Studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion"

Transkript

1 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Industri og Global Forretningsudvikling Studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion Aalborg Universitet 2014 Campus Aalborg

2 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag 1.2 Fakultetstilhørsforhold 1.3 Studienævnstilhørsforhold 2. Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil 3. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3.1 Uddannelsesoversigt 3.2 Maskin og produktion, 1. semester Introduktion til teknisk rapportskrivning (P0) Virkelighed og modeller (P1) Lineær algebra Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Grundlæggende materialelære og -forarbejdning 3.3 Maskin og produktion, 2. semester Produktanalyse (P2) Calculus Grundlæggende mekanik og termodynamik Statik og anvendt styrkelære 3.4 Maskin og produktion, 3. semester Procesanalyse og -styring Matematik Materialelære Procesteknik og sekvensstyring 3.5 Maskin og produktion, 4. semester Produktdesign Dynamik og aktuering Maskinelementer, analyse og dimensionering Faststofmekanik og elasticitetsteori 3.6 Maskin og produktion, 5. semester Design af reguleringssystemer Dimensionering af reguleringssystemer Numeriske metoder Reguleringsteknik Måleteknik og dataopsamling 3.7 Maskin og produktion, 6. semester Bachelorprojekt Elementmetodeteori og kontinuummekanik Dynamiske systemer og svingningslære Videnskabsteori og entrepreneurskab 4. Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 5. Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet 5.3 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen 5.4 Særligt projektforløb 2

4 5.5 Eksamensregler 5.6 Dispensation 5.7 Uddybende information 3

5 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i maskin og produktion er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Industri og Global Forretningsudvikling ved School of Engineering and Science. 4

6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B, Kemi C eller Bioteknologi A jf. Adgangsbekendtgørelsen. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (maskin og produktion). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechanical Engineering and Manufacturing). 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Bachelorer i maskin og produktion: Viden. Har viden om og indsigt i centrale teoretiske, metodiske og praksisnære fagområder inden for maskin- og produktionsteknik. Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovennævnte maskin- og produktionsteknik. Har viden om og indsigt i grundlæggende maskin- og produktionsteknik i form af statik og styrke- og svingningslære, dynamik, maskinelementer, dimensioneringsprincipper, numeriske metoder (FEM), materialelære, procesteknik, polymerteknologi, elektriske og termiske maskiner, hydraulik, styring og regulering, samt laboratorieteknik og dataopsamling. Har viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag. Færdigheder Kan anvende moderne metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for maskin og produktion. Kan vurdere teoretiske og praktiske maskin- og produktionstekniske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med brug af opstillede matematiske simulerings- og/eller analysemodeller. Kan foretage videnskabelige analyser på baggrund af opnåede resultater fra modeller eller praktiske målinger på maskin- og produktionstekniske systemer. 5

7 Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for det maskin- og produktionstekniske område. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning. Har erhvervskompetencer inden for produktion, konstruktion, dimensionering og styring af maskiner, produktions- og procesanlæg. Kan udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner (eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter bachelorer i maskin og produktion er maskin- og proces- og vindmølleindustrien samt rådgivende virksomheder). 6

8 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen i maskin og produktion giver en grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign, materialer og fremstillingsprocesser, mikroprocessorer og programmering, styring og automatisering samt produktion og produktionssystemer. Efter endt bacheloruddannelse har bacheloren alle de grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne maskin- og produktionsingeniør. Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 7

9 3.1 Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til teknisk 5 Bestået/ikke bestået Intern rapportskrivning (P0) Virkelighed og modeller (P1) 10 7-trinsskala Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, 5 Bestået/ikke bestået Intern teknologi og samfund Grundlæggende materialelære og 5 Bestået/ikke bestået Intern -forarbejdning 2. Produktanalyse (P2) 15 7-trinsskala Ekstern Calculus 5 7-trinsskala Intern Grundlæggende mekanik og 5 7-trinsskala Intern termodynamik Statik og anvendt styrkelære 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Procesanalyse og -styring 15 7-trinsskala Ekstern Matematik trinsskala Intern Materialelære 5 Bestået/ikke bestået Intern Procesteknik og sekvensstyring 5 7-trinsskala Intern 4. Produktdesign 15 7-trinsskala Ekstern Dynamik og aktuering 5 7-trinsskala Intern Maskinelementer, analyse og 5 Bestået/ikke bestået Intern dimensionering Faststofmekanik og elasticitetsteori 5 7-trinsskala Intern 5. A Design af reguleringssystemer trinsskala Ekstern B Dimensionering af 7-trinsskala Ekstern reguleringssystemer 2 Numeriske metoder 5 7-trinsskala Intern Reguleringsteknik 5 7-trinsskala Intern Måleteknik og dataopsamling 5 Bestået/ikke bestået Intern 6. Bachelorprojekt 15 7-trinsskala Ekstern Elementmetodeteori og 5 7-trinsskala Intern kontinuummekanik Dynamiske systemer og 5 7-trinsskala Intern svingningslære Videnskabsteori og 5 Bestået/ikke bestået Intern entrepreneurskab SUM 180 I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektarbejder (15 ECTS moduler), idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurserne Virkelighed og modeller og Videnskabsteori og entrepreneurskab. 1 I 5. semesters projektarbejde er der valgfrihed mellem temaerne Design af reguleringssystemer og Dimensionering af reguleringssystemer 2 I 5. semesters projektarbejde er der valgfrihed mellem temaerne Design af reguleringssystemer og Dimensionering af reguleringssystemer 8

10 3.2 Maskin og produktion, 1. semester Introduktion til teknisk rapportskrivning (P0) (5 ECTS) Titel: Introduktion til teknisk rapportskrivning Introduction to Technical Project Writing Forudsætninger: Adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende, der gennemfører modulet: Skal opnå viden den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Skal opnå viden om den faglige profil, som maskin og produktionsuddannelsen sigter imod. Skal opnå viden om formalia i forbindelse med rapportskrivning. Skal opnå viden om organisering af gruppesamarbejdet og samarbejdet med vejledere. Skal kunne definere projektarbejdets mål og kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling. Skal kunne beskrive og analysere en eller flere projektvinkler. Kunne formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde. Skal kunne reflektere over den problemorienterede og projektorganiserede studieform og arbejdsprocessen. Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport. Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater. Skal kunne reflektere over måder at formidle information til andre (skriftligt, mundtligt og grafisk). Undervisningsmetode: Projektarbejde med vejledning i projektgrupper med maksimalt 7 medlemmer per gruppe. De studerende gives et tema, indenfor hvilket projektgruppen vælger en eller flere vinkler for problembearbejdning. Temaet dækker bredt de fagligheder, der indgår i det videre studieforløb inden for maskin og produktionsuddannelsen. Eksamination: Projektet bedømmes med bestået/ikke bestået. P0-projektenheden afsluttes med et fremlæggelsesseminar. Aktiv deltagelse i udarbejdelse af projektrapport og procesanalyse samt aktiv deltagelse i fremlæggelsesseminaret medfører at projektenheden vil blive bedømt som bestået. 9

11 3.2.2 Virkelighed og modeller (P1) (10 ETCS) Titel: Virkelighed og modeller Reality and Models Forudsætninger: Kursusmodulet Introduktion til teknologisk projektarbejde. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende, der gennemfører modulet: Skal opnå viden om den videnskabelige arbejdsmåde med vægt på metoder, teorier og modeller. Skal opnå viden om de modeller/teorier og/eller metoder, der er relevante og veldefinerede indenfor fagområdet. Skal opnå viden om relevante begreber og metoder til analyse og vurdering af de videnskabelige løsninger i relation til mennesker, miljø og samfund. Skal kunne definere og forstå de i projektarbejdet anvendte begreber samt have en grundlæggende forståelse for de anvendte metoder, teorier og/eller modeller. Skal kunne definere projektarbejdets mål og en strategi for problembearbejdning og kunne analysere og drage konklusioner under inddragelse af relevante sammenhænge. Skal kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling. Skal kunne foretage en vurdering af relevansen af, i forbindelse med projektarbejdet, indhentet information. Skal kunne inddrage og beskrive relevante begreber, modeller, teorier og metoder anvendt til analyse af den valgte problemstilling. Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater på en struktureret og forståelig måde såvel skriftligt, grafisk som mundtligt. Skal kunne analysere egen læreproces. Skal kunne anvende en metode til organisering af projektarbejdet. Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport. Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater. Skal kunne anvende projektarbejde som studieform. Skal kunne reflektere over egne erfaringer med projektarbejdet og problembearbejdningen. Skal kunne anvende de i projektarbejdet benyttede metoder/teorier i forbindelse med analyse af en problemstilling af lignende faglig karakter. Undervisningsmetode: Projektet gennemføres i projektgrupper med maksimalt 7 medlemmer per gruppe. De studerende gives et tema, der har fokus på den ingeniørmæssige tilgang til modellering/analyse af virkeligheden inden for maskin og produktionsuddannelsen samt et projektkatalog med projektforslag fra forskellige fagmiljøer inden for maskin og produktionsuddannelsen. Eksamination: Projektet bedømmes ved en intern mundtlig eksamen på baggrund af en projektrapport. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 10

12 3.2.3 Lineær algebra (5 ECTS) Titel: Lineær algebra Linear Algebra Forudsætninger: Adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion (Gymnasieskolernes Matematik på A-niveau). Viden: Færdigheder: Studerende der gennemfører modulet: Skal have viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer. Skal have kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer. Skal have viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra. Skal have kendskab til simple matrixoperationer. Skal have kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning. Skal have kendskab til til vektorrummet R n og underrum deraf. Skal have kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum. Skal have kendskab til determinant for matricer. Skal have kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse. Skal have kendskab til projektioner og ortonormale baser. Skal have viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger. Skal kunne anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur. Skal kunne repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt. Skal kunne bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix. Skal kunne anvende elementære matricer i forbindelse med Gausselimination og inversion af matricer. Skal kunne afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små sæt af vektorer. Skal kunne bestemme dimension af og basis for små underrum. Skal kunne bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt. Skal kunne løse simple matrixligninger. Skal kunne beregne invers af små matricer. Skal kunne bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum. Skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen. Skal kunne beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer. Skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering for simple matricer. Skal kunne beregne den ortogonale projektion på et underrum af R n. Skal kunne løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser. 11

13 Kompetencer: Skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder. Skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra. Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. afsnit 3. Prøveform: Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til eksamensordningen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 12

14 3.2.4 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS) Titel: Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Problem-based Learning in Science, Technology and Society Forudsætninger: Adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Studerende, der har gennemført modulet skal have: Viden Færdigheder Kompetencer: Viden, der gør den studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv redegøre for konkrete metoder inden for energiområdet til at udføre denne analyse og vurdering. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå Kompetencer, som gør den studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde formidle et projektarbejde reflektere og udvikle egen læring bevidst indgå i og optimere kollaborative læreprocesser reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund Undervisningsform: Kurset er organiseret som et miks af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Prøveform: Intern eksamination på baggrund af en skriftlig opgave. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen 13

15 3.2.5 Grundlæggende materialelære og -forarbejdning (5 ECTS) Titel: Grundlæggende materialelære og -forarbejdning Basic Materials Science and Material Processing Forudsætninger: Adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende der gennemfører modulet: Skal have ingeniørmæssigt kendskab til begreber som stivhed, styrke og sejhed for materialer, og deres baggrund i materialelære. Skal have kendskab til de væsentligste svejse-, støbe- og spåntagende processer. Skal kunne forklare væsentlige principper bag materialers egenskaber. Skal kunne redegøre for de væsentligste svejse- og spåntagende processer. Skal kunne redegøre for de væsentligste metalstøbeteknikker. Skal kunne redegøre for, hvordan smeltede metaller flyder og størkner. Skal kunne redegøre for de væsentligste forhold om sprøjtestøbning af polymerer. Skal kunne identificere om der til fremstilling af et givet emne/produkt er anvendt svejse-, støbe- og spåntagende processer. Skal kunne konstruere realistiske værktøjskaviteter for sprøjtestøbning. Skal kunne vælge et materiale til en given anvendelse under hensyntagen til funktionalitet og bearbejdning. Skal kunne redegøre for betydningen af et materialevalg i forhold til et produkts fremstilling og det færdige produkts mekaniske egenskaber. Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. afsnit 3. Prøveform: Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til eksamensordningen.. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 14

16 3.3 Maskin og produktion, 2. semester Produktanalyse (P2) (15 ECTS) Titel: Produktanalyse Product Analysis Forudsætninger: Bestået P0-projektenhed på en af uddannelsesretningerne indenfor School of Engineering and Science, bestået P1-projektenhed på maskin- og produktionsuddannelsen eller tilsvarende, samt de gymnasiale forudsætninger for optagelse på maskin og produktionsuddannelsen. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende, der gennemfører modulet: Har tilegnet sig viden om relevante tekniske og naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af en valgt problemstilling. Har tilegnet sig viden om, hvordan et forholdsvist simpelt elektro-mekanisk produkt virker. Har tilegnet sig viden om de fremstillingsprocesser, der har været anvendt til fremstilling af det elektro-mekaniske produkt, der er genstand for produktanalysen. Kan gennemføre en metodisk og konsekvent faglig vurdering af de opnåede resultater og disses pålidelighed og gyldighed. Kan bearbejde den valgte tekniske problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver. Kan foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i forbindelse med problemanalyse og formulering. Kan foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurdere de valgte modeller, teorier og/eller metodernes egnethed. Skal kunne vælge, beskrive og anvende relevante tekniske modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af den valgte problemstilling. Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klar og struktureret, sammenhængende og præcis måde. Skal kunne planlægge og styre et projektarbejde. Skal kunne analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet med henblik på at identificere stærke og svage sider. Undervisningsmetode: Projektet gennemføres i projektgrupper med maksimalt 7 medlemmer per gruppe. Eksamination: Projektet bedømmes ved en mundtlig eksamen med ekstern censur på baggrund af en projektrapport. 15

17 3.3.2 Calculus (5 ECTS) Titel: Calculus Calculus Forudsætninger: Kursusmodulet Lineær algebra. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende der gennemfører modulet: Skal have kendskab til definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien om differentiation og integration af funktioner af to eller flere variable. Skal have kendskab til de trigonometriske funktioner og deres inverse funktioner. Skal have kendskab til de komplekse tal, deres regneregler og deres repræsentationer. Skal have kendskab til faktorisering af polynomier over de komplekse tal. Skal have kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens egenskaber, og dens forbindelse med trigonometriske funktioner. Skal have kendskab til kurver i planen (både i rektangulære og polære koordinater) og rummet, parametrisering, tangentvektor og krumning for disse. Skal have kendskab til teorien for anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter. Skal kunne visualisere funktioner af to og tre variable ved hjælp af grafer, niveaukurver og niveauflader. Skal kunne foretage bestemmelse af lokale og globale ekstrema for funktioner af to og tre variable. Skal kunne bestemme areal, volumen, inertimoment og lignende ved anvendelse af integrationsteori. Skal kunne approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors formel, og kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller flere variable. Skal have færdighed i regning med komplekse tal. Skal kunne finde rødder i den komplekse andengradsligning og udføre faktorisering af polynomier i simple tilfælde. Skal kunne løse lineære anden ordens differentialligninger med konstante koefficienter, generelt, og med begyndelsesbetingelser. Skal kunne ræsonnere med kursets begreber, resultater og teorier, i simple konkrete og abstrakte problemstillinger. Skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder. Skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber fra calculus. Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. afsnit 3. Prøveform: Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til eksamensordningen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 16

18 3.3.3 Grundlæggende mekanik og termodynamik (5 ECTS) Titel: Grundlæggende mekanik og termodynamik Introduction to Mechanics and Thermodynamics Forudsætninger: Adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende der gennemfører modulet skal: Have viden om Newtons love. Have viden om statisk ligevægt. Have viden om arbejde og effekt, Have viden om kinetisk, potentiel og mekanisk energi, Have viden om bevægelsesmængde og -moment, Have viden om rotation og inertimoment. Have viden om kraftmoment. Have viden om termodynamikkens hovedsætninger. Have viden om ideale gasser. Have viden om varme, arbejde og indre energi, Have viden om termodynamiske materialeegenskaber. Have viden om Boltzmann-fordelingen, Have viden om entropi. Skal kunne løse simple problemer inden mekanik og termodynamik. Kunne anvende teorier og metoder inden for mekanik og termodynamik på simple modelsystemer. Skal kunne udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i mekanik og termodynamik inden for andre fagområder. Skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med begreber fra mekanik og termodynamik. Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. afsnit 3. Prøveform: Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til eksamensordningen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 17

19 3.3.4 Statik og anvendt styrkelære (5 ECTS) Titel: Statik og anvendt styrkelære Statics and Applied Strength of Materials Forudsætninger: Adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Viden: Færdigheder: Kompetencer: Studerende der gennemfører modulet: Skal have kendskab til konstruktionselementer og konstruktionstyper. Skal have kendskab til modellering af laster og understøtninger. Skal have kendskab til kraft- og momentbegrebet. Skal kunne forstå ligevægtsligninger og ækvivalensbetingelser. Skal kunne forstå begreberne statisk bestemthed, statisk ubestemthed og mekanismer. Skal kunne forstå superpositionsprincippet. Skal have kendskab til tværsnitskonstanter for plane bjælker, herunder areal og inertimoment. Skal have kendskab til spændinger i plane bjælker. Skal have kendskab til konstruktionsmaterialers mekaniske egenskaber gennem simple materialemodeller, herunder specielt lineært elastiske materialer. Skal have et kendskab til statiske, kinematiske og konstitutive betingelser for lineært elastiske plane bjælker. Skal have en grundlæggende forståelse af stabilitetsproblemer. Skal kunne opstille statiske modeller for plane gitter- og bjælkekonstruktioner. Skal kunne afgøre statisk bestemthed af plane gitter- og plane bjælkekonstruktioner. Skal kunne foretage beregninger af reaktioner i statisk bestemte plane gitter- og rammekonstruktioner. Skal kunne beregne tværsnitskonstanter for plane bjælker, herunder intertimoment. Skal kunne foretage beregninger af snitkræfter i statisk bestemte plane gitter- og bjælkekonstruktioner. Skal kunne anvende elasticitetsteorien til beregning af spændinger i plane bjælker. Skal kunne anvende simple modeller til eftervisning af konstruktionens bæreevne. Skal kunne foretage deformationsberegninger på statisk bestemte plane bjælkekonstruktioner. Skal kunne anvende korrekt notation og terminologi indenfor fagområdet. Skal kunne indgå i en dialog vedrørende optimale valg af konstruktive løsninger. Skal kunne formidle resultaterne af statiske beregninger til andre, herunder kollegaer, offentlige myndigheder m. fl. 18

20 Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. afsnit 3. Prøveform: Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til eksamensordningen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 19

21 3.4 Maskin og produktion, 3. semester Procesanalyse og -styring (15 ECTS) Titel: Procesanalyse og -styring Process Analysis and Control Forudsætninger: semester på maskin og produktion ved AAU eller tilsvarende. Viden: Færdigheder: Studerende, der gennemfører modulet: Skal have forståelse for en eller flere industrielle fremstillingsprocesser herunder emne kvalitet og processtabilitet. Skal have forståelse for industrielle procesmaskiner og procesanlægs virkemåde. Skal have forståelse for, procesmodellering herunder modelopstilling og - verifikation. Skal have forståelse for, sammenhængen mellem relevante procesvariable og deres indflydelse på processtabiliteten og emnekvaliteten. Skal kunne redegøre for typiske procesfejl/begrænsninger og deres relation til materiale, procesdesign og procesparametre. Skal kunne udvælge og måle relevant procesdata (som danner grundlaget for modelverifikation). Skal kunne redegøre for, hvordan en industriel proces kan overvåges og verificeres, herunder kunne realisere dataopsamling fra produktionsudstyr eller lignende opstilling. Skal på baggrund af estimerede, relevante procesparametre kunne redegøre for valg af en passende procesmaskine. Skal kunne forholde sig kritisk til proces kapabilitet (forholdet mellem toleranceområdet og procesvariation og begrænsninger). Kompetencer: Skal for komponenter kunne beskrive proceskæden fra råmateriale/halvfabrikata til færdig komponent set i forhold til et forventet produktionsvolumen. Skal kunne realisere en relativ simpel proces i laboratoriet, opstille en model af processen, og på basis af modellen fastlægge hvad der skal måles/kontrolleres under processen, samt kunne udarbejde et EDBprogram til styring og/eller verifikation af processen. Undervisningsmetode: Projektet gennemføres i projektgrupper med maksimalt 6 medlemmer per gruppe. Eksamination: Projektet bedømmes ved en mundtlig eksamen med ekstern censur på baggrund af en projektrapport. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 20

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i industri og produktion

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i industri og produktion Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i industri og produktion Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2011 0 Forord I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Byggeri og Anlæg Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg Aalborg Universitet Februar 2014 Campus Esbjerg Forord Hermed fastsættes

Læs mere

Studieordning for. Bacheloruddannelsen i fysik. Aalborg Universitet. Version 2 marts 2012

Studieordning for. Bacheloruddannelsen i fysik. Aalborg Universitet. Version 2 marts 2012 Studieordning for Bacheloruddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Version 2 marts 2012 Forord: I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i produktion med specialisering i produktionssystemer

Studieordning for kandidatuddannelsen i produktion med specialisering i produktionssystemer Version 23. juli 2010 Studieordning for kandidatuddannelsen i produktion med specialisering i produktionssystemer Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2011 Forord I medfør af lov

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med specialisering i globale forretningssystemer

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med specialisering i globale forretningssystemer Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med specialisering i globale forretningssystemer Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 0 Forord I medfør af lov

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik niveau A Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Herningsholm Gymnasium, hhx i Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning, afd. HHX-Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Matematik A MT 3.a Matematik Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2014 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Matematik - Niveau A Peter Harremoës GSK hold t14gymaau1o2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik A Jan Houmann

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik A Peter Lundøer

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Matematik B Mia Hauge Dollerup 2s mab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY

Indholdsfortegnelse STUDIEORDNING FOR DE NYE MESTRE EMBA IN BUSINESS STRATEGI PSYCHOLOGY - CREATIVITY Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 2 Formål med EMBA uddannelsen... 4 3 Optagelse... 4 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 6

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere