne kan klare mere selv, og er i nær og fjern fremtid en af de vigtigste veje til bedre kvalitet og højere effektivitet i de opgaver, som kommunerne er sat i verden for at løse for og med borgerne. For at fastholde og udvikle den menneskenære lokale opgavevaretagelse i kommunerne er det med andre ord en helt afgørende præmis, at kommunerne både sammen og hver for sig kan gennemføre professionelle og effektorienterede implementeringsprocesser. Men det kræver et konstant fokus på dokumentation og gevinstreali sering. Formålet med det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi er, at borgerne i højere grad kan klare sig selv og tage ansvar for egne forløb. Det er jo dem der i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel. Det tætte partnerskab med borgerne om, hvordan velfærdsteknologi bedst kan udnyttes og skabe merværdi, både for den enkelte og fælleskabet, er helt afgørende for programmets succes, tillid og accept. Det fælleskommunale program er en indsats med fokus på kvalitet i den daglige borgerservice, medarbejdernes arbejdsmiljø, og realisering og prioritering af de økonomiske gevinster, som omlægning af arbejdsgange giver mulighed for.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Baggrund 2 4 Status på økonomiaftalens målsætninger Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Fremgangsmåde Det videre forløb Bilag

4 2 Resume Statusmåling, juni 2015 Resume Denne statusrapport har det overordnede formål at dokumentere status på udbredelsen af forflytningsteknologi - fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler i kommunerne. Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i perioden samlet set have frigjort nettogevinster for mindst 500 mio. kr. Ud af 98 kommuner har 90 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 92 pct. af kommunerne og 93 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Som følge af en opfølgende dataindsamling vedr. validering af økonomiske gevinster har 95 kommuner bidraget med data svarende til en svarprocent på 97 pct. af kommunerne og 99 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Af de 95 kommuner har 49 kommuner indberettet varige økonomiske gevinster på ældre - og handicapområdet på hhv. 110,8 mio.kr. i 2014 og 122,5 mio.kr. i Dette giver i alt en dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. i 2014 og De deltagende kommuner har i stort omfang endvidere angivet, at der er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Gevinsterne kommer overordnet til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne drejer det sig primært om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen. Udvikling fra Siden baselinemålingen i 2014 er der generelt sket en positiv udvikling i implementering af programmets fire indsatser: Kommunerne udbreder fortsat anvendelsen af loftlifte. Der er siden 2014 indkøbt loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, hvilket svarer til en stigning på hhv. 7 og 176 pct. 38 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af forflytningsteknologi, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt

5 Resume 3 66,2 mio. kr. Tilsvarende har 49 kommuner angivet 95,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i 2015 Kommunernes anvendelse af vasketoiletter er på samme vis vokset fra , idet antallet af ibrugtagne toiletter er steget med 489 vasketoiletter og 39 toiletsædeløftere, hvilket svarer til en stigning på hhv. 32 og 6 pct. 14 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af vasketoiletter, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 23,6 mio. kr. Tilsvarende har 21 kommuner angivet 26,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i Der er ligeledes sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommunerne, om end der stadig er tale om relativt få eksemplarer. Antallet af ibrugtagne spiserobotter er vokset med 31. På indkøbssiden ses en tilsvarende vækst på 57 spiserobotter, hvilket svarer til en stigning på 59 pct. siden baselinemålingen i Der er indrapporteret gevinster for kr. i 2014 samt kr. i 2015 ved anvendelse af spiserobotter. Bedre brug af hjælpemidler var ikke medtaget i baselinemålingen for 2014, hvorfor målingen i 2015 fungerer som baseline for indsatsområdet. Det er dog allerede nu muligt at konstatere, at kommunerne integrerer implementeringen af denne indsats i deres øvrige arbejde med hverdagsrehabilitering. Det skal samtidig for god ordens skyld bemærkes, at bedre brug af hjælpemidler i højere grad er en arbejdsmetode end en teknologi. Otte kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved anvendelse af bedre brug af hjælpemidler, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 20,9 mio. kr.

6 4 Baggrund Statusmåling, juni 2015 Baggrund Denne statusrapport har det overordnede formål at dokumentere udbredelsen af modne og velafprøvede velfærdsteknologier inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi. Programmet forløber i perioden fra Statusrapporten afdækker udbredelsen på fire indsatsområder: Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Baselinerapporten for 2014 udgør programmets nul-punktsmåling, og der vil blive udarbejdet tilsvarende statusrapporter som denne i hhv og Det fælleskommunale program for udbredelse af modne og velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger er prioriterede indsatser i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Økonomiaftalens målsætninger Den fælleskommunale indsats handler om at understøtte, at kommunerne effektiviserer arbejdsgange og høster de kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster, der er forbundet til de enkelte indsatsområder. Programmet har til formål at støtte op om kommunernes implementering af modne og velafprøvede teknologier. Under programmets forløb leverer KL s Center for Velfærdsteknologi konkret implementeringsstøtte og faciliterer videndeling mellem kommunerne. Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i 2017 samlet set frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr.

