Vedrørende: Skatermiljø i Randers - hvad er behovet og hvordan kan man konkret forbedre forholdene for skaterne i Randers by

Transkript

1 Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: Br.nr.: 19. oktober 2007 Udfærdiget af: Hanne Skipper Jørvang, Stadsarkitektens kontor Vedrørende: Skatermiljø i Randers - hvad er behovet og hvordan kan man konkret forbedre forholdene for skaterne i Randers by Notatet sendes/sendt til: Miljø og teknik udvalget, samt Kultur og fritid udvalget Skatermiljø/-bane i Randers Hvem er skaterne? Skaterne er fysisk aktive børn og unge, som i deres fritid dyrker ikke-organiseret idræt. Skaterbegrebet dækker primært rulleskøjter og skateboards, men kan også omfatte andre street -sportsgrene som f.eks. bmx-cykler og lignende. Skaterne er generelt hensynsfulde, og det er kendetegnende for miljøet, at man også giver plads for nybegyndere. Skaterne nyder at have et publikum at optræde for og foretrækker derfor i sommerhalvåret at skate på byens centrale torve og pladser. Skaterne er et tilskud til byens liv og mangfoldighed. I vinterhalvåret har skaterne brug for et sted inden døre med mulighed for opvarmning, hvor de kan holde deres færdigheder ved lige og øve nye tricks. Skatermiljøet er desuden kendetegnet ved, i forhold til de mere etablerede idrætsgrene, at være modepræget og have forholdsvis stor udskiftning blandt udøverne, og i det hele taget have en lidt flygtig karakter det kan være meget vanskeligt at forudse de nye tendenser indenfor skating mere end bare 3-4 år frem. For tiden er det især skating på byinventar så som gelændre, trapper, bænke m.v., som er populær blandt skaterne, men også de mere klassiske ramper. Nøgleordene er: Sundhed, fysisk aktivitet, publikum, byliv og mangfoldighed. Det er en vigtig pointe, at skaternes behov er to-delt, afhængig af om det er sommer eller vinter. Det er ligeledes en vigtig pointe, at skatermiljøet er flygtigt og til dels modepræget, og det er derfor væsenligt at tænke i fleksible og/eller multianvendelige løsninger, som f.eks. udendørs anlæg som samtidig kan bruges som bænk eller som samtidig

2 - 2 - fremstår som en selvstændig skulptur eller f.eks. anlæg som også kan bruges af BMX-cykler og andre former for street-sport. Hvilke gener kan der være i forhold til naboer o.a.? Skating på udendørs ramper m.v. larmer i et vist omfang, og kan give gener for omkringboende og handelsdrivende i nærheden. Ramper støbt af fibercement og f.eks. skating på trapper m.v. larmer dog væsentligt mindre end f.eks. hjemmebyggede ramper af krydsfiner. Man har i Randers tidligere haft dårlige erfaringer med, at unge uden for skatermiljøet har brugt eksisterende skaterbaner som mødested fredag og lørdag aften til gene og utryghed for naboerne. Det har især været tilfældet, hvor skaterbaner er etableret uden for bykernen (f.eks. i Romalt), hvor der hverken har været opsyn af klubpersonale el.lign., og heller ikke den sociale kontrol som bymidten giver i form af mange mennesker på gaden. Hvad har skaterne af velfungerende faciliteter i forvejen? Til brug i sommerhalvåret findes en velfungerende udendørs rampe på byggelegepladsen Byggeren ved Husarvej. I Langå ved Langå Skole findes ligeledes en velfungerende udendørs bane. Derudover anvendes p.t. især Østervold, men der findes ingen egentlige faciliteter i Randers midtby beregnet til skatere. Der findes ikke i Randers en indendørs skaterhal eller lignende faciliteter til brug om vinteren, hvilket betyder, at skaterne tager til andre byer i vinterhalvåret for at dyrke deres sport og fritidsinteresse. Hvad kan man konkret gøre for at forbedre forholdene for skaterne i Randers? I Randers mangler man, som sagt, både faciliteter til vinter- og til sommerbrug. I det følgende beskrives to mulige vinterløsninger, og én mulig sommerløsning. De beskrevne mulige skatermiljøer kan etableres uafhængig af hinanden (vinter eller sommer), eller som et samlet tiltag (vinter og sommer). 1. Vinter Skaterbanen bør drives i Ungdomsskole-regi med adgang for ungdomsskolens medlemmer og andre skatere, f.eks. med adgang til hallen v.h.a. det medlemskort med magnetstribe, som medlemmerne af ungdomsskolen i forvejen har. Lad skaterne selv indrette en indendørs skaterbane til brug primært om vinteren med ramper m.v. i en eksisterende hal. De mest oplagte lokationer synes at være enten Hangaren på den gl. Randers Kasserne, eller Hadsundvej 164 (tidl. Team Kronjylland) (jf. illustrationerne 1 og 2). Én mulig placering er det eksisterende lejemål Hadsundvej 164, hvor Team Kronjylland tidligere har været, og hvor Beskæftigelse og Revalidering (Randers Kommune) i øjeblikket har til huse. Ejendommen ejes af selskabet Provinsejendomme 2003 A/S i København, og Randers Kommune har en uopsigelig lejekontrakt som løber frem til Beskæftigelse og Revalidering står p.t. overfor en større lokale-rokade, som har til formål at samle kræfterne på Ydervangen, og dermed helt eller delvist forlade Hadsundvej 164. Foreløbigt ligger det fast at

3 - 3 - Randers U-landsværksted, som er en del af Beskæftigelse og Revalidering, omkring november 2007 flytter ud af en ca. 500 m2 stor hal, som er en del af lejemålet Hadsundvej 164. Hallen er isoleret, den har en fri rumhøjde på 3,7 meter og har støbt betongulv med linoleum/vinyl. Loftshøjden giver nogle begrænsninger, idet man vil kunne indrette et indendørs street-areal, men ikke egentlige ramper o.lign. Ligeledes er størrelsen af hallen lidt i underkanten, idet en ideel størrelse ligger omkring 1250 m2. Hallen har p.t. toiletfaciliteter m.v. fælles med resten af bygningen, og der vil derfor sandsynligvis skulle ske en ombygning og/eller etablering af supplerende toiletforhold m.v. Der er ikke p.t. overblik over det præcise omfang af disse bygningsændringer. Der er ikke sandsynligt, at lokalerne blot vil stå tomme, uanset om der indrettes skaterbane eller ej. Man er i dialog med ejeren om at finde én eller flere andre lejere til evt. at overtage lejemålet helt eller delvist. En skaterbane i en del af bygningen vil muligvis vise sig at begrænse mulighederne for at få andre lejere ind. En anden mulig placering er Hangaren på den gl. Randers Kasserne. Hangaren har tidligere været brugt til gocart-bane, men står p.t. tom. Hangaren er på i alt ca m2, heraf udgør de 1275 m2 selve hallen som er ét stort rum med stor rumhøjde. Den fri rumhøjde er ca. 6 meter, hvilket gør den velegnet til alle former for skating, herunder ramper. Gulvet er støbt gulv, men temmelig ujævnt. Bygningen fremstår uisoleret og er i forholdsvis dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. Der vil skulle udbedres skader, således at bygningen bliver tæt på fag og tag, og der skal etableres et plant underlag. Bygningen kan udmærket i første omgang fungere uisoleret. Hallen er arkitektonisk meget værdifuld, og desuden velegnet til at rumme forskellige andre idrætfaciliteter, f.eks. klatrevæg, bmx-cykelbane m.v. Man vil kunne leje sig ind i en midlertidig periode på f.eks. 3-4 år, eller man vil kunne indrette sig mere permanent på en længere lejekontrakt. En anden fordel ved at etablere sig i Hangaren på den gl. Randers Kaserne er, at bl.a. Ungeteamet og Projektet fremover også vil få adresse på Kasernen, og dermed i ét eller andet omfang være med til at forbygge ballade og hærværk. Skaterbanen bør under alle omstændigheder drives i Ungdomsskole-regi, og Ungdomsskolen vil kunne stille instruktører til rådighed samt være med til at bygge ramper m.v. Det vil være nødvendigt finde økonomi til leje og til renovering af hallen, ramper m.v. 2. Sommer Etabler en midlertidig udendørs skaterbane primært til brug om sommeren på en del af parkeringspladsen ved Underværket, til brug indtil man påbegynder anlæg af Museumspladsen. Det vil være oplagt at anvende det samme areal, der om vinteren anvendes som isskøjtebane.

4 - 4 - Når byggerierne omkring Museumspladsen om nogle år står færdig og man er klar til at etablere selve pladsen, vil man kunne udforme den således at den fremstår med en kunstnerisk bearbejdning og samtidig fortsat kan anvendes som isskøjtebane om vinteren og skaterbane om sommeren. Man vil kunne invitere en anerkendt kunstner (Bjørn Nørgaard?) til at deltage i udformningen af pladsen, således at den i sig selv vil have værdi som et stort skulpturelt element, som samtidig er robust nok til brug for skatere og andre. Illustrationerne 3-6 er inspirationsfotos beregnet til at slå en stemning an (billederne viser Gaudi s Parc Güell i Barcelona, skulpturelle legeelementer ved Østervangsskolen i Randers, andre typer skulpturelle legeelementer fra firmaet PlayScapes, samt skolegården ved N. Koch Skole i Århus). Placeringen ved Underværket opfylder skaternes ønske om en central placering i byen. En anden ting, som taler for denne placering er den sociale kontrol, som er til stede i bymidten, samt nærheden til Underværket. Underværket rummer bl.a. lokaler, hvor SSP lejer sig ind, og som også anvendes af Randers Ungdomsskole. Idéen om et skatermiljø på dette sted er desuden helt i tråd med de visioner for området, som leder af Underværket, Poul Jebjerg, har meldt ud gennem flere år. Museumspladsen er i lokalplan 352 udlagt som offentligt torv til brug for kulturelle og fysiske aktiviteter, herunder bl.a. isskøjtebane og skaterbane. En midlertidig skaterbane på stedet vil udover at dække skaternes behov her og nu og i nogle år frem kunne give værdifulde erfaringer til brug for den endelige detailudformning af Museumspladsen, herunder anvendelige støjmålinger. Af ulemper skal nævnes, at midtbyen må undvære et antal parkeringspladser 12 måneder om året, frem for kun de fire måneder, som isskøjtesæsonen varer. Til den midlertidige skaterbane skal der i første omgang etableres ramper og/eller andet udstyr i form af særligt egnede bænke, plinte, fastmonterede jernstænger m.v. Evt. ramper bør være støbt i fibercement de er forholdsvis støjsvage og de bliver ikke fastmonteret i underlaget og vil derfor kunne flyttes om vinteren. Alternativt kan anvendes ramper af krydsfiner det giver større risiko for støjgener, men hvis man fylder sand inden i ramperne dæmpes støjen ganske meget. Til den midlertidige bane skal der findes økonomi til ramper m.v. man vil evt. kunne finde sponsorer til delvist at dække udgifterne. Ungdomsskolen kan ikke selv lave ramper af fibercement, men de vil gerne være med til at udforme banen, herunder arrangere en workshop el.lign. Man vil kunne etablere den midlertidige skaterbane i løbet af foråret 2008, når isskøjte-sæsonen er slut. /Hanne Skipper Jørvang Følgende har været involveret: Ungdomsskolen v. Hans Jørgen Østergaard, Allan Poppe og Claus Hansen (SSPkonsulent)

5 - 5 - Hadsundvej 164, Beskæftigelse og Revalidering v. produktionschef Jens Kjær Underværket v. leder Poul Jebjerg Ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard A/S vedr. Hangaren på Kassernen Skatere på Østervold Forskellige andre kommuner vedr. erfaringer med skatermiljø Kultur og fritid forvaltningen Børn og unge forvaltningen

6

7

8

9

10

11