UDSKRIVELSE til hjemmet
|
|
- Kurt Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDSKRIVELSE til hjemmet - information til forældre Rigshospitalet Juliane Marie Centret Neonatalklinikken
2 Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden efter udskrivelsen fra hospitalet. Den skal sammen med personalets mundtlige og praktiske vejledning lette overgangen til hjemmet. I den sidste tid inden udskrivelsen er det vigtigt, at I selv passer jeres barn og bliver mere fortrolig med dets signaler, sådan at I ved udskrivelsen er trygge ved at komme hjem med barnet. Når jeres barn bliver udskrevet er det fordi vi fra hospitalets side skønner at barnet nu er så stort og raskt, at det kan være hjemme. Vi vil foreslå, at I ser jeres barn som et nu raskt barn, der har haft en kaotisk og svær start på livet. I pjecen har vi givet nogle forslag, men det er jer som forældre, der beslutter, hvad I vil tilbyde jeres barn.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE HJEMMELIVET 5 Hvordan er det at komme hjem? 5 Hvornår kommer sundhedsplejersken? 5 Hvad med søskende? 6 Må vores barn komme i kontakt med andre? 6 Hvordan transporterer vi barnet? 7 Hvornår må vores barn komme ud i barnevogn? 7 PÅKLÆDNING m.m. 9 Hvor varmt skal vi have det indenfor? 9 KOST OG VITAMINER 10 Hvor tit skal vores barn spise? 10 Hvordan ved vi at amningen fortsat fungerer? 11 Vitaminer 11 Hvordan med afføring? 12 Vores barn har en urolig mave 12 Hvordan forebygger jeg brystbetændelse? 13 UDVIKLING 15 Hvordan understøtter/stimulerer vi barnets udvikling? 15 Hvorfor græder vores barn? 17 Brug af skråstol og bære sele 17 SYGDOM, INFEKTIONSRISIKO og VACINATIONER 18 Hvordan ser vi, om vores barn er sygt? 18 Hvad med smittefaren? 18 Hvad med vaccinationer? 20 Hvad gør vi, hvis barnet ikke trækker vejret? 21 HVAD MED RYGNING? 23 3
4 HVAD MED VUGGEDØD? 24 EFTERFØDSELSREAKTIONER 25 PSYKOLOGBISTAND 26 LITTERATURLISTE 27 Bøger om spædbørn og deres forældre 27 Bøger om for tidligt fødte børn 28 Hjemmesider på internettet 29 4
5 HJEMMELIVET Hvordan er det at komme hjem? Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Den fulde forståelse for, hvad der er sket de seneste dage, uger eller måneder, kan ramme hårdt. De forskellige familiemedlemmer vil formentligt have oplevet forløbet på meget forskellige måder. Hverdagen har ændret sig, og der vil være en længere tilvænningsperiode, særligt hvis der er søskende. I kan have let til tårer eller føle jer udmattede, efterhånden som I begynder at slappe af. Samtidig kan det være svært for venner og familie at forstå, hvad I har været igennem. Ugerne før jeres barns første fødselsdag kan også være en følelsesladet periode. Minderne om barnets fødsel (særligt hvis den var meget traumatisk) kan komme væltende tilbage med overraskende styrke. Husk at passe på jer selv. Skær ned på unødige aftaler, men husk at bevare kontakten til folk der kan hjælpe jer. Hvis I har fået en god kontakt med andre familier fra afdelingen, kan I få stort udbytte af hinanden - også efter udskrivelsen. Sundhedsplejersken, egen læge, mødregrupper eller foreningerne omtalt bagerst i pjecen kan være en hjælp, når det hele bliver for overvældende. For nogle vil det være godt at få støtte til at gennemarbejde forløbet og alle omvætningerne med en psykolog eller familieterapeut (se afsnit om psykolog bistand senere i pjecen). Hvornår kommer sundhedsplejersken? Din sundhedsplejerske er informeret om dit barns fødsel, idet hun har fået en fødselsanmeldelse fra jordemoderen. 5
6 Når dit barn udskrives fra hospitalet, vil sundhedsplejersken (og din læge) få et udskrivningsbrev. Vi vil foreslå at du kontakter din sundhedsplejersken inden udskrivelsen fra neonatalafdelingen og aftaler at hun besøger jer et par dage efter udskrivelsen fra hospitalet. Hvad med søskende? Har I andre børn, er det vigtigt for hele familiens trivsel, at de bliver inddraget i samværet med den lille ny. Lad dem deltage i det omfang de har lyst og I selv magter. Større søskende til et for tidligt født barn kan nemt føle sig forsømt eller overset, da forældrene har været meget fraværende på grund af det nye barns indlæggelse. Så nu, hvor familien er samlet igen, kan de større børn have brug for lidt ekstra opmærksomhed. Må vores barn komme i kontakt med andre? Ja, men barnet skal have ro til at gro. I kan sagtens have besøg af venner og familie eller selv tage i byen i det omfang, I orker dette. For tidligt fødte vil ofte gerne være på arm. De kan godt lide trygheden ved at putte sig hos jer. Dette skyldes bl.a., at børnene kan være følsomme over for mange forskellige lyde / sanseindtryk. Nogle kan nemt blive stressede, da deres filter til at sortere i de forskellige indtryk ofte er svagt. Børnene kan derfor nemmere blive urolige i større forsamlinger, hvor der er meget larm. Husk at give jer selv lov til at vise vidunderet frem! 6
7 Hvordan transporterer vi barnet? Loven siger, at barnet skal være fastspændt under kørsel. Rådet for større færdselssikkerhed anbefaler at barnet placeres i en skråstol men siger også at det er i orden at bruge en en boxette med en Y-sele, barnet indtil det vejer 10 kg. Boxetten skal fastspændes i bilens 3- punktssele. Vær opmærksom på forholdsregler omkring air-bags i bilen. Du kan læse mere i pjecen Børn i Bilen fra Rådet for større Færdselssikkerhed. Hvornår må vores barn komme ud i barnevogn? Vi foreslår: At jeres barn kan komme ud og køre tur i barnevognen omkring udskrivningstidspunktet. I bør starte med korte perioder (ca. 30 min.) afhængigt af vejret. Jeres barn må først stå ude og sove, når det vejer mere end 3 kg. Uden det ekstra fedtlag, som børn født til tiden og højere vægt har, vil barnet bruge sin energi på at holde sig varm og dermed ikke bruge energien til at vokse af. Vær opmærksom på fugt, blæst og frost, som afkøler barnet. Børn har ikke godt af at sove ude i tåge og hård frost (minus 10 grader). Placerer ikke barnevognen i direkte i sollys. 7
8 8 Udskrivelse til hjemmet
9 PÅKLÆDNING m.m. Når I skal klæde jeres barn på, så tænk på, at mængden af tøj skal afpasses efter omgivelsernes temperatur. I kan få fornemmelsen af, om barnet har det tilpas varmt, ved at føle barnet i nakken og på maven. Hænder og fødder kan nogle gange føles kølige, uden at barnet er koldt. Vi foreslår: At tøjet er tætsiddende (ikke stramt) og sammenhængende. Bomuld og uld frem for kunststof. Hue udendørs og vanter, når det er koldt. Hvis barnet er lille og har svært ved at holde varmen kan I lægge et lammeskind i seng og barnevogn. Lammeskind er godt, fordi det tempererer og beroliger. Men vær meget opmærksom på, at barnet kan blive for varmt. Sundhedstyrelsen anbefaler, at man ikke bruger lammeskind indendørs til normal vægtige nyfødte. Hvor varmt skal vi have det indenfor? Vi foreslår: Almindelig rumtemperatur som I er vant til derhjemme. God varme ved bade- og pusleplads. Soverummet må gerne være køligere. Undgå træk og placer vuggen / sengen væk fra ydervægge og vinduer. 9
10 KOST OG VITAMINER Før udskrivelsen har jeres barn lært at spise ved brystet eller på flaske. Barnet trives når: Vægten øges tilfredsstillende Hudfarven er normal, ikke grå eller bleg Det er vågen og opmærksom flere gange dagligt Det er glad for og interesseret i at spise hver 2. til 3. time 8-12 gange i døgnet Afføringen er normal (se næste afsnit) Det er veltilpas det meste af tiden, uden at være sløv Hvor tit skal vores barn spise? Modermælk er sammensat sådan, at det dækker barnets behov. Det er vigtig, at barnet både får den første tynde mælk, som slukker tørsten, OG det sidste fede mælk, som mætter barnet. Nogle børn kan nøjes med at spise sig mætte ved et bryst, mens andre må spise ved begge. Når barnet vokser, opstår der dage, hvor barnets behov stiger markant. Barnet vil selv regulere mælkemængden ved at spise hyppigere i denne periode. Jeres barn skal spise lige så ofte, det har lyst. Varigheden af måltider varierer i løbet af dagen fra korte og effektive til mere langtrukne. Barnet får nok at spise, hvis der er 6-8 våde bleer i døgnet, og det ellers er roligt og tilfreds. 10
11 Hvordan ved vi at amningen fortsat fungerer? Mælken drypper fra brysterne ved synet, lyden eller tanken om barnet. Mælken drypper fra det andet bryst under amning. Der er tydelige synkelyde efter barnet har suttet i kortere tid. Vitaminer Til fuldbårne børn anbefales: Til for tidligt fødte børn anbefales: Intet tilskud ACD vitaminer: Et dagligt tilskud på 300 mikrogram A vitamin, 10 mikrogram D vitamin og 35 mg C vitamin fra barnet er en uge til det er 3 måneder Et dagligt tilskud på 10 mikrogram D vitamin fra barnet er 2 uger til det er 1 år (til børn med meget mørk hud til barnet er 2 år). Et dagligt tilskud på 8,8 mg jern dagligt fra barnet er 6 måneder til det er 12 måneder uanset kost. D vitamin: Jern: Et dagligt tilskud på 10 mikrogram D vitamin fra barnet er tre måneder til det er 1 år (til børn med meget mørk hud til barnet er 2 år) Et dagligt tilskud på 8,8 mg jern dagligt fra barnet er 4 uger til det er 12 måneder uanset kost. 11
12 Hvordan med afføring? Brystbørn: Barnet kan have hyppig eller sjælden afføring (op til 10 dage imellem). Blot afføringen er grødet og gul betragtes det som normalt. Afføringen kan blive grønlig i forbindelse med sjældne afføringer eller mavekneb. Flaskebørn: (Børn som får modermælkserstatning) Bør have afføring ca. 1 gang i døgnet. Ved problemer med for fast afføring kan barnet få tilskud af laktulose eller syrnet allomin. Sundhedsplejersken kan være med på råd ved afføringsproblemer. Vores barn har en urolig mave Generelt har specielt for tidligt fødte børn mange presselyde, som ikke nødvendigvis skyldes, at de har svært ved at komme af med afføringen. Det kan hjælpe barnet at lave lidt mave gymnastik. I kan forsigtigt cykle med benene og bøje dem op mod maven og rundt. Du kan forsigtigt massere barnets mave (med blide cirkelbevægelser i urets retning). Undgå at drikke for meget kaffe, te og cola, da koffeinen går i mælken og kan genere barnet. 12
13 HVAD ER BRYSTBETÆNDELSE? Brystbetændelse er ømme knuder med ophobet mælk med evt. rødme og varme af brystet. Oftest kommer der pludseligt indsættende feber/ kulderystelser og almen utilpashed. Sommetider bliver mængden af mælk mindre. Det er vigtigt at fortsætte amningen ved brystbetændelse for at stimulere mælkeproduktionen, men også for at få tømt brystet helt. Derfor skal barnet altid lægges til ved det medtagne bryst først, hvor det sutter kraftigst. Hvis der er knuder og ømhed, så er varme og massage af brysterne en god idé. Et godt langt bad hvor brystet masseres kan gøre underværker. Ved feber (>37,5 grader) og ubehag; kontakt da en læge eller din sundhedsplejerske. Hvordan forebygger jeg brystbetændelse? Vi foreslår: At du mærker brystet igennem for knuder, efter du har ammet. At du bruger tørre ammeindlæg, eventuelt af uld. Varm påklædning fra top til tå - også når du lige går ud med vasketøjet. At du undgår træk. Varme bade. 13
14 14 Udskrivelse til hjemmet
15 UDVIKLING Som forældre er man meget opmærksom på og måske bekymret for sit barns udvikling. Børn, som er født for tidligt og har haft en vanskelig start, kan få en lidt forsinket udvikling i forhold til deres alder. Det vigtigste er, at barnet udvikler sig løbende, og at I fokuserer på det jeres barn kan i stedet for, hvad det ikke formår endnu. Hvordan understøtter/stimulerer vi barnets udvikling? Det er vigtigt kun at stimulere, når barnet er vågent og parat til dette - lær derfor at tolke barnets signaler. Vær opmærksom på, at for tidligt fødte børn ofte ikke kan klare flere stimuli på samme tid, men at barnet ikke vedvarende er lille og skrøbeligt. Eksempler på øvelser som stimulerer barnet: Maveleje, når barnet er vågent og under opsyn. Det styrker nakke- og rygmuskulaturen, så barnet får bedre hovedkontrol. Tæt kropskontakt - evt. gå rundt med barnet. Øjenkontakt, hvor man snakker med sit barn. Babysvømning kan påbegyndes, når barnet vejer 4-5 kg afhængigt af, om barnet kan klare den støj og de stimuli, det vil blive udsat for. Hvis I har erfaret, at jeres barn er let modtageligt for infektioner, bør I vente. Babymassage. Men vær opmærksom på, om dit barn kan lide det - det er ikke alle der kan. Synge og lege med barnet. 15
16 Nogle børn kan bedst lide at ligge med hovedet til den samme side. Det kan resultere i at barnets hoved bliver skævt, og halsens muskler bliver stramme på den ene side. Her er fire gode råd til at undgå dette: 1. Når jeres barn sover, er det en god idé, at sørge for, at det ikke altid ligger med hovedet drejet til samme side. 2. Når I bærer barnet ind mod maven, så vær opmærksom på, at det ikke altid har hovedet vendt til samme side. 3. Når I pusler barnet, så vær opmærksom på, at barnet ikke kun kigger til den ene side. 4. Hvis barnet altid vil kigge til den ene side, så prøv at få barnet til at vende hovedet til den anden side, for eksempel ved at tale til det fra den anden side. 16
17 Hvorfor græder vores barn? Der kan mange grunde til at et barn græder. Det kan være svært at tolke, hvad det er, barnet vil fortælle med gråden. Børn kan bl.a. græde p.g.a. sult, kedsomhed, træthed og utilpashed. Man må prøve sig frem. Nogle børn græder mere end andre - faktisk kan nogle græde sammenlagt et par timer i døgnet, uden at det er unormalt. Brug af skråstol og bære sele Når dit barn sidder i en skråstol, er det meget fastlåst og har ikke så mange muligheder for at bevæge sig. En skråstol skal derfor anvendes med meget omtanke eller så lidt som muligt de første måneder. For at barnet kan sidde i stolen skal det kunne holde hovedet i midterstilling Når barnet er 6-8 uger (efter dets termins dato), kan det begynde at sidde kortvarigt i skråstolen, dvs min. højest 2-3 gange pr. dag. Barnet må aldrig sove i skråstolen. Hvis dit barn har brug for meget nærkontakt, kan du gå rundt med dit barn på maven. Så længe barnet ikke er i stand til at holde hovedet, skal du være opmærksom på at benytte en bæresele/bærepose med meget god hovedstøtte. Dit barn kan godt tåle at sidde længere tid i bæreselen/posen end i skråstolen, da det skifter stilling lige så tit som du gør. 17
18 SYGDOM, INFEKTIONSRISIKO og VACINATIONER Hvordan ser vi, om vores barn er sygt? Det er jer, som kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer vigtige. For eksempel om barnet ændrer adfærd, spiser mindre over en tid, har høj feber, kaster op eller har diarré. Hvis I bliver utrygge ved jeres barn, så kontakt sundhedsplejersken eller egen læge. Brug kun vagtlægen ved akut sygdom. Hvad med smittefaren? Spædbørn skal beskyttes mod unødvendig smitte. Lad ikke Jeres barn komme i kontakt med syge mennesker, hvis der ikke er en god grund. Barnet kan møde syge gæster i Jeres hjem, andre syge mennesker, når I selv er på besøg, eller mennesker i bus eller tog, i forretninger eller i lægens venteværelse. Vær især opmærksom på andre små børn de er ofte småsyge og kan smitte. Det kan ikke altid undgås at barnet kommer i kontakt med syge mennesker. Det kan være I selv eller de større søskende er syge. Så skal I prøve at begrænse smitten. Det gøres med god hygiejne. Ammer du dit barn vil der i løbet af ca. 24 timer dannes antistoffer i modermælken, som beskytter dit barn mod den infektion du har. Småbørn og luftvejsinfektioner Øvre luftvejsinfektioner (forkølelse, halsbetændelse og mellemørebetændelse) er meget almindelige hos småbørn. 18
19 De fleste børn bliver smittet af andre børn i daginstitutionerne da børnesygdommen og luftvejsinfektioner trives hvor mange børn er sammen. Har barnet søskende, der går i daginstitution eller børnehave, er det en god ide at vente med at vise den lille nye frem, indtil det er større og mere robust. Giv i stedet børnehavebarnet billeder med, så kammerater kan se lillesøster/bror. God hygiejne Hold afstand. Kun få infektioner smitter over en afstand på mere end en meter, med mindre man hoster eller nyser. Vask hænder. De fleste almindelige infektioner smitter ved berøring. Spyt og snot med virus sidder på hænderne og kan overføres til barnets ansigt og mund. Ting der kan overføre smitte vaskes med vand og eventuelt med sæbe. Det begrænser smitten meget. Når tingene har været tørre nogle timer er al smitterisiko borte. 19
20 Noget om kysse og kramme Fysisk kontakt med et spædbarn er en kilde til stor glæde for barnet og den voksne og for større søskende. Spædbørn trives ved at være med i dagligdagen. Jeres opgave er at finde den gode balance mellem sikkerheden og glæden. Hvad med vaccinationer? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dit barn begynder børneaccinationerne lige som alle andre børn, når det er 3 mdr. gammelt - uanset hvor tidligt barnet er født, og hvor meget det vejer. Vaccinationerne aftales med din egen læge. 20
21 Hvad gør vi, hvis barnet ikke trækker vejret? Det er normalt for et spædbarn at trække vejret uregelmæssigt og med pauser i op til 20 sekunder. Hvis dit barn holder en længere pause eller hvis dit barn bliver blåt kræver det en hurtig indgriben. Hvis dit barn ikke trækker vejret eller bliver blåt skal du: A Stimulere barnet Løft dit barn op og stimuler barnet ved at gnide langs rygraden eller brystbenet Dette er oftest nok til at få dit barn til at trække vejret igen. Når barnet starter sin vejrtrækning igen vil det først være med overfladiske og så dybe normale åndedrag. Herefter vil barnets farver også vende tilbage til det normale. Hvis dit barn ikke reagerer på stimulation, skal du: B Ringe efter ambulance TELEFON 112 og tilkald hjælp C Sikre frie luftveje Vend barnet om på maven Løft med din ene hånd barnets overkrop så hovedet er nedad Slå let men fast med fingrene mellem skulderbladene for at løsne eventuel slim Rens herefter med en finger barnets mund for slim og eventuelle madrester 21
22 Hvis dit barn stadig ikke trækker vejret, skal du starte D Kunstigt åndedræt Læg barnet på ryggen på et fast underlag (gulvet, bord, kommode eller lignede) Læg barnet så det kigger lige op. Flyt hånden fra nakken og tryk hagen op så læberne er presset tæt sammen. Den anden hånd bliver på panden for at bibeholde hovedets bagoverbøjede stilling. Fyld dine lunger med luft ved at ånde dybt ind, anbring din vidtåbne mund omkring barnets næse og blæs varsomt ind i barnets næse Slip kontakten med barnets næse og ånd igen dybt ind Blæs igen ind i barnets næse Giv cirka indblæsninger i minuttet - det vil sige lidt hurtigere end dit eget åndedræt Under indblæsningen skal du holde øje med, at barnets brystkasse hæver sig. Udåndningen sker automatisk, mens du selv indånder (barnets brystkasse sænker sig) Fortsæt med at give barnet kunstigt åndedræt til Brandvæsnet ankommer eller til dit barn selv begynder at trække vejret og genvinder sin normale farve. 22
23 HVAD MED RYGNING? Hvorfor skal vi undgå at ryge sammen med vores barn? Tobaksrøg er skadelig for børn og deres lunger. De er passive rygere og kan ikke selv sige fra. Små børns luftrør er meget små og tynde. Derfor bliver børnene hurtigere generet af røg end voksne. Den passive røg fra cigaretten indeholder mere tjære og tre gange så megen kulilte som den røg, rygeren selv inhalerer. Børn, udsat for røg, bliver oftere syge med astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse. Børn, der udsættes for røg, har 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme i forhold til børn, der ikke udsættes for røg. Røgen nedsætter lungefunktionen. Slimhinden bliver irriteret, og derved kan virus og bakterier lettere trænge ind i slimhinden. Nikotin overføres via mælken i en koncentration, der er tre gange så høj som hos moderen. Mor bør ikke ryge under og inden amning, da indholdet at nikotin i mælken er størst umiddelbart efter rygning. Neonatalafdelingens råd er: Ingen røg i hjemmet overhovedet. 23
24 Men... Det næstbedste er, at lave realistiske rygeregler i hjemmet. Ryg udenfor. Ryg ved åbent vindue, hvis det skal foregå inde. Ryg aldrig i de rum, hvor dit barn sover / opholder sig. Ryg aldrig i bilen. Fortæl familie og venner, der skal passe dit barn, hvordan du gerne vil have det med røg. HVAD MED VUGGEDØD? Sundhedsstyrelsen har udgivet følgende retningslinjer til forebyggelse af vuggedød: Læg jeres barn på ryggen, når det skal sove Undgå at jeres barn sover i røgfyldte og / eller varme rum Klæd ikke barnet for varmt på 24
25 EFTERFØDSELSREAKTIONER Efterfødselsdepression adskiller sig fra de tudeture som rammer mindst halvdelen af alle mødre indenfor den første uge efter fødslen. Det er normalt for alle mødre til nyfødte børn at være træt, føle sig usikker og afkræftet, være ængstelig og føle en vis grad af skyld. En egentlig efterfødselsdepression er sædvanligvis en kombination af mange symptomer over en længere periode som kan ramme både mor og far. Symptomerne kan være: udmattelse, irritabilitet, gråd, ingen tiltro til egne evner, ingen glæde over at være mor, appetitløshed, manglende selvværd, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, ubeslutsomhed, angst for at gøre sig selv og/eller barnet fortræd, skam over at have alle disse følelser og en overvældende følelse af at være hjælpeløs. Jo før en efterfødselsdepression opdages jo før kan den behandles og eventuel forværring kan undgås. Ret derfor henvendelse til sundhedsplejersken eller egen læge, hvis du kan nikke genkendende til symptomerne ovenfor. Hvis du tror din partner lider af en efterfødselsdepression, er der meget du kan gøre for at hjælpe. Deprimerede personer kan være meget selvkritiske. Forsøg at være positiv og opmuntrende. Ofte er det en hjælp bare at blive lyttet til, snarere end få at løsningsforslag. At føle sig forstået og respekteret for sine følelser er meget værdifuldt og kan bringe jer tættere sammen. Som partner kan du finde det vanskeligt at håndtere situationen og dette er helt normalt. Det kan være et stort pres for den ikke deprimerede partner at holde hverdagen i gang både i hjemmet og på arbejdet, særligt hvis der også er søskende at tage sig af. 25
26 Hvis I får en efterfødselsdepression i familien kan I, ud over støtte og behandling gennem egen læge, søge støtte gennem GAIA-Instituttet ( GAIA-Instituttet er en tværfaglig, selvejende interesseorganisation, der har specialiseret sig i behandling af efterfødselsreaktioner. PSYKOLOGBISTAND Hvis du gerne vil have professionel støtte til at gennemarbejde det, I har været igennem under indlæggelsen eller på grund af den aktuelle situation, vil vi foreslå, at du først henvender dig til din egen læge med henblik på en eventuel henvisning til psykolog. I Danmark giver det offentlige i nogle tilfælde tilskud til psykologbehandling. For eksempel til pårørende til personer ramt af en alvorlig invaliderende sygdom, til pårørende ved dødsfald og til personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år. Du kan ikke automatisk få en henvisning, hvis du har været udsat for en eller flere af de anførte hændelser. Din læge skal skønne, at du befinder dig i en krise, som er udløst af det, du har været udsat for. 26
27 LITTERATURLISTE Hvis I har lyst til at læse yderligere om spædbørn og specielt om for tidligt fødte børn, kan vi henvise til: Bøger om spædbørn og deres forældre Baby Håndbogen af Helle Andersen Spædbørnsmassage - En håndbog af Vibeke Manniche Bogen om amning af Sheila Kitzinger En mor bliver til af Daniel Stern m.fl. Far, mor og barn af T. Berry Brazelton (udgået fra forlaget men kan lånes på biblioteket) Giv dit barn lyst til at lære! Sansning - bevægelse - sprog af Annika Dessau, Helle Aagaard Nielsen og Erna Nørgaard Sunde børn vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år. Udgivet af Sundhedsstyrelsen Velkommen om at møde det nyfødte barn af Inger Hartelius og Lissy Rasmussen 27
28 Bøger om for tidligt fødte børn Född för tidigt af Karin Stjernqvist (Svensk - Udgivet af Natur och Kultur, Sverige i 1999) For tidligt fødte børn - usynlige senfølger af Jonna Jepsen Født for tidligt. En forældrehåndbog af Jonna Jepsen Meget små børn en beretning om for tidligt fødte børn Redigeret af Mette Ziemendorf Ringsted (Kan ikke købes i boghandler længere men kan bestilles på hjemmesiden: Skrøbelig kontakt, For tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne af Kirkebæk, Clausen, Storm og Dyssegaard Sårbar men stærk - en brugsbog om for tidligt fødte børn Af Mødrehjælpen af 1983 og Komiteen for Sundhedsoplysning 28
29 Hjemmesider på internettet Dansk Præmatur Forening Hjemmeside henvendt til alle forældre og pårørende til for tidligt fødte børn, samt til voksne, der er født for tidligt. Forældre og Fødsel Forældre og Fødsel arbejder for, at graviditet, fødsel og de første år efter fødslen bliver både psykisk og fysisk tilfredsstillende for forældre og børn. Foreningen tilbyder gratis og anonym ammerådgivning, både telefonisk og over nettet. GAIA-Instituttet GAIA-Instituttet er en tværfaglig, selvejende interesseorganisation, der har specialiseret sig i behandling af efterfødselsreaktioner. 29
30 Udarbejdet af: en gruppe syggeplejersker på Neonatalklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet på baggrund af en udskrivningspjece udgivet af Børneafdeling B17, Sygehus Viborg. Tegningerne er udført af Eva Drejer Forsidebillede copyright Nete Goldsmidt Revideret juli 2009 af Dorthe Mai, sygeplejerske 30
Udskrivningspjece. Regionshospitalet Viborg. Børneafdeling B, neonatalafsnit B56
Udskrivningspjece Regionshospitalet Viborg Børneafdeling B, neonatalafsnit B56 Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
Udskrivningspjece Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmelivet hjem igen og hvad så? side 4 søskende side 4 må vores barn komme i kontakt med andre?
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mere- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt
til forældre - ved udskrivelsen præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit organisation, hvis primære formål er, at
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereFødt for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk
Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME FAMILIE OG NETVÆRK. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereNyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn
Information Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn Neonatalafdelingen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn... 4 Udvikling...4 Kontakt
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereTil forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet
Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereVærd at vide ved Tidligt hjemmeophold
Til forældre Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold Praktisk information Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Indholdsfortegnelse Side 2 og 3: Temperaturregulering
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereBabysvømning i Horsens svømmeklub
Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereNeonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn
Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Se på mig jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn 1 INDHOLD Se på mig jeg taler til dig! Se på mig jeg taler til dig!...3 Tingene
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereHjælp dit barn til gode sovevaner
Hjælp dit barn til gode sovevaner BØRNS SØVN 0-3 ÅR Barnets søvn har væsentlig indflydelse pa dets sundhed og trivsel samt hele familiens hverdag. At etablere gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i spædbarnsalderen
Læs mereUdskrivelse. af det præmature barn
Udskrivelse af det præmature barn Kære forældre Med denne pjece vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med udskrivelsen fra neonatalafsnittet og til den første tid hjemme med jeres barn. Ernæring
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereBabyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp
Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereVæske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer
Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereGenerel viden om søvn 0 1 år
Generel viden om søvn 0 1 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk Hvordan skaber vi de bedste sove betingelser for vores små børn? Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereVelkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3
Pædiatrisk Afdeling Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Neonatalafdelingen, P3 Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Tlf.nr.: P31 7636
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mere13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).
Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt
Læs mereHverdagen i dit barns dagpleje
2017 Hverdagen i dit barns dagpleje Indhold Hvad er en dagpleje?.......................................................... 3 Dagplejepædagogen..........................................................
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereTil ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger
Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereDagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:
Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som
Læs mereVelkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56
Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereBærevejledning til vikle
Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mere