VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug"

Transkript

1 Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

2 Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej Viby Projektnummer Projektleder Udarbejdet Kvalitetssikring Godkendt af Per Dolmer Per Dolmer Ditte Tørring Torben Bøgh Christensen Udgivet

3 Indhold 1 INDLEDNING HAVBRUGETS KARAKTERISTIKA OG DIMENSIONER Fiskearter, der påtænkes opdrættet: Anlæggets dimensioner: Kumulation med andre projekter Anvendelse af foder, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af udstyr, renseteknologier m.v Forurening og gener Risikoen for uheld Arbejdspladser BELIGGENHED Anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater i bredde/længde (WGS-84 datum), og indtegnet i søkort over området Afstand til kyster, vanddybden og det hydrauliske grundlag Vadehavsområder Habitatområder, f.eks. rev Vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER Påvirkningernes omfang - NATURA Eutrofiering Forstyrrelse af hvaler, sæler og fugle Samlet konklusion Spredning af N og P til nærliggende vandområder (Vandrammedirektiv) Spredning af N og P til nærliggende havområder (Havstrategidirektiv) Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af medicin Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af kobber / 63

4 3.6 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet BILAG 1 BEREGNING AF PRODUKTIONSBIDRAG FOR BOLSAKSEN FORSØGSHAVBRUG BILAG 2 ANSØGNING OM HAVBRUG INDSENDT TIL FØDEVAREMINISTERIET DEN 27. DECEMBER BILAG 3 FORELØBIG GODKENDELSE AF HAVBRUGSPLACERING FRA FVM OG SFS BILAG 4. MODELBEREGNINGER, UDFØRT AF DHI, I FORBINDELSE MED NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING OG I FORBINDELSE MED VVM PROCES FOR ENDELAVE HAVBRUG BILAG 5 BERIGTIGELSE AF NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNETS VURDERING AF MANGLENDE KALIBRERING AF MODEL BILAG 6 BUNDBESKRIVELSE VED BOLSAKS HAVBRUGSOMRÅDE / 63

5 BILAGSFORTEGNELSE 1. Beregning af produktionsbidrag for Bolsaksen Forsøgshavbrug 2. Ansøgning om et-årig placeringstilladelse til havbrug fremsendt til Fødevareministeriet den 27. december Foreløbig godkendelse af placering af Bolsaksen Forsøgshavbrug af Søfartsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen 4. Beskrivelse af modelværktøj 5. Berigtigelse af Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af manglende kalibrering af model 6. Bundbeskrivelse ved Bolssaksen havbrugsområde 5 / 63

6 1 INDLEDNING På vegne af Hjarnø Havbrug søges der hermed om VVM tilladelse af forsøgsproduktion på 364 t regnbueørred på Bolsaksen Forsøgshavbrug beliggende syd for Samsø. VVM anmeldelsen er udarbejdet efter Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten (BEK nr 382 af 25/04/2012). Det bemærkes, at der udelukkende ansøges om en etårig tilladelse til en forsøgsproduktion af 364 tons. Nærværende ansøgning omfatter en et-årig etablering af forsøgsopdræt (15% af fuldt anlæg) med henblik på at opnå driftserfaring på en offshore lokalitet. En forsøgstilladelse vil medføre, at Hjarnø Havbrug vil fastholde og udbygge erfaringer med offshore havbrugsdrift, således at fuld-skala havbrug kan drives hensigtsmæssigt ift påvirkning af miljø, økonomi og arbejdsmiljø. Konkret vil forsøgsproduktionen give vigtig viden om: - drift af havbrug på offshore position - opankring af anlæg - optimal fodringsstrategi i forhold til udnyttelse af foder - medicineringsbehov - data for påvirkning af sediment under og omkring havbruget - optimal vedligeholdelse og sikker drift af offshore havbrug. Strømforholdene ved Bolsaksen er særdeles voldsomme, med beregnede strømhastigheder i overfladen på op til 1,4 m/s (5 km/t), hvilket giver mulighed for produktion med lille lokal miljøpåvirkning, men som stiller store krav til etablering og drift af havbruget. Der ansøges om: 1) VVM tilladelse til produktion af 364 t regnbueørred. Der søges specifikt om tilladelse til: i. Havbrugsproduktion i 2 ringbure med omkreds på ca. 120 m og 2 ringbure med omkreds på ca. 80 m. Burene vil blive udstyret med midtstillede netholdere med en højde over vandoverfladen på 2 m. ii. udledning af 15,0 tons kvælstof iii. udledning af 1,6 tons fosfor iv. udledning af organisk materiale 42,7 t BI5 v. dyrelægeordineret medicinering af regnbueørred i havbrugsproduktionen vi. Anvendelse af 25 kg kobber til behandling af net mod begroning 6 / 63

7 Beregning af Forsøgshavbrugets produktionsbidrag fremgår af bilag 1. Det bemærkes at forsøgshavbruget er beliggende uden for vandområderne, dvs. minimum 1 sm uden for vanddistrikterne. Havbruget vil ikke medføre påvirkning af det havområde, hvor bruget etableres. Forsøgshavbruget ligger 6,2 km nordøst for Natura 2000 området Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (N2000 område nr. 107) og 7,8 km nord for Natura 2000 området Ryggen (N2000 område nr. 196). Havbruget ligger 12,0 km vest for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N2000 område 166), 20,5 km syd for Hatter Barn (N2000 område 198) og 18,6 km syd for Natura 2000 området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (N2000 område nr. 55). Forsøgshavbruget vil ikke medføre en påvirkning af disse områder. 1. HAVBRUGETS KARAKTERISTIKA OG DIMENSIONER 1.1 Fiskearter, der påtænkes opdrættet: Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) 1.2 Anlæggets dimensioner: 0,5 x 0,5 sømil 1.3 Kumulation med andre projekter Udledningen af næringsstoffer fra Bolsaksen Havbrug, syd for Samsø, kan i kumulation med drift af andre havbrug have en effekt på koncentration af næringsstoffer i havområdet øst for Samsø og i sydlige Kattegat. En udledning af 15 t N fra Bolsaksen Forsøgshavbrug, der vil fordele sig i Storebælt og Kattegat, vil dels være tidsbegrænset og dels kun udgøre 0,1 promille af det beregnede referenceinput for områderne (HELCOM 2013). Tilsvarende vil tilførslen af 1,6 t P til Storebælt og Kattegat være tidsbegrænset og udgøre 0,4 promille af beregnet referenceinput. Påvirkningen af udledningen af næringsstoffer vil således være ganske lille i forhold til farvandsområdernes referencetilstand og vurderes ikke at være væsentlig for havområdets tilstand. Fødevareministeriet er ansøgt om placeringstilladelse (Bilag 2). Forsøgshavbruget er placeret i et område, som i Fødevareministeriets Havbrugsbetænkning er identificeret som værende ikke-egnet til havbrugsdrift pga. skibstrafiks (Figur 1). Havbruget er dog placeret umiddelbart syd for et område med lave vanddybder, som skibstrafikken undgår (Figur 4). Søfartsstyrelsen har på foranledning af Fødevareministeriet gennemført en screening af positionen i forhold til konflikt med skibstrafik, og Søfartsstyrelsen vurderer, at etablering af havbrug på ansøgte positioner er hensigtsmæssigt i forhold til skibstrafikken (Bilag 3). Området er således egnet i forhold til naturmæssige beskyttelsesinteresser, skibstrafik, råstofudnyttelse, klappladser, udledninger fra land, kabler, vindmøller osv. Et område ca. 1 km nordvest for forsøgshavbrug er identificeret som 7 / 63

8 potentielt område til råstofindvinding. En udpegning af området råstofindvinding er pt i høring med høringsfrist 17. februar Dansk Akvakultur fremsender høringssvar vedr. dette forhold. DTU Aqua har i 2013 lavet en analyse af fordelingen af fiskerier i danske farvande (Se Her). I forhold til erhvervsfiskeri kan det på baggrund af VVM data for fartøjer større end 15 m vurderes, om etableringen af havbrug vil påvirke fiskeriet. Figur 2 viser fordelingen af fiskeri med bomtrawl og med garn (2010), og det ses, at der ikke er væsentlige fiskeriinteresser i området øst for Samsø. Dog kan der være en mindre konflikt med trawlfiskeri, hvorimod der ikke er konflikt med linefiskeri, muslingeskrab, bomtrawl eller pelagisk trawl. Derudover kan der være et mindre fiskeri fra små og mindre fartøjer. Udbredelsen af dette fiskeri er der ikke er data for. Økonomisk er dette fiskeri dog generelt af mindre betydning i forhold til fiskeri udført af de større VMS registrerede fartøjer. Figur 1. I Fødevareministeriets havbrugsbetænkning (2003) identificeredes en række farvandsområder, der umiddelbart fremstod som velegnede for havbrugsdrift. Havbrugsvejledningen angiver, at kortet, der er udarbejdet i forhold til relevante beskyttelsesinteresser m.v., bør lægges til grund for lokaliseringen (etablering eller udvidelse) af havbrugene, jf. miljøbeskyttelseslovens 4. Vejledningen angiver, at placeringen primært bør ske i de med blåt markerede områder. Det bemærkes, at havbruget (Rød prik) er placeret i område, der er vurderet som med begrænsninger pga skibstrafik. Dog er havbruget placeret på position syd for område med grundt vand, og dermed placeret uden for sejlruter. 8 / 63

9 Figur 2. Fiskeriets (TV:bundslæbende redskaber, TH: garnfiskeri) geografiske fordeling udtrykt ved VMS punkter, hvor det antages at der fiskes. Gule markering indikerer en lav fiskeriintensitet og en rød farve indikerer en høj fiskeriintensitet (fra DTU Aqua). 1.4 Anvendelse af foder, medicin og hjælpestoffer Hjarnø Havbrug arbejder målrettet på at reducere udledningen af næringsstoffer ved anvendelse af BAT. Der anvendes en højkvalitets fodertype, der giver et lavt næringsstofudslip, og der håndfodres af erfaren fodermester, hvilket sikrer et lavt foderforbrug. Endelig sikrer placeringen af havbruget i strømfyldt farvand en god vandkvalitet, høj vækst af fiskene og dermed en god foderudnyttelse. Hjarnø Havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin efter ordination fra dyrlæge og efter gældende regler. Den tilknyttede dyrlæge vurderer hvilken antibiotika (oxylinsyre eller tribrissen), det er mest hensigtsmæssigt at anvende ved en evt. behandling. Der forventes ikke at blive behov for medicinering pga. optimal beliggenhed i forhold til strøm, iltforhold og vandtemperatur. Erfaringerne fra Endelave Havbrug i 2014 sandsynliggør denne forventning. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin godkendt for fiskeopdræt efter ordination fra tilknyttet fiskedyrlæge. Af præparater er Oxolinsyre godkendt til anvendelse i havbrug samt Tribissen, som består af Sulfadiazin (CAS nr ) og Trimethoprim (CAS nr ). Evt. behandling vil finde sted over 7-10 dage, hvor medicin anvendes som kommercielt specialproduceret foder. Der vil ved en evt. antibiotikabehandling over 7-10 dage ved en bestand på 100 t fisk anvendes 13,1-18,75 kg Oxylinsyre, eller ved en tilsvarende behandling af Tribissen anvendes 17,5-25 kg Sulfadiazin og 3,5-5 kg Trimethoprin. 9 / 63

10 Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke blive påvirket. De gode strømforhold samt anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. Der vil blive brugt kobber som antibegroningsmiddel i forsøgsperioden. 1.5 Anvendelsen af udstyr, renseteknologier m.v. Der vil blive produceret regnbueørred i 4 bure - (2 bure af type med 120 m omkreds, og 2 bure af type med 80 m omkreds) alle bure med anvendelse af 2 m høje netholdere. Nettene vil have en dybde på ca. 16 m. Burene vil have et gelænder, der er maksimalt 1,3 m over vandoverfladen. Burene er udført i sort kunststof og nettene er rødbrune eller sorte. Anlægget er hermed ikke iøjnefaldende fra det omkringliggende land- og havområde. De to 120 m bure vil blive forankret ved single point forankring og de to 80 m bure vil enten blive forankret ved single point forankring eller ved en fælles fast forankring. Produktionsinformationer er givet i Tabel 1. Tabel 1. Produktionsdata for Bolsaksen Forsøgshavbrug. Placering (farvand): syd for Samsø ved Bolsaksen Antal bure/flyderinge 4 Omkreds af bure (m) 2 stk ca. 120 m og 2 stk ca. 80 m Dybde af bure (m) 16 Kvælstof (t) 15,0 Fosfor (t) 1,6 Kobber forbrug (kg/år) 25 kg Vanddybde (m) I april-maj, når vandtemperaturen er omkring 5-6 C, bliver der udsat sættefisk på ca. 600 g. Sættefiskene er produceret i firmaets dambrug, hvormed en høj kvalitet af udsatte fisk er sikret. Opdrætskapaciteten på havbrug tilpasses anlæggets godkendelse. Erfarne fiskemestrer fodrer fiskene dagligt og tilser disse og anlægget. Udledning fra processen består i et tab af næringsstof udskilt fra fiskene (fækalier / urin) samt evt. spildt foder og sker diffust fra hele anlægget. Det mindst miljøbelastende foder vil blive anvendt. Hjarnø Havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. 10 / 63

11 Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Ved sygdom vil der blive anvendt medicin efter ordination af dyrlæge og efter gældende regler. 1.6 Forurening og gener Udledning fra processen består i et tab af næringsstof udskilt fra fisken (fækalier / urin) samt evt. spildt foder og sker diffust fra hele anlægget. Det mindst miljøbelastende foder vil blive anvendt. Hjarnø Havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og vil løbende tilpasse produktionen til udviklingen af fodermidler. Udledning af medicin og hjælpestoffer vil overholde gældende regelsæt. Med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for Nordby Bugt Havbrug (Sag NMK af 1. juni 2011), søges der om vilkår for koncentration i vandet af Oxolinsyre, Sulfadiazin og Trimethroprim uden for havbrugsområde, der følger de grænseværdier for VKK og KVKK, der er angivet i Bekendtgørelse nr af 25. august Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke blive påvirket. Anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. 1.7 Risikoen for uheld Havbrugets søfartsafmærkning vil følge de krav, der opstilles af Søfartsstyrelsen. Havbruget er placeret i et område, hvor risiko for påsejling er lav. Endvidere vil havbrugets offshore placering sikre, at risiko for hærværk og udslip af fisk er lav. Udslip af fisk pga. brud på netbure er lavt pga. robust materialevalg. I forhold til at begrænse omfanget af evt. uheld vil der blive udarbejdet en nødplan. Tab af foder vil være mindsket pga. forbud mod opbevaring af foder på anlæg. Risiko for uheld i forhold til fartøjer vil være reguleret af krav og tilladelse til drift af det enkelte fartøj. 1.8 Arbejdspladser I forsøgsperioden vil der ikke blive etableret nye arbejdspladser, men forsøgsbruget vil i væsentligt omfang sikre en bibeholdelse af eksisterende arbejdspladser på Hjarnø Havbrug. Arbejdsopgaverne vil omfatte fodring af fisk og vedligeholdelse af anlæg. Medarbejdere vil have erfaringer med fodring af regnbueørred i havbrug, således at anvendelse af foder minimeres. Medarbejderne vil have relevant certificering i forhold til fiskehold og drift og vedligeholdelse af arbejdsbåde, således at der etableres et godt arbejdsmiljø både i forhold til medarbejdersikkerhed og beskyttelse af havmiljø. 11 / 63

12 2 BELIGGENHED 2.1 Anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater i bredde/længde (WGS-84 datum), og indtegnet i søkort over området Havbruget er etableret inden for et område afgrænset af hjørnekoordinater (WGS84, grader min. sek.) (tabel 2). På figur 3 og 4 ses havbrugets placering. Tabel 2. Havbrugets koordinater og areal. Navn Længdegrad. Breddegrad. Bolsaksen 0,5 x 0,5 sømil Dybde m 55ᵒ 42,200 N 55ᵒ 41,716 N 55ᵒ 41,716 N 55ᵒ N 10ᵒ 43,160 E 10ᵒ 43,160 E 10ᵒ 44,070 E 10ᵒ 44,070 E Figur 3 Placering af det ansøgte Bolsaksen Forsøgshavbrug. Søkort viser de fire hjørnepunkter og havbrugsområdet omgivet af en stiplet rød firkant. Forsøgshavbruget ligger beskyttet af de lavvandede områder ved Bolsaksen både i forhold til bølge/vindpåvirkning og i forhold til skibstrafik. 12 / 63

13 Figur 4. Placering af det ansøgte Bolsaksen Forsøgshavbrug. Syd, sydvest og øst for havbruget (Stor rød cirkel) forekommer der Natura 2000 områder. Afgrænsningen af vandområdet i forhold til økologisk tilstand er angivet med stiplet linje, hvor 1-sømil grænsen er afgrænsningen for vanddistrikter. Forsøgshavbruget vil ikke medføre en påvirkning af områder udpeget som Natura 2000 områder pga. stor afstand til disse (Fig. 4). Forsøgshavbruget ligger således 6,2 km nordøst for Natura 2000 området Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (N2000 område nr. 107) og 7,8 km nord for Natura 2000 området Ryggen (N2000 område nr. 196). Havbruget ligger 12,0 km vest for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N2000 område 166), 20,5 km syd for Hatter Barn (N2000 område 198) og 18,6 km syd for Natura 2000 området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (N2000 område nr. 55). Forsøgshavbruget ligger ligeledes uden for basislinien for vandområderne (Fig. 4). Havbruget er placeret på en lokalitet med gode strømforhold. Beregninger af strømretning og hastighed er gennemført af DHI for henholdsvis overfladevand (fig. 5 øverst) og bundvand (fig. 5 nederst) for perioden april til december. Der bemærkes i overfladen en dominerende nordgående strømretning med maksimalhastigheder på 1,4 m/s, samt en noget svagere sydgående strøm. I bundvandet bemærkes en relativt svag sydgående strømretning. Da tab af næringsstoffer og hjælpestoffer primært vil ske fra 13 / 63

14 den øverste del af vandsøjlen kan en nordgående transport af disse stoffer forventes. En beskrivelse af modelleringen er givet i bilag 4. Figur 5 Strømforhold i overfladevand (Øverst) og i bundvand (Nederst) ved Bolsaksen Forsøgshavbrug i perioden april til december (Beregning er udarbejdet af DHI). 14 / 63

15 2.2 Afstand til kyster, vanddybden og det hydrauliske grundlag Afstand til nærmeste kyst er 5,2 sm og vanddybden er m. Se pkt. 2.1 for beskrivelse af hydrografiske grundlag. 2.3 Vadehavsområder Naturtypen er ikke forekommende i området. 2.4 Habitatområder, f.eks. rev Der er kortlagte stenrevsforekomster i området for havbrugslokalitet (Figur 6). Havbruget er lokaliseret på en havbundstype med sand og residualbund på moræne (Figur 7), og forekomst af stenrev er derfor ikke sandsynlig. Der er i 2014 iværksat undersøgelse af bundforhold i havbrugsområdet med UV-optagelser og ekkolod. Der er ikke fundet forekomst af stenrev i havbrugsområdet eller området nord herfor (Bilag 6). Figur 6. Stenrev i indre danske farvande. Stenrev undersøgt af DCE og Naturstyrelsen. 15 / 63

16 Figur 7. Marine sedimenttyper. Havbruget er placeret på en lokalitet med sand og residualbund på moræne. 2.5 Vigtige lokaliteter, vurderet ud fra en historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel Ifølge Kulturstyrelsens database over fund og fortidsminder findes der ingen fredede fortidsminder i området, hvor havbruget er placeret. Området ligger 5,2 sm fra nærmeste kyst og er kun begrænset synligt over vandoverfladen. Havbruget vil derfor ikke have væsentlig visuel indflydelse. Havbruget er konstrueret i materialer med lav synlighed. 3 POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER 3.1 Påvirkningernes omfang - NATURA 2000 Forsøgshavbruget vil ikke medføre en påvirkning af områder udpeget som Natura 2000 områder pga. stor afstand til disse (Fig. 4). Forsøgshavbruget ligger således 6,2 km nordøst for Natura 2000 området Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (N2000 område nr. 107) og 7,8 km nord for Natura 2000 området Ryggen (N2000 område nr. 196). Havbruget ligger 12,0 km vest for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N2000 område 166), 20,5 km syd for Hatter Barn (N2000 område 198) og 18,6 km syd for Natura 2000 området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (N / 63

17 område nr. 55). Den nedenstående gennemgang af udpegningsgrundlag er baseret på udkast til naturplaner for områderne Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand N2000 område nr. 107 Habitatområde H91 Ryggen N2000 område nr. 196 Habitatområde H172 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord N2000 område 166 Habitatområde H / 63

18 Hatter Barn N2000 område 198 Habitatområde 174 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-område nr. 55 Habitatområde H51, Fuglebeskyttelsesområde F31 Ved etableringen af forsøgshavbruget skal det således sikres, at etableringen ikke hindre opnåelse eller fastholdelse at gunstig bevaringsstatus. I forhold til de marine naturtyper -1110, 1140, 1150, 1160 og vil en udledning af næringsstoffer potentielt påvirke disse naturtyper, for udpegede marine arter (spættet sæl, gråsæl, marsvin, udpegede fugle i F31) vil forstyrrelse og påvirkning af fødegrundlag pga. eutrofiering potentielt kunne påvirke arterne. Bilag IV arter i denne sammenhæng alle arter af hvaler- skal endvidere sikres beskyttelse både i og udenfor Natura 2000 områder. Nedfor er potentielle påvirkningsfaktorer af udpegede naturtyper og arter i Natura 2000 områder analyseret. 18 / 63

19 3.1.1 Eutrofiering Eutrofiering kan være en trussel mod marine naturtyper, og forringe fødegrundlag for havfugle og marsvin. Havbrugets placering i et strømfyldt farvand sikrer, at der er en høj opblanding og fortynding af udledte næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer. Dermed vil sedimentet under havbruget og de omgivende vandmasser ikke i væsentligt omfang blive påvirket. De gode strømforhold samt anvendelse af Dyneema net vil sikre en god gennemstrømning i netbure, og dermed sikrer gode forhold for fiskene og dermed god foderudnyttelse. Havbrugsområdet vil være braklagt i vinterperioden således, at der ikke over årene vil ske en opbygning af medicin, hjælpe- eller næringsstoffer. Udledningen fra havbruget vil bestå af nærings- og organisk stof fra foder og fisk, der udledes direkte til havmiljøet, Der søges om udledningstilladelse til: - udledning af 15,0 tons kvælstof - udledning af 1,6 tons fosfor - udledning af organisk materiale 42,7 t BI5 DHI har modelleret effekten af miljøpåvirkningen af forsøgshavbrug. Modelværktøj er beskrevet i bilag 4. Modellen er den samme opsætning som anvend til dokumentation af Endelave Havbrug. Modellen anvender modelåret 2005, som Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) i afgørelse om Endelave Havbrug den 23. december 2014 opfatter som repræsentativt for , og derfor også udgør et sikkert grundlag for NMKN vurderer endvidere, at denne model har mangler i forhold til kalibrering af iltindhold ved sedimentoverfladen og af skillefladedynamik. Disse vurderinger er ligeledes tilbagevist i Bilag 5, idet begge forhold indgår i modellens opsætning. Modelleringen beskriver påvirkningen fra udledningerne af næringsstoffer, iltforbrugende stoffer, medicin og kobber i forhold til følgende: 1. Modellering af driften af forsøgshavbrug i forhold til øget koncentration af opløst næringsstof (ammonium og fosfor), primærproduktion, sigtdybde samt klorofyl i vandfasen i forhold til basistilstanden. Ændringerne i vandfasen er målt som gennemsnit over produktionsåret i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 1 % i forhold til basistilstanden, er analyseret nærmere, og vurderes i forhold til om de medfører en påvirkning af området. Såfremt påvirkningen ligger inden for den naturlige varia- 19 / 63

20 tion for måleparametrene, vil der ikke være tale om en væsentlig påvirkning, og ofte anvendes 1 % kriteriet som grænsen for en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for bl.a. Natura 2000 områder (Bl.a. Femern Bælt). Det skal bemærkes, at påvirkningerne fra udledningen af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer er reversible, således at en påvirkning vil ophøre, når kilden til påvirkning fjernes. 2. Modellering af driften af forsøgshavbrug i forhold til ændringer af sediment indhold af C, N, P og iltforbrug i forhold til basistilstand. Ændringen i bundsedimentet er modelleret som påvirkningen ved afslutningen af produktionen i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 1 % i forhold til basistilstand, er analyseret nærmere, i forhold til om de medfører en påvirkning af området. Påvirkning af udledning af næringsstoffer og organisk materiale på vandkvalitet Driften af forsøgshavbruget er modelleret i forhold til øget koncentration af opløst næringsstof (ammonium og fosfor), primær produktion, klorofyl i vandfasen samt sigtdybde. Ændringerne i vandfasen er målt som gennemsnit over produktionsåret i forhold til en basistilstand. Påvirkninger, der er større end 1 % i forhold til basistilstand, er analyseret i forhold til, om de medfører en påvirkning af området, herunder nærliggende Natura 2000 områder. Modelleringen viser en spredning af ammonium med en øget koncentration på op til 2,5 % i forhold til basistilstand (Fig. 8). Den rummelige skala for påvirkningen er på op til ca. 3 km fra havbruget ved1 % påvirkning ift. basistilstanden, hvorimod påvirkningen på op til 2,5 % ses i nærområdet til forsøgshavbruget i en afstand mindre end 1 km fra havbrugsområdet. Der ses ikke en øget koncentration af opløst fosfor, der overstiger 1 % ændring i forhold til basistilstand. 20 / 63

21 Figur 8 Modellering af effekt af Bolsaksen Forsøgshavbrug på vandsøjlen i forhold til ændring af koncentration af NH4 (øverst) og opløst fosfor (nederst). Værdierne er beregnet for havbrugets produktionssæson og angivet som procentuel afvigelse fra områdets basistilstand. Udledningerne af næringsstoffer fra forsøgshavbruget giver ikke ændrede biologiske forhold i vandsøjlen (Fig. 9). Der ses ikke en ændring af hverken primærproduktion, ændret koncentration af klorofyl eller ændret sigtdybde der overstiger 1 % i forhold til basistilstanden. Generelt viser resultaterne af modelleringen således ikke en biologisk effekt på vandsøjlen i forhold til basistilstanden i området. Der vil således ikke være en påvirkning af nærliggende Natura 2000 områder, hverken i forhold til de udpegede naturtyper eller arter. Den lave påvirkning skyldes de gode strøm- og opblandingsforhold, der ses på lokaliteten. Disse forhold medfører, at der meget hurtigt sker en fortynding af alle udledte næringsstoffer, således at næringsstofferne ikke omsættes lokalt til produktion af planteplankton med en forringelse af sigtdybde som resultat. 21 / 63

22 Figur 9 Modellering af effekt af Bolsaksen Forsøgshavbrug på vandsøjlen i forhold til ændring Primær Produktion (øverst), koncentration af Klorofyl a (midten), og vandsøjlens sigtdybde (nederst). Værdierne for klorofyl og sigtdybde er beregnet som gennemsnit for havbrugets produktionssæson og angivet som procentuel afvigelse fra områdets basistilstand. Værdierne for Primær Produktion er beregnet som den akkumulerede pelagiske primærproduktion i hele vandsøjlen i produktionssæsonen og sammenlignet med basistilstanden. 22 / 63

23 Forsøgshavbrugets påvirkning af sedimentet Effekten af Bolsaksen Forsøgshavbrug er modelleret i forhold til, hvordan driften med udledning af næringsstoffer og organiske, og dermed iltforbrugende stoffer, påvirker sediment forhold. Modelleringerne viser ikke en påvirkning af sedimentets indhold af kulstof (C) fra udledning af organisk materiale, der er større end 1 % i forhold til en basistilstand (Figur 10). Ligeledes ses ikke en ændring i sedimentets indhold af N og P i forhold til basistilstanden. Sedimentet viser ikke et reduceret indhold af ilt i forhold til basistilstanden, og tilførslen af organisk materiale vil således ikke medføre en øget omsætning. Set i forhold til forsøgshavbrugets begrænsede udledning og de hydrografiske forhold på lokaliteten kan påvirkninger af bundsedimentet ikke forventes. Der vil således ikke være en påvirkning af nærliggende Natura 2000 områder, hverken i forhold til de udpegede naturtyper eller arter. 23 / 63

24 Figur 10 Modellering af effekt af driften af forsøgshavbrug i forhold til ændringer af sediment indhold af C, N, P og iltforbrug i forhold til basistilstand. Ændringen i bundsedimentet er modelleret som påvirkningen ved afslutningen af produktionsperiode i forhold til en basistilstand. 24 / 63

25 3.1.2 Forstyrrelse af hvaler, sæler og fugle Figur 11. Kernel density kort (Densitetskort) over marsvins-områder i indre danske farvande. (IDW= Inner Danish Waters). Data er baseret på 37 marsvin, som er mærket i de indre Danske fravande mellem (DMU, 2008). Der er en høj forekomst af marsvin i havbrugsområdet (Figur 11) og en række fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget for nærliggende Natura 2000 områder. Endvidere skal der sikres en generel beskyttelse af bilag IV arter (hvaler). Sejlads i forbindelse med etablering og drift af forsøgshavbrug vil være af et begrænset omfang. I driftsperioden vil der generelt være én daglig sejlads mellem Snaptun Havn og anlægget. I forbindelse med vedligehold og udskiftning af net, vil der i to perioder af 1-2 dages varighed være et par ekstra besøg på anlægget. I forbindelse med udsætning af bure og fisk i april/maj vil der være op til 5 daglige sejladser mellem havn og anlægget, ligesom der ved fjernelse af bure og optag af fisk i oktober - december kan være op til 3 daglige sejladser med brøndbåd og arbejdsbåde mellem havbruget og Snaptun Havn. Den ekstra sejlads i området mellem forsøgshavbruget og Snaptun vurderes at være uden betydning i forhold til den generelle skibstrafik i området. Havbruget vurderes ikke at have en påvirkning af forekomst eller udbredelse af marsvin, andre hvaler eller fugle Samlet konklusion Der vil ikke være påvirkning af eutrofiering af marine naturtyper, og arter, herunder bilag IV arter, i Natura 2000 områderne i nærheden af Bolsaksen Forsøgshavbrug. Forstyrrelser fra aktiviteter på havbruget og ved sejlads i forhold til etablering og drift vurderes at være uden påvirkning af fugle og marine pattedyr i området. 3.2 Spredning af N og P til nærliggende vandområder (Vandrammedirektiv) Spredning af N og P til tilstødende vandområder er modelleret som en brutto spredning til vandområderne. Modelleringen tager således ikke højde for, at forholdsvist åbne vandområder tæt på basislinien, der modtager hovedparten af næringsstofferne, 25 / 63

26 vil have en lav retention, og at størsteparten af næringsstofferne således reeksporteres igen fra vandområderne. Den faktiske tilførsel af næringsstoffer til hoved-vandområderne (netto-tilførslen) vil således være væsentligt lavere. Modelleringen angiver, at der sker en brutto overførsel på 2,9 t N og 0,2 t P til delvandområdet Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (delvandområde 2019), der udgør den åbne del af Hovedvandområde 1.7 Århus Bugt. Til delvandområde Sejerø Bugt (delvandområde 28), der er en del af hovedvandområde 2.1 Kalundborg, vil der brutto blive overført 1,2 t N og 0,1 t P (tabel 3). Kort med angivelse af de to delvandområder er angivet på figur 12. Tabel 3 Brutto-export af næringsstoffer fra forsøgshavbrug til af delvandområdet Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (delvandområde 2019), der udgør den åbne del af Hoved-vandområde 1.7 Århus Bugt, samt delvandområde Sejerø Bugt (delvandområde 28), der er en del af hovedvandområde 2.1 Kalundborg. Transport til delvandområde 2019 N (ton år -1 ) P (ton år -1 ) Aarhus_Bugt_syd_Samsoe_og_Nordlige_Baelthav Transport til delvandområde N (ton år -1 ) P (ton år -1 ) Sejerø Bugt Figur 12 udbredelsen af delvandområdet Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (delvandområde 2019), der udgør den åbne del af Hovedvandområde 1.7 Århus Bugt, samt delvandområde Sejerø Bugt (delvandområde 28), der er en del af hovedvandområde 2.1 Kalundborg. 26 / 63

27 Figur 13 Gennemsnitlig strømstyrke og retning for overfladevandet i farvandsområde omkring og nord for forsøgshavbrug. De sorte streger angiver basislinjen for vandområder. Figur 14 Gennemsnitlig strømstyrke og retning for bundvandet i farvandsområde omkring og syd for forsøgshavbrug. Den sorte streg angiver basislinjen for vandområder. 27 / 63

28 Forsøgshavbruget vil ud fra en brutto betragtning eksportere næringsstoffer til nærliggende hovedvandområder. Figur 13 og 14 viser de gennemsnitlige strømretninger og hastigheder for overflade og bundvand i farvandsområdet. På figur 13 ses, at der i overfladen er en nordøstgående nettostrøm med en hastighed på 0,3-0,5 m/s. Udledt næringsstof kan med denne strøm blive ført ind i vandområdet øst for Samsø, men vil her have en relativ kort opholdstid, inden næringsstoffet vil blive ført ud af området igen. En lav opholdstid i vandområdet vil medføre en lav retention af N og P i vandområdet, og der vil være væsentligt lavere næringsstoftilførsel end den beregnede bruttotilførsel. Overfladestrømmen vil have størst betydning for transport af næringsstoffer, da strømhastigheden dels er væsentlig kraftigere end bundstrømmen og i forhold til, at ca. 80 % af tabet af kvælstof sker som opløst stof direkte fra fisken og ud i overfladevandlaget. For fosfor vil ca. 70 % af tabet ske til overfladevandlaget. 3.3 Spredning af N og P til nærliggende havområder (Havstrategidirektiv) Miljøministeriet har i oktober 2013 orienterer Folketingets Miljøudvalg om Østersølandenes miljøsamarbejde inden for Helsingforskommissionen (HER), HELCOM, der bla. har til formål at understøtte Østersølandenes indsats for at implementere målsætningerne i Baltic Sea Action Plan (BAP) fra Beregningerne af maksimalt tilladelige tilførsler af næringsstoffer og tilhørende reduktionsmål er udarbejdet af forskere i Baltic Nest instituttet under hhv. Århus Universitet og Stockholms Universitet. Det fremgår, at der allerede er opnået reduktioner i tilførslerne af næringsstoffer, men at der fortsat er et væsentligt behov for yderligere reduktioner i tilførslerne af kvælstof og fosfor. De nye tal for maksimalt tilladelige tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor ligger på samme niveau som forudsat i BAP fra 2007, når hele Østersø området betragtes under ét. For Kattegat viser beregningerne, ifølge Miljøministeriet, at der ikke er behov for yderligere reduktion i tilførslen af næringsstoffer. Tabel 4 Maximum allowable Inputs beregnet af Baltic Nest Instituttet og vedtaget af HELCOM som bedst videnskabelige rådgivning for faglige reduktionsmål af næringsstoffer (N og P) i Østersøen, dvs. inkl. de indre danske farvande 28 / 63

29 En analyse af den forskningsrapport, der ligger til grund for HELCOM s videnskabeligt bestemte reduktionskrav (Tabel 4), angiver, at der ikke er behov for yderligere reduktionsbehov i de danske stræder, herunder det område hvor Bolsaksen Forsøgshavbrug er lokaliseret (HELCOM 2013). En udledning af 15 t N fra Bolsaksen Forsøgshavbrug, der vil fordele sig i Storebælt og Kattegat vil dels være tidsbegrænset og dels kun udgøre 0,1 promille af det beregnede referenceinput for områderne (Tabel 4). Tilsvarende vil tilførslen af 1,6 t P til Storebælt og Kattegat være tidsbegrænset og udgøre 0,4 promille af beregnet referenceinput. Påvirkningen af udledningen af næringsstoffer vil således være ganske lille i forhold til farvandsområdernes referencetilstand. 3.4 Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af medicin DHI har modelleret en spredning af medicin fra forsøgshavbruget, der er vurderet i forhold til KVKK og VKK. Spredning af medicin er modelleret som gennemsnitskoncentrationer og maksimalkoncentrationer ved en ordineret medicinering af sulfadiazin, trimethoprim og oxylinsyre. Der er modelleret en samtidig behandling af 260 t fisk i alle fire bure med en 8 dages behandling i periode med høj temperatur- og lav strømstyrke ud fra 2005-data (8-15. august). Det skal bemærkes, at anvendelse af oxylinsyre er modelleret med en ordinering på 18,75 mg pr kg fisk pr dag og IKKE med 10 mg pr kg fisk pr dag som ved tidligere modelleringer. For sulfadiazin og trimethoprim er der modelleret med en anvendelse af henholdsvis 25 og 5 mg pr kg fisk pr dag. I forhold til at vurdere om KVKK overholdes ved en medicinering er den maksimale døgnmiddelkoncentration inden for behandlingsperioden beregnet. Modelleringen viser, at både VKK og KVKK bliver overholdt ved behandling af de tre godkendte medicintyper oxylinsyre sulfadiazin - trimethoprim med en faktor (Figur 15-17). 29 / 63

30 Figur 15 Spredning af Oxylinsyre ved 8 dages behandling (18,75 mg kg fisk pr dag) af alle havbrugsbure (260 t fisk) i august måned. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,015 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,18 ug/l). VKK for oxylinsyre er 15ug/l, hvilket overholdes med minimum en faktor 1000 og KVKK er 18, hvilket overholdes med en faktor 100. Figur 16 Spredning af sulfadiazin ved 8 dages behandling (25 mg kg fisk pr dag) af alle havbrugsbure (260 t fisk) i august måned. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,0460 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,14 ug/l). VKK for sulfadiazin er 4,6 ug/l, hvilket overholdes med minimum en faktor 100 og KVKK er 14, hvilket overholdes med en faktor / 63

31 Figur 17 Spredning af trimethoprim ved 8 dages behandling (5 mg kg fisk pr dag) af alle havbrugsbure (260 t fisk) i august måned. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,01 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,16 ug/l). VKK for trimetthoprim er 10 ug/l, hvilket overholdes med minimum en faktor 1000 og KVKK er 160, hvilket ligeledes overholdes med en faktor Påvirkning af forsøgshavbrugets udledning af kobber Spredning af kobber er modelleret for en samlet anvendelse af totalt 25 kg kobber til alle fire netbure (Fig. 18). Anvendelse af 25 kg kobber vil give et tab til henholdsvis sediment og vandfase på 2,54 kg/år svarende til 0,042 kg/dag til henholdsvis sediment og vandfase i perioden juli-august. VKK angives i BEK 1022 af 25/08/2010 til at være en tilføjet koncentration på 1 ug/l. Den samlede koncentration (tilføjet og baggrundskoncentration) må dog ikke overstige 2,9 ug/l. I forhold til KVKK må der tilføjes op til 2 ug/l. Under antagelse af, at baggrundskoncentrationen af kobber er væsentlig lavere end 2,9 ug/l, vurderes det, at drift af forsøgshavbrug ikke vil overskride grænseværdierne for VKK og KVKK med hensyn til kobber. 31 / 63

32 Figur 18 Spredning af kobber i august måned ved en samlet anvendelse af 25 kg kobber. Øverst ses den gennemsnitlige koncentration (< 0,001 ug/l) og nederst ses den maksimale koncentration (<0,002 ug/l). VKK for kobber er en tilføjet koncentration på 1 ug/l, hvilket overholdes med en faktor KVKK er en tilføjet koncentration 2 ug/l, hvilket ligeledes overholdes med en faktor Påvirkningens grænseoverskridende karakter Der vil ikke forekomme grænseoverskridende effekter af havbrugsetablering. 3.7 Påvirkningsgrad og kompleksitet Påvirkningsgrad vurderes at være meget lav og uden betydning for opnåelse af forvaltningsmål i nærliggende Natura 2000 områder (Natura 2000 direktiverne) og vandområder (Vandrammedirektivet). I forhold til Havstrategidirektivet ses der en forhøjet koncentration af ammonium i et mindre område. En øget koncentration af dette næringsstof medfører dog ikke en øget primærproduktion eller reduceret sigtdybde, og medfører således ikke en biologisk påvirkning af området. Udledningen af næringsstoffer vil ikke påvirke fordelingen eller tætheden af ålegræs, makroalger, bentisk fauna eller højere trofiske niveauer. Den udeblivende påvirkning kan tilskrives de gunstige strømforhold i området, der sikrer en hurtig fortynding af udledte stoffer. Udledningen af næringsstoffer kan i kumulation med drift af andre havbrug have en effekt på koncentration af næringsstoffer i havområdet. Denne effekt vurderes dog ikke at være væsentlig i forhold til den samlede transport af næringsstoffer, der sker gennem de danske Bælter og Kattegat. 32 / 63

33 3.8 Varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningen vil foregå fra april 2015, til når forsøgsproduktionens afslutter ved udgangen af Påvirkningerne fra havbrug vurderes alle at være reversible. 33 / 63

34 BILAG 1 BEREGNING AF PRODUKTIONSBIDRAG FOR BOLSAKSEN FORSØGSHAV- BRUG 4 34 / 63

35 BILAG 2 ANSØGNING OM HAVBRUG INDSENDT TIL FØDEVAREMINISTERIET DEN 27. DECEMBER / 63

36 36 / 63

37 37 / 63

38 38 / 63

39 39 / 63

40 BILAG 3 FORELØBIG GODKENDELSE AF HAVBRUGSPLACERING FRA FVM OG SFS Fra: Flemming Sparre Sørensen (SFS) Sendt: 18. april :41 Til: Stig Prussing (NaturErhvervstyrelsen) Emne: SV: ansøgning om 1 årig tilladelse til havbrug øst for samsø Hej Stig Begge placeringer ser ud til at kunne accepteres. Med 1. prioritet til den anden (sydlige) position ved Bolsaks. Den anden ved Ballen kan også bruges. Der vil ved begge placeringer blive stillet krav om lysafmærkning. Der skal 4-6 afmærkninger på alt efter anlæggets størrelse og 2 eller 4 af disse skal være lystønder. Med venlig hilsen Flemming S. Sørensen Nautisk specialkonsulent Søfartsstyrelsen Maritim Regulering og Besætning (MRB) Dir. tlf.: Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Fax: 40 / 63

41 Web: Fra: Stig Prussing (NaturErhvervstyrelsen) Sendt: 17. april :50 Til: Flemming Sparre Sørensen (SFS) Emne: SV: ansøgning om 1 årig tilladelse til havbrug øst for samsø Hej Flemming Tror du at du får tid til at screene de to positioner i denne uge? Hilsen Stig Hej igen Flemming Desværre ligger område indenfor det område hvor de gamle regionplaner er dækkende (indtil at vandplanerne bliver vedtaget, næste gang!), så Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen vil ikke kunne meddele tilladelse her, uden at der kompenseres for kvælstof/fosfor-udledningsmængderne. Det nye pilot-område skal derfor ligge udenfor det område som ar angivet med lilla streg i vedlagte kort. Det har fået Anders Pedersen, Hjarnø havbrug A/S, til at foreslå to nye positioner for mulig placering: Navn N-Grader Min E -grader min Konverteret N Konverteret E Hjarnøs Samsø-havbrug alternativer 55 47, / 63

42 42,796 55, , , ,255 55, , Jeg har lidt svært ved at se positionerne på AIS-kortet, men måske vil du se om en ansøgning et af det to pågældende steder vil kunne bære frugt? På forhånd tak! Hilsen Stig Fra: Flemming Sparre Sørensen (SFS) Sendt: 18. marts :58 Til: Stig Prussing (NaturErhvervstyrelsen) 42 / 63

43 BILAG 4. MODELBEREGNINGER, UDFØRT AF DHI, I FORBINDELSE MED NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING OG I FORBINDELSE MED VVM PROCES FOR ENDELAVE HAVBRUG. Modelgrundlag Grundlaget for den anvendte model er DHI's MIKE 3 modelsystem med fleksibel netafstand. Modelsystemet består af et hydraulisk modul (beregner vandstand, vandstrømme, temperatur, salinitet og densitet i tre dimensioner) samt et eutrofieringsmodul (EU), ref. /1/, som er udvidet til også at beskrive sedimentation og resuspension af fint sediment, mudder samt fiske og muslingefækalier. Modulet kaldes i det følgende for EU MT modulet ref. /2/. Det økologiske modul beregner koncentrationen af planteplankton, klorofyl, dyreplankton, dødt organisk partikulært materiale samt N og P næringsstoffer i vandet og alle biologiske komponenter. En liste over tilstandsvariable, differentialligninger og processer er vist i sidst i dette Appendiks. Det benthiske system indeholder biomasse af rodfæstet vegetation, biomasse af makroalger samt mikrobenthiske alger på sedimentoverfladen. I sedimentet inkluderer modellen en beskrivelse af sedimentets puljer af organisk kulstof, kvælstof og fosfor, samt en pulje af PO4 adsorberet til oxideret jern (Fe3+). Hertil kommer mindre puljer af NH4, NO3 samt PO4 i sedimentets porevand. Den anvendte økologiske model inkluderer filtration fra bundlevende muslinger (abundans og biomasse opgjort under det nationale overvågningsprogram). Disse data er konverteret baseret på standardværdier en beskrivelse som blev indført i forbindelse med modelberegninger på Ringkøbing Fjord, ref. /5/. Den økologiske model er blevet udvidet, så den beskriver transporten af fint organisk og uorganisk sediment med en kornstørrelse under 63 μm, dvs. sedimentets silt, lerfraktionen samt organisk stof. Grunden hertil er, at resuspension af det fine sediment i lavvandede fjorde og kystvande har betydning for lysnedtrængningen til bunden og dermed betydning for udbredelsen af den rodfæstede bundvegetation. I forbindelse med havbrugsproduktion er det vigtigt at kunne beskrive skæbnen af fiskenes fækalier, der initielt sedimenterer under og omkring fiskeburene, men hvis den kritiske grænse for resuspension overskrides vil fækalierester blive transporteret med strømme til dybere områder. Tilsvarende kan mikrobenthiske alger forøge sedimentets kritiske kraft der skal til fra strøm og bølger før sedimentet begynder at resuspendere. 43 / 63

44 Både den rodfæstede vegetation og de mikrobenthiske alger er afhængige af, at der er lys på bunden for at gro. Reduceres sigtdybden, fordi der nærigstofbelastningen stiger og planktonalger opbygger højere koncentrationer, vil de rodfæstede planter og de mikrobenthiske alger forsvinde fra de dybere dele af kystvandene. Resuspension af fint sediment, den kritiske forskydningsspændings afhængighed af de mikrobenthiske alger samt de beskrevne processer af biomasse af den rodfæstede vegetation er inkluderet dynamisk i modellen. I de følgende afsnit beskrives stofomsætningen i vandet og i bunden mere detaljeret. Pelagisk stofkredsløb Stofkredsløbet for kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i vandet er illustreret i figur D 1. Algerne vokser ved fotosyntese, der er bestemt af lys, temperatur samt adgang til næringssalte. Algerne kan blive græsset af hhv. zooplankton, muslinger (naturlige populationer på bunden eller opdrættede muslinger på tove) eller blot henfalde. Ved død og græsning af zooplankton indgår det tiloversblevne døde C, N og P i vandets pulje af dødt partikulært materiale også kaldet detritus. Dette kan nedbrydes i vandet eller sedimentere til bunden. Når havbrug inkluderes i modellen vil ikke assimileret C, N og P fra føden blive tilført som detritus til bunden. En mere detaljeret beskrivelse af den del af modellen, som beskriver omsætningen i vandfasen og sedimentet, findes i ref. /1/. Muslingemodellen er bygget op på den måde, at filtrationen er proportional med skalarealet pr. m 2. Skal arealet er beskrevet som en arealspecifik parameter i modellen, dvs. at brugeren laver et kort over skalarealet ud fra foreliggende målinger. Muslingerne filtrerer vandet og sorterer den lødige del af det organiske materiale fra og spiser dette. Den lødige del består for 80 90% vedkommende af alger; den resterende del af det filtrerede organiske og uorganiske materiale afleverer muslingerne som fækalier til sedimentet, se figur 3.2. Muslingerne respirerer omkring 30% af det organiske materiale (C, N og P), som de assimilerer. Modellen opererer ikke med biomassen af muslinger som tilstandsvariabel; hvorfor det antages, at biomassen af muslingerne er konstant. Det betyder, at nettoproduktionen af muslingekød sættes lig med døden. 44 / 63

45 Figur D-1. C, N og P cyklus i vandfasen af det økologiske modul inklusiv filtration fra bundlevende muslinger. Stofkredsløb i og på sedimentet EU MT modulet indeholder en beskrivelse af sediment i to lag, et øvre ukonsolideret lag og et nedre konsolideret lag. I hver af disse lag indgår fint uorganisk sediment (SSin), organisk kulstof (SOC1 & 2), organisk kvælstof (SON1 & 2) og organisk fosfor (SOP1 & 2), se figur D / 63

46 Figur D-2 Diagram over sediment delen af den kombinerede EU-MT modul. Organisk stof i form af algekulstof (PC) og detritus kulstof (DC) kan sedimentere til sedimentoverfladen, hvor det indgår i den ukonsoliderede organiske kulstof pulje (SOC1). Der sker til stadighed en konsolidering af sedimentet, hvilket i modellen er beskrevet som en konstant proces, hvor SOC1 flyttes til puljen af det konsoliderede organiske materiale (SOC2). Resuspension sedimentation Det organiske materiale i begge lag kan blive resuspenderet ved påvirkning af bølger og strøm. De kræfter, som påvirker sedimentoverfladen, beregnes ud fra strømhastigheden samt ud fra bølgernes påvirkning. En bølge kan betragtes som en cirkulær vandbevægelse, der bevæger sig fremad i vandet med en given hastighed. EU MT modulet indeholder en beskrivelse af vindgenerede bølgers cirkulære vandbevægelse (orbital hastighed) over sedimentet, som kan omsættes til en kraftpåvirkning på sedimentoverfladen, se ref. /2/. Bølgernes kraftpåvirkning beregnes ud fra kendt vindhastighed og retning samt ud fra områdets bathymetri. Ved en given vindretning vil der blive dannet små bølger på læsiden af kysterne, som efterhånden vil vokse sig større, når de kommer ud på dybt vand, og som vil blive brudt, når de kommer ind på lavt vand ved kysternes vindeksponerede side. Bølgernes kræfter på sedimentoverfladen beregnes for hvert beregningspunkt i modellen, hvilket betyder, at sedimentet udsættes for en større forskydningsspænding i den vindeksponerede side af fjorden end på læsiden. Overskrider forskydningsspændingen sedimentets kritiske forskydningsspænding, sker der en resuspension af organisk materiale, organisk bundet N og P samt fint uorganisk sediment og (SOC, SON, SOP & SSin). Det betyder, at modellen 46 / 63

47 kan beskrive en lokal resuspension af sediment i den vindeksponerede del af modelområdet. Sediment transporteres rundt i fjorden med strømmen, inden det enten sedimenterer ud på læsiden, på dybt vand eller transporteres ud af fjorden. Hvis det ukonsoliderede lag er eroderet bort, sker resuspensionen fra det konsoliderede lag. Den kritiske forskydningsspænding for det konsoliderede lag er imidlertid højere end for det ukonsoliderede lag. Sedimentets kritiske forskydningsspænding er en variabel størrelse, som i de fleste modeller er beskrevet ud fra rent fysisk kemiske forhold. Det kan måske gå i højenergisystemer, dvs. havområder påvirket af store bølger og tidevand. Danske fjorde og mange østvendte kystvande er imidlertid kendetegnede ved at være lavenergisystemer, idet tidevandspåvirkningen er begrænset, og bølgerne ikke kan nå at blive store, inden de kommer ind på lavt vand igen. I de danske fjorde og kystvande påvirker biologien i form af bunddyr og planter sedimentets kritiske forskydningsspænding. Det har man vidst i mange år, men at sætte tal på har været vanskeligt. Nogle bunddyr, f.eks. dyndsnegle, reducerer den kritiske forskydningsspænding, hvorimod mikrobenthiske algemåtter forøger forskydningsspændingen ved at udskille polysakkarider, der kitter sedimentkornene sammen, ref. /3/, /4/ & /5/. Hertil kommer den rodfæstede vegetation, som dæmper strøm og bølgers påvirkning af sedimentet. EU MT modulet indeholder en beskrivelse af de mikrobenthiske alger samt af den rodfæstede vegetation, hvorfor deres påvirkning af den kritiske forskydningsspænding ligeledes er inkluderet i modulet. Sedimentets N kredsløb EU MT modellen indeholder en beskrivelser af omsætningen af organisk N og P. Organisk bundet N tilføres sediment ved sedimentation af alger, detritus samt via muslingernes produktion af fækalier, pseudofækalier samt muslingernes død, se figur D 3. En del af dette N mineraliseres på sedimentoverfladen, resten tilføres en pulje af organisk bundet N, som kan mineraliseres (SON1 & 2) i sedimentet. Sedimentets C:N forhold er styrende for mineraliseringshastigheden af det organiske stof i sedimentet. Kommer C:N forholdet over en tærskel (12 14), stopper nedbrydningen, og det resterende organiske bundne C, N og P vil herefter blive begravet (immobiliseret) i sedimentet. Total ammonium (NH4 N) frigives fra den organiske N pulje ved ammonifikation til porevandet (SNH). Hvis der er ilt i vandet over sedimentet, kan ammonium nitrificeres til nitrat (SNO3) i sedimentets øverste lag (KDO2), der typisk er mellem 0 5mm tykt. Nitraten kan enten transporteres ned i den iltfrie del af sedimentet, hvor det kan denitrificeres til N2, eller transporteres op i vandet. Transporten af næringssalte mellem vand 47 / 63

48 og sediment er dog afhængig af koncentrationsforskellen mellem porevandet og vandet over sedimentet. I den iltfrie del af sedimentet bruges nitratet af mikroorganismer til omsætning af organisk materiale ved denitrifikation eller nitratrespiration. Under den dybde, hvor nitratkoncentrationen er 0 (KDOX), antages sedimentets omsætning i højere grad at være domineret af sulfatreduktion med produktion af sulfid til følge. Oxidation og reduktion af jern og mangan er ikke direkte beskrevet i modellen. Det antages, at grænselaget mellem oxideret (Fe3+) og reduceret jern (Fe2+) er sammenfaldende med dybdenedtrængning af nitrat (KDOX), samt at dette grænselag følger KDOXs bevægelser op eller ned i sedimentet. Såvel iltnedtrængningen (KDO2) som nedtrængningen af nitrat (KDOX) er variable, som er uafhængige af sedimentets konsoliderings lag beskrevet i Figur D 2. Mængden af oxideret jern har betydning for beregning af puljen af PO4 bundet til oxideret jern (FESP). Målinger i forbindelse med HAV90 undersøgelserne i Århus Bugt har imidlertid vist, at grænsefladen mellem oxideret og reduceret jern normalt ligger lidt under (0 1cm), den dybde man kan måle nitrat i sedimentet. Dette kompenseres der for ved at regulere det oxiderede jerns P bindingskapacitet, således at puljen af FESP pr m2 svarer til målte puljer. 48 / 63

49 Figur D-3 Modellens N-omsætning i sedimentet. Sedimentets P kredsløb Sedimentets P cyklus er præsenteret i Figur D 4. Sedimentet modtager organisk bundet P på overfladen ved sedimentation af plankton, detritus, samt ved at modtage fækalier og pseudofækalier fra muslinger. En mindre del omsættes på sedimentoverfladen, en anden del af det organiske P antages at blive immobiliseret ved binding til kalk eller ved at være svært nedbrydeligt organisk P. Resten indgår i sedimentets organisk bundne P pulje (SOP). SOP kan nedbrydes af bakterier, hvorved der frigives fosfat til porevandet (SIP). Fosfatet kan enten blive transporteret op i vandet, eller det kan blive bundet til oxideret jern (FESP). Mængden af oxideret jern i sedimentet bestemmes i modellen af nitratnedtrængningen (KDOX). Hvis KDOX mindskes, frigives der fosfat fra puljen af FESP; øges KDOX, optages der fosfat fra porevandet til FESP puljen. 49 / 63

50 Figur D-4 Modellens P-omsætning i sedimentet. Kobling mellem sediment og vand Der sker en udveksling mellem vandets og sedimentets næringssalte gennem en transport over sedimentoverfladen. I modellen styres denne transport af en diffusionskonstant, koncentrationsforskellen mellem porevandet og vandet over sedimentet, samt af forskydningsspændingen fra strøm og bølger. En høj forskydningsspænding medfører således en forøget diffusion. "Diffusionen" dækker i denne sammenhæng over samtlige processer, som er med til at transportere opløst stof mellem porevand og vandet over sedimentet, inklusive molekylær diffusion samt bunddyrenes aktivitet i sedimentet. Det er omtalt ovenfor, at PO4 kan adsorberes og desorberes til partikulært oxideret jern, hvilket medfører, at resuspenderet partikulært jern kan virke som en buffer på PO4 koncentrationen i vandet, ved at frigive PO4 til vandet ved lave PO4 koncentrationer og optage PO4 ved høje koncentrationer. Denne mekanisme er inkluderet i EU MT modellen ved at antage, at der til det uorganiske fine sediment er knyttet jern i et fast forhold (Fe/SSin), som kan sorbere og desorbere PO4. Det sorberede PO4 (IPssin) kan sedimentere og indgå i puljen af jenbundet PO4 (FeSP) i sedimentet. Omvendt kan en del af FeSP puljen blive resuspenderet til vandet, se Figur D / 63

51 Planter på bunden Modellen indeholder en beskrivelse af bentiske makroalger, f.eks. søsalat, samt rodfæstet vegetation som ålegræs. Makroalgernes vækst er afhængig af, hvor meget lys der kan trænge end på bunden samt af adgangen til næringssalte fra vandet. Makroalgernes vækst er desuden afhængig af iltkoncentrationen i bundlaget, idet væksten reduceres ved koncentrationer lavere end 2 mg O2/l. Der findes i modellen ingen beskrivelse af transport og drift af disse alger, hvorfor modellen viser, hvor algerne gror, men ikke hvor de evt. flytter sig hen som funktion af strøm og vind. De rodfæstede planter (ålegræs) er i modellen beskrevet som værende afhængige af lysnedtrængningen til bunden samt ved at kunne optage næringsstoffer fra vandet eller fra porevandet i sedimentet. Planternes rizomer og rødder trænger adskillige cm ned i sedimentet, hvorfra de kan hente næringsstoffer i porevandet. Det betyder, at de rodfæstede planter i modsætning til makroalgerne vil kunne vokse, selv om der er lave næringsstofkoncentrationer i vandet, ved at optage næringsstofferne fra sedimentet. De rodfæstede planters vækst er ligesom makroalgernes vækst gjort afhængig af iltkoncentrationen i bundvandet. Væksten reduceres desuden, hvis nedtrængningen af NO3 i sedimentet er mindre end 1 cm. Døden af rodfæstede planter er beskrevet som en funktion af dybden, bundvandets iltmætning samt hvor tæt sulfidfronten i sedimentet er på sedimentoverfladen udtrykt ved nedtrængningen af NO3 i sedimentet. Dybden er brugt som parameter, der beskriver bølgernes afrivning af planter fra bunden. Den resulterende nettovækst betegner i det følgende den potentielle vækst, idet andre forhold, som f.eks. de enkelte arters tolerancer for salinitet samt svingninger i saliniteten, ikke er inkluderet i modellen. Bentiske mikroalger kan være vigtige primærproducenter i lavvandede systemer. De ligger som et tæppe på sedimentet eller i de øverste mm og kan dels få næringsstoffer fra vandet over sedimentet og dels næringsstoffer, som siver op fra det underliggende sediment. EU MT modellen beskriver puljerne af PO4, NH4 og NO3 i porevandet (g/m2), ud fra hvilke en gennemsnitlig koncentration (g/m3) kan beregnes. I EU MT modellen får de mikrobenthiske alger tilbudt næringsstoffer (PO4, NO3 & NH4) fra vandet over sedimentet samt fluksen (g/m2/d) af NH4 og PO4 fra det underliggende sediment. Væksten af de mikrobentiske alger er gjort afhængig af iltkoncentrationen og nedtrængningen af NO3 i sedimentet på samme måde som for de rodfæstede planter. De mikrobentiske alger betragtes i modellen som stationære, dvs. de transporteres ikke rundt i fjorden som følge af resuspension. Datagrundlag for modellen Modellen behøver en række drivdata samt data til kalibrering og verifikation. Den hydrauliske model behøver et kort over bathymetrien samt informationer om ferskvandstilstrømningen fra åer og kanaler, til og fraførsel af saltvand, meteorologiske data i form af vindhastighed og retning, nedbør, lufttemperatur samt solindstråling. Hertil skal 51 / 63

52 lægges målinger af vandstande, temperatur og salinitet i modelområdet, som bruges til kalibrering af den hydrauliske model. Den økologiske model behøver informationer om belastning af næringsstoffer fra alle åer, der udleder vand til modelområdet, tilførslen over modelrandene (Lillebælt, Storebælt, Øresund, randen i det nordlige Kattegat) samt informationer om det atmosfæriske nedfald af næringsstoffer. Da modellen inkluderer en beskrivelse af sedimentets N og P omsætning, samt resuspension af fint sediment, organisk stof (C, N & P), behøves initialkort over overfladesedimentets indhold af fint sediment, organisk C, N & P, jernbundet P, samt sedimentets indhold af oxiderbart jern. Med undtagelse af Horsens Fjord er bestanden af bundlevende muslinger i modelområdet kun dårlig kendt, men der forventes at være den samme dybdeafhængighed som i Horsens Fjord men med en maksimale biomasse på 25% af i Horsens Fjord. I det følgende præsenteres de væsentligste drivdata. Hydraulisk grundlag Formålet med den hydrodynamiske model er at danne basis for en økologisk model af det nordlige Lillebælt og området mellem Jyllands østkyst og Samsø. Modellen skal være i stand til at beskrive overordnede vand og stoftransporter i modelområdet i det valgte modelår Modelbathymetri og rumlig modelopløsning Modelbathymetrien er baseret på dybedata som oprindeligt er leveret fra Farvandsvæsenet og som også anvendes i den operationelle model Vandudsigten. Den horisontale netvidde varierer mellem 80 m (omkring havbrugene) og til en netviddede på 1 sømil ved modelrandene (Storebælt og nordlige Kattegat). Den vertikale opløsning er fleksibel i overfladen (såkaldte sigmakoordinater) med et konstant antal lag i de øverste 8 m, mens lagtykkelsen under 8 m er konstant på 1m. Bathymetrien og det horisontale modelnet for modelområdet samt for nærområdet omkring Horsens Fjord er vist i Figur D / 63

53 Figur D 5. Dybdeforhold (bathymetri), og horisontalt modelnet i centrale Kattegat og i nærområdet udfor Horsens Fjord Ferskvandstilførsel Modelområdet tilføres ferskvand fra afstrømningsområde 43 (især via Horsens Fjord) og franedbør direkte på overfladen indenfor modelområdet. Modsat fjernes der ferskvand fra modelområdet (incl. Horsens Fjord) ved fordampning. I modellen anvendes afstrømningen for de opmålte oplande direkte, mens de ikke opmålte oplande er bestemt forholdsmæssigt, således at den totale afstrømning er i overensstemmelse med totalværdierne for afstrømningsområde 43. Data er leveret af DMU. Vind Modelleret vind i 20 x 20 km net er oprindelig leveret af Vejr 2, som også leverer drivdata til den operationelle model Vandudsigten. Datagrundlag økologisk model 53 / 63

54 Drivdata til EU MT modellen består af et hydraulisk grundlag, belastninger af næringstoffer fra land, lysindstråling af fotosyntese, aktivt lys samt kort over sedimentet puljer af fint sediment, organisk materiale samt næringsstoffer. Tilførsel af næringsstoffer Tilførsel af næringsstoffer fra åer og umålt opland til modelområdet er hentet fra farvandsmodellen (der igen er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram). Ca. 90% af N-belastningen og 40 50% af P belastningen er domineret af bidrag fra det åbne belastning med suspenderet stof og organisk stof. Tilførslen af næringsstoffer fra den nuværende havbrugsproduktion ved As Vig, Hundshage, Borre I & II samt Hjarnø Havbrug i form af opløste N og P forbindelser samt sedimenterede fækalier indgår også. Figur D 6 viser det anvendte foderforbrug Ved As Vig og Hundshage i Figur D-6. Registreret forderforbrug i 2005 ved Hundshage og As Vig Havbrug Modellen beskriver omsætningen af dødt partikulært kulstof (detritus C) samt suspenderet uorganisk fint sediment. I den forbindelse skal belastningerne af hhv. detritus C (DC) og suspenderet uorganisk stof (SSin) defineres for den nuværende tilstand og tilstanden efter udvidelse af havbrugsproduktionen. Detritus C beregnes ud fra total N ved at fratrække uorganisk N og antage et C:N forhold på 5:1 på vægtbasis. Fotosynteseaktivt lys (PAR) Den økologiske model behøver en tidsserie af den fotosynteseaktive del af lysindstrålingen over den centrale del af Kattegat. Disse data er udtrukket af drivdata til Vandudsigten. 54 / 63

55 Sedimentpuljer af næringsstoffer Modellen inkluderer en beskrivelse af resuspenderbare puljer af fint sediment, organisk C, N og P samt en pulje af PO4 P adsorberet til oxideret jern. Det indebærer, at der skal tilvejebringes initialværdier for disse puljer i sedimentet. Dette er udført med baggrund i sedimentkort etableret for det nordlige Lillebælt ud fra målinger samt modellering af sedimentation og resuspension og publiceret af Christiansen et al. Ref. /6/, se Figur D 7. Kort fortalt er sedimentpuljerne bestemt ved en kombination af statistik og dynamisk modellering, hvor vanddybde, vindretning, styrke og vindens frie stræk er korreleret med målte sedimentværdier på positioner og hvor interpolation mellem målestationer er sket på basis af modelleret forskydningsspænding på sedimentoverfladen. 55 / 63

56 Figur D-7. Fordeling af kvælstof og fosfor i overfladesediment i nordlige Lillebælt of sydvestlige Kattegat. Kort fra ref. /6/. 56 / 63

57 Figur D-8 Beregnet fordeling af kvælstof og fosfor i overfladesediment i nordlige Lillebælt og sydvestlige Kattegat. Puljerne af organisk N, labilt (organisk + jernbundet P), anvendt som initialbetingelser ved modelkørslerne er vist i Figur D 8. Bundlevende filtratorer 57 / 63

58 Modellen indeholder en beskrivelse af muslingefiltrationen af planktonalger (og klorofyl), hvortil der bruges et kort over summen af kvadratet på de enkelte muslingers skallængde som input til modellen. Et sådant kort er udarbejdet på grundlag af bestandsopgørelser af filtrerende muslingerne fra årene Figur D 9 viser den relation som er anvendt til beregning af det samlede gælleareal hos filtrerende muslinger i Horsens Fjord. I modelområdet udenfor fjorden er der antaget den samme relative dybdeafhængighed blot 60% lavere værdier. Reduktionen er baseret på bundfaunadata fra overvågningsområdet BVF 15 (se Figur 6 11 og Figur 6 12). Figur D-9. Relation mellem muslingernes potentielle filtrationskapacitet (udtrykt ved skallængden i 2 potens) og dybden i Horsens Fjord. Referencer til Appendiks /1/ MIKE 21/3 EU, Eutrophication Module. A scientific description. DHI water and environment Release /2/ MIKE 3 FLOW MODEL Mud Transport Module User Guide. DHI Water & Environment. Release /3/ Andersen TJ & MPeirup (2000) Biological mediation of the settling velocity of bed material eroded from an intertidal mudfat, the Danish Wadden Sea.Estuarine, Coastal and Shelf Science, vol 54 pp /4/ Austen I, Andersen TJ & K Edelvang (1999) The influence of benthic diatoms and invertebrates on the erodibility of intertidal mudfalt, the Danish Wadden Sea, Estuarine, Coastal and Shelf Science Vol 49 pp / 63

59 /5/ James WF, Barko JW & MG Butler (2004) Sher stress and sediment resuspension in relation to submersed macrophyte biomass. Hydrobiologia 515 pp /6/ Christiansen C, Gertz F, Laima MJC, Lund Hansen LC, Vang T & C Jürgensen (1997) Nutrient (P, N) dynamics in the southwestern Kattegat, Scandinavia: sedimentation and resuspension effects. Environmental Geology 29: / 63

60 BILAG 5 BERIGTIGELSE AF NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNETS VURDERING AF MANGLENDE KALIBRERING AF MODEL DHI har modelleret effekten af miljøpåvirkningen af forsøgshavbruget. Modelværktøjet er beskrevet i bilag 4. Modellen har den samme opsætning som modellen anvendt til dokumentation af Endelave Havbrug. Modellen anvender modelåret 2005, som Naturog Miljøklagenævnet (NMKN d. 23. december 2014) i afgørelse om Endelave Havbrug opfatter som repræsentativt for , og som derfor også udgør et sikkert grundlag for NMKN vurderer endvidere, at modelopsætningen har mangler i forhold til kalibrering af iltindhold ved sedimentoverfladen og af skillefladedynamik. Disse vurderinger er ikke korrekte jf. høringsnotat udarbejdet til NMKN og fremsendt af Dansk Akvakultur 16. december I dette hørringsnotat præciserer DHI: 60 / 63

61 BILAG 6 BUNDBESKRIVELSE VED BOLSAKS HAVBRUGSOMRÅDE Ved brug af ekkolod og filmning er havbunden i Bolsaks Havbrugsområde samt området nord for havbrugsområde beskrevet. Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt er givet i tabel 1 (koordinater) og vist på kortet i figur 1. Tabel 1. Positionerne på Bolsaks havbrugsområde Position Længdegrad Breddegrad NV 55 42, ,160 SV 55 41, ,160 SØ 55 41, ,070 NØ 55 42, ,070 Areal 0,5x0,5 nm Dybde m Figur 1. Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt sydøst for Samsø. Resultater Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt samt transekten på tværs af havbrugsområde som blev undersøgte med ekkolod (sidescanning).placering af de stationer, hvor havbunden blev filmet, er givet i figur / 63

62 Resultater ved bruge af ekkolod (70m bred sidescanning af havbunden i et transekt fra den nordvestlige hjørne mod det sydøstlige hjørne af havbrugsområdet) viste, at havbunden var blødbund bestående af fint mudder (sand/silt) hele vejen på tværs af Bolsaks Havbrugsområde. Dvs. der var ingen sten eller tegn på hårdbund på hele strækning. Dybden på hele længden var 30 meter. (Se videoklip på St. 1 for et visuelt indtryk af bunden). Fra det nordvestlige hjørne af havbrugsområde og ca. 300 m i nordgående retning væk fra havbruget vist ekkolodden og sidescanning at bunden fortsat var blød bund uden mindre eller større sten, og at dybden på hele strækning var 30 meter. Ca. 500 og 650m i nordgående retning fra det nordvestlige hjørne af havbrugsområdet vist ekkoloddet og sidescanningen at bunden fortsat var blød uden forekomst af mindre eller større sten på hele strækning. Dybden var mellem meter. (20 meter ved st. 2). Fra 650 m til 1100 m nord for havbrugsområdet ændrede bundkarakteristikken sig fra blødbund til stenbund med spredte større sten da man nærmede sig Falske Bolsaksen. Vanddybden var ca m. Ifølge ekkoloddet begyndte bunden at blive stenet efter ca. 800m (se videoklip fra st. 2 c. 1km fra havbrugsområdet). Vanddybden blev mindre som man nærmede sig Falske Bolsaksen (7-10m). Ved Falske Bolsaksen var vanddybde c. 7 meter og bunden var hård og dækket med små og større sten med associerede makroalger mm. (se videoklip st. 3 for en visuel beskrivelse af bunden ved Falske Bolsaksen). Figur 2. Placering af Bolsaksen havbrugsområde i Samsø Bælt sydøst for Samsø samt transekter hvor bunden blev analyseret med ekkolod (røde streger) og placering af stationer hvor der blev filmet st. 1, st.2 og st / 63

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon Jens Juuls Vej

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen.

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen. Miljøgodkendelse: Miljøstyrelsen eller Kommune Ansøgning om miljøgodkendelse af nyt/eksisterende havbrug Der ansøges hermed om miljøgodkendelse til Eksisterende havbrug Udvidelse og ændring af eksisterende

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Effekt af Næringssaltsreduktioner på Miljøtilstanden i de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Landbrug & Fødevarer Rapport 05-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 MÅL OG BAGGRUND... 3 3 METODE...

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Alf Skovgaard og Ann-Kathrine Aggerholm Jensen NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Rev. 17. marts 2015 Ansøgning om

Læs mere

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves.

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves. Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Sendt digitalt til CVR 78159413 Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Vibeke Volmers Direkte nr.:

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang Version 11. dec. 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Indsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug

Indsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens tlf. 7628 0151 / 2169 4520 Talsmand Bent Hindrup Andersen www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk CVR nr 36651350 Til Natur- og Miljøklagenævnet Indsendt via Klageportalen

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan.

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. Miljøcenter Århus Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. April 2007 Rapport Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Vig

Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Vig Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Hjarnø Havbrug Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Rekvirent Rådgiver Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S Orbicon

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave NATURA 2000 konsekvensredegørelse Version 12 december 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde

Læs mere

Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land.

Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land. Virksomheder J.nr. MST-1270-01108 Ref. evnis/anved Den 1. april 2014 MILJØGODKENDELSE For: Bornholms Havbrug A/S, pilotanlæg Nexø Virksomhedens adresse: Ibskervej 25, 3730 Nexø Havbrugets placering: Søterritorium

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

VVM-screening af anlæg til bejdsning af rustfrit stål hos Aqua System A/S. Aqua System har den 1. december 2014 anmeldt bejdsning af rustfrit stål.

VVM-screening af anlæg til bejdsning af rustfrit stål hos Aqua System A/S. Aqua System har den 1. december 2014 anmeldt bejdsning af rustfrit stål. TEKNIK OG MILJØ Aqua System A/S Avnvej 14 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8085 mikht@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 01.16.04-P00-2-15 VVM-screening

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014

Miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014 Miljøgodkendelse Hjarnø Havbrug A/S: Endelave Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Virksomheder J.nr. MST-1270-00615 Ref. Anved, evnis Den 7. maj 2014 MILJØGODKENDELSE For: Hjarnø

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Eva Nissen Att: Iris Belinda Haastrup NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Silkeborg, den 4. marts2014 4. version vedr.

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B.

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Scanola A/S Tongavej 1, 8000 Aarhus C Virksomheder J.nr. MST-1270-01337 Ref. linha/dossu Den 29. januar 2015 Afgørelse om at produktionsudvidelse ikke er VVM-pligtig Miljøstyrelsen har den 15. september

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende. Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 89801818 Virksomhedstype

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Danfoss A/S har søgt om byggetilladelse til at opføre en containergård ved E3 i Elsmark. Der skal etableres en 272 m 2 befæstet og overdækket

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS

Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS Center Natur og Miljø TRUCK OG PARTS CENTER ApS Hjedsbækvej 24 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.02.16-K08-788-07 Ref.: Lene Lauridsen

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa. Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig

Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa. Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa Aarhus J.nr. MST-1270-00318 Ref. marip/tasme Den 4. maj 2011 Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til Aulum Fjernvarme, Kulvej 5, 7490 Aulum

VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til Aulum Fjernvarme, Kulvej 5, 7490 Aulum TEKNIK OG MILJØ Aulum Fjernvarme AMBA Rugbjergvej 3 7490 Aulum Att.: Esben Nagsted Brev sendt pr. mail til [esben@aulumfjernvarme.dk] VVM-screening af transmissionsledning fra solvarmeanlæg på Kulvej til

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Siemens A/S Aabenraavej 69 6400 Sønderborg Siemens A/S har anmeldt, at de flytter hele deres eksisterende produktion i Nordborg til en ny produktionsbygning i Sønderborg. Placering af

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02.

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Sendt elektronisk via Klageportalen Vingsted den 8. juni 2015 KLAGE Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere