Dyspraxia verbalis. definition, symptomer, udredning
|
|
- Stine Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyspraxia verbalis definition, symptomer, udredning G OHAR BOSSEN A F D E L I N G S L Æ G E, ØRE-NÆSE-HALS L Æ G E F O N I A T R I S K K L I N I K, A F D E L I N G N B I S P E B J E R G H O S P I T A L Efteruddannelsesdag, DSLF 8.april 2016 Bispebjerg Hospital
2 CPLOL (den europæiske samarbejdsorganisation for logopædforeninger) har udnævnt 6. marts til at være logopædiens dag. I år var emnet for dagen Dyspraksia verbalis hos børn.
3 Socialstyrelsen har lavet en vidensportal om dyspraksia verbalis
4 Dyspraksi - hvad er det? Besvær med at planlægge og udføre viljestyrede bevægelser Fravær af andet patologi som kan forklare tilstanden Samme bevægelser kan godt tit udføres uden viljestyring Et barn med Dyspraksi har en normal eller ofte høj begavelse, men er fanget i en krop, hvor det kan være svært for omgivelserne at få øjnene op for. Næsten alle børn med Dyspraksi har svært ved at leve op til normalen, derfor har lav frustrationstærskel, ringe selvværd. Tidligere gik Dyspraksi under navnet fumler-tumler syndromet.
5 Dyspraksi hvornår ses tilstanden? Medfødt motorisk udviklingsforstyrrelse hos børn som muligvis skyldes en umoden hjerne Erhvervet forstyrrelse hos børn og voksne med hjerneskade
6 Dyspraksi subtyper 1 subtype kan forekomme alene eller som i alle mulige kombinationer Grovmotorisk: barnet er klodset, falder, snubler og støder ofte ind i ting, har svært ved at løbe, hinke, cykle, klatre. Forsinket udvikling af motoriske milepæle (kravle, gå) Finmotorisk: har svært ved at gribe/slippe små sager, tegne, lege med perler, selvhjælp (påklædning, hygiejne). Håndskriftet kan være påvirket i skolealderen. Oralmotorisk: dyspraksi af oralmuskulaturen ifm alt andet end produktion af tale. Barnet kan ikke ammes (svært at sutte, sluge), savler længe, er langsom til at spise, propper munden med mad, undgår visse fødeteksturer Verbal: udtalemæssige vanskeligheder Verbal og oralmotorisk subtyper forekommer ofte sammen
7 Subtype: Verbal dyspaksi Lad os se nærmere på den
8 Dyspraxia verbaliskært barn har mange navne Developmental verbal dyspraxia (DVD) anvendes i England, Australien Taledyspraki, en udviklingsforstyrrelse anvendes i Danmark Developmental apraxia of speech (DAS) anvendes i USA Childhood apraxia of speech (CAS) anvendes i USA. Bredere betegnelse, både erhvervet og medfødt talebesvær
9 Dyspraxia verbalis: Hvornår ses tilstanden? Ved hjerneskade forårsaget af infektion, sygdom eller traume før eller efter fødslen. Der er positive fund på MR-skanning af hjernen. Ved kompleks neurologisk udviklingssygdom opstår sekundært til andre genetiske, metaboliske eller mitokondrie sygdomme, f.eks.: Autisme, ADHD, Fragile X, Galactosemia, nogle epilepsityper, Retts syndrom, kromosomtranslokationer. Idiopatisk taleforstyrrelse (ukendt oprindelse) Hverken neurologiske abnormiteter eller neuro-udviklings forstyrrelser findes hos barnet. Derfor opfattes som udviklingsforstyrelse, en slags umodenhed. Developmental verbal dyspraxia, medfødt.
10 Dyspraxia verbalis definition Forstyrrelse i evnen til at 1. danne et mål for en handling med tunge og læber, 2. planlægge, 3. programmere og 4. udføre tale bevægelser på opfordring Barnet ved ikke hvordan det skal gøre for at få den ønskede sproglyde frem Besvær med at udtale lyde, stavelser og ord Manglende evne til konsekvent at placere artikulatorer (ansigt, tunge, læber, kæbe) til produktion af talelyde og sekvensering af disse lyde i stavelser eller ord De enkelte lyd må gentages adskillige gange over lang tid, for at blive automatiseret og klar til ensformig anvendelse
11 Dyspraksia verbalis- typiske vanskeligheder (McAllister 2007) Barnet har svært ved distinktion mellem: stemte (stemmelæberne svinger ved lydproduktion) og ustemte lyde nasale (næsehulrummet anvendes til at skabe klang) og ikke-nasale lyde aspirerede (lyde med svag støj fx /p/,/t/,/k/) og uaspirerede lyde Vanskeligheder med Koartikulation (overgang fra en lyd til den næste, sekvensering) Frikativer (konsonant med frikationsstøj fx /f/,/s/) Afvigende vokalklang Prosodi (sætningsmelodi) Dermed problemer med hastighed, tryk, resonans.
12 Inkonsekvente og uforudsigelige substitutioner - et typisk symptom Inkonsekvente udtalefejl ses f.eks - kan godt sige /p/ i starten af ordet så længe det efterfølges af et /o/, men kan ikke udtale det hvis det efterfølges af et /e/. PORT/PENGE - kan kun udtale /p/ i starten af ordet, hvis det også slutter på /p/. POP - kan godt udtale et/p/ ord separat, men ikke hvis den efterfølges af et /t/ ord, i så fald bliver /p/ til /t/. TO POTTE=TO TOTTE Barnet kan sige korte enkelte ord, men lige så snart de anvendes efter hinanden så undlader barnet at udtale endelserne på alle ord Barnet glemmer et ord efter at have lært at udtale det Disse inkonsekvente udtalefejl kan nemt frustrere barnet, som mister troen på at kunne kommunikere sine tanker. Forældre kan fejlagtigt tro at barnet er dovent/skødesløst.
13 SYMPTOMER i forskellige aldersgrupper
14 Dyspraxia verbalis symptomer hos små børn (<3år) Pludret meget lidt, unuanceret, sen pludreudvikling Savlet mere end normalt (obs evt. +oralmotorisk dyspraksi) Lang tid om at indlære nye lyde og automatisere dem Svært at automatisere artikulationsmåde og sted for de enkelte lyde Svært at sekventere lydene (kom fra en lyd til den næste i en stavelse) Lydproduktionen er hverken systematisk eller konsistent (nogle gange kan samme lyd/ord produceres, andre gange være helt umulig) Konsonanter er vanskeligere at producere end vokaler
15 Dyspraxia verbalis symptomer hos 3-4 årige børn Har begrænset antal automatisk anvendte sproglyde og dermed bruger de samme simple stavelser som da for næsten alt Artikulation er dårligere ved lange ord jo længere en ytring desto dårligere bliver udtalen (sekvenseringsproblemer). Simple ord og stavelser kan udtales renere når de gentages separat Automatiseringen er mangelfuld: overfører ikke nye sproglyde til det allerede anvendte sproglydssystem Har markant større passivt end aktivt ordforråd Har svært ved at imitere/eftersige Ringe effekt af undervisning og tilbagegang efter pause Stress og præstationsangst forværrer tilstanden
16 Verbal dyspraksi symptomer i skolealderen Besvær med at finde de rigtige ord kan vise sig som generthed eller en tendens til at bruge "Jeg ved ikke" som en reaktion på mange spørgsmål. Holder sig tit til et bestemt samtale emne, hvor rækkefølgen af ord og sætninger er nøje planlagt, men bliver helt tavs ved skift til et ukendt emne. Bliver udadreagerende overfor legekammerater, hvis ikke det lykkes at starte den verbale kommunikation. Har svært ved at læse og stave grundet besvær med at hente ord fra arbejdshukommelsen, sekventere bogstaverne i ord eller ordene i meningsfulde sætninger. Kan have svært ved at skrive grundet påvirket finmotorik.
17 Video symptomer hos en 6 årig
18 Dyspraxia verbalis: Familiær disposition Flere studier har påvist, at der er en høj grad af arvelighed, helt op til 86 % af de undersøgte børn med verbal dyspraksi har et eller flere familiemedlemmer, der har en tale- og/eller sprogvanskelighed (Lewis et al, 2003). på baggrund af forskning i én familie med en lang historie for tale-sprogvanskeligheder er der afsløret genetiske mutationer på kromosom 7q31, kaldet FOXP2-genet Tendensen til arvelighed er sporadisk uden fast mønster
19 Dyspraxia verbalis: hvor hyppigt er det? Ifølge ASHA den amerikanske logopæd organisation : 1-2 ud af tusinde børn har lidelsen (0,1%- 0,2%) blandt børn med taleforstyrrelser har 3.4%-4.3% verbal dyspraksi der i forbindelse med genetiske forstyrrelser, fx galactosemia og fragilt X syndrome, er rapporteret en højere prævalens af verbal dyspraksi for hver pige med verbal dyspraksi er der 2-3 drenge, der har lidelsen
20 Diagnosticering af verbal dyspraksi På trods af megen forskning på området er der endnu ikke fundet entydige adfærdsmæssige eller genetiske faktorer, som diagnosen kan stilles ud fra. I et studie publiceret i 2015 (Murray et al) identificerer forskerne følgende 4 objektive målinger, som kan differentiere verbal dyspraksi fra andre talelidelser og som i kombination har en høj forudsigelsespræcision: Stavelsesadskillelse (syllable segregation) Procent af lexical stress matches Procent af korrekte fonemer Nøjagtigheden af gentagelse af /pətəkə/ i diadochokinesis-opgaven De to første målinger indikerer, at prosodi-problemer er en del af kernesymptomerne i verbal dyspraksi
21 Dansk praksis i forhold til diagnosticering I 2010 udførte Thomas Bo Christensen på Taleinstituttet i Aalborg kortlægning af viden om verbal dyspraksi for Socialstyrelsen. I den forbindelse blev der udført en spørgeskemaundersøgelse, som viste, at diagnosticeringen foretages på baggrund af et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. I PPR-regi inkluderer det talepædagog/ logopæd, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog, og der henvises til taleinstitut/kommunikationscenter og speciallæge efter behov. Typisk alder for diagnosticering angives som 4,5 år.
22 Dyspraxia verbalis: Diagnostisering og undersøgelsesteknik udført af ØNH speciallæge Almindelig Øre-Næse-Hals-undersøgelse Undersøgelse af kranienerver (øjnenes bevægelighed, ansigtsmimik, følesans, osv ) Udelukke hørenedsættelse, evt. dræn Kort tungebånd og store mandler udelukkes som mekanisk hindring til artikulationen Tungens viljestyrede bevægelser undersøges (slikke sig om munden, føre tungen til alle 4 sider, lave tungespids)
23 Dyspraxia verbalis: Diagnostisering og undersøgelsesteknik fortsat Dysdiadokinese- AMR og SMR tests: gentagelse af /pətəkə/ (bilabial, alveolar, palatal fonemer) enkeltvis og i sekvenser. Udtale og gentagelser er påvirket ved taledyspraksi, specielt ved hurtige gentagelser bliver programmeringen mangelfuld Gutzmans test u, i lyde, Åben snøvl? Ved taledyspraksi kan hypernasaliteten være inkonsistent Taktil berøring: pegefingeren på tungen kan forbedre artikulationen kortvarigt, f.eks ved nye lyde Alternating motion rate (AMR), Sequential motion rate (SMR)
24 Video undersøgelsesteknik hos speciallæge
25 Dyspraxia verbalis: Behandling Det er kendt, at taledyspraksi ikke bedres spontant uden tilstrækkelig hjælp. Man vokser sig ikke fra det. Et barn med dyspraksi bliver til en voksen med dyspraksi uden den nødvendige langvarige træning. Ofte er der behov for regelmæssig træning hos en talepædagog 2-3 x ugentlig suppleret med hyppig træning derhjemme og/eller i børnehaven/skolen. Taleundervisning bør starte så tidligt som muligt Mindst 2 års uafbrudt taleundervisning er tit nødvendig
26 Taleundervisning af dyspraxia verbalis flere specielle metoder Nuffield Dyspraxia Programme, engelsk version Systematisk tilgang til vurdering og behandling af taledyspraksi oralmotoriske øvelser anvendes i starten særligt velegnet til børn i alderen 3-7 Lydbyggeren, dansk version af Nuffield (NDP3) PRAXIS, svensk version af Nuffield (NDP2) PROMPT, amerikansk helhedsorienteret behandlingsmetode Rapid Syllable Transition (ReST) Integral stimulation/dynamic temporal and tactile cuing (DTTC) Integrated phonological awareness intervention Andre supplerende programmer: Cued Articulation. Et håndsignal anvendes til at repræsentere en lyd Suck Swallow Breathe technique. Ultrasound Biofeedback- Ultralyd billeder af barnets tunge Tactile Facilitation:berøring af ansigt, læber, tunge; er en del af PROMPT og DTTC Traditionelle talepædagogiske træningsmetoder har ingen eller ringe effekt
27 Dyspraxia verbalis: Ergo. og fys. tilbud Ergoterapeut med speciale i oralmotorik kan: Undervise i mundmotoriske øvelser, f.eks. 2-4 x måned Lave sansemotorisk integrationsterapi f.eks. med Castillo Morales-metoden Undervisning af forældre i mundmotorik mhp. træning i hjemmet, f.eks. tandbørsteprogram Etablere motorikforløb med en gruppe af børn i daginstitutionen Fysioterapeut med speciale i dyspraksi kan: Træne balance, grovmotorik, sanseintegration Et tværfaglig team kan koordinere indsatsen bedst muligt.
28 Videofilm 7 minutter. Forløb fra 2 til 6 år
Dyspraxia verbalis. Subtype: Verbal dyspaksi Lad os se nærmere på den 07-09-2016. Verbal dyspraksi
Gohar Bossen Øre-næse-hals læge Foniatrisk Klinik, afdeling N Bispebjerg Hospital Dyspraxia verbalis Definition, symptomer, udredning og behandling i det tværfaglige samarbejde Louise Skov Privatpraktiserende
Læs mereOral dyspraksi. Stine Benedicte Nielsen, Privatpraktiserende ergoterapeut, Castillo Morales terapeut. OPT, niveau 3 terapeut
Oral dyspraksi Denne artikel handler om den orale del af den overordnede diagnose dyspraksi. Artiklen er blevet til dels på baggrund af det videns grundlag vi som ergoterapeuter arbejder ud fra når vi
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereOralmotorisk Team København
Oralmotorisk Team København Børnecenter København Målgruppe: Oralmotorisk Teams målgruppe er børn i alderen 0-18 år, der har større mundmotoriske vanskeligheder. Disse børn kan indstilles til teamet og
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereOralmotorisk team Gentofte. Tværprofessionel indsats og erfaringer
Oralmotorisk team Gentofte Tværprofessionel indsats og erfaringer Baggrund og opstart af OMT Gentofte Erfaringer fra tidligere teams. Herlev Hospitals OMT. Projektansøgning fra kommunens handicappulje.
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs mereVerbal og oral dyspraksi hos børn og unge
Verbal og oral dyspraksi hos børn og unge Trine Printz 1*, Camilla Slot Mehlum 1* & Gohar Nikoghosyan-Bossen 2 STATUSARTIKEL 1) Øre-Næse-Hals/ Høreklinik Afdeling F, Odense Universitetshospital 2) Foniatrisk
Læs mereOralmotorisk team Afdækning af dyspraksi 2008 i oralmotorisk team Børneafdelingen
Oralmotorisk team Afdækning af dyspraksi 2008 i oralmotorisk team Børneafdelingen CSU-Slagelse Center for Specialundervisning CSU-Slagelse Slagelse og Holbæk Tale - Høre - Børn, CSU-Slagelse har lokale
Læs mereLæbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted
Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted Louise Leturgie, ganespalteafdelingen i Århus www.regionmidtjylland.dk Dagens program Kort om læbe-ganespalte Hvordan fungerer ganen og hvorfor
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereForsamtale-interview
Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereLPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5
LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereArvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mere1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.
S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereErfaringer fra Sjældne Familiedage. Ved Thomas Aue Sobol
Erfaringer fra Sjældne Familiedage Ved Thomas Aue Sobol Livet før Livet efter Fødslen Den følelsesmæssige reaktion efter fødslen Det videre forløb Hvad er CHARGE-syndrom? C oloboma H eart A tresi R etardation
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereBØRN MED DYSPRAKSI HVORFOR ER MIT BARNS UDVIKLING FORSINKET?
BØRN MED DYSPRAKSI HVORFOR ER MIT BARNS UDVIKLING FORSINKET? INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er dyspraksi? 3 Hvad betyder dyspraksi for barnet og dets behov? 4 Hvad er barnets fremtidsudsigter? 5 Typiske symptomer
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereVEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD
via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereLydbyggeren. Marit Hvithamar, Ulla Lahti, Kristine Lomholt og Louise Skov
Marit Hvithamar, Ulla Lahti, Kristine Lomholt og Louise Skov 1. Hvad er Lydbyggeren?... 3 1.1 Hvordan bruger jeg Lydbyggeren?... 3 1.2 Hvem står bag?... 3 1.3 Tak!... 3 2. Hvad er dyspraksi?... 5 3. Hvordan
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereÅrsrapport for Taleinstituttet, Børneafdelingen
Årsrapport for Taleinstituttet, Børneafdelingen 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Taleinstituttet - Børneafdelingen Indhold 1. Opsamling og særlige
Læs mereBESKRIVELSE AF PROJEKT MED TITLEN LYDBYGGEREN
BESKRIVELSE AF PROJEKT MED TITLEN LYDBYGGEREN INDHOLD Indledning s. 2 1. Udvikling af værktøjer 1.1. Behov for værktøjer og oplysning s. 4 1.2. Lydbyggerens kom i gang-guide og Lydalfabetet 1.3. Lydbyggerens
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereHvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.
Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereINSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP Fællestræk for progredierende lidelser Livssituationen Skal forholde sig til en progredierende lidelse Ændret status i familien på job Uvished over progressionen
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereQuickguide. Valg, anvendelse og håndtering. Kædedyne, kædetæppe og kædevest
Quickguide Valg, anvendelse og håndtering Kædedyne, kædetæppe og kædevest Quickguide kædeprodukter Introduktion i valg, anvendelse og håndtering Kædeprodukter anvendes med fordel ved bl.a. Psykiske lidelser
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereSPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.
SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereVæske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer
Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereVejledning Mundmotorisk spil
Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereForord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.
Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores
Læs mereI N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Lovgrundlag:
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereBayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition
Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereSprogbørnehave. Ordblindeklasse. Center for Tale- Sprog & Læsevanskeligheder. Videnscenter. Sprogklasser. IT-Rygsæk kurser
Center for Tale- Sprog & Læsevanskeligheder Videnscenter Sprogbørnehave Sprogklasser Ordblindeklasse IT-Rygsæk kurser Center for tale- sprog og læsevanskeligheder Sydskolen Afdeling Grevinge Vestergade
Læs mereInformation til forældre om TRIVSELSVURDERINGER
Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første
Læs mereMotorisk kompetence og glæde ved bevægelse
Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereUdskudt skolestart er børn
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Den 08.11.2005 bkfvij Udskudt skolestart 1999 er børn Indledning Notatet giver overblik over, hvor stor en andel af børn født i 1999, der har fået udskudt
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereTidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt
Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereDette kan medføre: Dyrt for samfundet både økonomisk og menneskeligt
Dorthe Borgkvist. Dette kan medføre: stor frustration for eleven, forældrene og lærerne barnet får nedsat selvværd dårligere uddannelse større risiko for overførelsesindkomst Dyrt for samfundet både økonomisk
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs mereLEVEL 100: Give Lyde Mening
LEVEL 100: Give Lyde Mening Lektionerne, der er anført nedenfor, er ikke alle tilgængelige på nuværende tidspunkt. Disse vil blive tilføjet, som tid og ressourcer bliver tilgængelige. Hold ofte øje med
Læs mereBørn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse
Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens
Læs mereRe-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mere