ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?"

Transkript

1 ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

2 STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer i 1990 erne. Dog ikke så langt, at man nu endegyldigt kan sige, at det er en succes og vil blive selvbærende. Afkastet står langt fra mål med den risiko, fondene påtager sig ved at investere i højteknologiske virksomheder på et tidligt stadie i deres udvikling. Men der er heldigvis tegn på, at det går i den rigtige retning. Ser man udelukkende på de investeringer, Vækstfonden har foretaget i danske venturefonde, er der forholdsvis store tab på den første generation af fonde ( ), mens den efterfølgende generation ( ) indtil videre har givet Vækstfonden et lille plus. Og der er mange indikationer på, at forvalterne er blevet mere erfarne og bedre til at screene, udvælge og udvikle deres porteføljevirksomheder samtidig med, at de danske iværksættere også er blevet mere kompetente. Vækstfonden har analyseret, hvad der karakteriserer det danske venturemarked, og hvad der gør en venturefond succesfuld ved at gennemgå 445 investeringer foretaget af 32 venturefonde forvaltet af 15 forvaltere i perioden Analysens hovedkonklusioner er: Over hele perioden ( ) har fondene samlet set realiseret en bruttopengemultipel på 0,8x. Større fonde (+500 mio. kr.) klarer sig bedre end mindre fonde. Desto mere erfarne de investeringsansvarlige bliver, jo højere bruttopengemultipel genererer de, men det koster mio. kr., før et forvalterteam er tilstrækkeligt erfarent til at generere en bruttopengemultipel i nærheden af 1,0x. Den senere generation af fonde klarer sig markant bedre end de tidligere fonde. En ud af 10 Samlet set har de danske venturefonde realiseret en bruttopengemultipel på under 1 (0,8x) målt på tværs af hele perioden fra 1998 til Ser man på de investeringer, fondene stadig har liggende i deres portefølje (de urealiserede investeringer), så er billedet dog mere positivt, da fondenes multipel her ligger på 1,4x. En bruttopengemultipel på 1 betyder, at en fond har fået et tilbageløb fra sine investeringer, der matcher det beløb, fonden har investeret i virksomheder. En multipel på 1 er derfor ikke nok til, at investorerne får et positivt afkast på deres investering, da der også er omkostninger ved at drive fonden. Og det er først, når de også er dækket, at yderligere tilbageløb kan begynde at give et afkast til investorerne. Ofte er det én enkelt investering, der sikrer et stort tilbageløb til fondene og en multipel over 1. Det gælder særligt, når vi ser på de fire mest lovende fonde i Danmark, hvor en enkelt investering udgør fra 45 pct. op til 86 pct. af fondenes (forventede) tilbageløb. Uden den investering ville fondene have en multipel lavere end 1. Så det er helt afgørende, at fondene formår at ramme disse home-runs. Status på tværs af fondene er, at 27 pct. af deres investeringer har en bruttopengemultipel større end 1. Men 71 pct. af dem er stadig urealiserede. Analyse af de danske venturefondsforvaltere / Side 1

3 Størrelse er afgørende for performance Generelt er det svært at analysere venturefondes performance. Hele deres model er bygget op på at skabe få, store successer altså outliers, som de klassiske statistiske modeller har svært ved at håndtere. Selvom man sorterer disse outliers fra, tegner der sig alligevel et klart billede af, hvad der kan forklare, at nogle venturefonde bliver mere succesfulde end andre. Vores analyse peger på en række forhold, som ser ud til at have en væsentlig effekt på fondenes afkast, jf. tabel 1. Forvalternes første fond klarer sig dårligere end de efterfølgende. Multiplen er således mere end dobbelt så stor hos de efterfølgende fonde. Det samme gælder, når man ser på de ophørte teams, som også har et væsentligt dårligere afkast, end dem der fortsætter. Fonde med bredt geografisk fokus klarer sig bedre end dem med snævert fokus. Analysen viser således en lineær sammenhæng mellem, hvor meget fondene diversificerer sig geografisk, og hvor høje afkast de genererer. Nogle af disse forhold er korrelerede med hinanden. Når man ser på fondsniveau, er det særligt fondens størrelse, som har en signifikant indflydelse på afkast, når man tager alle forhold i betragtning (såsom vintage, geografi, investeringsstørrelse mv.). Større fonde på mere end 500 mio. kr. klarer sig signifikant bedre end mindre fonde. Tabel 1: Faktorer der kan forklare fondenes performance NIVEAU FAKTOR SIGNIFIKANT I SIMPEL RE- GRESSION SIGNIFIKANT I MULTIPEL RE- GRESSION Fondsniveau Første fond (+) Ophørt forvalter (-) Bredt geografisk fokus (+) Fondsstørrelse (+) (+) Investeringsniveau Investeringsstørrelse (+) (+) Investeringsår (2009) (+) Early stage (+) (Urealiserede investeringer) Expansion stage (+) (Realiserede investeringer) It (Urealiserede investeringer) (+) Note: Koefficienten for alle variable er signifikant på 5% niveau bortset fra investeringsår (2009), som er signifikant på 10% niveau. (+) angiver en positiv sammenhæng, mens (-) angiver en negativ sammenhæng. De tomme felter indikerer, at der ikke er en signifikant statistisk sammenhæng. Ser man på de enkelte investeringer, er det primært én variabel, der har signifikant indflydelse på performance, nemlig investeringsstørrelse. Større investeringer pr. virksomhed genererer et større afkast. Her skal man dog huske på, at der også er den sammenhæng, at investorerne typisk vælger at investere mere i de virksomheder, som ser lovende ud og udvikler sig positivt. På tværs af brancher er det it, der har leveret det dårligste afkast på de realiserede investeringer (kun halvt så stort som afkastet af life sciences- og cleantech-investeringer). Det er dog samtidig inden for it, man forventer det bedste afkast på de urealiserede investeringer. Og ser man på stadierne, er det interessant, at investeringer på ekspansionsstadiet historisk har givet det højeste Analyse af de danske venturefondsforvaltere / Side 2

4 afkast, mens det forventes, at det er seed og early-stage investeringer, som fremadrettet vil give det højeste afkast. Det urealiserede afkast af investeringer foretaget i de tidlige faser er således dobbelt så stort som for investeringer foretaget i den senere ekspansionsfase. Derudover kan investeringsår have en betydning. Målt på afkastet på de realiserede investeringer har 2009 været det absolut bedste investeringsår. Erfarne forvaltere med iværksætterbaggrund Vi har set nærmere på fire forvalterteam Sunstone Capital Technology Ventures, Sunstone Capital Life Science Ventures, SEED Capital Denmark og Northcap Partners som både Vækstfonden og Dansk Vækstkapital har investeret i. Forvalterne af disse fire fonde er karakteriseret ved at have iværksættererfaring (61 pct.), ledelseserfaring (70 pct.) og brancheerfaring (78 pct.). Særligt iværksættererfaringen synes at have betydning for de investeringsansvarliges afkast. Men det er ikke nok at have startet en eller to virksomheder. Det har først betydning, når man har været med til at starte endnu flere virksomheder (4+). Alligevel er den bedste erfaring den, de investeringsansvarlige får ved at foretage investeringer. Vores analyse viser således en klar sammenhæng mellem investeringserfaring og afkast. Afkastet for dem, der har 5-8 års erfaring, er således 37 pct. højere end for dem, der har 1-4 års erfaring. Og det stiger yderligere 12 pct. for dem, der har 9-12 års investeringserfaring. Implikationen af dette er, at der skal betales lærepenge. Vores beregninger viser, at det i management fee og fejlslagne investeringer koster mellem 300 og 500 mio. kr. at lære et forvalterteam bestående af 4-5 investeringsansvarlige op til at kunne generere en bruttopengemultipel på 1,ox. Selvfølgelig baseret på en række antagelser om fondsstørrelse, management fee og en konkret historisk kontekst. Positiv udvikling blandt de danske forvaltere Udviklingen gennem det seneste årti har betydet, at vi i dag har færre venturefonde med mere kapital under forvaltning. Og forvalterne er blevet mere erfarne, da flere har været med til at rejse deres fond nr. 2 og 3. Samtidig foretages der i dag væsentligt færre investeringer (ca. 40 om året), end der gjorde i starten af 00 erne. Markedet har således fundet en mere passende størrelse i forhold til, hvad det kan bære. Vi ser altså den udvikling, som vores analyse og andres analyser 1 har peget på, er afgørende for at kunne skabe et konkurrencedygtigt afkast. Nemlig at forvalterne er blevet mere erfarne, og at de står i spidsen for fonde, som er blevet tilstrækkeligt store til at kunne investere tilstrækkeligt meget kapital i lovende virksomheder. Disse positive tegn afspejler sig i det afkast, de senere generationer af fonde har genereret. Fonde, der foretog sine investeringer i perioden , har således en væsentlig højere bruttopengemultipel end de fonde, som foretog sine investeringer i perioden , jf. tabel 2. 1 Se evt. /www.nesta.org.uk og Analyse af de danske venturefondsforvaltere / Side 3

5 Tabel 2: De danske fondes bruttopengemultipler fordelt på to forskellige årgange Bruttopengemultipler 0,78x 1,26x Kilde: Vækstfonden Det skal selvfølgelig bemærkes, at der er en højere grad af urealiserede investeringer i den seneste fondsportefølje. Men det vidner alligevel om en modning af markedet, som også andre indikatorer peger på, fx væksten i fondenes porteføljevirksomheder. Venturefondenes afkast afspejler i høj grad, hvordan deres porteføljevirksomheder udvikler sig. Og ser man på vækstraterne for de danske venturefinansierede virksomheder i de første tre år efter, at de har fået venturekapital, så ser man samme positive udvikling, jf. figur 1. Omsætnings- og eksportvæksten er således mere end dobbelt så stor hos den seneste generation af venturefinansierede virksomheder ( ). Og jobvæksten er også en smule større. Det vidner om, at forvalterne er blevet bedre til at screene, udvælge og udvikle deres porteføljevirksomheder samtidig med, at de danske iværksættere også er blevet dygtigere til at skabe værdi. Figur 1: 3-årige vækstrater for samtlige danske venturefinansierede virksomheder, CAGR 40% 35% 34% 30% 25% 24% 20% 16% 15% 10% 7% 11% 10% 5% 0% Årsværk Omsætning Eksport Vintage Vintage Kilde: Vækstfonden og Danmarks Statistik Analyse af de danske venturefondsforvaltere / Side 4

6 Vækstfonden har med sine investeringer i danske venturefonde været med til at betale nogle af de lærepenge, som er nødvendige for på sigt at få etableret et velfungerede venturemarked. Samlet set er det løbet op i ca. 750 mio. kr. Deler man investeringerne op på de to generationer, og , så er det tydeligt, at lærepengene blev betalt i starten af det sidste årti, mens det danske venturemarked fortsat var i sin spæde start. Samlet set har Vækstfonden et tab på 790 mio. kr. på investeringer foretaget i den tidlige periode, mens der er et lille overskud på investeringer foretaget i den senere periode, jf. tabel 3. Tabel 3: Afkastet på Vækstfondens fondsinvesteringer i venturemarkedet TVPI Nettotab/gevinst Årgang , Årgang ,04 34 Kilde: Vækstfonden Det afspejler sig også i Vækstfondens TVPI (Total Value to Paid In), som er et mål for investorernes tilbageløb, efter at fondene har afholdt deres omkostninger. Vækstfonden har en TVPI større end 1 på den senere fondsgeneration, hvorimod den tidligere generation har en TVPI på 0,71. En TVPI tæt på 1 er selvfølgelig ikke tilstrækkelig i forhold til den risikoklasse, som ventureinvesteringer befinder sig i. Men det understreger en positiv trend i retning af et højere afkast i takt med, at det danske marked modnes. Analysemæssigt er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt den positive trend ligeledes gælder for den næste generation af investeringer ( ) 2. Men Vækstfodens kvartalsanalyser bekræfter nogle af de positive tendenser, som er afgørende for venturefondenes succes; at der investereres mere kapital og mere kapital per virksomhed, at der investereres mere i de tidlige faser, og at der foretages historisk mange exitter. Læs mere og find flere analyser på 2 Venturemarkedets karakter betyder, at man i de første år af en fondenes levetid vil se et faldende afkast, da omkostningerne ved at drive fondene samt tidlige nedskrivninger på virksomheder, som ikke udvikler sig som forventet, trækker afkastet i negativ retning. Det er først, når man når længere hen i fondenes levetid, at man begynder at se opskrivningerne på de succesfulde virksomheder, som trækker fondenes afkast i plus. Analyse af de danske venturefondsforvaltere / Side 5

Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen?

Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen? Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen? Indholdsfortegnelse Forord........................................ 3 1. Venturekapital til iværksættere................... 5 2. Investeringskriterier for ventureinvestorer..........

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Anbefalinger om aktieinvesteringer Udarbejdet af: Tom Engsted, professor, Århus Universitet Bjarne Graven Larsen, fondsdirektør, ATP Michael Møller, professor, CBS 8 januar 2011 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark

OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark OVERBLIK Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst Analyse af børsintroduktioner i Danmark SIDE 2 Velkommen En gylden mulighed Efter fem år med økonomisk krise har de seneste måneder langt om længe budt på

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere