STATUSMÅLING, JUNI Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi"

Transkript

1 STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

2 Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at være begrænset af en nedsat funktionsevne. Anvendelse af modne velfærdsteknologier skal understøtte, at borgerne kan klare mere selv, og er i nær og fjern fremtid en af de vigtigste veje til bedre kvalitet og højere effektivitet i de opgaver, som kommunerne er sat i verden for at løse for og med borgerne. For at fastholde og udvikle den menneskenære lokale opgavevaretagelse i kommunerne er det med andre ord en helt afgørende præmis, at kommunerne både sammen og hver for sig kan gennemføre professionelle og effektorienterede implementeringsprocesser. Men det kræver et konstant fokus på dokumentation og gevinstreali sering. Formålet med det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi er, at borgerne i højere grad kan klare sig selv og tage ansvar for egne forløb. Det er jo dem der i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel. Det tætte partnerskab med borgerne om, hvordan velfærdsteknologi bedst kan udnyttes og skabe merværdi, både for den enkelte og fælleskabet, er helt afgørende for programmets succes, tillid og accept. Det fælleskommunale program er en indsats med fokus på kvalitet i den daglige borgerservice, medarbejdernes arbejdsmiljø, og realisering og prioritering af de økonomiske gevinster, som omlægning af arbejdsgange giver mulighed for.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Baggrund 2 4 Status på økonomiaftalens målsætninger Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Fremgangsmåde Det videre forløb Bilag

4 2 Resume Statusmåling, juni 2015 Resume Denne statusrapport har det overordnede formål at dokumentere status på udbredelsen af forflytningsteknologi - fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler i kommunerne. Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i perioden samlet set have frigjort nettogevinster for mindst 500 mio. kr. Ud af 98 kommuner har 90 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 92 pct. af kommunerne og 93 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Som følge af en opfølgende dataindsamling vedr. validering af økonomiske gevinster har 95 kommuner bidraget med data svarende til en svarprocent på 97 pct. af kommunerne og 99 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Af de 95 kommuner har 49 kommuner indberettet varige økonomiske gevinster på ældre - og handicapområdet på hhv. 110,8 mio.kr. i 2014 og 122,5 mio.kr. i Dette giver i alt en dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. i 2014 og De deltagende kommuner har i stort omfang endvidere angivet, at der er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Gevinsterne kommer overordnet til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne drejer det sig primært om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen. Udvikling fra Siden baselinemålingen i 2014 er der generelt sket en positiv udvikling i implementering af programmets fire indsatser: Kommunerne udbreder fortsat anvendelsen af loftlifte. Der er siden 2014 indkøbt loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, hvilket svarer til en stigning på hhv. 7 og 176 pct. 38 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af forflytningsteknologi, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt

5 Resume 3 66,2 mio. kr. Tilsvarende har 49 kommuner angivet 95,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i 2015 Kommunernes anvendelse af vasketoiletter er på samme vis vokset fra , idet antallet af ibrugtagne toiletter er steget med 489 vasketoiletter og 39 toiletsædeløftere, hvilket svarer til en stigning på hhv. 32 og 6 pct. 14 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af vasketoiletter, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 23,6 mio. kr. Tilsvarende har 21 kommuner angivet 26,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i Der er ligeledes sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommunerne, om end der stadig er tale om relativt få eksemplarer. Antallet af ibrugtagne spiserobotter er vokset med 31. På indkøbssiden ses en tilsvarende vækst på 57 spiserobotter, hvilket svarer til en stigning på 59 pct. siden baselinemålingen i Der er indrapporteret gevinster for kr. i 2014 samt kr. i 2015 ved anvendelse af spiserobotter. Bedre brug af hjælpemidler var ikke medtaget i baselinemålingen for 2014, hvorfor målingen i 2015 fungerer som baseline for indsatsområdet. Det er dog allerede nu muligt at konstatere, at kommunerne integrerer implementeringen af denne indsats i deres øvrige arbejde med hverdagsrehabilitering. Det skal samtidig for god ordens skyld bemærkes, at bedre brug af hjælpemidler i højere grad er en arbejdsmetode end en teknologi. Otte kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved anvendelse af bedre brug af hjælpemidler, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 20,9 mio. kr.

6 4 Baggrund Statusmåling, juni 2015 Baggrund Denne statusrapport har det overordnede formål at dokumentere udbredelsen af modne og velafprøvede velfærdsteknologier inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi. Programmet forløber i perioden fra Statusrapporten afdækker udbredelsen på fire indsatsområder: Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Baselinerapporten for 2014 udgør programmets nul-punktsmåling, og der vil blive udarbejdet tilsvarende statusrapporter som denne i hhv og Det fælleskommunale program for udbredelse af modne og velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger er prioriterede indsatser i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Økonomiaftalens målsætninger Den fælleskommunale indsats handler om at understøtte, at kommunerne effektiviserer arbejdsgange og høster de kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster, der er forbundet til de enkelte indsatsområder. Programmet har til formål at støtte op om kommunernes implementering af modne og velafprøvede teknologier. Under programmets forløb leverer KL s Center for Velfærdsteknologi konkret implementeringsstøtte og faciliterer videndeling mellem kommunerne. Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i 2017 samlet set frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr.

7 Baggrund 5 Statusrapportens repræsentativitet Alle 98 kommuner har forud for udarbejdelsen af statusrapporten haft mulighed for at indberette data og erfaringer inden for de fire indsatsområder. Ud af 98 kommuner har 90 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 92 pct. af kommunerne. Indbyggerne i de 90 deltagende kommuner udgjorde per 1. januar pct. af den samlede befolkning i Danmark (kilde: Økonomi - og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal). På baggrund af en opfølgende dataindsamling vedr. en validering af de indberettede økonomiske gevinster fra statusmålingen har 95 kommuner bidraget med data svarende til en svarprocent på 97 pct. af kommunerne og 99 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Data omfatter her alene økonomiske gevinster inden for det fælleskommunale program. Statusrapporten bygger på begge dataindsamlinger og giver således et godt grundlag for at kunne dokumentere en samlet status på udbredelse inden for de fire indsatsområder.

8 6 Status på økonomiaftalens målsætninger Statusmåling, juni 2015 Status på økonomiaftalens målsætninger Formålet med nærværende rapport er at give status på økonomiaftalens målsætninger. Dette kapitel gennemgår kommunernes besvarelse af de to hovedspor i aftalen. Hovedsporene er: Status på økonomiaftalens målsætning om effektivisering og gevinstrealisering ved implementering af de fire indsatser Status på økonomiaftalens målsætning om kvalitative gevinster for borgere og medarbejdere, der anvender de fire indsatser i hverdagen samt status på målsætning om implementering af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. I de følgende kapitler vil aktiviteterne inden for hvert af de fire indsatsområder blive beskrevet enkeltvist. Status på økonomiaftalens målsætninger om effektivisering og gevinstrealisering Økonomiaftalens målsætning er, at kommunerne under ét skal effektivisere den kommunale drift i en størrelsesorden, der svarer til minimum 500 mio. kr. i løbet af tre år gennem implementering af de fire indsatsområder. Effektiviseringspotentialet er aftalt som et samlet potentiale for alle kommuner under hensyntagen til, at variationer i kommunernes serviceniveau, samt forskellig grad af implementering af de fire indsatsområder ved opstart af det fælleskommunale program (2014), giver kommunerne forskellige udgangspunkter og dermed forskellige muligheder for realisering af indsatsernes gevinstpotentialer. 95 kommuner har til statusrapporten bidraget med oplysninger omhandlende økonomiske gevinster i forskelligt omfang. Der er store forskelle på, hvor langt kommunerne er med systematisk implementering af de fire indsatsområder: forflytningsteknologi fra 2 til en, vasktoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. Af de 95 kommuner har 49 kommuner indberettet varige økonomiske gevinster på ældre- og handicapområdet på hhv. 110,8 mio.kr. i 2014 og 122,5 mio.kr. i Dette giver i alt en dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. i 2014 og Gevinsterne omfattet af indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler er ikke medregnet i tallene, da disse først kan måles ved statusmålingen i Indsatsområdets gevinster udgjorde i ,9 mio. kr., og gevinsten for 2015 vil derfor antageligt være minimum i samme størrelsesorden.

9 Status på økonomiaftalens målsætninger Figur 1- akkumulerede varige økonomiske gevinster inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Angivet i mio. kr.

10 8 Status på økonomiaftalens målsætninger Statusmåling, juni 2015 Velfærdsteknologiens barrierer og potentialer Med en hidtil dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. er kommunerne godt på vej, men mangler fortsat et stykke for at nå målet om de 500 mio. kr. inden De indberettede oplysninger viser, at kommunerne i øget grad implementerer de fire indsatser. Stort set samtlige af de 46 kommuner, som endnu ikke har indberettet økonomiske gevinster, arbejder i forskelligt omfang med en eller flere af de fire indsatser inden for det fælleskommunale program. Mange af disse kommuner beskriver således, hvordan der er opnået effektiviseringer i implementeringen af teknologierne, men at det ikke er muligt at foretage en eksakt dokumentation af gevinsterne. Dette begrundes bl.a. med, at: Der arbejdes ikke isoleret med effektiviseringer på baggrund af enkeltindsatser i den almindelige budgetlægning, herunder de fire indsatsområder, Gevinster omsættes ikke i konkrete realiserede gevinster, som eksempelvis allokeres til andre kommunale områder, men hjælper i stedet til at holde økonomien i ro på socialområdet og på ældreområdet, Implementeringen af de fire løsninger indgår som en af flere metoder, der muliggør, at kommunerne kan gennemføre nødvendige effektiviseringer, uden det går ud over kvaliteten. Udbredelsen af de fire indsatsområder beror på forskellige vilkår alt afhængig af, om de anvendes på ældreområdet eller handicapområdet. Den største volumen i implementeringen af de fire indsatsområder findes i den kommunale ældrepleje, såvel på plejecentrene som i hjemmeplejen, hvor handicapområdets volumen er langt mindre. Dette afspejler sig tydeligt i kommunernes indrapporteringer, idet der er indkøbt og implementeret væsentligt flere velfærdsteknologiske løsninger til ældreområdet end til handicapområdet. Langt størstedelen af kommunerne oplyser desuden, at der er fælles drift på hjælpemiddelområdet, hvilket betyder, at det på hjælpemiddelområdet, hvor velfærdsteknologi hører under, ikke lader sig gøre at opgøre konkret, hvor stor en andel af de velfærdsteknologiske løsninger der er i brug på henholdsvis ældreområdet og handicapområdet. Helhedsorienterede forløb frem for særskilte indsatser Indsatsen bedre brug af hjælpemidler integreres i disse år i kommunernes daglige rehabiliterende arbejde, og effekten af hverdagsrehabilitering og bedre brug af hjælpemidler lader sig således ikke skille ad. Flere kommuner oplyser, at:

11 Status på økonomiaftalens målsætninger 9 Bedre brug af hjælpemidler er meget sammenlignelig med vores rehabiliterende indsats, som også inkluderer hjælpemidler. Der er budgetteret med besparelser på den rehabiliterende indsats, men der kan ikke trækkes isoleret set på bedre brug af hjælpemidler Hjælpemidler indgår som en del af den samlede rehabiliteringsindsats. Det vil ikke være korrekt at skille tingene ad. Det er både tidligt opsporing og forebyggelse, rehabiliteringsindsatsen og tilgangen og hjælpemidler som har medført reduktioner i antallet af visiterede timer Vi har gennem flere år praktiseret hverdagsrehabilitering, hvor alle med et trænings/udviklingspotentiale er tilbudt et træningsforløb inden endelig visitation af hjemmepleje. Dette forløb indbefatter også brug og instruktion af hjælpemidler På det kommunale ældreområde er hverdagens fokus ikke på særskilte indsatser, men på hele borgerens livssituation. Det er naturligt nok det der giver mening for både borgere og medarbejdere. Kommunerne er godt på vej Generelt peger udgiftsudviklingen på, at kommunerne effektiviserer ældreområdet med indsatserne inden for det fælleskommunale program. Mange kommuner oplyser, at der i den almindelige budgetlægning ikke isoleret arbejdes med effektiviseringer på baggrund af enkeltindsatser, men at effekterne i stedet indlægges som rammebesparelser. På seniorområdet er der ikke budgetteret med besparelser ved implementering af hver enkelt teknologi, men der er budgetteret med en samlet rammebesparelse på hele plejecenterområdet Der har været afprøvet flytbare loftlifte i hjemmeplejen. Her er der en gevinst, men det skal ses som en del af den samlede indsats om tidlig opsporing, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering Samtidig oplyser flere kommuner, at deres gevinster ikke omsættes i konkrete realiserede gevinster, som eksempelvis allokeres til andre kommunale områder, men i stedet hjælper til at holde økonomien i ro. Gevinsterne bliver på området, hvormed der skabes mulighed for at yde personlig pleje og praktisk hjælp til et stigende antal ældre. Endelig indgår implementeringen af de fire løsninger som en af flere metoder, der muliggør, at kommunerne kan gennemføre nødvendige effektiviseringer, uden det går ud over kvaliteten. En kommune beskriver situationen således: Handicapområdet har været underlagt besparelser, hvorfor der ikke er tale om gevinster snarere effektiviseringer

12 10 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Indsatsområdet omhandler en ændring af arbejdsgange, hvor de kommunale medarbejdere, ved brug af forflytningsteknologier, kan gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Forflytningsteknologi omfatter i denne sammenhæng loftlifte samt elektriske bade- og toiletstole. En øget anvendelse af forflytningsteknologi kan frigøre medarbejderressourcer i kommunen. Samtidigt kan ændringen i arbejdsgangene skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø medarbejderne og sikre højere kvalitet for borgeren, der vil opleve større tryghed og nærhed, når han eller hun forflyttes. Kvalitative gevinster Ved anvendelse af forflytningsteknologi skabes en række forbedringer i indsatsen for borgeren, for medarbejder, og for de rammer hvori forflytninger foregår. Af figur 2 og 3 (side 11) fremgår de væsentligste kvalitative gevinster, hvor hver kommune har haft mulighed for at angive op til tre kvalitative forbedring ved anvendelse af forflytningsteknologi. Udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1 Siden baselinemålingen 2014 er der sket en øget anvendelse af forflytningsteknologier i kommunerne. Antallet af ibrugtagne forflytningsteknologier er vokset med loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. Samtidig indikerer udvikling i antal indkøbte teknologier, at kommunerne fortsat opruster indsatserne, da kommunerne siden 2014 nu har indkøbt flere loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, hvilket svar til en stigning på hhv. 7 og 176 pct. Den høje vækst i elektriske bade- og toiletstole vidner om, at kommunerne i øget grad er begyndt at fokusere på hele forflytningsforløbet, hvor andre typer af teknologier og hjælpemidler inddrages for at indfri indsatsområdets potentiale for ændring af arbejdsgange. Andelen af loftlifte fordelt på kommunestørrelse er godt den samme som ved baselinemålingen i Hvad angår elektriske bade - og toiletstole, er det særligt de mellemstore kommuner, der har bidraget til væksten. Eksempelvis er de mellemstore kommunerne i 2015 en 18 pct. større andel af det nationale antal elektriske bade- og toiletstole ældreområdet og 17,5 pct. på handicapområdet. Tabel 1 (side 12) viser fordelingen af indkøbte og opsatte forflytningsteknologier på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Tabel 2 (side 13) viser udviklingen i antal forflytningsteknologier fra

13 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 11 Figur 2- Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Figur 3- Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct.

14 12 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Indkøbte loftlifte per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel alt Store % % Mellemstore % % Mindre % 105 4% Samlet % % Ibrugtagne loftlifte per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre % 95 4% Samlet % % Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 183 3% 55 6% 238 Samlet % % Ibrugtagne elektriske bade/ toiletstole per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 163 3% 54 7% 217 Samlet % % Tabel 1 - Antal og andel af indkøbte og ibrugtagne forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse: stor (indbyggertal > ), mellem (indbyggertal ) og mindre (indbyggertal < )

15 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 13 Udvikling i forflytningsteknologier fra Ældre Handicap Vækst Udvikling i indkøbte loftlifte fra i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 117-1,8% 56-0,7% 173 Mellemstore ,0% 183 1,5% Mindre 258 0,7% -5-0,8% 253 Samlet ,0% 234 0,0% Ibrugtagne loftlifte per 1. januar 2015 Ældre Handicap Vækst Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel i alt Store 109-0,6% 127 1,3% 236 Mellemstore 519-0,3% 154-1,2% 673 Mindre 310 1% -5-1,1% 305 Samlet 938 0,0% 276 0,0% Ældre Handicap Indkøbte elektriske bade/toiletstole Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,8% Mellemstore ,0% ,5% Mindre 99 0% 43 3,5% 142 Samlet ,0% 427 0,0% Ældre Handicap Ibrugtagne elektriske bade/ Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,6% Mellemstore ,0% 316 7,6% Mindre 90-0,3% 42 3,8% 132 Samlet ,0% 435 0,0% Tabel 2 Vækst i indkøbte og ibrugtagne forflytningsteknologier fra 2014 (n=85) til 2015 (n=90) samt vækst i andel af det samlede antal forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse: stor (indbyggertal > ), mellem (indbyggertal ) og mindre (indbyggertal < )

16 14 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Figur 4 Svar på implementeringsgraden af forflytningsteknologi fra 2 til 1. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85) og 2015-tal (n=90). Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har forflytningsteknologi hos borgere i målgruppen. Siden baselinemålingen i 2014 er der sket en lille vækst i antallet af kommuner, der har angivet indsatsområdet som enten fuldt implementeret eller under implementering fra 60 til 63 kommuner. Samtidigt er antallet af kommuner, der har indsatsområdet under afprøvning eller en planlagt aktivitet i 2015 steget fra 11 til 16. Figur 4 (side 14) viser udbredelsesgraden af forflytningsteknologi i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af forflytningsteknologi på hhv. ældre- og handicapområdet. I baselinemålingen 2014 besvarede kommunerne spørgsmålet under ét, men da de øvrige resultater viste en signifikant forskel på kommunernes resultater på tværs af de to områder, indeholder statusmålingen for 2015 en opdelt besvarelse på ældre- og handicapområdet. Ved baselinemålingen angav 20 kommuner, at der var opnået en økonomisk gevinst, 23 angav ingen gevinst, mens 42 kommuner angav ved ikke eller besvarede ikke spørgsmål. Ældreområdet Af figur 5 (side 15) fremgår det, at to ud af tre store kommuner, at lidt under hver femte mellemstore kommune, og at ingen af de mindre kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologi på ældreområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 39 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 6 (side 15) fremgår det, at en stor kommune, at hver syvende mellemstore kommune, og at en mindre kommune har opnået en økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologi på handicapområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 49 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet.

17 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 15 Figur 5 Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. og antal kommuner. Figur 6 Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. og antal kommuner.

18 16 Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Figur 7 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Varige økonomiske gevinster i 2014 og kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af forflytningsteknologi, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 66,2 mio. kr. Tilsvarende har 49 kommuner angivet 95,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i 2015 Figur 7 (side 16) illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1, for 2014 og 2015 fordelt på kommunestørrelse. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor stor en procentdel af samtlige forflytninger, der er gået fra 2 til 1 medarbejder efter indførelse af forflytningsteknologi. På ældreområdet er det helt op til 95 pct. af borgerne, der forflyttes ved én medarbejder, mens 100 pct. af forflytningerne på flere kommuners handicapområde ligeledes foretages af én medarbejder. Dette vidner om, at det på handicapområdet længe har været almindelig praksis kun at være én medarbejder om forflytninger, hvorfor der på handicapområdet snarere er tale om teknologisk udbredelse end en effektivisering af arbejdsgangene. Teknologiudbredelsen på handicapområdet bidrager dog fortsat til et bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderen samt tryghed og højere kvalitet i indsatsen over for borgeren. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har her angivet, at gevinsterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives forflytningsteknologi, er dog for størstedelen svær at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor velfærdsteknologi også indgår. Derudover har 18 kommuner angivet, at arbejdet med forflytningsteknologi fra 2 til 1 har medført et øget råderum i budgettet. Gevinsten er her en øget produktivitet inden for samme økonomiske ramme uden, at der er tale om en konkret budgetteret besparelse. Eksempelvis angiver flere kommuner, at gevinsten kan ses som: Et fald i ydelsestimer i hjemmeplejen Mere tid til andre opgaver En del af den overordnede demografimodel i kommunen

19 Vasketoiletter 17 Vasketoiletter Indsatsområdet handler om at gøre borgere selvhjulpne i forbindelse med toiletbesøg. Borgerne bevilges et vasketoilet ud fra en individuel vurdering, hvor den enkelte borgers funktionsevne og behov for hjælp matches med vasketoilettets muligheder. Opnår borgeren kun at blive delvist selvhjulpen ved toiletbesøg, skal der fokuseres på en hensigtsmæssig omlægning af arbejdsgange og ydelsespakker, så tiden i borgerens hjem bruges bedst muligt. En øget anvendelse af vasketoiletter kan frigøre medarbejderressourcer i kommunen. Samtidig kan ændringen i arbejdsgangene skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø medarbejderne, der undgår af skulle stå i belastende arbejdsstillinger, når borgeren hjælpes med toiletbesøg. Borgeren kan under de rette forudsætninger opnå større selvstændighed i hverdagen, og tidligere erfaringer viser også en række afledte gevinster i kvaliteten i indsatsen i form forbedret hygiejne, færre urinvejsinfektioner og færre hudgener.

20 18 Vasketoiletter Figur 8: Kvalitative gevinster ved vasketoiletter. 69 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Figur 9: Kvalitative gevinster ved vasketoiletter. 69 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct.

21 Vasketoiletter 19 Udbredelse af vasketoiletter Siden baselinemålingen 2014 er der sket en beskeden øget anvendelse af vasketoiletter og toiletsædeløftere i kommunerne. Antallet af ibrugtagne teknologier er vokset med 489 vasketoiletter og 39 toiletsædeløftere. Udviklingen af indkøbte teknologier indikerer dog, at kommunerne fokuserer på at udbrede løsningen, men at ikke alle borgere har behov for toiletsædeløfteren. Kommunerne har i 2015 indkøbt 908 vasketoiletter og 52 toiletsædeløftere flere end ved baselinemålingen i 2014, hvilket svarer til en stigning på hhv. 32 og 6 pct. Andel af teknologier fordelt på kommunestørrelse viser, at det særligt er de mellemstore kommuner, der har indkøbt og taget flere vasketoiletter og toiletsædeløftere i brug siden De mellemstore kommuner står i 2015 for hhv. 14,1 pct. og 49,0 pct. større andel af det nationale antal ibrugtagne vasketoiletter og toiletsædeløftere på ældreområdet. Tabel 3 (side 19) viser fordelingen af indkøbte og opsatte vasketoiletter og toiletsædeløftere på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Tabel 4 (side 20) viser udviklingen i antal vasketoiletter og toiletsædeløftere fra Vasketoiletter Ældre Handicap Antal i Indkøbte vasketoiletter per 1. januar alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 142 4% 12 3% 154 Samlet % % Ældre Handicap Antal i Ibrugtagne vasketoiletter per 1. janualt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store % % Mellemstore % % Mindre 76 3% 13 4% 89 Samlet % % Ældre Handicap Antal i Indkøbte toiletsædeløftere per 1. jaalt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 66 14% 56 47% 122 Mellemstore % 28 23% 415 Mindre 5 1% 36 30% 41 Samlet % % 578 Ældre Handicap Antal i Ibrugtagne toiletsædeløftere per 1. alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 66 16% 56 50% 122 Mellemstore % 20 18% 367 Mindre 5 1% 36 32% 41 Samlet % % 530 Tabel 3 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne vasketoiletter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ).

22 20 Vasketoiletter Udvikling i vasketoiletter fra Udvikling i indkøbte vasketoiletter Ældre Handicap Vækst i fra alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 49-13,9% 42 0,7% 91 Mellemstore ,6% 75-0,9% 690 Mindre 122 3,2% 5 0,2% 127 Samlet 786 0,0% 122 0,0% 908 Udvikling i ibrugtagne vasketoiletter Ældre Handicap Vækst i fra alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,3% 32 2,5% -100 Mellemstore ,1% 29-4,4% 525 Mindre 57 2,2% 7 1,9% 64 Samlet 421 0,0% 68 0,0% 489 Udvikling i indkøbte toiletsædeløftere fra Ældre Handicap Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store ,6% 49 28,7% -182 Mellemstore ,5% 0-46,7% 207 Mindre -4-0,9% 31 17,0% 27 Samlet -28 0,0% 80 0,0% 52 Udvikling i ibrugtagne toiletsædeløftere fra Ældre Handicap Vækst i alt Handicap Ældre Andel Kommunestørrelse Andel Store ,2% 49 27,0% -182 Mellemstore ,0% -1-50,1% 191 Mindre -3-0,8% 33 22,1% 30 Samlet -42 0,0% 81 0,0% 39 Tabel 4 Udvikling fra Baselinemåling i 2014 i antallet af indkøbte og ibrugtagne vasketoiletter og toiletsædeløftere, fordelt mellem (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og små kommuner (indbyggertal < ).

23 Vasketoiletter 21 Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har opsat vasketoiletter og toiletsædeløftere hos borgere i målgruppen. Siden baselinemålingen i 2014 er der sket en stigning på 11 kommuner, som enten angiver teknologierne som fuldt implementerede eller under implementering. Figur 10 (side 21) viser udbredelsesgraden af indsatsområdet vasketoiletter i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af vasketoiletter og toiletsædeløftere på hhv. ældre- og handicapområdet. I baselinemålingen 2014 besvarede kommunerne spørgsmålet under ét, men da de øvrige resultater viste en signifikant forskel på kommunernes resultater på tværs af de to områder, indeholder statusmålingen for 2015 en opdelt besvarelse på ældre- og handicapområdet. Ved baselinemålingen angav 13 kommuner, at der var opnået en økonomisk gevinst, 36 angav ingen gevinst, mens 36 kommuner angav ved ikke eller ikke besvarede spørgsmål. Ældreområdet Af figur 11 (side 22) fremgår det, at to ud af tre store kommuner, at lidt under hver femte mellemstore kommune, og at ingen af de mindre kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter og toiletsædeløftere på ældreområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 41 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 12 (side 22) fremgår det, at hver tredje store kommune, at lidt over hver tiende mellemstore kommune, og at ingen af de mindre kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter og toiletsædeløftere på handicapområdet. Ud af de 90 deltagende kommuner har 43 kommuner angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Figur 10 Svar på implementeringsgraden af vasketoiletter. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85) og 2015-tal (n=90).

24 22 Vasketoiletter Figur 11 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal kommuner og pct. Figur 12 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal kommuner og pct.

25 Vasketoiletter 23 Figur 13 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i mio.kr. Varige økonomiske gevinster i 2014 og kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved brug af vasketoiletter, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 23,6 mio. kr. Tilsvarende har 21 kommuner angivet 26,5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i 2015 Figur 13 (side 23) illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet vasketoiletter for 2014 og 2015 fordelt på kommunestørrelse. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor mange borgere der er identificeret i målgruppen for et vasketoilet på henholdsvis ældre- og handicapområdet. 47 kommuner har identificeret borgere i målgruppen for vasktoiletter på ældreområdet og tilsvarende har 51 kommuner identificeret 325 borgere på handicapområdet. De kommuner, der har identificeret relativt flest borgere i målgruppen på ældreområdet, har identificeret, at lidt over to borgere per indbyggere kan drage nytte af et vasketoilet. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved vasketoiletter. 13 kommuner har angivet, at gevinsterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives vasketoiletter, er dog for størstedelen svært at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor vasketoiletter også indgår. Derudover har 10 kommuner angivet, at arbejdet med vasketoiletter har medført et øget råderum i budgettet. Gevinsten er her en øget produktivitet inden for samme økonomiske ramme, uden der er tale om en konkret budgetteret besparelse. Eksempelvis angiver flere kommuner, at gevinsten kan ses som: Fastholdelse af serviceniveau for øvrige borgere Flere helt eller delvist selvhjulpne borgere En del af den overordnede demografimodel i kommunen

26 24 Spiserobotter Spiserobotter Indsatsområdet handler om at gøre borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder mere selvhjulpne ved indtagelse af måltider. Ikke alle borgere med behov for hjælp ved måltider kan anvende en spiserobot, og samtidig kræver den rette anvendelse dels et godt kendskab til maskinens tekniske funktioner og dels kvalificeret vurdering af borgerens funktionsevne. Spiserobotter kan give borgere større selvstændighed og tilfredsstillelse ved at kunne spise selv. Hos nogle borgere kan spiserobotten også frigøre noget af medarbejdernes tid, som kan disponeres til andre opgaver, mens borgeren spiser. Derudover viser erfaringer, at anvendelse af spiserobotter kan mindske risikoen for fejlsynkning hos borgeren, som kan få bedre muligheder for at indtage måltider i eget tempo. Figur 14: Kvalitative gevinster ved spiserobotter. 33 kommuner har angivet op til 3 gevinster. Angivet i pct.

27 Spiserobotter 25 Udbredelse af spiserobotter Siden baselinemålingen 2014 er der sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommunerne, om end der stadig er tale om relativt få eksemplarer. Antallet af ibrugtagne spiserobotter er vokset med 31. På indkøbssiden ses en tilsvarende vækst på 57 spiserobotter, hvilket svarer til en stigning på 59 pct. siden baselinemålingen i Tabel 5 (side 25) viser fordelingen af indkøbte og opsatte vasketoiletter og toiletsædeløftere på store, mellemstore og mindre kommuner samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Tabel 6 (side 25) viser udviklingen i antal vasketoiletter og toiletsædeløftere fra Spiserobotter Indkøbte spiserobotter per 1. januar Ældre Handicap Antal i 2015 alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 21 24% 25 37% 46 Mellemstore 61 71% 39 57% 100 Mindre 4 5% 4 6% 8 Samlet % % 154 Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar 2015 Ældre Handicap Antal i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 10 26% 23 40% 33 Mellemstore 22 58% 30 53% 52 Mindre 6 16% 4 7% 10 Samlet % % 95 Tabel 5 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Udvikling i spiserobotter fra Udvikling af indkøbte spiserobotter Ældre Handicap Vækst i fra alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 9-10,6% -8-15,2% 1 Mellemstore 40 8,9% 10 11,4% 50 Mindre 3 1,7% 3 3,9% 6 Samlet 52 0,0% 5 0,0% 57 Udvikling af ibrugtagne spiserobotter fra Ældre Handicap Vækst i alt Kommunestørrelse Antal Andel Antal Andel Store 3-6,7% 3-6,6% 6 Mellemstore 9-4,1% 8 1,6% 17 Mindre 5 10,8% 3 5,0% 8 Samlet 17 0,0% 14 0,0% 31 Tabel 6 Udvikling af antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter fra , fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ).

28 26 Spiserobotter Figur 15 Svar på implementeringsgraden af spiserobotter. Angivet i antal kommuner i tal (n=85) og 2015-tal (n=90). Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har tildelt spiserobotter til borgere i målgruppen. Siden baselinemålingen i 2014 er der sket en stigning på 13 kommuner som enten angiver spiserobotterne som under afprøvning eller som en planlagt aktivitet i Figur 15 (side 26) viser udbredelsesgraden af indsatsområdet spiserobotter i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmålingen blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af spiserobotter på hhv. ældre- og handicapområdet. I baselinemålingen 2014 besvarede kommunerne spørgsmålet under ét, men da de øvrige resultater viste en signifikant forskel på kommunernes resultater på tværs af de to områder, indeholder statusmålingen for 2015 en opdelt besvarelse på ældre - og handicapområdet. Ved baselinemålingen angav én kommune, at der var opnået en økonomisk gevinst, 51 angav ingen gevinst, mens 33 kommuner angav ved ikke eller besvarede ikke spørgsmål. Ældreområdet Af figur 16 (side 27) fremgår det, at kun en enkelt kommune har opnået en økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter på ældreområdet. 68 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 21 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 17 (side 27) fremgår det ligeledes, at kun en enkelt kommune har opnået en økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter på handicapområdet. 66 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 23 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet.

29 Spiserobotter 27 Figur 16 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. Figur 17 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct.

30 28 Spiserobotter Varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015 Der er indrapporteret gevinster for kr. i 2014 samt kr. i 2015 ved anvendelse af spiserobotter. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor mange borgere der er identificeret i målgruppen for et vasketoilet på henholdsvis ældre- og handicapområdet. 53 kommuner har identificeret 53 borgere i målgruppen for spiserobotter på ældreområdet, og tilsvarende har 52 kommuner identificeret 72 borgere på handicapområdet. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved spiserobotter. Næsten alle deltagende kommuner angiver, at der ikke er økonomiske gevinster forbundet til arbejdet med spiserobotter. Dog svarer fem kommuner, at spiserobotterne har givet et øget råderum i budgettet, og to kommuner svarer, at spiserobotterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives spiserobotter er dog for størstedelen svær at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor spiserobotter også indgår.

31 Bedre brug af hjælpemidler 29 Bedre brug af hjælpemidler Indsatsområdet handler om at gøre borgere mest muligt selvhjulpne med hjælpemidler. Bedre brug af hjælpemidler er en metode til at skabe et øget samarbejde og effektive arbejdsgange mellem visitator, terapeut og hjemmeplejen og borgeren, hvor der fokuseres på rehabilitering og træning af borgeren ved brug af hjælpemidler. En øget anvendelse af bedre brug af hjælpemidler kan frigøre medarbejderressourcer ved en systematisk tilgang til tildeling af hjælpemidler og en målrettet indsats for ibrugtagning. Anvendes metoden over for borgere med et begrænset behov for pleje og praktisk hjælp, er det muligt at udskyde tidspunkter for, hvornår borgeren får brug for hjemmehjælp, og derved bevare borgerens selvhjulpenhed i længere tid. Borgere, der allerede modtager personlig pleje eller praktisk hjælp, vil kunne generhverve deres selvhjulpenhed helt eller delvist og derved blive mere eller helt uafhængig af hjemmehjælp. Indsatsområdet var ikke medtaget i baselinemålingen for 2014, hvorfor målingen i 2015 fungerer som baseline for indsatsområdet inden for rammerne af det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi.

32 30 Bedre brug af hjælpemidler Figur 18: Kvalitative gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. 33 kommuner har angivet op til tre gevinster. Angivet i pct. Figur 19: Kvalitative gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. 33 kommuner har angivet op til tre gevinster. Angivet i pct.

33 Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang, kommunerne har implementeret bedre brug af hjælpemidler som arbejdsgang. Bedre brug af hjælpemidler Figur 20 (side 31) viser udbredelsesgraden af indsatsområdet vasketoiletter i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for Økonomiske gevinster Af figur 21 (side 31) fremgår det, at fem kommuner har opnået en økonomisk gevinst med bedre brug af hjælpemidler. 15 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 70 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Figur 20 Svar på implementeringsgraden af bedre brug af hjælpemidler i 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i procent og antal kommuner. Figur 21 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2014 på ældre- og handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal og pct.

34 32 Bedre brug af hjælpemidler Figur 22 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i mio.kr. Varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015 Otte kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2014 ved anvendelse af bedre brug af hjælpemidler, og gevinsterne på ældreog handicapområdet udgør sammenlagt 20,9 mio. kr. Figur 22 (side 32) illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler for 2014 fordelt på kommunestørrelse. Indsatsområdets potentiale Indsatsen bedre brug af hjælpemidler integreres i disse år i kommunernes daglige rehabiliterende arbejde, og effekten af hverdagsrehabilitering og bedre brug af hjælpemidler lader sig således ikke skille ad. Derfor er omfanget af borgere i målgruppen for indsatsen også vanskeligt at fastsætte. I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. Mange kommuner arbejder allerede med metodens principper under hverdagsrehabiliteringsindsatser og har gode erfaringer med at gøre borgere mere selvhjulpne ved et øget brug af hjælpemidler og ændring af visitationspraksis. Hverdagsrehabiliteringsindsatserne har for de fleste deltagende kommuner medført enten et øget råderum i budgettet, som holdes på niveau med de forrige år på trods af en voksende målgruppe, eller konkrete budgetterede gevinster/ mindreforbrug.

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner

Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Indsatsområde: Telekommunikation Baggrund Den demografiske udvikling betyder,

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014 Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering BioMed konference 12. juni 2014 Agenda Hjørrings kommunes tilgang til velfærdsteknologi Casen intelligent medicinhåndtering Hvis velfærdsteknologi er

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse Kort version

Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse Kort version Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse Kort version 1 INDLEDNING OG FORMÅL Hillerød Kommune har besluttet at iværksætte en analyse af ældreområdet. Analysen skal føre til konkrete, realiserbare forslag

Læs mere