VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug

Transkript

1 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug

2 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug A/S Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej Viby Projektnummer Projektleder Udarbejdet Kvalitetssikring Godkendt af Per Dolmer Per Dolmer Gitte Spanggaard Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 Indhold INDLEDNING... 6 HAVBRUGETS KARAKTERISTIKA OG DIMENSIONER Fiskearter, der påtænkes opdrættet: Anlæggets dimensioner: Kumulation med andre projekter Anvendelse af foder, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af udstyr, renseteknologier m.v Forurening og gener Risikoen for uheld Arbejdspladser...14 BELIGGENHED Anlæggets geografiske placering Afstand til kyster, vanddybden og det hydrauliske grundlag Vadehavsområder Habitatområder, f.eks. rev Vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel...20 POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER Påvirkningernes omfang - NATURA Lokal effekt af eutrofiering Forstyrrelse af hvaler, sæler og fugle Samlet konklusion Påvirkning af Havbrugets udledning af medicin Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet...31 BILAG 1 BEREGNING AF PRODUKTIONSBIDRAG FOR ENDELAVE HAVBRUG...32 BILAG 2 - EGENKONTROL ENDELAVE HAVBRUG Egenkontrol Endelave Havbrug 2014/2015

4 BILAG 3. GENEREL BESKRIVELSE AF MODELVÆRKTØJ BILAG 4 - BESKRIVELSE AF ANVENDTE MODELOPSÆTNING /58

5 Bilagsfortegnelse 1. Beregning af produktionsbidrag for Endelave Havbrug 2. Egenkontrol af Endelave Havbrug Generel beskrivelse af modelværktøj 4. Beskrivelse af anvendte modelopsætning 5/58

6 INDLEDNING På vegne af Hjarnø Havbrug A/S, VVM-anmeldes en havbrugsproduktion på Endelave Havbrug af ca. 218 t regnbueørred. Havbruget vil have en uændret udledning af 8,95 t N/årligt og 1 t P/årligt til vandområdet (Bilag 1), idet produktionen kompenseres af en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. Hedensted Kommune har givet miljøgodkendelse af Hundshage Havbrug i 2015, og denne miljøgodkendelse ønskes opretholdt, således at Hjarnø Havbrug A/S kan reetablere produktion på Hundshage Havbrug såfremt produktionsbetingelserne mod forventning ikke er tilfredsstillende på Endelave Havbrug. Det er formodningen, at flytningen af havbrugsproduktionen fra Hundshage Havbrug til Endelave Havbrug kan godkendes uden udarbejdelse af fuld VVM og N2000 konsekvensvurdering, idet ansøgningerne er baseret på en modellering af en næringsstofudledning fra et 100 t anlæg, og at modelleringen således kan betragtes som worst case scenario med en sikkerhed på en faktor >10. Dvs. den modellerede påvirkning af udledningen af næringsstoffer vil minimum være 10 gange større end påvirkningen i et gennemsnitsår. Den begrænsede havbrugsstørrelse giver således en høj sikkerhed for, at modelleringen, også i ekstreme år, sikrer, at havbruget ikke medfører en væsentlig påvirkning af havområdet. Egenkontrol af Endelave Havbrug gennemført i ekstremåret 2014 indgår i ansøgningen og dokumenterer nul-påvirkning af havbruget på sedimenter i og uden for havbrugsområdet. Havbruget vil være 100% kompenseret i forhold til tab af kvælstof og fosfor, idet tabet af næringsstoffer modsvares af en tilsvarende reduktionen i udledningerne på Hundshage Havbrug. Der ansøges om: 1) Miljøgodkendelse til produktion regnbueørred. Der søges specifikt om tilladelse til: i. Havbrugsproduktion i 18 ringbure af typen med omkreds på <82 m. Burene vil blive udstyret med midtstillede netholdere med en højde over vandoverfladen på 2 m. ii. årlig udledning af 8,95 tons kvælstof udledningen vil blive kompenseret med en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. iii. årlig udledning af 1 tons fosfor udledningen vil blive kompenseret med en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. iv. udledning af organisk materiale, 25,5 t BI5 udledningen vil blive kompenseret med en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. v. dyrelægeordineret medicinering af regnbueørred i havbrugsproduktionen. vi. Der vil ikke blive anvendt kobber i forbindelse med driften af havbruget i Hvis manglende behandling med kobber mod begroning, mod forventning, er nødvendigt, vil der på et senere tidspunkt blive ansøgt om godkendelse af anvendelse af op til 50 kg kobber. 6/58

7 Med henvisning til Natur-Miljøklagenævnets afgørelse for Nordby Bugt Havbrug (Sag NMK af 1. juni 2011), søges der om vilkår for koncentrationen i vandet af Oxolinsyre, Sulfadiazin og Trimethroprim uden for havbrugsområdet, der følger de grænseværdier for VKK og KVKK, der er angivet i Bekendtgørelse nr af 25. august Det bemærkes, at havbruget er beliggende inden for delvandområdet 219, der er en del af Hovedvandområdet 1.7 Århus Bugt. Det kan udelukkes, at havbruget i sig selv vil påvirke dette vandområde eller det omgivende havområder. Det vil ligeledes blive sikret, at havbruget ikke vil medføre en påvirkning af vandområdet eller omgivende havområder. Reduktion i havbrugsproduktion på Hundshage Havbrug vil sikre, at havbruget ikke medfører et netto-tab af kvælstof, fosfor eller BI5 til Hovedvandområdet. Endelave Havbrug er placeret ca. 1,3 km syd for habitatområde H 52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, der er en del af Natura 2000-område nr. 56, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Udpegningsgrundlaget er gråsæl, spættet sæl, odder, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, rev og større lavvandede bugter og vige samt en række terrestriske og akvatiske naturtyper. Det kan udelukkes, at havbruget i sig selv vil påvirke dette Natura 2000 område, herunder naturtyper arter og bilag IV-arter. Tidligere drift af Endelave Havbrug Hjarnø Havbrug A/S fik i maj måned 2014 en miljøgodkendelse og VVM tilladelse til drift af Endelave Havbrug. I forbindelse med havbruget skulle der drives en fangkultur, der sikrede 100% kvælstofneutralitet. Der var endvidere ikke ansøgt om anvendelse af kobber i produktionen. Tilladelserne til Endelave Havbrug blev indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (NMK), der i afgørelse fra 23. december 2014 afgjorde, at tilladelserne var givet på et utilstrækkeligt grundlag. Miljøgodkendelsen og VVM-tillladelsen blev derfor ophævet, og havbrugsdriften ophørte på Endelave Havbrug. Udkast til NMK s afgørelse var i perioden 2-6. december 2014 i høring, og et høringssvar udarbejdet af Miljøstyrelsen, Orbicon og DHI afviste en række af de kritiske forhold, der var rejst af NMK. Der er ligeledes afholdt møde med deltagelse af Miljøstyrelsen, Hjarnø Havbrug A/S, DHI Group og Orbicon, hvor modelgrundlaget for den model, der anvendes i nærværende ansøgning, er afklaret. Orbicon har fremsendt notat til Miljøstyrelsen den 25. marts 2015, der redegør for modellen, herunder spørgsmål som Miljøstyrelsen har rejst på baggrund af Naturog Miljøklagenævnets afgørelse om Endelave Havbrug den 23. december I forhold til nærværende VVM-anmeldelse er der kun en tilbagestående problemstilling i forhold til NMKN s afgørelse: NMKN vurderer, at næringsstofbelastningen udgør en trussel mod en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området. I forhold til vandplanerne vil en udledning 7/58

8 af næringsstoffer i sommerperioden af N og P bidrage til fortsat vækst af planktonalger. NMKN vurderer, at yderligere udledninger kan skade habitatområdet. Der er gennemført en række nye beregninger af projektets arealmæssige påvirkning af Natura 2000 området, herunder områdets udpegede marine naturtyper. Beregningerne viser, at havbruget ikke har en væsentlig påvirkning på vandkvaliteten eller sedimentforholdene i Natura 2000 området. Projektet har ingen væsentlig negativ påvirkning på naturtyperne Sandbanker (1110), Lavvandede bugte og vige (1160) og Stenrev (1170). Det vurderes ligeledes, at der ikke sker en påvirkning af andre marine naturtyper (1140 og 1150). Projektet vil således ikke påvirke Natura 2000 områdets integritet eller forhindre opnåelse af en gunstig bevaringsstatus. Havbrugsdriften kan i perioder med ekstreme forhold medføre en påvirkning, der ikke er dokumenteret i det gennemførte modelarbejde. Med modelleringen af en havbrugsproduktion, der er 10 gange større, end den udledning af næringsstoffer og medicin det konkrete projekt vil medføre, er der indbygget en forsigtighed, der kombineret med en egenkontrol sikrer, at det kan afvises at havbruget vil medføre påvirkning af omgivende farvand, herunder Natura 2000 området. Med fremsendelse af denne ansøgning er der taget højde for afgørelse fra NMKN afgørelse fra 23. december 2014, således at væsentlige kritiske problemstillinger er afvist med ny omfattende dokumentation. På baggrund af omfattende analyser og nye tekniske løsninger kan det afvises, at Endelave Havbrug vil have væsentlige påvirkninger. I anmeldelsen konkluderes det bla.: 1. Det kan med stor sikkerhed afvises, at udledning af næringsstoffer og organisk materiale vil have en væsentlig påvirkning af det omgivende vandområde. Tab af næringsstoffer vil ikke have en væsentlig påvirkning af status for hverken nærliggende vandområder (VRD) eller i forhold til de nærliggende N2000 områder, herunder Bilag IV arter. Konklusionen er baseret på modellering af Endelave Havbrug med en udledning på >10 gange den ansøgte udledning. Konklusionerne fra denne modellering understøttes af resultaterne af egenkontrollen gennemført på Endelave Havbrug i Det kan med stor sikkerhed afvises, at udledning af medicin vil overskride VKK eller VKK. Konklusionen er baseret på en modellering af Endelave Havbrug med et forbrug svarende til 10 den maksimale anvendelse i nærværende projekt. 3. Der vil ikke blive anvendt kobber i forbindelse med havbruget i Hvis manglende behandling med kobber mod begroning, mod forventning er nødvendigt, vil der på senere tidspunkt blive ansøgt om godkendelse af anvendelse af op til 50 kg kobber. 4. Havbruget vil ikke påvirke fiskeriet, sejladsforholdene, kabler og rørlægninger, råstofområder mv. 5. Havbruget vil ikke påvirke vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel. 8/58

9 VVM anmeldelsen er udarbejdet efter Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten (BEK nr. 382 af 25/04/2012). HAVBRUGETS KARAKTERISTIKA OG DIMENSIONER 1.1 Fiskearter, der påtænkes opdrættet: Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss). 1.2 Anlæggets dimensioner: 0,30 x 0,54 sømil. 1.3 Kumulation med andre projekter En reduktion af produktionen på Hundshage Havbrug vil sikre, at der ikke udledes en øget mængde næringsstoffer eller iltforbrugende stoffer til det omgivende havområde. Det kan således afvises, at udledningen af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer vil være væsentlig i forhold til farvandsområdernes referencetilstand, og det vurderes at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af havområdernes miljøtilstand. NaturErhvervstyrelsen har givet placeringstilladelse til Endelave Havbrug. Der vil dog være behov for en mindre udvidelse af området. Der vil blive ansøgt om tilladelse til denne udvidelse. Havbruget er placeret i et område, som i Fødevareministeriets Havbrugsbetænkning er identificeret som værende egnet til havbrugsdrift (Fig. 1). Området er således egnet i forhold til naturmæssige beskyttelsesinteresser, skibstrafik, råstofudnyttelse, klappladser, udledninger fra land, kabler, vindmøller osv. DTU Aqua har i 2013 lavet en analyse af fordelingen af fiskerier i danske farvande (Se Her). I forhold til erhvervsfiskeri kan det på baggrund af VMS data for fartøjer større end 15 m vurderes, om etableringen af havbrug vil påvirke fiskeriet. Figur 2 viser fordelingen af fiskeri med bomtrawl og med garn (2010), og det ses, at der ikke er væsentlige fiskeriinteresser i området syd for Endelave. Dog kan der være en mindre konflikt med trawlfiskeri, hvorimod der ikke er konflikt med linefiskeri, muslingeskrab, bomtrawl eller pelagisk trawl. Derudover kan der være et mindre fiskeri fra små og mindre fartøjer. Udbredelsen af dette fiskeri er der ikke data for. Økonomisk er dette fiskeri dog generelt af mindre betydning i forhold til fiskeri udført af de større VMS registrerede fartøjer. 9/58

10 Figur 1. I Fødevareministeriets havbrugsbetænkning (2003) blev der identificeret en række farvandsområder, der umiddelbart fremstod som velegnede for havbrugsdrift. Havbrugsvejledningen angiver, at kortet, der er udarbejdet i forhold til relevante beskyttelsesinteresser m.v., bør lægges til grund for lokaliseringen (etablering eller udvidelse) af havbrugene, jf. miljøbeskyttelseslovens 4. Vejledningen angiver, at placeringen primært bør ske i de med blåt markerede områder. Det bemærkes, at havbruget (Rød prik) er placeret i et område, der er vurderet til ikke at have begrænsninger. Figur 2. Fiskeriets (TV: bundslæbende redskaber, TH: garnfiskeri) geografiske fordeling udtrykt ved VMS punkter, hvor det antages at der fiskes. Gule markering indikerer en lav fiskeriintensitet og en rød farve indikerer en høj fiskeriintensitet (fra DTU Aqua). 10/58

11 1.4 Anvendelse af foder, medicin og hjælpestoffer Hjarnø Havbrug arbejder målrettet på at reducere udledningen af næringsstoffer ved anvendelse af BAT. Der anvendes en højkvalitets fodertype, der giver et lavt næringsstofudslip, og der håndfodres af erfarne fodermestrer, hvilket sikrer et lavt foderforbrug. Endelig sikrer placeringen af havbruget i strømfyldt farvand en god vandkvalitet, høj vækst hos fiskene og dermed en god foderudnyttelse. Hjarnø Havbrug A/S følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin efter ordination fra dyrlæge og efter gældende regler. Den tilknyttede dyrlæge vurderer hvilken antibiotika (oxylinsyre eller tribrissen), det er mest hensigtsmæssigt at anvende ved en evt. behandling. Der forventes ikke at blive behov for medicinering pga. optimal beliggenhed i forhold til strøm, iltforhold og vandtemperatur. Erfaringerne fra Endelave Havbrug med en usædvanlig varm sommer i 2014 sandsynliggør denne forventning. Hvis der mod forventning opstår sygdom i bestanden, vil der blive anvendt medicin godkendt til fiskeopdræt efter ordination fra tilknyttet fiskedyrlæge. Af præparater er Oxolinsyre godkendt til anvendelse i havbrug samt Tribissen, som består af Sulfadiazin (CAS nr ) og Trimethoprim (CAS nr ). Evt. behandling vil finde sted over 7-10 dage, hvor medicin anvendes som kommercielt specialproduceret foder. Der vil ved en evt. antibiotikabehandling over 7-10 dage ved en bestand på 100 t fisk anvendes 13,1-18,75 kg Oxylinsyre, eller ved en tilsvarende behandling af Tribissen anvendes 17,5-25 kg Sulfadiazin og 3,5-5 kg Trimethoprin. Ved beregning af maksimal medicinering (Tabel 1) antages, at der maksimal skal medicineres 2 gange i august og at hele bestanden (160 t) medicineres. Det bemærkes, at der for oxylinsyre anvendes en dosering som anbefales af dyrlæge til fisk i havbrug. Tabel 1 Anvendelse af medicin i forbindelse med drift af Endelave Havbrug. Anvendelse pr behandling ved 100 t fisk (kg) Antal behandlinger Forbrug (Kg) Oxylinsyre 18, sulfadiazin trimethoprin /58

12 Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke blive påvirket. De gode strømforhold samt anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netburene, og dermed sikres gode forhold for fiskene og god foderudnyttelse. Der vil ikke blive brugt kobber som antibegroningsmiddel i produktionen i Hvis manglende behandling med kobber mod forventning er nødvendigt vil der på senere tidspunkt blive ansøgt om godkendelse af anvendelse af op til 50 kg kobber 1.5 Anvendelsen af udstyr, renseteknologier m.v. Der vil blive produceret regnbueørred i 18 ringbure af typen med omkreds på <82 m forankret med enden single point forankring eller ved forankring i systemer med 2-4 bure. Burene kan blive udstyret med midtstillede netholdere med en højde over vandoverfladen på 2 m. Nettene vil have en dybde på maks. 12 m. Burene vil have et gelænder, der er maksimalt 1,3 m over vandoverfladen. Burene er udført i sort kunststof, og nettene er rødbrune eller sorte. Produktionsinformationer er givet i Tabel 2. Tabel 2. Produktionsdata for Endelave Havbrug. Placering (farvand): Antal bure/flyderinge 18 Omkreds af bure (m) Syd for Endelave <82 m Dybde af bure (m) <12 Kvælstof (t) Fosfor (t) Kobber forbrug (kg/år) Vanddybde (m) 20 8,95 - tilsvarende mængde kompenseres ved reduceret produktion på Hundshage Havbrug 1,0 - tilsvarende mængde kompenseres ved reduceret produktion på Hundshage Havbrug 0 kg - Hvis manglende behandling med kobber mod begroning mod forventning er nødvendigt vil der på senere tidspunkt blive ansøgt om godkendelse af anvendelse af op til 50 kg kobber Der er ikke væsentlig påvirkning fra støj eller vibration fra anlæg. Der ansøges ikke om godkendelse af bygninger eller andre landfaciliteter. Udledning af nærings- og affaldsstoffer fra fiskeproduktionen sker til omgivende farvand. Døde fisk opsamles og bringes i land minimum to gange om ugen hvor de behandles inden for gældende tilladelse for landfaciliteter. Havbruget vil have en uændret udledning af 8,95 t N/årligt og 1t P/årligt til vandområdet, idet produktionen kompenseres af en tilsvarende reduktion i produktionen på 12/58

13 Hundshage Havbrug. Hedensted Kommune har givet miljøgodkendelse af Hundshage Havbrug i 2015, og denne miljøgodkendelse ønskes opretholdt, således at Hjarnø Havbrug A/S kan reetablere produktion på Hundshage Havbrug såfremt produktionsbetingelserne på Endelave Havbrug mod forventning ikke er tilfredsstillende. Fiskeproduktionen starter i havet i april-maj, når vandtemperaturen er omkring 5-6 C, hvor der bliver udsat sættefisk på ca. 600 g. Sættefiskene er produceret i Hjarnø Havbrug s dambrug, hvormed en høj kvalitet af udsætningsfisk er sikret. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Opdrætskapaciteten på havbruget tilpasses anlæggets godkendelse. Erfarne fiskemestrer fodrer fiskene dagligt og tilser disse og anlægget. 1.6 Forurening og gener Udledning fra processen består i et tab af næringsstoffer udskilt fra fisken (fækalier /urin) samt evt. spildt foder og sker diffust fra hele anlægget. Det mindst miljøbelastende foder vil blive anvendt. Hjarnø Havbrug A/S følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. Havbruget vil have en uændret udledning af 8,95 t N/årligt og 1t P/årligt til vandområdet, idet produktionen kompenseres af en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug Udledning af medicin og hjælpestoffer vil overholde gældende regelsæt. Med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for Nordby Bugt Havbrug (Sag NMK af 1. juni 2011), søges der om vilkår for koncentration i vandet af Oxolinsyre, Sulfadiazin og Trimethroprim uden for havbrugsområde, der følger de grænseværdier for VKK og KVKK, der er angivet i Bekendtgørelse nr af 25. august Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke blive påvirket. Anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. 1.7 Risikoen for uheld Havbrugets afmærkning vil følge Søfartstyrelsens krav. Havbruget er placeret i et område, hvor risikoen for påsejling er lav. Endvidere vil havbrugets placering i god afstand til kysten sikre, at risiko for hærværk og resulterende udslip af fisk er lav. Risikoen for udslip af fisk pga. brud på netbure er lav pga. robust materialevalg. I forhold til at begrænse omfanget af evt. uheld vil der blive udarbejdet en nødplan. Tab af foder vil være mindsket pga. forbud mod opbevaring af foder på anlægget. Risiko for uheld i forhold til fartøjer vil være reguleret af krav og tilladelse til drift af det enkelte fartøj. 13/58

14 1.8 Arbejdspladser Ved etablering og drift af Endelave Havbrug vil der blive fastholdt 2-3 arbejdspladser på havbruget. Arbejdsopgaverne vil omfatte fodring af fisk og vedligeholdelse af anlæg. Medarbejdere vil have erfaringer med fodring af regnbueørred i havbrug, således at anvendelse af foder minimeres. Medarbejderne vil have relevant certificering i forhold til fiskehold og drift og vedligeholdelse af arbejdsbåde, således at der etableres et godt arbejdsmiljø både i forhold til medarbejdersikkerhed og beskyttelse af havmiljøet. Ud over de arbejdspladser der direkte skabes på havbruget, vil der blive etableret et større antal sekundære arbejdspladser i lokalområdet. BELIGGENHED 1.9 Anlæggets geografiske placering Havbruget er etableret inden for et område afgrænset af hjørnekoordinater (i WGS84, grader min. sek.) og angivet i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. På Figur 3-4 ses havbrugets placering syd for Endelave. I forhold til at få plads til 18 bure er der ansøgt om en udvidelse af det område som var i brug i Dette område er udvidet 0,1 nm mod syd og 0,19 nm mod øst. Området ligger inden for det brutto-områder, der blev givet tilladelse til i Tabel 3. Havbrugets koordinater og areal Navn Længdegrad. Breddegrad. Endelave havbrug 0,30 x 0,54 nm Dybde: 20 m 55ᵒ 42,724 N 55ᵒ N 55ᵒ N 55ᵒ N 10ᵒ E 10ᵒ E 10ᵒ E 10ᵒ E 14/58

15 Figur 3 Placering af det ansøgte Endelave Havbrug. Søkort viser de fire hjørnepunkter og havbrugsområdet omgivet af en stiplet grøn firkant. Figur 4. Placering af det ansøgte Endelave Havbrug (stor rød cirkel). Nord for havbruget forekommer der et Natura 2000 område. De kortlagte marine naturtyper fra Natura 2000-basisanalyse for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Natura 2000-område nr. 56 Havbruget er placeret i delvandområdet 219, der er en del af Hovedvandområdet 1.7 Århus Bugt. 15/58

16 Det kan pga. stor afstand og hydrografiske forhold med høj opblanding af vandmasserne udelukkes, at havbruget vil medføre en påvirkning af områder udpeget som Natura 2000 områder (Fig. 4). Havbruget ligger inden for basislinien for vandområderne. Havbruget er placeret på en lokalitet med gode strømforhold. Beregninger af strømretning og hastighed er gennemført af DHI for henholdsvis overfladevand (fig. 5) og bundvand (fig. 6) månedsvis i perioden april til december. Der bemærkes i overfladen en dominerende østgående strømretning med maksimalhastigheder på 0,25 m/s, dog op til 0,4 m/s i oktober og november. I juli er strømmen svækket og retningen variabel. Der kan således i denne måned i perioder være en nordlig strømretning med hastighed på op til 0,2 m/s. I bundvandet bemærkes en relativt svag vestgående strømretning med maksimal hastigheder på op til 0,12 m/s, i november dog op til 0,24 m/s. Da tab af næringsstoffer og hjælpestoffer primært vil ske fra den øverste del af vandsøjlen, kan en østgående transport af disse stoffer forventes. En beskrivelse af modelleringen er givet i bilag 3 og 4. 16/58

17 April Maj Juni Juli August September Oktober November Figur 5 Beregnet overfladestrøm i forhold til hastighed og retning ved Endelave Havbrug for perioden april-november Maksimal hastighed er ca. 0,4 m/s mod øst og nordøst. 17/58

18 April Maj Juni Juli August September Oktober November Figur 6. Beregnet bundstrøm i forhold til hastighed og retning ved Endelave Havbrug for perioden aprilnovember Maksimal hastighed er 0,24 m/s mod vest målt i november. Havbruget er placeret i et område, hvor der erfaringsmæssigt er gode produktionsbetingelser i forhold til strøm, bølgeeksponering og dybde. Havbruget er placeret på en position, hvor det ikke vil ske en væsentlig påvirkning af naturforholdene og vandkvaliteten, og det kan udelukkes at Havbruget hindrer en opnåelse af de miljømæssige målsætninger for hhv. vandplanerne og for Natura 2000 områder. Sejladsforhold og fiskeri samt rekreative brugere af søterritoriet vil ikke blive påvirket. Havbruget er placeret i et område med højt fortyndingspotentiale, således at påvirkning fra udledning af medicin overholder den gældende bekendtgørelse, samt at udledte næringsstoffer spredes over et større område Afstand til kyster, vanddybden og det hydrauliske grundlag Afstand til nærmeste kyst (Endelave) er ca. 3,2 km og vanddybden er ca. 20 m Vadehavsområder Naturtypen er ikke forekommende i området Habitatområder, f.eks. rev Der er ikke kortlagte stenrevsforekomster i området for havbrugslokalitet (Figur 7). Havbruget er lokaliseret på en havbundstype med sandet dynd (Figur 8), og forekomst af stenrev er derfor ikke sandsynlig. 18/58

19 Figur 7. Stenrev i indre danske farvande. Stenrev undersøgt af DCE og Naturstyrelsen. Fra Dahl et l /58

20 Figur 8. Marine sedimenttyper. Havbruget er placeret på en lokalitet med sandet dynd (GEUS 2006). Havbruget er markeret med rød cirkel 1.13 Vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel Ifølge Kulturstyrelsens database over fund og fortidsminder findes der ingen fredede fortidsminder i området, hvor havbruget er placeret. Området ligger 3,2 km fra nærmeste kyst og er kun begrænset synligt over vandoverfladen. Havbruget vil derfor ikke have væsentlig visuel indflydelse. Havbruget er konstrueret i materialer med lav synlighed. 20/58

21 POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER 1.14 Påvirkningernes omfang - NATURA 2000 Endelave Havbrug er placeret ca. 1,3 km syd for habitatområde H 52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, der er en del af Natura 2000-område nr. 56, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Udpegningsgrundlaget er gråsæl, spættet sæl, odder, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, rev og større lavvandede bugter og vige samt en række terrestriske og akvatiske naturtyper. Det kan udelukkes at havbruget i sig selv vil påvirke dette Natura2000 område, herunder naturtyper arter og bilag IV arter. Nedenfor er potentielle påvirkningsfaktorer af udpegede naturtyper og arter i Natura 2000 områder analyseret. DHI har modelleret effekten af miljøpåvirkningen af havbruget. Modelværktøjerne er beskrevet i bilag 3 og 4. Modellen anvender modelåret 2005, som Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) i afgørelse om Endelave Havbrug den 23. december 2014 opfatter som repræsentativt for Derfor vurderes modellen også til at udgør et sikkert grundlag for NMKN vurderer endvidere, at denne model har mangler i forhold til kalibrering af iltindhold ved sedimentoverfladen og af skillefladedynamik. Der er afholdt møde med deltagelse af Miljøstyrelsen, Hjarnø Havbrug A/S, DHI Group og Orbicon, hvor modelgrundlag er afklaret og kritikpunkter tilbagevist. Orbicon har fremsendt notat til Miljøstyrelsen den 25. marts 2015, der redegør for modellen, herunder spørgsmål som Miljøstyrelsen har rejst på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Endelave Havbrug den 23. december Der indgår i modellen etablering af fangkultur med blåmuslinger i As Vig. Denne fangkultur vil ikke være en del af nærværende projekt. I analysen af havbrugets påvirkning er det dog tydeligt hvilken påvirkning, der kan tilskrives havbruget, og hvilken påvirkning der kan tilskrives fangkultur. Der er i vurderingen af Endelave Havbrugs påvirkning af udledning af næringsstoffer og organisk på havmiljøet anvendt en model, der beskriver effekten af en fiskeproduktion, der er >10 gange større end effekten fra det her ansøgte projekt. For udledning af medicin er der modelleret en udledning, der er 10 gange større end for det ansøgte projekt. Modelleringen er således konservativ i forhold til Havbrugets faktiske påvirkning. I modelleringen antages, at havbrugsdriften foregår i samme område som det ansøgte dog med en øget udbredelse i sydlig og østlig retning (Fig. 3). Modelleringen beskriver påvirkningen fra udledningerne af næringsstoffer, iltforbrugende stoffer og medicin i forhold til følgende: 21/58

22 1. Modellering af driften af Havbruget i forhold til øget koncentration af opløst næringsstof (ammonium), primærproduktion, sigtdybde samt klorofyl i vandfasen i forhold til basistilstanden. Ændringerne i vandfasen er målt som gennemsnit over produktionsåret i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 0,1 % i forhold til basistilstanden, er analyseret nærmere, og vurderes i forhold til om de medfører en påvirkning af området. Såfremt påvirkninger ligger inden for den naturlige variation for måleparametrene, vil der ikke være tale om en væsentlig påvirkning, og ofte anvendes 1 % kriteriet som grænsen for en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for bl.a. Natura 2000 områder (Bl.a. Femern Bælt). Det skal bemærkes, at påvirkningerne fra udledningen af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer er reversible, således at en påvirkning vil ophøre, når kilden til påvirkning fjernes. 2. En modellering af driften af Havbruget i forhold til ændringer af sedimentets indhold af C, N, P og iltforbrug i forhold til basistilstand. Ændringen i bundsedimentet er modelleret som påvirkningen ved afslutningen af produktionen i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 0,1 % i forhold til basistilstand, er analyseret nærmere, i forhold til om de medfører en væsentlig påvirkning af området. 3. Spredning af medicin ift. til KVKK og VKK er modelleret som gennemsnitskoncentrationer og maksimalkoncentrationer ved en ordineret medicinering af sulfadiazin, trimethoprim og oxylinsyre. Der er modelleret en samtidig behandling af 1800 t fisk med en 8 dages behandling i periode med høj temperatur- og lav strømstyrke ud fra 2005-data (8-15. august) Lokal effekt af eutrofiering I forhold til at vurdere påvirkningen af projektet på vandkvaliteten og sedimentforholdene, er der lavet beregninger af den arealmæssige påvirkning af den marine del af Natura 2000 området (42745 ha), samt for kortlagte naturtyper Sandbanker (1110), Lavvandede bugte og vige (1160) og Stenrev (1170). Arealet af disse naturtyper er vist i tabel 4, og udbredelse er vist i figur 4. Den modellerede påvirkning er fra en havbrugsproduktion, der er >10 gange større end den her ansøgte produktion. Modelresultaterne er således meget konservative i forhold til at vise havbrugsprojektets virkelige effekt i et gennemsnitsår, og opstiller således et sandsynlighedsfelt for år med ekstreme forhold. Et areal vurderes påvirket i analyserne i dette høringssvar, hvis der sker en ændring i forhold til basistilstanden på over 0,1 % i forhold til parametre for vandkvalitet og sediment. I denne analyse ligger der således yderligere en forsigtighed på en faktor 10 i forhold til ved en sædvanlig analyse med en afskæringsgrænse på 1 %. Procentuelle ændringer skal ses i forhold til baggrundsniveau for NH4, klorofyl a, pelagisk primær produktion, sigtdybden i vandsøjlen i produktionsperioden, samt ændring i sediment forhold for kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i fuldskala drift over et år, inklusiv braklægnings-periode efter produktionssæson under fuld fiskeproduktion. For iltindholdet i sedimentet er dette vurderet i forhold til produktionsperioden. Ændringer i disse parametre vil kun være væsentlige, såfremt de medfører ændringer for områdets integritet og påføre skader på Natura 2000 områdets naturtyper, arter opført på udpegningsgrundlaget eller bilags IV arter. 22/58

23 Tabel 4. Arealer af kortlagte marine naturtyper fra Natura 2000-basisanalyse for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Natura 2000-område nr. 56 Habitatområde H52 Fuglebeskyttelsesområde F36 I forhold til påvirkningen af Natura 2000 området viser Tabel 5 arealpåvirkningen for de forskellige modellerede parametre i forhold til arealer påvirket af havbruget. Udbredelsen af de forskelige påvirkninger er vist i figur Beregningerne af arealpåvirkningerne viser, at der i vandsøjlen sker en tilførsel af NH4 fra havbruget til hele Natura 2000 området. Det skal bemærkes, at projektet er neutralt i forhold til udledning af kvælstof pga tilsvarende reduktion af produktion på Hundshage Havbrug. Der ses endvidere en arealpåvirkning med øget primær produktion ved havbruget, men at udledningen af NH4 medfører en uændret biomasse af planteplankton i Natura 2000 området, målt som klorofyl a (Figur 9) og sigtdybde (Figur 10). I sedimentet ses ingen arealmæssig påvirkning af en øgning i koncentration af kulstof, kvælstofindhold fosfor eller iltforbrug (Tabel 5 og Figur 11). 23/58

24 Tabel 5. beregninger af de arealmæssig påvirkninger af Natura 2000 området. Tærskelniveau for påvirkning er 0.1%. Arealberegningerne er udført for påvirkning fra koncentration af NH4, klorofyl a, pelagisk primær produktion, sigtdybden, samt ændring i sediment forhold for kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) indenfor N2000 området fra havbruget i fuld produktion. Havbruget vil have en neutral udledning af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer, idet produktionen kompenseres af en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. De modellerede påvirkninger er fra en havbrugsproduktion, der er >10 gange større end den her ansøgte produktion. Vandsøjlen Tærskelniveau (%) % af marine del af N2000 arealet med potentielle påvirkning NH4 koncentrationer >0,1 % +100 % fra havbrug Pelagisk primær produktion >0,1 % +11,9 % fra havbrug Klorofyl a >0,1 % +0 % fra havbrug Ændring i sigtdybden >0,1 % +0 % fra havbrug Sedimentforhold Kulstofindhold (C) > 0,1 % +0 % fra havbrug Kvælstofindhold (N) >0,1 % +0 % fra havbrug Fosforindhold >0,1 % +0 % fra havbrug Iltforbrug >0,1 % +0 % fra havbrug 24/58

25 Figur 9. Modellering af effekt af Endelave Havbrug på vandsøjlen i forhold til ændring af koncentration af NH4 (øverst), koncentration af Klorofyl a (midten), ændring i pelagisk primær produktion (nederst), og vandsøjlens sigtdybde (nederst). Værdierne er beregnet for havbrugets produktionssæson. Havbruget vil have en neutral udledning af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer, idet produktionen kompenseres af en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. De modellerede påvirkninger er fra en havbrugsproduktion, der er >10 gange større end den her ansøgte produktion. 25/58

26 Figur 10. Modellering af effekten af Endelave Havbrug på vandsøjlen i forhold til: (øverst) ændring af sigtdybde og (Nederst) den forbedrende effekt af sigtdybde på kortlagte naturtyper analyseret i forhold til kortlagte naturtyper 110 Sandbanker (lys gul), 1160 Lavvandede bugter og vige (gul skraveret) og 1170 Stenrev (prikket grønt). Den modellerede påvirkning er fra en havbrugsproduktion, der er >10 gange større end den her ansøgte produktion. 26/58

27 Figur 11. Modellering af effekt af Endelave Havbrug på sediment i forhold til ændring af koncentration af kulstof (øverst TV), koncentration af kvælstof (øverst TH), koncentration af fosfor (nederst TV), og sedimentets iltforbrug (nederst TH). For Kulstof, kvælstof og fosfor er beregningerne for et år. For iltindhold er beregningen for produktionssæson. De modellerede påvirkninger er fra en havbrugsproduktion, der er >10 gange større end den her ansøgte produktion. I området ved havbruget og i det nærliggende Natura 2000 område, beregner modellen en stigning i koncentration af NH4 og primærproduktionen i vandsøjlen (Figur 9), sammenholdt med en uændret biomasse af planteplankton målt som Klorofyl a (Figur 9), og en uændret sigtdybde (Figur 10). På grund af strømforholdene ved Endelave Havbrug kan små lokale forøgelser i primærproduktionen, baseret på tilførsel af næringsstoffer fra havbruget, ikke forventes at medføre nogen væsentlig forøgelse i biomassen af planteplankton, hverken lokalt ved havbruget eller i N2000 området omkring Endelave. Ved fuldskala drift af Endelave Havbrug vil langt hovedparten af primærproduktionen i området stadig være baseret på andre naturlige næringsstofkilder (omsætning og frigivelse af næringsstoffer i havbunden og i de frie vandmasser). Modelleringen beregner ingen påvirkninger af sedimentets indhold af kulstof, kvælstof og fosfor, ligesom der ikke ses et væsentligt øget iltforbrug i sedimentet (Figur 11). Havbruget har således i sig selv ikke en væsentlig påvirkning på vandkvaliteten eller sedimentforholdene i Natura 2000 området. Havbruget vil i forhold til disse parametre ikke skade Natura områdets integritet, eller hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Projektets påvirkning af naturtyperne Sandbanker (1110), Lavvandede bugte og vige (1160) og Stenrev (1170) er vurderet i forhold til samme parametre for vandsøjlen og sediment som ved vurdering af arealpåvirkning af hele Natura 2000 området (Tabel 6). Samme tærskelværdi (0,1%) som i analyse af arealpåvirkning af 27/58

28 hele Natura 2000 området er anvendt. Analysen viser i hovedtræk de samme arealpåvirkninger som i analysen af hele natura 2000 området. Der er således en arealpåvirkning fra tab af NH4, og specielt i forhold til naturtypen stenrev en arealpåvirkning af øget primærproduktion ved. I forhold til arealpåvirkning af sediment er der ikke naturtyper, hvor der sker en væsentlig påvirkning. Projektet har således ingen væsentlig negativ påvirkning på naturtyperne Sandbanker (1110), Lavvandede bugte og vige (1160) og Stenrev (1170). Det vurderes ligeledes, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af andre marine naturtyper (1140 og 1150). Projektet vil således ikke påvirke natura 2000 områdets integritet eller forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Tabel 6. Beregninger af de arealmæssig påvirkninger af projekt på Natura naturtyperne Sandbanker (1110), Lavvandede bugte og vige (1160) og Stenrev (1170). Tærskelniveau for påvirkning er 0.1%. Arealberegningerne er udført for påvirkning fra koncentration af NH4, klorofyl a, pelagisk primær produktion, sigtdybden, samt ændring i sediment forhold for kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) indenfor N2000 området fra havbruget i fuld produktion. Vandsøjlen Tærskelniveau (%) % af arealet af naturtypen sandbanker (1110) % af arealet af naturtypen Lavvandede bugte og vige (1160) med potentiel påvirkning NH4 koncentrationer >0,1 % +100 % fra havbrug +100 % fra havbrug +100 % fra havbrug % af arealet af naturtypen Stenrev (1170) med potentiel påvirkning Pelagisk primær produktion >0,1 % +2,7 % fra havbrug - Klorofyl a >0,1 % +0 % fra havbrug - Ændring i sigtdybden >0,1 % +0 % fra havbrug - +0 % fra havbrug - +28,9 % fra havbrug - +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug Sedimentforhold Kulstofindhold (C) > 0,1 % +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug + Kvælstofindhold (N) >0,1 % +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug Fosforindhold >0,1 % +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug Iltforbrug >0,1 % +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug +0 % fra havbrug 28/58

29 Forstyrrelse af hvaler, sæler og fugle Figur 12. Kernel density kort (Densitetskort) over marsvins-områder i indre danske farvande. (IDW= Inner Danish Waters). Data er baseret på 37 marsvin, som er mærket i de indre Danske fravande mellem (DMU, 2008). Der er en høj forekomst af marsvin i havbrugsområdet (Figur 12) og en række fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget for nærliggende Natura 2000 områder. Endvidere skal der sikres en generel beskyttelse af bilag IV arter (hvaler). Sejlads i forbindelse med etablering og drift af Havbrug vil være af et begrænset omfang. I driftsperioden vil der generelt være én daglig sejlads mellem Snaptun Havn og anlægget. I forbindelse med vedligehold og udskiftning af net, vil der i to perioder af 1-2 dages varighed være et par ekstra besøg på anlægget. I forbindelse med udsætning af bure og fisk i april/maj vil der være op til 3 daglige sejladser mellem havn og anlægget, ligesom der ved fjernelse af bure og optag af fisk i oktober - december kan være op til 3 daglige sejladser med brøndbåd og arbejdsbåde mellem havbruget og Snaptun Havn. Den ekstra sejlads i området mellem Havbruget og Snaptun vurderes at være uden betydning i forhold til den generelle skibstrafik i området. Det kan udelukkes, at forsøgshavbruget har en påvirkning af forekomsten eller udbredelsen af marsvin, andre hvaler eller fugle Samlet konklusion Det kan udelukkes, at der vil være påvirkning i form af eutrofiering af marine naturtyper, og arter, herunder bilag IV arter, i Natura 2000 områderne i nærheden af Endelave Havbrug. Ligeledes kan det udelukkes, at forstyrrelser fra aktiviteter på havbruget og ved sejlads i forhold til etablering og drift vil medføre påvirkning af fugle og marine pattedyr i området Påvirkning af Havbrugets udledning af medicin Der er modelleret en spredning af medicin, der er vurderet i forhold til KVKK og VKK. Modelleringen antager en behandling af en produktion af fisk, der er 10 gange større end muligt inden for den ansøgte ramme. 29/58

30 Udledningen af medicin er modelleret som gennemsnitskoncentrationer og maksimalkoncentrationer ved en ordineret medicinering af sulfadiazin, trimethoprim og oxylinsyre. Det bemærkes, at anvendelse af oxylinsyre er modelleret med en ordinering på 10 mg pr kg fisk pr dag og IKKE med 18,75 mg pr kg fisk pr dag, som anvendes ved ordinering til saltvandsfisk. For sulfadiazin og trimethoprim er der modelleret med en anvendelse af henholdsvis 25 og 5 mg pr kg fisk pr dag. Der er modelleret en samtidig behandling af 1800 t fisk med en 8 dages behandling i periode med høj temperatur- og lav strømstyrke ud fra 2005-data (8-15. august). Spredningen af medicin i forbindelse med en medicinering er beregnet som gennemsnitlige koncentrationer inden for behandlingsperioden i forhold til at vurdere, om en overholdelse af VKK er varetaget. I forhold til at vurdere om KVKK overholdes ved en medicinering er den maksimale døgnmiddelkoncentration inden for behandlingsperioden beregnet. Modelleringen viser, at både VKK og KVKK bliver overholdt ved behandling af de tre godkendte medicintyper oxylinsyre sulfadiazin - trimethoprim med en faktor (Tabel 7). Tabel 7. Spredningsprognose for modelberegningerne og den maksimale belastning ifølge beregninger af middel og maksimalkoncentrationer af medicinrester oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim ved havbruget i drift samt udledningens relative størrelse i forhold til de tilladte vandkvalitetskrav. Udledningens relative størrelse ift VKK og KVKK medtager, at den modellerede produktion er 10 gange større end den ansøgte produktion. For Oxylinsyre indgår endvidere, at der er modelleret en docering på 10 mg/kg fisk og ikke 18,75 mg/kg fisk. Havbruget kan forventes at have en neutral udledning af medicin, idet produktionen, of dermed medicinering, kompenseres af en tilsvarende reduktion i produktionen på Hundshage Havbrug. Medicintype Middel (µg l -1 ) generelt tab beregninger Udledningens relative størrelse ift VKK Maks (µg l -1 ) kortids tab beregninger Udledningens relative størrelse ift KVKK Oxolinsyre 0,25-1,0 0,9-3,4 % 2,0-6,0 5,8-17,5 % Sulfadiazin 0,38-0,46 2,3-2,8 % 2,0-6,0 4,0-12,2 % Trimethoprim 0,08-0,1 0,2-0,3 % 0,8-1,07 0,1-0,2 % Påvirkning af Havbrugets udledning af kobber Der vil ikke blive anvendt kobber i forbindelse med driften af havbruget i Hvis manglende behandling med kobber mod begroning mod forventning er nødvendigt vil der på senere tidspunkt blive ansøgt om godkendelse af anvendelse af op til 50 kg kobber 1.16 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Der vil ikke forekomme grænseoverskridende effekter ved havbrugsetableringen Påvirkningsgrad og kompleksitet Påvirkningsgraden vurderes at være meget lav og det kan udelukkes, at påvirkning fra Havbruget har betydning for opnåelse af forvaltningsmål i nærliggende Natura 2000 områder (Natura 2000 direktiverne), vandområder (Vandrammedirektivet) og i forhold til Havstrategidirektivet. I nærområdet til Havbruget forventes en forhøjet 30/58

31 koncentration af ammonium. En øget koncentration af dette næringsstof medfører dog ikke en øget primærproduktion eller reduceret sigtdybde, og medfører således ikke en biologisk påvirkning af området. Udledningen af næringsstoffer vil ikke påvirke fordelingen eller tætheden af ålegræs, makroalger, bentisk fauna eller højere trofiske niveauer. Den udeblivende påvirkning kan tilskrives en kombination af den lave belastning fra Havbruget og de gunstige strømforhold i området, der sikrer en hurtig fortynding af udledte stoffer. Udledningen af næringsstoffer kan i kumulation med drift af andre havbrug have en effekt på koncentrationen af næringsstoffer i havområdet. Det kan udelukkes, at denne effekt er af betydning når den ses i sammenhæng med den samlede transport af næringsstoffer, der sker gennem de danske Bælter og Kattegat Varighed, hyppighed og reversibilitet Der ansøges om varig VVM-tilladelse til for Endelave Havbrug. Påvirkningerne fra havbrug vurderes alle at være reversible. Perioder med braklægning vil sikre, at påvirkning bliver reversible, forstået på den måde, at det sikres at havbrugsområdet er upåvirket ved opstart af en produktionssæson. Disse forhold vil blive dokumenteret med en udvidet egenkontrol og krav om rapportering af drift. 31/58

32 BILAG 1 BEREGNING AF PRODUKTIONSBIDRAG FOR ENDELAVE HAVBRUG 32/58

33 BILAG 2 - EGENKONTROL ENDELAVE HAVBRUG 2014 NOTAT Projekt Projektnummer Kundenavn Hjarnø Havbrug A/S Emne Til Anders Pedersen (Hjarnø Havbrug A/S) Fra Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Udgivet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund for undersøgelsen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. Prøvetagning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Resultater... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4. Bilag... 37Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 33/58

34 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING I dette notat præsenteres resultaterne af en undersøgelse af sedimentforholdene i havbunden under og omkring Endelave Havbrug. Havbruget blev etableret i foråret 2014, og tilladelsen til havbrugsdrift blev trukket tilbage i december 2014 efter en produktionsperiode. Data beskriver sedimentet i et upåvirket område i april 2014 inden etablering af havbruget og sedimentet i marts 2015 efter et års drift af Endelave Havbrug. Besigtigelse af sedimentforholdene inkluderer prøvetagning og analyse af sedimentet for indholdet af total kvælstof (N), total fosfor (P), organisk indhold og kobber (Cu) indenfor havbrugsområdet, i kanten af havbrugsområdet samt i et referenceområde nord for havbruget. Selvom kobber ikke blev brugt som anti-begroningsmiddel på havbrugsnettene ved Endelave Havbrug, blev sedimentets kobberindhold analyseret ved begge prøvetagninger. Dette for at give en ide om områdets baggrundskoncentration af kobber i sediment inden opstart af et nyt havbrug. Generelt viser resultaterne af de analyserede parametre, at der ikke er nævneværdige forskelle imellem stationerne på de to prøvetagningstidspunkter efter et års drift af havbruget. De visuelle beskrivelser af sedimentets karakteristika viser, at bunden består af fint sand, og ved prøvetagning med grab i 2015 blev der desuden observeret slangestjerner, muslinger og sømus i sedimentprøverne. Ingen af prøverne viste tegn på anoxia (iltfri zoner) i hverken 2014 og Med disse resultater vurderes det, at der efter ét års drift af Endelave Havbrug ikke er sket en ophobning af næringsstoffer, organisk materiale eller kobber. Det skal bemærkes, at der ikke er anvendt antibiotika på Endelave Havbrug i indeværende produktionssæson, og derfor er antibiotika ikke medtaget i denne undersøgelse. 2. PRØVETAGNING Prøvetagningen blev gennemført umiddelbart inden fiskeudsætning den 10. april 2014 og igen den 18. marts 2015, få måneder efter at fiskene blev opfisket fra havbruget. I 2014 blev der udtaget sedimentprøver på stationerne 1-10, mens der i 2015 blev udtaget prøver på stationerne 1-12 (tabel 1 og figur 1). Udvidelsen af stationer fra 10 til 12 skyldtes at Hjarnø Havbrug A/S ville sikre sig, at referenceområdet 500 meter nord for havbruget blev tilstrækkeligt undersøgt for evt. påvirkning. I 2014 blev sedimentprøverne udtaget med kajakrør, mens prøvetagningen i 2015 blev gennemført med en håndholdt van veen grab som tager større prøver på de enkelte steder. Kajakrørene dækker et prøvetagningsareal på 66 cm 2 mens van veen grabben dækker et areal på 250 cm 2. Hver sedimentprøve blev fotograferet og visuel beskrevet umiddelbart efter ophentning (bilag 2), og efterfølgende pakket i poser til analyse for tørstof, organisk indhold, total kvælstof (N), total fosfor (P) og kobber (Cu) hos Eurofins A/S. 34 / 58

35 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur 1. Placering af de 12 prøvetagningsstationer. St. 1-4 er placeret i kanten af havbruget. St. 5-9 befinder sig indenfor havbruget og st er referencestationer 500 m nord for havbrugsområdet. Tabel 1. Positioner på de 12 prøvetagningsstationer samt beskrivelse af deres placering i forhold til havbruget. Station Område/ delprøve Position GG.mmm,mmm Dybde m 1 N E N E N E N E N E N E N E N E N E N E N E N E I kanten af havbruget Indenfor havbruget Reference nord for havbruget 3. RESULTATER Sedimentkemi Målinger af tørstof, organiske indhold, total N (ts), total P (ts), samt kobber (ts) på de stationer i og omkring Endelave Havbrug ved prøvetagning i foråret 2014 og 2015 er vist i tabel 2 og illustreret i figur 2. I tabel 2 er angivet et beregnet gennemsnit for koncentrationer af de målte stoffer på alle stationer for hver prøvetagning. 35 / 58

36 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Tabel 2. Indholdet af tørstof (ts), Glødetab (% af ts), N-total, N-total (af ts), P-total, P-total (af ts) og kobber (af ts). Værdierne af tørstof og organisk indhold (glødetab) er angivet som %-værdier. De øvrige parametre er angivet i mg pr. kg. Gennemsnitsværdier samt standardafvigelser for de enkelte måleparametre er beregnet for de to prøvetagningstidspunkter. 36 / 58

37 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur 2. Målinger af organisk stof (glødetab % ts), total N (ts), total P (ts) og kobber (ts) i og omkring Endelave Havbrug på stationer før produktionsstart (april 2014 blå søjler) og efter ét produktionsår (marts 2015 røde søjler). Som det fremgår af figur 2, er der relativ lille variation i indholdet af organisk stof, kvælstof, fosfor og kobber imellem prøvetagningsstationerne på de enkelte prøvetagningstidspunkter. Indholdet af organisk stof udviser en lille variation imellem de enkelte prøvetagningslokaliteter for hver prøvetagningstidspunk, uden tydelige eller markante tendenser. Indholdet af kvælstof i sedimentprøverne fra 2014 og 2015 varierer ganske lidt med de højeste målte værdier på de tre målte referencestationer 500 meter nord for anlægget (10-12) i begge år. En enkelt fosformåling på station 3, som ligger i kanten af havbrugsområdet i det sydøstlige hjørne, viser et lidt højere fosforniveau end gennemsnittet for prøvetagningen i 2015, mens referencestation 10 viser den højeste måling i / 58

38 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug De få mindre variationer i data indenfor og imellem de enkelte stationer og prøvetagningstidspunkter er baseret på målinger fra to års prøvetagning, og udgør målinger før og efter en eventuel påvirkning. Med disse resultater vurderes det, at der efter ét års drift af Endelave Havbrug ikke kan påvises en ophobning af næringsstoffer, organisk materiale eller kobber. Visuel karakterisering af bundforholdet En beskrivelse af sedimentets struktur, forekomst af dyr på sediment overfladen samt lugt er beskrevet i bilag 1, og billederne af de enkelte sedimentprøver er vist i bilag 2. Sedimentet er karakteriseret som fint sand, med et overfladisk lyst brunt iltet lag efterfulgt at mørke sediment jo dybere man kommer ned i prøven. Ingen af prøverne har været præget af svovllugt der normalt karakteriserer mere anoksiske (iltfrie zoner) sedimentforhold. På flere af stationerne blev der, ved prøvetagningen i foråret 2015, observeret sømus, slangestjerner og enkelte muslinger. 4. KONKLUSION Ifølge Miljøgodkendelsen af Endelave Havbrug måtte der ikke ske en varig ophobning af kvælstof, fosfor, organisk stof eller antibiotika indenfor havbrugsområdets koordinater. Ved varig ophobning forstås, at koncentrationen af de pågældende stoffer ikke må være signifikant stigende over en årrække. Med resultaterne fra dataindsamling i 2014 og 2015 vurderes det, at der efter ét års drift af Endelave Havbrug ikke er sket en ophobning af ovennævnte stoffer. Det skal bemærkes, at der ikke er anvendt antibiotika på Endelave Havbrug i indeværende produktionssæson, og derfor er antibiotika ikke medtaget i denne undersøgelse. 5. BILAG 6. Bilag 1 - Sedimentkarakteristik foråret 2014 og 2015 Bilag 2 - Fotodokumentation af sedimentsøjler foråret 2014 og / 58

39 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Bilag 1. Sedimentkarakteristik foråret 2014 og 2015 Prøvetagning Station Område/ Position GG.mmm,mmm delprøve Dybde m Udseende/Farve/Struktur/indhold Bemærkninger/ Foto 1 N E Fint sand med brun farve meget ens hele søjlen igennem. Små muslingeskaller i øverste 10 cm Ingen svovllugt 2 N E Fint sand med brun farve lidt farve skift til sort cm ned i søjlen Ingen svovllugt 3 N E Fint sand med brun farve meget ens hele søjlen igennem Ingen svovllugt 4 N E Fint sand med brun farve lidt farve skift til mørkbrun cm ned i søjlen Ingen svovllugt 5 N E Fint sand med brun farve - lidt farve skift til mørkbrun. Små muslingeskaller i øverste cm Ingen svovllugt 6 N E Fint sand med brun farve lidt farve skift til mørkbrun cm ned i søjlen Ingen svovllugt 7 N E Fint sand med brun farve meget ens hele søjlen igennem Ingen svovllugt 8 N E Fint sand med brun farve lidt farve skift til mørkbrun cm ned i søjlen Ingen svovllugt 9 N E Fint sand med brun farve lidt farve skift til mørkbrun cm ned i søjlen Ingen svovllugt 10 N E Fint sand med brun farve meget ens hele søjlen igennem Ingen svovllugt Prøvetagning Station Område/ Position GG.mmm,mmm delprøve Dybde m Udseende/Farve/Struktur/indhold Bemærkninger/ Foto 1 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment, 1 slangestjerne og 1 musling i prøven Ingen svovllugt 2 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment Ingen svovllugt 3 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment Ingen svovllugt 4 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment Ingen svovllugt 5 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment, 1 sømus og 1 musling i prøven Ingen svovllugt 6 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment, 2 sømus i prøven Ingen svovllugt 7 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment Ingen svovllugt 8 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment, 1 sømus i prøven Ingen svovllugt 9 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment, 1 sømus i prøven Ingen svovllugt 10 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment, 1 sømus i prøven Ingen svovllugt 11 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment Ingen svovllugt 12 N E Fint sand. 0-1 cm = lys brun oxideret lag, 1-10 cm = mørkt sediment Ingen svovllugt I kanten af havbruget Indenfor havbruget Reference nord for havbruget 39 / 58

40 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Bilag 2. Fotos af prøver fra st foråret 2014 og station 1-12 foråret 2015 Stationsnr / 58

41 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug / 58

42 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug / 58

43 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug BILAG 3. GENEREL BESKRIVELSE AF MODELVÆRKTØJ. Modelgrundlag Grundlaget for den anvendte model er DHI's MIKE 3 modelsystem med fleksibel netafstand. Modelsystemet består af et hydraulisk modul (beregner vandstand, vandstrømme, temperatur, salinitet og densitet i tre dimensioner) samt et eutrofieringsmodul (EU), ref. /1/, som er udvidet til også at beskrive sedimentation og resuspension af fint sediment, mudder samt fiske og muslingefækalier. Modulet kaldes i det følgende for EU MT modulet ref. /2/. Det økologiske modul beregner koncentrationen af planteplankton, klorofyl, dyreplankton, dødt organisk partikulært materiale samt N og P næringsstoffer i vandet og alle biologiske komponenter. En liste over tilstandsvariable, differentialligninger og processer er vist i sidst i dette Appendiks. Det benthiske system indeholder biomasse af rodfæstet vegetation, biomasse af makroalger samt mikrobenthiske alger på sedimentoverfladen. I sedimentet inkluderer modellen en beskrivelse af sedimentets puljer af organisk kulstof, kvælstof og fosfor, samt en pulje af PO4 adsorberet til oxideret jern (Fe3+). Hertil kommer mindre puljer af NH4, NO3 samt PO4 i sedimentets porevand. Den anvendte økologiske model inkluderer filtration fra bundlevende muslinger (abundans og biomasse opgjort under under det nationale overvågningsprogram). Disse data er konverteret baseret på standardværdier en beskrivelse som blev indført i forbindelse med modelberegninger på Ringkøbing Fjord, ref. /5/. Den økologiske model er blevet udvidet, så den beskriver transporten af fint organisk og uorganisk sediment med en kornstørrelse under 63 μm, dvs. sedimentets silt, lerfraktionen samt organisk stof. Grunden hertil er, at resuspension af det fine sediment i lavvandede fjorde og kystvande har betydning for lysnedtrængningen til bunden og dermed betydning for udbredelsen af den rodfæstede bundvegetation. I forbindelse med havbrugsproduktion er det vigtigt at kunne beskrive skæbnen af fiskenes fækalier, der initielt sedimenterer under og omkring fiskeburene, men hvis den kritiske grænse for resuspension overskrides vil fækalierester blive transporteret med strømme til dybere områder. Tilsvarende kan mikrobenthiske alger forøge sedimentets kritiske kraft der skal til fra strøm og bølger før sedimentet begynder at resuspendere. Både den rodfæstede vegetation og de mikrobenthiske alger er afhængige af, at der er lys på bunden for at gro. Reduceres sigtdybden, fordi der nærigstofbelastningen stiger og planktonalger opbygger højere koncentrationer, vil de rodfæstede planter og de mikrobenthiske alger forsvinde fra de dybere dele af kystvandene. 43 / 58

44 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Resuspension af fint sediment, den kritiske forskydningsspændings afhængighed af de mikrobenthiske alger samt de beskrevne processer af biomasse af den rodfæstede vegetation er inkluderet dynamisk i modellen. I de følgende afsnit beskrives stofomsætningen i vandet og i bunden mere detaljeret. Pelagisk stofkredsløb Stofkredsløbet for kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i vandet er illustreret i figur D 1. Algerne vokser ved fotosyntese, der er bestemt af lys, temperatur samt adgang til næringssalte. Algerne kan blive græsset af hhv. zooplankton, muslinger (naturlige populationer på bunden eller opdrættede muslinger på tove) eller blot henfalde. Ved død og græsning af zooplankton indgår det tiloversblevne døde C, N og P i vandets pulje af dødt partikulært materiale også kaldet detritus. Dette kan nedbrydes i vandet eller sedimentere til bunden. Når havbrug inkluderes i modellen vil ikke assimileret C, N og P fra føden blive tilført som detritus til bunden. En mere detaljeret beskrivelse af den del af modellen, som beskriver omsætningen i vandfasen og sedimentet, findes i ref. /1/. Muslingemodellen er bygget op på den måde, at filtrationen er proportional med skalarealet pr. m 2. Skal arealet er beskrevet som en arealspecifik parameter i modellen, dvs. at brugeren laver et kort over skalarealet ud fra foreliggende målinger. Muslingerne filtrerer vandet og sorterer den lødige del af det organiske materiale fra og spiser dette. Den lødige del består for 80 90% vedkommende af alger; den resterende del af det filtrerede organiske og uorganiske materiale afleverer muslingerne som fækalier til sedimentet, se figur 3.2. Muslingerne respirerer omkring 30% af det organiske materiale (C, N og P), som de assimilerer. Modellen opererer ikke med biomassen af muslinger som tilstandsvariabel; hvorfor det antages, at biomassen af muslingerne er konstant. Det betyder, at nettoproduktionen af muslingekød sættes lig med døden. 44 / 58

45 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur D-1. C, N og P cyklus i vandfasen af det økologiske modul inklusiv filtration fra bundlevende muslinger. Stofkredsløb i og på sedimentet EU MT modulet indeholder en beskrivelse af sediment i to lag, et øvre ukonsolideret lag og et nedre konsolideret lag. I hver af disse lag indgår fint uorganisk sediment (SSin), organisk kulstof (SOC1 & 2), organisk kvælstof (SON1 & 2) og organisk fosfor (SOP1 & 2), se figur D / 58

46 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur D-2 Diagram over sediment delen af den kombinerede EU-MT modul. Organisk stof i form af algekulstof (PC) og detritus kulstof (DC) kan sedimentere til sedimentoverfladen, hvor det indgår i den ukonsoliderede organiske kulstof pulje (SOC1). Der sker til stadighed en konsolidering af sedimentet, hvilket i modellen er beskrevet som en konstant proces, hvor SOC1 flyttes til puljen af det konsoliderede organiske materiale (SOC2). Resuspension sedimentation Det organiske materiale i begge lag kan blive resuspenderet ved påvirkning af bølger og strøm. De kræfter, som påvirker sedimentoverfladen, beregnes ud fra strømhastigheden samt ud fra bølgernes påvirkning. En bølge kan betragtes som en cirkulær vandbevægelse, der bevæger sig fremad i vandet med en given hastighed. EU MT modulet indeholder en beskrivelse af vindgenerede bølgers cirkulære vandbevægelse (orbital hastighed) over sedimentet, som kan omsættes til en kraftpåvirkning på sedimentoverfladen, se ref. /2/. Bølgernes kraftpåvirkning beregnes ud fra kendt vindhastighed og retning samt ud fra områdets bathymetri. Ved en given vindretning vil der blive dannet små bølger på læsiden af kysterne, som efterhånden vil vokse sig større, når de kommer ud på dybt vand, og som vil blive brudt, når de kommer ind på lavt vand ved kysternes vindeksponerede side. Bølgernes kræfter på sedimentoverfladen beregnes for hvert beregningspunkt i modellen, hvilket betyder, at sedimentet udsættes for en større forskydningsspænding i den vindeksponerede side af fjorden end på læsiden. Overskrider forskydningsspændingen sedimentets kritiske forskydningsspænding, sker der en resuspension af organisk materiale, organisk bundet N og P samt fint uorganisk sediment og (SOC, SON, SOP & SSin). Det betyder, at modellen kan beskrive en lokal resuspension af sediment i den vindeksponerede del af modelområdet. Sediment transporteres rundt i fjorden med strømmen, inden det enten sedimenterer ud på læsiden, på dybt 46 / 58

47 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug vand eller transporteres ud af fjorden. Hvis det ukonsoliderede lag er eroderet bort, sker resuspensionen fra det konsoliderede lag. Den kritiske forskydningsspænding for det konsoliderede lag er imidlertid højere end for det ukonsoliderede lag. Sedimentets kritiske forskydningsspænding er en variabel størrelse, som i de fleste modeller er beskrevet ud fra rent fysisk kemiske forhold. Det kan måske gå i højenergisystemer, dvs. havområder påvirket af store bølger og tidevand. Danske fjorde og mange østvendte kystvande er imidlertid kendetegnede ved at være lavenergisystemer, idet tidevandspåvirkningen er begrænset, og bølgerne ikke kan nå at blive store, inden de kommer ind på lavt vand igen. I de danske fjorde og kystvande påvirker biologien i form af bunddyr og planter sedimentets kritiske forskydningsspænding. Det har man vidst i mange år, men at sætte tal på har været vanskeligt. Nogle bunddyr, f.eks. dyndsnegle, reducerer den kritiske forskydningsspænding, hvorimod mikrobenthiske algemåtter forøger forskydningsspændingen ved at udskille polysakkarider, der kitter sedimentkornene sammen, ref. /3/, /4/ & /5/. Hertil kommer den rodfæstede vegetation, som dæmper strøm og bølgers påvirkning af sedimentet. EU MT modulet indeholder en beskrivelse af de mikrobenthiske alger samt af den rodfæstede vegetation, hvorfor deres påvirkning af den kritiske forskydningsspænding ligeledes er inkluderet i modulet. Sedimentets N kredsløb EU MT modellen indeholder en beskrivelser af omsætningen af organisk N og P. Organisk bundet N tilføres sediment ved sedimentation af alger, detritus samt via muslingernes produktion af fækalier, pseudofækalier samt muslingernes død, se figur D 3. En del af dette N mineraliseres på sedimentoverfladen, resten tilføres en pulje af organisk bundet N, som kan mineraliseres (SON1 & 2) i sedimentet. Sedimentets C:N forhold er styrende for mineraliseringshastigheden af det organiske stof i sedimentet. Kommer C:N forholdet over en tærskel (12 14), stopper nedbrydningen, og det resterende organiske bundne C, N og P vil herefter blive begravet (immobiliseret) i sedimentet. Total ammonium (NH4 N) frigives fra den organiske N pulje ved ammonifikation til porevandet (SNH). Hvis der er ilt i vandet over sedimentet, kan ammonium nitrificeres til nitrat (SNO3) i sedimentets øverste lag (KDO2), der typisk er mellem 0 5mm tykt. Nitraten kan enten transporteres ned i den iltfrie del af sedimentet, hvor det kan denitrificeres til N2, eller transporteres op i vandet. Transporten af næringssalte mellem vand og sediment er dog afhængig af koncentrationsforskellen mellem porevandet og vandet over sedimentet. I den iltfrie del af sedimentet bruges nitratet af mikroorganismer til omsætning af organisk materiale ved denitrifikation eller nitratrespiration. Under den dybde, hvor nitratkoncentrationen er 0 (KDOX), antages sedimentets omsætning i højere grad at være domineret af sulfatreduktion med produktion af sulfid til følge. 47 / 58

48 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Oxidation og reduktion af jern og mangan er ikke direkte beskrevet i modellen. Det antages, at grænselaget mellem oxideret (Fe3+) og reduceret jern (Fe2+) er sammenfaldende med dybdenedtrængning af nitrat (KDOX), samt at dette grænselag følger KDOXs bevægelser op eller ned i sedimentet. Såvel iltnedtrængningen (KDO2) som nedtrængningen af nitrat (KDOX) er variable, som er uafhængige af sedimentets konsoliderings lag beskrevet i Figur D 2. Mængden af oxideret jern har betydning for beregning af puljen af PO4 bundet til oxideret jern (FESP). Målinger i forbindelse med HAV90 undersøgelserne i Århus Bugt har imidlertid vist, at grænsefladen mellem oxideret og reduceret jern normalt ligger lidt under (0 1cm), den dybde man kan måle nitrat i sedimentet. Dette kompenseres der for ved at regulere det oxiderede jerns P bindingskapacitet, således at puljen af FESP pr m2 svarer til målte puljer. Figur D-3 Modellens N-omsætning i sedimentet. Sedimentets P kredsløb Sedimentets P cyklus er præsenteret i Figur D 4. Sedimentet modtager organisk bundet P på overfladen ved sedimentation af plankton, detritus, samt ved at modtage fækalier og pseudofækalier fra muslinger. En mindre del omsættes på sedimentoverfladen, en anden del af det organiske P antages at blive immobiliseret ved binding til kalk eller ved at være svært nedbrydeligt organisk P. Re- 48 / 58

49 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug sten indgår i sedimentets organisk bundne P pulje (SOP). SOP kan nedbrydes af bakterier, hvorved der frigives fosfat til porevandet (SIP). Fosfatet kan enten blive transporteret op i vandet, eller det kan blive bundet til oxideret jern (FESP). Mængden af oxideret jern i sedimentet bestemmes i modellen af nitratnedtrængningen (KDOX). Hvis KDOX mindskes, frigives der fosfat fra puljen af FESP; øges KDOX, optages der fosfat fra porevandet til FESP puljen. Figur D-4 Modellens P-omsætning i sedimentet. Kobling mellem sediment og vand Der sker en udveksling mellem vandets og sedimentets næringssalte gennem en transport over sedimentoverfladen. I modellen styres denne transport af en diffusionskonstant, koncentrationsforskellen mellem porevandet og vandet over sedimentet, samt af forskydningsspændingen fra strøm og bølger. En høj forskydningsspænding medfører således en forøget diffusion. "Diffusionen" dækker i denne sammenhæng over samtlige processer, som er med til at transportere opløst stof mellem porevand og vandet over sedimentet, inklusive molekylær diffusion samt bunddyrenes aktivitet i sedimentet. Det er omtalt ovenfor, at PO4 kan adsorberes og desorberes til partikulært oxideret jern, hvilket medfører, at resuspenderet partikulært jern kan virke som en buffer på PO4 koncentrationen i van- 49 / 58

50 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug det, ved at frigive PO4 til vandet ved lave PO4 koncentrationer og optage PO4 ved høje koncentrationer. Denne mekanisme er inkluderet i EU MT modellen ved at antage, at der til det uorganiske fine sediment er knyttet jern i et fast forhold (Fe/SSin), som kan sorbere og desorbere PO4. Det sorberede PO4 (IPssin) kan sedimentere og indgå i puljen af jenbundet PO4 (FeSP) i sedimentet. Omvendt kan en del af FeSP puljen blive resuspenderet til vandet, se Figur D 4. Planter på bunden Modellen indeholder en beskrivelse af bentiske makroalger, f.eks. søsalat, samt rodfæstet vegetation som ålegræs. Makroalgernes vækst er afhængig af, hvor meget lys der kan trænge end på bunden samt af adgangen til næringssalte fra vandet. Makroalgernes vækst er desuden afhængig af iltkoncentrationen i bundlaget, idet væksten reduceres ved koncentrationer lavere end 2 mg O2/l. Der findes i modellen ingen beskrivelse af transport og drift af disse alger, hvorfor modellen viser, hvor algerne gror, men ikke hvor de evt. flytter sig hen som funktion af strøm og vind. De rodfæstede planter (ålegræs) er i modellen beskrevet som værende afhængige af lysnedtrængningen til bunden samt ved at kunne optage næringsstoffer fra vandet eller fra porevandet i sedimentet. Planternes rizomer og rødder trænger adskillige cm ned i sedimentet, hvorfra de kan hente næringsstoffer i porevandet. Det betyder, at de rodfæstede planter i modsætning til makroalgerne vil kunne vokse, selv om der er lave næringsstofkoncentrationer i vandet, ved at optage næringsstofferne fra sedimentet. De rodfæstede planters vækst er ligesom makroalgernes vækst gjort afhængig af iltkoncentrationen i bundvandet. Væksten reduceres desuden, hvis nedtrængningen af NO3 i sedimentet er mindre end 1 cm. Døden af rodfæstede planter er beskrevet som en funktion af dybden, bundvandets iltmætning samt hvor tæt sulfidfronten i sedimentet er på sedimentoverfladen udtrykt ved nedtrængningen af NO3 i sedimentet. Dybden er brugt som parameter, der beskriver bølgernes afrivning af planter fra bunden. Den resulterende nettovækst betegner i det følgende den potentielle vækst, idet andre forhold, som f.eks. de enkelte arters tolerancer for salinitet samt svingninger i saliniteten, ikke er inkluderet i modellen. Bentiske mikroalger kan være vigtige primærproducenter i lavvandede systemer. De ligger som et tæppe på sedimentet eller i de øverste mm og kan dels få næringsstoffer fra vandet over sedimentet og dels næringsstoffer, som siver op fra det underliggende sediment. EU MT modellen beskriver puljerne af PO4, NH4 og NO3 i porevandet (g/m2), ud fra hvilke en gennemsnitlig koncentration (g/m3) kan beregnes. I EU MT modellen får de mikrobenthiske alger tilbudt næringsstoffer (PO4, NO3 & NH4) fra vandet over sedimentet samt fluksen (g/m2/d) af NH4 og PO4 fra det underliggende sediment. Væksten af de mikrobentiske alger er gjort afhængig af iltkoncentrationen og nedtrængningen af NO3 i sedimentet på samme måde som for de rodfæstede planter. De mikrobentiske alger betragtes i modellen som stationære, dvs. de transporteres ikke rundt i fjorden som følge af resuspension. 50 / 58

51 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Datagrundlag for modellen Modellen behøver en række drivdata samt data til kalibrering og verifikation. Den hydrauliske model behøver et kort over bathymetrien samt informationer om ferskvandstilstrømningen fra åer og kanaler, til og fraførsel af saltvand, meteorologiske data i form af vindhastighed og retning, nedbør, lufttemperatur samt solindstråling. Hertil skal lægges målinger af vandstande, temperatur og salinitet i modelområdet, som bruges til kalibrering af den hydrauliske model. Den økologiske model behøver informationer om belastning af næringsstoffer fra alle åer, der udleder vand til modelområdet, tilførslen over modelrandene (Lillebælt, Storebælt, Øresund, randen i det nordlige Kattegat) samt informationer om det atmosfæriske nedfald af næringsstoffer. Da modellen inkluderer en beskrivelse af sedimentets N og P omsætning, samt resuspension af fint sediment, organisk stof (C, N & P), behøves initialkort over overfladesedimentets indhold af fint sediment, organisk C, N & P, jernbundet P, samt sedimentets indhold af oxiderbart jern. Med undtagelse af Horsens Fjord er bestanden af bundlevende muslinger i modelområdet kun dårlig kendt, men der forventes at være den samme dybdeafhængighed som i Horsens Fjord men med en maksimale biomasse på 25% af i Horsens Fjord. I det følgende præsenteres de væsentligste drivdata. Hydraulisk grundlag Formålet med den hydrodynamiske model er at danne basis for en økologisk model af det nordlige Lillebælt og området mellem Jyllands østkyst og Samsø. Modellen skal være i stand til at beskrive overordnede vand og stoftransporter i modelområdet i det valgte modelår Modelbathymetri og rumlig modelopløsning Modelbathymetrien er baseret på dybedata som oprindeligt er leveret fra Farvandsvæsenet og som også anvendes i den operationelle model Vandudsigten. Den horisontale netvidde varierer mellem 80 m (omkring havbrugene) og til en netviddede på 1 sømil ved modelrandene (Storebælt og nordlige Kattegat). Den vertikale opløsning er fleksibel i overfladen (såkaldte sigmakoordinater) med et konstant antal lag i de øverste 8 m, mens lagtykkelsen under 8 m er konstant på 1m. Bathymetrien og det horisontale modelnet for modelområdet samt for nærområdet omkring Horsens Fjord er vist i Figur D / 58

52 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur D 5. Dybdeforhold (bathymetri), og horisontalt modelnet i centrale Kattegat og i nærområdet udfor Horsens Fjord Ferskvandstilførsel Modelområdet tilføres ferskvand fra afstrømningsområde 43 (især via Horsens Fjord) og franedbør direkte på overfladen indenfor modelområdet. Modsat fjernes der ferskvand fra modelområdet (incl. Horsens Fjord) ved fordampning. I modellen anvendes afstrømningen for de opmålte oplande direkte, mens de ikke opmålte oplande er bestemt forholdsmæssigt, således at den totale afstrømning er i overensstemmelse med totalværdierne for afstrømningsområde 43. Data er leveret af DMU. Vind Modelleret vind i 20 x 20 km net er oprindelig leveret af Vejr 2, som også leverer drivdata til den operationelle model Vandudsigten. Datagrundlag økologisk model Drivdata til EU MT modellen består af et hydraulisk grundlag, belastninger af næringstoffer fra land, lysindstråling af fotosyntese, aktivt lys samt kort over sedimentet puljer af fint sediment, organisk materiale samt næringsstoffer. Tilførsel af næringsstoffer Tilførsel af næringsstoffer fra åer og umålt opland til modelområdet er hentet fra farvandsmodellen (der igen er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram). Ca. 90% af N-belastningen og 40 50% af P belastningen er domineret af bidrag fra det åbne belastning med suspenderet stof og organisk stof. Tilførslen af næringsstoffer fra den nuværende havbrugsproduktion ved As Vig, Hundshage, Borre I & II samt Hjarnø Havbrug i form af opløste N og P forbindelser samt sedimenterede fækalier indgår også. Figur D 6 viser det anvendte foderforbrug Ved As Vig og Hundshage i / 58

53 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur D-6. Registreret forderforbrug i 2005 ved Hundshage og As Vig Havbrug. Modellen beskriver omsætningen af dødt partikulært kulstof (detritus C) samt suspenderet uorganisk fint sediment. I den forbindelse skal belastningerne af hhv. detritus C (DC) og suspenderet uorganisk stof (SSin) defineres for den nuværende tilstand og tilstanden efter udvidelse af havbrugsproduktionen. Detritus C beregnes ud fra total N ved at fratrække uorganisk N og antage et C:N forhold på 5:1 på vægtbasis. Fotosynteseaktivt lys (PAR) Den økologiske model behøver en tidsserie af den fotosynteseaktive del af lysindstrålingen over den centrale del af Kattegat. Disse data er udtrukket af drivdata til Vandudsigten. Sedimentpuljer af næringsstoffer Modellen inkluderer en beskrivelse af resuspenderbare puljer af fint sediment, organisk C, N og P samt en pulje af PO4 P adsorberet til oxideret jern. Det indebærer, at der skal tilvejebringes initialværdier for disse puljer i sedimentet. Dette er udført med baggrund i sedimentkort etableret for det nordlige Lillebælt ud fra målinger samt modellering af sedimentation og resuspension og publiceret af Christiansen et al. Ref. /6/, se Figur D 7. Kort fortalt er sedimentpuljerne bestemt ved en kombination af statistik og dynamisk modellering, hvor vanddybde, vindretning, styrke og vindens frie stræk er korreleret med målte sedimentværdier på positioner og hvor interpolation mellem målestationer er sket på basis af modelleret forskydningsspænding på sedimentoverfladen. 53 / 58

54 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur D-7. Fordeling af kvælstof og fosfor i overfladesediment i nordlige Lillebælt of sydvestlige Kattegat. Kort fra ref. /6/. 54 / 58

55 Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Figur D-8 Beregnet fordeling af kvælstof og fosfor i overfladesediment i nordlige Lillebælt og sydvestlige Kattegat. Puljerne af organisk N, labilt (organisk + jernbundet P), anvendt som initialbetingelser ved modelkørslerne er vist i Figur D 8. Bundlevende filtratorer 55 / 58