Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

2

3 INDHOLD Forord Baggrund Metodevalg Kommunen som helhed Kommunen som virksomhed Graddage Emissionsfaktorer Datakvalitet Tier Energiforbruget i Kommunen som helhed Energiforbruget i Kommunen som virksomhed Transport Øvrige kategorier Bemærkninger Kildehenvisninger Projektet støttes økonomisk af EU

4 Forord Denne manual er udarbejdet som en del af: Sustainable Zero Carbon ECOTown Developments Improving Quality of Life across EU, som beskrevet i task Elaborating the climate plan and measures for implementation og udgør således deliverable D Manual/Instruction for green accounts. Grundlaget for denne manual er en yderst grundig gennemgang, af en tidligere udgave af CO 2 -opgørelserne for Høje-Taastrup Kommune. Dette har medført at opgørelsen er blevet revideret, hvor der er kommet et bedre overblik over energiforbruget, og mere detaljerede angivelser af CO 2 -emissionen fra individuel opvarmning, både for kommunen som virksomhed men også for kommunen som helhed. Ved at have denne manual lettes arbejdsgangen fremover, da manualen ikke blot rummer oplysninger om kildematerialet, men der er også en oversigt over hvor detaljeret et niveau data haves på. Med andre ord er denne manual til for at skabe et overblik, over hvordan CO 2 -opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune er blevet til, hvilket har den fordel i forhold til selve resultatet, at der ikke er nogen tvivl om hvordan resultatet er blevet til og hvad datagrundlaget for opgørelsen er. Hvilket ikke kun giver en gennemsigtighed internt, men også eksternt for en bedre sammenligning med andre kommuners CO 2 - opgørelse. Sacha Erhardtsen Energimedarbejder Høje-Taastrup Kommune Klimasekretariatet 4

5 Baggrund Høje-Taastrup Kommune indgik i 2008 en klimakommuneaftale med Dansk Naturfredningsforening (forkortet til DN), hvor der blev sat en procentsats på hvor meget kommunen som virksomhed skal reducerer sin CO 2 -udledning med over en periode på fem år. Anbefalingerne til hvad der skal tages med i en sådan opgørelse, er skrevet ned i en vejledning af DN. I Klimakommuneaftalen med DN er der intet krav til en opgørelse for kommunen som helhed, dvs. geografisk enhed. Til at beregne CO 2 -emissionen for kommunen som helhed har COWI udviklet en CO2-beregner i samarbejde med af Kommunernes Landsforening samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Dette program der ligger bag CO2-beregneren, kan regne CO 2 -emissionen ud for lang række kilder på forskellige detaljeringsniveauer kaldet Tier-niveau. På hvilket niveau data haves nu, kan ses i tabellen herunder: Kommunen som helhed Kommunen som virksomhed Kategori Tier-niveau Tier-niveau El Tier 3 Tier 3 Fjernvarme Tier 3 Tier 3 Individuel opvarmning Tier 2 og Tier 3 Tier 3 samt Uden for Tier-kategori Transport En blanding af Tier 1 og Tier 3 Uden for Tier-kategori Affald/deponi Tier 1 - Spildevand Tier 1 - (i opgørelsen er denne slået sammen med affald/ deponi) Landbrug og skovbrug Tier 1 - Industriel Denne type af virksomhed - procesemission findes ikke i kommunen, men den indgår alligevel i opgørelsen. Arealanvendelse Tier 2 - Tabel 1 Tabellen viser hvilke Tier-niveau datagrundlaget til CO 2 -opgørelsen findes på. 5

6 Metodevalg Kommunen som helhed Beregningerne er delvist udført ved hjælp af CO2-beregneren, der er udviklet af Kommunernes Landsforening samt Klima-, Energiog Bygningsministeriet og delvist beregnet manuelt i et regneark. CO2-beregneren er blevet anvendt til at beregne til at CO 2 -emissionen fra kategorierne: Transport, affald og spildevand, landbrug, industriel procesemission samt arealanvendelse. For el og varme er beregningerne udført i et regneark, at CO2-beregneren er fravalgt til disse kategorier, skyldes en svaghed ved CO2- beregneren, hvor de indtastede oplysninger i programmet omkring den individuelle opvarmning ikke anvendes, dernæst så haves data på el og fjernvarme på et mere deltaljeret niveau end hvad CO2-beregneren lægger op til. Kommunen som virksomhed CO 2 -opgørelsen for kommunen som virksomhed er blevet beregnet i et regneark, da KL s CO2-beregner ikke kan anvendes her. Beregningerne på el og varme er for blevet udført på sammen måde for kommunens som virksomhed, som den er gjort for kommunen som helhed. Graddage Resultaterne i CO 2 -opgørelsen kan bruges på to måder, det ene er et overblik over det faktiske forbrug og dermed den faktiske CO 2 - emission. Den anden er et graddagskorrigeret resultat, det vil sige at varmeforbruget korrigeres, således at resultatet bliver: Hvad ville det være hvis der var tale om varmeforbruget i et normalår. Et graddagkorrigeret forbrug og emission kan bruges til at sammenligne år med hinanden, hvilket er interessant på den korte bane, hvor man er i en proces med aktive tiltag i begrænsningen af CO 2 -emission. Der findes et utal af måder at opgive graddage på, hvilket betyder at et graddagskorrigeret forbrug kan varierer alt efter hvilke graddage der anvendes og hvilken periode graddagene er gældende for, da de kan opgives som graddage både for varmeår og for kalenderår. I opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune er det blevet valgt at anvende graddage opgivet ved det lokale fjernvarmeforsyningsselskab (Høje Taastrup Fjernvarme) og Dansk Fjernvarme. Graddagene for Høje Taastrup Fjernvarme ligger offentlig tilgængeligt på forsyningsselskabets hjemmeside, og graddagene er opgjort pr. kalenderår. Et tilvalg af graddagene fra Høje Taastrup Fjernvarme er samtidigt et fravalg af de graddage som naturgasudbyderen (HNM) har. 6

7 Emissionsfaktorer Til beregning af CO 2 -emissionen anvendes en faktor for den givne art, for el og fjernvarme er emissionsfaktoren afhængig af typen af energi der anvendes i produktionen. Til produktionen af el og fjernvarme indgår der ofte mere end en type brændsel/energi, hvor belastningen af CO 2 afhænger af typen af brændsel/energi. Dette betyder i praksis at emissionsfaktoreren for el og fjernvarme har mulighed for at varierer fra år til år, alt efter sammensætningen af den energi der går til produktionen af el og fjernvarme. Jo større en mængde vedvarende energi der går til produktionen af el, des lavere en emissionsfaktor og omvendt. For el opgøres emissionsfaktoren af Energinet og for fjernvarme er emissionsfaktoren opgjort af VEKS og Høje Taastrup Fjernvarme. Emissionsfaktorerne kan være opgivet på forskellige måder, således kan de ikke nødvendigvis sammenlignes direkte. For naturgas og fyringsolie er udsvinget i energisammensætningen meget lille, dermed har disse en nogenlunde stabil emissionsfaktor. På transportområdet er der stor variation i emissionsfaktorerne, for de forskellige typer af transportmidler. Denne store variation i emissionsfaktorerne gør at svært at give et meget præcist billede af hvor meget denne sektor bidrager med, da man i beregninger på transport bruger gennemsnitlige værdier hvad angår emissionsfaktorerne. Da forsyningen af el og fjernvarme til kommunen er en del af et større net, så har man som kommune minimal indflydelse på emissionsfaktorernes størrelse, da emissionsfaktoren spiller en vis rolle i størrelsen på CO 2 -emissionen. 7

8 Datakvalitet Tier I CO2-beregneren anvendes betegnelsen Tier, som beskriver hvor detaljeret et niveau datagrundlaget befinder sig på. Betegnelsen Tier går fra 1 til 3, hvor Tier 1 har lavest detaljeringsgrad og Tier 3 højest. Hvilket er eksemplificeret herunder: Tier 1: Beskriver data på det helt overordnede niveau, hvor data er resultat et gennemsnit der bygger på indbyggertal i forhold til forbruget/emissionen på nationalt plan. Tier 2: Et noget mere detaljeret niveau end Tier 1, hvor bidraget (emission/ forbrug) grupperes i sektorer. Tier 3: Her kendes det faktiske forbrug. I realiteten dækker Tier 3 meget bredt, da det faktiske forbrug både kan være fra den enkelte aftager til grupperinger. Derfor kan der med fordel indføres detaljeringsgrader indenfor Tier 3, der kan give overblik over hvor detaljeret de enkelte data der befinder sig i Tier 3 kategorien reelt er. Tier 3 + : Gruppering af data. Tier 3++ : Den enkelte aftager. Tier : Måleraflæsning. I tabellen herunder er Tier 3 niveauet uddybet hvad angår el, fjernvarme og individuel opvarmning. Kommunen som helhed Kommunen som virksomhed Kategori Tier-niveau Tier-niveau El Tier 3 ++ Tier Fjernvarme Individuel opvarmning Transport Tier 3 ++, dog med enkelte forbrug på Tier 3 +. For 2008 og 2009 findes data kun på Tier 2 Tier 2 for olie, elvarme og øvrige. Tier 3 ++ for naturgas. En blanding af Tier 1 for luft og vand. Tier 3 for vejtrafik og banetrafik. Affald/deponi Tier 1 - Spildevand (i opgørelsen er denne slået sammen med affald/deponi) Tier 1 - Landbrug og skovbrug Tier 1 - Industriel procesemission Denne type af virksomhed findes ikke i kommunen, men den indgår alligevel i opgørelsen. Arealanvendelse Tier 2 - Tier Tier 3 for olie og naturgas. Uden for Tier-kategori for elvarme, da det vides at det er der. Uden for Tier-kategori da emissionen for transport er taget som et forholdstal af emissionen for kommunen som helhed i Tabel 2 Tabellen viser hvilke Tier-niveau datagrundlaget til CO 2 -opgørelsen findes på, inklusiv en uddybning af det på Tier 3 niveau. - 8

9 Energiforbruget i Kommunen som helhed For kommunen som helhed haves forbrugsdata på el, fjernvarm og naturgas på et niveau med meget høj detaljeringsgrad, hvilket vil sige at oplysningerne haves på Tier 3 + og Tier 3 ++, hvor el og naturgas findes på Tier 3 ++ og fjernvarme en blanding, at fjernvarme har en blanding skyldes at forbruget aflæses ved en fordelingscentral, der forsyner en række boliger i et mindre område, eksempelvis en boligblok. Hvor el og fjernvarme fra forsyningsselskaberne er opgivet på en form, hvor det er forholdsvis let at inddele forbruget i sektorer, så er forbruget pt. opgivet på en lidt anden måde fra naturgasforsyningsselskabet, således at der ikke ligger en nøgle der rummer information om hvilken sektor aftageren tilhører. Hvorved det kræver lidt mere arbejde end som så, for at lave samlet statistik over forbrugsfordelingen på det kendte energiforbrug. De grundlæggende oplysninger omkring fordelingen af kilder til opvarmning, hentes i BBR-registret. Det er ikke alle ejendomme i kommunen der opvarmes ved fjernvarme eller naturgas, der er en mindre andel der opvarmes ved elvarme, oliefyr eller andet. Frem for at ignorere disse kilder hvor energiforbruget er ukendt, kan der laves en antagelse på hvor meget energi og dermed en antagelse på hvor meget CO 2 der udledes herfra, hvor stort energiforbruget reelt er og hvor stor CO 2 -emissionen er, kan sagtens afvige en del. Det antagne totale forbrug, kan findes ved at regne på forbruget for en bolig af en given størrelse, som opgivet ved Dansk Fjernvarme. Hvis man opstiller det som en ligning får man følgende udtryk: [opvarmningskilde] * [energiforbrug/bolig/år] = [Antaget energiforbrug/år] Energiforbruget i Kommunen som virksomhed Reelt giver det ikke mening at bruge Tier-begrebet for kommunen som virksomhed, da der er tale om en enhed, men for at kunne sammenligne detaljeringsniveauet og for et større overblik mellem kommunen som virksomhed og kommunen som helhed giver det mening. Det giver dog et overblik over, hvor der evt. måtte være plads til forbedringer. For kommunen som virksomhed har det tidligere ikke været muligt at få oplyst hvilke ejendomme der måtte være opvarmet på anden måde end med fjernvarme, dermed har dette forbrug bygget på et estimat ud fra hvad de ansvarlige på området kunne huske. Dette har haft betydning for beregningen af CO 2 -emissionen for disse kilder. I efteråret 2011 er det blevet muligt at få oplyst specifikt hvilke ejendomme der opvarmes ved andet end fjernvarme, dvs. med oliefyr, naturgas eller elovne. Hvilket betyder at det har været muligt at ændre på emissionsberegningerne helt tilbage til 2008, da forbruget nu kan måleraflæses. Dog er der endnu ikke udført beregninger på elforbruget der går til elopvarmning, hvilket i praksis kun har betydning for det graddagkorrigerede forbrug. 9

10 Transport For transport i kommunen som helhed købte man sig i 2009, til en optælling af trafikken i kommunen. Dette datagrundlag anvendes til beregningen af CO 2 -emissionerne fra 2008 af. Kommunen har ikke selv hverken større lufthavn eller skibstrafik i kommunen, og da det ikke er muligt at beregne hvor meget indbyggerne benytter disse transportformer, anvendes der data på Tier 1 på dette område. Hvilket vil sige at samler man hele transportområdet haves der oplysninger på både Tier 1 og Tier 3 + niveau. For kommunen som virksomhed er emissionen i 2008 sat til at have omkring samme procentsats, som transport fylder i CO 2 -opgørelsen for kommunen som helhed og efterfølgende sat til samme niveau i 2009 og For kommunen som virksomhed svarer det til at have oplysningerne på et niveau udenfor Tier-skalaen Der arbejdes på at forbedre datagrundlaget for transport fremadrettet i kommunen som virksomhed, men da DN ikke tillader at man går et trin ned, så vil de forbedrede data ikke være at finde i CO 2 -opgørelsen, før der er en vis sikkerhed for at oplysningerne vil kunne hentes de efterfølgende år. Oplægget der arbejdes på i forhold til datagrundlaget befinder sig på et Tier niveau, dvs. det er den enkelte bils oplysninger der regnes på. Øvrige kategorier Energiforbruget til el, opvarmning og transport er de største bidragydere i CO 2 -opgørelsen for kommunen som helhed, men der er også et mindre bidrag fra Landbrug, Affaldsdeponi og spildevand, samt anvendelse af arealer. Datagrundlaget her er hentet i forskellige databaser i offentligt regi og beregnet i KL s CO2-beregner. 10

11 11

12 Bemærkninger 1 Hvad der findes på de forskellige Tierniveauer er beskrevet under afsnittet datakvalitet, hvor der også findes en uddybende forklaring om Tier-niveauer. 2 Graddage kan opgøres på flere forskellige måder, hvilket giver sig udslag i forskelligt antal graddage. De forskellige metoder er: 1. Skyggedage, der omfatter alle dage med udvendig døgnmiddeltemperatur fra 17 C og nedefter. Negative graddage (over 17 C) er ikke medregnet. 2. Skyggedage, som metode 1, men forudsat at udvendig døgnmiddeltemperatur er under 12 C i efterårssæsonen og 10 C i forårssæsonen. Dersom temperaturen atter overstiger disse værdier efter at opvarmning er påbegyndt, og denne stigning varer i 3 dage eller mere, regnes der med, at opvarmningen afbrydes. (Fyringssæsonen). 3. Skyggedage, som metode 1, men korrigeret for sol. Høje Taastrup Fjernvarme opgiver graddagene efter metode 1, mens graddagene der oplyses ved Teknologisk Institut er efter metode 2. I praksis betyder det at metode 1 vil give flere graddage end metode 2. Metode 3 der har færreste anvendes ikke, men den er medtaget for at anerkende at den findes. HNM opgiver graddage der væsentligt større end de der udregnet med metode 1. 3 Specificeringen af Tier 3 er taget med udgangspunkt i energiforbruget til el og varme, der vil stå andre betegnelser. For transport vil det for vejtransport kunne inddeles efter: Tier 3 + : Gruppering af data efter type af transportmiddel. Tier 3 ++ : For biler vil det være en inddeling efter deres energimærke. Tier : Den enkelte bil. 4 Hvor mange husstande det drejer sig om kan findes ved at sammenholde oplysningerne fra BBR-registret med antallet af aftagere oplyst fra fjernvarmeselskabet. 5 For elovne kendes det totale elforbrug, så det antagne varmeforbrug fra elovne indgår i det samlede elforbrug. Så for at kende det totale elforbrug lægges energiforbruget fra elovne til el. 6 Ifølge Dansk Fjernvarme har et gennemsnitshus på 130 kvm et varmeforbrug på 18kWh/ år. 12

13 13

14 Kildehenvisninger Dansk Naturfredningsforening Om klimakommuneaftalen: Adresse: Masnedøgade København Ø Miljøportalen CO2-beregneren med vejledninger og baggrundsmateriale: Adresse: Rentemestervej 8, 1. sal 2400 København NV Energinet Miljødeklaretioner: Adresse: Tonne Kjærsvej Fredericia Høje Taastrup Fjernvarme Graddagene: Adresse: Malervej 7A 2630 Taastrup Dansk Fjernvarme Det kræver login her for at se graddagene, men hovedsiden er: Adresse: Merkurvej Kolding Fjernvarme Fyn Uddybning af graddage: Adresse: Billedskærervej Odense M VEKS Om fjernvarme: Adresse: Roskildevej Albertslund DONG Hovedside: Hovedsædeadresse: Kraftværkvej Fredericia HMN naturgas Graddagene opgivet ved HMN: Adresse (Hovedstadsområdet): Gladsaxe Ringvej Søborg 14

15

16 Teknik- og Miljøcenter December Projektet støttes økonomisk af EU