Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen?"

Transkript

1 Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen?

2 Indholdsfortegnelse Forord Venturekapital til iværksættere Investeringskriterier for ventureinvestorer Innovationsmiljøer Business angels Ventureselskaber Vækstfonden Næste skridt

3 Forord Denne publikation er skrevet til dig, som gerne vil vide mere om, hvad venturekapital er, og hvordan ventureinvestorer kan være med til at skabe vækst i nye virksomheder. Som brancheforening er vi i Danish Venture Capital and Private Equity Association, DVCA, opsatte på at fortælle, hvordan vi som investorer aktivt involverer os i at udvikle de virksomheder, vi investerer i. Blandt vores medlemmer i DVCA er innovationsmiljøer, ventureselskaber og business angels, der alle har som ambition at investere både kapital og kræfter i at udvikle nye virksomheder. Nogle iværksættervirksomheder finder vi selv frem til, mens andre kommer til os med ønske om, at vi investerer i dem. Denne publikation er særligt til for dem. Den er ment som et redskab til at få indblik i, hvordan investorer arbejder, og hvad vi kan bidrage med. Og den er et redskab for iværksættere til at finde frem til, hvilken type investor som er mest relevant for dem. Samt hvordan investorerne forventer, at de har forberedt sig. Hvis oversigten gør det nemmere at navigere rundt mellem de forskellige investorer, har vi nået vores mål. Og når det gælder investeringerne er det vigtigt at fremhæve, at vi har samme mål som iværksætterne i fællesskab at realisere det store potentiale for vækst og udvikling, som ligger rundt omkring i virksomhederne. God læselyst Ulrik Spork Formand i DVCA 3

4 4

5 1. Venturekapital til iværksættere 1.1 Valget af finansiering En god forretningsidé og ambitionen om at blive iværksætter er nødvendige kriterier for at starte en ny virksomhed. Men mange gange rækker opsparingen ikke til at virkeliggøre drømmen om at komme i gang. I stedet er det nødvendigt at skaffe finansiering ude fra. For mange iværksættere er det næste store spørgsmål så, hvilken type finansiering, der pas ser til netop min virksomhed. Og når jeg har fundet ud af, hvilken finansiering jeg har brug for, melder endnu et afgørende spørgsmål sig: Hvor går jeg hen for at finde finansieringen? En god tommelfingerregel for valget af finansiering er, at jo større ambitionerne og potentialet for vækst er, jo mere risikovillig bør finansieringen være. Hvis ambitionerne går på at åbne en frisørsalon eller overtage en detailhandelsforretning, vil banken som oftest gerne være med til at finansiere det. Men hvis ambitionerne i stedet har sigte mod at udvikle et nyt middel til at bekæmpe kræft eller skabe en global producent af laserteknologi, så er ban ken ikke med længere. Her er det nødvendigt med risikovillige investorer. Under alle omstændigheder er det vigtigt at få klarlagt, hvor stort potentialet for vækst er, og hvor stor risikoen forbundet hermed er. Det er nødvendigt for at kunne finde de bedst egnede investorer, som kan hjælpe med kapital og aktiv involvering i at udvikle virk somheden. Men hvem er så disse investorer? Med denne guide vil venturekapitalforeningen i Danmark, Danish Venture Capital and Private Equity Asso cia tion, DVCA, gerne give et indblik i, hvordan ventureinvestorer kan være med til at skabe vækst og udvikling i nystartede virksomheder med stærke forretningsidéer. Og hvordan I som iværksættere kan forberede jer på mødet med en investor for at øge chancen for et vellykket match, hvilket jo i sidste ende er forudsætningen for at kunne indgå i et part nerskab. Ventureinvestorernes hvem, hvad, hvor Som ventureinvestor er ambitionen at investere i nye virksomheder baseret på innovative løs ninger, der samtidig har forretningsmodeller, som er stærkt skalerbare i et inter nationalt marked. Skalerbar betyder i den sammenhæng, at det skal være muligt at inter nationalisere virksomheden hurtigt for at accelerere væksten i omsætning, uden at om kost ningerne vokser tilsvarende. Udsigten til sammen med iværksætterne bag virksomheden at skabe en stor succes og dermed opnå et stort afkast er afgørende for, at investorerne er villige til at løbe en betydelig risiko for at nå dertil. Investorernes indsats går populært sagt ud på at styrke værdiskabelsen og minimere risikoen i virksomhederne. Det sker ved, at investorerne stiller kompetencer og netværk til 5

6 rådighed for de virksomheder, de investerer i. Typiske områder, hvor ventureinvestorerne bidrager, er: teknologisk know-how branchekendskab netværk internationalisering kapitalrejsning bestyrelsessammensætning strategiske partnerskaber restrukturering exitstrategier. Ventureinvestorer kan derfor supplere iværksætternes egne erfaringer og kompetencer med det formål at skabe større værdi, end iværksætterne ville kunne skabe alene. Men det forudsætter, at begge parter ser på samarbejdet som et partnerskab. For iværksætteren betyder det igen, at det er vigtigt at være indstillet på at samarbejde om at: accelerere væksten i virksomheden udnytte kompetencer hos ledelse og investorer effektivt og tilpasse personsammensætningen over tid udvikle virksomheden ved at lade investorerne få del i ejerskabet. Som iværksætter kan det være en stor mundfuld at skulle sælge ud af virksomheden for at få investorer med ombord. Når det alligevel giver god mening er det fordi, investorerne kan tilføre både kapital og kompetencer, som virksomheden har brug for til at blive en succes. Men kapital er ikke bare kapital. Derfor er det vigtigt, at I som iværksættere gør et grundigt hjemmearbejde for at finde lige præcis den eller de investorer, som har de kompetencer, I afgørende har brug for. Med denne guide i hånden er det ambitionen at gøre dette hjem me arbejde lettere. 1.2 Før virksomhedsstart forretningsplanen Inden I tager kontakt til en investor, er det vigtigt at have udarbejdet en forretningsplan, der giver en præcis og detaljeret beskrivelse af virksomheden, dens idé og målsætninger. Forretningsplanen er startpunktet for dialogen med investoren, som dels ser på forretningsplanen som en appetitvækker, dels betragter den som et vigtigt strategisk redskab til at styre virksomhedens udvikling fremadrettet. Det er altså vigtigt at betragte forretnings planen som et dynamisk dokument, som skal være med til at systematisere og plan lægge virksomhedens forretningsmæssige og strategiske udvikling. En gennemarbejdet forretningsplan gør opstarten mere struktureret og overskuelig, hjælper til at håndtere uforudsete situationer og skaber grundlag for velovervejede beslutninger om forretningsstrategien. 6

7 Der findes mange forskellige bud på indhold og form af en god forretningsplan. Men der er nogle områder, som forretningplanen i hvert fald skal afdække for at leve op til inves torernes krav. Det gælder særligt: Idégrundlag Produkt og forretningsmodel Markedet Salg- og markedsføring Ledelse og organisation Udvikling af virksomheden Økonomi. For at overbevise ventureinvestorerne om, at det er muligt at skabe et attraktivt marked, som ikke er hæmmet af stærk konkurrence, er det nødvendigt, at idégrundlaget er inno va tivt og unikt. Hertil kommer, at det er vigtigt for iværksætteren at kunne præsentere en fornuftig forretningsmodel med en veldefineret målsætning og strategi. For at fange investorernes interesse er det vigtigt, at forretningsplanen kan levere overbevisende svar på tre fundamentale spørgsmål: 1. Hvad er det for et problem hos kunderne, som virksomhedens produkt vil løse? 2. Er kunderne villige til at betale nok for at få løst problemet? 3. Er der tilstrækkeligt mange betalingsvillige kunder til at skabe en lønsom forretning og give ventureinvestorerne pengene tilbage med et attraktivt afkast? Det betyder, at virksomheden skal have en dybt forankret viden om kundernes behov samt en klar strategi for, hvordan virksomheden vil imødekomme behovet. Forretningsplanen skal derfor omfatte en beskrivelse af de produkter, som virksomheden ønsker et sælge. Herunder er det vigtigt at forklare, hvordan virksomheden adskiller sig fra konkurrenterne, og hvordan det skaber en stærk platform for at vinde kundernes gunst. En analyse af markedet er derfor også essentiel. Det dækker bl.a. over at inddele markedet og målgruppen af kunder efter relevante parametre fx husholdninger/virksomheder, indkomst, alder, antal, vækstpotentiale. Forretningsplanen bør identificere en betydelig uudnyttet markedsmulighed. Ventureinvestorerne lægger typisk vægt på investeringer, som har potentiale til at opnå en stærk og holdbar markedsposition på markeder, hvor kon kurrenter vil løbe ind i høje adgangsbarrier. Oven på markedsanalysen er det lettere at foretage en vurdering af, hvilke salgs- og mar keds føringskanaler som er mest effektive og bedst rammer målgruppen. Det er vigtigt at identificere konkrete afsætningskanaler samt redegøre for salgsstrategien. Salget er en for udsætning for overlevelse og vækst, hvilket indebærer, at salgsstrategien omfatter en række kritiske valg om kvalitet, design, levering og pris for virksomhedens produkter. Desuden bør forretningsplanen indeholde en kommunikationsplan med de tiltag, som virk somheden har tænkt at iværksætte for at nå målgruppen af kunder. Endvidere er det vigtigt at gøre klart i forretningsplanen, hvordan partnere i salgskanalerne bliver involveret, 7

8 og hvorfor det vil være økonomisk attraktivt for partnerne at indgå aftaler med netop denne virksomhed. Virksomhedens ledelse spiller i sidste ende en helt central rolle for udførelsen af forretningsstrategien. Det er derfor vigtigt at dokumentere, at de personer, som står i spidsen for virksomheden, har en erfaring og et netværk, som gør det sandsynligt, at de kan ud løse virksomhedens potentiale. Forretningsplanen bør derfor beskrive ledelsens og andre nøglepersoners baggrund, erfaring og spidskompetencer, samt hvilke funktioner de har i virksomheden. På den baggrund vil det også være muligt at identificere styrker og svagheder i organisationen, og dermed give investorerne mulighed for at vurdere, hvorvidt de nødvendige kompetencer er til stede eller kunne blive rekrutteret til virksomheden. I sidste ende er ven tureinvesteringer en proces, som er drevet af mennesker. Investorerne skyder derfor kun kapital i virksomheder, hvor de har tillid til ledelsens evner og deler strategien for fremtiden. Selvom det kan være svært at forudsige, hvad der sker om fx 3-4 år, særligt før virksomheden overhovedet er startet, vil investorerne lægge vægt på, at forretningsplanen beskriver strategien for at udvikle virksomheden. Det betyder særligt, at der skal være nogle klare mål for, hvor virksomheden befinder sig på kort og mellemlang sigt, når det gæl der produkter, kunder, omsætning og overskud. Planerne for udvikling af virksomheden skal sandsynliggøre en stærk skalering af forretningsvolumen for at kunne tiltrække investorerne. Forretningsplanen skal desuden give et overblik over virksomhedens økonomi, hvilket omfatter budgetter for investeringer, omkostninger og omsætning samt en plan for den sam lede finansiering. Behovet for finansiering kan variere meget afhængig af fx teknologiniveau og branche, hvilket også påvirker de forventede udgifter til lønninger, teknisk ud styr mv. Omsætningen er tilsvarende en funktion af produkternes prissætning og valg af distributionskanaler. Samtidig er der ofte stor forskel i den tid, det tager at udvikle produkterne og bringe dem frem til markedet time-to-market. For biotekvirksomheder, der udvikler lægemiddelkandi dater, er horisonten ofte år, før et nyt lægemiddel er godkendt til salg, mens softwarevirksomheder kan opnå salg efter få måneder. For en ventureinvestor er det i den sammenhæng centralt, at forretningsplanen rummer en troværdig strategi for, hvordan investorerne kan komme ud af deres investering igen eller exitte investeringen, som det populært hedder. Exitstrategien kan være salg af virksomheden til en anden virksomhed eller en børsnotering, men uanset valg af exitplan vil investorerne forlange at kunne se en realistisk måde, hvorpå de kan få deres investerede kapital tilbage med et afkast, som står mål med risikoen. Endelig er det vigtigt, at forretningsplanen forholder sig til alle relevante risikomomenter undervejs i virksomhedens indledende udvikling. Baggrunden herfor er, at investorerne vil være sikre på, at iværksætterne har sat sig grundigt ind i, hvor faldgruberne ligger, og hvordan de vil undgå at falde i dem. At skabe en ny virksomhed baseret på innovation 8

9 er uvægerligt forbundet med forskellige risici på teknologi, marked, ledelse og økonomi, som det er vigtigt at være forberedt på og kunne håndtere. Derfor er det også vigtigt at tale ærligt om relevante risici fra starten. Selvom investorerne forventer, at virksomheden har udarbejdet en forretningsplan, er det ikke meningen, at arbejdet med forretningsplanen stopper, når investorerne har skudt penge i virksomheden. Tværtimod er det vigtigt at betragte forretningsplanen som et dyna misk redskab til at udvikle, justere og gennemføre virksomhedens forretningsstrategi. Det indebærer, at ledelsen løbende bør opdatere og korrigere forretningsplanen i takt med, at virksomheden opsamler erfaring med kunder og samarbejdspartnere, omgivelser ne forandrer sig eller nye muligheder opstår. Ventureinvestorer ser mange forretningsplaner, hvilket øger sandsynligheden for, at det er de mest troværdige, gennemarbejdede og perspektivrige forretningsplaner, der når længst i processen. Men som investor sker det konsekvent, at forretningsplaner bliver sor teret fra, hvis de ikke umiddelbart vækker interesse. Som iværksætter, der søger kapi tal hos investorer, er det derfor en fordel at kunne præsentere et kort resumé, som sammenfatter de mest essentielle elementer i forretningsplanen og fortæller hvorfor lige netop denne forretningsplan skaber vejen til succes! Forretningsplaner er individuelle og afhænger af bl.a. forretningsmuligheden og personer ne bag virksomheden. Derfor er der ikke nogen almindeligt anerkendt standard for, hvordan en forretningsplan bør se ud. Generelt bør den dog dække alle de aspekter, som er blevet gennemgået oven for. Hvis der er behov for yderligere inspiration og vejledning til at skrue forretningsplanen sammen, kan det være relevant at tage fat i fx: CONNECT Denmark: Kickstart: Startguiden: Virksomhedsstart & vækst: Erhvervsservicecenter: 1.3 Finansiering af forskellige udviklingsstadier For en iværksættervirksomhed, som modtager kapital fra ventureinvestorer, vil der typisk være behov for forskellige typer finansiering hen over de forskellige stadier i virksomhedens udvikling. I de tidligste stadier er det normalt interne udfordringer med produktudvikling, som præger virksomhedens arbejde. Senere skifter fokus til markedet, kunder og salg. Men hele vejen vil det være vigtigt, at virksomheden er i stand til at finde investorer, hvis kompetencer matcher aktuelle behov i virksomheden, når de opstår. Virksomhedens udviklingsfaser De fleste virksomheder i forsknings- og udviklingsstadiet har brug for tilførsel af administrative og ledelsesmæssige kompetencer. Herved får iværksætteren mulighed for at be skæf tige sig mere intenst med videreudvikling af det produkt eller idégrundlag, som 9

10 virksomheden blev skabt med udgangspunkt i. Investorer, der investerer i nyetablerede udviklingsvirksomheder, skal derfor kunne tilbyde erfaring i at etablere virksomheder og dri ve udviklingsproceser, dels for at tiltrække de mest attraktive investeringsprojekter, dels for at styrke deres porteføljevirksomheder. Der kan også være meget store omkostninger forbundet med at gennemføre en markedsintroduktion af et nyt produkt. Nye virksomheder har derfor ofte brug for kapitaltilførsel til dækning af logistik- og markedsføringsomkostninger samt opbygning af et salgsnetværk. En attraktiv investor for en virksomhed i denne fase skal derfor kunne tilbyde virksomheden adgang til netværk i de markeder, hvor virksomheden opererer eller ønsker at operere. I en tid med stadigt kortere produktlevetid er en offensiv markedsintroduktion nødvendig, hvis virksomhedens vækstpotentiale skal udnyttes fuldt ud. Også etablerede virksomheder kan få brug for ekstern kapitaltilførsel, selvom de har et positivt cash-flow. Der kan fx i forbindelse med et ejerskifte være behov for at få tilført kapital for at erhverve den eksisterende ledelses ejerandele. Ligeledes kan virksomheden få brug for yderligere finansiering i forbindelse med en turn-around, forberedelse af børsintroduktion eller ved en eventuel afnotering. Finansieringsfaser/typer For hver af virksomhedens udviklingsfaser findes en tilhørende finansieringsfase eller -type. Det er i den sammenhæng relevant at opdele virksomhederne i tre typer: Udviklings-, vækstog etablerede virksomheder. I virksomhedens udviklingsfase betegnes den tilsvarende finansieringsfase som seed-fasen. Vækstfasen opdeles i en tidlig og en sen fase, hvor de tilsvarende finansieringsfaser er hhv. start-up og ekspansion jf. figur 1. Udvikling Tidlig vækst Seed Start-up Expansion Replacement Buyout Afnotering Venturekapital Accelererende og vedvarende vækst Bridge Etablerede virksomheder Aktiebørs Figur 1. Finansieringsstadier og finansieringstyper. Kilde: Vækstfonden Venturekapital dækker over de tidlige finansieringsfaser: Seed, start-up og ekspansion. Til finansiering af etablerede virksomheder findes buyoutinvestorer, som investerer replacement-, buyout- og bridge-kapital. De investorer, der investerer i børsnoterede virksomheder med henblik på afnotering, tilhører ligeledes kategorien af buyoutinvestorer. Seed-fasen omfatter projekter, hvor produktet ikke er færdigudviklet, eller hvor udviklingen af en prototype endnu ikke har nået et stadium, hvor en egentlig produktion kan påbegyndes. I denne fase foretages den teknologiske og kommercielle vurdering af projektet. 10

11 Start-up-fasen betegner den fase, hvor virksomheden har afsluttet den indledende pro duktudvikling. Prototypen bliver færdiggjort i denne fase, hvorefter virksomheden går i gang med at introducere produktet på markedet. Ekspansionsfasen indbefatter virksomheder, som afsætter deres produkt i et omfang, der akkurat dækker virksomhedens omkostninger eller giver et mindre afkast. Virksomheden skal i denne fase ekspandere, så produktionen kommer til at svare til den endelige efterspørgsel. Samtidig skal udviklingen af næste produkt påbegyndes. Replacement-kapital dækker over kapitaltilførsler, der benyttes til at købe én eller flere af de eksisterende investorers ejerandele. Der kan således være tale om, at de investorer, som finansierede virksomheden i seed-fasen, nu får frigjort deres investering. Buyout/buyin-kapital indeholder både kapital til at købe etablerede virksomheder, som den eksisterende ledelse skal bestyre, og kapital til at købe den eksisterende ledelse ud af virksomheden for at indsætte en ny ledelse. Bridgefinansiering er kapitaltilførsler, der dækker finansieringsbehovet frem til, at en ny kapitaltilførsel kan finde sted. Bridgefinansiering kan tilføres som egenkapital og/eller lånekapital, som skal tilbagebetales eller konverteres umiddelbart efter, at næste finansieringsrunde har fundet sted. I denne sammenhæng vil det typisk omfatte finansiering af virksomheden i perioden umiddelbart inden børsintroduktion. Afnotering betegner den kapitaltilførsel, der bruges til opkøb af likvide aktier i markedet, hvis en børsnoteret virksomhed søges afnoteret. 1.4 Venturemarkedet i Danmark Det danske venturemarked har gennemgået en markant udvikling siden slutningen af 1990 erne. Antallet af kapitalstærke investorer er steget, kapitalen under forvaltning er øget og tilgangen af porteføljeselskaber er vokset markant. Efter i flere år at have stået i skyggen af de mere etablerede europæiske venturemarkeder som Sverige, Storbritannien, Finland og Holland er Danmark nu på vej mod en topplacering som et af de mest velfungerende venturemarkeder i Europa. Kapital under forvaltning I 2006 er der 52 ventureselskaber på venturemarkedet i Danmark. Antallet har været faldende siden 2002, efter IT-boblen bristede og usikkerheden steg. Faldet i perioden skyldtes primært konsolidering af markedet for ventureinvestorer, hvor enhederne er blevet større og nogle investorer har måttet lukke. Hertil kommer en voksende gruppe af business angels med fokus på teknologibaserede iværksættervirksomheder. Ventureselskaberne i Danmark er kendetegnet ved at være relativt små sammenlignet med de største venturemarkeder i USA og Storbritannien. Udviklingen går dog i retning af, at danske ventureselskaber bliver større. Den gennemsnitlige kapital under forvaltning 11

12 pr. ventureselskab er således vokset fra 100 mio. kr. i 1998 til tæt på 400 mio. kr. i Den kapital, som investorerne skyder i virksomhederne pr. investeringsrunde, har historisk været op til fem gange mindre end det beløb tilsvarende amerikanske venturefinansierede virksomheder opnår fra deres investorer. Efterslæbet er imidlertid på retur, idet investeringsrunderne i dag ligger på gennemsnitligt mio. kr. mod mio. kr. i USA. Tilsammen havde ventureinvestorerne i 2006 omkring 20 mia. kr. til rådighed, jf. figur 2. Siden 1998 er kapitalen til rådighed til investeringer således steget med tæt ved 16,5 mia. kr. Mia. DKK % I alt (venstre akse) Årlig tilvækst (højre akse) Figur 2: Kapital under forvaltning i Danmark, mia. kr. Kilde: Vækstfonden Den offentlige sektor har forsynet markedet med ca. 12% procent af den tilgængelige kapi tal under forvaltning, hvilket svarer til 2,3 mia. kr. Den offentlige kapital spiller således en central rolle på det danske venturemarked, som den også har gjort på de førende venturemarkeder. Ventureinvesteringer Tilgangen af kapital til venturemarkedet har haft stor betydning for porteføljevirksomheder ne. I perioden frem til 2001 steg de årlige investeringer med tocifrede vækstrater, men toppede i 2000, hvor investeringerne blev mere end fordoblet til 2,9 mia. kr. i forhold til året forinden, jf. figur 3. Investeringsaktiviteten faldt derpå tilbage i både 2002 og 2003, men har været i fremgang siden. Ventureinvesteringerne nåede i 2005 op på i alt 2,4 mia. kr. 12

13 Mio. DKK % I alt (venstre akse) Årlig tilvækst (højre akse) Figur 3: Årlige ventureinvesteringer i Danmark, mio. kr. Kilde: Vækstfonden Investeringsaktiviteten er i perioden steget relativt mere end venturemarkederne i USA og resten af Europa. I Danmark er investeringsaktiviteten mere end fordoblet med en vækst på 116% over den syvårige periode, mens de øvrige venturemarkeder har udvist markant lavere vækstrater. USA og Europa opnåede vækstrater på hhv. 16% og 51%. Branchefordeling Særligt Life Science-segmentet, som omfatter bioteknologi og medicoteknik, tiltrækker meget venturekapital i Danmark 52% af de samlede ventureinvesteringer i 2005 jf. fi gur 4. Virksomhederne inden for særligt lægemiddeludvikling har en markant højere burn rate, hvilket udtrykker, at de har store løbende omkostninger forbundet med at ud vikle virksomhedens produkter. Dermed er behovet for at tilføre kapital tilsvarende stør re sammenlignet med en gennemsnitlig venturefinansieret virksomhed inden for det andet traditionelle venturesegment, ITEK, der dækker over computerrelateret virksomhed, kommunikationsteknologi og anden elektronik. ITEK-investeringernes andel af venturemarkedet udgør 30% af den samlede investerede kapital. 13

14 Øvrig Industri 8% 10% ITEK 30% 52% Life Sciences Figur 4: Ventureinvesteringer fordelt på teknologier, Kilde: Vækstfonden På grund af det store kapitalkrav pr. virksomhed inden for Life Science-segmentet er antallet af virksomheder højere inden for ITEK. Virksomheder inden for ITEK har desuden typisk markant kortere time-to-market, hvilket skaber mulighed for hurtigere exits for investorerne. Antallet af årlige nyinvesteringer i ITEK har derfor oversteget Life Science-segmentet lige siden 1998 på nær i 2002 og Hvem tilbyder venturekapital i Danmark? Iværksættere med en god forretningsidé står over for en væsentlig udfordring i at finde risikovillig kapital til udvikling og vækst i virksomheden. Først og fremmest investerer i værksætterne typisk egne penge og tid i at sætte virksomheden i gang, mens familie og ven ner eller populært sagt family, friends, and fools er næste instans af investorer. Hvis ingen af disse finansieringskilder er tilstrækkeligt risikovillige eller har tilstrækkelig kapital til rådighed, er venturekapital en oplagt finansieringskilde. Ventureinvestorerne kræ ver en ejerandel i virksomheden for at finansiere udviklingen, men udover kapital bidrager de med vigtige kompetencer, erfaringer og netværk. Overordnet set er der fire primære kilder til venturekapital i Danmark: Innovationsmiljøer, business angels, ventureselskaber og Vækstfonden, jf. figur 5. Tilgængelighed, kompetencer, kapital til rådighed og antal aktører varierer på tværs af de fire aktørgrupper. Målet med denne guide til venturekapital er at beskrive hver enkelt gruppe af investorer og de res vigtigste krav og kendetegn. 14

15 Business Angels Innovationsmiljøer? Vækstfonden Ventureselskaber Figur 5: Kilder til venturekapital i Danmark. Kilde: DVCA Innovationsmiljøerne er typisk etableret tæt på offentlige eller private forskningsinstitutioner, hvor der er en høj grad af innovation og stor iværksætteraktivitet. Innovationsmiljøerne støt ter iværksætterne i etablering af virksomhederne og tilbyder ofte fælles administrationsfaciliteter med tilsvarende nystartede virksomheder. De investerer i virksomhedernes tid lig ste udviklingsstadier med forholdsvis beskedne investeringsstørrelser. Business angels er formuende private investorer, som typisk har opbygget erfaringer og netværk ved at starte egne virksomheder. Ud over at investere egne penge i innovative virk somheder, er business angels derfor i stand til at bidrage med strategisk sparring om forretningsudvikling og til tider også midlertidig ledelse. Business angels investeringer falder både i de tidlige stadier af virksomhedernes udvikling og i forbindelse med ejer skifte og/eller restrukturering af virksomheder. Den investerede kapital fra business angels er typisk mindre end det investerede beløb fra etablerede ventureselskaber. Ventureselskaber er generelt kendetegnet ved at tilføre kapital, kompetencer og netværk til nye innovative, højteknologiske virksomheder, som er i et tidligt stadium i deres udvikling men efter innovationsmiljøer og business angels. Der er mange forskellige typer af ventureselskaber med hvert deres fokus på brancher, stadier og investeringsstørrelser. Vækstfonden er en statsfinansieret investeringsfond med mere end 2 mia. kr. under forvalt ning, som opererer på kommercielle vilkår. Det primære investeringsfokus er udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder med nyhedsværdi og forretningsmæssigt perspektiv. Samtidig udbyder Vækstfonden lånegarantier, som styrker adgangen til lånefinansiering i pengeinstitutter for både nystartede og etablerede virksomheder. Vækst fondens mission er at tilføre risikovillig kapital på kommercielle vilkår dér, hvor mar ke dets øvrige spillere tøver. 15

16 De fire aktørgrupper adskiller sig således i finansieringstype og stadiefokus. Inno vationsmiljøerne indtræder typisk først i nye innovative virksomheder og hjælper med det indleden de arbejde med etablering og initial udvikling. Den tidlige entre medfører, at risikoen er allerstørst for denne aktørgruppe. Business angels går som regel ind i virksom heder på samme tidlige stadium som innovationsmiljøerne, men hovedsagligt i mere for retningsorienterede frem for højteknologiske virksomheder, hvor risikoen er mindre og time-to-market kortere, jf. figur Kapitalbehov (mio DKK) Ventureselskaber 10 Business Angels 1 Innovationsmiljøer Virksomhedens stadie Figur 6: investorernes finansieringsfokus og risikoprofil. Kilde: DVCA Vækstfonden fungerer på mange måder som private ventureselskaber, men adskiller sig bl.a. ved at have målrettede investeringer i virksomheder, som er mindre kapitalkrævende end målgruppen for internationale ventureselskaber, men mere kapitalkrævende end virksomheder, som business angels traditionelt investerer i. For en iværksætter kan det være svært at vide, hvilken af de fire aktørgrupper som egner sig bedst til at investere i en ny forretningsidé. Det er baggrunden for at redegøre for forskelle og ligheder mellem investorgrupperne i de følgende kapitler. For alle fire grupper vil særlige kendetegn, målgrupper, investeringskriterier og kapitaltyper blive trukket op. Tanken er, at iværksættere, som overvejer at inddrage eksterne investorer, dermed får bedre muligheder for at sætte sig ind i investorernes respektive fokusområder og investeringskriterier. Det vil gøre søgningen efter investorer mere målrettet og øge sandsynligheden for et godt match. 16

17 17

18 2. Investeringskriterier for ventureinvestorer Ventureinvestorer interesserer sig langt fra for alle nye virksomheder, som dukker op. Faktisk har de fleste investorer et ganske snævert fokus, som i høj grad udspringer af investorernes egne erfaringer og forretningsmæssige netværk. Samtidig lægger investorerne vægt på at være aktive, tålmodige og risikovillige, når de investerer. At investorerne er aktive betyder, at de foretrækker at investere i virksomheder, hvor de kan være med til at skabe værdi gennem aktivt ejerskab. Det indebærer, at investorerne vil lægge vægt på at kunne se, hvor de kan bidrage med strategisk sparring og netværk for at drive virksomheden frem. At investorerne er tålmodige hænger sammen med, at de er indstillede på at investere langsigtet i at bygge virksomheder op. Uanset forretningsområdet tager det ofte lang tid at udvikle nye teknologier, produkter og i særdeleshed markeder for virksomheder, som ofte ikke har nogle af delene på plads, når investorerne skyder kapital ind første gang. At investorerne er risikovillige betyder, at de er klar over, at afkastpotentiale og risiko hænger sammen. Muligheden for at skabe stor værdi er forbundet med en vis risiko. Risikoen ligger fx på om teknologien er holdbar, om det er muligt at udvikle produkter og sætte dem i produktion, og om det er muligt at få tilstrækkeligt mange kunder til at købe produkterne. Ventureinvestorer er derfor ikke interesserede i at være passive investorer i virksomheder, hvor det eneste de kan bidrage med er kapital. På samme måde har investorerne ingen interesse i at investere i virksomheder, hvor iværksætterne ikke kan se perspektiverne i et samarbejde og er villige til at dele ejerskab og indflydelse. Overordnet er det muligt at opstille syv kriterier, som virksomhederne skal opfylde for på den ene side at være interessante for ventureinvestorer og på den anden side kunne have gavn af at få aktive investorer med ombord. En investeringsbeslutning for en ventureinvestor er en helhedsvurdering af en række faktorer, der har indflydelse på virksomhedens vækstpotentiale, risiko og afkast. Men grundlæggende bliver alle investeringsmuligheder, som ventureinvestorer får præsenteret, vurderet i følgende syv dimensioner: Stærkt team Attraktivt marked Skalerbar forretningsmodel Unikt produkt Fremdrift Attraktive vilkår for investering Exit. 18

19 Stærkt team Personerne i en virksomhed er naturligvis helt afgørende for dens succes, og dette er nok en investors vigtigste kriterium. Investorerne ser grundigt på iværksætternes erfaringsbase, kompetencer og attitude. En investor lægger vægt på et stærkt element af drive, og at iværksætteren har en vision med virksomheden. Det er altid positivt, hvis personerne bag har erfaring med at drive virksomhed fra tidligere, også selvom det ikke gik som ventet. På den anden side er det også væsentligt, at en iværksætter erkender sine begræns ninger og er villig til at lytte og lære. Dette gælder især den kommercielle ledelse af virksomheden, da det er de absolut færreste, der kan drive en vækstvirksomhed optimalt fra en lille nystartet virksomhed til en international organisation i flere lande. Her er det vigtigt, at iværksætterne er villige til at få ny ledelse ind i virksomheden, hvis det er nødvendigt og relevant. Attraktivt marked Det er ikke en simpel opgave at afgøre om virksomhedens produkter er rettet mod et attrak tivt marked, men det er væsentligt for en investor at forstå markedsmekanismerne og afgøre om disse er attraktive i forhold til en virksomheds vækstmuligheder. En typisk situation er, at en virksomhed har et produkt, der retter sig mod et nyt marked, som lige nu er af begrænset størrelse, men som forventes at vokse kraftigt. En anden situation er et stort eksisterende marked, hvor virksomheden har en realistisk mulighed for at etablere sig gennem fx radikalt nye teknologier eller forretningsmodeller. Uanset hvilken situation, der er tale om, skal markedspotentialet være tilstrækkeligt stort. Det betyder i langt de fleste tilfælde, at der er tale om produkter, der henvender sig til et internationalt marked. Skalerbar forretningsmodel Selvom investorerne er tålmodige er det væsentligt, at det ikke tager for lang tid at udnyt te potentialet i virksomheden. Derfor går investorerne efter virksomheder med skalerbare forretningsmodeller. Det betyder, at det skal være muligt at løfte omsætningen markant, uden at omkostningerne vokser proportionalt. Ofte vil det kritiske punkt være, i hvilken grad produktet kan stå alene uden konsulentydelser eller anden tidskrævende aktivitet fra virksomheden eller kan sælges gennem andre, der leverer disse ydelser. Det gør det relevant at se på mulighederne for indirekte salgskanaler, partnerskaber med større spillere og direkte salgsmodeller, der kan skaleres. 19

20 Unikt produkt Virksomheden skal have noget unikt, der kan udgøre et fundament for internationalisering. Investorer er glade for patenter, da disse giver en indikation af noget, som er unikt i virk somheden. Inden for visse brancher kan adgangen til at patentere virksomhedens teknologi eller produkter ligefrem være en forudsætning for investorer. En typisk udfordring hos iværksættere er imidlertid at få tegnet konkurrentsituationen på en måde, som er tilstrækkeligt dækkende. Det kan være farligt at betragte konkurrencen for snævert til kun at inkludere direkte, lokale konkurrenter. Investorerne vil derfor søge at få et komplet billede af den potentielle konkurrentsituation i forbindelse med ekspansion. Det gør det relevant at se på virksomheder i andre markeder og virksomheder, som poten tielt vil kopiere produktet, hvis det er muligt. I nogle situationer er det unikke baseret på virksomhedens teknologi. I andre situationer er det virksomhedens forretningsmodel, som er unik, eller virksomheden har en unik position på et globalt nichemarked, som kan udnyttes til vækst på andre markeder. Fremdrift Ventureinvestorer bruger ofte udtrykket traction for at beskrive, om der er fremdrift i en virksomhed. Der skal være udsigt til, at virksomheden kan skabe hurtig fremdrift og tilkæmpe sig en stærk position i de markeder, som virksomheden går efter. For at vurdere evnen til fremdrift vil investorerne derfor gå i dybden med hensyn til den eksisterende forretning på måneds- eller kvartalsbasis og vurdere, om der er vækst og positiv fremdrift. Det kan være en udfordring for virksomheder, der er i likviditetskrise, og som har haft svært ved at investere i salgsfremmende aktiviteter. Manglende vækst skaber usikkerhed hos en investor: Kan væksten skabes med en investering, eller er der et fundamentalt problem med forretningsmodellen eller markedsbehovet? Derfor er det en god idé at komme til investorer, når forretningen er i positiv udvikling, frem for at vente til der opstår et likviditetsproblem som følge af uforudsete forhindringer. Investorer investerer i at accelerere vækst og ikke i at løse likviditetsproblemer. I virksomheder, der endnu ikke har nogen omsætning, retter kriteriet sig mod andre faktorer såsom fremdrift i produktudvikling eller på andre fronter, der er kritiske for virksom hedens succes. 20

21 Attraktive vilkår for investering For investorerne er det selvfølgelig afgørende, at de har mulighed for at investere på nogle vilkår, der står mål med afkastmulighederne og risikoen. Derfor drejer meget i forhandlingerne sig om værdisætning af virksomheden og andre vilkår for investeringen. Hvis begge parter fundamentalt kan se værdien i et partnerskab, er det som regel muligt at nå frem til aftale om vilkårene for investeringen. Men det er klart, at der er grænser for, hvor langt en investor vil gå selv i en virksomhed, der på alle måder er en attraktiv investeringsmulighed. Generelt bunder uenighed om værdisætning og investeringsvilkår ofte i forskellige forventninger til, hvor hurtigt virksomheden kan vokse, og hvor meget værdi der bliver skabt undervejs. Exit Når ventureinvestorer investerer i en virksomhed, er målsætningen at få et afkast på investeringen, når de sælger deres ejerandele igen inden for en overskuelig årrække. Horisonten for investeringerne er sjældent mere end 7-8 år. Inden for den tidsramme skal investorerne derfor kunne se en exit-mulighed i form af en børsintroduktion eller et industrielt salg, hvor en større virksomhed køber iværksættervirksomheden. Som investorer, der aktivt arbejder på at skabe værdi i virksomhederne, baserer ventureinvestorerne samtidig deres afkastforventninger på det provenu, de kan opnå, når de sælger deres ejerandele. Business angels, som investerer deres egne penge i virksomhederne, kan dog i nogle sammenhænge have en endnu mere langsigtet tilgang. I nogle situationer kan business angels derfor være interesserede i at modtage løbende udbytte fra virksomheden over en længere periode, når den kommer ind et positivt driftsforløb. Kende tegnet ved business angels investeringer er dog stadig, at breakeven på den enkel te investering indtræder inden for en horisont på op til 7-8 år. Overordnet set har investorerne mange af investeringskriterierne til fælles. Men der er for skelle i investeringsfokus og -strategi, som er relevante at have for øje, når den rette investor skal vælges. 21

22 22

23 3. Innovationsmiljøer 3.1 Karakteristik af innovationsmiljøer Der findes otte innovationsmiljøer i Danmark. Innovationsmiljøerne investerer i helt ny star tede virksomheder eller i at udvikle projekter, som har et stort perspektiv. Inno va tionsmiljøerne vil ofte være den allerførste investor i en nystartet virksomhed, som baserer sig på en interessant og perspektivrig teknologi eller forretningside. Innovationsmiljøerne kan i den sammenhæng betragtes som mini-ventureselskaber, eftersom de investerer mod at få ejerandele i virksomhederne. Men til forskel fra det traditionelle venturemarked investerer innovationsmiljøerne ofte i virksomheder, som befinder sig på et meget tidligt stadium. Investeringsfokusset på tidlig-stadie -virksomheder hænger sammen med, at en væsentlig del af miljøernes investeringskapital er offentlige midler. Konkret kan innovationsmiljøerne investere op til 4,0 mio. kr. i en enkelt virksomhed eller et enkelt projekt. Kapitaltilførsel vil imidlertid typisk foregå i tre tempi: Forundersøgelsesmidler Primær forprojektkapital Sekundær forprojektkapital Forundersøgelsesmidler er typisk op til kr., som bruges til at lave en forundersøgelse. Forundersøgelsen har til formål at undersøge en række markedsmæssige og tekno lo giske perspektiver i projektet. Innovationsmiljøerne vil typisk hjælpe virksomheden eller teamet bag projektet med denne forundersøgelse ved at udpege relevante personer og sparringspartnere. Dette kan fx ske ved at lade erfarne erhvervsfolk vurdere projektet eller ved at anbefale et rådgivende firma, der kan bidrage til at afdække perspektiverne i projekterne. Innovationsmiljøerne gennemfører også nogle gange selv forundersøgelsen i samarbejde med virksomheden eller personerne bag projektet. Primær forprojektkapital er typisk op til 1,5 mio. kr., som investeres i virksomheden, mod at innovationsmiljøet opnår en ejerandel. Denne første investering kan bruges til at af lønne relevante personer i projektet eller virksomheden, til at udvikle teknologien eller til at afsøge markedet nærmere. Det er et krav, at der i forbindelse med investeringen af primær kapital, som er offentlige midler, samtidig findes 18 pct. private midler. Innovationsmiljøerne vil typisk selv have adgang til disse 18%. Sekundær forprojektkapital investeres i virksomheden, såfremt ideen på baggrund af den første investering fortsat vurderes at indeholde tilstrækkelige kommercielle perspektiver. Omfanget af sekundær kapital kan maksimalt udgøre 2,5 mio. kr. Hvis et inno va tionsmiljø indskyder sekundær forprojektkapital i en virksomhed, er der samtidig krav om, at den sekundære kapital matches med privat kapital i forholdet 1:1,5. Mange inno va tionsmiljøer vil også her kunne bidrage gennem forvaltning af egne private midler. Men innovationsmiljøerne vil 23

24 ved investering af sekundær kapital også ofte foretrække at få andre investorer med som fx business angels, Vækstfonden eller andre ventureselskaber. Innovationsmiljøerne vil i den sammenhæng hjælpe iværksætteren med at finde den nødvendige private finansiering. 3.2 Målgruppe for innovationsmiljøer Innovationsmiljøerne fokuserer som nævnt på de tidlige investeringer og vil ofte være den første eksterne investor i teknologivirksomheder. En del af de projekter og virksomheder, som innovationsmiljøerne investerer i, udspringer fra universiteterne. Men innovationsmiljøerne investerer også i andre typer af virksomheder og projekter. Fasemæssigt ligger innovationsmiljøerne således i seed- og preseed-fasen. Derfor har jeg taget et innovationsmiljø med ombord Vi ønskede meget tidligt at få valideret både vores forretning og vores teknologi. Sådan har jeg oplevet processen før og efter investeringen Jeg oplevede, at der blev foretaget en grundig undersøgelse af virksomheden inden, at pengene blev investeret. Jeg oplevede, at innovationsmiljøerne har haft fokus på at hjælpe iværksætterne. Det har investorerne bidraget med De har bidraget med forretningsforståelse og god fokus på markedet, som har udmøntet sig som uvurderlig sparring. Mit gode råd til andre iværksættere, som overvejer venturekapital Undersøg om investorerne har kompetencer, der matcher din forretning. Thomas Schrøder, Raimotech Innovationsmiljøerne forsøger i høj grad at arbejde på samme måde som den almindelige venturekapital. Det betyder, at miljøerne på samme måde som den private venturekapital søger at opbygge kompetencer og netværk i forhold til de virksomheder og projekter, som de investerer i. Innovationsmiljøerne har derudover ofte en tæt tilknytning til en eller flere forskningsinstitutioner, hvilket giver dem adgang til værdifuldt netværk i forskningsverdenen. Men miljøerne arbejder også bevidst med at opbygge netværk med erfarne personer fra erhvervslivet, som kan indgå i bestyrelser og ledelser i de virksomheder, som forskningen skaber grundlag for. Innovationsmiljøerne er underlagt samme krav til forrentning af investeringen, som den almindelige venturekapital, og miljøerne vil typisk ikke investere i projekter, som ikke har betydelige afkastmuligheder. Det hænger ikke mindst sammen med, at miljøerne typisk også investerer egne midler i virksomheden på et tidspunkt. Læs mere om innovationsmiljøerne på: 24

25 25

26 4. Business angels 4.1 Karakteristik af business angel kapital Business angels er kapitalstærke privatpersoner med forretningskompetencer og risikovil lig kapital samt oftest tid og interesse i at bidrage til udviklingen af en virksomhed uden dog at påtage sig et driftsmæssigt ansvar. Business angels bidrager med specialviden, erfaring og netværk udover med penge. Del ta gelsen sker ofte i form af aktiv bestyrelsesdeltagelse. Business angels investerer normalt som en mindre gruppe, hvor hver deltager i gruppen bidrager med forskellige faglige forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at iværksætterne ikke tager business angels med ombord for pengenes skyld, men fordi de er overbeviste om, at business angels baggrund kan bidrage til at skabe værdi og fremdrift. Vi tog en business angel ind som investor for at få en aktiv og engageret medejer, som kunne bidrage både på det operationelle og strategiske plan. Og det har vi i allerhøjeste grad fået. Han har givet os adgang til et meget værdifuldt netværk. Til at begynde med hjalp han med at finde en ny bank via sit netværk. Og det har været et perfekt match. Senere, da vi besluttede at få ventureselskaber ind som investorer, var det også via hans netværk, at investeringen kom på plads. Hele vejen har vi nydt godt af at have en erfaren investor med, som har prøvet det selv før og ved, hvor stor opgaven med at opbygge virksomheder er. Han har givet os konkrete værktøjer til at præcisere virksomhedens forretningsgrundlag, været sparringspartner på at ajourføre strategien, spillet djævlens advokat og stillet de ubehagelige, men nødvendige spørgsmål. Samtidig har han ramt den fine balance mellem at støtte i svære tider og udfordre, provokere og kritisere i bedre tider. Vi har derfor ikke været i fare for at komme til at hvile på laurbærrene. Til andre iværksættere, som overvejer at tage business angels med, vil jeg sige, at det er vigtigt med en fokuseret, gennemarbejdet, klar og præcis forretningsplan. Og så skal alle bekymringer og risici op på bordet fra starten. De ser dagens lys under alle omstændigheder. Det er også vigtigt at lade være med at oversælge virksomheden. Husk, business angels er professionelle personer, der har set det hele før. Med en business angel ombord skal man forvente en investor, som involverer sig, og det kræver både tid og vilje til at afgive noget suverænitet i forhold til at være eneejer. Men det kan betyde et kvantespring frem som i vores tilfælde. Anders Rasmussen, administrerende direktør, Danelec Marine A/S Danelec Marine A/S (www.danelec-marine.com) udvikler og producerer såkaldte sorte bokse til passagerskibe og større fragtskibe i international sejlads, hvilket der i dag er lovkrav om at have ombord. De sorte bokse opfylder samme formål, som de sorte bokse, der er kendt inden for luftfarten, nemlig at kunne medvirke til opklaringen af en eventuel ulykke. 26

27 Business angels forventer, at der kan skabes en virksomhed med en positiv indtjening eller en anden markant præstation, som gør, at virksomheden er salgbar eller kan give et afkast på investeringen inden for en årrække på 3-7 år. 4.2 Målgruppe for business angel kapital Business angels investerer i virksomheder fra den tidlige start, fra vækstfasen og i modne virk somheder, som står over for en nyorientering enten forretningsmæssigt eller ejermæssigt. Investeringerne fra business angels er oftest i virksomheder med en handelsværdi på 50 mio. kr. eller mindre og med et begrænset behov for yderligere kapital før virksomheden har vist sin styrke produkt- eller indtjeningsmæssigt. Business angels vil forvente at kunne tjene et årligt afkast af investeringen på % vurderet på investeringstidspunktet og har en forventning om, at dette afkast bliver likvidt i løbet af 3-7 år. Dette reflekterer et betydeligt potentiale for vækst, specielt indtjeningsvækst, men ikke nødvendigvis global skalérbarhed inden for en kort årrække. Business angels dækker et bredt felt af erfaringer og interesser, jf. figur 7. Specialisten Moden Finansmanden Konsulenten Erhvervslederen Niche Entreprenøren Den selvstændige Bred Umoden Figur 7: Business angel-typer For de helt unge virksomheder er det ofte svært at finde den specialist, som kan forstå og værdisætte den nye idé og også vil involvere sig på et meget spinkelt grundlag. Derfor ses de fleste business angel-investeringer i faserne efter, at produktet er så langt, at man ved, hvem der skal være de første kunder. Endelig vil business angels sikre sig regler for udlodning og indflydelse på en kommende salgs-, fusions- eller kapitaliseringssituation. 27

28 28

29 5. Ventureselskaber 5.1 Karakteristik af ventureselskaber Venturekapital tilbyder kapital og viden til virksomheder med stort vækstpotentiale. Investe ringerne er altovervejende egenkapitalinvesteringer, hvilket vil sige, at investor bliver aktionær eller anpartshaver i virksomheden. En venturekapitalinvestor er aktivt involveret i sine porteføljeselskaber blandt andet gennem bestyrelsesarbejde. På denne måde tilføres ikke kun kapital, men også værdi i form af netværk og viden som ikke nødvendigvis findes i virksomheden i forvejen. For at forstå hvad en ventureinvestor investerer i, er det en fordel at forstå et ventureselskabs struktur. En forståelse af, hvordan ventureselskabet tjener penge, er også fordelagtig, før man beslutter at starte en dialog med en investor. Et ventureselskab er som regel struktureret som et partnerskab, der administerer en eller flere fonde. Pengene til fonde kommer fra institutionelle investorer herunder pensionskasser og investorer med meget store mængder kapital til rådighed. I nogle ventureselskaber har partnerne også selv indskudt væsentlige beløb i selskabet. Pengene fra en given fond investeres i et antal porteføljeselskaber, som udvikles med ventureselskabets aktive deltagelse. En fond har en forudbestemt løbetid, som regel 10 år, hvor fondens midler skal investeres og eventuelle gevinster realiseres. Gevinsterne deles mellem ventureselskabets partnere og investorerne. Ventureselskab Fond I Fond II Fond III Figur 8. Typisk struktur for ventureselskab 29

30 Et velfungerende ventureselskab vil have flere fonde kørende samtidig, således at nye investeringer kan foretages fra den seneste fond, samtidig med at selskaber i tidligere fonde udvikles og sælges. Det ses dog også, at et ventureselskab ikke har været i stand til at rejse en ny fond, og derfor ikke har mulighed for at investere i nye porteføljeselskaber. Omvendt hvis et ventureselskab lige har rejst en fond, vil de have den længst mulige tidshorisont og også risikovillighed i deres investeringer. Det er derfor væsentligt at forstå, hvor i deres livscyklus en given investor befinder sig. Ventureinvestorer skal realisere deres gevinst gennem en exit inden for en fonds levetid. En successfuld exit vil som hovedregel være et salg af virksomheden til en større industriel spiller, men kan også foregå gennem børsnotering, hvis virksomheden egner sig til dette. Virksomheder, der søger venturekapital, skal være indstillede på, at det overordnede mål fra aktionærenes side vil være at sælge virksomheden inden for en periode på typisk 3-7 år. Det er derfor ikke interessant for et ventureselskab at investere i virksomheder, hvor investorer får deres gevinst udbetalt gennem dividender. Danske ventureselskaber har typisk selskaber i deres portefølje. 5.2 Målgruppe for venturekapital Venturefonde investerer både i de tidlige og sene faser af en virksomheds udvikling. Relevante virksomheder har et stort vækstpotentiale, som kan realiseres inden for en periode på 3-7 år. Det er væsenligt for en ventureinvestor, at der kan investeres et beløb af en vis størrelse, som regel mere end 10 mio. kr. selvom den første investering kan være mindre. Hertil kommer, at en virksomhed potentielt skal kunne give pengene 5-10 gange igen. Det er en udbredt misforståelse, at ventureselskaber kun er interesserede i virksomheder, der har referencekunder og omsætning. Der er mange eksempler på, at danske venturekapitalinvestorer har investeret store beløb i virksomheder, som ikke har omsætning og i visse tilfælde heller ikke et produkt. Det skal dog tilføjes, at risikovilligheden hos investorerne svinger væsentligt afhængig af de overordnede markedstendenser. Kravene til hurtig vækst og potentiale finder ventureinvestorerne typisk i teknologiselskaber. Langt størstedelen af investeringerne foretages i virksomheder, der har udviklet et unikt produkt, som retter sig mod et globalt marked. Dette gælder især inden for Life Sciences, der omfatter bioteknologi og medicoteknik, og ITEK herunder især software. Servicevirksomheder kan også være interessante for ventureinvestorer, hvis kriterierne for vækst er opfyldt. Dog vil en service irksomhed typisk have det problem, at produktet let kan kopieres. Visse koncepter med meget hurtig vækst, fx internetbaserede koncepter, kan ofte tiltrække investorerens interesse. 30

31 Derfor har jeg taget venturekapital med ombord Vi havde brug for både den nødvendige kapital og forretningsmæssige kompetencer for at få Action Pharma til at vokse i det rette tempo. Sådan har jeg oplevet processen før og efter investeringen En meget grundig gennemgang af virksomheden blev fulgt op af en meget professionel håndtering at selve investeringen. Efterfølgende har investorerne fulgt virksomheden meget tæt. Det har investorerne bidraget med Investorerne har selvfølgelig bidraget med penge, men også med den meget væsentlige forretningsmæssige sparring. Jeg mener, at samarbejdet mellem Action Pharmas daglige ledelse og investorerne har været en af de væsentligste årsager til, at vi er kommet så langt i vores forløb. Mit gode råd til andre iværksættere, som overvejer venturekapital Dels skal investorerne have dybe lommer. Det dur ikke, når et selskab er kommet et stykke på vej at have investorer, der ikke kan følge med hele vejen til en exit. Og så skal de have et indgående kendskab til den branche du arbejder i, så investorerne også kan bidrage, sparring af den daglige ledelse, og også kan stille netværk til rådighed, når der skal rekrutteres ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer eller etableres samarbejdsaftaler med andre industrielle spillere. Et ventureselskab administrerer typisk fonde i størrelsesordenen 300 mio. til 1 mia. kr, hvilket betyder, at det potentielt er muligt at hente meget store beløb hos denne type investor. Ventureselskaberne har forskellige profiler blandt andet med hensyn til geografisk fokus, industrielt fokus og risikovillighed. Dette afspejler som regel erfaringsgrundlaget for de personer, der er involverede. Et ventureselskab vil være aktivt involveret i virksomhedens udvikling med det formål at skabe mest mulig værdi gennem udnyttelse af investorens netværk og erfaring. Dette foregår gennem arbejdet i bestyrelsen, men også direkte med ledelse og organisation når dette giver mening. Kompetencerne er derfor afhængige af personerne bag, men generelt gælder det, at det er personer med meget stærke netværk både lokalt og internationalt og med lang erfaring i at bygge vækstvirksomheder. Netværket er en væsentlig værdittilførsel, fx adgang til store kunder, partnere, ledelsesemner og udenlandske investorer. Se oversigt over ventureselskaber på 31

32 32

33 6. Vækstfonden 6.1 Karakteristik af Vækstfonden Vækstfonden er en statsfinansieret investeringsfond, hvis mission er at styrke udvikling og fornyelse i dansk erhvervsliv ved at medvirke til at tilvejebringe finansiering til perspektivrige mindre virksomheder. Vækstfondens kapitalgrundlag er på mere end 2 mia. kr., som er rettet mod at investere i teknologibaserede virksomheder i tidlige udviklingsfaser og indskyde kapital i andre ventureselskaber med fokus på det danske marked. Hertil kommer, at Vækstfonden forvalter de statslige lånegarantier Vækstkaution, som tilbyder delvis risikoafdækning for pengeinstitutters udlån til finansiering af udvikling og vækst i mindre virksomheder. Fonden fungerer således som en uafhængig investor og kapitalformidler på det danske kapitalmarked, som tilfører risikovillig kapital i form af egenkapital, risikovillige lån og lånegarantier til vækstvirksomheder med innovative produkter eller forretningsmodeller. Kapitaltilførsler sker på kommercielle vilkår, men er målrettet områder i markedet, hvor private investorer er tøvende med at investere. Vækstfonden arbejder desuden aktivt for at styrke virksomhedernes netværk. For at vide, hvor markedet tøver, er det desuden afgørende for Vækstfonden at kende markedets udvikling. Derfor råder Vækstfonden over en omfattende analysekapacitet, som er orienteret mod at opbygge og sprede viden om markedet for risikovillig kapital i Danmark. Analyseindsatsen opgør løbende udbuddet af venturekapital i Danmark og benchmarker udviklingen af det danske marked op mod de vigtigste udenlandske kapitalmarkeder. Samtidig sætter Vækstfondens analyser fokus på forskellige facetter af virksomhedsudvikling, fx succesfaktorer hos iværksættere, internationaliseringsstrategier, bestyrelsessammensætning og ejerskifte. 6.2 Målgrupper for Vækstfonden Vækstfondens indsats er målrettet fire forskellige markedsområder, som alle dækker over virksomheder, der har potentiale for vækst. Områderne er afgrænset i forhold til hinanden efter størrelsen af de markeder, som virksomhederne skal erobre for at blive profitable. Som konsekvens heraf er behovet for tilførsel af kapital større, jo større markedspotentialet er. 33

34 Vækstfondens målgrupper og indsatsområder Kapitalbehov (mio DKK) Regionale vækstvirksomheder Internationale vækstvirksomheder Globale vækstvirksomheder Fund of Funds Need Driven Ventures Vækstkapital Partnerkapital Regionale investeringsselskaber 5 Lokale vækstvirksomheder Vækstkaution Kom-i-gang-lån Omsætningspotentiale (mio DKK) Globale vækstvirksomheder dækker over virksomheder, der typisk er teknologibaserede, og som i udgangspunktet skal have global afsætning for at få succes. Omsætningspotentialet ligger på 500+ mio. kr. Kapitalbehovet for globale vækstvirksomheder er i størrelsesordenen mio. kr. frem til exit. Over for gruppen af globale vækst virksomheder har Vækstfonden siden 2001 opbygget en portefølje af indskud i ventureselskaber. Sideløbende hermed har Vækstfonden opbygget en portefølje af direkte investeringer i globale vækstvirksomheder. Porteføljen er spundet ud i et selvstændigt ventureselskab, Sunstone Capital, sammen med kapital til nye investeringer, som kommer både fra private investorer og Vækstfonden. Dermed overgår porteføljen til Vækstfondens Fund of Funds-aktiviteter, som omfatter kapitalindskud i ventureselskaber. Herefter vil Vækstfondens direkte investeringsindsats over for vækstvirksomheder med globalt potentiale primært være funderet i den interne aktivitet Need Driven Ventures. Målsætningen med Need Driven Ventures er at understøtte kommercialisering af teknologi ved at tage afsæt i konkrete forretningsmæssige og tekniske problemer hos etablerede virksomheder, der samtidig signalerer at være villige til at betale for løsninger udviklet fra danske forskningsinstitutioner m.fl. Konceptet består i at identificere projekter, hvor en kunde har artikuleret et problem eller en iværksætter har identificeret et udækket behov, som kunden er villig til at betale for at få løst. Endvidere skal en mulig teknisk løsning være defineret. Vækstfonden bærer omkostningerne til at modne projektet, som senere bliver indskudt i et nystiftet selskab, hvis projektet ser bæredygtigt ud. 34

35 I internationale vækstvirksomheder er der fokus på udvalgte geografiske områder, idet virksomhedernes forretningsmodeller gør det muligt at blive profitable ved at erobre større markedsområder i eksempelvis Europa eller Asien. Forretningsgrundlaget vil være baseret på innovation, men behøver ikke at være teknologitungt. Omsætningspotentialet ligger typisk i intervallet mio. kr., mens kapitalbehovet for at realisere denne omsætning vil være i størrelsesordenen mio. kr. Vækstfondens direkte investeringsindsats over for internationale vækstvirksomheder hedder Vækstkapital. Investeringerne er målrettet mod udvalgte brancher herunder softwareudvikling, medicoteknik, instrumenter og materialeteknologi. Vækstfonden undersøger samtidig løbende potentialet for at bevæge sig ind i andre industrier fx design, energi og miljøteknologi. Kapitaltilførslen sker direkte fra Vækstfonden som led i en samlet kapitaltilførsel, hvor Vækstfonden investerer 5-20 mio. kr. gerne i flere investeringsrunder. Vækstfonden del ta ger aktivt i at sammensætte et syndikat af investorer, som omfatter samarbejdspartnere i form af mindre investeringsselskaber og business angels. Vækstfonden bidrager samtidig med sparring om strategi og forretningsudvikling og deltager på den måde aktivt i at udvikle virksomhederne. Regionale vækstvirksomheder dækker over virksomheder, hvor potentialet rækker til at skabe afsætning i fx Nordeuropa og på det grundlag tilbyde investorer et tilfredsstillende afkast. Det indebærer en potentiel omsætning på mio. kr. Mange af virksomhederne vil være baseret på innovation i forretningsmodellen eller i anvendelsen af eksisterende teknologi snarere end i udviklingen af nye teknologier. Det samlede kapitalbehov ligger på 5-25 mio. kr. Vækstfondens engagement i at finansiere og udvikle nystartede regionale vækstvirksomheder omfatter bl.a. PartnerKapital, hvor Vækstfonden matcher business angels investe ringer i mindre, innovative virksomheder med et kapitalbehov op til 25 mio. kr. Ved at tilføre iværksættervirksomheden yderligere ressourcer i form af kapital og business angels spidskompetencer stiger chancen for, at virksomheden når kritisk masse og er i stand til at rejse tilstrækkelig kapital til at kunne opnå lønsom drift eller exit. Adgangen til at investere sammen med business angels betyder, at investeringskraften over for den enkelte virksomhed bliver større, hvilket styrker vækstmulighederne. Oveni har Vækstfonden sammen med lokale investorer skudt kapital i et regionalt investeringsselskab, som dækker det syddanske område. Det er led i en strategi, som har til formål at etablere regionale investeringsselskaber i landets fem regioner. Inves te ringsselskaberne vil have fokus på at finansiere perspektivrige vækststrategier i virk somheder, der har både produkter og omsætning samt en attraktiv markedsposition. Lokale vækstvirksomheder dækker over virksomheder, hvor afsætningen vil være afgrænset til det lokale marked, som virksomheden er beliggende i. Det betyder, at omsætningspotentialet vil være op til 25 mio. kr., men vil typisk ligge under 10 mio. kr. Segmentet omfatter 35

36 derfor særligt detailforretninger og mindre håndværksvirksomheder. Kapitalbehovet vil typisk ligge fra kr. til 5 mio. kr. Vækstfondens indsats over for lokale vækstvirksomheder omfatter primært Vækstkaution og Kom-i-gang-lån, som er lånegarantier til pengeinstitutters udlån til udvikling af mindre virksomheder. Lånegarantierne indebærer en delvis risikoafdækning, som har til formål at stimulere pengeinstitutternes vilje til at yde lån til virksomheder, der er kreditværdige, men ikke er i stand til at stille tilstrækkelige sikkerheder for lånet. Vækstfonden dækker i den sammenhæng 75% af nettotabet for pengeinstitutter i tilfælde af, at et lån med Vækstkaution er misligholdt. Målgruppen for Vækstkaution er traditionelle iværksættere, etablerede virksomheder og ejerskifter. Alle brancher er omfattet bortset fra landbrug, fiskeri, transport og skibsbygning. Virksomhederne har op til 100 ansatte og har brug for lånefinansiering til etablering, udvikling eller overtagelse af virksomhed. Læs mere om Vækstfonden på: 36

37 37

38 38

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital

MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 JEPPE JESSEN, CEO / JRJ@CORVENAS.COM / +45 22 93 25 96 HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 CORVENAS 1 DAGENS EMNER Er der interesse

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden. Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011

Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden. Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011 Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011 Agenda Hvad er Vækstfonden? Finansieringsmuligheder Hvad ser investorer på - hvordan ser forretningsplanen ud? 18. januar

Læs mere

Kapitalformidlingslandskabet

Kapitalformidlingslandskabet Kapitalformidlingslandskabet Dette notat er en kortlægning af initiativer og aktører på kapitalformidlingsområdet i Region Midtjylland. Kortlægningen er udarbejdet i juli 2007 af Arbejdsgruppen vedr. kapitalformidling,

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

Evaluering af Vækstfonden

Evaluering af Vækstfonden Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. EXECUTIVE SUMMARY... 4 3. INDLEDNING... 8 3.1 ERNST & YOUNG S LØSNINGSMODEL... 8 3.2 AFGRÆNSNING OG FORBEHOLD... 9 3.3 RAPPORTENS OPBYGNING... 10 4. RAMMER OG VILKÅR

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til projektet Kapitalformidling

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til projektet Kapitalformidling Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til projektet Kapitalformidling Bilag til Regionsrådets møde den 18. juni 2008 Punkt nr. 18 Kapitalformidling Resume Det fremgår af

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

"Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer"

Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer Axcel som en del af oplevelsesøkonomien? Joachim Sperling CKO, 7. juni 2011 Axcels grundidé "Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

På baggrund af denne beslutning er projektet herefter blevet revideret og fremlægges nu for Vækstforum med en reduceret økonomi.

På baggrund af denne beslutning er projektet herefter blevet revideret og fremlægges nu for Vækstforum med en reduceret økonomi. 25 1-33-76-24-07 8. Kapitalformidling - reservation af midler. Resumé Som led i realiseringen af Vækstforums handlingsplan indstilles det, at der reserveres midler til initiativet Kapitalformidling. Projektet

Læs mere

Præsentation. August 2015

Præsentation. August 2015 Præsentation August 2015 Indhold Introduktion af Halberg koncernen Halberg Kapital Positionering Investeringskriterier Kompetencer Eksempel på investering: Newline Side 2 Halberg koncernens historie Harald

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

BAGGRUND. ü I 2015 besluttes at generationsskifte og refokusere kapital fundet blandt foreningens medlemmer. ü Startede som det offentlige TIC netværk

BAGGRUND. ü I 2015 besluttes at generationsskifte og refokusere kapital fundet blandt foreningens medlemmer. ü Startede som det offentlige TIC netværk OM MATCH-ONLINE BAGGRUND Startede som det offentlige TIC netværk I 1999 stifter Deloitte, Danske Bank og en række virksomhedsmæglere Foreningen match-online.dk Topper i 2006-07 med mere end 700 emner I

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Kapitalfremskaffelse Fokus på pitch, en vigtig disciplin

Kapitalfremskaffelse Fokus på pitch, en vigtig disciplin 29. november 2012 Kapitalfremskaffelse Fokus på pitch, en vigtig disciplin v. Lasse Jensen, CONNECT Denmark Platinsponsorer: Fakta om CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en forening, hvis formål er at skabe

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 Fremtidens penge Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 PensionDanmark den korte version 633.000 medlemmer 27.700 virksomheder 10,7 mia. kr. er indbetalt i 2012 4 mia. kr. er udbetalt i 2012 Formue 2012:

Læs mere

Kapital til innovation, vækst og jobskabelse i Nordjylland. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013

Kapital til innovation, vækst og jobskabelse i Nordjylland. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 Kapital til innovation, vækst og jobskabelse i Nordjylland Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 Præsentation LIVA consult Konsulentfirma med fokus på forretningsudvikling, salg og kundehåndtering, finansieringsløsninger.

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

CONNECT DENMARK S PITCH-TRÆNING INFORMATION & TIPS TIL EN GOD PITCH

CONNECT DENMARK S PITCH-TRÆNING INFORMATION & TIPS TIL EN GOD PITCH CONNECT DENMARK S PITCH-TRÆNING INFORMATION & TIPS TIL EN GOD PITCH 1 OVERBLIK 1/2 GENEREL INFORMATION HVAD ER EN ELEVATOR PITCH 5 HVAD ER MÅLET 6 PITCH-TRÆNING INFORMATION UDBYTTET AF PITCHTRÆNING 8 HVEM

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn ABR@VF.DK Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 3.700 danske

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fem exits - fem forskellige forløb

Fem exits - fem forskellige forløb Fem exits - fem forskellige forløb Industri Udvikling er sat i verden for at forrente vore ejeres penge bedst muligt. Man kunne umiddelbart tro, at det især sker ved at købe billigt og sælge dyrt. Det

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Klædt på til KAPITAL. MEA modul, Graceland Randers, 7. juni 2012 v/ Kenneth Larsen Jan Rosenbom

Klædt på til KAPITAL. MEA modul, Graceland Randers, 7. juni 2012 v/ Kenneth Larsen Jan Rosenbom Klædt på til KAPITAL MEA modul, Graceland Randers, 7. juni 2012 v/ Kenneth Larsen Jan Rosenbom Program 09.00 Velkomst og præsentation af dagens program 09.10 Fra overblik til mødet med investor Introduktion

Læs mere

Vores forretningsprincipper

Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper 1 Bæredygtig værdiskabelse Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper Forretningskoncept Fremgangsfaktorer Strategi Vores værdier Adfærdskodeks Politikker "Vores

Læs mere

INVESTERING I FREMTIDEN. TOPSKAT eller OPSPARING?

INVESTERING I FREMTIDEN. TOPSKAT eller OPSPARING? INVESTERING I FREMTIDEN TOPSKAT eller OPSPARING? INFORMATION SOLENERGI EJENDOMME ESTATEPARTNER A/S KORT SAGT Vi administrerer selskaber for over DKK 1 mia. Vi udbyder hert år omkring 10 nye sunde solprojekter

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Præsentation af. Værdiskabende virksomheds- & IT rådgivning. Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed

Præsentation af. Værdiskabende virksomheds- & IT rådgivning. Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed Præsentation af Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed Hvem er vi? Thomas Hvass-Skovlund mail: ths@bizad.dk mobil: 2226 9228 Steen Helmer mail: steen@helmer.com

Læs mere

Krav og forventninger fra eksterne investorer

Krav og forventninger fra eksterne investorer Krav og forventninger fra eksterne investorer 1 Dagsorden Værdiskabelse Struktur Ledelse Hvem Gode erfaringer 2 Hvem er vi? Greystone Capital A/S Privatejet investeringsselskab etableret 2007 Langsigtet

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN BLIV MEDEJER AF GOD OG VELBELIGGENDE UDLEJNINGSEJENDOM I BERLIN. Nu får du mulighed for at blive medejer af en 16 anparter), hvor Andersen Development velbeliggende

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere