Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM"

Transkript

1 Miljøstyrelsen Strandgade København K Att: Alf Skovgaard og Ann-Kathrine Aggerholm Jensen NaturErhverstyrelsen Nyropsgade København V Att: Stig Prüssing Rev. 17. marts 2015 Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM REG-no. DK Udarbejdet af Mads Joakim Birkeland, DHI og Peter Vilhelm Skov, DTU Technical University of Denmark P.O.Box 101 Tel National Institute of Nordsøen Forskerpark Dir Aquatic Resources 9850 Hirtshals Fax Denmark

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets formål Sæsonplan for aktiviteter ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur Diverse oplysninger jf. bekendtgørelse om godkendelse af liste virksomheder. 669 af 18. juni A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 6 B. Oplysninger om virksomhedens art... 6 C. Oplysninger om etablering... 7 D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed... 8 E. Tegninger over virksomhedens indretning F. Beskrivelse af virksomhedens produktion G. Oplysninger om valg af teknologi BAT H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger I. Forslag til vilkår og egenkontrol Supplerende oplysninger i forhold til VVM (udover allerede angivne oplysninger) Kumulation med andre projekter Historiske, kulturelle, arkæologiske og geologiske lokaliteter Gældende plangrundlag Potentielle miljøpåvirkninger Habitatområder Habitatarter bilag Marine bundtyper, bentisk vegetation og bunddyr Fisk Havpattedyr Fugle Vandkvalitet (N og P) Tilførsel af N og P til vandområde Østersøen, Bornholm (56) Sedimentforhold Medicin og hjælpestoffer Sammenfatning i forhold til VVM Referencer

3 1 Indledning På vegne af konsortiet bag GUDP Offshore akvakultur projektet (NaturErhverv J.nr.: ) v. Peter Vilhelm Skov, DTU fremsendes hermed ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse til et etårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø i foråret 2015 (Figur 1). I foråret 2015 (marts eller april) ønskes etableret to opdrætsringe, med omkreds på 122 meter og netdybde på henholdsvis 10 og 25 meter, hvor der udsættes op til 80 tons grams udsætningsfisk (regnbueørred), der opfiskes i november/december Der forventes en produktion på ca. 300 tons og en udledning på max. 11,6 t N og 1,5 t P. Figur 1 Placering af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur samt Natura2000 områder 1 Projektets formål Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur har følgende primære formål: Udvikling og optimering af offshore opdrætsteknologi Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur bliver en del af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) projektet Offshore akvakultur. Projektet har to overordnede formål; til dels ønskes det gennem projektet at udvikle opdrætsringe der kan nedsænkes og hæves på kontrolleret vis. Dette skal demonstrere at det er teknisk muligt at opdrætte fisk i bure der kan hæves og sænkes. Projektet skal ydermere demonstrere hvorvidt det er muligt at opdrætte fisk i bure der er placeret på eksponerede lokaliteter. Overordnet set er projektets formål at demonstrere at offshore havbrugsdrift er teknisk og biologisk muligt. Se Bilag 1: GUDP Offshore akvakultur-hovedansøgning og budget, for yderligere information om projektets formål. 3

4 Opdrætsringe og teknikken til nedsænkning er udviklet på projektlokaliteten i Storebælt i Opdrætsringene er testet med og uden fisk under stærk vind og hård strøm i Storebælt, mens selve teknikken til nedsænkning er udviklet uden fisk. Projektlokaliteten i Storebælt har en vanddybde på ca. 20 meter. Fuld nedsænkning og den endelig test og udvikling af opdrætsringen forudsætter en vanddybde på mere end 40 meter. Den valgte lokalitet er med en vanddybde på ca. 65 meter en ideel lokalitet til de endelige test og udvikling. I 2015 vil GUDP Offshore akvakultur aktiviteterne ved Bornholm omfatte udlægning af to opdrætsringe. Den ene opdrætsring vil være nedsænkbar med en omkreds på 122 meter og en netdybde i apex på 25 meter. I produktionssæsonen fra april til november vil nedsænkning af ringen blive testet minimum 3 gange ved forskellige varigheder. Ved nedsænkning vil fiskenes respons på de fysiske forhold blive fulgt nøje, bl.a. ved online målinger af ilt, saltholdighed og temperatur i hele vandsøjlen i havbrugsområdet (jf. beskrivelsen af MERMAID projektet i næste punkt). Der vil blive foretaget video observationer af fiskenes placering og adfærd i opdrætsringene under nedsænkning og normal drift. Påvirkning af ædelyst vil forinden være kvantificeret i laboratorieforsøg. Den anden opdrætsring vil være en ikke nedsænkbar opdrætsring med en omkreds på 122 meter og netdybde i apex på 10 meter. Derved vil fiskene ikke have mulighed for at migrere vertikalt i vandsøjlen. Den ikke nedsænkbare opdrætsring vil fungere som reference til den nedsænkbare opdrætsring og derved levere det nødvendige sammenligningsgrundlag til analyserne af fiskenes respons på nedsænkning og vertikal migration. Den fulde udvikling og test af den nedsænkbare opdrætsring på lokaliteten ved Bornholm, samt nedsænkningen af ringen med fisk, er ønskeligt for opfyldelse af GUDP projektet Offshore akvakultur primære formål. I produktionssæsonen fra april til november vil fiskenes vækst, trivsel og adfærd blive fulgt nøje med online måleinstrumenter. Det er nødvendigt med en bestand i opdrætsringene der modsvarer kommerciel produktion for at teste og opnå brugbar viden om fiskenes respons. Primo juni vil der blive udlagt en moniteringsbøje (Fish welfare meter) (Figur 2). Moniteringsbøjen vil måle ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen og de indsamlede data vil give omfattende ny viden om fiskenes vækst, trivsel, adfærd og bevægelsesmønstre i det 25 meter dybe net, i forhold til de mest centrale fysiske og biologiske forhold. Det vil endvidere være muligt at observere effekten af netdybde (henholdsvis 10 og 25 meter) i de to udlagte opdrætsringe, på fiskenes adfærd og vækst. 4

5 Figur 2 Moniteringsbøje (drevet via solceller) til måling af ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen. Moniteringsbøjen bliver leveret at det norske forskningsinstitut IMR (Institute of Marine research) som en del af forskningsprojektet MERMAID. MERMAID projektet har til formål at udvikle koncepter for den næste generation af offshore platforme, som kan bruges til flere formål, herunder energi udvinding, akvakultur og platform relateret transport. MERMAID projektet er et af tre EU-FP7-finansierede projekter udvalgt til finansiering i henhold til Ocean 2011 om multi-use offshore platforme (FP7-OCEAN Multi-use offshore platforme). Den Europæiske Union har givet tilsagn om tilskud på 5,5 millioner euro til projektet. For yderligere information om MERMAID projektet henvises til projektets hjemmeside Overordnet vil aktiviteterne ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur give centrale bidrag til danske og europæiske målsætninger om udviklingen af den danske og europæiske havbrugssektor. 3 Sæsonplan for aktiviteter ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur I sæsonen 2015 vil der blive udført test af nedsænksænkning af den nyudviklede opdrætsring. Test af nedsænkning af opdrætsringen vil blive udført 3-5 gange i perioden fra maj-oktober. Nedsænkningen vil kun finde sted på dage, med rolige vejrforhold og det er derfor ikke muligt at angive præcise datoer for aktiviteterne, da de vil blive planlagt løbende i.h.t. vejrudsigten. Alle test vil blive fulgt nøje og udført af Danmarks mest erfarne specialister og eksperter inden for offcoast/offshore havbrugsdrift og udvikling af havbrugsudstyr. Der vil ikke blive fodret i forbindelse med nedsænkning og aktiviteterne vil ikke give anledning til øget miljøpåvirkning. Perioderne uden fodring i forbindelse med nedsænkning vil ikke give anledning til intensiveret fodring i andre perioder. 5

6 Onlinemålinger af ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen vil blive inkluderet i planlægningen af fodring og vil formentlig optimere fodringen. Test af nedsænkning vil ikke give anledning til øget risiko for uheld eller havari. 4 Diverse oplysninger jf. bekendtgørelse om godkendelse af liste virksomheder. 669 af 18. juni 2014 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøger og juridisk ansvarlig: Peter Vilhelm Skov, DTU AQUA Nordsøen Forskerpark 9850 Hirtshals Tlf: ) Virksomhedens navn: DTU AQUA Matr. nr. er ikke relevant. CVR nummer: ) Ejer: Ejer af anlægget i projektperioden er Hvalpsund Net A/S, CVR nummer: ) Kontaktpersoner og driftsansvarlig: DTU AQUA, Peter Vilhelm Skov Hvalpsund Net A/S, Casper Petersen, Havnepladsen 16, 9640 Farsø, Tef: , ; Ansvarlig for daglig drift: Musholm A/S Reersø Havn Strandvejen Gørlev Tlf: B. Oplysninger om virksomhedens art 5) DTU er et statsligt universitet Virksomhedens (havbrugets) listebetegnelse: Bilag 2, I. Dambrug og havbrug, I

7 6) Et étårigt forsøgshavbrug med drift fra marts/april 2015 til november/december Den fulde udvikling og test af den nedsænkbare opdrætsring på lokaliteten ved Bornholm, samt nedsænkningen af ringen med fisk, er ønskeligt for opfyldelse af GUDP projektet Offshore akvakultur primære formål. Landfaciliteter vil foregå på Nexø Havn, der er en lille trafikhavn men samtidigt Bornholms største fiskerihavn. Havnen var tidligere meget aktiv, og der arbejdede dagligt mellem personer på havnen inkl. servicefag. Antallet af arbejdspladser på havnen er dog faldet drastisk de sidste år. Havnen tilbyder alle nødvendige faciliteter til den daglige drift af havbruget. Opbevaring af udstyr, foder og andet materiel vil finde sted i egnede lagerfaciliteter på havnen. Projektets aktiviteter kan holdes inden for den planmæssige ramme for Nexø Havn og bestående faciliteter på havnen. Se fremsendt brev fra Nexø havn af 9. januar (Bilag 2). Døde fisk opsamles dagligt og bringes i lukkede containere til Nexø Havn, hvorfra de køres til DAKA, Buldregårdsvej Rønne (se afsnit vedr. affald). Årets dødelighed er direkte afhængig af sæsonens klimatiske forløb. Samlet forventes en dødelighed på max 1,5 % af produktionen eller op til 4,6 t døde fisk. Fisk fra havbruget vil primært blive slagtet af Fiskeværkstedet, Havnen 2, 3730 Nexø, på FishPro, Kuttervej 4, 3730 Nexø. Størstedelen af de producerede ørred vil blive solgt til lokale aftagere, og vil blive anvendt til produktion af røget ørred og andre lokale specialiteter med stor værdi for turisterhvervet og Bornholms gode ry som producent af sunde, gastronomiske fødevarer fra havet. Hvis fiskene ikke kan afsættes lokalt vil de blive slagtet på Musholms Slagteri, Strandvejen 101, 4281 Gørlev, under virksomhedens nuværende tilladelser. Udsætning af fisk om foråret og opfiskning af fisk til slagtning vil foregå ved brøndbåd. 7) Virksomheden er ikke omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Aktiviteten er midlertidig. Opstart marts-april 2015, afslutning december Ved virksomhedens ophør vil net og bøjer blive fjernet fra området. C. Oplysninger om etablering 9) Havbruget vil ikke medføre bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Produktionen foregår i to cirkulær opdrætsringe med en omkreds på 122 meter, diameter på 39 m og en 1 Se fremsendt brev fra Nexø havn af 9. januar 7

8 dybde på henholdsvis 10 og 25 meter. Opdrætsringen med netdybde på 25 meter vil være af den nyudviklede nedsænkbare type. Forankring vil ske med rammefortøjning. Rammen består af 4 stk. 8o m 24 mm wire med kovs i enderne, wirerne kobles sammen i en ramme, i hvert hjørne af rammen er der en fortøjningsplade, det er i den plade wirerne fæstes med en sjækel. Fra hver fortøjningsplade og mod bunden føres der et kraftigt tov eller dynema efterfulgt af kraftig kæde og et high hold anker. Ringene lægges ind i rammen, og der føres 3 liner fra hvert hjørne af rammen ind mod ringen, så der dannes 4 hanefødder. Disse liner kan enten være tov der bindes ind i fortøjningspladen, så det er muligt efterfølgende at totne op det slæk der vil blive på tovet, eller dynematov med kovs i enderne og overtrukket med armeret slange for beskyttelse, dynemalinerne vil blive fæstnet med sjækler. Selve rammen vil blive placeret på 6 m vand, og vil være holdt oppe af en 1000 l bøje i hvert hjørne. Der er vedhæftet en rapport fra Sintef om enkelt- og rammefortøjninger (Bilag 3), samt tegning af opdrætsringe (Bilag 4). 10) Anlægget vil være i drift fra udsætning af fisk i marts/april til december, hvor fiskene vil blive høstet. D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Havbruget ønskes etableret inden for følgende hjørnekoordinater: NV 55 5'27.58"N 15 13'38.58"Ø NØ 55 5'25.28"N 15 14'23.43"Ø SØ 55 5'12.42"N 15 14'21.42"Ø SV 55 5'14.72"N 15 13'36.57"Ø Hjørnekoordinater dækker et område på 400 x 800 meter modsvarende 0,32 km 2 Observationer af havbunden i det ansøgte havbrugsområde siger at havbunden består af ler. I.ht. Figur 3 består bunden dog af dynd. Uoverensstemmelsen mellem observationer og det præsenterede kort skyldes formentlig opløsningen af kortet der ikke tager højde for lokale variationer i bundforhold. 8

9 Figur 3 Havbunden i det ansøgte havbrugsområde består af dynd. Vind og strømforhold på lokaliteten er præsenteret i henholdsvis Figur 4, Figur 5 og Figur 6. Data for vindforhold er baseret på meteorologiske observationer foretaget 10 meter over havoverfladen i perioden fra Data for strømforhold i overfladen og ved bunden er baseret på modelberegninger fortaget af DHI for perioden fra I bilag 1 er endvidere præsenteret beregnede månedlige (april-december) strømforhold (hastighed og retning) ved overflade og bunden og sammenligning af beregnede (2005) og målte (marts-april 2014) strømforhold på Bornholms Havbrugs forsøgs lokalitet i Figur 4 Observeret vindretning og vindstyrke 10 meter over havoverfladen i området i perioden Bemærk at figuren angiver hvorfra vinden kommer. 9

10 Figur 5 Modeleret strømretning og strømhastighed ved overfladen på positionen i april-december Bemærk at figuren angiver i hvilken retning strømmen løber. Figur 6 Modeleret strømretning og strømhastighed ved bunden på positionen i april-december Bemærk at figuren angiver i hvilken retning strømmen løber. Opdrætsringene vil rage ca. 1,5 meter over terræn (i opdrætsringenes midtpunkt) og flydebøjer vil ligge i vandoverfladen. Havbruget vil ikke være synligt fra det omkringliggende land og vil ikke være 10

11 specielt synligt fra havet. Opdrætsringene vil blive placeret ca. 2,5 SM fra land med en vanddybde på ca. 65 meter (Figur 7). Figur 7 Placering af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur med afstand til kysten 12) I forbindelse med Fødevareministeriets Havbrugsudvalg blev der identificeret en række farvandsområder, der umiddelbart fremstod som velegnede for havbrugsdrift. Jf. Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt 2, bør dette kort lægges til grund for placering af havbrug, og placeringen bør ske i de med blåt markerede områder. Lokaliseringen er således valgt i et blåt område. Derudover er anlægget lagt uden for Natura 2000 områder, der er udpeget efter at Havbrugsudvalget foretog deres udpegninger. Derudover er der taget hensyn til vanddybde, strøm, lokalkendskab og tilgængelighed af egnede landfaciliteter. 13) Anlægget vil være i drift døgnet rundt, og der vil blive fodret 1 2 gange dagligt af erfarent havbrugspersonale fra en speciel servicebåd indkøbt til formålet. Det forventes af fodringen vil ske om morgen og aften. 14) Der vil i driftsperioden være sejlads til anlægget en eller to gange om dagen. Aktiviteter i forbindelse med test af nedsænkning og andet udviklings -og videnskabeligt arbejde kan medføre en lille forøgelse i trafikken mellem havbruget og Nexø havn. 2 Vejledning om saltvandsbaseret fiskeopdræt nr af 31. marts

12 Ved udsætning af fisk i havbruget i april/maj vil der være mere sejlads, op til 3 gange dagligt, og ved høst i oktober - december vil der være 3 daglige sejladser. Der forventes ikke at være behov for netskifte. Under havbrugets daglige drift vil der blive anvendt speciel servicebåd indkøbt til formålet. Transport af foder til havnen vil foregå med last- og varebiler. I forhold til den øvrige trafik til og fra havnen udgør denne trafik en minimal procentdel. E. Tegninger over virksomhedens indretning. 15) Produktionen vil foregå i to cirkulære opdrætsringe med flyderinge. Nettypen Dyneema vil blive anvendt. For skematisk tegning af den nedsænkbare opdrætsring henvises til Bilag: Tegning opdrætsring. Forklaring om hvordan anlægget vil se ud er dækket i pkt.11. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) På havbruget produceres regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ørrederne vil have kød og rogn af høj kvalitet ved slagtning. Der udsættes 2-årige sættefisk på ca. 500 g 800 g i april/maj måned, når vandtemperaturen når 5-6 C. Fiskenes fodres op til de er 3-4 kg og høstes i november/december. Sættefiskene vil blive købt fra Musholms godkendte ferskvandsdambrug. Løjstrup dambrug, Vesteralle 51, Laurbjerg, 8870 Langå. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Der vaccineres mod furunculose og vibriose og vaccinationen finder sted på dambruget ved stikvaccination. Fodring: Der vil blive anvendt tørfoder udviklet til havbrugsfisk, f.eks. type EFICO enviro 939 (BioMar A/S). Eksempel på foderindhold fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Indhold af EFICO Enviro 939 (Biomar A/S) Foder deklaration Pillestørrelse 6-8mm Pillestørrelse 6, 8, 10mm Råprotein 42,0% 39,0 % Råfedt 30,0 % 33,0 % Kulhydrat (NFE) 15,0 % 14,0 % Træstof 2,0 % 2,0 % Aske 6,3 % 7,0 % Total fosfer (P) 0,8 % 0,8 % Bruttoenergi (MJ/kg) 24,7 25 Fordøjelig energi (MJ/kg) 21,5 22,1 Total N 6,7 % 6,2 % 12

13 Anvendelse af hjælpestoffer: I havbrugsproduktionen er det eneste anvendte hjælpestof antibegroningsmiddel. Kobber i form af Cu 2O anvendes således som antibegroningsmiddel på havbrugsnet for at reducere påvækst af alger og muslinger, der vil reducere tilførslen af friskt vand med ilt til fiskene. Der udsættes i marts/april én opdrætsring med imprægneret net. Nettene udskiftes evt. i juli/august, såfremt det skønnes nødvendigt. Ved udskiftning af net skønnes det ikke nødvendigt at anvende imprægnering. Pga. den lave salinitet forventes der ingen væsentlig påvækst af antifouling på nettene. På opdrætsringen hvor der ikke anvendes imprægnering af nettet, vil der blive anvendt net der ikke tidligere har været imprægneret. Imprægnering af nettet udføres af Hvide Sande Vodbinderi Aps., Nordhavnskaj 21, 6950 Hvide Sande (www.vodbinderi.dk). Der er som udgangspunkt ikke nødvendigt at imprægnere nettene med antobegroningsmiddel i området øst for Bornholm, pga. af den lave saltholdighed, der begrænser væksten af muslinger og tang (jf. erfaringer fra Bornholms Havbrug i 2014). Da nærværende projekt har til formål at teste og udvikle nedsænkning af opdrætsringe, er det dog vurderet at et eventuelt uventet nedslag af muslinger eller tang vil komplicere udviklingen og devaluere resultaterne. I henhold til de fraværende miljøeffekter ved kobber imprægnering, er det derfor besluttet at anvende kobberimprægnering på den nedsænkbare opdrætsring ved forsøgshavbruget. Sygdomsbekæmpelse: Den kritiske faktor der oftest giver anledning til sygdom ved danske havbrug er høje vandtemperaturer. På trods af den meget varme sommer i 2014 var det ikke nødvendigt at medicinere ved det tidsbegrænsede havbrug Bornholms Havbrug i Baseret på de positive erfaringer fra Bornholms Havbrug i 2014 er der derfor en klar forventning om at der ikke vil opstå behov for medicinering ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i Af hensyn til veterinære forhold er det dog nødvendigt med tilladelse til én behandling, hvis der mod forventning forekommer sygdom på Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i Ved sygdom vil der blive anvendt medicin godkendt for fiskeopdræt efter ordination af tilknyttet fiskedyrlæge. Af præparater er Oxolinsyre godkendt til anvendelse i havbrug samt Tribissen, som består af Sulfadiazin (CAS nr ) og Trimethoprim (CAS nr ). 13

14 Tabel 2 Godkendte antibiotika, dosering mm Produktnavn Branzil Vet Tribrissen Forte Vet Foderlægemiddelnavn Aquavet OA Aquavet S/T Aktivt stof i produkt navn oxolinsyre Sulfadiazin trimethoprim Aktivt stof i produkt (%) ,3 6,7 Dosis aktivt stof pr dag (mg/kg fisk) 18, Antal behandlingsdage Aktivtstof pr. dag ved 200 ton fisk (kg) 3,8 5 1 Aktivt stof over 7-10 dage (kg) 26,2 37, Evt. behandling vil finde sted over 7-10 dage, hvor medicin anvendes som speciel lavet foder. Jf. ovenstående tabel vil der ved en evt. antibiotika behandling over 7-10 dage ved en stående bestand på 200 t fisk anvendes 26,2 37,6 kg Oxylinsyre, eller ved en tilsvarende behandling af Tribissen anvendes kg Sulfadiazin og 7-10 kg Trimethoprin. Den tilknyttede dyrlæge vurderer hvilken antibiotika (oxylinsyre eller tribrissen), det er mest hensigtsmæssigt at anvende ved en evt. behandling. Der forventes ikke at bliver behov for medicinering pga. optimal beliggenhed i forhold til strøm, iltforhold og vandtemperatur. I nedenstående Tabel 3 ses VKK og KVKK jf. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder 3. Der er ikke fastsat kvalitetskrav for de nævnte stoffer i sedimentet. Vurdering af overholdelse af VKK og KVKK fremgår af punkt 38 vedr. Supplerende oplysninger i forhold til VVM. Tabel 3 Generelt kvalitetskrav (VKK) og kort tids kvalitetskrav (KVKK) for godkendte antibiotika og hjælpestoffer i fiskeopdræt. Generelt kvalitetskrav, VKK Marint (µg/l) Kortids kvalitetskrav, KVKK marint (µg/l) Oxolinsyre Sulfadiazin 4,6 14 Trimethoprim Kobber 1 tilføjet (max 2,9) 2 tilføjet 3 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Nr af 25. august

15 Høst: Ved høst afblødes fiskene på land, efter aftale med lokale myndigheder. 17) se under ) Energianlæg: Ikke relevant. 19) Driftsforstyrelser og uheld Algeopblomstring og giftige alger Giftige alger kan stresse fiskene og medføre manglende ædelyst, sygdom og i værste fald fiskedød. Der er ikke risiko for opblomstring af giftige alger på lokaliteten. I juli-august er der risiko for opblomstring af blågrønalger, f.eks. Nodularia spumigena. Blågrønalgerne er ikke giftige for fisk, men kan dog være til gene for fiskene, hvis de forekommer i meget høje koncentrationer. Forholdene vil følges nøje, og ved evt. problemer vil der blive iværksat tiltag som nedsættelse af fodring og evt. nedsænkning af opdrætsringen. Havari eller/og fiskeudslip: For at undgå rovdyr og fiskeudslip vil nettene løbende blive efterset for huller og skavanker, der er opstået pga. slitage eller hærværk. Nettene vil rutinemæssigt mindst blive efterset af dykker hver måned samt før og efter stormvarsel. Evt. skader vil blive udbedret. En nødplan for havari/fiskeudslip vil blive lavet. Den nedsænkbare opdrætsring vil være tildækket under nedsænkning. Test af nedsænkningen vil ikke medføre øget risiko for fiskeudslip da nedsænkningen vil kun finde sted på dage, med rolige vejrforhold. Endvidere vil alle test vil blive fulgt nøje og udført af Danmarks mest erfarne specialister og eksperter inden for offcoast/offshore havbrugsdrift og udvikling af havbrugsudstyr. Havari: Nettene vil løbende blive efterset for huller og skavanker, der er opstået pga. slitage eller hærværk. Før og efter stormvarsel vil nettene ligeledes blive efterset, og evt. skader udbedres. Såfremt der er skader under vandet vil der anvendes dykkere til dette arbejde. Da der opdrættes regnbueørred, der ikke er en hjemmehørende art og så vidt vides ikke kan formere sig under danske forhold vil et evt. havari ikke medfører mulighed for etablering af naturlige bestande. Ydermere vil produktionen i havbruget bestå af rognfisk all female, så der vil ikke være hanner tilstede for befrugtning ved evt. udslip. Ved evt. havari vil miljømyndigheden blive underrettet. Foderspild: foder opbevares og håndteres (herunder fodring) således at foderspild så vidt muligt undgås. Fodring vil blive af udført af erfaren havbrugsmedarbejder og foderspildet vil blive det lavest mulige (1-1.5 %) jf. tabel 5. 15

16 G. Oplysninger om valg af teknologi BAT 20) Foder Der anvendes bedst mulig foder i forhold til minimering af tab af næringsstoffer. Der bliver løbende optimeret på foder, for at sikre bedre tilvækst, bedre trivsel, mindre spild og anvendelse af bæredygtige ressourcer. Fodring vil blive driftsoptimeret, så foderet udnyttes bedst muligt og foderspild så vidt muligt undgås. Foderplaner, tilvækst, ædelyst mm. vil blive fuldt løbende. I perioder, hvor fiskene stresses af f.eks. varmt vand, stærk strøm, sygdom, vil fodermængden blive tilpasset forholdene. Hjælpestoffer/net imprægnering: Der anvendes kobber til net imprægnering på den ene opdrætsring. Kobber er indtil videre det bedst egnede middel til antibegroning. Udviklingen vil dog blive fulgt, og der vil blive overvejet udskiftning, såfremt der udvikles mere miljømæssigt bæredygtige metoder, der giver et acceptabelt resultater. For at minimere kobberudledningen anvendes Dyneema net, hvor der kun skal anvendes knap 20 % imprægneringsmiddel i forhold til traditionelle net, ligesom det ydermere forventes at tabet er mindre. Når alle fiskene er høstet ved afslutning af produktionssæsonen tages nettet på land hvorefter det bliver sendt til rensning der udføres af Hvide Sande Vodbinderi Aps., Nordhavnskaj 21, 6950 Hvide Sande (www.vodbinderi.dk). Medicin: Der anvendes udelukkende medicin som medicinfoder og efter ordination af dyrlæge. Inden medicin udskrives bliver der sendt fiske prøver til Veterinærinstituttet for kontrol af resistens. Medicin forbruget søges begrænset mest muligt ved vaccination, minimering af stres og optimering af fodringsstrategier. Udviklingen af algeopblomstring følges både nationalt og lokalt. 16

17 H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening: 21) Havbruget vil ikke medføre luftforurening. 22) Havbruget vil ikke medføre emissioner fra diffuse kilder. 23) Beregning af afkasthøjder er ikke relevant Spildevand udledning 24) Der vil blive udsat op til 80 t g fisk. Foderkvotienten forventes at kunne holdes under 1,1 og med et foderspild på under 1,5 %. Der forventes en fiskedødelighed på op til 1,5 % af produktionen. Beregning af produktionsbidrag er inden for rammerne af værdierne fra Vejledning om saltvandsopdræts anvendt (Tabel 4). Tabel 4 Produktionsbidrag jf. vejledning om saltvandsopdræt N 47,5 Kg pr. ton netto-produceret fisk P 6 Kg pr. ton netto-produceret fisk BI5 220 Kg pr. ton netto-produceret fisk I tabel 5 ses nettoproduktion, bruttoproduktion, samt produktionsbidrag, og beregnet udledning i forhold havbrugsvejledningen (udledingsramme på 11,6 ton N, 1,5 ton P og 53,6 ton BI5) og i forhold til tilført ved foder og fraført ved fisk. Tabel 5 Produktion og produktionsbidrag Udsætning (start bestand) 80 Ton Foder anvendt 272 Ton Foderkvotient 1,1 Foderspild 1,5 % (Ikke anvendt foder fra 2014 vil udgøre 56 ton af den anvendte mængde i 2015) (Anvendt foder - foderspild) 243,6 Netto tilvækst Ton /foderkvotient Brutto produktion inkl. Døde 323,6 Ton Netto tilvækst + udsætning Reel produktion 318,7 Ton Brutto produktion - døde Døde fisk (1,5% af bruttoproduktionen) 4,9 Ton Beregnet produktionsbidrag efter Havbrugsvejledningen N udledning i alt 11,6 Ton (Produktionsbidrag*netto produceret fisk) P udledning i alt 1,5 Ton (Produktionsbidrag*netto produceret fisk) BI5 udledning i alt 53,6 Ton (Produktionsbidrag*netto produceret fisk) 17

18 Udledning til omgivelser beregnet i forhold til tilført med foder og fraført med fisk N P Tilført næringsstoffer med foder jf. 6,70% 0,80% foderdeklaration tabel 1 Indhold af næringsstoffer i opfisket fisk 3% 0,50% jf. saltvandsvejledningen. Tilført næringsstoffer tons 18,2 2,2 Fraført næringsstoffer tons 7,3 1,2 Tab til omgivelser (tilført-fraført) kg 10,9 1,0 Den forventede mængde af udledt BI5 i forhold til hvad der tilføres med foder og fraføres med fisk er ca. 30 ton. 25) Emissionen fra processen sker diffust til havet fra hele anlægget. Fare for iltsvind samt ophobning af næringsstoffer på bunden vurderes at være yderst begrænset både inden for havbrugsområdet og uden for området jf. senere afsnit om vandkvalitet og sediment forhold. Strømforholdene er vigtige i forbindelse med placering af havbrug idet vandudskiftning i burrerne og bortskaffelse af affaldsstoffer afhænger heraf. På den anden side må strømforholdene ikke være for kraftige da udgifterne til forankring derved stiger betragteligt. Ydermere må strømforholdene gennem nettene ikke overstige fiskenes svømmeformåen, da de ellers vil trættes og stresses. En høj strømhastighed vil tillige stille krav om mere robust og dermed dyrere materiel idet det blandt andet vil skulle kunne modstå f.eks. større påvirkning fra drivende genstande. Erfaringsmæssigt ligger den 18

19 øvre grænse for strømhastigheder på ca. 3 knob (1,5 m/s). Enkelte begivenheder med højere strømhastigheder kan accepteres såfremt de ikke optræder hyppigt. 26) Der søges ikke om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. 27) For yderligere oplysninger iht. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse henvises til afsnit 5. 28) Ikke relevant Støj 29) Havbruget vil ikke medføre væsentlige gener i form af støj og vibrationer. 30) Havbruget vil ikke medføre væsentlige gener i form af støj og vibrationer. Affald 31) Døde fisk opsamles dagligt fra nettet og deponeres i en dødefisk tank (lukket container på havnen). Mængden af døde fisk fremgår af Tabel 5. Tanken tømmes med jævne mellemrum, hvorfra de køres til DAKA, Buldregårdsvej Rønne. 32) Foder opbevares i container på havnen. Der anvendes således ikke dunke, plastik eller andet til foderopbevaring, der vil frembringe affald. 33) Evt. affald i forhold til olie og kemikalier bortskaffes efter kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der produceres under 25 kg olie-kemikalie affald om året. Beskyttelse af jord og grundvand 34) Ikke relevant. I. Forslag til vilkår og egenkontrol 35) Følgende vandparametre vil blive registreres 2 gange ugentligt i april-juni, samt dagligt i resten af driftsperioden (jvf. Anvendelse af moniteringsbøje (drevet via solceller) til måling af ilt, temperatur, salinitet og klorofyl i hele vandsøjlen): Vandtemperatur, iltindhold samt salinitet. Målingen skal som minimum foretages på følgende dybder: Én meter under havoverfladen 25 meter under overfladen (ved opdrætsringens bund) Umiddelbart over havbunden 19

20 Der vil én gang inden for perioden august september 2015 blive foretaget videokortlægning af havbunden under opdrætsringene, samt på én referencestation umiddelbart uden for havbrugsområdet (minimum 100 meter fra havbrugsområdet) med angivelse af dato og koordinater. Undersøgelsen vil blive foretaget af et firma med marin ekspertise. Derudover vil der blive taget bundprøver med HAPS-prøvetager. Det foreslås, at der én gang inden for perioden august september 2015 udtages 6 prøver fra 3 positioner (6x3 prøver) inden for produktionsområdet samt 6 prøver fra en reference position på passende dybde og i passende afstand fra havbruget. Alle prøvetagninger vil følge den gældende NOVANA-tekniske anvisning for marin overvågning af miljøfarlige stoffer i sedimentet. Positioner for prøvetagning kan evt. aftales med relevante myndigheder, før prøvetagning påbegyndes. Bundprøverne vil blive analyseret for tørstof, glødetab, N (total), P (total) og evt. iltforhold (BI5 modificeret) samt kobber og evt. anvendt medicin. Egenkontrollen vil i øvrigt omfatte information om: Tilgang og afgang af fisk, herunder vaccinationsstatus Fiskemængde Døde fisk Fodring, mængde og type Medicin evt. anvendelse af medicin inkl. dyrlægeordinering. Evt. vedligeholdelse og reparation af anlægget. 5 Supplerende oplysninger i forhold til VVM (udover allerede angivne oplysninger) 5.1 Kumulation med andre projekter Under perioden hvor ansøgningen er udarbejdet, er der ikke kendskab til andre aktiviteter i og omkring det planlagte havbrugsområde. Det ansøgte vurderes ikke at medføre negativ kumulation med andre projekter. 5.2 Historiske, kulturelle, arkæologiske og geologiske lokaliteter Projektet er vurderet ud fra kendskab til vigtige lokaliteter, vurderet ud en fra historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synsvinkel. Det ansøgte vurderes ikke at kunne påvirke historiske, arkæologiske, æstetiske eller geologiske lokaliteter negativt. 20

21 5.3 Gældende plangrundlag Vandplan for Bornholm og Havstrategidirektivet er gældende plangrundlag for projektområdet. Af Vandplan for Bornholm fremgår: Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. På vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand) b. I områder med gode strømforhold Dog er projektområdet beliggende uden for vandplanernes basislinje plus 1 SM, dvs. uden for det område, hvor der i udkast til vandplan kan være fastsat reduktionsmål og krav om god økologisk tilstand. Projektområdet ligger i området fra vandplanerens basislinjen plus 12 SM, hvor der skal opnås god tilstand for prioriterede stoffer. Ingen af potentielt udledte stoffer fra havbrug er omfattet af vandplanerens prioriterede stoffer. Havstrategidirektivet er gældende i projektområdet, hvilke tiltag dette direktivs indsatsprogram vil indeholde, er dog endnu ikke fastlagt. Forsøgshavbruget vurderes ikke at være i modstrid med gældende plangrundlag. 5.4 Potentielle miljøpåvirkninger Forstyrrelse af habitatområder og habitatarter (havpattedyr, fisk og fugle), udledning af kvælstof, fosfor og organisk kulstof samt anvendelse af og tab af medicin og hjælpestoffer er de centrale potentielle miljøpåvirkninger ved det ansøgte projekt. De anførte emner vil blive behandlet i nedenstående Habitatområder Afstand fra havbruget og udpegningsgrundlag for omkringliggende habitatområder ses i nedenstående tabel og figur 1. 21

22 Tabel 6 Habitatområder og udpegningsgrundlag Natura2000 område Afstand fra Udpegningsgrundlag havbrug 188: Due Odde 15 km Forklit (2110), hvid klit (2120), grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), skovklit (2180), klitlavning (2190), vandløb (3260), Tørvelavning (7150) 189: Erteholmene 26 km Rev (1170), Klinter eller klipper ved kysten (1230), Strandenge (1330), Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150), Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter (8220) Fugle. Lomvie, alk 212 Bakkebrædt og bakkegrund 33 km Rev (1170) 211 Hvideodde rev 35 km Rev (1170) 209 Davids Banke 50 km Rev (1170) Driften af havbruget (også i kumulation med andre projekter) vurderes ikke at kunne påvirke de ovennævnte habitatområder væsentligt, primært pga. afstanden til havbruget, samt den gode fortyndingsforhold omkring havbruget samt habitatområdernes udpegningsgrundlag. Det vurderes, at projektet ikke vil medfører negativ påvirkning på omkringliggende habitatområder hverken i forhold til habitatarter eller naturtyper Habitatarter bilag 4 For habitatarter bilag 4 har Danmark en forpligtigelse til beskyttelse udover i habitatområder. Jf. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, findes der 36 dyrearter i Danmark der er på habitatdirektivets bilag 4 liste. Ingen af de nærliggende Natura 2000 områder er udpeget med bilag 4 habitatarter. Den eneste bilag 4 habitatart, der kunne være aktuel omkring havbruget er marsvin (Phocoena phocoena). Marsvinebestanden findes dog primært i indre danske farvande og er sjælden ved Bornholm, og der er ikke fouragerings og yngelområder i og omkring havbrugsområdet. Dog kan oplyses at erfaringer fra havbrug i bl.a. Storebælt viser, at marsvin tiltrækkes af havbruget uanset sejlads og anden aktivitet. Dette tyder på at evt. forstyrrelser af marsvin fra sejlads og havbrugsaktiviteterne er ubetydelig og vil være kortvarig. Påvirkningen af marsvin som følge af havbrugs-aktiviteterne vurderes derfor at være lille og evt. udbredelse af marsvin i området vil ikke påvirkes væsentligt negativt af havbruget. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre negative påvirkning af Bilag 4 arter. 22

23 5.4.3 Marine bundtyper, bentisk vegetation og bunddyr Mulige effekter på bentisk vegetation og bunddyr kan skyldes: Reduktion af dybdeudbredelse og produktion af bundplanter pga. forringet sigtdybde. Ændring af bundfaunasammensætning pga. et højere indhold af organisk stof og sulfider i sedimentet. Forarmning af bundfauna pga. forringede iltforhold i det bundnære vand. Favorisering af filterende dyr pga. højere pelagisk primærproduktion. Ændringer i levevilkårene for bundplanter og bunddyr i området, er vurderet ud fra de modellerede ændringer i TN og TP samt ændringen i sedimentets samlede indhold af organisk kulstof (C). Der er ingen ændringer i de modellerede koncentrationer i TN og TP, og der er intet belæg for at formode en forandring af lysforholdene. Ud over lysforholdene kan rodfæstede planter såsom ålegræs også påvirkes af ændrede sedimentforhold samt lave iltforhold i bundvandet. I området er dybden dog så stor, at ålegræs er lysbegrænset og derfor ikke potentielt påvirkes af sedimentændringer her. På lavere vanddybde, hvor ålegræs potentielt kan vokse, kan der ikke forventes betydende ændringer i sedimentforholdene. Effekten af fiskefækalier der tilføres bunden under og omkring havbrug afhænger udover mængden af organisk stof også af tilførslen af ilt med bundstrømme. Hvis ilttilførslen er så høj, at bundens ekstra iltforbrug ikke fører til forringede iltforhold vil tilførsel af organisk stof øge bunddyrenes produktion og i visse tilfælde også føre til en højere diversitet /1/. I områder med lav hastighed af bundstrømme kan sedimentets øgede iltforbrug derimod føre til en forarmelse af bundfaunaen. Under opdrætsburet sker der en tilførsel af organisk stof, men tilførsel er lille. Dette betyder at øgningen i bundens iltforbrug samt i sedimentets sulfidindhold ikke ændres i et omfang, der kan påvirke den benthiske fauna. Forhold for bundplanter og bunddyr som konsekvens af etablering af Forsøgshavbruget er vurderet på baggrund af modellerede effekter af TN og TP og estimeret sedimentation af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug øst for Nexø. Det er fundet, at der ikke vil ske forringelse i forholdene for bundplanter og bunddyr. 23

24 Tabel 7 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på bentisk fauna og flora Virkning Bundplanters production Ålegræs dybdegrænse Bundfauna sammensætning Bundfauna production Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Varighed, hyppighed og reversibilitet Fisk Der foregår ikke kommercielt fiskeri omkring projektområdet i nævneværdigt omfang. Mulige effekter på fiskebestande kan skyldes: Ændret fødegrundlag pga. ændringer i bundfaunaens sammensætning og produktion. Forringede levemuligheder som følge af ændrede iltforhold ved bunden. Favorisering af arter, der direkte kan konsumere og udnytte overskuds foder og fækalier. Påvirkning af potentielle gydepladser i projektområdet. Ændringer i levevilkårene for fisk i nærområdet blev vurderet ud fra produktionens påvirkning af TN og TP mens ændringer i fiskenes fødegrundlag blev vurderet på grundlag havbrugsproduktions påvirkning af bunddyr. Endelig blev virkninger på vigtige arters gydeforhold vurderet på basis af eksisterende viden om arternes reproduktionsbiologi samt kendskab til gydepladser. Skrubber har en alsidig føde med orme, krebsdyr og små kutlinger som typiske fødeemner. Fødegrundlaget for de demersale (bundlevende) fisk vurderes ikke at blive forringet, fordi den teoretiske ændring i organisk stof under fiskeburene udgør et lettilgængeligt og energirigt fødetilskud. Torsk er altædende, og tager alle tilgængelige krebsdyr, orme og muslinger. Hos store torsk udgør fisk, især sild, brisling og tobis en større del af føden. Sild og brisling. Sild og brisling lever helt overvejende af dyreplankton, især vandlopper og krebsdyrlarver. Store sild kan dog også tage mindre fisk, typisk små brisling og sild. Den yderst begrænsede teoretiske ændring i TN, TP og sedimentforhold kan teoretisk give en yderst begrænset forøgning af den pelagiske primær produktion hvorved produktionen af zooplankton også øges. Dette kommer sild og brisling samt planktivore fiskelarver til gode. 24

25 Skrubbe gyder i Østersøen på henholdsvis m vanddybde (afhængigt af saltholdighedden), og derfor potentielt i området. Alle fladfisk har imidlertid pelagiske æg og pelagiske larver. Først når ynglen har nået en vis størrelse på 2-4 cm søger den til bunden på lavt vand. Den planlagte etablering af Forsøgshavbruget skønnes således ikke at have nogen betydning for gydning hos de relevante arter af fladfisk. Torsk gyder vinter/tidligt forår, når vandtemperaturen er 4-6. Den gyder pelagiske æg i de frie vandmasser. Gydningen foregår således inden fiskeburene er etableret om foråret, og der forventes ikke effekter på gydningen. Sild. Forårsgydende sild findes næsten overalt langs de danske kyster og i fjorde /Worsøe et al. 2002/. Lokalt findes forårsgydende sild langs den jyske østkyst fra Århus Bugt til det sydlige Lillebælt. Sildene gyder frit i vandet, men de befrugtede æg synker til bunden og klæber til fast substrat (ral, småsten, hårdt sand, sten) og større alger på 5 m til ca. 20 m dybde i marts-april. Sildelarverne lever i de øvre vandlag. Området øst for Nexø er et potentielt gydeområde, men det er uvist om der reelt sker gydning her. Som for torsk vil hovedparten af sildegydningen være overstået inden fiskeburene bliver etableret om foråret, og forsøgshavbruget forventes ikke at påvirke sildens gydning. Under opvækst og for kønsmodne fisk af de ovenfor beskrevne arter, kan havbruget have en betydning i kraft af sin fysiske tilstedeværelse. Erfaringsmæssigt kan begroning på havbrug tiltrække fiskeyngel og voksne fisk, bl.a. multer. Der er observeret store mængder af multer, brislinger, sildeyngel og småmakreller omkring burene ved andre havbrug i de danske farvande. Forhold for vigtige fiskebestande som konsekvens af Forsøgshavbruget er vurderet, dels på baggrund af forventede effekter på fiskenes fødegrundlag og dels baseret på vurderinger af gydeforhold. Overordnet set vurderes virkningerne på fiskebestande som ubetydelige. Tabel 8 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på fiskebestande Virkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet Fisks Ingen Ingen Ingen Ingen fødegrundlag Vigtige fisks gydeforhold Ingen Ingen Ingen Ingen Havpattedyr Af havpattedyr kan der ske en effekt på marsvin og sæler (gråsæl og spættet sæl). Undersøgelser har vist at marsvin i Østersøen primært opholder sig ved Rønne Banke, syd for Gotland og ved Kriegers Flak. 25

26 Jf. punkt 2.2 vedr. habitatarter bilag 4 er der ikke negative problemer i forhold til marsvin og havbrugsdrift øst for Bornholm. Derudover kan der forekomme gråsæl og spættet sæl i farvandet omkring Bornholm. Begge arter er omfattet af habitatdirektivet bilag 2 og 5. Ingen af de nærliggende habitatområder er udpeget i forhold til havpattedyr, og der findes ingen raste eller yngelområder for sæl i området omkring Havbruget. Erfaringer fra 2014 viser endvidere at der ikke er konflikt med fouragerende sæler. Overordnet vurderes projektet ikke at have negativ effekt på havpattedyr Fugle Mulige effekter på fuglebestande ved etablering af Forsøgshavbruget kan forårsages af forstyrrelser pga. sejlads mellem Nexø Havn og havbrug, samt ændring af fødetilgængeligheden. Sejlads til og fra havbruget kan virke forstyrrende på ynglefugle. Sammenlignet med de nuværende forhold forventes sejladsen mellem Nexø Havn og havbruget ikke at blive øget nævneværdigt. For en lang række fugle indgår laksefisk som en del af fødegrundlaget, både de naturlige bestande /Harris et al. 2008/ og opdrættede fisk /Gorenzel et al 1994/. Skarv opfattes som skadevoldere ved havbrug med stor appetit på juvenile fisk, og der er en generel tilladelse til at anvende afværgemidler eller bortskydning, såfremt afværgemidler har vist sig at være utilstrækkelige /Skov-& Natur 2009/. Det forventes, at en etablering af forsøgshavbruget vil føre til en større tiltrækning af skarv om foråret, hvor juvenile fisk er udsat, med et følgende større behov for afværgning. Det er dog ikke sandsynligt, at bestanden reduceres af denne årsag. For de øvrige fiskespisende fugle (Splitterne og Havterne) vil sættefiskene (6-900 g) være for stort et bytte, og terner regnes normalt ikke som skadevoldere i danske havbrug. Der forventes derfor ikke direkte konflikt mellem terner og havbrugsproduktion. Ændringer i forhold som er vigtige for relevante fuglebestande er vurderet dels på baggrund af forventede effekter på fuglenes fødegrundlag og dels baseret på eksisterende viden om fuglenes reaktion på havbrugsaktiviteter. Overordnet set vurderes virkningerne på de relevante fuglebestande som ubetydelige. Tabel 9 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på fugle Virkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Støj og trafik Ingen Ingen Ingen Ingen Fødegrundlag Ingen Ingen Ingen Ingen Varighed, hyppighed og reversibilitet 26

27 5.4.7 Vandkvalitet (N og P) Vandkvaliteten kan blive påvirket af udledningen af kvælstof og fosfor fra det planlagte forsøgshavbrug. Som anført i tabel 5 forventes der en udledning på 11,6 ton kvælstof og 1,4 ton fosfor i den et årige forsøgsperiode. Ændringer i vandkvaliteten fra før havbrugsproduktion til forholdene efter og under den planlagte etablering er beregnet for den del af produktionsperioden, hvor sammenfaldet af lav strøm og stor fiskebestand er sammenfaldende. Ved den ansøgte lokalitet er denne periode juli-august. Beregningerne er gennemført ved anvendelse af en todimensionel hydrodynamisk spredningsmodel for perioden juli-august Året 2005 er valgt, da 2005 repræsenterer et gennemsnits år mht. metrologiske, hydrodynamiske og biologiske forhold. Perioden juli-august repræsenterer den periode hvor sammenfald af lav strøm og stor bestand kan give den største afvigelse fra den naturlige baggrundskoncentration af TN og TP. Strømforholdene i overfladen i perioden juli-august er præsenteret i Figur 8. Figur 8 Modeleret strømretning og strømhastighed ved overfladen på positionen for pilot projektet i perioden juli-august Bemærk at figuren angiver i hvilken retning strømmen løber. I den todimensionel hydrodynamisk spredningsmodel er der påtrykt en middel baggrundskoncentration for total N (TN) på 230 mg/m 3 til analyse af den gennemsnitlige påvirkning og en minimum baggrundskoncentration for TN på 180 mg/m 3 til analyse af den største påvirkning (Figur 9). 27

28 Figur 9 Baggrundskoncentration af TN baseret på målinger fra Bornholm dybet i 1-15 m (MC-Stationsnr: BMPK2) For total P (TP) er der påtrykt en middel baggrundskoncentration for TP på 21 mg/m 3 til analyse af den gennemsnitlige påvirkning og en minimum baggrundskoncentration for TP på 13 mg/m 3 til analyse af den største påvirkning (Figur 10). Figur 10 Baggrundskoncentration af TP baseret på målinger fra Bornholm dybet i 1-15 m (MC-Stationsnr: BMPK2). Baggrundskoncentrationerne der repræsenterer den naturlige variation af TN og TP koncentrationerne i området i den angivne periode er baseret på måledata fra Bornholmerdybet (Figur 11). Der er anvendt data fra for at opnå den mest tidssvarende præsentation af data. 28

29 Figur 11 Placering af BMPK2 øst for Bornholm For at beskrive den potentielle påvirkning af baggrundskoncentrationen af TN og TP som resultat af havbrugsproduktionen er modellen tilføjet en udledning af NH 4 og PO 4. Udledningen af næringsstoffer i opløst form, udgør ca. 60 % af den totale udledning af næringsstoffe. Udledningen af næringsstoffer er beregnet ud fra den forventede udvikling i bestanden af fisk (Figur 12) og det forventede foderforbrug (Figur 13). Figur 12 Forventet vækst i bestanden af fisk ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i løbet af produktionssæsonen. Fald i vækst skyldes høst. 29

30 Figur 13 Forventet foderforbrug ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur i løbet af produktionssæsonen. Fald i foder forbrug skyldes høst og temperaturer. Udledningen af uorganiske næringsstoffer, opløste organiske næringsstoffer og kulstof samt partikulære næringsstoffer og kulstof (fra fækalier og ikke spist foder) er introduceret i modellen som beskrevet i Figur 14. P-tab N-tab 31% PO 4 40% POP 27% 27% 17% 30% 30% 19% 61% NH % DON/PON 29% 21% Figur 14 Fordeling af N- og P-tab fra havbrug til det omgivende miljø i den økologiske model. 30

31 Den tidslige udvikling i udledt mængde af DOC, POC, PO 4, DOP, POP, NH 4, DON og PON til de tre øverste modellag og hurtigt synkende partikler fra foderspild og fækalier er præsenteret i Figur

32 32

33 Figur 15 Tidslige udvikling i udledt mængde af DOC, POC, PO4, DOP, POP, NH4, DON og PON til de tre øverste modellag og hurtigt synkende partikler fra foderspild og fækalier. 33

34 Figur 16 og figur 17 angiver den gennemsnitlige og maksimale afvigelse fra TN baggrundskoncentrationen (angivet som %) under worst case forhold. Figur 18 og figur 19 angiver den gennemsnitlige og maksimale afvigelse fra TP baggrundskoncentrationen (angivet som %) under worst case forhold. Afvigelserne fra baggrundskoncentrationen i figur 16, figur 17, figur 18 og figur 19 repræsenterer ikke et bestemt tidspunkt i worst case perioden juli-august. Et hvert givent punkt i figur 16, figur 17, figur 18 og figur 19 repræsenterer således den eksakte situation hvor udledning af næringsstoffer fra havbruget og de givne strømforhold resulterer i størst afvigelse fra baggrundskoncentrationen. Figur 16 Gennemsnitlig afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TN under worst case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. 34

35 Figur 17 Maksimal afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TN under worst case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. Figur 18 Gennemsnitlig afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TP under worts case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. 35

36 Figur 19 Maksimal afvigelse fra baggrundskoncentrationen af TP under worts case forhold ved Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur. Områder med linjer angiver NATURA 2000 områder. Koncentration af total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) som konsekvens af etablering af forsøgshavbruget er undersøgt ved hjælp af en hydrodynamisk sprednings model. De produktionsafhængige ændringer i vandkvaliteten beskrevet ved ændringer i TN og TP er mindre og ikke væsentlige. Tabel 10 Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på vandkvalitet Virkning Påvirkningens omfang Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Varighed, hyppighed og reversibilitet Næringskoncentrationer Ingen Ingen Ingen Ingen Algekoncentration Ingen Ingen Ingen Ingen og primærproduktion Sigtdybde Ingen Ingen Ingen Ingen Iltforhold Ingen Ingen Ingen Ingen 36

37 5.4.8 Tilførsel af N og P til vandområde Østersøen, Bornholm (56) Drift af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur vil uundværligt medføre en transport af N og P i gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. Beregningerne af N og P transporten gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm er udført med en koblet hydrodynamiske og økologiske model for 2005, 2008 og Placeringen af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur og Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm fremgår af Figur 20. Figur 20 Placeringen af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur og Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. Beregningen af transport af N og P gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm er udført på foranledning af det i vandplanerne formulerede behov for reduktion i tilførsel næringsstoffer til kystnære vandområder inden for basislinjen+ 1 sømil. Beregnet transport af N og P fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ) gennem vandområdet fremgår af Tabel 11 og Tabel 12. Det bør påpeges at langt størstedelen af det tilførte N og P transporteres ud af vandområdet igen. 37

38 Tabel 11 Transport af N fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur (ton år-1) gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm (OW3b: lav saltholdighed, eksponeret for vind og bølger). Vandområde Typ e Tilførsel af N fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2005 Tilførsel af N fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2008 Tilførsel af N fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2009 Belastningsopgør else (landbaseret tilførsel (ton år - 1 )). % forøgel se 2008 Hovedvandopl and 3.1 Vanddistrikt Bornholm. OW3 b 1,8 1,92 1, ,22 Tabel 12 Transport af P fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur (ton år-1) gennem Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. (OW3b: lav saltholdighed, eksponeret for vind og bølger). Vandområde Typ e Tilførsel af P fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2005 Tilførsel af P fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2008 Tilførsel af P fra Forsøgshavbr uget GUDP Offshore akvakultur (ton år -1 ): 2009 Belastningsopgør else (landbaseret tilførsel (ton år - 1 )). % forøgel se 2008 Hovedvandopl and 3.1 Vanddistrikt Bornholm. OW3 b 0,109 0,132 0,121 Ukendt Ukendt Det vurderes overordnet af transporten af N og P fra Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur ikke medfører en forringelse af den økologiske tilstand i Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm. 38

39 5.4.9 Sedimentforhold Foderspild og fækalier betragtes som en væsentlig faktor, der kan påvirke sedimentforholdne under havbrug. Ved bakteriel omsætning af det organiske materiale i det spildte foder forbruges ilt og det forøgede iltforbrug ved bunden kan forskyde iltbalancen og påvirke benthisk fauna og sedimentforhold. Ved produktionen ved forsøgshavbruget vil der blive anvendt 300 ton foder. Ved fodring forventes et foderspild på 1 % hvilket betyder et tab på 3 ton foder. Sammen med fækalier udgører tabt foder ca. 40 ton (Figur 15). Sedimentation af det hurtigt synkende organiske materiale, afhænger af strømhastigheden og vanddyben. Ved stor vanddybde (65 meter på den ansøgte lokalitet) og gode strømforhold vil sedimentationen ske i hele havbrugsområdet og lokalt (0-3 km) omkring havbrugsområdet. Den resterende del af det partikulære materiale på 10 ton bliver udledt som fint partikulært eller som opløst organisk stof, med lav synkehastighed der omsættes af baktrier i vandfasen og føres bort med strømmen. Påvirkningen af sedimentets indhold af kulstof efter produktionen i december 2015, fremgår af Figur 21 og Figur 22. Påvirkningen sker i havbrugsområdet og lokalt omkring havbruget i et område på ca. 5x6 km. Den samlede øgning i kulstof i sediementet ved afslutningen af produktionssæsonen (Figur 21) udgører ca. 16 ton. Det modsvarer en marginal forøgelse på op til 0,1% i forhold til den naturlige baggrundskoncentration (Figur 22). De resterende ca. 24 ton af det udledte hurtigt synkende partikulære materiale er mineraliseret ved mikrobiel aktivitet i sedimentet og vandet, eller resuspenderet og ført bort med strømmen. Den veldokumenterede egenkontrol fra danske havbrug, viser endvidere at mindre forøgelser af kulstof i sedimentet efter en produktionssæson enten mineraliseres eller føres bort med strømmen i den følgende braksæson og at der derved ikke er risiko for længerevarende påvirkninger. En forudsætning for at påvirkningen af iltforhold i bundvandet bliver påviselig er at iltforbruget i sedimentet bliver betydende i forhold til nettotilførslen af ilt. Ved drift af Forsøgshavbruget GUDP Offshore akvakultur vil den største del af sedimentation af organisk materiale ske i havbrugsområdet og lokalt omkring havbruget (Figur 21). Det er et område der er karakteriseret ved acceptable strømforhold over bunden og/eller forholdsmæssigt høje iltkoncentrationer i bundvandet. Længere væk fra havbrugsområdet vil sedimentationen være mindre og i fx Bornholms Dybet, hvor der er lave ilt koncentrationer og hvor nettotilførslen af ilt er lav og den naturlige sedimentation af organisk materiale er høj, vil sedimentation af organisk materiale fra havbruget være lille og ubetydelig i forhold til ilt dynamikken. Beregningerne har vist at der ikke forekommer ændringer i iltforhold i havbrugsområdet, lokalt omkring havbruget eller længere væk. 39

40 Figur 21 Beregnet absolut ændring i sedimentets indhold af kulstof ved afslutningen af produktionssæsonen. Figur 22 Beregnet procentvis ændring i sedimentets indhold af kulstof ved afslutningen af produktionssæsonen. 40

41 Det er fundet at ændringerne i sedimentforholdene vil være mindre og uden væsentlig betydning. Tabel 13 Virkning Sediment ændringer Sammenfatning af virkning af forsøgshavbruget på sedimentforhold Påvirkningens Påvirkningens Påvirkningsgrad omfang grænseoverskridende og kompleksitet karakter Mindre Ingen Ingen Ingen Varighed, hyppighed og reversibilitet Medicin og hjælpestoffer I tilfælde af akut bakteriel sygdom i fiskene vil der efter dyrlægens ordination blive iværksat en behandling med medicinfoder. Ud over behandlingskravet overfor syge fisk er det den potentielle miljøeffekt, som anvendelse af medicin reguleres efter. Kobber anvendes i danske havbrug som antibegroningsmiddel på havbrugsnet for at reducere vækst af alger og muslinger, der vil reducere tilførslen af friskt vand med ilt til fiskene. Ved behov for imprægnering, vil imprægneringsmidlet Flexgard XI - C der indeholder kobber i form af kobberoxid (Cu 2O) blive anvendt. Flexgard XI - C indeholder endvidere zinkoxid og jernoxid. Jern er miljømæssigt uproblematisk og zinkoxid anvendes i mindre mængder end kobberoxid. Da vandkvalitetskriterierne (VKK) for havvand (generelle (VKK) og korttids (KVKK)) for zinkoxid samtidig er højere end for kobberoxid er der ikke redegjort yderligere for zinkoxid. Det forventede forbrug ved kobber imprægnering er 14,7 kg/år. Det er kun den nedsænkbare opdrætsring der vil være imprægneret. Tabet af kobber som er mest relevant for påvirkningen af vandmiljøet kan opgøres til 2,9 kg/år fordelt på 1,45 kg til sedimentet og 1,45 kg til vandfasen /2/. Gældende vandkvalitetskriterier for medicinstoffer og kobber er vist i Tabel 3. For kobber, som forekommer naturligt i det marine miljø med typiske koncentrationer mellem 0,3 1 µg/l, gælder VKK for den tilføjelse overkoncentration, som punktudledninger medfører. Spredning af sulfadiazin, trimethoprim, oxolinsyre og kobber i vandet er undersøgt med den anvendte todimensionel hydrodynamisk spredningsmodelmodel, hvor stofferne påtrykkes som kilde ved havbruget For at undersøge om vandkvalitetskriterierne for medicin overholdes under worst-case forhold, er det antaget, at alle fisk behandles samtidigt i en 8 dages periode, hvor temperaturen er højest og overfladestrømmene lavest i det aktuelle område i modelåret 2005 (2. august 9. august). Ved behandling senere i vækstsæsonen vil det maksimale medicinforbrug være højere, fordi den stående bestand af fisk er større, men pga. større vandskifte og dermed fortynding vil medicinkoncentrationen omkring havbruget være lavere. Størrelse af kilderne til medicintilførsel til det omgivende miljø er beregnet ud fra den stående bestand af fisk i forsøgshavbruget, en forskriftsmæssig dosering af medicin per kg fisk per dag, samt 41

42 en konservativ antagelse om, at alt doseret medicin frigives lineært til miljøet inden for behandlingsperioden på 8 dage. Under antagelse af, at fisk i begge opdrætsringe behandles samtidigt, er de beregnede kildestyrker for udledning af medicin fra havbruget vist i nedenstående tabel. Tabel 15 Stående bestand af fisk og medicin kilder ved forsøgshavbruget beregnet for perioden 2. august 9. august. Bestand Sulfadiazin Trimethoprim Oxolinsyre Tons kg/dag kg/dag kg/dag ,8 For at undersøge om vandkvalitetskriterierne for kobber overholdes under worst-case forhold, er spredningsberegningerne foretaget i perioden medio juli-august, inkl. den 8 dages periode, hvor overfladestrømmene (og derved fortyndingen) er lavest i det aktuelle område i modelåret 2005 (2. august 9. august). Den samlede udledning af kobber til vandfasen i modellen sker således over en periode på 61 dage (juli-august). Dette giver et meget konservativt estimat af udledningen, da tabet reelt vil foregå over en periode på 134 dage (april-august). Tabel 16 Samlet kobber forbrug Kobber forbrug, kobber tab og kobber kilder ved forsøgshavbruget beregnet for perioden juliaugust. Koncentrationen på 0,024 kg/dag er anvendt til beregningerne i perioden. Samlet kobber tab Årligt kobber tab til hhv. vandfasen og sedimentet Beregnings periode (juli-august) Kg/år Kg/år Kg/år Dage kg/dag 14,7 2,9 1, ,024 Dagligt kobber tab til hhv. vandfasen og sedimentet Modelundersøgelserne viser, at hverken middelkoncentrationen i behandlings-perioden eller den maksimale døgnmidlede koncentration af Sulfadiazin, Trimethoprim eller Oxolinsyre inden for fiskenes behandlingsperiode overskrider de generelle eller korttids vandkvalitetskrav på hhv. 4,6 og 14 µg Sulfadiazin l -1 (Figur 23), 10 og 160 µg Trimethoprim l -1 eller 15 og 18 µg Oxolinsyre l -1 (Figur 24). Efter opfordring fra Miljøstyrelsen er resultaterne fra beregningerne ikke præsenteret hvis anvendelsen af Sulfadiazin, Trimethoprim, Oxolinsyre og kobber, giver anledning til koncentrationer der er mere end 1000 gange under de gældende vandkvalitetskrav. Der er således kun præsenteret resultater fra beregninger af Sulfadiazin (generelt og korttids vandkvalitetskrav) og Oxolinsyre (korttids vandkvalitetskrav). Det bør påpeges at figurer med korttids vandkvalitetskrav ikke repræsenterer et bestemt tidspunkt i worst case perioden juli-august. Et hvert givent punkt i figurerne repræsenterer således den eksakte situation hvor udledning af antibiotika eller kobber fra havbruget og de givne strømforhold, resulterer i størst afvigelse fra baggrundskoncentrationen. 42

43 Figur 23 Beregnet middelkoncentration (øverst) og maksimalkoncentration (nederst) af Sulfadiazin i farvandet omkring Forsøgshavbruget under antagelse af, at alle fisk behandles samtidigt med sulfadiazinholdig føde i anbefalede doser. Der forekommer ikke koncentrationer højere end det generelle vandkvalitetskrav på 4,6 µg sulfadiazin/l i området. 43

44 Figur 24 Beregnet maksimalkoncentration af oxolinsyre i farvandet omkring Forsøgshavbruget under antagelse af, at alle fisk behandles samtidigt med oxolinsyreholdig føde i anbefalede doser. Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 1,45 kg per år (= 50 % af det samlede kobbertab) /2/. Vi kender ikke skæbnen af dette kobber, men en del vil blive liggende under havbruget (større malingstykker) mens en del vil spredes. Hvis det antages at alt sedimenteret kobber efterhånden spredes og fordeles i havbrugsområdet og lokalt (0-3 km) omkring havbrugsområdet kan man overslagsmæssigt beregne den overkoncentration af kobber som spredningen vil medføre (se Tabel 17). Med de antagelser som er anført i Tabel 17 kan der beregnes en årlig sedimentberigelse inden for et 0,32 km 2 område på 0,12 mg Cu/kg sediment tørvægt. Et usikkert forhold i antagelserne er størrelsen af sedimentationsarealet, mens de øvrige antagelser bl.a. bygger på sediment-undersøgelser fra Horsens Fjord og det sydøstlige Kattegat /3/. Et mindre sedimentationsareal vil føre til en større overkoncentration, og et større areal til en lavere overkoncentration. Tabel 17 Beregnet tilføjet koncentration af kobber i sedimentet efter ét års havbrugsproduktion Areal Sediment Cu-tab Cu-tilføjet "aktivt vandindhold densitet sediment" m2 M % tons/m3 Kg mg/kg , ,3 1,45 0,003 Vi kender ikke den naturlige baggrundskoncentration af kobber på den ansøgte lokalitet, men vi har kontrolstationer og sml. sedimentprøver fra kystvande og Bælthav uden indflydelse fra punktkilder. I Figur 25 er disse målinger præsenteret sammen med den teoretiske værdi hvis prøverne fik tilført den beregnede overkoncentration fra Forsøgshavbruget. 44

Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse

Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse Odden Havbrug pilotprojekt Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse Odden Havbrug pilotprojekt VVM-screening og ansøgning om miljøgodkendelse Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon Jens Juuls Vej

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1. Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6 Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Vedr. Høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden

Vedr. Høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden Fra: Til: Emne: Dato: Vedhæftede filer: Lisbeth Jess Plesner NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse jn_nst 700_00032 _Høring _ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet Badevandsprofil Grusgravssø ved Dyndet Maj 2012 Badevandets beliggenhed Medlemsstat Danmark Kommune Køge DKBW nr. 1086 Station nr. 593 Station Navn Grusgravsø ved Dyndet DKBW Navn Kort 593,B,Grusgravsø

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune FØLGENDE 5 BADERÅD BØR ALTID FØLGES: - Se efter om der er information, der fraråder badning. - Lad være med at bade, hvis vandet er uklart. Du skal kunne

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg 13-maj 2013 13/18571 Sloth Møller Møllegade 56 6400 Sønderborg VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har 16. april 2013 modtaget ansøgning

Læs mere

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet

Havet som ressource. - Dyrkning af råvarer i havet Havet som ressource - Dyrkning af råvarer i havet Når vi taler er om havet som ressource, tænker de fleste på de kommercielt udnyttede fiskebestande og skaldyr. Havet rummer imidlertid mange andre ressourcer,

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus

Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Badevandsprofil for Faxe Ladeplads, Cafe Hjortholm og Faxehus Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til badestederne

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere