Danske unges gældsadfærd
|
|
- Pernille Dagmar Madsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI, og den problematiske gældsadfærd kan være med til at give de unge en dårlig start på voksenlivet. Udviklingen understreger, at det stadig er vigtigere, at de unge sikres finansiel forståelse, således at de er istand til at holde styr på deres egen økonomi-, og undgår at komme i gældsvanskeligheder. Hensigten med denne analyse er at belyse gældskulturen og adfærden blandt unge i alderen år, herunder med fokus på, hvornår de unge stifter gæld og på hvilke grupper, der er særligt gældssat. Til dette formål anvendes en stikprøve fra Danmarks Statistiks personregistre, som dækker 33 pct. af den danske befolkning. Da det ikke er muligt at udskille de enkelte gældsposter til henholdsvis pengeinstitutter, finansieringsselskaber m.fl., vil fokus i analysen alene være på de unges gæld under ét. Det dækker således både gæld til pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber og kontokortordninger. 1 En stor gæld i sig selv ikke nødvendigvis et tegn på uforsigtig og uhensigtsmæssig adfærd, hvis den enkelte overholder sine låneforpligtelser. Finansieres en stor del af det nuværende forbrug derimod med forbrugslån, kviklån m.v. med høje renteudgifter til følge, kan det resultere i, at den unge er mere sårbar over for selv små udsving i indkomst, renter og betalingskrav, og i værste tilfælde føre til en status som dårlig betaler. Analysen viser blandt andet, at: Gældssætningen blandt unge for alvor tager fart tidligt. For unge under 25 år stiger andelen af gæld i forhold til indkomst gennemsnitligt med 33 pct. om året, modsat de ældre årgange, hvor den kun vokser med 5 pct. Det understreger behovet for at sikre de unge en tidlig finansiel forståelse. Hver femte unge har en gæld på over kr., men gældsniveauet blandt de årige svinger betydeligt og stiger i takt med alderen. Den gennemsnitlige unge dansker har en indkomst på kr. og en bankgæld på kr. De unges gæld stiger med indkomsten. Kvinder i de lave indkomstgrupper optager dog relativt mere gæld end mænd i samme gruppering, hvorimod mænd har mere gæld i de højere indkomstgrupper. I både op- og nedgangsperioder er udsvingene i gælden relativt store i forhold til udsvingene i indkomsten, hvilket indikerer, at de unge bliver mere modige, når det går godt i realøkonomien, mens de omvendt i nedgangsperioder er mere tilbageholdne med at stifte gæld. Unge i København og på Frederiksberg er generelt mere gældssat sammenholdt med unge i resten af landet. Men også i kommuner i det vestog sydsjællandske og i Nordjylland har de unge relativt mange gældsforpligtelser. 1 Hertil kommer gæld til Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning), som var en statslig ejet bank, som blandt andet havde til formål at inddrive studiegæld og andre statslige restancer og gebyrer. Banken blev nedlagt ved udgangen af 2005.
2 Unge boligejere har en højere bankgæld Flertallet af unge i aldersgruppen fra år er ikke-boligejere. En status som boligejer øger gældsniveauet væsentligt. En 18-årig boligejer har således i gennemsnit en gæld på godt kr., mens den tilsvarende for en ung uden ejerbolig 2 er på ca kr. Forholdet bliver dog mindre i takt med, at alderen stiger, jf. figur 1. Figur 1. Gæld fordelt på alder og boligform Boligejere defineres her som de individer, som er indehaver af en ejerbolig og står registreret med en positiv ejendomsværdi. Kr Boligejer Ikke-boligejer Alder I den videre analyse er der valgt at se bort fra de unge, som ejer deres egen bolig, da en høj boliggæld typisk modsvares af en stor boligformue, og derfor ikke nødvendigvis er udtryk for uforsigtig låneadfærd. Derimod er der ved ikke-boligejere kun tale om lån til forbrug, herunder blandt andet forbrugslån, kassekreditter, hurtiglån m.v. Selv når boligejerne sorteres fra, er gruppen af unge dog langt fra homogen. Der vil være en række forhold, som har indflydelse på låntagningen. Det er typisk store indkomstforskelle, da nogle unge vil være under uddannelse, mens andre vil arbejde fuldtid. Ligesom en stor gruppe unge måske vil købe deres første bil og muligvis stifte familie. Hver femte unge uden ejerbolig har en gæld på over kr. Beregninger på gruppen af unge fra 18 til 29 år uden ejerbolig viser, at de unge i gennemsnit har en gæld på knap kr. Dette niveau er stigende med alderen og højest blandt de unge sidst i 20 erne. Således har de 18-årige en gennemsnitlig bankgæld på godt kr., mens de 29-årige har en gæld på ca kr., jf. figur 2. Andelen af unge med en gæld på over kr. udgør 18 pct., svarende til ca. hver femte unge. 2 Det er ikke muligt at udskille unge andelsboligindehavere, hvorfor tallene for ikke-boligejere omfatter alle unge som enten bor hjemme, til leje eller i andelsbolig
3 Figur 2. Gældsniveauet blandt unge i alderen år uden ejerbolig Gældsniveauerne er opgjort i årets priser. Gælden dækker over gæld til pengeinstitutter, hypotekbanken, pensionskasser, forsikringsog finansieringsselskaber, kontokortordninger og studiegæld i pengeinstitut. Egne beregninger på registerdata fra Kr Alder Gældsniveauerne blandt unge uden ejerbolig skal naturligvis ses i lyset af en række andre forhold, herunder særligt indkomst. Indkomst er således ikke overraskende en afgørende faktor for unges gældssætning. Jo højere indkomst, desto højere er gælden, og dette gælder for begge køn, jf. tabel 1. Kvinder i de lave indkomstgrupper har en højere gæld sammenlignet med mænd, der befinder sig i samme gruppering. Først når indkomsten passerer kr., overstiger mænds gæld til pengeinstitutter, finansieringsselskaber m.v. de tilsvarende gældsniveauer hos kvinder. Tabel 1. Gennemsnitlig bankgæld fordelt på køn og indkomstgrupper Personindkomst er ekskl. formueindkomst. Danmarks Statistiks registre. Indkomstgruppe Mænd Kvinder I alt Under Over I gennemsnit Gældsratioen giver et mere dækkende billede af adfærden Et højt gældsniveau er ikke i sig selv problematisk, hvis den modsvares af et højt indkomstniveau. Et bedre og mere sammenligneligt mål for de unges låntagning er derfor gældsratioen, dvs. gælden i forhold til personindkomsten. Jo højere gældsratio, desto mere sårbar bliver den enkelte over for indtægtstab, ændringer i renteniveau mv. At gældsniveauet i sig selv ikke er så interessant ses eksempelvis, når vi betragter en ung, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har et relativt højt indkomstgrundlag. Denne unge vil typisk have en større låntagning, da personen har en højere indkomst til at oppebære en større gæld sammenlignet med en tilsvarende ung, som er under uddannelse.
4 Det skal dog påpeges, at det ikke nødvendigvis kun er indkomsten i dag, som har betydning for forbrugs- og gældsadfærden. Forbrugsteori og den permanente indkomsthypotese, siger således at individer baserer deres aktuelle forbrugsniveauer på den vedvarende indkomst, de forventer at tjene, og at det derfor er den indkomst, forbrugeren er interesseret i, i stedet for de penge, der kan tjenes nu. Gældssætningen accelererer tidligt Gældssætningen varierer betydeligt fra en ung er 18 år til personen bliver 29 år. Ser man således nærmere på de specifikke aldre i aldersintervallet, tegner der sig et billede af, hvornår de unge stifter gæld. Det er særligt i de tidlige aldre, at gældssætningen tager til. Fra de unge er år stiger gældsratioen med i gennemsnit 33 pct. pr. år, mens den for de ældre årgange i gennemsnit kun stiger med knap 5 pct. om året. Tallene understreger behovet for at sikre de unge en tidlig finansiel forståelse. Gældsratioen måles som andelen af bankgæld ift. individets personindkomst (ekskl. formueindkomst). Figur 3. Gældsratioen blandt unge uden ejerbolig, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sammenlignet med hele populationen i alderen 18 til 65 år, har unge en lavere gældssætning. I 2011 lå de unges gennemsnitlige gældsratio på knap 37 pct. mod en gældsratio på 45 pct. for alle under ét. Den gennemsnitlige unge dansker havde således en indkomst på knap kr. og en gæld på knap kr. Set over en længere periode har de unges gældsratio været stigende i en lang årrække op til krisens start, dog var gældsratioen i årene under lavkonjunkturen i forholdsvis konstant. I 2008 vendte udviklingen derimod, og gældssætningen er siden faldet. Forklaringer på den relativt faldende gældssætning blandt unge kan være mange. Meget kunne dog tyde på, at den generelle konjunkturudvikling har haft en væsentlig betydning. Krisen har således både betydet en nedgang i de unges personindkomst og gældsniveau. Særligt gældsniveauet er faldet, hvilket kan være et resultat af større forsigtighed blandt både långiver og låntager. Ser man nærmere på udviklingen i perioden, er der også en tendens til at udsvingene i gælden er relativt større end udsvingene i personindkomsten i både op- og nedgangsperioder. Det kunne indikere, at de unge bliver mere modige, når det går godt i realøkonomien, mens de omvendt i nedgangsperioder er mere tilbageholdne med at stifte gæld.
5 Selvom de unges gældsratio har været nedadgående de seneste år, er den stadig på et højt niveau, og sammenlignet med 1995 er gældsandelen steget fra knap 22 pct. til 37 pct. i 2011, svarende til en stigning på 64 pct. Figur 4. Gældsrationen over tid (18-29-årige) Gældsratioen måles som andelen af bankgæld ift. individets personindkomst (ekskl. formueindkomst). 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Pct. ændring bankgæld Pct. ændring personindkomst Gældsratio (højre akse) Unge i København på og Frederiksberg er mest forgældede På tværs af kommuner er der stor variation i de unges gældssætning. Det er særligt unge i København og på Frederiksberg, der låner penge i banken eller hos finansieringsselskaber m.v. Men også i kommuner i det vest- og sydsjællandske og i Nordjylland har de unge relativt mange gældsforpligtelser. Omvendt falder gældsratioen betydeligt, når man betragter unge, der er bosat i de syd- og vestjyske kommuner, ligesom gældsrationen blandt de unge i flere af de fynske kommuner også er forholdsvis lav. Figur 5. Gældsrationen blandt unge i landets kommuner Gældsratioen blandt unge uden ejerbolig måles som andelen af bankgæld i forhold til individets personindkomst (ekskl. formueindkomst).
6 Den høje gældssætning i København og de andre store byer kan skyldes forskelle i arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsessammensætning. Flere unge er således under uddannelse i København, og har en relativ lav indkomst, men samtidig en stor gæld, f.eks. i form af studiegæld. En høj studiegæld er dog ikke nødvendigvis problematisk, da de studerende har udsigt til en relativt højere indkomst senere i livet. Herudover bor et stort antal unge i de større byer i en andelsbolig, og har derfor relativt flere gældsposter. En faktor der ligeledes kan være med til at forklare den højere låntagning i disse dele af landet. Omvendt har unge i andre kommuner, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har flere års erhvervserfaring, en markant højere indkomst til at understøtte deres gældsforpligtelser.
Unge, gæld & opsparing
Unge, gæld & opsparing 1 Indhold INDLEDNING..................................................................................... 2 1. 2. 3. 4. 5. 2 UNGES GÆLD OG OPSPARING...........................................................
Flere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Velkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Gæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning
18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.
Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Job for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Analyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Ældres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Pendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. april 2017 Sagsnr. 2017-2372 PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 Aktid. 507161 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2016, men ligger
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Analyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
De ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)
Stigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Analyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
De ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING
29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit
Ældre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet
14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Jobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Den sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Tabeller fra Kulturstatistik 2013
8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse
Lønmodtageres finansielle formuer
Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Tabeller fra Kulturstatistik 2015
26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Social arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Udviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016
ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier
Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af
Erhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Folkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Køber gifte kvinder flere aktier?
Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Store kommunale forskelle i iværksætteri
5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,
Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli
Arbejdsløsheden i juli Den. september Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Antallet af arbejdsløse steg med. fuldtidspersoner fra juni til juli, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,
Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA oktober 2011 Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Om analysen HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2011 gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne
Lønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige