Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A Center for Europa Den 7. juli 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 18. juli 2011 SAMLENOTAT 1. Præsentation af det polske formandskabsprogram Opfølgning på Det Europæiske Råd den juni Præsentation af den flerårige finansielle ramme (MFF) Reform af EU-Domstolen (Ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domstolen) Kroatien status for optagelsesforhandlingerne Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa- Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter Sydlige naboskab Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) Pakistan Afghanistan Klimaændringer og sikkerhed Mellemøsten Elfenbenskysten EU s strategiske partnere Sudan

2 1. Præsentation af det polske formandskabsprogram KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé På rådsmødet vil programmet for det polske formandskab blive præsenteret. Det polske formandskab vil fokusere på tre overordnede kategorier af prioriteter: (i) europæiske integration som en kilde til vækst, (ii) et sikkert Europa, og (iii) et Europa der drager nytte af åbenhed. 2. Baggrund Polen overtog pr. 1. juli 2011 formandskabet for Rådet for den Europæiske Union. Det er første gang, at Polen har formandskabet. Polen udgør første tredjedel af det polske, danske og cypriotiske trioformandskab, hvis trioformandskabsprogram blev godkendt af Rådet for Generelle Anliggender den 22. juni På rådsmødet den 18. juli 2011 vil formandskabet præsentere sit nationale formandskabsprogram. 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. 4. Nærhedsprincippet Præsentationen af formandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og er dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte forslag, der måtte følge af prioriteterne. 5. Formål og indhold Det polske nationale formandskabsprogram indeholder tre overordnede kategorier af prioriteter, som formandskabet vil fokusere på: For det første europæisk integration som en kilde til vækst. Polen tilkendegiver at ville gøre en indsats for at øge væksten i Europa. I den forbindelsen nævnes de flerårige finansielle rammer, hvor forhandlingerne starter under polsk formandskab. Endvidere vil Polen arbejde videre med det Indre Marked med særligt fokus på det digitale indre marked. Polen vil desuden gøre en indsats for små og mellemstore virksomheder og søge at færdiggøre arbejdet med det europæiske patent. Endelig vil Polen lægge vægt på fremme af innovation og uddannelse. For det andet et sikkert Europa. Dette dækker over sikkerhed for de europæiske borgere gennem indsatser på en lang række områder, herunder indenfor bl.a. økonomi, fødevarer, energi og forsvar. Polen vil søge at styrke det økonomiske samarbejde i EU og sikre, at medlemslande med uforholdsmæssigt store underskud reducerer disse som led i det Europæiske Semester. Polen vil også prioritere arbejdet med EU s eksterne energipolitik for at sikre EU en stærkere position i forhold til eksterne parter. Polen vil endvidere arbejde med at styrke de ydre grænser gennem Frontex og arbejde med gennemførelse af initiativerne i Stockholm Programmet. Fødevaresik- 2

3 kerhed skal bl.a. sikres gennem en reformeret Fælles Landbrugspolitik. Endelig vil Polen starte en debat om, hvordan man kan styrke EU s forsvarssamarbejde. For det tredje et Europa der drager nytte af åbenhed. Polen vil støtte EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at styrke EU s internationale position. I den forbindelse vil Polen bl.a. sætte fokus på det Østlige Partnerskab, hvor man bl.a. vil søge at opnå dybe og omfattende frihandelsaftaler, og hvor der vil blive afholdt et Topmøde i det Østlige Partnerskab i Polen. Med hensyn til det sydlige naboskab vil Polen i lyset af den seneste udvikling i Tunesien, Egypten og Libyen søge at etablere partnerskaber fokuseret på at støtte en demokratisk transformation, mens man støtter initiativer, der kan skabe vækst og beskæftigelse i landene. Polen vil endvidere sætte fokus på EU s udvidelse, hvor det er målet at underskrive tiltrædelsestraktaten med Kroatien, fortsætte forhandlingerne med Tyrkiet og gøre fremskridt ift. Island. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Det polske formandskabsprogram blev præsenteret på Europa-Parlamentets plenarforsamling den 6. juli Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Forslaget ses ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindelse med fremlæggelse af enkelte forslag inden for prioriteterne. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Rådet ventes på rådsmødet at modtage en generel præsentation af det polske formandskabsprogram og prioriteter. Fra dansk side støttes generelt op om det polske formandskabsprogram, og man forventer at byde det polske formandskabs prioriteter velkommen. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Formandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 3

4 2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den juni 2011 KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på møder i Det Europæiske Råd. På mødet den 18. juli 2011 ventes Rådet på den baggrund at gennemføre en opfølgende drøftelse af Det Europæiske Råds møde den juni 2011, hvor en række økonomiske emner, migration, en styrkelse af Schengen-samarbejdet og Kroatien bl.a. var på dagsorden. 2. Baggrund I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen herpå. Opfølgningen vil finde sted på førstkommende møde i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold Hovedemnerne på mødet i Det Europæiske Råd den juni 2011 var økonomisk samarbejde og migration med særligt fokus på situationen i Nordafrika. Det Europæiske Råd afsluttede det europæiske semester ved at endossere de landespecifikke anbefalinger til medlemslandene. Herudover noterede Det Europæiske Råd, at arbejdet med de seks retsakter om styrket økonomisk samarbejde nu næsten er gennemført. Endvidere nåede Det Europæiske Råd til enighed om vejen frem for reformarbejdet i Grækenland og Euroområdets stats- og regeringschefer besluttede, at Eurogruppen skal færdiggøre arbejdet med en ekstra hjælpepakke til Grækenland. Endvidere besluttede Det Europæiske Råd, at der skal gøres status for arbejdet med vækstdagsordenen herunder det indre marked i foråret 2012 under dansk formandskab. Herudover nåede Det Europæiske Råd til enighed om, at små virksomheder så vidt muligt skal undtages fra ny byrdefuld EU-regulering, ligesom eksisterende regulering skal gennemgås med henblik på regelforenkling. Det Europæiske Råd fastlagde retningslinjer for udviklingen af EU's migrationspolitik med hensyn til styringen af Schengenområdet, kontrollen af de ydre grænser og fuldførelsen af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af Det Europæiske Råd besluttede derudover at indføre en sikkerhedsklausul i Schengen-reglerne, der muliggør en midlertidig genindførelse af den indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer. Endvidere besluttede Det Europæiske Råd at udvikle partnerskaber med de sydlige nabolande. Det Europæiske Råd drøftede desuden situa- 4

5 tionen de sydlige nabolande og besluttede bl.a. at fastholde presset på Libyen og Syrien samt opfordre til at sikre menneske- og frihedsrettigheder i Bahrain. Derudover nåede Det Europæiske Råd til enighed om, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien bør afsluttes inden udgangen af juni Endeligt udnævnte Det Europæiske Råd Mario Draghi til ny præsident for Den Europæiske Centralbank. På kommende møde i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 ventes en orientering om den videre proces for udmøntning af Det Europæiske Råds konklusioner. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 18. juli 2011 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Fra dansk side lægger man vægt på, at der følges op på beslutningerne fra Det Europæiske Råd. Fra dansk side forventer man at kunne hilse redegørelsen for opfølgningen velkommen. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg af udenrigsministeren og finansministeren den 17. juni 2011 og af statsministeren den 23. juni 2011 og den 28. juni

6 3. Præsentation af den flerårige finansielle ramme (MFF) KOM(2011) 0500, KOM(2011) 0403, KOM(2011) 0398, KOM(2011) 0510, KOM(2011) 0511, KOM(2011) Nyt notat 1. Resumé Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020, som Kommissionen offentliggjorde d. 29. juni De samlede udgifter i forslaget udgør mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU s BNI. På indtægtssiden lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet lægger ikke op til en drøftelse af forslaget i Rådet den 18. juli. 2. Baggrund Kommissionen forventes på mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggender (GAC) den 18. juli 2011 at præsentere sit forslag til EU s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til Der vil muligvis også blive givet en specifik præsentation af budgetkategori 4 (Det Globale Europa) på mødet i Rådet vedrørende udenrigsanliggender (FAC), som ligeledes afholdes den 18. juli. Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af de egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over det samlede billede. 3. Hjemmelsgrundlag Traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme samt artikel 311 vedrørende Unionens egne indtægter. 4. Nærhedsprincippet Eftersom der er tale om forslag i relation til EU s flerårige finansielle ramme og Unionens egne indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 5. Formål og indhold Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien. For at styrke forbindelsen mellem EU s budget og EU s 2020-mål foreslår Kommissionen en syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til

7 Principper for EU s budget Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæver Kommissionen, at EU s budget skal: Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik). Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspolitikken). Finansiere tiltag der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af trans-europæisk infrastruktur). Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed). Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur). EU s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi virkning og resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende EU s budget som løftestang for yderligere privat finansiering. Udgiftsniveau Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau på mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. Sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme fremgår af tabel 1. Tabel 1 Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme) Mio. euro 2011-priser (forpligtelser) Samlede forpligtelser indenfor og uden for den flerårige ramme I alt Som pct. af BNI 1,13 1,13 1,12 1,12 1,11 1,10 1,09 1,11 Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme. Kilde: KOM (2011) 500 7

8 Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på budgetkategorier fremgår af tabel 2 Tabel 2 Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme) Mio. euro 2011-priser (forpligtelser) I alt Kategori 1: Intelligent og inkluderende vækst Herunder samhørighedspolitikker Kategori 2: Bæredygtig vækst (naturressourcer) Herunder markedsordninger og direkte betalinger Kategori 3: Sikkerhed og borgerskab Kategori 4: Det globale Europa Kategori 5: Administration Herunder administrative udgifter til institutioner Forpligtigelser i alt Som pct. af BNI 1,08 1,07 1,06 1,06 1,05 1,04 1,03 1,05 Betalinger i alt Som pct. af BNI 1,01 1,05 0,99 1,00 1,01 1,00 0,94 1,00 Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen. Kilde: KOM (2011) 500 Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på programmer fremgår af tabel 3. 8

9 Tabel 3 Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme) Mio. euro 2011-priser (forpligtelser) I alt Nødhjælpsreserve Globaliseringsfond Solidaritetsfond Fleksibilitetsinstrument Reserve til kriser i landbruget ITER GMES Den Europæiske Udviklingsfond Global klima- og biodiversitetsfond p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. I alt uden for den flerårige finansielle ramme Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale klima- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kilde: KOM (2011) 500 Budgetkategorier Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier: 1. Intelligent og bæredygtig vækst 2. Bæredygtig vækst (naturressourcer) 3. Sikkerhed og borgerskab 4. Det globale Europa 5. Administration Den overordnede struktur i det foreslåede budget er således udtryk for en mindre justering af de budgetkategorier, som forefindes i den indeværende finansielle rammeperiode (2007 til 2013). Det skal imidlertid bemærkes, at budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke umiddelbart kan sidestilles med budgetkategorierne i indeværende rammeperiode. Dette skyldes, at der i væsentligt omfang flyttes underliggende programmer mellem budgetkategorierne. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle rammeperiode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren uden for den flerårige finansielle ramme. Et fyldestgørende overblik over omfanget af bevægelsen mellem budgetkategorier er ikke tilvejebragt af Kommissionen på nuværende tidspunkt. 9

10 Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst) Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker. Kommissionen lancerer under overskriften Horisont 2020 et nyt fælles strategisk rammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet, som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkategori 1 til uddannelse, mens den ikke-innovative del af CIP relanceres som et særligt program til at fremme SMV ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden. Under økonomisk, social og territorial samhørighed oprettes en selvstændig facilitet, Sammenkobling af Europa til fremme af grænseoverskridende infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro, hvortil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til infrastrukturinvesteringer. Den nye facilitet erstatter det nuværende TEN-program. Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte transitionsregioner, som erstatter de nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et BNP på pct. af EUgennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial samhørighed fortsat er et særskilt underområde. Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget strukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP. I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Socialfonden (25 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52 pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og SMV ernes konkurrenceevne og innovation. Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne som skal opstille mål og betingelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa2020-målene. Hertil kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at opstille betingelser, som støtten skal leve op til både ex ante og relateret til faktiske resultater. Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de lande, som har leveret de bedste resultater i udmøntningen af deres strukturfondspolitikker og bidrag til Europa 2020-målsætningerne. 10

11 Reglerne for national medfinansiering bør ifølge forslaget ændres, således at den nationale medfinansieringssats sænkes for medlemsstater, som modtager finansiel assistance jf. Traktatens artikel 136 eller 143. Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetkategorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og klima. Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn ( greening ) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag. Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proportional reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen tilkendegiver endvidere i sin meddelelse, at man vil fremsætte forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken. Meddelelsen indeholder også forslag om en ikke nærmere bestemt capping af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget overføres til de nationale landdistriktskonvolutter. Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab) Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 19 mia. euro til budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab). Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hensigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i tilfælde af nødsituationer. Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4. Budgetkategori 4 (det globale Europa) Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4. 11

12 Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til erstatning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket. Der foreslås endvidere en styrkelse af civilbeskyttelsesinstrumentet med oprettelsen af en europæisk katastroferesponskapacitet gennem en frivillig pulje af medlemsstaternes civilbeskyttelseskapaciteter. Derudover foreslår Kommissionen at lancere et integreret før-tiltrædelsesprogram, som skal udgøre den finansielle søjle i EU s udvidelsesstrategi. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene. Budgetkategori 5 (administration) Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration). Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne. Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme Kommissionen foreslår at placere 9 udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme. Udgiftsposterne omfatter: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro. Finansiering af EU s budget Kommissionens meddelelse vedrørende indtægtssiden af EU s flerårige finansielle ramme for indeholder følgende hovedelementer: Det nuværende rabatsystem foreslås ophævet og erstattet med et nyt system, der vil indebære, at Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige fortsat vil modtage rabat, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget begrundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort bidrag til EU s budget i forhold til deres velstandsniveau. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt beregninger eller tal, der understøtter dette. To nye indtægtskilder en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt samt reducere medlemslandenes BNI-bidrag til EU s budget. De nærmere detaljer herom er ikke fremlagt af Kommissionen. Konkrete forslag forventes først fremlagt i fjerde kvartal af Endeligt foreslås den andel af de traditionelle egne indtægter, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, nedsat fra 25 pct. til 10 pct., som var den sats man anvendte frem til Kommissionen forventes at fremlægge mere konkrete forslag vedrørende såvel indtægtssiden som udgiftssiden i efteråret Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. 12

13 I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissionens forslag. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på mia. euro og et betalingsniveau på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia. euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag. Den flerårige finansielle ramme vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel. Da der endnu ikke er fremsat konkrete forslag herom, kan konsekvenserne for det danske bruttobidrag endnu ikke fastslås. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmarks negative særbehandling på indtægtssiden bringes til ophør. Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på et samlet set restriktivt budget, og at der sker en væsentlig modernisering af EU s budget gennem reelle omprioriteringer. Regeringen arbejder således for, at der sker en relativ opprioritering af de mest vækst- og beskæftigelsesorienterede politikker (under den nuværende kategori 1A), samt en relativ opprioritering af de vigtigste områder inden for retlige og indre anliggender samt eksterne relationer, samtidig med at der sker en væsentlig reduktion i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og administration. Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne som hidtil skal defineres af medlemslandene. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger 13

14 Kommissionens præsentation forventes ikke at give anledning til en egentlig drøftelse, men det forventes, at en række lande vil give udtryk for velkendte synspunkter vedrørende EU s flerårige budgetramme. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. 14

15 4. Reform af EU-Domstolen (Ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domstolen). KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé EU-Domstolen har med henvisning til art. 281, TEUF, ved skrivelse af 28 marts til formanden for Rådet og formanden for Europa-Parlamentet fremsat forslag om ændring af EU-Domstolens statut. Forslagene skal adressere den fortsatte stigning i sagsmængden ved EU-Domstolen og vedrører Domstolen og Retten. Forslagene omfatter bl.a. forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 12 og indførelse af vice-præsident ved Domstolen. Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. 2. Baggrund EU-Domstolen begrunder forslaget med i gennem de seneste år at have set en kontinuerlig og markant stigning i antallet af sager. Særligt EU s udvidelser i 2004 og 2007 har bidraget væsentligt ved såvel flere direkte sager som præjudicielle forelæggelser. Andre faktorer har været ikrafttræden af Lissabon-Traktaten, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og øget aktivitet i EU-agenturer ikke mindst i EU s varemærkeagentur, OHIM. Sagerne er samtidigt præget af stigende kompleksitet og øget teknisk indhold. Denne tendens må ventes at fortsætte. EU-Domstolen anfører, at have søgt at forenkle og effektivisere sine arbejdsmetoder og administration og har herved opnået en væsentlig gevinst. Dette ses klarest på sagsbehandlingstiden for Domstolen, der er nedbragt til et gennemsnit på 16 måned/sag i 2010 fra 25,5 måned/sag i Sagsbehandlingstiden ved Retten er med 24,7 måned per sag i gennemsnit væsentligt højere, hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Sagsbehandlingstiden er dog indenfor visse kategorier af sager væsentlig højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56 måneder for de øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem nu flere år ved Retten årligt anlagt flere nye sager, end der afsluttes. 3. Hjemmelsgrundlag Artikel 281, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure). 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold I lyset af navnlig den fortsatte stigning i sagsmængden har EU-Domstolen fremlagt en række forslag til ændring af statutten for EU-Domstolen, der overordnet skal forenkle og effektivisere sagsgangen. Forslagene vedr. Domstolen skal i særlig grad forenkle arbejdet, aflaste Præsidenten og sikre en bredere rotation og involvering i arbejdet i store afdeling. Forslagen vedr. Retten (forøgelse af 15

16 antallet af dommere) anses for at være den hurtigste og mest effektive måde at bringe Retten i stand til at håndtere den fortsatte stigning i sagsmængden. Vedr. Personaleretten er der endelig tale om forslag, der skal sikre at Rettens arbejde ikke sinkes ved dommeres længerevarende fravær i situationer, der ikke i dag er forudset i statutten. EU-Domstolen: - Indførelse af embede som Vicepræsident ved indsættelse af ny art 9a i statutten. Vicepræsidenten skal bistå Formanden bl.a. i lyset af stigende byrde i relation til repræsentation og administration. Vicepræsidenten tager, som Præsidenten, sæde i alle sager i Store Afdeling. - Forslag vedr. bredere deltagelse i sager i store afdeling. Forøgelse af antallet af dommere i Store Afdeling fra 13 til 15 og ved ændring af Statutten således at det ikke længere foreskrives, at formændene for afdelinger med fem dommere altid skal deltage i Store Afdeling. Reglerne om beslutningsdygtighed i Store Afdeling ændres i konsekvens heraf. - Ophævelse af den ekstra 10 dages (tillægs-)frist i medfør af distance, der med moderne kommunikation ikke længere kan begrundes. Retten: - Forøgelse af antallet af dommere med 12 fra 27 til i alt 39. Forslaget om en forøgelse af antallet af dommere ved Retten indeholder ikke videre begrundelse for, hvorfor der netop er behov for 12 dommere mere, ligesom der navnlig ikke er fremlagt forslag til fordelingsnøgle eller redegøres nærmere for spørgsmål som udvælgelse, repræsentation og rotation. Personaleretten (specialretter) - Indførelse af stedfortrædende dommere ved Specialretter for at tilsikre disses funktion, når en dommer har forfald og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen gennem længere periode. Domstolens præsident har vedr. forslagets finansielle implikationer oplyst, at de forventede samlede omkostninger på 16 mio. euro svarer til +4 % af Domstolens aktuelle budget. Hertil skal efter det oplyste lægges samlede udgifter på 132 mio. euro til udbygning af Domstolens eksisterende bygninger bl.a. som følge af forøgelsen af antal dommere fra 27 til 39. Der er fremsat ændring til følgende bestemmelser i statutten: Art. 9a (ny), art. 16, stk. 2, art17, stk. 3 og 4, art. 20, stk. 4, art. 39, stk. 2, art. 45, stk. 1 (ophæves), art. 48, art. 62c. Der er fremsat ændringsforslag til følgende bestemmelser i bilag I til protokollen om statutten: art. 2 og art Europa-Parlamentets udtalelser Ændring af statutten vedr. EU-Domstolen skal ske efter den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke. Domstolens præsident præsenterede forslagene på møde i Europa-Parlamentets retsudvalg den 21. juni Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet 16

17 Forslaget medfører en udgift på EU s budget på 120 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 2,5 mio. kr. Hertil kommer skønnede engangsudgifter på knap 1 mia. kr. til udvidelsen af Domstolens eksisterende bygninger som følge af ansættelsen af ekstra 12 dommere. Heraf udgør Danmarks andel ca. 20 mio. kr. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens holdning Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og er på det grundlag positivt indstillet i forhold til forslag til forbedring og effektivisering af sagsgangen. Fra dansk side anerkendes samtidig de skridt, der allerede er taget ved EU-Domstolen, om end netop sagsbehandlingstiden ved Retten fortsat udgør det største problem. Sagsbehandlingstiden ved Retten er navnlig betydningsfuld for borgere og virksomheder. Man er fra dansk side således som udgangspunkt positivt indstillet overfor formål og sigte med Domstolens forslag. Man vil i øvrigt fra dansk side generelt støtte effektiviseringstiltag, der vil være egnede til at reducere sagsbehandlingstiden ved Domstolen og særligt Retten under respekt af stabiliteten og sammenhængen i domspraksis. Et oplagt eksempel på et sådan enkelt forslag med stor effekt ville være at reducere længden af domme fra Retten. Fra dansk side finder man dog, at der er behov for en grundig redegørelse og begrundelse for forslagets finansielle implikationer, herunder særligt vedrørende bygninger, som umiddelbart forekommer meget høje. Fra dansk side finder man i udgangspunktet, at udgifterne forbundet med ansættelsen af 12 ekstra dommere, herunder det heraf afledte behov for udvidelse af Domstolens eksisterende bygninger, skal finansieres via omprioriteringer indenfor EU-Domstolens eksisterende budget, der p.t. udgør ca. 350 mio. euro årligt. Endelig bemærkes, at når der foretages ændringer af statutten med henblik på effektivisering af Domstolens arbejdsmetoder, kunne det være relevant også at se på andre aspekter af dette. Eksempler på dette kunne eksempelvis være medlemslandenes adgang til information i direkte sager. 11. Foreløbig forventning til andre landes holdninger Der ventes på Rådsmødet den 17. juli 2011 alene en indledende drøftelse. Der har foreløbig alene været indledende drøftelser af Domstolens forslag på arbejdsgruppeniveau. Det er herfra indtrykket, at opmærksomheden i særlig grad samler sig om modellen og kriterierne for udpegelsen af de 12 ekstra dommere ved Retten. Det kan i denne forbindelse endelig ikke udelukkes, at drøftelserne vedr. rotation kan foranledige Polen til at bringe Lissabontraktatens erklæring 38 i erindring. Kommissionens udtalelse i medfør af TEUF, art. 281, foreligger endnu ikke. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg 17

18 Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. 18

19 5. Kroatien status for optagelsesforhandlingerne. KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Efter lukningen af de sidste forhandlingskapitler med Kroatien under ungarsk formandskab vil det polske formandskab få til opgave at omsætte forhandlingsresultatet til en tiltrædelsestraktat. Det polske formandskab ventes på rådsmødet at orientere kort om dette forestående arbejde. Der ventes ikke en egentlig drøftelse af dette punkt på rådsmødet. 2. Baggrund Kroatien blev anerkendt som kandidatland på DER-mødet i juni Forhandlinger om EUmedlemskab blev påbegyndt 20. oktober Kommissionen vurderede medio juni 2011, at Kroatien levede op til de opstillede kriterier og benchmarks på de sidse 4 forhandlingskapitler. På tiltrædelseskonferencen 30. juni 2011 blev de sidste 4 forhandlingskapitler lukket og forhandlingerne afsluttet. Tilbage står nu at omsætte forhandlingsresultatet til en tiltrædelsestraktat, hvorefter venter ratifikation i 27 medlemslande. 3. Hjemmelsgrundlag TEU art Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold Det polske formandskab ventes på rådsmødet at orientere kort om det forestående arbejde med at omsætte forhandlingsresultatet med Kroatien til en tiltrædelsestraktat. Dette arbejde vil foregå i en til formålet oprettet rådsarbejdsgruppe. Jf. konklusionerne fra DER juni 2011 er det målet at færdiggøre arbejdet med tiltrædelsestraktaten med Kroatien inden udgangen af Forventeligt ventes tiltrædelsestraktaten undertegnet i december Herefter vil processen med de nationale ratifikationer i 27 medlemslande og i Kroatien kunne gå i gang. Der ventes ingen egentlig drøftelse af dette punkt under rådsmødet. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Rådet træffer afgørelse om kroatisk optagelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Når forhandlingerne med Kroatien er afsluttet og tiltrædelsestraktaten med Kroatien er undertegnet vil denne skulle ratificeres i medlemslandene i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. 19

20 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Kroatien vil som medlemsland tage del i EU s politikker og som sådan tage del i udmøntningen af EU s budget på linje med andre medlemslande. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen ventes at tage orienteringen fra det polske formandskab om det forestående arbejde med tiltrædelsestraktaten til efterretning. På linje med konklusionerne fra DER juni 2011 agter man fra dansk side at bidrage konstruktivt til, at arbejdet vil kunne afsluttes inden udgangen af Generelle forventninger til andre landes holdninger Med baggrund i konklusionerne fra DER juni 2011 ventes landene generelt at støtte op om de polske planer for det forestående arbejde. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg EU s udvidelse, herunder status for forhandlingerne med Kroatien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. juni

21 6. Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. KOM(2011) Nyt notat. 1. Resumé Kommissionen har med henvisning til art. 15, stk. 3, TEUF, fremsat forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for aktindsigtsforordningen, til at gælde offentlighedens adgang til dokumenter fra alle EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer i overensstemmelse med de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, der trådte i kraft 1. december Forslaget er uden betydning for Kommissionens tidligere fremsatte forslag vedr. omarbejdning af forordning 1049/2001. Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. 2. Baggrund Offentlighedens adgang til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er reguleret i forordning 1049/2001, aktindsigtsforordningen. Med ikrafttræden af Lissabontraktaten den 1. december 2009 udvides offentlighedens adgang til aktindsigt til at gælde dokumenter fra alle EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. artikel 15, stk. 3, TEUF. Kommissionen fremlagde den 30. april 2008 (KOM(2008) 229) forslag om omarbejdning af aktindsigtsforordningen. Det var hensigten, at gennemførelsen af bestemmelsen om udvidelse af anvendelsesområdet for aktindsigtsforordningen kunne være sket i regi af dette. Forhandlingerne har endnu ikke ført til beslutning og det er Kommissionens vurdering, at der fortsat ikke er udsigt til vedtagelse. Kommissionen har på dette grundlagt nu fremlagt forslag, med henblik på gennemførelsen af de nye bestemmelser i Lissabontraktaten uden yderligere forsinkelse. Ændringsforslaget er i øvrigt uden betydning for den igangværende procedure om omarbejdning af forordning 1049/2001 på grundlag af Kommissionens forslag fra april Hjemmelsgrundlag Artikel 15, stik. 3, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure). 4. Nærhedsprincippet Ikke relevant da forordning om aktindsigt kun regulerer henvendelser om aktindsigt til EU s institutioner. Henvendelser om aktindsigt til danske myndigheder reguleres af offentlighedsloven. 5. Formål og indhold Kommissionens forslag indeholder ændringsforslag vedr. aktindsigtsforordningen, der er nødvendige for gennemførelsen af de nye bestemmelser i Lissabontraktatens artikel 15, stk. 3, med henblik på udvidelse af offentlighedens adgang til aktindsigt til at gælde dokumenter fra alle EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer. Institutioner defineres således i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, TEUF, som EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer, inkl. Tjenesten for EU s Optræden Udadtil. Hvad angår 21

22 EU-Domstolen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank skal forordningen i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser alene finde anvendelse, når disse udøver deres administrative funktioner. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Ændring af statutten vedr. EU-Domstolen skal ske efter den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Forslaget ses ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 9. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. Forslaget er begrænset til gennemførelsen af den nye bestemmelse i artikel 15, stk. 3, TEUF. Der er gennemført en bred høring af Kommissionens forslag fra april 2008 vedr. omarbejdning af forordning 1049/2001. Høringssvarene blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober Regeringens holdning Man tillægger fra dansk side åbenhed om arbejdet i EU s institutioner afgørende betydning og man har fra dansk side på dette grundlag til stadighed arbejdet for videst mulig aktindsigt i EU. Regeringen har til stadighed arbejdet aktivt for den videst mulige aktindsigt i EU. Regeringen vil fortsætte dette arbejde under de kommende forhandlinger om Kommissionens forslag. Fra dansk side anser man, at bestemmelserne om åbenhed, herunder i art. 15, TEUF, er blandt de væsentlige resultater i Lissabontraktaten. Fra dansk side er man på dette grundlag umiddelbart særdeles tilfreds med, at de fremskridt der opnåedes med Lissabontraktaten, hvorefter retten til aktindsigt i EU s institutioner udstrækkes til at gælde alle EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer, nu gennemføres i aktindsigtsforordningen. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der har foreløbig alene været indledende drøftelser af Domstolens forslag på arbejdsgruppeniveau. Om end forslaget ikke har betydning for Kommissionens forslag fra april 2008 om omarbejdning af aktindsigtsforordningen må det lægges til grund, at forhandlingerne er forbundne. Det kan på dette grundlag ikke udelukkes, at der i lyset af forhandlingerne kan sikres snarlig vedtagelse af Kommissionens foreliggende forslag. 12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. 22

23 7. Sydlige naboskab KOM-dokument foreligger ikke Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den juni Nye afsnit er markeret med en streg i margenen. 1. Resumé Rådet ventes at drøfte den seneste udvikling i Mellemøsten og Nordafrika med særligt fokus på Syrien og Libyen samt Yemen. 2. Baggrund Myndigheder i Syrien gennemfører fortsat militære og sikkerhedstjenestelige operationer i forsøg på at undertrykke de folkelige protester, der fortsætter i en række områder i Syrien. Siden den 15. marts 2011, hvor protesterne for alvor tog fart, er der i medier rapporteret om over 1300 dræbte og flere hundrede sårede baseret på tal fra menneskerettighedsorganisationer. Desuden er mange demonstranter og aktivister arresteret. Generelt har alle informationer om udviklingen i Syrien været behæftet med stor usikkerhed og været vanskelige at bekræfte, da internationale journalister op til ultimo juni var forment adgang til landet. Siden er visse internationale journalister begyndt at operere i Syrien. De voldelige sammenstød har særligt været centreret omkring byen Dara a i det sydlige Syrien, i og omkring byen Homs i det centrale Syrien, på kyststrækningen mellem Tartous og Lattakia samt i en række af forstæderne til Damaskus. Senest har der været uroligheder i det nordlige Syrien op til Tyrkiet i området omkring byen Jisr al-shughour. Urolighederne har ført til en flygtningestrøm i Tyrkiet, hvor der er registreret over flygtninge. Omfanget af demonstranter er stigende, men der har endnu ikke været voldelige sammenstød i det centrale Damaskus eller i Syriens andenstørste by, Aleppo. EU har af flere omgange fordømt den uacceptable vold imod fredelige demonstranter og opfordret det syriske regime til at adressere befolkningens legitime krav gennem politiske reformer inden for rammen af en national dialog. Den 9. maj 2011 vedtog Rådet sanktioner mod det syriske regime. Sanktionerne blev udvidet den 23. maj 2011, herunder til også at omfatte præsident Assad, og igen den 23. juni, hvor yderligere personer og, som noget nyt, 4 virksomheder blev omfattet af sanktionerne. Præsident Assad holdt den 20. juni sin tredje tale siden urolighederne brød ud. I talen lovede Assad, at der ville blive nedsat en national dialog, ligesom der blev lovet omfattende reformer og valg. Den 27. juni 2011 blev der afholdt et møde for oppositionsrepræsentanter og intellektuelle i Damaskus, og flere møder er planlagt. Fsva. Libyen vedtog FN s Sikkerhedsråd den 26. februar 2011 enstemmigt resolution 1970, der indfører målrettede sanktioner mod Libyen. Den 17. marts 2011 vedtoges resolution 1973, der udover at udvide FN s sanktioner bl.a. indfører en no-fly zone og beskyttelse af civilbefolkningen i Libyen. En international koalition har siden gennemført militære operationer til gennemfør- 23