Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen"

Transkript

1 Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen Oplæg til mødet på Industrimuseet i Horsens om Industrisamfundets Kulturarv, udpegning af industriminder, den 24. februar 2004 med repræsentanter for museumsrådene, kulturmiljørådene og specialmuseerne indenfor emnet. INDLEDNING I det følgende skitseres de administrative og institutionelle rammer for arbejdet med Industrisamfundets Kulturarv og der gives en kort skitse af udviklingen i interessen for området. Derefter præsenteres Kulturarvsstyrlsens mål og arbejdsplan for satsningsområdet. Endelig opridses, Kulturarvsstyrelsens forventninger til indholdet af museumsrådenes og kulturmiljørådenes rapporter. DE ADMINISTRATIVE OG INSTITUTIONELLE RAMMER Interessen for industrisamfundets kulturarv har været voksende i de senere år blandt andet med det resultat, at der siden 1970erne er etableret nye museer og fredet fabriksanlæg. Industrikulturen er blevet betragtet ud fra en række forskellige synsvinkler. Samtidig har der været en tendens til et vist snæversyn, for et sted skulle man begynde. Der har været en tendens til at ingeniører og teknikhistorikere har set på maskiner, arkitekturhistorikere på bygningernes stil og æstetiske værdi og etnologer har indsamlet erindringer og genstande. I dag er det klart, at de forskellige synsvinkler i højere grad må integreres, fordi industrikulturens enkeltelementer er forbundet og belyser hinanden. Kulturarvsstyrelsen ønsker at se tingene mere på tværs Ved kulturarv forstår vi erindringer, billeder, genstande, arkiver, bygninger og bebyggelsesmiljøer, såvel som videnskabelige undersøgelser, dokumentation og formidling heraf. Ansvaret for bevaringen af denne arv er fordelt på en række institutioner og reguleres af forskellige love. Hvortil kommer det arbejde, som private personer og organisationer udfører. De vigtigste institutionelle aktører er museerne, arkiverne, kommunerne, Kulturarvsstyrelsen som fredningsmyndighed samt universiteterne. Museerne sikre især bevaring af erindringer, billeder og genstande samt private arkivfonde i et vist omfang. Desuden forsker, dokumentere og formidler museerne. Og de rådgiver om bevaringsspørgsmål.

2 Statens Arkiver sikre bevaringen af offentlige arkiver. Erhvervsarkivet og de lokalhistoriske arkiver indsamler især privatarkiver herunder virksomhedsarkiver, hvor der jo ikke er afleveringspligt som ved de offentlige arkiver. Mens museer og arkiver som hovedregel ejer deres samlinger, sker sikringen af kulturmiljøet dels gennem bygnings- og areallovgivning, dels gennem den særlige kulturmiljølovgivning. Både lokalplanlægning og bygningsfredning er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering af ejendomsretten. Endelig er der grund til at nævne universiteterne, fordi de skaber meget af den viden, som er nødvendig for de andre institutioners arbejde. Disse institutioner reguleres af forskellig lovgivning. Men hvor museerne og bygningsfredningen tidligere var i hvert sit ministerium er de nu samlet i Kulturministeriet. Det giver nye muligheder. INTERESSEN FOR DEN INDUSTRIELLEARV - HVAD ER GJORT INDTIL NU Ser vi på indholdet kan man sige, at en mere markant interesse for den industrielle arv i Danmark først manifesterede sig i 1970'erne. Men der findes ældre initiativer. Hvis man i stedet for at opfatte museet som en historisk tilbageskuende samling vælger at definere museet som en samtids- eller fremtidsdokumenterende samling, så er Det kongelige Modelkammer ved Orlogsværftet et eksempel her på. Modelkammeret blev oprettet i 1670, antagelig i forbindelse med opbygningen af en indenlandsk kompetence indenfor skibsbygning. Også efter oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt i 1829 blev der her opbygget en modelsamling, hvoraf dele senere er indgået i Teknisk Museum. De forskellige industriudstillinger, hvoraf den første beskedne blev afholdt 1810, kan opfattes som en fortsættelse af de samtidsdokumenterende modelkamre blot henvendt til en bredere offentlighed. Skifter vi perspektiv og ser på den tilbageskuende interesse for det industrielle miljø, er Danmarks Tekniske Museum et eksempel herpå. Museet blev oprettet af Industriforeningen og Håndværkerforeningen i 1911, men fik først en permanent udstilling i Hertil kommer de forskellige etatsmuseer, som Post- og Telegrafmuseet fra 1907 og Jernbanemuseet fra En anden tilgang er Nationalmuseets arbejderundersøgelser, der blev indledt i Baggrunden var en erkendelse af, at arbejderklassen stort set ikke var repræsenteret på landets museer, og man ønskede ud fra en etnologisk synsvinkel at supplere de skildringer af arbejdernes faglige og politiske historie, som allerede eksisterede. Arbejdet resulterende i et stort antal levnesskildringer, ligesom der blev indsamlet gamle fotografier og foretaget ny fotodokumentation. 2

3 Nationalmuseet er i disse dage ved at færdiggøre et web-baseret register til erindringerne. Nye initiativer kom til i 1970'erne. Man gik bl.a. i gang med at undersøge det industrielle miljø i Horsens. Et af resultaterne blev oprettelsen af Industri- og Håndværkermuseet i Andre undersøgelser udsprang af det 5årrige projekt "Industrialismens bygninger og boliger. Det industrielle miljø i Danmark ", som blev iværksat af Statens humanistiske Forskningsråd i Udover en række publikationer resulterede projektet i en landsomfattende registrering af industribygninger gennemført i et samarbejde mellem projektet, Nationalmuseet og de lokale kulturhistoriske museer. Som udgangspunkt for registreringen valgte man fremstillingsvirksomheder, der var optaget i Danmarks Statistiks erhvervstælling fra 1935, og som beskæftigede mindst 6 arbejdere. Herved udskiltes godt virksomheder. Også industriregistreringen er Nationalmuseet ved at udarbejde et web-baseret register til, som vi forventer, er færdig inden sommeren begynder. Men det må konstateres, at der aldrig er blevet foretaget en kulturhistorisk sammenfatning på landsplan. Derimod har materialet dannet grundlag for skitser af det industrielle miljø i Esbjerg fra 1978 og i Ribe Amt fra Der er i dag fredet 38 fabriksanlæg. 2 af disse fredninger går tilbage til 1918, 3 blev gennemført i 1970erne, 12 i 1980erne og siden 1990 er der gennemført 21 fredninger. Hertil kommer en række andre anlæg som f.eks. traditionelle vind- og vandmøller. Især siden 1970erne er der således sket en del, men på den anden side har bl.a. museernes Håndværks- og Industripulje efterlyst en bedre koordinering foruden flere ressourcer til området. Samtidig må det konstateres, at forståelsen i befolkningen for industrisamfundets kulturarv endnu er forholdsvis beskeden. På den baggrund og som en opfølgning af rapporten fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv (2002) har Kulturarvsstyrelsen taget Industrisamfundets Kulturarv op som satsningsområde. I Udredning om bevaring af kulturarven (2003) anbefales det endvidere, at Kulturarvsstyrelsen opprioriterer en særlig indsats for opbygning af kompatible informationer på museumsområdet. Indsatsen skal skabe overblik over eksisterende samlinger og er en forudsætning for fremtidig prioritering af såvel indsamling som kassation. Kulturarvsstyrelsen har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne søgt om en særskilt bevilling til satsningsområdet. Ansøgningen er imødekommet med en bevilling på 2 mio. kr. årligt i perioden Hertil kommer en anden særskilt bevilling til registrering af museernes samlinger, og rådighedssummen, hvorfra der både i 2003 og 2004 er bevilliget ca. 1,7 mio. kr. til industriprojekter. 3

4 Endelig er der i Kulturarvsstyrelsen nedsat en intern projektgruppe, der på tværs af styrelsens forskellige kontorer skal samle trådene i satsningsområdet, og som har styrelsens direktør som leder. KULTURARVSSTYRELSEN MÅL OG ARBEJDSPLAN Kulturarvsstyrelsens overordnede mål med satsningsområde er at skabe et øget kendskab til industrisamfundets kulturarv såvel i fagmiljøer som i offentligheden samt at sikre at et passende udvalg af arven bliver indsamlet, registreret, undersøgt og bevaret. Vi ønsker at forme satsningsområdet i dialog med museerne og kulturmiljørådene. De konkrete mål er: at indkredse de dele af industrisamfundets kulturarv, som er vigtigst at dokumentere, undersøge og bevare. at opbygge kompatible informationer om industrisamfundets kulturarv til brug for fremtidig indsamling, forskning og kassation samt til brug for almen formidling af industrisamfundet. at skabe et grundlag for Kulturarvsstyrelsens fremtidige politik for koordinering af museernes arbejde med indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling samt bygningsfredning og -bevaring indenfor emnet. at styrke styrelsens koordinering med andre institutioner som arkiverne og bibliotekerne samt forskningsrådene hvad angår industrisamfundets kulturarv. at styrke information og dialog om emnet i offentligheden. Virkemidler Status Et nødvendigt udgangspunkt vil være en status over det hidtidige arbejde, hvor hovedvægten lægges på en oversigt over de bygningsfredede anlæg og hvad der allerede er indsamlet, undersøgt og formidlet på museer, arkiver og andre forskningsinstitutioner. En liste over frede fabrikker mv. er udarbejdet. Derimod kniber det mere med at få et overblik over, hvad museerne har indsamlet. Projektgrupper Det er vigtigt, at projektet udformes på baggrund af en dialog med styrelsens rådgivende råd, samarbejdspartnere og andre interesserede. 4

5 Herudover vil vi oprette dels en faglig idegruppe dels en styregruppe med deltagelse fra industrierhvervet, turisterhvervet, forskningsmiljøet til at deltage i koordineringen af projektet. Særligt initiativ Med udgangspunkt i ovenstående vil der blive en tredelt satsning i perioden som omfatter: Den faste industriarv som anlæg og bygninger. Den løse industriarv som genstande og arkiver. Debat om betydningen af industriarven. Men de tre dele skal spille sammen. Vi ønsker at se tingene på tværs. Satsningen handler ikke om bygninger isoleret, eller erindringer eller genstande isoleret. Satsningen handler heller ikke om at registrere. Satsningen handler om at udvælge det, der er særlig karakteristisk, særlig vigtigt, og forklare hvorfor det er vigtigt, sætte det ind i en sammenhæng. For at fremprovokerer en fortælling, en forklaring, har vi valgt at spørge: Hvad er de 25 vigtigste industriminder i Danmark? Det har vi - som I ved - spurgt museumsrådene og kulturmiljørådene om, ligesom vi har spurgt om de vigtigste regionale industriminder. Med udgangspunkt i de foreløbige tilbagemeldinger fra museer og kulturmiljøråd vil vi sammen med den faglige idegruppe i år udarbejde et foreløbigt bud på de 25 industriminder, der bedst kan sammenfatte og forklare industrisamfundets kulturarv i Danmark. Når de endelige rapporter foreligger, vil vi indarbejde resultatet i den nationale oversigt over de 25 industriminder. Oversigten vil derefter være oplægget til et seminar, hvor vi drøfter resultatet. Seminaret afholdes i Derefter vil vi udarbejde handlingsplaner for hvert enkelt industriminde, således at den nationale oversigt kan udgives i Målet er først at opstille et ideelt bevaringsprogram og derefter at undersøge hvilke bevaringsmuligheder, der er i praksis ved at udarbejde handlingsplaner for hvert enkelt industriminde. De 25 industriminder tænker vi ikke som en liste med bygningsfredningsforslag, men som 25 erindringskomplekser - erindringssteder, Der hver består af en række delelementer, som f.eks. kan være spor i landskabet, bygninger, genstande, erindringer eller arkiver, Og som kan bevares på forskellige måder: på stedet, på et museum, eller i form af dokumentation. Og som formidles gennem undersøgelser og fortolkninger. Spørgsmålet om de 25 industriminder kan også formuleres som: Hvilke 25 industriminder fortæller om centrale faser og forhold i landets industrialisering? 5

6 Parallelt med udarbejdelsen af den nationale oversigt vil vi igangsætte en sammenfatning af de endelige rapporter fra museums og kulturmiljørådene til 4-5 regionale oversigter. Hvor mange oversigter, det vil være hensigtsmæssigt at lave, vil afhænge af de endelige rapporter. Resultat: Udvælgelse af de ca. 25 vigtigste nationale industrianlæg eller miljøer, hver med en handlingsplan for det fremtidige arbejde. 4-5 oversigter med regionale industrianlæg eller miljøer med anbefalinger for det fremtidige arbejde. Den faste industriarv: Med udgangspunkt i forslag fra museer og kulturmiljøråd om de vigtigste regionale og nationale industriminder udvælges forskellige kategorier til en eller flere model-temagennemgange af større anlæg, f eks havnen som kulturmiljø, af virksomheder, f eks slagterier, og af boliger, hvor indsamling, forskning, bevaring ved fredning eller dokumentation og formidling koordineres. Tanken er, at disse model-temagennemgange sammen med de regionale rapporter fra hvert enkelt amt skal fungere som underlag for den nationale oversigt (de 25), og for de regionale oversigter (de 3-4). Resultat: f.eks. 3 modeltemagennemgange, der belyser: infrastruktur, produktion, og boliger. Den løse industriarv: Som opfølgning på Udredning om bevaring af kulturarven (2003) igangsættes en elektronisk registrering af museernes samlinger af industrisamfundets kulturarv. Et vigtigt mål er fastholdelse af den nye viden der skabes. Der afsættes en pulje penge som incitament for denne særlige registreringsindsats på de statsanerkendte museer. Resultat: Der er skabt et overblik over eksisterende museumssamlinger som en forudsætning for fremtidig prioritering af såvel indsamling som kassation og som også er en forudsætning for fremtidig elektronisk formidling af industrisamfundets kulturarv. Debat om industriarven: Der ønskes en bred folkelig debat, om industriarvens betydning i et moderne samfund, samt hvilken rolle industriarven skal spille i de kommende år med det formål at skabe almen interesse og dermed bevaring af de sidste 160 års industriarv både lokalt, regionalt og nationalt. Det er en målsætning at der kan afholdes en række udstillinger om industriarven på landets museer i 2007 samtidig med præsentationen af publikationen, både som bog og som elektronisk formidling, af Danmarks vigtigste industrimiljøer. 6

7 Der afholdes en række seminarer med tilhørende arbejdsrapporter: Hvornår blev Danmark et industrisamfund og hvordan afspejler det sig i bebyggelse og kultur. 28.september Hvordan arbejder man i andre lande. 30.oktober 2.november Genanvendelse af industrimiljøer Danmarks vigtigste industrimiljøer, regionalt, nationalt og internationalt Udstillinger på museer om industriarven Resultat: Der er skabt en bred interesse for bevaring af industriarven. DE REGIONALE OVERSIGTER Styrelsen ser gerne, at oversigterne redegør for, hvilke industriminder man regionalt anser for vigtige herunder særlig karakteristiske for regionen. Målet er, at rapporterne forklarer, hvorfor de valgte industriminder er vigtige, bl.a. på grundlag af en oversigt over den hidtidige regionale forskning indenfor emnet regionens industrihistorie industribebyggelsens regionale udvikling og lokalisering hvad der er fredet eller beskyttet i planlægning i regionen peger på områder, hvor der er særlig behov for yderligere undersøgelser AFSLUTNING Sammenfattende har vi planlagt satsningsområdet som et forløb, der begynder med museumsrådenes og kulturmiljørådenes udarbejdelse af oversigter med forslag til de vigtigste industriminder. Herefter kommer vi med et udkast til en national oversigt, der diskuteres på et seminar til næste år Derefter skal de forskellige bevaringsmuligheder analyseres i Endelig præsenteres resultatet i Parallelt hermed vil vi igangsætte modeltemagennemgange, den første allerede i år. Tag fat på genanvendelses problematikken Og ikke mindst fremme registereringen af museernes samlinger Endelige forbereder en arbejdsgruppe under industripuljen organiseringen af en række udstillinger over hele landet i 2007, der tænkes lanceret som industriens år. Satsningsområdet industrisamfundets kulturarv bevæger sig fremad. 7

8 Vi kan mærke interessen blandt museerne og kulturmiljørådene, og ikke mindst blandt politikerne. Det har resulteret i at vi har fået en særskilt bevilling til området. Det betyder, at der de 4 år vil være bedre muligheder for at arbejde med industrisamfundets kulturarv. Så nu skal vi levere varen! 8

9 Overhead Monumenter Forslag fra museumsråd og kulturmiljøråd til de vigtigste regionale og nationale industriminder ultimo december nationalt: seminar, 2 temagennemgange igangsættes 1 temagennemgang udgives 2 temagennemgange udgives Udgivelse af national oversigt De regionale oversigter udgives 1 temagennemgang igangsættes regionalt seminar Genstande Debat om industriarv Registrering af musernes samlinger Seminar om genanvendelse Registrering af musernes samlinger Seminar om de vigtigste industrimiljøer Registrering af musernes samlinger Hvad skal på museum? Hvad skal bevares? Registrering af musernes samlinger Museernes industriår: udstillinger

10 DEFINITIONER Caspar Jørgensen, konsulent Kulturarvsstyrelsen Oplæg til mødet på Industrimuseet i Horsens om Industrisamfundets Kulturarv, udpegning af industriminder, den 24. februar 2004 Da mere præcise definitioner har været efterlyst redegøres der her for, hvad vi lægger i begreberne (indtil vi måtte blive klogere): kulturarv, industrisamfund, industrimiljø og industriminde. Kulturarv Ved kulturarv forstår vi immaterielle og materielle levn: erindringer, litteratur, musik, billeder, genstande, arkiver, bygninger, bebyggelsesmiljøer og landskaber, i det omfang de direkte eller indirekte er formet af den menneskelige kultur, så vel som videnskabelige undersøgelser, dokumentation og formidling heraf. Industrisamfund Ved et industrisamfund forstår vi et samfund, hvor industrien præger såvel menneskenes livsbetingelser og tankesæt som sociale mønstre, politik og lovgivning. Den geografiske afgrænsning af samfundet bør principielt være åben, hvad der er grund til at understege, fordi nationalstaten meget let bliver en given naturlig ramme. Men industrisamfund kan både afgrænses til et lokalområde som Frederiksværk eller Brede værk, en by som Horsens eller København, en klynge af lokalområder, der står i tæt forbindelse, eller til en overnational region som landene langs Østersøen og Nordsøen. Ser vi på den kronologiske afgrænsning har industrien rødder langt tilbage i tiden, og den har præget mindre samfund som Brede, men også København, i flere hundrede år. På landsplan synes der at være enighed om, at det var fra omkring 1840 forskydningen fra håndværk til industri begyndte at tage fart. Og i den forholdsvis korte periode ca var industrien den sektor, som beskæftigede den største andel af befolkningen. Når vi taler om industrisamfundets historie tænker vi derfor især på perioden , men vi mener, at de særlige enklaver, hvor industrien har præget det lokale samfund før 1840 bør tages med. Selvom der er grund til særlig at være opmærksom på perioden , også fordi forskningsrådsprojekt Industrialismens Bygninger og Bolig var afgrænset til , så vil det være forkert ikke at inddrage det forudgående forløb. Dels for at forstå de lange linier, dels fordi der er en række spørgsmål, som ikke er undersøgt. Det gælder ikke mindst det industrielle miljø.

11 Industrimiljø Ved industrimiljø forstår vi de regioner, bebyggelser og genstande, der på et eller andet tidspunkt har været anvendt til råstofudvinding, industriel produktion, distribution, kommunikation, transport og forsyningsvirksomhed, foruden boliger i direkte tilknytning til virksomheden, set i forhold til de hertil knyttede produktionsmåder og livsformer, organisationer, vurderinger og viden. Det betyder, at kernen her opfattes som de ting, der har direkte forbindelse med industrien, men set i forhold til hele samfundet. Industriminde Ved industriminder forstår vi i forbindelse med dette satsningsområde især bebyggelsesmiljøer, men i begrebet indgår både miljøerne selv og tilhørende erindringer, billeder, genstande, arkiver, bygninger, landskaber og videnskabelige undersøgelser. I analysen af bebyggelsesmiljøerne i museumsrådenes og kulturmiljørådenes rapporter er det derfor vigtig også at inddrage disse elementer. Når Kulturarvsstyrelsen i denne forbindelse har valgt at afgrænse emnet forholdsvis snævert, er det for at fokusere arbejdet og gøre det handlingsorienteret. 11

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum

Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum vedtaget december 2006 til ikrafttræden 1/1 2007 1. Navn, ejerforhold, status og art 1.1. Vendsyssel Historiske Museum

Læs mere

Tørning Mølle/ Christiansdal

Tørning Mølle/ Christiansdal Tørning Mølle/ Christiansdal ( Haderslev kommune ) To tidlige industrianlæg i et historieladet område Oplæg til.. Masterplan for Tørning Mølle Oplæg til.. Masterplan for Tørning Mølle Oplæg til.. Masterplan

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Museumspolitiske synspunkter 2014

Museumspolitiske synspunkter 2014 Museumspolitiske synspunkter 2014 Deltagere Fra Kunst på på ODM s byens årsmøde hegn, Marmorkirken på Nyborg Strand et remix i 2010. af C.W. Eckersberg og Cornelis Cornelisz van Haarlem Foto: Thorkild

Læs mere

Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet. 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1

Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet. 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1 Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 1 Om Nationalmuseet 9. juni 2006 Workshop 9.6.2006 2 Om Nationalmuseet Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler.

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler. Nærværende indsamlings- og dokumentationspolitik danner rammen for det indsamlings- og dokumentationsarbejde, som Østsjællands Museum udfører indenfor rammerne af sin museale virksomhed. Indsamlings- og

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Forslag til ændrede vedtægter, byggende på de eksisterende. Nye tilføjelser er skrevet med kursiv, og udeladelser er markeret med overstregning. Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Slots- og Kulturstyrelsens

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Godkendt af Østsjællands Museums bestyrelse d Godkendt af Stevns Kommune d. Godkendt af Faxe Kommune d.

Godkendt af Østsjællands Museums bestyrelse d Godkendt af Stevns Kommune d. Godkendt af Faxe Kommune d. Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Slots- og Kulturstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: museumsloven, lbk. nr.

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland. Forslag til ændringer af Museum Østjyllands vedtægter

Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland. Forslag til ændringer af Museum Østjyllands vedtægter Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1.1 Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

arkiver, biblioteker og museer på internettet

arkiver, biblioteker og museer på internettet ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus. Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien.

Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus. Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien. Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien. Tak fordi I endnu engang møder så talstærkt op. Det har meget stor betydning for os i arbejdsgruppen

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk September 2013 INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Temamøde onsdag d. 16. marts Musikhuset Esbjerg

Temamøde onsdag d. 16. marts Musikhuset Esbjerg Temamøde onsdag d. 16. marts Musikhuset Esbjerg Den hidtidige proces Udkast til anbefalinger Den videre proces 1 Den hidtidige proces: Temamøder i april, maj, juni, oktober og december 2010. Referencegruppemøder

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR V E D T Æ G T E R F O R BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR Baseret på: Lov nr. 1505/2006, museumsloven med senere ændringer. Lov nr. 1531/2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

alh@langelandkommune.dk Oplæg til midlertidig organisering af arbejdet vedr. nyt museum Langeland indtil ophør af samdriftsaftale med Faaborg-Midtfyn Kommune. Overgangsperioden. 1 Udgangspunktet Udgangspunktet

Læs mere

Museets dækningsområde er fra 1. januar 2007 det sønderjyske område, omfattende kommunerne; Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Museets dækningsområde er fra 1. januar 2007 det sønderjyske område, omfattende kommunerne; Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. VEDTÆGTER FOR MUSEUM SØNDERJYLLAND Navn, ejerforhold, art, status og adresse 1. Museum Sønderjylland (herefter benævnt "museet") er en selvejende institution, som er statsanerkendt efter kapitel 6, 13

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997.

Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Vedtægter Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Gladsaxe Byarkiv er i henhold til Arkivloven, Lov nr. 1050 af 17. december 2002 7, samt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN 2015-2020 Indhold Opsummering..................................... 3 en: HISTORIEN er OVERALT............... 4 Mission............................................

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Referat af ekstraordinært møde Fredag den 21. september 2007 kl. 15:30 i Biblioteket Medlemmer: Lone Rytter Holm (A) Brian Hemmingsen (A) Hanne Iversen (A) Anne Marie Lyduch

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer Kulturudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt De danske museer Agenda > Danske museer i dag de kolde facts > Den strukturelle udvikling > Museumstyper og hvordan går det med det faglige arbejde?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

Udviklingsplan. Lokalhistorisk Arkiv

Udviklingsplan. Lokalhistorisk Arkiv Udviklingsplan Lokalhistorisk Arkiv 2010-2013 Lokalhistorisk Arkiv er et kulturhistorisk arkiv, der organisatorisk hører under forvaltningen Erhverv, Kultur og Beskæftigelses afdeling Kultur og fritid.

Læs mere