Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.
|
|
- Charlotte Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet. Derudover vil opbygningen af et fremtidigt uddannelsessystem blive beskrevet. 1
2 Her ses en oversigt over det nuværende uddannelsessystem. Et system der er bygget op omkring et indledende 10-årigt folkeskoleforløb - og som dernæst kan følges op af enten 3 år på et gymnasium eller en 4-årig erhvervsuddannelse på en af brancheskolerne. Spørgsmålet er så, hvorfor der er brug for en reform af denne model? 2
3 De lyseblå søjler viser hvor stor en andel af folkeskolens afgangselever fra 2013 til 2016, der et år efter folkeskolens afslutning er i gang med en uddannelse. De mørkeblå søjler viser hvor stor en andel, der ikke er påbegyndt en uddannelses på det tilsvarende tidspunkt. Tabellen viser, at en meget stor andel af de unge ikke påbegynder en uddannelse direkte efter grundskolen. Sidste år var dette tal mere end 60%. Og selv om en del af dem påbegynder en uddannelse senere i livet er der for mange, som aldrig kommer i gang på en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. 3
4 Blandt de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, er der i dag et frafald på ca. 50 %. Årsagerne til dette frafald er mange og komplekse. Undersøgelser på både erhvervsuddannelses- og det gymnasiale område viser, at der blandt disse er personlige problemer, manglende parathed og motivation, faglige vanskeligheder og sociale problemer. 4
5 Et tilsvarende billede ses på det gymnasiale område. Også her er der i årene et frafald på %. På gymnasieområdet såvel som på erhvervsuddannelsesområdet er en del af frafaldsårsagerne knyttet direkte til selve uddannelsen og andre årsager, som har en mere personlig karakter. Samlet betyder dette, at en uddannelsesreform ikke kan lykkes, uden at forældrene og eleverne selv inddrages. 5
6 På denne illustration er uddannelsessystemet den blå kasse og eleverne den gule kasse. Overlappet mellem de 2 kasser er et billede på de elever, der kommer hele vejen igennem uddannelsessystemet fra 1. klasse til afslutningen af en ungdomsuddannelse. Altså der hvor det samlede uddannelsessystem rammer elevernes sociale og faglige kompetencer. Eller sagt med andre ord - Det gode, der allerede nu sker i uddannelsessystemet. Desværre er der noget i uddannelsessystemet (det blå i top og bund), der ikke rammer en større gruppe af de børn og unge, der går på institutionerne (de gule felter i højre og venstre side). De bliver derfor ekskluderet. Det ville være nemt, hvis man kunne dreje disse elever 90 grader (de røde pile) så de passede til uddannelsessystemet. Dette er desværre særdeles vanskeligt. I stedet er det grundtanken i reformen, at uddannelsessystemet skal dreje sig 90 grader (de grønne pile) - således at struktur, undervisningsmetodik og indhold i højere grad passer til disse børn og unge. Det skal dog nævnes, at der er børn og unge, der har så store problemer, at indsatsen bør ligge i et andet regi (de lysegule felter). Dette kan skyldes alvorlige 6
7 diagnoser m.v. 6
8 Overordnet er der to målsætninger for en uddannelsesreform. Første målsætning handler om overgangen fra folkeskolen til de efterfølgende ungdomsuddannelser. Og anden målsætning handler alene om frafaldet på ungdomsuddannelserne. 7
9 Med en uddannelsesreform er det Naalakkersuisuts ønske, at både eleverne selv, deres forældre og skolerne er med til at paratgøre de unge mennesker til først overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne - og derefter til at kunne gennemføre en fuld ungdomsuddannelse. For at dette skal lykkes, skal vigtigheden af uddannelse italesættes på et tidligt tidspunkt både i privat- og i skoleregi. Gennem det faglige og undervisningsmetodiske indhold på folkeskolens ældstetrin, skal det synliggøres - overfor både eleverne og deres forældre hvad det indebærer at påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette skal medvirke til en afklaring og en forventningsafstemning i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Derudover nødvendiggør Grønlands geografi, at det at flytte til en uddannelsesby ofte langt fra hjemmet italesættes som noget normalt og trygt. For at overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne ikke skal virke som en overgang fra det helt kendte til det aldeles ukendte er det ligeledes vigtigt, at alle institutioner samarbejder og skaber en tydelig sammenhæng og genkendelighed i uddannelsessystemet. 8
10 For at inkludere alle unge uddannelsessøgende, skal der i fremtiden være flere indgange til ungdomsuddannelserne og uddannelserne skal opbygges således, at det opleves fleksibelt. Eleverne skal i højere grad på flere niveauer kunne erhverve sig kompetencer, som formelt giver adgang til arbejdsmarkedet og det videre uddannelsessystem. En styrkelse af det faglige og sociale miljø på uddannelserne skaber mulighed for både faglig udvikling og tryghed for den enkelte. Dette vil være med til at fastholde eleverne i uddannelsesforløbet. Idet der trods alt er omkring 50% af eleverne, der gennemfører en ungdomsuddannelse er der allerede på nuværende tidspunkt mange gode elementer i uddannelsessystemet. Disse skal der bygges videre på. Det grønlandske uddannelsessystem kan ikke stå alene. Mange fortsætter et uddannelsesforløb uden for Grønlands grænser. Det er derfor vigtigt, at et reformeret uddannesessystem stadig matcher f.eks. de formelle adgangskrav og det faglige niveau i udlandet. 9
11 Her ses en illustration af, hvordan rammerne for disse intentioner kan udmønte sig i praksis. Dette system vil kunne tage højde for nogle af de udfordringer, som i disse år hersker på uddannelsesområdet. Grundskoleforløbet (1.-8. klasse) skal stadig opfattes som en helhed men der skal være en tydelig sammenhæng med de 4 efterfølgende år (Overbygningen). Dette skal sikres ved, at det indholdet på klassetrin og de første 2 gymnasiale/erhvervsuddannelsesår har en tydelig faglig og metodisk afsmittende effekt på hinanden. På denne måde afstemmes både krav og forventninger - hos både elever, forældre og institutionerne - i forbindelse med overgangen. Modellen skal sikre flere fleksible muligheder for den gruppe af unge, der ikke passer til de traditionelle uddannelsers opbygning og indhold. Efter 12 obligatoriske kompetencegivende skoleår kan denne gruppe af elever vælge at indtræde på arbejdsmarkedet eller påbegynde et supplerende 13. skoleår. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet inddrages i reformarbejdet. 10
12 Her er en grafisk illustration af Naalakkersusisuts forestilling om et samlet grønlandsk uddannelsessystem. Udover de eksisterende uddannelser på gymnasie- og erhvervsskoleområdet er der her indlagt de ny fleksible muligheder, hvor sammenhængen imellem 9. og 10. klassetrin og de tidligere benævnte ungdomsuddannelser (som samlet nu udgør overbygningen ) vil øge antallet af børn og unge, der gennemfører et uddannelsesforløb og ender med en kompetencegivende uddannelse. I dette sammenhængende forløb skal eleverne undervises i almene fag som igennem forløbet suppleres/overtages af elementer fra gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet (den lyseblå trekant). I byer, hvor der ikke eksisterer brancheskoler/gymnasier, skal dette foregå gennem E-learning. Det skal dog stadig være muligt at påbegynde og gennemføre en 3-årig gymnasial og en 4-årig erhvervsuddannelse. Som det er på nuværende tidspunkt. 11
13 En 12-årig obligatorisk skolegang består altså af 8 år i grundskolen og 4 år på en overbygning. Herefter skal der være mulighed for supplerende uddannelsesår. I grundskolen skal undervisningen fortsat varetages af folkeskolelærere. I overbygningen folkeskolelærerne og lærerne på gymnasierne/brancheskolerne i højere grad arbejde sammen. Dette skal sikre oplevelsen af et sammenhængende uddannelsesforløb, hvor undervisningens indhold og metodik på er med til at afklare og paratgøre den enkelte elev til det efterfølgende arbejdsmarked/uddannelsesniveau. 12
14 Selve reformarbejdet pågår det næste 2 år. I dette arbejder vil både elever, forældre, folkeskolen, gymnasierne og brancheskolernes blive inddraget. Derudover inddrages både de relevante faglige organisationer, erhvervslivet og andre parter. Parallelt med dette vil der blive arbejdet med implementeringsplaner og reformens eventuelle konsekvenser på bygge og anlægsområdet. Det forventes at det lovgivende arbejde vedrørende en skolereform kan påbegyndes i
15 Spørgsmål? 14
UDDANNELSESPLAN 2016. Præsentation v. Julie Becher:
UDDANNELSESPLAN 2016 Præsentation v. Julie Becher: Forslag til Uddannelsesplan 2016 Forslag til indikatorer (det vi måler på) Emner, som udvalget i 2016 dykker ned i Tidsoversigt det politiske arbejde
Læs mereHolbæk Kommune: Tabel 1
Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i
Læs mereUddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen
Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStatistik for UU-Center Sydfyn Svendborg Kommune
September 0 for Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg, Kommune og belyser de unges vej gennem uddannelsessystemet. Tallene er trukket umiddelbart
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereStatistik for UU-Center Sydfyn Langeland Kommune
Statistik September 2012 Statistik for Langeland Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Langeland Kommune og belyser de unges vej gennem uddannelsessystemet. Tallene
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereDe grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE
De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereFlere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver
Læs mereNy struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter
Ny struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter Nedenstående er et oplæg til en ny struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter. Igangsættelse af strukturen tænkes fra august 2014. (Dog kunne Mariagerfjord
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik
Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 efterskole engagement erhvervsuddannelse ung lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereArbejdet med uddannelseskvalitet
GUX NUUK FAKTA: CA. 475 ELEVER VED SKOLESTART OPTAGELSE: CA. 170 OM ÅRET ÅRLIGT ANTAL STUDENTER: CA. 125 7 STUDIERETNINGER, HERUNDER GRØNLANDS ENESTE IDRÆTSLINJE Arbejdet med uddannelseskvalitet Vi arbejder
Læs mereStatus fra Skoleafdelingen
Status fra Skoleafdelingen I skoleåret 2016/2017 har det blandt andet været fokus på, at implementere skolepolitikken. Der blev endelig vedtaget i november 2016. I forlængelse af skolepolitikken, har alle
Læs mereMUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år
MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:
Handlingsplan vedr. indsatsområde 2: Valg af erhvervsuddannelse Fokusområde: Vejledning om erhvervsuddannelserne i grundskolen Det er et overordnet mål, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indsatsområde
Læs mereReferat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4
Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den 26-03-2018 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4 Deltagere: Henrik Nielsen, Pia Dam, Jan Ole Jakobsen, Tonny Gjersen Afbud: Carl Jørgen Heide, Minna Henriksen,
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereSelvevaluering af ZBC10 i Næstved
Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune
Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3.KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereSct. Ibs Skole har hvert år ca. 120 afgangselever.
I samarbejde med skolens UU-vejledning og Merete Juul fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted har skolen indhentet statistisk materiale, for at undersøge og evaluere elever fra Sct. Ibs
Læs mereLIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE
Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet
Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og
Læs mereHøjere Forberedelseseksamen
Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole Skolestart: August 2019 Indhold Målgruppe... 3 Den 2-årige HF-uddannelse... 3 Uddannelses-
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereStatistik over unge i Svendborg Kommune
Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereSvar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 219 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereUU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst
Læs mereFaneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted
1 Ud af skolen 2019 Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted Det er her, du vælger, hvilke uddannelser du ønsker samt en prioriteret rækkefølge. Denne side fortæller generelt
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereHvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?
Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereTradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen
Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Bestyrelsens strategiske ønske om at få 10. klasse placeret fysisk på erhvervsskolen hvorfor? Et flerårigt
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereKvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1
Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns
Læs mereMålrapportering Vejledning om udarbejdelse af. for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet
Vejledning om udarbejdelse af Målrapportering 2017 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 30. januar 2018 Sagsnr.: 18/01516
Læs mereFOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?
FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereAnalyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger
Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereUnges Uddannelsesadfærd
Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer Kompetenceudvikling
Læs mereFlere unge har brug for fleksuddannelse?
Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende
Læs mereKvartalsrapport. Odder Kommune. 2. kvartal 2019
Indledning Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Odder Kommune 2. kvartal 2019 UUs målgruppe dækker unge til det 25. år, eller indtil de har en gennemført ungdomsuddannelse. Nærværende rapport er således
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereALLE UNGE GODT FRA START
ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereUNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017
UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereBilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017
Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober 2017 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse
Læs mere