VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug"

Transkript

1 Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

2 Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej Viby Projektnummer Projektleder Udarbejdet Kvalitetssikring Godkendt af Per Dolmer Per Dolmer Per Andersen Torben Bøgh Christensen Udgivet

3 Indhold 1 INDLEDNING HAVBRUGETS KARAKTERISTIKA OG DIMENSIONER Fiskearter, der påtænkes opdrættet: Anlæggets dimensioner: Kumulation med andre projekter Anvendelse af foder, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af udstyr, renseteknologier m.v Forurening og gener Risikoen for uheld Arbejdspladser BELIGGENHED Anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater i bredde/længde (WGS-84 datum), og indtegnet i søkort over området Afstand til kyster, vanddybden og det hydrauliske grundlag Vadehavsområder Habitatområder, f.eks. rev Vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER Påvirkningernes omfang - NATURA Eutrofiering Forstyrrelse af hvaler, sæler og fugle Samlet konklusion Spredning af N og P til nærliggende vandområder (Vandrammedirektiv) Spredning af N og P til nærliggende havområder (Havstrategidirektiv) Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af medicin Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af kobber / 68

4 3.6 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet BILAG 1 BEREGNING AF PRODUKTIONSBIDRAG BILAG 2 ANSØGNING OM HAVBRUG INDSENDT TIL FØDEVAREMINISTERIET DEN 27. DECEMBER BILAG 3 GODKENDELSE AF HAVBRUGSPLACERING FRA FVM OG SFS BILAG 4. GENEREL MODELBESKRIVELSE FOR ANVENDT MODEL BILAG 6 BERIGTIGELSE AF NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNETS VURDERING AF MANGLENDE KALIBRERING AF MODEL BILAG 7 BUNDBESKRIVELSE VED BOLSAKS HAVBRUGSOMRÅDE / 68

5 BILAGSFORTEGNELSE 1. Beregning af produktionsbidrag for Bolsaksen Forsøgshavbrug 2. Ansøgning om et-årig placeringstilladelse til havbrug fremsendt til Fødevareministeriet den 27. december Foreløbig godkendelse af placering af Bolsaksen Forsøgshavbrug af Søfartsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen 4. Generel beskrivelse af modelværktøj 5. Beskrivelse af anvendte modelopsætning 6. Berigtigelse af Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af manglende kalibrering af model 7. Bundbeskrivelse ved Bolsaksen havbrugsområde 5 / 68

6 1 INDLEDNING På vegne af Hjarnø Havbrug søges der hermed om VVM tilladelse til forsøgsproduktion på 122 t regnbueørred i 2015 på Bolsaksen Forsøgshavbrug beliggende syd for Samsø. VVM anmeldelsen er udarbejdet efter Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten (BEK nr 382 af 25/04/2012). Det bemærkes, at der udelukkende ansøges om en etårig tilladelse (2015) til en forsøgsproduktion af 122 tons regnbueørred. Hjarnø Havbrug vurderer, at en produktion ved Bolsaksen vil have en række fordele pga små eller ingen påvirkning af havmiljøet, men at produktionsforholdene på lokaliteten er så vanskelige, at det er nødvendigt med et konkret forsøg tilklarlægning af produktionsmulighederne i forhold til produktionsbetingelser, økonomi og arbejdsmiljø, inden et endeligt projekt evt. kan udvikles på lokaliteten. Det vil derfor være fejlagtigt, at betragte forsøgshavbruget, som et anlæg der uvilkårlig udvides efterfølgende. Nærværende ansøgning omfatter en et-årig etablering af forsøgsopdræt med henblik på at opnå driftserfaring på en off-shore lokalitet. En forsøgstilladelse vil medføre, at Hjarnø Havbrug vil fastholde og udbygge erfaringer med off-shore havbrugsdrift, således at fuld-skala off-shore havbrug kan drives hensigtsmæssigt ift påvirkning af miljø, økonomi og arbejdsmiljø. Konkret vil forsøgsproduktionen give vigtig viden om: - drift af havbrug på offshore position - opankring af anlæg - optimal fodringsstrategi i forhold til udnyttelse af foder - optimering af placering af netbure i forhold til fiskeadfærd og sundhedstilstand - medicineringsbehov - data for påvirkning af sediment under og omkring havbruget - optimal vedligeholdelse og sikker drift af offshore havbrug. - arbejdsmiljø og sikkerhed for medarbejdere Region Nordjylland har i et vækstpartnerskab med Regeringen i samarbejde med erhvervsinteresser udarbejdet et katalog over indsatser, der skal understøtte virkeliggørelsen af Regeringens strategi for en bæredygtig udvikling af akvakultur i perioden Strategien omfatter bl.a. en udvikling af off-shore havbrug, hvor påvirkningen af tab af næringsstof vil være lille. Hjarnø Havbrug har deltaget aktivt i arbejdet med udvikling af indsatskataloget, og har bl.a. haft fokus på udvikling af off-shore havbrugsdrift. Indsatsen i forhold til erfaringsopsamling er beskrevet i appendix 1. Ved en manglende videre drift af Endelave Havbrug vil etableringen af Bolsaksen Forsøgshavbrug understøtte etableringen af den viden, der efterlyses i strategien. Denne viden er central for en bæredygtig udvikling af akvakultur og dermed for realiseringen af Regeringens Akvakulturstrategi for / 68

7 Appendix 1: Indsats vedrørende erfaringsopsamling fra offshore havbrug, der indgår i katalog over indsatser, der skal virkeliggøre Regeringens strategi for udvikling af akvakultur i perioden Strategi er udarbejdet af Region Nordjylland i vækstpartnerskabsaftale med Regeringen (Marts 2015). Indsatsnavn Tovholder / skrivegruppe Udfordringer Hvilke udfordringer søger indsatsen at løse Erfaringsopsamling fra offshore havbrug Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug Per Dolmer, Orbicon Niels Dalsgaard, Musholm Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Fødevareministeriet og Miljøministeriet har udarbejdet et udkast til en vækststrategi for akvakulturbranchen, der konkretiserer Regeringens strategi for vækst inden for akvakulturbranchen. Formålet med strategien er at anvise retningen for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark frem mod Målene er, at produktionen af fisk og skaldyr er forøget med 50 %, at den økologiske produktion udgør 10 %, at kvælstofbelastningen per produceret enhed er reduceret med 25 %, at eksporten af fisk og skaldyr er forøget med 50 % og at eksporten af fiskefoder og miljøteknologi er tredoblet. I forhold til at reducere miljøpåvirkningen fra havbrugssektoren, er der opstillet mål om etablering af havbrugsaktiviteter uden for vandområderne, dvs. uden for de kystnære områder. Etablering af havbrug i disse offshore områder vil give nye udfordringer til branchen. Der er på nuværende tidspunkt søgt om 12 tilladelser til off-shore havbrugsproduktion, og etableringen og driften af disse havbrug kan fremmes af adgang til viden om de udfordringer produktionen fordrer, i forhold til de kystnære havbrug, der har repræsenteret hovedparten af dansk havbrugsproduktion frem til i dag. Med etableringen af havbrug i farvandet ud for Bornholm, samtendelave Havbrug og på baggrund af Musholm Havbrugs erfaringer kan der indsamles informationer om etablering og drift af off-shore havbrug. Denne erfaringsopsamling gøres tilgængelig i forbindelse med etableringen af nye offshore havbrug, og kan dermed bidrage til en mere hensigtsmæssig etablering og driftsopstart. Indsatsbeskrivelse Gerne med prioriterede delindsatser på kort, mellemlang I udlandet etableres der ligeledes havbrug i off-shore områder, og en international erfaringsopsamling kan anvendes som redskab til at understøtte en målrettet udvikling af havbrugsvirksomhed i mere åbne farvandsområder i danske farvande. Der indsamles informationer fra Endelave Havbrug, Havbrug ved Bornholm og Musholm Havbrug Der udvikles manual for dataindsamling og indsamles informationer om: 7 / 68

8 og lang sigt Udfordringer med etablering af havbrug, hvilke system er effektive Udfordringer med udsætning af fisk i foråret Udfordringer med fordring af fisk, herunder antallet af dage der ikke kan fodres pga. vind/strøm Betydning af vandkvalitet og temperatur på produktionsbetingelser Vækstforhold og udnyttelse af foder Afhøstning af fisk Slitage på system Miljøpåvirkning Udfordring ift. arbejdmiljø og uddannelsesbehov National erfaringsopsamling suppleres med en international erfaringsopsamling fra fx Norge, Skotland gennem litteraturstudier, besøg og kongres deltagelse Virkemidler Hvilke konkrete værktøjer bringes i anvendelse for at udfolde indsatsen Målsætninger Hvad kan indsatsen potentielt og reelt medføre Konkrete projekter Projektformulering til videre udfoldelse og finansiering af et eller flere projekter Effekter Hvad vil effekterne af projektet være Aktørkreds Hvem indgår i udfoldelse af projektet Data indsamles og sammenskrives til en rapport og præsenteres på møde. National erfaringsopsamling gøres tilgængelig i forbindelse med etableringen af nye off-shore havbrug, og kan dermed bidrage til en lettere etablering og driftsopstart International erfaringsopsamling anvendes til at kortlægge potentialet for etablering af havbrug i off-shore områder. Indsamling og formidling af data fra eksisterende havbrug placeret i vind og bølgeeksponerede områder vil fremme etableringen af nye havbrug i offshore områder, og dermed bidrage til vækst inden for akvakultursektoren i Danmark. International erfaringsopsamling vil blive anvendt til at afklare potentialet for etablering af havbrugsproduktion i off-shore områder Der etableres et projekt, der både omfatter en national og en international erfaringsopsamling af off-shore havbrugsproduktion. Projektet koordineres ift- metodik og formidling med erfaringsopsamlingsprojekt vedr- fiskeproduktion i recirkuleret saltvandsanlæg i forhold til økonomi og produktionsbetingelser. National erfaringsopsamling af off-shore havbrugsproduktion vil klarlægge udfordringer i forhold til produktivitet, drift, slitage og arbejdsbetingelser. Projektet koordineres med tilsvarende projekt for recirkuleret produktion i saltvand, hvilket vil klarlægge hvilken udviklingsstrategi (off-shore versus recirkuleret) der er mest hensigtsmæssigt i forhold til økonomi og arbejdsmiljø. International erfaringsopsamling af off-shore havbrugsproduktion vil afsøge potentialet for off-shore havbrugsproduktion. Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug Per Dolmer, Orbicon Niels Dalsgaard, Musholm Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur 8 / 68

9 Finansieringsmuligheder Drøftes i fase 2 Regionalt og nationalt Strømforholdene ved Bolsaksen er særdeles voldsomme, med beregnede strømhastigheder i overfladen på op til 1,4 m/s (5 km/t). Dette giver mulighed for produktion med lille lokal miljøpåvirkning, menstiller store krav til etablering og drift af havbruget. Der ansøges om: 1) VVM tilladelse til produktion af 122 t regnbueørred. Der søges specifikt om tilladelse til: i. Havbrugsproduktion i 2 ringbure med omkreds på ca. 120 m og 2 ringbure med omkreds på ca. 80 m. Burene vil blive udstyret med midtstillede netholdere med en højde over vandoverfladen på 2 m. ii. udledning af 5,0 tons kvælstof iii. udledning af 0,5 tons fosfor iv. udledning af organisk materiale 14,3 t BI5 v. dyrelægeordineret medicinering af regnbueørred i havbrugsproduktionen vi. Anvendelse af 25 kg kobber til behandling af net mod begroning Beregning af Forsøgshavbrugets produktionsbidrag fremgår af bilag 1. Det bemærkes at forsøgshavbruget er beliggende uden for vandområderne, dvs. minimum 1 sm uden for vanddistrikterne. Det kan udelukkes, at Havbruget vil påvirke det havområde, hvor bruget etableres, eller omgivende havområder. Forsøgshavbruget ligger 6,7 km nordøst for Natura 2000 området Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (N2000 område nr. 107) og 8,3 km nord for Natura 2000 området Ryggen (N2000 område nr. 196). Havbruget ligger 12,5 km vest for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N2000 område 166), 20,5 km syd for Hatter Barn (N2000 område 198) og 18,6 km syd for Natura 2000 området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (N2000 område nr. 55). Det kan udelukkes, at forsøgshavbruget vil medføre en påvirkning af disse områder. Tidligere ansøgning vedr. Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug har i februar 2015 ansøgt om miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til et forsøgshavbrug med tilladelse til udledning af 15 t N, dvs et forsøgshavbrug med en størrelse på 3 gange i forhold til forsøgshavbrug, der søges tilladelse til i nærværende ansøgning. Forsøgshavbruget, der er ansøgt i februar (15 t N) har været i høring hos 9 / 68

10 en række organisationer og myndigheder. Høringsvar og kommentarer til høringssvar er angivet i appendix 2. Appendix 2. Sammenfatning af høringssvar og kommentarer til høringssvar for forsøgshavbrug med udledning af 15 t N. Forsøgshavbruget blev ansøgt i februar 2015, og høringssvar er givet fra organisationer og myndigheder i marts Myndighed/organisation Høringssvar Danmarks Naturfredningsforening Der er intet økologisk råderum. Der bør etableres kompensation eller anden udledning af næringsstoffer reduceres. Havstrategidirektivet: Økosystembaseret tilgang og bæredygtig udnyttelse. Tilladelse skal være i overensstemmelse med Havstrategidirektivet. Kommentar Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse dokumenterer med modelleringer og biologiske vurderinger, at det kan udelukkes, at projekt påvirker havområde, hvor forsøgshavbrug etableres eller nærliggende havområder. Se ovenfor. Uklar forsøgsplan Klar beskrivelse af formål med forsøgshavbrug er vedlagt tilpasset ansøgninger. Præmis i forhold til at vurderer at påvirkning under 1 % er uden betydning er ikke korrekt. Der er ikke bagatelgrænse. Der mangler forureningsbegrænsende foranstaltning. Der mangler fangkultur. Biologiske vurderinger understøtter at vurderinger er korrekt. En afskæring ve 1% er praksis ved bla større anlægsarbejder. Der kan ikke etableres fangkultur i tæt kobling med havbrug. Naturstyrelsen Fuldskala havbrug vil udlede store mængder næringsstoffer, så der er brug for miljømæssig vurdering af fuldskala havbrug. Forsøgshavbrug vil ikke uvilkårligt blive udviklet til større havbrug. MST s præmis er fejlagtig. Det er således ikke relevant at kræve miljøvurdering af fuldskala anlæg. Forsøgshavbrug kan ikke udelukkes at medføre påvirkning. Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse dokumenterer med modelleringer og biologiske vurderinger, at det kan udelukkes, at projekt påvirker havområde, hvor forsøgshavbrug etableres eller nærliggende havområder. Landsforeningen Levende Hav og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Ingen påvirkning af nærliggende N2000 områder Ikke konflikt med råstofindvinding vest for havbrugsområdet Forsøgshavbrug skal behandles som ansøgning om samlet anlæg. Kompensation mangler. Ingen kommentarer Ingen kommentarer Forsøgshavbrug vil ikke uvilkårligt blive udviklet til større havbrug. Det er således ikke relevant at kræve miljøvurdering af fuldskala anlæg. Der kan ikke etableres fangkultur i tæt kobling med havbrug. 10 / 68

11 Ansøgning er i konflikt med Akvakulturstrategi der skal etableres fangkultur. Ikke korrekt. Akvakulturstrategi har målsætning om at etablere havbrug i åbent farvand, hvor miljøpåvirkningen er lav Manglende økologisk råderum Påvirkning af kystnære Fiskepladser vigtigt fiskeri af sorthummer ved Bolsaksen Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse dokumenterer med modelleringer og biologiske vurderinger, at det kan udelukkes, at projekt påvirker havområde, hvor forsøgshavbrug etableres eller nærliggende havområder. Der er redegjort for påvirkning af fiskeri, herunder fiskeri af sorthummer Foreningen Endelave Havbrug Nej Tak Der er tidligere lavet forsøg med havbrug i åbent farvand er tidligere gennemført. Lokalitet med strømforhold som ved Endelave Havbrug og samme burstørrelse. Der er tilføjet en klar argumentation for projektets berettigelse i forhold til bæredygtig udvikling af havbrugsproduktion. Beregnede produktionsbidrag afviger fra standardproduktionsbidrag. Til beregning af produktionsbidrag er DTU Aquas forskningsbaserede metode anvendt Placering tæt ved stenrev. Der vil være effekt fra udledt næringsstof. NØ hjørne støder lige op til rev. Stenrevs data bør indgå i vurdering Der er redegjort for påvirkning af stenrev og forekomst af sten i havbrugsområdet er kortlagt Modellering mangler worstcase-scenarier Modellering af påvirkning af vandsøjle og sediment er gennemført af havbrug med en størrelse der er tre gange større end ansøgte havbrug. Spredning af medicin og hjælpestoffer er gennemført i periode hvor påvirkning vil være størst Konflikt med HELCOM Konflikt med Havstrategidirektiv Vandrammedirektiv Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse dokumenterer med modelleringer og biologiske vurderinger, at det kan udelukkes, at projekt påvirker havområde, hvor forsøgshavbrug etableres eller nærliggende havområder. Kalundborg Kommune Kerteminde Kommune Samsø Kommune Ingen bemærkninger Påvirkning fra udslip af regnbueørred. Der ønskes risikovurdering. Belastning af det nære havmiljø ift belastning med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Ingen bemærkninger Anvendelse af DYNEEMA net og etablering af haveriplan giver ifølge NMKN afgørelse for Endelave Havbrug den 23. december 2014 tilstrækkelig beskyttelse mod rømninger af regnbueørred Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse dokumenterer med modelleringer og biologiske vurderinger, at det kan udelukkes, at projekt påvirker havområde, hvor forsøgshavbrug etableres eller nærliggende havområder. Projekt vil bane vejen for storskala anlæg og anlæg anbefaler at ansøgning vurderes som storskala anlæg. Forsøgshavbrug vil ikke uvilkårligt blive udviklet til større havbrug. Det er således ikke relevant at kræve miljøvurdering af fuldskala anlæg. 11 / 68

12 1. HAVBRUGETS KARAKTERISTIKA OG DIMENSIONER 1.1 Fiskearter, der påtænkes opdrættet: Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) 1.2 Anlæggets dimensioner: 0,25 x 0,25 sømil 1.3 Kumulation med andre projekter Udledningen af næringsstoffer fra Bolsaksen Forsøgsavbrug, syd for Samsø, kan i kumulation med drift af andre havbrug have en effekt på koncentration af næringsstoffer i havområdet øst for Samsø og i sydlige Kattegat. En udledning af 5 t N fra Bolsaksen Forsøgshavbrug, der vil fordele sig i Storebælt og Kattegat, vil dels være tidsbegrænset og dels kun udgøre 0,03 promille af det beregnede referenceinput for områderne (HELCOM 2013). Tilsvarende vil tilførslen af 0,5 t P til Storebælt og Kattegat være tidsbegrænset og udgøre 0,1 promille af beregnet referenceinput. Påvirkningen af udledningen af næringsstoffer vil således være meget/ganske lille i forhold til farvandsområdernes referencetilstand og vurderes ikke at være væsentlig for havområdets miljøtilstand. Fødevareministeriet er ansøgt om placeringstilladelse (Bilag 2). Forsøgshavbruget er placeret i et område, som i Fødevareministeriets Havbrugsbetænkning er identificeret som værende ikke-egnet til havbrugsdrift pga. skibstrafiks (Figur 1). Havbruget er dog placeret umiddelbart syd for et område med lave vanddybder, som skibstrafikken undgår (Figur 4). Søfartsstyrelsen har på foranledning af Fødevareministeriet gennemført en godkendelse af positionen i forhold til konflikt med skibstrafik og der er stillet krav til markering af området (Bilag 3). Naturstyrelsen har i høringssvar af 10. marts 2015 (J.nr. NST ) vurderet, at forsøg med havbrugsdrift i området ikke er i konflikt med råstofindvinding i nærliggende område. Området er således egnet i forhold til naturmæssige beskyttelsesinteresser, skibstrafik, råstofudnyttelse, klappladser, udledninger fra land, kabler, vindmøller osv. DTU Aqua har i 2013 lavet en analyse af fordelingen af fiskerier i danske farvande (Se Her). I forhold til erhvervsfiskeri kan det på baggrund af VVS?? data for fartøjer større end 15 m vurderes, om etableringen af havbrug vil påvirke fiskeriet. Figur 2 viser fordelingen af fiskeri med bomtrawl og med garn (2010), og det ses, at der ikke er væsentlige fiskeriinteresser i området øst for Samsø. Dog kan der være en mindre konflikt med trawlfiskeri, hvorimod der ikke er konflikt med linefiskeri, muslingeskrab, bomtrawl eller pelagisk trawl. Derudover kan der være et mindre fiskeri fra små og mindre fartøjer. Udbredelsen af dette fiskeri er der ikke er data for. Økonomisk er dette fiskeri dog generelt af mindre betydning i forhold til fiskeri udført af de større VMS registrerede fartøjer. Der har de 12 / 68

13 senere år været et fiskeri af sorthummer i området. Da havbruget ikke medfører påvirkning af havbunden og er placeret i område med blød bund og med en dybde på m, kan det udelukkes at havbruget vil påvirke fiskeriet af sorthummer. Figur 1. I Fødevareministeriets havbrugsbetænkning (2003) identificeredes en række farvandsområder, der umiddelbart fremstod som velegnede for havbrugsdrift. Havbrugsvejledningen angiver, at kortet, der er udarbejdet i forhold til relevante beskyttelsesinteresser m.v., bør lægges til grund for lokaliseringen (etablering eller udvidelse) af havbrugene, jf. miljøbeskyttelseslovens 4. Vejledningen angiver, at placeringen primært bør ske i de med blåt markerede områder. Det bemærkes, at havbruget (Rød prik) er placeret i område, der er vurderet som med begrænsninger pga. skibstrafik. Dog er havbruget placeret på position syd for område med grundt vand, og dermed placeret uden for sejlruter. Figur 2. Fiskeriets (TV:bundslæbende redskaber, TH: garnfiskeri) geografiske fordeling udtrykt ved VMS punkter, hvor det antages at der fiskes. Gule markering indikerer en lav fiskeriintensitet og en rød farve indikerer en høj fiskeriintensitet (fra DTU Aqua). 13 / 68

14 1.4 Anvendelse af foder, medicin og hjælpestoffer Hjarnø Havbrug arbejder målrettet på at reducere udledningen af næringsstoffer ved anvendelse af BAT. Der anvendes en højkvalitets fodertype, der giver et lavt næringsstofudslip, og der håndfodres af erfaren fodermester, hvilket sikrer et lavt foderforbrug. Endelig sikrer placeringen af havbruget i strømfyldt farvand en god vandkvalitet, høj vækst hos fiskene og dermed en god foderudnyttelse. Hjarnø Havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin efter ordination fra dyrlæge og efter gældende regler. Den tilknyttede dyrlæge vurderer hvilken antibiotika (oxylinsyre eller tribrissen), det er mest hensigtsmæssigt at anvende ved en evt. behandling. Der forventes ikke at blive behov for medicinering pga. optimal beliggenhed i forhold til strøm, iltforhold og vandtemperatur. Erfaringerne fra Endelave Havbrug i 2014 sandsynliggør denne forventning. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin godkendt til fiskeopdræt efter ordination fra tilknyttet fiskedyrlæge. Af præparater er Oxolinsyre godkendt til anvendelse i havbrug samt Tribissen, som består af Sulfadiazin (CAS nr ) og Trimethoprim (CAS nr ). Evt. behandling vil finde sted over 7-10 dage, hvor medicin anvendes som kommercielt specialproduceret foder. Der vil ved en evt. antibiotikabehandling over 7-10 dage ved en bestand på 100 t fisk anvendes 13,1-18,75 kg Oxylinsyre, eller ved en tilsvarende behandling af Tribissen anvendes 17,5-25 kg Sulfadiazin og 3,5-5 kg Trimethoprin. Ved beregning af maksimal medicinering antages, at der maksimal skal medicineres 2 gange i august og at hele bestanden (90 t) medicineres. Det bemærkes, at der for oxylinsyre anvendes dosering som anbefalet af dyrlæge til fisk i havbrug. Anvendelse pr Antal behandlinger Forbrug (Kg) behandling ved 100 t fisk (kg) Oxylinsyre 18, ,8 sulfadiazin ,0 trimethoprin 5 2 9,0 Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimen- 14 / 68

15 tet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke blive påvirket. De gode strømforhold samt anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. Der vil blive brugt kobber som antibegroningsmiddel i forsøgsperioden. Maksimalt vil der blive brugt 25 kg kobber. 1.5 Anvendelsen af udstyr, renseteknologier m.v. Der vil blive produceret regnbueørred i 4 bure - (2 bure af type med 120 m omkreds, og 2 bure af type med 80 m omkreds) alle bure med anvendelse af 2 m høje netholdere. Nettene vil have en dybde på ca. 16 m. Burene vil have et gelænder, der er maksimalt 1,3 m over vandoverfladen. Burene er udført i sort kunststof og nettene er rødbrune eller sorte. Anlægget er hermed ikke iøjnefaldende fra det omkringliggende land- og havområde. De to 120 m bure vil blive forankret ved single point forankring og de to 80 m bure vil enten blive forankret ved single point forankring eller ved en fælles fast forankring. Produktionsinformationer er givet i Tabel 1. Tabel 1. Produktionsdata for Bolsaksen Forsøgshavbrug. Placering (farvand): syd for Samsø ved Bolsaksen Antal bure/flyderinge 4 Omkreds af bure (m) 2 stk ca. 120 m og 2 stk ca. 80 m Dybde af bure (m) 16 Kvælstof (t) 5,0 Fosfor (t) 0,5 Kobber forbrug (kg/år) 25 kg Vanddybde (m) I april-maj, når vandtemperaturen er omkring 5-6 C, bliver der udsat sættefisk på ca. 600 g. Sættefiskene er produceret i Hjarnø Havbrug s dambrug, hvormed en høj kvalitet af udsatte fisk er sikret. Opdrætskapaciteten på havbrug tilpasses anlæggets godkendelse. Erfarne fiskemestrer fodrer fiskene dagligt og tilser disse og anlægget. Udledning fra processen består i et tab af næringsstoffer udskilt fra fiskene (fækalier / urin) samt evt. spildt foder og sker diffust fra hele anlægget. Det mindst miljøbelastende foder vil blive anvendt. Hjarnø Havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. 15 / 68

16 Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin efter ordination af dyrlæge og efter gældende regler. 1.6 Forurening og gener Udledning fra processen består, som nævnt herover, i et tab af næringsstof udskilt fra fisken (fækalier / urin) samt evt. spildt foder og sker diffust fra hele anlægget. Det mindst miljøbelastende foder vil blive anvendt. Hjarnø Havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. Udledning af medicin og hjælpestoffer vil overholde gældende regelsæt. Med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for Nordby Bugt Havbrug (Sag NMK af 1. juni 2011), søges der om vilkår for koncentration i vandet af Oxolinsyre, Sulfadiazin og Trimethroprim uden for havbrugsområde, der følger de grænseværdier for VKK og KVKK, der er angivet i Bekendtgørelse nr af 25. august Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke blive påvirket. Anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. 1.7 Risikoen for uheld Havbrugets søfartsafmærkning vil følge Søfartstyrelsens krav. Havbruget er placeret i et område, hvor risikoen for påsejling er lav. Endvidere vil havbrugets off-shore placering sikre, at risiko for hærværk og resulterende udslip af fisk er lav. Risikoen for udslip af fisk pga. brud på netbure er lav pga. robust materialevalg. I forhold til at begrænse omfanget af evt. uheld vil der blive udarbejdet en nødplan. Tab af foder vil være mindsket pga. forbud mod opbevaring af foder på anlæg. Risiko for uheld i forhold til fartøjer vil være reguleret af krav og tilladelse til drift af det enkelte fartøj. 1.8 Arbejdspladser I forsøgsperioden vil der ikke blive etableret nye arbejdspladser, men forsøgshavbruget vil i væsentligt omfang sikre en bibeholdelse af eksisterende arbejdspladser på Hjarnø Havbrug. Arbejdsopgaverne vil omfatte fodring af fisk og vedligeholdelse af anlæg. Medarbejdere vil have erfaringer med fodring af regnbueørred i havbrug, således at anvendelse af foder minimeres. Medarbejderne vil have relevant certificering i forhold til fiskehold og drift og vedligeholdelse af arbejdsbåde, således at der etableres et godt arbejdsmiljø både i forhold til medarbejdersikkerhed og beskyttelse af havmiljø. 16 / 68

17 2 BELIGGENHED 2.1 Anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater i bredde/længde (WGS-84 datum), og indtegnet i søkort over området Havbruget er etableret inden for et område afgrænset af hjørnekoordinater (WGS84, grader min. sek.) (tabel 2). På figur 3 og 4 ses havbrugets placering. Havbrugsområdet ligger i den nordøstlig del af det område, der i februar er søgt om tilladelse til. Ta bel 2. Havbrugets koordinater og areal. Navn Længdegrad. Breddegrad. Bolsaksen 0,25 x 0,25 sømil Dybde m 55ᵒ 42,200 N 55ᵒ 41,976 N 55ᵒ 41,976 N 55ᵒ N 10ᵒ 43,160 E 10ᵒ 43,600 E 10ᵒ 44,160 E 10ᵒ 44,600 E Figur 3 Placering af det ansøgte Bolsaksen Forsøgshavbrug (Rød firkant). Søkort viser de fire hjørnepunkter og havbrugsområdet omgivet af en stiplet rød firkant. Forsøgshavbruget ligger beskyttet af de lavvandede områder ved Bolsaksen både i forhold til bølge/vindpåvirkning og i forhold til skibstrafik. Ved modellering af påvirkning af havbrug i forhold til spredning af næringsstoffer og organisk materiale til sediment og vandsøjle, er et havbrug med en størrelse på 3 gange det ansøgte placeret inden for den røde firkant. 17 / 68

18 Figur 4. Placering af det ansøgte Bolsaksen Forsøgshavbrug. Syd, sydvest og øst for havbruget (Stor rød cirkel) forekommer der Natura 2000 områder. Afgrænsningen af vandområdet i forhold til økologisk tilstand er angivet med stiplet linje, hvor 1-sømil grænsen er afgrænsningen for vanddistrikter. Forsøgshavbruget vil ikke medføre en påvirkning af områder udpeget som Natura 2000 områder pga. stor afstand til disse (Fig. 4). Forsøgshavbruget ligger således 6,7 km nordøst for Natura 2000 området Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (N2000 område nr. 107) og 8,3 km nord for Natura 2000 området Ryggen (N2000 område nr. 196). Havbruget ligger 12,5 km vest for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N2000 område 166), 20,5 km syd for Hatter Barn (N2000 område 198) og 18,6 km syd for Natura 2000 området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (N2000 område nr. 55). Forsøgshavbruget ligger ligeledes uden for basislinien for vandområderne (Fig. 4). Havbruget er placeret på en lokalitet med gode strømforhold. Beregninger af strømretning og hastighed er gennemført af DHI for henholdsvis overfladevand (fig. 5 øverst) og bundvand (fig. 5 nederst) for perioden april til december. Der ses i overfladen en dominerende nordgående strømretning med maksimalhastigheder på 1,4 m/s, samt en noget svagere sydgående strøm. I bundvandet bemærkes en relativt svag sydgående strømretning. Da tab af næringsstoffer og hjælpestoffer primært vil ske fra den 18 / 68

19 øverste del af vandsøjlen kan en nordgående transport af disse stoffer forventes. En beskrivelse af modelleringen er givet i bilag 4 og 5. Figur 5 Strømforhold i overfladevand (Øverst) og i bundvand (Nederst) ved Bolsaksen Forsøgshavbrug i perioden april til december (Beregning er udarbejdet af DHI). 19 / 68

20 2.2 Afstand til kyster, vanddybden og det hydrauliske grundlag Afstand til nærmeste kyst er 5,2 sm og vanddybden er m. Se pkt. 2.1 for beskrivelse af hydrografiske grundlag. 2.3 Vadehavsområder Naturtypen er ikke forekommende i området. 2.4 Habitatområder, f.eks. rev Der er kortlagte stenrevsforekomster i området for havbrugslokalitet (Figur 6). Havbruget er lokaliseret på en havbundstype med sand og residualbund på moræne (Figur 7), og forekomst af stenrev er derfor ikke sandsynlig. Der er i 2014 iværksat undersøgelse af bundforhold i havbrugsområdet med UV-optagelser og ekkolod. Der er ikke fundet forekomst af stenrev i havbrugsområdet eller området nord herfor (Bilag 6). Figur 6. Stenrev i indre danske farvande. Stenrev undersøgt af DCE og Naturstyrelsen. 20 / 68

21 Figur 7. Marine sedimenttyper. Havbruget er placeret på en lokalitet med sand og residualbund på moræne. 2.5 Vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel Ifølge Kulturstyrelsens database over fund og fortidsminder findes der ingen fredede fortidsminder i området, hvor havbruget er placeret. Området ligger 5,2 sm fra nærmeste kyst og er kun begrænset synligt over vandoverfladen. Havbruget vil derfor ikke have væsentlig visuel indflydelse. Havbruget er konstrueret i materialer med lav synlighed. 3 POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER 3.1 Påvirkningernes omfang - NATURA 2000 Det kan udelukkes, at forsøgshavbruget vil påvirke områder udpeget som Natura 2000 områder pga. stor afstand til disse (Fig. 4). Forsøgshavbruget ligger således 6,7 km nordøst for Natura 2000 området Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (N2000 område nr. 107) og 8,5 km nord for Natura 2000 området Ryggen (N2000 område nr. 196). Havbruget ligger 12,5 km vest for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N2000 område 166), 20,5 km syd for Hatter Barn (N2000 område 198) og 18,6 km syd for Natura 2000 området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (N / 68

22 område nr. 55). Den nedenstående gennemgang af udpegningsgrundlag er baseret på udkast til naturplaner for områderne Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand N2000 område nr. 107 Habitatområde H91 Ryggen N2000 område nr. 196 Habitatområde H172 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord N2000 område 166 Habitatområde H / 68

23 Hatter Barn N2000 område 198 Habitatområde 174 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-område nr. 55 Habitatområde H51, Fuglebeskyttelsesområde F31 Ved etableringen af forsøgshavbruget skal det således sikres, at etableringen ikke hindre opnåelse eller fastholdelse at gunstig bevaringsstatus. I forhold til de marine naturtyper -1110, 1140, 1150, 1160 og vil en udledning af næringsstoffer potentielt påvirke disse naturtyper. For de udpegede marine arter (spættet sæl, gråsæl, marsvin, udpegede fugle i F31) vil forstyrrelse og påvirkning af fødegrundlag pga. eutrofiering potentielt kunne påvirke arterne. Bilag IV arter i denne sammenhæng alle arter af hvaler- skal endvidere sikres beskyttelse både i og udenfor Natura 2000 områder. Nedfor er potentielle påvirkningsfaktorer af udpegede naturtyper og arter i Natura 2000 områder analyseret. 23 / 68

24 3.1.1 Eutrofiering Eutrofiering kan være en trussel mod marine naturtyper, og forringe fødegrundlaget for havfugle og marsvin. Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke i væsentligt omfang blive påvirket. De gode strømforhold samt anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. Havbrugsområdet vil være braklagt i vinterperioden således, at der ikke over årene vil ske en varig opbygning af medicin, hjælpe- eller næringsstoffer på lokaliteten (i sedimentet?). Udledningen fra havbruget vil bestå af nærings- og organisk stof fra foder og fisk, der udledes direkte til havmiljøet, Der søges om udledningstilladelse til: - udledning af 5,0 tons kvælstof - udledning af 0,5 tons fosfor - udledning af organisk materiale 14,3 t BI5 DHI har modelleret effekten af miljøpåvirkningen af forsøgshavbrug. Modelværktøj er beskrevet i bilag 4 og 5. Modellen anvender modelåret 2005, som Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) i afgørelse om Endelave Havbrug den 23. december 2014 opfatter som repræsentativt for , og derfor også udgør et sikkert grundlag for NMKN vurderer endvidere, at denne model har mangler i forhold til kalibrering af iltindhold ved sedimentoverfladen og af skillefladedynamik. Disse vurderinger er tilbagevist i Bilag 5, idet begge forhold indgår i modellens opsætning. Der er modelleret påvirkningen af et havbrug, der er tre gange større end det her ansøgte havbrug. I modelleringen indgår således udledningen af 15 t N, 1,6 t P og 42,7 t BI5. Modelleringen er således konservativ i forhold til forsøgshavbrugets faktiske påvirkning. I modelleringen antages, at havbrugsdriften foregår i et samme område, som det ansøgte, dog med en øget udbredelse i sydlig og østlig retning (Fig. 3). Modelleringen beskriver påvirkningen fra udledningerne af næringsstoffer, iltforbrugende stoffer, medicin og kobber i forhold til følgende: 1. Modellering af driften af forsøgshavbrug i forhold til øget koncentration af opløst næringsstof (ammonium og fosfor), primærproduktion, sigtdybde samt klorofyl i vandfasen i forhold til basistilstanden. Ændringerne i vandfasen er målt som gennemsnit over produktionsåret i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der 24 / 68

25 er større end 1 % i forhold til basistilstanden, er analyseret nærmere, og vurderes i forhold til om de medfører en påvirkning af området. Såfremt påvirkningen ligger inden for den naturlige variation for måleparametrene, vil der ikke være tale om en væsentlig påvirkning, og ofte anvendes 1 % kriteriet som grænsen for en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for bl.a. Natura 2000 områder (Bl.a. Femern Bælt). Det skal bemærkes, at påvirkningerne fra udledningen af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer er reversible, således at en påvirkning vil ophøre, når kilden til påvirkning fjernes. I modelleringen antages en produktion, der er 3 gange større end den ansøgte produktion. 2. Modellering af driften af forsøgshavbrug i forhold til ændringer af sediment indhold af C, N, P og iltforbrug i forhold til basistilstand. Ændringen i bundsedimentet er modelleret som påvirkningen ved afslutningen af produktionen i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 1 % i forhold til basistilstand, er analyseret nærmere, i forhold til om de medfører en påvirkning af området. I modelleringen antages en produktion, der er 3 gange større end den ansøgte produktion. Påvirkning af udledning af næringsstoffer og organisk materiale på vandkvalitet Driften af forsøgshavbruget er modelleret i forhold til øget koncentration af opløst næringsstof (ammonium og fosfor), primær produktion, klorofyl i vandfasen samt sigtdybde. Ændringerne i vandfasen er målt som gennemsnit over produktionsåret i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 1 % i forhold til basistilstand, er analyseret i forhold til, om de medfører en påvirkning af området, herunder nærliggende Natura 2000 områder. Modelleringen viser en spredning af ammonium med en øget koncentration på op til 2,5 % i forhold til basistilstand (Fig. 8). Den rummelige skala for påvirkningen er på op til ca. 3 km fra havbruget ved1 % påvirkning ift. basistilstanden, hvorimod påvirkningen på op til 2,5 % ses i nærområdet til forsøgshavbruget i en afstand mindre end 1 km fra havbrugsområdet. Der ses ikke en øget koncentration af opløst fosfor, der overstiger 1 % ændring i forhold til basistilstand. 25 / 68

26 Figur 8 Modellering af effekt af Bolsaksen Forsøgshavbrug på vandsøjlen i forhold til ændring af koncentration af NH4 (øverst) og opløst fosfor (nederst). Værdierne er beregnet for havbrugets produktionssæson og angivet som procentuel afvigelse fra områdets basistilstand. Udledningerne af næringsstoffer fra forsøgshavbruget giver ikke anledning til ændrede biologiske forhold i vandsøjlen (Fig. 9). Der ses således ikke en ændring af hverken primærproduktion, ændret koncentration af klorofyl eller ændret sigtdybde der overstiger 1 % i forhold til basistilstanden. Generelt viser resultaterne af modelleringen således ikke en biologisk effekt på vandsøjlen i forhold til basistilstanden i området. Det kan således udelukkes, at der vil være en påvirkning af nærliggende Natura 2000 områder, både i forhold til de udpegede naturtyper eller arter. Den lave påvirkning skyldes de gode strøm- og opblandingsforhold, der ses på lokaliteten. Disse forhold medfører, at der meget hurtigt sker en fortynding af alle udledte næringsstoffer, således at næringsstofferne ikke omsættes lokalt til produktion af planteplankton med en forringelse af sigtdybde som resultat. Normalt sker omsætningen af næringsstoffer til primærproduktion inden for 0,5-2 døgn. Dvs. at ved en strømhastighed på 0,5 m/sek vil øget biomasse af planktonalger og reduceret sigtdybde først forekomme minimum 22 km fra havbrugsområdet. 26 / 68

27 Figur 9 Modellering af effekt af Bolsaksen Forsøgshavbrug på vandsøjlen i forhold til ændring Primær Produktion (øverst), koncentration af Klorofyl a (midten), og vandsøjlens sigtdybde (nederst). Værdierne for klorofyl og sigtdybde er beregnet som gennemsnit for havbrugets produktionssæson og angivet som procentuel afvigelse fra områdets basistilstand. Værdierne for Primær Produktion er beregnet som den akkumulerede pelagiske primærproduktion i hele vandsøjlen i produktionssæsonen og sammenlignet med basistilstanden. 27 / 68

28 Forsøgshavbrugets påvirkning af sedimentet Effekten af Bolsaksen Forsøgshavbrug er modelleret i forhold til, hvordan driften med udledning af næringsstoffer og organiske, og dermed iltforbrugende stoffer, påvirker sediment forhold. Modelleringerne viser, at havbrugsdriften har en påvirkning af sedimentets indhold af kulstof (C) fra udledning af organisk materiale, der er mindre end 1 % i forhold til basistilstanden (Figur 10). Ligeledes ses ikke en ændring i sedimentets indhold af N og P i forhold til basistilstanden. Sedimentet viser ikke et reduceret indhold af ilt i forhold til basistilstanden, hvilket afspejler at tilførslen af organisk materiale fra havbruget ikke medføre en øget omsætning. Set i forhold til forsøgshavbrugets begrænsede udledning og de hydrografiske forhold på lokaliteten kan påvirkninger af bundsedimentet ikke forventes. Det kan således udelukkes, at der vil være en påvirkning af nærliggende Natura 2000 områder, hverken i forhold til de udpegede naturtyper eller arter. 28 / 68

29 Figur 10 Modellering af effekt af driften af forsøgshavbrug i forhold til ændringer af sediment indhold af C, N, P og iltforbrug i forhold til basistilstand. Ændringen i bundsedimentet er modelleret som påvirkningen ved afslutningen af produktionsperiode i forhold til en basistilstand. Ændringen i sedimentets iltforbrug er målt som ændringen i det kumulative iltforbrug over produktionsperiode. 29 / 68

30 3.1.2 Forstyrrelse af hvaler, sæler og fugle Figur 11. Kernel density kort (Densitetskort) over marsvins-områder i indre danske farvande. (IDW= Inner Danish Waters). Data er baseret på 37 marsvin, som er mærket i de indre Danske fravande mellem (DMU, 2008). Der er en høj forekomst af marsvin i havbrugsområdet (Figur 11) og en række fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget for nærliggende Natura 2000 områder. Endvidere skal der sikres en generel beskyttelse af bilag IV arter (hvaler). Sejlads i forbindelse med etablering og drift af forsøgshavbrug vil være af et begrænset omfang. I driftsperioden vil der generelt være én daglig sejlads mellem Snaptun Havn og anlægget. I forbindelse med vedligehold og udskiftning af net, vil der i to perioder af 1-2 dages varighed være et par ekstra besøg på anlægget. I forbindelse med udsætning af bure og fisk i april/maj vil der være op til 5 daglige sejladser mellem havn og anlægget, ligesom der ved fjernelse af bure og optag af fisk i oktober - december kan være op til 3 daglige sejladser med brøndbåd og arbejdsbåde mellem havbruget og Snaptun Havn. Den ekstra sejlads i området mellem forsøgshavbruget og Snaptun vurderes at være uden betydning i forhold til den generelle skibstrafik i området. Det kan udelukkes, at forsøgshavbruget påvirkning af forekomst eller udbredelse af marsvin, andre hvaler eller fugle Samlet konklusion Det kan udelukkes, at der vil være påvirkning i form af eutrofiering af marine naturtyper, og arter, herunder bilag IV arter, i Natura 2000 områderne i nærheden af Bolsaksen Forsøgshavbrug. Ligeledes kan det udelukkes, at forstyrrelser fra aktiviteter på havbruget og ved sejlads i forhold til etablering og drift vil medføre påvirkning af fugle og marine pattedyr i området. 30 / 68

31 3.2 Spredning af N og P til nærliggende vandområder (Vandrammedirektiv) Spredning af N og P til tilstødende vandområder er modelleret som en brutto spredning til vandområderne. Modelleringen tager således ikke højde for, at forholdsvist åbne vandområder tæt på basislinien, der modtager hovedparten af næringsstofferne, vil have en lav retention, og at størsteparten af næringsstofferne således reeksporteres igen fra vandområderne. Modelleringen angiver, at der sker en brutto overførsel på 0,97 t N og 0,07 t P til delvandområdet Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (delvandområde 2019), der udgør den åbne del af Hovedvandområde 1.7 Århus Bugt. Til delvandområde Sejerø Bugt (delvandområde 28), der er en del af hovedvandområde 2.1 Kalundborg, vil der brutto blive overført 0,41 t N og 0,03 t P (tabel 3). Kort med angivelse af de to delvandområder er angivet på figur 12. Ifølge vandplan for Hovedvandområdet Århus Bugt, er den samlede landbaserede udledning til området 996 t N/år (Baseline 2015), dertil kommer et væsentligt bidrag fra atmosfærisk deposition, og tilførsel fra vandområdet uden for hovedvandområdet. I forhold til den landbaserede tilførsel udgør bruttoudledningen fra forsøgshavbruget 0,1 %. Tilsvarende angiver vandplan for Hovedvandområdet Kalundborg, at den samlede landbaserede udledning til området er 873 t N (Baseline 2015) og bruttoudledningen fra Forsøgshavbruget udgør kun 0,05 %. For Hovedvandområdet Kalundborg angiver vandplan, at atmosfærisk deposition i er af samme størrelsesorden som den landbaserede tilførsel. Det kan således beregnes, at brutto-tilførslen af N fra forsøgshavbrug til de to hovedvandområder er i størrelsesordenen 0,3-0,5 promille i forhold til landbaseret tilførsel og atmosfærisk tilførsel. De faktiske tilførsler af næringsstoffer til hoved-vandområderne (netto-tilførslen) vil pga. vandområdernes lave retention være væsentligt lavere og tæt på nul. Figur 13 og 14, viser de gennemsnitlige strømretninger og hastigheder for overflade og bundvand i farvandsområdet. På figur 13 ses, at der i overfladen er en nordøstgående nettostrøm med en hastighed på 0,3-0,5 m/s. Udledt næringsstof kan med denne strøm blive ført ind i vandområdet øst for Samsø, men vil her have en relativ kort opholdstid, inden næringsstoffet vil blive ført ud af området igen. En lav opholdstid i vandområdet vil medføre en lav retention af N og P i vandområdet, og der vil være væsentligt lavere næringsstoftilførsel end den beregnede bruttotilførsel. Overfladestrømmen vil have størst betydning for transport af næringsstoffer, da strømhastigheden dels er væsentlig kraftigere end bundstrømmen og i forhold til, at ca. 80 % af tabet af kvælstof sker som opløst stof direkte fra fisken og ud i overfladevandlaget. For fosfor vil ca. 70 % af tabet ske til overfladevandlaget. Pga. af vandområdernes lave retention af N og P, kan det udelukkes, at tilførslen af næringsstoffer vil påvirke vandområderne, herunder opnåelse af reduktionsmål for næringsstoffer. 31 / 68

32 Tabel 3 Brutto-eksport af næringsstoffer fra forsøgshavbrug til af delvandområdet Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (delvandområde 2019), der udgør den åbne del af Hoved-vandområde 1.7 Århus Bugt, samt delvandområde Sejerø Bugt (delvandområde 28), der er en del af hovedvandområde 2.1 Kalundborg. De faktiske tilførsler af næringsstoffer til hoved-vandområderne (netto-tilførslen) vil pga. vandområdernes lave retention være væsentligt lavere og tæt på nul. Transport til delvandområde 2019 N (ton år -1 ) P (ton år -1 ) Aarhus_Bugt_syd_Samsoe_og_Nordlige_Baelthav 0,97 0,07 Transport til delvandområde N (ton år -1 ) P (ton år -1 ) Sejerø Bugt 0, Figur 12 udbredelsen af delvandområdet Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (delvandområde 2019), der udgør den åbne del af Hovedvandområde 1.7 Århus Bugt, samt delvandområde Sejerø Bugt (delvandområde 28), der er en del af hovedvandområde 2.1 Kalundborg. 32 / 68

33 Figur 13 Gennemsnitlig strømstyrke og retning for overfladevandet i farvandsområde omkring og nord for forsøgshavbrug. De sorte streger angiver basislinjen for vandområder. Figur 14 Gennemsnitlig strømstyrke og retning for bundvandet i farvandsområde omkring og syd for forsøgshavbrug. Den sorte streg angiver basislinjen for vandområder. 33 / 68

34 3.3 Spredning af N og P til nærliggende havområder (Havstrategidirektiv) Miljøministeriet har i oktober 2013 orienterer Folketingets Miljøudvalg om Østersølandenes miljøsamarbejde inden for Helsingforskommissionen (HER), HELCOM, der bla. har til formål at understøtte Østersølandenes indsats for at implementere målsætningerne i Baltic Sea Action Plan (BAP) fra Beregningerne af maksimalt tilladelige tilførsler af næringsstoffer og tilhørende reduktionsmål er udarbejdet af forskere i Baltic Nest instituttet under hhv. Århus Universitet og Stockholms Universitet. Det fremgår, at der allerede er opnået reduktioner i tilførslerne af næringsstoffer, men at der fortsat er et væsentligt behov for yderligere reduktioner i tilførslerne af kvælstof og fosfor. De nye tal for maksimalt tilladelige tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor ligger på samme niveau som forudsat i BAP fra 2007, når hele Østersø området betragtes under ét. For Kattegat viser beregningerne, ifølge Miljøministeriet, at der ikke er behov for yderligere reduktion i tilførslen af næringsstoffer. Tabel 4 Maximum allowable Inputs beregnet af Baltic Nest Instituttet og vedtaget af HELCOM som bedst videnskabelige rådgivning for faglige reduktionsmål af næringsstoffer (N og P) i Østersøen, dvs. inkl. de indre danske farvande En analyse af den forskningsrapport, der ligger til grund for HELCOM s videnskabeligt bestemte reduktionskrav (Tabel 4), angiver, at der ikke er behov for yderligere reduktionsbehov i de danske stræder, herunder det område hvor Bolsaksen Forsøgshavbrug er lokaliseret (HELCOM 2013). En udledning af 5 t N fra Bolsaksen Forsøgshavbrug, der vil fordele sig i Storebælt og Kattegat vil dels være tidsbegrænset og dels kun udgøre 0,03 promille af det beregnede referenceinput for områderne (Tabel 4). Tilsvarende vil tilførslen af 0,5 t P til Storebælt og Kattegat være tidsbegrænset og udgøre 0,1 promille af beregnet referenceinput. Påvirkningen af udledningen af næringsstoffer vil således være ganske lille i forhold til farvandsområdernes tilstand. 34 / 68

35 3.4 Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af medicin DHI har modelleret en spredning af medicin fra forsøgshavbruget, der er vurderet i forhold til KVKK og VKK. Spredning af medicin er modelleret som gennemsnitskoncentrationer og maksimalkoncentrationer ved en ordineret medicinering af sulfadiazin, trimethoprim og oxylinsyre. Der er modelleret en samtidig behandling af 260 t fisk i alle fire bure med en 8 dages behandling i periode med høj temperatur- og lav strømstyrke ud fra 2005-data (8-15. august). Modelleringen antager således en behandling af en population af fisk, der er 3 gange større end muligt inden for den ansøgte ramme. Det skal endvidere bemærkes, at anvendelse af oxylinsyre er modelleret med en ordinering på 18,75 mg pr kg fisk pr dag og IKKE med 10 mg pr kg fisk pr dag som ved tidligere modelleringer. For sulfadiazin og trimethoprim er der modelleret med en anvendelse af henholdsvis 25 og 5 mg pr kg fisk pr dag. I forhold til at vurdere om KVKK overholdes ved en medicinering er den maksimale døgnmiddelkoncentration inden for behandlingsperioden beregnet. Modelleringen viser, at både VKK og KVKK bliver overholdt ved behandling af de tre godkendte medicintyper oxylinsyre sulfadiazin - trimethoprim med en faktor (Figur 15-17). Figur 15 Spredning af Oxylinsyre ved 8 dages behandling (18,75 mg kg fisk pr dag) af alle havbrugsbure (260 t fisk) i august måned. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,015 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,18 ug/l). VKK for oxylinsyre er 15ug/l, hvilket overholdes med minimum en faktor 1000 og KVKK er 18, hvilket overholdes med en faktor / 68

36 Figur 16 Spredning af sulfadiazin ved 8 dages behandling (25 mg kg fisk pr dag) af alle havbrugsbure (260 t fisk) i august måned. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,0460 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,14 ug/l). VKK for sulfadiazin er 4,6 ug/l, hvilket overholdes med minimum en faktor >100 og KVKK er 14, hvilket overholdes med en faktor >100. Figur 17 Spredning af trimethoprim ved 8 dages behandling (5 mg kg fisk pr dag) af alle havbrugsbure (260 t fisk) i august måned. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,01 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,16 ug/l). VKK for trimetthoprim er 10 ug/l, hvilket overholdes med minimum en faktor >1000 og KVKK er 160, hvilket ligeledes overholdes med en faktor > / 68

37 3.5 Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af kobber Spredning af kobber er modelleret for en samlet anvendelse af totalt 25 kg kobber (Fig. 18), hvilket er 3 gange mere end det forbrug, der ansøges om tilladelse til at anvende. Anvendelse af 25 kg kobber vil give et tab til henholdsvis sediment og vandfase på 2,54 kg/år svarende til 0,042 kg/dag til henholdsvis sediment og vandfase i perioden juli-august. VKK angives i BEK 1022 af 25/08/2010 til at være en tilføjet koncentration på 1 ug/l. Den samlede koncentration (tilføjet og baggrundskoncentration) må dog ikke overstige 2,9 ug/l. I forhold til KVKK må der tilføjes op til 2 ug/l. Undersøgelser af kobberindholdet i vandsøjlen 1000 m nord og syd for Musholm Havbrug viste i juli og august 2008 koncentration er på 0,08-0,23 ug/l (DHI 2008). Denne koncentration kan udgøre en sikker baselinevurdering af kobber koncentrationen ved Bolsaksen Forsøgshavbrug. Udledningen af kobber fra Bolsaksen Forsøgshavbrug vil således ikke overstige grænseværdierne for VKK og KVKK. Figur 18 Spredning af kobber i august måned ved en samlet anvendelse af 25 kg kobber. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,001 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,002 ug/l). VKK for kobber er en tilføjet koncentration på 1 ug/l, hvilket overholdes med en faktor >1000. KVKK er en tilføjet koncentration 2 ug/l, hvilket ligeledes overholdes med en faktor > / 68

38 3.6 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Der vil ikke forekomme grænseoverskridende effekter ved havbrugsetablering. 3.7 Påvirkningsgrad og kompleksitet Påvirkningsgraden vurderes at være meget lav og det kan udelukkes, at påvirkning fra forsøgshavbruget har betydning for opnåelse af forvaltningsmål i nærliggende Natura 2000 områder (Natura 2000 direktiverne), vandområder (Vandrammedirektivet) og i forhold til Havstrategidirektivet. I nærområdet til forsøgshavbruget forventes en forhøjet koncentration af ammonium. En øget koncentration af dette næringsstof medfører dog ikke en øget primærproduktion eller reduceret sigtdybde, og medfører således ikke en biologisk påvirkning af området. Udledningen af næringsstoffer vil ikke påvirke fordelingen eller tætheden af ålegræs, makroalger, bentisk fauna eller højere trofiske niveauer. Den udeblivende påvirkning kan tilskrives en kombination af den lave belastning fra forsøgshavbruget og de gunstige strømforhold i området, der sikrer en hurtig fortynding af udledte stoffer. Udledningen af næringsstoffer kan i kumulation med drift af andre havbrug have en effekt på koncentrationen af næringsstoffer i havområdet. Det kan udelukkes, at denne effekt er af betydning når den ses i sammenhæng med den samlede transport af næringsstoffer, der sker gennem de danske Bælter og Kattegat. 3.8 Varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningen vil foregå fra april 2015, til forsøgsproduktionens afslutning ved udgangen af Påvirkningerne fra havbrug vurderes alle at være reversible. 38 / 68

39 BILAG 1 BEREGNING AF PRODUKTIONSBIDRAG DTU Aqua: Produktionsbidragsmodel for produktion af regnbueørreder ( g) i ferskvand DTU Aqua - version 3.1 oktober 2014 (der henvises til manualen "Produktionsbidragsmodel version 3.1 & Dambrugsmodel version 3.0. Manual og modelforudsætninger" vedrørende rettigheder og ansvarsfraskrivelse) Johanne Dalsgaard & Per Bovbjerg Pedersen, Sektion for Akvakultur Oprettelsesdato: Dambrug: Noter: Bolsaksen Forsøgshavbrug INPUT Inputcelleinfo Gule felter: Nødvendige input celler. Her skal indtastes værdier Orange felter: Valgfrie input celler. Her kan indtastes værdier / information Grønne felter: standardindstillede værdier, som kan ændres hvis specifikke værdier forefindes Tabel 1. Input foder. Anvendte fodertyper i modelleringsperioden samt foderets generelle fordøjelighed Vægtet Fordøjelighed Foder 1 Foder 2 Foder 3 Foder 4 Foder 5 sammensætning (%) Produktnavn - - Pillestørrelse - - Anvendelsperiode - - Foderforbrug (ton) 134,0 134,00 - Hvide felter: Kan ikke ændres - Analyser / deklarationer (% vådvægt (ww)) - - Protein (% ww) 39,0 39,0 90 Tabel 2. Input produktions -og driftparametre Fedt (% ww) 33,0 33,0 90 Parameter Inputværdi Kulhydrat (NFE uden træstof, % ww) 14,0 14,0 70 Realiseret foderkonvertering (FK) Foderspild (estimeret, % af foder) Korrigeret (biologisk) foderkonvertering (FK korr.) Foderforbrug (ton) Produktion af fisk (ton) 1,10 Fibre (træstof, % ww) 2,0 2,0 0 1,5 Aske (inkl. fosfor, % ww) 7,0 7,0-1,08 Fosfor (% ww) 0,8 0, Vand (% ww) 5,0 100,0 100,0 100,0 100,0 5,0-122 Total (% ww) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 - Oversigt over det samlede produktionsbidrag forud for rensning Næringsstof Fraktion Kg i modelperioden PRODUKTIONSBIDRAG Kg/ton produceret fisk Kg/ton foder OUTPUT Kvælstof (N) Total N ,14 37,40 Partikulært N Opløst & suspenderet N NH 4 + -N Urea NO 2 - -N+NO 3 - -N Andre N-forbindelser 949 7,79 7, ,35 30, ,68 21, ,33 3,03 0 0,00 0, ,34 5,76 Fosfor (P) Total P 548 4,50 4,09 Partikulært P 386 3,17 2,88 Opløst P (ortho-p) 163 1,33 1,21 BI 5 Total BI ,53 106,84 Partikulært BI 5 Opløst BI ,31 60, ,22 46,56 COD Total COD ,72 353,38 Partikulært COD Opløst COD ,27 260, ,44 93,13 39 / 68

40 BILAG 2 ANSØGNING OM HAVBRUG INDSENDT TIL FØDEVAREMINISTERIET DEN 27. DECEMBER / 68

41 41 / 68

42 42 / 68

43 43 / 68

44 44 / 68

45 BILAG 3 GODKENDELSE AF HAVBRUGSPLACERING FRA FVM OG SFS Kære Per Søfartsstyrelsen kan acceptere den justerede placering af forsøgsanlægget ved Bolsaks sydøst for Samsø. Men OBS, at det er NaturErhverv, der skal meddele en egentlig tilladelse til etablering af havbruget. Det er en betingelse for placeringen, at der tages hensyn til følgende: - Placeringen ligger i et ubeskyttet område med bølgehøjder på op til 1,9 meter, og vanddybde over 20 meter. Der er til tider meget kraftig strøm i området. - Tæt forbi området passerer store skibe med dybgang på op til 14 meter og en længde på op til 300 meter, som kommer fra Rute T og skal anløbe Fredericia. - Den primære afmærkning til vejledning for disse større skibe består af lystønder af stål med et dagmærkeareal på 2 kvm. eller mere (ståltønder type 11 14). Den sekundære afmærkning består af vagere type 3 med tværsnitsareal på 1,5 kvm. - Søfartsstyrelsen vurderer, at den sydøstlige afmærkning af det ansøgte område skal være en Syd-kardianal med lys. Den skal have tøndeform og et dagmærkeareal (tværsnitsareal) på mindst 2 kvm., og være udstyret med radarreflektor og refleks. - De øvrige 3 positioner kan afmærkes med vager eller mindre lystønde med god stabilitet og et tværsnitsareal på minimum 1,5 kvm., således at de ikke bliver trukket ned af strøm eller bølger. Disse afmærkninger skal være gul specialafmærkning. - Senest 4 uger forinden der kan udlægges anlæg eller afmærkning, så skal dette være varslet i Efterretninger for Søfarende. Vedlægger oplysninger om de af Søfartsstyrelsen anvendte afmærkningstyper. For endelig godkendelse afventes forslag/ansøgning til afmærkning af det ansøgte område. Ansøgning bedes indeholde oplysninger om afmærkningens fabrikat og type samt forventet udlægningstidspunkt. Med venlig hilsen 45 / 68

46 Flemming S. Sørensen Søfartsstyrelsen Maritim Regulering og Besætning (MRB) Tlf Mobil Carl Jacobsens Vej Valby Tlf / 68

47 BILAG 4. GENEREL MODELBESKRIVELSE FOR ANVENDT MODEL. Modelgrundlag Grundlaget for den anvendte model er DHI's MIKE 3 modelsystem med fleksibel netafstand. Modelsystemet består af et hydraulisk modul (beregner vandstand, vandstrømme, temperatur, salinitet og densitet i tre dimensioner) samt et eutrofieringsmodul (EU), ref. /1/, som er udvidet til også at beskrive sedimentation og resuspension af fint sediment, mudder samt fiske og muslingefækalier. Modulet kaldes i det følgende for EU MT modulet ref. /2/. Det økologiske modul beregner koncentrationen af planteplankton, klorofyl, dyreplankton, dødt organisk partikulært materiale samt N og P næringsstoffer i vandet og alle biologiske komponenter. En liste over tilstandsvariable, differentialligninger og processer er vist i sidst i dette Appendiks. Det benthiske system indeholder biomasse af rodfæstet vegetation, biomasse af makroalger samt mikrobenthiske alger på sedimentoverfladen. I sedimentet inkluderer modellen en beskrivelse af sedimentets puljer af organisk kulstof, kvælstof og fosfor, samt en pulje af PO4 adsorberet til oxideret jern (Fe3+). Hertil kommer mindre puljer af NH4, NO3 samt PO4 i sedimentets porevand. Den anvendte økologiske model inkluderer filtration fra bundlevende muslinger (abundans og biomasse opgjort under det nationale overvågningsprogram). Disse data er konverteret baseret på standardværdier en beskrivelse som blev indført i forbindelse med modelberegninger på Ringkøbing Fjord, ref. /5/. Den økologiske model er blevet udvidet, så den beskriver transporten af fint organisk og uorganisk sediment med en kornstørrelse under 63 μm, dvs. sedimentets silt, lerfraktionen samt organisk stof. Grunden hertil er, at resuspension af det fine sediment i lavvandede fjorde og kystvande har betydning for lysnedtrængningen til bunden og dermed betydning for udbredelsen af den rodfæstede bundvegetation. I forbindelse med havbrugsproduktion er det vigtigt at kunne beskrive skæbnen af fiskenes fækalier, der initielt sedimenterer under og omkring fiskeburene, men hvis den kritiske grænse for resuspension overskrides vil fækalierester blive transporteret med strømme til dybere områder. Tilsvarende kan mikrobenthiske alger forøge sedimentets kritiske kraft der skal til fra strøm og bølger før sedimentet begynder at resuspendere. Både den rodfæstede vegetation og de mikrobenthiske alger er afhængige af, at der er lys på bunden for at gro. Reduceres sigtdybden, fordi der nærigstofbelastningen stiger og planktonalger opbygger højere koncentrationer, vil de rodfæstede planter og de mikrobenthiske alger forsvinde fra de dybere dele af kystvandene. 47 / 68

48 Resuspension af fint sediment, den kritiske forskydningsspændings afhængighed af de mikrobenthiske alger samt de beskrevne processer af biomasse af den rodfæstede vegetation er inkluderet dynamisk i modellen. I de følgende afsnit beskrives stofomsætningen i vandet og i bunden mere detaljeret. Pelagisk stofkredsløb Stofkredsløbet for kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i vandet er illustreret i figur D 1. Algerne vokser ved fotosyntese, der er bestemt af lys, temperatur samt adgang til næringssalte. Algerne kan blive græsset af hhv. zooplankton, muslinger (naturlige populationer på bunden eller opdrættede muslinger på tove) eller blot henfalde. Ved død og græsning af zooplankton indgår det tiloversblevne døde C, N og P i vandets pulje af dødt partikulært materiale også kaldet detritus. Dette kan nedbrydes i vandet eller sedimentere til bunden. Når havbrug inkluderes i modellen vil ikke assimileret C, N og P fra føden blive tilført som detritus til bunden. En mere detaljeret beskrivelse af den del af modellen, som beskriver omsætningen i vandfasen og sedimentet, findes i ref. /1/. Muslingemodellen er bygget op på den måde, at filtrationen er proportional med skalarealet pr. m 2. Skal arealet er beskrevet som en arealspecifik parameter i modellen, dvs. at brugeren laver et kort over skalarealet ud fra foreliggende målinger. Muslingerne filtrerer vandet og sorterer den lødige del af det organiske materiale fra og spiser dette. Den lødige del består for 80 90% vedkommende af alger; den resterende del af det filtrerede organiske og uorganiske materiale afleverer muslingerne som fækalier til sedimentet, se figur 3.2. Muslingerne respirerer omkring 30% af det organiske materiale (C, N og P), som de assimilerer. Modellen opererer ikke med biomassen af muslinger som tilstandsvariabel; hvorfor det antages, at biomassen af muslingerne er konstant. Det betyder, at nettoproduktionen af muslingekød sættes lig med døden. 48 / 68

49 Figur D-1. C, N og P cyklus i vandfasen af det økologiske modul inklusiv filtration fra bundlevende muslinger. Stofkredsløb i og på sedimentet EU MT modulet indeholder en beskrivelse af sediment i to lag, et øvre ukonsolideret lag og et nedre konsolideret lag. I hver af disse lag indgår fint uorganisk sediment (SSin), organisk kulstof (SOC1 & 2), organisk kvælstof (SON1 & 2) og organisk fosfor (SOP1 & 2), se figur D / 68

50 Figur D-2 Diagram over sediment delen af den kombinerede EU-MT modul. Organisk stof i form af algekulstof (PC) og detritus kulstof (DC) kan sedimentere til sedimentoverfladen, hvor det indgår i den ukonsoliderede organiske kulstof pulje (SOC1). Der sker til stadighed en konsolidering af sedimentet, hvilket i modellen er beskrevet som en konstant proces, hvor SOC1 flyttes til puljen af det konsoliderede organiske materiale (SOC2). Resuspension sedimentation Det organiske materiale i begge lag kan blive resuspenderet ved påvirkning af bølger og strøm. De kræfter, som påvirker sedimentoverfladen, beregnes ud fra strømhastigheden samt ud fra bølgernes påvirkning. En bølge kan betragtes som en cirkulær vandbevægelse, der bevæger sig fremad i vandet med en given hastighed. EU MT modulet indeholder en beskrivelse af vindgenerede bølgers cirkulære vandbevægelse (orbital hastighed) over sedimentet, som kan omsættes til en kraftpåvirkning på sedimentoverfladen, se ref. /2/. Bølgernes kraftpåvirkning beregnes ud fra kendt vindhastighed og retning samt ud fra områdets bathymetri. Ved en given vindretning vil der blive dannet små bølger på læsiden af kysterne, som efterhånden vil vokse sig større, når de kommer ud på dybt vand, og som vil blive brudt, når de kommer ind på lavt vand ved kysternes vindeksponerede side. Bølgernes kræfter på sedimentoverfladen beregnes for hvert beregningspunkt i modellen, hvilket betyder, at sedimentet udsættes for en større forskydningsspænding i den vindeksponerede side af fjorden end på læsiden. Overskrider forskydningsspændingen sedimentets kritiske forskydningsspænding, sker der en resuspension af organisk materiale, organisk bundet N og P samt fint uorganisk sediment og (SOC, SON, SOP & SSin). Det betyder, at modellen 50 / 68

51 kan beskrive en lokal resuspension af sediment i den vindeksponerede del af modelområdet. Sediment transporteres rundt i fjorden med strømmen, inden det enten sedimenterer ud på læsiden, på dybt vand eller transporteres ud af fjorden. Hvis det ukonsoliderede lag er eroderet bort, sker resuspensionen fra det konsoliderede lag. Den kritiske forskydningsspænding for det konsoliderede lag er imidlertid højere end for det ukonsoliderede lag. Sedimentets kritiske forskydningsspænding er en variabel størrelse, som i de fleste modeller er beskrevet ud fra rent fysisk kemiske forhold. Det kan måske gå i højenergisystemer, dvs. havområder påvirket af store bølger og tidevand. Danske fjorde og mange østvendte kystvande er imidlertid kendetegnede ved at være lavenergisystemer, idet tidevandspåvirkningen er begrænset, og bølgerne ikke kan nå at blive store, inden de kommer ind på lavt vand igen. I de danske fjorde og kystvande påvirker biologien i form af bunddyr og planter sedimentets kritiske forskydningsspænding. Det har man vidst i mange år, men at sætte tal på har været vanskeligt. Nogle bunddyr, f.eks. dyndsnegle, reducerer den kritiske forskydningsspænding, hvorimod mikrobenthiske algemåtter forøger forskydningsspændingen ved at udskille polysakkarider, der kitter sedimentkornene sammen, ref. /3/, /4/ & /5/. Hertil kommer den rodfæstede vegetation, som dæmper strøm og bølgers påvirkning af sedimentet. EU MT modulet indeholder en beskrivelse af de mikrobenthiske alger samt af den rodfæstede vegetation, hvorfor deres påvirkning af den kritiske forskydningsspænding ligeledes er inkluderet i modulet. Sedimentets N kredsløb EU MT modellen indeholder en beskrivelser af omsætningen af organisk N og P. Organisk bundet N tilføres sediment ved sedimentation af alger, detritus samt via muslingernes produktion af fækalier, pseudofækalier samt muslingernes død, se figur D 3. En del af dette N mineraliseres på sedimentoverfladen, resten tilføres en pulje af organisk bundet N, som kan mineraliseres (SON1 & 2) i sedimentet. Sedimentets C:N forhold er styrende for mineraliseringshastigheden af det organiske stof i sedimentet. Kommer C:N forholdet over en tærskel (12 14), stopper nedbrydningen, og det resterende organiske bundne C, N og P vil herefter blive begravet (immobiliseret) i sedimentet. Total ammonium (NH4 N) frigives fra den organiske N pulje ved ammonifikation til porevandet (SNH). Hvis der er ilt i vandet over sedimentet, kan ammonium nitrificeres til nitrat (SNO3) i sedimentets øverste lag (KDO2), der typisk er mellem 0 5mm tykt. Nitraten kan enten transporteres ned i den iltfrie del af sedimentet, hvor det kan denitrificeres til N2, eller transporteres op i vandet. Transporten af næringssalte mellem vand 51 / 68

52 og sediment er dog afhængig af koncentrationsforskellen mellem porevandet og vandet over sedimentet. I den iltfrie del af sedimentet bruges nitratet af mikroorganismer til omsætning af organisk materiale ved denitrifikation eller nitratrespiration. Under den dybde, hvor nitratkoncentrationen er 0 (KDOX), antages sedimentets omsætning i højere grad at være domineret af sulfatreduktion med produktion af sulfid til følge. Oxidation og reduktion af jern og mangan er ikke direkte beskrevet i modellen. Det antages, at grænselaget mellem oxideret (Fe3+) og reduceret jern (Fe2+) er sammenfaldende med dybdenedtrængning af nitrat (KDOX), samt at dette grænselag følger KDOXs bevægelser op eller ned i sedimentet. Såvel iltnedtrængningen (KDO2) som nedtrængningen af nitrat (KDOX) er variable, som er uafhængige af sedimentets konsoliderings lag beskrevet i Figur D 2. Mængden af oxideret jern har betydning for beregning af puljen af PO4 bundet til oxideret jern (FESP). Målinger i forbindelse med HAV90 undersøgelserne i Århus Bugt har imidlertid vist, at grænsefladen mellem oxideret og reduceret jern normalt ligger lidt under (0 1cm), den dybde man kan måle nitrat i sedimentet. Dette kompenseres der for ved at regulere det oxiderede jerns P bindingskapacitet, således at puljen af FESP pr m2 svarer til målte puljer. 52 / 68

53 Figur D-3 Modellens N-omsætning i sedimentet. Sedimentets P kredsløb Sedimentets P cyklus er præsenteret i Figur D 4. Sedimentet modtager organisk bundet P på overfladen ved sedimentation af plankton, detritus, samt ved at modtage fækalier og pseudofækalier fra muslinger. En mindre del omsættes på sedimentoverfladen, en anden del af det organiske P antages at blive immobiliseret ved binding til kalk eller ved at være svært nedbrydeligt organisk P. Resten indgår i sedimentets organisk bundne P pulje (SOP). SOP kan nedbrydes af bakterier, hvorved der frigives fosfat til porevandet (SIP). Fosfatet kan enten blive transporteret op i vandet, eller det kan blive bundet til oxideret jern (FESP). Mængden af oxideret jern i sedimentet bestemmes i modellen af nitratnedtrængningen (KDOX). Hvis KDOX mindskes, frigives der fosfat fra puljen af FESP; øges KDOX, optages der fosfat fra porevandet til FESP puljen. 53 / 68

54 Figur D-4 Modellens P-omsætning i sedimentet. Kobling mellem sediment og vand Der sker en udveksling mellem vandets og sedimentets næringssalte gennem en transport over sedimentoverfladen. I modellen styres denne transport af en diffusionskonstant, koncentrationsforskellen mellem porevandet og vandet over sedimentet, samt af forskydningsspændingen fra strøm og bølger. En høj forskydningsspænding medfører således en forøget diffusion. "Diffusionen" dækker i denne sammenhæng over samtlige processer, som er med til at transportere opløst stof mellem porevand og vandet over sedimentet, inklusive molekylær diffusion samt bunddyrenes aktivitet i sedimentet. Det er omtalt ovenfor, at PO4 kan adsorberes og desorberes til partikulært oxideret jern, hvilket medfører, at resuspenderet partikulært jern kan virke som en buffer på PO4 koncentrationen i vandet, ved at frigive PO4 til vandet ved lave PO4 koncentrationer og optage PO4 ved høje koncentrationer. Denne mekanisme er inkluderet i EU MT modellen ved at antage, at der til det uorganiske fine sediment er knyttet jern i et fast forhold (Fe/SSin), som kan sorbere og desorbere PO4. Det sorberede PO4 (IPssin) kan sedimentere og indgå i puljen af jenbundet PO4 (FeSP) i sedimentet. Omvendt kan en del af FeSP puljen blive resuspenderet til vandet, se Figur D / 68

55 Planter på bunden Modellen indeholder en beskrivelse af bentiske makroalger, f.eks. søsalat, samt rodfæstet vegetation som ålegræs. Makroalgernes vækst er afhængig af, hvor meget lys der kan trænge end på bunden samt af adgangen til næringssalte fra vandet. Makroalgernes vækst er desuden afhængig af iltkoncentrationen i bundlaget, idet væksten reduceres ved koncentrationer lavere end 2 mg O2/l. Der findes i modellen ingen beskrivelse af transport og drift af disse alger, hvorfor modellen viser, hvor algerne gror, men ikke hvor de evt. flytter sig hen som funktion af strøm og vind. De rodfæstede planter (ålegræs) er i modellen beskrevet som værende afhængige af lysnedtrængningen til bunden samt ved at kunne optage næringsstoffer fra vandet eller fra porevandet i sedimentet. Planternes rizomer og rødder trænger adskillige cm ned i sedimentet, hvorfra de kan hente næringsstoffer i porevandet. Det betyder, at de rodfæstede planter i modsætning til makroalgerne vil kunne vokse, selv om der er lave næringsstofkoncentrationer i vandet, ved at optage næringsstofferne fra sedimentet. De rodfæstede planters vækst er ligesom makroalgernes vækst gjort afhængig af iltkoncentrationen i bundvandet. Væksten reduceres desuden, hvis nedtrængningen af NO3 i sedimentet er mindre end 1 cm. Døden af rodfæstede planter er beskrevet som en funktion af dybden, bundvandets iltmætning samt hvor tæt sulfidfronten i sedimentet er på sedimentoverfladen udtrykt ved nedtrængningen af NO3 i sedimentet. Dybden er brugt som parameter, der beskriver bølgernes afrivning af planter fra bunden. Den resulterende nettovækst betegner i det følgende den potentielle vækst, idet andre forhold, som f.eks. de enkelte arters tolerancer for salinitet samt svingninger i saliniteten, ikke er inkluderet i modellen. Bentiske mikroalger kan være vigtige primærproducenter i lavvandede systemer. De ligger som et tæppe på sedimentet eller i de øverste mm og kan dels få næringsstoffer fra vandet over sedimentet og dels næringsstoffer, som siver op fra det underliggende sediment. EU MT modellen beskriver puljerne af PO4, NH4 og NO3 i porevandet (g/m2), ud fra hvilke en gennemsnitlig koncentration (g/m3) kan beregnes. I EU MT modellen får de mikrobenthiske alger tilbudt næringsstoffer (PO4, NO3 & NH4) fra vandet over sedimentet samt fluksen (g/m2/d) af NH4 og PO4 fra det underliggende sediment. Væksten af de mikrobentiske alger er gjort afhængig af iltkoncentrationen og nedtrængningen af NO3 i sedimentet på samme måde som for de rodfæstede planter. De mikrobentiske alger betragtes i modellen som stationære, dvs. de transporteres ikke rundt i fjorden som følge af resuspension. Datagrundlag for modellen Modellen behøver en række drivdata samt data til kalibrering og verifikation. Den hydrauliske model behøver et kort over bathymetrien samt informationer om ferskvandstilstrømningen fra åer og kanaler, til og fraførsel af saltvand, meteorologiske data i form af vindhastighed og retning, nedbør, lufttemperatur samt solindstråling. Hertil skal 55 / 68

56 lægges målinger af vandstande, temperatur og salinitet i modelområdet, som bruges til kalibrering af den hydrauliske model. Den økologiske model behøver informationer om belastning af næringsstoffer fra alle åer, der udleder vand til modelområdet, tilførslen over modelrandene (Lillebælt, Storebælt, Øresund, randen i det nordlige Kattegat) samt informationer om det atmosfæriske nedfald af næringsstoffer. Da modellen inkluderer en beskrivelse af sedimentets N og P omsætning, samt resuspension af fint sediment, organisk stof (C, N & P), behøves initialkort over overfladesedimentets indhold af fint sediment, organisk C, N & P, jernbundet P, samt sedimentets indhold af oxiderbart jern. Med undtagelse af Horsens Fjord er bestanden af bundlevende muslinger i modelområdet kun dårlig kendt, men der forventes at være den samme dybdeafhængighed som i Horsens Fjord men med en maksimale biomasse på 25% af i Horsens Fjord. I det følgende præsenteres de væsentligste drivdata. Hydraulisk grundlag Formålet med den hydrodynamiske model er at danne basis for en økologisk model af det nordlige Lillebælt og området mellem Jyllands østkyst og Samsø. Modellen skal være i stand til at beskrive overordnede vand og stoftransporter i modelområdet i det valgte modelår Modelbathymetri og rumlig modelopløsning Modelbathymetrien er baseret på dybedata som oprindeligt er leveret fra Farvandsvæsenet og som også anvendes i den operationelle model Vandudsigten. Den horisontale netvidde varierer mellem 80 m (omkring havbrugene) og til en netviddede på 1 sømil ved modelrandene (Storebælt og nordlige Kattegat). Den vertikale opløsning er fleksibel i overfladen (såkaldte sigmakoordinater) med et konstant antal lag i de øverste 8 m, mens lagtykkelsen under 8 m er konstant på 1m. Bathymetrien og det horisontale modelnet for modelområdet samt for nærområdet omkring Horsens Fjord er vist i Figur D / 68

57 Figur D 5. Dybdeforhold (bathymetri), og horisontalt modelnet i centrale Kattegat og i nærområdet udfor Horsens Fjord Ferskvandstilførsel Modelområdet tilføres ferskvand fra afstrømningsområde 43 (især via Horsens Fjord) og franedbør direkte på overfladen indenfor modelområdet. Modsat fjernes der ferskvand fra modelområdet (incl. Horsens Fjord) ved fordampning. I modellen anvendes afstrømningen for de opmålte oplande direkte, mens de ikke opmålte oplande er bestemt forholdsmæssigt, således at den totale afstrømning er i overensstemmelse med totalværdierne for afstrømningsområde 43. Data er leveret af DMU. Vind Modelleret vind i 20 x 20 km net er oprindelig leveret af Vejr 2, som også leverer drivdata til den operationelle model Vandudsigten. Datagrundlag økologisk model 57 / 68

58 Drivdata til EU MT modellen består af et hydraulisk grundlag, belastninger af næringstoffer fra land, lysindstråling af fotosyntese, aktivt lys samt kort over sedimentet puljer af fint sediment, organisk materiale samt næringsstoffer. Tilførsel af næringsstoffer Tilførsel af næringsstoffer fra åer og umålt opland til modelområdet er hentet fra farvandsmodellen (der igen er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram). Ca. 90% af N-belastningen og 40 50% af P belastningen er domineret af bidrag fra det åbne belastning med suspenderet stof og organisk stof. Tilførslen af næringsstoffer fra den nuværende havbrugsproduktion ved As Vig, Hundshage, Borre I & II samt Hjarnø Havbrug i form af opløste N og P forbindelser samt sedimenterede fækalier indgår også. Figur D 6 viser det anvendte foderforbrug Ved As Vig og Hundshage i Figur D-6. Registreret forderforbrug i 2005 ved Hundshage og As Vig Havbrug Modellen beskriver omsætningen af dødt partikulært kulstof (detritus C) samt suspenderet uorganisk fint sediment. I den forbindelse skal belastningerne af hhv. detritus C (DC) og suspenderet uorganisk stof (SSin) defineres for den nuværende tilstand og tilstanden efter udvidelse af havbrugsproduktionen. Detritus C beregnes ud fra total N ved at fratrække uorganisk N og antage et C:N forhold på 5:1 på vægtbasis. Fotosynteseaktivt lys (PAR) Den økologiske model behøver en tidsserie af den fotosynteseaktive del af lysindstrålingen over den centrale del af Kattegat. Disse data er udtrukket af drivdata til Vandudsigten. 58 / 68

59 Sedimentpuljer af næringsstoffer Modellen inkluderer en beskrivelse af resuspenderbare puljer af fint sediment, organisk C, N og P samt en pulje af PO4 P adsorberet til oxideret jern. Det indebærer, at der skal tilvejebringes initialværdier for disse puljer i sedimentet. Dette er udført med baggrund i sedimentkort etableret for det nordlige Lillebælt ud fra målinger samt modellering af sedimentation og resuspension og publiceret af Christiansen et al. Ref. /6/, se Figur D 7. Kort fortalt er sedimentpuljerne bestemt ved en kombination af statistik og dynamisk modellering, hvor vanddybde, vindretning, styrke og vindens frie stræk er korreleret med målte sedimentværdier på positioner og hvor interpolation mellem målestationer er sket på basis af modelleret forskydningsspænding på sedimentoverfladen. 59 / 68

60 Figur D-7. Fordeling af kvælstof og fosfor i overfladesediment i nordlige Lillebælt of sydvestlige Kattegat. Kort fra ref. /6/. 60 / 68

61 Figur D-8 Beregnet fordeling af kvælstof og fosfor i overfladesediment i nordlige Lillebælt og sydvestlige Kattegat. Puljerne af organisk N, labilt (organisk + jernbundet P), anvendt som initialbetingelser ved modelkørslerne er vist i Figur D 8. Bundlevende filtratorer 61 / 68

62 Modellen indeholder en beskrivelse af muslingefiltrationen af planktonalger (og klorofyl), hvortil der bruges et kort over summen af kvadratet på de enkelte muslingers skallængde som input til modellen. Et sådant kort er udarbejdet på grundlag af bestandsopgørelser af filtrerende muslingerne fra årene Figur D 9 viser den relation som er anvendt til beregning af det samlede gælleareal hos filtrerende muslinger i Horsens Fjord. I modelområdet udenfor fjorden er der antaget den samme relative dybdeafhængighed blot 60% lavere værdier. Reduktionen er baseret på bundfaunadata fra overvågningsområdet BVF 15 (se Figur 6 11 og Figur 6 12). Figur D-9. Relation mellem muslingernes potentielle filtrationskapacitet (udtrykt ved skallængden i 2 potens) og dybden i Horsens Fjord. Referencer til Appendiks /1/ MIKE 21/3 EU, Eutrophication Module. A scientific description. DHI water and environment Release /2/ MIKE 3 FLOW MODEL Mud Transport Module User Guide. DHI Water & Environment. Release /3/ Andersen TJ & MPeirup (2000) Biological mediation of the settling velocity of bed material eroded from an intertidal mudfat, the Danish Wadden Sea.Estuarine, Coastal and Shelf Science, vol 54 pp /4/ Austen I, Andersen TJ & K Edelvang (1999) The influence of benthic diatoms and invertebrates on the erodibility of intertidal mudfalt, the Danish Wadden Sea, Estuarine, Coastal and Shelf Science Vol 49 pp / 68

63 /5/ James WF, Barko JW & MG Butler (2004) Sher stress and sediment resuspension in relation to submersed macrophyte biomass. Hydrobiologia 515 pp /6/ Christiansen C, Gertz F, Laima MJC, Lund Hansen LC, Vang T & C Jürgensen (1997) Nutrient (P, N) dynamics in the southwestern Kattegat, Scandinavia: sedimentation and resuspension effects. Environmental Geology 29: / 68

64 BILAG 5 - BESKRIVELSE AF ANVENDTE MODELOPSÆTNING Er vedlagt i separat fil 64 / 68

65 BILAG 6 BERIGTIGELSE AF NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNETS VURDERING AF MANGLENDE KALIBRERING AF MODEL DHI har modelleret effekten af miljøpåvirkningen af forsøgshavbruget. Modelværktøjet er beskrevet i bilag 4. Modellen har den samme opsætning som modellen anvendt til dokumentation af Endelave Havbrug. Modellen anvender modelåret 2005, som Naturog Miljøklagenævnet (NMKN d. 23. december 2014) i afgørelse om Endelave Havbrug opfatter som repræsentativt for , og som derfor også udgør et sikkert grundlag for NMKN vurderer endvidere, at modelopsætningen har mangler i forhold til kalibrering af iltindhold ved sedimentoverfladen og af skillefladedynamik. Disse vurderinger er ikke korrekte jf. høringsnotat udarbejdet til NMKN og fremsendt af Dansk Akvakultur 16. december I dette hørringsnotat præciserer DHI: 65 / 68

66 BILAG 7 BUNDBESKRIVELSE VED BOLSAKS HAVBRUGSOMRÅDE Ved brug af ekkolod og filmning er havbunden i Bolsaks Havbrugsområde samt området nord for havbrugsområde beskrevet. Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt er givet i tabel 1 (koordinater) og vist på kortet i figur 1. Tabel 1. Positionerne på Bolsaks havbrugsområde Position Længdegrad Breddegrad NV 55 42, ,160 SV 55 41, ,160 SØ 55 41, ,070 NØ 55 42, ,070 Areal 0,5x0,5 nm Dybde m Figur 1. Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt sydøst for Samsø. Resultater Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt samt transekten på tværs af havbrugsområde som blev undersøgte med ekkolod (sidescanning).placering af de stationer, hvor havbunden blev filmet, er givet i figur / 68

67 Resultater ved bruge af ekkolod (70m bred sidescanning af havbunden i et transekt fra den nordvestlige hjørne mod det sydøstlige hjørne af havbrugsområdet) viste, at havbunden var blødbund bestående af fint mudder (sand/silt) hele vejen på tværs af Bolsaks Havbrugsområde. Dvs. der var ingen sten eller tegn på hårdbund på hele strækning. Dybden på hele længden var 30 meter. (Se videoklip på St. 1 for et visuelt indtryk af bunden). Fra det nordvestlige hjørne af havbrugsområde og ca. 300 m i nordgående retning væk fra havbruget vist ekkolodden og sidescanning at bunden fortsat var blød bund uden mindre eller større sten, og at dybden på hele strækning var 30 meter. Ca. 500 og 650m i nordgående retning fra det nordvestlige hjørne af havbrugsområdet vist ekkoloddet og sidescanningen at bunden fortsat var blød uden forekomst af mindre eller større sten på hele strækning. Dybden var mellem meter. (20 meter ved st. 2). Fra 650 m til 1100 m nord for havbrugsområdet ændrede bundkarakteristikken sig fra blødbund til stenbund med spredte større sten da man nærmede sig Falske Bolsaksen. Vanddybden var ca m. Ifølge ekkoloddet begyndte bunden at blive stenet efter ca. 800m (se videoklip fra st. 2 c. 1km fra havbrugsområdet). Vanddybden blev mindre som man nærmede sig Falske Bolsaksen (7-10m). Ved Falske Bolsaksen var vanddybde c. 7 meter og bunden var hård og dækket med små og større sten med associerede makroalger mm. (se videoklip st. 3 for en visuel beskrivelse af bunden ved Falske Bolsaksen). Figur 2. Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt sydøst for Samsø samt transekter hvor bunden blev analyseret med ekkolod (røde streger) og placering af stationer hvor der blev filmet st. 1, st.2 og st / 68

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen.

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen. Miljøgodkendelse: Miljøstyrelsen eller Kommune Ansøgning om miljøgodkendelse af nyt/eksisterende havbrug Der ansøges hermed om miljøgodkendelse til Eksisterende havbrug Udvidelse og ændring af eksisterende

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug

VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon Jens Juuls Vej

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016.

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 21 Oct 2016 11:59:53 +0200 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'allan Buch';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfiskerforbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Virksomheder J.nr. MST-1270-01597 Ref. jeppj/anved Den 30. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen,

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Akvakultursektoren. Katalog over Indsatser & Potentielle projekter

Akvakultursektoren. Katalog over Indsatser & Potentielle projekter Akvakultursektoren Katalog over Indsatser & Potentielle projekter Resultat af proces for konkretisering af udfordringer og perspektiver for Akvakultursektoren Et element i Vækstpartnerskabsaftalen mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1) BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land.

Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land. Virksomheder J.nr. MST-1270-01108 Ref. evnis/anved Den 1. april 2014 MILJØGODKENDELSE For: Bornholms Havbrug A/S, pilotanlæg Nexø Virksomhedens adresse: Ibskervej 25, 3730 Nexø Havbrugets placering: Søterritorium

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.

Læs mere

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Eva Nissen Att: Iris Belinda Haastrup NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Silkeborg, den 4. marts2014 4. version vedr.

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Siemens A/S Aabenraavej 69 6400 Sønderborg Siemens A/S har anmeldt, at de flytter hele deres eksisterende produktion i Nordborg til en ny produktionsbygning i Sønderborg. Placering af

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Dansk Miljørådgivning for OM To undersøgelsesboringer til ca. 30 meter under terræn I vejareal på Tranevej

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Sendt til leif@dansketursejlere.dk Kystdirektoratet J.nr. 15/00515-34 Ref. Thomas Larsen 28-09-2015 Tilladelse til etablering af 37 turbøjer i 4 områder: 1.

Læs mere

Klaptilladelse til: Mommark Strand Aps, Sejlrende og indsejling til Mommark Havn.

Klaptilladelse til: Mommark Strand Aps, Sejlrende og indsejling til Mommark Havn. Mommark Strand Aps Mommark 380 6470 Sydals Att. Carsten Jensen Kock E-mail info@mommarkmarina.dk CVR nr. 35142525 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00021 Ref. Jimho Den 28. maj 2014 Klaptilladelse

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til renovering af nordmolen i Hundested Havn, Halsnæs Kommune, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til renovering af nordmolen i Hundested Havn, Halsnæs Kommune, på de vilkår som fremgår nedenfor. Hundested Havn Amtsvejen 2 3990 Hundested Kystdirektoratet J.nr. 15/00374-19 Ref. Laura Storm Henriksen 09-06-2015 Tilladelse til renovering af nordmolen i Hundested Havn, Halsnæs Kommune Kystdirektoratet

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema

Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema Tværgående planlægning Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema J. nr. NST-130-00205 Februar 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nre. 11u og 13a Besser By, Besser. Afgørelse om ikke-vvm

Læs mere

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina.

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina. Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt- Justeret placering.

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt- Justeret placering. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 10 Nov 2016 11:49:17 +0100 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfisker forbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1.

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Samsø Kommune, Samsø Havne Havnefoged Frederik Bilsted Pedersen aufbp@samsoe.dk Aarhus vand J.nr. NST-431-00262 Ref. dofha 30. januar 2012 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Ballen Havn. Tilladelsen omfatter:

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg

Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn Billund Kommune har den 6. juni 2012 meddelt miljøgodkendelse til etablering af 3 nye hangarer på Billund Lufthavn,

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jesper Sand Carlsen Nymøllevej 1 2800 Kongens Lyngby Kystdirektoratet J.nr. 13/00874-33 Ref. Ilse Gräber 23-04-2014 Tilladelse til høfde ud for matr. nr. 4s, Venø By, Venø, Struer Kommune Kystdirektoratet

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug Pedersen Line II Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug Pedersen Line II Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 11. december 2014 modtaget anmeldelse fra Sun Chemical A/S om udskiftning af naturgasfyrede dampkedelanlæg.

Miljøstyrelsen har den 11. december 2014 modtaget anmeldelse fra Sun Chemical A/S om udskiftning af naturgasfyrede dampkedelanlæg. SUN Chemical Københavnsvej 112 4600 Køge Att.: Niels-Jørgen Trandum Virksomheder J.nr. MST-1270-01457 Ref. major/hechr Den 28. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af dampkedelanlæg på

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning. Att.: Benny Nielsen E-mail: ben@herningvand.dk

Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning. Att.: Benny Nielsen E-mail: ben@herningvand.dk TEKNIK OG MILJØ Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Att.: Benny Nielsen E-mail: ben@herningvand.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8029 bjgjp@herning.dk

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 89801818 Virksomhedstype

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ringkøbing Skjern Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves.

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves. Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Sendt digitalt til CVR 78159413 Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Vibeke Volmers Direkte nr.:

Læs mere

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

UDKAST. til. Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden

UDKAST. til. Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden UDKAST til Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden I medfør af 22, stk. 1, og 38, stk. 1, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 13. juni 2013,

Læs mere

Tilladelse til etablering af kanaler ved Teglholmen Nord i Københavns Havn

Tilladelse til etablering af kanaler ved Teglholmen Nord i Københavns Havn COWI A/S Att.: Troels Wenzel Parallelvej 2 2800 Kgs Lyngby Sendt elektronisk til TRW@cowi.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

VVM-screening af forbehandlingsanlæg for lyskilder på Baggeskærvej 15 og oplag af transportemballager med farligt affald på Baggeskærvej 12

VVM-screening af forbehandlingsanlæg for lyskilder på Baggeskærvej 15 og oplag af transportemballager med farligt affald på Baggeskærvej 12 TEKNIK OG MILJØ Marius Pedersen A/S Division Special Affald Baggeskærvej 15 7400 Herning [dsa@mariuspedersen.dk], [al@mariuspedersen.dk] CVR-nr.: 49 97 95 17 P-nr.: 10 18 87 67 83 VVM-screening af forbehandlingsanlæg

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lindø Port of Odense V. Niels Kiersgaard Noatunvej 2 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00806-12 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-09-2015 Sendt på mail til nk@odensehavn.dk Tilladelse til geotekniske

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. evnis/adhau Dato: 12. september 2016

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. evnis/adhau Dato: 12. september 2016 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01114 Ref. evnis/adhau Dato: 12. september 2016 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Skalø Havbrug, AquaPri A/S Virksomhedens adresse Frederiksværk

Læs mere

Klaptilladelse til: Fonden Jacobsens Plads, Pilekrogen.

Klaptilladelse til: Fonden Jacobsens Plads, Pilekrogen. Fonden Jacobsens Plads 5700 Svendborg Att. Hans Rasmussen E-mail Rasmussen@troensemail.dk CVR nr. 21109703 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00082 Ref. Jimho Den 08.07 2014 Klaptilladelse til: Fonden

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. jeppj/adhau Dato:

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. jeppj/adhau Dato: Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01141 Ref. jeppj/adhau Dato: 03.11.2017 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 71277518 Virksomhedstype Snaptun

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere