s astikeren BILLEDHUGGER MED AMBITIONER Forbereder udstilling til august ÅBENT HUS MED FINT FREMMØDE STU-ANALYSE ER POSITIV:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "s astikeren BILLEDHUGGER MED AMBITIONER Forbereder udstilling til august ÅBENT HUS MED FINT FREMMØDE STU-ANALYSE ER POSITIV:"

Transkript

1 NR.3 JUNI 2013 ÅRGANG 63 s astikeren BILLEDHUGGER MED AMBITIONER Forbereder udstilling til august ÅBENT HUS MED FINT FREMMØDE GÆSTERNE VAR IMPONEREDE STU-ANALYSE ER POSITIV: GODT TILBUD TIL UNGE MED CP CP NORDEN SAMLET I KØBENHAVN DRØFTEDE KOGNITION OG HJÆLPEMIDLER

2

3 Slip tøjlerne, for pokker. Nye spændende kursustilbud. Læs mere på side spastikeren 3/2013 Leder: Håndholdt indsats eller fattigdomsydelse?... 4 Hullet efter børneambulatoriet... 5 Viden om... 6 Portræt af en kunstner... 8 Spastikerforeningen holdt åbent hus Mød foreningen på nettet STU er et godt tilbud til unge med CP Nyt fra sekretariatet Bandagister får hjælp af ganganalyse Støt børn med CP i Thailand Beretning og nøgletal for Vil du dele din historie? Nyt om kurser Merrild - uden filter Fysioterapeuter afprøver ny træningsmetode 30 Den sociale side Ta med i teatret med stor rabat SPU-spalten/CP-kontakt Nordisk møde i København Spastikerforeningens informatørkorps Kredsnyt god læsning! Spastikeren ISSN Årgang 63 nr. 3/2013 Udgivet af: Spastikerforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, tlf , Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard Rasmussen (DJ) Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf Layout: FL Reklame, tlf Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf Oplag: Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte Forsidefoto: Billedhugger Kristian Sverdrup-Jensen. Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen Spastikeren 3/2013 3

4 Håndholdt indsats eller fattigdomsydelse? Ca. 1/3 af alle studerende på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) studerer på kontanthjælp. Det er i sig selv bekymrende. Men dobbelt bekymrende er det, at kontanthjælp først kan fås, når en evt. opsparing er brugt. For den store gruppe STU-elever er konsekvensen, at de i praksis selv betaler en stor del af deres uddannelse med deres opsparing. Derfor er det en stor og vigtig handicappolitisk sejr, at regeringen, som led i kontanthjælpsreformen, har besluttet, at STU-studerende ikke længere tvinges til at bruge deres opsparing, før de kan få kontanthjælp. Det vil vi gerne kvittere for! Men det er måske også det mest positive, vi med sikkerhed kan sige om kontanthjælpsreformen. Med reformen vil alle unge under 30 år på kontanthjælp - hvis de ikke har en uddannelse - i fremtiden blive defineret som uddannelsessøgende og kontanthjælpen omdøbt til uddannelseshjælp og få samme niveau som SU. Unge skal ikke parkeres på kontanthjælp i årevis, de skal anspores til at uddanne og dygtiggøre sig. Det gælder også unge med CP. Men vi ved også, at vejen til uddannelse er så meget mere stenet og besværlig for unge med CP end for unge i almindelighed. Vi glæder os derfor over, at kontanthjælpsreformen lægger op til, at der skal ydes en særlig tæt og individuelt tilrettelagt indsats for at hjælpe de mest udsatte unge herunder bl.a. unge med CP. Det er godt, at regeringen skriver det ind i lovgivningen, men en sådan håndholdt indsats er betydeligt svære at levere, end nogen på Slotsholmen gør sig forestillinger om. Det kræver en detaljeret viden, som systemet ikke har i dag. Skal det lykkes, må sagsbehandlere, skoler, UU-vejledere, jobcentre etc. etablere et nyt og tæt partnerskab med os brugerorganisationer og andre vidensmiljøer, som ved, hvad der skal til. Får systemet ikke tilført den nødvendige viden, vil en stor gruppe unge spastikere i årevis leve på et usselt økonomisk niveau uden at få hverken uddannelse, arbejde eller mulighed for forsørgelse gennem en førtidspension. Vi risikerer at skabe en ny fattigdomsgruppe af voksne med handicap, som bor hjemme hos mor og far, fordi de aldrig får råd til egen bolig. S IDSTE SIDSTE NYT NYT Stor interesse for legatuddeling Spastikerforeningen havde i foråret mulighed for endnu en gang at uddele legatportioner fra en stor fond. I alt var der 1,25 mio. kr. til fordeling blandt spastikere. Og heller ikke denne gang manglede der ansøgere. Ved ansøgningsfristens udløb havde 220 søgt om en legatportion, der uddeles efter tre hovedkriterier: Støtte til neuropsykologisk udredning, støtte til weekendkursus for voksne og støtte til uddannelse og personlig udvikling, herunder studieophold, sprogkurser m.v. Behandlingen af de mange ansøgninger er nu ved at være afsluttet, og det betyder, at alle ansøgere - uanset om de er tilgodeset eller ej - vil modtage en tilbagemelding på deres ansøgning i løbet af sommeren. Helt naturligt var der flest ansøgere til den største kategori, der omhandlede uddannelse, personlig udvikling og behandling. Således var halvdelen af ansøgningerne til disse formål. 28 søgte legat til neuropsykologisk udredning eller psykoedukation mens seks søgte støtte til kursusophold for voksne med CP. Resten af ansøgningerne var til forskellige andre formål. Fonden har i løbet af 2012 og 2013 uddelt knap 7 mio. kroner til op imod 1000 mennesker med cerebral parese, hvilket vi i Spastikerforeningen er utroligt glade for. Det har været en helt uhørt flot gestus af den store fond, som vi ikke tidligere har oplevet i Spastikerforeningens snart 63-årige historie. Red. Lone Møller Landsformand 4 Spastikeren 3/2013

5 afdække hullet Vær med til at efter børneambulatoriet Medicinstuderende Gitte Normann Jørgensen har kastet sig over et studie om livet med cerebral parese efter afslutning hos børnelægen. Af Frands Havaleschka I dag afslutter patienter med cerebral parese deres tilknytning til børneambulatoriet, når de fylder 18 år. På nogle hospitalsafdelinger sker det allerede ved 16 års-alderen. Trygheden ved jævnlige kontrolbesøg hos en dygtig neuropædiater, der følger udviklingen og sætter ind med relevant behandling, forsvinder. Man overlades til egen alment praktiserende læge, som ikke har den samme specialistviden som en neuropædiater. Det er et stort problem, som Spastikerforeningen og rigtig mange medlemmer gennem årene har rejst, uden den store lydhørhed. Derfor er det meget glædeligt, at den 25-årige medicinstuderende, Gitte Norman Jørgensen fra Lyngby har taget initiativ til at gennemføre en undersøgelse i form af en bacheloropgave med titlen: Livet med cerebral parese efter afslutning hos børnelægen. Formålet med undersøgelsen er at belyse, om manglen på tilknytning til en fast speciallæge i voksenlivet har betydning for behandlingen af personer med cerebral parese, og hvordan deres livskvalitet påvirkes. Undersøgelsen skal ligeledes påvise, om der er et behov for, at cerebral parese patienter tilknyttes en ny speciallæge, med faste årlige/halvårlige besøg efter afslutning hos børnelægen. Desuden belyses hvilke nye problemstillinger, der opstår for cerebral parese patienter i 20 erne, hvordan det udvikler sig og om det nuværende behandlingssystem er i stand til at løfte opgaven. Opfordring om at deltage Problemstillingen undersøges ved at Gitte Normann Jørgensen efterlyser yngre spastikere mellem år til sin undersøgelse. udvælge 10 personer med CP i alderen viduelt i juli og august og tager ca. to år til et åbent interview. Her timer. Inden interviewets start vil man få snakker man blandt andet om forholdet en grundig orientering om undersøgelsen. Efter behandlingen af alt indsamlet til sundhedssystemet, udviklingen af diagnosen efter afslutningen på børneafdelingen samt om andre relevante inden undersøgelsen publiceres. Det vil data vil deltagernes identitet blive sløret, emner i forhold til CP-behandlingen. ske i Gitte Normann Jørgensen efterlyser derfor yngre spastikere mellem Sådan kommer du med år, der vil være med til at afdække den Vil du være med, kan du selv vælge om vigtige problematik. interviewet skal foregå i dit eget hjem, - Det er vigtigt, at mange forskellige typer CP er med i undersøgelsen, mann Jørgensen på Panum Instituttet på eller om du vil gøre det hos Gitte Nor- og ligeledes at deltagerne kommer fra Nørre Alle 20, 2100 København N. forskellige dele af landet, understreger Vil du vide mere om den spændende Gitte Normann Jørgensen, der håber at undersøgelse eller tilmelde dig, så skal høre fra rigtig mange unge med CP. du sende en mail til Gitte Normann Jørgensen på: Rækken af interviews afvikles indi- Spastikeren 3/2013 5

6 viden OM Folkemødeopfordring: Prøv en spiserobot Spastikerforeningen sendte en robot til sommerens Folkemøde på Bornholm. Nærmere betegnet en spiserobot, som blev betjent af Jeanette Spangsberg fra Jonstrupvang og foreningens næstformand Karen Nisbeth, der selv bor på klippeøen. Med en opfordring til folkemødegæsterne om at prøve den blev den velfærdsteknologiske testmodel præsenteret på en stor fællesstand ved Allinge. Ringe inddragelse i egne sager En undersøgelse, som Epinion har lavet for Det Centrale Handicapråd, viser, at 50 procent af mennesker med fysisk handicap og 40 procent med psykisk handicap vurderer, at kommunen kun inddrager dem eller deres pårørende i ringe grad eller slet ikke i deres egne sager. Det skriver dknyt.dk I et forsøg på at forbedre medborgerskabet for mennesker med handicap lancerer Det Centrale Handicapråd nu et charter, som opfordrer underskriverne til at give indflydelse til mennesker med handicap på de forhold, der vedrører dem selv. Charteret blev lanceret den 13. maj på en konference om medborgerskab, som handicaprådet afholdte. Spiserobotten var der, men dog uden Jørgen Damsholt, der sidste år var med til at teste spiserobotten på Jonstrupvang. Ingen regler for svigtet tillid Via Danske Handicaporganisationers chefkonsulent på området har Spastikerforeningen rejst en principiel sag i Pengeinstitutternes Handicap Kontaktudvalg, som er etableret af Finansrådet. Det drejer sig om håndteringen af VISA/Dankort og udlevering af pinkode til hjælpere. Baggrunden er en konkret sag, hvor en hjælper misbrugte kortet. Ved misbrug har brugeren ingen rettigheder, og det opleves som dybt frustrerende. Lovgivningen mangler nuancer og tager ikke højde for dilemmaer, der kan opstå i forholdet mellem BPA-borgere og deres hjælper. Der er ikke tale om sjusk eller dumhed, men en fysisk barriere der betyder, at BPA-brugeren er nødt til at vise andre mennesker tillid. Inden du rejser I mange lufthavne skal man oplyse om sine behov mindst 48 timer før afrejse, og det er ofte også en god idé at sætte sig ind i flyselskabets regler for transport af kørestole, hvordan man medbringer nødvendige hjælpemidler og om man kan benytte flyets toilet. For slet ikke at tale om at få kørestolen samlet efter den har været skilt ad. Der er mange ting, det er godt at få styr på, før man sætter sig i flysædet. Nyt computerspil til spastisk lammede I regi af det EU-støttede udviklingsprojekt Kids n Tweens har forskere, pædagoger og fysioterapeuter udviklet TRIM, et computerspil der træner spastisk lammede børns motorik og mobilitet, samtidig med at det øger deres selvværd og ruster dem bedre til flytningen fra daginstitution til folkeskole. Redskabet er et dynamisk, interaktivt stå-system, der træner barnets ben, både styrke, balancer og led-bevægelighed. Ved at bevæge benene styrer barnet en computer, og øvelserne giver større muskelstyrke og koordineringsevne. TRIM er gennemført af virksomheden Innovaid, institutionen Børnenes Kontor i Esbjerg, fysioterapeuterne i specialrådgivningen i Esbjerg Kommune og University College Lillebaelt. Læs mere om trim på 6 Spastikeren 3/2013

7 Hæderspris til Palle Simonsen Tidligere finans- og socialminister Palle Simonsen blev den 23. maj hædret med Muskelsvindfondens Handicappris. Palle Simonsen, der for kort tid siden fyldte 80 år, modtager prisen, fordi han i fire årtier har ydet en utrættelig indsats for de mennesker i samfundet, der har mest brug for hjælp. Han har aldrig været bange for at sige tingene lige ud og har gennem årene været skiftende politikeres irriterende sociale samvittighed. Hans fokus på nødvendigheden af en socialpolitisk debat er vigtigere end nogensinde før, siger Muskelsvindfondens formand Evald Krog om valget af Palle Simonsen. Prisen blev overrakt i Handicaporganisationernes Hus. Palle Simonsen har gennem årene modtaget mange priser. En af dem er Spastikerprisen, som han fik overrakt på Københavns Rådhus i forbindelse med foreningens 50 års fødselsdag i Folk med handicap føler sig svigtet af kommunalreformen En stor undersøgelse foretaget af Danske Handicaporganisationer (DH) viser, at personer med handicap over hele landet føler sig svigtet af kommunalreformen. Mere end 82 procent af de 800 adspurgte mener, at kommunalreformen har forringet vilkårene for personer med handicap i Danmark. Undersøgelsen, der er offentliggjort på handicap.dk, peger på en generel utilfredshed med kommunernes håndtering af indsatsen på det specialiserede socialområde. Også samarbejdet mellem kommunerne får kritik. 68 procent i undersøgelsen mener, at det mellemkommunale samarbejde ikke fungerer som det skal. - Den enkelte kommune tror, den kan løse alle opgaver for alle borgerne lokalt i kommunen. Men du tager jo ikke på dit lokale sygehus, hvis du skal have en hjertetransplantation. Så tager du til Rigshospitalet eller Aarhus, siger DH-formand, Stig Langvad i en kommentar til undersøgelsen. Spastikeren 3/2013 7

8 Portræt af en kunstner: Man er nødt til at være kreativ hvis man skal skrælle kartofler med én hånd Af Benjamin Steengaard Rasmussen Håret er langt og lyst, skægget er stort og rødligt og bag det gemmer Kristian Sverdrup-Jensen sig. Han er spastiker og billedhugger og arbejder lige nu på en udstilling til august, og det giver ham engagement og livsglæde at knokle for det. På dørskiltet i opgangen på Østerbro i København står der Kristian Sverdrup- Jensen på et sort dymoskilt. Et overraskende enkelt navneskilt for en mand der udtrykker sig i billeder og skulpturer, for det er det Kristian Sverdrup-Jensen gør. Han er billedhugger og er i fuld gang med at forberede en udstilling på Sophienholm nord for København til august. Kristian Sverdrup-Jensen er 41 år, spastiker og epileptiker. Han er født på Sjælland, opvokset i Hirtshals og kommer fra en kreativ familie med blandt andre en bror, der er designer. Hans egne kreative sider blomstrede frem i folkeskolen. Senere blev de kreative sider udfordret, da han kom på kunsthøjskole, og efterfølgende er han den eneste elev derfra, der har skabt en karriere som kunstner. - Senere ville jeg gerne ind på kunstakademiet og kom først ind 9. gang, jeg søgte. Men man skal ikke give op, hvis der er noget, man virkelig gerne vil, mener Kristian, der før optagelsen på kunstakademiet blandt andet arbejdede sammen med en kunstner i tre måneder i Filippinerne og var på kunstskole i Italien. Politiske værker På kunstakademiet begyndte han på medielinjen (video), men skiftede til stor overraskelse for mange til den ikke så handicapvenlige billedhuggerlinje, hvor det var tydeligt, at han ville blive afhængig af hjælp fra andre. Men det var det Kristian ville, og derfor skulle det naturligvis blive sådan. Da han skulle lave sit exit-værk fra uddannelsen i 2004, var han da også afhængig af hjælp fra andre. Men sådan er det også i dag, og det er ikke noget problem for ham. - Det har været en stille, udviklende proces, at jeg er blevet den kunstner, jeg er i dag. Det her er det eneste, jeg har været god til, og derfor det jeg har villet gøre, forklarer Kristian. - Mine værker handler om samfundet og er meget politiske. Jeg prøver at afspejle vores hverdag, fortæller billedhuggeren, der er i gang med værker til udstillingen Decade Debris i Cobrarummet på Sophienholm i august. Her vil der være fire skulpturer, som med sine forskellige symbolfragmenter hver især indkredser og repræsenterer det årti, som også kaldes 00 erne. Kristian udvikler sine projekter sammen med andre, for eksempel har han brugt tre år på at udvikle projektet Decade Debris sammen med en antropolog. - Jeg har et stort netværk, som jeg gør brug af i mit arbejde, forklarer Kristian Sverdrup-Jensen, der blandt andet har udstillet på Charlottenborg, Vendsyssel Kunstmuseum, Aalborg Kunstmuseum, Silkeborg Kunstmuseum, Kunsthalle Wien og mange andre steder. Kristian Sverdrup-Jensen har blandt andet udstillet sine værker på Charlottenborg og Kunsthalle Wien. Det betyder meget for ham at arbejde hen mod en udstilling, da det giver gejst og engagement. Nødt til at være kreativ Arbejdsprocessen er typisk, at han kører både store og små projekter sideløbende, og ved en ny udstilling SKAL der være et nyt værk, så det ikke bare bliver gamle værker, han udstiller. Og netop udstillingerne er en stor drivkraft og grobund for glæde for ham. 8 Spastikeren 3/2013

9 Fire skulpturer som med sine forskellige symbolfragmenter hver især indkredser og repræsenterer årtiet 00 erne kan opleves til august på Sophienholm. Her er Kristian i fuld gang med et af værkerne. Oplev værkerne på Sophienholm Kristian Sverdrup-Jensen er 41 år, billedhugger og har en MFA (Master of Fine Arts) fra Kunstakademiet. Fra den august står han bag udstillingen Decade Debris i Cobrarummet på Sophienholm. Der er fernisering den 6. august kl. 16, hvor du kan møde ham. Læs mere om Kristian på - Det betyder rigtig meget at arbejde med en udstilling og se frem til den. Det skaber engagement og giver mig livsglæde, siger han. Selvom Kristian som billedhugger har nogle fysiske udfordringer pga. sit handicap, så synes han ikke, at handicappet har fyldt meget i hans kunstner-karriere. - Jeg har ikke tænkt så meget over det, for de fleste jeg kender ser mig som helt normal, der er jeg jo bare Kristian, forklarer han. De fysiske udfordringer kræver dog, at man griber tingene lidt kreativt an nogle gange. - Man er nødt til at være kreativ, hvis man skal skrælle kartofler med én hånd, siger Kristian som eksempel og tilføjer: - Men der er en løsning på alle problemer. Et bagi For et år siden kendte Kristian Sverdrup-Jensen intet til Spastikerforeningen, men han fik et tip fra en gammel højskolekammerat om, at han skulle prøve at kontakte foreningen. Det har resulteret i flere møder med foreningens psykolog Klaus Christensen, der har åbnet nogle døre for Kristian. - Det har været meget positivt at tale med Klaus, og jeg har fået et ordentligt spark bagi. Det har jeg været glad for, siger Kristian Sverdrup-Jensen. Spastikeren 3/2013 9

10 Imponerede gæster da Spastikerforeningen holdt åbent hus 80 nysgerrige deltagere og et fantastisk vejr var blandt ingredienserne, da Spastikerforeningen slog dørene op til åbent hus i Handicaporganisationernes Hus lørdag den 4. maj. Tekst og foto af Benjamin Steengaard Rasmussen Spastikerforeningen havde beslaglagt (næsten) hele Handicaporganisationernes Hus lørdag den 4. maj, hvilket foreningens blafrende flag i flagstængerne også vidnede om. Anledningen var, at foreningen havde inviteret medlemmer, samarbejdspartnere og andre nysgerrige til åbent hus for at vise Handicaporganisationernes Hus frem, hvor Spastikerforeningens sekretariat har hjemme. Det unikke hus, der er verdens mest tilgængelige kontorhus, tog sig godt ud i det flotte solskinsvejr, og direktør Mogens Wiederholt bød de 80 deltagere velkomne i husets store, åbne atrium. Efter en gennemgang af processen med at få bygget huset, økonomien bag m.m. blev deltagerne inddelt i fire grupper, der med hver deres guide fik en rundvisning i huset og kunne se ikke bare de flotte lokaler, men også de mange særlige tilgængelighedstiltag, som huset rummer. Spørgelysten var naturligvis stor, og deltagerne var imponerede over byggeriet og de mange detaljer. Arrangementet sluttede med kaffe og kage, hvor deltagerne kunne snakke om de mange indtryk fra huset, inden turen gik hjem til Køge, Esbjerg, Randers og alle de andre steder i landet, deltagerne kom fra...hamrende fedt Rasmus, Lukas og Rikke Nygaard Berg fra Køge synes huset var hamrende fedt og mente, at det gav rigtig god mening at samle så mange organisationer og dermed viden i samme hus. Af særlige detaljer ved huset havde de bidt mærke i de lave betjeningsknapper til elevatorerne af hensyn til kørestolsbrugere. 10 Spastikeren 3/2013

11 ..formidabelt hus Kai Schødt fra Randers og Poul Toft fra Roskilde synes det var et formidabelt hus, som Spastikerforeningen var flyttet ind i. De mente, at der virkelig var tænkt over tingene i byggeriet og fremhævede den vigtige forudsætning, at arkitekterne skulle på tilgængelighedskursus. Spastikeren 3/

12 AALBORG Mangler du en bil tilpasset dine behov? HERNING AARHUS RIBE ODENSE KØBENHAVN Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på biler og meget mere på vores hjemmeside: handicare.dk/auto-danmark Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget mere på vores Facebook: facebook.com/ handicareautodanmark Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut. Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private! Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet! HERNING KØBENHAVN AALBORG RIBE AARHUS ODENSE Baggeskærvej 48 Park Allé 289 G Fabriksparken 3 Industrivej 22 Bredskiftevej 6 A Hvidkærvej 39 DK-7400 Herning DK-2605 Brøndby DK-9230 Svenstrup DK-6760 Ribe DK-8210 Aarhus V DK-5250 Odense SV

13 Mød Spastikerforeningen på nettet På internettet kan du naturligvis finde Spastikerforeningen på vores hjemmeside der tilbyder informationer, nyhedsbrev, rådgivning, kurser og meget mere. Men foreningen er også på de sociale medier, så gå online og følg Spastikerforeningen på: Facebook Spastikerforeningen har en gruppe på Facebook. Den fungerer som et slags debatforum, hvor man kan bruge hinanden til gode råd, udveksle erfaringer, efterlysninger eller ren debat. Som noget nyt har Spastikerforeningen også en side på Facebook. Her finder du nyheder fra foreningen, kurser, handicaprelevante artikler og meget mere. Flickr På foto-siden Flickr har Spastikerforeningen over 350 billeder fra forskellige begivenheder gennem de senere år for eksempel fra vores landsmøder. Issuu På Issuu kan du finde og læse (på en nem måde) 29 publikationer fra Spastikerforeningen, det er både de seneste årgange af medlemsbladet Spastikeren samt vores pjecer og hæfter. YouTube Spastikerforeningen har 14 videoer på YouTube, og der kommer flere til. Klik ind og se klip fra træningsvideoer, indvielse af Handicaporganisationernes Hus og mange flere. Opholdsstedet Moesgaard Arnborgvej Kibæk Tlf Du kan finde links til Spastikerforeningens sider på alle de nævnte sociale medier her: Spastikeren 3/

14 Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er et godt tilbud til unge med CP Det viser en analyse, som Spastikerforeningen har gennemført af 5 konkrete STU-forløb for unge med CP. Analysen er udført af Oxford Research og finansieret af Vanførefonden. Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen Fra den 1. august 2007 har alle unge, som på grund af en funktionsnedsættelse ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, haft et retskrav på en tre-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Fra starten har vi haft en forventning om, at STU en kunne blive et rigtig godt tilbud til mange unge spastikere. Et tveægget sværd Men vi har også vidst, at uddannelsen var et tveægget sværd: Ville de ordinære ungdomsuddannelser misbruge STU en som en bekvem parkeringsplads for unge spastikere, der i virkeligheden kunne og burde tilbydes hjælp til en ordinær ungdomsuddannelse? Eller ville vi opleve situationer, hvor kommuner og uddannelsessteder vil påstå, at der findes spastikere med en så svær funktionsnedsættelse, at de ikke er egnet til uddannelse? Med den begrænsning der ligger i, at vi kun har set på fem STU-forløb, så konkluderer vores analyse, at den bekymring har været ubegrundet. Alle, som har været involveret i visitationen i de fem konkrete uddannelsesforløb: forældre, UU-vejledere, skoleledere og undervisere, er enige om, at et STU-forløb har været det rigtige og et godt tilbud til de pågældende unge. De fem forløb dækker - som unge med CP generelt gør - et meget bredt spektrum af funktionsnedsættelser. Fra elever, som kun i moderat grad er mærket fysisk og/eller kognitivt af deres CP, til elever, som har svære både fysiske og/eller kognitive følger af deres funktionsnedsættelse. Men i samtlige forløb har der været enighed om, at STU var det rigtige tilbud og viser således, Vores bekymringer om STU-uddannelsen er ifølge analysen ubegrundet vurderer Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt. at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse tilsyneladende er i stand til at afgrænse og rumme målgruppens store bredde. Hvad får eleverne ud af en STU? Som nævnt bygger analysen på en gennemgang af fem konkrete STU-forløb. Der er således tale om en såkaldt kvalitativ analyse, som går i dybden med de enkelte forløb. Fem forløb er ikke mange - og slet ikke ud fra en statistisk betragtning. Men vi har bestræbt os på at finde elever af forskelligt køn, varieret alder, elever som ikke er nået lige langt i deres STU (en enkelt er helt færdig), elever med forskellige grader af såvel fysiske som kognitive funktionsnedsættelser og selvfølgelig fra forskellige geografiske områder og uddannelsessteder. Fokus i analysen har været på indholdet i STU en og elevernes udbytte af at have gået på uddannelsen. Og to udsagn fra to af analysens elever fortæller meget præcist, hvad der er i centrum på uddannelsen: - Jeg har lært rigtig mange ting om mig selv. Både om mit fysiske handicap og om mit psykiske. Jeg vidste ikke, jeg havde et psykisk, da jeg kom. Og en anden elev: - Jeg er nok blevet mere moden og bedre til at tage kontakt. Vi ses uden for skoletid. Det kan være fest, biografen eller tager ud at svømme. Fokus er i meget høj grad på den personlige udvikling og de sociale kompetencer. I det hele taget fremgår det tydeligt, at eleverne generelt er uafklarede og søgende og ikke mindst søgende i forhold til deres egen identitet og personlighed som menneske med en funktionsnedsættelse. Derfor er der tydeligvis 14 Spastikeren 3/2013

15 også lagt stor vægt på identitetsdannelse og på at styrke og understøtte de sociale og personlige kompetencer i uddannelsen. Selvstændighed, selvindsigt, modenhed, forberedelse til at flytte hjemmefra, botræning og tilsvarende sociale og praktiske færdigheder er højt prioriteret i de fleste af forløbene. Noget som netop det ungdomsmiljø, der kan skabes omkring en ungdomsuddannelse, er med til at fremme, uanset om ungdomsuddannelsen hedder STU, HTX eller gymnasiet. Omvendt er der væsentligt mindre fokus på mere traditionelle faglige kompetencer, som dansk, matematik og sprogundervisning. Og når der er fokus på disse kompetencer, så sker det ofte som en integreret del af f.eks. botræning, madlavning eller anden praktisk undervisning, hvor man kan indlægge f.eks. matematik eller sprogundervisning som en del af den praktiske undervisning. Kun i to af forløbene er der en vis fokus på traditionelle boglige færdigheder ud fra et perspektiv om efterfølgende uddannelse og job. STU - forberedelse til hvad? Det ligger i hele uddannelsens grundtanke, at den skal tilrettelægges individuelt. Og analysen peger på, at det i meget vid udstrækning sker. Et individuelt udgangspunkt betyder selvfølgelig, at uddannelsen må tage sit udgangspunkt, der hvor eleverne er, og møde dem i de behov de har. Det indebærer for denne gruppe elever tydeligvis, at der bliver et meget stort fokus på praktiske, personlige og sociale kompetencer frem for en mere klassisk faglighed. Flere af de voksne rundt om de fem unge i vores analyser peger derfor på, at uddannelsen ligger for tidligt, hvis en del af formålet er at gøre den unge arbejdsmarkedsparat. De er for unge til det perspektiv, når de afslutter uddannelsen. Der er simpelthen for meget andet, der skal indhentes og bygges færdigt på den personlige front, før de er klar til at tale om arbejdsmarked og beskæftigelse. Parallelt hermed peger analysen på, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i nogen grad foregår i et kommunalt vakuum, hvor øvrige grene af den kommunale forvaltning inddrages i alt for lille omfang. Det kan være socialforvaltningen i forhold til den unges bolig eller jobcentret i forhold til beskæftigelse. Konsekvensen er, at STU en ikke i tilstrækkelig grad kommer til at formidle overgangen til voksenlivet. Behov for flere tilbud til målgruppen Det får Spastikerforeningen til at konkludere, at der kunne være behov for en eller anden form for supplement til STU en evt. en overbygning på den nuværende STU, som i højere grad kunne fokusere på at gøre eleverne parate til mere uddannelse eller arbejdsmarkedet. Når STU en om få år er fuldt og endeligt indfaset, så vil den typiske STUelev formentlig være under eller omkring 20 år, når uddannelsen afsluttes. Det er, når man tager målgruppen i betragtning, en meget ung alder udelukkende at have KORT OM STU Uddannelsen trådte i kraft pr. 1. august Unge under 25, som ikke selv med betydelig hjælp kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse har et retskrav på en STU. Uddannelsen er 3-årig. DE NYESTE TAL OM STU (fra 31. december 2011): Ved udgangen af 2011 var elever i gang med en STU. Gennemsnitsalderen er 19,8 år. Ca. 1/3 er kvinder. 2/3 er mænd. beskæftigelse eller mere sandsynligt ledighed som perspektiv. Der burde derfor være yderligere en vifte af uddannelsestilbud til unge i års alderen, som har så svære funktionsnedsættelser, at de ikke kan benytte det ordinære uddannelsessystem. Tilbud, som i udpræget grad har fokus på, gennem en individuel og håndholdt indsats, at hjælpe den unge i gang på arbejdsmarkedet. Det kunne være noget af det positive, der kunne komme ud af de intentioner, som ligger i både førtidspensions- og kontanthjælpsreformen: konkret individuel indsats, der med udgangspunkt i den enkelte fører frem til inklusion og deltagelse på arbejdsmarkedet. Den samlede analyse Undersøgelse af spastikeres brug af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan findes og læses på Spastikerforeningens hjemmeside: Unge med CP indgår i statistikken under gruppen bevægelseshandicappede, som i alt udgør 235 elever. Men vi ved ikke præcist, hvor stor en andel af det tal unge med CP udgør. 2/3 af eleverne visiteres på grund af generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede og sent udviklede). 30 procent af eleverne gik på en specialskole før de startede på STU. Godt 20 procent gik i ordinær folkeskole herunder også specialklasser. Uddannelsen er ikke SU-berettiget: 1/3 af eleverne lever af førtidspension. 1/3 lever af kontanthjælp. 1/3 af andre ydelser og forældrestøtte. Spastikeren 3/

16

17 fra sekretariatet Kontoret har åbent hele sommeren Spastikerforeningens sekretariat holder åbent hele sommeren. Dog vil medarbejderne på skift afvikle deres ferie i den traditionelt stille foreningsperiode fra slutningen af juni til begyndelsen af august. Sekretariatet ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en god sommer. Stadig ledige uger i feriehuset på Samsø Alt er booket op i skolernes sommerferie, men dog er ugerne 25, 26 og 33 ledige. Desuden er uge 35 til og med 41 ledige. Uge 42 er booket, men fra uge 43 er der i skrivende stund ledigt resten af året. Det er den aktuelle melding om foreningens feriehus på Samsø. Traditionen tro er det især sommermånederne, der er populære sådan har det også været i år. Men har du mulighed for at trække ferien lidt, så er der mange ledige uger i efteråret og frem mod årsskiftet. Hver årstid har sin charme på Samsø. I højsæsonen koster et ugeophold blot kr. inklusiv slutrengøring. Det er i sommerferieugerne fra 26 til og med 33 og igen efterårsferien i uge 42. De øvrige uger betragtes som lavsæson, og her er prisen så lav som kr. pr. uge. Prisen inkluderer slutrengøring, hvorimod el betales særskilt til dagsprisen. Ønskes flere oplysninger og priser, ledige uger og booking, så kontakt sekretariatet på tlf eller læs mere på foreningens hjemmeside: Hvert år bruger foreningen en masse spildte kræfter og mange penge på at udsende medlemsblad og andre vigtige ting til personer på forkerte adresser. Opfordringen gælder også, når du skifter mailadresse. I begge tilfælde vil en hurtig lille besked på spare mange unødvendige fejlposteringer. Sådan kommer du i kontakt med Spastikerforeningens sekretariat Ønsker du at komme i kontakt med Spastikerforeningens sekretariat har du følgende muligheder: Ring: Du kan ringe på telefon , her vil du fra den fælles telefonomstilling blive omstillet til den medarbejder, du beder om. Hvis du ikke ved, hvilken medarbejder du skal have fat i, vil du blive omstillet til Helle Thomsen eller Birgit Cornett. Der er telefontid mandag kl og Tirsdag til fredag kl og På foreningens hjemmeside kan du finde navn, funktion og adresser til alle medarbejderne i sekretariatet. Send en mail: Spastikerforeningen kan kontaktes på Skriv et brev: Adressen er: Spastikerforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Farvel til Lisbeth Lisbeth Lundqvist, der har arbejdet som bogholder i sekretariatet siden 2009, har valgt at sige sin stilling op. Det er sket med virkning fra 1. juni. Indtil en ny bogholder er ansat vil opgaverne blive klaret internt med vikardækning. Sekretariatet siger tak til Lisbeth for den store indsats, hun har udført i årene, der er gået og ønsker samtidig god vind fremover. Husk at meddele adresseflytning Tænk også på Spastikerforeningen, når du skifter adresse. Spastikeren 3/

18 Det kræver et vist tilløb at få en rolig gangrytme. Den lyse plade registrerer målingerne. Anders Tange har styr på teknikken, og Tonie Uldahl Jansen har den store erfaring - tilsammen udgør de derfor et godt ganganalyse-team hos Ortos. Bandagister får vigtig hjælp af ganganalyse Teknologien gør det muligt at få et præcist billede af personens behov. Dermed har bandagisterne større mulighed for at skabe et individuelt produkt, der virker optimalt. Af Frands Havaleschka En større fysisk udvidelse af Ortos afdeling i Brøndby har betydet, at der nu er blevet plads til et permanent opstillet ganglaboratorium. - Det har været et stort ønske i flere år, men nu er det lykkedes og har været i brug siden årsskiftet, fortæller Mads Harbo fra Ortos. Han er glad for, at firmaets bandagister og øvrige medarbejdere får mulighed for at lave et endnu bedre stykke arbejde til gavn for brugerne. En ganganalyse kan være nyttig ved mange forskellige diagnoser, men hos Ortos er det primært børn og unge med cerebral parese, som bliver tilbudt undersøgelsen. Det er ca. 10 år siden, at de første ganglaboratorier blev etableret på hospitaler herhjemme med det formål at gennemføre, biomekaniske ganganalyser på patienter med gangproblemer, primært patienter med cerebral parese. Men det er først nu, at man også er begyndt at bruge udstyret rent klinisk hos bandagister. - Dog er udstyret ikke af helt samme omfang som de store hospitals-ganglaboratorier, men det er absolut anvendeligt og meget effektivt i den kliniske hverdag, understreger Mads Harboe. Optimalt slutprodukt Ofte baseres meget af bandagistens arbejde på visuelle iagttagelser og lægens anvisninger, men ved hjælp af ganganalyser gør teknologien det muligt at holde fokus på detaljerne og gøre arbejdet med skinner og støtte endnu skarpere. Målet er at gøre slutproduktet så optimalt som overhovedet muligt. Udstyret består af et langt måttelignende, fast underlag, hvor en del af arealet er tilkoblet elektronisk måleudstyr. Her registreres fodens trædeflade, tryk m.v. Videokameraer placeret i forskellige vinkler optager personens bevægelser, gang og holdning. De mange informationer kobles sammen på en computer og bearbejdes til en analyse. Dette arbejde kan godt tage en halv dag, mens selve ganganalysen blot tager ca. 20 minutter, når apparaturet er indstillet rigtigt. 18 Spastikeren 3/2013

19 Og hvad er det så, man ser? - Den måde, man træder ned på, fortæller, hvor der er belastning på led og muskler. Ved hjælp af en vektorlinje, der bevæger sig i forskellige retninger, kan man måle hastighed, tyngde og retning. Det er næsten umuligt at gøre med det blotte øje, understreger bandagist Tonie Uldahl Jansen og turnus bandagist Anders Tange, der har ansvaret for ganglaboratoriet hos Ortos. - Vi bruger ganganalyserne klinisk og ikke til studier og forsøg. Resultaterne er med til at fortælle, hvordan kræfterne går op igennem kroppen. - Dermed bliver vi i stand til at skabe nogle meget bedre løsninger, vurderer de to bandagister. Justeringer med effekt Eksempelvis kan bandagisterne styre knæleddet bedre og skabe mere kontrol med hofteleddets bevægelser. Forbedringerne sker som en kombination af det visuelle og det målbare. - Vi kan med små justeringer ændre personens forudsætninger og kraftbillede. Det kan måske virke lidt generende i starten, men det er meget vigtigt for den videre udvikling, fremhæver Tonie Uldahl Jansen og Anders Tange. De to bandagister understreger, at de med udstyret ikke alene er i stand til at optimere behandlingen, men nu også langt bedre kan argumentere for at ændre tidligere skinner, som ikke gav den optimale effekt. Sådan foregår ganganalysen Handicapservice for dig -omsorg med omtanke Borgeren filmes med flere kameraer under gang hen over nogle avancerede kraftmålere i gulvet. En computer bruges til opsamling og behandling af videodata og beregning af ledbevægelser og kræfter samt muskelaktivitetsmålinger. Sammen med almindelige observationer og fysiske tests kan ganganalysen give fagpersonen et langt bedre grundlag for at bestemme den optimale behandling. Kort om Ortos Landsdækkende firma med afdelinger i Aarhus, Brøndby, Esbjerg, Kolding, Odense og Vejle. Ortos beskæftiger i alt ca.40 medarbejdere, primært bandagister. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker samt i god dialog med landets kommuner. Hvis du er tilkendt hjælperordning (BPA), selvudpeget hjælper, ledsagelse eller andet, tilbyder Naesborg A/S at varetage arbejdsgiveropgaven. Vælger du Naesborg Handicapservice betyder det: At du er arbejdsleder i det daglige med en fast konsulent tilknyttet At vi hjælper med at udsøge og udvælge hjælpere incl. afløsere herunder annoncering uden beregning At vi i et aftalt samarbejde planlægger og gennemfører personalemøder, lægger vagtplaner og udarbejder APV m.v. At Naesborg Handicapservice sikrer udbetaling af løn, skat, feriepenge, forsikring, indberetninger m.v. Naesborg A/S har indgået overenskomst med FOA- Sydsjælland en sikkerhed for ordnede arbejdsforhold. Kontakt os helt uforpligtende på telefon og hør mere om hvad vi kan tilbyde dig. Ringstedgade 24-26, Næstved tlf Spastikeren 3/

20 Med selv små beløb kan du gøre forskel en STOR Frivillige bidrag støtter behandlingen af CP-børn i Raindrop Center i det nordøstlige Thailand, hvor danske fagfolk er frivillige medarbejdere. Send en sms med CP til 1999 og støt med 100 kroner. Af Frands Havaleschka Spastikerforeningen havde meget stor succes med sidste års aktiviteter i forbindelse med Danmarks Indsamling. Gennem de 12 nødhjælpsorganisationer, der står bag indsamlingen, hjalp foreningen børn i Afrika og blev samtidig flot eksponeret på DR-tv, takket være Jacob Nossells billedmaleri med kendte tvværter og et samlet medlemsbidrag på kroner. I år samler vi også ind, men har valgt direkte at støtte et projekt i det nordøstlige Thailand; Raindrop Foundation, der blev grundlagt i midten af 1970 erne og ledes af Dr. Pensak Chagsuchinda. Den nordøstlige provins Sakon Nakon er et af de mest fattige områder i Thailand, og det er her i de isolerede områder, ofte stammesamfund, at Raindrop Foundation arbejder. Igennem de sidste 5-6 år har mange danske fysio- og ergoterapeuter samt læger været udsendt som frivillige, ulønnede medarbejdere. Her har de været med til at skabe langt bedre forhold for de svært handicappede børn. Med professor Peter Uldall fra Rigshospitalet i spidsen har også en række danske læger været tilknyttet centret, hvor de har bidraget med diagnosticering og medicinsk behandling af flere hundrede handicappede børn ude i landsbyerne. Der er et fantastisk stort potentiale for hjælp i det fattige område, understreger læge Peter Uldall. Overvejende børn med cerebral parese - Langt den største del af børnene har cerebral parese, fortæller Peter Uldall, der er glad for Spastikerforeningens opbakning til projektet. - Behovet for hjælp er kæmpestort, men der skal faktisk så lidt til at gøre en stor forskel. - Den væsentligste forudsætning for at vi kan hjælpe er, at vi er til stede. Der findes ikke fysioterapeuter og ergoterapeuter ude i landsbyerne. Børnene får måske stillet diagnosen på et hospital og drager så ud i landsbyen igen og kommer i praksis aldrig til kontroller på hospitalet mere. Derfor er der et fantastisk stort potentiale for hjælp, vejledning og træning til disse børn. Peter Uldall understreger, at de indsamlede midler udelukkende går til at dække udgifter i forbindelse med tilskud til udsendelse af frivillige samt til indkøb af udstyr og hjælpemidler til de handicappede børn. 20 Spastikeren 3/2013

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi sætter vores fingeraftryk Spastikerforeningen er en huma nitær medlems organisation, som arbejder

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU - med indhold og perspektiv www.hedehuset.dk - en forskel, der gør en forskel Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse Harlekin Dagbeskæftigelse og Bostøtte Botilbuddene

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Referat af trænermøde d. 4/3 kl. 19.00 i Hallen.

Referat af trænermøde d. 4/3 kl. 19.00 i Hallen. Referat af trænermøde d. 4/3 kl. 19.00 i Hallen. Vi startede med en kort præsentation, og det var godt at se, at alle årgange undtagen en enkelt var repræsenterede. Der var også en del nye ansigter i blandt.

Læs mere

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online This text is a preheader which elaborates on the content in the news letter View the news letter online Nyhedsbrev juni 2013 "HUSET" Det er med meget stor glæde, at vi kan fortælle jer en helt særlig nyhed

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013 PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013 PARKINSON-EXPRESSEN April kvartal 2013 Oplag: 165 REDAKTION: Bent Folkmann Fabrksvej 4 3700 Rønne 56 97 44 79 jbfolkmann@mail.dk Husk

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Ingen at lege med Vil gerne være alene LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Medlemsblad Maj 2007 Glad for at se dig Hav en god dag folk børn Bladredaktion: Lone Jessen Mail: jessen.54@mail..dk 12 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Instruktørhåndbogen. sæson 2015/2016

Instruktørhåndbogen. sæson 2015/2016 Instruktørhåndbogen sæson 2015/2016 Velkommen til: Din kontaktperson er: Jeg kan kontaktes på: Mail: Tlf: Hjemmeside www.fjordagergymnastik.dk 1 Bestyrelsen: se hjemmeside eller Conventus. Nyttige telefonnumre

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere