1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide... 2

Transkript

1 Titel Redaktør Dato 12/03/2012 Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: B04 - Personligheds- og socialpsykologi, inkl. forskningsmetode (a) Modulnavn engelsk: B04 - Personality and socialpsychology including research methods (a) Jill Byrnit Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Forudsætning... 2 Formål... 2 Skema... 2 Underviserne... 3 Studieadministrativ koordinator... 3 Modulbestyrer... 3 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed... 3 Anbefalet litteratur Modulets genstandsområder/indhold Studieordningens mål for modulet... 6 Fagspecifikke målbeskrivelser... 6 Generelle målbeskrivelser Evaluering af modulet Undervisningsform Ugeplaner for forelæsninger... 8 Moduluge 1 (uge 15)... 8 Moduluge 2 (uge 16)... 9 Moduluge 3 (uge 17) Moduluge 4 (uge 18) Moduluge 5 (uge 19) Moduluge 6 (uge 20) Moduluge 7 (uge 21) Moduluge 8 (uge 22) Eksamen Omprøve Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 16

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til prøven). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Forudsætning Ingen. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for personligheds- og socialpsykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om at introducere og vurdere forskellige teoretiske forklaringer på personlighed og social adfærd samt individuelle forskelle heri, og belyser samspillet imellem individ, gruppe og samfund. I modul B04 og B05 skal de studerende endvidere erhverve en grundlæggende forståelse for psykologiske forskningsmetoder. Skema Generelt: Du finder dit skema her i Studieguiden. Ved holdundervisning må du ikke deltage i anden gruppe, end den du administrativt er placeret i. 2

3 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Tonny Elmose Andersen (TEA underviser), ph.d. stipendiat, Cand.psych., Institut for Psykologi Rikke Holm Bramsen (RHB underviser), post.doc., Cand.psych., ph.d., Institut for Psykologi Jill Byrnit (JB underviser og modulbestyrer), post.doc., Cand.psych.aut., ph.d., Institut for Psykologi Niels Christian Hvidt (NCH underviser), lektor, Theol. Dr., Institut for Sundhedstjenesteforskning Torben Bæk Klein (TBK underviser), ekstern lektor, Cand.psych., Ledende psykolog, Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital Gæsteforelæsere: Brady Wagoner (BW underviser), lektor, Cand.psych., ph.d., Institut for Kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet Claus Werchmeister (CW underviser), Cand.psych.aut., Retspsykiatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital Risskov Studieadministrativ koordinator Susanne Nicolaisen tlf / snicolaisen@health.sdu.dk Modulbestyrer Jill Byrnit, Institut for Psykologi, tlf / jbyrnit@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Se punkt 7 Ugeplaner for forelæsninger for nærmere information om undervisningslokaler. Modulets varighed Undervisningen begynder 11. april 2012 og slutter 1. juni Eksamen finder sted i uge 23. 3

4 Anbefalet litteratur Anbefalede grundbøger: Byrnit, J. (2007). Mennesket det hypersociale dyr. Dansk Psykologisk Forlag. ISBN: (pp ; ; i alt 117 sider) Coolican, H. (2009). Research methods and statistics in psychology. London, UK: Hodder Education. ISBN: (pp i alt 49 sider) NB: Bogen er tidligere anvendt på Modul 2 og 3, hvorfra disse modulers anbefalede litteratur-kapitler 1,2,4, og 14 forudsættes kendt. Funder, D.C. (2010). The personality puzzle. New York: W.W. Norton & Company. ISBN: (pp. 3-12; 21-58; 63-90; ; ; ; i alt 356 sider) Hogg, M.A. & Vaughan, G.M. (2011). Social psychology. Harlow, England: Pearson Education Limited. ISBN: (pp. 4-34; ; ; ; ; ; ; i alt 220 sider) Anbefalede artikler og bogkapitler: Bartlett, F.C. (1920). Some experiments on the reproduction of folk stories. Folk-Lore 31,30-47.(accessonline: (i alt 17 sider) Bertelsen, P (2005). Kap 5, pp i Koester, T. & Frandsen, K. (red.) (2005): Introduktion til psykologien. København: Frydenlund (i alt 30 sider) Boesch, E. (2012). Culture: Result and condition of action. I Valsiner, J. (red.), The Oxford Handbook of Culture and Psychology (pp ). Oxford: OUP (i alt 9 sider) Bourdieu, P. (2001). Af Praktiske Grunde. Omkring Teorien om Menneskelig Handlen (forord og kap. 1). København: Hans Reitzel (i alt 20 sider) Fonagy P. & Bateman A. (2010): A brief history of mentalizationbased treatment and its roots in psycfhoanalytic theory and practice. I Brownescombe H. & Pollet S. (ed.),the Work of Psychoanalysts in the Public Health Sector (pp ). USA: Routledge (ialt 20 sider). Garfinkel, H. (1984). Common sense knowledge of social structures: the documentary method of interpretation in lay and professional fact finding. I Garfinkel, H., Studies in Ethnomethodology (pp ). Cambridge: Polity (i alt 27 sider) Gillespie, A. (2008). Social representations, alternative representations and semantic barriers. Journal for the Theory of Social Behaviour 38, 4, (access online: e_representations_and_semantic_barriers) (i alt 15 sider) Halbwachs, M. (1980). The Collective Memory (pp ). New York: Harper & Row (i alt 27 s.) Hvidt, N. C. (2007). Tro Og Helbred. Teologiske Perspektiver På Religiøs Coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 7 (2007): (i alt 30 sider) 4

5 Jørgensen, C. R. & Simonsen, E. (2010). Personligheds forstyrrelser: Kapitel 29, p i Jørgensen, C.R. & Simonsen, E., Grundbog i Psykiatri. Hans Reitzels Forlag (i alt 29 sider) Mead, G.H. (1934/2005). Sindet, selvet og samfundet (kap. 20, 21, 22). København: Akademisk Forlag (i alt 24 sider) Mortensen, K. M. (2006, 2.udg.). Fra neuroser til relationsforstyrrelser (kap.5, Kap. 7 og pp København: Gyldendals Forlag (i alt 52 sider) Moscovici, S. (1984). The phenomena of social representations. I Farr, R. & Moscovici, S. (red.), Social Representations (pp. 3-69). Cambridge: CUP. (i alt 66 sider) Much, N. (1995). Cultural Psychology. I Smith, J., Harre, R. & von Langenhove, L. (red.), Rethinking Psychology (pp ). London: Sage ( alt 25 sider) Obeyesekere, G. (2010). Deep Motivation and the Work of Culture in Christian Penitential Ecstasy. I Wagoner, B. (ed.), Symbolic Transformation: The mind in movement through culture and society (pp ). London: Routledge (I alt 21 sider) Schuetz, A. (1944). The Stranger: An essay in social psychology. The American Journal of Sociology, 49(6), (I alt 8 sider) Tanner, Kathryn. The Difference Theological Anthropology Makes. Theology Today 50, no. 567 (1994): (I alt 12 sider) Verheugt-Pleiter, A. & Deben-Mager, M. (2006): Transference-fokused psychotherapy and mentalization: Brother and Sister?: Psychoanalytic Psychotherapy, vol 20 (4), dec., pp http.//dx.doi.org/ / (I alt 18 sider) Wacquant, L. (2006). Pierre Bourdieu. I Stones, R. (red.) Key Contemporary Thinkers. London: MacMillan. (I alt 14 sider) Wagoner, B. (2010). Symbolic Transformation: The mind in movement through culture and society (introduktion og konklusions-kapitlerne). London: Routledge (access online: (ialt 2 sider) Wagoner, B. (2010). Meaning construction in remembering: A synthesis of Bartlett and Vygotsky. In Theoretical Psychology: Global Transformations and Challenges (pp ). Concord: Captus Press. (access online: _remembering_a_synthesis_of_bartlett_and_vygotsky) (I alt 8 sider) Wagoner, B. & Oldmeadow, J. (2008). Review of Psychoanalysis: Its image and its public by Serge Moscovici. Social Psychological Review 10(1): (access online: ychoanalysis_its_image_and_its_public) (i alt 2 sider) Zayas, V. & Shoda, Y. (2007). Predicting preferences for dating partners from past experiences of psychological abuse: Identifying the psychological ingredients of situations. Personality and Social Psychology Bulletin, 33, (access online: (i alt 25 sider) Antal sider i alt af anbefalet litteratur: 1243 sider 5

6 Forslag til supplerende litteratur: Fhanér, S. (1991). Politikens psykoanalytiske Leksikon. Politikens Forlag A/S. 1. udgave 1. oplag. Freud, S. (1991). Rottemanden, Udgivet af Olsen S. A. og Køppe, S. Hans Reitzels forlag. Karterud, S. (1999). Gruppeanalyse og psykodynamisk gruppepsykoterapi. Oslo. Olsen, O. A. (red.) (2002). Psykodynamisk leksikon. Gyldendal. 1. udgave 1. oplag. Perry C. Defence Mechanism Rating Scales. Dansk oversættelse, Kjølbye, M. & Sørensen, P. (2001). Instrument til klinisk vurdering af de psykiske forsvarsmekanismer. Psykoterapeutisk Forlag. Vanggaard, T. (1987). Angst. En psykoanalyses forløb. Gyldendal Studie-hjælpemidler: SPSS. Programmet installeres med hjælp fra IT. Information om dette findes på e-learn. 3. Modulets genstandsområder/indhold Personligheds- og socialpsykologiens historie og udvikling. Grundlæggende teorier, begreber og empiri inden for personligheds- og socialpsykologi. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for personligheds- og socialpsykologi. Anvendelse af videnskabsteoretiske metoder til løsning af problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi. Etiske problemstillinger knyttet til personligheds- og socialpsykologi 4. Studieordningens mål for modulet Denne studieguide beskriver hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Fagspecifikke målbeskrivelser Ved modulets afslutning kan den studerende: tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi og anerkende, at personligheds- og socialpsykologi indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens, metoder og anvendelsesmuligheder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger inden for personligheds- og socialpsykologi. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring) 6

7 forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver inden for personligheds- og socialpsykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning, formidling) forstå og vurdere mønstre i personlighed og sociale faktorers indflydelse på adfærd og psykologisk funktion, samt evidens herom. (Færdigheder vurdering og beslutning). generere hypoteser, forskningsspørgsmål og designe en mindre undersøgelse, alene og i samarbejde med andre, inden for personligheds- og socialpsykologi, som under vejledning vil kunne afprøves. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning. Kompetencer samarbejde og ansvar) vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden inden for personligheds- og socialpsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) reflektere over teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller i personligheds- og socialpsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) Generelle målbeskrivelser Modulet bidrager til at de studerende kan opnå de generelle målbeskrivelser 1-10: G1 G2 G3 G4 G5 G6 kommunikere hensigtsmæssigt og professionelt. Dette involverer at formidle problemstillinger og løsningsmodeller (der støttes af evidens), på en måde, der er sensitiv overfor modtagerens behov og forventninger. Dette opnås igennem opgaveskrivning, udarbejdelse af videnskabelige rapporter, oplæg og posterpræsentation til grupper. (Færdigheder formidling) forstå og anvende forskellige data. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning) anvende relevante digitale værktøjer til at understøtte læringsprocessen. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning) finde og organisere information. Dette omfatter indsamling og organisering af lagret information fra bøger, og tidsskrifter, databaser og andre elektroniske kilder. (Viden og forståelse vidensfeltet. Færdigheder typen af færdigheder. Kompetencer - læring) tilegne sig viden om og forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis taget fra primærkilder inden for flere fagområder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) udføre bedømmelser og vurderinger. Dette involverer behovet for at anlægge forskellige perspektiver på problemstillinger (baseret på teori og praksis), og at vurdere dem for at komme frem til og formidle en konklusion. (Viden og forstå- 7

8 else vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) G7 G8 G9 G10 anvende videnskabsteori til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning). kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, i studie- eller arbejdssammenhænge på en saglig, ansvarlig og etisk holdbar måde. (Kompetencer handlerummet; samarbejde og ansvar) modtage og anvende vejledning og supervision effektivt i studie- eller arbejdssammenhæng. (Kompetencer handlerummet; samarbejde og ansvar; læring). identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger i forskellige læringsmiljøer. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring) 5. Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. 6. Undervisningsform Undervisningen kører som forelæsninger. Ved forelæsningerne gennemgås centrale metoder, begreber og teoridannelser inden for personligheds- og socialpsykologi samt forskningsmetode. 7. Ugeplaner for forelæsninger Moduluge 1 (uge 15) Onsdag d.11. april kl , lok. AUD 2 (Niels Bohrs Allé) Introduktion til Modul 4, inklusiv forskningsmetode (JB) Ved denne forelæsning introduceres Modul 4: Personligheds- og socialpsykologi inkl. forskningsmetode. Personligheds- og socialpsykologiens genstandsområder fremstilles og afgrænses. Herunder introduceres modulets struktur, og de overordnede temaer ved forelæsningsrækken gennemgås. Yderligere præsenteres de enkelte forelæsere og modulets anbefalede litteratur. Endeligt beskrives eksamensformerne og der blive foretaget introduktion til den mini-undersøgelse, der skal foretages i grupper på dette modul. Funder (2010), p.3-12, 21-58, Hogg & Vaughan (2011), p

9 Onsdag d.11. april kl , lok. AUD 2 (Niels Bohrs Allé) Forskningsmetodik, fra idé til praktisk udførelse af studie (TEA) Med forelæsningen gives en grundlæggende introduktion til selve "håndværket" i forskning. Alt for mange undersøgelser igangsættes uden de rette grundige metodiske overvejelser og forberedelser, hvilket ikke kan rettes op på med selv de mest komplicerede statistiske krumspring. Med andre ord, en undersøgelses resultater kan aldrig blive bedre end kvaliteten af ens data. Forelæsningen har til formål at forberede den studerende til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og formidle resultaterne af en mini-undersøgelse. Væsentlige begreber og principper opsummeres og gennemgås, herunder metodiske designs, evidenshierarkiet, typer af samples, bias, confounders, reliabilitet, validitet. Coolican kap.: (bemærk: disse kapitler var anbefalet litteratur på B02, hvorfra de forudsættes kendte) Moduluge 2 (uge 16) Mandag d. 16. april kl , lok. U140 Mennesket som artsvæsen og de individuelle forskelle (JB) Mennesket tilhører sammen med flere hundrede andre arter den biologiske orden aberne. I lighed med alle andre organismer på jorden er vi resultatet af en udviklingshistorisk udvælgelsesproces, der har favoriseret de individer, der har været bedst til at skaffe sig føde og mager, reproducere sig og tage sig af sit afkom. Men hvorfra kommer disse individuelle forskelle, som har kunnet favorisere visse individer frem for andre og hvordan går det til, at visse individer klarer sig bedre end andre i de samme givne omstændigheder? I denne og JBs næste forelæsning ser vi på, hvad mennesket er for et artsvæsen: hvordan ligner og adskiller mennesket sig fra andre dyr og hvilke forskelle eksisterer fra fødslen mellem mennesker, de såkaldte temperamentsforskelle. Byrnit, J. (2007), p Funder (2010), p Onsdag d. 18. april kl , lok. U140 Spørgeskemaundersøgelser, dataindsamling og samplestørrelse (TEA) Med forelæsningen fokuseres på brugen af spørgeskemaer som kilde til data. Brugen af spørgeskemaer er en hyppigt anvendt metode i psykologisk forskning og har mange fordele, men også faldgrupper. Forelæsningen har til formål at sætte den studerende i stand til kritisk at vurdere kvaliteten af de mange forskellige spørgeskemaer til operationalisering af psykologiske begreber. Med udgangspunkt i bestemte psykologiske begreber/fænomener diskuteres forskellige skalaers validitet, reliabilitet (Cronbachs alfa) og evne til at diskriminere. I forelæsningens anden time gennemgås brugen af power-analyse (styrkeberegning) til bestemmelse af sample størrelse. Coolican kap.: (Bemærk: Kapitel 14 var anbefalet litteratur på B03, hvorfra det forudsættes kendt) 9

10 Fredag d. 20. april kl , lok. U55 Sigmund Freuds psykoanalyse (TBK) Freud har om nogen været banebrydende i forståelsen af, at mennesket ikke kun er rationelt tænkende, men også indeholder irrationelle tanker og impulser. Forelæsningen giver et indblik i nogle af Freuds mange teorier om menneskets psykiske funktion og dynamiske indre. Der vil blive fokuseret på personlighedsmodeller og forsvarsmekanismer. Psykens dynamik forklares med fokus på begreber som psykisk determinisme, libido, gentagelsestvang, konflikt, symptomdannelse, fiksering og regression. Med afsæt i Freuds forståelse af den psykoseksuelle udvikling berøres hans forståelse af karaktertræk. Endelig berøres det metodiske i Freuds psykoterapi, psykoanalysen, og der rettes et blik mod psykoanalysen som klinisk psykologisk disciplin. Bertelsen, P (2005) Funder (2010), p Supplerende litteratur: Fhanér, S. (1991) Freud, S. (1991). Rottemanden. Olsen, O. A. (red.) (2002) Perry C. Defence Mechanism Rating Scales. Vanggaard, T. (1987) Fredag d. 20. april kl , lok. U55 Freuds efterkommere (TBK) I denne forelæsning gives der en bred introduktion til centrale teoretikere efter Freud: Jung, Adler, Erikson, Winnicott og Kohut. Ligheder og forskelle til Freuds teorier fremdrages, og der relateres til klinisk praksis. Endvidere lægges der et hovedfokus på objektrektrelationsteorier, Klein og Kernberg, samt tilknytningsteori, som Bowlby har udformet, men som har fået en renæssance i nyere psykoanalytisk forskning og teori under begrebet mentalisering. Der relateres til klinisk praksis. Funder (2010), p Bertelsen, P (2005) Mortensen, K. M. (2001): Kap. 5: Melanie Klein, pp og Kap. 7, pp Fonagy P. & Bateman A. (2010) Verheugt-Pleiter, A. & Deben-Mager, M. (2006) Zayas & Shoda (2007) Moduluge 3 (uge 17) Tirsdag d. 24. april kl , lok. U110 Selv og identitet i personligheds- og socialpsykologisk belysning (TBK) Selv og identitet er centrale begreber i såvel personlighedspsykologi som socialpsykologi. Der findes mange teorier, empiri, begreber og begrebsforvirring. I forelæsningen fremdrages forskellige definitioner af selv og identitet, og det diskuteres teoretisk og empirisk hvordan personlighedspsykologiske og socialpsykologiske dimensioner kan samvirke. Forelæsningen vil fx belyse: Selv, Identitet, personlig identitet, socialidentitet. 10

11 Funder (2010), p Hogg & Vaughan (2011), p Tirsdag d. 24. april kl , lok. U110 Personlighedsforstyrrelser (TBK) Når en persons psykiske reaktioner bliver til gene for personen selv eller andre, fx hvor evnen til at indgå i interpersonelle relationer på en konstruktiv harmonisk måde er fraværende, så kan der være tale om en personlighedsforstyrrelse, en ikkepsykotisk lidelse. Personlighedsforstyrrelser og teoretisk forståelse og behandling af afledte psykiske problemer befinder sig i grænselandet mellem psykiatri og psykologi. I forelæsningen gennemgås diagnoser/forskellige kliniske billeder af arter af personlighedsforstyrrelser og det europæiske - (ICD-10) og Amerikanske diagnose-system (DSM-IV) omtales. Der ses på personlighedspsykologiske forklaringer på forskellige personlighedsforstyrrelser og psykoterapeutiske behandlingsmuligheder omtales. Jørgensen, C. R. & Simonsen, E. (2010) Mortensen, K. M. (2006, 2.udg.), p Supplerende litteratur: Karterud, S. (1999) Torsdag d. 26. april kl , lok. U55 Temperament- og personlighedsforskelle (JB) Individer er forskellige fra hinanden. Skønt alle mennesker på tværs af kulturer deler en række fælles handletilbøjeligheder, ønsker og behov, ses fra fødslen også mærkbare forskelle individer imellem. Med alderen bliver disse forskelle tydeligere, som individet vælger venner, interesser, partner og jobs. Men eksisterer disse forskelle virkeligt eller lader vi os forføre af en række forstyrrende variabler, når vi oplever hinanden og os selv? I denne forelæsning præsenteres en række af de test-redskaber, der bruges til at indkredse og belyse personlighedsforskelle og vi ser nærmere på de personlighedsdimensioner, man har fundet hos mennesker og andre dyr. Vi vil også introducere diskursen om arv og miljø i personlighedens byggesten. Funder (2010), p Torsdag d. 26. april kl , lok. U55 Prosocial adfærd, altruisme og aggression (RHB) Hvordan kan vi forklare, at nogen mennesker vælger at ofre sig for andre? I denne forelæsning behandles og diskuteres begreber som altruisme og empati. Derudover introduceres centrale teorier, herunder social indlæringsteori og retfærdig verden - hypotesen. Endvidere vil begrebet aggression blive gennemgået. Hogg & Vaughan (2011), p , p

12 Moduluge 4 (uge 18) Tirsdag d. 1. maj kl , lok. U110 Menneskelig kultur og dens indflydelse på personligheden (JB) Mennesket er det eneste dyr, hvor en stor del af hjerneudviklingen foregår i et kulturelt felt, den såkaldte sociale livmoder. Således bliver arv/miljø-diskussionen ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og: Et menneske er ikke et menneske i psykosocial forstand, hvis man kunne forestille sig, at det voksede op fritaget for kulturel påvirkning. Dette er kernen i betragtningen om, hvad der gør et menneske til et menneske, og vi vil i denne forelæsning drøfte, hvordan mennesket skaber kultur og kulturen skaber mennesket ved at være vævet ind i dannelsen af personligheden. Byrnit, J. (2007), p , Onsdag d. 2. maj kl , lok. U1 Memory: A conceptual history and look to the future (BW) NB. Forelæsningen foregår på engelsk Ebbinghaus once said that psychology has a long past but a short history, implying that people have been theorizing the mind for centuries but the institution of psychology has only been around since the end of the 19 th century. This lecture looks at the psychology s long past by considering how the concept of memory has changed over the last three thousand years. In addition to showing how to apply a critical historical analysis of psychological concepts and methods, it also reflects how such an inquiry can contribute to psychology today by opening up novel ways of looking at and studying well established concepts, such as memory. Bartlett, F.C. (1920) Halbwachs, M. (1980) Wagoner, B. (2010). Meaning construction in remembering: A synthesis of Bartlett and Vygotsky Moduluge 5 (uge 19) Tirsdag d. 8. maj kl , lok. U110 Understanding everyday life: symbolic interaction and ethnomethodology (BW) NB. Forelæsningen foregår på engelsk This lecture asks what are perspectives? and how are they coordinated between people? To do this it covers the theories of G.H. Mead, Alfred Schütz and Harold Garfinkel. Each offers a clue as to how our perspective on the world is widened in psychological development, so as to align with different group s ways of thinking. The sharing of perspectives opens up new forms of experience and behavior (e.g., talking to one s self) and creates the possibility of new objects (e.g., norms, values, money, beliefs, etc.). Garfinkel, H. (1984) Mead, G.H. (1934/2005) Schuetz, A. (1944) 12

13 Tirsdag d. 8. maj kl , lok. U110 Symbols in mind (BW) NB. Forelæsningen foregår på engelsk Philosopher Ernst Cassirer dubbed human beings homo symbolicus, implying that the ability to create and use symbols is the distinctive feature of being human. With symbols (such as language, images and art) we imaginatively travel to places we have never been, to the distant past, to the projected future; we exchange ideas with one another and create shared perspectives; we develop a sense of self and reflect on the meaning of our existence. This is an interactive lecture that explores some psychological dynamics of symbols through experiment. Specifically, it investigates perceiving symbolically, dream simulations, creative thinking and the formation of symbols in groups. Wagoner, B. (2010). Symbolic Transformation: The mind in movement through culture and society (introduktionen og konklusionen) Fredag d. 11. maj kl , lok. U55 Spørgetime om mini-undersøgelse og poster-præsentation (TEA og JB) I denne forelæsning bliver der mulighed for at stille spørgsmål vedr. indhold, design, statistisk analyse m.m. af mini-undersøgelsen. TEA og JB vil gå omkring i grupperne og besvare spørgsmål, så medbring gruppens data og foreløbige poster-udkast. Moduluge 6 (uge 20) Tirsdag d. 15. maj kl , lok. U110 Hvad gør mennesket til et menneske og unikt fra et teologisk standpunkt? (NCH) Debatten om, hvad der gør mennesket til noget unikt, giver det en særstatus blandt alle skabninger på jorden, og i sidste ende udgør kernen af, hvad det vil sige at være menneske har altid optaget teologer. Vi har her at gøre med det, der kaldes antropologisk teologi. Som udgangspunkt siger de semitiske religioner, Jødedom, Kristendom og Islam, der alle bygger på Det Gamle Testamente, at mennesket blev skabt i Guds billede og at det således har en særstatus men også et særligt ansvar overfor det resterende skaberværk. Forelæsningerne giver en koncentreret introduktion til disse perspektiver og der gives eksempler fra nyere tid på teologiske diskussioner herom. Tanner, K. (1994) Tirsdag d. 15. maj kl , lok. U110 Culture in psychology: Cross-cultural and cultural psychology perspectives (BW) NB. Forelæsningen foregår på engelsk Culture has meant a variety of things and been approached a number ways in psychology. This lectures early and recent work in cross-cultural psychology, and then contrasts it with the approach of cultural psychology. It is shown that cross-cultural psychology (especially recent) tends to treat culture as a variable by which to compare how people in different cultures respond to questionnaires and standardized experimental procedures. Cultural psychology critiques this notion of culture as being static, 13

14 homogenous and ill defined. Instead, it argues for the need to study culture through how individuals appropriate collective culture (and in so doing transform it) as a tool to solve problems in their own lives. Boesch, E. (2012) Much, N. (1995) Obeyesekere, G. (2010) Fredag d. 18. maj kl , lok. U55 Poster-præsentation og forsvar (JB og TBK) Bemærk: Gruppen skal medbringe poster samt andet relevant materiale fra deres mini-undersøgelse Fremlæggelse og forsvar af jeres mini-undersøgelser. Hver gruppe vil få tid til meget kortfattet fremlæggelse af resultaterne, hvorpå der vil blive stillet uddybende spørgsmål til grupperne. Moduluge 7 (uge 21) Tirsdag d. 22. maj kl , lok. U110 Eksistentiel og religiøs meningsdannelse (NCH) Noget af det, der især kendetegner mennesket overfor andre levende individer, er menneskets evne til at reflektere over egen eksistens og søge efter mening i den. Denne søgen efter mening fortættes ofte i forbindelse med kriseerfaring og håndtering af svære livsproblemer. Forelæsningerne givet et overblik over den fremvoksende internationale og nu også danske, SDU-baserede forskning om forholdet mellem tro og helbred, herunder den eksistentielle meningsdannelse. Hvidt, N.C. (2007) Fredag d. 25. maj kl , lok. U55 Den svære personlighedsforstyrrelse i retspsykiatrien (CW) Der gives en introduktion til den retspsykiatriske patients generelle karakteristika med fokus på udviklingspsykologiske forhold og begyndende psykopatologi hos denne patientgruppe. Der introduceres til de svære personlighedsforstyrrelser og behandlingsarbejdet med denne gruppe. Undervisningen vil blive suppleret med flere psykologiske testbeskrivelser fra patienter. Hogg & Vaughan (2011), p , Moduluge 8 (uge 22) Tirsdag d. 29. maj kl , lok. U110 Social representations and social influence: Moscovici s societal psychology (BW) NB. Forelæsningen foregår på engelsk 14

15 Social representations are collective systems of values, beliefs and practices with two functions one pragmatic (i.e. enabling orientation to and action on the social and physical world) and the other communicative (i.e. providing a code for interaction). This lecture explores some of the core concepts of the theory and discusses what is distinctive about the approach compared to other theories in social psychology. This is done by contextualizing it within social influence studies (a la Sherif, Asch, Sperling and Moscovici) and by having a close look at Moscovici s classic study of how Psychoanalysis entered French society in the 1950s. Psychoanalysis generated a cultural battle within the French public sphere, which lead to psychoanalysis being integrated into common sense thinking. The lecture ends with a consideration of how social groups limit dialogue with other groups, thus creating barriers to being influenced by others. Gillespie, A. (2008) Moscovici, S. (1984) Wagoner, B. & Oldmeadow, J. (2008) Tirsdag d. 29. maj kl , lok. U110 Habitus, field and capital: Bourdieu s genetic structuralism (BW) NB. Forelæsningen foregår på engelsk This lecture explores the work of the French social theorist Pierre Bourdieu. It begins by contextualizing his work between French structuralism and existentialism, both hotly discussed in 1950s Paris. Bourdieu s key concepts (i.e., habits, field and capital) are then analyzed, alongside his theory of practice and theory of distinction. Focus is placed on both how inequalities are reproduced and the dynamics of resistance to changing social structures. Bourdieu, P. (2001) Wacquant, L. (2006) Fredag d. 1. juni kl , lok. U55 Den svære personlighedsforstyrrelse i retspsykiatrien, fortsat (CW) Der gives en introduktion til den retspsykiatriske patients generelle karakteristika med fokus på udviklingspsykologiske forhold og begyndende psykopatologi hos denne patientgruppe. Der introduceres til de svære personlighedsforstyrrelser og behandlingsarbejdet med denne gruppe. Undervisningen vil blive suppleret med flere psykologiske testbeskrivelser fra patienter. Hogg & Vaughan (2011), p , Eksamen På nedenstående link findes information om prøvedatoer mm. ykologi_bachelor/eksamen 15

16 Prøveform: Der foretages to skriftlige prøver. Skriftlig delprøve 1 (svarende til 1/3 del af samlet karakter) og skriftlig delprøve 2 (svarende til 2/3 del af samlet karakter). Begge prøver skal hver for sig bestås med mindste karakteren 02. Karakter for prøve beregnes som et vægtet gennemsnit af de to karakterer, givet i de to prøver. Skriftlig delprøve 1 (5 ECTS): Skriftlig MCQ-test uden hjælpemidler. Varighed: 1 time. Bedømmelse: 7-trinsskala, ekstern prøve med censur. Skriftlig delprøve 2 (10 ECTS): Skriftligt essay uden hjælpemidler. Varighed: 4 timer. Bedømmelse: 7-trinsskala, ekstern prøve med censur. FØR PRØVEN Du skal medbringe studiekort til prøven. Hold dig opdateret på e-learn og læs Håndbog for studerende: amen BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes prøve efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 9. Omprøve Information kommer snarest. Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl