JUBILÆUMSÅRSSKRIFT

Transkript

1 JUBILÆUMSÅRSSKRIFT

2 Gallafest 2004

3 Jubilæumsartikler - i denne første del af vores jubilæumsårsskrift har en række lærere og elever skrevet indlæg om udvalgte emner. Vi takker for deres indsats og ønsker alle god læselyst. Skolens sang I Søndersø en skole står ved landevej og pil, bag kæmpehøj og kornmark gul midt i en fynsk idyl. Et rum for ungdom, som kommer til dig fra fjern og nær et rum for liv, et rum for lys, for menneskeværd. De unge kommer søgende med lyst og åbent sind. Opmærksomheden rettes mod at finde vejen ind. Når skolen kendes, man vender blikket mod selv og ven for så at se mod verden ud og ta del i den. Vor skole skal oplyse om vort liv og vor natur, skal gøre fortid levende, se hvad i fremtid duer, formidle helhed, den sammenhæng, hvoraf alting gror, påvise vor afhængighed af himmel og jord Indhold Rektor Jørn Aarup-Kristensen: Nordfyns Gymnasium. Det decentrale uddannelsessamfund 2 Lektor Hanne Bache: Kunst som en væsentlig del af gymnasiet 4 Lektor, dr. phil. Harry Haue, DIG: Et skolebillede bliver til 4 Lektor Tom Alsing: Nordfyns Gymnasiums bibliotek fra boghylde til læringscenter 6 Lektor Vagn Holme Frederiksen: IT på Nordfyns Gymnasium igennem 25 år 7 Lektor Susanne Hansen, lektor Hanne Sindberg: At rejse er at leve studie- og udvekslingsrejser gennem 25 år At tage vare på sig selv i en mangfoldighed, at tro på eget værd især, men i ansvarlighed, at gå mod strømmen og stadig værne om livsværdi. Gid skolen fremmer både fasthed og fantasi. Hanne Sindberg (tekst) Jørgen Roe-Poulsen (melodi) Lektor Helge Nørregård, lektor Carl Oscar Pedersen: Frivillig idræt i 25 år 8 Lektor Jørgen Roe-Poulsen: Musical og andre musikaktiviteter 9 Lektor Merethe Moss, lektor Susanne Hansen, pædagogikumkandidat Klaus Andresen: Lærer i går i dag i morgen 10 Gamle elever fortæller 14 (I forbindelse med Nordfyns Gymnasiums 10 års jubilæum blev der udskrevet en sangkonkurrence. Skolens sang fik 1. præmie).

4 Nordfyns Gymnasium. Det decentrale uddannelsessamfund Den endelige beslutning om at oprette gymnasium i Søndersø blev taget i Fyns Amtsråd i begyndelsen af Denne beslutning var et resultat af en spændende udvikling. I de første årtier af tallet var gymnasiet i de flestes bevidsthed som uddannelsesinstitution knyttet til embedsmandsstanden i de store og større byer. Men med den kraftige økonomiske vækst og omformninger af det danske samfund i 60 erne og 70 erne ændredes dette billede aldeles. Væksten i søgningen til de fortsatte og videregående uddannelser og mellem skoleklasser og realafdelinger Gymnasium og HF Danmark blev et uddannelsessamfund, og i slutningen af 70 erne sprængte tilstrømningen til gymnasierne de bygningsmæssige rammer. Der måtte bygges nyt. I årene blev der ud over landet truffet beslutning om bygning af ca. 25 nye gymnasier. På Fyn besluttede man i 1978 at etablere et nyt gymnasium i Odense i midlertidige bygninger. I egne bygninger blev det i 1980 til Tornbjerg Gymnasium. Men det var ikke tilstrækkeligt. Ud over landet opstod tanken om at give de unge uden for de store byer uddannelsesmuligheder. Fyns Amt havde med plangrundlaget i den såkaldte Kystbyskitse gjort sig tanker om en decentral udvikling, og på Nordfyn var de tre kommuner Otterup, Søndersø og Bogense blevet enige om at pege på Søndersø som hjemsted for et nordfynsk gymnasium. Lokalt sagde man, at det vist var første gang, at man var enige om noget, men det gav resultat. Fyns Amt bestemte sig Videregående uddannelser Kilde: Det centrale uddannelsesråd klasse Kilde: Tal der taler UVM 200 s. 59 Gymnasiale uddannelser KVU-MVU-LVU for at placere to nye gymnasier i Fåborg og Søndersø. Uden de nordfynske kommuners initiativ kunne placeringen let være blevet Næsby. Ekspansionen var så kraftig, at man i offentligheden endda luftede tanken om gymnasier i Kerteminde og Rudkøbing, (udvalgsformanden var valgt på Langeland), men de tanker kunne ikke realiseres. Befolkningsgrundlaget var for svagt. Da beslutningen om Søndersø Gymnasium var truffet, skulle der skaffes lokaler, kommende elever skulle informeres, og der skulle ansættes rektor, lærere og kontorpersonale. Morgenmad forberedes til det første hold elever 1979/80. Fra venstre: Bente Tjørnehøj, Helle Vind Nielsen, Lars Heide, rektor Jørn Aarup-Kristensen, Tom Alsing, Jørgen Moss, Elsemarie Hauge og Merethe Moss. De kommende elever kunne i foråret læse urovækkende rygter i aviserne. Gymnasiet skulle starte i kælderlokaler på Søndersøskolen. Sådan blev det ikke. I stedet lånte vi til en start et kontor og 4 klasselokaler hos Søndersøskolen. Det blev indledningen til et nært og godt samarbejde med skoleinspektør Birketoft, viceinspektør Ærø og pedel Pedersen. Jeg tiltrådte officielt som rektor 1. maj 1979, men allerede i påskeferien arbejdede jeg på et lånt kontor på Amtsgården med de over 500 ansøgninger til lærerstillinger. Det var et puslespil at få de store bunker til at gå op med de 7 8 stillinger, vi skulle besætte. 4 af det første kuld af lærere er stadig aktive på Nordfyns Gymnasium. Søndersø Gymnasium skulle begynde med 4 klasser. 1 sproglig og matematiske. Men hvor skulle vi være? De lånte lokaler på Søndersøskolen var en helt midlertidig løsning. Heldigvis havde Søndersøskolen i skrivebordsskufferne tegningerne til en fagklassefløj, som der endnu ikke havde været penge til i kommunen. Tegningerne kom op af skufferne, og i begyndelsen af maj var der første spadestik, og til efterårsferien stod den nye bygning færdig. Pionerholdet af lærere arbejdede med indkøb af bøger og materiel, også til den nye bygning, og i begyndelsen af august kunne vi modtage de første ca. 100 elever og med dem flytte ind i den nye bygning til efterårsferien. Den nye fagklassefløj blev en god ramme for de to første årgange med pionerstemning og sammenhold og kunne efterfølgende med nogle forandringer blive en god fornyelse for Søndersøskolen. (Birketoft: Uden jer havde vi aldrig fået den fløj. ). 2

5 Før skoleåret 1979/80 kunne begynde, måtte en vigtig sag klares. Hvordan skulle eleverne komme til Søndersø? Trafikmønsteret med offentlig transport passede ikke. På skolen tegnede vi kort med eleverne plottet ind, og Fyns Amt traf aftale med Taagaards busser i Otterup om kørsel på tre ruter. Den ene, som betjente området vest og nord for Gymnasiet, hed i elevtale Fyn Rundt. I vinteren 79/80 oplevede vi en fredag eftermiddag snestorm, og Fyn Rundt kørte fast lige ved Rugård. Chauffør og 7 elever måtte i 2 døgn tage ophold på Mørkenborg Kro. Eleverne tog det som en oplevelse. Ordningen med Taagaards busser varede til 1981, hvor den nyoprettede DSB-rute 805/806 løste de fleste af problemerne. Samtidig med det spændende arbejde med at få gymnasiet i gang oplevede vi to noget nervepirrende perioder. Kort før skoleårets begyndelse i 1979 lød overskriften i Fyens Stiftstidende den 25. juli: Tre nye gymnasier mærker sparekniven. Indrettes i pavilloner i stedet for massivt byggeri. Fyns Amt havde ellers den 4. august indbudt til arkitektkonkurrence, og 42 arkitektfirmaer havde tilkendegivet interesse. Det opgav Amtet nu. Hvad skulle alt ende med? I løbet af efteråret faldt tingene mere på plads. Fyns Amt traf aftale med arkitektfirmaet Oluf Rasmussen om bygning af Fåborg og Søndersø Gymnasier. For Søndersøs vedkommende skulle den samlede byggesum for Gymnasiet og Nordfyns Forberedelseskursus holdes indenfor 40 mill. kr. (Det nye Nærum Gymnasium koster godt 250 mill. kr.!) Fyns Amt valgte her en model, som sikrede en billigere løsning end den, Amtet kendte fra Sønderborg Amtsgymnasium, som man vidste ville koste ca. 60 mill. Ved juletid 1979 så det altså ud til permanente bygninger og ikke pavilloner. Samtidig med arbejdet på gymnasiet gik vi nu ind i arbejdet med de nye bygninger, som skolens lærere og ledelse fik indflydelse på. Efter nogle drøftelser blev vi enige om at vælge hjemmeklasseprincippet frem for fagklasseløsningen, og vi fik god plads omkring klasselokalerne i de to stamklassefløje. Således er skolen også i dag velegnet til vekslende arbejdsformer. I idrætshallen lykkedes det at få den gode løsning med en stor foldevæg. Det holdt hårdt, men vores argumentation overbeviste Amtets byggeudvalg, der havde venstremanden Svend Kristiansen fra Bolmerod som formand. Den anden nervepirrende periode indtraf i efteråret Undervisningsministeriet var åbenbart blevet betænkelig ved udsigten til det meget omfattende gymnasiebyggeri og ønskede en nøje gennemgang af det demografiske grundlag for de mange nye skoler. På Fyn var ministeriet skeptisk m.h.t. Fåborg og Søndersø Gymnasium. Amtets forvaltning gjorde mig bekendt med, at sagen skulle drøftes mellem Amtsborgmester Fisker og undervisningsminister Dorte Bennedsen. Resultatet af mødet ville være afgørende for, om man kunne fortsætte med byggeplanerne. Forvaltningen betragtede forhandlingerne som interne, og jeg turde slet ikke fortælle om problemerne til den lille kreds af entusiastiske lærere, som arbejdede intenst med at planlægge Søndersø Gymnasiums fremtid. Det lykkedes Fisker at overbevise ministeren på grundlag af forvaltningens talmateriale, og jeg åndede lettet op. Den senere udvikling har vist, at det var helt rigtigt at fastholde planen om et gymnasium på Nordfyn. Inden vi kunne indvie nye bygninger tog Søndersø Gymnasium navneforandring til Nordfyns Gymnasium efter Amtsrådets beslutning. Vi har endnu i bogdepotet bøger, som er stemplet Søndersø Gymnasium. 2. oktober 1981 kunne Amtsborgmester Jens Peter Fisker officielt indvie de nye bygninger til Nordfyns Forberedelseskursus og Nordfyns Gymnasium. Det var en festlig dag med aftenspisning og dans i de to institutioner i bygningsfællesskabet. Fællesskabet har fungeret godt. Vi er kommet fint tilrette om brugen af lokalerne, og vi har haft et betydeligt lærerfællesskab. Perspektivet er, at netop i år gennemfører Fyns Amt en modernisering af Nordfyns Gymnasium og VUC Fyn, Søndersø, så de to institutioner kan møde elever og kursister med en bygningsmæssig ramme, der svarer til tidens varierede arbejdsformer. Det er sagligt stærkt, at Fyns Amt prioriterer på den måde. Arkitektens skitse til skolen Før indvielsen i oktober havde Nordfyns Gymnasium i august 1981 modtaget 7 nye 1. g klasser, der sammen med de 8 klasser fra Søndersøskoletiden fyldte godt i de nye bygninger. Nærheden mellem lærere og elever fra de mindre forhold skulle nu tilpasses de større rammer. Lærerstaben blev i august 1981 mere end fordoblet. Det var en voldsom ekspansion, og det varede faktisk et par år, inden de gamle og de nye lærere faldt helt i hak med hinanden. Nordfyns Gymnasium har nu 25 års jubilæum, og det er en fornøjelse at erindre de mange herlige unge mennesker, vi har lært at kende. Billedrækken på administrationsgangen er et vidnesbyrd om vores produktion og eksistensberettigelse. Midt i den kommunale strukturdebat er det mit håb, at det også i fremtiden vil være muligt for unge på Nordfyn at benytte Nordfyns Gymnasium som afsæt til et godt studieliv, og som et godt grundlag for viden om egne kræfter og muligheder. Jørn Aarup-Kristensen Rektor

6 Kunst som en væsentlig del af gymnasiet Uanset hvor vi har vores daglige gang - det være sig hjemme eller på vores arbejdsplads - spiller de fysiske rammer en meget stor rolle. Det er vigtigt at arkitekturen ud fra et æstetisk synspunkt er af en sådan karakter at brugernes glæde ved at opholde sig i en given bygning er optimal. Når man træder ind i en bygning, skal man føle sig velkommen, og husets forskellige rum skal være både funktionelle og smukke. Det er bl.a. af stor betydning at der i planlægningen tages højde for samspillet mellem arkitekturen, farverne og lyset. Ikke mindst en bevidst udnyttelse af dagslysets mange muligheder. En meget central rolle spiller også den kunstneriske udsmykning, og det kan navnlig være en svær opgave når det gælder større offentlige bygninger. Sædvanligvis opnås de bedste resultater når man har mulighed for at lade arkitektur, landskab og kunst gå i dialog med hinanden. Kunst skal naturligvis ikke misklæde omgivelserne, men det er heller ikke et mål i sig selv blot at lade den være en behagelig dekoration. Dette resulterer nemt i ligegyldighed. Kunstværket skal gå i dialog med brugerne, det må gerne udfordre eller måske sågar provokere brugeren. Vække nysgerrighed og undren. Nordfyns Gymnasium har 25 års jubilæum i år, selv om de nye bygninger først stod færdige i Skolen har i løbet af de 25 år erhvervet eller købt en hel del spændende kunstværker, som er til stor glæde for de mange der dagligt har skolen som deres arbejdsplads. Kun få af disse værker er direkte fremstillet til skolen. Et af dem er det store gavlrelief, lavet af den fynske billedkunstner John Olsen. Tilblivelsen var præget af mange vanskeligheder og mange overvejelser hvad angik bl.a. materialevalg, og processen var lang og sej. Men resultatet var værd at vente på, og relieffet hører til blandt de kunstværker der ikke lever et liv i ubemærkethed. De der besøger gymnasiet for første gang, kan ikke undgå at lægge mærke til det, og selv de der har deres daglige gang på skolen, kan ikke ignorere det. Reaktionerne er meget forskellige, alt fra smil til irritation over det vel nok lidt sorte skolesyn det udtrykker. Men måske kunne man også forestille sig at den store Bastian og de pudsige små personer med hovederne under armen vil fortælle noget andet. Men uanset hvordan den enkelte tolker billedudtrykket, er der nok ikke tvivl om at det er blevet en kær og uundværlig del af Nordfyns Gymnasium. Ny Carlsbergfondet har også i to omgange været medvirkende til at elever og personale på Nordfyns Gymnasium i dagligdagen har mulighed for at opleve spændende kunstværker. Eksempelvis er Poul Janus Ibsens maleri Dressur III også et billede som kan provokere mange og dermed skabe spændende dialoger. Det samme gælder Erik A. Frandsens store Double, som ikke blot kan flytte rundt på holdninger og synspunkter, men også på møblerne i et rum. En mere afslappende virkning på omgivelserne har Lisbeth Nielsens kvindefigur i bronze, som med et solidt fodfæste ved indgangen til administrationsgangen tager imod personalet med en lidt genert, men koket attitude. Erland Knudsøn Madsens store granitskulptur Solens Radianer, står ved skolens hovedindgang hvor den reflekterer lyset på forskellig måde alt afhængig af vejrlig. Per Kirkebys smukke litografier virker ikke mindst i kraft af samspillet mellem farve og formsprog inspirerende på en ligefrem og let tilgængelig måde. Også et stort orientalsk inspireret maleri af kunstneren Claus Bojesen har fundet vej til det nordfynske med Albanifonden som hovedsponsor. Den orientalske Rebus II er fyldt med energi og varme farver, og mange elever har i årenes løb begivet sig på rejse ind i billedets labyrintiske mystik. Der er med andre ord mange billedoplevelser for skolens elever og personale både udendørs og indendørs. Ikke desto mindre har skolen et stort ønske om at kunne realisere et større udendørs projekt hvor det omgivende landskab kan inddrages således at det ikke blot går i dialog med, men bliver en del af kunstværket. Men det er vel et sundhedstegn at have store visioner her hvor vi tager hul på de næste 25 år. Hanne Bache Et skolebillede bliver til Heldigvis havde Fyn Amt i forbindelse med gymnasiebyggeriet besluttet, at en bestemt andel af byggeomkostningerne skulle øremærkes til kunsten. Det var fascinerende at forestille sig al den kunst man kunne få for kr. i penge. Som formand for skolens kunstudvalg var der meget at se til. Skulle vi bruge alle pengene på en skulptur, eller satse på at tilgodese flere genrer? Udvalget besluttede sig for det sidste. En af de centrale opgaver var udsmykningen af gavlen ved fællesauditoriet. En kendt dansk kunstner var netop flyttet til Fyn, og måske var det noget for ham? Men nej, da han hørte, at vi kun havde kr. til denne del af den kunstneriske udsmykning, forlod han i hast byggepladsen med en bemærkning om, at skolen lignede Roms banegård, og det var ikke ment som nogen kompliment. Kunstudvalget var frustreret. Hvad skulle vi gøre? Det var rektor, der foreslog John Olsen. Vi havde allerede set på et par af hans værker, og vi blev enige om at drage til Fjellebro ved Ringe, hvor John i ensom majestæt residerede på en imponerende proprietærgård, omgivet af mumificerede dyr i montre og fantasifuldt syede spøgelsesgevandter ophængt i parkens træer. Jo, det kunne da være spændende, og han lovede at se forbi en dag for at iagttage den uudsmykkede gavl. Han påtog sig opgaven. Idéskitsen var en fremstilling af en færøsk bjergprofil, som nu kan ses i skolens indgangsparti. 4

7 Grundtonen er kritisk, og kunstneren har villet få beskueren til at stille spørgsmål ved både den måde lærdom og færdigheder tilegnes på og de resultater, der i værste fald kan komme ud af skolegangen. Dette kritiske blik fastholdes i øverste frise, hvor vi fra højre ser en Mefistofeles i færd med at friste en besvangret mor Danmark med hård valuta, og søløvernes møde med forureningen til musikkens molagtige akkompagnement. Centralt i frisen står en storskrydende elev og besmykker sig med en højtflyvende Pegasus, dirigeret af en næppe særlig sympatisk lærer. I øverste venstre hjørne ser vi den spytslikkende elev, den skizofrent splittede elev og en Gollumagtig mandsling og scenemesteren, måske Ministeriet, Amtet, ja, måske rektor himself? John Olsens frise er et momentum om, at vi i skolen skal tilegne os videnskaberne med lyst og anvende dem med omtanke, fjerne skyklapperne og undgå at forskrive os til verdens ondskab. Forkert anvendt viden kan være både skadeligt og farligt. Som al god kunst er John Olsens frise både provokerende og tankevækkende. Som kunstudvalgets formand fik jeg mange tvetydige og enkelte stærkt negative reaktioner. Harald, vores pedel, plantede, med et glimt i øjet, et hurtigtvoksende træ, strategisk placeret midt for gavlen. Kunstudvalget, og flere med os, fik dog dette gartnerargument i skolens kunstdebat omplantet til en mindre kontroversiel placering. Over for udvalget udlagde John klippeformationerne med antropomorfe omskrivninger, og snart blev de enkelte klippeformationer til menneskeskikkelser, der mindede ham om en trælsom skoletid, hvor han som ordblind sad bagerst i klassen og tegnede! Planen, som han inciterende fremstillede for rektor og mig på vore mange besøg i hans atelier, var at overføre figurerne til vandfast krydsfiner og efter behandling på Kompan at bemale dem. Det var et visionært projekt, der krævede en lang og vanskelig tilblivelsesproces. Men en forårsdag kom der en tømrer og monterede ultramarinblå lægter på gavlen og figurerne kunne monteres. Den 16. maj 1984 kunne formanden for Amtets undervisnings- og kulturudvalg overdrage John Olsens kunstværk til skolen. John var selv til stede og forklarede valget af figurer og deres funktion. Nederst i højre hjørne ser vi den søgende elev, der kommer til skolen med hovedet fuldt af spørgsmål. Mod venstre i nederste frise møder vi naturvidenskabens destruktive side, idrættens ensporethed, talnørden, den bedrevidende, et hoved ensrettet af den indoktrinerede skolemester, den store Bastian. Harry Haue 5

8 Nordfyns Gymnasiums bibliotek fra boghylde til læringscenter Det var under meget beskedne forhold, gymnasiets bibliotek startede i 1979 i lånte lokaler på Søndersøskolen. Som både boginspektor og bibliotekar fik jeg råderet over ét gult skab på gangen. Den første hylde var bibliotek, de øvrige hylder var bogdepot. Allerede året efter fik det kombinerede bogdepot og bibliotek eget lokale i forbindelse med overtagelsen af den nybyggede fløj til Søndersøskolen. Sommeren 1979 blev brugt på at flytte de efterhånden mange bøger over i det nuværende bibliotek på Nordfyns Gymnasium, og samme år blev bibliotekar Mogens Vestergaard, senere biblioteksleder på Otterup bibliotek, ansat på deltid for at hjælpe med til at opkvalificere det bibliotekstekniske niveau på biblioteket. Lige fra starten har det været intentionen at lave et velfungerende bibliotek, så derfor har biblioteket gennemgået en del forandringer gennem årene. Efterhånden som flere og flere elever begyndte at bruge biblioteket som arbejdssted f.eks. i forbindelse med gruppearbejde, fik vi indrettet en række små huler, så flere grupper kan arbejde ugenert på biblioteket samtidig. Til registrering af den voksende bogsamling benyttede vi indtil 1995 kartotekskort, men var allerede i august 199 begyndt at foretage registreringen af bøgerne i det dengang nyudviklede bibliotekssystem Bibliomatik. Nu var jeg jo ikke helt tryg ved at have alle bogoplysningerne inde i én maskine, som kunne risikere at gå i sort, forestillede jeg mig, så derfor havde vi i perioden dobbelt bogholderi, både kartotekskort og edbregistrering. Først i 1995 vovede vi i biblioteket, hvis daglige ledelse Bent Eriksen nu stod for, at smide de gode gamle kartotekskasser ud og erstatte dem med først én og senere i alt 5 computere, hvor også elever og lærere kan søge i bibliotekets bogbestand. I de senere år har vi helt overgivet os til de moderne it-redskaber (scanner, kombineret fax- og kopimaskine, flere computere står til rådighed for bibliotekets brugere). Nordfyns Gymnasium er endog som det første gymnasiebibliotek blevet en del af Odense Centralbiblioteks database og søgeredskab, fynbib, hvilket giver brugerne en lang række fordele. Bl.a.kan elever og lærere både hjemme og på skolen via bibliotekets hjemmeside søge efter en konkret bog eller foretage emnesøgning på gymnasiets udgave af fynbib. Nordfyns Gymnasiums bibliotek har deltaget i en række forsøg i de senere år. Fra deltog biblioteket således i et studiekompetanceprojekt, hvis formål var at styrke elevernes studiekompetance. I samme periode påbegyndtes et samarbejde med Otterup bibliotek, et samarbejde, der i udviklede sig til et pilotprojekt med en enkelt klasse. På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet har samarbejdet i udviklet sig til projekt Det refleksive læringsmiljø for hele skolen, som både folkebibliotek og Nordfyns Gymnasium har haft stort udbytte af. Som en konsekvens af forsøgsarbejdet kom ønsket om også at udvikle og forbedre de fysiske rammer for biblioteket på Nordfyns Gymnasium, så de svarer til de krav, en tidssvarende undervisning har til bibliotekets faciliteter. Siden 2001 har vi på biblioteket, ofte sammen med gymnasiets ledelse, repræsentanter for bibliotekets brugere samt vores samarbejdspartner fra Otterup bibliotek, været på flere inspirationsbesøg på uddannelsesinstitutioner, der allerede er i gang med udvikling af bibliotekets rammer. studiecentre på gymnasier i Frederiksborg Amt, Esbjerg Gymnasium, Esbjerg tekniske skole, Kolding tekniske skole og 2 gymnasier i Københavns Amt er blevet inspiceret for at få gode ideer til en udvidelse af Nordfyns Gymnasiums bibliotek. Allerede i efteråret 2004 vil gymnasiebiblioteket fremstå som et videns- og læringscenter, som udover den traditionelle bogsamling vil bestå af en avis- og tidsskrift-café, et studieområde samt et større område beregnet til produktion og fremvisning af selvproduceret undervisningsmateriale. I hele læringscentret vil der være mulighed for trådløs opkobling til bærbare computere, som også vil være til rådighed i centret. Med ombygningen skulle biblioteket kunne matche de bygningsmæssige krav, som bl.a. den kommende gymnasiereform stiller i forbindelse med udviklingen af nye arbejdsformer. Tom Alsing 6

9 IT på Nordfyns Gymnasium igennem 25 år edb-arbejdspladser deler 16 KB RAM i et datalokale på 5 kvadratmeter Ja, det var IT-starten på Nordfyns Gymnasium. Vores første datamaskine var en danskproduceret DDE-maskine med det dengang udbredte CPM-styresystem, og da man helst skulle kunne programmere i Pascal eller Comal for at få noget fornuftigt ud af systemet, var det kun nogle få biologi-, fysik- og matematiklærere, der brugte systemet til diverse beregninger. Dataopsamling i fysik og biologi med ZX81 og Commodore 64. Bl.a. ønsket om at kunne tilslutte datamaskiner til måleudstyret i de naturvidenskabelige fag bevirkede, at gymnasiet i begyndelsen af 1980 erne anskaffede de små hjemmecomputere, der også kunne vise grafik for Commodores vedkommende oven i købet i farver, og så var lagerkapaciteten kommet helt op på 64 KB RAM. Et helt klassesæt af computere i et rigtigt datalokale I 1985 indkøbte Fyns Amt datamaskiner til de fynske gymnasier. Valget var faldet på Regnecentralens Piccoliner, og det vakte nogen undren hos lærerne, da IBM faktisk havde introduceret deres geniale PC-system på det tidspunkt. Nordfyns Gymnasium fik et klassesæt på 8 Piccoliner, som blev placeret i vores første datalokale nr. 06. Piccolinerne var som vores ældre maskiner stadig uden harddisk, så både CCPM-styresystem og programmer skulle indlæses fra disketter til maskinens lager på 128 KB RAM. Da det nu var meningen, at alle fag skulle anvende datamaskinerne i undervisningen, blev der også investeret i et introduktionskursus i at bruge de nye Piccoliner. På NG blev 2 lærere udvalgt (Søren Gjaldbæk og undertegnede) til at lære resten af lærerkollegiet at bruge maskinerne, og derfor fik vi leveret 2 af de 8 maskiner 14 dage før, - så vi kunne øve os i kursusvirksomheden, som bl.a. bestod i at udvikle småprogammer i Comal-80. For at klare udprintningerne udviklede jeg et printernetværk, der scannede maskinernes printerport og lod udskrifterne fordele på de 2 matrixprintere, der var i lokalet, et system der i hvert fald altid virkede, når jeg selv var i lokalet! IBM-kompatible PC er forbundet i netværk på NG Selv om Piccoline-systemet efterhånden var blevet godt udbygget både med kontor- og fagprogrammer og med et C- DOS styresystem, der kunne afvikle nogle DOS programmer så var IBM-kompatibiliteten svær at komme udenom, og i 1992 fik vi så det første klassesæt af 14 IBM-kompatible PC er med 14 farveskærm. Disse maskiner var sjovt nok også produceret af Commodore som de gamle 64 er. Maskinerne havde 4 MB RAM lager og var forsynet med harddisk på 128 MB, og som noget helt nyt blev de forbundet i et netværk med en server ved hjælp af coaxial-kabler. Efter et par år udelukkende med DOS styresystemet blev Windows i version også installeret på maskinerne. KiloByte bliver til MegaByte Op igennem 1990 erne accelererede ITudviklingen på gymnasiet, styresystem og kontorprogrammer opgraderes, når Bill Gates ønsker det - og selv de lærere, der før ønskede datamaskinerne hen hvor peberet gror, står nu i kø for at reservere plads til deres klasser i vores 2 datalokaler eller benytte vores transportable PC er med storskærmsprojektorer. Der trækkes netværkskabler overalt på skolen, - så det er faktisk kun på toiletterne, at man ikke kan komme på nettet. Router og internetforbindelse afløser det gamle telefonmodem der har været i drift fra Piccolinernes storhedstid. I slutningen af 1990 erne får gymnasiet også sin egen hjemmeside: og elever og lærere får personligt login og lagerplads på vores servere, hvilket for øvrigt gav en del ekstraarbejde til datavejlederne i starten, da ikke alle var lige gode til at huske på disse nye kodeord. Lærere og elever på kursus I de første par år af det nye årtusinde har alle lærere fået et pædagogisk IT-køre kort, ved at gennemføre det såkaldte Gymnasie-IT kursus. Her skulle der afleveres 8 modulopgaver med forskelligt fagligt indhold. Disse opgaver blev så rettet og godkendt af en ekstern vejleder. Eleverne er blevet gode til at bruge PC er til terminsprøve og eksamen, så fra ca. 50 % i 1995 og 75 % i 1999 er vi i dag oppe på 100 %. Nogle af eleverne får lov at benytte gymnasiets maskiner i datalokalerne, og resten kommer så selv med mere eller mindre bærbare computere. I efteråret 2002 indførte Fyns Amt et elektronisk konferencesystem på gymnasiet, hvor alle klasser og andre undervisningshold har et såkaldt rum, hvor der kan foregå kommunikation mellem alle rum-deltagerne. Systemet, der er Norsk og kaldes Fronter, vakte ikke lige stor jubel hos alle i starten, mest fordi brugerinterfacet langt fra var Windows-kompatibelt men i stedet gav associationer til de gode gamle DOS-dage. Systemet er dog heldigvis blevet forbedret meget siden. Det bliver nu også nødvendigt at supplere 1.g elevernes grundlæggende edbkursus med et Fronterkursus for at bruge systemet. I jubilæumsåret satser vi stadig på Bill Gates, nu hedder det blot Windows 200 og XP, og vi tør slet ikke tænke på de katastrofer, der kan ske, hvis vores lyskabler graves over eller strømmen svigter. Vagn Holme Frederiksen datavejleder 7

10 At rejse er at leve studie- og udvekslingsrejser gennem 25 år Tørrede dadler, der klæber under skosålerne, er ikke en hverdagsoplevelse på vore breddegrader, men gennem Nordfyns Gymnasiums kontakter til en gruppe lærere i en lille oase i det sydlige Tunesien har det været muligt gennem de sidste ti år at give vores elever oplevelser og erfaringer ud over det sædvanlige. I Chenini-oasen har de unge på studierejse eller udvekslingsrejse haft lejlighed til at møde den arabiske kultur, oasen og ørknen, - et samfund og et landskab, der er radikalt forskelligt fra vores eget. I mødet med det fremmede og anderledes sættes vores egen kultur i relief, fordomme må tages op til revision. Det er noget, der flytter. I al undervisning vil vi, som lærere, gerne flytte eleverne, og rejsen kan være med til at flytte eleverne både rumligt og mentalt, skabe ny indsigt gennem egen erfaring. Studierejsen har i gymnasiets 25-årige historie været et fast element i undervisningen i 2.g. Den er som regel udtryk for et samarbejde mellem flere af klassens fag og er en del af undervisningen og pensum. Der arbejdes typisk i fire til seks uger inden rejsen og i et par uger herefter med efterbehandling af de mange indtryk. Det samme gør sig gældende for udvekslingsrejsen med den tilføjelse, at eleverne har en penneven i udvekslingslandet, som de besøger og får genbesøg af, således at den kulturelle dimension, forstået som det almindelige levede liv, og den sproglige dimension får en større 8 plads. Især i det nye årtusinde er internettet blevet et velegnet hjælpemiddel i udvekslingsprojekter til idéudveksling med de udenlandske kolleger, og eleverne mailer sammen, præsenterer sig for hinanden og udveksler synspunkter på fælles temaer. I 80 erne gik mange af studierejserne til hovedstæder i det daværende Østeuropa med samfund, som under kommunismen, var væsentligt anderledes end vores. I de sidste ti år er en stor del af studierejserne med historiefaget som omdrejningspunkt gået til Rom, hvor eleverne kan opleve bygningsværker, som afspejler næsten hele den europæiske historie. Indimellem har der også været mere enkeltstående rejser til f. eks. London, Paris, Athen, Berlin, Reykjavik og Cypern. Fremmedsprogsfagene har en særlig interesse i at arrangere udvekslingsrejser med eleverne, fordi disse rejser, som nævnt ovenfor, er en oplagt mulighed for at afprøve det fremmede sprog i praksis og opleve den kultur og de mennesker, som det er forbundet med. Da udvekslingsrejser også arrangeres i samarbejde med andre fag, kan man her så at sige slå flere fluer med et smæk og tilgodese det faglige udbytte i en række fag. Eleverne forbinder i første omgang ofte studierejsen med det sociale samvær med klassen og foretrækker tit den traditionelle studierejse, men det er vores erfaring, at udvekslingsrejsen sætter dybe spor, og at eleverne er meget glade for denne form, når de først har prøvet den. Nordfyns Gymnasium har venskabsgymnasier i Lütjenburg, i Avignon, i Barcelona og i Chenini-Gabes, og vi har jævnligt gennem de sidste 15 år haft elever på udvekslingsrejse til de nævnte lande og genbesøg af unge fra de pågældende lande; en elev fra Gymnasium Lütjenburg har sågar tilbragt et helt semester hos os. I dette skoleår var udvekslingen med Lütjenburg baseret på et fælles projekt under titlen: Deutschland und Dänemark gestern und heute. Målet med projektet var at give såvel danske som tyske elever et indblik i grænselandets historie med særlig vægt på krigen i 1864 og dens følger. Udlandsophold bliver i kraft af den stigende internationalisering til stadighed mere aktuelle, og på skoleområdet er der et ønske om at skærpe den sproglige bevidsthed og om at styrke evnen til at samarbejde på tværs af såvel fag som grænser. Gymnasiereformen medfører krav om større tværfagligt samarbejde, så også i fremtiden vil det være oplagt at koble tværfaglige projekter med et udlandsophold, hvor man kan styrke fremmedsprogsindlæringen og højne det faglige niveau og engagement. Susanne Hansen og Hanne Sindberg Ingeborg Kistrup fra Lütjenburg underviser danske og tyske elever under opholdet på Nordfyns Gymnasium

11 Frivillig idræt i 25 år Allerede fra starten i den nye idrætshal i 1981 var den frivillige idræt præget af stor aktivitet. De første årgange fik bl.a. mulighed for at boltre sig i stor- og minitrampolin, og da brugen heraf desværre blev forbudt i undervisningstiden, fortsatte vi i nogle år luftakrobatikken i NOG-HOP -klubben. Ud over de faste, frivillige aktiviteter har klasseturneringer i basket, volley og fodbold gennem årene været de store trækplastre. For eleverne har det høj status at spille for og med klassen, og mange frafaldne klubspillere får her genoplevet noget af holdsportens fascination. Siden 1989 er de vindende klasser blevet indgraveret i drenge- og pigefodboldturneringens vandrepokaler, som kan ses i bibliotekets vinduer. Da omkring 2/ af klasserne deltager, lever turneringerne fint op til vores breddeidræts-målsætning. Som de fleste idræts-klubber/foreninger mener vi imidlertid også, at konkurrencer mellem udvalgte hold er en vigtig del af idrættens tiltrækningskraft så vi har op gennem årene deltaget i mange af Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings turneringer. I drengefodboldturneringen markerede NG sig allerede først i 80 erne stærkt, da bl.a. Jacob Harder kørte rundt med Odense-skolernes forsvar. Den stærke fodbold- og håndboldkultur på Nordfyn har gennem årene gjort det muligt at få NG stærkt placeret. I 1999 kvalificerede drengene sig til Landsmesterskabet i håndbold, og i 2001 blev det godt hjulpet af et stærkt Søndersø ynglingehold og Sebastian Brydegaard - til deltagelse i Landsmesterskabet i drengefodbold. Som et led i vores bestræbelser på at udvide elevernes idrætsbegreb har vi også deltaget i Softball-turneringer og i de faste, ugentlige aktiviteter bestræbt os på at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, bl.a. forskellige ketcherspil, motionsrum, aerobic og dans. Vi håber, at det også fremover vil være muligt at tilbyde eleverne frivillige idrætsaktiviteter. De bidrager til at give eleverne bedre idrætsvaner og er samtidig en vigtig del af skolens kultur. Helge Nørregård Volleyball Volleyball har gennem alle 25 år været en fast bestanddel af den frivillige idræt. De første mange år deltog typisk 25-0 elever hver fredag efter skoletid under vores tidligere kollega Anne Marie Strøms kyndige ledelse. De senere års længere skoledage, kombineret med elevernes øgede erhvervsarbejde, har betydet, at den frivillige idræt har fået vanskeligere vilkår. Efter en kortere årrække med lavere søgning er deltagerantallet atter oppe på tidligere niveau. Medvirkende hertil er sandsynligvis, at vi både satser på eliteprægede og på breddeprægede hold med udgangspunkt i elevønsker. Hertil kommer, at vi, i de turneringer vi deltager i, har både kønsadskilte og blandede pige/drenge hold. Hvert år deltager vi i Gymnasieskolernes volleyballturnering: Både pigerne og drengene har de senere år præsteret at kvalificere sig videre til DM-finalestævnerne. Et andet af årets højdepunkter var vores udveksling med Gymnasiet i Lütjenburg nær Kiel, hvor vi deltog i et stort stævne med typisk 2 tyske gymnasiehold. Et par gange er det lykkedes for os at hente pokalen hjem. Den årlige kontakt med genvisit her på gymnasiet har betydet etablering af flere venskaber eleverne imellem. På lærerside har det udviklet sig til et nært personligt venskab med den faste kontaktlærer Günter Krispin. Desværre ophørte den tyske turnering forrige år. Den årlige klasseturnering afvikles i slutningen af december med deltagelse af omkring 100 elever og lærere. Af nyere tiltag kan nævnes de senere års deltagelse i Dansk Volleyball Forbunds kredsturnering med mixhold. Endelig er der en række arrangementer uden noget fast tidsinterval. 200 stod vi for afviklingen af Gymnasie- DM for både drenge og piger. Vi har arrangeret elitedivisionsopvisningskampe mellem DHG og Middelfart, været på højskoleophold i Sønderborg med tidligere landstræner Keld Klintø, og vi har arrangeret dommerkurser med henblik på at stille dommere til Gymnasie-DM og arrangeret dags-spillerkurser elite-og bredde instruktører. Endelig skal nævnes, at vi, for at holde kontakten med de gamle elever og bevare kontinuiteten, arrangerer en juleturnering hvert år tredje juledag den 27. december kl for gamle og nuværende volleyelever. Carl Oscar Pedersen 9

12 Musical og andre musikaktiviteter Vi er på Nordfyns Gymnasium stolte af efterhånden at have opført en hel række af de mest kendte musicals - Atlantis, Cabaret, Jesus Christ Superstar, Mød mig på Cassiopeia, Hair m.fl. Ca. hvert andet år har det kunnet lade sig gøre at mobilisere tilstrækkelig mange lærer- og elevkræfter til et sådant omfattende projekt. Arbejdet med en musical tager knap 4 måneder - fra skoleårets start til omkring 1. december. I denne periode er ofte op til 150 elever og mange lærere involveret. Skuespillere, sangere, kor, dansere, orkester, kulissefolk, kostumefolk, diverse lyd- og lysteknikere, PR-folk og instruktører arbejder intenst og med stort engagement for at få det hele til at lykkes. Vi synes selv på skolen, at resultaterne af alle anstrengelserne har været meget flotte. Der har været meget positiv respons hos tilskuere og lokalaviser. Vi har haft den glæde at kunne åbne dørene for en stor del af den nordfynske befolkning. Men man skal ikke glemme de mange andre frugter af et sådant arbejde. Teater - og musikglade elever, som vi har mange af, får hér rig mulighed for at udfolde deres talent. Mange store udfordringer bliver taget op, vanskelige opgaver bliver løst, og individuelle grænser bliver flyttet. Det fælles arbejde får også kammeratskabet til at blomstre på tværs af årgange og klasser. Alle har mulighed for at deltage i musicalarbejdet. Kun til de store hovedroller er der i reglen optagelsesprøve. En gammel tradition på gymnasiet er også vores forårskoncert, som nu bliver afholdt samtidig med årets forårsudstilling. Det er en rigtig festdag, hvor kreativiteten blomstrer. Ofte besøger ca. 800 mennesker skolen denne dag. Forårskoncerten er en slags eksamen, hvor alle musikelever udfolder sig instrumentalt og vokalt på den smukt forårspyntede scene i idrætshallen. Musikalsk spænder forårskoncerterne vidt. Der bliver budt på de allernyeste pophits, folkemusik, jazzede arrangementer, klassisk, rock n roll m.m. udført af klasser, valghold, frivillige bands, kor og big band. Op til jul er skolens musikvalghold gerne inviteret til at afholde kirkekoncerter. Vores elever har hér en fin mulighed for at sammensætte et særligt program passende til lejligheden. Solister, mindre grupper, hold og et stort samlet kor synger hér julen ind i en stemningsfuld atmosfære i lokale landsbykirker. Igennem årene har vi nydt godt af elevernes store interesse for at dyrke musik efter skoletid. Næsten hver eftermiddag øver selvbestaltede elevbands, og en gang om ugen samles skolens kor og big band under ledelse af skolens musiklærere. Her spilles musik under hyggelige former, repertoire indøves, således at man kan optræde ved forskellige lejligheder på skolen, f.eks. dimission, juleafslutning, 1.g-introduktionsmøder samt de førnævnte store arrangementer. Mange elever kommer til skolen med en musikalsk baggrund, bl.a. fra efterskoler og fra musikskoler på Nordfyn, og vi er glade for, at vi har kunnet videreudvikle deres interesse og kunnen gennem musikundervisningen på både 1.g-holdene og valgholdene samt de mange frivillige aktiviteter. Jørgen Roe-Poulsen 10

13 Lærerliv på Søndersø Gymnasium Lærer i går i dag i morgen Ved skolens start i lånte lokaler på Søndersøskolen i 1979 var vi otte fastansatte lærere, tre timelærere og en sekretær, der optændt af entusiasme gik i lag med den spændende udfordring, det var at opbygge en skole helt fra grunden. Der var mange spørgsmål at tage stilling til og opgaver at løse for at skabe gode rammer for elevernes læring og trivsel, så det blev til mange møder i kosteskabet, som var vores betegnelse for det trange depotrum, der i de første par måneder tjente til lærerværelse. For eksempel skulle alle undervisningsmidler: bøger, kort, apparater etc. anskaffes og naturligvis først efter moden overvejelse, da midlerne ikke var ubegrænsede. Det var forståelig nok et temmelig tidkrævende arbejde, især for de mindst erfarne af os. Fordelen var på den anden side, at man ikke hang på gammelt og utidssvarende arvegods. Dengang var der som nu behov for at kopiere forskellige materialer, og her havde man valget mellem spritduplikatorens berusende dampe og offsetmaskinens kulsorte sværte på hænderne. De forskellige hverv/udvalgsposter blev fordelt mellem os, og da vi jo ikke var så mange, måtte den enkelte efter bedste evne forsøge at varetage de opgaver, der nu var tilfaldet ham eller hende. I det hele taget var det første år præget af en stærk pionérånd; alle var indstillet på, at der skulle ydes en ekstra indsats til alles bedste. Efter sommerferien mødte ca. 90 forventningsfulde, søde unge Personalet på NG i skoleåret 1981/82 Bageste rk. fra venstre: Jørn Aarup-Kristensen, Bente Tjørnehøj, Tom Alsing, Vagn Holme Frederiksen, Poul Jespersen, Annie Peterslund, Jørgen Granum-Jensen, Jens Bisgaard Jørgensen, Arne Jørgensen, Henrik Stub, Kurt René Eriksen, Vibeke Ladefoged, Søren Gjaldbæk. Midterste rk. fra venstre: Hanne Bache, Annette Vadgaard, Helle Stub, Jørgen Moss, Harry Haue, Randi Jørgensen, Inger Due, Else-Marie Hauge, Herle Ulfeldt. Forreste rk. fra venstre: Harald Jensen, Hanne Sindberg, Merethe Moss, Helge Nørregård, Anne Marie Strøm, Lene Jørgensen. mennesker op, en sproglig og tre matematiske klasser. De faldt meget hurtigt til blandt de nye lærere, om hvem de naturligvis havde gjort sig forskellige tanker, hvilket blandt andet kom til udtryk i de sange, som klasserne skulle skrive til den første fest. Her lød et par linjer nogenlunde således: Tjener de mon mange penge/tror de mon på Gud? Da vi var så få, kendte alle hinanden, og det gav en helt speciel atmosfære af nærhed. I den forbindelse var Bente vores sekretær enestående. Hvis en bus var forsinket, og eleverne i ventetiden var blevet helt blåfrosne af kulde, ventede hun dem med varm te; i det hele taget var hun god til at pusle om dem. Vores fester dengang var også meget anderledes end nu; de var mere at sammenligne med familiefester, hvor der blev spist, sunget, hygget og danset. Naturligvis kunne det hænde, at en enkelt elev undervurderede humlens slående virkning, men det var ikke noget problem, da det ikke forekom ret tit. Når det skete, drog Jørn af sted i den rektorale taxa og bragte staklen sikkert hjem. Ja, man kunne trygt sende sine unge mennesker hen til os. Det andet år blev skolens elev- og lærertal fordoblet. Vi havde allerede i efteråret 1979 fået en ny fløj på Søndersøskolen, og det blev vores opholdssted, indtil vores egne nuværende bygninger blev færdige til indflytning ved skolens start efter sommerferien i Herefter gik det hurtigt - mange flere elever og lærere kom til gymnasiet ude på landet eller gyllegymnasiet, som nogle elever, der følte sig deporteret, kaldte det. Følelsen af deportation varede dog ikke ret længe, da de snart fandt ud af, at her var rart at være. Også som arbejdsplads er Nordfyns Gymnasium, som det jo hedder nu, et godt sted, hvad der bekræftes af, at 4 af os, der var med fra starten, stadig er på skolen. Merethe Moss 11

14 Oplevelser fra begge sider af katederet - En tidligere elev og nuværende lærer beretter: Velkommen i de voksnes rækker! og Vi er vist ved at være gamle, når der ansættes en tidligere elev! Sådan blev jeg budt velkommen af mine tidligere lærere, da jeg en augustdag i 1995 mødte op på Nordfyns Gymnasium til første arbejdsdag som lærer på stedet. Der var gået otte år, siden jeg i 1987 som nysproglig student hvervede min studenterhue, og nu skulle jeg til at vænne mig til at bære en ny kasket. At have en fortid på skolen var især i den første tid en stor fordel. Som udgangspunkt kendte jeg jo mine nye kolleger, eller rettere sagt, jeg kendte læreren men ikke personen bag. Så det skulle blive spændende at lære den anden side at kende af sådanne personligheder som eksempelvis min latin- og oldlærer, Inger Due. Hun begyndte altid at tale om latin og old, længe før hun var kommet ind i klassen og fortsatte gerne lidt længere efter timen. En lærer, som vi beundrede for hendes tøjstil, som strakte sig fra skiløber til uskyldig pige i mamelukker og blondebluse! Eller hvordan mon med min tidligere engelsklærer, Merethe Moss? En lærer, som gjorde et stort indtryk på os ved at indtage enorme rationer af gajoler i ne, og for hvem vi måtte gemme vores slikbægre, så hun ikke søgte trøst i dem, når hun selv var løbet tør for slik! For slet ikke at glemme vores religions- 1986: 2.b er på studietur til Rom. Her er jeg som elev fotograferet sammen med min religions- og historielærer, Jørgen Granum-Jensen. og historielærer, Jørgen Granum-Jensen, hvis politiske overbevisning vi kom til at kende til fulde. Men til gengæld lærte vi aldrig at læse hans svar på de egyptiske hieroglyffer, som han ikke engang selv kunne læse efter tre minutter! Med andre ord, jeg skulle lære alle disse lærere at kende, som vi dengang midt i firserne fandt både seje og flippede, fordi de var unge, langhårede og altid deltog i vores elevfester. En flok som kunne danse natten lang på lige fod med os, endda så vildt at mændene altid havde en ekstra skjorte med for at kunne skifte, når den første blev for svedig. Snart skulle det vise sig, at der med årene var faldet lidt mere ro over lærergruppen, og at de rummede langt flere nuancer, end vi havde kendskab til som elever. At blive kollega med mine tidligere lærere har jeg aldrig oplevet som et problem. Der er og vil fortsat være en forskel i erfaringsgraden, hvilket altid vil være tilfældet i disse år, hvor aldersfordelingen er skæv på de fleste gymnasier, dvs. der er mange ældre lærere og få unge. Kollegerne tog vældigt godt imod mig, og fra første færd følte jeg mig hjemme på gymnasiet. Imidlertid er jeg så selv blevet én af lærerstaben, som ganske givet også i 2001: Jeg er med 2.x på studietur til Rom. Her står jeg sammen med kollegaerne, Jørgen Granum-Jensen og Vagn Holme Frederiksen. Sidstnævnte var i sin tid min biologilærer. elevøjne har mine kendetegn eller særheder. Som lærer må jeg nu også undre mig til stadighed over, hvorfor jeg aldrig kan få stilene til tiden og gang på gang fortvivles over elever, som ikke har læst lektier eller sågar har glemt skoletasken i bussen. Jeg mener bestemt ikke, at den slags skete førhen! Kort sagt, som nuværende lærer ser jeg såvel lærerne som eleverne med ganske andre øjne. Jeg er meget glad for at have taget hele turen fra elev til lærer på gymnasiet og kan varmt anbefale.g. erne at lægge vejen forbi universitetet for at vende tilbage som lærer på Nordfyns Gymnasium. Susanne Hansen 12

15 Livet som nyuddannet lærer For to år siden ringede ledende inspektor fra Nordfyns Gymnasium til mig og sagde, at de gerne ville ansætte mig i en toårig pædagogikumstilling. Jeg havde selvfølgelig søgt stillingen forinden, og da stedet så meget tiltalende og idyllisk ud, skyndte jeg mig at sige ja tak. De to år er nu ved at være forbi, og jeg er snart rustet til at indgå i lærerskaren på lige fod med de andre. Gennem de sidste to år har jeg været vidne til mangt og meget. Jeg startede på den nye dugfriske pædagogikumordning, som nu skulle leve op til alles forventninger. Og som det er med det organisatoriske i alle nye ordninger, har der da også her været knaster hist og her. Ser man dog bort fra disse knaster, har det været to dejlige år, som jeg altid vil huske. Det første år var overvejende teoretisk anlagt, med pædagogiske og fagdidaktiske kurser forskellige steder i landet, og med sidefagssupplering på tre forskellige universiteter. Jeg lærte bl.a om teoretiskog anvendt pædagogik, om pædagogiske grundholdninger og deres udfoldelse i praksis og om, hvordan alt dette netop kan anvendes i mine fag. Jeg har rejst en del og både været indlogeret på højskoler, vandrehjem og hoteller, og kender næsten DSB s køreplan udenad. Mange af de andre kandidater rundt om i landet har jeg derved lært ganske godt at kende og jeg har fået et tæt sammenhold med nogle af dem. Personalet på NG i skoleåret 200/04 Bageste rk. til venstre: Henrik Schoppe, Jørgen Hoyer, Jørgen Roe-Poulsen, Vagn Holme Frederiksen, Søren Gjaldbæk, Henrik Thistrup-Jørgensen, Jørgen Granum-Jensen, Jørgen Thaarup, Carl Erik Andresen, Carl Oscar Pedersen, Claus Dam. 4. rk. fra venstre: Tom Alsing, Helge Nørregård, Mikael Asbjørn Jensen, Pia Melander, Arne Jørgensen, Hanne Sindberg, Poul Jespersen, Henrik Stub, Jens Bryderup, Kurt René Eriksen, Lene Jørgensen, Rolf Erbst, Kjeld Jørgensen.. rk. fra venstre: Eva L. Møller, Helle Enghoff, Bjarne Christensen, Susanne Hansen, Charlotte S. Agergaard, Steen C. Nielsen, Peter Høgstedt, Peter Windfeldt, Randi Jørgensen, Jørgen Moss, Ulla Jørgensen, Jørn Aarup-Kristensen, Lise Pedersen. 2. rk. fra venstre: Bent Eriksen, Annette Vadgaard, Marianne Mortensen, Hanne Jakobsen, Anna H. Pedersen, Anny Frandsen, Merethe Moss, Marianne Lykke, Ann-Lise Larsen, Klaus Andresen, Lone Vinther, Finn B. Jørgensen. Forreste rk. fra venstre: Bente Mathiesen, Ulla Knudsen, Puk Paarup, Vinni Iversen, Hanne Bache, Inger Due, Kirsten Buse, Katja Gøttcke, Aase Kledal, Helle Stub. I ordningens sidste år, som knapt er gået endnu, har jeg undervist egne hold og forsøgt at implementere teori i praksis. Jeg har derved udviklet mange gode læreregenskaber og vil forhåbentligt udvikle mange flere i fremtiden. I stil med angreb er det bedste forsvar, bliver man kastet ud i rollen som gymnasielærer, hvor man skal levere en god og kompetent undervisning, som jeg mener, eleverne har krav på. Man har her det fulde ansvar for undervisningen, hvilket jeg indtil nu har syntes godt om, og det har mine elever forhåbentligt også. Min pædagogikumtid er nu snart forbi, og jeg håber, at jeg kan blive på Nordfyns Gymnasium fremover. Jeg har gennem de to år været knyttet til min kursusleder og mine to vejledere, som alle tre har været med til at gøre de to år til en dejlig tid. Ligeledes har resten af personalet gjort deres til, at jeg har følt mig godt tilpas. Jeg har fået smag på arbejdet som gymnasielærer og skal nu snart stå helt på egne ben. Og hvordan er det så at være nyuddannet lærer? Jo, det skal først vise sig, men foreløbigt tegner det helt godt. Klaus Andresen 1

16 Gamle elever fortæller. I anledning af vores 25 års jubilæum har vi kontaktet nogle af vores tidligere elever, som fortæller lidt om deres gymnasietid og om sig selv: 14

17 Evaluering, feedback, plenum Nye begreber for første årgang af forventningsfulde elever, som for snart 25 år siden indtog Nordfyns Gymnasium. Imidlertid var jeg vist kun én af mange, som hellere ville have startet på et af de gamle, traditionsrige gymnasier i Odense, og derfor ankom med blandede forventninger. For øvrigt var der ikke noget gymnasium kun 4 klasselokaler på Søndersø Skole. Og navnet var dengang ikke Nordfyns, men Søndersø Gymnasium. Navnet var især misvisende i forhold til transportforholdene det første år. Nogle elever måtte køre med skolebus i 1 time og 20 minutter hver vej og navngav derfor ruten: Fyn Rundt. Trods de praktiske problemer, blev min skepsis med hensyn til Nordfyns Gymnasium dog hurtigt gjort til skamme. Var de fysiske rammer mangelfulde, var det modsatte tilfældet for den lærerstab m.v., som velforberedte stod klar til at tage imod os: Pionerånd, smittende engagement og en god blanding af erfarne og mindre erfarne undervisere prægede Nordfyns Gymnasium de første år. Samtidig medførte de snævre rammer og det begrænsede elevtal (80-90 stk.) i de første to årgange et fantastisk godt sammenhold på tværs af klasser og årgange, som jeg stadig mindes med glæde. Nu var det hele naturligvis ikke en lancier på roser med lange, solrige somre og hårde snevintre, hvor Inger Due ankom ikke par avion, men par tracteur for at tæmme franske glosegrise. I en tid, hvor avancerede digitalure, programmerbare Jørgen Thor Rasmussen lommeregnere og burgere kom frem, var vores problemer med at finde egen identitet og forholde os til autoriteter og hinanden formentlig de samme som nu. Adgangsbegrænsning og beskæftigelsesudsigterne for de store ungdomsårgange i disse år dominerede ikke direkte hverdagen, men udgjorde desuagtet et stigende pres frem mod eksamen. Studenterpolitisk var vi - til visse læreres store forundring - noget apatiske, selv om vi en enkelt gang sammen med de øvrige fynske gymnasier blokerede bilog togtrafik i Odense i protest mod nedskæringer på gymnasieområdet. Jeg var selv elevrådsformand det sidste år af min gymnasietid, og vores indsats påkaldte sig med rette ikke den store opmærksomhed, bortset fra ved en enkelt lejlighed, hvor vi i overensstemmelse med tidsånden foretog det indgribende skridt at erklære gymnasiets grund for atomvåbenfri zone. En del elever følte sig intimiderede, råbte højt og påberåbte sig med Karnovs Lovsamling i hånden Grundlovens frihedsrettigheder. Jeg overvejede min post og konsulterede en forstående rektor, men snart var sagen glemt. Rent fagligt førte vejen fra Nordfyns Gymnasium for mig til jurastudiet ved Københavns Universitet, advokatbeskikkelse og en del års virke som advokat. I dag er jeg ansat som specialkonsulent i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, hvor jeg udover mit arbejde med forskellige ejendomsprojekter har en vis berøring med de politiske beslutningsprocesser. Evaluering, feedback, plenum Evaluering efter 25 år er vel noget sent, men feed-back er altid relevant og fra min side kun POSITIV. Plenum? Det bliver der sikkert mulighed for på jubilæumsdagen. Hjertelig tillykke fra en af de rigtig gamle elever. Jørgen Thor Rasmussen Årgang hurtige spørgsmål til designeren 1) Hvordan var dine år på NG? Vilde og lærerige. 2) Hvordan du har brugt din studentereksamen Studentereksamen var et krav for at søge ind på designskolen, men den -dages optagelsesprøve var altafgørende for at komme ind. ) Hvad laver du i dag? Jeg er designer og indehaver af eget tøjfirma. 4) Hvad NG har betydet for dig? Jeg har fået et bredt indblik i mange spændende universer. Jeg havde filosofi som valgfag, og det er et område som stadig interesserer mig meget og inspirerer mig i mit arbejde. 5) Vidste du at du ville være designer, da du gik på NG? Trine Kryger Simonsen 15

18 Jeg har altid haft stor interesse for tøj og har tegnet meget, men det var først i slutningen af.g, jeg valgte at blive designer. 6) Hvad var din uddannelsesvej efter NG? Efter studentereksamen tog jeg et år på en forberedende design-højskole i Rheda-Wiedenbrück i Tyskland. Derefter søgte jeg ind på designskolen i Hamborg, hvor jeg efter 5 års studier blev Dipl. Mode-Designer. 7) Hvorfor tog du en videregående uddannelse i udlandet? Jeg læste en dag i et magasin, at designskolen i Hamborg er vurderet til at være en af de 10 bedste designskoler i verden! 8) Hvad er dine bedste minder fra NG? Vilde fester og gode venskaber 9) Hvad stod der i din blå bog? Øh.. vist for pinligt at nævne 10) Hvilke gode råd vil du give den nye NG er? Nyd det så længe det varer! der møder en, der er både nye lærere, klassekammerater og et nyt studium, så i den første periode er man lidt usikker, da man lige skal blive dus med det hele. Heldigvis kom jeg i en god klasse, hvor vi hurtigt fik et godt kammeratskab, som også i årene efter gymnasietiden varede i flere år. Desværre spredtes vore vinde i alle retninger, og kammeraterne læste efterhånden videre i alle egne af landet. Derfor ebbede kontakten ud, og nu 15 år efter ses vi desværre ikke mere. Gymnasiet som uddannelsessted havde jeg meget glæde af i mit videre uddannelsesforløb, det gav mig et solidt fundament, som jeg nødigt ville have undværet. Gymnasiet har i store træk været en spændende periode, hvor der blev undervist i helt ukendte fag, sammen med fag som fysik, matematik og sprog, som man var kendt med fra folkeskolen. Det gjorde specielt starten til en lidt famlende tid, hvor man lige skulle finde ud af, hvad det var, alle de nye fag indebar. Da gymnasietiden var mod vejs ende, var det år, der bare var fløjet af sted, og det var svært at forstå, at det hele allerede var slut. Der var både glæde og sorg over at skulle stoppe, fordi man vidste, at man ikke skulle være sammen med de kammerater og lærere mere, som man havde fået et så godt forhold til. Men life must go on, og alle ved jo, at gymnasiet blot var et spring på vej videre i uddannelsesforløbet. Som nævnt tidligere blev jeg teknikumingeniør med speciale i anlægsteknik, og i dag arbejder jeg som projektleder i entreprenørfirmaet M.J. Eriksson A/S, Carsten Holm Jensen Trine Kryger Simonsen Årgang 1991 Beretning om min Gymnasietid Som tidligere elev på Nordfyns Gymnasium vil jeg her fortælle om min tid i gymnasiet, og hvad jeg efterfølgende har brugt min gymnasieuddannelse til. Jeg studerede i perioden Jeg valgte i sin tid gymnasiet med henblik på at få en uddannelse som dyrlæge. Men tingene går jo ikke altid som ønsket, og da jeg, som tiden skred frem, måtte konstatere, at mine karakterer ikke stod mål med kravet til den uddannelse, måtte jeg vælge en anden jobmæssig karriere. Det endelige valg blev en uddannelse som teknikumingeniør. Min tid i gymnasiet var både krævende og spændende, og set i bakspejlet har det været alle anstrengelserne værd. I starten er man meget spændt på, hvad hvor jeg i mit daglige virke har det overordnede ansvar for opgaverne. Firmaet beskæftiger sig med opgaver inden for jord-, kloak-, og belægningsopgaver, så mange af vores opgaver er byggemodninger, nyanlæg af veje og større virksomhedsbyggerier. For tiden er jeg i gang med etableringen af 1. etape af motorvejen fra Odense til Svendborg, det er mit livs største udfordring. Min daglige funktion består i at lede og fordele arbejdet, være økonomisk ansvarlig, og jeg er også den, der har kontakten til bygherre og rådgivere. En spændende opgave, som arbejdsmæssigt giver én meget store udfordringer. Jeg vil ende min beretning her og ønske Nordfyns Gymnasium mange gode år fremover, samt håbe at mange unge vil få en lige så positiv oplevelse med Gymnasiet, som jeg selv har haft. Jeg vil også takke de lærere, der var med til at gøre mit ophold til den positive oplevelse, det var, at gå i gymnasiet. Med venlig hilsen Carsten Holm Jensen Årgang

19 Allerførst tillykke, Nordfyns Gymnasium, med de 25 år. Jeg er glad for at blive spurgt, om jeg vil skrive et lille indlæg, så tænke tænke tilbage mange år, til jeg synes lige, jeg har været der det sidder i kroppen, hvordan jeg måtte kæmpe mig gennem rusk og regn og snedynger på min cykel for at komme til bussen, og så måtte jeg ovenikøbet kæmpe for at holde øjenlågene oppe de første fordi det var så horribelt tidligt at skulle lære noget som helst. Jeg har helt sikkert misset nogle vigtige informationer der! Men når det så er sagt, så er der næsten kun godt at sige om gymnasietiden. Jeg drømte om storbyen og om at lave teater og musik, men jeg skulle lige have gymnasiet med og der lå det så, midt ude på markerne, splinternyt med aula og væksthuse og smækfyldt med søde og inspirerende jævnaldrende, bl.a. gik jeg i den bedst tænkelige klasse. Det er et lykketræf, vi ved jo, hvor meget det betyder for skolegang, om man er i godt selskab, og det var jeg! og er det stadigvæk, mange af os inkl. klasselærer ses stadig. I det hele taget har jeg nogle af mine bedste venner den dag i dag fra den tid. Så var der bøgerne: Jeg må alligevel ha lært en del, meget af den viden, jeg har i dag, har jeg fra den tid, og nu kommer jeg i tanke om, at vi vist var et par, der hårdnakket nægtede at modtage edbundervisning men så fik vi alternativt lov til at sidde i timevis og studere Platon og Pythagoras det var vist ret kedsommeligt, men det sagde vi selvfølgelig var i mit ikke, det var i øvrigt fint, der var plads til at ha den holdning i det hele taget synes jeg, vi havde nogle rigtig gode og engagerede lærere! Og det er altså ikke bare sagt i rosenrøde minders rus. Men der var selvfølgelig også alt det ved siden af det sociale og alt det vi selv fik stablet på benene som da vi var nogle, der fik lov til at udsmykke kælderen med et stort maleri, vores mange musikalske optrædener og arbejdet i dramagruppen. Det var godt for sådan en som mig, at der var albuerum til sådan noget, og at der heldigvis var nogen at lege med. Det var helt klart i disse sammenhænge, at jeg virkelig kunne mærke, mit hjerte brændte, så da jeg fik huen, eller hatten med blomster, som det var i mit tilfælde, tog jeg på højskole og derefter til London en tid og fik noget storbytrang dækket. Så kom jeg ind på Statens Teaterskole på en 4-årig skuespilleruddannelse og siden har jeg ernæret mig som freelance skuespiller. Siden har jeg været hjemme på NG for at optræde, senest som TV2 julekalendernisse, og det var sjovt at vende tilbage på den måde og dejligt at sidde og sludre inde på Harald Pedels kontor igen, men selvom alle havde åbne arme, var det da også med en vis bæven at skulle træde op på ens gamle skole som når man synes, man skal bevise for sine forældre, at man klarer sig godt. Men det Billede fra turnéforestillingen Skabet (Foto: Lars Holm) går nu fint med det. Jeg bor i København med min familie og har jævnt med skuespilleropgaver, både teater, film, tegnefilmsdubbing, og lidt musikvirksomhed har jeg også ved siden af og selvom det er op og ned rent økonomisk, trives jeg godt med nye opgaver, og jeg kunne slet ikke tænke mig det anderledes. Eksamensbeviset har jeg således ikke haft brug for, indtil videre, men jeg ville meget nødigt ha været gymnasietiden foruden og jeg håber og tror, NG kan bevare den høje standard fremover og pladsen til, at man også kan snuse til mere kreative sider af sig. Så fortsat god vind i sejlene hip hip, HURRA! Kærlige hilsner Christiane Bjørg Nielsen Årgang

20 18