Forslag til Integrationspolitik Analysedel

Transkript

1 Det Tværgående IntegrationsUdvalg DTIU Forslag til Integrationspolitik Analysedel

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING BEGREBSAFKLARING DEN NATIONALE INTEGRATIONSPOLITIK VISION BOSÆTNING Opsummering af delkonklusioner indenfor bosætning Forslag til en integrationspolitik på bosætningsområdet Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Forslag til mål og delmål ARBEJDSMARKED, IVÆRKSÆTTERI OG UDDANNELSE AF VOKSNE Arbejdsmarkedsområdet Delkonklusioner på arbejdsmarkedsområdet Forslag til en integrationspolitik på dette område Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Iværksætteri Delkonklusioner indenfor iværksætteri Forslag til en integrationspolitik på dette område Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Uddannelse af voksne Delkonklusioner på området Forslag til integrationspolitik Forslag til konkrete handlinger til udmøntningen af politikken ÆLDRE OG HANDICAPPEDE Ældreområdet Delkonklusioner på ældreområdet Forslag til integrationspolitik inden for dette område Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Forslag til mål og delmål (effektmål og målelige indikatorer) Handicapområdet Delkonklusioner på handicapområdet Forslag til integrationspolitik på handicapområdet Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Forslag til mål og delmål ( effektmål og målelige indikatorer) BØRN, UNGE OG UDDANNELSE Småbørnsområdet Forslag til en integrationspolitik på småbørnsområdet Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Forslag til mål og delmål Uddannelse - Skoleområdet Forslag til integrationspolitik for Kalundborg Kommunes skoler Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken SSP Unge Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse forslag til politik Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken FOREBYGGELSE OG SUNDHED Forslag til politik på området Forslag til konkrete handlinger og udmøntning af politikken FRITIDSLIV, KULTUR, FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG IDRÆT Fritid og integration Forslag til integrationspolitik på dette område Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Idræt og integration Forslag til integrationspolitik indenfor idræt Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken SYNTESE... 27

3 1 INDLEDNING Det Tværgående IntegrationsUdvalg (DTIU) er nedsat af Kommunalbestyrelsen med det formål at lave forslag til integrationspolitik i Kalundborg Kommune. Udvalget har arbejdet med nedenstående indsatsområder: Arbejdsgruppe 1: Bosætning / Arbejdsmarked, iværksætteri og uddannelse af voksne / Ældre og handicappede. Arbejdsgruppe 2: Børn, unge og uddannelse / Forebyggelse og sundhed / Fritidsliv, kultur, frivilligt socialt arbejde og idræt. Udvalget har i udredningsdelen af rapporten afdækket de væsentligste problemstillinger inden for indsatsområderne. I nærværende analysedel redegøres kort for områderne og delkonklusionerne opsummeres. Med udgangspunk i delkonklusionerne peges på forslag til en politik for området, samt konkrete handlinger og målepunkter, der kan realisere politikken. En del af anbefalingerne samles i en syntesedel hvor der også peges på en strategi. Rapporten kan anvendes som et katalog til politikerne og samtidigt kan den danne grundlag for formuleringen af den endelige integrationspolitik. 2 BEGREBSAFKLARING Dette afsnit har til hovedformål at klarlægge de begreber, der anvendes i denne del af rapporten. Begrebet Integration har som en naturlig følge af udvalgets arbejde været drøftet. Der er i Udvalget enighed om at der er nødvendigt at definere begrebet som en forståelsesramme for udmøntningen af en kommunal integrations politik, ikke mindst fordi det har været og fortsat er så omdiskuteret og bliver brugt som kastebold i enhver debat om indvandrer - /flygtningeforhold. Det er derfor udvalgets opfattelse, at en mere opklarende tekst er nødvendig ud fra tanken om, at de anbefalinger, Udvalget vil pege på som forslag til en konkret integrationspolitik, vil afhænge af, hvordan integration defineres. Den brede opfattelse af begrebet kan beskrives som en fællesbetegnelse for forskellige former for integration, der kan opdeles i 3 hovedtyper: Assimilation = at gøre lig med, gensidig integration og segregation = at adskille eller afsondre. Yderpunkterne assimilation og segregation kan i begge tilfælde enten være tvungen eller frivillig. Assimilationstanken kan findes i ordsproget skik følge eller land fly, der kan fortolkes som et ensidigt krav til minoritetsbefolkningen om at tilpasse sig flertalsbefokningens leve- og tænkemåder og hurtigst muligt opgive egen kultur. Modsat har segregationstanken en holdning om, at minoritetsbefolkningen i vidt omfang kan fastholde deres oprindelige livsform og leve parallelt med eller adskilt fra flertalsbefolkningen, men dog overholde landets love og kunne landets hovedsprog. Den negative klang i begrebet ghetto kan findes i segregationstanken. Mellem disse yderformer ligger en mere bred og omfattende integrationsopfattelse: Den gensidige integration der forstås som en gensidig påvirkning gennem personlig interaktion mellem flertalsbefolkningen og minoritetsbefolkningen og uden at minoritetsbefolkningens kultur helt forsvinder. Denne integrationstankeform kan have flere forskellige udformninger, som f.eks smelte-digel-integration der kort kan beskrives som en forestilling om, at forskellige etniske kulturer over tid vil smelte sammen med flertalsbefolkningens kultur, og resultatet blive én fælles kultur dog mest præget af majoritetens leve- og tænkemåder, men med afsmitning fra minoriteternes særkende. En anden form for gensidig integration findes i den pluralistiske integration ofte betegnet som en mosaik eller salatskål. Den indebærer overordnet, at både

4 flertalsbefolkningen og de etniske minoritetsbefolkninger skal tilpasse sig hinandens tilstedeværelse, og at de forskellige etniske minoriteter har mulighed for at bevare væsentlige dele af deres oprindelige kultur. En uddybning af den pluralistiske integration findes forklaret i pjecen Udlændinges integration i det danske samfund, udgivet af Indenrigsministeriet aug og udarbejdet af Regeringens Tænketank, nedsat nov Der skelnes her mellem det kulturorienterede syn på integration og det socialt orienterede syn på integration, og forklarer de to supplerende dimensioner af integration således: Efter det kulturorienterede syn på integration lægges vægten på de kulturelle forskelle mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Kulturel integration (pluralistisk integration) er efter det kulturorienterede syn på integration en proces, hvor de etniske minoriteter opretholder dele af deres oprindelige kultur, samtidig med at der - gennem en gensidig tilpasning mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter - etableres en tæt kontakt og en fælleskulturel basis med fælles grundlæggende værdier og normer. Resultatet af den kulturelle integration er et multietnisk og multikulturelt samfund. Kulturel integration adskiller sig fra følgende begreber efter det kulturorienterede syn på integration: Kulturel assimilation er en proces, hvor de etniske minoriteter opgiver deres oprindelige kultur og fuldstændigt overtager majoritetsbefolkningens kultur. Resultatet er et multietnisk og monokulturelt samfund. Kulturel smeltedigel er en proces, hvor de etniske minoriteters oprindelige kultur og majoritetsbefolkningens oprindelige kultur smeltes sammen til en ny fælles kultur. Resultatet er et multietnisk og monokulturelt samfund. Kulturel segregation er en proces, hvor de etniske minoriteter opretholder deres oprindelige kultur, samtidig med at der er en begrænset kontakt og ingen fælleskulturel basis mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Resultatet er et multietnisk, parallel-kulturelt samfund med adskilte monokulturelle grupper. Efter det socialt orienterede syn på integration lægges vægten på økonomiske og sociale forhold som f.eks. de etniske minoriteters og majoritetsbefolkningens deltagelse og rettigheder på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det politiske system. Social assimilation er efter det socialt orienterede syn på integration en proces, hvor de etniske minoriteter opnår samme tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse samt politiske deltagelse og indflydelse som majoritetsbefolkningen. Resultatet er et samfund, hvor de etniske minoriteter er økonomisk og socialt fuldt ligestillede med majoritetsbefolkningen. Social assimilation og social integration kan ses som identiske begreber. Efter det socialt orienterede syn på integration er modsætningen hertil social segregation, der er en proces, hvor de etniske minoriteter ikke opnår samme deltagelse og rettigheder som majoritetsbefolkningen på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det politiske system. Resultatet er et samfund, hvor de etniske minoriteter er økonomisk og socialt marginaliserede i forhold til majoritetsbefolkningen. Tabel A.1 søger at sammenfatte de forskellige begreber. Der sondres mellem processen, dvs. tilpasningen mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen, og resultatet heraf, dvs. den samfundstype, de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen tilsammen danner. 3

5 Tabel A.1: Forholdet mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen Proces Resultat Kulturelt Økonomisk og socialt Kulturel og social segregation Kulturel og social integration Kulturel og social assimilation Kilde: Peter Nannestad, 1999 Multietnisk, parallel-kulturelt samfund: Adskilte monokulturelle grupper Multietnisk, multikulturelt samfund Multietnisk, monokulturelt samfund Etniske minoriteter økonomisk og socialt marginaliseret Etniske minoriteter økonomisk og socialt ligestillet Etniske minoriteter økonomisk og socialt ligestillet 3 DEN NATIONALE INTEGRATIONSPOLITIK Siden januar 1999 har den NATIONALE INTEGRATIONSPOLITIK være lovmæssig forankret i LOV om INTEGRATION af UDLÆNDINGE i Danmark, lov nr. 474 af i daglig tale kaldet INTEGRATIONSLOVEN. Lovens formål er hovedsagelig rettet mod nyankomne udlændinge der er omfattet af lovens personkreds dvs. personer med statsborgerskab uden for Norden, EU og EØS-lande, og som opnår opholdstilladelse i Danmark i henhold til Udlændingeloven der fastsætter regler for udlændinges opholdstilladelser i Danmark. INTEGRATIONSLOVENS formål præciseres som værende: Kapitel 1 - Formål m.v. 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at 1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt 3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen. Kommentarer til Integrationslovens målgruppe: Uanset det i lovens formål omtales nyankomne udlændinge så ligger der implicit også i loven et krav til kommunerne om, at alle integrationsindsatser er et kommunalt anlæggende på de områder hvor kommunen har myndighedsrollen, det være sig på 4

6 bosætnings,-arbejdsmarked/beskæftigelses, voksenuddannelses, forebyggelse/sundheds,-og børne/ungeudddannelses områderne. Sammenhæng mellem den nationale Integrationspolitik og en Kommunal Integrationspolitik: Det af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg jf. Styrelseslovens 17, stk. 4 udvalg DTIU har i en bunden opgave belyst områderne: bosætning, arbejdsmarked, iværksætteri og uddannelse af voksne, ældre og handicappede, fritidsliv, kultur og frivilligt socialt arbejde, børn, unge og uddannelse, samt forebyggelse og sundhed, beskrevet i en Udredningsrapport der er fremsendt til relevante kommunale udvalg. Ud fra Udredningsrapporten gives konkrete anbefalinger til en kommunal integrationspolitik der med fordel kan tage udgang i den nationale integrationspolitiks hensigt, idet de konkrete anbefalinger fra DTIU har taget udgangspunkt i at de berørte borgere for hvem politikken tilrettelægges gives: muligheder for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse tilføres forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. og at lokalsamfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. bidrager til integrationsindsatsen. 4 VISION DTIU har arbejdet med følgende vision, der har potentiale til at gælde som generel vision på området: Kalundborg er rollemodel for god integration Vi er en kommune, hvor mangfoldighed og forskellighed er en ressource Vi investerer i integration, fordi fællesskab og dialog skaber udvikling. Vi har plads til tiltag, der er anderledes og utraditionelle Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer Vi har fokus på mødet mellem mennesker og en vilje til at inkludere alle 5

7 5 BOSÆTNING Bosætningsområdet har stor plads i udredningsrapporten måske som følge af en større synlighed på alle måder af det fremmede islæt i en mellemstor provinsby. Der er i rapporten peget på 6 boligområder, koncentreret i Kalundborg by, der er blevet defineret ud fra begrebet ghetto forstået i denne sammenhæng som udsatte boligområder, med kendetegn af at indeholde: skæv beboersammensætning utryghed og kriminalitet tendens til valg af anden skole end tilhørende distriktsskole tendens til dannelse af parallelsamfund forstået som borgere der ikke tager del i og ikke bidrager til fællesskabet (forstået som Kalundborg Kommune og det danske samfund generelt) Det er værd at bemærke, at det samlede beboerantal for de 6 områder er på beboere, heraf udgør de fremmede 670 beboere, hvilke svarer til 36.3% af beboermassen. Det er også vigtigt at huske, at omtalte boligområder alle er lejeboliger, og hvor lejeudgifterne er af en sådan størrelse, at også borgere på forskellige former for overførselsindkomster har råd til at bo der. Adgang til lejeboligerne reguleres via ventelister og anvisningspraksis. Diskussionen om hvorvidt %-del er for mange eller for få, må hænge sammen med den integrationspolitik, kommunen vælger at føre på bosætningsområdet og alle de andre områder, der skal udgøre et samlet integrationsmæssigt hele. Men der er ingen tvivl om, at områderne i byens øjne udgør et problem, har mange af ovennævnte kendetegn, og tilsyneladende ikke har haft den bevågenhed, som området nu kræver. Så det er nok værd at huske, at boligpolitik er andet end fordeling og brug af de regler, der findes på området. Udvalget har peget på områder, der kan indgå som elementer i en integrationspolitik såvel som indsats som handlinger og effekt mål. Der er 3 områder i Kalundborg Kommune, der her og nu betragtes som udsatte: Klosterparken Sct. Olaiparken Skydebanevænget. Der er yderligere 3 andre boligområder, der er i potentiel fare for at blive udsatte: Nørre Alle Nyvangsvej Fr. Andersensvej. Om skoleflugt : De 3 distriktsskoler, som de udvalgte 6 boligafdelinger henhører til, er: - Rynkevangsskolen for Nørre Allé, Nyvangsvej og Fr. Andersensvej - Skolen v/herredsåsen for Klosterparken, størstedelen af Sct. Olaiparken og Skydebanevænget - Nyrupskolen for dele af Sct. Olaiparken. Andel af indskrevne i distriktsskolen: Rynkevangsskolen 55% Skolen v/herredsåsen 66% Nyrupsskolen 89% Der er med andre ord mellem 11% og 45% af forældrene, der vælger en anden skole end distriktsskolen til deres barn, hvilket må betragtes som en relativt høj andel. 6

8 BEBOERSAMMENSÆTNING: Andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i de 6 boafdelinger i 2006: Klosterparken 28,7% (122 ud af 425 beboere) Sct. Olaiparken 60,3% (417 ud af 692 beboere) Skydebanevænget 18,2% (60 ud af 330 beboere) Nørre Allé 14,2% (19 ud af 134 beboere) Nyvangsvej 13,5% (21 ud af 155 beboere) Fr. Andersensvej 27,9% (31 ud af 111 beboere) optælling 670 ud af 1.847= 36.6% DESUDEN: Optælling af borgere med anden etnisk baggrund boende i almene boliger i områderne: Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng er IKKE opgjort!!! Andel af husstande med enlige forsørgere i 2006: Klosterparken 13,4% Sct. Olaiparken 14,6% Skydebanevænget 15,2% Nørre Allé 14,8% Nyvangsvej 17,0% Fr. Andersensvej 7,7% Bemærkning: Hvor mange af disse borgere, der har etnisk baggrund, er IKKE kendt! Andel af børn i boafdelingen med enlig forsørger i 2006: Klosterparken 53,2% Sct. Olaiparken 38,4% Skydebanevænget 45,7% Nørre Allé 68,6% Nyvangsvej 62,5% Fr. Andersensvej 36,4% Bemærkning: Hvor mange af disse borgere, der har etnisk baggrund, er IKKE kendt! Til orientering kan oplyses, at gennemsnitlig andel af husstande med enlige forsørgere i hele Gl. Kalundborg Kommune på samme tidspunkt udgjorde 5,6%, og andelen af børn i boafdelingen med enlige forsørgere i 2006 udgjorde 21,4%. Andel af borgere på 17 år og opefter, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revaliderings- og aktiveringsydelser samt førtidspension: Klosterparken 55,5% (122 ud af 220 beboere) Sct. Olaiparken 67,6% (248 ud af 367 beboere) Skydebanevænget 57,4% (120 ud af 209 beboere) 5.1 Opsummering af delkonklusioner indenfor bosætning Udredningsrapporten peger på nedenstående forslag: at iværksætte en samlet forebyggende indsats. at være opmærksom på udviklingen i disse boligområder med henblik på at forebygge, at de udvikler sig i en negativ retning. at påvirke beboersammensætning i et langsigtet perspektiv gennem vedtagelse af en boligpolitik, hvori der sættes fokus på at få skabt boligkvarterer med blandede boligtyper og ejerformer i kommunen. at udviklingen i beboersammensætningen i alle de 6 boafdelinger, der er udvalgt, følges tæt fremadrettet i et samarbejde med boligorganisationerne. Der er 7

9 erfaringsmæssigt stor udskiftning af beboerne i alle 6 boafdelinger, hvorfor det foreslås, at der udarbejdes en status på beboersammensætningen hvert år i alle 6 boafdelinger. at den nedsatte styregruppe for indsatsen i Sct. Olaiparken med henblik på dels at følge udviklingen i det boligområde, der er identificeret som kommunens mest udsatte område, og dels at få indsamlet et erfaringsgrundlag på baggrund af de indsatser, der gennemføres. at udarbejdelse af forslag til en langsigtet politik på dette område indgår i det videre arbejde i udvalget. Udredningsrapporten peger på nedenstående forslag i forhold til aftaler om anvisningsret: At mulighederne for en dispensation i forhold til kombineret udlejning undersøges. Dette set i lyset af, at Landsbyggefonden har bevilget tilskud til helhedsplanen via de midler, der "normalt" retter sig mod områder på Socialministeriets liste på baggrund af, at området vurderes truet. 5.2 Forslag til en integrationspolitik på bosætningsområdet at påvirke beboersammensætning i et langsigtet perspektiv gennem vedtagelse af en boligpolitik, hvori der sættes fokus på at få skabt boligkvarterer med blandede boligtyper og ejerformer i kommunen. at iværksætte en samlet forebyggende indsats i samarbejde med boligforeningerne og kommunens institutioner, hvor udvikling af boligsociale tiltag iværksættes sammen med beboerne, frivillige og andre interessenter på området. 5.3 Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken at være opmærksom på udviklingen i disse boligområder med henblik på at forebygge, at de udvikler sig i en negativ retning. at udviklingen i beboersammensætningen i alle de 6 boafdelinger, der er udvalgt, følges tæt fremadrettet i et samarbejde med boligorganisationerne. Der er erfaringsmæssigt stor udskiftning af beboerne i alle 6 boafdelinger. 5.4 Forslag til mål og delmål at der udarbejdes en status på beboersammensætningen hvert år i alle 6 boafdelinger. at undersøge mulighederne for en dispensation i forhold til kombineret udlejning. Dette set i lyset af, at Landsbyggefonden har bevilget tilskud til helhedsplanen via de midler, der "normalt" retter sig mod områder på Socialministeriets liste på baggrund af, at området vurderes truet. at den nedsatte styregruppe for indsatsen i Sct. Olaiparken følges med henblik på dels at følge udviklingen i det boligområde, der er identificeret som kommunens mest udsatte område, og dels at få indsamlet et erfaringsgrundlag på baggrund af de indsatser, der gennemføres. 8

10 6 ARBEJDSMARKED, IVÆRKSÆTTERI OG UDDANNELSE AF VOKSNE 6.1 Arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsområdets organisering i kommunalt regi: Kommunens arbejdsmarkedsrettede indsats er fra forankret i JOBCENTER KALUNDBORG. I forbindelse med den nye lovgivning på beskæftigelsesområdet, der trådte i kraft 1. januar 2007, er der lovgivningsmæssigt oprettet et Lokalt Beskæftigelsesråd. Det Lokale Beskæftigelsesråd har til formål at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret og samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd har således overtaget en række af de opgaver, der tidligere blev varetaget af Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Men samtidig har det Lokale Beskæftigelsesråd fået nye overvågnings- og rådgivningsopgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Kalundborg. Beskæftigelsesrådet skal i tæt samarbejde og dialog med Jobcenter hvert år udforme en beskæftigelsesplan der i sin udformning nøje skal følge den skabelon og de målsætninger Beskæftigelsesministeriet sætter. Det Lokale Beskæftigelsesråd består af medlemmer fra kommunalbestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC), De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), det lokale integrationsråd samt relevante lokale foreninger. Udover ovennævnte råd er der i kommunalt regi oprettet et Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, bestående af medlemmer af kommunalbestyrelsen, Det er i udredningsrapporten konstateret, at erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med anden etnisk baggrund er lavere end hos etnisk danske borgere. Ligeledes at arbejdsløsheden er højere blandt borgere med anden etnisk baggrund end hos etnisk danske borgere. Talmæssigt forholder det sig sådan: Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2006 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Kommunestruktur 2007 Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshedsprocent Uden for Erhvervsfrekvens arbejdsstyrken årige i alt 326 Kalundborg 44,3 13,6 51,3 48, Gennemsnit for valgte kommuner 44,3 13,6 51,3 48, Hele landet 50,4 11,9 57,2 42,

11 OG SAMMENLIGNET MED ETNISK DANSKE BORGERE: Arbejdsmarkedstilknytning blandt danskere pr. 1. januar 2006 Danskere Kommunestruktur 2007 Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshedsprocent Uden for Erhvervsfrekvens arbejdsstyrken årige i alt 326 Kalundborg 74,3 3,9 77,3 22, Gennemsnit for 74,3 3,9 77,3 22, valgte kommuner Hele landet 77,3 3,5 80,1 19, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, UDD16. I udredningsrapporten s er anført antal indvandrere og efterkommere, fordelt på oprindelseslande og køn. Den samlede gruppe af ikke danske statsborgere udgør 4,5%, svarende til i alt personer. Redigerede tal pr fra Ministeriet for Integration viser at gruppen er på i alt personer, svarende til 4.6% I gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (typisk flygtningeproducerende lande som Libanon, Irak, Somalia, Iran, det til. Jugoslavien, Rwanda, Afghanistan, Sri Lanka f.eks) udgør denne gruppe borgere 3,3% af kommunens samlede indbyggertal svarende til i alt personer. Tallene er fra Kvindernes andel i denne gruppe udgør: 52,8% mod mændenes 47,2% på landsplan er tallene: 50,1 % og 49,9%. Det er blandt gruppen af borgere fra ikke-vestlige lande, der erfaringsmæssigt er de største vanskeligheder med at blive udsluset på arbejdsmarked. Dette skyldes at, gruppen dels ikke har uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer, der umiddelbart kan bruges på det danske arbejdsmarked, men også fordi denne gruppe i flere år har været henvist til passivitet grundet manglende konkret og viljefast handling fra kommunens side. Desuden er det også værd at være opmærksom på, at en del af denne gruppe må antages af at lide af Post Traumatiske Stress Symptomer(PTSD), dvs. handicappede med psykiske og fysiske lidelser, opstået som følge af oplevelser som krig, fængsling, tortur m.v., der enten ikke er opdaget eller udredt, og dermed ikke har medført iværksættelse af en behandling i tide. Resultater heraf er at sygdomsbilledet er blevet til kroniske lidelser, der vanskeliggør udslusning til ordinære job. Der er i maj 2008 hos sagsbehandlere i JOBCENTER foretaget en optælling af, hvor mange borgere af anden etnisk oprindelse end dansk, der enten er diagnosticeret eller formodes at lide af PTSDsyndrom og med baggrund i at være flygtning. Resultatet var at mellem 10 15% af borgere med en flygtningebaggrund formodedes at være påvirket/lidende af PTSD og havende behov for anden behandling, end hvad det normale sundhedssystem kan tilbyde, og havende en ikke væsentlig betydning for at kunne komme i job eller uddannelse. For denne gruppe borgere skal der iværksættes en mere omfattende indsats en indsats der også bør sættes fokus på i en integrationspolitik. Kalundborg Kommune er af Odsherreds Kommune inviteret til at indgå i samarbejde med denne og Holbæk Kommune om etableringen af et fælles Rehabiliteringscenter i Nordvestsjælland da samme problematik også er kendt i nabokommunerne. Kalundborg Kommunes Arbejdsmarked- og integrationsudvalg har på deres møde den givet accept af at kommunen indgår i dette samarbejde. 10

12 I beskæftigelsesplanen for 2008, som JOBCENTER hvert år skal udforme, er borgere med anden etnisk baggrund omtalt som den etniske gruppe (s. 16 i beskæftigelsesplanen 2008, udgivet juni 2007) I beskrivelsen, der udgør i alt 8 linier nævnes samme tal og %-del som i DTIU s udredningsrapport. Derefter sammenfattes gruppens arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger og indsatser for øvrige borgere i samme situation. Beskæftigelsesplanen for 2009 er under udarbejdelse, og i forbindelse med denne har der været afholdt et beskæftigelsesseminar, hvor borgere med anden etnisk baggrund og deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er undersøgt nærmere. Det fremgår bl. a., citeret for rapport udarbejdet af konsulentfirmaet M-PLOY, maj 2008: I Kalundborg er ca. 1/5 af kontanthjælpsmodtagerne indvandrere og efterkommere med baggrund fra mindre udviklede lande. De seneste 2 år er antallet af indvandrere og efterkommere på kontanthjælp faldet mere end blandt personer med dansk baggrund. Mens omfanget af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse er faldet med 17 pct., er antallet af nydanskere i kontanthjælpssystemet samlet set faldet med 31 pct. Det positive fald blandt nydanskere i kontanthjælpssystemet er imidlertid alene sket i perioden frem til 1. halvår Det seneste halve år er antallet af nydanskere således steget med 11 pct., svarende til 71 personer. På trods af det samlet set positive fald blandt indvandrere og efterkommere over de seneste 2 år er gruppen fortsat overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet. Mens kun 2 pct. af befolkningen med dansk baggrund modtager kontanthjælp, så er der 39 pct. af befolkningen med somalisk baggrund, som modtager kontanthjælp. Kontanthjælpsgraden er desuden høj for personer med oprindelse i Afghanistan (34 pct.) og Libanon (19 pct.), mens færre borgere med baggrund i Tyrkiet (13 pct.) og Balkan (15 pct.) modtager kontanthjælp. Under ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET har vi i udredningsrapport også beskæftiget os med KALUNDBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSGIVER og det lokale ERHVERVSLIVS involvering som medspiller i løsning af opgaven. Kommunen er en stor arbejdsplads - og bør derfor som en naturlighed gå foran, når det drejer sig om at agere som fyrtårn i forhold til som arbejdsgiver at signalere til omverden, at integration af borgere af anden etnisk oprindelse er en både vigtig men også nødvendig udfordring og opgave for at kommune-virksomheden kan løfte de udfordringer/opgaver den er pålagt. Én måde udover at give et politisk signal gennem en vedtaget politik er at vende sig mod sig selv og foretage en granskning ud fra spørgsmålene, hvor er vi, hvad vil vi og hvordan gør vi? Et sted at starte kunne være formuleringen af en konkret etnisk ligestillings-/ personalepolitik og at indtænke integrationsindsatsen i alle opgaveløsninger indenfor kommunen og således medvirke til at påvirke sine samarbejdspartner til at arbejde for reelt lige muligheder for alle borgere Delkonklusioner på arbejdsmarkedsområdet Udredningsrapportens DELKONKLUSION vedr. ARBEJDSMARKEDET: lav beskæftigelses og erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande sammenlignet med borgere af dansk oprindelse højere arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande end blandt borgere af dansk oprindelse ingen konkrete partnerskabsaftaler mellem kommunen og det private arbejdsmarked med fokus på især at få flygtning/indvandrere i arbejde Kalundborg kommune har ikke systematisk indarbejdet mål i forhold til ansættelse af borgere med anden etnisk baggrund i kommunens personalepolitik 11

13 de færreste virksomheder tilknyttet det lokal erhvervsråd har udarbejdet en mangfoldighedspersonalepolitik Udredningsrapportens anbefalinger vedr. indsats på området: at der ses nærmere på dette område i forslagene til en integrationspolitik, herunder at være opmærksom på eventuelle barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet og vigtigheden af at komme i dialog med virksomhederne. at følge op på Jobcenter Kalundborgs kommende erfaringer med at få ledige med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse, omsættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse Forslag til en integrationspolitik på dette område at borgere med anden etnisk baggrund end dansk i den erhvervsduelige alder skal opnå samme tilknytning til arbejdsmarkedet som danske borgere at der for denne borgergruppe skal iværksættes særlige tiltag med udgang i ressourcer og kompetencer at kommunen i sin personalepolitik konkret formulerer en etnisk ligestillingspolitik at ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk skal modsvare befolkningsandelen Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken At skræddersyet aktivering der bygger på styrke frem for begrænsninger og at der er øje for at give forskelligartede tilbud at de private virksomheder inddrages i aktiveringstilbuddene at kommunen benytter sig af mentorordning og indgår partnerskabsaftaler med det private erhvervsliv at der opbygges et mentornetværk der kan benyttes til brobygning mellem den enkelte udlænding og arbejdsmarkedet generelt eller en bestemt arbejdsplads. 6.2 Iværksætteri Iværksættere spiller en vigtig rolle for vækst og dynamik i samfundet og dermed for fortsat velstand og velfærd i fremtidens Danmark. Derfor har regeringen sat sig som mål, at Danmark i 2010 skal være blandt de lande, hvor der startes flest nye virksomheder, og i 2015 skal Danmark være blandt de lande, hvor der startes flest nye vækstvirksomheder 1. En artikel feb. 03 i nyhedsbrevet DMEG-center for integration og forskning siges det sådan: Etniske iværksættere - bedre overlevelse, højere vækst, øget integration Danmark, danskerne og de etniske iværksættere har brug for hinanden. Og begge parter har brug for, at der sker en nyudvikling inden for iværksætterområdet. F. eks. bør Danmark sørge for nogle bedre rammebetingelser for de etniske iværksættere og de etniske iværksættere må gøre en større indsats for at starte virksomheder inden for andre områder end inden for af de enklaver grønthandlere, pizzabagere o. lign. de ofte starter i. En bedre indsats for at styrke de etniske iværksættere vil også øge den generelle integration mellem danskerne og personer af anden etnisk oprindelse end dansk. Der er tre områder, inden for hvilke de danske rammebetingelser for etniske 1 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen. 12

14 iværksættere bør gøres bedre: 1) multikulturel rådgivning 2) kapital sammen med træning og rådgivning 3) adgang til små lejemål som kan lejes på fleksible vilkår Delkonklusioner indenfor iværksætteri Udredningsrapportens DELKONKLUSION vedr. IVÆRKSÆTTERI: lidt flere indvandrere/efterkommere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande har arbejde som selvstændige erhvervsdrivende end danske borgere Udredningsrapportens anbefalinger vedr. indsats på området: at der kan være grobund for, at flere indvandrere og flygtninge bliver iværksættere. at Kalundborg Erhvervsråds møder med information om opstart af egen virksomhed" bliver målrettet flygtninge og indvandrere. Disse informationsmøder og efterfølgende opfølgning kunne eventuelt foregå med kommunal opbakning Forslag til en integrationspolitik på dette område at Kalundborg Erhvervsråds møder med information om opstart af egen virksomhed" bliver målrettet flygtninge og indvandrere. Disse informationsmøder og efterfølgende opfølgning kunne eventuelt foregå med kommunal opbakning Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken Målrettede informationskampagner om muligheden for at få rådgivning hos erhvervskonsulenter. Iværksættelse af mulige forenklinger af procedurer og regler, som kan lette etableringsfasen for nye iværksættere. 6.3 Uddannelse af voksne Indledende bemærkninger: Det fremgår af udredningsrapport at grundskoleuddannelsesniveauet i Kalundborg Kommune for borgere i aldersgruppen er lavere end resten af landet. Dette gælder for såvel etniske danskere som borgere af anden etnisk oprindelse end dansk. (side 27 indledning til delkonklusion) Samme tendens gør sig gældende hvad angår videregående uddannelsesniveau. Vi har i rapporten ikke søgt udredning af hvilke erhvervsmæssige uddannelser kommunens borgere af anden etnisk baggrund end dansk har medbragt fra deres respektive hjemlande, og hvorvidt disse har kunnet anvendes på det danske arbejdsmarked. Dette kunne være et interessant delmål at få belyst, ikke mindst set i lyset af det må formodes at hovedparten af omtalte voksne gruppe er kommet til landet og dermed kommunen, de var over 18 år. ( tal der skal undersøges inden endelig rapport mit postulat.) Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at uddannelsesmæssige kvalifikationer er af stor betydning på det danske arbejdsmarked, hvor udviklingen inden for næsten alle brancher fordrer en velkvalificeret arbejdskraft, der kan håndtere nye produktionsmetoder for at i mødegå kravene til såvel organisering som kommunikation. At kunne mestre hovedsproget dansk indgår her som et vigtigt element omtales andet sted i rapporten men i en verden, der bliver mere og mere globaliseret, bør betydningen af at kunne mestre andre hovedsprog (engelsk, fransk, arabisk, urdu, farsi m.v.) også betragtes som en ressource frem for en barriere. Nedenstående tabel hentet fra LO s ugebrev A4 dateret 2004 viser situationen, der d.d. nok ikke har ændret sig meget. Tabellen skal bruges som illustration til, hvilke opgaver en kommunal integrationspolitik skal tage fat på. 13

15 6.3.1 Delkonklusioner på området grundskoleuddannelsesniveauet (9 års skolegang) for borgere med anden etnisk baggrund end dansk er lavere end sammenlignet med danske borgere i kommunen hhv. 31% og 11% overbygning/gymnasialeuddannelsesniveau(12 års skolegang) er lavere for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, end sammenlignet med danske borgere i kommunen hhv Forslag til integrationspolitik Gennem varierede former for vejledning, efteruddannelse og opkvalificering lægges særlig vægt på unge mellem år med anden etnisk baggrund end dansk Forslag til konkrete handlinger til udmøntningen af politikken at man undersøger, hvilke tiltag der kan iværksættes for at få flere indvandrere og efterkommere i uddannelse. at der gives tilbud om en ungeklasse et 11. skoleår særlig tilrettelagt for de unge, der ikke var klar til at bestå Folkeskolens Afgansprøver, og således ikke mestrer dansk i et omfang, der sikrer, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge får sprog, praktik og afklaring, så de er klar til videre uddannelse. 7 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE 7.1 Ældreområdet Indledende Bemærkninger: I udredningsrapporten udgør andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i aldersgruppen en meget lille del af Kalundborg Kommunes befolkning. Udtræk fra Danmarks statistik den 28/4-08 på forespørgsel om borgere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen viser i alt 26 personer, fordelt på 15 mænd og 11 kvinder. Dette fåtal medborgere af anden etnisk oprindelse end dansk pt. bør dog ikke forhindre udvalget i at give forslag til en integrationspolitik, der på sigt også på dette område vil blive en kommunal udfordring. Det er ifølge beregninger fra KL antaget, at antallet af ældre med anden etnisk baggrund end dansk vil vokse med 150% i de kommende år, så uanset at det nuværende antal er meget småt, antages det, at antallet af etniske ældre i kommunen vil vokse 14

16 Det er på landplan kendt og erfaret, at omsorgen for ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk kræver en særlige indsats, fordi mødet med den ældre ofte vil være fyldt med både kulturelle og særlig sprogmæssige forskelle og barrierer, som både det personale, der skal tage sig af plejen, den konkrete borger og dennes familie bliver aktører og medspillere i og skal være i stand til at mestre. Fra ældrepolitikken kan følgende 4 punkter fremhæves: Livskvalitet visionen er: At alle Kalundborg Kommunes ældre borgere skal oplevet bedst mulig livskvalitet Omsorg og pleje visionen er: At alle Kalundborg Kommunes ældre borgere skal opleve kvalitet og tryghed i modtagelse af relevante plejetilbud Et aktivt ældre liv gennem frivillighed visionen er: At alle ældre borgere i Kalundborg Kommune har mulighed for at deltage i eller nyde godt af frivilligt arbejde En høj kvalitet i ældreplejen gennem fokus på rekruttering visionen er: At ældre borgere i Kalundborg Kommune skal opleve fagligt dygtige ansatte. ETNISKE MINORITETER Flere og flere mennesker fra etniske minoriteter er ved at blive gamle i Danmark. De har selv, lige som den danske stat og de danske kommuner, haft en forventning om, at de ville vende tilbage til deres hjemland, når de blev gamle, eller at deres børn ville tage sig af dem. Men ingen af disse forventninger er blevet indfriet. Tidligere gammel Når man taler om ældre fra de etniske minoriteter, er det vigtigt, at man tænker på alder ud fra et funktionelt synspunkt. Der findes nogen årige fra de etniske grupper, der funktionelt og adfærdsmæssigt er på alder med danske folkepensionister. Særordninger giver lige muligheder Det er vigtigt at fremhæve, at der på ældreområdet er lige ret, men ikke lige muligheder. Derfor vil det være nødvendigt at lave ordninger, der giver lige muligheder for alle ældre. Uden "særordninger" eller særlig opmærksomhed er det ikke muligt at skabe ligestilling mellem grupperne. Ikke berettiget til fuld folkepension Ældre migranter har nogle specielle problemer med hensyn til folkepensionen. Mange af dem har ikke ret til at få fuld folkepension i Danmark, fordi man skal have opholdt sig i Danmark i 40 år for at få den fulde pension. De fleste har ikke investeret i fast ejendom eller i private pensionsordninger, og når de forlader arbejdsmarkedet, er de såkaldte 'brøkpensionister', der ikke er berettiget til fuld folkepension. De må derfor søge kommunen om personligt tillæg til den optjente folkepension, hvor tillæggets størrelse er afhængig af en konkret behovsvurdering. Dårligt helbred Forskning viser, at alder og helbred bliver stærkt påvirket af omstændighederne ved flytningen til et andet land og den sociale sammenhæng, den ældre befinder sig i. Risikoen for dårligt helbred og sygdom er større hos ældre migranter end hos andre ældre, viser de få undersøgelser, der indtil nu er foretaget i EU. Det er derfor vigtigt at udvikle forebyggende helseprogrammer til netop disse ældre. Sprogproblemer giver mange andre problemer De fleste ældre fra de etniske minoriteter har problemer med det danske sprog, og det kan føre mange problemer med sig 15

17 1 De forstår ikke skriftlig information om aktiviteter for ældre i dagcentre m.m. 2 De forstår ikke dansk TV eller radio, og det begrænser deres muligheder for at følge med i dansk kultur. 3 De bliver isoleret fra dansktalende gamle mennesker, hvilket kan føre til fordomme og diskrimination fra danske gamle mennesker. 4 Det er meget vanskeligt at yde ordentlig omsorg, når kommunikationen er dårlig. Selv personale, der har stor kulturel viden, kan have store problemer med at yde en kompetent service. Det er derfor nødvendigt at gøre en særlig indsats for at informere ældre etniske minoriteter om kommunens tilbud til ældre. Erfaringen viser, at kommunens kontakt til ældre etniske minoriteter bør være baseret på opsøgende arbejde. Der bør produceres film, der kan informere de ældre, da det har vist sig, at skriftligt materiale ikke bliver læst Delkonklusioner på ældreområdet Udredningsrapportens DELKONKLUSION vedr. Ældreområdet: Ældre- voksenhandicapchefen i Kalundborg Kommune oplyser, at man i enheden ikke har specifik fokus på integration i deres arbejde. De borgere og medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk, som enheden er i kontakt med, bliver håndteret individuelt og uden skelen til deres etniske baggrund. Tilsvarende er integration ikke nævnt i udkastet til Ældrepolitikken, idet man som udgangspunkt mener, at hvert menneske er unikt. Udredningsrapportens anbefalinger vedr. indsat på området: Der foreligger ingen anbefalinger som ovenfor anført Forslag til integrationspolitik inden for dette område alle ældre borgere i kommunen uanset etnisk oprindelse skal opleve bedst mulig livskvalitet alle ældre borgere i kommunen uanset etnisk oprindelse skal opleve kvalitet og tryghed i modtagelse af relevante plejetilbud alle ældre borgere i kommunen uanset etnisk oprindelse skal have mulighed for at deltage i eller nyde godt af frivilligt arbejde alle ældre borgere i kommunen uanset etnisk oprindelse skal opleve fagligt dygtige ansatte Forslag til konkrete handlinger til udmøntning af politikken at alle etniske ældre borgere over 60 år får tilbud om forebyggende hjemmebesøg, hvor der gives orientering om forebyggende og sundhedsfremmende oplysninger. at der aktivt inddrages frivillige organisation er og raske ældre i kontakten med ældre borgere af anden etnisk baggrund at der for at undgå social isolation, gennem frivillige organisationer, muliggøres oprettelsen af et værested for borgere med anden baggrund end dansk at der opfordres til ansættelse af to-sprogede/kulturelle medarbejdere i ældreplejen Forslag til mål og delmål (effektmål og målelige indikatorer) antal borgere med anden baggrund end dansk opgøres, og udviklingen følges regelmæssigt for at iværksætte handlingen som på handicapområdet inddrages brug af tolke som relevant arbejdsredskab 16

18 kontakt til de frivillige organisationer, der allerede eksisterer i kommunen inddrages gennem orienterende møder med det formål at de på sigt inddrages i opgaveløsningen. at der gennem det eksisterende ældreråd forelægges denne opgave som en fremtidig indsats for ældre etniske borgere at Ældrerådet gennem sin rolle som indflydelsesrigt råd er med til at sætte dette område på den kommunale dagsorden. 7.2 Handicapområdet Indledende bemærkninger: Nedenstående er hentet fra en rapport, Københavns Kommune i juni 2005 udgav på baggrund af et projektforløb fra ok til udgangen af 2006, og med det formål: at forbedre indsatsen i kommunens handicapcentre over for borgere med etnisk minoritetsbaggrund og handicap. I juni 2005 kom resultaterne fra en undersøgelse, der er gennemført som led i projektet, med det formål at belyse, hvordan man konkret kan forbedre indsatsen. Jeg har inddraget dette, fordi det på mange måder er lig det, udredningsrapporten også kommer frem til. Citat: Der er anerkendt viden at borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som har et handicap eller et handicappet familiemedlem, har de samme ønsker og behov, som borgere i almindelighed, men at sprogvanskeligheder, generelle erfaringer eller fordomme kan forstyrre forståelsen sagsbehandler og borger imellem. Det har været en næsten lige så kendt antagelse at borgere med anden etnisk baggrund har tendens til at forbinde handicap med skam og har særlige vanskeligheder med at erkende et handicap i familien. En undersøgelse foretaget af Københavns Kommune i 2004 af de berørte borgeres opfattelse viser dog at de bruger andre ord end handicap om en funktionsnedsættelse og konsekvenserne af den, men at dette ikke er udtryk for hverken skam eller manglende erkendelse. Tilsvarende konkluderer undersøgelsen, at medarbejderne kan komme til at se uvilje mod at tage imod et specialtilbud som udtryk for manglende erkendelse af et handicap, mens borgerne oplyser, at uvilje mod at tage imod et specialtilbud fx er begrundet i tvivl om kvaliteten i tilbuddet i forhold til det behov, tilbuddet skal tilgodese. Oven i disse forståelsesproblemer, som i rapporten omtales som et resultat af fordomme og manglende viden om denne gruppe borgere, kommer et kulturelt forbundet meget forskelligt syn på graden af involvering i familien. Mange borgere med anden etnisk baggrund ønsker, at familien er tæt involveret i den daglige støtte til familiemedlemmer, der har et handicap. Ifølge undersøgelsen opleves denne holdning hos medarbejderne som et usundt tegn og opfattes i nogle tilfælde som økonomisk begrundet. Rapporten konkluderer, at der på handicapområdet findes et dogme om løsrivelse forældre og børn imellem, hvor det er almindeligt, at man som sagsbehandler er på vagt over for forældrenes fortsatte tætte involvering i dagliglivet for unge med funktionsnedsættelser. Denne holdning hos medarbejderne er en forhindring for at forstå, hvorfor borgere med anden etnisk baggrund ønsker familiens vedvarende nære involvering. Undersøgelsen viser ikke overraskende, 17

19 at det kræver ekstra opmærksomhed at sikre tilstrækkelig information til en del af denne gruppe borgere, blandt fordi sprogvanskeligheder gør det svært at forstå indretningen af forvaltningen og baggrunden for en konkret individuel afgørelse. Nogle af borgerne i denne målgruppe kan fx komme til at tro, at et afslag, som gives på grundlag af en konkret og individuel vurdering, egentlig er givet på grund af den etniske minoritetsbaggrund. Det kan i det hele taget være svært for denne målgruppe at forstå, at nogle personer kan få tilkendt en ydelse, mens andre med lignende funktionsnedsættelser ikke kan få den samme ydelse. Konklusionen er, at indsatsen kan forbedres med mere tydelig information om grundprincipperne for tildeling af ydelser, herunder grundprincipper for udøvelse af skøn i den konkrete sag, og om de enkelte bestemmelser i lovgivningen. Derudover er der en stor opgave i at sikre den konkrete forståelse af det talte ord ved fx brug af tolke til møder. I udredningsrapporten er nævnt, at Kalundborg Kommune i april 2008 på et borgermøde vil fremlægge et udkast til en handicappolitik med visionen om at KOMMUNEN VIL GIVE ALLE BORGERE UANSET HANDICAP, LIGE MULIGHEDER I DET DAGLIGE LIV, I ARBEJDE OG FRITID GENNEM HELE LIVET. I udkastet er medtaget Mennesker med handicap og anden etnisk baggrund end dansk Målsætning Kalundborg Kommune er særlig opmærksom på, at mennesker med handicap med ikkedansk baggrund, ofte har brug for særbehandling for at opnå lige vilkår som danske borgere. Særbehandlingen har fokus på følgende: Sproget, og problemer med den sproglige kommunikation, sikres ved, at der anvendes professionelle tolke, og gennem viden hos de professionelle om, hvordan tolke bør anvendes At de professionelle tænker i borgerens familie og dens magtforhold ind i arbejdet, da mange etniske minoriteter kommer fra en kollektivistisk samfundsstruktur Tydelig afklaring af, hvilke forventninger der ligger imellem borgeren og den professionelle/systemet Den professionelle har viden om den handicapforståelse, der er kulturelt betinget Delkonklusioner på handicapområdet Udredningsrapportens DELKONKLUSION vedr. Handicapområdet: Kulturelle og sproglige barrierer kan give dårlig kommunikation mellem sundhedspersonalet og de etniske minoriteter. Der kan være en større risiko for, at børn med anden etnisk baggrund opfattes som problematiske og derfor visiteres til særlig undervisning de etniske minoriteter har begrænset kendskab til deres rettigheder og til det sociale systems opbygning og muligheder. At forældrene ofte skammer sig over at have fået et anderledes barn At religion kan spille en rolle. At kommunikation er særlig vigtig At udfordringerne ofte er rent praktiske Udredningsrapportens anbefalinger vedr. indsats på området: ( uddrag af forslag til handicappolitik) 18