Oversigt over ændringsforslag til Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2013, Randers Kommune

Transkript

1 Oversigt over ændringsforslag til Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2013, Randers Kommune Forslag til nye kvalitetsstandarder: Støtte til bil. Kontant tilskud efter Servicelovens 95 Ændringsforslag til eksisterende kvalitetsstandarder: Titel for Ændringsforslag kvalitetsstandarden 1. Rengøring 1. Ydelsen trappevask udgår. 2. Ydelsen indvendig vinduespolering udgår. 2. Omsorgstandpleje 1. Formuleringen om egenbetaling ændres. 2. Formuleringen om visitation hvert 2. år ændres. 3. Genoptræning efter Sundhedsloven 4. Genoptræning efter Serviceloven 5. Psykisk pleje og omsorg Formulering om visitation ændres Formuleringen om valg af træningssted ændres I Hvem kan modtage ydelsen ændres formuleringen Psykisk syge til Psykisk sårbare 6. Aflastning Formulering om behov for træning og genoptræning udgår Begrundelse 1. Trappevask har været givet som hjælp til beboere i lejeboliger, som iht. lejekontrakten skal vaske trappe. Rengøring uden for boliger er ikke en lovpligtig opgave. Nogle kommuner tilbyder trappevask, andre gør ikke. I stadig flere lejeboliger vaskes trappen af et rengøringsfirma og betales over huslejen. Det har ingen konsekvens i forhold til lejekontrakten hvis en beboer ikke vasker trappe. 2. Indvendig vinduespolering indgår ikke i de ydelser der er omfattet af vedligeholdende rengøring 1. Egenbetaling er for et år ad gangen og satsen reguleres årligt. Kvalitetsstandarderne revideres ikke hvert år, og angivelse af et beløb bliver ukorrekt hvis dette ikke rettes hvert år. 2. Revisitering forekommer sjældnere end hvert 2. år, idet de fleste der er berettiget til omsorgstandpleje, har et varigt behov. Visitationen er flyttet fra Visitationsenheden til det koordinerende genoptræningsteam. Træningstilbuddene er blevet mere specialiserede, så der er færre centre at vælge imellem for de konkrete træningstilbud. Dette gælder især for den individuelle træning. For at undgå misforståelser, idet medarbejderne i hjemmeplejen ikke er kvalificerede til at yde støtte og omsorg for svært sindslidende. Formuleringen stammer tilbage til da der ikke fandtes et tilbud om døgngenoptræning, og da træning derfor kunne være et af formålene med et

2 7. Personlige hjælpemidler 8. Diabetes insulinkrævende diabetikere I flere standarder er formuleringen om egenbetaling ved brug af frit valg præciseret. Der indføjes at andre injektionspræparater end insulin kan være omfattet af ydelsen. Fjernet angivelse af hvor mange stk. der udleveres. 9. Lændebælte og støttekorset 10. Paryk Fjernet angivelse af hvor ofte der udleveres. 11. Kompressionsstrøm Ændret betegnelse og tilføjes per m.v. ny type hjælpemiddel aflastningstilbud. Det fremgår af den nye formulering, at det er prisforskellen til det kommunale produkt, som borgeren skal betale. Præcisering Antal og hyppighed vurderes efter individuelt behov. Udskiftning vurderes efter individuelt behov. Præcisering 1. Rengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem kan modtage 83 og 84 i Lov om Social Service At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte/hjælp bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Borgere, der er for syge eller svækkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver. Der kan ydes aflastende hjælp til rengøring til rask pårørende, der støtter eller hjælper en person med behov for personlig hjælp og pleje. Hvilke aktiviteter kan indgå i Støtte og hjælp til rengøring kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilliges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan

3 bidrage med. Hjælp til rengøring ydes som udgangspunkt til hvad der svarer til en 2-værelses lejlighed, ca. 67 kvm. Det vil sige entre eller bryggers, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Hvilke opgaver borgeren kan få støtte eller hjælp til, fremgår af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte følgende opgaver efter en individuel vurdering: Entre: Støvsugning, gulvvask samt aftørring af støv. Soveværelse: Støvsugning, gulvvask, aftørring af støv samt skift af sengetøj. Badeværelse: Rengøring af håndvask, tilstødende væg, toilet, badekar og øvrigt inventar samt gulvvask. Opholdsstue: Støvsugning af gulv, gulvtæpper samt gulvpaneler og polstrede møbler. Gulvvask og aftørring af støv i ståhøjde. Køkken: Støvsugning, gulvvask, rengøring af køkkenbord og hårde hvidevarer (udvendigt) samt evt. afrimning/aftørring af køleskab og fryser. Generelt: Blomstervanding, oprydning, udluftning, ryste dørmåtte. Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen og er ikke omfattet af fleksibel Ja. Hovedrengøring. Rengøring efter flytning og efter håndværkere. Ekstra rengøring pga. dyr. Havearbejde. Snerydning.

4 hjemmehjælp? Ydelsens omfang? Opvask og oprydning efter gæster. Flytning af tunge møbler. Udvendig vinduespudsning. Hjælp til rengøring ydes fortrinsvis i dagtimerne på hverdage og som udgangspunkt hver 14. dag. Vejledende max tid pr. 14. dag: 90 min. Hjælpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvordan følges der op på Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 2. Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens 131 og 132 i Sundhedsloven lovgrundlag? Bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje. Ifølge Sundhedsloven skal kommunen tilbyde omsorgstandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvor ydes omsorgstandpleje Behov i forbindelse med forebyggende og behandlende tandpleje. At tilbyde tandpleje, der kan bidrage til at: Sikre en god tyggeevne Undgå smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Forebyggelse og undersøgelse gives sædvanligvis i borgerens hjem.

5 Behandling foretages på tandklinikken eller i hjemmet - alt efter behandlingens omfang. Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: - visitation Almen og individuel forebyggelse, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte patient og relevant omsorgspersonale. Undersøgelse af tænder, mund og kæber tilrettelagt ud fra faglige kriterier. Behandlinger af symptomer og sygdomme fra tænder, mund og kæber - herunder svamp og irritation, vedligeholdelse af tandproteser, plomberinger af tænder, tandudtrækninger og tandrensninger. Behandlingsvalget skal være realistisk; dvs. fordelen ved behandling skal overstige ulemperne ved behandlingen eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Behandlinger på et højt teknologisk niveau, f.eks. kroner, broer og implantater, indgår ikke i ydelsen. Udgift til transport. Ja Den kommunale tandpleje aflægger det første besøg. Herefter kan borgeren frit vælge mellem den kommunale tandpleje, privatpraktiserende tandlæge eller tandtekniker, som Randers Kommune indgår aftale med. Der er en årlig egenbetaling for deltagelse, denne prisfremskrives løbende. At vedligeholde eller forbedre tand- og/eller proteseforhold. At medvirke til at bevare eller forbedre det personlige velvære. Nyvisiterede borgere kontaktes inden for 10 hverdage, så der kan aftales tid (dette gælder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). - leverancesikkerhed

6 og udførelse Hvordan følges op på Nyvisiterede borgere skal tilbydes besøg af tandlæge inden for 10 hverdage efter denne kontakt (dette gælder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Herefter fastlægges besøgene ud fra faglige kriterier Ved akut behov for hjælp ydes denne så vidt muligt samme dag eller førstkommende hverdag. Hvis den kommunale tandpleje har lukket, henvises til privatpraktiserende tandlæge eller tandlægevagten. De behandlende tandlæger tilpasser løbende det faglige tilbud, jfr. lovgivningen. Visitator revurderer behovet for omsorgstandpleje løbende. 3. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter udskrivelse fra hospital. Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i At sikre en målrettet, sammenhængende og effektiv genoptræning. Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningen tilrettelægges på baggrund af genoptræningsplanen, borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Ydelsen kan indeholde: Undersøgelse, test, målsamtale, rådgivning og vejledning af borgeren Vejledning af pårørende Undervisning og vejledning af medarbejdere med

7 henblik på, at disse kan videreføre genoptræningsforløbet Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning samt egen træning jf. vejledningen. Genoptræningen foregår fortrinsvist i dagtimerne Tilbuddets omfang og varighed vurderes individuelt og afhænger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptræningsforløbet Træningen suppleres oftest med selvtræning Borgere, der har en genoptræningsplan, har frit valg mellem kommunens genoptræningstilbud. Borgeren kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner. Hvad koster det? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Genoptræning efter Sundhedsloven er gratis for borgeren. Genoptræningsforløbet: Hospitalet udleverer genoptræningsplanen til borgeren senest ved udskrivelsen fra hospitalet. Genoptræningsplanen sendes også til borgerens egen læge samt til visitationsenheden. En terapeut fra det koordinerende genoptræningsteam kontakter borgeren senest 3 hverdage efter at genoptræningsplanen er modtaget for at informere om, hvor i Randers Kommune borgeren kan vælge at gennemføre sin genoptræning. Den valgte genoptræningsleverandør kontakter borgeren for at aftale opstart af genoptræningen. Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at genoptræningsplanen er

8 Hvordan følges op på modtaget i kommunen. Hvis en borger har behov for akut genoptræning efter udskrivning, koordineres dette mellem hospital og kommunen. At borgerne får den aftalte træning. Hvis borgeren udebliver fra en aftalt træning, tilbydes der ikke anden træning. Ved hjælp af brugerundersøgelse. 4. Genoptræning efter Lov om Social Service Hvad er ydelsens 86 stk. 1 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet med At borgere opnår samme funktionsevne som tidligere eller bedst muligt for bevægelse og aktivitet, kognitivt, emotionelt som socialt - og derved kan opnå at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. At træningen og samarbejdet gør borgeren så selvhjulpen som muligt. At borgeren ved hjælp af træningen opnår bedre funktions- og mestringsevne. Der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Borgere, som har behov for genoptræning for at genvinde mistede færdigheder. En terapeut vurderer konkret og individuelt, om borgeren er motiveret eller kan motiveres til genoptræningen. Genoptræningen tilrettelægges på baggrund af en individuel vurdering af borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren.

9 Genoptræning sigter mod at styrke borgerens sundhedsmæssige funktionsevne for fysisk styrke, hverdagsaktiviteter og involvering i dagliglivet. Ydelsen kan indeholde: Undersøgelse, test, samtale, rådgivning og vejledning af borgeren. Vejledning af pårørende. Undervisning og vejledning af medarbejdere, som kan støtte brugerne i at vedligeholde daglige aktiviteter. Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Ydelsens omfang? Individuel træning. Holdtræning. Instruktion til selvtræning. Hjemmetræning. Genoptræningen foregår fortrinsvist i dagtimerne Genoptræningens omfang og varighed vurderes individuelt og afhænger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptræningsforløbet Genoptræningsforløbet revurderes som minimum hver 3. måned Randers Kommune har også et tilbud om døgngenoptræning. Er der valgmulighed mht. til leverandør? Der er frit valg mellem specialiserede genoptræningssteder i område NORD, SYD, og VEST. Borgere, som ikke kan benytte et specialiseret genoptræningstilbud pga. helbred, får tilbudt genoptræning i borgerens hjem eller nærmiljø. Hvad koster det? Ved aktiviteter kan opkræves betaling for materialeforbrug ol. På centret er det muligt at købe frokost, kaffe/te m.v.

10 Kørsel til genoptræning ydes efter Serviceloven 117. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på Ved behov for genoptræning kan borger eller pårørende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscentret, egen læge eller til visitator Genoptræningsstedet skal senest 3 hverdage efter henvisning kontakte borgeren for at aftale genoptræningsforløbet Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter henvisning Hvis borgeren udebliver fra en aftalt træning, tilbydes ikke anden træning Ved hjælp af brugerundersøgelse. 5. Psykisk pleje og omsorg Hvad er ydelsens 83 i Lov om Social Service lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Borgere, der har behov for støtte og hjælp til at overkomme hverdagen, eller som er ude af stand til at varetage hverdagen, fordi de er: Psykisk sårbare Psykisk svage Demente Isolerede/ensomme Psykisk pleje og omsorg kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Vejledning og støtte. Formidling af kontakt til aktivitetstilbud.

11 Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Hvordan følges der op på Støtte til at fastholde / opbygge netværk. Støtte i forbindelse med sorg og kriser. Hjælp og støtte til at strukturere hverdagen. Kontakt til andre sociale instanser hvis der ikke i netværket er nogen, som magter dette. Gåtur - hvor formålet er træning. Forebygge social isolation. Behandling og terapi Omfanget og varigheden af ydelsen pr. besøg er afhængig af borgerens behov. Ja Ja Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 6. Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov dækker Behov for hjælp og støtte til pårørende, der trænger til aflastning. Behov for afløsning, så ægtefælle kan forlade hjemmet i en periode. Omfattende plejebehov, der ikke kan afhjælpes i egen bolig. Plejebehov i forbindelse med sygdom, hvor indlæggelse ikke skønnes nødvendigt. Behov for afklaring af fremtidig bolig. Behov for særlig støtte og omsorg ved livets afslutning. Behov for styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom.

12 Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvem leverer Akut behov for opsyn eller tryghed efter en social hændelse i eget hjem. Sikre, at pårørende fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem. Sikre, at borgeren genvinder eller forbedrer sine muligheder for at tage vare på sig selv. Give pleje og tryghed til døende. Sikre, at borgere med stort plejebehov kan bo i egnet bolig. Sikre trygge rammer til plejekrævende borgere, hvor en pårørende er fraværende f.eks. ved indlæggelse. Borgere, der i en periode har særligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem. Pårørende til plejekrævende borgere. Døende Pleje og omsorg. Aktiviteter og træning. Praktisk hjælp. Tilsyn Transport i forbindelse med terminal pleje Døgnaflastning i eget hjem. Transport til og fra midlertidigt ophold. Omfanget beror på den enkelte borgers behov. Varighed aftales ved opstart og kan evt. forlænges. Et midlertidigt ophold kan vare op til 3 uger, hvorefter behovet skal revurderes. Nej. Ældreområdet varetager opgaven. Midlertidige ophold foregår på et af kommunens områdecentre. Aflastning for ægtefælle foregår fortrinsvis i lokalområdet. Terminal aflastning foregår også fortrinsvist lokalt. Øvrige aflastningsophold placeres efter central henvisning til relevante tilbud.

13 Hvad koster ydelsen borgeren? Opholdet er gratis, men borgeren betaler en fast pris for mad samt eventuel vask af tøj og linned. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på At borgeren senest 3 hverdage efter ansøgning om hjælp modtager en afgørelse. Akut behov for aflastning/afløsning løses inden for max. 24 timer. Ved akut aflastning kan borgeren ikke selv vælge aflastningsplads. At hjælpen iværksættes i henhold til afgørelsen. Der opsættes mål og aftaler for midlertidigt ophold, som revurderes inden opholdet afsluttes. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Fjernet: Formulering om at behov for træning kan være grundlag for aflastning. 7. Personlige hjælpemidler formulering om egenbetaling ved frit valg Formuleringen indgår for alle de hjælpemidler, hvor borgeren har frit valg. Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er gratis for brugeren Hvis brugeren vælger en anden leverandør, end den leverandør kommunen har valgt, kan der blive en prisforskel, som brugeren selv skal betale. 8. Diabetes - Insulinkrævende diabetikere Hvad er ydelsens Lov om Social Service 112 lovgrundlag?

14 Ydelsestype Hvad indgår i Formål Hvem kan modtage Tildelingskriterier Kvalitetsmål Diabetesmaterialer til diabetikere, der er i behandling med insulin, andet godkendt injektionspræparat eller kombinationsbehandling. Det omfatter: Insulinpenne Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler til flergangsbrug eller til permanent brug Teststrimler Lancetter til fingerprikkere Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede. Max teststrimler. Max fingerprikkere. 50 % af udgiften til et blodsukkermåleapparat Insulinpenne. Diabetesmaterialerne bevilges løbende. At brugeren selv kan kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, så brugeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Diabetikere, der er i behandling med insulin eller andet godkendt injektionspræparat. Dokumentation fra læge eller sygehus om behov At bruger kan kontrollere sin diabetes, så følgesygdomme og komplikationer kan undgås Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for borgeren? Nej - Randers Kommune har indgået leverandøraftale Ved blodsukkermåleapparat dækkes 50 % af udgiften. Øvrige ydelser er gratis for brugeren

15 9. Ortoser og proteser - Lændebælte og støttekorset Hvad er ydelsens Lov om Social Service 112 lovgrundlag? Hvad indgår i Hvad er formålet med Hvem kan modtage Tildelingskriterier Afgrænsning Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion: Lændebælte Støttekorset Hjælpemidlerne fornyes ca. hver 18. måned. Repareres efter behov. At hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper brugerens nedsatte funktionsevne i ryggen. Brugere med nedsat funktionsevne i ryggen Ved første bevilling kræver kommunen dokumentation fra almindelig læge, ortopædkirurg eller reumatolog. For at kunne få bevilget støttekorset eller lændebælte skal brugeren have en af følgende diagnoser: Svære slidgigtforandringer i rygsøjlen Degeneration af båndskive i rygsøjlens lændedel Scoliosis Spondylitis ankylopoietica (Bechterews sygdom) Spondylolishesis Osteoporose (Knogleskørhed) Muskeldystrofi (svind af rygmuskulatur) Varige eftervirkninger efter brud. Ikke til midlertidig korrektion Ja Randers Kommune har indgået leverandøraftale Ydelsen er gratis for brugeren Hvis brugeren vælger en anden leverandør, end den leverandør kommunen har valgt, kan der blive en

16 prisforskel, som brugeren selv skal betale. Leverandørens opgaver Særlige forhold Skal kunne levere individuelt tilpassede korsetter eller færdigfremstillede evt. med tilpasning. Ved kropsforandringer som følge af f.eks. udvikling af lidelsen eller vægtændringer, kan kommunen yde hjælp til et nyt korset. Fjernet angivelse af hvor mange stk. hjælpemiddel der udleveres. 10. Parykker Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad indgår i Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Tildelingskriterier Afgrænsning Lov om Social Service 112 Fabriksfremstillede parykker Individuelt fremstillede parykker Herretoupeer At kompensere for varigt hårtab At give brugeren mere selvværd Brugere med vansirende skaldethed - som udgangspunkt på baggrund af sygdom eller ulykke Ved første bevilling kræves dokumentation fra læge Der skal foreligge lægehenvisning med dokumentation for diagnose samt udredning og stillingtagen til behandling Ydelsen bevilges ikke ved almindeligt hårtab hos mænd f.eks. familiær skaldethed Ydelsen omfatter ikke hår-extensions men udelukkende helparykker og toupéer Ydelsen bevilges ikke ved midlertidigt hårtab som følge af kemoterapi. Parykken leveres af sygehusvæsenet

17 Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ja Ydelsen er gratis for brugeren Særlige forhold Der er sjældent behov for paryk til skiftebrug ved herretoupeer, da de kan tages i brug umiddelbart efter vask Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld Fjernet angivelse af hvor hyppigt der udleveres paryk 11. Kompressionsstrømper m.v. Hvad er ydelsens Lov om Social Service 112 lovgrundlag? Ydelsestype Hvad indgår i Strømper og sokker Kompressionsærmer Kompressionshandsker Kompressionsstrømper Kompressionsveste Kompressions-BH Der bevilges som hovedregel 1 stk./par samt 1 stk./par til skiftebrug Behov og formål Tildelingskriterier At afhjælpe svær, varig kredsløbslidelse Ved første bevilling kræves dokumentation fra læge Ydelsen bevilges til brugere: Med svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling

18 Med varige følger efter blodpropper i ben eller arme Med varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Med kronisk ødem (væske) pga. en varig, utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar Hjerte-karsygdomme Kvalitetsmål Afgrænsning Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Leverandørens opgaver Tilbehør Mindske brugerens gener ved kredsløbslidelsen Der kan ikke ydes hjælp til støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes ved lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser Ja Randers Kommune har indgået leverandøraftale Ydelsen er gratis for brugeren Hvis brugeren vælger en anden leverandør, end den leverandør kommunen har valgt, kan der blive en prisforskel, som brugeren selv skal betale Der foretages korrekt mål af hjælpemidlet Kommunen kan i særlige tilfælde udlåne et hjælpemiddel, hvis brugeren har svært ved at tage kompressionshjælpemidlerne af og på.