Vejle Politis Historie. Træk af Vejle Politis historie

Transkript

1 Vejle Politis Historie Træk af Vejle Politis historie I Danmark fandtes i de ældste tider intet egentligt politi. Opretholdelse af fred og orden, pågribelse af forbrydere og fuldbyrdelse af domme var overladt til borgerne selv. Senere var det byfogden, der i samarbejde med "Borgemester och Raad skulle holde god Skik och Politie", d.v.s. fred og orden. Det var byfogden og hans svende, der udøvede politiets funktioner. Først hen imod slutningen af det 17. århundrede finder man begyndelse til et egentligt politikorps. Vejle politis historie, som her kun kan omtales i meget korte træk, omfatter i geografisk henseende foruden Vejle købstad tillige det landområde, der politikredsmæssigt i ca. 300 år hørte under Vejle, nemlig Nørvang-Tørrild herreder, der ved sogneinddelingen fra 1795 kom til at bestå af Blåhøj, Givskud, Grejs, Hornstrup, Hover, Hvejsel, Jelling, Kollerup, Lindeballe, Nørup, Sønder Omme, Randbøl, Ringive, Sindbjerg, Thyregod, Ulrum, Vester, Vindelev, Øster Nykirke, Øster Snede og lidt senere Højen, Jerlev og Vinding. Byfogden og herredsfogden Byfogden i købstaden og herredsfogden på landet var den tids politimestre. De havde kongelig fuldmagt til at varetage kronens interesser og dømme på tinget. Fra 1777 til 1844 var Vejle købstad og herredet underlagt een fælles foged, men derefter fik by og land hver sin indtil retsreformen 1919, hvor by og land samledes i een politikreds under een politimester. Bysvenden Hine tiders byfogder havde som omtalt en medhjælp i det daglige politiarbejde, nemlig bysvenden. Han var den tids kommunale tjenestemand, datidens politibetjent med vagttjeneste om dagen. Foruden at være ordenshåndhæver var han rådstuetjener, bud for rådet, pantefoged, arrestforvarer m.v. Vejles bysvend -eller "Byens Tjener" som han også benævnes - aflønnedes i begyndelsen af det 17. århundrede med en løn på "12 Mark og 2 Par Skoe om Aaret, en Vadmelsklædning hvert tredie Aar samt en liden Kaalgaard nednfor Bjergene udenfor Byen". Vægterne Vægterne, der i samme århundrede gjorde tjeneste i Vejle købstad, patruljerede om natten sammen med borgere, der af rådet udpegedes til dette hverv på skift. de havde vagttjeneste fra "Klokkn 9 slet Aften til Klokken 3 om Sommeren og 4 om Vineren". de var uniformerede med mørkeblå kappe med gule knapper, en kabuds, senere kasket, på kappen et ovalt messingskilt med byens våben og omkring 1680 udstyret med den bekendte morgenstjerne. endvidere havde de signalhorn, hvormed de kunne tilkalde hinanden. I 1865 blev morgenstjerne erstattet af en svær stok og hornet af en signalpibe. I 1860`erne var lønnen 75 rigsdaler årligt samt 16 rigsdaler hvert 3. år til en kappe og 8 til et par støvler. Vægterinstitutionen blev afskaffet i Vejle i 1882.

2 Borgervæbningen Frederik VI oprettede i 1802 et borgerkorps, senere benævnt borgervæbningen. der var 2 afdelinger, hvoraf den ene var en slags hjemmeværn og den anden et korps til støtte for byens brandvæsen og politi. Op gennem 1800-tallet skete rundt i landet og særlig i Vejle flere strukturændringer i dette korps, som vi i 1853 finder under navnet "Weile Kjøbstads Brand- og Politikorps". Det var dengang på 35 mand og underlagt politimesteren (byfogden). Dette korps blev - ligesom vægterinstitutionen - nedlagt i Vejle i 1882, uden at dets politimæssige indsats gennem årene havde været særlig aktuel. Det første egentlige politi i Vejle Enkelte provinsbyer fik ansat egentlige politibetjente i begyndelsen af tallet, men først i året 1860 ansattes 2 kongeligt udnævnte politibetjente i Vejle købstad og i 1865 endnu en, som her skal nævnes ved navn, idet det var Anders Pedersen, der blev den første leder af Vejle politistyrke. Han var stationsleder til 1901 (afløstes da af R.A.Rasmussen, se nedenfor), men tog først sin afsked fra styrken i I 1868 kom loven om købstadkommunernes styrelse, hvorved kommunerne fik adgang til at ordne politiets fremtidige forhold og til selv at ansætte politibetjente og vægtere efter indstilling fra politimesteren (byfogden, der nu tillige blev kongevalgt borgmester). Vejles indbyggertal i 1860 erne var omkring og voksede støt. Byen gennemførte da i 1882 en reform at politiet, idet man som nævnt afskaffede vægterne og udvidede politistyrken til 8 mand, inddelt i dagpoliti og natpoliti, nemlig 3 dagbetjente og 5 natpatruljebetjente. Ifølge uniformsreglementet af 1882 skulle politiet iføres mørkeblå skødefrakke, dobbeltradet med gule metalknapper og grøn kant på uniformskraven, flad kasket med grøn kant og guldsnor samt sort, mat læderskygge. Estrups gendarmerikorps I 1885 oprettedes gendarmerikorpset -et bevæbnet korps, som på grund af den spændte politiske situation ("provisorieårene") skulle assistere civile myndigheder og bistå politiet såvel i by som på land med gennemførelse af ro og orden. På gården "Sophiesminde" ved Vejle lå et detachement af disse gendarmer, og 3 mand derfra gjorde tjeneste ved Vejle politi. To af disse blev efter gendarmerikorpsets nedlæggelse i 1895 ansat som politibetjente i Vejle og blev i øvrigt meget ansete politifolk (C. Elsborg og N. C. Thomsen). Udviklingen ved århundredeskiftet Ved slutningen af 1800-tallet bestod Vejle politi af en dagpolitistyrke på 3-4 mand og en natstyrke på en halv snes mand. Natpolitiet, der udelukkende havde patruljetjeneste, lededes fra 1899 af en vagtmester. I 1901 var den samlede styrke vokset til 17 mand, og opgaverne var blevet større, hvorfor det besluttedes at ansætte en juridisk uddannet stationsleder. Byfogden (P. Th. Madsen), der foruden opgaverne som dommer og politimester havde borgmesterhvervet at bestride, kunne ikke afse den nødvendige tid til den daglige ledelse af politiet. Den nye stationsleder (exam.jur. R. A. Rasmussen) fik stillingsbetegnelsen politiassistent. Indbyggertallet i Vejle på den tid var på 9.200, og en politistyrke på mand var udsædvanlig meget på den tid.

3 Kriminalpolitiet Kriminalpolitiet var der selvfølgelig ikke tænkt på i ældre tid. Opklaring af forbrydelser var som tidligere nævnt overladt til borgerne selv, senere til byfogden og hans folk og på landet til herredsfogden. Vi skal helt frem til 1863, før København som den første by i landet får sit første opdagelsespoliti. Provinsen måtte vente til 1911, hvor et statsligt opdagelsespoliti på 36 mand blev oprettet og fordelt over hele landet. En af disse statsbetjente, Andreas Elkjær fra Taulov, blev stationeret i Vejle som den første leder af Vejle opdagelsespoliti, der desuden kom til at bestå af 2 kommunalt ansatte opdagelsesbetjente, ansat samme år. Dette blev begyndelsen til det nuværende kriminalpoliti. Retsreformen 1919 Retsreformen trådte - efter flere forgæves tilløb - i kraft den 1. oktober Den medførte betydningsfulde ændringer. Byfogdens tidligere tredobbelte stilling som dommer, politimester og kongevalgt borgmester blev opløst, idet der blev ansat særskilt dommer og særskilt politimester og indført folkevalgt borgmester. Landet blev inddelt i 65 politikredse, hver under ledelse af en politimester, og Vejle by og Nørvang-Tørrild herreder blev samlet i én politikreds. (Som ovenfor nævnt havde herrederne fra 1844 haft særskilt herredsfoged). Det vil her være på sin plads at nævne de to sidste af Vejles lange række af byfogder, de to, der også var kongevalgte borgmestre, og som begge har haft stor indflydelse på Vejle politis udvikling, nemlig etatsråd, overauditør A. S. Ørsted (søn af den berømte fysiker H. C. Ørsted), byfoged , fra 1868 tillige borgmester, og P. Th. Madsen, byfoged og borgmester Vejle politis lokaliteter Fra ældre tid havde bysvende og vægtere lokaler i de 3 ældste rådhuse, der stod fra 1531 til 1878, hvor det 4. og nuværende rådhus blev opført for at blive taget i brug året efter, altså I denne bygnings sydlige parterreetage - der hvor der i dag er offentlige toiletter - fik Vejle politi sin første egentlige politistation. I 1895 flyttede natpolitiet på grund af trange lokaleforhold på dette sted over i en sidebygning til daværende hotel "Royal", hvor de blev til 1920, og dagpolitiet flyttede i 1898 fra rådhuset til lokaler i Løveapotekets bygning på hjørnet af Fjellegade og Rådhustorvet. Politigården på Blegbanken blev opført som et resultat af retsreformens gennemførelse, og hertil flyttede de spredte styrker, således at ordenspolitiet samlet fik lokaler i stueetagen. På 1. sal fik Vejles første

4 politimester sin tjenestebolig, og samme etage rummede kontorer for embedet og for opdagelsespolitiet, der ved retsreformen udvidedes til 6 mand. Udviklingen Mellemkrigsårenes politiske forhold, den store udvikling i samfundet, navnlig teknisk, medførte forøgede opgaver for politiet. Styrken i Vejle voksede også, omend ikke så stærkt som påkrævet. Men politikredsene var for "lukkede"; man kørte til en vis grad sit eget løb, og samarbejdet over politikredsgrænserne kunne have bedre kår. Et længe næret ønske blev endelig en realitet, nemlig enhedspolitiordningen, der gennemførtes 1. april 1938, hvor landets politi overgik fra kommunalt regie til det statslige politi, vi har i dag. Kort efter kom Danmarks besættelse, der medførte meget svære opgaver for politiet, og som den 19. september 1944 førte til politiets afsættelse. Godt et par tusinde politifolk, deraf også nogle fra Vejle, deporteredes til KZ-lejre i Tyskland. De, der slap, gik under jorden og organiserede sig i grupper ved illegalt arbejde under frihedsbevægelsen. Udviklingen fra 1945 Samfundsudviklingen fra 1945 og til 1981 har accelereret hurtigere end nogen sinde. Med udviklingen er vedtaget en række nye love og vedtægter, hvis efterlevelse politiet skulle tage sig af, og som til tider har belastet politiet for meget. Ordenspolitiets styrke i Vejle har i de sidste par år svinget mellem mand, hvilket -det må erkendes - er for lidt. For samfundets skyld såvel som for politiets bør de ansvarlige herfor snares få rettet op på denne uholdbare tilstand. Kriminalpolitiets styrke er nu på 17 mand. Kontorsektoren har udviklet sig stærkt. Et stort og dygtigt kontorpersonale, nu 31 personer, nogle på deltid, gør tjeneste i Vejle politikreds. Kontorpersonalets arbejde bidrager til effektivisering af det egentlige politiarbejde. Ved kommunalreformen i 1970 blev der lavet kommunegrænser på tværs af politikredsene, også for Vejles vedkommende, og en ændring måtte naturligvis komme. Den kom 1. april 1973, noget beklageligt, nemlig at sognefogedinstitutionen nedlagdes. Selv om sognefogdernes arbejdsområder i de senere år var indskrænket meget, kom politiet til at savne en mangeårig erfaren medarbejder på landet. Antallet af sognefogeder i Vejle politikreds har været ca. 50. Udviklingen på landet I landdistrikterne dukkede de første ansatte politibetjente op omkring èrne, og i disse år oprettedes landpolitidistrikter i Hørup, Give, Grejsdalen og i 1890 i Bredsten. I 1914 udgik Brande-området af det gamle Give-distrikt og blev selvstændigt distrikt for fra 1950 at blive understation for Vejle hovedstation. På Brande politistation var efterhånden stationeret en styrke på 4 ordenspolitifolk, og fra 1943 var der 1 kriminalpolitimand, fra kriminalpolitimænd stationeret i Brande. Op gennem årene fandt der derefter en række distriktsændringer sted, bl.a. i 1956 i forbindelse med en politikredsændring, hvorved Hedensteddistriktet overtoges fra Horsens politikreds og Vinding fra Fredericia politikreds. Resultatet af denne udvikling var, at Vejle politikreds før politikredsændringen i 1973 havde landpoliti i Jelling, Hedensted, Uldum, Give, Bredsten og Sønder Omme samt politistation og kriminalpoliti i Brande.

5 Ved politikredsændringen i 1973 afstod Vejle politikreds distrikterne Brande, Hedensted, Uldum og Sønder Omme til nabopolitikredse, medens vi overtog Egtved fra Kolding politikreds. Vejle politikreds omfatter herefter følgende landpolitidistrikter i dag: Jelling, Give, Bredsten og Egtved. Tekniske hjælpemidler og politihunde Der var ikke mange tekniske hjælpemidler til rådighed for Vejle politi i tallet. Man anvendte f.eks. ofte trækvogn til transport af berusede, og helt op til 1939, hvor ordenspolitiet fik sit første motorkøretøj, anvendtes hyrevogne - også til tvangsindlæggelse af sindssyge. Landpolitiet var de første, der fik motorvogne (km-vogne, altså privatejede vogne, som de pågældende politifolk får kilometerbetaling for at anvende i tjenesten), det var i 1920èrne. Kriminalpolitiet fulgte efter i Af stor betydning var det, da man i 1951 fik radiostation og radio i alle tjenestevogne både på land og i by. I de sidste 25 år er det dog gået stærkt med tekniske hjælpemidler, bl.a. med højttaleranlæg, sirener, fjernskrivere, fotoudstyr, lommeradioer og dataskærme, foruden at Vejle politi i en årrække har haft alarmcentral (000- alarmering af ambulance, brandvæsen og politi) og overfaldsalarmsystem fra pengeinstitutter m.v. Politihunde har Vejle politi haft allerede fra 1922, og i dag (1980) har 6 politifolk ved Vejle politistation tjenestehunde. Rigspolitichefens færdselsafdeling Statens færdselspoliti hed det korps, der oprettedes i 1926 og havde hele landet som arbejdsområde. Som færdselen og vejenes antal voksede gennem årene, udvidedes også dette korps. Vejle fik i 1957 en afdeling af færdselspolitiet, den såkaldte pendul- eller hovedvejspatrulje med 5 mand. Styrken, der i dag er på 20 mand (1980), ledes af politiassistent P. E. Graversen. Afdelingen, der benævnes Rigspolitichefens færdselsafdeling, har til opgave at overvåge trafikken, at bistå politikredsene og patruljere i et område, der dækker en række nabokredse. Vejles politimestre, jurister og stationsledere Fra 1919, hvor politimesterembederne oprettedes, har rækkefølgen af politimestre i Vejle været følgende: Otto Kiørboe , Aage Sørensen , N. S. Schmidt og fra 1966 Ralf Gøbel. En lang række juridiske medarbejdere har i disse år været knyttet til embedet, og de tre, der i 1981 gør tjeneste ved Vejle Politi, er vicepolitimester Poul Erik Schütt og politiassessorerne Knud Gravgaard og Jørgen Lamprecht. Ordenspolitiets ledere har siden 1865 været følgende: Den foran omtalte Anders Pedersen til 1901, politiassistent R. A. Rasmussen samt politikommissærerne K. V. E. Sletten , Alfred Mikkelsen , Georg Møhr Johnsen og fra 1979 Jens Ole Høj. Kriminalpolitiet i Vejle har haft følgende ledere: Den foran omtalte Andreas Elkjær , overvagtmester A. A. Restrup , kriminalassistent, senere kriminalkommissær A. Chr. K. Lustrup , kriminalkommissærerne, J. P. K. Hamæl , H. P. Hejnfeldt , R. P. Kristensen , Frede Bohart og fra 1978 Ib Toldbod.

6 Arrestvæsenet Arrestvæsenet i Vejle har - og det ligger i sagens natur - været tæt knyttet til byens politi. Allerede i bysvende-tiden var som tidligere omtalt bysvenden bl.a. også arrestforvarer (eller "slutter", den, der sætter attest). "Byens Stok" (arrestkælderen) fandtes i Vejles rådhus fra , f.eks. var der i rådhuset fra 1780 i stueetagen en civilarrest og i kælderen et arrestrum og to "tyvehuller". Sammen med det nuværende rådhus fra opførtes ud mod Klostergade vinkelret på rådhuset en arrestbygning, som udbyggedes ved århundredeskiftet. Arrestforvareren havde fra 1879 bolig i den nordlige ende af rådhusets parterreetage, indtil der i 1937 opførtes en større tjenestebolig med kontor ved arresthusets vestgavl. Indtil 1919 var det almindeligt, at arrestforvareren havde politimyndighed, d.v.s. stod til rådighed for det lokale politi, således også i Vejle, hvor han - indtil arrestforvarerne fik deres landsorganisation - var tilknyttet Vejle Politiforening. Fra at være kommunalt gik arrestvæsenet - ligesom politiet - i 1938 over til at være statsligt, og det hører ikke til politiet, men er en selvstændig institution under justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, dog med politimesteren som arrresthusinspektør. Af arrestforvarere i Vejle fra midten af 1800-tallet kan nævnes: Sønderbye fra?-1869, Risum , J. P. Didriksen (tidligere ansat som politibetjent) , S. M. D. Brandt , Viggo Nielsen (tidligere politibetjent) , Johannes Jensen, og fra 1975 Jens Frandsen Kræmer. Drømmen går i opfyldelse De efterhånden fortvivlede lokaleforhold på politigården på Blegbanken, hvor Vejle Politi var i 60 år, er omtalt andet sted i dette skrift. Men lad mig slutte denne historiske redegørelse med at sige, at de indledende forhandlinger i sidste halvdel af 60èrne mellem Vejle Kommune og Vejle politi/justitsministeriet om opførelse af en ny politigård blev til en lykkelig realitet og har fået en gammel politidrøm til at gå i opfyldelse.