7 Baggrund 5 Statusrapportens repræsentativitet Alle 98 kommuner har forud for udarbejdelsen af statusrapporten haft mulighed for at indberette data og erfaringer inden for de fire indsatsområder. Ud af 98 kommuner har 90 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 92 pct. af kommunerne. Indbyggerne i de 90 deltagende kommuner udgjorde per 1. januar pct. af den samlede befolkning i Danmark (kilde: Økonomi - og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal). På baggrund af en opfølgende dataindsamling vedr. en validering af de indberettede økonomiske gevinster fra statusmålingen har 95 kommuner bidraget med data svarende til en svarprocent på 97 pct. af kommunerne og 99 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Data omfatter her alene økonomiske gevinster inden for det fælleskommunale program. Statusrapporten bygger på begge dataindsamlinger og giver således et godt grundlag for at kunne dokumentere en samlet status på udbredelse inden for de fire indsatsområder.

8 6 Status på økonomiaftalens målsætninger Statusmåling, juni 2015 Status på økonomiaftalens målsætninger Formålet med nærværende rapport er at give status på økonomiaftalens målsætninger. Dette kapitel gennemgår kommunernes besvarelse af de to hovedspor i aftalen. Hovedsporene er: Status på økonomiaftalens målsætning om effektivisering og gevinstrealisering ved implementering af de fire indsatser Status på økonomiaftalens målsætning om kvalitative gevinster for borgere og medarbejdere, der anvender de fire indsatser i hverdagen samt status på målsætning om implementering af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. I de følgende kapitler vil aktiviteterne inden for hvert af de fire indsatsområder blive beskrevet enkeltvist. Status på økonomiaftalens målsætninger om effektivisering og gevinstrealisering Økonomiaftalens målsætning er, at kommunerne under ét skal effektivisere den kommunale drift i en størrelsesorden, der svarer til minimum 500 mio. kr. i løbet af tre år gennem implementering af de fire indsatsområder. Effektiviseringspotentialet er aftalt som et samlet potentiale for alle kommuner under hensyntagen til, at variationer i kommunernes serviceniveau, samt forskellig grad af implementering af de fire indsatsområder ved opstart af det fælleskommunale program (2014), giver kommunerne forskellige udgangspunkter og dermed forskellige muligheder for realisering af indsatsernes gevinstpotentialer. 95 kommuner har til statusrapporten bidraget med oplysninger omhandlende økonomiske gevinster i forskelligt omfang. Der er store forskelle på, hvor langt kommunerne er med systematisk implementering af de fire indsatsområder: forflytningsteknologi fra 2 til en, vasktoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. Af de 95 kommuner har 49 kommuner indberettet varige økonomiske gevinster på ældre- og handicapområdet på hhv. 110,8 mio.kr. i 2014 og 122,5 mio.kr. i Dette giver i alt en dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. i 2014 og Gevinsterne omfattet af indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler er ikke medregnet i tallene, da disse først kan måles ved statusmålingen i Indsatsområdets gevinster udgjorde i ,9 mio. kr., og gevinsten for 2015 vil derfor antageligt være minimum i samme størrelsesorden.

9 Status på økonomiaftalens målsætninger Figur 1- akkumulerede varige økonomiske gevinster inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Angivet i mio. kr.

