Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land

2 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Nørre Snede Hvis byrådet ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse. Tillægget indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derudover indeholder tillægget et afsnit om rammer for lokalplanlægningen. Områdets placering i kommunen. Hvis det berørte område i kommunen ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan, opretter tillægget nye rammer. Hvis det berørte område allerede er rammebelagt i kommuneplanen, beskrives de eksisterende rammebestemmelser og de ændrede rammebestemmelser for området. Rammernes afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag. Hvis der er tale om et forslag til tillæg, kan du se, hvornår byrådet har vedtaget forslaget. Og du kan se, hvornår tillægget er i offentlig høring. Hvis der er tale om det endelige tillæg, kan du også læse, hvornår byrådet har vedtaget tillægget endeligt. Planloven bestemmer, at borgene skal kunne tage stilling til et forslag inden endelig vedtagelse. Derfor sendes et kommuneplantillæg i offentlig høring i mindst 8 uger. Der er i perioden mulighed for at komme med ændringsforslag eller indsigelser. Titel Kommuneplantillæg nr. 14 Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land Endelig vedtaget den 07. april 2015 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.:

3 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanlægning Forhold til Ikast-Brande kommuneplan Forhold til anden planlægning Rammer for lokalplanlægningen Miljøvurdering VVM Retsvirkninger Bilag - Ikke teknisk resumé Praktiske oplysninger om planprocessen Se bagsiden 3

4 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan

5 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 14 Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land Redegørelse Formålet med tillæg nr. 14 til Ikast-Brande Kommuneplan er at udlægge et område øst for Brande til et teknisk anlæg til behandling af biogas. Desuden beskriver tillægget de rammebestemmelser, der er fastsat for at anvende arealet. Byrådet ønsker med tillægget at give NGF Nature Energy Månsson A/S mulighed for at opføre et økologisk biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og øvrige biomasser. Anlægget vil blive opført på et areal ved en unavngivet sidevej til Grarupvej. Sidevejen vil herefter blive kaldt Grarupvej Øst. ej mv hol up jstr Ågå rdv ej Gr ar up ve j E Områdets placering ved Brande. tj Mid e ysk ej orv Mot Målestok 1:X.XXX ved print i A4 Tillæggets områdeafgrænsning. Luftfoto

6 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Der er blevet vurderet på flere forskellige placeringsmuligheder til biogasanlægget. Ud fra en samlet vurdering er det område, som er omfattet af tillæg nr. 14, vurderet at være bedst egnet. Der er høj husdyrtæthed i nærområdet, mulighed for at pumpe en del af biomassen frem til anlægget, gode afsætningsmuligheder for den producerede biogas til det nærliggende naturgasnet samt gode transportmuligheder til og fra anlægget ift. til det overordnede vejnet. I kommuneplanen er planområdet ikke udpeget til at kunne blive anvendt til et biogasanlæg, og derfor er der heller ikke fastlagt rammebestemmelser i kommuneplanen for området. Tillæg nr. 14 skal derfor ændre det eksisterende plangrundlag, så det bliver muligt at opføre et biogasanlæg. Omtrent 700 m nordvest for planområdet er der i kommuneplanen udpeget et område til lokalisering af biogasanlæg. Området, som ligger mellem Grarupvej og Ejstrupholmvej, er endnu ikke rammelagt og bliver taget ud af kommuneplanen med vedtagelsen af tillæg nr. 14. Der vil ikke længere være behov for området, når der bliver udlagt et nyt rammeområde til biogasanlæg med tillæg nr. 14. Tidligere planlægning for biogasanlægget Den 17. december 2013 offentliggjorde Ikast-Brande Byråd et forslag til kommuneplantillæg nr. 1 - for det samme biogasanlæg, som er omfattet af tillæg nr. 14. I forslaget til tillæg nr. 1 var der udlagt et rammeområde til biogasanlægget ca. 800 m nordvest for den placering, der er vist i dette forslag til tillæg nr. 14. I høringsperioden for forslaget til tillæg nr. 1, der løb frem til den 11. februar 2014, modtog Ikast-Brande Kommune en række bemærkninger og indsigelser til rammeområdets placering. På den baggrund vurderede byrådet, at man ikke ønskede at vedtage kommuneplantillæg nr. 1. I stedet ville man starte en ny planlægning op for biogasanlægget - med en alternativ placering i lokalområdet. Planområdet Det planområde, der er omfattet af kommuneplantillæg nr. 14, omfatter en del af matr. nr. 2f Arvad, Brande og ligger øst for Brande by og øst for Midtjyske Motorvej. Planområdet ligger i landzone, er pålagt landbrugspligt og har et samlet areal på 6,7 ha. Planområdet afgrænses mod syd af Goldbæk (Galtkær Bæk) og mod nord af en sidevej til Grarupvej. Mod øst afgrænses området af levende hegn ud mod landbrugsarealer og mod vest af fredsskov. Planområdet dyrkes p.t. som landbrugsareal. Omgivelserne er præget af landbrugsejendomme, herunder en stor minkfarm, som ligger vest for planområdet. Den nærmeste bolig i forhold til planområdet ligger umiddelbart nordøst for 6

7 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan planområdet på adressen Grarupvej 1. På Grarupvej 15, syd for Galtkær Bæk og sydvest for planområdet, ligger et større frilandsgartneri. 500 meter vest for lokalplanområdet ligger en større minkfarm. Der vil blive adgang til planområdet fra Grarupvej. Terrænet i planområdet er relativt fladt med et svagt fald mod syd mod vandløbet Goldbæk (Galtkær Bæk). Terrænet falder kraftigst uden for planområdet. Ca. 900 meter nord for planområdet løber Skjern Å gennem Mes Sø og Elværk Sø. Området omkring Skjern Å er udpeget som bevaringsværdigt landskab og anvendes rekreativt. Den nærmeste samlede boligbebyggelse er et boligområde sydøst for Brande Plantage, der ligger ca meter sydvest for planområdet. Biogasanlægget Biogasanlægget skal årligt behandle ca tons biomasse, som hovedsageligt består af husdyrgødning fra bl.a. kvæg, svin, mink, høns og i mindre grad af vegetabilsk affald fra Månssons grønsagsproduktion og kløvergræs. Leverandørerne er alle lokalt placeret. Ved afgasning af biomassen produceres der årligt ca. 8,3 millioner m 3 biogas. Den producerede gas vil løbende blive opgraderet til naturgas og tilført naturgasnettet på naturgasstationen/ koblingsstationen, der ligger ca meter vest for anlægget i den nærliggende Brande Plantage. Den forventede årlige produktion af bionaturgas vil have et omfang svarende til opvarmning af ca parcelhuse. Restproduktet fra gasproduktionen skal anvendes som gødning på Månssons økologiske frilandsgartneri. Afgasning og opvarmning af husdyrgødningen sikrer en højere grad af hygiejne i forhold til de økologiske afgrøder. Foroffentlighed Der har været afholdt en offentlig forhøring med det formål at få ideer og forslag til den videre planlægning. Høringsperioden løb fra den 08. oktober til den 27. oktober Ikast-Brande Kommune modtog 8 høringssvar i løbet af høringsperioden. I fire høringssvar var der ønsker til en anden placering, især for at komme længere væk fra Brande og Skjern Å. Biogasanlægget er et gårdanlæg, hvor levering af biomassen er knyttet op på lokale leverandører. Aftagelse af den afgassede gylle er ligeledes baseret på lokale lodsejere. Anlægget er også afhængig af nærheden til naturgasstationen, der skal aftage biogassen. Hvis biogasanlægget skulle flyttes længere væk fra Månsson A/S som er hovedleverandør/aftager, vil anlægget ikke være en reel løsning for bygherren. Der er således ikke andre, 7

8 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan rimelige alternativer til planlægningen. Der er efterfølgende foretaget en høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Høringssvarene fra begge høringsrunder er inddraget i planlægningen for biogasanlægget, så der er taget størst mulig hensyn til naboer og omgivelser. Mange miljøforhold er desuden behandlet i forbindelse med miljøvurderingen og VVM-redegørelsen. Lokalplanlægning Parallelt med forslag til kommuneplantillæg nr. 14 bliver der fremlagt et forslag til lokalplan nr. 324, hvor der er gjort nærmere rede for placering og udformning af biogasanlægget. Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til Ikast-Brande Kommuneplan er sendt i offentlig høring sideløbende med forslag til lokalplan nr Forhold til Ikast-Brande kommuneplan Arealer til lokalisering af biogasanlæg I Ikast-Brande Kommuneplan er der udarbejdet retningslinjer til lokalisering af biogasanlæg. Der er udpeget geografiske områder til biogasanlæg, men områderne er ikke afgrænset præcist, der er kun tale om en omtrentlig lokaliseringsmulighed. Og områderne er heller ikke rammelagt i kommuneplanen. Planområdet ved Grarupvej Øst er ikke udpeget i kommuneplanen som et område, hvor der er mulighed for at etablere et biogasanlæg. Planområdet ligger ca. 700 m sydøst for det nærmeste, udpegede område til lokalisering af biogasanlæg. I kommuneplanen er der således heller ikke fastlagt rammebestemmelser for planområdet ved Grarupvej Øst. Da det ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen at etablere et biogasanlæg i området, ændrer dette tillæg den gældende planlægning. Tillæg nr. 14 til kommuneplanen fastlægger således rammebestemmelser og retningslinjer for området ved Graruvej Øst, hvor biogasanlægget ønskes etableret. Det indebærer, at det område mellem Ejstrupholmvej og Grarupvej, der i kommuneplanen er udpeget til lokalisering af biogasanlæg, bliver taget ud af kommuneplanen med vedtagelsen af dette tillæg. 8

9 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Arealer til lokalisering af biogasanlæg Planområdet Planområdet ligger ca. 700 m fra kommuneplanens nærmeste udpegede areal til lokalisering af biogasanlæg. Retningslinjer for biogasanlægget Biogasanlægget er et gårdanlæg, men på grund af anlæggets omfang vurderer Ikast-Brande Kommune, at anlægget skal følge de generelle retningslinjer for fælles biogasanlæg, som er fastlagt i kommuneplanen. Retningslinjer for fælles biogasanlæg: 1. I de områder der er udpeget til placering af fælles biogasanlæg, kan der efter en konkret vurdering, etableres fælles biogasanlæg. 2. Ikast Brande Kommune lægger ved ansøgning vægt på følgende hovedhensyn ved placeringen: Gode vej- og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for miljø og naboer Teknisk tiltag for at nedbringe lugt og støj generne til et minimum Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses, Hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse grundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder m.v.), og hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger, m. m. 3. Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om der kan gives tilladelse til opførelse af et fælles biogasanlæg indenfor de udpegede områder. 9

10 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Andre jordbrugsinteresser Arealet ved Grarupvej Øst er i kommuneplanen også udpeget som særlig værdifuld landbrugsareal samt areal til udvikling af eksisterende husdyrbrug til store husdyrbrug. For begge udpegninger gælder, jf. retningslinjerne i kommuneplanen, at områdernes anvendelse til andet end landbrug skal begrænses til et minimum. Nærheden til større plante- og husdyrbrug er dog det primære lokaliseringshensyn for biogasanlæg, hvilket er i overenstemmelse med planområdets placering. Eksisterende rammeområder i nærheden Vest for planområdet er der i kommuneplanen udlagt erhvervsområder til tungere industri (rammeområde nr. 13.E3.5, 13.E3.6 og 13.E3.7) - se kortet nederst på siden. Områderne er endnu ikke lokalplanlagte og derfor ikke udnyttet endnu. Nyt rammeområde til biogasanlægget Med tillæg nr. 14 bliver der oprettet et nyt rammeområde, som får nr. 25.T1.5. Bestemmelserne for rammeområdet fremgår af 13.E3.6 Ejstrupholmvej 13.E E3.5 Målestok 1:X.XXX ved print i A4 13.E3.7 Grarupvej Planområdet 25.T B1.20 Eksisterende kommuneplanrammer i nærområdet. 13.E Meter 10

11 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan side 21. Den præcise afgrænsning af rammeområdet fremgår af kortet på side 23. Grundvand Planområdet ligger i udkanten af indvindingsoplandet til Brande Vandværk, men uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI), hygiejnezone til vandværksboringer og indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). I kommuneplantillægget omfatter redegørelsen for grundvandet de lokale forhold. Der er lavet en supplerende redegørelse, som redegør for grundvandsinteresserne i den samlede kommune. Den supplerende redegørelse er et bilag til kommuneplantillægget. Retningslinjer for Grundvand og drikkevandsinteresser På næste side kan man se det kort, der er knyttet til retningslinjerne for Grundvand og drikkevandsinteresser i Ikast-Brande Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget i november Kommuneplanens relevante retningslinjer for Grundvand og drikkevandsinteresser: 1. I de udpegede områder må arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandplaner. 2. I de udpegede områder - og særligt i hygiejnezonen samt de grundvandsdannende oplande - skal kommunen sikre, at der bliver taget hensyn til grundvandsbeskyttelse i alle afgørelser. 4. Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevands-kvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 11

12 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Signaturforklaring Indvindingsoplande OSD Planområdet 12

13 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Grundvandskortlægning Biogasanlæg er på Miljøstyrelsens opmærksomhedsliste over Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, i den statslige udmelding (Bilag 1 til: Statslig udmelding, oktober 2012). Biogasanlæg kan være grundvandstruende, fordi der kan være oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Kommunen skal derfor vurdere, hvorvidt det konkrete biogasanlæg må placeres i indvindingsoplandet. Der er ikke lavet en statslig grundvandskortlægning for denne del af kommunen. Ikast-Brande Kommune har i stedet vurderet anlægget ud fra det foreliggende datagrundlag, som er mest opdateret, dvs. kommuneplanen og tidligere Ringkjøbing Amts rapport: Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. Planområdet for biogasanlægget ligger i den nordøstlige del af Brande Generelle Indsatsområde. I følge rapporten er de øverste ca meter af undergrunden præget af aflejringer fra istiderne (Kvartær-tid). Under istidsaflejringerne findes aflejringer fra den miocæne periode i Tertiærtiden med skiftevis aflejringer af ler eller sand. De sandede aflejringer udgør dybe grundvandsmagasiner bestående af kvartssand og glimmersand. Brande Vandværk indvinder hovedsageligt drikkevand fra de tertiære grundvandsmagasiner. Der er to primærmagasiner af tertiær alder i området, hvoraf det såkaldte Bastrup Sand er det øverste og ligger mellem meter under terræn med en tykkelse på meter. Bastrup sand er et regionalt, stort grundvandsmagasin. Under Bastrup Sand ligger et nyt lag glimmerler og silt med en tykkelse på meter, og herunder findes et nyt grundvandsmagasin, kaldet Billund Sand. Billund sandet findes fra omkring 80 meter under terræn, og kan have en tykkelse på op mod 80 meter. Brande vandværksboringer Brande Vandværk og Petersborg Vandværk - indvinder vand fra Billund Sand. Lerlag, der er meter tykke, udgør dæklag for grundvandsmagasinerne i Bastrup- og Billund-sandet. Sidstnævnte er således godt beskyttet mod påvirkninger fra overfladen. Skitsen viser det geologiske profil fra Brande til Sdr. Felding. Skitsen er hentet fra Ringkjøbing Amts rapport: Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. 13

14 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan I 2005 udarbejdede Ringkjøbing Amt i samarbejde med tidligere Brande Kommune og lokale vandværker og foreninger Indsatsplan Brande. Indsatsplanen omhandler alle kildepladserne i den tidligere Brande kommune. Planen har fokus på de sårbare områder, hvor en ekstra indsats er nødvendig. Ifølge Indsatsplan Brande er der ikke udlagt sårbart område i planområdet eller dets nærområde, og dermed ikke udfærdiget særlig indsatsplan for området. Se kortet over sårbare områder herunder. Vest for Brande ligger der et sårbart drikkevandsmagasin. Planområdet ligger øst for Brande, her er ikke udlagt sårbart område. Kortet er hentet fra Indsatsplan Brande. I Statens vandplaner er grundvandsforekomsternes tilstand, overordnet for oplandsområdet, vurderet til ringe, både kvantitativt og kemisk. Kriterierne for vurderingerne fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Statens vandplaner fastsætter ingen indsatser for grundvand i første vandplanperiode. Der er ikke krav om miljømål for grundvand. Biogasanlægget bliver placeret i den nordøstlige del af Brande Vandværks indvindingsopland øst for Brande. Ingen andre vandværker henter deres drikkevand her. På næste side er der et kort, der viser Brande Vandværks indvindingsopland øst for Brande. 14

15 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Brande Vandværks indvindingsopland ligger øst for Brande og omfatter planområdet. Kortet er fra Ringkjøbing Amts rapport: Gebyrfinansieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. Vurdering af anlæggets påvirkning på grundvandet Ikast-Brande Kommune vurderer, at der ikke er optimale, alternative beliggenheder til biogasanlægget uden for indvindingsoplandet. Den placering, der er anvist i tillægget, er afvejet både i forhold til grundvandsbeskyttelse og andre planmæssige hensyn herunder landskabs- og naturinteresser, trafikale forhold, nabohensyn og biomassegrundlaget for biogasanlægget. Det er vurderet, at biogasanlægget som udgangspunkt ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal, der regelmæssigt bliver tilført gylle. Der vil både i anlægs- og driftsfasen blive stillet krav om at sikre grundvandsbeskyttelsen. Det er planen, at biogasanlægget skal være vandforsynet fra Brande Vandværk. Det årlige vandforbrug forventes at være på et forholdsvis lavt niveau, da der ikke bliver brugt procesvand i produktionen. Der bliver brugt vand til rengøring og mandskabsfaciliteter. Det er vurderet, at anvendelsen af arealet til biogasanlæg ikke vil påvirke grundvandsforekomsterne væsentligt i forhold til målopfyldelse om god kemisk og kvantitativ tilstand, jf. forslag til vandplanen. Sikring af grundvandsbeskyttelsen Anlægsfasen: I forbindelse med, at der gives tilladelse til anlægsarbejdet vil Ikast-Brande Kommune stille vilkår til arbejdets udførelse, herunder vilkår til miljømæssigt forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer på veldefinerede og egnede områder, herunder eventuelle tanknings-anlæg, som anvendes i anlægsfasen. Derudover kan der stilles krav om en beredskabsplan, der beskriver indsats ved eventuelle uheld i 15

16 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan anlægsfasen, herunder håndtering af spildevand. Håndtering af spildevand fra mandskabsfaciliteter i forbindelse med anlægsarbejder vil følge gældende regler. Driftsfasen: Der er skærpet opmærksomhed på indarbejdelse af relevante vilkår, i forbindelse med udarbejdelse af Miljøgodkendelse til biogasanlægget, herunder indretning, håndtering samt sikring og overvågning af stoffer, produkter og materialer, som kan forurene grundvandet samt indarbejdelse af punkter i en beredskabsplan, så en hurtig og målrettet indsats også er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Derudover tages der i forbindelse med den endelige projektering af nedsivningsanlæg hensyn til terrænhældninger på projektområdet, således at anlægget bliver placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til sikring ved eventuelle uheld og udslip af flydende materiale. Jf. Grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde yder flere mægtige lerlag beskyttelse af grundvandsmagasinerne i Bastrup- og Billund-sandet, hvorfra Brande Vandværk (herunder Petersborg Vandværk) indvinder drikkevand. På den baggrund er det vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke den kemiske tilstand af Brande Vandværks grundvandsmagasin. Da det forventede vandforbrug er forholdsvis lavt, er det endvidere vurderet, at tilkoblingen til Brande Vandværk ikke vil påvirke grundvandsmagasinets (Billund-sand) kvantitative tilstand væsentligt. Da der befæstes et stort udendørs areal, hvor der sker transport og håndtering af forskellige biomasser, kan der ske spild på befæstede arealer spild der kan medføre organisk belastning af det vand, der nedsives fra de befæstede arealer ved regnhændelser. For at afværge en efterfølgende forurening af det terrænnære og lokale grundvand vil der blive etableret et beplantet vådbassin, dimensioneret efter gældende dimensionspraksis, for vandmængden fra de befæstede arealer, således at næringsstoffer fra evt. spild på pladserne omsættes inden tilledning til nedsivningsområdet. Med etablering af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre, at grundvandsdannelsen i området ikke bliver ændret væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Det vurderes, at vilkårene i miljøgodkendelsen sammen med de nævnte tiltagskrav vil være tilstrækkelige til at beskytte drikkevandsinteresserne i området mod væsentlig forurening fra anlægget. 16

17 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Vandplanernes retningslinje 40 og 41 Statens interesser i planlægning i forhold til rent drikkevand/ grundvand varetages i overensstemmelse med planlægningsprincipperne i Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande samt Bilag 1 hertil, udgivet oktober Retningslinjerne danner grundlaget for planlægning og anvendelse af arealer inden for OSD og indvindingsoplande. Vandplanernes retningslinje 40 siger: Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Retningslinje 41 siger: Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der er i rammebestemmelserne for kommuneplantillægget indarbejdet tekniske tiltag omkring håndtering af olie, kemikalier, organiske opløsningsmidler og andre mobile forureningskomponenter samt krav om fast belægning ved veje og parkeringspladser. Natura 2000 De nærmest beliggende Natura 2000-områder er: EF-habitatområde nr. 64: Harrild Hede, Ulvemosen og hede i Nørlund ca. 5 km nord for planområdet. EF-habitatområde nr. 63: Mose ved Kartoft Å ca. 9 km sydvest for området. Det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34: Skovområde syd for Silkeborg ligger ca. 15 km nordøst for planområdet. 17

18 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan På grund af afstanden er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil påvirke naturtyper, planter og dyr, der indgår i udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områder. Lavbundsareal En del af planområdet er i kommuneplanen udlagt som lavbundsareal. I henhold til retningslinjen herfor skal lavbundsarealer så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre genskabelsen af det naturlige vandstandsniveau eller styrkelsen af det vilde dyre- og planteliv. Nye anlæg, der nødvendigvis må placeres på lavbundsarealer skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand. Naturområde Goldbæk/Galtkær Bæk, der afgrænser planområdet mod syd, er i kommuneplanen udpeget som naturområde og spredningsvej for dyr og planter, bækken skal jf. retningslinjerne herfor beskyttes maksimalt. Bækken er ikke omfattet af åbeskyttelseslinje. Naturgasledning Sydvest for planområdet løber en Naturgas-hovedledning, og vest for området ligger der en naturgasstation, desuden er der en koblingsstation i Brande Plantage umiddelbart syd for Ejstrupholmvej. Naturgassen bliver ledt i rør fra biogasanlægget til koblingsstationen. Der må ikke etableres bygninger til ophold for mennesker nærmere end 90 meter fra naturgasledningen. Man må heller ikke etablere områder til udendørsophold for virksomhedens ansatte indenfor en afstand af 90 meter fra naturgasledningen. Før et projekt iværksættes inden for 200 m fra gasledningens tracé, skal der fremsendes tegninger og andet relevant materiale til Energinet.dk. Anlægget må ikke igangsættes, før Energinet har fastsat vilkår, og der foreligger en godkendelse af projektet. Da der er ca. 400 m fra planområdet til naturgasledningen, er det vurderet, at der ikke skal tages særlige hensyn til ledningen i planlægningen. Højspændingsledning Ca. 190 m øst for planområdet løber 400 kw højspændingsledningen Kassø-Tjele. 18

19 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Planområde Signaturforklaring Værdifuldt landskab Uforstyrret landskab Spredningsveje, dyr/planter Naturområder M/R station Planområdets beliggenhed i forhold til værdifulde landskaber og naturværdier. Planområde Planområdets beliggenhed i forhold til højspændingsledning, hovednaturgasledningen og M/R station ved Ejstrupholmvej. Signaturforklaring Naturgasledning, 50 m zone Naturgasledning Elledning, 150 kv Elledning, 400 kv 19

20 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Forhold til anden planlægning Grøn Vækst-aftalen Etableringen af biogasanlægget ved Grarupvej ligger i fin tråd med Grøn Vækst-aftalen fra 2009, der har et mål om, at op til 50 procent af gyllen i Danmark, skal bruges til grøn energi - og dermed biogas - inden år Den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland 2012 omfatter overordnede visioner på energi- og miljøområdet. Konkret for biogasanlæg fremgår det, at potentialet for anvendelse af biomasseressourcerne skal analyseres under hensyn til bæredygtighed. Råstofplan 2012 I Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er der ikke udlagt råstofgraveområder eller råstofinteresseområder inden for eller umiddelbart i nærheden af planområdet. Spildevandsplan Planområdet, der ligger i det åbne land, er ikke omfattet af eksisterende eller planlagte kloakoplande i Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan Afledning af spildevand fra biogasanlægget vil ske til godkendt septiktank med nedsivningsanlæg, og anlægget bliver tilmeldt den kommunale tømningsordning. Der er i Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan indført et generelt princip om, at regnvand skal håndteres lokalt for at reducere påvirkningen af vandløb, søer og fjorde. Overfladevand fra befæstede arealer og tagflader nedsives i planområdet efter kommunens gældende retningslinjer på areal udenfor byggefeltet. Miljøgodkendelse Anlægget skal miljøgodkendes af Ikast-Brande Kommune. 20

21 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Ramme for lokalplanlægningen Ramme nr. 25.T1.5 Teknisk anlæg, Grarupvej, Det åbne land Fremtidig anvendelse: Generel anvendelse: Teknisk anlæg Specifik anvendelse: Biogasanlæg Zonestatus: Nuværende: Landzone Fremtidig: Landzone Max. bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 45 %. Max. bygningshøjde: Bebyggelsen må ikke overstige en højde på 15 meter, målt fra det omkringliggende terræn. Max. miljøklasse: 7 Notat om områdets anvendelse: Rammeområdet må kun anvendes til biogasanlæg med de bygningsværker og tankanlæg etc., der er nødvendige for produktion af biogas samt et opgraderingsanlæg til at omdanne biogassen til naturgas. I rammeområdet kan der opsættes antenne- og mobilmaster. Notat om bebyggelsens omfang og udformning: Rådnetanke kan antage en højde på maksimalt 25 meter. Skorstene kan antage en højde på maksimalt 40 meter. Andre tekniske anlæg som f.eks. ventilation, antenne- og mobilmaster er ikke omfattet af bestemmelsen om højdebegrænsning. Notat om opholdsog friarealer: Der skal udlægges areal til udendørs opholds- og friareal for virksomhedens ansatte. Størrelsen på det udendørs opholdsareal skal tilpasses antallet af ansatte, men skal mindst være 25 m 2. 21

22 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Notat miljø: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Notat om infrastruktur: Al form for parkering skal ske på egen grund, hvor der skal etableres minimum 10 parkeringspladser. 22

23 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan N 25.T1.5 Målestok 1:5000 ved print i A Signaturforklaring Meter Afgrænsning af nyt rammeområde Matrikelskel Optaget vej 23

24 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Miljøvurdering Forslaget til planen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. bekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013. Planforslaget er derfor screenet med det resultat, at det skal miljøvurderes i henhold til lovens 3 stk. 1. Biogasanlæg er omfattet af listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven: Anlæg til bortskaffelse af affald. Biogasanlægget vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er foretaget en samlet miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplanforslag nr. 324, jf. 3, stk. 2 og 7 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er indarbejdet i en miljørapport, der også omfatter en VVM redegørelse. Oplysninger om screeningen samt klagevejledning blev offentliggjort, sammen med offentliggørelsen af forslaget til tillæg nr. 14. VVM Fællesbiogasanlæg, der behandler minimum 200 tons husdyrgødning pr. dag er VVM-pligtige, jf. lovforslag L og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMK ) af 12. september Biogasanlægget er således underlagt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, (BEK nr 1184 af 06/11/2014 ). Biogasanlægget er omfattet af listepunkt 12b på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Der foreligger ikke en detailprojektering af anlægget. Bekendtgørelsen fastsætter, at der ved planlægning for biogasanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (VVM). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering og VVM-redegørelse i en samlet miljørapport: VVM-redegørelse og miljørapport, NGF Nature Energy, Månsson A/S. Miljørapporten foreligger som et selvstændigt dokument, der er offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg nr. 14. Scopingdokumentet er indeholdt i miljørapporten. Et ikke-teknisk resume af miljørapporten er vedhæftet dette forslag til tillæg som bilag. Den samlede miljørapport kan ses på Ikast-Brande kommunes hjemmeside: 24

25 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan De miljøforhold, som i henhold til scopingen vil blive undersøgt og vurderet nærmere omfatter følgende: Sammenhæng med Ikast-Brande Kommuneplan Sammenhæng med øvrig lovgivning Trafik-, støj- og lugtpåvirkninger Påvirkning af naturområder og spredningsveje for dyr og planter Påvirkning af vandløb Landskaber og kulturmiljøer Retsvirkninger Tillæg nr. 14 til Ikast-Brande Kommuneplan offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) Planlovens 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dvs. annonceret i avisen. Bestemmelsen i 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen. Bestemmelsen i 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. 25

26 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan BILAG Ikke -teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport, NGF Nature Energy, Månsson A/S 26

27 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Ikke-teknisk resumé Indledning NGF Nature Energy Månsson A/S har ansøgt om at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg ved Grarupvej øst for Brande. Projektet er grundet biogasanlæggets kapacitet omfattet af obligatorisk VVM-pligt i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Ikast-Brande Kommune har derudover vurderet, at plangrundlaget, henholdsvis forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan skal miljøvurderes i henhold til Miljøvurderingsloven, under hvilken biogasanlæg er opført på bilag 4. Miljørapporten opfylder kravene for både VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Hensynet til omgivelserne inddrages i udformningen af såvel plangrundlag som projektet gennem miljørapportens redegørelse og vurdering af mulige miljøpåvirkninger. Der er i den forbindelse udarbejdet en scoping, som fremhæver de miljøforhold, der skal vægtes højest, herunder bl.a. trafik, støj, luftforurening og klima, landskabsforhold, natur- plante- og dyreliv samt overfladevand. Dette resumé samler de overordnede konklusioner fra den kombinerede VVM-redegørelse og miljøvurdering (miljørapport), der er udarbejdet sideløbende med udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan for projektområdet. Idet det endelige anlægsdesign først vælges efter, at der er afholdt licitation, rummer forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan og nærværende kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport redegørelse for og vurdering af et principanlæg, som er repræsentativt for et biogasanlæg af denne type og størrelse. Projektbeskrivelse NGF Nature Energy Månsson A/S ønsker at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg i tilknytning til gartneriet Månsson A/S, som producerer økologisk frugt og grønt samt fjerkræ. Formålet med biogasanlægget er at nyttiggøre affalds- og restprodukter fra husdyr- og plantebrug til energiproduktion og samtidig opnå en mere homogen og lettere optagelig biomasse til udbringning på dyrkede arealer. Da der foreligger en statslig politisk målsætning om at øge andelen af biogasanlæg og den afgassede andel husdyrgødning, er det en kommunal opgave at skabe plangrundlaget for etablering af biogasanlæg de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. NGF Nature Energy Månsson anlægget forventes at producere ca. 8,3 mio. Nm3 biogas om året ved at afgasse op til ton biomasse bestående af primært kvæg- og svinegylle. Biogasanlægget etableres på en del af matrikel nr. 2f Arvad, Brande, der ligger syd for Ågårdvej øst for Brande. Projektområdets samlede areal udgør ca. 7 ha, som hidtil har været anvendt 27

28 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan som landbrugsjord. Hertil skal tillægges et vejudlæg på ca. 15x800 m inklusiv vejgrøft, såfremt Vejalternativ 1 realiseres med etablering af en ny vej fra Ågårdvej. Lokalisering af anlægget er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen samt den overordnede planlægning for lokalisering af gårdbiogasanlæg i Ikast-Brande Kommune. Der er til Ikast-Brande Kommuneplan udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som overfører området til tekniske anlæg i det åbne land og fastsætter rammerne for lokalplanen. I henhold til kommuneplanen er projektområdet desuden omfattet af retningslinjerne Indvindingsoplande til I/S Brande Vandværk Særligt værdifulde landbrugsområder Arealer til udvikling af eksisterende, store husdyrbrug Lavbundsarealer Bestemmelserne i udkast til lokalplan sikrer de overordnede rammer for projektet. Herudover vil en række vilkår i henholdsvis anlægstilladelse samt miljøgodkendelse sikre, at forudsætningerne, som redegørelsen bygger på, fastholdes ved projektets realisering. I lokalplanen fastsætter byggefeltet, hvor biogasanlægget må placeres i forhold til eksisterende og fremtidige veje samt det beskyttede vandløb Goldbæk/Galtkær Grøft og der stilles krav om, at der etableres en vold, som kan tilbageholde eventuelle udslip af biomasse i tilfælde af uheld. Lokalplanens bestemmelser omfatter herudover bl.a. krav til den maksimale bygningshøjde og beplantning. Landskabsmæssige hensyn gennemføres ved krav om, at eksisterende læhegn bevares. Dermed er der i lokalplanlægningen draget omsorg for de statslige samt de kommunale interesser i arealanvendelsen og dette i forhold til såvel lokale forhold samt nabohensyn. Bidrag fra borgere i idéfasen samt høringssvar fra berørte myndigheder er behandlet i miljørapporten og inddraget i det videre planlægningsforløb. Der er gennem arbejdet med lokalplanudkast, miljøvurdering og VVM-redegørelse foretaget projekttilpasninger således, at krav til støj, lugt og andre emissioner er dokumenteret overholdt. Lokalplanens bestemmelser samt vilkår for anlægsarbejde samt i miljøgodkendelse og eventuel VVM-tilladelse vil desuden sikre, at forudsætningerne for vurderingerne fastholdes ved anlæggets realisering. Undersøgte alternativer I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om to alternative placering af biogasanlægget med beliggenhed på 28

29 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande og med beliggenhed på matr. nr. 1k Arvad, Brande. Med den nuværende ansøgte placering, på del af matrikel 2f, Arvad Brande, ligger biogasanlægget i umiddelbar nærhed af Månsson A/S som skal levere en stor del af biomassen fra gartneri og hønseri. Anlægget vil med denne placering ligge i nærheden flere større husdyrbrug som er mulige leverandører. Samtidig er projektområdet beliggende Særligt værdifuldt landbrugsområde og inden for udpegning til Arealer til udvikling af eksisterende, store husdyrbrug. I idéfasen er der ikke indkommet forslag om yderligere alternative placeringer af anlægget ud over de allerede behandlede. På baggrund af idéfasen indgår der i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen 4 alternative adgangsveje. Vejalternativ 1 er en ny vej, hvorfor der for denne vejadgang er vurderet ift. relevante udpegninger i området. De øvrige vejalternativer er eksisterende veje og disse adgangsveje er beskrevet ift. de eksisterende forhold. 0-alternativet er den situation, hvor NGF Nature Energy Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg. Dette kan resultere i, at der enten ikke opføres et biogasanlæg på området eller, at der opføres et andet biogasanlæg enten på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad Brande (Alternativ 1) eller på matrikel nr. 1k Arvad Brande (Alternativ 2). Dette med baggrund i, at området er indeholdt i et udpeget område for placering af (fælles) biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan. Anlægsbeskrivelse Der er for anlægs- og driftsfase redegjort for et principielt anlægsdesign, som er repræsentativt for et biogasanlæg af den anmeldte type med den pågældende kapacitet. De primære byggematerialer omfatter beton og stål, og der opnås jordbalance ved at benytte overskudsjord fra anlægsarbejdet til etablering af jordvolde rundt om bygningsmassen, som efterfølgende tilsås med græs. De primære køreveje etableres med asfaltbelægning, mens interne transportveje etableres med grusbelægning. Parkeringsareal til personbiler etableres med betonsten. Bygningsmassen består overordnet af 3 procestanke på en højde op til 25 meter samt en læsse-/lossehal på op til 15 meter i højden. Der etableres også en administrationsbygning. På grunden etableres desuden en række for- og lagertanke til opbevaring af flydende biomasse, som pumpes direkte fra lastbilerne. Lastbilerne tilhører NGF Nature Energy Månsson A/S, og pumpning foregår indendørs for lukkede porte. Faste biomasser opbevares i modtagehallen eller i et udendørs planlager. Anlægsfasen forventes at løbe over 9 måneder og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder. Ud over proces- og lagertanke omfatter bygningsmassen bl.a. også et kedelanlæg til produktion af procesog bygningsvarme. Herudover produceres der også varme ved 29

30 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan hjælp af genindvinding fra biogasprocessen. Der er skorstene fra hhv. luftfilter og kedelanlæg. Emissioner fra anlægget omfatter ammoniak, svovl, kulilte og kvælstofoxider. Luftfilterets kapacitet samt skorstenshøjder er dimensioneret på baggrund af beregninger, som dokumenterer at krav til lugt og andre emissioner kan overholdes. Når anlægget er idriftsat, vil der blive transporteret biomasser til og fra anlægget i dagtimerne på hverdage. Anlægget er dimensioneret til at modtage og behandle op til ton biomasse om året med en periodevis maksimal belastning på 500 ton i døgnet. Anlægget behandler primært kvæg- og svinegylle efterfulgt af dybstrøelse og fjerkrægødning. Herudover behandles bl.a. kartoffelpulp og -stivelse samt kløvergræsensilage og grønsagsrester (f.eks. løgskaller). Der forventes en årlig produktion af biogas på 8,3 mio. Nm3, som opgraderes til NGF Nature Energy og fra en modtagestation tilføres naturgasnettet via en gasledning fra projektområdet til en M/R station beliggende på Ejstrupholmvej umiddelbart øst for Brande by. HMN Naturgas etablerer modtagestation samt gasledning, mens det er NGF Nature Energy Månsson A/S, der forestår opgradering af biogassen. Den afgassede biomasse køres tilbage til leverandøren, hvorefter den udbringes på landbrugsjorde som gødning efter almindelig praksis. Idet NGF Nature Energy Månsson A/S er et økologisk biogasanlæg, kan biomassen anvendes på økologiske marker. Ud over byggematerialer, råstoffer og biomasse benyttes vand og rengøringsmidler til mandskabsfaciliteter samt vask af maskiner og materiel. I luftfilteret anvendes en række hjælpestoffer i form af syrer og baser samt desinfektionsmidler. Til maskiner og materiel anvendes desuden dieselolie samt en mindre mængde smøremidler. Vaskevand og eventuelt spild af hjælpestoffer og biomasser ledes til en opsamlingstank og anvendes i biogasprocessen. Regnvand fra tage og rene, befæstede arealer ledes til nedsivningsanlæg med forbassin. Sanitært spildevand ledes til septiktank og derefter til nedsivningsanlæg. Nedsivning af regn- og spildevand kræver særskilt tilladelse hos Ikast-Brande Kommune. Lov- og plangrundlag Projektet er omfattet af obligatorisk VVM-pligt. Herudover har Ikast-Brande Kommune truffet afgørelse om, at der skal foretages miljøvurdering af udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan. Nærværende rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Planlægning af biogasanlæg sker i overensstemmelse med politiske målsætninger og strategier og indgår som et virkemiddel i forhold til at opnå såvel energi- som miljøpolitiske mål. Udpegning af egnede områder til placering af biogasanlæg skal ske 30

31 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan under hensyn til de statslige interesser i arealanvendelsen. I henhold til kommuneplanen kan gårdbiogasanlæg principielt placeres alle steder i landzone, hvor forholdene tillader det. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg til Kommuneplan , som udlægger projektområdet til tekniske anlæg i landzone. Der er i overensstemmelse hermed udarbejdet et forslag til lokalplan for projektområdet, hvorved der opnås overensstemmelse i planlægningen. Idet projektområdet er beliggende inden for indvindingsopland til Brande Vandværk skal Ikast-Brande Kommune administrere efter vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt biogasanlægget må placeres inden for indvindingsoplandet. Omfanget af den supplerende redegørelse for udpegningen af områder egnet til placering af biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan , fastlægges af Ikast-Brande Kommune og fremgår af kommuneplantillægget. Projektområdet er ikke beliggende indenfor eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Ikast-Brande Kommune er internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Idriftsættelse af et biogasanlæg kræver en række myndighedstilladelser, bl.a. en miljøgodkendelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, som fremsætter en række standardvilkår, som skal dokumenteres overholdt ved drift af anlægget. Ikast-Brande Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Herudover skal der ved Fødevarestyrelsen opnås tilladelse iht. biproduktforordningen, idet behandling af animalske biprodukter kan udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden. Udbringning af den afgassede biomasse skal ske iht. reglerne i enten husdyrgødnings- eller slambekendtgørelsen. Støj Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravear-bejde med videre. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlæggelsen af biogasanlægget vurderes at være fuldt sammenligneligt med andre typer anlægsarbejder. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil medføre støjpåvirkninger, der for denne type aktiviteter kan betegnes som usædvanlige. Anlægsaktiviteterne vil påvirke de nærmeste naboer ift. støj og transporter, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Da nabohensyn desuden vil blive inddraget i projekteringsfasen, samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. For driftsfasen er der foretaget en støjberegning, hvor støjkilder 31

32 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan omfatter kørsel til og fra anlægget (lastbiltransporter og personbiler) samt læsning/tipning af biomasse på anlægget. Herudover er omrørere på procestankene i uafbrudt drift og dermed en permanent støjkilde. Støjberegningen viser, at grænseværdierne for støj er overholdt for både dag-, aften- og natteperioden i såvel hverdage som øvrige tidsrum (weekender/helligdage). På baggrund heraf vurderes støj- og vibrationer ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende under forudsætning af, at tunge lastbiltransporter med biomasse til og fra anlægget hovedsageligt foregår inden for almindelig arbejdstid og hovedsageligt på hverdage. Da der er tale om åbent land er der ingen øvrige industrielle støj- og vibrationskilder, som anlægget kan indgå i kumulation med, men støj fra personbiler og lastvogne til og fra biogasanlægget vil indgå kumulativt med øvrig trafik i området. Desuden vil støj fra biogasanlægget indgå i kumulation med gartneri og hønseri Månsson A/S samt den nærliggende minkfarms aktiviteter. Når biogasanlægget har opnået de nødvendige tilladelser, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat støjvilkår på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Støjvilkårene er bindende, og Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Luftforurening og klima Etableringen af biogasanlægget vil både i anlægsfasen og driftsfasen medføre udledninger (emissioner) af stoffer, der kan medføre luftforurening og have effekt på klimaet. De væsentligste udledninger vil være støv, lugt, kvælstofoxider, kulilte og svovl. I anlægsfasen vil der forekomme emissioner af støv fra anlægsarbejdet samt brændstofemissioner fra gravemaskiner og lastbiler. Dette vil især kunne berøre de nærmeste beboelser. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret, og der er derfor ikke tilgængelige opgørelser om jordflytninger, transport mv., der kan bruges i emissionsberegninger under anlægsfasen. I forhold til luftforurening og klimapåvirkning er det vurderet, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige sammenlignet med procesemissioner og brændstofemissioner fra transport i driftsfasen. I driftsfasen vil de væsentligste udledninger være lugt, kvælstofoxider, kulilte, svovl og støv. I forhold til lugt viser lugtberegningerne, at lugtgrænseværdierne til nabobeboelser, boligområder, byområder og rekreative områder er overholdt. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra anlægget, men at anlæggets drift ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. I forbindelse med opstart af anlægget vil der være en indkøringsfase, hvor lugtpåvirkningerne vil være af en anden karakter. Denne opstartsfase kan vare op til fire måneder, men luftafgivelsen vil aftage efterhån- 32

33 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan den som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Forudsætninger for, at anlæggets drift ikke medfører væsentlige lugtpåvirkninger af omkringboende er, at anlægget kører efter forskrifterne med fokus på drift, vedligeholdelse og egenkontrol. Derudover er det en forudsætning, at naboer bliver informeret ved uregelmæssigheder i driften og ved planlagte aktiviteter, som for eksempel rensning af tanke og luftfiltre, der kan medføre øget lugtbidrag til omgivelserne. Der findes husdyrbrug i området, som sammen med biogasanlægget potentielt vil kunne påvirke nabobeboelser med lugtgener. Derfor er der foretaget en lugtberegning af lugtkoncentrationen stammende fra både biogasanlægget og pelsdyrfarmen, beliggende på Grarupvej 3A i forhold til nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6, der er udsat for lugt fra pelsdyrfarmen. Endvidere er der foretaget en lugtberegning af lugtkoncentrationen udelukkende fra pelsdyrfarmen. En sammenligning af disse resultater viser en uændret lugtkoncentration ved ejendommen Arvad Tværvej 6. Det vil sige, at bidraget fra biogasanlægget ikke har betydning for lugtkoncentrationen ved ejendommen. Der findes ikke andre ejendomme i nærområdet, som vil være udsat for kumulativ lugt fra både husdyrbrug og biogasanlægget. Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder grænseværdierne i Miljøstyrelsens luftvejledning. I forhold til klimaeffekten vil transportbehovet, der opstår som følge af tilkørsel af biomasser til og fra anlægget, medføre en øget CO2 udledning. Ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlægget vil der være en mindsket udledning af lattergas og metan, der tilsammen giver en mindsket udledning af CO2. Desuden vil produktionen af biogas og den efterfølgende opgradering til naturgas medføre, at der fortrænges naturgas (fossil energi). Samlet vil etableringen af biogasanlægget betyde, at CO2 udledningen mindskes med ca ton. Etableringen af biogasanlægget vil medføre, at der er tagflader og befæstede arealer, der skal afledes overfladevand fra. For at hindre forurening af overfaldevand og grundvand etableres der et nedsivningsbassin med et vådt forbassin, der vil sikre det omgivende miljø, grundvand og overfladevand, mod eventuel forurening i forbindelse med regnhændelser. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, der bl.a. skal sikre, at anlægget kører driftssikkert og efterlever forudsætningerne i miljøgodkendelsen. Der vil blive udarbejdet instrukser, for både drift og vedligehold af anlægget samt for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, herunder håndtering af kontakt til naboer og myndigheder. 33

34 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Mennesker, sundhed og samfund Der er redegjort for de direkte og indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Der er desuden redegjort for biogasanlæggets risikoforhold samt socioøkonomiske forhold. De foretagne undersøgelser viser, at de væsentligste, direkte påvirkninger af nærmeste naboer omfatter støj, luft, landskab og trafik, mens grundvandsbeskyttelse vedrører en større del af befolkningen. For at påvirkningerne ikke bliver væsentlige, er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt. Disse opfyldes dels gennem lokalplanens bestemmelser og dels gennem tilladelser og godkendelser, der skal foreligge før anlægsarbejde kan påbegyndes, og dernæst før anlægget kan idriftsættes. Støjgrænseværdier vil blive fastsat i tilladelsen til anlægsarbejdet samt i virksomhedens miljøgodkendelse. I forslag til lokalplan er hensyn til omgivelserne inddraget gennem bl.a. krav til den maksimale bygningshøjde samt ved at fastsætte overordnede støjgrænseværdier for anvendelsen af området. Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at anlægsarbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende forudsat, at anlægget drives efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse, samt at der sker information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan medføre midlertidige, øgede lugtgener. Landskabspåvirkningen vil være størst for nærmeste naboer, men vil i øvrigt ikke kunne betegnes som væsentlig, idet anlægget ikke er markant synligt på afstande over 500 m. Vurderingen sammenholdes med, at der i lokalplanen indgår bestemmelser for bl.a. en maksimal bygningshøjde på 25 meter samt etablering af beplantning rundt om projektområdet og bevarelse af eksisterende læhegn øst for projektområdet. I virksomhedens miljøgodkendelse vil der blive stillet vilkår, som har til formål at sikre grundvandet mod forurening i tilfælde af eventuelle uheld. Ved etablering af et vådbassin kan eventuelt forurenet overfladevand fx tilbageholdes eller omsættes. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil medføre yderligere grundvandstruende aktiviteter end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene nuværende og fremtidige erhvervsområder øst for Brande. Adgang til projektområdet kan ske ad fire vejalternativer, hvoraf Vejalternativ 1 omfatter etablering af en ny vej fra Ågårdvej nord 34

35 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan for projektområdet. Vejalternativ 2 og 3 omfatter udbygning af eksisterende veje tilsluttet Grarupvej henholdsvis vest og sydvest for projektområdet. Vejalternativ 4 omfatter udbygning af eksisterende vej tilsluttet Hastrupvej sydøst for området. Det anbefales, at vejkryds fra de overordnede veje henholdsvis Ejstrupholmvej og Thyregod vej, ombygges i overensstemmelse med den forventede trafikmængde som følge af biogasanlæggets realisering. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej afspærres for gennemkørende trafik. Tiltagene bør af hensyn til trafiksikkerheden og trygheden iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes. Biogasanlægget vurderes ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen i anlægs- eller driftsfasen. Oplaget af gas og hjælpestoffer, som kan udgøre en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under de i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdier. I tilladelse til anlægsarbejdet samt miljøgodkendelse af virksomheden vil der blive stillet vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld. Herudover vil procedurer i en beredskabsplan bidrage til, at påvirkningens omfang i tilfælde af uheld begrænses, og at myndighederne straks informeres og inddrages. Generelt for såvel anlægs- som driftsfasen vil etablering af et biogasanlæg have en positiv socioøkonomisk effekt, om end den ikke kan betegnes som værende væsentlig. Realisering af projektet vil skabe arbejdspladser i såvel anlægs- som driftsfasen inden for bygge- og biogasteknologisektoren samt for driftsfasen og desuden med-føre afledte positive effekter i jordbrugserhvervene, bl.a. på grund af biomassens gødningsværdi og dens anvendelse på økologiske landbrugsjorder. Landskab, kulturarv og rekreative interesser Et anlæg som Nature Energy Månsson vil visuelt virke markant og som et teknisk element, der i et landbrugsområde kan sammenlignes med et stort korn- og foderstofanlæg. Projektområdets areal udgør en forholdsvis lille andel af det omgivende nære landskab, der mod nord udgøres af den flade hedeslette mellem Skjern Å og Goldbæk. Kulturarv, kulturhistoriske interesser og rekreative interesser er knyttet til Skjern Å og omgivelserne omkring Skjern Å samt Mes Sø og Elværk Sø. Området omkring Skjern Å er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Anlægget vurderes ikke at kunne ses fra Skjern Å dalen, og det bevaringsværdige landskab vurderes på den baggrund ikke at blive påvirket af anlæggets etablering. De mulige påvirkninger i anlægsfasen kan være en visuel uro i forbindelse med anlægsarbejdet, hvor store anlægsmaskiner og øget trafik i området vil medføre de største påvirkninger. I forhold til driftsfasen er landskabsvurderingerne baseret på 35

36 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan principvisualiseringer af anlægget, idet der endnu ikke er valgt et anlægsdesign. Visualiseringerne angiver således et eksempel på et biogasanlæg, som er repræsentativt for biogasanlæg med det planlagte kapacitet og drift. Fra Ågårdvej vil anlægget fremstå tydeligt i det flade landskab. Omvendt stemmer anlægget godt overens med de eksisterende store tekniske anlæg, hvor særligt højspændingsanlægget mellem Kassø og Tjele er dominerende i landskabet. De omgivende veje, herunder motorvejen, jernbanen og gartneri og hønseri Månsson A/S med store driftsbygninger gør også, at landskabet i dag ikke fremstår uberørt, hvorfor anlægget ikke vil virke fremmed i landskabet. I forhold til udpegninger i kommuneplanen vil etableringen af biogasanlægget være i overensstemmelse med planerne om en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab til et mere erhvervspræget område med høje bygningsdele, der vil ændre og bryde den nuværende landskabsstruktur. Der er ikke hidtil registreret fund inden for projektområdet. Museum Midtjylland vurderer dog, at ud fra de mange gravhøje i området og til dels ud fra terrænforholdene, at der er stor sandsynlighed for skjulte fortidsminder på arealet. Museet anbefaler derfor, at der laves arkæologisk forundersøgelse på hele arealet. Dette gælder også i forbindelse med anlæggelse af en ny tilkørselsvej fra Ågårdvej. Etablering af en ny adgangsvej fra Ågårdvej benævnt Vejalternativ 1 kræver dispensation fra beskyttelseslinjen på 100 m udlagt omkring gravhøjene beliggende vest for undersøgelseskorridoren for vejudlægget. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget skal der tages udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes retningslinjer for farvevalg og farvestyrke for anlæg i det åbne land. I projektområdets umiddelbare nærhed er der ikke eksisterende anlæg eller bygninger, som det planlagte biogasanlæg visuelt vil kunne kumulere med. Samspillet med højspændingstracéet Kassø-Tjele giver ikke en væsentlig øget negativ påvirkning af landskabsoplevelsen, da masterne pga. afstanden ikke opleves som en del af biogasanlægget, men fremstår mere fjernt i horisonten. Natur, plante- og dyreliv Der er ikke registreret naturområder eller beskyttede arter inden for projektområdet. Der er registreret en del natur, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, i nærheden af projektområdet og en potentielt ammoniakfølsom skov grænser op til projektområdet i vest. Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i nærområdet, men det er vurderet, at flere arter af flagermus vil kunne forekomme sporadisk i området under fødesøgning. Derudover vil odder kunne forekomme i Skjern Å, Goldbæk og Galtkær Bæk. Der vil ikke være fysiske påvirkninger af naturområder i anlægsfasen, da der ikke er naturområder på projektområdet, og 36

37 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan da al anlægsaktivitet vil foregå via ny vej nord for projektområdet, væk fra Galtkær Bæk. Der kan være en midlertidig påvirkning af eventuelle beskyttede arter, der befinder sig i området under fødesøgning. I anlægsfasen vil der være udledninger fra transport og anlægsmateriel, af midlertidig karakter, på og omkring projektområdet. Udledningerne vurderes ikke at påvirke naturområder væsentligt. Under anlæggets drift vil der heller ikke være en fysisk påvirkning af naturområder, men i driftsfasen udledes der bl.a. kvælstof, kvælstofoxider og svovl, der kan påvirke den omgivende natur. Udledning af kvælstof kan medføre en næringsstofbelastning af naturområder, mens udledning af andre stoffer kan have en forsurende eller anden skadelig effekt. Beregninger af anlæggets kvælstofbidrag til de nærmeste naturområder viser, at de nærmeste naturområder vil modtage et mindre bidrag af kvælstof i forbindelse med anlæggets drift. Bidraget er meget lille i forhold til baggrundsbelastningen med kvælstof og er vurderet ikke at påvirke den omgivende natur væsentligt. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger ca. 5,5 km nord for projektområdet. Til nærmeste internationale naturbeskyttelsesom-råder er kvælstofbidraget nul, og det er på den baggrund vurderet, at etableringen af biogasanlægget heller ikke vil påvirke internationale natur-beskyttelsesområder, hverken det nærmeste område eller områder, der ligger længere borte, da afsætningen af kvælstof aftager med afstanden. Den årlige middelkoncentration af svovldioxid og kvælstofoxider i Danmark er langt under grænseværdierne, der er fastlagt for at beskytte vegetation mod skadelige virkninger fra udledning af stofferne. Med overholdelse af grænseværdien for svovl og kvælstofoxid, jf. Miljøstyrelsens luftvejledning, er det derfor vurderet, at der ikke vil være en skadelig påvirkning af den omgivende natur som følge af biogasanlæggets etablering. Anlæggets drift vurderes at være neutral i forhold til eventuelle midlertidigt forekommende beskyttede arter i projektområdet eller nærområdet. Det er vurderet, at der ikke er kumulative effekter, i forhold til den omgivende natur, som følge af etablering af biogasanlægget. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget vil der blive udarbejdet arbejdsprocedurer til sikring af omgivelserne mod støv og emissioner i forbindelse med anlægsarbejdet. I miljøgodkendelsen indarbejdes vilkår, der sammen med en be- 37

38 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan redskabsplan og et egenkontrolprogram skal sikre, at anlæggets drift ikke giver anledning til utilsigtede udledninger af miljøfremmede stoffer. Overfladevand og grundvand I anlægsfasen håndteres forskellige flydende materialer, og der vil være sanitært spildevand i forbindelse med mandskabsfaciliteter. I forbindelse med tilkoblingen til naturgasstationen skal der føres en ledning under Goldbæk. Naturgasledningens passage af Goldbæk vil ske ved underskydning, og det vurderes deraf, at Goldbæk eller plante- og dyreliv i eller omkring vandløbet ikke påvirkes. For at sikre overfladevand og grundvand, stilles der i anlægsfasen vilkår om arbejdets udførelse, herunder krav om miljømæssig forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer og om udarbejdelse af beredskabsplan. En eventuel midlertidig sænkning af grundvands-standen i anlægsfasen og bortledning af grundvandet vil om muligt ske i etaper, og der etableres bassin og eventuelt forrensning, der sikrer at udledningen ikke giver anledning til påvirkning af Galtkær Bæk. Det vurderes at sænkning og bortledning af grundvandet kun i ringe grad og i en kort periode i anlægsfasen vil påvirke grundvand og vandløb. Da projektområdet er placeret i indvindingsopland til Brande Vandværk, vil der i forbindelse med grundvandssænkning blive stillet vilkår der sikrer, at grundvandspåvirkningen er mindst mulig. Beholdere og tanke til husdyrgødning, biomasse og afgasset biomasse etableres primært i bestandige materialer såsom beton eller stål, der kan modstå påvirkninger i forbindelse med driften og beholdere og tanke etableres med beton fundamenter. Alle tanke forsynes med overfyldsalarmer. Lugtfiltre etableres som lukkede tanke i impermeabelt materiale. I bunden af tanken er et reservoir til væskefraktionen, hvorfra der er udtag til tæt opsamlingstank. Kemikalier, der benyttes i produktionen opbevares i beholdere/ tanke, der er dimensionerede til og godkendt til opbevaring af stofferne. Rørsystemer etc. tæthedsprøves inden anlægget tages i brug og overjordiske olietanke indrettes og drives efter gældende regler. Tømning/fyldning/rengøring af køretøjer, der har været anvendt til transport af biomasse, sker i lukkede haller på tæt belægning og rengøringsvand føres via rørsystemer til produktionssystemet. 38

39 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Alle udendørs aktiviteter foregår på befæstede arealer, hvor evt. spild straks vil kunne opsamles inden tilledning til bassin og videre afledning til Galtkær Bæk. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af erfaringer fra andre biogasanlæg og med inddragelse af en række sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder også kan drives og fejlrettes online. For at sikre Galtkær Bæk og de øvrige vandløb nedstrøms, etableres en jordvold af overskudsjord fra anlæggelsen af anlægget ned mod Galtkær Bæk. Volden udformes og dimensioneres så den kan tilbageholde indholdet svarende til den største beholder på anlægget. Projektområdet bag volden indrettes således, at det i tilfælde af uheld er muligt at inddæmme og opsamle eventuelt spild af forurenende stoffer. Med de ovennævnte tiltag og vilkår om beredskabsplan, der indeholder særlige forholdsregler til bl.a. sikring af afspærring af adgange med størst risiko for udløb af flydende materiale ved eventuelle uheld, er det vurderet, at Galtkær Bæk og de øvrige nedstrøms vandløb er beskyttet tilstrækkeligt i forbindelse med eventuelle uheld. Samtidig er det vurderet, at vandløb, søer og kystvande, herunder naturtyper og arter i projektets samlede vandopland inklusiv Natura 2000-områder, ikke vil blive påvirket væsentligt. Projektområdet er placeret i indvindingsoplande til Brande Vandværk, og på den baggrund er placeringen vurderet i henhold til den statslige udmelding fra Naturstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg, da biogasanlæg er en mulig grundvandstruende virksomhed. Der er med baggrund i dette skærpet opmærksomhed på indarbejdelse af relevante vilkår, i forbindelse med udarbejdelse af Miljøgodkendelse til biogasanlægget, herunder indretning, håndtering, sikring og overvågning i forhold til stoffer, der kan forurene grundvandet. En beredskabsplan skal sikre en hurtig og målrettet indsats i tilfælde af uheld med forurenende stoffer. Flere mægtige lerlag beskytter grundvandsmagasinerne under Brande Vandværk, og det er vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke Brande Vandværks grundvandsmagasin. Det terrænnære og lokale grundvand beskyttes mod nedsivning af næringsstoffer fra eventuelt spild på befæstede arealer med etableringen af et beplantet vådbassin, der kan tilbageholde/ omsætte eventuelt forurenet overfladevand fra arealerne inden tilledning til nedsivningsområdet. 39

40 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Det er også vurderet, at projektets gennemførelse ikke vil påvirke grundvandsforekomsterne væsentligt i forhold til målopfyldelse om god kemisk og kvantitativ tilstand. Ændringen af projektområdets arealanvendelse fra landbrugsareal til erhvervsområde er endelig vurderet, ikke at være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Trafik Før anlægsarbejdet påbegyndes skal der ske udvidelse og ombygning af eksisterende adgangsvej eller alternativt etablering af ny vejadgang, som skal betjene projektområdet. For anlægsarbejder må det generelt accepteres, at hyppigheden af tunge transporter til og fra projektområdet i perioder overstiger det, der kan forventes når anlægget er idriftsat. Da nabohensyn vil blive inddraget i projekteringsfasen samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. Af hensyn til omkringboende bør transporter i anlægsfasen foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene erhvervsområder øst for Brande by. Som hovedforslag i forhold til at sikre vejadgang til projektområdet foreslås udbygning af en eksisterende sidevej til Grarupvej, i denne rapport benævnt Grarupvej Øst. Vejen skal i den forbindelse optages som kommunevej. Realisering af hovedforslaget kræver desuden en række sikkerhedsmæssige hensyn på Grarupvej i forhold til vejkryds samt bløde trafikanter, og Arvad Tværvej bør spærres for gennemkørende trafik. Alternativt er der mulighed for at etablere en ny adgangsvej fra Ågårdvej. Vejen vil i modsætning til hovedforslaget og øvrige vejalternativer være en privat vej til betjening af projektområdet, hvorved der er mulighed for at regulere færdslen, bl.a. gennem bestemmelser i lokalplanen samt ved vilkår i miljøgodkendelsen. Der er undersøgt for to mulige placeringer af vejen inden for en undersøgelseskorridor på ca. 30x800 m. Den nye vejføring kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven i forhold til 100 m beskyttelseszoner omkring to gravhøje. Øvrige vejalternativer omfatter udbygning af eksisterende veje, henholdsvis sidevej fra Grarupvej via Månsson A/S, Hastrupvej eller Arvad Tværvej. Såvel hovedforslag som vejalternativer kræver, at eksisterende tilslutninger til de overordnede veje, enten Ejstrupholmvej eller 40

41 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Thyregodvej skal ombygges i overensstemmelse med de kapacitetskrav, biogasanlæggets realisering vil fordre. Dette vil fx kunne omfatte etablering af kanalisering eller svingbaner. Transporter til og fra anlægget med biomasse foregår med NGF Nature Energy Månssons egne lastbiler. Flydende biomasse transporteres i lukkede tankbiler og faste biomasser i lukkede containerbiler. Kørsel planlægges til at ske ad overordnede veje, hvorved gennemkørsel af mindre veje samt kørsel forbi naboer så vidt muligt undgås. De ændrede transportmønstre bør i henhold til Ikast-Brande Kommunes Trafikplan overvåges med henblik på at opretholde trafiksikkerhed og tryghed. Transporter med biomasse til og fra anlægget vil indgå i kumulation med øvrig trafik i kommunen, og vil generelt medføre en øget trafikbelastning. Da der planlægges for etablering af tankanlæg til opbevaring af restprodukter fra kartoffelmelsfbrikken i Brande inden for projektområdet, vil realisering heraf betyde, at der vil være et øget transportarbejde fra Brande by til tankanlæggene ved siden af biogasanlægget i sæsonen fra august til årsskiftet. Afværgeforanstaltninger omfatter etablering af ny vej eller udvidelser af eksisterende veje samt ombygning af tilslutninger til de overordnede veje. Tiltagene bør udføres inden anlægsarbejdet påbegyndes. Råstoffer, jord og affald Behovet for byggematerialer i anlægsfasen omfatter hovedsageligt beton og stål. Naturlige råstoffer som anvendes omfatter dermed bl.a. sand, grus, kalk og jern, som ikke er knappe ressourcer. Der er ingen kortlagt jordforurening inden for eller ved projektområdet. Fund af eventuel forurening skal meldes til kommunen inden arbejdet fortsættes. Der opnås jordbalance ved at genanvende jord til etablering af volde, hvorved der hverken skal tileller fraføres jord fra projektområdet. I driftsfasen nyttiggøres rest- og affaldsprodukter fra husdyr-, planteavls- og fødevareproduktionen til produktion af bionaturgas. Der er ikke større risiko for jordforurening med et biogasanlæg end ved almindelige gyllebeholdere, idet kemiske hjælpestoffer holdes i et lukket system. Spild af biomasse minimeres ved at transportere gylle mv. i lukkede lastvogne. Desuden foregår håndtering og pumpning indendørs og på befæstede arealer med opsamling til tank, hvorfra evt. spild kan pumpes ind og anvendes i processen. Der kan ske uheld i form af lækager mv., som kan medføre jordforurening. Jordvoldene omkring bygningsmassen vil bidrage til at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. I virksomhedens miljøgodkendelse vil der desuden indgå en række vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld samt begrænse skadens omfang såfremt der sker utilsigtede hændelser. 41

42 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan Produktionen af affald i anlægsfasen vurderes at være sammenlignelig med andre anlægsarbejder, og vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning under forudsætning af, at kommunens regulativer for erhvervsaffald overholdes. I driftsfasen anvendes den afgassede biomasse som gødning på landbrugsjorde i henhold til gældende regler, og nyttiggøres dermed også. Øvrige affaldsprodukter fra rengøring, mandskabsfaciliteter mv. vurderes ikke at være af væsentligt omfang eller betydning under forudsætning af, affaldet afhændes i overensstemmelse med kommunens regulativ for erhvervsaffald. Der er ingen kumulative effekter forbundet med råstoffer, jord og affald. Forslag til lokalplan omfatter bestemmelser om, at der etableres en jordvold rundt om bygningsmassen, som bl.a. har til formål at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. Herudover vil en række vilkår i miljøgodkendelsen sikre, at driften kan foregå uden sandsynlig eller væsentlig risiko for jordforurening. Overvågning Planområdet og anlægget bliver omfattet af retningslinjer og rammer i kommuneplanen, vilkår i VVM-tilladelsen og bestemmelser i lokalplanen. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og positive indvirkninger på miljøet, vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser. Ikast-Brande Kommune, der er miljømyndighed, skal udarbejde en miljøgodkendelse, hvor der foretages en vurdering af den fremtidige virksomheds påvirkninger af det omgivende miljø. I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens vejledninger, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og luftemissioner, herunder også lugt. Overholdelse af vilkårene overvåges ved, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår for målinger, kontrol og egenkontrol og ved miljømyndighedens løbende tilsyn efter reglerne herfor. Etableringen af anlægget og anlæggets drift vil give anledning til forøgelse af trafik på vejene i nærområdet, hvilket både kan give kapacitetsmæssige og støjmæssige påvirkninger af området. Det er vurderet, at der inden anlægsfasen bør gennemføres en række afværgetiltag med henblik på at klargøre det planlagte eller eksisterende vejnet til det antal transporter, projektets realisering vil give anledning til. Herudover er overvågningen af den trafikale udvikling på sigt er en del af den almindelige overvågning af trafikken, der udføres af vejmyndigheden. Idet der som afværgeforanstaltning i forhold til vandløbet stilles 42

43 Kommuneplantillæg nr. 14 Ikast-Brande Kommuneplan krav om etablering af en jordvold vil det være aktuelt at overvåge jordvoldens beskaffenhed og tilbageholdelsesevne. Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning. Forbrug af kemikalier og energiforbrug kan følges i det grønne regnskab for NGF Nature Energy Månsson A/S. Området er ikke omfattet af yderligere restriktioner eller byggeog beskyttelseslinjer. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning. 43

44 Praktiske oplysninger - om planprocessen Måned xx Høringsperiode Kommuneplantillæg nr. 14, Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land var i offentlig høring i perioden fra den 19. november 2014 og frem til den 14. januar På hjemmesiden kan du se og downloade tillægget. Derudover kan du se hvilke muligheder du har, hvis du ønsker at klage. Har du spørgsmål til tillægget, er du velkommen til at kontakte kommunen på: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk eller på tlf.: VEDTAGET VEDTAGET Vedtagelse Kommuneplantillæg nr. 14, Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land er: Vedtaget som forslag den 17. november 2014 Vedtaget endeligt den 07. april 2015 Offentligt bekendtgjort den 09. april Ikast-Brande Kommune - Planafdelingen - Centerparken Brande

45 VVM-redegørelse og miljørapport NGF Nature Energy Månsson A/S NOVEMBER 2014

46 2 VVM-redegørelse og miljørapport NGF Nature Energy Månsson A/S Rekvirent NGF Nature Energy A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej Aalborg Tlf.: Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Lotte Weesgaard Margit Bloch Avlund, Anne H. Christensen, Jette Mikkelsen, Peter Nygaard, Torsten Ostenfeld Lotte Weesgaard Revisionsnr. 2 Udgivet 7. november 2014

47 TEKNISK REDEGØRELSE 7.november 2014 TEKNISK OMRÅDE Ikast-Brande Kommune Ansvarlig medarbejder: Lindy Tanvig Brande administrationsbygning Centerparken Brande Tlf.: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk BYGHERRE NGF Nature Energy Månsson A/S v/ NGF Nature Energy A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: info@natureenergy.dk og v/ Axel Månsson Holding ApS Grarupvej Brande Tlf.: axel@maanssons.dk RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MIL- JØVURDERING Orbicon A/S Vand- & Naturressourcer Gasværksvej Aalborg Tlf.: info@orbicon.dk STØJBEREGNINGER Grontmij, Acoustica Sofiendalsvej Aalborg Tlf.: info@grontmij.dk TEKNISK VISUALISERING Sweco Architects Studsgade 22, Aarhus Tlf.: FORSIDEBILLEDE Principvisualisering, Sweco Architects 2014

48 4

49 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Planlægning af et biogasanlæg Læsevejledning IKKE-TEKNISK RESUMÉ PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund og formål Lokalisering Planforhold Lokalplanlægning Opfølgning på idéfasen og høring af berørte myndigheder ALTERNATIVER Lokaliseringsovervejelser alternativet TEKNISK BESKRIVELSE AF BIOGASANLÆGGET Anlæggets indretning og proces Modtagelse og forarbejdning af biomasse Råstoffer, råvarer og andre ressourcer Gasproduktion og distribution LOV- OG PLANGRUNDLAG Metode VVM og Miljøvurdering Forhold til anden planlægning Sektorlove STØJ Metode Beskrivelse af støjkilder Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger LUFTFORURENING OG KLIMA Metode Luftforurening Klima Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND Metode Miljøkonsekvenser for mennesker Risikoforhold Socioøkonomiske forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER Metode Landskab Arkæologiske og kulturhistoriske interesser Rekreative forhold Projektets påvirkninger Visualiseringer Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger NATUR, PLANTE- OG DYRELIV Metode beskyttet natur Natura 2000-områder Strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) Bilag I-fugle Fredede, rødlistede og sjældne arter Udpegninger i Kommuneplan Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND Metode Overfladevand Håndtering af spildevand og regnvand Grundvand Projektets påvirkninger Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger TRAFIK Metode Trafikale forhold Trafik i anlægsfasen Trafik i driftsfasen Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger RÅSTOFFER, JORD OG AFFALD Metode Råstoffer og stofstrømme Affaldsproduktion Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER OVERVÅGNING REFERENCER

50 6 Bilagsliste Bilag 1. Scoping Bilag 2a. Situationsplan Principskitse Bilag 2b. Procesdiagram - princip Bilag 3. Beregnede iso-decibel kurver over støjens udbredelse i forhold til biogasanlæggets omgivelser Bilag 4. Visualiseringer Bilag 5. Udpegningsgrundlag for Natura områder Bilag 6a. Beregnede lugtkurver Anlægget Bilag 6b. Beregnede lugtkurver Husdyrbrug Bilag 6c. Beregnede lugtkurver Kumulation

51 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 7 1. INDLEDNING 1.1. Planlægning af et biogasanlæg Nature Energy Månsson A/S (tidligere Bionaturgas Månsson A/S) har ansøgt om at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg øst for Brande til behandling af ca ton husdyrgødning og øvrige biomasser pr. år. Adgang til projektområdet opnås ved at udbygge eksisterende veje eller etablere en ny adgangsvej, se Figur 1.1. Projektet er grundet sin daglige kapacitet på behandling af mere end 100 ton biomasse omfattet af listepunkt 10 på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen 1 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling. Biogasanlæg er desuden omfattet af listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven 2 Anlæg til bortskaffelse af affald. Denne miljørapport opfylder kravene for både Miljøvurdering af planer og programmer samt VVM-redegørelse. Projekter opført på bilag 1 er obligatorisk VVMpligtige. Ikast-Brande Kommune har desuden truf- Figur 1.1: Oversigtskort for placering af projektområdet (rød skravering) for NGF Nature Energy Månsson A/S samt forslag til adgangsveje. 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 764 af 23/06/2014) 2 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 939 af 03/07/2013 med senere ændringer)

52 8 fet afgørelse om, at der skal foretages miljøvurdering af det nye plangrundlag, hhv. forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan. Der er i den forbindelse udarbejdet en scoping, som fremhæver de miljøforhold, der skal vægtes højest i miljøvurderingen samt VVM-redegørelsen. Miljøforhold, som i henhold til scopingen skal undersøges og vurderes nærmere omfatter følgende: Sammenhæng med Ikast-Brande Kommuneplan Sammenhæng med øvrig lovgivning Trafik-, støj- og lugtpåvirkninger Påvirkning af naturområder og spredningsveje for dyr og planter Påvirkning af vandløb Landskaber og kulturmiljøer Scopingnotat og -skema fremgår af rapportens Bilag Læsevejledning Denne rapport omfatter en kombination af hhv. VVM-redegørelse for projektet samt miljøvurdering af planlægningen. Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra kriterierne i lovgivningen, jf. kapitel 6: Lov- og plangrundlag. Der er i miljøvurderingen lagt særlig vægt på parametre, som i henhold til scopingen skal undersøges nærmere eller er vurderet at kunne blive væsentligt berørt, se Bilag 1. Desuden er indkomne forslag i idéfasen indarbejdet i redegørelsen, se Kapitel 3, afsnit 3.5. Kapitler, som redegør for miljøpåvirkninger, er opbygget, så de begynder med en metodebeskrivelse efterfulgt af en redegørelse for eksisterende miljøforhold og en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger. Eventuelle miljøpåvirkninger er sammenfattet i et oversigtsskema. I slutningen af hvert kapitel følger en vurdering af kumulative effekter samt forslag til afværgeforanstaltninger, hvor dette er relevant. Se Figur 1.2, der viser den generelle struktur for redegørelseskapitler. Metodebeskrivelse Redegørelse Vurdering Kumulative effekter Aværgeforanstaltninger Figur 1.2: Generel struktur for redegørelseskapitler For anlægs- og driftsfasen er der foretaget separat beskrivelse og vurdering, hvor påvirkninger og forhold adskiller sig væsentligt fra hinanden, og hvor en individuel vurdering er relevant. Generelt er vurderinger for anlægsfasen foretaget under hensyn til, at eventuelle påvirkninger af omgivelserne, i modsætning til driftsfasen, er af en midlertidig karakter. Idet det endelige anlægsdesign først bliver valgt efter der er afholdt licitation, er der i rapporten beskrevet og redegjort for et principielt anlægsdesign og -layout. Layoutet repræsenterer et realistisk bud på, hvordan et biogasanlæg med den pågældende kapacitet og ønskede drift indrettes, både mht. materialevalg, farver samt højde og principielle udformning af procestanke. Forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan og denne kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport for disse rummer dermed muligheden for etablering af et biogasanlæg i henhold til beskrivelsen af indretning og drift som fremgår af den tekniske beskrivelse i Kapitel 6.

53 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 9 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Indledning NGF Nature Energy Månsson A/S har ansøgt om at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg ved Ågårdvej øst for Brande. Projektet er grundet biogasanlæggets kapacitet omfattet af obligatorisk VVM-pligt i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Ikast-Brande Kommune har derudover vurderet, at plangrundlaget, henholdsvis forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan skal miljøvurderes i henhold til Miljøvurderingsloven, under hvilken biogasanlæg er opført på bilag 4. Denne miljørapport opfylder kravene for både VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Hensynet til omgivelserne inddrages i udformningen af såvel plangrundlag som projektet gennem miljørapportens redegørelse og vurdering af mulige miljøpåvirkninger. Der er i den forbindelse udarbejdet en scoping, som fremhæver de miljøforhold, der skal vægtes højest, herunder bl.a. trafik, støj, luftforurening og klima, landskabsforhold, natur- plante- og dyreliv samt overfladevand. Dette resumé samler de overordnede konklusioner fra den kombinerede VVM-redegørelse og miljøvurdering (miljørapport), der er udarbejdet sideløbende med udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan for projektområdet. Idet det endelige anlægsdesign først vælges efter, at der er afholdt licitation, rummer forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan og nær-værende kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport redegørelse for og vurdering af et principanlæg, som er repræsentativt for et biogasanlæg af denne type og størrelse. Projektbeskrivelse NGF Nature Energy Månsson A/S ønsker at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg i tilknytning til gartneriet Månsson A/S, som producerer økologisk frugt og grønt samt fjerkræ. Formålet med biogasanlægget er at nyttiggøre affalds- og restprodukter fra husdyr- og plantebrug til energiproduktion og samtidig opnå en mere homogen og lettere optagelig biomasse til udbringning på dyrkede arealer. Da der foreligger en statslig politisk målsætning om at øge andelen af biogasanlæg og den afgassede andel husdyrgødning, er det en kommunal opgave at skabe plangrundlaget for etablering af biogasanlæg de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. NGF Nature Energy Månsson anlægget forventes at producere ca. 8,3 mio. Nm 3 biogas om året ved at afgasse op til ton biomasse bestående af primært kvæg- og svinegylle. Biogasanlægget etableres på en del af matrikel nr. 2f Arvad, Brande, der ligger syd for Ågårdvej øst for Brande. Projektområdets samlede areal udgør ca. 7 ha, som hidtil har været anvendt som landbrugsjord. Hertil skal tillægges et vejudlæg på ca. 15x800 m inklusiv vejgrøft, såfremt Vejalternativ 1 realiseres med etablering af en ny vej fra Ågårdvej. Lokalisering af anlægget er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen samt den overordnede planlægning for lokalisering af gårdbiogasanlæg i Ikast-Brande Kommune. Der er til Ikast-Brande Kommuneplan udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som overfører området til tekniske anlæg i det åbne land og fastsætter rammerne for lokalplanen. I henhold til kommuneplanen er projektområdet desuden omfattet af retningslinjerne Indvindingsoplande til I/S Brande Vandværk Særligt værdifulde landbrugsområder Arealer til udvikling af eksisterende, store husdyrbrug Lavbundsarealer Bestemmelserne i udkast til lokalplan sikrer de overordnede rammer for projektet. Herudover vil en række vilkår i henholdsvis anlægstilladelse samt miljøgodkendelse sikre, at forudsætningerne, som redegørelsen bygger på, fastholdes ved projektets realisering. I lokalplanen fastsætter byggefeltet, hvor biogasanlægget må placeres i

54 10 forhold til eksisterende og fremtidige veje samt det beskyttede vandløb Goldbæk/Galtkær Grøft og der stilles krav om, at der etableres en vold, som kan tilbageholde eventuelle udslip af biomasse i tilfælde af uheld. Lokalplanens bestemmelser omfatter herudover bl.a. krav til den maksimale bygningshøjde og beplantning. Landskabsmæssige hensyn gennemføres ved krav om, at eksisterende læhegn bevares. Dermed er der i lokalplanlægningen draget omsorg for de statslige samt de kommunale interesser i arealanvendelsen og dette i forhold til såvel lokale forhold samt nabohensyn. Bidrag fra borgere i idéfasen samt høringssvar fra berørte myndigheder er behandlet i miljørapporten og inddraget i det videre planlægningsforløb. Der er gennem arbejdet med lokalplanudkast, miljøvurdering og VVM-redegørelse foretaget projekttilpasninger således, at krav til støj, lugt og andre emissioner er dokumenteret overholdt. Lokalplanens bestemmelser samt vilkår for anlægsarbejde samt i miljøgodkendelse og eventuel VVM-tilladelse vil desuden sikre, at forudsætningerne for vurderingerne fastholdes ved anlæggets realisering. Undersøgte alternativer I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om to alternative placering af biogasanlægget med beliggenhed på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande og med beliggenhed på matr. nr. 1k Arvad, Brande. Med den nuværende ansøgte placering, på del af matrikel 2f, Arvad Brande, ligger biogasanlægget i umiddelbar nærhed af Månsson A/S som skal levere en stor del af biomassen fra gartneri og hønseri. Anlægget vil med denne placering ligge i nærheden flere større husdyrbrug som er mulige leverandører. Samtidig er projektområdet beliggende Særligt værdifuldt landbrugsområde og inden for udpegning til Arealer til udvikling af eksisterende, store husdyrbrug. I idéfasen er der ikke indkommet forslag om yderligere alternative placeringer af anlægget ud over de allerede behandlede. På baggrund af idéfasen indgår der i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen 4 alternative adgangsveje. Vejalternativ 1 er en ny vej, hvorfor der for denne vejadgang er vurderet ift. relevante udpegninger i området. De øvrige vejalternativer er eksisterende veje og disse adgangsveje er beskrevet ift. de eksisterende forhold. 0-alternativet er den situation, hvor NGF Nature Energy Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg. Dette kan resultere i, at der enten ikke opføres et biogasanlæg på området eller, at der opføres et andet biogasanlæg enten på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad Brande (Alternativ 1) eller på matrikel nr. 1k Arvad Brande (Alternativ 2). Dette med baggrund i, at området er indeholdt i et udpeget område for placering af (fælles) biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan. Anlægsbeskrivelse Der er for anlægs- og driftsfase redegjort for et principielt anlægsdesign, som er repræsentativt for et biogasanlæg af den anmeldte type med den pågældende kapacitet. De primære byggematerialer omfatter beton og stål, og der opnås jordbalance ved at benytte overskudsjord fra anlægsarbejdet til etablering af jordvolde rundt om bygningsmassen, som efterfølgende tilsås med græs. De primære køreveje etableres med asfaltbelægning, mens interne transportveje etableres med grusbelægning. Parkeringsareal til personbiler etableres med betonsten. Bygningsmassen består overordnet af 3 procestanke på en højde op til 25 meter samt en læsse-/lossehal på op til 15 meter i højden. Der etableres også en administrationsbygning. På grunden etableres desuden en række for- og lagertanke til opbevaring af flydende biomasse, som pumpes direkte fra lastbilerne. Lastbilerne tilhører NGF Nature Energy Månsson A/S, og pumpning foregår indendørs for lukkede porte. Faste biomasser opbevares i modtagehallen eller i et udendørs planlager. Anlægsfasen forventes at løbe over 9 måneder og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder. Ud over proces- og lagertanke omfatter bygningsmassen bl.a. også et kedelanlæg til

55 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 11 produktion af proces- og bygningsvarme. Herudover produceres der også varme ved hjælp af genindvinding fra biogasprocessen. Der er skorstene fra hhv. luftfilter og kedelanlæg. Emissioner fra anlægget omfatter ammoniak, svovl, kulilte og kvælstofoxider. Luftfilterets kapacitet samt skorstenshøjder er dimensioneret på baggrund af beregninger, som dokumenterer at krav til lugt og andre emissioner kan overholdes. Når anlægget er idriftsat, vil der blive transporteret biomasser til og fra anlægget i dagtimerne på hverdage. Anlægget er dimensioneret til at modtage og behandle op til ton biomasse om året med en periodevis maksimal belastning på 500 ton i døgnet. Anlægget behandler primært kvæg- og svinegylle efterfulgt af dybstrøelse og fjerkrægødning. Herudover behandles bl.a. kartoffelpulp og -stivelse samt kløvergræsensilage og grønsagsrester (f.eks. løgskaller). Der forventes en årlig produktion af biogas på 8,3 mio. Nm 3, som opgraderes til NGF Nature Energy og fra en modtagestation tilføres naturgasnettet via en gasledning fra projektområdet til en M/R station beliggende på Ejstrupholmvej umiddelbart øst for Brande by. HMN Naturgas etablerer modtagestation samt gasledning, mens det er NGF Nature Energy Månsson A/S, der forestår opgradering af biogassen. Den afgassede biomasse køres tilbage til leverandøren, hvorefter den udbringes på landbrugsjorde som gødning efter almindelig praksis. Idet NGF Nature Energy Månsson A/S er et økologisk biogasanlæg, kan biomassen anvendes på økologiske marker. Ud over byggematerialer, råstoffer og biomasse benyttes vand og rengøringsmidler til mandskabsfaciliteter samt vask af maskiner og materiel. I luftfilteret anvendes en række hjælpestoffer i form af syrer og baser samt desinfektionsmidler. Til maskiner og materiel anvendes desuden dieselolie samt en mindre mængde smøremidler. Vaskevand og eventuelt spild af hjælpestoffer og biomasser ledes til en opsamlingstank og anvendes i biogasprocessen. Regnvand fra tage og rene, befæstede arealer ledes til nedsivningsanlæg med forbassin. Sanitært spildevand ledes til septiktank og derefter til nedsivningsanlæg. Nedsivning af regn- og spildevand kræver særskilt tilladelse hos Ikast-Brande Kommune. Lov- og plangrundlag Projektet er omfattet af obligatorisk VVM-pligt. Herudover har Ikast-Brande Kommune truffet afgørelse om, at der skal foretages miljøvurdering af udkast til kommuneplantillæg samt udkast til lokalplan. Nærværende rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Planlægning af biogasanlæg sker i overensstemmelse med politiske målsætninger og strategier og indgår som et virkemiddel i forhold til at opnå såvel energi- som miljøpolitiske mål. Udpegning af egnede områder til placering af biogasanlæg skal ske under hensyn til de statslige interesser i arealanvendelsen. I henhold til kommuneplanen kan gårdbiogasanlæg principielt placeres alle steder i landzone, hvor forholdene tillader det. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg til Kommuneplan , som udlægger projektområdet til tekniske anlæg i landzone. Der er i overensstemmelse hermed udarbejdet et forslag til lokalplan for projektområdet, hvorved der opnås overensstemmelse i planlægningen. Idet projektområdet er beliggende inden for indvindingsopland til Brande Vandværk skal Ikast- Brande Kommune administrere efter vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt biogasanlægget må placeres inden for indvindingsoplandet. Omfanget af den supplerende redegørelse for udpegningen af områder egnet til placering af biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan , fastlægges af Ikast-Brande Kommune og fremgår af kommuneplantillægget. Projektområdet er ikke beliggende indenfor eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

56 12 Ikast-Brande Kommune er internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Idriftsættelse af et biogasanlæg kræver en række myndighedstilladelser, bl.a. en miljøgodkendelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, som fremsætter en række standardvilkår, som skal dokumenteres overholdt ved drift af anlægget. Ikast-Brande Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Herudover skal der ved Fødevarestyrelsen opnås tilladelse iht. biproduktforordningen, idet behandling af animalske biprodukter kan udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden. Udbringning af den afgassede biomasse skal ske iht. reglerne i enten husdyrgødnings- eller slambekendtgørelsen. Støj Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlæggelsen af biogasanlægget vurderes at være fuldt sammenligneligt med andre typer anlægsarbejder. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil medføre støjpåvirkninger, der for denne type aktiviteter kan betegnes som usædvanlige. Anlægsaktiviteterne vil påvirke de nærmeste naboer ift. støj og transporter, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Da nabohensyn desuden vil blive inddraget i projekteringsfasen, samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. For driftsfasen er der foretaget en støjberegning, hvor støjkilder omfatter kørsel til og fra anlægget (lastbiltransporter og personbiler) samt læsning/tipning af biomasse på anlægget. Herudover er omrørere på procestankene i uafbrudt drift og dermed en permanent støjkilde. Støjberegningen viser, at grænseværdierne for støj er overholdt for både dag-, aften- og natteperioden i såvel hverdage som øvrige tidsrum (weekender/helligdage). På baggrund heraf vurderes støj- og vibrationer ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende under forudsætning af, at tunge lastbiltransporter med biomasse til og fra anlægget hovedsageligt foregår inden for almindelig arbejdstid og hovedsageligt på hverdage. Da der er tale om åbent land er der ingen øvrige industrielle støj- og vibrationskilder, som anlægget kan indgå i kumulation med, men støj fra personbiler og lastvogne til og fra biogasanlægget vil indgå kumulativt med øvrig trafik i området. Desuden vil støj fra biogasanlægget indgå i kumulation med gartneri og hønseri Månsson A/S samt den nærliggende minkfarms aktiviteter. Når biogasanlægget har opnået de nødvendige tilladelser, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat støjvilkår på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Støjvilkårene er bindende, og Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Luftforurening og klima Etableringen af biogasanlægget vil både i anlægsfasen og driftsfasen medføre udledninger (emissioner) af stoffer, der kan medføre luftforurening og have effekt på klimaet. De væsentligste udledninger vil være støv, lugt, kvælstofoxider, kulilte og svovl. I anlægsfasen vil der forekomme emissioner af støv fra anlægsarbejdet samt brændstofemissioner fra gravemaskiner og lastbiler. Dette vil især kunne berøre de nærmeste beboelser. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret, og der er derfor ikke tilgængelige opgørelser om jordflytninger, transport mv., der kan bruges i emissionsberegninger under anlægsfasen. I forhold til luftforurening og klimapåvirkning er det vurderet, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige sammenlignet med procesemissioner og brændstofemissioner fra transport i driftsfasen. I driftsfasen vil de væsentligste udledninger være lugt, kvælstofoxider, kulilte, svovl og støv. I forhold til lugt viser lugtberegningerne, at lugtgrænsevær-

57 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 13 dierne til nabobeboelser, boligområder, byområder og rekreative områder er overholdt. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra anlægget, men at anlæggets drift ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. I forbindelse med opstart af anlægget vil der være en indkøringsfase, hvor lugtpåvirkningerne vil være af en anden karakter. Denne opstartsfase kan vare op til fire måneder, men luftafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Forudsætninger for, at anlæggets drift ikke medfører væsentlige lugtpåvirkninger af omkringboende er, at anlægget kører efter forskrifterne med fokus på drift, vedligeholdelse og egenkontrol. Derudover er det en forudsætning, at naboer bliver informeret ved uregelmæssigheder i driften og ved planlagte aktiviteter, som for eksempel rensning af tanke og luftfiltre, der kan medføre øget lugtbidrag til omgivelserne. Der findes husdyrbrug i området, som sammen med biogasanlægget potentielt vil kunne påvirke nabobeboelser med lugtgener. Derfor er der foretaget en lugtberegning af lugtkoncentrationen stammende fra både biogasanlægget og pelsdyrfarmen, beliggende på Grarupvej 3A i forhold til nærmeste nabo på Arvad Tværvej 6, der er udsat for lugt fra pelsdyrfarmen. Endvidere er der foretaget en lugtberegning af lugtkoncentrationen udelukkende fra pelsdyrfarmen. En sammenligning af disse resultater viser en uændret lugtkoncentration ved ejendommen Arvad Tværvej 6. Det vil sige, at bidraget fra biogasanlægget ikke har betydning for lugtkoncentrationen ved ejendommen. Der findes ikke andre ejendomme i nærområdet, som vil være udsat for kumulativ lugt fra både husdyrbrug og biogasanlægget. Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder grænseværdierne i Miljøstyrelsens luftvejledning. I forhold til klimaeffekten vil transportbehovet, der opstår som følge af tilkørsel af biomasser til og fra anlægget, medføre en øget CO2 udledning. Ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlægget vil der være en mindsket udledning af lattergas og metan, der tilsammen giver en mindsket udledning af CO2. Desuden vil produktionen af biogas og den efterfølgende opgradering til naturgas medføre, at der fortrænges naturgas (fossil energi). Samlet vil etableringen af biogasanlægget betyde, at CO2 udledningen mindskes med ca ton. Etableringen af biogasanlægget vil medføre, at der er tagflader og befæstede arealer, der skal afledes overfladevand fra. For at hindre forurening af overfaldevand og grundvand etableres der et nedsivningsbassin med et vådt forbassin, der vil sikre det omgivende miljø, grundvand og overfladevand, mod eventuel forurening i forbindelse med regnhændelser. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, der bl.a. skal sikre, at anlægget kører driftssikkert og efterlever forudsætningerne i miljøgodkendelsen. Der vil blive udarbejdet instrukser, for både drift og vedligehold af anlægget samt for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, herunder håndtering af kontakt til naboer og myndigheder. Mennesker, sundhed og samfund Der er redegjort for de direkte og indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Der er desuden redegjort for biogasanlæggets risikoforhold samt socioøkonomiske forhold. De foretagne undersøgelser viser, at de væsentligste, direkte påvirkninger af nærmeste naboer omfatter støj, luft, landskab og trafik, mens grundvandsbeskyttelse vedrører en større del af befolkningen. For at påvirkningerne ikke bliver væsentlige, er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt. Disse opfyldes dels gennem lokalplanens bestemmelser og dels gennem tilladelser og godkendelser, der skal foreligge før anlægsarbejde kan påbegyndes, og dernæst før anlægget kan idriftsættes. Støjgrænseværdier vil blive fastsat i tilladelsen til anlægsarbejdet samt i virksomhedens miljøgodkendelse. I forslag til lokalplan er hensyn til omgivelserne inddraget gennem bl.a. krav til den mak-

58 14 simale bygningshøjde samt ved at fastsætte overordnede støjgrænseværdier for anvendelsen af området. Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at anlægsarbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende forudsat, at anlægget drives efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse, samt at der sker information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan medføre midlertidige, øgede lugtgener. Landskabspåvirkningen vil være størst for nærmeste naboer, men vil i øvrigt ikke kunne betegnes som væsentlig, idet anlægget ikke er markant synligt på afstande over 500 m. Vurderingen sammenholdes med, at der i lokalplanen indgår bestemmelser for bl.a. en maksimal bygningshøjde på 25 meter samt etablering af beplantning rundt om projektområdet og bevarelse af eksisterende læhegn øst for projektområdet. I virksomhedens miljøgodkendelse vil der blive stillet vilkår, som har til formål at sikre grundvandet mod forurening i tilfælde af eventuelle uheld. Ved etablering af et vådbassin kan eventuelt forurenet overfladevand fx tilbageholdes eller omsættes. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil medføre yderligere grundvandstruende aktiviteter end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene nuværende og fremtidige erhvervsområder øst for Brande. Adgang til projektområdet kan ske ad fire vejalternativer, hvoraf Vejalternativ 1 omfatter etablering af en ny vej fra Ågårdvej nord for projektområdet. Vejalternativ 2 og 3 omfatter udbygning af eksisterende veje tilsluttet Grarupvej henholdsvis vest og sydvest for projektområdet. Vejalternativ 4 omfatter udbygning af eksisterende vej tilsluttet Hastrupvej sydøst for området. Det anbefales, at vejkryds fra de overordnede veje henholdsvis Ejstrupholmvej og Thyregod vej, ombygges i overensstemmelse med den forventede trafikmængde som følge af biogasanlæggets realisering. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej afspærres for gennemkørende trafik. Tiltagene bør af hensyn til trafiksikkerheden og trygheden iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes. Biogasanlægget vurderes ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen i anlægs- eller driftsfasen. Oplaget af gas og hjælpestoffer, som kan udgøre en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under de i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdier. I tilladelse til anlægsarbejdet samt miljøgodkendelse af virksomheden vil der blive stillet vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld. Herudover vil procedurer i en beredskabsplan bidrage til, at påvirkningens omfang i tilfælde af uheld begrænses, og at myndighederne straks informeres og inddrages. Generelt for såvel anlægs- som driftsfasen vil etablering af et biogasanlæg have en positiv socioøkonomisk effekt, om end den ikke kan betegnes som værende væsentlig. Realisering af projektet vil skabe arbejdspladser i såvel anlægssom driftsfasen inden for bygge- og biogasteknologisektoren samt for driftsfasen og desuden medføre afledte positive effekter i jordbrugserhvervene, bl.a. på grund af biomassens gødningsværdi og dens anvendelse på økologiske landbrugsjorder. Landskab, kulturarv og rekreative interesser Et anlæg som Nature Energy Månsson vil visuelt virke markant og som et teknisk element, der i et landbrugsområde kan sammenlignes med et stort korn- og foderstofanlæg. Projektområdets areal udgør en forholdsvis lille andel af det omgivende nære landskab, der mod nord udgøres af den flade hedeslette mellem Skjern Å og Goldbæk Kulturarv, kulturhistoriske interesser og rekreative interesser er knyttet til Skjern Å og omgivelserne

59 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 15 omkring Skjern Å samt Mes Sø og Elværk Sø. Området omkring Skjern Å er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Anlægget vurderes ikke at kunne ses fra Skjern Å dalen, og det bevaringsværdige landskab vurderes på den baggrund ikke at blive påvirket af anlæggets etablering. De mulige påvirkninger i anlægsfasen kan være en visuel uro i forbindelse med anlægsarbejdet, hvor store anlægsmaskiner og øget trafik i området vil medføre de største påvirkninger. I forhold til driftsfasen er landskabsvurderingerne baseret på principvisualiseringer af anlægget, idet der endnu ikke er valgt et anlægsdesign. Visualiseringerne angiver således et eksempel på et biogasanlæg, som er repræsentativt for biogasanlæg med det planlagte kapacitet og drift. Fra Ågårdvej vil anlægget fremstå tydeligt i det flade landskab. Omvendt stemmer anlægget godt overnes med de eksisterende store tekniske anlæg, hvor særligt højspændingsanlægget mellem Kassø og Tjele er dominerende i landskabet. De omgivende veje, herunder motorvejen, jernbanen og gartneri og hønseri Månsson A/S med store driftsbygninger gør også, at landskabet i dag ikke fremstår uberørt, hvorfor anlægget ikke vil virke fremmed i landskabet. I forhold til udpegninger i kommuneplanen vil etableringen af biogasanlægget være i overensstemmelse med planerne om en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab til et mere erhvervspræget område med høje bygningsdele, der vil ændre og bryde den nuværende landskabsstruktur. Der er ikke hidtil registreret fund inden for projektområdet. Museum Midtjylland vurderer dog, at ud fra de mange gravhøje i området og til dels ud fra terrænforholdene, at der er stor sandsynlighed for skjulte fortidsminder på arealet. Museet anbefaler derfor, at der laves arkæologisk forundersøgelse på hele arealet. Dette gælder også i forbindelse med anlæggelse af en ny tilkørselsvej fra Ågårdvej. Etablering af en ny adgangsvej fra Ågårdvej benævnt Vejalternativ 1 kræver dispensation fra beskyttelseslinjen på 100 m udlagt omkring gravhøjene beliggende vest for undersøgelseskorridoren for vejudlægget. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget skal der tages udgangspunkt i Ikast- Brande Kommunes retningslinjer for farvevalg og farvestyrke for anlæg i det åbne land. I projektområdets umiddelbare nærhed er der ikke eksisterende anlæg eller bygninger, som det planlagte biogasanlæg visuelt vil kunne kumulere med. Samspillet med højspændingstracéet Kassø-Tjele giver ikke en væsentlig øget negativ påvirkning af landskabsoplevelsen, da masterne pga. afstanden ikke opleves som en del af biogasanlægget, men fremstår mere fjernt i horisonten. Natur, plante- og dyreliv Der er ikke registreret naturområder eller beskyttede arter inden for projektområdet. Der er registreret en del natur, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, i nærheden af projektområdet og en potentielt ammoniakfølsom skov grænser op til projektområdet i vest. Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i nærområdet, men det er vurderet, at flere arter af flagermus vil kunne forekomme sporadisk i området under fødesøgning. Derudover vil odder kunne forekomme i Skjern Å, Goldbæk og Galtkær Bæk. Der vil ikke være fysiske påvirkninger af naturområder i anlægsfasen, da der ikke er naturområder på projektområdet, og da al anlægsaktivitet vil foregå via ny vej nord for projektområdet, væk fra Galtkær Bæk. Der kan være en midlertidig påvirkning af eventuelle beskyttede arter, der befinder sig i området under fødesøgning. I anlægsfasen vil der være udledninger fra transport og anlægsmateriel, af midlertidig karakter, på og omkring projektområdet. Udledningerne vurderes ikke at påvirke naturområder væsentligt.

60 16 Under anlæggets drift vil der heller ikke være en fysisk påvirkning af naturområder, men i driftsfasen udledes der bl.a. kvælstof, kvælstofoxider og svovl, der kan påvirke den omgivende natur. Udledning af kvælstof kan medføre en næringsstofbelastning af naturområder, mens udledning af andre stoffer kan have en forsurende eller anden skadelig effekt. Beregninger af anlæggets kvælstofbidrag til de nærmeste naturområder viser, at de nærmeste naturområder vil modtage et mindre bidrag af kvælstof i forbindelse med anlæggets drift. Bidraget er meget lille i forhold til baggrundsbelastningen med kvælstof og er vurderet ikke at påvirke den omgivende natur væsentligt. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger ca. 5,5 km nord for projektområdet. Til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er kvælstofbidraget nul, og det er på den baggrund vurderet, at etableringen af biogasanlægget heller ikke vil påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, hverken det nærmeste område eller områder, der ligger længere borte, da afsætningen af kvælstof aftager med afstanden. Den årlige middelkoncentration af svovldioxid og kvælstofoxider i Danmark er langt under grænseværdierne, der er fastlagt for at beskytte vegetation mod skadelige virkninger fra udledning af stofferne. Med overholdelse af grænseværdien for svovl og kvælstofoxid, jf. Miljøstyrelsens luftvejledning, er det derfor vurderet, at der ikke vil være en skadelig påvirkning af den omgivende natur som følge af biogasanlæggets etablering. Anlæggets drift vurderes at være neutral i forhold til eventuelle midlertidigt forekommende beskyttede arter i projektområdet eller nærområdet. Det er vurderet, at der ikke er kumulative effekter, i forhold til den omgivende natur, som følge af etablering af biogasanlægget. I forbindelse med den endelige projektering af anlægget vil der blive udarbejdet arbejdsprocedurer til sikring af omgivelserne mod støv og emissioner i forbindelse med anlægsarbejdet. I miljøgodkendelsen indarbejdes vilkår, der sammen med en beredskabsplan og et egenkontrolprogram skal sikre, at anlæggets drift ikke giver anledning til utilsigtede udledninger af miljøfremmede stoffer. Overfladevand og grundvand I anlægsfasen håndteres forskellige flydende materialer, og der vil være sanitært spildevand i forbindelse med mandskabsfaciliteter. I forbindelse med tilkoblingen til naturgasstationen skal der føres en ledning under Goldbæk. Naturgasledningens passage af Goldbæk vil ske ved underskydning, og det vurderes deraf, at Goldbæk eller plante- og dyreliv i eller omkring vandløbet ikke påvirkes. For at sikre overfladevand og grundvand, stilles der i anlægsfasen vilkår om arbejdets udførelse, herunder krav om miljømæssig forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer og om udarbejdelse af beredskabsplan. En eventuel midlertidig sænkning af grundvandsstanden i anlægsfasen og bortledning af grundvandet vil om muligt ske i etaper, og der etableres bassin og eventuelt forrensning, der sikrer at udledningen ikke giver anledning til påvirkning af Galtkær Bæk. Det vurderes at sænkning og bortledning af grundvandet kun i ringe grad og i en kort periode i anlægsfasen vil påvirke grundvand og vandløb. Da projektområdet er placeret i indvindingsopland til Brande Vandværk, vil der i forbindelse med grundvandssænkning blive stillet vilkår der sikrer, at grundvandspåvirkningen er mindst mulig. Beholdere og tanke til husdyrgødning, biomasse og afgasset biomasse etableres primært i bestandige materialer såsom beton eller stål, der kan modstå påvirkninger i forbindelse med driften og beholdere og tanke etableres med beton fundamenter. Alle tanke forsynes med overfyldsalarmer. Lugtfiltre etableres som lukkede tanke i impermeabelt materiale. I bunden af tanken er et reservoir

61 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 17 til væskefraktionen, hvorfra der er udtag til tæt opsamlingstank. Kemikalier, der benyttes i produktionen opbevares i beholdere/tanke, der er dimensionerede til og godkendt til opbevaring af stofferne. Rørsystemer etc. tæthedsprøves inden anlægget tages i brug og overjordiske olietanke indrettes og drives efter gældende regler. Tømning/fyldning/rengøring af køretøjer, der har været anvendt til transport af biomasse, sker i lukkede haller på tæt belægning og rengøringsvand føres via rørsystemer til produktionssystemet. Alle udendørs aktiviteter foregår på befæstede arealer, hvor evt. spild straks vil kunne opsamles inden tilledning til bassin og videre afledning til Galtkær Bæk. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af erfaringer fra andre biogasanlæg og med inddragelse af en række sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder også kan drives og fejlrettes online. For at sikre Galtkær Bæk og de øvrige vandløb nedstrøms, etableres en jordvold af overskudsjord fra anlæggelsen af anlægget ned mod Galtkær Bæk. Volden udformes og dimensioneres så den kan tilbageholde indholdet svarende til den største beholder på anlægget. Projektområdet bag volden indrettes således, at det i tilfælde af uheld er muligt at inddæmme og opsamle eventuelt spild af forurenende stoffer. Med de ovennævnte tiltag og vilkår om beredskabsplan, der indeholder særlige forholdsregler til bl.a. sikring af afspærring af adgange med størst risiko for udløb af flydende materiale ved eventuelle uheld, er det vurderet, at Galtkær Bæk og de øvrige nedstrøms vandløb er beskyttet tilstrækkeligt i forbindelse med eventuelle uheld. Samtidig er det vurderet, at vandløb, søer og kystvande, herunder naturtyper og arter i projektets samlede vandopland inklusiv Natura 2000-områder, ikke vil blive påvirket væsentligt. Projektområdet er placeret i indvindingsoplande til Brande Vandværk, og på den baggrund er placeringen vurderet i henhold til den statslige udmelding fra Naturstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg, da biogasanlæg er en mulig grundvandstruende virksomhed. Der er med baggrund i dette skærpet opmærksomhed på indarbejdelse af relevante vilkår, i forbindelse med udarbejdelse af Miljøgodkendelse til biogasanlægget, herunder indretning, håndtering, sikring og overvågning i forhold til stoffer, der kan forurene grundvandet. En beredskabsplan skal sikre en hurtig og målrettet indsats i tilfælde af uheld med forurenende stoffer. Flere mægtige lerlag beskytter grundvandsmagasinerne under Brande Vanværk, og det er vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke Brande Vandværks grundvandsmagasin. Det terrænnære og lokale grundvand beskyttes mod nedsivning af næringsstoffer fra eventuelt spild på befæstede arealer med etableringen af et beplantet vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte eventuelt forurenet overfladevand fra arealerne inden tilledning til nedsivningsområdet. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Det er også vurderet, at projektets gennemførelse ikke vil påvirke grundvandsforekomsterne væsentligt i forhold til målopfyldelse om god kemisk og kvantitativ tilstand. Ændringen af projektområdets arealanvendelse fra landbrugsareal til erhvervsområde er endelig vurderet, ikke at være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Trafik Før anlægsarbejdet påbegyndes skal der ske udvidelse og ombygning af eksisterende adgangsvej

62 18 eller alternativt etablering af ny vejadgang, som skal betjene projektområdet. For anlægsarbejder må det generelt accepteres, at hyppigheden af tunge transporter til og fra projektområdet i perioder overstiger det, der kan forventes når anlægget er idriftsat. Da nabohensyn vil blive inddraget i projekteringsfasen samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. Af hensyn til omkringboende bør transporter i anlægsfasen foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene erhvervsområder øst for Brande by. Som hovedforslag i forhold til at sikre vejadgang til projektområdet foreslås udbygning af en eksisterende sidevej til Grarupvej, i denne rapport benævnt Grarupvej Øst. Vejen skal i den forbindelse optages som kommunevej. Realisering af hovedforslaget kræver desuden en række sikkerhedsmæssige hensyn på Grarupvej i forhold til vejkryds samt bløde trafikanter, og Arvad Tværvej bør spærres for gennemkørende trafik. Alternativt er der mulighed for at etablere en ny adgangsvej fra Ågårdvej. Vejen vil i modsætning til hovedforslaget og øvrige vejalternativer være en privat vej til betjening af projektområdet, hvorved der er mulighed for at regulere færdslen, bl.a. gennem bestemmelser i lokalplanen samt ved vilkår i miljøgodkendelsen. Der er undersøgt for to mulige placeringer af vejen inden for en undersøgelseskorridor på ca. 30x800 m. Den nye vejføring kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven i forhold til 100 m beskyttelseszoner omkring to gravhøje. Øvrige vejalternativer omfatter udbygning af eksisterende veje, henholdsvis sidevej fra Grarupvej via Månsson A/S, Hastrupvej eller Arvad Tværvej. Såvel hovedforslag som vejalternativer kræver, at eksisterende tilslutninger til de overordnede veje, enten Ejstrupholmvej eller Thyregodvej skal ombygges i overensstemmelse med de kapacitetskrav, biogasanlæggets realisering vil fordre. Dette vil fx kunne omfatte etablering af kanalisering eller svingbaner. Transporter til og fra anlægget med biomasse foregår med NGF Nature Energy Månssons egne lastbiler. Flydende biomasse transporteres i lukkede tankbiler og faste biomasser i lukkede containerbiler. Kørsel planlægges til at ske ad overordnede veje, hvorved gennemkørsel af mindre veje samt kørsel forbi naboer så vidt muligt undgås. De ændrede transportmønstre bør i henhold til Ikast-Brande Kommunes Trafikplan overvåges med henblik på at opretholde trafiksikkerhed og tryghed. Transporter med biomasse til og fra anlægget vil indgå i kumulation med øvrig trafik i kommunen, og vil generelt medføre en øget trafikbelastning. Da der planlægges for etablering af tankanlæg til opbevaring af restprodukter fra kartoffelmelsfabrikken i Brande inden for projektområdet, vil realisering heraf betyde, at der vil være et øget transportarbejde fra Brande by til tankanlæggene ved siden af biogasanlægget i sæsonen fra august til årsskiftet. Afværgeforanstaltninger omfatter etablering af ny vej eller udvidelser af eksisterende veje samt ombygning af tilslutninger til de overordnede veje. Tiltagene bør udføres inden anlægsarbejdet påbegyndes. Råstoffer, jord og affald Behovet for byggematerialer i anlægsfasen omfatter hovedsageligt beton og stål. Naturlige råstoffer som anvendes omfatter dermed bl.a. sand, grus, kalk og jern, som ikke er knappe ressourcer. Der er ingen kortlagt jordforurening inden for eller ved projektområdet. Fund af eventuel forurening skal meldes til kommunen inden arbejdet fortsættes. Der opnås jordbalance ved at genanvende jord til etablering af volde, hvorved der hverken skal til- eller fraføres jord fra projektområdet. I driftsfasen nyttiggøres rest- og affaldsprodukter fra husdyr-, planteavls- og fødevareproduktionen

63 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 19 til produktion af bionaturgas. Der er ikke større risiko for jordforurening med et biogasanlæg end ved almindelige gyllebeholdere, idet kemiske hjælpestoffer holdes i et lukket system. Spild af biomasse minimeres ved at transportere gylle mv. i lukkede lastvogne. Desuden foregår håndtering og pumpning indendørs og på befæstede arealer med opsamling til tank, hvorfra evt. spild kan pumpes ind og anvendes i processen. Der kan ske uheld i form af lækager mv., som kan medføre jordforurening. Jordvoldene omkring bygningsmassen vil bidrage til at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. I virksomhedens miljøgodkendelse vil der desuden indgå en række vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld samt begrænse skadens omfang såfremt der sker utilsigtede hændelser. Produktionen af affald i anlægsfasen vurderes at være sammenlignelig med andre anlægsarbejder, og vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning under forudsætning af, at kommunens regulativer for erhvervsaffald overholdes. I driftsfasen anvendes den afgassede biomasse som gødning på landbrugsjorde i henhold til gældende regler, og nyttiggøres dermed også. Øvrige affaldsprodukter fra rengøring, mandskabsfaciliteter mv. vurderes ikke at være af væsentligt omfang eller betydning under forudsætning af, affaldet afhændes i overensstemmelse med kommunens regulativ for erhvervsaffald. Der er ingen kumulative effekter forbundet med råstoffer, jord og affald. Forslag til lokalplan omfatter bestemmelser om, at der etableres en jordvold rundt om bygningsmassen, som bl.a. har til formål at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld. Herudover vil en række vilkår i miljøgodkendelsen sikre, at driften kan foregå uden sandsynlig eller væsentlig risiko for jordforurening. Overvågning Planområdet og anlægget bliver omfattet af retningslinjer og rammer i kommuneplanen, vilkår i VVM-tilladelsen og bestemmelser i lokalplanen. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og positive indvirkninger på miljøet, vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser. Ikast-Brande Kommune, der er miljømyndighed, skal udarbejde en miljøgodkendelse, hvor der foretages en vurdering af den fremtidige virksomheds påvirkninger af det omgivende miljø. I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens vejledninger, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og luftemissioner, herunder også lugt. Overholdelse af vilkårene overvåges ved, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår for målinger, kontrol og egenkontrol og ved miljømyndighedens løbende tilsyn efter reglerne herfor. Etableringen af anlægget og anlæggets drift vil give anledning til forøgelse af trafik på vejene i nærområdet, hvilket både kan give kapacitetsmæssige og støjmæssige påvirkninger af området. Det er vurderet, at der inden anlægsfasen bør gennemføres en række afværgetiltag med henblik på at klargøre det planlagte eller eksisterende vejnet til det antal transporter, projektets realisering vil give anledning til. Herudover er overvågningen af den trafikale udvikling på sigt er en del af den almindelige overvågning af trafikken, der udføres af vejmyndigheden. Idet der som afværgeforanstaltning i forhold til vandløbet stilles krav om etablering af en jordvold vil det være aktuelt at overvåge jordvoldens beskaffenhed og tilbageholdelsesevne. Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturover-

64 20 vågning efter gældende lovgivning. Forbrug af kemikalier og energiforbrug kan følges i det grønne regnskab for NGF Nature Energy Månsson A/S. Området er ikke omfattet af yderligere restriktioner eller bygge- og beskyttelseslinjer. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning.

65 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S PROJEKTBESKRIVELSE Dette kapitel udgør en overordnet beskrivelse af NGF Nature Energy Månsson projektet og baggrunden herfor. Der redegøres for lokaliseringsovervejelser samt planforholdene i henhold til Ikast-Brande Kommuneplan Herudover fremlægges forslag, idéer og høringssvar, der er indarbejdet i den videre planproces og i denne miljørapport Baggrund og formål NGF Nature Energy Månsson A/S har i samarbejde med Videncentret for Landbrug samt Agrotech kortlagt muligheder og udfordringer ved at etablere et økologisk gårdbiogasanlæg i tilknytning til virksomheden. Månsson A/S producerer økologisk frugt og grønt samt fjerkræ. Kortlægningen har afdækket potentialet for at opnå en betydelig produktion af grøn energi ved nyttiggørelse af affaldsstoffer fra Månsson A/S. Affaldsstofferne, der skal nyttiggøres omfatter husdyrgødning og øvrige biomasser som f.eks. løgskaller, kløvergræs. Desuden dimensioneres anlægget til at behandle kartoffelpulp og kartoffelstivelse fra Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland A.m.b.a. (AKM), som kan leveres til anlægget i kampagneperioden fra august til årsskiftet. Ud over en miljøvenlig energiproduktion gennem nyttiggørelse af affalds- og restprodukter er der en række øvrige fordele af betydning for virksomhedens produktion. Ved afgasning af biomasse opnås en forbedret næringsstofudnyttelse i afgrøderne, og udledning af metan og lattergas til atmosfæren samt næringssalte til vandrecipienter reduceres. Herudover forventes den hygiejniserede og homogeniserede gødning at have en positiv effekt for grønsagsproduktionen. Da der samtidig foreligger en statslig politisk målsætning om at øge andelen af biogasanlæg og den afgassede andel husdyrgødning, er det en kommunal opgave at skabe plangrundlaget for etablering af biogasanlæg de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. Biomassegrundlag og -afsætning Biogasanlæggets biomassegrundlag vil hovedsagelig blive baseret på husdyrgødning fra husdyrbrug i nærområdet, der også vil aftage den afgassede biomasse til udbringning på egne udbringningsarealer. Der kan også være et overskud af afgasset biomasse, som skal afsættes til andre landbrugsbedrifter, gartnerier og lignende. Anlægget forventes at afgasse ca ton biomasse om året, men dimensioneres til daglig modtagelse af op til 500 ton pr. døgn af hensyn til sæsonudsving, herunder bl.a. kartoffelkampagnen. Gasproduktionen forventes at udgøre ca. 8,3 millioner Nm 3 om året. Produktionen vil dog afhænge af den nøjagtige sammensætning af den biomasse, der tilføres anlægget. Arealgrundlaget er de ca. 662 ha udbringningsareal (ejet/forpagtet areal på 171,8 ha og 481,1 ha aftaleareal), der er godkendt i miljøgodkendelse af 30. september 2010 for husdyrbruget Grarupvej 15, 7330 Brande tilhørende Axel Månsson. Fuldstændig konkretisering vedrørende udbringningsarealer (biomassemodtagere) vil først foreligge på tidspunktet for anlæggets etablering og idriftsættelse. De øvrige arealer, der skal modtage afgasset biomasse, skal anmeldes til kommunen løbende med henblik på VVM-screening.

66 22 Der vil være følgende typer af arealer: Udbringningsarealer, der er godkendt i en miljøgodkendelse, jf. husdyrgodkendelsesloven 3 Udbringningsarealer, der er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en tidligere VVM-vurdering Øvrige udbringningsarealer, hvoraf nogle vil være robuste, hvilket vil sige, at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4 og derfor umiddelbart an anvendes til udspredning af husdyrgødning Det forventes, at arealer, der allerede er miljøgodkendt, VVM-vurderet eller er robuste ikke udløser VVM-pligt. Kommunen vil på baggrund af screeningen afgøre, hvorvidt ikke-robuste arealer kan anvendes. Miljøpåvirkninger forbundet med udbringning af afgasset biomasse undersøges ikke nærmere i nærværende redegørelse Lokalisering Biogasanlægget etableres på en del af matrikel nr. 2f Arvad, Brande. Projektområdets samlede areal udgør ca. 7 ha, som hidtil har været anvendt som landbrugsjord med landbrugspligt, hvor denne søges ophævet i forbindelse med udmatrikulering af projektområdet. Projektområdet er beliggende i landzone samt inden for udpegningerne særligt værdifulde landbrugsområder samt arealer til udvikling af eksisterende husdyrbrug til store husdyrbrug, jf. Ikast-Brande Kommuneplan Biogasanlægget er defineret som et gårdbiogasanlæg, og kan derfor som udgangspunkt placeres overalt i landzone på baggrund af en konkret vurdering, jf. kommuneplanen. /1/ De primære lokaliseringshensyn af NGF Nature Energy Månsson A/S omfatter beliggenhed i forhold til Biomassegrundlag, udbringningsarealer og symbiose i forhold til plante- og husdyrbrug Vej- og tilkørselsforhold Tilkoblingsmulighed til naturgasnettet Naturbeskyttelsesinteresser Bevaringsværdige landskaber Geologiske og kulturhistoriske værdier Grundvandsinteresser Naboer (trafik, støj, lugt) Biogasanlægget er i henhold til Miljøstyrelsen Håndbog om Miljø og Planlægning /2/ klassificeret som miljøklasse 7 virksomhed, og den vejledende minimumsafstand til boligområder fra denne type virksomheder er 500 m. Afstanden til nærmeste boligområde 5 i Brande er ca. 1,6 km. Anlæggets placering øst for Brande er desuden gunstig i forhold til herskende vinde fra vest. Lokaliseringen af biogasanlægget er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen /3/ samt den overordnede planlægning for lokalisering i Ikast-Brande Kommune /1/. Hvordan hensynene er inddraget i den fysiske planlægning beskrives i det efterfølgende afsnit, som omhandler de eksisterende planforhold samt hensyn indarbejdet i lokalplanen. 3 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009 med senere ændringer) 4 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (BEK nr af 08/11/2013) 5 Rammeområde 13.B1.20 i Ikast-Brande Kommuneplan 2013 /1/

67 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S Planforhold Retningslinjer for projektområdet Projektområdet er beliggende øst for Brande by og en række planlagte rammeområder i landzone til erhverv (tung industri). Nord og øst for området er der udpeget bevaringsværdige landskaber, og Ejstrupholmvej nord for projektområdet er desuden udpeget som rekreativ rute. Projektområdet er beliggende i det åbne land og er omfattet af følgende retningslinjer, jf. Ikast- Brande Kommuneplan : Indvindingsoplande til I/S Brande Vandværk Særligt værdifulde landbrugsområder Arealer til udvikling af eksisterende, store husdyrbrug Lavbundsarealer Udpegningerne fremgår af Figur 3.1. Figur 3.1: Projektområdet og retningslinjer i Ikast-Brande Kommuneplan 2013.

68 24 I det følgende beskrives de fire retningslinjer, som projektområdet er direkte berørt af. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse 1. I de udpegede områder må arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandplaner. 2. I de udpegede områder - og særligt i hygiejnezonen samt de grundvands-dannende oplande - skal kommunen sikre, at der bliver taget hensyn til grundvandsbeskyttelse i alle afgørelser. 3. For at undgå skader på natur, vandløb eller grundvandsmagasiner må vandindvindingen ikke være så stor, at den er i strid med Statens gældende vandplaner. 4. Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 5. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Formålet med retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen er at sikre det fremtidige behov for rent drikkevand generelt og ikke kun i Ikast-Brande Kommune. Desuden har bestemmelserne til formål at sikre, at vandkvaliteten er i overensstemmelse med vandets anvendelsesformål, herunder at der skelnes mellem, hvornår der er behov for at anvende det bedst beskyttede grundvand, og hvornår der kan benyttes vand af ringere kvalitet. Retningslinjer for særlig værdifulde landbrugsområder 1. De områder, der er udpeget til særlig værdifulde landbrugsområder, skal som hovedregel anvendes til jordbrugsformål. Udlæg af særlig værdifulde landbrugsområder til anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål skal begrænses til et minimum. 2. I særlige tilfælde kan Ikast-Brande Kommune tillade en anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål i de områder, der er udpeget til særlig værdifulde landbrugsområder. I så fald skal der være dialog mellem lodsejer og Ikast-Brande Kommune så tidligt som muligt i planlægningsprocessen om jordbrugets udviklingsmuligheder. 3. Når landbrugsjorder skal overgå til andre formål end jordbrug, lægger Ikast-Brande Kommune vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling: At de nødvendige arealer fortrinsvis inddrages på en måde, så man bevarer de bedst egnede landbrugsjorder, og således at jordbrugserhvervene konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder At forbruget af landbrugsjord til andre formål end jordbrug ikke bliver større end nødvendigt At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, til forholdene i det lokale nærområde, til behov for arealer til udbringning af husdyrgødning og til de investeringer i jordbruget, der allerede er foretaget At der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så man så vidt muligt undgår konflikter om miljøet At der bevares større sammenhængende jordbrugsområder for at sikre jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder.

69 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 25 Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget med det formål at sikre den moderne husdyrproduktions fortrinsret under hensyn til omgivelserne, bl.a. gennem en langsigtet planlægning, som synliggør hvor, en intensiv husdyrproduktion vil foregå fremover. Retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af drifts-bygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug Retningslinjer for store husdyrbrug generelt 1. Hvis der ansøges om opførelse af driftsbygninger og driftsanlæg i bevaringsværdige landskaber, kan Ikast-Brande Kommune kræve, at byggeriet bliver visualiseret allerede i planlægningsfasen. Retningslinjer for eksisterende husdyrbrug, der udvikles 1. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at nye driftsbygninger og driftsanlæg på eksisterende store husdyrbrug og på husdyrbrug, der ønskes udvidet til at være store husdyrbrug, placeres i de områder, hvor der er færrest generelle restriktioner herfor i den gældende lovgivning. Retningslinjer for etablering af nye store husdyrbrug 1. Etablering af nye store husdyrbrug bør som udgangspunkt ske uden for de statsligt udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger, og hvor der samtidigt er færrest generelle restriktioner herfor i den gældende lovgivning. Områderne uden for de nævnte drikkevandsområder, hvor der samtidigt er færrest generelle restriktioner, er vist på kort. 2. Store nye husdyrbrug skal som udgangspunkt etableres der, hvor der er adgang til veje, som kan bære tungere trafik. I forlængelse af retningslinjerne for jordbrugsinteresserne er det desuden målet at skabe udviklingsmuligheder for landbrugsproduktionen og de følgeerhverv, som er afhængige af dens eksistens, herunder hører biogasanlæg og biogasproduktion. Retningslinjer for lavbundede arealer Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder i kommunen fremgår af kommuneplanens kort, og omfatter hhv. Lavbundsarealer og Potentielle vådområder. 2. I de udpegede områder tillader kommunen ikke, at arealerne bliver brugt på en måde, der forhindrer, at man på et tidspunkt kan genoprette dem som vådområder. Arealerne skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at vi kan genskabe det naturlige niveau for vandstanden, eller muligheden for at styrke det vilde dyre- og planteliv. Byggeri og anlæg, der er nødvendigt for jordbrugets drift, er ikke omfattet. 3.Hvis det er nødvendigt at placere nye anlæg, tekniske anlæg, veje eller lignende på de lavbundede arealer, skal vi udforme det, så muligheden for naturgenopretning på arealet i øvrigt ikke går tabt. Anlægget skal kunne tåle, at vandstanden kan stige. 4.Af hensyn til flysikkerheden bør man ikke etablere vådområder, der kan tiltrække fugle, inden for en afstand af 13 km fra Flyvestation Karup. En eventuel udpegning af arealer til genopretning af vådområder inden for denne afstand kræver, at man drøfter det med Flyvestation Karup på forhånd. Formålet med udpegningerne er at forbedre kvaliteten af søer, vandløb, biologi og landskab samt sikre, at lavbundede arealer ikke anvendes på en måde, som forhindrer etablering af vådområder Lokalplanlægning Der er for projektområdet udarbejdet et udkast til lokalplan. Retningslinjerne i lokalplanen har til formål at sikre de overordnede rammer for projektet således, at forudsætningerne som redegørelsens vurderinger er foretaget ud fra, er fastholdt ved anlæggets realisering. Særlige hensyn inddraget i lokalplanen vedrører naboforhold, støj (særligt fra transporter), lugt, landskabspåvirkning, naturpåvirkning samt afværgeforanstaltninger i forhold til beliggenheden tæt ved et beskyttet vandløb samt en sø.

70 26 Lokalplanen fastlægger de overordnede rammer for bygningshøjder, placering og udformning inden for byggefeltet. Af landskabsmæssige hensyn stilles der krav om etablering af beplantning rundt om lokalplanområdet. Driftsbygninger fastlægges til en maksimal højde på 25 meter. Undtaget herfra er skorstene og tekniske installationer, fx topmonterede omrørere på procestankene. Dermed opretholdes forudsætningerne for den landskabsvurdering, der er foretaget på baggrund af oplysninger om anlægsdesign samt de udarbejdede visualiseringer. I lokalplanen fastsættes der, af hensyn til det nærliggende vandløb, bestemmelser om etablering af en jordvold, som skal være i stand til at tilbageholde flydende biomasse i tilfælde af uheld, fx beholderlæk. I lokalplanen sikres det desuden, at det udpegede lavbundsareal friholdes for anlæg. Dermed er der i lokalplanlægningen draget omsorg dels for de statslige og kommunale interesser i arealanvendelsen og dels for lokale forhold samt nabohensyn. Kommuneplanrammer og øvrige udpegninger i nærområdet Idet projektområdet er beliggende i landzone og ikke er omfattet af kommuneplanrammer, er der til Kommuneplan sideløbende med denne redegørelse udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget overfører området til tekniske anlæg i det åbne land og fastsætter rammerne for lokalplanen. De hidtil gældende kommuneplanrammer samt øvrige retningslinjer for nærområdet fremgår af Figur Opfølgning på idéfasen og høring af berørte myndigheder Bidrag fra idéfasen Der har i perioden fra den 7. oktober til den 27. oktober 2014 været afholdt forudgående idéfase i Ikast-Brande Kommune. I denne fase har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder haft mulighed for at komme med idéer og forslag til den videre planlægning af projektet, herunder til indholdet i nærværende miljørapport. Der er kommet bidrag fra beboerne på Arvad Møllevej, Arvad Tværvej, Ejstrupholmvej, Grarupvej, Hastrupvej, Munkhøjvej og Ågårdvej, hvor forhold som bl.a. lugt, trafik, støj, påvirkning af natur og vandløb samt placering af anlægget har været anført. De anførte forhold vedrørende mulige påvirkninger fra projektet er i tråd med de fokusområder, scopingen har fremhævet, og er undersøgt nærmere i denne miljørapport. Der er indkommet forslag om, at biogasanlægget placeres inden for de i kommuneplanen udlagte områder til fælles biogasanlæg. Idet NGF Nature Energy Månsson A/S defineres som et gårdanlæg, er der mulighed for på baggrund af en konkret vurdering at placere biogasanlægget uden for de områder, der er udpeget til fælles biogasanlæg i kommuneplanen. Forskellen på fælles og gårdbiogasanlæg fremgår bl.a. af 4 stk. 1 og stk. 2 i Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. 6 : 4. Ved biogas fællesanlæg forstås i denne bekendtgørelse anlæg til produktion af biogas fra biomasse primært bestående af husdyrgødning fra flere bedrifter. Fællesanlægget skal ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed. Stk. 2. Ved biogas gårdanlæg forstås i denne bekendtgørelse anlæg til produktion af biogas fra biomasse primært bestående af husdyrgødning. Gårdanlægget skal ejes og drives af op til fem økologiske bedrifter i forening eller op til fem konventionelle bedrifter i forening. 6 BEK nr. 293 af 27/03/2012 (med senere ændringer)

71 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 27 Der er i miljørapporten foretaget vurdering af placeringen i forhold til såvel planforhold som miljøforhold, herunder påvirkninger af omkringboende. Der er indkommet forslag om, at biogasanlægget i stedet placeres på arealet ved Østdeponi i Herning Kommune. Afstanden på ca. 15 km til hønseri og gartneri Månsson A/S, som gårdbiogasanlægget skal etableres i tilknytning til, betyder at denne placering ikke anses som et relevant alternativ i forhold til det konkrete projekt. Herudover er arealerne omkring Østdeponi i stor udstrækning omfattet af en række begrænsninger i arealanvendelsen, herunder bl.a. fredskov med tilhørende skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinjer. Desuden er et stort område øst for Fasterholt Plantage omfattet af fredning og i henhold til kommuneplanen bl.a. udpeget som rekreativt område. Bidragene fra idéfasen er inddraget i det videre planlægningsforløb. Figur 3.2: Projektområdet ift. kommuneplanrammer samt retningslinjer i nærområdet.

72 28 Høring af berørte myndigheder i forhold til indhold i miljøvurderingen I forhold til miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan for projektet er der desuden foretaget høring af berørte myndigheder, som har haft mulighed for at komme med bemærkninger til det fremsendte scoping-notat, der danner baggrund for vægtningen i nærværende miljørapport. Følgende berørte myndigheder er hørt i perioden fra den 7. til den 27. oktober 2014: Naturstyrelsen Kulturstyrelsen Museum Midtjylland Museum Midtjylland har oplyst, at der ikke er kendskab til fund eller fortidsminder inden for selve projektområdet. På baggrund af terrænforholdene samt at der er registreret flere grupper af gravhøje i området, vurderer museet, at der er stor sandsynlighed for, at der er skjulte fortidsminder på arealer. Museum Midtjylland anbefaler derfor, at der laves arkæologisk forundersøgelse på hele arealet. støjpåvirkning af omgivelserne. I Kapitel 12 er der foretaget en risikovurdering, som ligger til grund for minimumskravene til dimensionering af volden mellem anlægget og vandløbet. Herudover er der i Kapitel 13 redegjort for de ændrede trafikmønstre som følge af projektets realisering samt krav vejnettet i forhold til trafikafvikling og forebyggelse af uheld. Der er gennem arbejdet med lokalplanudkast, miljøvurdering og VVM-redegørelse foretaget projekttilpasninger således, at krav til lugt og andre emissioner samt støj er dokumenteret at kunne overholdes ved det planlagte projekt. Tilpasningerne omfatter bl.a. dimensionering af skorstene og luftfilter. Lokalplanens bestemmelser samt miljøgodkendelsens vilkår sikrer, at forudsætningerne for beregningerne fastholdes ved anlæggets realisering. Der er ikke modtaget høringssvar fra Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen. Projekttilpasning i forbindelse med miljøvurdering Der er foretaget beregning af projektets påvirkning ift. støj, se Kapitel 7 samt luftforurening, se Kapitel 8. I støjberegningen indgår støj fra transporter som en væsentlig bidragsyder til virksomhedens

73 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S ALTERNATIVER 4.1. Lokaliseringsovervejelser I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om to alternative placeringer af biogasanlægget. Alternativ 1 med en beliggenhed på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad, Brande øst for Grarupvej og Alternativ 2 med en placering på matrikel nr. 1k Arvad, Brande vest for Grarupvej, se Figur 4.1. Begge alternativer er beliggende helt eller delvist inden for et område, der i Ikast-Brande Kommuneplan 2013 er udpeget til fælles biogasanlæg. Udpegningen i kommuneplanen er bl.a. baseret på beliggenhed i forhold til den eksisterende infrastruktur, herunder også naturgasdistributionsnettet. Herudover er placering i sammenhæng med landbrug en forudsætning, idet landbrugene forsyner biogasanlægget med biomasse, som efter behandling leveres tilbage og udbringes på markene efter almindelig praksis og i henhold til gældende regler for udbringning af gødning. Figur 4.1: Det i redegørelsen undersøgte projektområde samt fravalgte alternative placeringer.

74 30 De nærmeste øvrige udpegede områder for placering af fælles biogasanlæg ligger ca. 4,5 km nordøst for den ansøgte placering ved Grarupvej, se figur 4.2. Med baggrund i, at biogasanlægget hovedsageligt skal modtage og behandle økologiske biomasser fra Månsson A/S (gartneri og hønseri) og fra øvrige leverandører i nærområdet, er det vurderet, at den ansøgte placering i tilknytning til gartneriet på Grarupvej er den mest hensigtsmæssige. Dette dels af hensyn til transportafstande i forbindelse med ind- og udlevering af biomasser, og dels af hensyn til det eksisterende vejnet i området, som i forvejen betjener erhvervsområderne øst for Brande samt de større landbrugserhverv i området. Gårdbiogasanlæg kan desuden på baggrund af en konkret vurdering placeres uden for de udpegede områder til fælles biogasanlæg, jf. Ikast- Brande Kommuneplan I idéfasen er der indkommet forslag om alternativ placering i tilknytning til affaldsbehandlingsanlægget Østdeponi i Herning Kommune, se Kapitel 3 afsnit 3.5. Opfølgning på idéfasen. Figur 4.2: Områder til fælles biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan.

75 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 31 Vejadgang til projektområdet I forhold til vejadgang til projektområdet er Grarupvej og sidevej til Grarupvej valgt som Hovedforslag. Sidevejen til Grarupvej benævnes Grarupvej Øst i denne rapport. Endelig navngivning af sidevejen vil finde sted i forbindelse med, at Ikast- Brande Kommune overtager vejmyndigheden. Herudover undersøges følgende alternativer: Ny vej fra Ågårdvej nord for projektområdet, benævnt Vejalternativ 1+2 Udvidelse af eksisterende vej tilsluttet Grarupvej sydvest for projektområdet, benævnt Vejalternativ 3 Udvidelse af eksisterende vej, Hastrupvej øst for projektområdet, benævnt Vejalternativ 4 Udvidelse af eksisterende, Arvad Tværvej vest for projektområdet, benævnt Vejalternativ 5 I denne redegørelse undersøges de mulige vejadgange i det omfang, det er relevant. Dermed redegøres der i forhold til trafik for såvel hovedforslaget samt alle vejalternativer, se Kapitel 13, mens der for øvrige vurderinger er lagt vægt på at redegøre for de påvirkninger, etablering af en vej fra Ågårdvej kan medføre, idet der her er tale om nyanlæg. Hovedforslag samt øvrige vejalternativer er eksisterende veje, og eventuelle udbedringer af disse er ligeledes beskrevet i Kapitel 13. Figur 4.3: Undersøgte vejadgange til projektområdet samt placering af M/R station, som transmissionsledningen fra biogasanlægget skal tilkobles.

76 alternativet 0-alternativet er den situation, hvor NGF Nature Energy Månsson A/S enten ikke opnår godkendelse til etablering af biogasanlægget, eller at NGF Nature Energy Månsson A/S vælger ikke at opføre anlægget. Der er ikke beskrevet og vurderet andre anlæg, end hovedforslaget, som det er beskrevet i den tekniske beskrivelse, jf. Kapitel 5. Hvis NGF Nature Energy Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg kan det udmøntes i to alternativer: 1. Der opføres ikke et biogasanlæg på en del af matrikel nr. 2f Arvad, Brande, hvilket vil svare til de eksisterende forhold. 2. Der opføres et andet biogasanlæg enten på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad Brande (Alternativ 1) eller på matrikel nr. 1k Arvad Brande (Alternativ 2). Dette med baggrund i, at områderne er indeholdt i et udpeget område for placering af (fælles) biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan. I de enkelte kapitler er de eksisterende forhold beskrevet, hvilket vil svare til, at der ikke etableres et biogasanlæg på det valgte projektområde, som er en del af matrikel 2f Arvad Brande.

77 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S TEKNISK BESKRIVELSE AF BIO- GASANLÆGGET Dette kapitel omfatter en teknisk beskrivelse af Nature Energy Månsson Biogasanlæg. Den tekniske beskrivelse er ansøgers redegørelse, som udgør det anlægstekniske grundlag for de foretagne beregninger og miljøvurderinger. Oplysningerne er en teknisk præcisering af det VVManmeldte projekt i forhold til biogasanlæggets indretning, de tilknyttede processer samt ressourceforbrug og stofstrømme. Biogasproduktionen er en mikrobiologisk afgasningsproces med nedbrydelse af organisk materiale under anaerobe forhold af termo- og mesofile bakterier. (Termofil=varme-elskende bakterier > 40 C, mesofil = bakterier der lever bedst ved moderate temperaturer C). Det organiske materiale nedbrydes til CH4 (metan), CO2 (carbondioxid/kultveilte) og ikke nedbrydeligt organisk stof. Ud over metan og CO2 indeholder biogas også en mindre mængde svovlbrinte (H2S). Et forprojekt, som omfattede tilbudsgivning fra potentielle leverandører af nøglefærdige biogasanlæg, danner udgangspunkt for det beskrevne anlæg i denne VVM-redegørelse. Anlægget er på nuværende tidspunkt ikke detailprojekteret, men den endelige udformning af anlægget vil holde sig inden for rammerne af denne ansøgning. Der er for anlægs- og driftsfase redegjort for et principielt anlægsdesign, som er repræsentativt for et biogasanlæg af den anmeldte type med den pågældende kapacitet. Biogasanlæggets opbygning og funktion er beskrevet nedenfor og fremgår endvidere af principskitsen i Bilag 2a og principprocesdiagram i Bilag 2b Anlæggets indretning og proces Biogasanlægget anvender en to-trins termofil/mesofil udrådningsproces med de dertil nødvendige modtage- og behandlingssystemer til biomasser. Under processen afgasses biomassen i en anaerob proces ved en temperatur på C og en dimensioneret opholdstid i procestankene på ca. 25 døgn. Modtageenhederne til biomassen er dimensioneret med henblik på at sikre et kontinuerligt og stabilt biomasseinput og dermed tilsvarende jævn biogasproduktion uden forstyrrelser, idet der er taget højde for leverancestop for biomasse i weekender og på helligdage. Biomasserne består primært af husdyrgødning, kartoffelpulp og lign, grøntsagsaffald, samt mindre mængde energiafgrøder. Nature Energy Månsson ansøger om at etablere et nyt økologisk biogasanlæg til behandling af optil tons biomasse pr år på areal der i dag er dyrket landbrugsjord. Indretning Anlægget planlægges at bestå af følgende anlægsdele: Kontor og mandskabsfaciliteter Bygning til kedelanlæg Modtagetank for kartoffelsaft Modtagetank for gylle Modtage-/Udleverings-/Vaskehal - flydende biomasser - højde maks 15 m Modtagehal for faste biomasser højde maks 15 m Planlager Vejebro Biofilter 2-3 primære termofile procestanke højde op til 25 m 1 sekundær mesofil procestank højde 25 m Gaslager <7.000 m 3 Efterlagertank Separationsanlæg Hal til fiber højde optil 15 m Opbevaringstanke til væskefraktion Hygiejniseringsanlæg Svovlrensningsanlæg Opgraderingsanlæg MR-station Biogasanlægget er omfattet af godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens 33, under listebetegnelse pkt. 5.3b på bilag 1 jf. gældende godkendelsesbekendtgørelse. Der er derfor udarbejdet

78 34 en ansøgning om miljøgodkendelse af denne udvidelse af anlægget. For yderligere beskrivelse af de tekniske forhold henvises til denne ansøgning Modtagelse og forarbejdning af biomasse Råvarerne transporteres til anlægget med lukkede lastbiler. Ved indkørslen til biogasanlægget vil alle transporter til og fra anlægget blive vejet på en brovægt. Husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket beholder indtil indfødning i procestanken. Kartoffelpulp og energiafgrøder afleveres i faststofhallen eller i plansilo, hvor det opbevares overdækket, indtil det køres til den lukkede hal med indfødningsudstyret til faste biomasser. Modtagefaciliteterne for biomasse er dimensioneret for en lagerkapacitet svarende til ca. 5 døgns forsyning. Flydende biomasse pumpes fra fortanke gennem varmegenvinding og varmesystem til procestankene. Fast biomasse neddeles inden indfødning, for at problemer med flydelagsdannelse undgås og at biomassen bliver lettere omsættelig, inden det tilføres procestankene via varmevekslersystemet. Biogasprocestanke I de primære procestanke vil biomassen være opvarmet til ca C, hvorved det er de termofile bakterier, der er fremherskende og som udfører nedbrydningsprocessen. I procestankene er der konstant omrøring via en topophængt omrører. Mængden af biomasse holdes på et tilnærmelsesvist konstant niveau i tankene, og ved en automatiseret styring pumpes en mængde biomasse videre, når niveauet når et fastlagt niveau. Den afgassede biomasse pumpes fra de primære procestanke til den sekundære procestank, hvor temperaturen er mellem 35-37º C. Her er det således de mesofile bakterier, der udfører nedbrydningsprocessen. Afgasset biomasse Efter minimum 25 døgn i procestankene (primære og sekundære) overføres den nu afgassede biomasse via varmeveksler-systemet til efterlagertanken, hvor rådningsprocessen standses. Varmeveksler-systemet sikrer at rest-varmen genanvendes og biomassen afkøles. Herved kan en relativ stor andel af varmeenergien i den udrådnede biomasse genanvendes til at opvarme nytilført biomasse. Den afgassede biomasse indeholder de næringsstoffer, der oprindeligt var i den uomdannede biomasse. Den har derfor en relativ stor gødningsværdi, hvorfor den skal opbevares og udbringes efter samme principper som husdyrgødning. Størrelsen af lagertank til den afgassede biomasse er ligeledes designet for ca. 3-5 døgns produktion ved fuld biomassekapacitet. Biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Anlægget vil derfor være i drift 24 timer dagligt året rundt. Anlægget vil være bemandet i dagtimerne på hverdage samt i mindre omfang på lørdage, søn og helligdage, men alle faste anlæg vil være i kontinuert drift året rundt. Til- og frakørsel af biomasse til anlægget vil hovedsageligt foregå på hverdage i tidsrummet 6:00 til 18:00. Der vil også kunne forekomme kørsel på lørdage og søn- og helligdage og i aftenperioden. Lastbilerne, der afleverer flydende husdyrgødning, vil efterfølgende i samme hal få påfyldt afgasset biomasse. Inden tankvogne forlader biogasanlægget vaskes tankvognen som minimum udvendigt med et højtryksspulesystem. Spildevandet fra vaskeprocessen indgår herefter i biogasprocessen. Regnvand fra tage og rene, befæstede arealer ledes til nedsivningsanlæg med forbassin. Sanitært spildevand ledes til septiktank og derefter til nedsivningsanlæg. Nedsivning af regn- og spildevand

79 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 35 gives i særskilt tilladelse fra Ikast-Brande Kommune i overensstemmelse med kommunens regler og krav for dette. En delmængde af den afgassede biomasse ledes til separationsanlæg og væskefasen hygiejniseres. Dvs. væskefraktionen fra separeringen opvarmes til 70 C i en time. Den hygiejniserede væskefraktion opbevares i overdækkede beholdere indtil udbringning på landbrugsjord. Hygiejniseringen foretages pga. regler for gødskning af økologisk grøntsagsproduktion. Biogashåndtering og opgradering Den producerede biogas i de primære og sekundære procestank opsamles i gaslagertanken. Metan er biogassens brændbare del og er med % hovedbestanddelen i biogas. Den dannede biogas består herudover af % kuldioxid, 0-0,5 % svovlbrinte og 1-2 % vand. For at kunne lede biogassen til naturgasnettet må den først renses for sit indhold af vanddamp, kuldioxid og svovlbrinte, så kun metangassen bliver tilbage. Først renses gassen for svovlbrinte (H2S) i et svovlrenseanlæg med bakterier. Vand med det opsamlede svovl pumpes til lagertanken for afgasset biomasse. Dernæst ledes gassen til opgraderingsanlægget, hvor kuldioxid og vanddamp udledes til omgivelserne. Svovlbrinten opsamles i et aktivt kulfilter. Der er ved OML beregning vist at en skorsten på 13 m sikrer at B-værdien for svovlbrinte er overholdt. Gassen er nu klar til afledning til naturgasnettet via en MR station (måle- og regulatorstation) på anlægget. Procesopvarmning Varme tilføres fra 1 MW gaskedelanlæg. Kedlen indfyres med naturgas svarende til varmebehovet til biogasprocessen. Kedlen er tilsluttet en skorsten således at gældende B-værdier for NOx og CO er overholdt. Det er vist at en skorsten på 15 m overholder B-værdierne med god margin. Hvis gaslagertanken er fyldt, kan biogassen (ved driftsforstyrrelser) afbrændes i en gasfakkel. Gasfaklen er en sikkerhedsanordning, der gør at den producerede biogas ikke udledes til omgivelserne i tilfælde af ledningsbrud/reparation af opgraderingsanlæg mv. Gasfaklen etableres med kapacitet til forbrænding af den fulde producerede gasmængde. Lugtbehandling Alle tanke er tætte og dem der ikke er med afsug til gaslagertanken er etableret med afsug til lugtfilter. Alle produktionshaller, hvor der opbevares eller håndteres biomasser, og lukkede opbevaringstanke drives med konstant undertryks ventilation og tilsluttet ventilationssystemet. Alle bygninger og tanke, hvor der håndteres biomasse og hvor der kan slippe luft med lugtstoffer ud til omgivelserne, ventileres til et biologisk eller kemisk lugtfilter. Alt luft der indeholder lugt fra biogasanlæggets aktiviteter (inklusiv fortrængningsluft fra tanke på anlæg og transporttanke) vil dermed blive renset inden det afkastes til omgivelserne. Der etableres et luftrensefilter med en minimumsrensegrad på 90 %. Anlægget er desuden opdelt i 2 sektioner, således at der uden driftsstop kan foretages vedligeholdelse og udskiftning af filtermateriale. Afkast fra lugtfilteret går til skorsten. Der er udarbejdet en OML-beregning for alle biogasanlæggets afkast med lugtbidrag (lugtfilter, opgraderingsanlæg, kedel) som viser, at en skorstenshøjden på minimum 25 m ved lugtfilteret, 15 ved kedel og 13 m ved opgraderingsanlæg, vil sikre, at lugtgrænserne, på 5 LE/m 3 ved boligområder og 10 LE/m 3 for boliger i åbent land, overholdes med god margin under de værst tænkelige forhold ift. samtidighed og maks. ventilation. Skorsten på 25 m sikrer endvidere at bolig i nærheden af større husdyrbrug (>75 DE) ikke belastes med stigende lugtgener.

80 36 Styresystem Biogasanlægget forsynes med SRO-anlæg (elektronisk system til Styring Regulering og Overvågning) med mulighed for alarmering og tjek via mobil enhed, dvs. overførsel af samtlige relevante signaler og alarmer til den mobile enhed (eksternt placeret driftsleder). Den mobile enhed betjenes via internettet. Systemet er opbygget således, at alarmniveauer kan programmeres/indtastes direkte i SRO-anlægget Råstoffer, råvarer og andre ressourcer Råstoffer og materialer i anlægsfasen: Byggematerialer omfatter primært stål og beton, herunder råstoffer som bl.a. sand og grus. Der opnås jordbalance ved at benytte overskudsjord fra anlægsarbejdet til etablering af jordvolde rundt om bygningsmassen, som efterfølgende tilsås med græs Nye primære køreveje etableres med belægningssten eller asfalt, mens interne veje etableres med grusbelægning. Anlægsfasen forventes at løbe over 9 måneder og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder. Anlægget er allerede delvist afskærmet af eksisterende læhegn og skovområder, hvorfor der ikke etableres ny beplantning. Råstoffer og materialer i driftsfasen: Etableringen af anlægget betyder, at Nature Energy Månsson anlægget skal kunne behandle op til ca ton biomasse pr. år svarende til 410 ton biomasse pr. dag, med en periodevis maksimal belastning på 500 ton i døgnet. Af Tabel 5.1 fremgår den ansøgte biomassemængde fordelt på biomassetyper. Tabel 5.1 planlagt biomassegrundlag Biomasse Svine- og minkgylle Kvæggylle Fjerkrægylle Dybstrøelse Kartoffel pulp og lignende Grøntsags affald og kløvergræsensilage I alt Mængde tons/år tons/år tons/år tons/år tons/år tons/år tons/år = 404 tons/døgn Den afgassede biomasse vil blive genafsat til anlæggets leverandører samt til Månssons gartneri og andre aftagere, som opbevarer biomassen frem til, at den kan udbringes på landbrugsarealer. Af øvrige råstoffer vil der være et forbrug af hjælpestoffer, der anvendes i de forskellige driftsanlæg. Der kan være behov for tilsætning af svovlsyre og natronlud i lugtfilter og svovlrensningsanlæg. Der kan, afhængig af biomassens karakter, være behov for tilsætning af mindre mængder jernklorid til biomassen for at binde svovl. Derudover anvendes vand til vask af udstyr og transportmateriel. Der forventes et årligt vandforbrug på op til m 3. Der anvendes diesel til transport af biomasser i en mængde på op til l/år. Det anslås, at ca. 10 % af den producerede biogas (efter opgradering) går til eget forbrug i gaskedlen, som er til opvarmning af biomasser og vedligeholdelse af temperaturen i procestankene Gasproduktion og distribution Anlægget dimensioneres jf. ovenstående til en behandling af en årlig mængde på ca tons biomasse. Der planlægges, ud fra denne mængde biomasse, produceret ca. 8,3 mio. Nm 3 biogas (59 % metan). Biogassen har, efter rensning i svovlrenseanlæg og derefter opgraderingsanlæg, naturgaskvalitet. Mængden af opgraderet gas er ca. 4,9 mio. Nm 3 bionaturgas. Den producerede gas vil løbende blive kølet, tørret og opgraderet, inden den tilføres naturgasnettet. Opgradering og injektion foretages på biogasanlægget. Gassen sendes løbende via MR stationen på anlægget i rørledning til det eksisterende naturgasnet beliggende på Ejstrupholmvej umiddelbart øst for Brande by 2,5 km vest for biogasanlægget. HMN Naturgas etablerer modtagestation som fysisk vil være placeret på samme matrikel som biogasanlægget og som vil aftage den opgraderede

81 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 37 biogas direkte fra opgraderingsanlægget. Det er NGF Nature Energy Månsson A/S, der forestår opgradering af biogassen. Modtagestationen indeholder udstyr til gasanalyse, måling, kommunikation af måledata samt ventiler og filtre. Så snart den opgraderede gas har passeret modtagestationen, er gassen at betragte som værende på naturgasnettet HMN Naturgas vil også etablere en gasledning, der tilkobles til 4 bar net, men med mulighed for komprimering til 40 bar net, via kompressorstation når der ikke er tilstrækkeligt forbrug på 4 bar nettet.

82 38

83 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S LOV- OG PLANGRUNDLAG Dette kapitel redegør for lovgrundlaget for nærværende VVM-redegørelse samt miljøvurdering og sammenhængen med øvrige planer og programmer. Desuden fremhæves eksempler på sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med planlægning og drift af biogasanlæg svarende til projektet for NGF Nature Energy Månsson A/S. Formålet er dels at fremhæve lovkrav i forhold til denne redegørelse samt at skitsere projektets sammenhæng og indpasning i forhold til øvrig planlægning og lovgivning Metode Der er taget udgangspunkt i lovgivningens krav til VVM-redegørelser samt miljørapporter (miljøvurdering af planer og programmer), idet disse fremsætter kravene til indholdet i nærværende rapport. Herefter er beskrivelsen af plangrundlaget opbygget startende med de overordnede politiske strategier og visioner efterfulgt af hhv. statslige interesser, de regionale udviklingsplaner (RUP) og kommune- og lokalplanlægning. Opbygningen afspejler dermed plansystemets hierarki i relation til de overordnede strategier og politikker, som har indflydelse på arbejdet forbundet med planlægning af et biogasanlæg. Endeligt er de væsentligste sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med biogasanlæggets realisering, beskrevet. Dette Figur 5.1: Plan- og lovkonteksten, som den fremlægges i dette kapitel. med henblik på at klarlægge, hvordan projektets aktiviteter fortsat reguleres efter at planprocessen er fuldført. Plansystemet og dets relationer, som de er beskrevet i dette kapitel, er illustreret ved Figur 6.1. I kapitlet er henvisninger til love og bekendtgørelser angivet i fodnoter for at overskueliggøre disse. Selve lovteksten kan tilgås via Øvrige referencer er angivet med henvisning til referencelisten sidst i rapporten, som det er tilfældet for øvrige kapitler i rapporten. Politiske dokumenter og plandokumenter er hentet fra ministerier, Region Midtjylland og Ikast-Brande Kommunes hjemmesider: - (Miljøministeriet) - (Energistyrelsen) - (Region Midtjylland)

84 (Ikast-Brande Kommune) Naturstyrelsens hjemmeside rummer bl.a. information om de statslige interesser i arealanvendelsen. Biogasrejseholdet, som har til formål at hjælpe kommunerne med planlægningen, er desuden organiseret under Naturstyrelsen VVM og Miljøvurdering Projektet er obligatorisk VVM-pligtigt, og Ikast- Brande Kommune har derudover truffet afgørelse om, at der skal foretages miljøvurdering af det nye plangrundlag, hhv. kommuneplantillæg og lokalplan. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Planlægning for biogasanlæg sker med udgangspunkt i VVM-bekendtgørelsen 7, udstedt i medfør af Planloven 8. Anlæg opført på bekendtgørelsens bilag 1 og 2 skal anmeldes skriftligt til kommunen. Bilag 1 anlæg er obligatorisk VVM-pligtige og antages dermed at kunne påvirke miljøet væsentligt. Derfor vil denne type projekter kræve en fuld VVM-procedure. For bilag 2 anlæg foretages der en scree- ning, som afdækker væsentligheden af miljøpåvirkningerne, hvorefter der tages stilling til kravet om VVM-pligt. Projektet på NGF Nature Energy Månsson biogasanlæg er anmeldt i henhold til bekendtgørelsens bilag 1 punkt 10 Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons/dag. Det anmeldte projekt er grundet sin kapacitet VVMpligtigt. Forud for arbejdet med redegørelsen skal den kompetente myndighed offentliggøre projektets hovedtræk med henblik på at indhente ideer og forslag fra offentligheden. Eventuelle input fra debatfasen indgår i den for VVM-pligtige anlæg obligatoriske scoping, som danner grundlaget for redegørelsen. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. bekendtgørelsens 5 stk. 2. Redegørelsen skal desuden omfatte de oplysninger, som fremsættes i bekendtgørelsens bilag 4: 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en 7 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 764 af 23/06/2014) 8 Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013)

85 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 41 beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora13), jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer14) samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: 4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Luftforurening Støjbelastning Anvendelsen af naturlige råstoffer Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Denne rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Miljøvurderingslovens 3 er det obligatorisk for myndigheder at foretage miljøvurdering af planer og programmer, når disse fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af Miljøvurderingslovens 9 bilag 3 eller bilag 4. Biogasanlæg er omfattet af listepunkt 11b på bilag 4 i Miljøvurderingsloven Anlæg til bortskaffelse af affald, og der skal foretages miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanforslaget. Miljørapporten skal fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer mht. planens mål og geografiske anvendelsesområde. Formålet med at foretage miljøvurdering af planforslagene er at sikre et højt miljøbeskyttelses-niveau samt bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af den pågældende plan, når denne forudsættes at angive rammerne for projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Omfanget af miljøvurderingen afgrænses i overensstemmelse med resultatet af den forudgående scoping. Desuden indarbejdes eventuelle bemærkninger fra berørte myndigheder samt modtagne forslag fra idéfasen. 9 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer)

86 42 Af Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 og bilag 1 fremgår oplysningskravene til miljøvurderingen: a) En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. b) De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. h) En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. 9, stk. 2, og 11. j) Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Denne rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVM-bekendtgørelsen og Miljøvurderingsloven Forhold til anden planlægning Politiske målsætninger og strategier I Danmark indgår biogasanlæg som et konkret virkemiddel i forhold til at nå såvel energi- som miljøpolitiske mål. Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af biogas i Danmark, og det er bl.a. en overordnet målsætning, at op til halvdelen af husdyrgødningen i Danmark kan benyttes til biogas i /1/ Energiaftalen af 22. marts 2012 /2/ rummer en lang række energipolitiske initiativer frem til 2020, der indgår som delmål i forhold til at omstille Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i Udbygning af biogas skal ske gennem økonomisk støtte, herunder også til udvikling af nye anvendelsesmuligheder ift. naturgasnettet, industrielle processer og i transportsektoren. Af Regeringens klimaplan 2013 /3/ fremgår det desuden, at afgasning af husdyrgødning indgår som virkemiddel i forhold til at mindske udledningen af metan i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ikast-Brande Kommunes Vision 2016 /4/ omfatter en overordnet vision for politikområdet for miljø, natur, klima og energi: Ikast-Brande Kommune er foregangskommune med anvendelse af eksisterende og nye miljø- og energiteknologier. Vi er klimakommune og energineutral. Førende producenter af teknologi til vedvarende energi finder os en attraktiv kommune. Vision 2016 fremsætter under denne vision en række målsætninger for udviklingen inden for

87 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 43 energi-, klima- og miljøteknologi og VE-erhverv 10, som biogasanlæg hører ind under. Statslige interesser i arealanvendelsen Staten fremsætter de overordnede politiske visioner og målsætninger for landsplanlægningen, som udgøres af de regionale udviklingsplaner samt kommuneplaner. Herudover er der en række overordnede restriktioner for arealanvendelsen i medfør af Planloven. Krav til planlægning i kystområderne, jf. Planlovens Kapitel 2 a, har til formål at friholde de danske kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en kystnær placering. Kystnærhedszonen omfatter en 3 km bred zone langs alle landets kyster. Ikast-Brande Kommune har ingen arealer omfattet af kystnærhedszonen. Omkring naturgastransmissionsledninger (55-80 bar) er der tinglyst et servitutbælte på 2x5 meter samt en risiko- og sikkerhedszone på 2x20 meter. Inden for servitutbæltet, er det ikke tilladt at udføre grave- eller anlægsarbejder uden en gravetilladelse fra gasselskabet. Inden for risiko- og sikkerhedszonen må der ikke opføres bygninger til ophold for mennesker, ligesom etablering af ny bebyggelse eller ændret arealanvendelse på arealer nær transmissionsledningen kan medføre krav til planændringer eller ny placering af ledningen. Lokalplanforslag og zonelovsansøgning vedrørende nye anlæg eller ændret brug af bygninger og arealer inden for 200 meter af gastransmissionsledninger (class-location-zone) skal sendes i høring hos Energinet.dk 11. Der er over 400 m til nærmeste naturgastransmissionsledning, og projektområdet er således ikke omfattet af restriktioner i forhold til servitutbælter, risiko- og sikkerhedszoner eller class-locationzone. Distributionsledningen fra modtagestationen på NGF Nature Energy Månsson A/S tilsluttes M/R stationen beliggende ved Ejstrupholmvej ca. 2,5 km vest for biogasanlægget. Krydsning af naturgastransmissionsledningen håndteres særskilt i forbindelse med ansøgning om etablering af distributionsledningen, hvor HMN Naturgas er bygherre. Planlægning i Region Midtjylland Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland 2012 omfatter overordnede visioner på energi- og miljøområdet. Konkret for biogasanlæg fremgår det, at potentialet for anvendelse af biomasseressourcerne skal analyseres under hensyn til bæredygtighed. /5/ I Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er der ikke udlagt råstofgraveområder eller råstofinteresseområder inden for eller umiddelbart ved projektområdet. /6/ Kommune- og lokalplanlægning Kommunerne er forpligtet til konkret at inddrage placering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen, jf. Planlovens 11 a, nr. 5, med henblik på at sikre grundlaget for, at det fornødne antal biogasanlæg kan realiseres. Udpegning af områder til placering af biogasanlæg skal foretages med udgangspunkt i, at gylleog husdyrgrundlaget er til stede, også over tid. En central placering i et område med stor biomasseproduktion vil desuden minimere gener og omkostninger forbundet med transporten til og fra anlægget. Projektområdet er beliggende i landzone i et område, der i Kommuneplan er udpeget med retningslinjerne særligt værdifulde landbrugsområder samt arealer til udvikling af eksisterende 10 Erhverv knyttet til vedvarende energi. 11 Cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgning vedrørende arealer indenfor 200 meters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas (CIR nr. 183 af 26/11/1984).

88 44 husdyrbrug til store husdyrbrug. Det primære lokaliseringshensyn er opfyldt ved en placering nær større plante- og husdyrbrug og disses arealer. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg til Kommuneplan , og for projektområdet skal der udarbejdes en lokalplan. Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede rammer for lokalplanens indhold, jf. Planlovens 11 b, herunder bl.a. fordelingen af bebyggelsens art og anvendelsesformål. Lokalplanens bestemmelser har til formål at sikre hensynet til omgivelserne bl.a. gennem fastholdelse af de forudsætninger, som ligger til grund for vurderingerne i miljørapporten. Sektorplaner En række sektorplaner for Ikast-Brande Kommune omfatter projekter og/eller restriktioner for arealanvendelsen i kommunen. I relation til planlægningen af nærværende projekt er særligt Ikast Brande Kommunes trafikplan relevant at inddrage (hhv. Stiplan, Trafiksikkerhedsplan og Vej- og hastighedsplan) i det videre arbejde. Der er ingen arealudlæg eller restriktioner for projektområdet i forhold til Ikast-Brande Kommunes klimatilpasningsplan, indsatsplan ift. grundvand, spildevandsplan eller affaldsplan. Den samlede vandforsyningsplan for Ikast-Brande Kommune er pt. under udarbejdelse, hvorfor projektet ikke er sammenholdt med denne. Vandplaner Regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af grundvandet er ophøjet til landsplandirektiv, og de udgør grundlaget for miljøregulering på vandområdet frem til vedtagelsen af vandplanerne i medfør af Miljømålsloven 12. Retningslinjerne omfatter i denne henseende beskyttelse af drikkevandsressourcerne samt målsætninger for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande. Projektområdet er omfattet af retningslinjerne i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. /7/ Kommuneplanlægningen skal desuden ske under hensyn til de initiativer, der forventes gennemført på baggrund af vandplanerne. /8/ Projektområdet er placeret inden for indvindingsopland til Brande Vandværk, men uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI), indsatsområder mht. nitrat (ION). Der er ingen indsatsplaner i forhold til grundvand for området øst for Brande by, hvor projektområdet ligger. Naturstyrelsen har foretaget grundvandskortlægning af Brande Karstoft -Sønder Felding Stakroge Blåhøj området i 2003, og på baggrund heraf er der udarbejdet en indsatsplan for Brande med fokus på at opnå særlig beskyttelse af områder syd og sydvest for Brande by, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare over for forurening. /9/ Selvom vandplanerne ikke er endeligt vedtaget, skal kommunen administrere efter vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Kravene til planlægning i områder inden for indvindingsoplande i henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 fremgår af den statslige udmelding fra Naturstyrelsen af oktober /10/ Vandplanernes retningslinjer 40 og 41: 40) Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvands- 12 Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (LBK nr. 932 af 24/09/2009 med senere ændringer)

89 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 45 ressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommuneog lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Biogasanlæg indgår på statens opmærksomhedsliste over potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg /11/. Der skal i hvert tilfælde derfor foretages en konkret vurdering af, hvorvidt biogasanlægget må placeres i OSD og indvindingsoplande. Omfanget af den supplerende redegørelse for udpegningen af områder egnet til placering af biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan fastlægges af Ikast-Brande Kommune og fremgår af kommuneplantillægget. Vurdering af grundvandsforholdene i forhold til det konkrete projekt fremgår af kapitel 12. Natura 2000-planer Natura 2000-område nr. 75 Harrild Hede, ulvemosen og heder i Nørlund Plantage beliggende ca. 5,5 km nord for projektområdet er nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Natura planen /12/ er gældende fra , og de nye planer er under udarbejdelse. Redegørelse for eventuelle påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af rapportens kapitel Sektorlove Miljøbeskyttelsesloven Etablering af biogasanlæg er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen 13 med tilhørende standardvilkår 14 i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 15 kapitel 5. I forbindelse med det VVM-anmeldte projekt skal der ansøges om miljøgodkendelse i henhold til Godkendelsesbekendtgørelsens, bilag 1, listepunkt 5.3.b i med tilhørende standardvilkår: b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Standardvilkårene er udarbejdet, så de er repræsentative for de typiske virksomheder inden for en bestemt branche, og vilkårene er baseret på den bedste tilgængelige teknik (BAT) inden for branchen. Standardvilkårene er udarbejdet, så de dækker alle nødvendige vilkår, bortset fra vilkår 13 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 669 af 18/06/2014 med senere ændringer) 14 Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 682 af 18/06/2014). 15 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer)

90 46 om støj og spildevand og eventuelle lugtgrænseværdier inklusiv egenkontrolvilkår for disse. Standardvilkårene omfatter bl.a. krav til retablering af arealet ved ophør af drift, krav til indretning og drift af anlægget, særskilte krav til forebyggelse af luftforurening, affaldshåndtering og beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand. Herudover stilles der en række krav til egenkontrol og føring af driftsjournal. Hvis anlægget har aktiviteter, der ikke er beskrevet i standardvilkårene, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav, f.eks. vilkår i henhold til Luftvejledningens kapitel 6. /13/. Biogasanlægget skal desuden overholde de vejledende støjgrænser for virksomheder i det åbne land, jf. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder /14/. Redegørelse ift. støj fremgår af miljørapportens Kapitel 7, og ift. emissioner til luft, herunder lugt fremgår af Kapitel 8. Miljøbeskyttelsesloven (MBL) har til formål at værne natur og miljø, herunder bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt forebygge vibrations- og støjgener. Godkendelsesbekendtgørelsen og luftvejlednin- gen er eksempler på en central sektorlov og vejledning, som gælder i medfør af MBL i forbindelse med regulering af aktiviteter forbundet med etablering samt drift af et biogasanlæg. Biproduktforordningen Biogasanlæg, hvor animalske biprodukter/afledte produkter helt eller delvist udgør det materiale, der skal omdannes til biogas og nedbrydningsprodukter, skal godkendes efter reglerne i Biproduktforordningen 16 samt gennemførelsesforordningen 17. Animalske biprodukter/afledte produkter kan udgøre en potentiel risiko for folke- og dyresundheden, dels pga. risikoen for smittefare og dels pga., at produkterne kan indeholde restkoncentrationer af f.eks. medicin. Derfor stilles der særlige krav til håndtering og behandling af disse produkter, også på biogasanlæg. Ansøgning iht. Biproduktforordningen stiles til Fødevarestyrelsen, som er myndighed. Tilladelsen vil ud over krav til håndtering og forarbejdning af biprodukterne også omfatte et egenkontrolprogram, der har til formål at forebygge uheld og mindske risikoen for virksomhedens medarbejdere og det omgivende miljø. Husdyrgødning, mad- og slagteriaffald og flotationsslam er bl.a. omfattet af reglerne, mens dyrket biomasse ikke er omfattet. Anvendte råvarer samt processer i biogasproduktionen er beskrevet i den tekniske redegørelse i rapportens Kapitel 5. Husdyrgødnings- og slambekendtgørelsen Hvis den afgassede biomasse indeholder mere end 75 pct. husdyrgødning (beregnet ud fra tørstofbasis før afgasning), skal den udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 18. Såfremt andelen af husdyrgødning i den afgassede biomasse er mindre end 75 pct. skal udbringningen ske efter reglerne fremført i slambekendtgørelsen 19. Der skal foretages screening af udbringningsarealer, når disse er endeligt fastlagt og anmeldt til kommunen. Miljøpåvirkninger forbundet med udbringning af afgasset biomasse på konkrete udbringningsarealer er derfor ikke er undersøgt nærmere i nærværende redegørelse. Museumsloven Hovedformålet med Museumsloven 20 er at sikre kultur- og naturarven i Danmark, bl.a. ved at sikre, at der ikke foretages ændring i tilstanden af stenog jorddiger og lignende samt fortidsminder. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører 16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (BEK nr. 853 af 30/06/2014) 19 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (BEK nr af 13/12/2006) 20 Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014)

91 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 47 fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til Kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. 27 stk. 2. Der er ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Gennemførelse af Vejalternativ 1+2, som omfatter etablering af en ny adgangsvej fra Ågårdvej kræver i medfør af Naturbeskyttelsesloven dispensation fra beskyttelseszonen på 100 m omkring to rundhøje beliggende på matrikel nr. 2g, Arvad Brande, jf. det efterfølgende afsnit. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven 21 har til formål at værne om Danmarks natur og miljø. Loven omfatter særlig beskyttelse mod tilstandsændringer af en række naturtyper benævnt 3 områder, disses vilde planter og dyr samt deres levesteder. Naturtyperne omfatter moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe samt overdrev og heder, som hver for sig eller i sammenhæng 3 søer har et areal på mindst m 2. Desuden omfatter beskyttelsen søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 samt vandløb, der er omfattet af Ikast- Brande Kommuneplan Herudover har loven til formål at beskytte de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder af betydning for dyr, planter, landskabelige og kulturhistoriske interesser samt give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet. En række restriktioner samt beskyttelseslinjer/zoner er gældende i medfør af Naturbeskyttelsesloven, herunder bl.a. Sø- og å-beskyttelseslinjer (150 m) Skovbyggelinjen (300 m) Fortidsminder (100 m) Kirker (300 m v/ højder > 8,5 m) Projektområdet er ikke omfattet af beskyttelseslinjer. Et beskyttet vandløb grænser op til projektområdet, men er ikke omfattet af å-beskyttelseslinje. Der er registreret en række 3 beskyttede naturtyper i nærområdet, herunder en sø umiddelbart syd for projektområdet. Denne er ikke omfattet af sø-beskyttelseslinje. Redegørelse for eventuelle påvirkninger og deres væsentlighed fremgår af hhv. Kapitel 11, hvad angår natur og Kapitel 12 hvad angår overfladevand. Etablering af en ny vejadgang fra Ågårdvej, benævnt Vejalternativ 1+2, kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, idet vejen er beliggende inden for beskyttelseszonen på 100 meter for fortidsminder. Inden for beskyttelseslinjen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden, herunder bl.a. etablere bebyggelse, master, beplantning m.v. Skovloven Skovloven 22 har til formål at bevare og værne landets skove, øge skovarealet samt fremme bæredygtig drift. Når særlige grunde taler for det, kan fredskovspligten ophæves. Det er Naturstyrelsen, der afgør om fredsskovpligten kan ophæves. Det er ligeledes Naturstyrelsen, der sætter vilkår for rejsning af erstatningsskov. Et fredskovsområde ligger umiddelbart vest for projektområdet, men der er ingen fredskov inden for selve projektområdet. Fugle- og habitatdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. 21 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013 med senere ændringer) 22 Bekendtgørelse af lov om skove (LBK nr. 678 af 14/06/2013 med senere ændringer)

92 48 medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområder, og hører dermed ind under Natura 2000-netværket. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Jf. habitatbekendtgørelsen 23 er Ikast-Brande Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. I forhold til projektområdet er Natura 2000-område nr. 75 i en afstand af ca. 5,5 km det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Området udgøres af EF-habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Redegørelse for projektets eventuelle påvirkning af Natura 2000 områder indgår i rapportens Kapitel Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 1) (BEK nr. 408 af 01/05/2007 med senere ændringer)

93 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S STØJ I dette kapitel redegøres der for projektets påvirkning af omgivelserne i forhold til støjpåvirkninger i såvel anlægs- som driftsfasen Metode Kapitlet tager udgangspunkt i en beskrivelse af de eksisterende forhold omkring projektområdet, hvad angår støjkilder. Der er for anlægsfasen udelukkende foretaget en kvalitativ vurdering af støjkilder og støjende aktiviteter forbundet med nuværende aktiviteter i området. For driftsfasen er der foretaget støjberegning udført af Grontmij, Acoustica. Som forudsætning for beregningen er biogasanlæggets anlægsdele indtegnet på den vestlige del af projektområdet. Idet den præcise indretning af biogasanlægget endnu ikke er fastlagt, er der taget udgangspunkt i et anlægsdesign, der er repræsentativt for biogasanlæg af denne type og størrelse, se bilag 3. Der er anvendt vejledninger fra Miljøstyrelsen, herunder: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder /1/ Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder /2/ Orientering fra miljøstyrelsen nr. 9, 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø /3/ Driftsforudsætninger Adgangsveje I støjberegningen er det antaget, at indkørsel til biogasanlægget sker fra Grarupvej Øst. Støjberegningen omfatter udelukkende kørsel og aktiviteter på projektområdet, som kan reguleres gennem vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse. Tankbiler med gylle/afgasset biomasse Til- og frakørsel med gylle/afgasset biomasse vil hovedsageligt foregå på hverdage i tidsrummet kl Omfanget er 3 tankbiler pr. time. Den vejledende støjgrænseværdi for natteperioden omfatter tidsrummet fra kl I støjbegningen er starttidspunktet for transporter angivet til kl. 6 om morgenen af hensyn til rummeligheden i vurderingen. Hensigten er således, at støjberegningen kan angive en ramme for, hvornår transporter kan finde sted uden at være til væsentlig støjmæssig gene for omkringboende. Tankbiler vejes på en brovægt før og efter aflæsning. Af- og pålæsning foregår i en hal med lukkede porte. Støj udstrålet gennem portene under aflæsning og pålæsning er medregnet i støjberegningen. Tipvogne og øvrige tankvogne Til- og frakørsel med øvrige biomasser forekommer på hverdage i tidsrummet kl Omfanget er 1 tip- eller tankvogn pr. time. Alle vogne vejes på brovægt før og efter aflæsning. Aflæsning og pålæsning foregår i en hal med lukkede porte. Støj udstrålet gennem portene under aflæsning og pålæsning er medregnet i støjberegningen. Personbiler Omfanget for personbiler er fastsat til 2 tilkørsler i natteperioden før kl. 6 og 2 tilkørsler og 4 frakørsler i dagperioden kl Støj fra parkeringsoperationer er medregnet i støjberegningen. Gummihjulslæsser og lastbil med container Der er i støjberegningen medregnet drift af en gummihjulslæsser i 1 time i dagperioden på et depot i den nordøstlige del af projektområdet. Herfra flyttes to containere med lastbil til aflæsning indendørs i løbet af dagperioden. Omrørere på procestanke Der er i støjberegningen forudsat, at omrørere på toppen af hver af de tre høje procestanke er i uafbrudt drift. Den udsendte lydeffekt fra hver af disse omrørere er fastsat til LWA = 85 db i støjberegningen. Omgivelser I støjberegningen er befæstede områder samt de omgivende veje forudsat at være akustisk reflekterende (hårdt terræn). Alle øvrige områder er forudsat at være akustisk bløde. Der er i støjberegningen ikke taget højde for, at jordvolden på den sydlige del af projektområdet vil have en afskær-

94 50 mende effekt i forhold til støjpåvirkning af omgivelserne. Støjberegningen er dermed en worst-case beregning. Beregningsforudsætninger Støjudsendelsen fra de enkelte støjkilder er for køretøjernes vedkommende katalogværdier fra bl.a. Støjdatabogen. For de stationære støjkilder er støjudsendelsen fastlagt ud fra tidligere målinger på tilsvarende støjkilder. Der er foretaget beregninger af støjbelastningen ved de nærmeste boliger i det åbne land. Beregningspunkterne er beliggende 1,5 meter over terræn. Der er ikke taget hensyn til afskærmende eller reflekterende virkninger af bygninger uden for biagasanlægget. Beregningerne er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder /1/ med beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.3, update Detaljerede beregningsforudsætninger forefindes hos Grontmij, Acoustica, Aalborg, under sagsnr Beskrivelse af støjkilder Eksisterende forhold Projektområdet er beliggende i landzone i et område øst for Brande by, som hovedsageligt består af landbrugsarealer og ejendomme samt spredt bebyggelse. Støjkilder i åbne landområder omfatter hovedsageligt trafik, herunder transporter til og fra landbrugsejendomme og de dertilhørende udbringningsarealer. Driften af landbrugsejendomme kan desuden give anledning til støj af lokal karakter i forbindelse med det daglige arbejde og kørsel på den enkelte ejendom. Støjkilder i anlægsfasen Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Bygge- og anlægsarbejder er ikke reguleret gennem lovgivning, hvad angår overholdelse af specifikke støjgrænser. I forbindelse med, at kommunen giver tilladelse til anlægsarbejdet, kan der dog blive stillet en række vilkår for udførslen, som har til formål at reducere påvirkningen af omgivelserne. I tilladelsen kan der f.eks. fastsættes driftstider for anlægsarbejdet og tilladte støjgrænseværdier i disse tidsrum. Anlægsarbejdet vil primært foregå inden for almindelig arbejdstid, og forventes at strække sig over ca. 9 måneder. Der er ikke foretaget støjberegning for anlægsfasen, da anlæggelsen af biogasanlægget vurderes at være fuldt sammenligneligt med andre typer anlægsarbejder. Det forventes derfor ikke, at anlægsarbejdet vil medføre støjpåvirkninger, der for denne type aktiviteter kan betegnes som usædvanlige. Støjkilder i driftsfasen På Bilag 3 er vist de beregnede iso-decibel kurver over støjens udbredelse i forhold til biogasanlæggets omgivelser. Støjkilder er vist med en pink farve på figurerne, og omfatter kørsel til og fra anlægget (biomassetransporter og personbiler), læsning/tipning af biomasse på anlægget, samt omrørere på procestankene. Nærmeste nabobeboelser markeret på kortet med en sort/hvid cirkel er: Grarupvej 1 Grarupvej 15 (Axel Månsson A/S) Grarupvej 3C Grarupvej 1, Grarupvej 15 og Grarupvej 3C er nærmeste nabobeboelse i forhold til projektområdet, mens Ågårdvej 1 er nærmeste nabo i forhold til etablering af en ny adgangsvej fra Ågårdvej benævnt Vejalternativ 1+2. Det gælder for alle former for lyde, at de aftager i styrke over afstand. Generelt aftager lydtrykniveauet med 6 db for hver gang afstanden til kilden fordobles. Bevokset terræn, haver og lignende virker dæmpende på lyde på frekvenser Hz, mens frekvenser under ca. 100 Hz ikke dæmpes af denne type terræn.

95 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 51 Bygninger, højdedrag og lignende virker afskærmende ved at hindre lydens direkte udbredelsesvej i det omfang, afskærmningen kan måle sig med lydens bølgelængde. Lavfrekvente lyde påvirkes generelt ikke af støjafskærmning med mindre disse har en betragtelig højde og udstrækning. Lyde på 50 Hz har eksempelvis en bølgelængde på 6,8 meter. /3/ Transporter til og fra anlægget er den primære kilde til støj. Tankbiler og tippevogne kører til og fra anlægget på hverdage i tidsrummet fra kl Intern kørsel med gummihjulslæsser og containerbil forekommer ligeledes primært inden for almindelig arbejdstid. Medarbejdere kører i personbiler til og fra anlægget, og i støjberegningen for natteperioden i hverdage, er der taget højde for, at to medarbejdere i personbiler ankommer til anlægget før klokken 6 om morgenen og påbegynder arbejdet. Der er derfor foretaget beregning af den lydpåvirkning, der kan være forbundet med parkering (dørsmæk, opbremsninger etc.) i dette tidsrum, maksimalværdien L pa, max. I støjberegningen er der kalkuleret med, at yderligere to medarbejdere ankommer i dagtimerne mellem klokken 06-18, og at alle fire medarbejdere igen forlader anlægget i dagperioden. Omrørere på de store procestanke er i stabil, uafbrudt drift, og er på tidspunkter uden for arbejds- og mødetid de eneste støjkilder. Tabel 7.1: Beregnede støjbelastninger i driftsfasen, maksimalværdier samt støjgrænser Støjberegning Grarupvej 1 Grarupvej 3C Grarupvej 15 Vejledende støjgrænse Hverdage kl Dag Støjbelastning Lr 33 ± 3 db 24 ± 4 db 31 ± 4 db 55 db Hverdage kl Aften Støjbelastning Lr 20 ± 5 db 14 ± 5 db 20 ± 5 db 45 db Hverdage kl Nat Støjbelastning Lr 20 ± 5 db 14 ± 5 db 20 ± 5 db 40 db Øvrige tidsrum (kun anlæg) Støjbelastning Lr 20 ± 5 db 14 ± 5 db 20 ± 5 db 40 / 45 / 55 db Hverdage, natteperioden (støjens maksimalværdi) LpA,max 20 ± 5 db 25 ± 5 db 31 ± 5 db 55 db Beregningerne viser med de anførte driftsforudsætninger, at grænseværdierne for støj i forhold til nærmeste nabobeboelser er overholdt med god margin for både dag-, aften- og natteperioden samt for maksimalværdien for hverdage samt lørdage og søndage (benævnt øvrige tidsrum), se Tabel 7.1. Støjberegningen viser desuden, at transporter til og fra anlægget reelt også vil kunne finde sted på lørdage samt søn- og helligdage i tidsrummet fra 7-22, uden at støjgrænserne overskrides. Tabel 7.2: Forudsætninger for støjberegningen ift. antal biomassetransporter på hverdage fra kl Transporter med biomasse Hyppighed Hverdage 6-18 Gyllebiler 3 /time 36/dag Tip- og tankvogne 1/time 12/dag I alt 4/time 48/dag

96 Vurdering Anlægsfasen Ved tilladelse til anlægsarbejdet fastsættes vilkår for driftstider som evt. suppleres med støjgrænseværdier. Af hensyn til omkringboende bør støjende anlægsaktiviteter foregå inden for almindelig arbejdstid på hverdage. For anlægsarbejder må det dog accepteres, at der lejlighedsvis forekommer støj, som overstiger de vejledende støjgrænser. Anlægsaktiviteterne vil påvirke de nærmeste naboer ift. støj og transporter, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Grundet afstanden til nærmeste naboer samt, at Ikast-Brande Kommune fastsætter vilkår for anlægsarbejdet vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af omkringboende. Driftsfasen Omrørere og ventilation forudsættes ikke at give anledning til vibrationer, lavfrekvent lyd eller anden støjpåvirkning af væsentlig karakter, såfremt drift og vedligeholdelse af disse foregår i overensstemmelse med producentens vejledning herom. Støjberegninger (støjbelastning, Lr) for driften af biogasanlægget viser, at den beskrevne drift kan overholde de vejledende støjgrænseværdier for alle døgnperioder. For Vejalternativ 1+2 er der desuden foretaget en eksempelberegning som viser, at transporter til og fra anlægget via eventuel ny vej tilsluttet Ågårdvej vil kunne foregå på lørdage, søn- og helligdage fra kl Støjbelastningen fra transporterne er højest ved ejendommene Ågårdvej 1 og Ågårdvej 3a, men overholdt i forhold til støjgrænseværdierne. I Tabel 7.1 er vist de beregnede støjbelastninger og usikkerheder for biogasanlægget med de anførte driftsforudsætninger og transporter, se Tabel 7.2. Af Bilag 3 fremgår desuden de beregnede iso-decibelkurver for samme perioder. Beregnet støjbelastning L r, hverdage kl På hverdage inden for den almindelige arbejdstid er støjbelastningen af omgivelserne størst. I dette tidsrum indgår biomassetransporter til og fra anlægget, arbejdskørsel internt på matriklen, til- og frakørsel af personbiler samt omrørere på procestankene. Der forventes to tilkørsler og 4 frakørsler af personbiler (ansatte). Støjgrænsen er 55 db for dagperioden, som er overholdt med god margin i forhold til nærmeste nabobeboelser, se Tabel 7.1. Beregnet støjbelastning L r, hverdage kl På hverdage i aftenperioden svarer støjbelastningen til det niveau, der kan forventes i weekender og på helligdage (benævnt øvrige referencetidsrum). Støjkilder udgør her almindeligvis udelukkende omrørere på procestankene. Støjgrænsen er 45 db for aftenperioden, som er overholdt med god margin i forhold til nærmeste nabobeboelser, se Tabel 7.1. Beregnet støjbelastning L r, hverdage kl Støjkilderne i natteperioden omfatter de stationære støjkilder, her almindeligvis udelukkende omrørere på procestankene. I natteperioden er der indregnet en ekstra støjkilde i forhold til aftenperioden, weekender samt helligdage (øvrige tidsrum). Dette hænger sammen med, at to medarbejdere forventes at møde før kl. 6 om morgenen. På baggrund heraf er der også beregnet en maksimalværdi LpA,max for de støjudfald, der kan forbindes med parkering af personbiler i natteperioden (dørsmæk, opbremsning etc.). Støjgrænsen er 40 db for natteperioden, som er overholdt med god margin i forhold til nærmeste nabobeboelser. Beregnet støjbelastning L r, øvrige tidsrum Beregningen omfatter alle tidsrum, som ikke er hverdage (weekender, helligdage), og indbefatter udelukkende støj fra omrørere. Dermed vil støjen være på samme niveau både dag, aften og nat. Der vil almindeligvis ikke være personale, som ankommer eller kører fra anlægget i dette tidsrum.

97 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 53 Støjgrænsen er 40, 45 eller 55 db for hhv. nat, aften og dag i dette tidsrum, hvilket er overholdt med god margin, se Tabel 7.1. Samtidig viser beregningen, at biomassetransporterne reelt også vil kunne foregå på lørdage, sønog helligdage i tidsrummet fra kl og overholde støjgrænserne på henholdsvis 55 og 45 db med god margin. Beregnet støjbelastning L pa, max, nat (hverdage) Idet to medarbejdere forventes at møde på biogasanlægget før kl. 6 om morgenen, er der foretaget en beregning af maksimalværdien for dørsmæk, opbremsning mv. i dette tidsrum. I beregningen er anvendt en katalogværdi, der er fastsat på baggrund af måling på parkeringsoperationer for et repræsentativt udvalg af biler. Beregningen er baseret på 2 begivenheder inden for referencetidsrummet på en halv time. LpA, max vil være det samme om der ankommer 1 eller 10 personbiler. På baggrund af beregningen vurderes det, at den påtænkte indretning og drift af biogasanlægget på den planlagte lokalitet ikke vil kunne påvirke omgivelserne væsentligt ift. støj. Mangler i vurderingsgrundlaget for støjberegningen er beskrevet i Kapitel 15. Sammenfatning Støj- og vibrationer forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning for omkringboende under forudsætning af, at arbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Der vil være en påvirkning i form af støj fra anlægsaktiviteter, som dog vil være af midlertidig karakter. Anlægsarbejdet forudsættes at strække sig over ca. 9 måneder. I driftsfasen vurderes støj- og vibrationer ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende under forudsætning af, at tunge lastbiltransporter med biomasse til og fra anlægget forekommer inden for almindelig arbejdstid og hovedsageligt på hverdage. Oversigt fremgår af Tabel 7.3. SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig ninger. Intet behov for afværgeforanstalt- påvirkning Mindre negativ påvirkninkrævede, men kan gennemføres Afværgeforanstaltninger ikke på- hvis forenelige med andre hensyn. Moderat negativ Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede. Omfattende negativ Alvorlig påvirkning, som vil kræve påvirkning projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger. Støjgrænsen for maksimalværdien er 55 db for natteperioden, hvilket er overholdt med god margin, se Tabel 7.1.

98 54 Tabel 7.3: Oversigt over vurdering af støjpåvirkninger EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Transporter Bygge- og anlægsaktiviteter Driftsfasen Transporter Af- og pålæsning (intern arbejdskørsel) Omrørere Kørsel med byggematerialer etc. foregår hovedsageligt inden for almindelig arbejdstid på hverdage og i en begrænset periode. Midlertidige gener, som periodisk vil være omfattet meget støjende aktiviteter. Vilkår til arbejdstid for støjende aktiviteter bør fastsættes i tilladelsen til anlægsarbejdet og evt. suppleres med støjgrænseværdier, som dog ikke kan forventes overholdt for alle anlægsaktiviteter. Biomassetransporter forekommer i tidsrummet kl og alle støjgrænseværdier er overholdt med god margin. Intern arbejdskørsel foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage, og alle støjgrænseværdier er overholdt med god margin. Drift-, kontrol og vedligeholdelse skal ske iht. producentens anbefalinger. Alle støjgrænseværdier for i perioder med stationære støjkilder er overholdt med god margin. aktiviteter, som i forhold til støj hovedsageligt omfatter transporter til og fra ejendommene Afværgeforanstaltninger Støjberegningen viser, at alle vejledende støjgrænseværdier kan overholdes i alle tidsrum ud fra en worst-case betragtning, og afværgeforanstaltninger i forhold til støj er derfor ikke påkrævede. Af hensyn til naboer bør biomassetransporter i tidsrummet fra kl. 6-7 begrænses til færre end de 4 lastbiltransporter pr. time, der forudsættes at for dagperioden i støjberegningen. Idet grænseværdierne for lørdage, søn- og helligdage kan overholdes i dag- og aftenperioden er det muligt at planlægge transporterne henover ugen og derved generelt reducere frekvensen for transporter pr. time og dermed støjpåvirkningen i hverdage. Når biogasanlægget har opnået de nødvendige tilladelser, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat støjvilkår på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Støjvilkårene er bindende, og Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed Kumulative effekter Da biogasanlægget er beliggende i det åbne land er der ingen øvrige industrielle støj- og vibrationskilder, som anlægget kan indgå i kumulation med, men støj fra personbiler og lastvogne til og fra biogasanlægget vil indgå kumulativt med øvrig trafik i området. Desuden vil støj fra biogasanlægget indgå i kumulation med gartneri og hønseri Axel Månsson A/S samt den nærliggende minkfarms

99 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S LUFTFORURENING OG KLIMA I dette kapitel beskrives anlæggets emissioner af støv, lugt, NOx, SO2 og CO og deres påvirkning af omgivelserne, herunder både lokal og global påvirkning Metode Der er foretaget en emissionsopgørelse af de relevante udledninger baseret på standardemissionsværdier og erfaringstal for: afkast fra kedelanlæg (kvælstofoxider og kulilte), biofiltre (lugt og ammoniak) og gasopgraderingsanlæg (lugt og svovl). Beregninger er foretaget ved hjælp af OML-modellen, der er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til beregning af skorstenshøjder. Resultaterne sammenholdes med B-værdier, der er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser. Beregningerne anvendes også i kapitel 11 i vurderingen af anlæggets kvælstofdepositionsbidrag og svovldepositionsbidrag til naturområder. Beregninger er foretaget jf. Luftvejledningen /1/. I vurderingen af påvirkningen af klimaet er der taget udgangspunkt i EU s vejledninger vedrørende inddragelse af klimaændringer i miljøvurderinger og VVM /2/ og /3/. Der foretages en overordnet beregning af den reduktion i udledning af klimagasser, etableringen af anlægget vil give anledning til. Da projektet ikke er detailprojekteret vil det endelige projekt blive designet til at overholde rammerne af denne VVM-vurdering. Emissionsberegningerne tager udgangspunkt i et centralt område, hvor kedelanlæg, lugtfiltre, lagre og opgraderingsanlæg placeres Luftforurening Baggrundsbelastningen for kvælstof er for Ikast- Brande kommune på 15,3 kg N/ha/år og baggrundsbelastningen for svovl er på 4,9 kg S/ha/år jf. Depositionsberegninger for svovl og kvælstof baggrundsinformation /4/ og /5/. Ifølge rapport fra DCE /6/ er baggrundsbelastningen for kvælstof faldet med ca. 31 % i perioden Baggrundsbelastningen for svovl er faldet med ca. 72 % i perioden , og har været forholdsvis konstant indtil 2007, hvorefter der igen observeres en tendens til faldende svovldeposition. Faldet i depositionen følger udviklingstendensen for europæiske emissioner af svovl. Lugt er ofte en blanding af en række stoffer med meget forskellig tærskelværdi, og dette gør det derfor vanskeligt, at udføre en direkte lugtmåling. I stedet anvendes ofte et lugtpanel bestående af 6 personer af forskellig alder og køn, der under kontrollerede forhold bliver sat til at lugte til en luftprøve. Panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af prøven, dvs. stærkere og stærkere koncentration, og når halvdelen af panelet netop kan erkende lugten, er dette tærskelværdien, og koncentrationen er definitionen på 1 lugtenhed pr. m 3. Lugtkoncentrationen har enheden LugtEnheder pr. m 3 (LE/m 3 ). Det man måler på og sætter grænseværdier for er lugtkoncentrationen i omgivelserne, idet erfaringerne med lugtgrænser på 5-10 LE/m 3 har vist at være acceptable for omkringboende. Der tages ikke hensyn til lugtens varighed eller karakter, og forskellige lugtbidrag adderes. Ved etablering af et biogasanlæg i landzone må driften ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens areal. Virksomhedens bidrag til lugtstofkoncentrationen må således ikke overstige følgende lugtgenekriterier: Tabel 8.1: Lugtgenekriterier for boliger i det åbne land. Område Lugtgenekriterie Cg LE/m 3 Ved bolig i landzone 10 Ved landsby eller boligområde Klima Af Regeringens klimaplan 2013 /7/ fremgår det, at afgasning af husdyrgødning indgår som virkemiddel i forhold til at mindske udledningen af metan i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ikast-Brande Kommunes Vision 2016 /8/ omfatter en overordet vision for politikområdet for miljø, na-

100 56 tur, klima og energi, og fremsætter en række målsætninger for udviklingen af teknologier inden for disse områder og VE-erhverv som biogasanlæg hører ind under. Klimaplanen for Ikast-Brande Kommune er under udarbejdelse, men endnu ikke offentliggjort. Klima som miljøparameter omfatter forebyggelse og tilpasning. I forbindelse med etablering og drift af biogasanlæg kan følgende være relevant: Forebyggelse Energiforbrug Drivhusgas emissioner Transportmønstre og CO2-udledninger fra transport Tilpasning Ekstreme regnhændelser I forbindelse med etablering og drift af et biogasanlæg er det hovedsagelig CO2 balancen, der er interessant i forhold til klima, mens tilpasning til ekstreme regnhændelser vil være af mindre betydning, men afhænger af hvor anlægget er placeret. Biogasdannelse Biogas består af en blanding af hovedsageligt metan (CH4) og kuldioxid (CO2), der dannes, når organisk materiale nedbrydes af bakterier i lukkede iltfrie tanke. Anvendelsen af biogas er CO2 neutral, forstået på den måde, at den mængde CO2 der frigives ved forbrændingen af biogassen, stammer fra den CO2, som de planter, der udgør biomassen, har optaget /9/. På den måde recirkuleres kuldioxid i biosfæren. Hvor stor en indflydelse anvendelse af biogas har på CO2 regnskabet afhænger af hvilken energikilde, biogassen erstatter. Det kan være kul, olie, naturgas, halm eller anden vedvarende energi. Effekten af biogas som energikilde afhænger desuden af indholdet af metangas. Jo mere metan jo bedre. Mængden af metan i biogassen afhænger i høj grad af hvilket tørstof, der bliver brugt i biogasanlægget. Jo mere fedt i forhold til protein og kulhydrat, jo større bliver metanindholdet. Metan og lattergas er ligeledes drivhusgasser, der bidrager væsentligt til drivhuseffekten. I forbindelse med biogasproduktion bliver metan og lattergasemissionen fra marker og stakke reduceret. Projektets påvirkninger Anlægsfasen I anlægsfasen vil der, på grund af gravearbejde og transport af jord og materialer, forekomme emission af støv fra anlægsarbejdet samt brændstofemissioner fra gravemaskiner og lastbiler. Driftsfasen Fra anlægget vil der forekomme emissioner fra fire afkastkilder af henholdsvis lugt, NOx, CO, ammoniak og svovlbrinte. Emissioner fra transportbiler til og fra anlægget er ikke indeholdt i emissionerne fra anlægget, men indgår i opgørelsen af CO2 balancen. Lugtbidraget fra tankbiler i modtagehallen indgår i beregningerne af emissionerne fra biofilteret. Lugt Der er risiko for lugt fra anlægget fra håndtering af biomasse på biogasanlægget, dette fra: Modtagehallen (fortrængningsluft fra tankbil, faststoflager, separationsanlægshal og fiberhal) Tanke (modtagetanke og lagertanke) Opgraderingsanlæg Planlager Kedel Fra modtagehallen og alle tanke, der ikke er på gassystemet, er der afsug til biofilter. For øvrige tanke er der afsug til gaslager. Alle tanke er gastætte. Nærmeste nabo til anlægget er Grarupvej 1, men denne er erhvervet af Månsson. Nærmeste bolig, som ikke ejes af enten Nature Energy Månsson eller Månsson, er Hastrupvej 11, som er beliggende ca m sydøst for den planlagte placering. Resultatet af OML-beregninger på lugt fra biofilter, kedel, opgraderingsanlæg og planlager fremgår af

101 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 57 Tabel 8.2. Jf. også kortudsnit med lugtresultater i bilag 6. Tabel 8.2: Resultatet af OML-beregninger på lugt fra biofilter, kedel, opgraderingsanlæg og planlager ved nærmeste nabo og boligområde. Ved nærmeste nabo, Grarupvej 1, 7330 Brande m retn º Hastrupvej 11, 7330 Brande, m retn. 120º Grarupvej 15, 7330 Brande, m retn. 230º Grarupvej 3, 7330 Brande 800 m retn. 280º Arvad Tværvej 6, m, retn º Nærmeste boligområde 13.B1.20 Brande, 1,6 km retn. 260º Erhvervsområde 13.E3.6 1,2 km retn. 300º Rekreativt område 13.R1.9 1,5 km retn. 260º Lugtimmissionsgrænseværdi (LE/m3) - forventet OML beregnet maksimalt bidrag (LE/m3) (konservativt 5) Ud over lugtemissionerne fra anlæggets almindelige drift, kan der forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke (ca. 1 gang årligt, 1 arbejdsdag) Rensning af svovlrensefilter (ca.1 gang årligt, én arbejdsdag) Udslip af urenset biogas. Anlæggets procestanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved for højt tryk i procestankene. Dette vil normalt ikke forekomme, da første sikkerhedsforanstaltning ved for høj gasproduktion er afbrænding i anlæggets nødfakkel. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Dette skyldes, at gasproduktionen er en biologisk proces, der først skal startes op med podemateriale (metanbakterier) fra et andet biogasanlæg. Først når gassen opnår et metanindhold, der muliggør opstart af anlæggets kedel, vil anlæggets drift i lugtmæssig henseende være næsten normal. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare op til 4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Andre luftemissioner Fra anlægget vil der også være luftemissioner af NOx, CO, NH3 og H2S, der kan påvirke det omgivende miljø. Emissioner af kvælstof fra luftfilter, og kvælstof samt emissioner af svovl fra gasopgraderingsanlægget er vurderet i kapitel 11 i forhold til den omgivende natur. Emissionerne af stofferne, der udledes fra anlægget skal overholde immissionsgrænseværdierne (B-værdier) jf. Luftvejledningen /1/. Afkasthøjder af de enkelte afkast er fastsat ud fra disse grænseværdier. I Tabel 8.3 er vist de maksimale bidrag som resultatet af OML-beregninger ved et principanlæg på NOx og CO fra kedelanlæg, NH3 fra lugtfilter og H2S fra opgraderingsanlægget. Til sammenligning er vist immissionsgrænseværdierne (B-værdier). Tabel 8.3: Resultat af OML-beregninger på NO x Immissionsgrænseværdi B-værdi (mg/m 3 ) OML - maksimalt bidrag (mg/m 3 ) NOx 0,125 som NO2 0,008 CO 1 0,01 Ammoniak 0,3 0,00042 Svovlbrinte 0,001 0,00062

102 58 Klima Energiforbrug I forbindelse med driften af biogasanlægget anvendes fossile brændsler til transport af råvarer fra leverandørerne til biogasanlægget. Varme til drift af biogasanlægget (procesvarme) og til opvarmning produceres ud fra biogassen ved hjælp af gaskedlen. Tilpasning I forbindelse med afledning af tagvand og overfladevand fra befæstede arealer etableres der nedsivningsanlæg på egen grund. Nedsivningsanlægget og dets funktion er beskrevet i Kapitel Vurdering Anlægsfasen I anlægsfasen vil der på grund af gravearbejde og transport af jord og materialer forekomme emission af støv, der kan påvirke de nære omgivelser. Dette vil primært berøre de nærmeste naboer. Transport og gravearbejde vil også medføre brændstofemissioner i anlægsfasen. Anlægget er endnu ikke detailprojekteret, og der er derfor ikke tilgængelige opgørelser om jordflytninger, transport mv., der kan bruges i emissionsberegninger. Der vil dog i forbindelse med den endelige projektering blive udarbejdet retningslinjer, der skal afværge uacceptable støvgener ved nabobeboelser. Det vurderes, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige sammenlignet med procesemissioner og brændstofemissioner fra transport i driftsfasen. Lugt Driftsfasen Resultatet af lugtberegningen er vist i Figur 8.1, hvor de nærmeste naboer i forhold til anlægget er afmærket. Jf. tabel 8.2 er grænseværdierne på 10 LE/m 3 og 5 LE/m 3 til henholdsvis enkeltbolig og samlet bebyggelse/byzone er beregningsmæssigt dermed overholdt. En overholdelse af lugtgrænseværdierne er ikke ensbetydende med, at der ikke vil kunne opleves lugt fra anlægget, men med udgangspunkt i, at lugtbidraget til nærmeste naboer og samlet bebyggelse/byzone ligger under grænseværdierne, er det vurderet, at driften af biogasanlægget ikke vil være til væsentlig gene for de omkringboende. Dette forudsætter, at der er fokus på anlæggets drift og vedligeholdelse. Derudover vil informationer til omkringboende, f.eks. i tilfælde af opståede unormale driftsforhold eller eventuelle planlagte aktiviteter, der kan øge lugtbidraget fra anlægget, være med til at mindske oplevelsen af eventuelle øgede lugtafgivelser fra anlægget. Andre luftemissioner Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder immissionsgrænseværdierne med de valgte afkasthøjder biofiltre på 10 meter, 15 meter for kedel og 12 meter for gasopgraderingsanlæg. Dermed opfylder anlægget Luftvejledningens /1/ grænseværdier (Bværdier). Klima Forebyggelse af klimaændringer Transporten af råvarer fra leverandørerne til biogasanlægget og retur enten til lagre eller udbringning på marker vil medføre, at forbruget af fossile brændsler stiger i området. Da den producerede biogas anvendes til procesvarme og opvarmning vil der ikke være et øget forbrug af fossile brændstoffer i forbindelse med driften. Den producerede biogas oprenses til ren metangas i opgraderingsanlægget og kobles efterfølgende på naturgasnettet. Tilkoblingen til naturgasnettet betyder, at naturgas, som er et fossilt brændsel, fortrænges. Derudover reduceres udslip af metan og lattergas som følge af behandling af husdyrgødning i biogasanlægget, frem for at den opbevares lokalt og efterfølgende udbringes ubehandlet på udspredningsarealer.

103 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 59 Transportbehovet, der opstår som følge af, at biomasserne tilkøres biogasanlægget, er indregnet i fuldt omfang i beregningerne. Det reelle transportmønster er ikke kendt på nuværende tidspunkt, og derfor er der regnet på worst case. Fortrængning af fossil energi Der produceres ca. 8,3 mio. Nm 3 biogas pr. år, hvoraf ca. 90 % opgraderes til naturgas. Ved beregningen er forudsat et indhold af metan på 59 % og en effektivitet på opgraderingsanlægget på 98 %. Ifølge Miljøstyrelsen /9/ er energiindholdet i naturgas 11 kwh/nm 3, og afbrænding af naturgas er beregnet til 204 g CO2/kWh. Dette giver en fortrængning af naturgas (målt i CO2-ækvivalenter) på ca ton CO2. Mindsket udledning af klimagasser På baggrund af Biogas Grøn Energi /10/ er anvendt en reduktion på 1,2 kg CO2 pr. produceret Nm 3 biogas for beregningen af mindsket udledning af lattergas og metan ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlæg. Dette giver en mindsket udledning på Nm 3 x 0,0012 CO2/Nm 3 = ton CO2. Klimagasser fra brug af fossil energi Dieselforbruget i forbindelse med transport er sat til 2 km/l diesel. Der regnes med en gennemsnitlig afstand for en transport tur/retur på 32 km (ud fra den foreløbige leverandørliste, se kapitel 13). Der vil i alt være ca sådanne transporter pr. år. Afbrænding af én liter diesel medfører et CO2 udslip på 2,7 kg /11/. CO2 udslippet fra transporter vil således være ((32km/2km) x x 0,0027 ton) = 435 ton. CO2 balance ved drift af NGF Nature Energy Månsson vil således være ton CO2 ækvivalenter, se Tabel 8.4. Tabel 8.4: CO 2 balance for NGF Nature Energy Månsson. Fortrængning af fossil energi (naturgas) Mindskede klimagasser (lattergas og metan) Brug af fossil energi (dieselforbrug til transport) CO 2 ækvivalenter ton Samlet reduktion Tilpasning til klimaændringer I forbindelse med etablering af biogasanlægget vil der være tagflader og befæstede arealer, der skal afledes regnvand fra. Der etableres et nedsivningsanlæg med vådt forbassin, hvortil der søges særskilt nedsivningstilladelse. Nedsivningsanlægget og forbassinet vil sikre det omgivende miljø, grundvand og overfladevand, mod eventuel forurening i forbindelse med regnhændelser. Se også kapitel 12. Sammenfatning Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at arbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Der vil være en CO2 udledning i forbindelse med anlægsarbejdet, men denne er vurderet at være minimal sammenlignet med den samlede CO2 reduktion, der kan opnås på årsbasis, når anlægget er i drift. Anlægsarbejdet forudsættes at strække sig over ca. 9 måneder. I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende (påvirkning af natur er vurderet i kapitel 11). Forudsætning for vurderingen er, at anlægget kører efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse og information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan øge lugtbidraget. Se afsnit 8.6 om overvågning og afværgeforanstaltninger.

104 60 Tilpasning til ekstreme regnhændelser sker ved etablering af nedsivningsanlæg med vådt forbassin. EMNE PÅVIRK- NING SÆRLIGE FORHOLD Etablering af biogasanlægget er i overensstemmelse med Regeringens klimaplan og de overordnede målsætninger i Vision2016 for Ikast-Brande Kommune og vil medføre en reduktion i udledningen af klimagasser. Anlægsfasen Støv og emissioner fra transporter Bygge- og anlægsaktiviteter Indkørsel sker fra Grarupvej. Midlertidige gener, som periodisk vil være støv fra jordflytninger og emissioner fra anlægsmaskiner og køretøjer. Vilkår til arbejdstid for især aktiviteter, der støver, bør fastsættes i tilladelsen til anlægsarbejdet. SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig ninger. Intet behov for afværgeforanstalt- påvirkning Mindre negativ påvirkninkrævede, men kan gennemføres Afværgeforanstaltninger ikke på- hvis forenelige med andre hensyn. Moderat negativ Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede. Omfattende negativ Alvorlig påvirkning, som vil kræve påvirkning projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger. Tabel 8.5: Oversigt vedrørende luft og klima Driftsfasen Lugt Lugtbidrag på 3-8 LE/m 3 til nærmeste naboer og 1 LE/m 3 til nærmeste samlet bebyggelse/byzone. Der kan være øget lugtbidrag i forbindelse med opstart af anlægget, samt ved unormalt drift og under vedligehold af tanke og filtre. Omkringboende bør informeres ved unormal drift og planlagte aktiviteter, der kan forårsage øget lugt. Andre luftemissioner Klima (forebyggelse) CO2 reduktion Klima (tilpasning) Ekstreme regnhændelser Luftemissioner af kvælstofoxider, kulilte, ammoniak og svovl fra anlægget overholder immissionsgrænseværdierne med de valgte afkasthøjder biofiltre på 10 meter, 15 meter for kedel og 12 meter for gasopgraderingsanlæg. Drift-, kontrol og vedligehold (kedel, luftfilter, gasopgraderingsanlæg) skal ske iht. producentens anbefalinger Der vil være en reduktion i udledningen af klimagasser samlet i alt ca ton CO2 ækvivalenter, der vil have en positiv klimaeffekt. Regnvand fra befæstede arealer nedsives lokalt (nedsivningsanlæg med vådt forbassin dimensioneret efter gældende regler)

105 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S Kumulative effekter De kumulative effekter vurderes med udgangspunkt i biogasanlæggets belastning af omgivelserne med lugt sammenholdt med, om der findes andre væsentlige lugtkilder i nærområdet. Der findes husdyrbrug i området, som potentielt, sammen med biogasanlægget, vil kunne påvirke nabobeboelser med lugtgener. Ejendommen Arvad Tværvej 6 er beliggende ca. 100 m vest for pelsdyrfarmen på Grarupvej 3, og er derfor udsat for lugt fra pelsdyrfarmen. Det er beregnet, at der ikke vil være øgede lugtgener fra biogasanlægget til Arvad Tværvej 6 i kumulation med pelsdyrfarmen. Der er foretaget OML-lugtberegninger af lugtkoncentrationen stammende fra både biogasanlægget og pelsdyrfarmen contra en lugtberegning af lugtkoncentrationen udelukkende fra pelsdyrfarmen. Sammenligning af disse beregninger viser en uændret lugtkoncentration ved ejendommen Arvad Tværvej 6, hvilket endvidere understøttes af, at ejendommen er beliggende udenfor 1 LE-kurven (bilag 6). Det vil sige, at bidraget fra biogasanlægget er af underordnet betydning for lugtkoncentrationen ved ejendommen. Der findes ikke andre ejendomme i nærområdet, som vil være udsat for kumulativ lugt fra både husdyrbrug og biogasanlægget. Jf. bilag Afværgeforanstaltninger Når der er udarbejdet de nødvendige tilladelser til anlæg og drift af biogasanlægget, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat vilkår, der skal sikre, at emissioner fra anlægget (herunder lugt, ammoniak, svovl, kulilte, støv) begrænses mest muligt på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Vilkårene er bindende. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, der bl.a. skal sikre, at anlægget kører driftssikkert og efterlever forudsætningerne i miljøgodkendelsen. I forhold til at begrænse lugtbidraget fra aktiviteterne skal der være fokus på rengøring, vedligehold og opfølgning i form af kontrol af anlæggets drift, herunder også eftersyn for eventuelle utætheder i driftsenhederne. Det skal endvidere sikres, at anlægsdokumentationen indeholder beskrivelser af systemerne og serviceanvisninger, således at der kan udarbejdes driftsinstrukser for både drift og vedligehold af anlægget. Derudover skal der udarbejdes instrukser for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer. I forbindelse med sager omhandlende lugt skal der udarbejdes instrukser for hvordan kontakt til naboer og myndigheder håndteres, herunder både utilsigtede lugtafvigelser og planlagte aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan give anledning til lugt. Informations- og dialogaktiviteterne bør igangsættes samtidig med, at anlægsfasen (byggeriet af biogasanlægget) påbegyndes. Ikast-Brande er godkendelses- og tilsynsmyndighed.

106 62

107 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND I dette kapitel fremlægges resultaterne fra redegørelsen om de direkte og indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Fokus er rettet mod miljøkonsekvenser for de nærmeste naboer til projektområdet, og der gøres rede for anlæggets risikoforhold samt socioøkonomiske forhold Metode Baggrunden for dette kapitel er de undersøgelser og vurderinger, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, som er en kombineret VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan. Kapitlet omfatter med udgangspunkt i disse data en kvalitativ redegørelse for de miljøparametre, der kan påvirke mennesker og sundhed, særligt i forhold til naboer til projektområdet. Risikoforhold er vurderet ud fra bygherres oplysninger om den forventede produktion af biogas samt oplag af farlige stoffer. Socioøkonomiske forhold er vurderet kvalitativt ud fra bygherres oplysninger om anlæggets etablering og drift Miljøkonsekvenser for mennesker Støjpåvirkninger Den primære støjkilde forbundet med biogasanlæggets etablering og drift er transporter til og fra projektområdet. Anlægsfasen vil strække sig over ca. 9 måneder, og aktiviteterne reguleres gennem tilladelsen til anlægsarbejdet, hvor der fx kan fastsættes vilkår for anlægsarbejdets driftstider. Der er for biogasanlæggets driftsfase foretaget en støjberegning, se Kapitel 7, som viser at biogasanlægget med den forventede drift vil kunne overholde støjgrænseværdierne for alle tidsrum og med god margin. Transporter med biomasse til og fra anlægget vil hovedsageligt forekomme i tidrummet kl på hverdage. Støjgrænseværdierne fastsættes i virksomhedens miljøgodkendelse, og Ikast-Brande Kommune er tilsynsmyndighed. Luftforurening Driften af et biogasanlæg giver anledning til emissioner fra kedelanlæg (kvælstofoxider og kulilte), biofilte (lugt og ammoniak) samt gasopgraderingsanlæg (lugt og svovl). Der er foretaget spredningsberegninger ved hjælp af OML-modellen, som er en atmosfærisk spredningsmodel, der anvendes til beregning af skorstenshøjder. Resultaterne er sammenholdt med B-værdier, der er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser. Kravene er overholdt, jf. Kapitel 8. Resultatet vil danne baggrund for dimensionering af luftfilterets kapacitet samt højder på skorstene i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Landskabspåvirkning Projektområdet er beliggende i et fladt landbrugspræget landskab øst for Brande samt en række områder planlagt til erhvervsformål. Etablering af biogasanlægget vil påvirke landskabsoplevelsen, hovedsageligt fra Grarupvej og Ejstrupholmvej, hvilken søges afbødet bl.a. gennem bibeholdelse af eksisterende læbælter samt ved etablering af ny beplantning omkring projektområdet. Projektområdet er beliggende uden for kulturarvsog rekreative interesser, hvorfor landskabspåvirkningen vil opleves mest markant for naboer. Grundvandsbeskyttelse Projektområdet er beliggende inden for indvindingsopland til Brande Vandværk, og der er i projektet inddraget en række hensyn til både det terrænnære, regionale og dybere grundvand, jf. Kapitel 12. Regnvand nedsives i nedsivningsanlæg med forbassin, lokalt på matriklen, mens vaskevand og evt. spild i forbindelse med pumpning/læsning af biomasse eller hjælpestoffer går til afløb til en opsamletank og anvendes i processen.

108 64 Trafikale forhold Transporter til og fra anlægget med biomasse vil betyde en merbelastning af nærområdets veje. Antallet af transporter forventes at udgøre ca. 30 tilkørsler og 30 frakørsler med lastbiler på hverdag, jf. Kapitel 13. Biogasanlæggets placering er, ud over tilknytningen til gartneri og hønseri Månsson A/S samt biomassegrundlaget, valgt på baggrund af den eksisterende infrastruktur med et overordnet vejnet, der er dimensioneret til at betjene nuværende og fremtidige erhvervsområder øst for Brande. Adgang til projektområdet er muligt fra eksisterende veje tilsluttet det overordnede, kommunale vejnet eller ved etablering af en ny privat adgangsvej fra Ågårdvej. Såvel hovedforslaget som de undersøgte vejalternativer kræver udvidelse af eksisterende vej samt ombygning af kryds til de overordnede veje, Ejstrupholmvej eller Thyregodvej. Ændringerne eller anlæggelse af den nye adgangsvej skal af hensyn til naboer og trafikanter foretages inden anlægsfasen påbegyndes således, at adgangsvejene er dimensioneret til det forventede transportarbejde inden biogasanlægget etableres og idriftsættes Risikoforhold Anlægsfasen Anlægsarbejdet antages at være fuldt sammenligneligt med andre anlægsarbejder, og indbefatter ikke større oplag af materialer og stoffer, og vurderes på baggrund heraf ikke at udgøre en risiko ift. brand- og eksplosionsfare eller være omfattet af risikobekendtgørelsen. Driftsfasen På NGF Nature Energy Månsson A/S produceres biogas indeholdende metan, og der anvendes hjælpestoffer i form af svovlsyre, natriumhydroxid og natriumhypoklorit. Herudover anvendes dieselolie til køretøjer samt en mindre mængde smøreog rengøringsmidler. I det følgende gennemgås det forventede maksimale oplag af risikostoffer. Biogasoplag Hovedbestanddelen af bio- og naturgas er metan, som er en farve- og lugtløs gas. Metan har et kogepunkt på -162 o C og et flammepunkt på 188 o C. Metan har risikosætningen R12 (yderst brandfarlig), og indgår dermed i Risikobekendtgørelsen, Bilag 1, del 2, Tabelpunkt 8 Kategorier af farlige stoffer klassificeret som yderst letantændelige. Biogasanlæg klassificeres som kolonne 2- virskomhed, såfremt det samlede oplag overstiger 10 ton biogas svarende til Nm 3 biogas. På NGF Nature Energy Månsson anlægget oplagres maksimalt 8,2 ton biogas ad gangen. Biogassen opbevares primært i gaslageret (ca. 5,8 ton). Der er desuden gas i toppen af procestankene (ca. 1,8 ton) samt i de interne gasledninger mellem disse og opgraderingsanlægget (ca. 0,6 ton). Oplag af hjælpestoffer Svovlsyre og natriumhydroxid er ikke angivet på bilag 1 i Risikobekendtgørelsen /1/. Oplaget er i forhold til brandfare uklassificeret. Natriumhypoklorit indeholder 15 % aktivt klor og er mærket med risikosætning R50, og stoffet er omfattet af Risikobekendtgørelsen /1/. Tærskelværdien for klor er 10 ton, og tærskelværdien for stoffer med risikosætning R50 er 100 ton ift. kolonne 2. /1/ Biogasanlæggets totale forbrug er på 50 ton pr. år svarende til 7,5 ton klor. Det maksimale oplag er langt mindre (5 palletanke á 1 m 3 ), jf. Kapitel 14. Dieselolie opbevares i en typegodkendt, overjordisk tank, der kan rumme ca. 10 ton. Tærskelværdien for dieselolie er 2500 ton, og oplaget er dermed ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen. NGF Nature Energy Månsson A/S vurderes med den oplyste produktion samt oplag af gas og hjælpestoffer ikke at være omfattet af Risikobekendtgørelsen /1/ Socioøkonomiske forhold Anlægsfasen Etablering af biogasanlægget vil betyde, at der skabes arbejdspladser, primært inden for bygge-

109 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 65 og anlægssektoren. Forbruget af materialer er ikke opgjort, jf. Kapitel 14, men antages at være fuldt sammenligneligt med ordinære anlægsarbejder, hvor der anvendes materialer som beton, stål, sand, grus etc. Anlægsfasen er af bygherre estimeret til at forløbe over 9 måneder med forudgående myndighedsbehandling og projektering. Anlægsarbejdet kan blive udført af såvel lokale som udenlandsk arbejdskraft. Materialer og tekniske installationer vil blive indkøbt hos og installeret af personer med faglig ekspertise inden for biogasteknologi, og vil derfor ikke blive valgt på baggrund af geografisk nærhed til projektområdet alene. Driftsfasen Idriftsættelse af NGF Nature Energy Månsson A/S vil betyde en direkte, socioøkonomisk effekt lokalt, idet der på anlægget som udgangspunkt forventes en bemanding på 4 fuldtidsansatte. Herudover vil driften af anlægget betyde et positivt samspil med jordbrugserhvervene i området, som bl.a. kan opnå et optimeret udbytte ved at udbringe den afgassede, økologiske biomasse, hvis næringsværdi er højere end f.eks. rågylle. Den afgassede biomasse er et produkt, som er kontrolleret og testet ift. bl.a. colibakterier. 1% Biomassetyper Kvæggylle Svine- og minkgylle Dybstrøelse og fast husdyrgødning Grøntsagsaffald Kartoffelstivelse/protamylasse Kartoffelpulp, kløvergræsensilage m.v. 7% 15% 17% 17% 43% Figur 9.1: Forventet råvarefordeling på NGF Nature Energy Månsson A/S. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det gavnligt at anvende husdyrgødning og restprodukter fra f.eks. fødevareproduktionen til produktion af biogas. Samtidig er det væsentligt at minimere forbruget af biomasser, der kan tjene andre formål, f.eks. fødevarer og foder. Dette sikres bl.a. gennem den fysiske planlægning, hvor biogasanlæg placeres i områder, hvor biomassegrundlaget, i form af husdyrgødning, er til stede og hvor den afgassede biomasse kan afsættes Vurdering Miljøkonsekvenser for mennesker Støjpåvirkninger I anlægsfasen kan der forekomme støjpåvirkninger, men idet arbejdet er af midlertidig karakter og desuden foregår inden for almindelig arbejdstid, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Idet anlægget etableres i landzone på et område, der tidligere har været landbrugsareal, vil projektet betyde, at naboer kan blive påvirket af støj. Der er derfor foretaget en støjberegning, som indbefatter alle transporter til og fra anlægget samt støj fra biogasanlæggets drift. Støjberegningen viser ud fra et worst-case scenarie med maksimalbelastning på op til 48 transporter i døgnet, at støjgrænserne kan overholdes i alle tidsrum, og på baggrund heraf vurderes påvirkningen i driftsfasen ikke at være væsentlig. Der er således ikke krav om, at der skal etableres støjreducerende foranstaltninger. I miljøgodkendelsen for anlæggets drift, fastsættes desuden vilkår til det tidsrum, hvor transporter med biomasse til og fra anlægget må finde sted. Luftforurening Emissioner af støv og brændstof forbundet med anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For omkringboende er det forudsat, at arbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid på hverdage.

110 66 I driftsfasen vurderes lugt og andre emissioner ikke at medføre en væsentlig påvirkning af omkringboende forudsat, at anlægget drives efter forskrifterne med fokus på drift og vedligeholdelse, samt at der sker information af naboer ved uregelmæssigheder og planlagte aktiviteter, der kan medføre midlertidige, øgede lugtgener. Landskabspåvirkning Landskabspåvirkningen vil være størst for naboer, men vil i øvrigt ikke kunne betegnes som væsentlig, idet anlægget ikke er markant synligt på afstande over 500 m. Vurderingen sammenholdes med, at der i lokalplanen indgår retningslinjer for bl.a. bibeholdelse af eksisterende læhegn omkring projektområdet. Trafikale forhold Det vurderes at den større trafikmængde til og fra biogasanlægget ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt, idet det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene eksisterende og planlagte erhvervsområder øst for Brande. Vurderingen sammenholdes med, at der for såvel den nye vejtilslutning som eksisterende veje gælder, at der skal ske dimensionering eller udbedring i overensstemmelse med den belastning, transporterne til og fra biogasanlægget vil give anledning til. Dette kan fx ske ved etablering af kanalisering eller svingbaner fra Ejstrupholmvej. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej afspærres for gennemkørende trafik. Tiltagene bør iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes. driften af anlægget kan foregå uden væsentlig risiko for omkringboende. Det vurderes desuden, at driften af anlægget ikke vil betyde en væsentlig risiko for ansatte under forudsætning af, at gældende arbejdsmiljøregler overholdes, herunder at eksplosionsfarlige områder på anlægget klassificeres og afmærkes iht. reglerne omkring eksplosionsfare (ATEX) /2/ samt beredskabsloven /3/. Grundvandsbeskyttelse Med etablering af et vådbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Risikoforhold Biogasanlægget vurderes ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen i anlægs- eller driftsfasen. Oplaget af gas og hjælpestoffer, som udgør en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under de i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdier. I tilladelse til anlægsarbejdet samt miljøgodkendelse af virksomheden vil der blive stillet vilkår, som har til hensigt at forebygge uheld. Herudover vil procedurer i en beredskabsplan bidrage til, at påvirkningens omfang i tilfælde af uheld begrænses, og at myndighederne straks informeres og inddrages. På baggrund heraf vurderes det, at

111 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 67 Socioøkonomiske forhold Anlægs- og driftsfasen for projektet vurderes at have en positiv socioøkonomisk effekt, om end den ikke kan betegnes som værende væsentlig. Realisering af projektet vil skabe arbejdspladser inden for byggesektoren samt inden for fremstilling af biogasanlægsdele og teknologi samt i forbindelse med driften af biogasanlægget. Desuden forventes projektet at medføre afledte positive effekter i jordbrugserhvervene, idet den afgassede biomasse er et optimeret gødningsprodukt i forhold til næringsværdi og med reduceret indhold af uønskede stoffer. Biomassen kan desuden udbringes på økologiske landbrugsjorder. Sammensætningen af biomasser vurderes at afspejle husdyrgødningsgrundlaget i nærområdet, og er desuden sammensat med henblik på at opnå en stabil og effektiv biogasproduktion. Sammenfatning En samlet oversigt over miljøeffekter ift. mennesker, sundhed og samfund fremgår af Tabel 9.1. Tabel 9.1: Oversigt over vurdering af miljøeffekter ift. mennesker, sundhed og samfund EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Mennesker og sundhed Risikoforhold Samfund Driftsfasen Mennesker og sundhed Risikoforhold Samfund Støj Luft Landskab og friluftsliv Grundvand Trafik Støj Luft Landskab og friluftsliv Grundvand Trafik Midlertidig påvirkning. Anlægsarbejdet giver ikke anledning til lugt eller andre væsentlige udledninger. Anlægsarbejdet medfører ingen barrierer ift. rekreative områder. Ingen grundvandstruende aktiviteter i anlægsfasen. Midlertidig påvirkning. Intet oplag af risikostoffer. Positiv effekt ift. biogasteknologi- og byggesektoren. Hovedsageligt støj fra transporter. Alle støjgrænseværdier overholdt. Begræns transporter fra kl Ingen væsentlig påvirkning idet al luft renses inden udledning. Alle grænseværdier ift. luft kan overholdes. Anlægget vil være skjult af eksisterende læhegn samt ny beplantning. Ingen grundvandstruende aktiviteter. Adgangsvej dimensioneres til den påkrævede kapacitet. Intet oplag af biogas eller andre risikostoffer i en mængde, der kræver særlige forholdsregler. Positiv effekt mht. beskæftigelse på anlægget samt ift. jordbrugserhvervene, som benytter biomassen.

112 68 SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig påvirkning staltninger. Intet behov for afværgeforan- Mindre negativ påvirkning Afværgeforanstaltninger ikke påkrævede, men kan gennemføres hvis forenelige med andre hensyn. Moderat negativ Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede. Omfattende negativ påvirkning Alvorlig påvirkning, som vil kræve projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger Kumulative effekter I forhold til mennesker og sundhed samt risikoforhold er eventuelle kumulative effekter beskrevet og vurderet i henholdsvis: - Afsnit 7.4 vedrørende støj - Afsnit 8.5 vedrørende luft - Afsnit 0 vedrørende landskab - Afsnit 12.7 vedrørende grundvand samt - Afsnit 13.6 vedrørende trafik Der er ingen kumulative effekter i forhold til risiko, idet biogasanlægget ligger i det åbne land væk fra risikovirksomheder. I forhold til socioøkonomisk forhold vurderes biogasanlægget ikke at indgå i kumulation med andre erhverv i området end jordbrugserhvervene. Det er en forudsætning for biogasanlæg, at der er tiltrækkeligt biomassegrundlag i nærområdet. Biogasanlægget indgår dermed positivt i sammenhæng med jordbrugserhvervene, som stiller biomasse til rådighed og til gengæld får en mere homogen biomasse retur til udbringning på dyrkede arealer Afværgeforanstaltninger Virksomheden reguleres gennem en række tilladelser samt miljøgodkendelse. Herudover skal anlægget godkendes i henhold til biproduktforordningen, som ud over miljøgodkendelsen stiller en række strenge krav til procedurer og egenkontrol af hensyn til fødevaresikkerheden samt forebyggelse af smitterisiko. Biogasanlæggets egne lastbiler vil fx blive vasket, inden de kører ud til en ny leverandør, og der skal udtages prøver af biomassen. Transporterne foregår med rene tankbiler, som er sammenlignelige med mælkebiler, og spild af biomasse på veje m.v. vil derfor ikke forekomme under almindelig transport. Det vurderes på baggrund heraf, at der ikke er behov for at etablere afværgeforanstaltninger i forhold til mennesker og sundhed, risikoforhold samt socioøkonomiske forhold, idet påvirkningerne er vurderet at være positive, neutrale, ubetydelige eller af mindre negativ karakter.

113 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S LANDSKAB, KULTURARV OG RE- KREATIVE INTERESSER I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabet og landskabets karakter, visuelle forhold, arkæologiske og kulturhistoriske interesser samt rekreative forhold. I nærværende kapitel er kun Vejalternativ 1+2 Ny vej Ågårdvej inddraget, da der her er tale om nyanlæg som dermed potentielt kan påvirke landskab, kulturarv og rekreative interesser Metode De eksisterende landskabelige forhold er kortlagt og beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet ud fra landskabsdannelsen, jordtyper og terræn. Herefter er den kulturgeografiske og kulturhistoriske udvikling af landskabet analyseret og beskrevet, hvor både bevoksning, dyrkningsform, bebyggelsesstruktur, kulturhistoriske helheder og enkeltelementer samt tekniske anlæg indgår. Rekreative interesser i landskabet er også beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet og analyseret med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden /1/, herunder geomorfologiske kort /2/ og jordartskort /3/, topografiske kort og luftfotos /4/ samt geoteknisk placeringsundersøgelse /5/. Analysearbejdet omfatter en vurdering af landskabselementernes karakteristika og de enkelte elementers betydning for landskabsbilledet. Undersøgelsen af kulturarv og kulturlandskab er baseret på oplysninger fra historiske kortblade /4/ (høje og lave målebordsblade), der giver et billede af landskabets udvikling. Analysen af landskabsudviklingen kan være med til at fortælle, hvornår de dominerende træk i det eksisterende landskab er dannet og siger derigennem noget om kulturlandskabets alder (tidsdybden). De rumlige visuelle forhold, der skabes af de karaktergivende landskabselementer, og af den måde de påvirker de synsmæssige indtryk af landskabet, er beskrevet med udgangspunkt i kortmaterialet og er suppleret med data indhentet fra besigtigelse af projektområdet i oktober Der er derudover indhentet oplysninger fra Ikast-Brande Kommuneplan /6/ og Kulturstyrelsens database /7/. Oplysninger om arkæologiske forhold er indhentet dels fra Kulturstyrelsens database /7/ og gennem udtalelse fra Museum Midtjylland. De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af udsynet til og eventuelt støj og lugt fra anlægget, er kortlagt og beskrevet på baggrund af Naturstyrelsens friluftsdatabase /8/ og oplysninger fra Ikast-Brande Kommuneplan /6/. Vurderingen af den visuelle påvirkning på landskabet, oplevelsen af områdets kulturarv og de rekreative interesser, er udfærdiget på baggrund af de udarbejdede visualiseringer af projektforslaget, feltbesigtigelse og analysen af landskabets naturog kulturforhold. Undersøgelsesområdet omfatter dels matrikel 2 f, Arvad Brande og dels et større udsnit af de omgivende arealer, i det følgende benævnt, undersøgelsesområdet. Under de enkelte beskrivelser afgøres undersøgelsesområdets omfang af relevansen i forhold til anlæggets miljøpåvirkninger. Landskabets visuelle og rumlige karakter er således beskrevet inden for et område svarende til anlæggets synlighed. Metode for visualiseringer Visualiseringer laves for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet for omgivelserne og oplevelsen af landskabet. Der er udvalgt to punkter, hvorfra der er lavet visualiseringer. Der er valgt et punkt på Ågårdvej umiddelbart nord for projektområdet og et punkt nordvest for området på Ejstrupholmvej nær steder, hvor offentligheden normalt færdedes og nær bevaringsværdige landskaber.

114 70 Idet det endelige anlægsdesign først bliver valgt efter der er afholdt licitation, er der i rapporten beskrevet og redegjort for et principielt anlægsdesign og -layout. Layoutet repræsenterer et realistisk bud på, hvordan et biogasanlæg med den pågældende kapacitet og ønskede drift indrettes, både mht. materialevalg, farver samt højde og principielle udformning af procestanke. I afsnit 10.1 benævnes visualiseringerne af projektforslaget som principvisualiseringer. Visualiseringer af Nature Energy Månsson er udarbejdet i 3ds Max, hvor de enkelte anlægsdele (ud fra en principskitse), sammen med planlagte terrænændringer i form af voldanlæg mod Goldbæk, er modelleret ind i det eksisterende landskab. Visualiseringerne viser anlæggets visuelle fremtræden fra de udvalgte fotostandpunkter før og efter etablering af anlægget. Der kan forekomme unøjagtigheder i forhold til de virkelige forhold. Visualiseringerne giver et billede af de planlagte anlægs visuelle fremtræden fra et bestemt fotostandpunkt. Generelt vil anlæg fremstå forholdsvis tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan anlæg forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give anlæggets Figur 10.1: Geologisk oversigtskort for projektområdet samt Vejalternativ 1+2, som omfatter anlæggelse af en ny vej (vist med rød afgrænsning) og de nærmeste omgivelser (Kilde: Per Smed).

115 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 71 fremtræden en vis overdrivelse på visualiseringerne, typisk ved at øge kontrasten på anlæggene. For at visualiseringerne kan være sammenlignelige, er de som udgangspunkt gengivet i samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse af proportionerne i visualiseringen afhænger af betragtningsafstanden til billedet. Visualiseringerne er fortrinsvis gengivet i et mål på 18x27 cm, og dækker en vinkel på 40. En betragtningsafstand på omkring 20 cm svarer bedst til den oplevelse, man vil have, hvis man stod på stedet. Landskabsbilleder af de eksisterende forhold samt visualiseringer af projektforslaget med og uden forgrund er vedlagt som fuldsidebilleder, se Bilag Landskab Naturgrundlaget Projektområdet ligger på Grindsted Hedeslette, som er en del af smeltevandssletten, der strækker sig vest og syd for isens hovedopholdslinje fra sidste istid. Hovedopholdslinjen rejser sig ca. 20 km øst for projektområdet. Ved Hovedopholdslinjen standsede isen sin fremrykning fra nordøst under den sidste istid, Weichselistiden, for ca år siden. Isen vandrede mod sydvest og skubbede materiale, primært ler og sand, foran sig. Da isen begyndte at smelte, løb smeltevandsfloder mod vest ud over den isfri slette, hvor den næstsidste istid, Saaleistiden, havde efterladt store og små bakkeøer. Smeltevandet formede bakkeøerne til omtrent deres nutidige form og aflejrede store mængde materiale på den flade hedeslette mellem dem. Projektområdet ligger på hedesletten, et plateau, ca. 50 meter over havet. Små bakkeøer rejser sig i en afstand af ca. 2 km mod henholdsvis nordvest og østnordøst og ca. 1,5 km mod syd, mens den større, Brande Bakkeø ligger ca. 2,6 km mod sydvest og er undersøgelsesområdets højeste punkt. Nørlund Bakkeø ligger længere borte mod nord i en afstand af ca. 7 km. Mod øst er landskabet mere varieret med tunneldale, randmoræner, bakkeøer, dødisrelief mv. Se Figur De øverste jordlag i projektområdet består overvejende af sand med varierende forekomster af grus. Fra højderyggen i øst og fra de mindre bakkeøer løber regnvandet ned i den smeltevandsdal, hvor Skjern Å i dag løber. Skjern Å har sit udspring i Tinnet Krat ca. 15 km østsydøst for projektområdet. Skjern Å løber ca meter nord for projektområdet, og derfra videre ud i de to søer Mes Sø og Elværk Sø, inden den fortsætter sit løb mod nordvest. Umiddelbart syd for projektområdet løber Goldbæk, der løber til Brande Å ca. 5,6 km fra området mod vestnordvest. Fra sydøst løber Brande Å til Skjern Å efter at have passeret Brande parallelt med Rute 18. Skjern Å fortsætter sit løb vestpå mod Ringkøbing Fjord. Kulturgrundlaget Kulturgrundlaget omfatter undersøgelsesområdets og projektområdets dyrkningsform, bevoksning, bebyggelse, kulturhistoriske mønstre og anlæg samt tekniske anlæg. Projektområdet grænser op mod skov mod vest, der er fredskov, og er omgivet af dyrkede marker mod nord og øst. På den modsatte side af Goldbæk, der løber umiddelbart syd for projektområdet ligger der en lille sø omgivet af dyrkede marker. Landbrugslandskabet nord for projektområdet har en udstrækning på ca. 5 km i retning øst-vest mellem de to vandløb, Skjern Å og Goldbæk. Nord og syd for de to vandløb er landskabet også præget af landbrugsarealer. Mod vest ligger Brande i en afstand af ca. 1,6 km og mod øst, i en afstand af ca. 1,2 km, ligger Hastrup Plantage. Langs med Skjern Å og Goldbæk ligger beskyttede naturområder og både i nærområdet af det planlagte projekt og langs med henholdsvis Skjern Å og Goldbæk ligger flere små og mellemstore skovområder. Hele undersøgelsesområdet er karakteriseret ved mange levende hegn omkring landbrugsparcellerne, fortrinsvis i nord-sydgående retning nord for

116 72 området, mens parcellerne syd for Goldbæk hovedsagelig har retningen øst-vest, undtagen i et bånd af landbrugsparceller umiddelbart syd for projektområdet, hvor parcellerne har retningen nord-syd. Et levende hegn løber gennem projektområdet i nord-sydgående retning. Regionen har haft spredte bosættelser siden oldtiden, og med undtagelse af en samling bebyggelse i det nuværende Brande Centrum, har projektområdet og de nærmeste omgivelser antagelig kun haft meget begrænset bosættelse gennem middelalderen, hvor heden i store perioder har domineret egnen her. Fra 1800-tallet begynder landskabet omkring projektområdet for alvor at ændre karakter. Dels med opdyrkningen af heden, hvor landbrugslandet dannes omkring spredte gårde i det åbne land, og dels med opstemningen af Skjern Å i forbindelse med etablering af elværket, der ligger i den vestlige ende af Elværk Sø, der dannedes ved opstemningen i 1910 efterfulgt af Mes Sø, der ligger øst for Elværk Sø og dannedes efter opstemningen i Fra begyndelsen af 1900-tallet vokser Brande By frem som en stationsby omkring den anlagte jernbane, der løber 1,3 km syd om projektområdet. Figur 10.2: Udpegede bevaringsværdige landskaber, rekreative ruter og kulturarv omkring projektområdet.

117 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 73 Projektområdet er afgrænset af Grarupvej mod nord. Yderligere 745 meter mod nord løber Ågårdvej, der fører til Ejstrupholmvej, der løber ca. 940 meter nordvest for projektområdet. Ca. 1,4 kilometer mod vest løber den Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle. Hele undersøgelsesområdet er gennemskåret af vejnettet omkring Brande. Både de nærmeste boligområder mod vest og det meste af erhvervsområderne øst for jernbanen (ca. 1,2 km syd for projektområdet) og syd for motorvejen er helt nye by- og infrastrukturområder fra de seneste årtier. 180 meter øst for projektområdet løber en højspændingsledning nord-syd fra Kassø til Tjele. Det nærmeste vindmølleområde ligger 3,7 km mod vestnordvest med én eksisterende mølle. Der er ikke geologiske bevaringsværdier i eller omkring projektområdet. Landskabets rumlige visuelle forhold Landskabet omkring projektområdet kan betegnes som et landskab domineret af små afgrænsede landskabsrum i en lille skala, som er kendetegnende for landskaber domineret af levende hegn og små skovområder. Den dominerende struktur i landskabet nord for projektområdet er de lange rektangulære markfelter orienteret nord-syd mellem de to vandløb Skjern Å og Goldbæk med levende hegn mellem felterne. Figur 10.3: Projektområdet set fra dets sydvestlige hjørne fotograferet mod nordnordøst og med Kassø-Tjele højspændingstracéet øst for området (20. oktober 2014). Dette område er overordnet et storskala-landskab med en ensartet struktur, der opleves som enkel. Syd og vest for projektområdet opleves strukturen i landskabet som middel, idet markfelterne overvejende er af varierende form, størrelse og orientering, og landskabselementerne ikke følger en klar struktur. Den visuelle uro, der er et relativt mål for i hvor høj grad landskabsoplevelsen præges af genstande i bevægelse, kan betegnes som middel som følge af det omgivende vejnet med en del transport. Småskalalandskabet opleves præget af dominerende tekniske elementer i form af højspændingstracéer, hvor også vejnettet og Månsson A/S bryder med den lille skala.

118 74 Bevaringsværdige landskaber I Ikast-Brande Kommuneplan er udpeget bevaringsværdige landskaber. Det nærmeste er et større område omkring Skjern Å, Mes Sø og Elværk Sø, der ligger i en afstand af 830 meter nord for projektområdet. Se Figur Andre planforhold 600 meter sydvest for projektområdet og 1,5 km vestnordvest for området er der i Ikast-Brande Kommuneplan udpeget byvækstarealer i landzone, der kan overføres til byzone ved lokalplanlægning. De nærmeste rammeområder i forhold til projektområdet ligger 1,5 km vestnordvest for projektområdet og er udlagt til tungere industri. Områderne ligger nord og syd for Ejstrupholmvej og afgrænses af den sydvest-nordøst gående del af Grarupvej. Projektområdet og undersøgelsesområdet (undtagen Brande og skovområder) er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Projektområdet ligger desuden i område, der er udpeget som arealer til udvikling af eksisterende husdyrbrug til store husdyrbrug. Figur 10.4: Projektområdet fotograferet fra syd set fra gartneriet Månsson A/S Arkæologiske og kulturhistoriske interesser Efter istidernes formdannende processer er ændringerne i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark finder man menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle kulturhistorien. Registreringen og landskabsanalysen af de kulturhistoriske elementer omfatter særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder, kirker, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Jf. udtalelse fra Museum Midtjylland er der ikke kendskab til fortidsminder eller andre arkæologiske værdier i projektområdet.

119 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 75 Der er ingen fredede fortidsminder inden for projektområdet. De nærmeste er to gravhøje, der er omfattet af en 100 meters beskyttelseslinje. De ligger ca. 350 meter nordnordvest for projektområdet og ca. 75 meter vest for den udlagte tilkørselsvej langs med et levende hegn til projektområdet fra Ågårdvej. Se Figur Anlæggelsen af den nye tilkørselsvej kræver dermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Der er gjort flere fund af ikke fredede fortidsminder nordvest og nordøst for projektområdet. Skoven, der grænser op mod projektområdet mod vest er fredskov, og således omfattet af skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger indenfor eller i nærheden af projektområdet. Der ligger ikke kirker i nærområdet nærmeste Kirke er Brande Kirke, der ligger ca. 3,5 km vest for projektområdet. Figur 10.5: Gravhøje beliggende nordvest for projektområdet fotograferet fra Ågårdvej mod syd. I Ikast-Brande Kommuneplan er udpeget et værdifuldt kulturmiljø, der omfatter Elværk Sø og Mes Sø som vidner om vandkraftudnyttelsen i området. De resterende mølleanlæg og elværker står tilbage som et værdifuldt kulturhistorisk vidnesbyrd over vandkraftudnyttelsen. Ca. 1 km sydøst for projektområdet er udpeget endnu et værdifuldt kulturmiljø, som omfatter et såkaldt råstofmiljø og brunkulsgravning ved Grarup syd for Hastrup Plantage. Kulgården og graveområdet er fra 40'erne, og der ses en markant kulsø og et bakkedrag skabt ved gravning og jordfyld. Se Figur Rekreative forhold Der er ingen rekreative interesser i selve projektområdet. De rekreative interesser i projektområdets nærhed knytter sig primært til de landskabelige værdier i området, hvor især området omkring Skjern Å, Elværk Sø og Mes Sø nord for projektområdet samt Hastrup Plantage, der ligger 1,2 km øst for projektområdet, har stor rekreativ værdi. Ejstrupholmvej, der løber ca. 900 meter nordvest for projektområdet, er udpeget som rekreativ rute i Ikast-Brande Kommuneplan.

120 Projektets påvirkninger Anlægsfasen Det forventes at de fleste anlægsarbejder er afsluttet inden for ca. 9 måneder, fra anlægsarbejdets igangsættelse. De mulige påvirkninger, som projektet kan betyde for landskab, kulturarv og friluftsliv, er inddragelse af areal, opsplitning af landskabet samt påvirkning af landskabsoplevelsen og de rekreative interesser med hensyn til visuel uro. I anlægsfasen vil der være trafik til området med byggematerialer, og trafikken vil sammen med anlægsaktiviteterne betyde visuel påvirkning af omgivelserne. (Støj behandles særskilt i kapitel 7). Driftsfasen Projektforslaget er visualiseret fra to udvalgte fotostandpunkter, der fremgår af Figur Som beskrevet i metodeafsnittet er der valgt fotostandpunkter nær steder, hvor offentligheden normalt færdes og nær bevaringsværdige landskaber Visualiseringer I forbindelse med den fravalgte placering af anlægget ved Arvad Tværvej og Grarupvej blev der udført fem visualiseringer. Visualiseringerne viste, at anlægget stort set ikke opleves grundet landskabets terræn og beplantning i form af læhegn Figur 10.6: Kortet viser de valgte fotopunkter (punkt 1 og 2), hvorfra der er lavet visualiseringer samt projektområdet og Vejalternativ 1+2, som omfatter etablering af en ny vej fra Ågårdvej.

121 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 77 og skov. Den nuværende placering ligger 800 meter sydøst for den fravalgte placering, hvilket betyder, at biogasanlægget nu er flyttet min. 500 meter længere væk fra de nærmeste boligområder i Brande set i forhold til den tidligere placering. Da de tidligere visualiseringer viste, at man stort set ikke vil opleve anlægget, er der ved den nuværende placering valgt kun at udføre to visualiseringer. Se Figur På figur 10.7 og 10.9 ses den eksisterende situation som området opleves i dag fra fotopunkt 1 og 2. Figur 10.8 og viser principvisualiseringer af det planlagte anlæg fra fotopunkt 1 og 2. I Bilag 4 ses en fuldsideversion af fotos og visualiseringer. I bilaget vises desuden et eksempel på de to visualiseringer, hvor elementer i forgrunden er fjernet for hermed at tydeliggøre, hvordan eksisterende læhegn afskærmer for anlægget.

122 78 Fotostandpunkt 1 Fotoet er optaget fra Ågårdvej ca. 800 meter nord for anlægget. Visualiseringen viser hvordan anlægget vil opleves af forbipasserende langs Ågårdvej. Principvisualisering Anlægget vil fra Ågårdvej opleves som et nyt og stort teknisk element i landskabet, dog delvist afskærmet af jordvold og beplantning. Figur 10.7: Eksisterende forhold set fra Ågårdvej ca. 800 m nord for projektområdet Figur 10.8: Principvisualisering af biogasanlægget set fra Ågårdvej ca. 800 m nord for projektområdet.

123 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 79 Fotostandpunkt 2 Fotoet er optaget fra Ejstrupholmvej ca. 850 meter nordvest fra anlægget. Visualiseringen viser hvordan anlægget vil opleves af forbipasserende langs Ejstrupholmvej. Principvisualisering Det eneste af anlægget der anes er de to procestanke, der titter op lige over trækanten. Figur 10.9: Eksisterende forhold set fra Ejstrupholmvej nordvest for projektområdet. Figur 10.10: Principvisualisering af biogasanlægget set fra Ejstrupholmvej nordvest for projektområdet.

124 Vurdering Landskab Anlægsfasen De mulige påvirkninger, som projektet kan betyde for landskabet og påvirkningen af landskabsoplevelsen er en visuel uro i forbindelse med anlægsarbejdet (støj behandles særskilt i kapitel 7). Der vil være størst påvirkning fra Ågårdvej, idet der herfra ikke er egentlige afskærmende læhegn og anden beplantning. Det vil hovedsageligt være store anlægsmaskiner som eksempelvis kraner, der vil medvirke til visuel uro i anlægsfasen. Afhængigt af årstiden for anlægstidspunktet kan kunstigt orienteringslys også medføre visuel uro for især de nærmeste omgivelser. Påvirkningen vil stort set ikke opleves fra Ejstrupholmvej, da driftsbygninger og læbælter afskærmer indsynet og dermed den potentielle landskabelige påvirkning i anlægsfasen. Driftsfasen Området, der inddrages til opførelsen af biogasanlægget udgør ca. 6,3 ha i et landskab, der hovedsagelig er præget af landbrug og spredt bebyggelse. Et anlæg som Nature Energy Månsson vil visuelt virke markant og som et noget teknisk præget element, der i et landbrugsområde kan sammenlignes med et stort korn- og foderstofanlæg. Projektområdets areal udgør en forholdsvis lille andel af det omgivende nære landskab, der mod nord udgøres af den flade hedeslette mellem Skjern Å og Goldbæk - med mange især nordsydgående læhegn, der omgiver markarealerne. Syd for Grarupvej (den del af Grarupvej, der løber øst-vest og afgrænser projektområdet mod nord) er strukturen af landskabet mere varieret og mindre struktureret som syd for Goldbæk, med flere landbrug og bebyggelser. Skovområdet mod vest og flere små områder med skov mod øst og syd er med til at skærme omgivelserne mod visuelle påvirkninger som følge af anlæggets opførelse. Landskabsændringen inden for projektområdet vil således ikke i væsentlig grad påvirke det samlede indtryk af landbrugslandskabet mellem Skjern Å i nord og jernbanestrækningen i syd med Goldbæk der gennemskærer landskabet umiddelbart syd for projektområdet. Principforslag Etableringen af biogasanlægget vil, inden for projektområdet, ændre landskabet markant, som følge af de tekniske elementer og store bygninger, anlægget består af. Fra Ågårdvej vil anlægget fremstå tydeligt i det flade landskab. Projektets udstrækning er mindre tydelig, i det tilfælde hvor procestankene, som de største elementer, ligger gemt bag hinanden og dermed kun syner som én fra fotostandpunktet. Anlægget vil fra Ågårdvej opleves som et nyt og stort teknisk element, som ikke umiddelbart passer ind i småskalalandskabet (se Figur 10.8). Omvendt stemmer anlægget godt overnes med de eksisterende store tekniske anlæg, hvor særligt højspændingsanlægget mellem Kassø og Tjele er dominerende i landskabet. De omgivende veje, herunder motorvejen, jernbanen og gartnerriet Månsson A/S med store driftsbygninger gør også, at landskabet i dag ikke fremstår uberørt. Disse store tekniske elementer og bygninger gør, at anlægget ikke virker fremmed i landskabet trods dets markante fremtoning fra Ågårdvej. Småskalalandskabet med dets megen beplantning og de mange læhegn hjælper i høj grad med til at dæmpe anlæggets påvirkning af landskabsoplevelsen, og anlægget vil kun opleves fra få steder hvor Ågårdvej er et af dem. Beplantningen og den planlagte jordvold i forgrunden af anlægget dæmper dominansen af anlægget. Grundet distancen til anlægget fra Ågårdvej virker terrænændringerne ikke markante set i forhold til det ellers oprindelige flade landskab. Fra Ejstrupholmvej er det eneste af anlægget der anes to procestanke, der netop titter op lige over trækanten. Anlægget putter sig bag gartnerriet Månsson A/S s driftsbygninger i samme lyse nuancer, hvilket bevirker, at anlægget selv ved løvfald stort ses ikke vil opleves fra Ejstrupholmvej. Det omgivende landskab er fladt, og flere læbælter og enkeltstående træer skjuler de lavere anlægsdele. Anlægget opleves dermed ikke som dominerende eller som et fremmedelement i landskabets karakter set fra Ejstrupholmvej.

125 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 81 Figur 10.11: Oversigtskort over projektområdet samt Vejalternativ 1+2 som omfatter en ny vej fra Ågårdvej samt de nærmeste omgivelser.

126 82 Bevaringsværdige landskaber Skjern Å dalen er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab, hvilket betyder, at der skal tages særligt hensyn, når der planlægges i området omkring Skjern Å. Niveauforskellen fra projektområdet til landskabet ved Skjern Å dalen er lille, og består af en mindre terrænhævning. Området ved Skjern Å (inklusive Mes Sø) er vegetationsrigt med mange buske og træer projektområdets omgivende landskaber rummer ligeledes mange læhegn og beplantninger, som fra de fleste vinkler fra Skjern Å dalen, vil mindske eller helt skjule anlægget. Anlægget vurderes derfor ikke at kunne ses fra Skjern Å dalen, og det bevaringsværdige landskab vurderes på den baggrund ikke at blive påvirket af anlæggets etablering. Andre planforhold Etableringen af biogasanlægget i projektområdet vil ud fra et landskabsmæssigt synspunkt være i overensstemmelse med flere øvrige udpegninger i kommuneplanen: Byvækstarealer til erhverv (600 meter sydvest for projektområdet og 1,5 km vestnordvest for området), særligt værdifuldt landbrugsområde, og projektområdet ligger desuden i udpegede arealer til udvikling af eksisterende husdyrbrug til store husdyrbrug. Disse udpegninger kan bidrage til en gradvis ændring af det flade landbrugslandskab på hedesletten nærmest Brande til et mere erhvervspræget område med flere høje bygningselementer, der delvist vil bryde med den nuværende visuelle oplevelse. Kulturarv Anlægsfasen De mulige påvirkninger, som projektet i anlægsfasen kan have for kulturarven, er tab af kulturarv/arkæologi og inddragelse af kulturlandskab. Der er ikke hidtil registreret fund inden for projektområdet. Museum Midtjylland vurderer dog, at ud fra de mange gravhøje i området og til dels ud fra terrænforholdene, at der er stor sandsynlighed for skjulte fortidsminder på arealet. Museet anbefaler derfor, at der laves arkæologisk forundersøgelse på hele arealet. Dette gælder også i forbindelse med anlæggelse af en ny tilkørselsvej fra Ågårdvej. Se også afsnit 10.9 om afværgeforanstaltninger. Driftsfasen Placeringen af biogasanlægget vil ikke påvirke hverken fredede fortidsminder, beskyttede stenog jorddiger eller andre kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Der er ingen fredede fortidsminder eller beskyttelseszoner til fredede fortidsminder inden for området, hvor biogasanlægget etableres, og heller ingen beskyttede sten- og jorddiger i tilknytning til området. I forbindelse med anlæggelse af den nye tilkørselsvej fra Ågårdvej skal der ansøges om dispensation til tilstandsændring inden for fortidsmindebeskyttelseszonen, der er på 100 meter, til etablering af den nye vej i en afstand af ca. 75 meter fra det nærmeste fortidsminde. Det er vurderet, at etablering af vejen ikke vil ændre det eksisterende terræn væsentligt og ikke vil ændre indsigten til fortidsmindet, da der mellem den planlagte vej og fortidsminderne løber et eksisterende læhegn i en afstand af ca. 70 meter til det nærmeste fortidsminde, der ikke ændres på. Nærmeste kirke er Brande Kirke, der ligger ca. 3,5 km vest for området, og indsigten til kirken vil ikke blive påvirket af det planlagte anlæg. De kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer, der omfatter Elværk Sø og Mes Sø samt resterende mølleanlæg og elværker, vil ikke blive berørt af etableringen af anlægget, da terrænforholdene i området samt beplantning vil betyde, at anlægget ikke vil kunne ses fra Skjern Å og de nære bevaringsværdige omgivelser. Det samme vurderes at gøre sig gældende for det værdifulde kulturmiljø/råstofmiljø og brunkulsgravning ved Grarup. Rekreative interesser Anlægsfasen Da der ikke er rekreative interesser inden for selve projektområdet, og da der heller ikke er identificeret rekreative faciliteter stier mv. i de umiddelbare nære omgivelser, vurderes påvirkningerne i

127 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 83 anlægsfasen at være ubetydelige. Det almene uorganiserede friluftsliv som eksempelvis hundeluftere, cyklister mv., der passerer området, kan dog opleve anlægsarbejdet som generende. Dette vil hovedsagelig være i form af støj, lys samt øget tung trafik. Mulige påvirkninger af mennesker behandles i Kapitel 9. Driftsfasen De rekreative interesser i det omgivende nærområde knytter sig primært til de landskabelige værdier i området - især området omkring Skjern Å samt Hastrup Plantage 1,2 km øst for projektområdet. Biogasanlægget vurderes ikke at være synligt fra hverken Skjern Å eller fra de rekreative områder i Hastrup Plantage og vurderes derfor ikke at kunne påvirke de rekreative interesser i områderne. Fra Margueritruten, der går ind igennem Brande By og fortsætter mod nord ad Dørslundvej, vil anlægget ikke kunne forstyrre den visuelle oplevelse pga. afstanden samt levende hegn og skovbeplantning, der skærmer for indsigten til projektområdet. Fra Ejstrupholmvej, der er udpeget som rekreativ rute i Ikast-Brande Kommuneplan, vil anlægget stort set ikke kunne opleves pga. eksisterende driftsbygninger, læbælter og beplantning. Placeringen af anlægget i det udvalgte projektområde vurderes derfor ikke at forringe oplevelsen af landskabet og de tilknyttede rekreative værdier fra ruten væsentligt. Der kan være en påvirkning fra øget trafik i området, som følge af transporter af biomasser til og fra biogasanlægget, men denne vurderes ikke at være væsentlig i forhold til de rekreative interesser, der knytter sig til området omkring Skjern Å. Sammenfatning Sammenfattende vil der være en visuel påvirkning af især den nære landskabsoplevelse inden for ca. 500 meter fra anlægget mod nord og delvist øst og mest markant set fra Ågårdvej. Længere borte og fra de andre verdenshjørner vil anlægget ikke ændre på det visuelle indtryk af landskabets flade karakter, med markfelter og mange nordsydgående læhegn, der skaber flere mindre landskabsrum. Anlægget vil ej heller fremstå som et fremmed element i landskabet, da landskabet allerede i dag er præget af tekniske elementer og anlæg. I forhold til udpegninger i Ikast-Brande Kommuneplan vil etableringen af biogasanlægget være i overensstemmelse med planerne om en gradvis udbygning af det flade landbrugslandskab til et mere erhvervspræget område med høje bygningselementer, der delvist vil bryde og ændre den nuværende visuelle oplevelse. Museum Midtjylland anbefaler at der laves en arkæologisk forundersøgelse hvilket vil sikre, at potentiel kulturarv ikke beskadiges i forbindelse med etablering af anlægget og adgangsvej. De rekreative interesser vurderes ikke at blive påvirket væsentligt, da interesserne hovedsagelig knytter sig til området omkring Skjern Å. Som følge af øget trafik til og fra biogasanlægget kan der opleves en større visuel uro i landskabet. Oversigt fremgår af Tabel 10.1.

128 84 Tabel 10.1: Oversigt over vurdering af landskab, kulturarv og rekreative interesser. SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ Omfattende negativ påvirkning Intet behov for afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger ikke påkrævede, men kan gennemføres hvis forenelige med andre hensyn Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede Alvorlig påvirkning, som vil kræve projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger Kumulative effekter Den kumulative effekt på landskabet defineres som påvirkningen af biogasanlægget i kumulation med andre anlæg samt planer og programmer i området. EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Landskab Kulturarv Rekreative interesser Driftsfasen Landskab Kulturarv Rekreative interesser Kraner, anlægsmaskiner, mandskabsvogne, arbejdslys mm. Arkæologiske forundersøgelser udføres inden anlægsarbejdet påbegyndes. Anlægsarbejdet skal standses ved eventuelle fund. Øget trafik Biogasanlægget vil være synligt i nærområdet og fra Ågårdvej. Etableringen af anlægget er i overensstemmelse med udpegninger i kommuneplanen og med andre planer i området. Forventes ikke at blive berørt. Afhænger af, om der findes arkæologiske værdier. Den rekreative rute, der ligger på Ejstrupholmvej, og oplevelsen af landskabet herfra påvirkes ikke væsentligt af anlægget. I projektområdets umiddelbare nærhed er der ikke eksisterende anlæg eller bygninger, som det planlagte biogasanlæg visuelt vil kunne kumulere med. Biogasanlægget vil indgå i landskabet med de tilstødende driftsbygninger uden kumulativ effekt. Se Figur

129 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 85 Mht. højspændingstracéet giver samspillet ikke en væsentlig øget negativ påvirkning af landskabsoplevelsen, da masterne pga. afstanden ikke opleves som en del af biogasanlægget, men er mere fjern i horisonten Afværgeforanstaltninger For at begrænse påvirkningerne på landskabet, skal der gennemføres følgende afværgeforanstaltninger: Såfremt der i forbindelse med anlægsarbejdet findes effekter, der kan være af arkæologisk oprindelse skal anlægsarbejdet straks standses og Museum Midtjylland skal kontaktes. Anlægsarbejdet må ikke fortsættes før der er indgivet accept fra Museum Midtjylland. Der skal etableres et voldanlæg, som skal beskytte vandløbet i tilfælde af eventuelle uheld. Volden etableres af den overskydende jord fra anlægsarbejdet. Den eksisterende beplantning omkring projektområdet bevares, og der kan etableres ny beplantning ud mod Ågårdvej, således at indsigten fra Ågårdvej sløres. Beplantningen skal bestå af egnstypiske træer og buske. Endvidere skal der i forbindelse med den endelige projektering af anlægget tages udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes retningslinjer for farvevalg og farvestyrke for anlæg i det åbne land. Farvevalg i forbindelse med opførelse af bygninger i det åbne land vil have stor betydning for, hvorledes bygningsværker opfattes visuelt i samspil med omgivelserne. Der skal udføres en arkæologisk forundersøgelse af hele arealet og ny adgangsvej.

130 86

131 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S NATUR, PLANTE- OG DYRELIV I dette kapitel behandles forhold vedrørende natur, plante- og dyreliv, herunder arter omfattet af streng beskyttelsesordning (EU-habitatdirektivets /1/ bilag IV og fugle på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets /2/ bilag I), naturområder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven /3/ samt rødlistede /4/ og gullistede arter /5/. Kapitlet indeholder også en Natura 2000-vurdering (væsentlighedsvurdering) for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og habitatnaturtyper Metode Der er benyttet oplysninger fra: Den danske rødliste /4/ Danmarks Miljøportal /6/ Natura 2000-planer /7/ Faglige rapporter (DCE, tidligere DMU rapporter mv.) /8/, /9/, /10/ Dansk Pattedyratlas /11/ Danmarks Svampeatlas /12/ Dansk ornitologisk forenings database /13/ Afrapportering til EU i henhold til artikel 17 i EF-habitatdirektivet /14/ VVM-redegørelse og miljørapport for Forsøgsmøller ved Flø /15/ VVM-redegørelse og miljørapport for Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej, Brande /16/ VVM-redegørelse Miljøvurdering. Rapport 344 /17/ Feltundersøgelser af lokalitet nr og tilhørende lokalitetsskema og notater (ikke publiceret) Oplysninger fra Ikast-Brande Kommune (personlig information) Ikast-Brande Kommuneplan /18/ Metode for beregning af emissioner af kvælstof, kvælstofoxider og svovl fra biogasanlægget fremgår af kapitel 8. Vurdering af kvælstofemissionernes eventuelle påvirkning tager udgangspunkt i notat fra DMU /19/ og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens /20/ grænseværdier. Vurdering af påvirkningen af svovl og kvælstofoxider tager udgangspunkt i rapport fra DCE omhandlende atmosfærisk deposition /21/. Undersøgelsesområdets udstrækning afhænger af hvilke naturområder og arter, der undersøges for. Inden for en radius af ca meter af projektområdet er der identificeret 3-beskyttede naturområder, og relevante områders naturtilstand og tålegrænser er beskrevet. Det nærmeste Natura 2000-område er beskrevet, og derudover er de nærmeste områder inden for en radius af ca km identificeret, således at både de nærmeste habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er identificeret. Endelig er nærmeste Ramsarområde, der ligger mere end 40 km fra projektområdet, identificeret. Strengt beskyttede arter er medtaget indenfor UTM-kvadratet på 10 x 10 km 2 jf. /8/, der indeholder projektområdet. Bilag I-arter er medtaget inden for minimum 15 x 15 km 2 ligesom andre beskyttede, truede eller sjældne arter. Derudover er der medtaget fund af beskyttede, truede og sjældne arter fra andre undersøgelser i området omkring projektområdet jf. /15/, /16/ og /17/. Emissionsberegningerne tager udgangspunkt i et centralt område, hvor kedelanlæg, lugtfiltre, lagre og opgraderingsanlæg placeres. 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven /3/ beskytter en række naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Beskyttelsen gælder naturtyperne heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over m 2, alle vandløb, som er beskrevet i vandplanen /22/ samt søer over 100 m 2. Vandløb og søer behandles i kapitel 12 om vand, mens de øvrige beskyttede naturtyper behandles i dette kapitel.

132 88 Natura 2000-områder Habitatdirektivet /1/ og Fuglebeskyttelsesdirektivet /2/ indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og planteog dyrearter, i henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder. Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor Natura-2000 områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levesteder for arter eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. En væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område vil være, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, jf. EU-Domstolens Muslingedom /23/. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus, eller når mere præcise mål er fastsat de mål, som opstilles i Natura 2000-planen ikke kan opnås. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang. Nærmeste Natura 2000-område ligger meter nord for projektområdet, og der er foretaget en Natura 2000-vurdering ud fra informationerne i Natura 2000-planerne, faglige rapporter (DCE mv.), DOF-databasen, og Danmarks miljøportal. Ramsarområder Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Alle de danske Ramsarområder indgår i EF-fuglebeskyttelsesområder og er derfor også en del af Natura 2000-netværket. Udenfor Natura 2000-områder Natura 2000-områders udpegningsgrundlag (bilag I-habitatnaturtyper, bilag II-habitatarter og bilag I- fuglearter) er ikke formelt beskyttet udenfor Natura 2000-områder af habitat- og eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Der vil dog blive vurderet på nærmeste habitat-naturtype i forhold til projektområdet. Bilag IV-arter En række arter er strengt beskyttelseskrævende, jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter både planter og dyr. Beskyttelsen af arter handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel), men medlemslandene skal også sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Ligeledes må der ikke ske ødelæggelse af de plantearter (i alle livsstadier), som er optaget i Habitatdirektivets /1/ bilag IV. Beskyttelsen kan kun fraviges i helt særlige tilfælde. Det er derfor nødvendigt at vurdere om byggeri og aktiviteter i projektområdet vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter, væsentlig dødelighed i lokale bestande eller beskadigelse af beskyttede planter. I vejledningen /25/ til Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal være en klar årsagssammenhæng for, at en aktivitet vurderes at kunne beskadige eller ødelægge. Hvis det ikke kan godtgøres, er det ikke omfattet af bestemmelserne i 11. Til forskel for Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip i forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter. Naturklagenævnet har dog understreget, at de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning skal være opfyldt. Potentielt forekommende arter indenfor UTM-kvadrat på 10 x 10 km 2, der indeholder projektområdet, er identificeret ud fra, Håndbog og dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /8/ og ud fra Dansk Pattedyratlas /11/. Derudover er der indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal /6/ og fra Ikast-Brande Kommune. Bilag I-fugle En række fugle er beskyttelseskrævende, jf. EFfuglebeskyttelsesdirektivets /2/ bilag I. Forekomst

133 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 89 af disse og fuglearter i almindelighed er undersøgt. Oplysninger om fuglearter er indsamlet via en søgning på dansk ornitologisk forenings database /13/. Data er indsamlet inden for km. I lighed med beskyttelsesniveauet for bilag IV-arter er der heller ikke lovhjemmel til særlig streng beskyttelse af fuglearter opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I udenfor for EF-fuglebeskyttelsesområder. Fredede, rødlistede og sjældne arter Oplysninger om fredede, rødlistede og sjældne arter er indsamlet via søgning på online databaser (naturdata.dk, dofbasen.dk, svampeatlas.dk og oplysninger fra tidligere undersøgelser samt ikke publicerede informationer er indhentet fra Ikast-Brande Kommune beskyttet natur Inden for selve projektområdet er der ikke registreret 3 beskyttet natur. De nærmeste 3 beskyttede naturområder, andre naturområder og spredningsveje for dyr og planter, inden for en radius af ca meter i forhold til projektområdet fremgår af Tabel og af Figur Figur 11.1: Nærmeste 3 beskyttede naturområder, andre naturområder og spredningsveje for dyr og planter, i forhold til projektområdet og vejadgange.

134 90 Tabel 11.1: 3 beskyttet natur i projektets nærområde (inden for ca m) og naturområdernes tilstand og målsætninger: I) Høj, II) God, III) Moderat, IV) Ringe, V) Dårlig Naturområde Beliggenhed Tilstand Mål- sæt- ning Mose 950 m NNØ II II Hede 980 m NNØ III II Hede m NØ IV II Mose m SØ III III Eng 940 m SSØ III III Mose 900 m S III II Hede 850 m SV III III Hede m SV IV IV Hede 680 m VSV IV III Eng 660 m VSV IV III Eng 890 m VNV IV III Mose m NNV III III Søer (ca. 13 stk.) m - III Mes Sø m N -* III Skjern Å 850 m N I I Galtkær Bæk Grænser op S III II *Godt økologisk potentiale Følgende naturtyper, der ligger henholdsvis 660 meter vestsydvest, 680 meter vestsydvest og 850 meter sydvest for projektområdet er valgt ud fra OML-beregninger på et principanlæg af kvælstofemissionerne fra biogasanlægget, se Tabel Eng 660 meter vestsydvest: Nærmeste 3 beskyttede naturområde er en eng, der ligger 660 meter sydvest for projektområdet. Engen har en estimeret naturtilstand på IV (Ringe) og målsætning III (Moderat). Engen er fuldstændigt afvandet og fugtigbundsplanter er sjældne. Af registrerede positiv-arter for naturtypen kan nævnes: almindelig star, harestar, kærtidsel, musevikke og sumpkællingetand. Tålegrænsen for en fersk eng er kg N/ha/år (empirisk /28/). Hede 680 meter vestsydvest: Hedens tilstand er vurderet til IV (Ringe) og målsætning III (Moderat). Heden bærer tydeligt præg af eutrofiering. Heden er domineret af arter, der fortrinsvis vokser på tør bund. Af registrerede positiv-arter for naturtypen kan nævnes: hedelyng og pillestar. Tålegrænsen for en tør hede er kg N/ha/år (empirisk /28/). Hede 850 meter sydvest: Hedens tilstand er vurderet til III (Moderat) og målsætningen er også III (Moderat). Målsætningen er således opfyldt. Heden er domineret af arter, der fortrinsvis vokser på tør bund. Der er fundet en enkelt indikatorart, almindelig kongepen, samt positivarterne, almindelig engelsød, bredbladet mangeløv, håret høgeurt, hedelyng, lyng-snerre, markfrytle, pille-star, revling, sand-star og tyttebær. Tålegrænsen for en tør hede er kg N/ha/år (empirisk /28/): Natura 2000-områder Det planlagte biogasanlæg ligger ikke i nærheden af Natura 2000-områder, se Figur Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 75, der er Habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, der ligger meter nord for projektområdet. Dernæst ligger Natura 2000-område nr. 70, der er Habitatområde nr. 63, Mose ved Kartoft Å, ca. 9 km sydvest for projektområdet. Mod øst i en afstand af 9,8 km fra området ligger Natura 2000-område nr. 76, der er henholdsvis Habitatområde nr. 65, Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat og nr. 235, Holtum Ådal, øvre del. Mod nordvest i en afstand af ca. 11,8 km ligger Natura 2000-område nr. 68, der er Habitatområde nr. 61, Skjern Å. De nærmeste Natura 2000-områder, der også indeholder EF-fuglebeskyttelsesområder er Natura 2000-område nr. 53, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov, der indeholder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34, Skovområde syd for Silkeborg og Habitatområde nr. 49, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov. Området ligger 14,4 km østnordøst for projektområdet. Nærmeste Ramsar-område er nr. 2, Ringkøbing Fjord, der ligger 48,4 km vest for projektområdet, og er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing Fjord, der sammen med Habitatområde nr. 62, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er indeholdt i Natura 2000-område nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.

135 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 91 Bilag 5 indeholder udpegningsgrundlaget for de nærmeste fire Natura 2000-områder listet efter stigende afstand til projektområdet. Natura 2000-område nr. 75 Natura 2000-område nr. 75 er det nærmeste i forhold til det planlagte biogasanlæg. Området, der består af Habitatområde nr. 64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, er det eneste område, der beskrives, udvalgt ud fra OML beregningerne af kvælstofemissionerne, der fremgår af kapitel 8. Habitatområde H64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Natura 2000-området er på ha, hvor langt størstedelen af området ligger i Ikast-Brande Kommune, mens en mindre del ligger i Herning Kommune /26/. Området er et naturligt næringsfattigt naturområde med oprindelig natur i form af højmoser, indlandsklitter, småsøer, nedskårne kløfter med vandløb, hængesæk og tørvelavninger i vekselvirkning med kulturlandskabselementer som tørre og våde heder, tørveskær med hængesæk, rigkær mv. Store arealer henligger som tørre heder og vidner om kulturhistorien på stedet. Figur 11.2: Projektområdets beliggenhed i forhold til Natura 2000-områder

136 92 Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være alvorligt påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering og følgevirkninger heraf er bl.a. negative ændringer af biodiversiteten. På indlandsklitterne er dele af de tørre heder under tilgroning, og lyngen mangler fornyelse. Tilgroning af alle mosetyper er et stigende problem. Opvækst af vedplanter fortrænger de lyskrævende plantesamfund i hængesæk og rigkær langs vandløbene. Der er konstateret fragmentering af naturtyperne, som følge af tilgroning. Uhensigtsmæssig hydrologi vurderes flere steder at være en trussel mod opretholdelse af naturtyperne i gunstig tilstand. Den overordnede målsætning for området er, at: området i sin helhed fremstår som et sammenhængende, varieret naturområde, der er præget af store hedeflader med indlandsklitformationer og bakkeøer på Harrild Hede og i Nørlund Plantage ådalene/bækkekløfternes landskabselementer rummer værdifulde, lysåbne, næringsfattige sure moser med veludviklet hængesæk og tørvelavninger området udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på lysåbne, næringsfattige naturtyper der er fokus på at modvirke fragmentering gennem at øge arealandelen af fragmenterede naturtyper. Habitatnaturtype 4030 udenfor Natura 2000-områder Nærmeste habitatnaturtype udenfor Natura områder (her defineret som højmose, lobeliesø, hede >10 ha, overdrev >2,5 ha), er naturtypen 4030, Tørre dværgbusksamfund (heder), der ligger meter nordøst for projektområdet Strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) Dyre- og plantearter på Habitatdirektivets /1/ bilag IV, der er arter af betydning i EU, som kræver streng beskyttelse. I Tabel 11.2 er angivet de arter, der i perioden er fundet i UTM-kvadratet på 10 x 10 km 2 jf. /8/, der indeholder projektområdet. Derudover er angivet de arter (eller spor fra arter), der er fundet jf. oplysninger fra /6/, /11/, /15/, /16/ og /17/. Flagermus Området ligger i en egn, der er relativt fattig på flagermus. Alle danske flagermus har deres største udbredelse og hyppighed øst for isens hovedopholdslinje. Jf. Tabel 11.2 kan der forekomme otte arter af flagermus i projektområdet og i området øst og nord for Brande, hvor de mest oplagte ynglesteder er huse eller hule træer. Damflagermus kan træffes i projektområdet under træk og de resterende arter kan træffes under fouragering eller træk, hvor især de levende hegn omkring projektområdet kan tjene som forurageringsområde og ledelinjer. Brunflagermus og sydflagermus kan træffes over åbne marker i og omkring projektområdet. Damflagermus er bl.a. på udpegningsgrundlaget for H65, Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat og H61, Skjern Å. Odder Odder findes i hele Skjern Å systemet og har et meget stort aktivitetsområde (op til 50 km vandløb for hanner). Korridoren langs Skjern Å nord om Brande vurderes at være en væsentlig regional betydning som forbindelse mellem levesteder for odder i vest- og øststrømmende vandløb i Jylland, pga. den nærmest direkte forbindelse mellem Skjern Å og Gudenå ved disse hovedvandløbs udspring. På baggrund heraf og på baggrund af fund af ekskrementer fra odder i den nordvestlige del af Gormosen, der ligger meter sydvest for projektområdet /17/ formodes det, at odder også findes ved Galtkær Bæk, Goldbæk og Mes Sø, der er de nærmeste vandområder i forhold til projektområdet. Odder er på udpegningsgrundlaget for bl.a. H61, Skjern Å, for H64, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage og for H64, Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat.

137 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 93 Markfirben Markfirben, der er vidt udbredt i Danmark, forventes at forekomme på sandede jorder i undersøgelsesområdet på solvendte skråninger, vejskråninger, overdrev og heder. Padder Stor vandsalamander og spidssnudet frø kan have raste- og yngleområder i og ved undersøgelsesområdets vandhuller, søer og moser. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed findes i Skjern Å, der løber nord for projektområdet. Arten kan muligvis forekomme i undersøgelsesområdet, fortrinsvis tæt på vandløbene og søerne i området, men også i solåbne skovlysninger. Der er ikke registreret individer af grøn kølleguldsmed i eller i nærheden af projektområdet Bilag I-fugle I undersøgelsesområdet inden for km af projektområdet er der fundet flere end 100 fuglearter (DOF-basen), hvoraf følgende arter skarv, hvid stork, knopsvane, sangsvane, grågås, gravand, troldand, hvinand, stor skallesluger, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, blå kærhøg, fiskeørn, hættemåge, blishøne, trane, strandskade, hjejle, rødben, tinksmed, hættemåge, fjordterne, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Der er ikke fundet Bilag I-fugle inden for projektområdet Fredede, rødlistede og sjældne arter Inden for projektområdet, er der ikke fundet arter, der er fredede, rødlistede eller sjældne. I området omkring projektområdet kan der forekomme særligt beskyttelseskrævende arter: Fugle Der fundet flere almindelige arter af småfugle i undersøgelsesområdet og desuden mindre almindelige arter som grønspætte, bjergvipstjert og isfugl. Gormosen, der ligger meter syd for projektområdet rummer en koloni af hættemåger, hvor mange indlandskolonier af arten er gået tilbage eller er helt forsvundet. Sorthalset lappedykker yngler muligvis også i Gormosen /17/. Arterne er ikke truede ifølge den danske rødliste /4/. Af øvrige arter fundet inden for undersøgelsesområdet kan nævnes at hvinand er næsten truet, hvid stork, fiskeørn og hjejle er kritisk truede, stor tornskade er moderat truet og arterne stor skallesluger, rød glente og tinksmed er sårbare ifølge den danske rødliste. Inden for projektområdet, er der ikke registreret fuglearter, der kræver særlige hensyn. Krybdyr Almindeligt firben, der er fredet, men ikke en truet art, er fundet ved Gormosen /17/. Derudover er der ikke fundet krybdyr i projektområdet eller dets nærhed. Padder I forbindelse med Vejdirektoratets /17/ undersøgelse blev der fundet lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø. Arterne er fredede, men ikke truede.

138 94 Tabel 11.2: Bilag IV-arter, der med en vis sandsynlighed måske kan træffes i og omkring projektområdet Art Yngleområder Rasteområder Levevis Kan eventuelt træffes i projektområdet Bevaringsstatus Damflagermus /8/ Huse (+hule træer) Jyske kalkgruber Jager over større vand- og vådområder Eventuelt på træk Gunstig 2005 /15/ Vandflagermus /8/, /15/, Hule træer (huse) Jyske kalkgruber Jager over søer, damme og større vandløb /17/ (+over land ledelinjer) Brunflagermus /8/, /15/ Hule træer Hule træer Knyttet til gamle løvskove og parker, jager over/langs skovbryn og højt over ager, skov og sø Eventuelt under fouragering og på træk Eventuelt under fouragering og på træk Gunstig 2008 /10/ Gunstig 2008 /10/ Langøret flagermus /8/, /15/ Huse, kirkelofter, lader (hule træer) Hule træer, utilgængelige steder i bygninger Jager i frodigt kulturlandskab - parker, småskove, tæt på vegetation, vægge og mure Eventuelt under fouragering og på træk Gunstig 2005 /15/ Sydflagermus /8/, /15/, Huse Huse Jager i kulturlandskabet spredte løvskove, 17/ åbne marker, levende hegn, parker, haver. Troldflagermus /8/, /15/ Hule træer (+huse) Huse og hule træer Tilknyttet ældre løvskove, men jager også i lysninger, langs skovveje og hegn 5-15 meters højde Eventuelt under fouragering og på træk Eventuelt under fouragering og på træk Gunstig 2006 /15/ Gunstig 2008 /10/ Pipistrelflagermus /8/ Huse og hule træer Huse (+hule træer) Tilknyttet løvskovsrige områder og parker Eventuelt under fouragering og på træk Ukendt 2008 /10/ Dværgflagermus /15/ Huse og hule træer Huse og hule træer Jager langs skovkanter, i lysninger, haver, parker, oftest 2-15 meters højde Eventuelt under fouragering og på træk Ugunstig 2008 /10/ Odder /8/, /17/ Brinker ved søer og vandløb huler, buske, træer Brinker ved søer og vandløb Våde naturområder med højt naturindhold især søer og moser med spredningskorridorer Nej ikke selve projektområdet men kan træffes ved Mes Sø, Elværk Sø, Skjern Å og Goldbæk Gunstig 2004 /15/ i den biogeografiske region hvor projektområdet ligger Markfirben /8/ Skråninger (menneskeskabte eller naturlige) m. sparsom bevoksning Veldrænede og solvendte skråninger med spredte opvækster for skjul Fødesøgning på yngle/rasteområder og linjeformede terrænelementer (hegn, skovbryn, vejrabatter) - spredningskorridorer Eventuelt i hegn i området Ukendt 2008 /10/ Stor vandsalamander /8/, Vandhuller solbeskinnede og /18/ med rent vand Oftest på land (skov eller menneskeskabte steder) Vandhuller af varierende tilstand med gode skjulesteder på land Nej ingen egnede biotoper Ukendt 2005 /15/

139 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 95 Insekter I lysåbne næringsfattige områder i projektområdets nærhed, kan der være egnede levesteder for en række af arter af dagsommerfugle og køllesværmere. I området ca meter vest for projektområdet er fundet grøn køllesværmer /17/, der er vurderet sårbar jf. IUCNs /4/ kriterier. Pattedyr Der er ikke observationer af fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter, ud over odder, som nævnt under Bilag IV-arter i projektområdet eller nærområdet. Odder er vurderet sårbar jf. den danske rødliste. Ifølge Dansk Pattedyratlas, kan hare og skovmår, der er henholdsvis sårbar og næsten truet, befinde sig i projektområdet og nærområdet. Der er ikke oplysninger om øvrige arter i området. Planter Der er ikke observeret fredede, rødlistede eller sjældne plantearter i projektområdet eller dets nærhed eller fundet oplysninger om dette på Svampe Ifølge Danmarks svampeatlas /12/ er der ingen oplysninger om rødlistede svampe fra projektområdet eller dets nærhed. Nærmeste fund af rødlistede arter er fra Hastrup Skov og Tykskov Plantage Udpegninger i Kommuneplan I Kommuneplan er Galtkær Bæk, Goldbæk og Skjern Å, udpeget som Spredningsveje for dyr og planter og som Naturområder, se Figur 11.1, og delstrækning af Goldbæk, vest for projektområdet samt Skjern Å, inklusive Mes Sø og Elværk Sø er udpeget som Naturområder. Der er ikke udpeget fremtidige Spredningsveje for dyr og planter eller Naturområder inden for projektområdet eller dets nærhed. Spredningsveje for dyr og planter I udpegede spredningsveje for dyr og planter må en ændret arealanvendelse ikke i væsentlig grad forringe spredningsmuligheder og sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Såfremt nye anlæg eller ombygninger af for eksempel vejnet påvirker dyre- og plantelivets muligheder for at sprede sig indenfor Spredningsveje for dyr og planter i væsentlig grad, skal der iværksættes tiltag, der sikrer den fortsatte funktion af spredningsvejene. Naturområder Udpegede naturområder er områder, der skal beskyttes maksimalt, hvorfor der kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter de naturkvaliteter, der findes på arealet. Der skal som udgangspunkt være en fri zone mellem 3 områder og ny bebyggelse, skov eller energiafgrøder på mellem 10 og 25 meters bredde. Trædesten og spredningsveje skal beskyttes i forbindelse med lokalplanlægning. Andre naturområder Andre naturområder, der kan være relevante at medtage i vurderingen af påvirkninger fra det planlagte biogasanlæg er ammoniak følsomme skove. I administrationsgrundlaget for godkendelse af husdyrbrug /6/ og /20/ er skovområdet, der grænser op mod projektområdet mod vest udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov. Ifølge luftfoto /6/ har der været skovdrift på den vestligste del af skoven i en afstand af meter vest for projektområdet i mere end 70 år, mens skoven umiddelbart vest for området er ca. 10 år yngre. Ifølge historiske k8ort (lave målebordsblade fra og høje målebordsblade fra ) var området ikke skovklædt tidligere.

140 96 Projektets påvirkninger Anlægsfasen Der vil ikke være en fysisk påvirkning af naturområder (herunder 3, Natura 2000-områder og områder udpeget som Naturområder i kommuneplanen) som følge af anlægsarbejdet inden for projektområdet, da tilkørslen med materialer og maskinel vil ske ad ny tilkørselsvej nord for projektområdet. I forbindelse med etablering af tilslutningsledning til naturgasnettet er det nødvendigt at krydse Goldbæk. Dette er vurderet i Kapitel 12. En eventuel etablering af en rørledning fra Grarupvej 3A til det planlagte biogasanlæg vil ikke ske i nærheden af naturområder og kan således ikke påvirke områderne. Der kan være en påvirkning af eventuelle fredede og beskyttede arter, der midlertidigt befinder sig i projektområdet. Desuden vil der være emissioner fra anlægsmaskiner som beskrevet i kapitel 8 om luftforurening og klima. Da projektet endnu ikke er detailprojekteret, findes der ikke tilgængelige oplysninger om jordflytninger, transporter, anlægsmaskiner mv., der kan bruges til emissionsberegninger. Driftsfasen Der vil ikke være en fysisk påvirkning af naturområder, når biogasanlægget er i drift. Der ligger ikke terrestriske naturområder nærmere end 660 meter fra anlægget. Beskyttelsen af Galtkær Bæk, der løber umiddelbart syd for projektområdet er beskrevet og vurderet i Kapitel 12. Maksimalbidrag beregnet på et principanlæg af NOx, CO, NH3 og H2S fra anlægget fremgår af Tabel Hvilket viser at gældende B-værdier kan overholdes med god margin. Tabel 11.3: Maksimalbidrag af luftforurenende stoffer fra biogasanlægget. Udledning til luft immissionsgrænseværdi B-værdi (mg/m 3 ) Maksimalt bidrag (mg/m 3 ) NOx 0,125 som NO 2 0,008 CO 1 0,01 NH 3 0,3 0,00042 H 2S 0,001 0,00062 Der kan være en påvirkning af eventuelle fredede og beskyttede arter, der midlertidigt befinder sig i projektområdet Vurdering Strengt beskyttede, fredede, truede og sjældne arter Anlægsfasen Arter af flagermus vil kunne forekomme sporadisk i området under fødesøgning, specielt langs skovområdet mod vest og de eksisterende læhegn, der afgrænser markfelterne, og nogle arter, der jager på åbne marker (brunflagermus og sydflagermus) vil potentielt også kunne forekomme. Da projektområdet ikke er et potentielt yngle- eller rasteområde for flagermus, er det vurderet, at anlægsdelen ikke vil påvirke flagermus væsentligt. Såfremt odder befinder sig i Galtkær Bæk vil den midlertidig kunne blive forstyrret i anlægsfasen, hvilket ikke er vurderet som væsentligt, da anlægsaktiviteterne ikke vil medføre aktiviteter ved åbredden og tilkørslen til området vil ske fra nord. Det vurderes generelt, at der ikke vil være andre bilag IV-arter, bilag I-fuglearter eller andre beskyttede eller truede arter, der kan blive påvirket væsentligt i anlægsfasen. 3 beskyttet natur og anden natur indenfor meter af anlægget Driftsfasen Eutrofiering Tabel 11.4 viser den beregnede kvælstofdeposition fra biogasanlægget (kedel og biofilter) til nærmeste 3 naturområder og nærmeste skov.

141 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 97 Tabel 11.4: Beregnet kvælstofdeposition til nærmeste 3 naturområder og nærmeste skov Område Beliggenhed I forhold til anlæg Deposition kedel kgn/ha/år Deposition biofilter kgn/ha/år Total deposition kgn/ha/år Skov m, 270 0,11 0,11 0,2 Eng 650 m, 260 0,03 0,05 0,1 Hede 700 m, 250 0,02 0,04 0,1 Hede 850 m, 230 0,02 0,03 0,1 Eng 950 m, 280 0,01 0,02 0,0 Mose 950 m, 180 0,01 0,02 0,0 Eng 1050 m, 150 0,01 0,01 0,0 Mose 1000 m, 20 0,01 0,02 0,0 Mose 1200 m, 350 0,01 0,01 0,0 Beregningerne viser, at de nærmeste naturområder vil modtage et lille bidrag af kvælstof i forhold til baggrundsniveauet, der er på ca. 15,3 kg N/ha/år /25/ og /21/. OML-beregningen på et principanlæg viser endvidere, at der ikke er andre naturområder, inden for en radius af ca meter, vist i Tabel 11.1, der vil modtage større kvælstofdeposition end den ovenfornævnte på 0,2 kg N/ha/år til skoven vest for anlægget. Eng 650 meter vestsydvest Ifølge notat fra DMU /19/ og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen /20/ vil grænseværdien, for deposition, være minimum 1 kg N/ha/år for den aktuelle eng. Med de målte totalbelastninger (kedel og biofilter) jf. Tabel 11.4 vil engen maksimalt modtage 0,1 kg N/ha/år fra anlægget. Med en samlet belastning på 0,1 kg N/ha/år vil engen, inklusiv baggrundsbelastningen på 15,3 kg N/ha/år, maksimalt modtage 15,4 kg N/ha/år. Engens tålegrænser er empirisk vurderet at ligge på kg N/ha/år, og ifølge dette vil engens tålegrænse ikke være overskredet. Nye beregningsmetoder /28/ viser, at tålegrænserne kan være lavere, men med en ammoniakafsætning på 0,1 kg N/ha/år til engen og med baggrund i notat fra DMU /19/ og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens grænseværdier /20/ vedrørende tærskelværdier for tilstandsændringer af naturområder, er det vurderet, at emissionen af kvælstof fra biogasanlægget ikke vil medvirke til tilstandsændringer af engen og således ikke påvirke engen væsentligt. Hede 700 meter vestsydvest og hede 850 meter sydvest Ifølge notat fra DMU /19/ og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen /20/ vil grænseværdien, for deposition, være 1 kg N/ha/år for de aktuelle heder, der er tørre heder. Med de målte totalbelastninger (kedel og biofilter) jf. Tabel 12.4 vil hederne maksimalt modtage 0,1 kg N/ha/år fra anlægget. Med en samlet belastning på 0,1 kg N/ha/år, inklusiv baggrundsbelastningen på 15,3 kg N/ha/år, vil den samlede belastning maksimalt være på 15,4 kg N/ha/år. Tørre heders tålegrænser er empirisk vurderet at ligge på kg N/ha/år. Nye beregningsmetoder /28/ viser, at tålegrænserne kan være lavere, men med en ammoniakafsætning på 0,1 kg N/ha/år til heden og med baggrund i notat fra DMU /19/ og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens grænseværdier /20/ vedrørende tærskelværdier for tilstandsændringer af naturområder, er det vurderet, at emissionen af kvælstof fra biogasanlægget ikke vil medvirke til tilstandsændringer af de to heder og således ikke påvirke hederne væsentligt. Øvrige 3 naturområder Inden for en radius af ca meter er der flere 3 naturområder, der er målsat II (god tilstand), blandt andet mosen, der ligger 900 meter syd for projektområdet samt naturområder ved Skjern Å og Mes Sø. Jævnfør Tabel 11.4 vil disse naturområder maksimalt få en belastning fra biogasanlægget på mellem 0,02 og 0,03 kg N/ha/år. For områderne er det især fattigkærene, der er sårbare over for øget ammoniakdeposition. Med baggrund i, at de beregnede depositioner på 0,02-0,03 kg N/ha/år er lavere end den laveste grænseværdi for deposition på habitatnaturtyper, der er på 0,2 kg N/ha/år jf. administrationsgrundlaget i husdyrgodkendelsesloven og med baggrund i notat fra DMU /19/, er det vurderet, at emissioner af kvælstof fra biogasanlægget ikke vil medvirke til tilstandsændringer af øvrige 3 naturområder i området. Skov umiddelbart vest for projektområdet Skoven, der ligger umiddelbart vest for projektområdet er udpeget som potentielt ammoniakfølsom

142 98 (jf. administrationsgrundlaget i husdyrgodkendelsesloven). Med baggrund i en beregnet deposition på 0,2 kg N/ha/år på skoven, hvor grænseværdien jf. administrationsgrundlaget i husdyrgodkendelsesloven er på 1 kg N/ha/år, er det vurderet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af eventuelle ammoniakfølsomme skovnaturtyper. Ud fra de beregnede ammoniakdepositioner på de nærmeste/udvalgte naturtyper i forhold til det planlagte biogasanlæg er det samlet vurderet, at 3 natur og skovområder ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af anlæggets etablering. Forsuring Udledningen af svovlbrinte H2S fra anlæggets opgraderingsanlæg kan have en potentiel forsurende effekt på miljøet, da svovlbrinten kan omdannes til svovldioxid. Gennem EU s luftkvalitetsdirektiv /27/ er der fastlagt en grænseværdi på 20 µg SO2/m 3. Grænseværdierne er fastlagt for at beskytte vegetation mod skadelige effekter fra SO2. Den årlige middelkoncentration i Danmark ligger på mellem 0,5 og 0,7 µg SO2/m 3 og er således langt under grænseværdien. Med overholdelse af B-værdien på 0,001 mg/m 3 for H2S samt med udgangspunkt i den generelt meget lave baggrundskoncentration af SO2, er det vurderet, at driften af biogasanlægget ikke vil have en væsentlig forsurende effekt på den omgivende 3 natur og anden natur i undersøgelsesområdet. Kvælstofoxider Udledning af NOx fra biogasanlæggets kedelanlæg kan have en potentiel skadelig effekt på naturområder. Gennem EU s luftkvalitetsdirektiv /27/ er der fastlagt en grænseværdi til beskyttelse af skadelige effekter relateret til NOx. Grænseværdien gældende uden for bymæssige områder er på 30 µg/m 3, som årsmiddelværdi. For størstedelen af Danmark ligger årsmiddelkoncentrationerne på under 12 µg/m 3, hvilket er langt under grænseværdien. For området omkring projektområdet er koncentrationen 4-8 µg NOx/m 3. Med overholdelse af B-værdien på 0,125 mg/m 3 og et beregnet bidrag på 0,008 NOx/m 3 ud fra et principanlæg er det vurderet, at udledningen af NOx fra biogasanlægget ikke vil påvirke naturområder væsentligt. Natura 2000-områder og habitatnatur uden for Natura 2000-områder Eutrofiering I naturplanen for Natura 2000-område nr. 75, der er Habitatområde nr. 64 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, er der listet en række faktorer, der kan true naturtilstanden for naturtyper og arter på områdets udpegningsgrundlag. På grund af den store afstand mellem N75 og projektområdet vurderes det, at næringsstofbelastning vil være den eneste af de i planen nævnte faktorer, der vil kunne påvirke naturtilstanden. Kvælstofdepositionen til nærmeste naturtype (4030) Tørre dværgbusksamfund (heder) i Natura 2000-området, meter nord for projektområdet, er beregnet til 0,0 kg N/ha/år. Til nærmeste habitatnaturtype, udenfor Natura 2000-områder, der ligger meter nordøst for projektområdet og er en hede (type 4030), er depositionen også beregnet til 0,0 kg N/ha/år. På den baggrund er det vurderet, at deposition af kvælstof fra biogasanlægget ikke vil påvirke Natura 2000-området og den nærmeste habitatnatur (udenfor Natura 2000-områder) væsentligt. Da depositionen af kvælstof aftager eksponentielt med afstanden fra kilden, konkluderes det endvidere, at når ovennævnte områder ikke påvirkes væsentligt, som følge af afstanden, bliver Natura 2000-områder i en større afstand fra anlægget, som vist i Figur 11.2, med potentielt påvirkelige naturtyper og arter, heller ikke påvirket væsentligt. Forsuring og påvirkning fra nitrogenoxider (NOx) Med baggrund i vurderingen af 3 beskyttet natur og anden natur indenfor meter af anlægget er det vurderet, at driften af biogasanlægget heller

143 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 99 ikke vil påvirke Natura 2000-områder og habitatnaturtyper som følge af udledninger af svovl og nitrogenoxider fra biogasanlægget, da naturområderne ligger i en afstand af minimum meter fra projektområdet. Strengt beskyttede, fredede, truede og sjældne arter Der er ikke fundet strengt beskyttede (bilag IV-arter og bilag I-fuglearter) eller andre fredede, truede og sjældne arter i projektområdet eller dets nærhed. Som vurderet for projektets anlægsfase, vil der være flere arter af flagermus, der kan forekomme sporadisk i området under fødesøgning, primært langs skoven og de levende hegn. Arter der også jager over åbne landbrugsarealer (brunflagermus og sydflagermus) kan muligvis også fouragere over projektområdet. Etableringen af biogasanlægget kan medføre, at selve området ikke kan anvendes til fouragering, men da der er mange tilsvarende, nærliggende marker, afgrænset af læhegn, er det vurderet, at driften af biogasanlægget ikke vil have en væsentlig betydning for flagermusenes mulighed for jagt og fødesøgning. Der er ikke registreret yngle- eller rasteområder for flagermus i projektområdet eller dets nærhed. Driften af biogasanlægget vurderes heller ikke at kunne påvirke odder væsentligt - der potentielt kan befinde sig i området, da der ikke sker ændringer i Galtkær Bæk eller ved åbrinkerne. Øvrige strengt beskyttede (bilag IV-arter og bilag I-fuglearter) eller andre fredede, truede og sjældne arter vurderes heller ikke at blive påvirket væsentligt, da arterne ikke er registreret i projektområdet eller dets nærhed. De målte emissioner af kvælstof vil være neutrale for eventuelle fouragerende arter i området. Spredningsveje for dyr og planter I Galtkær Bæk og Goldbæk samt Skjern Å, inklusive Mes Sø og Elværk Sø, der er udpeget som spredningsveje for dyr og planter, kan der forekomme odder, men etablering og drift af biogasanlægget vurderes at være neutral for arten, med krav om afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 12. Etablering af biogasanlægget vil dermed ikke påvirke odder eller dens leve- og ynglesteder væsentligt. Sammenfatning Redegørelsen har belyst forholdene vedrørende natur, planter og dyreliv. Ikast-Brande Kommune vurderer, at redegørelsen er fyldestgørende i forhold til at beskytte de omgivende naturtyper og arter. De væsentligste forureningskilder og vurderinger er angivet i Tabel Kumulative effekter Biogasanlæggets kvælstofbidrag, kvælstofoxider og forsurende stoffer er meget lille i forhold til baggrundsbelastningen, som er årsagen til overskridelsen af tålegrænserne for flere af naturtyperne i undersøgelsesområdet. Der er ikke kendskab til andre planer eller projekter, der vil kunne kumulere med bidraget fra det planlagte biogasanlæg. Anlæggets etablering vurderes med baggrund i dette, ikke at have en væsentlig effekt på undersøgelsesområdets natur i kumulation med andre projekter eller planer Afværgeforanstaltninger I forbindelse med den endelige projektering af anlægget bør der blive indarbejdet forhold omkring arbejdsprocedurer i anlægsfasen, der skal sikre omgivelserne mest muligt mod støv og brændstofemissioner. I miljøgodkendelsen for anlægget vil der blive indarbejdet vilkår, der sammen med en beredskabsplan og et egenkontrolprogram skal sikre, at anlæggets drift ikke giver anledning til utilsigtede udledninger af miljøfremmede stoffer.

144 100 Tabel 11.5: Oversigt over vurdering af natur, plante- og dyreliv. SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral el- Intet behov for afværgeforanstaltninger ler ubetydelig påvirkning Mindre negativ påvirkning men kan gennemføres hvis forenelige Afværgeforanstaltninger ikke påkrævede, med andre hensyn Moderat negatianstaltninger er påkrævede Påvirkning i et omfang, hvor afværgefor- Omfattende Alvorlig påvirkning, som vil kræve projektændringer eller som minimum kompense- negativ påvirkninrende foranstaltninger EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Natura 2000-områder International naturbeskyttelse Bilag IV og bilag I-fuglearter, fredede, truede og sjældne arter 3 naturområder og anden natur Spredningsveje for dyr og planter Driftsfasen Natura 2000-områder International naturbeskyttelse meter til nærmeste Natura 2000-område meter til nærmeste habitatnaturtype uden for Natura 2000-område Der er ikke registreret arter omfattet af særlig beskyttelse i området men arter af flagermus kan forekomme sporadisk i området under fødesøgning. Ingen fysisk påvirkning af 3 naturområder og anden natur Galtkær Bæk, løber umiddelbart syd for området. Ingen fysisk påvirkning af vandløbet. Ingen forøgelse af kvælstofdeposition eller anden deposition til habitatnaturtyper. Bilag IV og bilag I-fuglearter, fredede, truede og sjældne arter Ikke fund af arter omfattet af særlig beskyttelse arter af flagermus kan forekomme sporadisk i området under fødesøgning. Odder kan potentielt forekomme i Galtkær Bæk. 3 natur og anden natur Maksimal deposition af kvælstof er 0,2 kg N/ha/år Spredningsveje for dyr og planter Galtkær Bæk, der løber syd for projektområdet, er udpeget som spredningsvej ingen ændring af forholdene i den udpegede spredningsvej.

145 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S OVERFLADEVAND OG GRUND- VAND Dette kapitel om vandmiljøet omfatter mulige påvirkninger af overfladevand vandløb, søer, kystvande og grundvand samt håndtering af spildevand fra biogasanlægget Metode Overfladevands- og grundvandsforhold i relation til projektet beskrives generelt og mulige direkte og indirekte påvirkninger som følge af projektets gennemførelse vurderes. Som udgangspunkt anvendes data fra Danmarks Miljøportal /1/ Vandplan fra hovedvandopland Ringkøbing Fjord (forslag) /2/ Indsatsplan Brande /3/ Grundvandskortlægning i Brande Generelle indsatsområde /4/ Overfladevand Vandløb, søer og kystvande Projektområdet ligger i oplandet til Galtkær Bæk, der løber umiddelbart syd for projektområdet. Galtkær Bæk fortsætter ud i Goldbæk, der løber til Brande Å i den nordvestlige del af Brande. Brande Å løber til Skjern Å længere nordvest for Brande by. Figur 12.1: Vandløbsmålsætninger i henhold til Forslag til vandplan for Ringkøbing Fjord /2/ for vandløb i nærområdet til projektområdet samt Vejalternativ 1+2, der er omfatter etable-

146 102 Nordnordvest for projektområdet i en afstand af ca meter løber Skjern Å til Mes Sø, der er en opstemning af Skjern Å i forbindelse med etablering af M.E.S. Elværk i Nedstrøms Mes Sø ligger Brande Elværk Sø, der er opstemmet fra Skjern Å i forbindelse med etablering af Brande Elværk i Dæmningen, der er bygget over Holtum Å, brød sammen i november 2013, og en ny mindre dæmning har tilbageholdt det, der er tilbage af søen, for at forhindre yderligere belastning af Skjern Å. Skjern Å forlægges nord om elværket for at fjerne risikoen for, at et nyt dæmningsbrud kan forårsage nye slamafgivelser til Skjern Å. Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med værkets og søens fremtid. Skjern Å fortsætter sit løb mod vest og løber ud i Ringkøbing Fjord ca. 50 km vest for projektområdet. Fra Ringkøbing Fjord er der forbindelse til Vesterhavet via slusen ved Hvide Sande. Vandløb På strækningen ved projektområdet har Galtkær Bæk og Goldbæk vandløbstypen 1 (små vandløb, bredde 0-2 m) og Skjern Å (nord for projektområdet) har vandløbstypen 2 (mellem vandløb, bredde 2-10 m). Efter sammenløb med Brande Å har Skjern Å vandløbstypen 3 (store vandløb, bredde> 10 m). I forslag til vandplanen for hovedvandopland Ringkøbing Fjord /2/ er vandløbene Galtkær Bæk, Goldbæk, Brande Å og Skjern Å (mellem Mes Sø og Elværk Sø samt ved indløbet til Mes Sø) tildelt målsætningen God økologisk tilstand og Skjern Å nedstrøms Elværk Sø er tildelt målsætningen Høj økologisk tilstand. Se Figur Miljømålet for økologiske tilstand i vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen, hvilket for Galtkær Bæk, Goldbæk, Skjern Å (Mes Sø og Elværk Sø) og Brande Å betyder, at de skal have mindst faunaklasse 5. For den resterende del af Skjern Å skal faunaklassen være 7. For Skjern Å (mellem Mes Sø og Elværk Sø), Brande Å (nord for Brande) og for den resterende del af Skjern Å (nord for Brande) er målsætningen opfyldt, mens målsætningen for Galtkær Bæk og Goldbæk samt indløbet til Mes Sø, der er vurderet til Moderat økologisk tilstand, ikke er opfyldt. For Galtkær Bæk og Goldbæk samt strækningen af Skjern Å ved indløbet til Mes Sø, skal tilstanden altså forbedres, mens tilstanden for de øvrige vandløb skal opretholdes. Søer Søerne Mes Sø og Brande Elværk Sø er i vandplanen udpeget som stærkt modificerede vandområder, hvilket betyder, at målsætningen er Godt økologisk potentiale. Søerne opfylder på nuværende tidspunkt miljømålet. Søerne ved Skjern Å s udløb i Ringkøbing Fjord, bl.a. Skænken Sø, Kærnsø og Hestholm Sø er tildelt målsætningen God økologisk tilstand. Målsætningen er opfyldt for Skænken Sø, men ikke for de øvrige søer. Vådområder Den sydlige del af projektområdet på begge sider af Galtkær Bæk er lavbundsareal, men ikke udpeget som potentielt vådområde i kommuneplanen /10/, Se Figur I de udpegede områder må der ikke ske anvendelse, som kan forhindre, at arealerne på et tidspunkt kan genoprettes som vådområder. Eventuelle nødvendige anlæg skal udformes således, at muligheden for naturgenopretning bibeholdes samt eksistere ved en højere vandstand. Ringkøbing Fjord og Vesterhavet Ringkøbing Fjord er udpeget som stærkt fysisk modificeret område pga. slusedriften ved Hvide Sande, og målsætningen er Godt økologisk potentiale. Vesterhavet er tildelt målsætningen God økologisk tilstand. Den nuværende tilstand af Ringkøbing Fjord er Ringe økologisk potentiale og Vesterhavets tilstand er Ringe økologisk tilstand. Natura 2000-områder Skjern Å er på strækningen fra Arnborg til udløbet i Ringkøbing Fjord udpeget som Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å, der indeholder habitatområde nr. 61, Skjern Å. Derudover er Ringkøbing Fjord, der er slutrecipienten for Skjern Å, udpeget som Natura 2000-område nr. 69, Ringkøbing

147 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 103 Fjord og Nymindestrømmen, der indeholder habitatområde nr. 62, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing Fjord og Ramsarområde nr. 2, Ringkøbing Fjord. Udpegningsgrundlagene for områderne fremgår af Bilag 5. Som beskrevet i afsnit 11.1 må der ikke ske væsentlige påvirkninger af tilstanden af naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlagene for områderne, som følge af nye projekter i oplandet. Kemisk tilstand Målopfyldelse i vandløb, søer og kystvande kræver ud over en god økologisk tilstand også en god kemisk tilstand. Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er fastsat i henhold til gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav /7/. Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålene for så vidt angår forurenende stoffer. Målsætningerne for alle vandområderne er god kemisk tilstand. For den nederste del af Skjern Å ved Borris Sønderland er den nuværende kemiske tilstand Ikke god kemisk tilstand og det samme gælder for Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Figur 12.1: Lavbundsarealer i henhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013 i forhold til projektområdet samt Vejalternativ 1+2, der er omfatter etablering af en ny vej fra Ågårdvej.

148 104 For vandløbene i oplandet til projektområdet er tilstanden ikke kortlagt Håndtering af spildevand og regnvand Projektområdet ligger i det åbne land uden for eksisterende eller planlagte kloakoplande til renseanlæg i Ikast-Brande Spildevandsplan /8/. Dette medfører, at håndtering af spildevand og regnvand i projektområdet skal ske lokalt på matriklen Grundvand Geologiske og hydrogeologiske forhold Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie samt hydrogeologiske forhold er beskrevet i Grundvandskortlægning i Brande Generelle indsatsområde /4/, hvorfra følgende beskrivelse er gengivet kort. Projektområdet ligger i den nordøstlige del af Brande Generelle indsatsområde. Kortlægningen af grundvandsressourcen og dens sårbarhed er koncentreret om de øverste ca. 200 meter af undergrunden. De øverste ca meter af undergrunden er præget af aflejringer fra istiderne (Kvartær-tid). Sandaflejringer fra smeltevandsfloder i slutningen af sidste istid (Weichsel-istiden), der danner hedesletterne og sand, grus og ler aflejret af gletchere under den forrige Saale-istid, der ligger som bakkeøer på hedesletten. Under istidsaflejringerne findes aflejringer fra den miocæne periode i Tertiærtiden med skiftevis aflejringer af ler eller sand. Figur 12.2: Geologisk snit gennem Brande-området. Principskitse De sandede aflejringer udgør dybe grundvandsmagasiner bestående af kvartssand og glimmersand. Hovedparten af drikkevandsindvindingen i området kommer fra sådanne tertiære grundvandsmagasiner. Der er to primær-magasiner af tertiær alder i området, hvoraf det såkaldte Bastrup Sand er det øverste og ligger mellem meter under terræn med en tykkelse på meter. Under Bastrup Sand ligger et nyt lag glimmerler og silt med en tykkelse på meter, og herunder findes et nyt grundvandsmagasin, kaldet Billund Sand. Billund sandet findes fra omkring 80 meter under terræn, og kan have en tykkelse på op mod 80 meter. Brande vandværksboringer Brande Vandværk og Petersborg Vandværk - indvinder vand fra Billund Sand. Lerlag, der er meter tykke, udgør dæklag for grundvandsmagasinerne i Bastrup- og Billund-sandet. Sidstnævnte er således godt beskyttet mod påvirkninger fra overfladen. Se Figur Projektområdet ligger udenfor OSD (Område med Særlige Drikkevandinteresser), men inden for ind-

149 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 105 vindingsoplandet til Brande Vandværk. At projektområdet ligger uden for OSD betyder ikke, at der ikke er væsentlige grundvandsinteresser i området blot at drikkevandsmagasinerne i området er forholdsvist godt beskyttet. Som følge af det før omtalte beskyttende lerlag over drikkevandsmagasinet ligger projektområdet også uden for nitratfølsomt indvindingsopland (NFI). Se Figur 12.4 for indvindingsoplandets udstrækning og drikkevandsinteresser i og omkring projektområdet. Ifølge Indsatsplan Brande /3/ er der ikke udlagt sårbart område i projektområdet eller dets nærområde, og dermed ikke udfærdiget særlig indsatsplan for området. I forslag til vandplanen /2/ er grundvandsforekomsternes tilstand, overordnet for oplandsområdet, vurderet til ringe, både kvantitativt og kemisk. Kriterierne for vurderingerne fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen /5/. Da projektområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Brande Vandværk (herunder Petersborg Vandværk) skal kommunens vurdering af sårbarhed ske på grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlægning, eller hvad der svarer dertil /6/. Figur 12.3: Drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Brande Vandværk for projektområdet samt Vejalternativ 1+2, der omfatter etablering af en ny vej fra Ågårdvej.

150 106 Vandforbrug Det er planen, at biogasanlægget vandforsynes fra Brande Vandværk. Det årlige vandforbrug forventes at være på et forholdsvis lavt niveau, da der ikke bruges procesvand i produktionen. Der bruges vand til rengøring og mandskabsfaciliteter Projektets påvirkninger Anlægsfasen Der vil i anlægsfasen blive brug for håndtering af forskellige flydende materialer og eventuelt tankningsanlæg. Derudover vil der være sanitært spildevand, i forbindelse med mandskabsfaciliteter, der skal håndteres. I anlægsfasen vil der, i forbindelse med etablering af projektets tanke og bygninger, evt. være behov for midlertidig sænkning af grundvandsstanden og bortledning af grundvandet. Omfanget vil være baseret på geotekniske forundersøgelser. Der søges om og udfærdiges nødvendige indvindings og udledningstilladelser. Der vil, ved evt. bortledning af vand til Galtkær bæk blive etableret bassin til forsinkelse af vandet samt evt. forrensning (jern). I forbindelse med tilkoblingen til naturgasstationen ved Ejstrupholmvej skal ledningen føres under Goldbæk. Driftsfasen Etablering af biogasanlægget vil medføre, at der i projektområdet befæstes et stort areal, hvorfra der skal afledes regn- og overfladevand. Derudover vil der blive opbevaret husdyrgødning og plantebiomasse i gyllebeholdere og plansiloer, og der etableres tanke og beholdere til opbevaring af øvrige biomasser og væskefraktioner. Der transporteres forskellige kategorier af biomasser ind og ud af anlægget, og der håndteres forskellige biomasser og væskefraktioner i forbindelse med produktionsprocessen. Spildevandsbelastningen af sanitært spildevand vil være mindre end 30 PE. Afledning af sanitært spildevand vil ske til godkendt septiktank med nedsivningsanlæg, der opfylder alle renseklasser eller en samletank tilmeldt tømningsordning jf. Ikast-Brandes spildevandsplan /8/, og virksomheden tilmeldes den kommunale tømningsordning. Der ansøges om og udfærdiges særskilt nedsivningstilladelse for sanitært spildevand. Der produceres ikke proces spildevand fra anlægget, da spildevand fra vask af vogne mv. vil blive ledt til anlæggets fortanke og indgå i produktionsprocessen eller til efterlageret afhængigt af vaskevandets karakter. Der vil derfor ikke være brug for afledning eller håndtering af spildevand, der kræver godkendelse efter kapitel 4 i Miljøbeskyttelsesloven /9/. Regnvand fra tage og befæstede arealer nedsives i overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes administrationspraksis herfor. Der ansøges om og udfærdiges særskilt nedsivningstilladelse. Når anlægget detailprojekteres afsættes der plads til etablering af bassin til håndtering af overfladevand, således at bassinet kan etableres som et nedsivningsbassin med et vådt forbassin, således at der sikres stofomsætning. Nedsivningsanlæg etableres ved overholdelse af vejledende afstandskrav til boringer, andre nedsivningsanlæg, vandløb og søer mv., jordbundsforhold i området samt i overensstemmelse med dimensioneringsregler herfor (DS 440). Anlægget drives i overensstemmelse med vilkår i nedsivningstilladelse Vurdering Vandløb, søer og kystvande Anlægsfasen For anlægsfasen gælder, som for beskyttelse af grundvand, at der stilles krav om opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer og om udarbejdelse af beredskabsplan. Naturgasledningen fra tilslutningsanlægget på biogasanlægget skal føres til modtagestationen på Ejstrupholmvej 26B. Naturgasledningens passage af Goldbæk vil ske ved underskydning, og det vurderes deraf, at anlæggelsen af gasledningen ikke vil påvirke Goldbæk eller plante- og dyreliv i eller omkring vandløbet.

151 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 107 Grundvandssænkning i anlægsfasen vil være midlertidig og vil ske ved etablering af sugespidser i kombination med målrettet etablering af boringer. Sænkningen etableres om muligt i etaper, således at behovet for sænkning og bortladning af grundvandet minimeres. Der etableres bassin og evt. forrensning der sikrer, at udledningen ikke giver anledning til kemisk eller fysisk påvirkning af Galtkær bæk. Det vurderes, at sænkning og bortledning af grundvandet, ved overholdelse af vilkår i tilladelser, kun i ringe grad vil påvirke grundvand og vandløb og at påvirkningen kun vil være i en kort periode i anlægsfasen. Aktiviteterne kræver, at der søges særskilt tilladelse hos Ikast-Brande Kommune. Driftsfasen Ændringen af projektområdets arealanvendelse fra landbrugsareal til erhvervsområde vil ikke medføre større belastning af Galtkær Bæk og øvrige vandløb nedstrøms (Goldkær Bæk, Brande Å, Skjern Å) med hensyn til udvaskning af næringsstoffer. Beholdere og tanke til husdyrgødning, biomasse og afgasset biomasse etableres primært i beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt være korrosionsbestandige ift. biomassens og biogassens nedbrydende egenskaber. Beholdere og tanke etableres med beton fundamenter. Alle tanke forsynes med overfyldsalarm og alarmanlægget alarmerer vagthavende ved SMS uden for arbejdstiden. Lugtfiltre etableres som lukkede tanke i impermeabelt materiale. I bunden af tanken indrettes et reservoir til væskefraktionen, hvorfra der er udtag til tæt opsamlingstank. Alle udendørs aktiviteter foregår på befæstede impermeable arealer, hvor evt. spild straks vil kunne opsamles således at der ikke sker udslip til Galtkær Bæk. Tømning/fyldning/rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, sker i de lukkede modtagehaller på tæt belægning. Køretøjer rengøres og rengøringsvandet tilføres via afledningssystem til biogasproduktionen. Risiko for spild af stoffer, der kan medføre påvirkning af vandløb, søer og kystvande på de udendørs befæstede arealer vurderes derfor at være begrænset. Kemikalier der benyttes i produktionen, herunder svovlsyre, natriumhydroxid og natriumhypoklorit opbevares i beholdere/tanke der er dimensionerede til og godkendt til opbevaring af stofferne, således at risiko for påvirkning minimeres. Rørsystemer til gas og gylle, tanke og beholdere samt gasmembraner tæthedsprøves inden anlægget tages i brug. Overjordiske olietanke indrettes og drives iht. olietankbekendtgørelsens regler og placeres på fast underlag og overdækket samt sikres mod påkørsel ved etablering af pullert. Der kan være en risiko for forurening af det omgivende vandmiljø i forbindelse med eventuelle uheld på biogasanlægget såsom brud på lagertanke eller brud/utætheder på rørledninger. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af bla. erfaringer fra ulykken på Ribe Biogas i 1999, hvor vejrlast forårsagede det største hidtidige uheld på et biogasanlæg på dansk grund. Ved dimensioneringen inddrages desuden en række sikkerhedsforanstaltninger, herunder sikring af by-pass muligheder og pumpesikkerhed i kritiske driftslinjer, samt sikring af rør mod frost og mekaniske påvirkninger. Der etableres overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder kan drives og fejlrettes online. Det vurderes derfor, at risikoen for uheld som følge af tankbrud er meget ringe. Uheld som følge af påkørsel, ledningsbrud mv. vurderes at blive håndteret ved gennemførsel af regelmæssig beholderkontroller og i anlæggets beredskabsplan i øvrigt. Projektområdet falder svagt ned mod Galtkær Bæk. For at sikre Galtkær Bæk og de øvrige vandløb, nedstrøms, bliver der etableret en jordvold af overskudsjord fra anlæggelsen af anlægget ned mod Galtkær Bæk Volden udformes og dimensioneres så den kan tilbageholde indholdet svarende til den største beholder på anlægget.

152 108 Projektområdet bag volden indrettes således, at det ved uheld er muligt at inddæmme og opsamle forurenende stoffer. Ansøgning om etablering af volden skal indsendes til Ikast-Brande Kommune, som skal godkende udformning, placering og bestandighed i forbindelse med udstedelse af øvrige tilladelser til anlægsarbejdet. Det vurderes, at volden vil sikre Galtkær Bæk mod direkte forureningspåvirkning ved uheld og dermed også sikre udslip til Skjern Å via tilløb fra Goldbæk/Galtkær Bæk. Det vurderes, at indirekte forureningspåvirkning som følge af nedsivning under oprydning ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af vandløb eller grundvand. I beredskabsplanen udarbejdes særlige forholdsregler til hurtig afspærring af de adgange, hvor der er størst risiko for, at flydende materiale vil kunne løbe uden for området. Med de ovennævnte tiltag, og vilkår om beredskabsplan, vilkår i tilladelser, egenkontrol mv., er det vurderet, at Galtkær Bæk er beskyttet tilstrækkeligt i forbindelse med eventuelle uheld. Mod Skjern Å, Mes Sø og Brande Elværk Sø, der ligger ca meter nord for området, stiger terrænet mere end 2 meter op mod Ejstrupholmvej. På den baggrund er det vurderet, at eventuelle udslip af forurenende materiale ikke vil kunne påvirke disse vandområder. Samtidig er det vurderet, at øvrige vandløb samt søer og kystvande, herunder naturtyper og arter i Natura 2000-områder, i projektets samlede vandopland, heller ikke vil blive påvirket væsentligt. Grundvand Anlægsfasen I forbindelse med, at der gives tilladelse til anlægsarbejdet vil Ikast-Brande Kommune stille vilkår til arbejdets udførelse, herunder vilkår til miljømæssigt forsvarlig opbevaring, sikring og håndtering af flydende stoffer på veldefinerede og egnede områder, herunder eventuelle tankningsanlæg, som anvendes i anlægsfasen. Derudover kan der stilles krav om en beredskabsplan, der beskriver indsats ved eventuelle uheld i anlægsfasen, herunder håndtering af spildevand. Håndtering af spildevand fra mandskabsfaciliteter i forbindelse med anlægsarbejder vil følge gældende regler. I tilladelse til grundvandssænkning og bortledning af grundvand i forbindelse hermed vil der blive stillet vilkår der sikrer, at grundvandspåvirkningen er mindst mulig. Driftsfasen Projektområdet er placeret i indvindingsoplande til Brande Vandværk (herunder Petersborg Vandværk), og på den baggrund er placeringen vurderet i henhold til den statslige udmelding fra Naturstyrelsen /6/ i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg, da biogasanlæg er en mulig grundvandstruende virksomhed. Der er derfor skærpet opmærksomhed på indarbejdelse af relevante vilkår, i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse til biogasanlægget, herunder indretning, håndtering samt sikring og overvågning af stoffer, produkter og materialer, som kan forurene grundvandet samt indarbejdelse af punkter i en beredskabsplan, så en hurtig og målrettet indsats også er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Se endvidere beskrevne forhold i afsnit om vandløb, søer og kystvande i driftsfasen. Derudover tages der i forbindelse med den endelige projektering af nedsivningsanlæg hensyn til terrænhældninger på projektområdet, således at anlæggene placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til sikring ved eventuelle uheld og udslip af flydende materiale. Jævnfør grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde /4 / yder flere mægtige lerlag beskyttelse af grundvandsmagasinerne i Bastrupog Billund-sandet, hvorfra Brande Vandværk (herunder Petersborg Vandværk) indvinder drikkevand, og det er på den baggrund vurderet, at biogasanlæggets drift ikke vil påvirke den kemiske tilstand af Brande Vandværks grundvandsmagasin. Da det forventede vandforbrug er forholdsvis lavt, er det endvidere vurderet, at tilkoblingen til Brande

153 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 109 Vandværk ikke vil påvirke grundvandsmagasinets (Billund-sand) kvantitative tilstand væsentligt. Da der befæstes et stort udendørs areal, hvor der sker transport og håndtering af forskellige biomasser, kan der ske spild på befæstede arealer spild der kan medføre organisk belastning af det vand, der nedsives fra de befæstede arealer ved regnhændelser. For at afværge en efterfølgende forurening af det terrænnære og lokale grundvand vil der blive etableret et beplantet vådbassin, dimensioneret efter gældende dimensionspraksis herfor, for vandmængden fra de befæstede arealer, således at næringsstoffer fra evt. spild på pladserne omsættes inden tilledning til nedsivningsområdet. Med etablering af et delvist vådt nedsivningsbassin, der kan tilbageholde/omsætte evt. forurenet overfladevand fra befæstede arealer og med vilkår i den kommende miljøgodkendelse, der skal sikre overfladevand og grundvand ved eventuelle uheld, er det vurderet, at den terrænnære og den lokale grundvandskemiske tilstand ikke vil blive påvirket væsentligt. Se endvidere ovenstående afsnit om vurdering af vandløbspåvirkning som følge af uheld. Endvidere vil nedsivning af regnvand lokalt (LAR) sikre at grundvandsdannelsen i området ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående, er det vurderet, at biogasanlægget ikke vil være en mere arealbelastende virksomhed end den nuværende anvendelse til landbrugsareal. Det er endvidere vurderet, at projektets gennemførelse ikke vil påvirke grundvandsforekomsterne væsentligt i forhold til målopfyldelse om god kemisk og kvantitativ tilstand, jf. forslag til vandplanen. Det vurderes, at indirekte forureningspåvirkning som følge af nedsivning under oprydning efter et eventuelt uheld, hvor der fra anlægget afledes forurenende stoffer, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af grundvandskemien i området.

154 110 Sammenfatning Redegørelsen har belyst forholdene vedrørende grundvand, spildevand og overfladevand i såvel anlægs- som driftsfasen. Ikast-Brande Kommune vurderer, at redegørelsen er fyldestgørende i forhold til at beskytte overfladevand og grundvand i drifts- og anlægsfasen og i forbindelse med evt. uheld. De væsentligste forurenings og påvirkningskilder er angivet i Tabel SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ Omfattende negativ påvirkning Intet behov for afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger ikke påkrævede, men kan gennemføres hvis forenelige med andre hensyn Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede Alvorlig påvirkning, som vil kræve projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger Tabel 12.1: Oversigt over vurdering af grundvand, spildevand og overfladevand. EMNE Anlægsfasen Grundvand Spildevand Overfladevand Grundvandssænkning Driftsfasen Grundvand Spildevand og regnvand Overfladevand PÅVIRK- NING SÆRLIGE FORHOLD Voldanlæg skal etableres mellem anlæg og vandløb. Ansøgning om voldens udformning, placering og bestandighed skal indsendes til Ikast-Brande Kommune til godkendelse i tilknytning til øvrige anlægstilladelser. Grundvandssænkning og bortledning af grundvand vil i anlægsfasen medføre en mindre påvirkning af grundvand og vandløbet. Håndteres igennem vilkår i tilladelser, f.eks om oppumpede mængder, tidsudstrækning, forrensning, neddrosling i bassin og sænkningsdesign. Ansøges særskilt i forbindelse med detailprojektering. Grundvandsmagasinerne, hvorfra Brande Vandværk indvinder vand, er store dybe magasiner beskyttet af flere mægtige lerlag. Der skal i kommuneplantillægget redegøres for beskyttelse af det terrænnære og lokale grundvand generelt, og i forbindelse med eventuelle uheld. Håndteres på egen grund efter Ikast-Brande Kommunes administrationspraksis. Etablering af septiktank med nedsivningsanlæg og etablering af bassin (nedsivningsbassin med vådt forbassin) til afledning af regnvand fra tage og befæstede arealer. Ansøges særskilt i forbindelse med detailprojektering. Afværgeforanstaltninger i form af voldanlæg samt beredskabsplan og egenkontrol påkrævet. Der må ikke etableres tekniske anlæg inden for de udpegede lavbundede arealer, jf. Kommuneplanen. Reguleres ved byggefelt i lokalplan som placeres uden for udpegninger.

155 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S Kumulative effekter Påvirkningen af vandmiljøet, herunder grundvand, er vurderet at være neutral i forhold til den hidtidige anvendelse af projektområdet, hvoraf der ikke vil være kumulative effekter i forhold til andre planer og projekter i området Afværgeforanstaltninger Det bør sikres i den videre myndighedsbehandling, at udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til grundvandet eller vandmiljøet fra det det endeligt detailprojekterede projekt, både i anlægsfasen (byggetilladelse, grundvandssænkning og afledning, jordflytning mv.) og i driftsfasen (miljøgodkendelse, nedsivningstilladelser mv.) ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger. F.eks. skal parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig og påkørsel. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og nedsivningsanlæg. Området skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Desuden skal det sikres, at beredskabsplanen for biogasanlægget indeholder retningslinjer for håndtering og forebyggelse af eventuelle uheld, der kan medføre udslip af forurenende flydende stoffer til vandmiljøet, hvor der specielt kan nævnes sikring af bækken i forbindelse med uheld, herunder etablering af vedligehold af jordvold. Endvidere skal det sikres, at egenkontrollen omfatter alle forhold, der kan udgøre risiko for udslip af flydende stoffer fra anlægget.

156 112

157 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S TRAFIK I dette kapitel beskrives de nuværende forhold for trafik og trafiksikkerhed og der redegøres for de forventede ændringer i trafikmønstrene som følge af biogasanlæggets realisering, for såvel anlægssom driftsfasen. Der tages udgangspunkt i projektområdet samt de mulige adgangsveje hertil: Hovedforslag Grarupvej til Grarupvej Øst Vejalternativ 1+2 Ny vejtilslutning til Ågårdvej Vejalternativ 3 Grarupvej til Grarupvej via Månsson A/S Vejalternativ 4 Hastrupvej til Grarupvej Øst Vejalternativ 5 Arvad Tværvej til Grarupvej Øst Støjpåvirkningen i forhold til nabobeboelser forbundet med transporter til og fra anlægget i driftsfasen er omfattet af støjberegningen, se Kapitel 7. Redegørelse i forhold til transportrelaterede CO2- emissioner behandles i Kapitel 9. Støj og emissioner behandles derfor ikke i nærværende kapitel Metode Trafikale forhold De eksisterende forhold er beskrevet ud fra de overordnede rammer i Ikast-Brande Kommuneplan /1/ samt den mere detaljerede analyse og indsats i henhold til Ikast-Brande Kommunes Trafikplan /2/ og baggrundmaterialet for denne /3//4//5/. Der er anvendt trafiktællinger på Ejstrupholm - Brande strækningen (Ejstrupholmvej) /9//10/, og der er inddraget aktuel statistisk fra Vejdirektoratets hjemmeside om trafikken på de statsejede veje. Vejdirektoratets Central vej- og stifortegnelse (CVF) er benyttet til opslag om administrative oplysninger om vejnettet i nærområdet omkring projektområdet på hjemmesiden Trafik i anlægsfasen Trafikken i anlægsfasen er estimeret ud fra anlægsarbejdets forventede varighed og ansøgers oplysninger herom. Der er på baggrund heraf foretaget en kvalitativ vurdering af ændrede trafikmønstre som følge af anlægsarbejdet. Trafik i driftsfasen Oplysninger om antal og type transporter til og fra biogasanlægget er oplyst af ansøger og er desuden anvendt som grundlag for støjberegningen, jf. Kapitel 7. En række husdyrbrug og andre erhverv ud over Månsson A/S har tilkendegivet en interesse for at levere biomasse til anlægget. Tilkendegivelserne er således ikke bindende, men derimod potentielt mulige aftaler mellem NGF Nature Energy Månsson A/S og de pågældende biomasseleverandører. Der er endnu ikke indgået leverandørkontrakter, men sammensætningen af biomassetyper og mængder oplyst af NGF Nature Energy Månsson A/S er afstemt i forhold til den ønskede drift og produktion, hvorudfra fordeling på transporttyper har kunnet estimeres Trafikale forhold Kommuneplanretningslinjer for veje og jernbaner Kommuneplanens retningslinjer for veje og trafik har til formål at sætte rammerne for den fysiske planlægning, som både direkte og indirekte har en sammenhæng med kommunens infrastruktur. /1/ Retningslinjer for veje og jernbaner 1. Ikast-Brande Kommune skal så vidt muligt sikre, at byernes udvikling ikke skaber behov for nye vej-tilslutninger til de overordnede veje i kommunen. 2. I udformningen af nye vejanlæg skal vi tage højde for trafiksikkerhed og fremkommelighed samt tage hensyn til internationale naturbeskyttelsesområder. 3. Vi skal bibeholde eksisterende cykelruter og bør etablere nye cykelruter. Der er udarbejdet konkret forslag til, hvordan vi kan opnå et sammenhængende net af cykelruter, der både består af eksisterende og nye selvstændige cykelstier, cykelstriber og mindre veje. Formålet med retningslinjerne er, at infrastrukturen opfylder behovet for transport for såvel borgere, erhvervsliv og turister. Desuden skal vejenes fremkommelighed samt den investerede kapital i vejene opretholdes og udbygges, og trafiksikkerheden skal øges. /1/

158 114 Som nævnt i projektbeskrivelsen, jf. Kapitel 3, er projektområdet beliggende i et særligt værdifuldt landbrugsområde samt område til udvikling af eksisterende, store husdyrbrug. Ud over beliggenhed i forhold til forsyningsgrundlag fra gartneriet Månsson A/S og øvrige jordbrugserhverv i området, er placeringen også valgt ud fra infrastrukturelle hensyn, herunder at det overordnede vejnet i området er dimensioneret til at betjene såvel planlagte områder til tunge erhverv samt eksisterende erhvervsområder øst for Brande. Ikast-Brande Kommune - Trafikplan Ikast-Brande Kommunes samlede Trafikplan /2/ er baseret på tre delplaner, hhv. en vej- og hastighedsplan, trafiksikkerhedsplan samt en stiplan. I Trafikplanen benyttes en klassificering af veje, se Figur Fokusområder i de tre delplaner, som ligger til grund for indsatser i den samlede Trafikplan gennemgås i det følgende. Vej- og hastighedsplanen skal medvirke til at opfylde kommunens målsætninger for trafiksikkerhed og forbedre trygheden på kommunen veje, særligt i områder med mange lette trafikanter. Virkemidler i forhold til at påvirke hastighedsniveauet kan omfatte hastighedsdæmpende foranstaltninger, men også at tilpasse vejens udformning til den ønskede hastighed på strækningen. /3/ Gennemfartsvej Figur 13.1: Vejklassificering på land. Trafiksikkerhedsplanen har til formål at øge trafiksikkerheden i kommunen gennem en systematisk indsats i forhold til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. På baggrund af uheldsdata, skolevejsanalyser, borgerhenvendelser og hastighedsmålinger er der foretaget en overordnet kortlægning af de mest uheldsbelastede og mest utrygge lokaliteter. På baggrund heraf er der i planen udpeget en række prioriterede indsatsområder, for hvilke der foreslås konkrete fysiske tiltag med henblik på at øge trafiksikkerheden og trygheden. /4/ Indsatsen i forhold til trafiksikkerhed er på baggrund af analyserne koncentreret om: Eneuheld Krydsuheld Spiritusuheld Uheld med lette trafikanter Uheld med fartoverskridelser Uheld med unge mænd Fordelingsvej Lokalvej Herudover skal trafiksikkerhed inddrages som parameter i den fysiske planlægning, herunder bl.a. at der ikke etableres uhensigtsmæssigt mange adgange til det overordnede vejnet /4/, jf. kommuneplanens retningslinjer for jernbaner og veje /1/. Vejkategorier anvendt i trafiksikkerhedsplanen fremgår af Figur Vejkategori Hovedlandevej Kommunevej Privat fællesvej Figur 13.2: Vejkategorier anvendt i uheldsstatistikker i Ikast- Brande Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Hovedforslaget omfatter dels den nyligt udbyggede Grarupvej, som er en kommunevej samt en tilslutning til denne, i denne rapport benævnt Grarupvej Øst, som pt. (november 2014) er privat fællesvej. Vejalternativet med etablering af en ny vej skal ske til Ågårdvej, som er kommunevej. Vejalternativet fra Grarupvej via gartneri og hønseri på Månsson A/S er pt. privat fællesvej. Sidevejen benævnt Grarupvej Øst i denne rapport er privat fællesvej og tilsluttet Hastrupvej øst for projektområdet, som

159 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 115 er kommunevej. Arvad Tværvej, der også anses som værende et vejalternativ, er kommunevej. Stiplanen omfatter udpegning af et cykelnet i byerne Ikast, Brande, Nørre Snede, Bording, Engesvang og Ejstrupholm samt cykelruter i det åbne land. Planen omfatter en bruttoliste af fysiske projekter, som skal medvirke til at øge trafiksikkerheden, hvoraf de højest prioriterede indgår i trafiksikkerhedsplanen. /5/ Klassificering af stier fremgår af Figur Der er ingen klassificerede stier/cykelruter ved eller i umiddelbar tilknytning til projektområdet eller de vejalternativer, som skal betjene det. Stiklassificering Lokalruter Hovedruter Figur 13.3: Klassificering af stier iht. Ikast-Brande Kommunes Stiplan. I den samlede Trafikplan /2/ er der udvalgt en række trafiksikkerhedsprojekter, som er prioriteret på baggrund af en cost-benefit analyse. Projekterne omfatter bl.a. forbedret skiltning, etablering af cykelbomme, kurveafmærkning og rumleriller ved midterlinje. Trafikplanen omfatter også enkelte projekter, som har til formål at øge trygheden ved at færdes i trafikken, herunder etablering af afmærkede cykelbaner i tilknytning til vejkryds, rumleriller og blå cykelfelter. De højst prioriterede By Åbent land stiprojekter fremgår også af Trafikplanen og omfatter etablering af cykelstier og baner. Vej- og hastighedsprojekter omfatter bl.a. trafikdæmpning, cykelstier, vejudvidelse og etablering af fortove. Der er ingen planlagte trafiksikkerheds-, trygheds, sti- eller vej- og hastighedsprojekter ved eller i umiddelbar tilknytning til projektområdet eller de veje, som kan betjene det (Grarupvej, Ågårdvej, Hastrupvej, Arvad Tværvej, Ejstrupholmvej, Thyregodvej, Midtjyske Motorvej). Veje inden for Brande-området, som benyttes af biomasseleverandørerne, vil i mere eller mindre omfang være omfattet af planlagte trygheds- og sikkerhedsprojekter. Nuværende trafik Nærmeste tilkørsel til Midtjyske motorvej der passerer øst om Brande (rute 18) er fra Ejstrupholmvej ca. 3 km nordvest for projektområdet. Sidste etape af motorvejen blev taget i brug i 2014, og seneste trafiktælling (2013) ved Brande viser henholdsvis , og motorkøretøjer i gennemsnit målt syd, øst og nord for Brande. /6/ Generelt har udviklingen været en stigende trafikmængde på Midtjyske Motorvej, idet en del af trafikken er flyttet fra andre overordnede kommuneveje i området. Belastningsgraden er lav på motorvejen svarende til under 70 % i den 100. største time, og ulykkesfrekvensen er lav. /7/ Trafikudvikling midtjyske motorvej (rute 18) Trafiktælling syd for (13) Arnborg Trafiktælling syd for (15) Herning Figur 13.4: Trafikudviklingen på rute 18, Midtjyske Motorvej nord for Brande. Baseret på statistik fra Vejdirektoratet /8/. For Ejstrupholmvej har Ikast-Brande Kommune i september 2011 foretaget en trafiktælling, som viser årsdøgnstrafikbelastning på 3.304, hvoraf 427 er lastbiler. Tællingen er foretaget på strækningen mellem Brande og Ejstrupholm. /9/

160 116 I 2012 har Vejdirektoratet opgjort årsdøgntrafikken på Ejstrupholmvej (rute 411) til motorkøretøjer i døgnet. Trafiktallene for køretøjer > 5,8 meter er opgjort til i døgnet. /10/ Der foreligger ingen trafiktællinger fra de mindre kommuneveje, som kan betjene projektområdet, henholdsvis Grarupvej, Ågårdvej, Hastrupvej og Arvad Tværvej. Grarupvej og Hastrupvej er kommuneveje, mens adgangsveje fra Grarupvej er private fællesveje. Såfremt det vælges at etablere en ny vejtilslutning fra Ågårdvej til projektområdet vil denne blive kategoriseret som privat fællesvej, se Figur Trafik i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 9 måneder og vil generere en del tung trafik med byggematerialer til og fra projektområdet. Idet der ikke foreligger en bruttoliste over det forventede forbrug af materialer til etablering af biogasanlægget, er det ikke muligt at foretage beregning af antallet af transporter. Da en af præmisserne for bygherre er, at der skal opnås jordbalance i forbindelse med anlægsarbejdet, kan det antages, at jordkørsel som udgangspunkt kun vil forekomme inden for selve projektområdet. Der vil i forbindelse med tilladelse til anlægsarbejdet blive stillet vilkår til driftstid og dermed tidsrummet, hvor der må forekomme transporter til og fra projektområdet. Desuden vil kørsel foregå via det Figur 13.5: Vejklasser iht. den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF), hovedforslag og vejalternativer i området øst for Brande.

161 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 117 overordnede vejnet og Midtjyske Motorvej via Ejstrupholmvej og til enten Grarupvej, Ågårdvej eller via Hastrupvej Trafik i driftsfasen Transporter til og fra anlægget Transporter med biomasse til anlægget foregår udelukkende med biogasanlæggets egne lastbiler, henholdsvis lukkede tankbiler samt tipvogne med containere. Hjælpestoffer, dieselolie mv. fragtes ligeledes med lastbil. Tankbiler kan køre med ca. 35 ton flydende biomasse, mens tipvognene kan rumme ca. 32 ton fast biomasse. Opgørelse fremgår af Tabel Tabel 13.1: Forventede fordeling af biomasser og estimeret transportarbejde på baggrund heraf. Produkt Ton pr. år Transporter Gylle (fuld ind + fuld ud) Minkgylle (rørledning) Dybstrøelse, pulp, grønsagsaffald mv. (fuld ind + tom ud) Kartoffelstivelse og protamylasse (fuld ind + tom ud) Afgasset biomasse retur (tom ind fuld ud) Hjælpestoffer, dieselolie o.l. Ca Ca / Ca Ca hverdag Ca. 7 / hverdag Ca Ca. 1-2 / hverdag Ca Ca. 8-9 / Ca. 82 hverdag Ca.2-4 / år Transporter med gylle forventes at udgøre kørsler om dagen på hverdage. Lastbilerne leverer flydende biomasse til anlægget og tager afgasset biomasse med retur, hvorfor disse almindeligvis ikke kører tomme retur. Øvrig afgasset biomasse transporteres tilbage til leverandørerne svarende til 8-9 transporter om dagen, hvis al transport foregår på hverdage. Tipvogne fragter dybstrøelse, kartoffelpulp, grønsagsaffald, ensileret kløvergræs mv. i lukkede containere, 2 stk. ad gangen. Disse transporter kører tomme retur og forventes at udgøre knap 7 transporter om dagen, hvis al transport foregår på hverdage. Kartoffelstivelse og protamylasse fragtes i tankbiler, der kan rumme ca. 35 ton. Disse transporter kører tomme tilbage og udgør 1-2 transporter om dagen på hverdage fordelt på hele året. Transport med hjælpestoffer til det kemiske luftfilter samt diselolie mv. estimeres at udgøre 2-4 lastbiltransporter om året fastsat ud fra de oplyste forbrugsmængder, jf. Kapitel 5 og Kapitel 14. Ved den ansøgte produktion på i alt ca tilført og fraført biomasse forventes dermed et gennemsnit på omkring 30 transporter ind og ud fra biogasanlægget på hverdage alene fordelt på hele året. I støjberegningen, jf. Kapitel 7, er der beregnet med op til 48 transporter med tankbiler og tipvogne i tidsrummet kl , idet der herved er taget højde for sæsonudsving (bl.a. kampagneperioden for kartofler). Vejbetjening af projektområdet Driften af biogasanlægget vil give anledning til mere transportarbejde i nærområdet. Ejstrupholmvej og Midtjyske Motorvej er dimensioneret til at trafikbetjene erhvervsområderne øst for Brande, og vil udgøre de primære, overordnede færdselsveje for transport af biomasse til og fra anlægget. Biogasanlæggets placering vil ikke kræve etablering af nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet, idet adgang til projektområdet opnås fra eksisterende vej. Adgangsvej til projektområdet etableres enten via Grarupvej Øst (Hovedforslag), som er en eksisterende tilslutning til Grarupvej eller alternativt som en ny vej fra Ågårdvej (vejalternativ). Øvrige alternativer omfatter vejadgang fra en eksisterende tilslutning til Grarupvej, som forløber via gartneri og hønseri Månsson A/S til projektområdet. Desuden er der mulighed for at opnå vejadgang fra Hastrupvej eller via Arvad Tværvej. Lokalt vil der foregå transporter via mindre veje i nærområdet fra lokale leverandører til biogasanlægget, herunder Månsson A/S beliggende på Grarupvej 15, som forventes at levere knap 3 % af den årlige tilførsel af biomasse til anlægget samt husdyrbruget på Ejstrupholmvej 13, som på sigt vil

162 118 kunne levere op til 10 % af anlæggets biomassegrundlag. Fra minkfarmen på Grarupvej 3, som forventes at levere minkgylle svarende til ca. 5 % af anlæggets biomassegrundlag, etableres en rørledning direkte til biogasanlægget, hvorved der ikke sker en stigning i antal gylletransporter fra denne leverandør. Idet transporter med biomasse foregår med biogasanlæggets egne lastbiler, vil det være muligt at fastlægge ruter til og fra anlægget under hensyn til omkringboende og fx sikre øvrige småveje i området mod gennemkørsel af biomassetransporter. Kørsel til og fra projektområdet vil ud over det overordnede vejnet også ske via mindre veje afhængigt af leverandørens beliggenhed i forhold til biogasanlægget. Kørsler til biogasanlægget vil som følge af Hovedforslaget hovedsageligt foregå fra Midtjyske Motorvej via Ejstrupholmvej og videre til Grarupvej og Grarupvej Øst. For øvrige alternativer vil transporterne hovedsageligt foregår fra Midtjyske Motorvej via Ejstrupholmvej til henholdsvis Ågårdvej, Grarupvej, Arvad Tværvej eller via Thyregodvej til Hastrupvej. Undtaget herfra er transporter fra leverandører i nærområdet, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt. Figur 13.6: Afstand (luftlinje) fra leverandører, der har tilkendegivet interesse for levering af biomasse til Bionaturgas Månsson A/S, hvor prioritering angiver sandsynligheden for en eventuel aftale. Biomassegrundlaget er angivet i ton.

163 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 119 Transportmønstre På baggrund af tilkendegivelser fra mulige leverandører til biogasanlægget er det muligt at foretage en estimeret kortlægning af de forventede mængder biomasse og det dertil knyttede transportarbejde, se Figur Idet en primær forudsætning for anlæggets placering har været, at biomassegrundlaget skulle være til stede, er det muligt at indhente de op til ton biomasse pr. år inden for en gennemsnitlig afstand på ca. 16 km fra biogasanlægget. Som det fremgår af kortet Figur 13.6 er der god sammenhæng mellem afstand og tilkendegivelse. Cirka 1/3 af biomasseleverandørerne ligger inden for en afstand af 5 km fra anlægget, og en stor del af disse er prioriteret højt, dvs. de har tilkendegivet accept af eller stor interesse for at levere biomasse til anlægget. Fordelingen af tilkendegivelser i forhold til biomassemængden fremgår af Figur Figur 13.7: Afstand (luftlinje) fra leverandører, der har tilkendegivet interesse for levering af biomasse til NGF Nature Energy Månsson A/S med angivelse af biomassetype (gradueret efter mængde, hvor der er oplysninger om denne) og afstand til anlægget.

164 120 1,6% 35,3% 21,4% 32,4% 9,3% 5 km 5 10 km km km > 20 km Figur 13.8: Fordeling af tilkendegivelser fra mulige leverandører fordelt på biomassemængder. For andelen af biomasse i afstande over 20 km er det kun 3,2 % af biomassen som har en høj prioritering (1-2) i forhold til sandsynlighed for indgåelse af aftale. Når samme kortlægning foretages på biomassetyper, fremgår det, at det primære biomassegrundlag inden for en afstand af 5-10 km af biogasanlægget er gylle, dybstrøelse og vegetabilsk affald (kløvergræs m.m.). Transporternes omfang og påvirkning Der er foretaget trafiktælling på Ejstrupholmvej på strækningen mellem Brande og Ejstrupholm i henholdsvis 2011 (Ikast-Brande Kommune) og 2012 (Vejdirektoratet). Ved at antage, at størstedelen af transporterne til og fra anlægget vil ankomme til området via Ejstrupholmvej, vil det betyde en stigning i transportarbejde med tung trafik (køretøjer over 5,8 m) på op til 4,2 % sammenlignet med trafikniveauet i 2012 (worst-case, 30 transporter ind og ud pr. dag). Sammenholdt med den totale trafikmængde udgør biomassetransporterne ca. 1 % af den samlede trafik på Ejstrupholmvej. Køretøjer > 5,8 m Motorkøretøjer total Biomassetransporter ÅDT 2012 ÅDT 2011 Figur 13.9: Trafiktællinger sammenholdt med 30 biomassetransporter til og 30 biomassetransporter fra biogasanlægget. Som det fremgår af Figur 13.9 er bidraget til trafikken ikke af et omfang, der kan betragtes som væsentligt i forhold til den eksisterende belastning på Ejstrupholmvej for såvel motorkøretøjer totalt samt for den tunge trafik. Ejstrupholmvejs forløb samt udbygningen af Brande omfartsvej (rute 18) til Midtjyske Motorvej betyder, at det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene en langt større trafikmængde end den nuværende belastning. Hovedforslag Grarupvej Øst Betjening af projektområdet foreslås at ske fra Ejstrupholmvej via den nyligt udbyggede Grarupvej og Grarupvej Øst, som er en eksisterende tilslutning fra Grarupvej. Tilslutningen er en smal grusvej, og kræver dermed at vejen udbygges og eventuelt asfalteres, se Figur Udbygningen af Grarupvej Øst kræver en række hensyn i forhold til at sikre oversigtsforholdene i krydset mellem Grarupvej, Arvad Tværvej og Grarupvej Øst samt hensyn til bløde trafikanter. Figur 13.10: Tilslutning til Grarupvej (Grarupvej Øst) set fra Arvad Tværvej. Vejtilslutningen Grarupvej Øst er pt. (november 2014) en privat fællesvej, som dels betjener minkfarmen på Grarupvej 3 samt ejendommen Grarupvej 1 beliggende øst for projektområdet. Hovedforslagets realisering medfører, at vejen optages som kommunevej. For kommuneveje kan der ikke

165 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 121 sættes bestemmelser i lokalplanen for anvendelsen af vejen, udover eventuelt indkørslernes placering i forhold til lokalplanområdet. Der kan i miljøgodkendelsen desuden ikke stilles vilkår i forhold til at begrænse støj fra trafik på kommuneveje. Vejalternativ 1+2 Ny vej - Ågårdvej Ved etablering af en ny adgangsvej fra Ågårdvej, Vejalternativ 1 vil transporter til og fra anlægget hovedsageligt forekomme på de første 330 m af Ågårdvej fra tilslutningen ved Ejstrupholmvej, se Figur og videre af den nye vej til projektområdet. Figur 13.11: Ågårdvej tilsluttet Ejstrupholmvej. Transporterne vil passere en enkelt ejendom, Ågårdvej 1. Ved placering af vejen øst for det eksisterende beplantningsbælte (1), skal der meddeles dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven fra en 100 m beskyttelseszone i forhold til en gravhøj. Ved placering af vejen vest for det eksisterende beplantningsbælte (2), skal der meddeles dispensation fra to 100 m beskyttelseszoner i forhold til gravhøjene, jf. Kapitel 10 for vurdering af kulturværdier. Ved dette alternativ vil vejudlægget indgå i det lokalplanlagte område som privat vej, og færdsel på vejen kan reguleres af bestemmelser i lokalplanen samt vilkår i miljøgodkendelsen. Støjgrænseværdierne i forhold til naboer er ved dette alternativ dokumenteret overholdt, se Kapitel 7. Vejalternativ 3 Eksisterende vej Grarupvej via Månsson A/S Vejadgang til projektområdet kan også ske fra Grarupvej sydvest for projektområdet. Vejen er en privat fællesvej, der betjener ejendommene på vejen, herunder Skovly Motorik samt gartneri og hønseri Månsson A/S. Transporterne vil passere beboelsen og Skovly Motorik beliggende på Grarupvej 7 og passere gennem driftsbygninger og beboelse på Grarupvej 15 videre over Galtkær Bæk/Goldbæk til projektområdet. Realisering af dette vejalternativ forudsætter, at vejen optages som kommunevej. For kommunevej kan der ikke sættes bestemmelser i lokalplanen for anvendelsen af vejen, udover eventuelt indkørslernes placering. Miljøgodkendelsen regulerer udelukkende virksomhedens aktiviteter på egen matrikel, men biogasanlægget skal herudover overholde øvrig lovgivning, og fx transporter skal derfor foregå med lastbiler, der overholder gældende krav i forhold til såvel støj som emissioner. Vejalternativ 4 Eksisterende vej - Hastrupvej Vejadgang til projektområdet kan også ske fra Hastrupvej sydøst for projektområdet. Vejen fra projektområdet og forbi ejendommen på Grarupvej 1 er en privat fællesvej, som er tilsluttet Hastrupvej, der er en kommunevej. Transporterne vil passere en række ejendomme beliggende på Hastrupvej og vil generelt betyde øget tung trafik på de mindre kommuneveje sydøst for projektområdet og ud til Thyregodvej, som er nærmeste overordnede vej. For kommuneveje kan der ikke sættes bestemmelser i lokalplanen for anvendelsen af vejen, udover eventuelt indkørslernes placering. Vejalternativ 5 Eksisterende vej Arvad Tværvej Vejadgang til projektområdet kan også ske fra Ejstrupholmvej via Arvad Tværvej til Grarupvej Øst. Arvad Tværved er en kommunal grusvej, der passerer en M/R station samt en ejendom beliggende på Arvad Tværvej 6. Realisering af dette vejalternativ vil kræve, at Arvad Tværvej udbygges og dimensioneres i forhold til den tunge lastbiltrafik. I denne sammenhæng skal der tages hensyn til den 40 bar naturgastransmissionsledning, som vejen krydser. En

166 122 række restriktioner er forbundet med færdsel over transmissionsledningen, og der kan fx blive stillet krav om, at ledningen placeres dybere i jorden, end den er på nuværende tidspunkt. Asfaltering vil reducere støvgener for omkringboende, men vil samtidig betyde, at vedligeholdelse af transmissionsledningen problematiseres og fordyres, idet der skal foretages opbrydning og retablering af asfalten. Energinet.dk er myndighed i forhold til transmissionsledningen. Udover eventuelle krav for færdsel henover naturgastransmissionsledningen, kan der for kommunevej ikke sættes bestemmelser i lokalplanen for anvendelsen af vejen, udover eventuelt indkørslernes placering Vurdering Anlægsfasen Ved tilladelse til anlægsarbejdet fastsættes vilkår for driftstider og dermed transporter til og fra projektområdet. Af hensyn til naboer bør transporter i anlægsfasen så vidt muligt foregå inden for almindelig arbejdstid og på hverdage. For anlægsarbejder må det generelt accepteres, at hyppigheden af tunge transporter til og fra projektområdet i perioder overstiger det, der kan forventes når anlægget er idriftsat. Transporterne i anlægsfasen vil påvirke de nærmeste naboer, men påvirkningen vil være af en midlertidig karakter. Anlægsarbejdet forventes at strække sig over 9 måneder. Da nabohensyn vil blive inddraget i projekteringsfasen samt gennem de vilkår Ikast-Brande Kommune fastsætter for anlægsarbejdet, vurderes det, at anlægsfasen ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af naboer. Inden anlægsarbejdet kan igangsættes skal der træffes afgørelse om, hvilken vej der skal betjene projektområdet. Dette med henblik på, at vejadgangen er dimensioneret i overensstemmelse med den forventede belastning for den efterfølgende idriftsættelse af anlægget. Ved valg af Hovedforslaget eller Vejalternativ 3 bør Arvad Tværvej spærres for gennemkørende trafik, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Arvad Tværvej er en grusvej, som ikke er dimensioneret til transporter med byggematerialer m.v. Driftsfasen Udbygning af eksisterende veje eller etablering af ny vejtilslutning forudsættes at ske inden anlægsarbejdet igangsættes. Dermed vil der være vejadgang til projektområdet i driftsfasen fra en vej, der som minimum er dimensioneret til det forventede transportarbejde forbundet med driften af biogasanlægget. Biogasanlæggets beliggenhed i tilknytning til gartneri og hønseri Månsson A/S, samt at der bl.a. planlægges for at etablere en rørledning fra minkfarmen på naboejendommen til biogasanlægget betyder, at antallet af lastbiltransporter med biomasse til og fra anlægget kan begrænses sammenlignet med andre biogasanlæg. Der er væsentlige omkostninger forbundet medtransporter af biomasse, hvorfor der altid vil være et økonomisk incitament for virksomheden i forhold til at reducere transportarbejdet samt planlægge ruterne således, at der kan opnås flest ture med læs både ind og ud af anlægget. Transporter i forbindelse med udbringning af den afgassede biomasse vil være uændrede i forhold til almindelig praksis, idet disse gylletransporter fortsat vil finde sted på den enkelte landbrugsejendom. Biomassen er således kun til låns hos biogasanlægget i en begrænset periode til afgasning for metan, inden den returneres til den enkelte landbrugsejendom. Her opbevares den afgassede biomasse efter gældende regler i den pågældende landbrugsejendoms gyllebeholder frem til at udbringning kan finde sted. For Hovedforslaget og Vejalternativ 3 vil transporter hovedsageligt foregår fra Midtjyske Motorvej (statsvej) via Ejstrupholmvej (kommunevej) til Grarupvej (kommunevej) og videre af den udbyggede vejtilslutning til projektområdet (privat fællesvej som skal optages som kommunevej).

167 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 123 For Vejalternativ 1+2 vil transporter hovedsageligt foregå fra Midtjyske Motorvej (statsvej) via Ejstrupholmvej (kommunevej) til Ågårdvej (kommunevej) og videre via den nye ca. 800 m private vej til projektområdet. at de trafikale forhold i og omkring projektområdet ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af stigningen i antal transporter, idet vejene dimensioneres i overensstemmelse med den forventede belastning. på at opretholde trafiksikkerhed og tryghed, særligt i forhold til bløde trafikanter på Grarupvej. For Vejalternativ 4 vil transporter hovedsageligt foregå fra Midtjyske Motorvej (statsvej) via Thyregodvej til Hastrupvej (kommuneveje) og hen til projektområdet via Grarupvej Øst (privat fællesvej som skal optages som kommunevej). For Vejalternativ 5 vil transporter hovedsageligt foregår fra Midtjyske Motorvej (statsvej) via Ejstrupholmvej (kommunevej) til den udbyggede Arvad Tværvej (kommunevej) og videre af den udbyggede Grarupvej Øst til projektområdet (privat fællesvej som skal optages som kommunevej). Biogasanlæggets placering vil ikke kræve etablering af nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet, hvorfor Kommune- og Trafikplanens retningslinjer er overholdt. Ågårdvej er tilsluttet Ejstrupholmvej, som indgår i det overordnede vejnet. Derfor kan der ske tilslutning direkte til Ågårdvej, som er en kommunevej. Idet placeringen af biogasanlægget er valgt ud fra, at det overordnede vejnet er dimensioneret til at betjene erhvervsområder øst for Brande by, og da der i Trafikplanen ikke er udpeget projekter i nærområdet i forhold til trafiksikkerhed vurderes det, For såvel den nye vejtilslutning som eksisterende veje gælder, at der af hensyn til naboer og trafikanter skal ske dimensionering eller udbedring i overensstemmelse med den belastning, transporterne til og fra biogasanlægget vil give anledning til, hvilke skal være udført inden anlægsarbejdet igangsættes. Tilslutninger fra Ejstrupholmvej til henholdsvis Grarupvej eller Ågårdvej eller Arvad Tværvej samt tilslutning fra Thyregodvej til Hastrupvej skal optimeres i forhold til såvel trafikafvikling samt sikkerhed. Dette fx ved etablering af kanalisering eller svingbaner. Samtidig anbefales det, at Arvad Tværvej lukkes for gennemkørende trafik i det tilfælde, at Hovedforslaget eller Vejalternativ 3 gennemføres. Tiltagene bør af hensyn til trafiksikkerheden samt omkringboende iværksættes inden anlægsarbejdet påbegyndes. Transporter til og fra anlægget med biomasse foregår med NGF Nature Energy Månssons egne lastbiler, hvorfor kørsel kan fastlægges til at ske primært fra overordnede veje, hvorved gennemkørsel af mindre veje samt forbi naboer undgås, dog transporter fra nærleverandører undtaget (f.eks. Månsson A/S på Grarupvej). De ændrede transportmønstre bør dog overvåges med henblik

168 124 Sammenfatning En samlet oversigt over vurdering af trafik fremgår af Tabel SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ Omfattende negativ påvirkning Intet behov for afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger ikke påkrævede, men kan gennemføres hvis forenelige med andre hensyn. Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede. Alvorlig påvirkning, som vil kræve projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger. Tabel 13.2: Oversigt over trafikvurdering. EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Trafikale forhold, overordnede vejnet (veje, sikkerhed, hastighed, stinet) Trafikale forhold, nærområde (Grarupvej Ågårdvej, Hastrupvej, Arvad Tværvej) Driftsfasen Trafikale forhold (veje, sikkerhed, hastighed, stinet) Trafikale forhold, Grarupvej Ø. Hovedforslag Trafikale forhold, Ågårdvej Vejalternativ 1+2 Trafikale forhold, Grarupvej Vejalternativ 3 Trafikale forhold, Hastrupvej Vejalternativ 4 Trafikale forhold, Arvad Tværvej til Grarupvej Ø. Vejalternativ 5 Ombygning af kryds fra Ejstrupholmvej/Thyregodvej til det valgte vejalternativ anbefales. Etablering af ny adgangsvej eller udbygning af eksisterende veje påkrævet forud for anlægsarbejdet. Arvad Tværvej anbefales ved Hovedforslaget samt Vejalternativ 3 lukket for gennemkørende trafik. Det overordnede vejnet inklusiv Grarupvej er dimensioneret til at betjene eksisterende og planlagte erhvervsområder øst for Brande. Transportarbejdet bliver mere diffust og blandet med øvrig trafik, når afstanden til biogasanlægget øges. Udbygning af vejadgang samt ændring af status til kommunevej påkrævet. Arvad Tværvej bør lukkes for gennemkørende trafik. Hensyn til bløde trafikanter anbefales gennemført. Etablering af ny vej forud for anlægsfase påkrævet. Færdsel på privat vej til biogasanlægget kan reguleres i lokalplan + miljøgodkendelse. Udbygning af vejadgang samt ændring af status til kommunevej påkrævet. Arvad Tværvej bør lukkes for gennemkørende trafik. Hensyn til bløde trafikanter og naboer påkrævet. Udbygning af vejadgang påkrævet. Hensyn til bløde trafikanter og naboer påkrævet. Sikkerhed ift. Naturgastransmissionsledning, udbygning af vejadgang påkrævet.

169 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S Kumulative effekter Transporter med biomasse til og fra anlægget vil indgå i kumulation med øvrig trafik i kommunen, og vil generelt medføre en øget trafikbelastning, om end den ikke kan betragtes som væsentligt i forhold til det samlede transportarbejde på det overordnede vejnet i området øst for Brande for såvel anlægs- som driftsfasen. Der planlægges på sigt for, at der kan etableres tanke til opbevaring af restprodukter fra kartoffelmelsfabrikken i Brande inden for projektområdet. Etablering af tankanlæggene vil betyde, at der fortsat vil være et øget transportarbejde fra Brande by til tankanlæggene ved siden af biogasanlægget, dog kun i højsæsonen for kartofler (kampagneperioden) fra august til årsskiftet svarende til 2-3 tankbiler pr. hverdag i denne periode. Herefter vil den flydende biomasse kunne tilføres anlægget direkte via en rørledning efter behov, hvorfor der ikke vil være transporter med kartoffelstivelse/protamylasse uden for kampagneperioden. Alternativt vil en rørledning direkte fra kartoffelmelsfabrikken til tankanlæggene betyde en væsentlig reduktion i antallet af transporter med protamylasse. I henhold til Ikast-Brande Kommunes Trafikplan er det væsentligt at sikre, at vejene som forsyner projektområdet fortsat stemmer overens med trafikbelastningen. Grarupvej er udbygget til en kapacitet, der kan rumme de ekstra transporter til og fra biogasanlægget. Valg af Hovedforslaget samt Vejalternativ 1+2 eller 3 vil betyde, at der bør etableres en kanalisering, svingbaner samt udvidelse af krydset fra Ejstrupholmvej til enten Grarupvej eller Ågårdvej afhængigt af, hvilken vejadgang der vælges. Ved Hovedforslaget samt Vejalternativ 3 anbefales det, at Arvad Tværvej spærres for gennemkørende trafik. Ved valg af Vejalternativ 4 skal der foretages evaluering af hele vejforløbet, og der bør foretages ombygning af vejtilslutningen til Thyregodvej, som er nærmeste overordnede vej. Generelt for bløde trafikanter er det væsentligt, at oversigtsforholdene i vejkryds opretholdes. I forhold til Hovedforslaget med forløb fra Ejstrupholmvej via Grarupvej til Grarupvej Øst anbefales det i projekteringen af udbygningen af vejen at indtænke hensyn til cyklister i krydset mellem Grarupvej og Grarupvej Øst/Arvad Tværvej. Det vurderes, at sandsynligheden for uheld ved Skjern Å i forbindelse med, at der transporteres biomasse til og fra biogasanlægget er lille. Vurderingen baseres på, at transportarbejdet på Ejstrupholmvej ikke øges væsentligt i forhold til seneste trafiktælling udført af Vejdirektoratet i Stigningen kan beregnes til ca. 4 %, når alle transporter medregnes. I denne betragtning skal derfor medregnes, at en stor del af transporterne vil køre fra Midtjyske Motorvej til den valgte vejadgang. Dermed vil en endnu mindre andel transporter passere Skjern Å. Generelt er andelen af uheld med lastbiler desuden meget lille sammenlignet med den øvrige trafik. De lastbiler, som kører biomasse til og fra biogasanlægget er sammenlignelige med moderne mælkebiler, og vil ikke udgøre en større risiko for uheld, forurening og spild end disse Afværgeforanstaltninger Såfremt den øgede trafik vurderes at give anledning til utryghed eller dårligere trafiksikkerhed, særligt i nærområdet tæt ved naboer, bør yderligere tiltag inddrages i trafikplanlægningen.

170 126

171 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S RÅSTOFFER, JORD OG AFFALD Dette kapitel omfatter en redegørelse for råstof og råvareforbrug, jordforureningsforhold samt affaldsproduktion Metode For anlægsfasen er fokus rettet mod at beskrive behovet for råstoffer og eventuelle knappe ressourcer. Idet anlægsfasen antages at omfatte traditionelle anlægsarbejder med anvendelse af beton og stål som primære byggematerialer baseret på almindeligt forekommende naturlige råstoffer, er det ikke relevant at inddrage en opgørelse over forventet materialeforbrug med oplyste mængder. I driftsfasen er fokus rettet mod at beskrive anvendelsen af råvarer i biogasproduktionen og den heraf afledte affaldsproduktion. I kapitlet redegøres der desuden for eventuel kortlagt jordforurening samt risikoen for ny jordforurening. Oplysninger om ressourceforbrug, stofstrømme og affaldsproduktion er oplyst af bygherre i forbindelse med forarbejdet omkring dimensionering af anlægget samt ansøgning om miljøgodkendelse. Specifikke oplysninger om anlæggets indretning og drift fremgår af Kapitel 5 Teknisk beskrivelse af anlægget. Kortlagt jordforurening og områdeklassificering er indhentet i oktober 2014 fra Danmarks Miljøportal Råstoffer og stofstrømme Anlægsfasen Bygherre har stillet som krav til anlægget, at der ved anlægsarbejdet opnås jordbalance. Dermed er det hensigten, at der ikke skal til- eller fraføres jord fra projektområdet i forbindelse med etablering af biogasanlægget. Dette vil dog afhænge af, om der inden for projektområdet kan afgraves tilstrækkeligt jord til jordvolden ned mod vandløbet, idet denne skal dimensioneres til at tilbageholde indholdet af biomasse svarende til det maksimale oplag i en af tankene. Voldenes primære funktion er dermed at fungere som barriere i tilfælde af uheld, men den vil også have en afskærmende effekt i forhold til støj samt indkig fra syd. Voldene skal tilsås med græs og vil blive indpasset med omgivelserne, se desuden visualiseringer og landskabsvurdering i Kapitel 10. Byggematerialer omfatter primært stål og beton, herunder råstoffer som bl.a. sand og grus. Der anvendes desuden glas og stål til vinduer samt transparente plader i polycarbonat. Køreflader og primærveje etableres med asfalt og betonkanter, men øvrige interne veje etableres med grus. Parkeringsområder til personbiler etableres med betonsten. Driftsfasen Biogasanlægget dimensioneres til at producere bionaturgas ud fra biomasserne gylle, dybstrøelse, rester fra grønsagsproduktionen (f.eks. løgskaller), kartoffelpulp og kløvergræsensilage samt kartoffelstivelse og protamylasse. Anlægget kan behandle op til ton biomasse om året, se Tabel 14.1 med en maksimalbelastning på op til 500 ton om dagen i perioder hvor biomassegrundlaget er stort, f.eks. i kartoffelkampagneperioden. Tabel 14.1: Råvarer i form af biomasser pr. år. Biomasse ind Tons Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Fjerkrægødning Dybstrøelse, svin og kvæg Kartoffelpulp Kartoffelstivelse Kløvergræs Grønsagsrester I alt pr. år

172 128 I processen anvendes desuden en række hjælpestoffer i form af baser og syrer, som anvendes i skrubberen (kemisk luftfilter). Tabel 14.2: Det årlige ressourceforbrug inkl. væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer. Ressource H 2SO 4 NaClO NaOH Vand Forbrug Ca l l Ca l m 3 (estimat) Dieselolie 250 m 3 Biogas 10 pct. svarende til 0,83 mio. Nm 3 (worst-case 1,2 mio. Nm 3 ) Svovlsyre, natriumhypoklorit og natriumhydroxid anvendes i det kemiske luftfilter. Oplaget af Svovlsyre udgør 1 m 3 palletank, mens der oplagres op til 5 palletanke á 1 m 3 ad gangen af natriumhypoklorit og hydroxid. Hjælpestofferne til luftfilteret opbevares i et rum med støbt, fast gulv, hvorfra eventuelt spild opsamles og føres videre i processen. Hjælpestofferne indgår dermed i et lukket kredsløb uden kontakt til jord, afløb, grund- og overfladevand. Se desuden Kapitel 12 vedrørende grundvandsforhold. Dieselolie benyttes som brændstof til transportmateriel, dvs. gyllebiler og gummihjulslæsser, og opbevares i en 10 m 3 overjordisk tank, der er godkendt til formålet. Den maksimale mængde biogas, der opbevares på anlægget af gangen udgør ca m 3 (8,2 ton) fordelt på gaslageret (5.000 m 3 ), toppe af procestanke og øvrige tanke (1.500 m 3 ) samt rørledninger (500 m 3 ). Det forventes, at ca. 10 % af den producerede biogas svarende til 0,83 mio. Nm 3 vil blive anvendt på anlægget, dels til procesvarme samt til opvarmning af bygninger. En worst-case beregning ved kontinuert drift estimerer et forbrug på 1,2 mio. Nm 3 om året til dette formål. Varmesystemet består af en varmtvandskedel (Danstoker eller lignende), hvis nominelle effekt er på 1 MW. Kedlen producerer varme til hele det interne varmebehov vha. den biogas, som er produceret på anlægget. I opstartsfasen af biogasproduktionen vil kedlen kunne anvende andre brændsler, f.eks. træflis for at opnå den nødvendige proces- og vedligeholdelsesvarme. Procesvarme er ikke omfattet af varmeforsyningsloven /1/. Jordbund og kortlagt forurening Der er ikke kendskab til jordforurening inden for projektområdet. Ifølge Danmarks Miljøportal, er der ingen V1- eller V2- kortlagte eller klassificerede områder inden for projektområdet, se Figur Nærmeste V2- og V1-kortlagte jordforureningsområde er beliggende hhv. ca. 260 m og 700 m sydvest for projektområdet. Inden bygge- og anlægsarbejder påbegyndes, skal Ikast-Brande Kommune underrettes. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet findes tegn på forurening, skal arbejdes straks standses og Ikast- Brande Kommune underrettes, så der kan iværksættes de nødvendige afværgeforanstaltninger, jf. jordforureningsloven /2/ Affaldsproduktion Anlægsfasen Der forventes ikke nogen væsentlig affaldsproduktion i anlægsfasen. Overskudsjord fra anlægsarbejdet benyttes til etablering af jordvolde omkring bygningsmassen på projektområdet, hvorved der opnås jordbalance. Plastic, papir og restmaterialer fra anlægsarbejdet afhændes løbende i henhold til Ikast-Brande Kommunes retningslinjer for affaldshåndtering. Driftsfasen På biogasanlægget forventes en produktion af ca ton afgasset biomasse inklusiv proces- og vaskevand. Heraf separeres de ca ton i en fiberdel og væskefraktion (rejektvand), se Tabel Tabel 14.3: Output fra biogasanlægget efter afgasning. Biomasse ud Tons Afgasset biomasse Ca Fiberfraktion Ca Rejektvand, hygiejniseret Ca I alt pr. år Ca

173 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 129 Den afgassede biomasse opbevares i en efterlagertank til afgasset gylle, efterlagertanke til rejektvand og containere til fiberdel. Alt bortskaffes til gødningsformål, jf. reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen /3/, slambekendtgørelsen /4/ samt eventuelle miljøgodkendelser og -tilladelser. Filtermateriale udbringes også på landbrugsjord i henhold til gældende regler. Ud over biomassen, produceres der mindre mængder affald i form af smøre- og hydraulikolie, dagrenovation fra mandskabsfaciliteter samt diverse genanvendeligt erhvervsaffald som f.eks. glas, metal, pap etc. Olierester og -affald opbevares i egnede beholdere på en spildbakke indendørs. Øvrigt affald opbevares i containere Vurdering Anlægsfasen Behovet for råstoffer i anlægsfasen omfatter primært sand, grus og kalk (cement) samt jern (stål), og dermed ingen knappe ressourcer. På baggrund af de beskrevne anlægsdesign, jf. Kapitel 5, vurderes det, at projektet ikke vil lægge beslag på knappe råstofressourcer. Figur 14.1: Kortlagt forurening og klassificerede områder øst for Brande (Danmarks Miljøportal, oktober 2014) Der er ingen kortlagt jordforurening, og fund af eventuel forurening skal meldes til kommunen inden arbejdet fortsættes. Der opnås jordbalance ved at genanvende jord til etablering af volde,

174 130 hvorved der hverken skal til- eller fraføres (forurenet) jord fra projektområde. Produktionen af affald i anlægsfasen vurderes at være sammenlignelig med andre anlægsprojekter, og vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning, når kommunens regulativer for erhvervsaffald overholdes. Driftsfasen I driftsfasen anvendes råvarer i form af rest- og affaldsprodukter fra husdyr-, planteavls- og fødevareproduktionen. Der er således tale om nyttiggørelse. Der er ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med et biogasanlæg end ved almindelige gyllebeholdere, idet hjælpestoffer til processen holdes i et lukket system. Spild af biomasse minimeres ved at transportere gylle mv. i lukkede gyllebiler (lastvogne), og pumpning foregår i lukkede haller med mulighed for opsamling af evt. spild. Der kan ske uheld i form af lækager mv., som kan medføre jordforurening. Jordvoldene omkring bygningsmassen vil bidrage til at afbøde eventuelle lækager i forbindelse med uheld, se mere under afværgeforanstaltninger. Den afgassede biomasse udbringes på landbrugsarealer og nyttiggøres dermed også. Øvrige affaldsprodukter afhændes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald og vurderes på baggrund heraf ikke at kunne påvirke miljøet væsentligt. Sammenfatning En oversigt over vurderingen i forhold til råstoffer, jord og affald fremgår af Tabel Tabel 14.4: Oversigt over vurdering af råstoffer, jord og affald. EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Råstoffer Jordforurening Affald Driftsfasen Råstoffer Jordforurening Affald Almindelige anlægsarbejder og byggematerialer. Intet forbrug af knappe ressourcer. Ingen væsentligt risiko forbundet med anlægsarbejdet. Almindeligt byggeaffald. Overskudsjord benyttes til jordvold. Intet forbrug af råstoffer i driftsfasen. Biomasse i form af husdyrgødning, rester fra grøntsagsproduktion og kløvergræs er primære råvarer. Hjælpestoffer til bl.a. kemisk luftrenser kræver mindre oplag. Eventuelt spild ledes til processen. Nyttiggørelse af affald fra husdyr- og plantebrug til energiformål. Afgasset biomasse udbringes som gødning på dyrkede arealer.

175 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 131 SIGNATUR FOR SAMLET VURDERING Positiv, ingen/neutral eller ubetydelig påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ Omfattende negativ påvirkning Kumulative effekter Intet behov for afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger ikke påkrævede, men kan gennemføres hvis forenelige med andre hensyn. Påvirkning i et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede. Alvorlig påvirkning, som vil kræve projektændringer eller som minimum kompenserende foranstaltninger. Der er ingen kumulative effekter forbundet med råstofforbrug, jordforurening og affaldsproduktion Afværgeforanstaltninger Der skal i henhold til forslag til lokalplan for projektområdet etableres jordvolde rundt om bygningsmassen med henblik på at afbøde eventuelle lækager i forbindelse uheld. Følgende afværgeforanstaltninger er sikret gennem standardvilkår i eventuel miljøgodkendelse: Beholdere og tanke til husdyrgødning, biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt være korrosionsbestandige ift. biomassens og biogassens nedbrydende egenskaber. Beholdere og tanke etableres med beton fundamenter. Alle tanke vil være forsynet med overfyldsalarm og alarmanlægget alarmerer vagthavende ved SMS. Lugtfiltre etableres som lukkede tanke i impermeabelt materiale. I bunden af tanken er et reservoir til væskefraktionen, hvorfra der er udtag til tæt opsamlingstank. Alle aktiviteter der foregår udendørs vil foregå på befæstede impermeable arealer. Evt. spild opsamles straks. Tømning/fyldning/rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, sker i modtagehallerne på tæt belægning. Rengøringsvand fra vask af køretøjer indgår i biogasproduktionen, derved sikres genbrug af vand. Risiko for spild vurderes at være størst ved aflevering/udlevering af husdyrgødning/afgasset biomasse. Dette vil ske i lukket hal med afløbssystem til procestanke. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af svovlsyre, natriumhydroxid, natriumhypoklorit vil blive opbevaret i egnede og beholdere/tanke der er bestandigt i forhold til de stoffer de skal indeholde. Der etableres en jordvold omkring anlægget og mellem dette og vandløbet syd for projektområdet. Jordvolden skal dimensioneres således, at den kan tilbageholde den mængde biomasse, som en beholder maksimalt har kapacitet til at rumme. Volden skal sikre, at et eventuelt udslip i tilfælde af uheld afgrænses til grunden og således ikke forurener det nærliggende vandløb eller de omkringliggende arealer. Rørsystemer til gas og gylle, tanke og beholdere samt gasmembraner tæthedsprøves inden anlægget tages i brug. Overjordisk olietank på l til dieselolie placeres på fast underlag og overdækket samt sikres mod påkørsel ved etablering af pullert. Olietanken etableres og drives jf. reglerne i Olietankbekendtgørelsen /5/.

176 132

177 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S MANGLENDE VIDEN OG BE- GRÆNSNINGER Kapitel 7 - støj I støjberegningen er neddykkede omrørere i tankanlæg ikke inkluderet, idet støjen fra neddykkede omrørere i modsætning til de topmonterede omrørere på procestankene ikke forventes at medføre mærkbar støj uden for projektområdet, dels på grund af, at omrørerne sidder i bunden af tankene og dels på grund af, at tankene er lave og/eller nedgravede. Det vurderes, at støjberegningen er retvisende under de oplyste forudsætninger om indretning og drift af biogasanlægget. Der er i beregningen desuden foretaget en worst-case beregning for natteperioden, som viser, at de vejledende støjgrænser kan overholdes i forhold til nærmeste beboelser. I forhold til refleksion af lyd uden for projektområdet, er der i beregningen ikke inddraget andre bygninger samt eksisterende læhegn. I praksis betyder dette, at støj i nogle tilfælde vil kunne måles som værende enten mindre eller større end beregningen giver udtryk for afhængigt af, hvordan man er placeret i forhold til støjkilden og eventuel afskærmning. Når anlægget miljøgodkendes og idriftsættes, vil det være kommunen, som er myndighed i forhold til eventuel håndhævelse af støjvilkår. De vejledende støjgrænser fastsættes også i lokalplanen i forbindelse med, at projektområdet udlægges til tekniske anlæg. Der er ikke udført støjberegning for adgangsvejen Grarupvej Øst, idet benyttelse af en kommunevej ikke kan reguleres gennem hverken lokalplanens bestemmelser eller vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse. Kapitel 8 Luftforurening og klima Transport og gravearbejder vil give støvemissioner og brændstofemissioner i anlægsfasen. Da projektet endnu ikke er detailprojekteret, findes der ikke tilgængelige oplysninger om jordflytning, transporter mv., der kan bruges til emissionsberegninger. I forbindelse med, at der gives tilladelse til anlægsarbejdet, vil der blive udarbejdet retningslinjer, der skal afværge uacceptable støvgener under anlægsarbejdet. Brændstofemissioner i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes at være af mindre betydning sammenlignet med procesemissioner og transport i driftsfasen. I forhold til driftsfasen kan der kan være usikkerheder i de opgjorte emissionsværdier for anlægget, da alle opgørelser bygger på modelberegninger OML-Multi Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller. Således kan den reelle påvirkning blive lidt større eller mindre end beregnet. Der kan stilles vilkår om kontrolmålinger i miljøgodkendelsen, og eventuelle tilpasninger på biogasanlægget med henblik på overholdelse af kravene i miljøgodkendelsen. De beregnede lugtbidrag fra det planlagte biogasanlæg overholder lugtgenekriterierne for boliger i det åbne land også i kumulation med andre lugtkilder. Når biogasanlægget miljøgodkendes vil det være kommunen, som er myndighed i forhold til en eventuel håndhævelse af de vilkår der stilles i forhold til drift og vedligeholdelse af anlægget, samt vilkår i forbindelse med informering af både naboer og myndigheder ved driftsuregelmæssigheder, der kan føre til utilsigtede lugtafgivelser. Kapitel 10 Landskab, kulturarv og rekreative interesser Idet der endnu ikke er valgt et anlægsdesign, er der i stedet foretaget visualisering af et principielt biogasanlæg bestående af de anlægsdele, som et biogasanlæg af denne størrelse og type vil kunne omfatte. Visualiseringerne vurderes på baggrund heraf at være repræsentative for, hvordan et biogasanlæg på den valgte placering og med en maksimal bygningshøjde på 25 meter vil kunne påvirke oplevelsen af landskabet. Kapitel 11 Natur, plante- og dyreliv VVM-redegørelsen og miljøvurderingen bygger på eksisterende viden om naturforhold og arter, herunder inddragelse af data fra andre undersøgelser i området omkring Brande som refereret til i Kapitel 11. Der er således ikke i forbindelse med nærværende redegørelse foretaget besigtigelse af projektområdet og nærområdet med henblik på ny registrering af naturforhold eller arter.

178 134 Ikast-Brande Kommune har i 2013 besigtiget nogle af naturområderne omkring projektområdet. Disse data foreligger endnu ikke i tilgængelig form. En foreløbig vurdering er, at der ikke er nye oplysninger, der vil kunne medføre nye skærpede beskyttelseskrav i forhold til de nuværende. Ovennævnte mangler er på baggrund af ovenstående vurderet, ikke at have væsentlig betydning for konklusionerne om, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af anlæggets etablering i forhold til natur- og artsbeskyttelse, herunder Natura 2000-områder og strengt beskyttede arter, jf. habitatdirektivet. Kapitel 14 Råstoffer, jord og affald Idet de primære byggematerialer forventes at omfatte beton og stål, som ikke er knappe ressourcer, og da byggeriet omfatter et mindre gårdbiogasanlæg vurderes det ikke at være relevant at udarbejde en opgørelse over materialeforbruget. Forbruget af almindeligt forekommende, naturlige råstoffer i anlægsfasen vurderes ikke at have en væsentlig betydning ift. forekomsten af råstoffer i Danmark.

179 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S OVERVÅGNING Planforhold Som der er redegjort for i Kapitel 6. Lov og plangrundlag, udgør oplysningerne om anlæggets etablering og indretning samt vurderingerne i nærværende redegørelse, grundlaget for fastlæggelsen af de planmæssige rammer i kommuneplantillægget og lokalplanen. Planområdet og anlægget bliver dermed omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, vilkår i VVM-tilladelsen og bestemmelser i lokalplanen. udarbejdelse af miljøgodkendelse og efterfølgende miljøtilsyn af anlægget, udarbejdelse af byggetilladelse og byggetilsyn med anlægget, samt i forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser til forsyningsvirksomhederne og efterfølgende tilsyn vil, de ansvarlige myndigheder inden for de enkelte områder, overvåge, at anlægget og de nødvendige tilslutninger etableres inden for rammerne af den fastlagte planlægning for området. Ud over dette er det vurderet, at der ikke er behov for overvågning. Overholdelse af vilkårene overvåges ved, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår for målinger, kontrol og egenkontrol og ved miljømyndighedens løbende tilsyn efter reglerne herfor. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at virksomheden giver anledning til udledning af eksempelsvis støj eller lugt, der kan være til gene for omgivelserne, kan miljømyndigheden lade virksomheden udarbejde en handleplan til nedbringelse af generne, der skal godkendes af miljømyndigheden og derefter gennemføres. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke er behov for yderligere overvågning. Endvidere indgår der jf. 9, stk. 2 og 11 i miljøvurderingsloven også overvågning af de væsentligste miljøpåvirkninger af kommune- og lokalplanens gennemførelse. Som udgangspunkt vil det være relevant, at overvågningsprogrammet tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og positive væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med baggrund i dette vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser. Planmyndigheden fører tilsyn med overholdelse af vilkår i VVM-tilladelsen og udfører almindelig overvågning af, at de planmæssige rammer i kommunens planområder overholdes. I forbindelse med Miljøforhold herunder støj, lugt og andre emissioner Biogasanlægget har listebetegnelsen 5.3b på bilag 1 i Godkendelsesbekendtgørelsen og er dermed godkendelsespligtig efter 33 i Miljøbeskyttelsesloven. Ikast-Brande Kommune, der er miljømyndighed, skal derfor udarbejde en miljøgodkendelse, hvilket indebærer, at der foretages en vurdering af den fremtidige virksomheds påvirkninger af det omgivende miljø. I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger, som også ligger til grund for nærværende VVM-redegørelse og miljøvurdering, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og luftemissioner, herunder også lugt. Trafik Etableringen af anlægget og anlæggets drift vil give anledning til forøgelse af trafik på vejene i nærområdet, hvilket både kan give kapacitetsmæssige og støjmæssige påvirkninger af området. Overvågningen af den trafikale udvikling, herunder støj og kapacitetsproblemer, er en del af den almindelige overvågning af trafikken, der udføres af vejmyndigheden. I myndighedernes overvågning af trafik indgår også trafikstøj, jf. Støjbekendtgørelsen. Det vurderes, at den almindelige overvågning af den trafikale udvikling er tilstrækkelig til at sikre de trafikale forhold i området i forbindelse med etablering og drift af biogasanlægget, idet projektets realisering kræver, at vejnettet udbygges/etableres inden biogasanlægget etableres, hvilket skal

180 136 ske i overensstemmelse med den forventede belastning af lastbiltransporter til og fra anlægget. Naturforhold og andre beskyttelseshensyn Projektområdet er ikke omfattet af udpegninger, restriktioner eller bygge- og beskyttelseslinjer af hensyn til fredninger, landskabelige forhold, naturforhold eller kulturforhold, der skal tages særlige hensyn til. Den udlagte undersøgelseskorridor for en ny vejtilslutning til Ågårdvej, benævnt Vejalternativ 1+2 krydser 100 m beskyttelseszonerne for to gravhøje. Der er foretaget vurdering af landskabspåvirkningen ved realisering af vejalternativet, og eventuel dispensation vil blive givet i lokalplanen. Kulturstyrelsen og Museum Midtjylland er inddraget som berørte myndigheder, og det er anbefalet at der foretages arkæologisk forundersøgelse på hele arealet (projektområde og vejudlæg) inden anlægsarbejdet påbegyndes. På baggrund heraf vurderes det, at yderligere overvågning i forhold til kulturværdier, fund og fortidsminder ikke er påkrævet. Der er i lokalplanen inddraget hensyn til kommuneplanens retningslinjer ved, at byggefelter er placeret uden for udpegningen lavbundede arealer i tilknytning til vandløbet Galtkær Bæk. Desuden er det i lokalplanen sikret, at der inden for lokalplanområdet er areal til etablering af en jordvold omkring anlægget, idet denne er påkrævet som afværgeforanstaltning i forhold til vandløbet. Jordvolden skal kunne tilbageholde rumfanget af den største procestank således, at indholdet ikke kan ledes til vandløbet. I forhold til overvågning vil det være aktuelt, at kontrol med og eventuel udbedring af jordvolden indgår i virksomhedens fastlagte driftsrutiner. Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning. Kommunerne og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for miljøbeskyttelsesloven, og den nationale overvågning vedrørende vandmiljøet og naturen er samlet i overvågnings-programmet NOVANA Programmet indebærer, at der føres løbende kontrol med en række stationer landet over. Derudover findes en række DEVANO stationer, der understøtter miljømålsloven og er en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i Vandrammedirektivets operationelle overvågning og Natura 2000-direktivernes behov. Forbrug af kemikalier og energiforbrug kan følges i det grønne regnskab for NGF Nature Energy Månsson A/S. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning.

181 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S REFERENCER KAPITEL 3, PROJEKTBESKRIVELSE /1/ Ikast-Brande Kommune, 2013: Ikast-Brande Kommuneplan /2/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne. ISBN /3/ Miljøministeriet, 2011: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Redaktion / Naturstyrelsen. ISBN KAPITEL 6, LOV- OG PLANGRUNDLAG /1/ Miljøministeriet, 2013: Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Grøn omstilling nye muligheder for hele Danmark, Naturstyrelsen, ISBN /4/ Ikast-Brande Byråd, 2010: Vision April /5/ Regionsrådet, 2012: Region Midtjylland, Regional udviklingsplan 2012, vedtaget af regionsrådet den 20. juni 2012, /6/ Region Midtjylland, 2012: Råstofplan 2012 for Region Midtjylland, /7/ Ringkjøbing Amt, 2006: Regionplan Udgivet april 2006 af Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø. ISBN: /8/ Miljøministeriet, 2011, rev. 2013: Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn forslag. /9/ Ringkøbing Amt, 2005: Indsatsplan Brande, 2005, ISBN-nr.: Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Naturstyrelsen, oktober /12/ Miljøministeriet 2011: Natura 2000-plan, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Natura 2000-område nr. 75, Habitatområde H64. /13/ Miljøstyrelsen 2001: Luftvejledningen - Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, /14/ Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 1984: Vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder, november 1984, ISBN KAPITEL 7, STØJ /1/ Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 1984: Vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder, november 1984, ISBN /2/ Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Den 22. marts /3/ Regeringen, 2013: Regeringens klimaplan. På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August /10/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2012: Notat - Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Naturstyrelsen, oktober /11/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2012: Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 0g 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige /2/ Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 1993: Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder. /3/ Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 1997: Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. ISBN nr KAPITEL 8, LUFTFORURENING OG KLIMA

182 138 /1/ Miljøstyrelsen, 2001: Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, med senere supplementer. /2/ European Union, 2013: Guidance on Integrating Climate Change and Biodiversity into Strategic Environmental Assessment. /3/ European Union, 2013: Guidance on Integrating Climate Change and Biodiversity into Environmental Impact Assessment. /4/ DMU, 2009: Depositionsberegninger for svovl og kvælstof baggrundsinformation. /5/ DMU, 2011: /6/ Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2011: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 109s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr /7/ Regeringen, 2013: Regeringens klimaplan. På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August /8/ Ikast-Brande Byråd, 2010: Vision April /9/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011: CO2 balance ved biogas. /10/ Jørgensen, Peter Jacob, 2009: PlanEnergi og Forsker for en dag Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet udgave 1. oplag. Biogas grøn Energi. Proces. Anlæg. Energiforsyning. Miljø. /11/ FuelSMS. /12/ Miljøministeriet, 2006: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme mv. (BEK nr af 13/12/2006, med senere ændringer) KAPITEL 9, MENNESKER, SUNDHED OG SAM- FUND /1/ Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (BEK nr af 14/12/2006 med senere ændringer). /2/ Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder (BEK nr. 590 af 26/06/2003). /3/ Beredskabsloven: Bekendtgørelse af beredskabsloven (LBK nr. 660 af 10/06/2009 med senere ændringer). KAPITEL 10, LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER /1/ Caspersen, O.H. og Nellemann, V., 2005: Landskabskaraktermetoden et kompendium. Arbejdsrapport nr , Skov & Landskab, Hørsholm. 136 s. ill. /2/ Smed, P., 1981: Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup. /3/ GEUS, 1999: Jordartskort over Danmark, 1: /4/ Danmarks Miljøportal, 2013: /5/ DMR Geoteknik, 2013: Geotekniske placeringsundersøgelser, Arvad Tværvej, Brande. /6/ Ikast-Brande Kommune 2013: Ikast-Brande Kommuneplan

183 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 139 /7/ Kulturstyrelsens database, 2013: /8/ Naturstyrelsens database, 2013: KAPITEL 11, NATUR, PLANTE- OG DYRELIV /1/ Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Implementeret i dansk lovgivning i Miljøministeriets Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007, med senere ændringer). /2/ Rådets direktiv 147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle. Implementeret i dansk lovgivning i Miljøministeriets Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007, med senere ændringer). /3/ Miljøministeriet, 2013: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013). /4/ Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, (2004)-. (opdateret april 2010). /5/ Stoltze, M. og Pihl, S. (red) 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. /6/ Danmarks Miljøportal, 2013: /7/ Miljøministeriet 2011: Natura 2000-plan, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Natura 2000-område nr. 75, Habitatområde H64. /8/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. /9/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J. Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr /10/ Elmeros, M., Søgaard, B., Wind, P. & Ejrnæs, R Kriterier for gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 114 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /11/ H.J. Baagøe & T.S. Jensen, 2007: Dansk Pattedyratlas, Gyldendal.392 s. /12/ Danmarks Svampeatlas, /13/ Dansk ornitologis forenings database, /14/ Søgaard, B., Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P.N., Wind, P., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Teilmann, J., Skriver, J., Petersen, D.L.J. & Jørgensen, T.B., Vurdering af bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivet ( ): Afrapportering til EU i henhold til artikel 17 i EF-habitatdirektivet. /15/ Ikast-Brande Kommune, 2011: Forsøgsmøller ved Flø, VVM-redegørelse og miljørapport. /16/ Ikast-Brande Kommune, 2013: VVM-redegørelse og miljørapport for Erhvervs- og butiksområde ved Kåremagervej, Brande

184 140 /17/ Vejdirektoratet, 2009: Brande Omfartsvej udbygning til motorvej. VVM-redegørelse - miljøvurdering. Rapport 344. /18/ Ikast-Brande Kommune, 2013: Kommuneplan /19/ DMU, Danmarks Miljøundersøgelser 2005: Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder. Notat af 26/06/2005, J. nr. 000/ /20/ Miljøministeriet 2013: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (BEK nr 1280 af 08/11/2013). /21/ Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 88s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr /22/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, rev. 2013: Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn forslag. /23/ EU-domstolen, 2004: EU s domafgørelse, Hjertemuslingedommen nr. C-127/02 af 7. september /24/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011: Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /25/ DMU, 2009: Depositionsberegninger for svovl og kvælstof baggrundsinformation. /26/ Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune, 2013: Natura 2000-Handleplan Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Natura 2000-område nr. 75 Habitatområde H64. /27/ Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvalitet og renere luft i Europa. /28) Tålegrænser for dansk natur. Opdateret landsdækkende kortlægning af tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 94 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr KAPITEL 12, OVERFLADEVAND OG GRUND- VAND /1/ Danmarks Miljøportal, 2013: /2/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, rev. 2013: Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn forslag. /3/ Ringkjøbing Amt, Teknik- og Miljø, Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing for arbejdsgruppen, 2005: Indsatsplan Brande. /4/ Ringkjøbing Amt, Teknik- og Miljø, Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing, Peter Erfurt, 2003: Gebyrfinancieret grundvandskortlægning i Brande Generelle Indsatsområde. Populærrapport over kortlægningen i Brande Karstoft Sønder Felding Stakroge Blåhøj området. /5/ Miljøstyrelsen, 2006: Udpegninger af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 39. /6/ Miljøministeriet, 2009: Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), (LBK nr 932 af 24/09/2009 med senere ændringer).

185 MILJØRAPPORT / VVM - NGF NATURE ENERGY MÅNSSON A/S 141 /7/ Miljøministeriet, 2010: Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr 1022 af 25/08/2010, med senere ændringer). /8/ Ikast-Brande Kommune, 2010: Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan /9/ Miljøministeriet, 2010: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr 879 af 26/06/2010, med senere ændringer). /10/ Ikast-Brande Kommune, 2013: Ikast-Brande Kommuneplan KAPITEL 13, TRAFIK /1/ Ikast-Brande Kommune, 2013: Ikast-Brande Kommuneplan /2/ Ikast-Brande Kommune, 2008: Trafikplan for Ikast-Brande Kommune, Resumérapport (samlet trafikplan indeholdende resultater fra delplaner for trafiksikkerhed, stinet, vej og hastighed), COWI A/S. /3/ Ikast-Brande Kommune, 2009: Vej- og hastighedsplan, Baggrund for Trafikplan, Ikast- Brande Kommune / COWI, marts /4/ Ikast-Brande Kommune, 2009: Trafiksikkerhedsplan, Baggrund for Trafikplan, Ikast-Brande Kommune / COWI A/S, marts /5/ Ikast-Brande Kommune, 2009: Stiplan, Baggrundsnotat for Trafikplan, Ikast-Brande Kommune / COWI A/S, marts /6/ Vejdirektoratet Trafik på målestationer. Oprettet , senest opdateret Midtjyske Motorvej, Brande. /7/ Vejdirektoratet Statsvejnettet Oversigt over tilstand og udvikling. Rapport nr Oktober ISBN (net): /8/ Vejdirektoratet Viden og data. Statistik. Trafikken i tal. Hvor meget trafik er der på Trafikstrømskort. Trafikken på vejstrækninger /9/ Ikast-Brande Kommune, 2011: Trafiktælling Ejstrupholm Brande (målested ). Totaltrafik for motorkøretøjer i perioden /10/ Vejdirektoratet Viden og data. Statistik. Trafikken i tal. Hvor meget trafik er der på Trafikstrømskort. Kort 6. Årsdøgntrafik 2012 i 1000 køretøjer pr. døgn Køretøjer > 5,8 meter. Trafiktal 2012 i 1000 køretøjer pr. døgn. KAPITEL 14, RÅSTOFFER, JORD OG AFFALD /1/ Varmeforsyningsloven: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. LBK nr af 14/12/2011. /2/ Jordforureningsloven: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK nr af 04/12/2009 med senere ændringer) /3/ Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (BEK nr. 853 af 30/06/2014) /4/ Slambekendtgørelsen: Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (BEK nr af 13/12/2006) /5/ Olietankbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. (BEK nr af 21/12/2011 med senere ændringer)

186 142 Bilag 1. Scoping Bilag 2a. Situationsplan Principskitse Bilag 2b. Procesdiagram - princip Bilag 3. Beregnede iso-decibel kurver over støjens udbredelse i forhold til biogasanlæggets omgivelser Bilag 4. Visualiseringer Bilag 5. Udpegningsgrundlag for Natura områder Bilag 6a. Beregnede lugtkurver Anlægget Bilag 6b. Beregnede lugtkurver Husdyrbrug Bilag 6c. Beregnede lugtkurver Kumulation

187 Bilag 1. Scoping MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAG FOR BIOGASANLÆG I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er det obligatorisk for myndigheder at foretage miljøvurdering af planer, når disse vedrører projekter omfattet af lovens bilag 3 eller bilag 4, som det er tilfældet for biogasanlæg. Formålet med at foretage miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer for derigennem at fremme en bæredygtig udvikling. TRIN 1 INDLEDENDE SCREENING I første fase undersøges det, om planen umiddelbart er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, jf. bekendtgørelsens bilag 3 eller 4, og/eller om planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Er der kun tale om en plan for et mindre område, skal der jf. lovens 3, stk. 2 foretages en screening af planens mulige miljøpåvirkning for at afgøre, om planen alligevel skal miljøvurderes. TRIN 2 SCOPING (PLANENS INDVIRKNING PÅ MILJØET) Viser den indledende screening, at planen umiddelbart er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, som i dette tilfælde, bruges en scoping til at afgrænse miljøvurderingen. Scopingen har til formål at afgrænse og målrette miljøvurderingsarbejdet. Gennem scopingen indkredses hvilke miljøforhold, der især forventes påvirket, ligesom det fastlægges hvilke alternativer, der indgår i vurderingen. Scoping af miljøforholdene omfatter overordnet følgende parametre, jf. bekendtgørelsens bilag 1: Planen fastlægger rammerne for fremtidige projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4? Planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt? Planen skal miljøvurderes JA NEJ BEMÆRKNINGER X (X) Bilag 4, punkt 11 b: Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). Der er m til nærmeste Natura 2000-område nr. 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Biologisk mangfoldighed Befolkningen Menneskers sundhed Fauna Flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder Landskab Kulturarv inkl. kirker og deres omgivelser Arkitektonisk og arkæologisk arv 1 LBK nr 939 af 03/07/2013

188 Miljøpåvirkningen af de enkelte parametre kan være enten positiv, negativ, uvæsentlig/neutral eller i nogle tilfælde ikke relevant. Der skal i vurderingen af miljøpåvirkningen tages hensyn til både kortsigtede, langsigtede, direkte og indirekte effekter. METODE Idet projektet vedrørende NGF Nature Energy Månsson A/S ved Ågårdvej i Brande er VVM-pligtigt, er det valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i en samlet miljørapport, da der i vidt omfang er sammenfald med de emner, der skal behandles i en VVM-redegørelse. Scopingen er således bygget op omkring den samlede redegørelse, og behandler de miljøparametre, som er særligt relevante i forhold til realisering af forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan og som vil blive vægtet i den samlede redegørelse, benævnt miljørapporten. I scopingskemaet er den forventede grad af påvirkning på en række miljøparametre vurderet på baggrund af de umiddelbart tilgængelige oplysninger om miljøstatus og det ansøgte projekt. Er det vurderet, at projektets realisering ikke forventes at give anledning til påvirkning, er det angivet med tallet 1. Kan der være en påvirkning, og er der behov for nærmere vurdering heraf, er det angivet med tallet 2. Såfremt det er vurderet, at der kan ske påvirkning i væsentlig grad, er det angivet med tallet 3. Alle de nævnte miljøforhold for anlægs- og driftsfase beskrives og vurderes i den samlede VVM-redegørelse og miljørapport, herunder i forhold til kumulative effekter samt overvågning og afværgeforanstaltninger. Miljøvurderingen er vægtet højest på de miljøforhold som i henhold til scopingen kan blive berørt, og derfor skal undersøges nærmere (2) eller kan blive væsentligt berørt (3).

189 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Beskrivelse Oplysningsgrundlag INDLEDNING Baggrund og introduktion Beskrivelse af baggrunden for projektet og for den efterfølgende beslutning BEK nr. 764 af 23. juni om udfærdigelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering. samt BEK nr. 939 af 3. juli 2013 samt oplysninger om projektet. 2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Resumé Resumé af VVM-redegørelsen / miljøvurderingen og konklusioner. Udarbejdes til sidst på baggrund af miljørapportens vurderinger og konklusioner. 3. PROJEKTET Projektbeskrivelse Baggrund, formål, projektbeskrivelse, tidsplan. NGF Nature Energy Månsson A/S: Projektbeskrivelse Planforhold Eksisterende planforhold samt nødvendige planændringer som forudsæt- Ikast-Brande Kommune: ning for projektets realisering. Kommuneplanrammer og retningslinjer iht. Kommuneplan Idéer og forslag Opfølgning fra 1. offentlighedsfase (idéfasen) samt redegørelse for ind- Ikast-Brande Kommune: Ind komne bidrag og evt. inddragelse/ikke-inddragelse. komne bidrag fra idéfasen. Høringssvar Indarbejdelse af høringssvar fra berørte myndigheder. Ikast-Brande Kommune: Indkomne høringssvar fra berørte myndigheder

190 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) 4. ALTERNATIVER Beskrivelse Oplysningsgrundlag Undersøgte alternativer Redegørelse for alternative placeringsmuligheder samt vurdering/konklu- Ikast-Brande Kommune: Under sion for valg og fravalg. søgte områder, begrundelse for valg og fravalg ift. udpegning i Alternativ placering på det vestlige område af matr. nr. 2g Arvad, Brande. kommuneplan. Alternativ placering på matr.nr. 1k Arvad, Brande. NGF Nature Energy Månsson A/S: Undersøgte områder, begrundelse for valg og fravalg. Indkomne forslag i idéfasen 0-alternativet Beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet kan være: - at der ikke opføres et anlæg 5. TEKNISK BESKRIVELSE AF ANLÆGGET Beskrivelse af anlægs- og driftsfasens aktiviteter. Redegørelse for biogasanlæggets tekniske indretning, design og produktion af biogas, naturgas samt tilførsel af biomasse og fraførsel af produkter. Redegørelse i miljørapport på baggrund af input fra NGF Nature Energy Månsson A/S, Ikast- Brande Kommune og forudgående tekniske undersøgelser. NGF Nature Energy Månsson A/S LOV- OG PLANGRUNDLAG Politiske mål og strategier Beskrivelse af overordnede politiske mål og strategier, som har betydning Landsplanredegørelse, Grøn 1 for planlægningen af et biogasanlæg. Vækst, Ikast-Brande Kommunes plan- og agenda 21 strategi (Vision 2016)

191 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Lovgivning Beskrivelse Oplysningsgrundlag Beskrivelse af regelgrundlaget for projektet og sammenhæng med øvrig Retsinformation (gældende lovgivning) 2 lovgivning, herunder eventuelle bygge- og beskyttelseslinjer, fredede områder, beskyttet natur (inkl. internationale naturbeskyttelsesområder), fredede Miljøportalen (GIS) arter herunder bilag IV arter etc. Kulturstyrelsen Naturstyrelsen Ikast-Brande Kommuneplan Sammenhæng med andre planer Redegørelse for lokalplanens sammenhæng med andre planer. Regional Udviklingsplan Der skal udarbejdes kommuneplantillæg, der udpeger område til og fastlægger rammerne for lokalplanen. Ikast-Brande Kommuneplan Klimatilpasningsplan 1 Indsatsplaner ift. grundvand 1 2 Spildevandsplan 1 Vandforsyningsplan Trafikplan 2 Affaldsplan 1 Råstofplan STØJ Natura 2000 planer (Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage) 1 Vandplaner 3 2 Den samlede vandforsyningsplan for Ikast-Brande Kommune er under udarbejdelse, og der er derfor ikke foretaget yderligere vurdering ift. denne. Principielt er det vandforsyningsplanerne for de tidligere Ikast, Brande og Nørre-Snede Kommuner, der er gældende. Hensynet til drikkevandsinteresser redegøres der for i kapitel 12 - Overfladevand og grundvand.

192 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Støjkilder i anlægsfasen Beskrivelse Oplysningsgrundlag Kort beskrivelse af støjkilder i anlægsfasen, herunder: Ikast-Brande Kommune: Evt. trafiktællinger 3 og støjmålinger ud- - Byggeaktiviteter ført i området (status). - Transport (materialer, jord etc.) NGF Nature Energy Månsson Redegørelse for udførte støjberegninger samt metode. A/S: Leverer grundlaget for støjberegning, herunder definition af Vurdering af støjpåvirkning, kumulative effekter, evt. afværgeforanstaltninger, støjkilder i forbindelse med etablering overvågning. Udfærdigelse af kort over støjkilder på anlægslayout med og drift af anlægget, antal/type støjvolde og højder. transporter etc. Støjberegning fra Grontmij, Acoustica. Støjkilder i driftsfasen Kort beskrivelse af støjkilder i driftsfasen, herunder: Ikast-Brande Kommune: Evt. tra- 2 fiktællinger og støjmålinger ud- - Biogasanlæg ført i området (status). - Transport (materialer, jord etc.) NGF Nature Energy Månsson Redegørelse for udførte støjberegninger samt metode. A/S: Leverer grundlaget for støjberegning, herunder definition af Vurdering af støjpåvirkning, kumulative effekter, evt. afværgeforanstaltninger, overvågning. støjkilder i driftsfasen samt antal/type transporter etc. Datablade for støjende anlæg. Støjberegning fra Grontmij, 8. LUFTFORURENING OG KLIMA Acoustica.

193 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Luftforurening Beskrivelse Oplysningsgrundlag Beskrivelse af emissioner i anlægs- og driftsfasen. Beskrivelse og vurdering Datablade over emissioner fra 2 af påvirkning på omgivelser. Kumulative effekter, afværgeforanstaltninger biogasanlæg og overvågning. Miljøstyrelsens Vejledning nr. Anlægsfase: Støvemissioner og brændstofemissioner fra transport og entreprenørmaskiner. 2/2001: Luftvejledningen Miljøstyrelsens miljøprojekt Nr. Driftsfasen: Emissioner af lugt, NOx, SO 2, og CO OML beregninger Klima Beskrivelse af forebyggelse og tilpasning, herunder vurdering, kumulative Vejledning til opgørelse af CO 2-2 effekter, afværgeforanstaltninger og overvågning. udledninger og reduktioner for kommunen som virksomhed, Forebyggelse: Energiforbrug, emissioner, transport, arealanvendelse Danmarks Naturfredningsforening. Tilpasning: Ekstreme regnhændelser Vejledninger fra EU: Guidance on Integrating Climate Change and Biodiversity into Strategic Environmental assessment. Guidance on Integrating Climate Change and Biodiversity into En- 9. MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND vironmental Impact Assessment.

194 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Direkte og indirekte miljøpåvirkninger Beskrivelse Oplysningsgrundlag Beskrivelse af de direkte og indirekte miljøpåvirkninger ift. befolkningen, Sammenfatning af Miljørapportens 3 herunder menneskers sundhed, offentlighedens adgang til landskabet samt redegørelser og vurderinger materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold. for: Bl.a. følgende parametre beskrives og vurderes ift. ovenstående, hvad angår de eksisterende forhold samt projektets anlægs- og driftsfase: Trafik, - Trafik støj og vibrationer, luftforurening, overfladevand og grundvand, risiko (jf. Risiko-bekendtgørelsen), - Støj friluftsliv (barrierevirkning, landskabspåvirkning) og - Luft arealanvendelse/interesser. - Vand Vurdering af kumulative effekter, evt. afværgeforanstaltninger samt overvågning. - Risikoforhold - Landskab - Arealinteresser (rekreative, bosætning, erhverv etc.) 10. LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER Landskab Eksisterende landskabelige forhold kortlægges og beskrives. Beskrivelse af projektets virkning på landskabet og landskabets karakter. Afværgeforanstaltninger og overvågning. Bevaringsværdige landskaber 800 m mod nord ved Skjern Å. Projektområdet støder direkte op til fredskov mod V. Fredskov 650 m mod SV. Projektområdet ligger inden for et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Besigtigelse Visualiseringer Landskabskaraktermetoden Per smeds landskabskort Geomorfologiske kort Jordartskort Topografiske kort Luftfoto Geotekniske undersøgelser 2 Arkæologiske og kulturhistoriske interesser Eksisterende arkæologiske og kulturhistoriske interesser kortlægges og beskrives. Beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning. Afværgeforan- Historiske kort Kulturstyrelsens database 2 staltninger og overvågning. Kommuneplan

195 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Beskrivelse Oplysningsgrundlag Kulturgeografisk og kulturhistorisk udvikling analyseres og beskrives - arealanvendelse og bebyggelsesmønster etc. Fredede fortidsminder m. beskyttelseslinjer omkring projektområdet. Nærmeste 250 m mod nord. Fredskov jf. ovenfor. Værdifulde kulturmiljøer omkring projektområdet. Nærmeste 930 m mod SØ samt 990 m mod NV ved Mes Sø. Rekreative forhold De rekreative interesser i området beskrives og analyseres med hensyn til Naturstyrelsens friluftsdatabase 1 støjpåvirkninger og visuelle påvirkninger. Afværgeforanstaltninger og over- Kommuneplan vågning. Rekreative interesser ved vandkraftsøer og Skjern Å, der ligger 850 m mod 11. NATUR, PLANTE- OG DYRELIV N / NV. Beskyttet natur Beskrivelse af naturområder og arter i området og vurdering af påvirkninger Oplysninger fra: 2 (fysisk, eutrofiering, forsuring) i anlægsfasen og driftsfasen. Kumulative ef- Danmarks Miljøportal, herunder fekter, afværgeforanstaltninger og overvågning. og 3 beskyttet natur: Eng, 620 m VSV Natura 2000-planer Hede, 670 m VSV Faglige rapporter (DCE, tidligere Mose, 950 m NNØ DMU-rapporter mv.) Mose, 900 m S Dansk Pattedyratlas, 2007 Overdrev, 925 m NV Danmarks Svampeatlas, Overdrev, 1300 m NØ Danmarks fugle og natur, Natura 2000-områder: Nærmeste område ligger m N. Dansk ornitologisk forenings da- EF-habitatområde nr. 75, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund tabase, Plantage.

196 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Beskrivelse Oplysningsgrundlag Kommuneplan Habitatnaturtyper: Nærmeste område ligger m NØ og er naturtype 4030, Tørre dværgbusksamfund (heder). Evt. supplerende oplysninger fra Ikast-Brande Kommune. Beskyttede arter, herunder: EF-habitatdirektivets bilag IV-arter, fugle på EFfuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, rødlistede arter: 11 potentielle bilag IV-arter i projektområdet eller nærområdet. Nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde ligger 13,7 km ØNØ, F34, Skovområde syd for Silkeborg. Nærmeste Ramsar-område ligger 48,4 km V, R2, Ringkøbing Fjord. Spredningsveje for dyr og planter: Goldbæk, løber langs projektområdet mod S Skjern Å, 780 m N OML beregninger og evt. beregninger via Husdyrgodkendelse.dk ammoniakdepositionsberegninger. Ammoniakfølsom natur: Potentiel ammoniakfølsom skov (kategori 3) grænser op til projektområdet mod V og NØ. 12. OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND Overfladevand Generel beskrivelse af vandmiljøet vandløb, søer, kystvande og eventuelle direkte og indirekte påvirkninger samt vurdering af påvirkninger, anlægsfase og driftsfase. Beskrivelse af og vurdering af afledning af spildevand og overfladevand. Beskrivelse af mulige uheld (brud på gyllebeholder, miljøfarlige stoffer) og vurdering af påvirkningen på vandmiljø. Kumulative effekter, afværgeforanstaltninger og overvågning. 3 naturbeskyttelse: Goldbæk, løber langs projektområdet mod S Sø, 20 m mod S. Derudover ca. 8 små søer inden for 1000 m. Mes Sø, m NNV Skjern Å Danmarks Miljøportal, herunder Vandplan (i høring) for Hovedvandopland 1.8, Vanddistrikt Jylland og Fyn. Oplysninger fra Ikast-Brande Kommune om muligheder for afledning af spildevand og overfladevand. 3

197 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Beskrivelse Oplysningsgrundlag Ringkøbing Fjord Vesterhavet Goldbæk samt sø nær projektområdet er ikke pålagt sø- eller åbeskyttelseslinje. Goldbæk er målsat med værdien II. Grundvand Projektområdet ligger i opland til meget sårbare Natura 2000 områder. Beskrivelse af områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie samt Oplysninger fra Ikast-Brande 2 hydrogeologiske forhold, boringer til indvinding af drikkevand i området, kommune om grundvand og samt vurdering af påvirkninger, anlægsfase og driftsfase. eventuelle indsatsplaner. Håndtering af spildevand og overfladevand beskrives og vurderes. Kumulative effekter, afværgeforanstaltninger og overvågning. Vandplan (udkast) for Hovedvandopland 1.8, Vanddistrikt Jyl- Området: land og Fyn. Drikkevandsinteresser Indvindingsopland til Brande Vandværk Kommuneplan TRAFIK Udenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Trafikale konsekvenser Beskrivelse af eksisterende trafikale forhold, herunder vejnet, trafikbelast- Ikast-Brande Kommune: Evt. tra- 3 ning, planlagte vejprojekter etc. eksklusiv støj, som behandles i særskilt ka- fiktællinger udført i området. pitel. Kommuneplan samt trafikplan. Redegørelse for samt vurdering af projektets trafikale konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen. Kortlægning af mulige transportveje mellem bio- Vejdirektoratet: Central vej- og gasanlæg og leverandører. stifortegnelse (CVF) samt tilgængelig statistik. Vurdering af kumulative effekter, evt. afværgeforanstaltninger samt overvågning. NGF Nature Energy Månsson A/S: Leverer oplysninger trans- 14. RÅSTOFFER, AFFALD OG JORD porter, antal, type, mængder etc.

198 SCOPINGSKEMA Miljøvurdering i tilknytning til VVM-redegørelse for NGF Nature Energy Månsson A/S, Ågårdvej, Brande. FORVENTES IKKE AT BLIVE BERØRT KAN BLIVE BE- RØRT (UNDER- SØGES NÆR- MERE) KAN BLIVE BE- RØRT I VÆSENT- LIG GRAD Indholdsfortegnelse (VVM-redegørelse/miljørapport) Ressourceforbrug Affaldsproduktion Beskrivelse Oplysningsgrundlag Beskrivelse af stofstrømme og ressourceforbrug for såvel anlægs- som NGF Nature Energy Månsson 2 driftsfase. A/S: Oplysninger om stofstrømme I anlægsfasen lægges der vægt på redegørelse for forbruget af råstoffer, / ressourceforbrug herunder sand, grus og sten. Datablade om stofstrømme på I driftsfasen beskrives produktstrømme til og fra biogasanlægget. biogasanlæg Beskrivelse af affaldsgenerering samt håndtering/udnyttelse i såvel anlægs- NGF Nature Energy Månsson 2 som driftsfasen. A/S: Oplysninger om affaldsproduktion og udnyttelse af biomasse/restprodukter. Datablade for affaldsproduktion på biogasanlæg. Jordbund Beskrivelse af til-/fraførsel af jord i forbindelse med projektet for såvel anlægs- Danmarks Miljøportal 1 som driftsfase. Der er ikke kortlagt jordforurening eller klassificerede områder på matriklen. NGF Nature Energy Månsson A/S 15. MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER Mangler i vurderingsgrundlaget Evt. mangler og begrænsninger i vurderingsgrundlaget beskrives og der redegøres Baseres på det anvendte data for grundlag i miljørapporten. 16. REFERENCER Referenceliste Henvisning til anvendte referencer i redegørelsen. Miljørapporten

199 Bilag 2a. Situationsplan Principskitse Eksempel på placering og indretning af biogasanlægget samt forslag til placering af jordvold som afværgeforanstaltning i forhold til vandløbet syd for projektområdet. Det endelige anlægslayout er ikke fastlagt, men principskitsen er repræsentativ for et anlæg af den planlagte type og størrelse.

200 Bilag 2b. Procesdiagram - princip

201 Bilag 3. Beregnede ISO-decibelkurver over støjens udbredelse i forhold til biogasanlæggets omgivelser Beregnede støjbelastninger og usikkerheder med de i kapitel 7 anførte driftsforudsætninger. Beregningerne viser, at støjgrænserne i forhold til nærmeste naboer er overholdt med god margin. Grontmij A/S, Acoustica. Resultater Beregnede støjbelastninger og maksimalværdier samt støjgrænser.

202 Iso-decibelkurver- Støjbelastning (Lr) i dagperioden på hverdage fra kl Støjkilder er angivet med pink. Bygninger, tanke m.v. er angivet med hvidt.

203 Iso-decibelkurver- Støjbelastning (Lr) i aftenperioden på hverdage fra kl Støjkilder er angivet med pink. Bygninger, tanke m.v. er angivet med hvidt.

204 Iso-decibelkurver- Støjbelastning (Lr) i natteperioden på hverdage fra kl Støjkilder er angivet med pink. Bygninger, tanke m.v. er angivet med hvidt.

205 Iso-decibelkurver- Støjbelastning (Lr) i øvrige referencetidsrum Støjkilder er angivet med pink. Bygninger, tanke m.v. er angivet med hvidt.

206 Iso-decibelkurver- Maksimalværdi (LAmax) i natteperioden fra kl Støjkilder er angivet med pink. Bygninger, tanke m.v. er angivet med hvidt.

207 Bilag 4. Visualiseringer Visualiseringer af anlægget er angivet med 3 fotos fra hvert standpunkt, henholdsvis standpunkt 1 fra Ågårdvej og standpunkt 2 fra Ejstrupholmvej som vist på kortet herunder. Første foto viser de eksisterende forhold, herefter vises en principvisualisering af det planlagte anlæg. Der er desuden vist et eksempel på visualiseringen, hvor elementer i forgrunden er fjernet for hermed at tydeliggøre, hvordan eksisterende læhegn og den planlagte vold afskærmer for anlægget. Visualiseringerne er principielle og angiver således et eksempel på, hvordan et biogasanlæg af denne type og størrelse vil kunne se ud, og er ikke en nøjagtig gengivelse af anlægget, idet der endnu ikke er valgt et specifikt anlægsdesign.

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221 Bilag 5. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område N75: Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Afstand fra NGF Nature Energy Månsson A/S: ca. 5,5 km Retning fra NGF Nature Energy Månsson A/S: Nord Udpegningsgrundlag for EFhabitatområde H64: Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde N70: Mose ved Kartoft Å Afstand fra NGF Nature Energy Månsson A/S: ca. 9 km Retning fra NGF Nature Energy Månsson A/S: Sydvest H63: Mose ved Kartoft Å 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv

222 N76: Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal, øvre del Afstand fra NGF Nature Energy Månsson A/S: ca. 9,8 km Retning fra NGF Nature Energy Månsson A/S: Øst H65: Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld H235: Holtum Ådal, Øvre del 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

223 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser N68: Skjern Å Afstand fra NGF Nature Energy Månsson A/S: ca. 11,8 km Retning fra NGF Nature Energy Månsson A/S: nordvest H61: Skjern Å 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1831 Vandranke (Luronium natans) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

224

225 Bilag 6a. Beregnede lugtkurver Anlægget

226 Bilag 6b. Beregnede lugtkurver Husdyrbrug

227 Bilag 6c. Beregnede lugtkurver Kumulation

228 SUPPLERENDE NOTAT VVM-redegørelse og miljørapport NGF Nature Energy Månsson A/S FEBRUAR 2015

229 2 Denne VVM-redegørelse for biogasanlæg NGF Nature Energy Månsson A/S har været fremlagt i offentlig høring i tilknytning til forslag til kommuneplantillæg nr. 14 og forslag til lokalplan nr. 324 Område til biogasanlæg, Grarupvej Øst, Brande. Som konsekvens af høringssvarene suppleres VVM-redegørelsen med nedenstående kommentarer. Der er desuden fundet et par manglende konsekvensrettelser som følge af projekttilpasninger undervejs i VVM-processen. Supplerende oplysninger: Kapitel 8: Afsnit Lugt: Der henvises til Figur 8.1. Denne er placeret i bilag. Rettes til: Der skal derfor i stedet stå - Der henvises til bilag 6. Afsnit 8.4 Andre luftemissioner og opsummering i Tabel 8.5 emne Andre Luftemissioner: Konsekvensrettelse af korrekt afkasthøjde jf. den tekniske beskrivelse i kapitel 5. Teksten afkasthøjder - biofiltre på 10 meter, 15 meter for kedel og 12 meter for gasopgraderingsanlæg. Rettes til:..afkasthøjder - biofiltre på 25 meter, 15 meter for kedel og 13 meter for gasopgraderingsanlæg. Afsnit 8.3 Lugt og opsummering i Tabel 8.5: Tabel 8.2 og Tabel 8.5 er konsekvensrettet ift. lugtbidrag fra biogasanlægget til Grarupvej 15. pga. manglende tilretning af beregnet lugtbidrag ift. projekttilpasningen med øget afkasthøjde. Tabel 8.2 rettes OML-beregnet maksimalbidrag for Grarupvej 15 fra 7-6 LE/m 3 til: 4 LE/m 3. Tabel 8.5 rettes Under emnet lugt: Lugtbidrag på 3-8 LE/m 3 til : Lugtbidrag på op til 5 LE/m 3. Kapitel 13 trafik: Afsnit 13.4, Vejbetjening af projektområdet: Biomassegrundlag. Ift. levering af biomasse fra Månsson A/S er det i rapporten beregnet at Månsson A/S beliggende på Grarupvej 15 forventes at levere 3 % af den samlede planlagte biomasse til anlægget. Det skal præciseres at det forventes at Månsson A/S som helhed leverer ca. 8 %-10 % af den samlede planlagte mængde biomasse til anlægget på ca tons. De 3 % er fra Grarupvej 15 i form af hønsemøg og grøntsager det øvrige er fra markdriften tilhørende Månsson A/S.

230 3 Afsnit 13.4, Vejalternativ 4- Eksisterende vej Hastrupvej: Under offentlighedsfasen er der blevet gjort opmærksom på at Hastrupvej anvendes som adgangsvej til Hastrup Skov og hundeskov. Vejen anvendes af bløde trafikanter særligt motionister og skolebørn. Disse nye oplysninger er indgået i den samlede vurdering af vejalternativet Hastrupvej. Oplysningerne ændrer ikke på den samlede vurdering af dette vejalternativs egnetheden som tilkørsel til biogasanlægget, idet den allerede er vurderet som mindre egnet en vejalternativet Ågårdvej og Grarupvej Øst. Bilag 6: Eksisterende kortbilag med lugtkurver suppleres af nye kortbilag, hvor der er påsat labels ved flere naboer. Disse naboer er udenfor geneafstanden på både 5 og 10 LE/m 3, men udarbejdet til mere tydelig belysning af dette jf. indsigelser i offentlighedsfasen.

231 4 Bilag 6a. Beregnede lugtkurver Anlægget

232 Bilag 6b. Beregnede lugtkurver Husdyrbrug 5

233 6 Bilag 6c. Beregnede lugtkurver Kumulation

234

235 Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg nr Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land Lokalplan nr Område til biogasanlæg, Grarupvej Øst, Brande 1

236 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 3 Planvedtagelse... 4 Hvordan er miljø ikke hindres hensyn integreret i planen... 4 Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning... 6 Alternativer... 7 Overvågning... 9 Bilag 1: Indkomne høringssvar i offentlighedsfasen Bilag 2: Høringssvar og Ikast-Brande Kommunes kommentarer

237 Indledning og baggrund Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen udarbejde en sammenfattende redegørelse i forbindelse med vedtagelse af planer. Denne redegørelse udgør den sammenfattende redegørelse som, i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplan nr. 14 og lokalplan nr. 324, skal udarbejdes i henhold til 9, stk. 2, i miljøvurderingsloven. Der skal redegøres for følgende: Hvordan miljøhensyn er integreret i planen. Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer. Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planens gennemførelse. Månsson A/S har sammen med energivirksomheden NGF Nature Energy A/S etableret et selskab, NGF Nature Energy Månsson A/S, der ønsker at opføre et biogasanlæg på et areal på ca. 6,7 ha ved Grarupvej, øst for Brande. Biogasanlægget skal være økologisk og behandle op til tons biomasse/år. Anlægget skal behandle biomasse i form af organisk affald, husdyrgødning og energiafgrøder under dannelse af biogas. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og erstatter dermed en tilsvarende mængde naturgas. Kommuneplantillæg nr Teknisk anlæg, Biogasanlæg, Grarupvej Øst, Det åbne land - fastlægger rammerne for et område til etablering af et nyt biogasanlæg øst for Brande. Formålet med tillæg nr.14 til Ikast-Brande Kommuneplan er, at udlægge et område øst for Brande til et teknisk anlæg til biogas. Planlægning af biogasanlæg sker i overensstemmelse med politiske målsætninger og strategier og indgår som et virkemiddel i forhold til, at opnå såvel energi- som miljøpolitiske mål, idet biogas er med til at bidrage til kommunens energimål med CO 2 -neutral energi. Energiforbruget til biogasproduktionen kan tilvejebringes af anlæggets afbrænding af eget produceret biogas. Umiddelbart efter kommuneplantillæg nr. 14 udarbejdes lokalplan nr Område til biogasanlæg, Grarupvej Øst, Brande - som dækker samme område og som vil udstikke de nærmere rammer for etableringen af et biogasanlæg på stedet. Kommuneplantillæg og Lokalplan har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 19. november 2014 og frem til 14. januar Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev screenet i forhold Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og der blev truffet afgørelse om, at der skulle foretages en miljøvurdering. Det konkrete projekt er endvidere omfattet af bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen, hvilket medfører udarbejdelse af VVM-redegørelse for etableringen af biogasanlægget. Som konsekvens af dette er der udarbejdet en samlet miljørapport, som omfatter både miljøvurderin- 3

238 gen til kommuneplantillæg/lokalplan og VVM-redegørelsen for det konkrete projekt. Miljørapporten har været i offentlig høring i samme tidsperiode som kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplan nr Planvedtagelse Ikast-Brande Kommune har efter den offentlige høring besluttet at vedtage planforslagene endeligt, hvor lokalplanen er konsekvensrettet i overensstemmelse med kommuneplantillæggets rammer for lokalplanlægningen og bestemmelser for beskyttelse af grundvand er præciseret. Hvordan er miljøhensyn integreret i planen Miljørapporten er gennemført sideløbende med udarbejdelse af planforslaget. Udarbejdelsen af miljørapporten parallelt med planforslagene har efter kommunens vurdering medvirket til, at relevante problemstillinger er blevet identificeret og afklaret tidligt. Der er i miljørapporten foretaget en vurdering af miljøforhold og forskellige arealinteresser i det åbne land samt en vurdering af anlæggets påvirkning af omgivelserne. Miljørapporten er udarbejdet med fokus de emner, som via scoopingen blev fundet som særligt væsentlige. Miljøforhold, som blev fundet relevante at vurdere nærmere, i miljørapporten omfatter følgende: 1. Sammenhæng med Ikast-Brande Kommuneplan. 2. Sammenhæng med øvrig lovgivning. 3. Støjpåvirkninger. 4. Lugtpåvirkninger. 5. Påvirkning af landskaber og kulturmiljøer. 6. Påvirkning af naturområder og spredningsveje for dyr og planter. 7. Påvirkning af vandløb og grundvand. 8. Trafik og adgangsveje. Ved undersøgelsen af de enkelte fokusområder er der ved udarbejdelse af miljørapporten vurderet, om der bør stilles krav om hensyntagen og afbødende foranstaltninger for de enkelte fokusområder. Miljørapporten har resulteret i følgende til hvert fokusområde: Ad 1: Projektområdet er et areal med landbrugspligt i landzone, beliggende op ad spredningsveje, et vandløb og naturområde. Arealer er beliggende indenfor indvindingsopland og en mindre del af arealet, er udpeget lavbundsområde. Desuden er området beliggende indenfor område udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde og område til udvikling af eksisterende husdyrbrug til store husdyrbrug. Dette har medført at kommuneplantillæg ændrer anvendelsen til område til Teknisk anlæg i landzone (biogasanlæg). Lokalplanen ekskluderer området som er omfattet af udpegningen spredningsveje for dyr og planter samt naturområder og friholder lavbundsarealer for bebyggelse. Desuden sikrer lokalplanen, at der holdes en afstand 4

239 til vandløb, hvor der er plads til en vold som sikrer mod udslip samt friholder et arbejdsareal til vandløbsvedligeholdelse. Ad 2: Restriktioner i andre lovgivninger som projektet omfattes af, er inddraget i vurderingerne af de potentielle miljøpåvirkningers omfang og væsentlighed. Ad 3: Biogasanlægget giver anledning til støjemission fra forskellige indretninger og aktiviteter. Støjberegning af disse aktiviteter indenfor projektområdet viser, at de vejledende støjgrænser er overholdt med god margin ved den ansøgte drift. Overholdelse af støjkrav sikres ved vilkår i miljøgodkendelsen. Ad 4: Biogasanlægget medfører emission af lugt fra processer og oplag. Lugtbidrag fra anlægget i sig selv overholder grænseværdier ved boliger med god margin. I kumulation med andre kilder (husdyrbrug) bidrager biogasanlægget ikke til øget lugt ved boliger. Vilkår i miljøgodkendelsen fastsætter indretning og drift af anlægget ift. overholdelse af grænseværdierne (særligt renseforanstaltninger og skorstenshøjder). VVM tilladelsen vil stille krav om lugt ift. kumulation med andre eksisterende kilder i nærområdet. Ad 5: Etablering af anlæg på bar mark medfører visuel påvirkning i landskabet. Projektområdet ligger udenfor områder udpeget til bevaringsværdige landskaber og værdifulde kulturmiljøer. Anlægget placeres i område med mange læhegn og skovområder. Området er i forvejen præget af tekniske elementer. Visualiseringer viser at anlægget ikke er synligt ved afstande på > 500 m. Indpasning i landskabet sikres ved bestemmelser i lokalplan til maksimale byggehøjder, farvevalg, beplantning m.v. Ad 6: Projektområdet ligger op ad områdeudpegning for spredningskorridor og naturområde - Galtkær Bæk 3 vandløb. Der er taget hensyn til disse ved at områdeudpegninger er udtaget af lokalplanområdet jf. ad 1. Ad 7: Området til biogasanlægget er beliggende op ad Galtkær Bæk ( 3 vandløb), i indvindingsopland og i lavbundsareal. Dette har medført, at der stilles krav til afbødende foranstaltninger i form af krav om tæt vold mellem anlæg og vandløb og krav om beredskabsplan og egenkontrol ift. vold. Grundvandsmagasinerne i indvindingsoplandet er beskyttet af mægtige naturlige lerlag og der er krav til tæthed af materialer. For at sikre, at genetablering af vådområde ikke hindres ved det udpegede lavbundsareal, er arealet udpeget som lavbund udtaget af lokalplanområdets byggefelt. Ad 8: Transporter til og fra biogasanlægget vil primært ske fra det overordnede vejnet. Omfanget udgør op til 30 lastbiler ind og ud fra anlægget på hverdage året rundt. Tilkørslen af dette antal tunge transporter har medført forslag til afbødende foranstaltning i form af etablering af kanalisering eller lign. fra det overordnede vejnet. Desuden vil det være nødvendigt at foretage udbygning af eksisterende adgangsvej forud for anlægsarbejde. Tilkørsel via Grarupvej Øst kræver, at vejen udbygges og 5

240 ændrer status til kommunevej og bør medføre krav om, at Arvad Tværvej lukkes for gennemkørende trafik. Hensyn til bløde trafikanter anbefales gennemført. Vurderingerne af de forskellige miljøforhold i miljørapporten skulle afklare, om planforslagene eller projektet i sig selv ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne og om der var behov for forskellige afværgeforanstaltninger for at imødegå evt. væsentlige påvirkninger. De relevante afværge foranstaltninger er derfor inkluderet i planforslagene, i vilkår til VVM-tilladelsen eller gennem vilkår i miljøgodkendelsen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. På den måde er der allerede i planforslagene indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. På baggrund af den gennemførte høring er der foretaget nogle præciseringer og konsekvensrettelser til Miljørapporten i forhold til lugt og trafikforhold. Det skal desuden præciseres, at de efterfølgende miljøgodkendelser og tilladelser vil være undergivet de til enhver tid gældende miljøregler. Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning Miljørapporten har afdækket de forhold, der er vurderet at have en væsentlig betydning for planerne. Forslaget til kommuneplan nr. 14, forslaget til lokalplan 324 og den tilhørende miljørapport har været ude i offentlig høring i perioden: 19. november 2014 og frem til 14. januar I høringsperioden afholdt kommunen borgermøde om projektet, hvor forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport (incl. VVM-redegørelse) blev præsenteret. Det er vurderet, at med de afværgeforanstaltninger og krav der stilles i plangrundlaget, i VVM-tilladelsen, i miljøgodkendelse og i den øvrige miljøsagsbehandling, kan biogasanlægget realiseres, uden væsentlig negativ virkning for miljøet. Ændringer i plandokumenter og miljørapport som følge af høringssvar Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de indkomne høringssvar, Ikast-Brande Kommune, Teknisk områdes kommentarer hertil samt tiltag til sikring af miljøet. I løbet af offentlighedsfasen indkom der høringssvar fra en række interessenter. De indkomne høringssvar og kommunens kommentarer til disse fremgår af bilag 1 og 2. I bilag 1 fremstilles resultatet af høringsperioden med en oversigt over indkomne høringssvar. I bilag 2 fremstilles et skema med identifikation (bogstav) af emne i høringssvarene, herefter en nummeroversigt over hvilke høringssvar der berører det pågældende emne. Næste kolonne referer til hovedtrækkene og de bekymringer, der er givet udtryk for i høringssvarene i forhold til de enkelte emner. I kolonnen med Teknisk områdes kommentarer henvises til miljørapporten og der gives en kortfattet forklarende tekst. Sidste kolonne indeholder 6

241 en beskrivelse af de tiltag, der er foretaget eller som foretages i forhold til de emner der er fremhævet i høringssvarene. Det drejer sig hovedsageligt om vilkår i VVM-tilladelsen, miljøgodkendelsen, driftsinstruks, beredskabsplan og forbedring af tilkørselsforhold. I Tillæg nr. 14 til Ikast-Brande Kommuneplan er der kun foretaget mindre, tekniske justeringer i forhold til det offentliggjorte forslag. I kommuneplantillæggets rammebestemmelser for lokalplanlægningen er bestemmelserne om, at der ikke må etableres bygninger til ophold for mennesker og områder til udendørsophold nærmere end 90 m fra naturgasledningen taget ud. Da der er en afstand på ca. 400 m fra biogasanlægget til naturgasledningen, er bestemmelserne ikke relevante. Siden planlægningen for biogasanlægget startede, er statens vandplaner blevet vedtaget, dette medfører nogle konsekvensrettelser i tillæggets redegørelse om grundvand. Da biogasanlægget ønskes opført i et indvindingsopland, har Naturstyrelsen vurderet, at Ikast-Brande Kommune skal supplere tillæggets redegørelse om grundvandsforhold med en grundvandsredegørelse for den samlede kommune, jvf. "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande". Da Kommunen ikke havde lavet en sådan samlet grundvandsredegørelse i forbindelse med offentliggørelsen af Forslag til Tillæg nr. 14, modtog Kommunen en indsigelse fra Naturstyrelsen. Teknisk Område har efterfølgende lavet den manglende grundvandsredegørelse for den samlede kommune. Naturstyrelsen har på den baggrund ophævet sin indsigelse. Naturstyrelsen vil fremover forholde sig til redegørelsen, hver gang Ikast-Brande Kommune planlægger for byudvikling eller ændret arealanvendelse i områder, hvor der er væsentlige drikkevandsinteresser. Den samlede grundvandsredegørelse udgør også et bilag til Tillæg nr. 14 og vil derfor blive offentligt bekendtgjort samtidig med det endeligt vedtagne tillæg. Lokalplan nr. 314 er tilrettet, så den er i overensstemmelse med Kommuneplantillæg nr. 14. Der er tale om justering af bestemmelser for bebyggelsesprocent, højder og konsekvensrettelser samt tilføjelse af bestemmelser for grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med vandplan retningslinjerne 40 og 41. Miljørapporten er suppleret med et selvstændigt katalog med tilretninger, præciseringer og konsekvensrettelser. Alternativer I forbindelse med projektudviklingen har der været ansøgt om to alternative placeringer af biogasanlægget. Alternativ 1 med en beliggenhed på den vestlige del af matrikel nr. 2g Ar- 7

242 vad, Brande øst for Grarupvej og Alternativ 2 med en placering på matrikel nr. 1k Arvad, Brande vest for Grarupvej. Begge alternativer er beliggende helt eller delvist inden for et område, der i Ikast-Brande Kommuneplan 2013 er udpeget til fælles biogasanlæg. Udpegningen i kommuneplanen er bl.a. baseret på beliggenhed i forhold til den eksisterende infrastruktur, herunder også naturgasdistributionsnettet. Herudover er placering i sammenhæng med landbrug en forudsætning, idet landbrugene forsyner biogasanlægget med biomasse, som efter behandling leveres tilbage og udbringes på markene efter almindelig praksis og i henhold til gældende regler for udbringning af gødning. De alternative placeringer er dog, undervejs i processen med planlægningen af et biogasanlæg i området, blevet fravalgt som ikke egnede pga. afstand til boliger og utilstrækkelig størrelse på arealet der kunne erhverves. De nærmeste øvrige udpegede områder for placering af fælles biogasanlæg ligger ca. 4,5 km nordøst for den ansøgte placering ved Grarupvej. Med baggrund i, at biogasanlægget skal modtage, behandle og hovedsageligt afsætte de økologiske biomasser fra/til Månsson A/S (gartneri og hønseri) og fra øvrige leverandører i nærområdet, er det vurderet, at den ansøgte placering i tilknytning til gartneriet på Grarupvej er den mest hensigtsmæssige. Dette dels af hensyn til transportafstande i forbindelse med ind- og udlevering af biomasser, og dels af hensyn til det eksisterende vejnet i området, som i forvejen betjener erhvervsområderne øst for Brande samt de større landbrugserhverv i området. Gårdbiogasanlæg kan desuden på baggrund af en konkret vurdering placeres uden for de udpegede områder til fælles biogasanlæg, jf. Ikast-Brande Kommuneplan I idéfasen er der indkommet forslag om alternativ placering i tilknytning til affaldsbehandlingsanlægget Østdeponi i Herning Kommune. Afstanden på ca. 15 km til hønseri og gartneri Månsson A/S, som gårdbiogasanlægget skal etableres i tilknytning til, betyder at denne placering ikke anses som et relevant alternativ i forhold til det konkrete projekt. Herudover er arealerne omkring Østdeponi i stor udstrækning omfattet af en række begrænsninger i arealanvendelsen, herunder bl.a. fredskov med tilhørende skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinjer. Desuden er et stort område øst for Fasterholt Plantage omfattet af fredning og i henhold til kommuneplanen bl.a. udpeget som rekreativt område. 0-alternativet er den situation, hvor NGF Nature Energy Månsson A/S enten ikke opnår godkendelse til etablering af biogasanlægget, eller at NGF Nature Energy Månsson A/S vælger ikke at opføre anlægget. Hvis NGF Nature Energy Månsson A/S ikke etablerer et biogasanlæg på lokaliteten kan det udmøntes i to alternativer: 1. Der opføres ikke et biogasanlæg på en del af matrikel nr. 2f Arvad, Brande, hvilket vil svare til de eksisterende forhold. 2. Der opføres et andet biogasanlæg enten på den vestlige del af matrikel nr. 2g Arvad Brande (Alternativ 1) eller på matrikel nr. 1k Arvad Brande (Alternativ 2). Dette med 8

243 baggrund i, at områderne er indeholdt i et udpeget område for placering af (fælles) biogasanlæg i Ikast-Brande Kommuneplan. Hvis planen ikke realiseres, vil kommunens ønske om, at være klimakommune og energineutral samt det nationale mål om at 50 % af gyllen skal igennem et biogasanlæg inden 2020, skulle realiseres igennem etablering af biogasanlæg andre steder i kommunen. Overvågning Planområdet og dermed anlægget bliver omfattet af retningslinjer i kommuneplanen og bestemmelser i lokalplanen samt vilkår i VVM-tilladelsen. Krav til højder, materialer, beplantning m.m. påses overholdt ved kommunes udstedelse af byggetilladelse. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter og med baggrund i dette vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i den forbindelse samt i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser til virksomheden. Overholdelse af vilkårene overvåges ved, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår for målinger, kontrol og egenkontrol og ved miljømyndighedens løbende tilsyn efter reglerne herfor. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at virksomheden giver anledning til udledning af eksempelsvis støj eller lugt, der kan være til gene for omgivelserne, kan miljømyndigheden lade virksomheden udarbejde en handleplan til nedbringelse af generne, der skal godkendes af miljømyndigheden og derefter gennemføres. Overvågningen af den trafikale udvikling, herunder støj og kapacitetsproblemer, er en del af den almindelige overvågning af trafikken, der udføres af vejmyndigheden. I myndighedernes overvågning af trafik indgår også trafikstøj, jf. Støjbekendtgørelsen. Det er anbefalet at der foretages arkæologisk forundersøgelse på hele arealet inden anlægsarbejdet påbegyndes. På baggrund heraf vurderes det, at yderligere overvågning i forhold til kulturværdier, fund og fortidsminder ikke er påkrævet. I forhold til overvågning for sikring af vandområder, vil der i VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen blive sat krav om, at løbende kontrol og eventuel udbedring af jordvolden skal indgå i virksomhedens fastlagte driftsrutiner. Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning. 9

244 Bilag 1: Indkomne høringssvar i offentlighedsfasen Indkomne høringssvar fra: 1. Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab, Dørslundvej 44, 7330 Brande 2. Region Midtjylland, Lægårdsvej 12R, 7500 Holstebro 3. Region Midtjylland, Lægårdsvej 12R, 7500 Holstebro 4. Knud Thor Larsen, Arvad Møllevej 3, 7330 Brande 5. Carsten Bukholt, Grarupvej 3, 7330 Brande 6. Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia 7. Poul R. Hansen, Arvad Møllevej 11, 7330 Brande 8. Torben Pedersen og Jenni Pedersen, Grarupvej 23, 7330 Brande 9. DN Ikast-Brande v/ formand Kaj Kristiansen, Trehuse 7, 7441 Bording 10. Britta og Ib Emborg, Hastrupvej 26, Tommy og Bodil Jespersen, Hastrupvej 4, Allan Bilberg, Hastrupvej 5, Verner og Bodil Porsberg, Hastrupvej 7, Hanne og Hans Peter Thomsen, Hastrupvej 10 og Janne og Kenneth Klausen Hastrupvej 14, 7330 Brande 11. Kirsten og Finn Jensen, Grarupvej 7, 7330 Brande 12. Berit og Henrik Daugaard, Hastrupvej 11, 7330 Brande 13. Henrik og Lene Fangel Nielsen, Hastrupvej 1, 7330 Brande 14. Ole Fløe Nielsen, Arvad Møllevej 7, 7330 Brande 15. Jens Christian Hansen, Øster Arvad, Ågårdvej 3, 7330 Brande Martin Nielsen Hansen, Advokatpartnerselskabet, Kirk Larsen & Asvanius, Bredgade 46, 1, 6900 Skjern 16. Tina Vedel Bach 17. Grundejerforeningen Skovvang (Skovbrynet, Brande), Bestyrelsen v/ formand Thomas Boldreel, 7330 Brande 18. Allan S. Hansen, Skovbrynet 111, 7330 Brande 19. Andelsboligforeningen Nord 3 Brande, v/ formand Niels Laursen, Skovbrynet 199, 7330 Brande 20. Carsten og Marie Louise Simmelsgaard Platz, Ågårdvej 27, 7323 Give 21. Karin Bjerre 22. Katja og Ulrik Bjerre, Arvad Tværvej 6, 7330 Brande 23. Tanja og Jacob Knutsson, Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande Sten W. Laursen, SEGES P/S, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N 24. Kirsten Borgen Uhre, Nordlundsvej 50, 7330 Brande 25. Heidi Kjær Veje, Ørbækvej 51, 7330 Brande 26. Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 27. Stefan Veje, Ørbækvej 51, 7330 Brande 28. Rene Andersen og Anja Emborg, Hastrupvej 22, 7330 Brande 29. Claus og Christina Haahr, Skovbrynet Ellen og Viggo Madsen 10

245 Bilag 2: Høringssvar og Ikast-Brande Kommunes kommentarer Pkt Nr. Emne - hovedtræk Teknisk områdes kommentarer A 7 Påvirkning med lugt Der er redegjort for støj- og 8 og støj fra anlægget. lugtgener fra anlægget og 12 foretaget beregninger, som 13 Unormal drift. viser at der ikke vil være 14 Støj og lugt fra lastbiltransporter. væsentlig påvirkning af de 15 omkringboende. I bereg- 16 ningen regnes der fra biogasanlægget, 17 og når man 18 når ud i en afstand, hvor 19 lugten er mindre end 5 21 lugtenheder, vil der ikke 22 være en væsentlig påvirkning Unormal drift kan forekomme, 27 især ved vedligehol- 28 delse af anlægget Der er ingen lugtgener forbundet med lastbilernes transport af biomasse, som er lukkede tank/containervogne, der desuden vaskes på anlægget efter hver aflæsning. Transport af kløvergræs o.l. medfører ingen lugtgener. Sikring af miljø ved forskellige tiltag I VVM-tilladelsen og i miljøgodkendelse fastsættes vilkår ift. begrænsning af støj og lugt. Der udarbejdes en driftsinstruks. Vedligeholdelse af anlægget vil fortrinsvis ske i vinterhalvåret. Indskrives i VVM-tilladelsen. Der stilles relevante vilkår til transportmetode (lukket/åben) i VVM-tilladelsen og i miljøgodkendelsen. Tekniske småjusteringer er indarbejdet i det supplerende notat til miljørapport. Se bilag. Merbidraget til den tunge trafik er ca. 4 % på Ejstrupholmvej. De generelle støjgener vurderes på baggrund heraf ikke at blive væsentligt ændrede. Afstande måles fra selve projektet til bolig. B 7 Risiko for eksplosion og gasudslip Biogassen opgraderes og afsættes løbende til naturgasnettet. Derfor opbevares der ikke biogas i større Driftsinstruks af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. sikres gennem VVMtilladelse og miljøgodken- 11

246 mængder på biogasanlægget. Således er der ikke nogen større risiko for eksplosion og gasudslip. Biogasanlægget skal af hensyn til medarbejdernes sikkerhed overholde en række krav af hensyn til at forebygge arbejdsulykker. delse. Beskrives i miljøgodkendelsen, hvor der evt. kan laves vilkår om løbende opgradering og afsætning. C Vejføring: Forslag om vejadgang ad Ågårdvej og ikke Grarupvej Forslag ad Ågårdvej alternativt Grarupvej og ikke Hastrupvej. Flytning af tilslutning til Grarupvej således, at de første 125 m af Grarupvej Øst tilsluttes ca m mod nord ift. det eksisterende kryds og minkfarmen ved Grarupvej. Der er redegjort for de nødvendige tiltag for hvert vejalternativ i forhold til at sikre, der ikke sker væsentlig påvirkning af omkringboende. Som udgangspunkt er Grarupvej dimensioneret til tung trafik og har den fornødne kapaciteten. Ud fra tekniske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn vurderes den bedste vejforbindelse at være Ejstrupholmvej Grarupvej Grarupvej Øst - biogasanlægget. Den primære vejføringen bliver Ejstrupholmvej - Grarupvej Grarupvej Øst. Der foretages vejtekniske justeringer af krydset Ejstrupholmvej/Grarupvej og af krydset Grarupvej/Grarupvej Øst. Grarupvej Øst optages som kommunal vej. D 8 11 Støj fra transporter og afstand til leverandører. Der er kalkuleret med maksimalt 30 transporter ind og 30 ud af anlægget pr. hverdag. Ingen I støjberegningen er der anvendt 48 transporter ind og 48 ud af anlægget i perioden kl for at lave en robust beregning støjgrænseværdierne. Afstande til leverandører og mængder fremgår af redegørelsen. 12

247 E Opretholdelse af trafiksikkerhed. Der er redegjort for transportmønstre og trafiksikkerhed. Der anbefales en udbygning af Grarupvej Øst med en forlægning ved minkfarmen og etablering af kanaliseringsanlæg eller lign. Ved grarupvejs tilslutning til Ejstrupholmvej. Der forventes etablering af kanaliseringsanlæg ved tilslutning af Grarupvej til Ejstrupholmvej og forlægning af krydset Grarupvej Grarupvej Øst. Langt størstedelen af transporterne vil ske fra Ejstrupholmvej, som er forbundet med øvrige overordnede veje og motorvejen. Der er tale om et ganske normalt offentligt vejnet med normale tiltag i forhold til trafiksikkerhed. F 23 Smittefare i forbindelse med transporter på offentlig vej Biogasanlæggets transporter med biomasse til og fra anlægget er vurderet ikke at give anledning til smittefare. Driften er underlagt en række regler og krav af hensyn til såvel fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø som hygiejne samt naturligvis færdselsloven. Vilkår indarbejdes i VVMtilladelsen og i miljøgodkendelsen. Der udarbejdes en driftsinstruks. Herunder vilkår om vask af biler. Lastbilerne vaskes inden de forlader anlægget og vil derfor ikke udgøre en væsentlig risiko for omgivelserne, og risikoen vil være langt mindre end fx traktorer med gyllevogne samt lastbiler med levende dyr, som frit kan foregå på offentlig vej, herunder også Ejstrupholmvej. G Visuel påvirkning af landskabet Visualiseringer af principielt anlæg med de maksimalt Byggeriets omfang indarbejdes i VVM-tilladelsen og 13

248 tænkelige højder viser, at biogasanlægget ligger skjult bag eksisterende læhegn og bebyggelse i området. Der er ingen væsentlig visuel påvirkning i afstande over 500 m. er indarbejdet i lokalplanen. I byggetilladelsen sikres at byggeriet overholder lokalplanens bestemmelser. H Negativ påvirkning af ejendomsværdi. Der er redegjort for, hvilke tiltag der skal gennemføres for at projektet kan realiseres, uden der sker væsentlig påvirkning af omkringboende, herunder også i forhold til gener som vil kunne påvirke ejendomsværdien. Ingen I Negativ påvirkning af erhvervsvirksomheder samt muligheder for byudvikling i Brande Der er redegjort for, at biogasanlægget ikke vil give anledning til lugtgener i de pågældende byudviklings/erhvervsområder. Ingen Nordøst. Disse områder ca. 1 km vest for anlægget er udlagt til tungere industri. J Beskyttelse af grundvandet Der er redegjort for, hvordan anlægget indrettes og drives således, at risikoen for spild forebygges og påvirkningen minimeres. Desuden er grundvandsmagasinerne naturligt beskyttede af lerlag. I kommuneplantillægget og lokalplanen er der redegjort for grundvandsbeskyttelsen iht. Vandplanens retningslinjer 40 og 41. I kommuneplantillægget redegøres for grundvandsbeskyttelsen iht. Vandplanens retningslinjer 40 og 41. Krav til indretning og drift indarbejdes i VVMtilladelsen og i miljøgodkendelsen. Der udarbejdes driftsinstruks og beredskabsplan. K Hensyn til spredningsveje for dyr og planter og beskyttelse af Goldbæk ( 3). På anlægget sikres vandløbet/spredningsvejen ved etablering af en jordvold, der skal kunne tilbageholde alt indholdet fra den største Der stilles krav og vilkår om miljøbeskyttelse i VVMtilladelsen, miljøgodkendelsen, driftsinstruksen og beredskabsplanen. 14

249 20 28 Risiko for forurening af Skjern Å og Mes Sø. procestank på anlægget. Sandsynligheden for uheld er lille. Lokalplanområdet fastlægges uden for udpegningen for spredningsveje. Byggefelt til tekniske anlæg uden for lavbundede arealer. Transport med lukkede tank-lastbiler er en sikker måde at transportere biomassen på. Der anbefales at etablere kanalisering eller lignende fra overordnede veje (Ejstrupholmvej) således, at trafikken kan afvikles sikkert i forbindelse med sving, hvilket reducerer risikoen for uheld yderligere. Ejstrupholmvej er dimensioneret til tung trafik. Krav til jordvoldens placering ift. erosion og vandløbsvedligeholdelse Således vilkår og krav for forebyggelse af uheld og krav om reduktion i omfanget af skade i tilfælde af uheld. L Alternative placerings muligheder. Hovedleverandør/- aftager Der er redegjort for alternative placeringer i miljørapporten. De 3 % leveret fra Månsson A/S refererer til transporter fra Grarupvej 15 til biogasanlægget. Månsson leverer herudover bl.a. kløvergræs til anlægget, som transporteres direkte fra landbrugsarealerne under Månsson A/S og ikke via gartneriet. Yderligere beskrivelse af hovedleverandør og - aftager er indarbejdet i det supplerende notat til miljørapport. I alt leverer Månssons gartneri og lejede arealer tilsammen ca. 8 % af biomassegrundlaget, og Månsson A/S er derfor den største enkeltleverandør og hovedaftager, idet Månsson A/S aftager over. 50 % af den afgassede biomasse. 15

250 Anlægget tilsluttes M/R station ca. 2,5 km vest for anlægget. I forsyningssammenhænge er 2,5 km kort afstand. M Overholdelse af miljøklasse 7 virksomheder og afstandskrav til boliger. Miljøstyrelsens vejledende mindste afstand for miljøklasse 7 virksomheder er 500 meter til boligområder og ikke til enkeltboliger i det åbne land. Ingen N VVM-rapportens konklusioner idet biogasanlægget ikke er detailprojekteret. Miljørapporten udgør rammen for det konkrete projekt. Derfor skal det detailprojekterede anlæg holde sig inden for disse rammer. Desuden fastsætter lokalplanen en række restriktioner for anlægget. VVM-tilladelse, miljøgodkendelse, lokalplan og byggetilladelse skal overholdes. Byggetilladelse og miljøgodkendelse vil omfatte de vilkår, som skal fastholde de forudsætninger, som vurderingerne i redegørelsen er baseret på. O Der er uoverensstemmelse mellem KPT og LP ift. bebyggelsesprocent, maksimal generel bebyggelseshøjde og skorstenshøjde. Der er tale om en åbenlys redaktionel fejl. Lokalplan 324 er tilrettet så den er i overensstemmelse med Kommuneplantillæg nr. 14. P 1 Restriktion for arealanvendelse grundet tinglyst 60 kv kabel på matrikel nr. 2f, Arvad, Brande. Tages til efterretning. Håndteres af bygherre i forbindelse med byggeprocessen. Q 11 Påstand om manglende notater fra arbejdsmøder om vejføring. Indholdet i oplysninger og vurderinger fra arbejdsmøderne har været offentlig tilgængelige i forbindelse med høringssvar og har været drøftet på borgermøde i idéfasen. Her har lodsejere og ejere af priva- Ingen 16

251 te fællesveje i området oplyst, at de ikke vil give vejadgang til biogasanlægget. Således vurderes notatpligt i forhold til forvaltningsrettens ordensforskrift at være overholdt. 17

252 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Februar 2015

253 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Titel Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune, Februar 2015 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Teknisk Område, Centerparken 1, 7330 Brande Henvendelse E-post: Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.:

254 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 4 Statens krav til grundvandsbeskyttelse 5 Vandplanerne 6 Redegørelse generelt for hele kommunen 8 Ikast-Brande kommunes vandforsyning i tal 11 Ikast-Brande Kommunes by- og Centerstruktur 12 Grundvandsressourcen og dens sårbarhed 22 Igangværende tiltag til beskyttelse af grundvandet 25 Praktiske oplysninger Se bagsiden 3

255 Indledning Grundvandsredegørelsen er en teknisk redegørelse for grundvandsforholdene i den samlede Ikast- Brande Kommune. Redegørelsen uddyber og supplerer afsnittet om Grundvand og drikkevandsinteresser i Ikast-Brande Kommuneplan Staten er i gang med at kortlægge grundvandets sårbarhed i områder indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Kortlægningen bliver afsluttet i udgangen af De seks største byer i Ikast-Brande kommune ligger mere eller mindre inden for OSD og/eller indvindingsoplande. I den nordlige del af kommunen er byerne samtidig delvist omfattet af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Den fremtidige byudvikling i kommunen, herunder ændringer i arealanvendelsen, skal derfor tage hensyn til grundvandssikringen. Det kan betyde begrænsninger i mulighederne for nye byudlæg eller krav om grundvandsbeskyttende, tekniske tiltag i forbindelse med nybyggeri eller anlæg. Hvis man som kommune ønsker at planlægge for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD eller indvindingsoplande, inden den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført, skal man kortlægge på et dokumentationsniveau, der svarer til den statslige grundvandskortlægning. Det indebærer, at kommunen bl.a. skal lave en grundvandsredegørelse, der omfatter hele kommunen. Den samlede redegørelse skal være med til at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommende planlægning for byudvikling og ændret anvendelse i OSD, indvindingsoplande og NFI. Den samlede grundvandsredegørelse er udarbejdet på baggrund af det foreliggende datagrundlag. Redegørelsen tager delvist udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Da staten ikke har afsluttet sin kortlægning af kommunen endnu, tager redegørelsen også udgangspunkt i data fra de tidligere amter: Ringkjøbing Amt og Vejle Amt. Grundvandsredegørelsen er udarbejdet i henhold til Naturstyrelsens notat: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande samt Bilag 1 hertil, udgivet oktober Formålet med retningslinjerne er at sikre grundvandsressourcens kvantitet og kvalitet. Grundvandsredegørelsen udgør samtidig et bilag til Kommuneplantillæg nr. 14 til Ikast-Brande Kommuneplan Tillægget er udarbejdet for at ændre anvendelsen af et landbrugsareal øst for Brande til et område til teknisk anlæg, så der kan blive etableret et biogasanlæg i området. Området ligger i udkanten af et indvindingsopland, men uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Biogasanlæg er et potentielt grundvandstruende anlæg, som kan have oplag af mobile forureningskomponenter som oliestoffer og organiske opløsningsmidler. Den slags anlæg kan man derfor kun placere i indvindingsområder efter en konkret vurdering. Derfor er der i kommuneplatillægget udarbejdet en redegørelse for grundvandsinteresserne på det areal, hvor biogasanlægget skal opføres. Og der er gjort rede for, hvordan man vil sikre grundvandets beskyttelse. Denne samlede grundvandsredegørelse supplerer den redegørelse, der er lavet i kommuneplantillægget. 4

256 Statens krav til grundvandsbeskyttelse I Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (nr af 26/11/2014), som knytter sig til vandplanerne, har Staten udpeget landets vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen som Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Områderne skal dække det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. I de udpegede områder skal man gøre en målrettet, ekstra indsats for at beskytte grundvandet, for at forebygge forurening og for at fjerne allerede eksisterende forurening. Kommunerne skal derfor tage hensyn til de udpegede områder i deres fysiske planlægning herunder byudvikling. OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter blot kaldet indvindingsoplande) udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning i landet og er dermed en ramme for statens målrettede grundvandsbeskyttelse. En delmængde af OSD kaldes nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), det er arealer, der er særligt sårbare over for forurening af grundvandet, og som man bør give en høj grad af beskyttelse. I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 har staten beskrevet, hvilke krav der er til kommunerne i forhold til at indarbejde dette beskyttelseshensyn i kommuneplanlægningen. Kravene er uddybet i Naturstyrelsens notat Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande samt Bilag 1 hertil, udgivet oktober Den statslige udmelding handler om lokalisering af aktiviteter, som f.eks. byudvikling i OSD og indvindingsoplande, og den tager udgangspunkt i retningslinje 40 og 41 i de statslige vandplaner, som skal sikre renere drikkevand i Danmark i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Retningslinje 40 er rettet mod placering af konkrete virksomheder og anlæg inden for områder, der allerede er kommune- og lokalplanlagte, men endnu ikke er udnyttet. Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret arealanvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Den statslige udmelding er uddybet på side 7. OSD = områder, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource. OSD udpeges i vandplanerne. Indvindingsopland = det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Oplandene udpeges evt. i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning. NFI = grundvandsdannende områder, der er særligt sårbare over for forurening af grundvandet med nitrat. Områderne udpeges i vandplanerne. 5

257 Vandplanerne Vandplanerne er statens samlede plan for at forbedre det danske vandmiljø. Planerne skal sikre renere vand i Danmarks grundvandsressourcer, kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandplanerne for første planperiode Vandplan blev godkendt af Miljøministeren i oktober Første planperiode løber frem til december Vandplan skal udpege beskyttede områder, herunder Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Følsomme indvindingsområder med angivelse af hvilken type forurening de er følsomme overfor, eksempelvis nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder, hvor der er behov for en særlig indsats til at beskytte drikkevandsinteresser. Staten vil afgrænse ovennævnte områder efterhånden som man opnår ny viden i forbindelse med den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning af områder indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Kortlægningen bliver afsluttet i udgangen af Man kan se status for grundvandskortlægningen på Naturstyrelsens hjemmeside. Kortlægningen skal danne grundlag for kommunernes indsatsplaner for den konkrete grundvandsbeskyttelse. Kommunerne skal nu i gang med at implementere de konkrete indsatser, der er nævnt i Vandplan Anden generation af de danske vandplaner: Vandområdeplanerne er allerede på vej. De skal være færdige og vedtaget d. 22. december Vandområdeplanerne gælder fra Forslag til vandområdeplanerne er i øjeblikket i offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni Vandplanernes retningslinje 40 og 41 Vandplanernes retningslinje 40 og 41 omhandler grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Formålet med retningslinjerne er at sikre grundvandsressourcen, dels ved at sikre kvantiteten af grundvandsdannelsen, dels ved at sikre grundvandkvaliteten gennem forebyggelse af forurening. Ifølge retningslinjerne skal man så vidt muligt friholde OSD og indvindingsoplande for byudvikling og ændret arealanvendelse. Man må ikke placere særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplandene herunder NFI. Byrelaterede aktiviteter udgør ikke en fare for grundvandet, så længe man følger den generelle miljøregulerings beskyttelseskrav. Derfor giver retningslinje 41 mulighed for at placere boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande - herunder NFI, hvis man kan redegøre for planbehovet og grundvandsbeskyttelsen. Man skal således kunne påvise, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen eller den ændrede arealanvendelse ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I OSD kan man godt placere potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, hvis man udarbejder en supplerende redegørelse for planbehovet og gør rede for, hvordan kommunen vil sikre grundvandsbeskyttelsen. Ikast-Brande Kommune er omfattet af Vanddistrikt I - Jylland og Fyn, herunder vandplanerne for henholdsvis Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, Limfjorden og Randers Fjord. Vandplanernes retningslinje 40: Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses for eksempel etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 6

258 Vandplanernes retningslinje 41: Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 Den statslige udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41 handler om lokalisering af aktiviteter som f.eks. byudvikling i OSD og indvindingsoplande. I bilag 1 til statens udmelding er virksomheder, anlæg og andre byudviklingsformål vurderet i forhold til placeringsmuligheder på arealer med grundvandsinteresser og inddelt i tre kategorier, alt efter forureningsrisiko i forhold til grundvandet: Liste 1 (tilladelseslisten): På listen er bl.a. boliger, offentlige formål samt mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Alle kan placeres i OSD-områder, men kun i NFI, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelsen. Liste 2 (opmærksomhedslisten): På listen er potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, som har oplag af mobile forureningskomponenter som oliestoffer, pesticider og organiske opløsningsmidler. Den slags virksomheder og anlæg kan kun placeres i OSDområder og indvindingsområder efter en konkret vurdering. De kan ikke placeres i NFI medmindre, der er tale om nødvendige udvidelser af eksisterende liste 2-virksomheder, og der tilknyttes krav om grundvandsbeskyttelse. Liste 3 (forbudslisten): På listen er særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg, som er kendetegnet ved større oplag af mobile forureningskomponenter, der forholdsvis let udvaskes til grundvandet. Liste 3-virksomheder kan kun placeres i OSD-områder, hvis der er tale om nødvendige udvidelser af eksisterende virksomheder, og der tilknyttes krav om grundvandsbeskyttelse. Liste 3-virksomheder kan ikke placeres eller udvides i NFI. Den statslige udmelding beskriver modellerne for den påkrævede vurdering, som indebærer, at man gør rede for grundvandsforholdene og kommer med forslag til tekniske tiltag, som kan beskytte grundvandet. Tegningen er fra den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 og visualiserer principperne for placering af byudvikling, industri og andre anlæg i i OSD-områder, indvindingsområder og NFI. 7

259 Redegørelse generelt for hele kommunen Statens kortlægning af grundvandet i Ikast-Brande Kommune Staten, tidligere Ringkøbing Amt eller tidligere Vejle Amt har fastlagt eller er i gang med at fastlægge nedenstående beskyttelsesområder i Ikast-Brande Kommune: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indvindingsoplande Nitrat følsomme indvindingsområder (NFI) Grundvandsdannende oplande Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) Kortet er fra Ikast-Brande Kommuneplan og viser de hidtil fastlagte beskyttelsesområder: OSD og indvindingsoplande. I følge Naturstyrelsen er OSD, områder som er velegnede til vandindvinding - nu eller i fremtiden. Indvindingsoplandene er de områder, der leverer vand til de almene vandværker i dag. OSD og indvindingsområder er ikke nødvendigvis sammenfaldende. Grundvandsdannende oplande er det sted, hvor en stor del af grundvandet, som vandværkerne henter op, bliver dannet. Det er således meget væsentligt, at beskytte de områder mod forurening. I den sydvestlige del af kommunen (tidligere Brande Kommune) har tidligere Ringkøbing Amt udpeget OSD, NFI og indvindingsoplande. Staten har udpeget ION. Ringkøbing Amt lavede en indsatsplan i Staten har ikke planer om at beregne grundvandsdannende oplande i denne del af kommunen. Det betyder dog ikke, at der ikke er grundvandsdannende oplande. Det betyder bare, at ingen endnu har beregnet, hvor det er særligt vigtigt at beskytte mod forurening. 8

260 I den nordlige del af kommunen (tidligere Ikast Kommune) har Staten udpeget OSD, NFI, indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og ION. Tidligere Ikast-Brande Kommune lavede en indsatsplan i I den sydøstlige del af kommunen (tidligere Nørre-Snede Kommune) er statens kortlægning endnu ikke afsluttet. Derfor stammer det viste OSD og de viste indvindingsoplande på kortet side 8 fra tidligere Vejle Amt. Når Statens kortlægning er slut, vil der sandsynligvis ske en revision af OSD, NFI og indvindingsoplande, og der vil blive udpeget ION og grundvandsdannende oplande. Kortlægningen forventes færdig ved udgangen af Derfor kan der blive behov for at revidere nærværende grundvandsredegørelse, når statens kortlægning er endelig afsluttet. I Herning kommune er der vandværker, som har indvindingsoplande i Ikast-Brande kommune. Det drejer sig om Sunds, Hammerum, Fasterholt og Sdr. Felding. Herning Kommune har lavet indsatsplaner for Sunds, Hammerum og Fasterholt. Statens kortlægning er ikke afsluttet for Sdr. Felding Vandværk. Kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande I Ikast-Brande Kommuneplan har Ikast-Brande Byråd fastsat retningslinjer for anvendelse af de arealer, der ligger inden for OSD og indvindingsoplande. Retningslinjerne skal være med til at sikre grundvandets beskyttelse. Det er en hovedregel ved kommuneplanlægningen, at arealer inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD skal friholdes for byudvikling og ændret arealanvendelse, der udgør en øget risiko for grundvandet. Retningslinjerne i Kommuneplan er: 1. I de udpegede områder må arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandplaner. 2. I de udpegede områder - og særligt i hygiejnezonen samt de grundvands-dannende oplande - skal kommunen sikre, at der bliver taget hensyn til grundvandsbeskyttelse i alle afgørelser. 3. For at undgå skader på natur, vandløb eller grundvandsmagasiner må vandindvindingen ikke være så stor, at den er i strid med Statens gældende vandplaner. 4. Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevands-kvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 5. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 9

261 I kommuneplanen har byrådet også fastsat politiske mål for grundvand og drikkevandsinteresser: at der bliver dannet nok rent grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand i Ikast-Brande Kommune og eventuelt i andre østjyske kommuner. at kvaliteten af vandet svarer til det formål, vi skal bruge det til. Vi overvejer grundigt, hvor kommunen kan tillade, at vi bruger af det gode og bedst beskyttede grundvand, og hvor vi kan nøjes med at bruge vand af en ringere kvalitet. Visse aktiviteter kan være undtaget fra kommuneplanens retningslinjer for grundvand og drikkevandsinteresser, fordi aktiviteterne er omfattet af anden lovgivning. Kommunen vurderer, at der kan være vægtige planlægningsmæssige behov for at anvende nogle arealer inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD til boliger, erhvervsformål og rekreative formål - især i de tre største byer, Ikast, Brande og Bording. Byerne ligger enten helt eller delvist inden for OSD og/eller indvindingsoplande, derfor vil udviklingen i byerne uundgåeligt også ske inden for arealer med grundvandsinteresser. Ikast-Brande Byråd har besluttet, at revisionen af den gældende Ikast-Brande Kommuneplan især skal have fokus på byudvikling, derfor vil der sandsynligvis blive lavet en opdatering af denne grundvandsredegørelse i den forbindelse i Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vil så danne grundlaget for den nye planlægning og arealanvendelse inden for OSD, indvindingsoplande og NFI. 10

262 Ikast-Brande kommunes vandforsyning i tal I Ikast-Brande kommune findes der flere forskellige former for vandforsyning. Husholdningerne får enten deres drikkevand fra et alment vandværk, fra et ikke-alment vandværk eller fra et privat enkeltanlæg (enkeltindvinding). I 2012 var kommunens samlede vandindvinding på ca. 19 mio. m 3. I kommunen er der 16 almene vandværker, 10 ikke-almene vandværker samt ca enkeltindvindere, hvoraf ca. 80 modtager vand fra naboen (tal fra 2013). Ud over anlæggene til drikkevandsforsyning er der ca boringer til markvanding, ca. 10 anlæg til dambrug, ca anlæg til havevanding og ca. 45 anlæg til industri og anden vandindvinding (tal fra 2013). På figuren på næste side ser man vandforbruget i 2012 fordelt på de forskellige anlægstyper. Tallene for enkeltindvinding og havevanding er skønnede, mens tallene for de øvrige kategorier stammer fra erhvervenes og vandværkernes egen indberetning. Figuren viser vandforbruget i 2012 fordelt på anlægstype. Som det fremgår af figuren bliver under 20% af den totale vandindvinding i kommunen brugt til husholdningsformål, mens over 80% bliver brugt i erhvervsøjemed. 11

263 Ikast-Brande Kommunes by- og Centerstruktur Ikast-Brande Byråd har fastlagt et bymønster for kommunen i 2009 i forbindelse med vedtagelsen af den første kommuneplan. Byrådet foretog ingen ændringer i bymønsteret forbindelse med vedtagelsen af den gældende kommuneplan: Ikast-Brande Kommuneplan Bymønsteret består af hovedbyen Ikast, centerbyen Brande, 4 byer med lokalcenterfunktion (Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm) samt en række landsbyer. Se bymønsteret på kortet herunder. Kortet er fra Ikast-Brande Kommuneplan og viser By- og Centerstrukturen i kommunen. 12

264 Kommuneplanens retningslinjer for By- og Centerstruktur er: 1. Bymønstret i Ikast-Brande kommune fremgår af kortet. 2. Ikast udpeges som hovedby. 3. Brande udpeges som centerby. 4. Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm udpeges som by med lokalcenterfunktion. 5. Pårup udpeges som by med erhvervscenterfunktion. 6. Byer der har mellem 200 og 999 indbyggere udpeges som landsbyer. 7. Den fremtidige overordnede planlægning skal tage udgangspunkt i det udpegede bymønster. 8. Ikast skal som landsdelscenterby bevare og styrke erhverv og service med betydning for den midt-vestjyske landsdel gennem fortsat udbygning og nyetableringer. Kommuneplanens retningslinje nr. 1 for Arealer til forskellige byformål lyder endvidere: 1. De væsentligste fremtidige udlæg af boligarealer og erhvervsarealer skal finde sted i hovedbyen Ikast og i centerbyen Brande. Kommunens bymønster for de 6 største byer i forhold til OSD, indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er vist i tabellen på side 19. Der forventes ingen væsentlig udvikling i byens landsbyer i de kommende år. Landsbyerne har generelt en begrænset erhvervsaktivitet. I Pårup, der er udpeget som by med erhvervscenterfunktion, vil der muligvis blive behov for nyudlæg af erhvervsarealer i de kommende år. Pårup ligger dog uden for OSD, indvindingsoplande og NFI. Flere af de byer, der er beskrevet i bymønsteret, er mere eller mindre beliggende i OSD og/eller indvindingsoplande, derfor vil en fremtidig byudvikling og ændret arealanvendelse skulle tage hensyn til grundvandssikringen. Det kan i nogle tilfælde betyde begrænsninger i mulighederne for nye byudlæg eller krav i kommuneplanens rammebestemmelser om tekniske tiltag, der mindsker risikoen for grundvandet. Der er ikke udlagt nye arealer til byudvikling i kommuneplanen siden 2009, herunder boligområder og erhvervsområder. En del af den byudvikling, der er sket siden, er sket som fortætning eller mindre ændringer i arealanvendelsen af allerede planlagte arealer. På grund af finanskrisen er byudviklingen gået langsommere end forventet i Der er således heller ikke aktuelle behov for at udlægge helt nye områder til almindelig byudvikling i OSD, indvindingsoplande eller NFI. Først i forbindelse med revisionen af den gældende kommuneplan i 2017 vil der blive et større behov for at revidere de udlagte arealer til byudvikling. Denne grundvandsredegørelse forholder sig derfor ikke til nye konkrete byudviklingsarealer, der ikke allerede er kommuneplanlagte. Redegørelsen beskriver dog, hvordan de uudnyttede kommuneplanlagte byområder forholder sig til OSD, indvindingsoplande og NFI. I Ikast-Brande Kommuneplan er der udlagt en del byudviklingsarealer indenfor OSDområder og indvindingsoplande, fordi kommunens tre største byer er placeret her, og fordi udviklingsmulighederne uden for beskyttelsesområderne er begrænsede. På kortet på næste side kan man se, hvordan de udlagte rammeområder i kommuneplanen ligger i forhold til OSD-områder og indvindingsoplande. På de efterfølgende sider er de seks største byers forhold til OSD-områder og indvindingsoplande vist på mere detaljerede kort. På side 18 er der et særskilt kort, der viser, hvordan de udlagte rammeområder i kommuneplanen ligger i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder. Det er primært byerne i den nordlige del af kommunen (Ikast, Bording og Engesvang), der er omfattet af nitratfølsomme indvindingsområder. 13

265 Kortet viser, hvordan de udlagte rammeområder i kommuneplanen ligger i forhold til OSD-områder og indvindingsoplande. 14

266 På de følgende sider er de seks største byer vist i mere detaljerede kort med arealudlæggene i Ikast-Brande Kommuneplanen Boligområder og erhvervsområder, der endnu ikke er udnyttede, er markeret med en rød cirkel: Områderne er heller ikke lokalplanlagte endnu. 1.B1.27 til 1.B E2.26 og 1.E E E3.12 Kortet viser hovedbyen Ikast - og landsbyen Tulstrup, der efterhånden er blevet en ny bydel. 13.B B E E E B B B E3.8 Kortet viser centerbyen Brande. 15

267 2.B B1.14 Kortet viser Bording by, som er den største by med lokalcenterfunktion. 3.B1.5 3.E3.4 Kortet viser Engesvang by, som er en by med lokalcenterfunktion. 16

268 18.B B B1.8 Kortet viser Nørre Snede by, som er en by med lokalcenterfunktion. 19.B E2.1 Kortet viser Ejstrupholm by, som er en by med lokalcenterfunktion. 17

269 Kortet viser, hvordan de udlagte rammeområder i kommuneplanen ligger i forhold til Nitratfølsomme indvindingsområder. 18

270 I tabellen herunder er det beskrevet, hvordan de seks største byer er placeret i forhold til OSD, indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Og det er beskrevet, hvordan de fysiske muligheder er for at udvikle byerne boligmæssigt og erhvervsmæssigt. Bemærk, at de rammeområder, der bliver omtalt, kan man genfinde på bykortene på side Bynavn Forhold til OSD, indvindingsopland og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Fysiske udviklingsmuligheder Ikast (hovedby) Brande (centerby) Hele Ikast by ligger inden for OSD og det meste af byen ligger også inden for indvindingsoplande og NFI. Brande by ligger stort set uden for OSD og NFI, men meget af byen ligger inden for indvindingsoplande. I Ikast er mulighederne for, hvor byvækst kan ske på sigt, begrænsede. Mod vest ligger kommunegrænsen som en urokkelig bygrænse. Mod øst ønsker Byrådet at fastholde skrænten ned mod engarealerne som en skarp og naturlig grænse mellem by og land. Mod syd danner motorvejen umiddelbart en barriere for væksten. Storeå-dalen mellem Ikast og Tulstrup sætter også begrænsninger for byudvikling. Med de erhvervsudlæg, der er foretaget i Ikast-Brande Kommuneplan er alle byens arealer lige nord for motorvejen udlagt til byvækst. På længere sigt må kommunen derfor tage arealerne syd for motorvejen i brug til erhverv. Egentlig boligtilvækst kan primært ske mod nord i forbindelse med landsbyen Tulstrup, der nu mere er en bydel. Øst for Tulstrup ligger følgende uudnyttede, kommuneplanlagte arealer uden for drikkevandsinteresser og NFI: (rammeområde nr. 1.B1.27 til 1.B1.30). Arealerne i dette område strækker til flere år. Erhvervsudviklingen vil i de kommende år primært ske i den sydlige del af byen, lige nord for motorvejen. Der er uudnyttede kommuneplanlagte arealer til flere år. I rammeområde nr. 1.E3.12 er man i OSD men uden for indvindingsoplande og NFI. I område 1.E3.11 er man både i OSD og i indvindingsopland men uden for NFI. Det vurderes, at der ikke er en alternativ placering til de to rammeområder. I de rammeområder, der ligger inden for NFI, vil rammebestemmelserne blive revideret i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2017, så der bliver bestemmelser om tiltag, der skal sikre beskyttelse af grundvandet. Rammeområderne nr. 1.E2.26 og nr. 1.E2.12, som også er udlagt til erhverv, er stadig uudnyttede. Begge områder ligger inden for OSD, indvindingsopland og NFI. Der er aktuelt tanker om at sætte gang i en ny planlægning for arealerne. Planlægningen skal ændre anvendelsen af arealerne til rekreative formål (en rideskole). Planlægningen vil beskrive, hvilke tiltag der skal iværksættes for at sikre grundvandets beskyttelse. Mod vest og nord vil byudviklingen på sigt være begrænset af Skjern Å-systemet. Da arealerne syd for byen er omfattet af en langsigtet strukturplan, der især er målrettet boligudvikling, må erhvervsudviklingen i Brande på sigt ske nord/nordøst for motorvejen - i forlængelse af de eksisterende erhvervsarealer. 19

271 Bording (by med lokalcenterfunktion) Engesvang (by med lokalcenterfunktion) Nørre Snede (by med lokalcenterfunktion) Det meste af Bording by ligger inden for OSD og NFI, og den centrale del af byen ligger endvidere inden for et indvindingsopland. Det meste af Engesvang by ligger uden for arealer med drikkevandsinteresser, men den centrale del af byen ligger inden for OSD, NFI og indvindingsopland. Nørre Snede by ligger uden for OSD og stort set uden for NFI, men den centrale og østlige del af byen ligger inden for et indvindingsopland. Den kommende boligudvikling sker primært mod vest og syd i uudnyttede, kommuneplanlagte arealer (rammeområde nr. 13.B3.5, 13.B1.14, 13.B1.15, 13.B1.16 og 13.B1.17). Arealerne mod vest ligger uden for drikkevandsinteresser, mens arealerne mod syd ligger inden for indvindingsoplande. Alle arealer ligger uden for NFI. Erhvervsudviklingen vil ske mod nordøst og sydøst. Der er uudnyttede kommuneplanlagte arealer som strækker til flere år endnu (rammeområde nr. 13.E3.5, 13.E3.6, 13.E3.7 og 13.E3.8). Arealerne ligger delvist inden for indvindingsoplande, men de ligger uden for OSD og NFI. Det vurderes, at der ikke er en alternativ placering til rammeområderne, hvis byen skal vokse inde fra og ud. Der bliver i de kommende år behov for at finde et velegnet område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav uden for byen i det åbne land. Bordings udvikling er delvist begrænset af en jernbane og en ådal nord for jernbanen. Boligudviklingen i de kommende år vil ske mod nord og mod syd i uudnyttede, kommuneplanlagte arealer, som strækker til flere år (rammeområde nr. 2.B1.12 og 2.B1.14). Rammeområde nr. 2.B1.12 ligger inden for OSD og NFI, mens 2.B1.14 ligger inden for OSD, NFI og delvist inden for indvindingsopland. Erhvervsudviklingen vil primært ske som omdannelse i ældre erhvervsområder i den vestlige del af byen inden for OSD og NFI, men uden for indvindingsopland. Der er ingen alternative placeringsmuligheder for erhverv uden for OSD eller NFI. I de rammeområder, der ligger inden for NFI, vil rammebestemmelserne blive revideret i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2017, så der bliver bestemmelser om tiltag, der skal sikre beskyttelse af grundvandet. Mulighederne for, hvor byvæksten i Engesvang kan ske, er begrænsede. Mod nord og nordøst hindrer Bølling Sø, et fredet område samt beskyttet natur stort set al byvækst. Mod sydvest afskærer hovedvej A13 mulighederne for byvækst. Mod sydøst hindrer fredskovsarealer byvækst. Mod øst ønsker Byrådet ikke, at byen skal vokse sammen med den nærliggende landsby Moselund. Derfor må Engesvang på sigt vokse mod nordvest. Den kommende boligudvikling vil ske mod nordvest i rammeområde nr. 3.B1.5, som stadig er uudnyttet og rækker til en del år. Her er man uden for arealer med drikkevandsinteresser og NFI. Erhvervsudviklingen sker de næste år mod sydøst primært som udbygning af eksisterende erhverv på arealer uden for arealer med drikkevandsinteresser og NFI. Der er kommuneplanlagte erhvervsarealer som strækker til flere år (herunder det uudnyttede rammeområde nr. 3.E3.4). Byens nære placering ved hovedvej A13 og naturområder samt fredskov hindrer, at boligtilvæksten kan ske mod øst og mod syd. Mod sydvest ønsker Byrådet at fastholde skrænten ned mod ådalen som en skarp og naturlig grænse mellem by og land. En væsentlig del af byvæksten kan på sigt ske gennem fortætning i midtbyen og ved at ændre anvendelsen af 20

272 Ejstrupholm (by med lokalcenterfunktion) Ejstrupholm by ligger uden for OSD og NFI, men den centrale og nordlige del af byen ligger inden for et indvindingsopland. byens arealer. Boligudviklingen i de kommende år vil ske på kommuneplanlagte, men uudnyttede arealer (rammeområde nr. 18.B1.6, 18.B1.7 og 18.B1.8). Rammeområde nr. 18.B1.6 og 18.B1.8 ligger uden for drikkevandsinteresser, mens 18.B1.7 ligger delvist inden for indvindingsopland og NFI. Erhvervsudviklingen vil i de kommende år ske mod vest uden for arealer med drikkevandsinteresser og NFI. Her er delvist uudnyttede, lokalplanlagte arealer, som strækker til flere år. Naturområderne og Ejstrup Sø nord for Ejstrupholm hindrer byudvikling mod nord. Mod vest og syd er byudvikling hindret af overordnede veje. Både bolig og erhvervsudviklingen vil derfor ske mod øst uden for arealer med drikkevandsinteresser og NFI. Her er uudnyttede kommuneplanlagte arealer som strækker til flere år endnu (rammeområde nr. 19.B1.10, som er udlagt til boligområde og rammeområde nr. 19.E2.1, som er udlagt til erhvervsområde). 21

273 Grundvandsressourcen og dens sårbarhed Grundvandet kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af boringernes beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcen. I Ikast-Brande Kommune kan både menneskeskabt forurening og naturligt forekommende stoffer give problemer med grundvandet. Påvirkninger af grundvandsforekomster Forurenende stoffer Nitrat udvaskning fra landbrugsarealer Mobilisering/opkoncentrering af naturlige forekommende stoffer (klorid, mangan m.v.) som følge af indvinding af grundvand Fysiske påvirkninger m.v. Kvantitativ påvirkning fra: Vandindvinding til drikkevand, industri og vanding Indvinding af råstoffer og dræning Ændret grundvandsdannelse som følge af anlæggelse af by, veje mv. Miljøfarlige forurenende stoffer fra: Dyrkede arealer (jordbrug, gartneri,skovbrug) nedsivningsanlæg, by, veje mm. Forurenede grunde Vaskepladser for sprøjtegift håndtering Figuren viser påvirkninger af grundvandsforekomster. Det er et uddrag fra redegørelsen i Vandplan Hovedvandopland Nissum Fjord Naturstyrelsen kortlægger, hvor de primære grundvandsmagasiner er sårbare. Kortlægningen er ikke færdig i Ikast-Brande Kommune. Naturligt forekommende stoffer Naturligt forekommende stoffer er generelt ikke et problem for de almene vandværker i Ikast- Brande Kommune. De almene vandværker er næsten de eneste, der analyserer deres vand for andre naturligt forekommende forureningskomponenter end bakterier. I store dele af kommunen er det nødvendigt at behandle vandet for højt jernindhold og høje indhold af aggressiv kuldioxid. Desuden er et enkelt vandværk, Uhre Vandværk, plaget af problemer med nikkel og chloroform. Menneskeskabt forurening Det største menneskeskabte problem er nitrat. Mange enkeltindvindere er plaget af for høje nitratkoncentrationer i deres grundvand. Nitraten i landområderne stammer sandsynligvis fra landbrugets brug af gødning. I landområder kan nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes brug og håndtering af pesticider også udgøre en trussel mod grundvandet. I byområder er grundvandet især truet af forurening med miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra pesticider og udsivning fra utætte kloaker. De almene vandværker er næsten de eneste, der analyserer deres vand for andre menneskeskabte forureningskomponenter end nitrat og bakterier. Vandværkerne er generelt forskånet for fund af miljøfremmede stoffer og nitrat. Det skyldes sandsynligvis, at de fleste vandværker har dybe boringer, der indvinder fra dybtliggende grundvandsmagasiner, som er beskyttet af et lerdække. Et enkelt vandværk, Nørre Snede Vandværk, har dog påvist pesticider i en enkelt boring. 22

274 Vandressourcens størrelse Ikast-Brande kommune ligger i et område, hvor nettonedbøren generelt ligger mellem 400 og 700 mm per år. I den vestlige del af kommunen er den generelt lidt større end i den østlige del. Nettonedbøren er forskellen mellem nedbør og fordampning. En gennemsnitsværdi ligger omkring 550 mm per år. Kommunens samlede areal er på 734 km 2. Dermed er der en samlet vandressource på 404 mio. m 3. Fordelingen fremgår af nedenstående figur: Kortet viser fordelingen af nedbøren i kommunen Nettonedbøren fordeles mellem overfladevand, der strømmer til søer eller vandløb, og grundvand, hvoraf noget indvindes i boringer. På ovenstående figur kan man se, at nettonedbøren varierer en del, og den er afhængig af jordbund, vanding, tilplantning og placering i terrænet. 23

275 Ovenstående udregninger er behæftet med en del usikkerheder, en detaljeret opgørelse af grundvandsdannelsen afventer Naturstyrelsens udregninger. Naturens egen beskyttelse af grundvandet Grundvandets beskyttelse afhænger af grundvandets gradient, grundvandsdannelsen og især undergrundens geologi. På nedenstående kort ses undergrundens geologi i en meters dybde. De mørkebrune farver med ll, ml og dl er ler, mens de mere lyse farver som ds, es, fs, ts, er sand. På kortet er også vist vandværksoplandene. Man skal være opmærksom på, at oplandene er under revision af Naturstyrelsen og derfor i flere tilfælde godt kan ændre sig. De fleste steder i kommunen er undergrunden meget sandet. På bakkeøerne, f.eks. ved Ikast, og øst for hovedopholdslinjen ligger dog nogle mere lerede områder. Mellem bakkeøerne og det yngre morænelandskab ligger smeltevandsletterne, der ofte er meget sandede. Dybere nede kan der ligge lerlag, der beskytter indvindingsmagasinerne. Den naturlige beskyttelse af det øverste grundvand er således ofte dårlig i Ikast-Brande Kommune, og mange steder finder man nitrat i de korte boringer. De fleste vandværker indvinder da også fra en stor dybde. Kortet viser undergrundens geologi i en meters dybde 24

276 Igangværende tiltag til beskyttelse af grundvandet Indsatsplaner Der er to gældende indsatsplaner for Ikast-Brande Kommune: Indsatsplan Brande Indsatsplan for den nordlige del af Ikast-Brande Kommune. Naturstyrelsen forventer, at blive færdig med en geologisk kortlægning omkring Nørre Snede i Det betyder, at Ikast-Brande Kommune sandsynligvis skal udarbejde en tredje indsatsplan i løbet af Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i den nordlige del af Ikast-Brande Kommune Indsatsplanen for den nordlige del af kommunen er fra 2012 og omfatter Bording vandværk, Engesvang vandværk, Ikast vandforsyning, Isenvad vandværk og Munklinde vandværk. Vandværkerne indvinder fra tre forskellige magasiner: Billund Sandet, Bastrup Sandet og fra nogle store begravede dalstrukturer omkring Bording og i et område vest for Ikast by. I indsatsplanen fremgår det, at grundvandet i indsatsområdet er generelt godt beskyttet. Dog er de begravede dale kendetegnet ved øget sårbarhed, da der ikke findes tykke beskyttende lerlag over disse magasiner. Forurening fra jordoverfladen kan derfor lettere trænge ned til grundvandet. På nuværende tidspunkt er der ingen tegn på, at nitrat eller pesticider udgør et egentligt problem. Det er dog vigtigt at sikre, at nitratudvaskningen i de nitratfølsomme områder ikke stiger, og at arealanvendelsen ikke overgår til en mere grundvandstruende karakter. Byområder udgør i sig selv en mulig forureningskilde på grund af de mange forskellige aktiviteter der foregår. Flere af vandværkerne har derfor planer om at etablere, eller har allerede etableret, kildepladser uden for byerne. De væsentligste tiltag i indsatsplanen omfatter: 1. For at undgå problemer med for høje indhold af nitrat og pesticider i fremtiden, skal udviklingen følges. Dette kan gøres gennem planlagte målinger for nitrat-, sulfat- og pesticider i udvalgte boringer. Hvis der viser sig en stigende tendens i udviklingen, skal yderligere tiltag sættes i værk. 2. I et afgrænset område mellem Ikast og Hammerum må nitratudvaskningen ikke overstige kvalitetskriteriet for drikkevand på 50 mg/l. 3. I flere af de berørte indvindingsoplande er der udlagt områder til skovrejsning. I nogle af disse områder har skovrejsning fundet sted, mens der i andre vil blive arbejdet for at fremme denne anvendelse af arealerne. Ved skovrejsning sikres en begrænsning i tilførslen af gødningsstoffer, samtidig med en øget optagelse af næringsstoffer i rodzonen. Dermed mindskes risikoen for en eventuel fremtidig grundvandsforurening. Sådanne områder kan senere med fordel udlægges til en kombination af rekreative områder og fremtidige kildepladser for vandforsyningerne. 4. Rækkefølgen for undersøgelse og oprydning på de forurenede grunde skal prioriteres i samarbejde med Region Midtjylland. Dette skal sikre, at indsatsen koncentreres de steder, hvor der er størst risiko for forurening af vandværkernes indvindingsboringer. 5. Der skal arbejdes for at nedsætte forureningsrisikoen fra potentielle linje, flade og punktkilder i indvindingsoplandene. Ubenyttede brønde og boringer skal sløjfes, brug af pesticider langs banestrækninger i indvindingsoplande skal ophøre, borgere skal opfordres til at erstatte nedgravede olietanke med overjordiske tanke, eller til at skifte til en anden varmeforsyning, og 25

277 Ikast-Brande Kommune vil være ekstra opmærksom, når der bliver anmeldt brug af slagger eller slam samt når der bliver søgt om boringer til køle- varme- eller procesformål. Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor vandværkernes indvindingsoplande. Sårbarheden er vurderet i forhold til det højest liggende magasin, hvorfra der indvindes, eller hvor der i fremtiden vil blive indvundet grundvand til drikkevand. For indvindingsoplandene i denne indsatsplan er det magasinet i istidsaflejringerne og Bastrup magasinet. Kort fra indsatsplanen for den nordlige del af kommunen Bortset fra det lille område mellem Ikast og Hammerum er der ikke udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Det betyder, at det er vurderet, at det på nuværende tidspunkt, ikke er nødvendigt med en særlig indsats for at opretholde en god grundvandskvalitet, så længe arealanvendelsen ikke overgår til en mere grundvandstruende karakter, og udpegningen som nitratfølsomme indvindingsområder opretholdes Indsatsplanen siger om administration af boringer: "I hele indsatsområdet kan der kun gives tilladelse til nye boringer uden krav om drikkevandskvalitet (herunder vertikale varmeindvindingsanlæg og vertikale grundvands-køleanlæg), efter en konkret vurdering. Den konkrete vurdering skal foretages på baggrund af en udførlig og veldokumenteret ansøgning." Om sløjfninger af boringer og brønde står der: På grund af faren for forurening af grundvandet, skal ubenyttede brønde og boringer sløjfes. En forurening med nitrat eller miljøfremmede stoffer har størst chance for at blive nedbrudt i den øverste meter af jorden, hvor de naturlige mikroorganismer er aktive og kan nedbryde meget af forureningen. En boring som ikke bruges 26

278 udgør en risiko for forurening af grundvandet, fordi boringen kan fungere som et dræn ned til grundvandet. Sløjfning af brønde og boringer skal foretages af en autoriseret brøndborer. I visse tilfælde kan der gives tilladelse til at en boring, som ikke længere bruges til drikkevand kan bruges til havevanding eller dyrehold. Dette kræver en tilladelse fra kommunen. " Indsatsplan Brande Den sydvestligste del af kommunen er omfattet af Indsatsplan Brande, som er fra 2005 og udarbejdet for den tidligere Brande Kommune. Indsatsplanen omfatter Uhre Vandværk, Brande Vandværk, Gl. Blåhøj Vandværk og Blåhøj St. By Vandværk. Der er ikke beskrevet konkrete indsatser for grundvandsbeskyttelsen i Indsatsplan Brande, men der er peget på, at der skal arbejdes for øget skovrejsning og miljøtilsyn hos lodsejerne for at drøfte grundvandsvenlige tiltag. De omfattede vandværker vil desuden undersøge og sikre at egne kildepladser fungerer optimalt. Der er udpeget ét nitratsårbart område, som ligger syd-sydvest for Brande og som omfatter landsbyen Uhre og den mindre bebyggelse Drantum. Det sårbare område er udpeget som et indsatsområde. Inden for indsatsområdet er der udpeget endnu et lille indsatsområde omkring Uhre Vandværk med hensyn til nitrat. Kortet er hentet i Indsatsplan Brande 27