EUROPA-PARLAMENTET BETÆNKNING. Mødedokument. ENDELIG A5-0250/2000 Par september 2000

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument september 2000 ENDELIG A5-0250/2000 Par.1 BETÆNKNING om udvidelsen af Den Europæiske Union (KOM(1999) 500 C5-0341/ /2000(COS)) Del 1: Forslag til beslutning Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Ordfører: Elmar Brok RR\ doc 1/164 PE /del 2

2 PE /del 2 2/164 RR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL BESLUTNING...6 En kort gennemgang af den fulgte procedure og begrundelserne fra de udvalg, der har været bemyndiget til at afgive initiativbetænkninger, offentliggøres særskilt i del 2. Udtalelserne offentliggøres særskilt i del 3. RR\ doc 3/164 PE /del 2

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 14. oktober 1999 fremsendte Kommissionen en sammenfatning af rapporterne om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse (KOM(1999) /2171(COS)). På mødet den 3 Julie 2000 meddelte Parlamentets formand, at denne sammenfatning var henvist til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik som korresponderende udvalg og til Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport som rådgivende udvalg (C5-0341/2000). På mødet den 7. juli 2000 meddelte formanden endvidere, at Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder havde fået tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, jf. forretningsordenens artikel 163, om de specifikke aspekter ved udvidelsen af Den Europæiske Union, som henhører under deres respektive sagsområder (2057/2000(INI), 2120/2000/INI), 2149/2000(INI), 2121/2000(INI), 2080/2000(INI), 2081/2000(INI), 2122/2000(INI), 2123/2000(INI), 2124/2000(INI) og 2125/2000(INI). På mødet den 18. maj 2000 vedtog Formandskonferencen, at de ti initiativbetænkninger om de specifikke aspekter ved udvidelsen højst måtte indeholde ti afsnit hver, og at disse afsnit skulle indarbejdes i den samlede betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik. På mødet den 12 juli 2000 valgte Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Elmar Brok til ordfører. På møder den 11. juli samt den 5. og 14. september 2000 behandlede det Kommissionens sammenfatning og udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 46; imod: 1; hverken/eller: 2) Til stede under afstemningen var: Baroness Nicholson of Winterbourne (mødeformand), William Francis Newton Dunn (næstformand), Catherine Lalumière (næstformand), Elmar Brok (ordfører), Bastiaan Belder, Andre Brie, Gunilla Carlsson, Daniel Marc Cohn-Bendit, John Walls Cushnahan, Michael Gahler, Jas Gawronski, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Magdalene Hoff, Jan Joost Lagendijk, Alain Lamassoure, Emilio Menéndez del Valle, Philippe Morillon, Raimon Obiols i Germa, Arie M. Oostlander, Jacques F. Poos, Luís Queiró, Jannis Sakellariou, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jürgen Schröder, Elisabeth Schroedter, Ursula Stenzel, Hannes Swoboda, Freddy Thielemans, Johan Van Hecke, Geoffrey Van Orden, Paavo Väyrynen, Jan Marinus Wiersma, Matti Wuori, Christos PE /del 2 4/164 RR\ doc

5 Zacharakis, Cristina García-Orcoyen Tormo (for Ingo Friedrich), Ilkka Suominen (for Jacques Santer), Andrew Nicholas Duff (for Bertel Haarder), Cecilia Malmström (for Francesco Rutelli), Paul Couteaux (for Cristiana Muscardini), María Carrilho (for Linda McAvan), Michael Cashman (for Mário Soares), Giorgos Katiforis (for Ioannis Souladakis), Demetrio Volcic (for Gary Titley), Monica Frassoni (for Per Gahrton), Miguel Angel Martínez Martínez (for Sami Naïr, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Minerva Melpomeni Malliori (for Alexandros Baltas, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Elena Ornella Paciotti (for Pasqualina Napoletano jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2) og Joke Swiebel (for Rosa M. Díez González, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2). Bidragene fra de udvalg, som har fået tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, er optaget i nærværende forslag til beslutning. En kort gennemgang af den fulgte procedure og begrundelserne for disse bidrag vil blive offentliggjort i del 2 af denne betænkning. Udtalelserne fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport vil blive offentliggjort som del 3 af denne betænkning. Betænkningen indgivet den 19. september Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. RR\ doc 5/164 PE /del 2

6 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om udvidelsen af Den Europæiske Union (KOM(1999) 500 C5-0341/ (2000/2171/(COS)) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens sammenfatning om rapporter om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse (KOM(1999) 500 C5-0341/2000 1, - der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, - der henviser til bidrag fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (2000/2057(INI), Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (2000/2120(INI), Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (2000/2149(INI), Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (2000/2121(INI), Udvalget om Miljøog Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (2000/2080(INI), Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (2000/2122(INI), Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (2000/2123(INI) og 2000/2124(INI) og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (2000/2125(INI)), - der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (A5-0250/2000), A. der henviser til, at udvidelsesprocessen har højeste prioritet i Den Europæiske Union, som står over for den historiske opgave at forene Øst- og Vesteuropa i et område med fred, sikkerhed, velstand og stabilitet efter den splittelse, som den sovjetiske besættelse af Central- og Østeuropa var skyld i, B. der henviser til, at udligning af de økonomiske og sociale uligheder mellem EU s nuværende og kommende medlemsstater er Unionens vigtigste opgave, som kun kan løses gennem et ligeberettiget samarbejde mellem alle medlemsstater og gensidig solidaritet, C. der henviser til, at udvidelsen indebærer fordele for både de nuværende EU-medlemsstater og de ansøgerlande, som er i gang med at forberede sig på medlemskab, idet det vil indebære en styrkelse området med fred, sikkerhed og retfærdighed, større økonomisk vækst og øgede investeringer fra tredjelande, hvilket vil styrke Europas stilling på verdensplan, D. der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet i Helsinki nåede frem til samme konklusion som Europa-Parlamentet med hensyn til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med alle ansøgerlandene i Central- og Østeuropa for at undgå en opsplitning i to grupper, 1 EFT C 53 af , s. 3/(endnu ikke offentliggjort i EFT). PE /del 2 6/164 RR\ doc

7 E. der henviser til, at Helsinki-konklusionerne understreger princippet om fuld differentiering under forhandlingsprocessen, således at hvert land vurderes efter sine egne fremskridt og fortjenester, F. der henviser til, at reformprocesserne i ansøgerlandene har ført til sociale problemer og især store sociale forskelle og i visse tilfælde en høj arbejdsløshed, G. der henviser til, at tiltrædelse af Unionen ikke blot kræver en politisk beslutning, men også indebærer grundlæggende lovgivningsmæssige og politiske justeringer i ansøgerlandene, H. der derfor henviser til, at det overordnede princip for førtiltrædelsesstrategien, som er en væsentlig del af den samlede tiltrædelsesproces, er opfyldelse af de politiske, økonomiske og fællesskabsretlige kriterier fra København, I. der henviser til, at fremskridt i forhandlingerne skal ledsages af fremskridt i indarbejdelse af Fællesskabets regelværk i landenes lovgivning og dens faktiske gennemførelse og håndhævelse, J. der henviser til, at Den Europæiske Unions medlemsstater på deres side er forpligtet til uden forsinkelse at vedtage og gennemføre de reformer, der er nødvendige for udvidelsen, K. der henviser til, at pligterne og ansvaret i forbindelse med udvidelsesprocessen ikke kun hviler på den ene part, men at også EU og medlemsstaterne må gøre en betydelig indsats for at forberede sig på virkningerne af en udvidet Union, såvel hvad angår politikken i de forskellige sektorer og gennemførelsen heraf som Unionens opbygning og arbejdsgang, L. der henviser til, at grundlæggende reformer er nødvendige for, at den forestående udvidelse af Den Europæiske Union kan gennemføres med et positivt resultat, navnlig mere åbenhed og nærdemokrati, en aktiv politik til bekæmpelse af den høje arbejdsløshed, en udligning af de sociale forskelle og solidariske finansieringsmekanismer i Unionen, M. der henviser til, at EU parallelt med den igangværende udvidelsesproces bør udvikle et mere vidtrækkende paneuropæisk samarbejde, der tager hensyn til situationen på Balkan, forbindelserne med Rusland og Ukraine, den nordiske dimension og de udfordringer, som et snævrere samarbejde med Middelhavsområdet frembyder, 1. glæder sig over fremskridtene i tiltrædelsesforhandlingerne med samtlige ansøgerlande og opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at princippet om differentiering efterleves fuldt ud i forhandlingsprocessen for at muliggøre en differentieret optagelsesproces i overensstemmelse med det fremskridt, det enkelte land har gjort; 2. opfordrer Kommissionen til at opretholde dynamikken fra førtiltrædelsesstrategien med alle ansøgerlandene og fremhæver betydningen af den virksomhed, der iværksættes som led i denne strategi; dette skulle sætte hvert ansøgerland i stand til at omsætte de forpligtelser, der indgås under forhandlingerne, i konkrete resultater, navnlig hvad angår opbygningen af en administrativ infrastruktur, som skal sikre gennemførelsen og håndhævelsen af Fællesskabets regelværk i de fremtidige medlemsstater; RR\ doc 7/164 PE /del 2

8 3. opfordrer ansøgerlandene til at gøre en yderligere indsats for at styrke deres administrative kapacitet til at gennemfør og håndhæve Fællesskabets regelværk forud for tiltrædelsen og til at udnytte støttemidlerne; 4. konstaterer, at lovbestemmelserne om de audiovisuelle medier og intellektuel ejendomsret på trods af visse lovgivningsmæssige foranstaltninger stadig er langt fra at være i overensstemmelse med EU-bestemmelserne og bør tilpasses reglerne i den gældende fællesskabsret; 5. opfordrer Kommissionen til at sørge for, at udbudsprocedurerne i forbindelse med EUstøttede projekter i ansøgerlandene har den samme høje standard som gælder inden for EU med hensyn til forskriftsmæssighed, åbenhed og hurtig gennemførelse, for at sikre, at midlerne anvendes forskriftsmæssigt; 6. opfordrer alle ansøgerlande til at fortsætte udbygningen af effektive finanskontrol- og revisionsprocedurer for at sikre en grundig kontrol med anvendelsen af førtiltrædelsesmidlerne; 7. forventer, at ansøgerlandene træffer alle nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, og støtter deres bestræbelser på dette område; 8. konstaterer, at der trods de fremskridt, der er gjort i ansøgerlandene med hensyn til at reformere rets- og politivæsenet, fortsat er behov for en gennemgribende forbedring med hensyn til de demokratiske spilleregler, domstolenes uafhængighed, samordning mellem forskellige myndigheder samt uddannelse af personalet, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet; 9. henviser til, at ansøgerlandene i henhold til Unionstraktatens artikel 49 og de såkaldte Københavnskriterier i fuld udstrækning skal respektere de demokratiske principper, overholde menneskerettighederne og overtage Fællesskabets regelværk; 10. påpeger, at gennemførelse af de gældende fællesskabsbestemmelser inden for ligebehandling er en absolut forudsætning for tiltrædelse, eftersom det først og fremmest er et spørgsmål om menneskerettigheder, og at den nødvendige opbygning af institutioner på området er en væsentlig forudsætning for en fuldstændig gennemførelse af EFbestemmelserne; 11. understreger, at mindretallene i ansøgerlandene skal behandles i fuld overensstemmelse med principperne i Europarådets, FN s og OECD s konventioner; navnlig bør behandlingen af de grupper, som er anført i EF-traktatens artikel 13, samt disses rettigheder, medtages ved vurderingen af opfyldelsen af Københavnskriterierne; 12. opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige Phare-bevillinger til at kunne bistå ansøgerlandene med at løse spørgsmål i forbindelse med romaerne og beskyttelse af børn gennem udbygning af de nationale Phare-støttede programmer med et program, der omfatter flere lande og forvaltes i nært samarbejde med andre europæiske organisationer; 13. gentager, at regeringskonferencen skal styrke Unionens institutionelle ramme og gøre den PE /del 2 8/164 RR\ doc

9 mere effektiv, gennemsigtig og demokratisk for at muliggøre en udvidelse af Unionen uden at hindre, at Unionen samtidig gøres tættere; kræver, at ansøgerlandene inddrages stærkere i debatten om, hvilke spørgsmål der skal afgøres på regeringskonferencen; 14. konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har udviklet en informationsstrategi om fordelene ved en udvidelse af EU, som den er i færd med at gennemføre, og opfordrer ansøgerlandene og EU-medlemsstaterne til at koordinere deres egne informationskampagner; mener, at en forudsætning for en effektiv offentlig debat er at der sikres mere åbenhed omkring og demokratisk kontrol med tiltrædelsesforhandlingerne; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at sikre, at Parlamentet orienteres rettidigt og høres i passende omfang om fremskridtene i forhandlingerne; 15. overvejer i denne forbindelse muligheden for, at Europa-Parlamentet åbner informationskontorer i ansøgerlandenes hovedstæder i samarbejde med Kommissionens informationskontorer for at bidrage til den offentlige debat om spørgsmål vedrørende tiltrædelsen af EU; 16. understreger, at overgangsperioder er nødvendige, men at det er meget vigtigt, at de begrænses både i tid og rækkevidde for ikke at true samhørigheden i EU og det indre markeds funktion; overgangsperioderne bør været skræddersyet efter behovet i de enkelte ansøgerlande, så de støt og roligt kan tilpasse sig de krav, som en konkurrencebaseret markedsøkonomi indebærer; 17. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på især at tage hensyn til problemerne i de struktursvage grænseregioner på begge sider af den nuværende grænse mellem EU 15 og ansøgerlandene, for at disse regioner ikke skal lide socio-økonomisk og politisk skade i en sådan grad, at tiltrædelses- og integrationsprocessen hæmmes i lang tid; 18. understreger betydningen af udvidelsen for de nuværende medlemsstaters økonomi, den kendsgerning, at den politiske of makroøkonomiske gevinst fra udvidelsen mere end dækker de nuværende medlemsstaters ekstraudgifter til udvidelsen, og at EU allerede i dag har et voksende handelsoverskud med ansøgerlandene; 19. understreger, at en accept af bestemmelserne vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union udelukker enhver mulighed for at sige fra og forpligter til at deltage i et overordnet, uomstødeligt politisk projekt, som forudsætter reel økonomisk konvergens og en tilgang til ØMU en, som ikke blot indebærer medlemskab af et valutaområde, men som i høj grad medfører samordning af de økonomiske og sociale politikker; 20. mener, at Revisionsretten og de tilsvarende institutioner i ansøgerlandene skal sikres uafhængighed, og at der forud for tiltrædelsen skal gives og sikres dem midler til at vurdere resultatet af deres undersøgelser; opfordrer til at fortsætte og videreudvikle kontakter mellem finanskontrolinstitutionerne i ansøgerlandene og i medlemsstaterne; ønsker det parvise samarbejde om faglig bistand udviklet i overensstemmelse med ansøgerlandenes behov samt fortsættelse af de seminarer, som Kommissionen tilrettelægger; ønsker, at ansøgerlandene ved tiltrædelsen i videst muligt omfang respekterer beskyttelsen af EU s finansielle interesser; forventer, at ansøgerlandene allerede nu deltager i bekæmpelsen af svig til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser, og at de i deres nationale programmer for overtagelse af RR\ doc 9/164 PE /del 2

10 Fællesskabets regelværk, som revideres hvert år, hurtigst muligt indfører de bedste systemer til bekæmpelse af svig; finder, at de ansøgerlande, der ikke allerede har gjort det, hurtigst muligt bør undertegne og ratificere internationale konventioner og protokoller om strafferetlig beskyttelse; ønsker, at ansøgerlandene forud for tiltrædelsen gennemfører de nødvendige reformer for at sikre, at opkrævningen af de egne indtægter fungerer tilfredsstillende, og at de harmoniserer beregningen af BNI; 21. mener, at de eksisterende budgetbevillinger vil vise sig at være utilstrækkelige til at sikre et vellykket resultat af denne historiske udvidelse på lang sigt, medmindre der gennemføres enten en radikal reform af de eksisterende udgiftspolitikker, f.eks. den fælles landbrugspolitik, eller en forhøjelse af lofterne for de egne indtægter; 22. anfører, at udvidelsen vil være en belastning for EU-budgettet, men at udgifterne hertil helt klart kan holdes under loftet for egne ressourcer på 1,27% af BNI for betalingsbevillinger indtil 2006; understreger endvidere behovet for at finansiere udvidelsen inden for de rammer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale fra maj 1999; 23. opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje de budgetmæssige konsekvenser af udvidelsen, som vil ske på en anden måde end forventet i 1999 på Det Europæiske Råds møde i Berlin og af Parlamentet, især hvad angår datoerne for tiltrædelse og den rækkefølge, hvori ansøgerlandene vil tilslutte sig Unionen; anmoder endvidere Kommissionen om at udarbejde planer for tilpasning af de finansielle overslag (anvendelse af udgiftsområde 8), herunder især for det tilfælde, at mere end seks nye medlemsstater tiltræder EU inden 2006, og for det tilfælde, at de første kandidatlande vil tilslutte sig unionen senere end 2002; henstiller indtrængende til Kommissionen at undersøge de økonomiske og budgetmæssige virkninger af udvidelsen efter udløbet af de finansielle rammer for perioden , som var baseret på den antagelse, at seks medlemsstater ville tiltræde Unionen; understreger, at de næste langsigtede budgetberegninger må foretages på grundlag af op til 13 nye medlemsstaters fulde tiltrædelse, hvilket bl.a. vil kræve en fuldstændig reform af landbrugs- og regionalpolitikkerne; 24. understreger betydningen af andre politiske og økonomiske aspekter af udvidelsen, der er vanskelige at opgøre i tal, som f.eks. den positive indvirkning på konkurrencen, miljøet, demokrati og fred, udsigterne til øget vækst og en fælles valuta for det største fælles marked i verden (på længere sigt); 25. insisterer på, at der efter regeringskonferencens afslutning udarbejdes et udførligt scenario for tiltrædelsen på grundlag af en detaljeret bedømmelse af hvert lands præstation; 26. foreslår, at de europæiske lande, som for øjeblikket ikke er genstand for tiltrædelsesforhandlinger, får mulighed for at deltage i et nyt europæisk samarbejdsområde, som bygger på handel, sikkerhed, miljøbeskyttelse og grundlæggende rettigheder; understreger, at deltagelse i et sådant samarbejde ikke udelukker et fremtidigt medlemsskab af EU; Konvergens og stabilitet i ansøgerlandene PE /del 2 10/164 RR\ doc

11 27. der henviser til, at de nye medlemslande i de første år efter optagelsen vil opleve betydelige økonomiske chokvirkninger, især på grund af de uundgåelige forandringer, som vil berøre deres finansielle, økonomiske og samfundsmæssige strukturer, og at perioden med overgangen til euro, som i sig selv rummer nogle begrænsninger, udgør et yderligere skridt på vejen mod en vellykket overgang til markedsøkonomi i overensstemmelse med Københavnskriterierne; 28. noterer sig de klart positive konsekvenser af de forskellige politiske initiativer til begrænsning af inflationen og fastlåsning af valutakurserne, som allerede er gennemført i mange ansøgerlande, men understreger behovet for en pragmatisk fremgangsmåde for at kunne gennemføre relevante tilpasninger, for at reformerne gennemføres gradvist og på en bæredygtig måde i førtiltrædelsesfasen og for at sikre valutaernes troværdighed på mellemlang sigt og opfordrer til, at der føres en politik, som formindsker risikoen for underskud på de eksterne balancer og valutakurskriser; 29. bemærker, at fuld deltagelse i ØMU, herunder stemmeret, kun kan finde sted, efter at alle traktatens bestemmelser er opfyldt, men erkender dog, at nogle ansøgerlande muligvis ønsker at gå længere og hurtigere frem med hensyn til at overholde kravene for og nyde fordelene af deltagelse i ØMU en, 30. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en omhyggelig evaluering af de fremskridt, der er gjort i forhold til de økonomiske Københavnskriterier, bl.a. af hvorvidt markedsøkonomien fungerer hensigtsmæssigt, om de retlige rammer for økonomien er stabile, og om der er gennemført en reform af erhvervsrettet og ordningerne for statsstøtte; 31. fremhæver, at der må ske en styrkelse af bank- og finanssystemerne, især ved et internationalt samarbejde med henblik på bl.a. en forbedring af banktilsynets troværdighed, og henstiller derfor til, at der udvikles redskaber som f.eks. centre for kreditinformation (centraliseret risikokontrol) for navnlig at begrænse forfordelingen af de små og mellemstore virksomheder i forbindelse med finansieringsmuligheder; 32. opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til forholdene i de enkelte lande at indføre overgangsperioder for liberalisering af kapitalbevægelserne, især på kort sigt, i lighed med hvad der er tilfældet for den frie bevægelighed for varer og personer, idet det må understreges, at finansiel ustabilitet indebærer alvorlige risici for banksystemerne og for selve økonomien; 33. foreslår, at der skabes en institutionaliseret ramme med henblik på i perioden forud for tiltrædelsen at lette udvekslingen af informationer mellem finansministerierne og centralbankerne i ansøgerlandene og de ansvarlige EU-institutioner, eventuelt i form af regelmæssige møder i tilknytning til møderne i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i Den Økonomisk-politiske Komité, hvor der kunne fremlægges "prækonvergensprogrammer" på grundlag af harmoniserede indikatorer og statistikker; Kommissionen skal så regelmæssigt orientere Parlamentet om resultaterne med gennemførelsen af programmerne; 34. anbefaler i betragtning af de pågældende landes ganske særlige behov med hensyn til på infrastrukturer, udvikling af de menneskelige ressourcer og forbedringer af miljøbeskyttelsen at de offentlige investeringer medtages ved vurderingen af den måde, de RR\ doc 11/164 PE /del 2

12 offentlige finanser forvaltes på, idet det skal bemærkes, at der i de fleste af landene er betydelige budgetmæssige manøvremuligheder som følge af vækstrater, der ligger betydeligt over de tilsvarende i EU; 35. opfordrer myndighederne i de ansøgerlande, som ikke allerede har gjort dette, til så hurtigt som muligt at indføre en vekselkurspolitik, som er knyttet sammen med euroen og i samarbejde med myndighederne i Den Europæiske Union nøje at undersøge, hvilke udfordringer og risici, som den delvise monetære integration, den tiltagende brug af euroen som parallelvaluta vil indebære; 36. opfordrer Kommissionen til to gange årligt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om, hvor langt man er nået med forhandlingerne, og udtrykker ønske om en forbedring af den gensidige information, især mellem parlamenterne i medlemsstaterne og ansøgerlandene; Ansøgerlandenes overtagelse af fællesskabslovgivningen og gennemførelse heraf på områder, der er forbundet med det indre marked 37. agter ved ratifikationen af hver enkelt tiltrædelsestraktat at påtage sig det fulde ansvar ikke blot for, at det indre marked er velfungerende, men også for de sociale og økonomiske forhold i EU og ansøgerlandene og forbeholder sig ret til selv at vurdere, om Københavnskriterierne er opfyldt og om de indgåede aftaler er rimelige på baggrund af de forventninger, Parlamentet har givet udtryk for; 38. minder udtrykkeligt om, at Det Europæiske Råd på sit møde i København fastsatte som en tiltrædelsesforudsætning, at ansøgerlandet evner "at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen"; konstaterer i den forbindelse, at BNP i ansøgerlandene stadig kun udgør 7% af BNP i EU-15, selv om befolkningen svarer til 21% af EU-15's; er fuldt ud klar over, at det i den økonomiske historie er et enestående projekt at ville etablere et indre marked to områder med så forskellige strukturer; opfordrer Kommissionen til med henblik på den enkelte tiltrædelsesafgørelse at forelægge en grundig økonomisk analyse til vurdering af dette kriteriums opfyldelse; 39. går ind for en intelligent og problemrelevant styring af den økonomiske integrationsproces, således at man undgår kritik og modstand hos nogen af parterne; anser overgangsbestemmelser for at være et fleksibelt og hensigtsmæssigt redskab, hvormed der navnlig med hensyn til arbejdstagernes frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser kan undgås forstyrrelser under integreringsprocessen; ratificerer tiltrædelsestraktaterne, når aftaler om sådanne bestemmelser er behørigt fastlagt; anmoder Kommissionen om, at den i tiltrædelsesstrategien er opmærksom på, at statsstøtten skal nærme sig det niveau, der er tilladt i den gældende fællesskabsret; 40. advarer mod at undervurdere virkningerne af den arbejdsdeling mellem det nuværende EU og ansøgerlandene, der er under udvikling på det indre marked; er overbevist om, at den hermed forbundne accelerering af strukturændringerne vil være til fordel for begge parter (win-win); betragter det dog som en europæisk opgave at lempe problemer under markedsintegrationen eventuelt inden for bestemte sektorer eller i grænseområderne således som det også var tilfældet med det integrerede Middelhavsprogram ved udvidelsen mod syd; PE /del 2 12/164 RR\ doc

13 41. ønsker at slå fast, at der i det indre marked er en direkte sammenhæng mellem anerkendelse af grundlæggende friheder og overholdelse af mindstenormer f.eks. på det sociale område og miljøområdet, inden for forbrugerbeskyttelse, sundhedsbeskyttelse og konkurrence; advarer mod under tiltrædelsesforhandlingerne at bryde denne afgørende sammenhæng, enten en isoleret behandling af bestemte kapitler, eller gennem "politiske" afgørelser; 42. ser positivt på fremskridtene med hensyn til at tilpasse ansøgerlandenes lovgivning til EUreglerne for det indre marked, og opfordrer alle ansøgerlande til her ikke at slække på deres bestræbelser; opfordrer Kommissionen til via resultattavlen at overvåge, at EUdirektiverne rent faktisk gennemføres i den nationale lovgivning ved ansøgerlandenes tiltrædelse; 43. insisterer på, at gennemførelsen af EU-retten kun lever op til de kravene i Europa, hvis EU-retten i det daglige anvendes effektivt i administrationen, ved domstolene, og af de instanser, som fører tilsyn med markederne osv.; er meget foruroliget over efterslæbet på dette område, som under alle omstændigheder skal være udlignet, før en tiltrædelse finder sted; 44. betragter et funktionsdygtigt retsvæsen med uafhængige domstole, tilstrækkeligt mange uddannede dommere, afgørelser, der træffes med en rimelig frist og kan fuldbyrdes, som en afgørende forudsætning for, at ansøgerlandene kan få adgang til det indre marked, fordi ensartet beskyttelse af de økonomiske aktørers rettigheder er en absolut forudsætning for fair handel; konstaterer, at der her gør sig et betydeligt efterslæb gældende i ansøgerlandene, for så vidt angår retssikkerheden; 45. lægger særlig vægt på Københavnskriteriet om "garanterede retsstatsforhold", som naturligvis udelukker enhver diskriminering af EU-borgere i fra gældende ret; henleder især opmærksomheden på den grundlæggende ret til frit at etablere sig og erhverve jord; 46. nærer bekymring over manglen på åbenhed i udvidelsesforhandlingerne med hensyn til det indre marked både over for offentligheden og over for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; frygter i betragtning af de forventede afgørelsers enorme rækkevidde, at borgernes opbakning af udvidelsen mod øst yderligere vil svækkes, hvis de i årenes løb ikke holdes fuldt orienteret om, hvor langt forhandlingerne er nået; opfordrer medlemsstaternes regeringer, Rådet og Kommissionen til at offentliggøre den officielle holdning til de enkelte tiltrædelseskapitler og gå ind i en diskussion herom, således som dette på forbilledlig vis sker i nogle ansøgerlande; påpeger, at et godt strømlinet kommerciel kommunikationssystem er en afgørende faktor for, at det indre marked kan fungere godt, og understreger, hvor vigtig den gensidige anerkendelse af medlemsstaternes systemer er; Udvidelsens følger for industri, ekstern handel, forskning og energi 47. er af den opfattelse, at ansøgerlandene på det industripolitiske område principielt står over for to opgaver, nemlig tilpasning af deres lovgivning til den gældende fællesskabsret (acquis communautaire) samt forøgelse af deres industriers konkurrenceevne; RR\ doc 13/164 PE /del 2

14 understreger, at tilpasningen af lovgivningen til fællesskabsretten ikke er begrænset til lovgivningsvirksomhed, men må ledsages af en retsstatslig fuldbyrdelse, der giver enhver investor tilstrækkelig retssikkerhed; understreger ligeledes, at fremskridtene med løsningen af disse opgaver samtidig vil være afgørende for fastsættelsen af de enkelte ansøgerlandes tiltrædelsestidspunkt; 48. foreslår derfor for at fremme konkurrenceevnen og den økonomiske og sociale samhørighed en trestrenget samordnet indsats i før-tiltrædelsesperioden: - særlige tiltag for at accelerere tilpasningen af industrien og tilskynde til oprettelse af nye virksomheder, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder - foranstaltninger til forbedring og forenkling af de retlige bestemmelser, herunder bestemmelser om produktbeskrivelse, markedsadgang, konkurrenceregler, finansiering og miljønormer, navnlig emissionsgrænser for hele industrien og ikke blot energisektoren, - hensigtsmæssige foranstaltninger til supplering af industripolitikken som f.eks. skabelse af med udformning af stabile makroøkonomiske forhold, tilvejebringelse af øgede menneskelige ressourcer, skabelse af en forenklet retlig ramme, en dialog mellem arbejdsmarkedets parter og et levedygtigt socialsikringssystem, gennemførelse af en aktiv arbejdsmarkedspolitik og etablering af hensigtsmæssige infrastrukturer; 49. mener, at opfyldelsen af følgende fem krav er en forudsætning for en vellykket tilpasning af industrien med henblik på at skabe eller opretholde et investeringsfremmende klima: tilstrækkelig finansiering af programmerne, effektive kapitalmarkeder, prioritering af nye teknologisk avancerede virksomheder i stedet for delvist forældede industrianlæg, ens konkurrencebetingelser for alle virksomheder, uafhængigt af om de er offentlige eller private og bekæmpelse af korruption; mener imidlertid, at Phare-programmet, blandt andet som følge af dets nuværende forvaltning og prioriteringer, hidtil ikke har været en overvældende succes; opfordrer Kommissionen til at sende Europa-Parlamentet en separat situationsrapport, hvor vægten lægges på følgende forhandlingskapitler: industripolitik, små og mellemstore virksomheder, telekommunikation samt medie- og internet-relaterede industrier, og hvor der foretages en analyse af strukturomlægningens omfang og de nødvendige udgifter til finansiering af denne samt eventuelle undtagelser fra konkurrencereglerne, hvis det er påkrævet; 50. er overbevist om, at eksportpotentialet i ansøgerlandene vil stige, hvis tilpasningen af industrien fortsættes, hvis der i forbindelse med F&U tages hensyn til særlige behov og eksportsektorer, og hvis der tilskyndes til oprettelse af nye virksomheder; erkender imidlertid, at Europaaftalerne mellem EU og ansøgerlandene i Central- og Østeuropa har øget liberaliseringen af handelen mellem ansøgerlandene og EU og skabt en nyttig ramme for justeringen af ansøgerlandenes regler og love vedrørende kapitalbevægelser, industriel og intellektuel ejendomsret samt offentlige indkøb; 51. forventer af Rådet og Kommissionen, at de officielt forelægger Parlamentet den for nylig indgåede handelsaftale, og at Kommissionen forelægger det en analyse af de frihandelsaftaler, der allerede er indgået med ansøgerlandene, med fokus på deres PE /del 2 14/164 RR\ doc

15 forenelighed med EU's fælles handelspolitik under forberedelsesfasen; gør opmærksom på, at Kommissionen ikke har forelagt Parlamentet nogen kvantitativ vurdering af udvidelsens mulige indvirkning på "skabelse af handelsforbindelser" eller "omlægning af handelen"; ønsker endvidere en analyse af de ændringer i direkte investeringer fra tredjelande i de hidtidige medlemsstater og ansøgerlandene, der kan forventes ved udvidelsen; 52. understreger, at EU s handelsstrategi er baseret på gensidig markedsadgang og integrering af verdensmarkederne, og fastslår, at der efter en tiltrædelse ikke længere kan bestå en national handelspolitik uden for den fælles handelspolitik; forventer af ansøgerlandene, at de allerede forud for tiltrædelsen afstemmer deres handelspolitik med EU s fælles handelspolitik, navnlig mere resolutte foranstaltninger til harmonisering af handelsforbindelserne med tredjelande via fælles optræden i WTO og de internationale finansielle organisationer (IMF og Verdensbanken), og at de også gennem yderligere toldnedsættelser målrettet forbereder tiltrædelsen; anerkender ligeledes visse ansøgerlandes tætte samarbejde med EU for nylig på dette område; opfordrer Kommissionen til at støtte ansøgerlandene i deres indsats for yderligere at åbne deres markeder; 53. understreger nødvendigheden af, at EF s femte udvidelse falder sammen med informationssamfundets fremkomst; henviser til de fordele, som en yderligere vækst som følge af oprettelsen af et "fælles informationsområde" indebærer; understreger nødvendigheden af en større indsats for at høste fordelene ved anvendelsen af informationsteknologier i gamle og nye sektorer i ansøgerlandene; mener, at den offentlige sektor bør vise et godt eksempel ved at anvende informationsteknologier, der kan bidrage betragteligt til åbenhed, forenkling og hurtighed i ansøgerlandenes statslige forvaltninger; 54. opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentet om nye teknologirelaterede sektorer (Internettet, bioteknologi, rumfart osv.) og de områder inden for videnskab og forskning samt telekommunikation, som Kommissionen drøfter med ansøgerlandene, og undersøge, om den traditionelle metode med "udbud" og "konkurrence om forskningsmidler" fra EFbudgettet er hensigtsmæssig og effektiv for de 13 ansøgerlande, mens disse er midt i en omstillingsfase, der stiller krav om fortsat forskning i samfundsanliggender, økonomiske forhold og miljøspørgsmål; 55. henviser til den særlige situation for energisektoren, da energiforbruget tidligere i ansøgerlandene i vid udstrækning var gratis, og at det derfor er specielt vanskeligt at indføre et prissystem, som dog af hensyn til miljøbeskyttelsen og nedbringelse af energiproduktionen også er specielt vigtigt; konstaterer, at den fuldstændige overtagelse og gennemførelse af direktiverne om det indre marked for strøm og gas er en forudsætning for ansøgerlandenes integration i det indre marked, ligesom det er tilfældet med reserveforpligtelserne for olielagre samt overtagelse af de i EU gældende sikkerhedsstandarder for drift af atomkraftværker, deres eventuelle nedlukning samt bortskaffelse af brændsel, herunder transporten heraf; 56. opfordrer Kommissionen til at forelægge en oversigt over eksisterende undersøgelser og om nødvendigt foretage en dybtgående undersøgelse af følgende energiaspekter: RR\ doc 15/164 PE /del 2

16 a) et kvantitativt overslag over udgifterne til modernisering af energivirksomhederne i de central- og østeuropæiske ansøgerlande, og over de ressourcer og den tid der vil være nødvendigt for at nå op på samme energiintensitet og niveau for anvendelse af varige energikilder som i EU, b) en vurdering af simuleringen af modeller for handel med emissionsrettigheder og deres indvirkning på energisektoren i ansøgerlandene, c) det potentielle maksimale bidrag fra EF-budgettet via programmer som Save, Joule, Thermie, Altener osv. til alle 13 ansøgerlande eller via andre finansieringskilder, og forslag til koordinering af en sådan bistand, Beskæftigelse og sociale aspekter i ansøgerlandene 57. glæder sig over og anerkender de meget store bestræbelser, som de central- og østeuropæiske lande har gjort for at modernisere den økonomiske og samfundsmæssige struktur og forventer, at de nødvendige reformer ikke medfører sociale ulemper og kræver, at Kommissionen straks indleder sin informationskampagne om udvidelsen; bemærker med bekymring, at vækstraterne i de central- og østeuropæiske lande ikke er på højde med de økonomiske forskningsinstitutters forventninger fra 1997, og at de interne sociale uligheder øges, hvilket indebærer, at konvergensen i indkomst sandsynligvis vil udvikle sig langsommere i nogle ansøgerlande har der endog været negativ vækst; henstiller derfor, at der træffes økonomiske og socialpolitiske foranstaltninger allerede i førtiltrædelsesperioden med henblik på at øge den sociale og økonomiske samhørighed og undgå negative virkninger af store indkomstforskelle i medlemsstaterne og mellem disse indbyrdes; henstiller også, at der tages initiativer med henblik på at sikre finansiering af indenlandske investeringer og investeringer fra udlandet og dermed fremme konvergensen i per capita-indkomsten; 58. henstiller, at investeringer i offentlig og social infrastruktur trods den nødvendige kontrol med ligevægt på budgetterne i de central- og østeuropæiske lande ikke må bringes i fare, men at der derimod skal tilskyndes hertil; 59. mener, at den sociale beskyttelse ikke kun er en budgetmæssig byrde, men også kan blive en produktiv faktor og en hjørnesten i den europæiske sociale model; bemærker, at de sociale udgifter spiller en vigtig rolle i strukturomlægningsprocessen og således kan medvirke til at fremme væksten og konvergensen i indkomst; fremhæver, at de fire mål med den sociale beskyttelse (indkomst gennem arbejde, ydelser ved arbejdsløshed, pensioner og sundhedspleje) gælder for såvel EU som de central- og østeuropæiske lande; fremhæver, at de fire mål (som er fastlagt i Kommissionens meddelelse KOM(1999) 347 1, og som Rådet har tilsluttet sig i sine konklusioner 2 ) skal nås ved en bæredygtig finansiering og effektiv administration; anser det for vigtigt, at EU-virksomhederne opfylder de sociale og miljømæssige bestemmelser, når de opererer og/eller investerer i ansøgerlandene; anmoder Kommissionen om at forhandle en adfærdskodeks i lighed med den adfærdskodeks om sociale og økologiske aspekter for multinationale virksomheder, 1 Endnu ikke offentliggjort i EFT. 2 EFT C 8 af , s. 7. PE /del 2 16/164 RR\ doc

17 der er vedtaget af OECD; anmoder Kommissionen om at sikre, at EU-finansierede programmer og projekter til omstrukturering af industrisektoren omfatter aspekter vedrørende beskæftigelse, social beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 2; 60. henstiller, at der i betragtning af arbejdsmarkedets parters og de regionale aktørers afgørende rolle med hensyn til beskæftigelse og sociale forhold, træffes yderligere foranstaltninger med henblik på at fremme dialogen med og mellem dem med henblik på at bidrage til den demokratiske udvikling, udviklingen af de sociale sikringsordninger, sundhedspleje og pensionsordninger samt arbejdsmiljøet og sikre lige muligheder og ligebehandling i arbejdsmarkedspolitikken; er ligeledes klar over det civile samfunds betydning for fremme af den sociale integration i samfundet og opfordrer derfor til udvikling og styrkelse af ngo'erne og af dialogen mellem borgerne ; 61. bemærker, at arbejdsstyrkens procentvise andel af den samlede befolkning i de central- og østeuropæiske lande generelt er lavere end i EU, navnlig for kvinder; bemærker, at arbejdsmarkedsinstitutionerne og de nationale beskæftigelseshandlingsplaner skal udvikles eller videreudvikles i de central- og østeuropæiske lande, hvilket vil muliggøre en hurtigere strukturomlægning; henstiller derfor til de central- og østeuropæiske lande, at de tilpasser deres kvalifikationsprofiler og de pågældende uddannelsessystemer til de nye europæiske økonomiske betingelser og uddannelsessystemer med henblik på at fremme vækst og konvergens; kræver også, at spørgsmål i forbindelse med køns-mainstreaming og mindreårige tillægges særlig betydning i disse politiske tiltag; 62. mener, at hvis integrationsprocessen er velforberedt, kan der ikke forventes en større migration fra de central- og østeuropæiske lande til EU; er imidlertid overbevist om, at den sociale udstødelse og fattigdommen i de central- og østeuropæiske lande skal nedbringes væsentligt med henblik på at opretholde social samhørighed og social fred i et udvidet EU; bemærker, at vi er nødt til at forberede os på at forhindre og begrænse sociale spændinger i grænseområderne mellem EU og de central- og østeuropæiske lande på grund af de store forskelle i levestandard og indkomstniveau; 63. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at finansiere de planlagte særlige grænseoverskridende støtteforanstaltninger i EU s grænseområder, hvor der må forventes pendlere på grund af forskellene i indkomstniveau, prisniveau og levestandard; 64. henviser til de overgangsperioder, som blev aftalt i forbindelse med tidligere runder af udvidelse af EU, og til Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse "Agenda Et udvidet og styrket EU" 1 ; 65. bemærker, at Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse er en del af gældende fællesskabsret; kræver, at der træffes politiske foranstaltninger med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, både i EU og i de central- og østeuropæiske lande; bemærker ligeledes, at bestemmelsen i EF-traktatens artikel 13 om bekæmpelse af forskelsbehandling indgår i den gældende fællesskabsret og at al afledt ret fra denne 1 EFT C 382 af , s. 2 dok. A4-0368/1997. RR\ doc 17/164 PE /del 2

18 artikel skal gennemføres fuldt ud såvel i EU som i de central- og østeuropæiske lande; 66. anmoder om, at der udarbejdes en detaljeret undersøgelse af årsagerne og grundene til børnedødelighed (navnlig i Rumænien), faldet i befolkningstallet og den lavere forventede levealder (navnlig i Rumænien, Ungarn og de baltiske lande), og at der på baggrund af konklusionerne af denne ydes særlig støtte til den børnepolitik, der føres i disse lande, samt at der udarbejdes lignende undersøgelser vedrørende situationen for handicappede i institutioner samt den generelle behandling af roma-befolkningen; alt dette kræver større opmærksomhed fra ansøgerlandene samt ekstern støtte fra EU-15; Miljøaspekter ved udvidelsesforhandlingerne 67. opfordrer ansøgerlandene til at prioritere gennemførelsen i national lovgivning af de gældende miljøregler meget højt, således at de er gennemført fuldt ud senest på tiltrædelsesdatoen; mener, at EU-miljødirektiver, som kan implementeres uden store omkostninger (f.eks. direktiverne om vurdering af virkningerne på miljøet, miljøinformation, dyrs velfærd og habitater og fugle), bør finde anvendelse fra første tiltrædelsesdag; anser det for absolut nødvendigt, at gennemførelsen af regelværket på de endnu eksisterende miljømæssige problemområder (som vand og luftforurening, behandling af affald) får særlig prioritet; mener, at overgangsperioderne for gennemførelsen af de meget omkostningskrævende dele af det eksisterende regelværk på miljøområdet bør begrænses til maksimum fem år, medmindre risiciene for miljø eller mennesker kræver hurtigere foranstaltninger, og at der kun undtagelsesvist i meget velbegrundede tilfælde bør være mulighed for en overgangsperiode på mere end fem år, som kan gøres til genstand for forhandlinger, efter at Kommissionen har hørt Europa- Parlamentet og med Parlamentets godkendelse fastslået, at en sådan anmodning er begrundet; mener, at godkendelsen af undtagelserne skal gøres betinget af udarbejdelsen af en bindende tidsplan, handlingsplan og finansieringsstrategi 68. insisterer på, at der fastsættes realistiske interimsmål i tiltrædelsestraktaterne, hvis der indrømmes de nye medlemsstater overgangsperioder på miljøområdet, hvilket sandsynligvis vil ske, og at manglende overholdelse af disse mål bør betragtes som regulære overtrædelser af fællesskabsretten; 69. finder, at Kommissionen ikke forelægger tilstrækkelige oplysninger i udvidelsesrapporten om livskvalitet og miljø; opfordrer ansøgerlandene til årligt at forelægge Europa- Parlamentet de nationale programmer for overtagelsen af regelværket med nøjagtige tidsplaner og status over regelfastsættelsesprocedurerne; kræver, at Kommissionen i førtiltrædelsesperioden årligt aflægger rapport om miljøsituationen, herunder en status over gennemførelsen af regelværket, til Europa-Parlamentet og relaterer disse rapporter til interimsmål med henblik på nøjagtigt at fastlægge, hvor store fremskridt de enkelte ansøgerlande har gjort; opfordrer ngo'er, der er aktive inden for miljøpolitikken, til at hjælpe Europa-Parlamentet med at indkredse potentielle eller reelle mangler i ansøgerlandenes indsats ved at forelægge rapporter indeholdende en vurdering af situationen inden udgangen af 2001 og derefter årligt; 70. henstiller, at EU's førtiltrædelsesstøtte til miljømæssige formål i ansøgerlandene fordobles inden 2006; understreger, at EU's finansielle instrumenter, såsom Phare, Ispa PE /del 2 18/164 RR\ doc

19 (strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument) og Sapard (særligt tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter), bør samordnes og yde større støtte til bæredygtig udvikling; kræver, at Ispa-finansieringsgrænsen på 5 mio. euro fjernes, således at små og nyskabende projekter får en chance, og at EU-finansierede projekter og programmer ikke blot tager behørigt hensyn til dyrs velfærd og beskyttelse, men også skaber forudsætninger for et godt kvægbrug, som tager hensyn til dyrenes naturlige adfærd, samt en minimering af dyretransporter ved, at dyrene slagtes så tæt på opdrætsstedet som muligt; mener ikke, at der bør accepteres overgangsbestemmelser på dyrebeskyttelsesområdet; 71. mener, at det er vigtigt, at virksomheder med hovedsæde i EU overholder EU's miljønormer i forbindelse med aktiviteter og/eller investeringer i ansøgerlandene; anmoder Kommissionen om at indlede forhandlinger om en sådan "miljøadfærdskodeks" med UNICE; understreger, at al EU-førtiltrædelsesbistand bør være forenelig med EU's politik for inddragelse af miljømæssige betragtninger i andre politikker, og opfordrer i denne henseende Kommissionen til at udarbejde og offentliggøre vurderinger af den miljømæssige indvirkning af alle EU-finansierede førtiltrædelsesprojekter og -planer, herunder lån fra EIB, inden de pågældende midler anvendes, og kræver, at EIB ved ydelsen af sådanne lån i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i høj grad forbedrer gennemskueligheden af sin praksis og almindelige politik med hensyn til at informere offentligheden; opfordrer de kompetente myndigheder til at undersøge mulighederne for at tilvejebringe flere midler til direkte støtte til naturbeskyttelse både før og efter tiltrædelsen f.eks. gennem fastsættelse af bredere kriterier for tildeling af Ispa-midler til miljøprojekter, således at disse kriterier også omfatter naturbeskyttelsesaktiviteter, herunder især lokalisering af passende områder for Natura 2000 og den efterfølgende forvaltning af sådanne områder; 72. understreger betydningen af et stærkt engagement fra ansøgerlandenes såvel som EU's side inden for miljø og nuklear sikkerhed; erindrer om, at de sovjetisk udviklede førstegenerationsatomkraftreaktorer betragtes som en "højrisikofaktor" for Europa generelt; opfordrer indtrængende ansøgerlandene til at opfylde deres forpligtelser vedrørende nedlukningen heraf; er af den opfattelse, at disse atomreaktorer bør nedlukkes senest på tidspunktet for tiltrædelsen; støtter Kommissionens plan for EU-finansiering af videnskabeligt og teknisk samarbejde med henblik på nedlukning af nukleare anlæg; erkender behovet for at yde social bistand til forflyttede arbejdstagere; opfordrer internationale finansinstitutioner såsom EIB og EBRD, til at tilvejebringe multilateral strategisk investering og bilateral finansiel bistand til gennemførelse af energibesparelsesprojekter og udvikling af vedvarende energikilder i ansøgerlandene; 73. opfordrer Kommissionen såvel som Rådet og regeringerne i både de nuværende medlemsstater og ansøgerlandene til at gøre en indsats for at øge ansøgerlandenes bevidsthed om og forståelse for betydningen af miljø- og naturbeskyttelse generelt og Natura 2000 i særdeleshed både inden for de offentlige instanser og i befolkningen som helhed; kræver, at der udvikles en effektiv forvaltning på lokalt, regionalt og nationalt plan for at sikre, at miljølovgivningen implementeres på behørig vis; tilskynder til større offentlig deltagelse og inddragelse af miljø-ngo'er og ngo'er, der er aktive inden for dyrevelfærd, i tiltrædelsesprocessen i erkendelse af, at miljøbeskyttelse og -bevaring ikke kun afhænger af love og regulativer, men af eksistensen af aktive og uafhængige ikke- RR\ doc 19/164 PE /del 2