10 8 Status på økonomiaftalens målsætninger Statusmåling, juni 2015 Velfærdsteknologiens barrierer og potentialer Med en hidtil dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. er kommunerne godt på vej, men mangler fortsat et stykke for at nå målet om de 500 mio. kr. inden De indberettede oplysninger viser, at kommunerne i øget grad implementerer de fire indsatser. Stort set samtlige af de 46 kommuner, som endnu ikke har indberettet økonomiske gevinster, arbejder i forskelligt omfang med en eller flere af de fire indsatser inden for det fælleskommunale program. Mange af disse kommuner beskriver således, hvordan der er opnået effektiviseringer i implementeringen af teknologierne, men at det ikke er muligt at foretage en eksakt dokumentation af gevinsterne. Dette begrundes bl.a. med, at: Der arbejdes ikke isoleret med effektiviseringer på baggrund af enkeltindsatser i den almindelige budgetlægning, herunder de fire indsatsområder, Gevinster omsættes ikke i konkrete realiserede gevinster, som eksempelvis allokeres til andre kommunale områder, men hjælper i stedet til at holde økonomien i ro på socialområdet og på ældreområdet, Implementeringen af de fire løsninger indgår som en af flere metoder, der muliggør, at kommunerne kan gennemføre nødvendige effektiviseringer, uden det går ud over kvaliteten. Udbredelsen af de fire indsatsområder beror på forskellige vilkår alt afhængig af, om de anvendes på ældreområdet eller handicapområdet. Den største volumen i implementeringen af de fire indsatsområder findes i den kommunale ældrepleje, såvel på plejecentrene som i hjemmeplejen, hvor handicapområdets volumen er langt mindre. Dette afspejler sig tydeligt i kommunernes indrapporteringer, idet der er indkøbt og implementeret væsentligt flere velfærdsteknologiske løsninger til ældreområdet end til handicapområdet. Langt størstedelen af kommunerne oplyser desuden, at der er fælles drift på hjælpemiddelområdet, hvilket betyder, at det på hjælpemiddelområdet, hvor velfærdsteknologi hører under, ikke lader sig gøre at opgøre konkret, hvor stor en andel af de velfærdsteknologiske løsninger der er i brug på henholdsvis ældreområdet og handicapområdet. Helhedsorienterede forløb frem for særskilte indsatser Indsatsen bedre brug af hjælpemidler integreres i disse år i kommunernes daglige rehabiliterende arbejde, og effekten af hverdagsrehabilitering og bedre brug af hjælpemidler lader sig således ikke skille ad. Flere kommuner oplyser, at:

11 Status på økonomiaftalens målsætninger 9 Bedre brug af hjælpemidler er meget sammenlignelig med vores rehabiliterende indsats, som også inkluderer hjælpemidler. Der er budgetteret med besparelser på den rehabiliterende indsats, men der kan ikke trækkes isoleret set på bedre brug af hjælpemidler Hjælpemidler indgår som en del af den samlede rehabiliteringsindsats. Det vil ikke være korrekt at skille tingene ad. Det er både tidligt opsporing og forebyggelse, rehabiliteringsindsatsen og tilgangen og hjælpemidler som har medført reduktioner i antallet af visiterede timer Vi har gennem flere år praktiseret hverdagsrehabilitering, hvor alle med et trænings/udviklingspotentiale er tilbudt et træningsforløb inden endelig visitation af hjemmepleje. Dette forløb indbefatter også brug og instruktion af hjælpemidler På det kommunale ældreområde er hverdagens fokus ikke på særskilte indsatser, men på hele borgerens livssituation. Det er naturligt nok det der giver mening for både borgere og medarbejdere. Kommunerne er godt på vej Generelt peger udgiftsudviklingen på, at kommunerne effektiviserer ældreområdet med indsatserne inden for det fælleskommunale program. Mange kommuner oplyser, at der i den almindelige budgetlægning ikke isoleret arbejdes med effektiviseringer på baggrund af enkeltindsatser, men at effekterne i stedet indlægges som rammebesparelser. På seniorområdet er der ikke budgetteret med besparelser ved implementering af hver enkelt teknologi, men der er budgetteret med en samlet rammebesparelse på hele plejecenterområdet Der har været afprøvet flytbare loftlifte i hjemmeplejen. Her er der en gevinst, men det skal ses som en del af den samlede indsats om tidlig opsporing, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering Samtidig oplyser flere kommuner, at deres gevinster ikke omsættes i konkrete realiserede gevinster, som eksempelvis allokeres til andre kommunale områder, men i stedet hjælper til at holde økonomien i ro. Gevinsterne bliver på området, hvormed der skabes mulighed for at yde personlig pleje og praktisk hjælp til et stigende antal ældre. Endelig indgår implementeringen af de fire løsninger som en af flere metoder, der muliggør, at kommunerne kan gennemføre nødvendige effektiviseringer, uden det går ud over kvaliteten. En kommune beskriver situationen således: Handicapområdet har været underlagt besparelser, hvorfor der ikke er tale om gevinster snarere effektiviseringer

12 10 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Indsatsområdet omhandler en ændring af arbejdsgange, hvor de kommunale medarbejdere, ved brug af forflytningsteknologier, kan gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Forflytningsteknologi omfatter i denne sammenhæng loftlifte samt elektriske bade- og toiletstole. En øget anvendelse af forflytningsteknologi kan frigøre medarbejderressourcer i kommunen. Samtidigt kan ændringen i arbejdsgangene skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø medarbejderne og sikre højere kvalitet for borgeren, der vil opleve større tryghed og nærhed, når han eller hun forflyttes. Kvalitative gevinster Ved anvendelse af forflytningsteknologi skabes en række forbedringer i indsatsen for borgeren, for medarbejder, og for de rammer hvori forflytninger foregår. Af figur 2 og 3 (side 11) fremgår de væsentligste kvalitative gevinster, hvor hver kommune har haft mulighed for at angive op til tre kvalitative forbedring ved anvendelse af forflytningsteknologi. Udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1 Siden baselinemålingen 2014 er der sket en øget anvendelse af forflytningsteknologier i kommunerne. Antallet af ibrugtagne forflytningsteknologier er vokset med loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. Samtidig indikerer udvikling i antal indkøbte teknologier, at kommunerne fortsat opruster indsatserne, da kommunerne siden 2014 nu har indkøbt flere loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, hvilket svar til en stigning på hhv. 7 og 176 pct. Den høje vækst i elektriske bade- og toiletstole vidner om, at kommunerne i øget grad er begyndt at fokusere på hele forflytningsforløbet, hvor andre typer af teknologier og hjælpemidler inddrages for at indfri indsatsområdets potentiale for ændring af arbejdsgange. Andelen af loftlifte fordelt på kommunestørrelse er godt den samme som ved baselinemålingen i Hvad angår elektriske bade - og toiletstole, er det særligt de mellemstore kommuner, der har bidraget til væksten. Eksempelvis er de mellemstore kommunerne i 2015 en 18 pct. større andel af det nationale antal elektriske bade- og toiletstole ældreområdet og 17,5 pct. på handicapområdet. Tabel 1 (side 12) viser fordelingen af indkøbte og opsatte forflytningsteknologier på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Tabel 2 (side 13) viser udviklingen i antal forflytningsteknologier fra

13 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 11 Figur 2- Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Figur 3- Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct.

14 12 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Indkøbte loftlifte per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel alt Store % % Mellemstore % % Mindre % 105 4% Samlet % % Ibrugtagne loftlifte per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre % 95 4% Samlet % % Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 183 3% 55 6% 238 Samlet % % Ibrugtagne elektriske bade/ toiletstole per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 163 3% 54 7% 217 Samlet % % Tabel 1 - Antal og andel af indkøbte og ibrugtagne forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse: stor (indbyggertal > ), mellem (indbyggertal ) og mindre (indbyggertal < )

15 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 13 Udvikling i forflytningsteknologier fra Ældre Handicap Vækst Udvikling i indkøbte loftlifte fra i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 117-1,8% 56-0,7% 173 Mellemstore ,0% 183 1,5% Mindre 258 0,7% -5-0,8% 253 Samlet ,0% 234 0,0% Ibrugtagne loftlifte per 1. januar 2015 Ældre Handicap Vækst Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel i alt Store 109-0,6% 127 1,3% 236 Mellemstore 519-0,3% 154-1,2% 673 Mindre 310 1% -5-1,1% 305 Samlet 938 0,0% 276 0,0% Ældre Handicap Indkøbte elektriske bade/toiletstole Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,8% Mellemstore ,0% ,5% Mindre 99 0% 43 3,5% 142 Samlet ,0% 427 0,0% Ældre Handicap Ibrugtagne elektriske bade/ Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,6% Mellemstore ,0% 316 7,6% Mindre 90-0,3% 42 3,8% 132 Samlet ,0% 435 0,0% Tabel 2 Vækst i indkøbte og ibrugtagne forflytningsteknologier fra 2014 (n=85) til 2015 (n=90) samt vækst i andel af det samlede antal forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse: stor (indbyggertal > ), mellem (indbyggertal ) og mindre (indbyggertal < )

16 14 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Figur 4 Svar på implementeringsgraden af forflytningsteknologi fra 2 til 1. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85) og 2015-tal (n=90). Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har forflytningsteknologi hos borgere i målgruppen. Siden baselinemålingen i 2014 er der sket en lille vækst i antallet af kommuner, der har angivet indsatsområdet som enten fuldt implementeret eller under implementering fra 60 til 63 kommuner. Samtidigt er antallet af kommuner, der har indsatsområdet under afprøvning eller en planlagt aktivitet i 2015 steget fra 11 til 16. Figur 4 (side 14) viser udbredelsesgraden af forflytningsteknologi i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af forflytningsteknologi på hhv. ældre- og handicapområdet. I baselinemålingen 2014 besvarede kommunerne spørgsmålet under ét, men da de øvrige resultater viste en signifikant forskel på kommunernes resultater på tværs af de to områder, indeholder statusmålingen for 2015 en opdelt besvarelse på ældre- og handicapområdet. Ved baselinemålingen angav 20 kommuner, at der var opnået en økonomisk gevinst, 23 angav ingen gevinst, mens 42 kommuner angav ved ikke eller besvarede ikke spørgsmål. Ældreområdet Af figur 5 (side 15) fremgår det, at to ud af tre store kommuner, at lidt under hver femte mellemstore kommune, og at ingen af de mindre kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologi på ældreområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 39 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 6 (side 15) fremgår det, at en stor kommune, at hver syvende mellemstore kommune, og at en mindre kommune har opnået en økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologi på handicapområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 49 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet.

17 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 15 Figur 5 Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. og antal kommuner. Figur 6 Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. og antal kommuner.

18 16 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Figur 7 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Varige økonomiske gevinster i 2014 og kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af forflytningsteknologi, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 66,2 mio. kr. Tilsvarende har 49 kommuner angivet 95,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i 2015 Figur 7 (side 16) illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1, for 2014 og 2015 fordelt på kommunestørrelse. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor stor en procentdel af samtlige forflytninger, der er gået fra 2 til 1 medarbejder efter indførelse af forflytningsteknologi. På ældreområdet er det helt op til 95 pct. af borgerne, der forflyttes ved én medarbejder, mens 100 pct. af forflytningerne på flere kommuners handicapområde ligeledes foretages af én medarbejder. Dette vidner om, at det på handicapområdet længe har været almindelig praksis kun at være én medarbejder om forflytninger, hvorfor der på handicapområdet snarere er tale om teknologisk udbredelse end en effektivisering af arbejdsgangene. Teknologiudbredelsen på handicapområdet bidrager dog fortsat til et bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderen samt tryghed og højere kvalitet i indsatsen over for borgeren. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har her angivet, at gevinsterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives forflytningsteknologi, er dog for størstedelen svær at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor velfærdsteknologi også indgår. Derudover har 18 kommuner angivet, at arbejdet med forflytningsteknologi fra 2 til 1 har medført et øget råderum i budgettet. Gevinsten er her en øget produktivitet inden for samme økonomiske ramme uden, at der er tale om en konkret budgetteret besparelse. Eksempelvis angiver flere kommuner, at gevinsten kan ses som: Et fald i ydelsestimer i hjemmeplejen Mere tid til andre opgaver En del af den overordnede demografimodel i kommunen

19 Vasketoiletter 17 Vasketoiletter Indsatsområdet handler om at gøre borgere selvhjulpne i forbindelse med toiletbesøg. Borgerne bevilges et vasketoilet ud fra en individuel vurdering, hvor den enkelte borgers funktionsevne og behov for hjælp matches med vasketoilettets muligheder. Opnår borgeren kun at blive delvist selvhjulpen ved toiletbesøg, skal der fokuseres på en hensigtsmæssig omlægning af arbejdsgange og ydelsespakker, så tiden i borgerens hjem bruges bedst muligt. En øget anvendelse af vasketoiletter kan frigøre medarbejderressourcer i kommunen. Samtidig kan ændringen i arbejdsgangene skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø medarbejderne, der undgår af skulle stå i belastende arbejdsstillinger, når borgeren hjælpes med toiletbesøg. Borgeren kan under de rette forudsætninger opnå større selvstændighed i hverdagen, og tidligere erfaringer viser også en række afledte gevinster i kvaliteten i indsatsen i form forbedret hygiejne, færre urinvejsinfektioner og færre hudgener.

20 18 Vasketoiletter Figur 8: Kvalitative gevinster ved vasketoiletter. 69 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Figur 9: Kvalitative gevinster ved vasketoiletter. 69 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct.

21 Vasketoiletter 19 Udbredelse af vasketoiletter Siden baselinemålingen 2014 er der sket en beskeden øget anvendelse af vasketoiletter og toiletsædeløftere i kommunerne. Antallet af ibrugtagne teknologier er vokset med 489 vasketoiletter og 39 toiletsædeløftere. Udviklingen af indkøbte teknologier indikerer dog, at kommunerne fokuserer på at udbrede løsningen, men at ikke alle borgere har behov for toiletsædeløfteren. Kommunerne har i 2015 indkøbt 908 vasketoiletter og 52 toiletsædeløftere flere end ved baselinemålingen i 2014, hvilket svarer til en stigning på hhv. 32 og 6 pct. Andel af teknologier fordelt på kommunestørrelse viser, at det særligt er de mellemstore kommuner, der har indkøbt og taget flere vasketoiletter og toiletsædeløftere i brug siden De mellemstore kommuner står i 2015 for hhv. 14,1 pct. og 49,0 pct. større andel af det nationale antal ibrugtagne vasketoiletter og toiletsædeløftere på ældreområdet. Tabel 3 (side 19) viser fordelingen af indkøbte og opsatte vasketoiletter og toiletsædeløftere på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Tabel 4 (side 20) viser udviklingen i antal vasketoiletter og toiletsædeløftere fra Vasketoiletter Ældre Handicap Antal i Indkøbte vasketoiletter per 1. januar alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 142 4% 12 3% 154 Samlet % % Ældre Handicap Antal i Ibrugtagne vasketoiletter per 1. janualt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 76 3% 13 4% 89 Samlet % % Ældre Handicap Antal i Indkøbte toiletsædeløftere per 1. jaalt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 66 14% 56 47% 122 Mellemstore % 28 23% 415 Mindre 5 1% 36 30% 41 Samlet % % 578 Ældre Handicap Antal i Ibrugtagne toiletsædeløftere per 1. alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 66 16% 56 50% 122 Mellemstore % 20 18% 367 Mindre 5 1% 36 32% 41 Samlet % % 530 Tabel 3 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne vasketoiletter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ).

22 20 Vasketoiletter Udvikling i vasketoiletter fra Udvikling i indkøbte vasketoiletter Ældre Handicap Vækst i fra alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 49-13,9% 42 0,7% 91 Mellemstore ,6% 75-0,9% 690 Mindre 122 3,2% 5 0,2% 127 Samlet 786 0,0% 122 0,0% 908 Udvikling i ibrugtagne vasketoiletter Ældre Handicap Vækst i fra alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,3% 32 2,5% -100 Mellemstore ,1% 29-4,4% 525 Mindre 57 2,2% 7 1,9% 64 Samlet 421 0,0% 68 0,0% 489 Udvikling i indkøbte toiletsædeløftere fra Ældre Handicap Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,6% 49 28,7% -182 Mellemstore ,5% 0-46,7% 207 Mindre -4-0,9% 31 17,0% 27 Samlet -28 0,0% 80 0,0% 52 Udvikling i ibrugtagne toiletsædeløftere fra Ældre Handicap Vækst i alt Handicap Ældre Andel Kommunestørrelse Andel Store ,2% 49 27,0% -182 Mellemstore ,0% -1-50,1% 191 Mindre -3-0,8% 33 22,1% 30 Samlet -42 0,0% 81 0,0% 39 Tabel 4 Udvikling fra Baselinemåling i 2014 i antallet af indkøbte og ibrugtagne vasketoiletter og toiletsædeløftere, fordelt mellem (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og små kommuner (indbyggertal < ).

23 Vasketoiletter 21 Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har opsat vasketoiletter og toiletsædeløftere hos borgere i målgruppen. Siden baselinemålingen i 2014 er der sket en stigning på 11 kommuner, som enten angiver teknologierne som fuldt implementerede eller under implementering. Figur 10 (side 21) viser udbredelsesgraden af indsatsområdet vasketoiletter i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af vasketoiletter og toiletsædeløftere på hhv. ældre- og handicapområdet. I baselinemålingen 2014 besvarede kommunerne spørgsmålet under ét, men da de øvrige resultater viste en signifikant forskel på kommunernes resultater på tværs af de to områder, indeholder statusmålingen for 2015 en opdelt besvarelse på ældre- og handicapområdet. Ved baselinemålingen angav 13 kommuner, at der var opnået en økonomisk gevinst, 36 angav ingen gevinst, mens 36 kommuner angav ved ikke eller ikke besvarede spørgsmål. Ældreområdet Af figur 11 (side 22) fremgår det, at to ud af tre store kommuner, at lidt under hver femte mellemstore kommune, og at ingen af de mindre kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter og toiletsædeløftere på ældreområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 41 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 12 (side 22) fremgår det, at hver tredje store kommune, at lidt over hver tiende mellemstore kommune, og at ingen af de mindre kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter og toiletsædeløftere på handicapområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 43 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Figur 10 Svar på implementeringsgraden af vasketoiletter. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85) og 2015-tal (n=90).

24 22 Vasketoiletter Figur 11 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal kommuner og pct. Figur 12 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal kommuner og pct.

25 Vasketoiletter 23 Figur 13 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i mio.kr. Varige økonomiske gevinster i 2014 og kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af vasketoiletter, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 23,6 mio. kr. Tilsvarende har 21 kommuner angivet 26,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i 2015 Figur 13 (side 23) illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet vasketoiletter for 2014 og 2015 fordelt på kommunestørrelse. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor mange borgere der er identificeret i målgruppen for et vasketoilet på henholdsvis ældre- og handicapområdet. 47 kommuner har identificeret borgere i målgruppen for vasktoiletter på ældreområdet og tilsvarende har 51 kommuner identificeret 325 borgere på handicapområdet. De kommuner, der har identificeret relativt flest borgere i målgruppen på ældreområdet, har identificeret, at lidt over to borgere per indbyggere kan drage nytte af et vasketoilet. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved vasketoiletter. 13 kommuner har angivet, at gevinsterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives vasketoiletter, er dog for størstedelen svært at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor vasketoiletter også indgår. Derudover har 10 kommuner angivet, at arbejdet med vasketoiletter har medført et øget råderum i budgettet. Gevinsten er her en øget produktivitet inden for samme økonomiske ramme, uden der er tale om en konkret budgetteret besparelse. Eksempelvis angiver flere kommuner, at gevinsten kan ses som: Fastholdelse af serviceniveau for øvrige borgere Flere helt eller delvist selvhjulpne borgere En del af den overordnede demografimodel i kommunen

26 24 Spiserobotter Spiserobotter Indsatsområdet handler om at gøre borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder mere selvhjulpne ved indtagelse af måltider. Ikke alle borgere med behov for hjælp ved måltider kan anvende en spiserobot, og samtidig kræver den rette anvendelse dels et godt kendskab til maskinens tekniske funktioner og dels kvalificeret vurdering af borgerens funktionsevne. Spiserobotter kan give borgere større selvstændighed og tilfredsstillelse ved at kunne spise selv. Hos nogle borgere kan spiserobotten også frigøre noget af medarbejdernes tid, som kan disponeres til andre opgaver, mens borgeren spiser. Derudover viser erfaringer, at anvendelse af spiserobotter kan mindske risikoen for fejlsynkning hos borgeren, som kan få bedre muligheder for at indtage måltider i eget tempo. Figur 14: Kvalitative gevinster ved spiserobotter. 33 kommuner har angivet op til 3 gevinster. Angivet i pct.

27 Spiserobotter 25 Udbredelse af spiserobotter Siden baselinemålingen 2014 er der sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommunerne, om end der stadig er tale om relativt få eksemplarer. Antallet af ibrugtagne spiserobotter er vokset med 31. På indkøbssiden ses en tilsvarende vækst på 57 spiserobotter, hvilket svarer til en stigning på 59 pct. siden baselinemålingen i Tabel 5 (side 25) viser fordelingen af indkøbte og opsatte vasketoiletter og toiletsædeløftere på store, mellemstore og mindre kommuner samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Tabel 6 (side 25) viser udviklingen i antal vasketoiletter og toiletsædeløftere fra Spiserobotter Indkøbte spiserobotter per 1. januar Ældre Handicap Antal i 2015 alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 21 24% 25 37% 46 Mellemstore 61 71% 39 57% 100 Mindre 4 5% 4 6% 8 Samlet % % 154 Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 10 26% 23 40% 33 Mellemstore 22 58% 30 53% 52 Mindre 6 16% 4 7% 10 Samlet % % 95 Tabel 5 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Udvikling i spiserobotter fra Udvikling af indkøbte spiserobotter Ældre Handicap Vækst i fra alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 9-10,6% -8-15,2% 1 Mellemstore 40 8,9% 10 11,4% 50 Mindre 3 1,7% 3 3,9% 6 Samlet 52 0,0% 5 0,0% 57 Udvikling af ibrugtagne spiserobotter fra Ældre Handicap Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 3-6,7% 3-6,6% 6 Mellemstore 9-4,1% 8 1,6% 17 Mindre 5 10,8% 3 5,0% 8 Samlet 17 0,0% 14 0,0% 31 Tabel 6 Udvikling af antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter fra , fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ).

28 26 Spiserobotter Figur 15 Svar på implementeringsgraden af spiserobotter. Angivet i antal kommuner i tal (n=85) og 2015-tal (n=90). Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har tildelt spiserobotter til borgere i målgruppen. Siden baselinemålingen i 2014 er der sket en stigning på 13 kommuner som enten angiver spiserobotterne som under afprøvning eller som en planlagt aktivitet i Figur 15 (side 26) viser udbredelsesgraden af indsatsområdet spiserobotter i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmålingen blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af spiserobotter på hhv. ældre- og handicapområdet. I baselinemålingen 2014 besvarede kommunerne spørgsmålet under ét, men da de øvrige resultater viste en signifikant forskel på kommunernes resultater på tværs af de to områder, indeholder statusmålingen for 2015 en opdelt besvarelse på ældre - og handicapområdet. Ved baselinemålingen angav én kommune, at der var opnået en økonomisk gevinst, 51 angav ingen gevinst, mens 33 kommuner angav ved ikke eller besvarede ikke spørgsmål. Ældreområdet Af figur 16 (side 27) fremgår det, at kun en enkelt kommune har opnået en økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter på ældreområdet. 68 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 21 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 17 (side 27) fremgår det ligeledes, at kun en enkelt kommune har opnået en økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter på handicapområdet. 66 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 23 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet.

29 Spiserobotter 27 Figur 16 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. Figur 17 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct.

30 28 Spiserobotter Varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015 Der er indrapporteret gevinster for kr. i 2014 samt kr. i 2015 ved anvendelse af spiserobotter. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor mange borgere der er identificeret i målgruppen for et vasketoilet på henholdsvis ældre- og handicapområdet. 53 kommuner har identificeret 53 borgere i målgruppen for spiserobotter på ældreområdet, og tilsvarende har 52 kommuner identificeret 72 borgere på handicapområdet. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved spiserobotter. Næsten alle deltagende kommuner angiver, at der ikke er økonomiske gevinster forbundet til arbejdet med spiserobotter. Dog svarer fem kommuner, at spiserobotterne har givet et øget råderum i budgettet, og to kommuner svarer, at spiserobotterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives spiserobotter er dog for størstedelen svær at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor spiserobotter også indgår.

31 Bedre brug af hjælpemidler 29 Bedre brug af hjælpemidler Indsatsområdet handler om at gøre borgere mest muligt selvhjulpne med hjælpemidler. Bedre brug af hjælpemidler er en metode til at skabe et øget samarbejde og effektive arbejdsgange mellem visitator, terapeut og hjemmeplejen og borgeren, hvor der fokuseres på rehabilitering og træning af borgeren ved brug af hjælpemidler. En øget anvendelse af bedre brug af hjælpemidler kan frigøre medarbejderressourcer ved en systematisk tilgang til tildeling af hjælpemidler og en målrettet indsats for ibrugtagning. Anvendes metoden over for borgere med et begrænset behov for pleje og praktisk hjælp, er det muligt at udskyde tidspunkter for, hvornår borgeren får brug for hjemmehjælp, og derved bevare borgerens selvhjulpenhed i længere tid. Borgere, der allerede modtager personlig pleje eller praktisk hjælp, vil kunne generhverve deres selvhjulpenhed helt eller delvist og derved blive mere eller helt uafhængig af hjemmehjælp. Indsatsområdet var ikke medtaget i baselinemålingen for 2014, hvorfor målingen i 2015 fungerer som baseline for indsatsområdet inden for rammerne af det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi.

32 30 Bedre brug af hjælpemidler Figur 18: Kvalitative gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. 33 kommuner har angivet op til tre gevinster. Angivet i pct. Figur 19: Kvalitative gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. 33 kommuner har angivet op til tre gevinster. Angivet i pct.

33 Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang, kommunerne har implementeret bedre brug af hjælpemidler som arbejdsgang. Bedre brug af hjælpemidler Figur 20 (side 31) viser udbredelsesgraden af indsatsområdet vasketoiletter i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Af figur 21 (side 31) fremgår det, at fem kommuner har opnået en økonomisk gevinst med bedre brug af hjælpemidler. 15 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 70 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Figur 20 Svar på implementeringsgraden af bedre brug af hjælpemidler i 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i procent og antal kommuner. Figur 21 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældre- og handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal og pct.

34 32 Bedre brug af hjælpemidler Figur 22 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i mio.kr. Varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015 Otte kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved anvendelse af bedre brug af hjælpemidler, og gevinsterne på ældreog handicapområdet udgør sammenlagt 20,9 mio. kr. Figur 22 (side 32) illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler for 2014 fordelt på kommunestørrelse. Indsatsområdets potentiale Indsatsen bedre brug af hjælpemidler integreres i disse år i kommunernes daglige rehabiliterende arbejde, og effekten af hverdagsrehabilitering og bedre brug af hjælpemidler lader sig således ikke skille ad. Derfor er omfanget af borgere i målgruppen for indsatsen også vanskeligt at fastsætte. I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. Mange kommuner arbejder allerede med metodens principper under hverdagsrehabiliteringsindsatser og har gode erfaringer med at gøre borgere mere selvhjulpne ved et øget brug af hjælpemidler og ændring af visitationspraksis. Hverdagsrehabiliteringsindsatserne har for de fleste deltagende kommuner medført enten et øget råderum i budgettet, som holdes på niveau med de forrige år på trods af en voksende målgruppe, eller konkrete budgetterede gevinster/ mindreforbrug.

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

KL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

KL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2016 STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2 Indhold 3 INDHOLD: 1 Resume... 4 2 Baggrund... 6 2.1 Økonomiaftalens målsætninger... 6

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer

Læs mere

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter Kontraktbilag G på velfærdsteknologiske projekter 1 over velfærdsteknologiske projekter 2015 Forflytning Forflytningsprojektets sigte er at forbedre arbejdet med forflytning ved anvendelse velfærdsteknologi

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning og databehandling...3 Hjemmepleje... 4 Samlet tilfredshed med praktisk hjælp og personlig pleje...4 Praktisk hjælp...5 Kerneydelser...5 Den personlige

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Juni 2012 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi

Udbredelse af velfærdsteknologi Center for Velfærdsteknologi Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 København den 7. maj 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund... 6 3.1 KL

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport Hjemmehjælp i Herning 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 3 2 Grundlæggende data og metode 4 2.1 Metode 5 3 Resultater og konklusioner 6 3.1 Forslag til

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Strategi for digital velfærd m.v.

Strategi for digital velfærd m.v. Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere