Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM"

Transkript

1 Miljøstyrelsen Strandgade København K Att: Alf Skovgaard og Ann-Kathrine Aggerholm Jensen NaturErhverstyrelsen Nyropsgade København V Att: Stig Prüssing Rev. 17. marts 2015 Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM REG-no. DK Udarbejdet af Mads Joakim Birkeland, DHI og Peter Vilhelm Skov, DTU Technical University of Denmark P.O.Box 101 Tel National Institute of Nordsøen Forskerpark Dir Aquatic Resources 9850 Hirtshals Fax Denmark

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets formål Sæsonplan for aktiviteter ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur Diverse oplysninger jf. bekendtgørelse om godkendelse af liste virksomheder. 669 af 18. juni A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 6 B. Oplysninger om virksomhedens art... 6 C. Oplysninger om etablering... 7 D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed... 8 E. Tegninger over virksomhedens indretning F. Beskrivelse af virksomhedens produktion G. Oplysninger om valg af teknologi BAT H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger I. Forslag til vilkår og egenkontrol Supplerende oplysninger i forhold til VVM (udover allerede angivne oplysninger) Kumulation med andre projekter Historiske, kulturelle, arkæologiske og geologiske lokaliteter Gældende plangrundlag Potentielle miljøpåvirkninger Habitatområder Habitatarter bilag Marine bundtyper, bentisk vegetation og bunddyr Fisk Havpattedyr Fugle Vandkvalitet (N og P) Tilførsel af N og P til vandområde Østersøen, Bornholm (56) Sedimentforhold Medicin og hjælpestoffer Sammenfatning i forhold til VVM Referencer

3 1 Indledning På vegne af konsortiet bag GUDP Offshore akvakultur projektet (NaturErhverv J.nr.: ) v. Peter Vilhelm Skov, DTU fremsendes hermed ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse til et etårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø i foråret 2015 (Figur 1). I foråret 2015 (marts eller april) ønskes etableret to opdrætsringe, med omkreds på 122 meter og netdybde på henholdsvis 10 og 25 meter, hvor der udsættes op til 80 tons grams udsætningsfisk (regnbueørred), der opfiskes i november/december Der forventes en produktion på ca. 300 tons og en udledning på max. 11,6 t N og 1,5 t P. Figur 1 Placering af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur samt Natura2000 områder 1 Projektets formål Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur har følgende primære formål: Udvikling og optimering af offshore opdrætsteknologi Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur bliver en del af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) projektet Offshore akvakultur. Projektet har to overordnede formål; til dels ønskes det gennem projektet at udvikle opdrætsringe der kan nedsænkes og hæves på kontrolleret vis. Dette skal demonstrere at det er teknisk muligt at opdrætte fisk i bure der kan hæves og sænkes. Projektet skal ydermere demonstrere hvorvidt det er muligt at opdrætte fisk i bure der er placeret på eksponerede lokaliteter. Overordnet set er projektets formål at demonstrere at offshore havbrugsdrift er teknisk og biologisk muligt. Se Bilag 1: GUDP Offshore akvakultur-hovedansøgning og budget, for yderligere information om projektets formål. 3

4 Opdrætsringe og teknikken til nedsænkning er udviklet på projektlokaliteten i Storebælt i Opdrætsringene er testet med og uden fisk under stærk vind og hård strøm i Storebælt, mens selve teknikken til nedsænkning er udviklet uden fisk. Projektlokaliteten i Storebælt har en vanddybde på ca. 20 meter. Fuld nedsænkning og den endelig test og udvikling af opdrætsringen forudsætter en vanddybde på mere end 40 meter. Den valgte lokalitet er med en vanddybde på ca. 65 meter en ideel lokalitet til de endelige test og udvikling. I 2015 vil GUDP Offshore akvakultur aktiviteterne ved Bornholm omfatte udlægning af to opdrætsringe. Den ene opdrætsring vil være nedsænkbar med en omkreds på 122 meter og en netdybde i apex på 25 meter. I produktionssæsonen fra april til november vil nedsænkning af ringen blive testet minimum 3 gange ved forskellige varigheder. Ved nedsænkning vil fiskenes respons på de fysiske forhold blive fulgt nøje, bl.a. ved online målinger af ilt, saltholdighed og temperatur i hele vandsøjlen i havbrugsområdet (jf. beskrivelsen af MERMAID projektet i næste punkt). Der vil blive foretaget video observationer af fiskenes placering og adfærd i opdrætsringene under nedsænkning og normal drift. Påvirkning af ædelyst vil forinden være kvantificeret i laboratorieforsøg. Den anden opdrætsring vil være en ikke nedsænkbar opdrætsring med en omkreds på 122 meter og netdybde i apex på 10 meter. Derved vil fiskene ikke have mulighed for at migrere vertikalt i vandsøjlen. Den ikke nedsænkbare opdrætsring vil fungere som reference til den nedsænkbare opdrætsring og derved levere det nødvendige sammenligningsgrundlag til analyserne af fiskenes respons på nedsænkning og vertikal migration. Den fulde udvikling og test af den nedsænkbare opdrætsring på lokaliteten ved Bornholm, samt nedsænkningen af ringen med fisk, er ønskeligt for opfyldelse af GUDP projektet Offshore akvakultur primære formål. I produktionssæsonen fra april til november vil fiskenes vækst, trivsel og adfærd blive fulgt nøje med online måleinstrumenter. Det er nødvendigt med en bestand i opdrætsringene der modsvarer kommerciel produktion for at teste og opnå brugbar viden om fiskenes respons. Primo juni vil der blive udlagt en moniteringsbøje (Fish welfare meter) (Figur 2). Moniteringsbøjen vil måle ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen og de indsamlede data vil give omfattende ny viden om fiskenes vækst, trivsel, adfærd og bevægelsesmønstre i det 25 meter dybe net, i forhold til de mest centrale fysiske og biologiske forhold. Det vil endvidere være muligt at observere effekten af netdybde (henholdsvis 10 og 25 meter) i de to udlagte opdrætsringe, på fiskenes adfærd og vækst. 4

5 Figur 2 Moniteringsbøje (drevet via solceller) til måling af ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen. Moniteringsbøjen bliver leveret at det norske forskningsinstitut IMR (Institute of Marine research) som en del af forskningsprojektet MERMAID. MERMAID projektet har til formål at udvikle koncepter for den næste generation af offshore platforme, som kan bruges til flere formål, herunder energi udvinding, akvakultur og platform relateret transport. MERMAID projektet er et af tre EU-FP7-finansierede projekter udvalgt til finansiering i henhold til Ocean 2011 om multi-use offshore platforme (FP7-OCEAN Multi-use offshore platforme). Den Europæiske Union har givet tilsagn om tilskud på 5,5 millioner euro til projektet. For yderligere information om MERMAID projektet henvises til projektets hjemmeside Overordnet vil aktiviteterne ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur give centrale bidrag til danske og europæiske målsætninger om udviklingen af den danske og europæiske havbrugssektor. 3 Sæsonplan for aktiviteter ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur I sæsonen 2015 vil der blive udført test af nedsænksænkning af den nyudviklede opdrætsring. Test af nedsænkning af opdrætsringen vil blive udført 3-5 gange i perioden fra maj-oktober. Nedsænkningen vil kun finde sted på dage, med rolige vejrforhold og det er derfor ikke muligt at angive præcise datoer for aktiviteterne, da de vil blive planlagt løbende i.h.t. vejrudsigten. Alle test vil blive fulgt nøje og udført af Danmarks mest erfarne specialister og eksperter inden for offcoast/offshore havbrugsdrift og udvikling af havbrugsudstyr. Der vil ikke blive fodret i forbindelse med nedsænkning og aktiviteterne vil ikke give anledning til øget miljøpåvirkning. Perioderne uden fodring i forbindelse med nedsænkning vil ikke give anledning til intensiveret fodring i andre perioder. 5

6 Onlinemålinger af ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen vil blive inkluderet i planlægningen af fodring og vil formentlig optimere fodringen. Test af nedsænkning vil ikke give anledning til øget risiko for uheld eller havari. 4 Diverse oplysninger jf. bekendtgørelse om godkendelse af liste virksomheder. 669 af 18. juni 2014 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøger og juridisk ansvarlig: Peter Vilhelm Skov, DTU AQUA Nordsøen Forskerpark 9850 Hirtshals Tlf: ) Virksomhedens navn: DTU AQUA Matr. nr. er ikke relevant. CVR nummer: ) Ejer: Ejer af anlægget i projektperioden er Hvalpsund Net A/S, CVR nummer: ) Kontaktpersoner og driftsansvarlig: DTU AQUA, Peter Vilhelm Skov Hvalpsund Net A/S, Casper Petersen, Havnepladsen 16, 9640 Farsø, Tef: , ; Ansvarlig for daglig drift: Musholm A/S Reersø Havn Strandvejen Gørlev Tlf: B. Oplysninger om virksomhedens art 5) DTU er et statsligt universitet Virksomhedens (havbrugets) listebetegnelse: Bilag 2, I. Dambrug og havbrug, I

7 6) Et étårigt forsøgshavbrug med drift fra marts/april 2015 til november/december Den fulde udvikling og test af den nedsænkbare opdrætsring på lokaliteten ved Bornholm, samt nedsænkningen af ringen med fisk, er ønskeligt for opfyldelse af GUDP projektet Offshore akvakultur primære formål. Landfaciliteter vil foregå på Nexø Havn, der er en lille trafikhavn men samtidigt Bornholms største fiskerihavn. Havnen var tidligere meget aktiv, og der arbejdede dagligt mellem personer på havnen inkl. servicefag. Antallet af arbejdspladser på havnen er dog faldet drastisk de sidste år. Havnen tilbyder alle nødvendige faciliteter til den daglige drift af havbruget. Opbevaring af udstyr, foder og andet materiel vil finde sted i egnede lagerfaciliteter på havnen. Projektets aktiviteter kan holdes inden for den planmæssige ramme for Nexø Havn og bestående faciliteter på havnen. Se fremsendt brev fra Nexø havn af 9. januar (Bilag 2). Døde fisk opsamles dagligt og bringes i lukkede containere til Nexø Havn, hvorfra de køres til DAKA, Buldregårdsvej Rønne (se afsnit vedr. affald). Årets dødelighed er direkte afhængig af sæsonens klimatiske forløb. Samlet forventes en dødelighed på max 1,5 % af produktionen eller op til 4,6 t døde fisk. Fisk fra havbruget vil primært blive slagtet af Fiskeværkstedet, Havnen 2, 3730 Nexø, på FishPro, Kuttervej 4, 3730 Nexø. Størstedelen af de producerede ørred vil blive solgt til lokale aftagere, og vil blive anvendt til produktion af røget ørred og andre lokale specialiteter med stor værdi for turisterhvervet og Bornholms gode ry som producent af sunde, gastronomiske fødevarer fra havet. Hvis fiskene ikke kan afsættes lokalt vil de blive slagtet på Musholms Slagteri, Strandvejen 101, 4281 Gørlev, under virksomhedens nuværende tilladelser. Udsætning af fisk om foråret og opfiskning af fisk til slagtning vil foregå ved brøndbåd. 7) Virksomheden er ikke omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Aktiviteten er midlertidig. Opstart marts-april 2015, afslutning december Ved virksomhedens ophør vil net og bøjer blive fjernet fra området. C. Oplysninger om etablering 9) Havbruget vil ikke medføre bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Produktionen foregår i to cirkulær opdrætsringe med en omkreds på 122 meter, diameter på 39 m og en 1 Se fremsendt brev fra Nexø havn af 9. januar 7

8 dybde på henholdsvis 10 og 25 meter. Opdrætsringen med netdybde på 25 meter vil være af den nyudviklede nedsænkbare type. Forankring vil ske med rammefortøjning. Rammen består af 4 stk. 8o m 24 mm wire med kovs i enderne, wirerne kobles sammen i en ramme, i hvert hjørne af rammen er der en fortøjningsplade, det er i den plade wirerne fæstes med en sjækel. Fra hver fortøjningsplade og mod bunden føres der et kraftigt tov eller dynema efterfulgt af kraftig kæde og et high hold anker. Ringene lægges ind i rammen, og der føres 3 liner fra hvert hjørne af rammen ind mod ringen, så der dannes 4 hanefødder. Disse liner kan enten være tov der bindes ind i fortøjningspladen, så det er muligt efterfølgende at totne op det slæk der vil blive på tovet, eller dynematov med kovs i enderne og overtrukket med armeret slange for beskyttelse, dynemalinerne vil blive fæstnet med sjækler. Selve rammen vil blive placeret på 6 m vand, og vil være holdt oppe af en 1000 l bøje i hvert hjørne. Der er vedhæftet en rapport fra Sintef om enkelt- og rammefortøjninger (Bilag 3), samt tegning af opdrætsringe (Bilag 4). 10) Anlægget vil være i drift fra udsætning af fisk i marts/april til december, hvor fiskene vil blive høstet. D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Havbruget ønskes etableret inden for følgende hjørnekoordinater: NV 55 5'27.58"N 15 13'38.58"Ø NØ 55 5'25.28"N 15 14'23.43"Ø SØ 55 5'12.42"N 15 14'21.42"Ø SV 55 5'14.72"N 15 13'36.57"Ø Hjørnekoordinater dækker et område på 400 x 800 meter modsvarende 0,32 km 2 Observationer af havbunden i det ansøgte havbrugsområde siger at havbunden består af ler. I.ht. Figur 3 består bunden dog af dynd. Uoverensstemmelsen mellem observationer og det præsenterede kort skyldes formentlig opløsningen af kortet der ikke tager højde for lokale variationer i bundforhold. 8

9 Figur 3 Havbunden i det ansøgte havbrugsområde består af dynd. Vind og strømforhold på lokaliteten er præsenteret i henholdsvis Figur 4, Figur 5 og Figur 6. Data for vindforhold er baseret på meteorologiske observationer foretaget 10 meter over havoverfladen i perioden fra Data for strømforhold i overfladen og ved bunden er baseret på modelberegninger fortaget af DHI for perioden fra I bilag 1 er endvidere præsenteret beregnede månedlige (april-december) strømforhold (hastighed og retning) ved overflade og bunden og sammenligning af beregnede (2005) og målte (marts-april 2014) strømforhold på Bornholms Havbrugs forsøgs lokalitet i Figur 4 Observeret vindretning og vindstyrke 10 meter over havoverfladen i området i perioden Bemærk at figuren angiver hvorfra vinden kommer. 9

10 Figur 5 Modeleret strømretning og strømhastighed ved overfladen på positionen i april-december Bemærk at figuren angiver i hvilken retning strømmen løber. Figur 6 Modeleret strømretning og strømhastighed ved bunden på positionen i april-december Bemærk at figuren angiver i hvilken retning strømmen løber. Opdrætsringene vil rage ca. 1,5 meter over terræn (i opdrætsringenes midtpunkt) og flydebøjer vil ligge i vandoverfladen. Havbruget vil ikke være synligt fra det omkringliggende land og vil ikke være 10

11 specielt synligt fra havet. Opdrætsringene vil blive placeret ca. 2,5 SM fra land med en vanddybde på ca. 65 meter (Figur 7). Figur 7 Placering af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur med afstand til kysten 12) I forbindelse med Fødevareministeriets Havbrugsudvalg blev der identificeret en række farvandsområder, der umiddelbart fremstod som velegnede for havbrugsdrift. Jf. Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt 2, bør dette kort lægges til grund for placering af havbrug, og placeringen bør ske i de med blåt markerede områder. Lokaliseringen er således valgt i et blåt område. Derudover er anlægget lagt uden for Natura 2000 områder, der er udpeget efter at Havbrugsudvalget foretog deres udpegninger. Derudover er der taget hensyn til vanddybde, strøm, lokalkendskab og tilgængelighed af egnede landfaciliteter. 13) Anlægget vil være i drift døgnet rundt, og der vil blive fodret 1 2 gange dagligt af erfarent havbrugspersonale fra en speciel servicebåd indkøbt til formålet. Det forventes af fodringen vil ske om morgen og aften. 14) Der vil i driftsperioden være sejlads til anlægget en eller to gange om dagen. Aktiviteter i forbindelse med test af nedsænkning og andet udviklings -og videnskabeligt arbejde kan medføre en lille forøgelse i trafikken mellem havbruget og Nexø havn. 2 Vejledning om saltvandsbaseret fiskeopdræt nr af 31. marts

12 Ved udsætning af fisk i havbruget i april/maj vil der være mere sejlads, op til 3 gange dagligt, og ved høst i oktober - december vil der være 3 daglige sejladser. Der forventes ikke at være behov for netskifte. Under havbrugets daglige drift vil der blive anvendt speciel servicebåd indkøbt til formålet. Transport af foder til havnen vil foregå med last- og varebiler. I forhold til den øvrige trafik til og fra havnen udgør denne trafik en minimal procentdel. E. Tegninger over virksomhedens indretning. 15) Produktionen vil foregå i to cirkulære opdrætsringe med flyderinge. Nettypen Dyneema vil blive anvendt. For skematisk tegning af den nedsænkbare opdrætsring henvises til Bilag: Tegning opdrætsring. Forklaring om hvordan anlægget vil se ud er dækket i pkt.11. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) På havbruget produceres regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ørrederne vil have kød og rogn af høj kvalitet ved slagtning. Der udsættes 2-årige sættefisk på ca. 500 g 800 g i april/maj måned, når vandtemperaturen når 5-6 C. Fiskenes fodres op til de er 3-4 kg og høstes i november/december. Sættefiskene vil blive købt fra Musholms godkendte ferskvandsdambrug. Løjstrup dambrug, Vesteralle 51, Laurbjerg, 8870 Langå. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Der vaccineres mod furunculose og vibriose og vaccinationen finder sted på dambruget ved stikvaccination. Fodring: Der vil blive anvendt tørfoder udviklet til havbrugsfisk, f.eks. type EFICO enviro 939 (BioMar A/S). Eksempel på foderindhold fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Indhold af EFICO Enviro 939 (Biomar A/S) Foder deklaration Pillestørrelse 6-8mm Pillestørrelse 6, 8, 10mm Råprotein 42,0% 39,0 % Råfedt 30,0 % 33,0 % Kulhydrat (NFE) 15,0 % 14,0 % Træstof 2,0 % 2,0 % Aske 6,3 % 7,0 % Total fosfer (P) 0,8 % 0,8 % Bruttoenergi (MJ/kg) 24,7 25 Fordøjelig energi (MJ/kg) 21,5 22,1 Total N 6,7 % 6,2 % 12

13 Anvendelse af hjælpestoffer: I havbrugsproduktionen er det eneste anvendte hjælpestof antibegroningsmiddel. Kobber i form af Cu 2O anvendes således som antibegroningsmiddel på havbrugsnet for at reducere påvækst af alger og muslinger, der vil reducere tilførslen af friskt vand med ilt til fiskene. Der udsættes i marts/april én opdrætsring med imprægneret net. Nettene udskiftes evt. i juli/august, såfremt det skønnes nødvendigt. Ved udskiftning af net skønnes det ikke nødvendigt at anvende imprægnering. Pga. den lave salinitet forventes der ingen væsentlig påvækst af antifouling på nettene. På opdrætsringen hvor der ikke anvendes imprægnering af nettet, vil der blive anvendt net der ikke tidligere har været imprægneret. Imprægnering af nettet udføres af Hvide Sande Vodbinderi Aps., Nordhavnskaj 21, 6950 Hvide Sande (www.vodbinderi.dk). Der er som udgangspunkt ikke nødvendigt at imprægnere nettene med antobegroningsmiddel i området øst for Bornholm, pga. af den lave saltholdighed, der begrænser væksten af muslinger og tang (jf. erfaringer fra Bornholms Havbrug i 2014). Da nærværende projekt har til formål at teste og udvikle nedsænkning af opdrætsringe, er det dog vurderet at et eventuelt uventet nedslag af muslinger eller tang vil komplicere udviklingen og devaluere resultaterne. I henhold til de fraværende miljøeffekter ved kobber imprægnering, er det derfor besluttet at anvende kobberimprægnering på den nedsænkbare opdrætsring ved forsøgshavbruget. Sygdomsbekæmpelse: Den kritiske faktor der oftest giver anledning til sygdom ved danske havbrug er høje vandtemperaturer. På trods af den meget varme sommer i 2014 var det ikke nødvendigt at medicinere ved det tidsbegrænsede havbrug Bornholms Havbrug i Baseret på de positive erfaringer fra Bornholms Havbrug i 2014 er der derfor en klar forventning om at der ikke vil opstå behov for medicinering ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i Af hensyn til veterinære forhold er det dog nødvendigt med tilladelse til én behandling, hvis der mod forventning forekommer sygdom på Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i Ved sygdom vil der blive anvendt medicin godkendt for fiskeopdræt efter ordination af tilknyttet fiskedyrlæge. Af præparater er Oxolinsyre godkendt til anvendelse i havbrug samt Tribissen, som består af Sulfadiazin (CAS nr ) og Trimethoprim (CAS nr ). 13

14 Tabel 2 Godkendte antibiotika, dosering mm Produktnavn Branzil Vet Tribrissen Forte Vet Foderlægemiddelnavn Aquavet OA Aquavet S/T Aktivt stof i produkt navn oxolinsyre Sulfadiazin trimethoprim Aktivt stof i produkt (%) ,3 6,7 Dosis aktivt stof pr dag (mg/kg fisk) 18, Antal behandlingsdage Aktivtstof pr. dag ved 200 ton fisk (kg) 3,8 5 1 Aktivt stof over 7-10 dage (kg) 26,2 37, Evt. behandling vil finde sted over 7-10 dage, hvor medicin anvendes som speciel lavet foder. Jf. ovenstående tabel vil der ved en evt. antibiotika behandling over 7-10 dage ved en stående bestand på 200 t fisk anvendes 26,2 37,6 kg Oxylinsyre, eller ved en tilsvarende behandling af Tribissen anvendes kg Sulfadiazin og 7-10 kg Trimethoprin. Den tilknyttede dyrlæge vurderer hvilken antibiotika (oxylinsyre eller tribrissen), det er mest hensigtsmæssigt at anvende ved en evt. behandling. Der forventes ikke at bliver behov for medicinering pga. optimal beliggenhed i forhold til strøm, iltforhold og vandtemperatur. I nedenstående Tabel 3 ses VKK og KVKK jf. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder 3. Der er ikke fastsat kvalitetskrav for de nævnte stoffer i sedimentet. Vurdering af overholdelse af VKK og KVKK fremgår af punkt 38 vedr. Supplerende oplysninger i forhold til VVM. Tabel 3 Generelt kvalitetskrav (VKK) og kort tids kvalitetskrav (KVKK) for godkendte antibiotika og hjælpestoffer i fiskeopdræt. Generelt kvalitetskrav, VKK Marint (µg/l) Kortids kvalitetskrav, KVKK marint (µg/l) Oxolinsyre Sulfadiazin 4,6 14 Trimethoprim Kobber 1 tilføjet (max 2,9) 2 tilføjet 3 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Nr af 25. august

15 Høst: Ved høst afblødes fiskene på land, efter aftale med lokale myndigheder. 17) se under ) Energianlæg: Ikke relevant. 19) Driftsforstyrelser og uheld Algeopblomstring og giftige alger Giftige alger kan stresse fiskene og medføre manglende ædelyst, sygdom og i værste fald fiskedød. Der er ikke risiko for opblomstring af giftige alger på lokaliteten. I juli-august er der risiko for opblomstring af blågrønalger, f.eks. Nodularia spumigena. Blågrønalgerne er ikke giftige for fisk, men kan dog være til gene for fiskene, hvis de forekommer i meget høje koncentrationer. Forholdene vil følges nøje, og ved evt. problemer vil der blive iværksat tiltag som nedsættelse af fodring og evt. nedsænkning af opdrætsringen. Havari eller/og fiskeudslip: For at undgå rovdyr og fiskeudslip vil nettene løbende blive efterset for huller og skavanker, der er opstået pga. slitage eller hærværk. Nettene vil rutinemæssigt mindst blive efterset af dykker hver måned samt før og efter stormvarsel. Evt. skader vil blive udbedret. En nødplan for havari/fiskeudslip vil blive lavet. Den nedsænkbare opdrætsring vil være tildækket under nedsænkning. Test af nedsænkningen vil ikke medføre øget risiko for fiskeudslip da nedsænkningen vil kun finde sted på dage, med rolige vejrforhold. Endvidere vil alle test vil blive fulgt nøje og udført af Danmarks mest erfarne specialister og eksperter inden for offcoast/offshore havbrugsdrift og udvikling af havbrugsudstyr. Havari: Nettene vil løbende blive efterset for huller og skavanker, der er opstået pga. slitage eller hærværk. Før og efter stormvarsel vil nettene ligeledes blive efterset, og evt. skader udbedres. Såfremt der er skader under vandet vil der anvendes dykkere til dette arbejde. Da der opdrættes regnbueørred, der ikke er en hjemmehørende art og så vidt vides ikke kan formere sig under danske forhold vil et evt. havari ikke medfører mulighed for etablering af naturlige bestande. Ydermere vil produktionen i havbruget bestå af rognfisk all female, så der vil ikke være hanner tilstede for befrugtning ved evt. udslip. Ved evt. havari vil miljømyndigheden blive underrettet. Foderspild: foder opbevares og håndteres (herunder fodring) således at foderspild så vidt muligt undgås. Fodring vil blive af udført af erfaren havbrugsmedarbejder og foderspildet vil blive det lavest mulige (1-1.5 %) jf. tabel 5. 15

16 G. Oplysninger om valg af teknologi BAT 20) Foder Der anvendes bedst mulig foder i forhold til minimering af tab af næringsstoffer. Der bliver løbende optimeret på foder, for at sikre bedre tilvækst, bedre trivsel, mindre spild og anvendelse af bæredygtige ressourcer. Fodring vil blive driftsoptimeret, så foderet udnyttes bedst muligt og foderspild så vidt muligt undgås. Foderplaner, tilvækst, ædelyst mm. vil blive fuldt løbende. I perioder, hvor fiskene stresses af f.eks. varmt vand, stærk strøm, sygdom, vil fodermængden blive tilpasset forholdene. Hjælpestoffer/net imprægnering: Der anvendes kobber til net imprægnering på den ene opdrætsring. Kobber er indtil videre det bedst egnede middel til antibegroning. Udviklingen vil dog blive fulgt, og der vil blive overvejet udskiftning, såfremt der udvikles mere miljømæssigt bæredygtige metoder, der giver et acceptabelt resultater. For at minimere kobberudledningen anvendes Dyneema net, hvor der kun skal anvendes knap 20 % imprægneringsmiddel i forhold til traditionelle net, ligesom det ydermere forventes at tabet er mindre. Når alle fiskene er høstet ved afslutning af produktionssæsonen tages nettet på land hvorefter det bliver sendt til rensning der udføres af Hvide Sande Vodbinderi Aps., Nordhavnskaj 21, 6950 Hvide Sande (www.vodbinderi.dk). Medicin: Der anvendes udelukkende medicin som medicinfoder og efter ordination af dyrlæge. Inden medicin udskrives bliver der sendt fiske prøver til Veterinærinstituttet for kontrol af resistens. Medicin forbruget søges begrænset mest muligt ved vaccination, minimering af stres og optimering af fodringsstrategier. Udviklingen af algeopblomstring følges både nationalt og lokalt. 16

17 H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening: 21) Havbruget vil ikke medføre luftforurening. 22) Havbruget vil ikke medføre emissioner fra diffuse kilder. 23) Beregning af afkasthøjder er ikke relevant Spildevand udledning 24) Der vil blive udsat op til 80 t g fisk. Foderkvotienten forventes at kunne holdes under 1,1 og med et foderspild på under 1,5 %. Der forventes en fiskedødelighed på op til 1,5 % af produktionen. Beregning af produktionsbidrag er inden for rammerne af værdierne fra Vejledning om saltvandsopdræts anvendt (Tabel 4). Tabel 4 Produktionsbidrag jf. vejledning om saltvandsopdræt N 47,5 Kg pr. ton netto-produceret fisk P 6 Kg pr. ton netto-produceret fisk BI5 220 Kg pr. ton netto-produceret fisk I tabel 5 ses nettoproduktion, bruttoproduktion, samt produktionsbidrag, og beregnet udledning i forhold havbrugsvejledningen (udledingsramme på 11,6 ton N, 1,5 ton P og 53,6 ton BI5) og i forhold til tilført ved foder og fraført ved fisk. Tabel 5 Produktion og produktionsbidrag Udsætning (start bestand) 80 Ton Foder anvendt 272 Ton Foderkvotient 1,1 Foderspild 1,5 % (Ikke anvendt foder fra 2014 vil udgøre 56 ton af den anvendte mængde i 2015) (Anvendt foder - foderspild) 243,6 Netto tilvækst Ton /foderkvotient Brutto produktion inkl. Døde 323,6 Ton Netto tilvækst + udsætning Reel produktion 318,7 Ton Brutto produktion - døde Døde fisk (1,5% af bruttoproduktionen) 4,9 Ton Beregnet produktionsbidrag efter Havbrugsvejledningen N udledning i alt 11,6 Ton (Produktionsbidrag*netto produceret fisk) P udledning i alt 1,5 Ton (Produktionsbidrag*netto produceret fisk) BI5 udledning i alt 53,6 Ton (Produktionsbidrag*netto produceret fisk) 17

18 Udledning til omgivelser beregnet i forhold til tilført med foder og fraført med fisk N P Tilført næringsstoffer med foder jf. 6,70% 0,80% foderdeklaration tabel 1 Indhold af næringsstoffer i opfisket fisk 3% 0,50% jf. saltvandsvejledningen. Tilført næringsstoffer tons 18,2 2,2 Fraført næringsstoffer tons 7,3 1,2 Tab til omgivelser (tilført-fraført) kg 10,9 1,0 Den forventede mængde af udledt BI5 i forhold til hvad der tilføres med foder og fraføres med fisk er ca. 30 ton. 25) Emissionen fra processen sker diffust til havet fra hele anlægget. Fare for iltsvind samt ophobning af næringsstoffer på bunden vurderes at være yderst begrænset både inden for havbrugsområdet og uden for området jf. senere afsnit om vandkvalitet og sediment forhold. Strømforholdene er vigtige i forbindelse med placering af havbrug idet vandudskiftning i burrerne og bortskaffelse af affaldsstoffer afhænger heraf. På den anden side må strømforholdene ikke være for kraftige da udgifterne til forankring derved stiger betragteligt. Ydermere må strømforholdene gennem nettene ikke overstige fiskenes svømmeformåen, da de ellers vil trættes og stresses. En høj strømhastighed vil tillige stille krav om mere robust og dermed dyrere materiel idet det blandt andet vil skulle kunne modstå f.eks. større påvirkning fra drivende genstande. Erfaringsmæssigt ligger den 18

19 øvre grænse for strømhastigheder på ca. 3 knob (1,5 m/s). Enkelte begivenheder med højere strømhastigheder kan accepteres såfremt de ikke optræder hyppigt. 26) Der søges ikke om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. 27) For yderligere oplysninger iht. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse henvises til afsnit 5. 28) Ikke relevant Støj 29) Havbruget vil ikke medføre væsentlige gener i form af støj og vibrationer. 30) Havbruget vil ikke medføre væsentlige gener i form af støj og vibrationer. Affald 31) Døde fisk opsamles dagligt fra nettet og deponeres i en dødefisk tank (lukket container på havnen). Mængden af døde fisk fremgår af Tabel 5. Tanken tømmes med jævne mellemrum, hvorfra de køres til DAKA, Buldregårdsvej Rønne. 32) Foder opbevares i container på havnen. Der anvendes således ikke dunke, plastik eller andet til foderopbevaring, der vil frembringe affald. 33) Evt. affald i forhold til olie og kemikalier bortskaffes efter kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der produceres under 25 kg olie-kemikalie affald om året. Beskyttelse af jord og grundvand 34) Ikke relevant. I. Forslag til vilkår og egenkontrol 35) Følgende vandparametre vil blive registreres 2 gange ugentligt i april-juni, samt dagligt i resten af driftsperioden (jvf. Anvendelse af moniteringsbøje (drevet via solceller) til måling af ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen): Vandtemperatur, iltindhold samt salinitet. Målingen skal som minimum foretages på følgende dybder: Én meter under havoverfladen 25 meter under overfladen (ved opdrætsringens bund) Umiddelbart over havbunden 19

20 Der vil én gang inden for perioden august september 2015 blive foretaget videokortlægning af havbunden under opdrætsringene, samt på én referencestation umiddelbart uden for havbrugsområdet (minimum 100 meter fra havbrugsområdet) med angivelse af dato og koordinater. Undersøgelsen vil blive foretaget af et firma med marin ekspertise. Derudover vil der blive taget bundprøver med HAPS-prøvetager. Det foreslås, at der én gang inden for perioden august september 2015 udtages 6 prøver fra 3 positioner (6x3 prøver) inden for produktionsområdet samt 6 prøver fra en reference position på passende dybde og i passende afstand fra havbruget. Alle prøvetagninger vil følge den gældende NOVANA-tekniske anvisning for marin overvågning af miljøfarlige stoffer i sedimentet. Positioner for prøvetagning kan evt. aftales med relevante myndigheder, før prøvetagning påbegyndes. Bundprøverne vil blive analyseret for tørstof, glødetab, N (total), P (total) og evt. iltforhold (BI5 modificeret) samt kobber og evt. anvendt medicin. Egenkontrollen vil i øvrigt omfatte information om: Tilgang og afgang af fisk, herunder vaccinationsstatus Fiskemængde Døde fisk Fodring, mængde og type Medicin evt. anvendelse af medicin inkl. dyrlægeordinering. Evt. vedligeholdelse og reparation af anlægget. 5 Supplerende oplysninger i forhold til VVM (udover allerede angivne oplysninger) 5.1 Kumulation med andre projekter Under perioden hvor ansøgningen er udarbejdet, er der ikke kendskab til andre aktiviteter i og omkring det planlagte havbrugsområde. Det ansøgte vurderes ikke at medføre negativ kumulation med andre projekter. 5.2 Historiske, kulturelle, arkæologiske og geologiske lokaliteter Projektet er vurderet ud fra kendskab til vigtige lokaliteter, vurderet ud en fra historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel. Det ansøgte vurderes ikke at kunne påvirke historiske, arkæologiske, æstetiske eller geologiske lokaliteter negativt. 20

21 5.3 Gældende plangrundlag Vandplan for Bornholm og Havstrategidirektivet er gældende plangrundlag for projektområdet. Af Vandplan for Bornholm fremgår: Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. På vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand) b. I områder med gode strømforhold Dog er projektområdet beliggende uden for vandplanernes basislinje plus 1 SM, dvs. uden for det område, hvor der i udkast til vandplan kan være fastsat reduktionsmål og krav om god økologisk tilstand. Projektområdet ligger i området fra vandplanerens basislinjen plus 12 SM, hvor der skal opnås god tilstand for prioriterede stoffer. Ingen af potentielt udledte stoffer fra havbrug er omfattet af vandplanerens prioriterede stoffer. Havstrategidirektivet er gældende i projektområdet, hvilke tiltag dette direktivs indsatsprogram vil indeholde, er dog endnu ikke fastlagt. Forsøgshavbruget vurderes ikke at være i modstrid med gældende plangrundlag. 5.4 Potentielle miljøpåvirkninger Forstyrrelse af habitatområder og habitatarter (havpattedyr, fisk og fugle), udledning af kvælstof, fosfor og organisk kulstof samt anvendelse af og tab af medicin og hjælpestoffer er de centrale potentielle miljøpåvirkninger ved det ansøgte projekt. De anførte emner vil blive behandlet i nedenstående Habitatområder Afstand fra havbruget og udpegningsgrundlag for omkringliggende habitatområder ses i nedenstående tabel og figur 1. 21

22 Tabel 6 Habitatområder og udpegningsgrundlag Natura2000 område Afstand fra Udpegningsgrundlag havbrug 188: Due Odde 15 km Forklit (2110), hvid klit (2120), grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), skovklit (2180), klitlavning (2190), vandløb (3260), Tørvelavning (7150) 189: Erteholmene 26 km Rev (1170), Klinter eller klipper ved kysten (1230), Strandenge (1330), Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150), Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter (8220) Fugle. Lomvie, alk 212 Bakkebrædt og bakkegrund 33 km Rev (1170) 211 Hvideodde rev 35 km Rev (1170) 209 Davids Banke 50 km Rev (1170) Driften af havbruget (også i kumulation med andre projekter) vurderes ikke at kunne påvirke de ovennævnte habitatområder væsentligt, primært pga. afstanden til havbruget, samt den gode fortyndingsforhold omkring havbruget samt habitatområdernes udpegningsgrundlag. Det vurderes, at projektet ikke vil medfører negativ påvirkning på omkringliggende habitatområder hverken i forhold til habitatarter eller naturtyper Habitatarter bilag 4 For habitatarter bilag 4 har Danmark en forpligtigelse til beskyttelse udover i habitatområder. Jf. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, findes der 36 dyrearter i Danmark der er på habitatdirektivets bilag 4 liste. Ingen af de nærliggende Natura 2000 områder er udpeget med bilag 4 habitatarter. Den eneste bilag 4 habitatart, der kunne være aktuel omkring havbruget er marsvin (Phocoena phocoena). Marsvinebestanden findes dog primært i indre danske farvande og er sjælden ved Bornholm, og der er ikke fouragerings og yngelområder i og omkring havbrugsområdet. Dog kan oplyses at erfaringer fra havbrug i bl.a. Storebælt viser, at marsvin tiltrækkes af havbruget uanset sejlads og anden aktivitet. Dette tyder på at evt. forstyrrelser af marsvin fra sejlads og havbrugsaktiviteterne er ubetydelig og vil være kortvarig. Påvirkningen af marsvin som følge af havbrugs-aktiviteterne vurderes derfor at være lille og evt. udbredelse af marsvin i området vil ikke påvirkes væsentligt negativt af havbruget. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre negative påvirkning af Bilag 4 arter. 22

23 5.4.3 Marine bundtyper, bentisk vegetation og bunddyr Mulige effekter på bentisk vegetation og bunddyr kan skyldes: Reduktion af dybdeudbredelse og produktion af bundplanter pga. forringet sigtdybde. Ændring af bundfaunasammensætning pga. et højere indhold af organisk stof og sulfider i sedimentet. Forarmning af bundfauna pga. forringede iltforhold i det bundnære vand. Favorisering af filterende dyr pga. højere pelagisk primærproduktion. Ændringer i levevilkårene for bundplanter og bunddyr i området, er vurderet ud fra de modellerede ændringer i TN og TP samt ændringen i sedimentets samlede indhold af organisk kulstof (C). Der er ingen ændringer i de modellerede koncentrationer i TN og TP, og der er intet belæg for at formode en forandring af lysforholdene. Ud over lysforholdene kan rodfæstede planter såsom ålegræs også påvirkes af ændrede sedimentforhold samt lave iltforhold i bundvandet. I området er dybden dog så stor, at ålegræs er lysbegrænset og derfor ikke potentielt påvirkes af sedimentændringer her. På lavere vanddybde, hvor ålegræs potentielt kan vokse, kan der ikke forventes betydende ændringer i sedimentforholdene. Effekten af fiskefækalier der tilføres bunden under og omkring havbrug afhænger udover mængden af organisk stof også af tilførslen af ilt med bundstrømme. Hvis ilttilførslen er så høj, at bundens ekstra iltforbrug ikke fører til forringede iltforhold vil tilførsel af organisk stof øge bunddyrenes produktion og i visse tilfælde også føre til en højere diversitet /1/. I områder med lav hastighed af bundstrømme kan sedimentets øgede iltforbrug derimod føre til en forarmelse af bundfaunaen. Under opdrætsburet sker der en tilførsel af organisk stof, men tilførsel er lille. Dette betyder at øgningen i bundens iltforbrug samt i sedimentets sulfidindhold ikke ændres i et omfang, der kan påvirke den benthiske fauna. Forhold for bundplanter og bunddyr som konsekvens af etablering af Forsøgshavbruget er vurderet på baggrund af modellerede effekter af TN og TP og estimeret sedimentation af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug øst for Nexø. Det er fundet, at der ikke vil ske forringelse i forholdene for bundplanter og bunddyr. 23

24 Tabel 7 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på bentisk fauna og flora Virkning Bundplanters production Ålegræs dybdegrænse Bundfauna sammensætning Bundfauna production Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Varighed, hyppighed og reversibilitet Fisk Der foregår ikke kommercielt fiskeri omkring projektområdet i nævneværdigt omfang. Mulige effekter på fiskebestande kan skyldes: Ændret fødegrundlag pga. ændringer i bundfaunaens sammensætning og produktion. Forringede levemuligheder som følge af ændrede iltforhold ved bunden. Favorisering af arter, der direkte kan konsumere og udnytte overskuds foder og fækalier. Påvirkning af potentielle gydepladser i projektområdet. Ændringer i levevilkårene for fisk i nærområdet blev vurderet ud fra produktionens påvirkning af TN og TP mens ændringer i fiskenes fødegrundlag blev vurderet på grundlag havbrugsproduktions påvirkning af bunddyr. Endelig blev virkninger på vigtige arters gydeforhold vurderet på basis af eksisterende viden om arternes reproduktionsbiologi samt kendskab til gydepladser. Skrubber har en alsidig føde med orme, krebsdyr og små kutlinger som typiske fødeemner. Fødegrundlaget for de demersale (bundlevende) fisk vurderes ikke at blive forringet, fordi den teoretiske ændring i organisk stof under fiskeburene udgør et lettilgængeligt og energirigt fødetilskud. Torsk er altædende, og tager alle tilgængelige krebsdyr, orme og muslinger. Hos store torsk udgør fisk, især sild, brisling og tobis en større del af føden. Sild og brisling. Sild og brisling lever helt overvejende af dyreplankton, især vandlopper og krebsdyrlarver. Store sild kan dog også tage mindre fisk, typisk små brisling og sild. Den yderst begrænsede teoretiske ændring i TN, TP og sedimentforhold kan teoretisk give en yderst begrænset forøgning af den pelagiske primær produktion hvorved produktionen af zooplankton også øges. Dette kommer sild og brisling samt planktivore fiskelarver til gode. 24

25 Skrubbe gyder i Østersøen på henholdsvis m vanddybde (afhængigt af saltholdighedden), og derfor potentielt i området. Alle fladfisk har imidlertid pelagiske æg og pelagiske larver. Først når ynglen har nået en vis størrelse på 2-4 cm søger den til bunden på lavt vand. Den planlagte etablering af Forsøgshavbruget skønnes således ikke at have nogen betydning for gydning hos de relevante arter af fladfisk. Torsk gyder vinter/tidligt forår, når vandtemperaturen er 4-6. Den gyder pelagiske æg i de frie vandmasser. Gydningen foregår således inden fiskeburene er etableret om foråret, og der forventes ikke effekter på gydningen. Sild. Forårsgydende sild findes næsten overalt langs de danske kyster og i fjorde /Worsøe et al. 2002/. Lokalt findes forårsgydende sild langs den jyske østkyst fra Århus Bugt til det sydlige Lillebælt. Sildene gyder frit i vandet, men de befrugtede æg synker til bunden og klæber til fast substrat (ral, småsten, hårdt sand, sten) og større alger på 5 m til ca. 20 m dybde i marts-april. Sildelarverne lever i de øvre vandlag. Området øst for Nexø er et potentielt gydeområde, men det er uvist om der reelt sker gydning her. Som for torsk vil hovedparten af sildegydningen være overstået inden fiskeburene bliver etableret om foråret, og forsøgshavbruget forventes ikke at påvirke sildens gydning. Under opvækst og for kønsmodne fisk af de ovenfor beskrevne arter, kan havbruget have en betydning i kraft af sin fysiske tilstedeværelse. Erfaringsmæssigt kan begroning på havbrug tiltrække fiskeyngel og voksne fisk, bl.a. multer. Der er observeret store mængder af multer, brislinger, sildeyngel og småmakreller omkring burene ved andre havbrug i de danske farvande. Forhold for vigtige fiskebestande som konsekvens af Forsøgshavbruget er vurderet, dels på baggrund af forventede effekter på fiskenes fødegrundlag og dels baseret på vurderinger af gydeforhold. Overordnet set vurderes virkningerne på fiskebestande som ubetydelige. Tabel 8 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på fiskebestande Virkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet Fisks Ingen Ingen Ingen Ingen fødegrundlag Vigtige fisks gydeforhold Ingen Ingen Ingen Ingen Havpattedyr Af havpattedyr kan der ske en effekt på marsvin og sæler (gråsæl og spættet sæl). Undersøgelser har vist at marsvin i Østersøen primært opholder sig ved Rønne Banke, syd for Gotland og ved Kriegers Flak. 25

26 Jf. punkt 2.2 vedr. habitatarter bilag 4 er der ikke negative problemer i forhold til marsvin og havbrugsdrift øst for Bornholm. Derudover kan der forekomme gråsæl og spættet sæl i farvandet omkring Bornholm. Begge arter er omfattet af habitatdirektivet bilag 2 og 5. Ingen af de nærliggende habitatområder er udpeget i forhold til havpattedyr, og der findes ingen raste eller yngelområder for sæl i området omkring Havbruget. Erfaringer fra 2014 viser endvidere at der ikke er konflikt med fouragerende sæler. Overordnet vurderes projektet ikke at have negativ effekt på havpattedyr Fugle Mulige effekter på fuglebestande ved etablering af Forsøgshavbruget kan forårsages af forstyrrelser pga. sejlads mellem Nexø Havn og havbrug, samt ændring af fødetilgængeligheden. Sejlads til og fra havbruget kan virke forstyrrende på ynglefugle. Sammenlignet med de nuværende forhold forventes sejladsen mellem Nexø Havn og havbruget ikke at blive øget nævneværdigt. For en lang række fugle indgår laksefisk som en del af fødegrundlaget, både de naturlige bestande /Harris et al. 2008/ og opdrættede fisk /Gorenzel et al 1994/. Skarv opfattes som skadevoldere ved havbrug med stor appetit på juvenile fisk, og der er en generel tilladelse til at anvende afværgemidler eller bortskydning, såfremt afværgemidler har vist sig at være utilstrækkelige /Skov-& Natur 2009/. Det forventes, at en etablering af forsøgshavbruget vil føre til en større tiltrækning af skarv om foråret, hvor juvenile fisk er udsat, med et følgende større behov for afværgning. Det er dog ikke sandsynligt, at bestanden reduceres af denne årsag. For de øvrige fiskespisende fugle (Splitterne og Havterne) vil sættefiskene (6-900 g) være for stort et bytte, og terner regnes normalt ikke som skadevoldere i danske havbrug. Der forventes derfor ikke direkte konflikt mellem terner og havbrugsproduktion. Ændringer i forhold som er vigtige for relevante fuglebestande er vurderet dels på baggrund af forventede effekter på fuglenes fødegrundlag og dels baseret på eksisterende viden om fuglenes reaktion på havbrugsaktiviteter. Overordnet set vurderes virkningerne på de relevante fuglebestande som ubetydelige. Tabel 9 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på fugle Virkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Støj og trafik Ingen Ingen Ingen Ingen Fødegrundlag Ingen Ingen Ingen Ingen Varighed, hyppighed og reversibilitet 26

27 5.4.7 Vandkvalitet (N og P) Vandkvaliteten kan blive påvirket af udledningen af kvælstof og fosfor fra det planlagte forsøgshavbrug. Som anført i tabel 5 forventes der en udledning på 11,6 ton kvælstof og 1,4 ton fosfor i den et årige forsøgsperiode. Ændringer i vandkvaliteten fra før havbrugsproduktion til forholdene efter og under den planlagte etablering er beregnet for den del af produktionsperioden, hvor sammenfaldet af lav strøm og stor fiskebestand er sammenfaldende. Ved den ansøgte lokalitet er denne periode juli-august. Beregningerne er gennemført ved anvendelse af en todimensionel hydrodynamisk spredningsmodel for perioden juli-august Året 2005 er valgt, da 2005 repræsenterer et gennemsnits år mht. metrologiske, hydrodynamiske og biologiske forhold. Perioden juli-august repræsenterer den periode hvor sammenfald af lav strøm og stor bestand kan give den største afvigelse fra den naturlige baggrundskoncentration af TN og TP. Strømforholdene i overfladen i perioden juli-august er præsenteret i Figur 8. Figur 8 Modeleret strømretning og strømhastighed ved overfladen på positionen for pilot projektet i perioden juli-august Bemærk at figuren angiver i hvilken retning strømmen løber. I den todimensionel hydrodynamisk spredningsmodel er der påtrykt en middel baggrundskoncentration for total N (TN) på 230 mg/m 3 til analyse af den gennemsnitlige påvirkning og en minimum baggrundskoncentration for TN på 180 mg/m 3 til analyse af den største påvirkning (Figur 9). 27

28 Figur 9 Baggrundskoncentration af TN baseret på målinger fra Bornholm dybet i 1-15 m (MC-Stationsnr: BMPK2) For total P (TP) er der påtrykt en middel baggrundskoncentration for TP på 21 mg/m 3 til analyse af den gennemsnitlige påvirkning og en minimum baggrundskoncentration for TP på 13 mg/m 3 til analyse af den største påvirkning (Figur 10). Figur 10 Baggrundskoncentration af TP baseret på målinger fra Bornholm dybet i 1-15 m (MC-Stationsnr: BMPK2). Baggrundskoncentrationerne der repræsenterer den naturlige variation af TN og TP koncentrationerne i området i den angivne periode er baseret på måledata fra Bornholmerdybet (Figur 11). Der er anvendt data fra for at opnå den mest tidssvarende præsentation af data. 28

29 Figur 11 Placering af BMPK2 øst for Bornholm For at beskrive den potentielle påvirkning af baggrundskoncentrationen af TN og TP som resultat af havbrugsproduktionen er modellen tilføjet en udledning af NH 4 og PO 4. Udledningen af næringsstoffer i opløst form, udgør ca. 60 % af den totale udledning af næringsstoffe. Udledningen af næringsstoffer er beregnet ud fra den forventede udvikling i bestanden af fisk (Figur 12) og det forventede foderforbrug (Figur 13). Figur 12 Forventet vækst i bestanden af fisk ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i løbet af produktionssæsonen. Fald i vækst skyldes høst. 29

30 Figur 13 Forventet foderforbrug ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i løbet af produktionssæsonen. Fald i foder forbrug skyldes høst og temperaturer. Udledningen af uorganiske næringsstoffer, opløste organiske næringsstoffer og kulstof samt partikulære næringsstoffer og kulstof (fra fækalier og ikke spist foder) er introduceret i modellen som beskrevet i Figur 14. P-tab N-tab 31% PO 4 40% POP 27% 27% 17% 30% 30% 19% 61% NH % DON/PON 29% 21% Figur 14 Fordeling af N- og P-tab fra havbrug til det omgivende miljø i den økologiske model. 30

31 Den tidslige udvikling i udledt mængde af DOC, POC, PO 4, DOP, POP, NH 4, DON og PON til de tre øverste modellag og hurtigt synkende partikler fra foderspild og fækalier er præsenteret i Figur

32 32

33 Figur 15 Tidslige udvikling i udledt mængde af DOC, POC, PO4, DOP, POP, NH4, DON og PON til de tre øverste modellag og hurtigt synkende partikler fra foderspild og fækalier. 33

34 Figur 16 og figur 17 angiver den gennemsnitlige og maksimale afvigelse fra TN baggrundskoncentrationen (angivet som %) under worst case forhold. Figur 18 og figur 19 angiver den gennemsnitlige og maksimale afvigelse fra TP baggrundskoncentrationen (angivet som %) under worst case forhold. Afvigelserne fra baggrundskoncentrationen i figur 16, figur 17, figur 18 og figur 19 repræsenterer ikke et bestemt tidspunkt i worst case perioden juli-august. Et hvert givent punkt i figur 16, figur 17, figur 18 og figur 19 repræsenterer således den eksakte situation hvor udledning af næringsstoffer fra havbruget og de givne strømforhold resulterer i størst afvigelse fra baggrundskoncentrationen. Figur 16 Gennemsnitlig afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TN under worst case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. 34

35 Figur 17 Maksimal afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TN under worst case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. Figur 18 Gennemsnitlig afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TP under worts case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. 35

36 Figur 19 Maksimal afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TP under worts case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. Koncentration af total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) som konsekvens af etablering af forsøgshavbruget er undersøgt ved hjælp af en hydrodynamisk sprednings model. De produktionsafhængige ændringer i vandkvaliteten beskrevet ved ændringer i TN og TP er mindre og ikke væsentlige. Tabel 10 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på vandkvalitet Virkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet Næringskoncentrationer Ingen Ingen Ingen Ingen Algekoncentration Ingen Ingen Ingen Ingen og primærproduktion Sigtdybde Ingen Ingen Ingen Ingen Iltforhold Ingen Ingen Ingen Ingen 36

37 5.4.8 Tilførsel af N og P til vandområde Østersøen, Bornholm (56) Drift af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur vil uundværligt medføre en transport af N og P i gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. Beregningerne af N og P transporten gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm er udført med en koblet hydrodynamiske og økologiske model for 2005, 2008 og Placeringen af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur og Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm fremgår af Figur 20. Figur 20 Placeringen af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur og Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. Beregningen af transport af N og P gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm er udført på foranledning af det i vandplanerne formulerede behov for reduktion i tilførsel næringsstoffer til kystnære vandområder inden for basislinjen+ 1 sømil. Beregnet transport af N og P fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ) gennem vandområdet fremgår af Tabel 11 og Tabel 12. Det bør påpeges at langt størstedelen af det tilførte N og P transporteres ud af vandområdet igen. 37

38 Tabel 11 Transport af N fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur (ton år-1) gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm (OW3b: lav saltholdighed, eksponeret for vind og bølger). Vandområde Typ e Tilførsel af N fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2005 Tilførsel af N fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2008 Tilførsel af N fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2009 Belastningsopgør else (landbaseret tilførsel (ton år - 1 )). % forøgel se 2008 Hovedvandopl and 3.1 Vanddistrikt Bornholm. OW3 b 1,8 1,92 1, ,22 Tabel 12 Transport af P fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur (ton år-1) gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. (OW3b: lav saltholdighed, eksponeret for vind og bølger). Vandområde Typ e Tilførsel af P fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2005 Tilførsel af P fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2008 Tilførsel af P fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2009 Belastningsopgør else (landbaseret tilførsel (ton år - 1 )). % forøgel se 2008 Hovedvandopl and 3.1 Vanddistrikt Bornholm. OW3 b 0,109 0,132 0,121 Ukendt Ukendt Det vurderes overordnet af transporten af N og P fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur ikke medfører en forringelse af den økologiske tilstand i Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. 38

39 5.4.9 Sedimentforhold Foderspild og fækalier betragtes som en væsentlig faktor, der kan påvirke sedimentforholdne under havbrug. Ved bakteriel omsætning af det organiske materiale i det spildte foder forbruges ilt og det forøgede iltforbrug ved bunden kan forskyde iltbalancen og påvirke benthisk fauna og sedimentforhold. Ved produktionen ved forsøgshavbruget vil der blive anvendt 300 ton foder. Ved fodring forventes et foderspild på 1 % hvilket betyder et tab på 3 ton foder. Sammen med fækalier udgører tabt foder ca. 40 ton (Figur 15). Sedimentation af det hurtigt synkende organiske materiale, afhænger af strømhastigheden og vanddyben. Ved stor vanddybde (65 meter på den ansøgte lokalitet) og gode strømforhold vil sedimentationen ske i hele havbrugsområdet og lokalt (0-3 km) omkring havbrugsområdet. Den resterende del af det partikulære materiale på 10 ton bliver udledt som fint partikulært eller som opløst organisk stof, med lav synkehastighed der omsættes af baktrier i vandfasen og føres bort med strømmen. Påvirkningen af sedimentets indhold af kulstof efter produktionen i december 2015, fremgår af Figur 21 og Figur 22. Påvirkningen sker i havbrugsområdet og lokalt omkring havbruget i et område på ca. 5x6 km. Den samlede øgning i kulstof i sediementet ved afslutningen af produktionssæsonen (Figur 21) udgører ca. 16 ton. Det modsvarer en marginal forøgelse på op til 0,1% i forhold til den naturlige baggrundskoncentration (Figur 22). De resterende ca. 24 ton af det udledte hurtigt synkende partikulære materiale er mineraliseret ved mikrobiel aktivitet i sedimentet og vandet, eller resuspenderet og ført bort med strømmen. Den veldokumenterede egenkontrol fra danske havbrug, viser endvidere at mindre forøgelser af kulstof i sedimentet efter en produktionssæson enten mineraliseres eller føres bort med strømmen i den følgende braksæson og at der derved ikke er risiko for længerevarende påvirkninger. En forudsætning for at påvirkningen af iltforhold i bundvandet bliver påviselig er at iltforbruget i sedimentet bliver betydende i forhold til nettotilførslen af ilt. Ved drift af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur vil den største del af sedimentation af organisk materiale ske i havbrugsområdet og lokalt omkring havbruget (Figur 21). Det er et område der er karakteriseret ved acceptable strømforhold over bunden og/eller forholdsmæssigt høje iltkoncentrationer i bundvandet. Længere væk fra havbrugsområdet vil sedimentationen være mindre og i fx Bornholms Dybet, hvor der er lave ilt koncentrationer og hvor nettotilførslen af ilt er lav og den naturlige sedimentation af organisk materiale er høj, vil sedimentation af organisk materiale fra havbruget være lille og ubetydelig i forhold til ilt dynamikken. Beregningerne har vist at der ikke forekommer ændringer i iltforhold i havbrugsområdet, lokalt omkring havbruget eller længere væk. 39

40 Figur 21 Beregnet absolut ændring i sedimentets indhold af kulstof ved afslutningen af produktionssæsonen. Figur 22 Beregnet procentvis ændring i sedimentets indhold af kulstof ved afslutningen af produktionssæsonen. 40

41 Det er fundet at ændringerne i sedimentforholdene vil være mindre og uden væsentlig betydning. Tabel 13 Virkning Sediment ændringer Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på sedimentforhold Påvirkningens Påvirkningens Påvirkningsgrad omfang grænseoverskridende og kompleksitet karakter Mindre Ingen Ingen Ingen Varighed, hyppighed og reversibilitet Medicin og hjælpestoffer I tilfælde af akut bakteriel sygdom i fiskene vil der efter dyrlægens ordination blive iværksat en behandling med medicinfoder. Ud over behandlingskravet overfor syge fisk er det den potentielle miljøeffekt, som anvendelse af medicin reguleres efter. Kobber anvendes i danske havbrug som antibegroningsmiddel på havbrugsnet for at reducere vækst af alger og muslinger, der vil reducere tilførslen af friskt vand med ilt til fiskene. Ved behov for imprægnering, vil imprægneringsmidlet Flexgard XI - C der indeholder kobber i form af kobberoxid (Cu 2O) blive anvendt. Flexgard XI - C indeholder endvidere zinkoxid og jernoxid. Jern er miljømæssigt uproblematisk og zinkoxid anvendes i mindre mængder end kobberoxid. Da vandkvalitetskriterierne (VKK) for havvand (generelle (VKK) og korttids (KVKK)) for zinkoxid samtidig er højere end for kobberoxid er der ikke redegjort yderligere for zinkoxid. Det forventede forbrug ved kobber imprægnering er 14,7 kg/år. Det er kun den nedsænkbare opdrætsring der vil være imprægneret. Tabet af kobber som er mest relevant for påvirkningen af vandmiljøet kan opgøres til 2,9 kg/år fordelt på 1,45 kg til sedimentet og 1,45 kg til vandfasen /2/. Gældende vandkvalitetskriterier for medicinstoffer og kobber er vist i Tabel 3. For kobber, som forekommer naturligt i det marine miljø med typiske koncentrationer mellem 0,3 1 µg/l, gælder VKK for den tilføjelse overkoncentration, som punktudledninger medfører. Spredning af sulfadiazin, trimethoprim, oxolinsyre og kobber i vandet er undersøgt med den anvendte todimensionel hydrodynamisk spredningsmodelmodel, hvor stofferne påtrykkes som kilde ved havbruget For at undersøge om vandkvalitetskriterierne for medicin overholdes under worst-case forhold, er det antaget, at alle fisk behandles samtidigt i en 8 dages periode, hvor temperaturen er højest og overfladestrømmene lavest i det aktuelle område i modelåret 2005 (2. august 9. august). Ved behandling senere i vækstsæsonen vil det maksimale medicinforbrug være højere, fordi den stående bestand af fisk er større, men pga. større vandskifte og dermed fortynding vil medicinkoncentrationen omkring havbruget være lavere. Størrelse af kilderne til medicintilførsel til det omgivende miljø er beregnet ud fra den stående bestand af fisk i forsøgshavbruget, en forskriftsmæssig dosering af medicin per kg fisk per dag, samt 41

42 en konservativ antagelse om, at alt doseret medicin frigives lineært til miljøet inden for behandlingsperioden på 8 dage. Under antagelse af, at fisk i begge opdrætsringe behandles samtidigt, er de beregnede kildestyrker for udledning af medicin fra havbruget vist i nedenstående tabel. Tabel 15 Stående bestand af fisk og medicin kilder ved forsøgshavbruget beregnet for perioden 2. august 9. august. Bestand Sulfadiazin Trimethoprim Oxolinsyre Tons kg/dag kg/dag kg/dag ,8 For at undersøge om vandkvalitetskriterierne for kobber overholdes under worst-case forhold, er spredningsberegningerne foretaget i perioden medio juli-august, inkl. den 8 dages periode, hvor overfladestrømmene (og derved fortyndingen) er lavest i det aktuelle område i modelåret 2005 (2. august 9. august). Den samlede udledning af kobber til vandfasen i modellen sker således over en periode på 61 dage (juli-august). Dette giver et meget konservativt estimat af udledningen, da tabet reelt vil foregå over en periode på 134 dage (april-august). Tabel 16 Samlet kobber forbrug Kobber forbrug, kobber tab og kobber kilder ved forsøgshavbruget beregnet for perioden juliaugust. Koncentrationen på 0,024 kg/dag er anvendt til beregningerne i perioden. Samlet kobber tab Årligt kobber tab til hhv. vandfasen og sedimentet Beregnings periode (juli-august) Kg/år Kg/år Kg/år Dage kg/dag 14,7 2,9 1, ,024 Dagligt kobber tab til hhv. vandfasen og sedimentet Modelundersøgelserne viser, at hverken middelkoncentrationen i behandlings-perioden eller den maksimale døgnmidlede koncentration af Sulfadiazin, Trimethoprim eller Oxolinsyre inden for fiskenes behandlingsperiode overskrider de generelle eller korttids vandkvalitetskrav på hhv. 4,6 og 14 µg Sulfadiazin l -1 (Figur 23), 10 og 160 µg Trimethoprim l -1 eller 15 og 18 µg Oxolinsyre l -1 (Figur 24). Efter opfordring fra Miljøstyrelsen er resultaterne fra beregningerne ikke præsenteret hvis anvendelsen af Sulfadiazin, Trimethoprim, Oxolinsyre og kobber, giver anledning til koncentrationer der er mere end 1000 gange under de gældende vandkvalitetskrav. Der er således kun præsenteret resultater fra beregninger af Sulfadiazin (generelt og korttids vandkvalitetskrav) og Oxolinsyre (korttids vandkvalitetskrav). Det bør påpeges at figurer med korttids vandkvalitetskrav ikke repræsenterer et bestemt tidspunkt i worst case perioden juli-august. Et hvert givent punkt i figurerne repræsenterer således den eksakte situation hvor udledning af antibiotika eller kobber fra havbruget og de givne strømforhold, resulterer i størst afvigelse fra baggrundskoncentrationen. 42

43 Figur 23 Beregnet middelkoncentration (øverst) og maksimalkoncentration (nederst) af Sulfadiazin i farvandet omkring Forsøgshavbruget under antagelse af, at alle fisk behandles samtidigt med sulfadiazinholdig føde i anbefalede doser. Der forekommer ikke koncentrationer højere end det generelle vandkvalitetskrav på 4,6 µg sulfadiazin/l i området. 43

44 Figur 24 Beregnet maksimalkoncentration af oxolinsyre i farvandet omkring Forsøgshavbruget under antagelse af, at alle fisk behandles samtidigt med oxolinsyreholdig føde i anbefalede doser. Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 1,45 kg per år (= 50 % af det samlede kobbertab) /2/. Vi kender ikke skæbnen af dette kobber, men en del vil blive liggende under havbruget (større malingstykker) mens en del vil spredes. Hvis det antages at alt sedimenteret kobber efterhånden spredes og fordeles i havbrugsområdet og lokalt (0-3 km) omkring havbrugsområdet kan man overslagsmæssigt beregne den overkoncentration af kobber som spredningen vil medføre (se Tabel 17). Med de antagelser som er anført i Tabel 17 kan der beregnes en årlig sedimentberigelse inden for et 0,32 km 2 område på 0,12 mg Cu/kg sediment tørvægt. Et usikkert forhold i antagelserne er størrelsen af sedimentationsarealet, mens de øvrige antagelser bl.a. bygger på sediment-undersøgelser fra Horsens Fjord og det sydøstlige Kattegat /3/. Et mindre sedimentationsareal vil føre til en større overkoncentration, og et større areal til en lavere overkoncentration. Tabel 17 Beregnet tilføjet koncentration af kobber i sedimentet efter ét års havbrugsproduktion Areal Sediment Cu-tab Cu-tilføjet "aktivt vandindhold densitet sediment" m2 M % tons/m3 Kg mg/kg , ,3 1,45 0,003 Vi kender ikke den naturlige baggrundskoncentration af kobber på den ansøgte lokalitet, men vi har kontrolstationer og sml. sedimentprøver fra kystvande og Bælthav uden indflydelse fra punktkilder. I Figur 25 er disse målinger præsenteret sammen med den teoretiske værdi hvis prøverne fik tilført den beregnede overkoncentration fra Forsøgshavbruget. 44

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen.

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen. Miljøgodkendelse: Miljøstyrelsen eller Kommune Ansøgning om miljøgodkendelse af nyt/eksisterende havbrug Der ansøges hermed om miljøgodkendelse til Eksisterende havbrug Udvidelse og ændring af eksisterende

Læs mere

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Eva Nissen Att: Iris Belinda Haastrup NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Silkeborg, den 4. marts2014 4. version vedr.

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land.

Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land. Virksomheder J.nr. MST-1270-01108 Ref. evnis/anved Den 1. april 2014 MILJØGODKENDELSE For: Bornholms Havbrug A/S, pilotanlæg Nexø Virksomhedens adresse: Ibskervej 25, 3730 Nexø Havbrugets placering: Søterritorium

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse

Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse Odden Havbrug pilotprojekt Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse Odden Havbrug pilotprojekt VVM-screening og ansøgning om miljøgodkendelse Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516

Læs mere

VVM anmeldelse samt ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse til nyt havbrug ved Glatved

VVM anmeldelse samt ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse til nyt havbrug ved Glatved Miljøstyrelsen Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Att: Jeppe Jensen NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Silkeborg, den 10. oktober 2016 (2). VVM anmeldelse samt ansøgning om

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 89801818 Virksomhedstype

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø

Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Virksomheder J.nr. MST-1270-01597 Ref. jeppj/anved Den 30. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen,

Læs mere

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves.

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves. Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Sendt digitalt til CVR 78159413 Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Vibeke Volmers Direkte nr.:

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon Jens Juuls Vej

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1) BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016.

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 21 Oct 2016 11:59:53 +0200 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'allan Buch';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfiskerforbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014

Miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug A/S: Endelave. Maj 2014 Miljøgodkendelse Hjarnø Havbrug A/S: Endelave Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Virksomheder J.nr. MST-1270-00615 Ref. Anved, evnis Den 7. maj 2014 MILJØGODKENDELSE For: Hjarnø

Læs mere

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk

Læs mere

VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug

VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug Hjarnø Havbrug A/S VVM anmeldelse af flytning af Hundshage Havbrug

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Badevandsprofil Aa Å N

Badevandsprofil Aa Å N Badevandsprofil Aa Å N Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der

Læs mere

Badevandsprofil Løgismose Skov

Badevandsprofil Løgismose Skov Badevandsprofil Løgismose Skov Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Flovt Strand, Flovt. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Flovt Strand, Flovt. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Flovt Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hov Nordstrand, Hov. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hov Nordstrand, Hov. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hov Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Vinkelhage v/ Lemvig Roklub. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Vinkelhage v/ Lemvig Roklub. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Vinkelhage v/ Lemvig Roklub Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gåsevig Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gåsevig Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet

Læs mere

Tilladelse til udledning af tagvand fra Cirkuspladsen, Havneholmen, til Københavns Havn

Tilladelse til udledning af tagvand fra Cirkuspladsen, Havneholmen, til Københavns Havn KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Skanska Øresund A/S Havneholmen 29 1561 København V Att. Jesper Brandt Jesper.brandt@skanska.dk 27-04-2015 Sagsnr. 2015-0084922 Dokumentnr.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Diernæs Strand, Diernæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Diernæs Strand, Diernæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Højkol Bæk Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Silkeborg

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Remmerstrand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

VVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf:

VVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk Tlf: 7257 7777 VVM-anmeldeskema Bygherren skal, før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg på bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen*, udfylde

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Åsø Strand, Tranekær. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Åsø Strand, Tranekær. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tranekær Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres

Læs mere

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober Teknik & Miljøforvaltning

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober Teknik & Miljøforvaltning Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Knud Strand, Knud. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Knud Strand, Knud. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Knud Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil for Lusig Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Lusig Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil for: Mariendal

Badevandsprofil for: Mariendal Badevandsprofil for: Mariendal Ansvarlig myndighed: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf: 64 74 75 11 (man.-ons.: kl. 10.00-15.00, tor.: kl. 10.00-17.00, fre.: kl. 10.00-13.00)

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Midlertidig grundvandssænkning langs en strækning af Indkildevej. Grundet etablering af Egnsplanvej skal eksisterende vandledninger på Indkildevej

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Tamdrup Strand, Tamdrup. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Tamdrup Strand, Tamdrup. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tamdrup Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B.

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Scanola A/S Tongavej 1, 8000 Aarhus C Virksomheder J.nr. MST-1270-01337 Ref. linha/dossu Den 29. januar 2015 Afgørelse om at produktionsudvidelse ikke er VVM-pligtig Miljøstyrelsen har den 15. september

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug Pedersen Line II Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug Pedersen Line II Ansøgning om miljøgodkendelse og VVM anmeldelse af Hjelm Havbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere