Læssøesgade Skole. - En aktiv skolegård

Transkript

1 Læssøesgade Skole - En aktiv skolegård

2

3 INDHOLDsfortegnelse 2 / indledning - Motivation 3 / REGISTRERING - Eksisterende forhold brugergrupper udgangspunkt - Grundidé 4 / skateboarding - Introduktion Parkour - Introduktion 5/ Skateparker - Definering hovedgreb 6 / konkrete tiltag - Udspecificeret projektbeskrivelse 7 / plandisponering - Opdeling af basisprojekt og projektudvidelse 8 / basisprojekt 9 / basisprojekt + projektudvidelse 10 / visualiseringer 16 / grafik - Grafisk bearbejdning af overflader 17 / beplantning belysning overdækning 18 / betonflader - Konstruktionsmetoder Projektforslaget er udarbejdet for Aarhus Kommune af Nordarch. I forbindelse med anlæg af parkour-elementer er Street Movement konsulteret:

4 indledning - Motivation I disse år er der meget fokus på livsstilssygdomme forårsaget af inaktivitet. Alle er enige om, at der må gøres noget ved dette problem, men i en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at dyrke motion. Dette er medvirkende til, at mange springer motionen over. En løsning på dette problem er selvsagt at skabe gode rammer for udøvelse af motion. Dog er de gængse idræts- og sportstilbud ikke altid det, som børn og unge søger. Der er også store grupper børn, som søger andre veje, bl.a. efter de mere selvorganiserende former for idræt og bevægelse. Det er vores overbevisning, at der over en årrække vil komme en større interesse og accept af de nye moderne bevægelsesformer. Et pejlemeærke for denne holdning er bl.a. at DGI har hyret to fuldtidsansatte til at undersøge nye idrætsgrene og deres egenart. Idræt og bevægelse udvikler sig hele tiden. Nye tendenser i idrætslivet slår igennem såvel indenfor forhold og rammer, som på det indholdsmæssige plan. De traditionelle idrætter oplever i disse år et stort frafald af unge, samtidig med at nye idrætter dukker op. Kilde: DGI s Hjemmeside: Oestjylland/nyheder/Underground_[a16285].aspx Den uorganiserede idræt og bevægelse er kendetegnet ved, at den fungerer på sine egne præmisser. Fritidsaktiviter uden et nødvendigt opsyn, åbningstider og lignende. Man kommer og går, som man har lyst. Det er helt op til brugeren selv, hvor seriøst man vil tage det. For nogen er det leg og hobby og social inergering engang imellem, mens det for andre er en seriøs sport, der dyrkes som enhver idrætsform på topplan. (...) Idræt i byrummene bidrager naturligvis til stor forbedring af folkesundheden. Samtidig skaber kropskulturen liv og mangfoldighed i byen. Der, hvor der i forvejen sker noget, vil flere gerne være. Der er der trygt og noget at se på fra bænken. Byrumsidræt fungerer som social kit, der giver positivt input til belastede områder. Folk får selvtillid af idræt, de mødes og byrummene bliver levende. Borgerne ønsker ikke altid specialdesignede idrætshaller og anlæg. De vil have byrum, som kan bruges til mange typer aktiviteter. Levende steder, hvor alle kan udfolde sig. Kilde:Lokale- og anlægsfonden 2004 hæftet Idrættens fornemmelse for rum s. 9 2 /

5 registrering - eksisterende forhold Læssøesgade Skole ligger i dag lidt frarevet sine omgivelser i kraft af at skolens terræn er højt hævet i forhold til Læssøesgade og Ringgaden. Derudover har skolens to indgange karakter af sideindgange, hvilket forstærker at bygningen og dens områder virker afsondret fra sine omgivelser. brugergrupper - Skateboardere - Parkourudøvere - Skolebørn - Forældre og voksne - Unge og studerende - Tilskuere - Motionister Udgangspunkt - Grundidé Dette projektforslag udføres for Aarhus Kommune og er et eksempel på, hvordan idræt, bevægelse og social samværd kan forenes i en aktiv skolegård både i og efter skoletid. Det er projektets intention at skabe et bevægelsesområde og rekreative faciliteter i et skolegårdsmiljø, der henvender sig til sine omgivelser og inviterer til selvorganiseret bevægelse såsom parkour-udøvelse og skateboarding. Skolegårdens nye indgangsparti skal være et arkitektoniske virkemiddel, der i kraft af sin placering og formgivning inviterer indenfor og fortæller om området selvorganiserende bevægelsesmuligheder. For at kommunikere områdets aktiviteter til sine omgivelser behandles selve indgangspartiet som et multifunktionelt opholdsområde, med plads til Hangout, Parkour, Skating etc. I selve skolegården vil skate-elementerne tilsammen skabe rammerne for uorganiseret leg og bevægelse. Projektet tager formgivningsmæssigt udgangspunkt i skateres udnyttelse af byrummet. Det er samtidig intensionen at området skal appelere til et bredere publikum. I kraft af at skate-elementerne er lånt direkte fra byrumet, skabes et naturligt byrumsmiljø med genkendelige byrumsinventar, hvor skating og ophold er flettet helt sammen. Igennem denne diffuse (selvorganiserende) domæneopdeling opstår et område med en ægte multifunktionelt rum til fri fortolkning, hvadenten det er fri bevægelse eller ophold og hygge. 3 /

6 skateboarding - introduktion: Skateboarding opstod i Californien i 60 erne. Surfere begyndte at sætte hjul på deres surfboards for at øve sig på landjorden, når vejrforholdene ikke tillod surfing på vandet. De fandt tomme skålformede swimmingpools med flydende overgang mellem den vandrette bund og de lodrette vægge og brugte dem til at efterligne surfbevægelserne på vandet. Dermed var rampeskating opfundet. Senere fandt man på at bruge flere elementer i byrummet såsom trapper, kanter, gelændre, bænke, m.m. og hermed var grundlaget for det, der i dag kaldes streetskating. Siden er der selvfølgelig sket meget, men grundstenen i skateboarding er stadig en konstant afsøgning af byrummet for elementer, der kan skates. Plint til balance- og præcisionsøvelser De elementer, som en skater finder i byen, kan sammenlignes med gymnastikredskaber. Når et skateareal designes, hentes der generelt inspiration i byrummets inventar. For et utrænet øje vil et skate-areal umiddelbart ligne en tilfældig sammensætning af kanter, hældninger og krumninger, men deres udformning og placering er særdeles vigtig for, at det fungerer som helhed. Parkour - Introduktion I udformning af dette dispositionsforslag har vi valgt at konsultere Street Movement omkring det specifikke design af indgangspartiet. Street Movement er blandt de førende i verden, hvad angår design og konstruktion af parkouranlæg, samt undervisning af og uddannelse i selve aktiviteten. Blandt andet står Street Movement bag verdens første specifikke parkouranlæg, som blev opført på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse i 2006, samt verdens største anlæg som åbnede for nylig på BGI akademiet ved Horsens. Street Movement har et velfunderet akademisk grundlag, mange års erfaring, og ikke mindst et stort internationalt netværk, som blandt andet inkluderer et meget tæt personligt samarbejde med grundlæggerne af parkour fra Frankrig og England. Det anbefales at inddrage dem i udformningen af projektets parkour-dele. En skatebowl er inspireret af amerikanske swimmingpools. Disse kan skates i kraft af deres buede former i overgangen mellem poolen bund og dens vægge. Skatepark med vulkanlignende buer Parkour-elementer designet af Street movement. Gelændre til balanceøvelser for parkourudøvere 4 /

7 skateparker - definering Ligesom skiløb kan skating kan inddeles i mange discipliner. Disciplinerne udføres på vidt forskellige terræner. Her er nogle af det kendeste: - Street skating: Et areal kendetegnet ved at indeholde store forholdsvist vandrette oveflader med byrumsinventar såsom kanter, gelændre, små trapper, bænke, hældninger etc. - Konkurrence street skating: På mange måder som ovenstående arealer, dog med mere varieret og tætpakket terræn, og større byrumselementer såsom store trapper og hældninger.etc. - Flow skating: Et areal med varieret teræn med bobler, buler og buer, der genererer fart, så man i princippet kan køre rundt uden at skubbe fra. - Bowl skating: (Små bowls og store bowls) Bowls er lukke skålformede rampeformationer. Lidt som ovenstående disciplin, men med storre buler og buer, og i en mere lukket form. Disciplinerne er vidt forskellige, og har forskellige hastigheder og terræn. Der er brugere, der kun udøver en enkelt disciplin. Andre udøver flere discipliner, så i design af skate-arealer forsøger man ofte at flette de forskellige områder sammen, således man frit kan køre rundt på hele arealet - dog med en vis zoneopdeling. Det er derfor selvsagt kompliceret at designe et skateareal. Hvis alle ovenstående grupper skal stilles fuldt ud tilfredse, ville det kræve et areal på ca m2. Street areal Konkurrencestreetareal med hældninger, kanter og buer. I baggrunden ses et bowlareal hovedgreb Dette projekt har valgt at fokusere på Flowskating og Streetskating, da de er meget populære, og lokale skatere har udtrykt ønske om netop disse arealtyper. Hvis man deler det eksisterende budget ud og laver et areal, der henvender sig til begge grupper, vil man desværre ikke kunne tilfredsstille disse to grupper. I samarbejde med lokale skatere, har Nordarch holdt en workshop, hvor konklussionen fra skaternes side har været, at der skal fokuseres på at lave et ordentligt flowareal for de eksisterende midler, istedet for at lave et forgæves forsøg på at nå begge slags arealer. Der er så indlagt en projektudvidelse der tilbyder et streetareal. Pool / Bowl Denne fremgangsmåde giver selvfølgelig en stor gruppe af streetskatere, der vil føle sig forbigået, i tilfælde af at projektudvidelsen ikke udføres. I et videre forløb, må man lægge en strategi for en forsvarlig fremgangsmåde. Flowareal i Sverige Flowareal i Sverige 5 /

8 konkrete tiltag - udspecificeret projektbeskrivelse Se tegning LA 1.01 for detaljeret Oversigtsplan 1. Basisprojekt 1.1 Klargøring af område m.m. - Flytning af sandkasse, klatrestativ, gynge - Klargøring af toiletter og evt. opmagasinering. - Nedrivning af skur. Rydning af asfalt. - Anlæg af græs på skurets areal. - Flytte Flagstang. - Opsætning af skraldespande (ikke indtegnet) Klargøring til evt. fremtidig belysning (Ikke indtegnet): Træk af el-rør til lysmaster m.v Multifunktionelt indgangsparti: - Nedbrydning af vægparti - Trappeindgang og ankomstareal - Grønne områder m. træer og natursten - Opholdsarealer/Hang-out - Generel leg og bevægelse. - Parkour-område (græsplateauer, stålrør m.v.) - Skate-elementer (gelænder, betonkanter, rampe) 1.4 In-situstøbt beton-skatepark (Flow-areal Betonlandskab med bølgende former) inkl. handicaprampe eksisterende skolebygning Projektudvidelse 2.1 Udførelse af in-situstøbt beton skatepark (Street areal Betonlandskab med plinte og buler. Overvejende vandrette køreflader) Hang-out område Træplateau placeret mellem eksisterende træer 2.3 Renovering af basketball-bane: Nyt baneunderlag, opstribning og nye kurve Overdækning (ikke indtegnet). Sejl ophængt i indstøbte stålrør: 2.5 Siddetrin ved multibane: Præ-fabrikerede betontrin med træbænke 2.6 Grafisk bearbejdning (se 3D tegninger) Indfarvet beton, bemaling af skatepark Belysning (ikke indtegnet): Opsætning 6-8 lysmaster med lysarmaturer 2.8 Interaktiv lyskunst - Stemningsbelysning (Ikke indtegnet - Se 3D tegning) 2.9 Udvidet indgangsparti (parkour, hang-out og hemmelig sti langs væg) Betonplateauer og påspændte stålrør Plantegning - Skala 1:500 6 /

9 plandisponering - opdeling af basisprojekt og projektudvidelse Projektets økonomi gør det ikke muligt at udføre hele visionen for områdets udvikling. Derfor viser dette dispositionsforslag både et basisprojekt samt en projektudvidelse. Basisprojektet er vurderet til igennem en viderebearbejdning, at kunne udføres inden for den eksisterende budgetramme. renovering basketbane projektudvidelse siddetribune projekt udvidelse Projektudvidelsen viser den viderebearbejdning af området, som anbefales i forhold til at opnå alle ønsker for området. eksisterende skolebygning Skatepark projektudvidelse Hang out område projektudvidelse eksisterende parkour skate park basisprojekt Ny placering af gynge og klatrestativ indgangsparti basisprojekt hemmelig sti projektudvidelse hemmelig hang-out projektudvidelse Plantegning - Skala 1:250 7 /

10 Basisprojekt Plantegning - Skala 1:200 8 /

11 Basisprojekt + projektudvidelse Plantegning - Skala 1:200 9 /

12 visualisering 1 Indgangsparti set fra Læssøesgade. Indgangspartiets variede terræn og de placerede stålbarrer vil være et areal for parkour udøvelse. Samtidig vil plateauerne kunne bruges til naturligt ophold. Gelænderet og to af trappepartierne kan også bruges af skatere. De lodrette stålrør placeres i varierede højder og kan evt. udføres af stålrørene fra det nedrevne halvtag i skolegården. Såfremt det er muligt, vil nogle af træerne fra området ved indgangspartiet evt. kunne flyttes og genbruges. Størstedelen af betonkummerne er tænkt opbygget i præfabrikerede vægelementer. 10 /

13 visualisering 2 Skolegården set i fugleperspektiv. Varierende farvenuancer i betonen vil skabe en zoneopdeling og skaber en form for vejsystem i skolegården, der forholder sig til bygningerne og skateparkens forskellige områder og skate-elementer. Inddelingerne vil guide de forskellige brugergrupper rundt på arealet. Projektet er holdt i to gråtoner samt en gul tone der forholder sig til det eksisterende parkourareal. Brandvejens betonunderlag har ligeledes fået en gul indfarvning. Farvetonerne på tegningen er ikke helt korrekte. En evt. gul indfarvning vil fremstå mere afdæmpet og naturfarvet. 11 /

14 visualisering 3 Fugleperspektiv af skolegården. Til venstre i billedet ses basisprojektet med grå nuancer og til højre ses en del af projektudvidelsen. Basisprojektet er nedsænket i forhold til det eksisterende asfaltterræn. Væggen der skærner af ud mod Læssøesgade danner en støjmur mod de tilstødende ejendomme på den anden side af gaden, og er samtidig en integreret del af skateparken, hvor større skate-ramper kan placeres således man kan køre på den lodrette del af væggen. At placere høje skate-elementer her, gør at der er udsyn i hele skolegården. Omkring de eksisterende træer i skolegården anlægges en betonforhøjning, der kan skates. Under træerne placeres et træplateau til ophold. På toppen af betonforhøjningen anlægges græs ligeledes til ophold. Natursten vil være et siddeplateau i græsset og skateelementer i betonunderlaget. 12 /

15 visualisering 4 I skolegårdens østlige ende laves et bobbellandskab, Med vulkanfornmede buler, fordybninger etc. som både kan skates, samt bruges til leg. Gelændrer sikrer, at man ikke løber direkte ud foran en evt. bil der kører ind i skolegården, og er samtidig skate-elementer, der kan bruges i brandvejens køreretning, hvor der er udsyn til evt. biler. Til venstre i billedet ses en cirkelformet plint, der både fungerer som en scene samt som et skate-element til præcise balanceøvelser. 13 /

16 visualisering 5 Indgangsparti set fra skolegården mod indgagspartiet ved aftentid. Ved hjælp af lyskunst, kan indgangspartiets og skateparkens variede topografi accentueres, når skatebrugen er ophørt. Områdets kurvede og kantede former vil blive tolket på en ny måde og herved vil området også blive en oplevelse udenfor den primære brugstid. Lysprojektet er udviklet i samarbejde med lyskunstner Frédéric Dilé, som er ekspert indenfor interaktiv lyskunst og digitale medier. 14 /

17 visualisering 6 Indgangsparti set fra Læssøesgade ved aftentid. Ved hjælp af lyskunst, kan indgangspartiets og skateparkens variede topografi accentueres, når skatebrugen er ophørt. Områdets kurvede og kantede former vil blive tolket på en ny måde og herved vil området også blive en oplevelse udenfor den primære brugstid. Lysprojektet er udviklet i samarbejde med lyskunstner Frédéric Dilé, som er ekspert indenfor interaktiv lyskunst og digitale medier. 15 /

18 grafik - grafisk bearbejdning af overflader Projektet har en kompliceret topografi, og der er mange forskellige brugergrupper og hensyn, der skal sameksisterere. Eksempelvis skal der være en brandvej, plads til hang-out, parkourudøvere, skatere, eventuelle biler helt ind i skolegården, ankommende til skolen etc. Projektets grafiske bearbejdning tager derfor udgangspunkt i den informative grafik (Infographics), som byrummet og sportsbaner generelt benytter sig af. Det medfører, at den grafiske bearbejdning ikke kun bliver dekoration, men i høj grad en styring af de mange bevægelser i området. Infographics er et grafisk udtryk, der er kendetegnet ved en stærk signalværdi, der ved hjælp linjer og pile indikerer retninger og domæneopdelinger. Desuden er de generelt kendetegnet ved at være holdt på et absolut minimum for ikke at tage fokus væk fra selve området. Der er opstået en slags kode eller sprog, som de fleste borgere har lagret i hukommelsen, og indordner sig under uden at tænke over det. Mototvejsbarrierer, Barcelona Igennem en fri leg med dette grafiske udtryk kan man prikke lidt til iagttagerens indlagrede kodeaflæsning og understrege projektets intention om at indlægge nye lag af anvendelser i byrummet. Grafikken udføres enten ved hjælp af indfarvet beton eller som bemalede overflader. Det er vigtigt at den eventuelle bemaling ikke har en tykkelse, da den ødelægger et godt frit tilløb til skateelementerne. Derfor vil en klassisk anvendelse af termoplast ikke fungere i en skatesammenhæng. En bemaling kræver en vis vedligeholdelse, idet denne slags maling bliver slidt af efter en årrække. I projektets videreudvikling vil den grafiske bearbejdning afklares yderligere. Trafikal grafik, Barcelona Bowl, Malmø Sportsbanegrafik, København 16 /

19 beplantning Beplantningen skal fremhæve aktiviterne i området, danne rum for ophold og give området en stedslighed. Skolegården indeholder en lille enklave af birketræer, som bevares. I indgangspartiet plantes nye birketræer. Træernes lyse stammer og flimrende løv danner et let tag over et græsrum med plads til ophold og afslapning. belysning Ekstra rør og ledninger trækkes under udførelse af basisprojektet, således det er lettere at inkorporere ekstra belysning på et senere tidspunkt. I en viderebearbejdning af projektet placeres belysning. Lygtepæle og evt. Pullerter og pulverlakeres i en farve der korresponderer med det kommende grafiske design på skateparkens overflader. Overdækning Stålrør placeres i etablerede bøsninger, så man kan spænde sejl op imellem dem. I en viderebearbejdning af projektet designes og placeres en overdækning af et delområde. belægning Skatere kører på hjul og beskæftiger sig med præcise balanceøvelser. Derfor er kørefladen på henholdsvis køreunderlaget og skate-elementerne meget vigtige, når man laver et skate-areal. Brugerne kan mærke stor forskel på underlagets ruhed, hårhed, overgange og lignende. Selv den mindste ujævnhed eller overgangskant på få millimeter kan være til stor irritation for brugerne. Det er derfor nødvendigt at udføre en skatepark med stor præcision og viden om den fremtidige brug. En udbudsbeskrivelse skal indeholde en beskrivelse, der sørger for at de bydende entreprenører har skatepark eksperter til at udføre betonarbejdet. 17 /

20 betonflader - konstruktionsmetode 1. Udgravning. Bundsikring. Jordopfyldning på hældninger og buer 2. Bestemmelse af geometri. Opsætning af skitse skabloner. 3. Renselag (grovbeton) sprøjtet ovenpå underliggende drænmåtter. 4. Stabiliserende trækonstruktion til bagforskalning, og videre præcisering af endelig geometri. 5. Bagbeklædning til forskalling. 6. Indledende armeringsflet (lodrette armeringsjern). 7. Armeringsflet. 8. Støbeform. Skabelon til afslutning af topstykke. 9. Støbeform. Skabelon til afslutning af bundstykke. 10. Sprøjtestøbning ved hjælp af betonkanon. 11. Sprøjtestøbning ved hjælp af betonkanon. 12. Sprøjtestøbning ved hjælp af betonkanon. 13. Håndglitning af betonoverfladen. 18 /

21 14. Etapeindeling/Områdeinddeling af sprøjtestøbninger. 15. Armeringsflet til vandrette flader med afstandsjern. 16. Kombineret håndglitning samt anvendelse af Helikopter. 17. Efterfølgende håndglitning. 18. Efterfølgende håndglitning. 19. Kantning med runde stålrør. 20. Indstøbt kantning med runde poolkanter. 21. Indstøbt kantning med vinkeljern. 22. Øvre betondæk støbes til sidst. 19 /

22

23

24 Kødboderne Kbh. V Tlf. (+45) sne@snearchitects.com