Rapportering af kønssammensætning i årsrapporten

Transkript

1 Institut for Økonomi Cand.merc.aud Forfatter: Thomas Sandal Hansen (TH86629) Kandidatafhandling Rapportering af kønssammensætning i årsrapporten Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Juni 2014

2 Abstract The new requirements regarding reporting of gender composition of company management adds even more information to the annual report. This makes the discussion of whether such supplementary qualitative reports belong in the annual report very topical. This thesis addresses the question whether information about gender composition of the company's management belongs in the annual report. This is done with a cost / benefit approach based on the new reporting requirements, but parts of the thesis' conclusions and approaches may analogously be applied to other supplementary reports. The basis of this thesis' analysis is the accounting theoretical frameworks. From these this thesis' definition of purpose with and users of the annual report is defined, which is central in all parts of the report's analysis. The cost associated with the new requirements is analyzed by separating it into two; direct and indirect costs. The direct costs are analyzed based on the comments to the new law and based on a comparison with previous experience from reporting of social responsibility. The direct costs are based on the analysis estimated to be around kr. pr. company annually. The main part of the analysis of the indirect costs concerns the concept of information overload. The analysis shows that if information about gender composition of management is irrelevant for users of the annual report, significant costs associated with the reporting of the information can be expected. The value of the new requirements is analyzed by a division into three; Change of corporate behavior, the value of women in management and the value of supplementary reports in general. Behavioral Impact of the requirements is analyzed to find out whether reporting of the information is likely to lead to a change in corporate behavior. The analysis shows that mandatory reporting of information in the annual report has a good chance of leading to a change in behavior, but only if the information is found relevant by the users of the annual report. The subsequent analysis of the value of women in management are made in order to clarify whether the goal with more women in company managements has a real value. The analysis shows that there seems to be a difference between men's and women's decision making in a managerial context and thus it is concluded to be a relevant factor for users of the annual report in regards of economic decision-making.

3 For a slightly different approach to the total value of the information reported accordingly to the new requirements, the overall value of supplementary reports to the users is analyzed. The analysis does not provide basis for a clear conclusion, but depending on the trend of the financial information, it seems that users do find supplementary qualitative information relevant to economic decision-making. Finally, accordingly to the approach of this thesis, the cost and benefits have to be compared. This thesis finds information about gender composition of the company's management relevant information for users of the annual report in economic decision making. This conclusion limits the cost to the direct costs associated with the requirements, which are relatively low compared to the potential high value relevant information can have for economic decision-making. Overall, it is therefore concluded that information about gender composition of the management in the annual report can be justified from a cost / benefit approach.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Problemformulering Struktur Metode Afgrænsning... 4 Kapitel 2. Årsrapporten Årsrapportens regulering Årsrapportens formål og brugere Andre aspekter Er årsrapporten for alle? Kvalitet Relevans Væsentlighed Troværdig præsentation Omkostningseffektivitet Hvad betyder kvalitet? Supplerende beretninger Anbefalinger for god selskabsledelse Hvad hjælper tvungen rapportering? Opsummering Kapitel 3. Lov om rapportering af kønssammensætning Baggrund De nye krav Kapitel 4. Omkostninger Direkte omkostninger Lovens bemærkninger Erfaringer fra indførsel af krav omkring rapportering af samfundsansvar Sammenligning Indirekte omkostninger Information i årsrapporten Information overload... 25

5 4.4. Kan årsrapporten klare mere information? Opsummering Kapitel 5. Værdien Adfærdspåvirkning Supplerende beretningers adfærdspåvirkning af virksomheder Rapportering af kønssammensætning og virksomhedsadfærd Vil kravene ændre virksomhedernes adfærd? Værdien af kvinder i ledelsen Hvorfor flere kvinder? Diversitet og beslutningstagen Har kvinder værdi? Værdien af supplerende beretninger generelt Virksomhedernes syn på supplerende beretninger Regnskabsbrugernes syn på supplerende beretninger Hvad siger regnskabsbrugerne i praksis? Opsummering Kapitel 6. Cost/benefit Kapitel 7. Konklusion Litteraturfortegnelse Bilag Bilag 1- Styrkende kvalitative egenskaber Bilag 2 - Regulering af supplerende beretninger Bilag 3 - Lov om rapportering af kønssammensætning... 68

6 Kapitel 1. Indledning Formålet med årsrapporten er ifølge regnskabsstandarderne, uagtet valg af begrebsramme, at støtte regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutningstagen. Årsrapporten er et værktøj, der skal forbedre regnskabsbrugernes beslutningsgrundlag og dermed sikre efficient allokering af ressourcer. Definitionen af regnskabsbruger kan variere, men uagtet denne definition, er relevans og væsentlighed helt essentielle faktorer i forhold til indholdet af årsrapporten. Relevansen og væsentligheden af en information skal vurderes på dens evne til netop at opfylde formålet med årsrapporten; at støtte regnskabsbruger i økonomisk beslutningstagen. Omkostningen ved frembringelse og tilføjelse af information skal desuden indgå i overvejelsen, da det i sidste ende er kapitalindskyderne, der skal afholde denne omkostning. Hver gang en information tilføjes til årsrapporten, både som konsekvens af lovkrav eller frivillige tiltag, så er vurdering af relevans, væsentlighed og omkostninger derfor grundlæggende faktorer, der skal overvejes. Med indførslen af lov nr af 23. december 2012 indførtes, med virkning fra regnskabsår startende 1. jan. 2013, nye regler omkring rapportering af den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de ca største danske virksomheder i form af ÅRL 99b. Loven indeholder desuden ændringer til selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.fl., som pålægger de omfattede virksomheder at etablere og føre politikker på området. Tiltaget er i god tråd med de seneste års udvikling på området, hvor man har set en stigning i kravene til rapportering af ikke-finansielle oplysninger. Senest set ved indførslen af krav vedrørende redegørelse for samfundsansvar, som blev indført ved lov d. 28. dec og senere er revideret og strammet op i Et yderligere krav vedrørende ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten, som beskrevet ovenfor, gør spørgsmålet om hvorvidt sådanne ikke-finansielle oplysninger hører hjemme i årsrapporten yderst aktuelt. Denne diskussion kan i høj grad henledes til en diskussion af de helt grundlæggende begreber for årsrapporten og dennes indhold. Er disse oplysninger relevante og væsentlige for regnskabsbruger og hvilke omkostninger medfører kravene? Dette er i øvrigt en diskussion som de seneste år har fyldt meget indenfor regnskabsverdenen, hvor store organisationer som KPMG, FERF, EFRAG og FRC har gjort tydeligt opmærksom på deres indstilling til årsrapportens stigende omfang. Side 1 af 70

7 Denne afhandling behandler spørgsmålet omkring berettigelsen af information om kønssammensætningen af virksomhedens ledelse i årsrapporten. Dette gøres ud fra en cost/benefit betragtning med udgangspunkt i de nye krav omkring rapportering af kønssammensætning i årsrapporten, men dele af rapportens konklusioner og tilgange kan muligvis analogt benyttes på andre supplerende beretninger Problemformulering På baggrund af ovenstående findes det relevant at foretage en analyse af krav, omkostninger og værdi i forbindelse med årsrapportering efter de nye krav omkring rapportering af kønssammensætning af virksomhedens ledelse. Afhandlingen vil derfor bestå af følgende: En analyse af de regnskabsteoretiske aspekter ved indførsel af kravene omkring rapportering af kønssammensætning i årsrapporten. Indledningsvist vil der blive redegjort for reguleringen af årsrapporten og herved vil følgende delspørgsmål blive besvaret: Hvad er formålet med årsrapporten? Hvem er brugerne af årsrapporten? Hvilke egenskaber ligger til grund for brugbar information i årsrapporten? Herefter belyses og analyseres omkostninger og værdien i forbindelse med årsrapportering efter de nye krav. Følgende delspørgsmål vil herunder blive besvaret: Hvad er omkostningerne forbundet med årsrapportaflæggelse efter de nye krav? Hvad er værdien af informationen rapporteret efter de nye krav? Slutteligt holdes de samlede fundne omkostninger forbundet med kravene op mod den fundne værdi af informationen rapporteret efter de nye krav, jf. begrebet omkostningseffektivitet. Derved besvares spørgsmålet: Kan rapportering af kønssammensætning af ledelsen retfærdiggøres ud fra en cost/benefit betragtning? 1.2. Struktur I kapitel 2 redegøres der for reguleringen af årsrapporten, herunder vigtige begreber fra begrebsrammen for årsrapporten generelt og mere specifikt regulering af supplerende beretninger. Dette Side 2 af 70

8 gøres med henblik på en forståelse af reguleringen af supplerende beretninger samt fastlæggelse af hvad formålet med og hvem brugerne af årsrapporten er. Sammen med kvalitetsbegreberne i begrebsrammen skal fastlæggelsen af formålet og brugerne udgøre grundlaget for den senere analyse af omkostningerne forbundet med og værdien af information rapporteret efter de nye krav. I kapitel 3 følger en kort gennemgang af de nye regler omkring rapportering af kønssammensætning i årsrapporten på baggrund af loven og tilhørende bemærkninger. Kapitel 4 er en analyse af omkostningerne i forbindelse med rapportering i årsrapporten efter de nye regler. For at få det samlede omkostningsbillede vil omkostninger blive delt op i to; direkte og indirekte omkostninger. I Kapitel 5 vil værdien af det nye tiltag blive analyseret ved opdeling i henholdsvis adfærdspåvirkning, værdien af flere kvinder i ledelsen og værdien af supplerende beretninger generelt. Adfærdspåvirkningen analyseres for at klarlægge, hvorvidt rapportering af informationen kan forventes at føre til en ændring i virksomhedernes adfærd. Uagtet en adfærdspåvirkning, laves den efterfølgende analyse af værdien af kvinder i ledelsen for at klarlægge, hvorvidt målet med flere kvinder i ledelsen isoleret set har en værdi. For en lidt anden tilgang til den samlede værdi af informationen rapporteret efter de nye krav, analyseres den generelle værdi supplerende beretninger har for regnskabsbruger. Kapitel 6 vil binde de forudgående analyser sammen til det egentlige svar på problemformuleringen med hensyn til retfærdiggørelsen af de nye krav ud fra en cost/benefit betragtning. Endelig vil kapitel 7 bestå af en konklusion Metode Afhandlingen tager udgangspunkt i kravene i lov nr af 23. december 2012 omkring rapportering af kønssammensætning. Derudover vil begrebsrammerne for henholdsvis IFRS-standarderne og årsregnskabsloven udgøre centrale kilder til at få etableret grundlaget for den senere cost/benefit analyse. Disse indeholder definitioner på og retningslinjer for formål, brugere og kvalitative egenskaber, som senere skal bruges til analysen af omkostninger og værdi. De direkte omkostninger vil blive analyseret på baggrund af omkostningsforventninger fra bemærkningerne til den nye lov og disse vil blive sammenholdt med erfaringer med omkostningerne forbundet med rapportering af samfundsansvar. Analysen af de indirekte omkostninger tager udgangspunkt i rapporter vedrørende information i årsrapporten og kritik og problemer ved denne. Dette leder til begrebet information overload, som kort gennemgås teoretisk og efterfølgende analyseres, hvordan information overload påvirker årsrapporten generelt og mere specifikt de supplerende beretninger. Adfærdspåvirkningen ved det nye tiltag analyseres med udgangspunkt i en undersøgelse omkring Side 3 af 70

9 sammenhængen mellem tvungen rapportering af supplerende beretninger og tilhørende relevante faktorer i virksomhederne. Den videre analyse af adfærdspåvirkningen tager udgangspunkt i teori omkring, hvad der driver adfærdsændringer i forhold til tvungen rapportering, hvilket skal hjælpe med at forudsige effekten af de nye krav. Værdien af kvinder i ledelsen analyseres med udgangspunkt i artikler omhandlende sammenhænge mellem andelen af kvinder i ledelsen og forskellige performancemål. Dette forlænges med adfærdsteori, som skal hjælpe til at belyse eventuelle forskelle mellem mænd og kvinder i ledelser og den potentielle værdi af disse. Værdien af supplerende beretninger generelt tager udgangspunkt i forskellige artikler og undersøgelse, som dels undersøger hvilket formål virksomhederne selv ser for årsrapporten og dels undersøger regnskabsbrugernes faktiske syn på og brug af supplerende beretninger Afgrænsning Den indledende redegørelse af årsrapportens regulering vil ikke være en komplet redegørelse og vil derfor kun indeholde relevant information i forhold til nærværende afhandling. Ligeledes vil der udelukkende blive redegjort for IFRS' og årsregnskabslovens regulering af de valgte områder, idet det er disse, der har direkte indvirkning på regulering af danske årsrapporter. De krav EU's 4. og 7. selskabsdirektiv sætter til danske virksomheder på området er 100 % indarbejdet i årsregnskabsloven, hvorfor disse tillige ikke vil blive inddraget eksplicit. Den nye lov giver mulighed for at opfylde kravene omkring oplysning om kønssammensætning på virksomhedens hjemmeside, i en rapport for sig eller via tilslutning til et af FN's initiativer. Dette vil ikke blive behandlet, da denne afhandlings fokus er rapportering i årsrapporten. Afhandlingen vil desuden kun omfatte reguleringen af danske selskaber omfattet af årsregnskabsloven og ikke virksomheder omfattet af anden regulering, f. eks. finansielle og offentlige virksomheder. De nye krav omkring rapportering af kønssammensætningen af ledelsen består af to dele; andele af kvinder i den øverste ledelse (typisk bestyrelsen) og politikker på området for øvrige ledelsesniveauer. Denne afhandling vil primært omhandle førstnævnte, nemlig andelen af kvinder i den øverste ledelse. Dette gøres grundet afhandlingens omfang samt sidstnævntes manglende konkrete udformning, som gør det svært at analysere. Side 4 af 70

10 Kapitel 2. Årsrapporten Dette afsnit omhandler årsrapportens regulering og herunder mere specifikt reguleringen af supplerende beretninger. Supplerende beretninger indgår som en central del af årsrapporten, som herudover indeholder årsregnskabet. I regnskabsreguleringen findes der i dag specifik regulering af de supplerende beretninger og hvad disse skal indeholde. Denne regulering er en del af den samlede regulering af årsrapporten, hvorfor de generelle grundprincipper for regnskabsreguleringen også gælder for indholdet af de supplerende beretninger. Først foretages en kort beskrivelse af den generelle regulering af årsrapporten for at klarlægge, hvilke rammer de supplerende beretninger befinder sig i og hvordan de reguleres i dag. Der tages udgangspunkt i den overordnede regulering af årsrapporten. Derefter følger en gennemgang og analyse af begrebsrammerne i forhold til brugerne af og formålet med årsrapporten samt grundlæggende krav til information i årsrapporten. Disse er vigtige faktorer i den senere analyse i afhandlingen. Efterfølgende beskrives den mere specifikke regulering af de supplerende beretninger meget kort og slutteligt opsummeres afsnittet og vigtige definitioner med hensyn til formål og brugere fastlægges Årsrapportens regulering Alle erhvervsdrivende virksomheder skal som udgangspunkt, med få undtagelser, jf. ÅRL 2 stk. 1, hvert år aflægge en årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven. Selskaber omfattet af lovens klasse D er dog forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelse af årsregnskabet, jf. ÅRL 137 stk. 2, og de øvrige regnskabsklasser har i øvrigt mulighed for at tilvælge de internationale regnskabsstandarder frem for årsregnskabsloven, jf. ÅRL 137 stk. 1. Danske årsregnskaber aflagt efter de internationale regnskabsstandarder er primært reguleret af IASB, som er det uafhængige standardsættende organ under IFRS-organisationen. Udover direkte at være ansvarlige for udarbejdelsen af det regnskabsmæssige grundlag for aflæggelse af årsregnskaber efter de internationale standarder, er IASB også toneangivende i forhold til årsregnskabsloven, som i 2001 lagde sig meget tæt op ad de internationale standarder. Dog har de internationale standarder bevæget sig meget siden og der kan derfor forekomme betragtelige forskelle de to regelsæt imellem på visse områder. Såfremt en dansk virksomhed aflægger årsregnskab efter de internationale standarder skal virksomheden overholde de bestemmelser, der fremgår af IFRS-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen består af nogle særlige krav fra årsregnskabsloven, som skal opfyldes udover kravene i IFRS-standarderne. Side 5 af 70

11 Ledelsesberetningen, jf. ÅRL 2 stk. 1 nr. 1, er et eksempel på et krav, som ikke er påkrævet efter IFRS-standarderne, men kun er en mulighed jf. IAS Virksomheder kan uagtet valg af reguleringsstandarder altså ikke se helt bort fra årsregnskabsloven, hvilket det konkrete tilfælde med rapportering af kønssammensætning er et godt eksempel på. En vigtig sondring er forskellen mellem årsrapporten og årsregnskabet. Årsregnskabet er en del af årsrapporten, som ligeledes kan indeholde supplerende beretninger såsom ledelsesberetning, socialt ansvar, vidensressourcer, medarbejderforhold, miljøforhold eller etiske målsætninger (IASB 2007, ). Ifølge årsregnskabsloven og via IFRS bekendtgørelsen er nogle af disse beretninger dog lovpligtige for danske virksomheder. Specielt i forhold til revision af årsrapporten er sondringen mellem årsregnskab og årsrapport vigtig, da det kun er årsregnskabet, der reelt skal revideres. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, mens ledelsesberetningen og andre beretninger skal være retvisende redegørelser. I praksis betyder det, at revisor skal lave et konsistenstjek af beretningerne, men ikke udføre en egentlig revision Årsrapportens formål og brugere I forhold til årsrapportaflæggelse for danske virksomheder er der en sondring mellem formålet med og brugerne af årsrapporten jf. IASB s begrebsramme og årsregnskabslovens begrebsramme. Begrebsrammerne giver generelle retningslinjer for hvordan årsrapporten skal udformes for, at den bliver informativ for regnskabsbruger. De er teoretiske og kan fungere som vejledende referenceramme for regnskabsaflægger, brugere og revisorer ved fortolkningstvivl på områder, hvor der ikke findes konkrete regler. Sondringen mellem de to begrebsrammer kan gøre en forskel i forhold til informationsværdien af indholdet af årsrapporten og derfor gennemgås forskellene nedenfor. Udover begrebsrammerne inddrages fire andre relevante aspekter for at opnå en bedre forståelse af hensigterne bag de konkrete formuleringer i de to begrebsrammer. Følgende fremgår af IASB s begrebsramme: The objective of general purpose financial reporting is to provide financial information about the reporting entity that is useful to existing and potential investors, lenders and other creditors in making decisions about providing resources to the entity. Those decisions involve buying, selling or holding equity and debt instruments, and providing or settling loans and other forms of credit. Altså er formålet med årsrapporten jf. ovenstående at levere finansiel information omkring den rapporterende virksomhed, som er relevant i forhold til nuværende eller potentielle investorer, långive- Side 6 af 70

12 re og andre kreditorer i relation til økonomisk beslutningstagning. Disse brugere kan samles under betegnelsen kapitalindskydere og er valgt af IASB som primære brugere af årsrapporten på grund af følgende: Kapitalindskydere har det største behov for informationen i årsrapporten og mange kan ikke rekvirere denne information direkte fra virksomheden (IASB 2010, BC1.16 a). IASB s mål kræver at de fokuserer på behovene hos deltagerne på kapitalmarkederne (IASB 2010, BC1.16 b). Information, der tilfredsstiller kapitalindskydere må antages at tilfredsstille de fleste andre interessenter (IASB 2010 BC1.16 c). Årsregnskabsloven har ligesom IASB en begrebsramme med en definition af formål og brugere, som fremgår af ÅRL 12 stk. 2: Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører 1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og 3) fordeling af virksomhedens ressourcer. Denne definition er væsentligt bredere end IASB s begrebsramme, idet brugergruppen er bredere og de tilhørende formål derfor også er bredere. Brugergruppen er i forhold til IFRS definition udvidet til også at omfatte medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. Sammenfattet stort set alle interessenter i en virksomheds omverden, men trods bredere formål er det dog vigtigt at bemærke, at det trods alt er økonomisk beslutningstagen. Da de to brugergrupper ikke er ens giver det visse udfordringer, når man forsøger at udtale sig om værdien af specifik information i årsrapporten, idet kvalitative mål som relevans og væsentlighed og dermed værdi i høj grad afhænger af den pågældende brugergruppe Andre aspekter For at få et mere dybdegående indblik i de oprindelige tanker og hensigter bag definitionerne i den nuværende årsregnskabslov fra 2001 inddrages "Regnskabsrådets rapport om revision af årsregn- Side 7 af 70

13 skabsloven" og bemærkningerne til lovforslaget bag den oprindelige årsregnskabslov fra For indsigt i tankerne og hensigten bag IASB's definition inddrages aspekter fra David Solomons guidelines, som blev udfærdiget som input til de engelske standardsættere i tiden lige før lanceringen af IASB's første begrebsramme i Ligeledes inddrages aspekter fra forarbejdet til FASB's begrebsramme fra 1978, som IASB's begrebsramme forsøgte at lægge sig meget op af i sin tid. De 4 aspekter vil forhåbentlig tilsammen kunne give nyttige nuancer i den senere vurdering af hvilket formål og hvilken brugergruppe, der kan lægges til grund i afhandlingens videre analyse af omkostningerne ved og værdien af rapportering af kønssammensætning i årsrapporten. Regnskabsrådets rapport bekræfter, at brugerne af regnskabet overordnet set omfatter de i årsregnskabsloven nævnte brugere, altså en bred definition. De forkaster direkte IASB's fortolkning omkring at kapitalindskyderes behov dækker andre regnskabsbrugeres behov tilstrækkeligt (Erhvervsog selskabsstyrelsen 1999, s ). Dog definerer de også en "normal regnskabsbruger" og et "normalt informationsbehov". En "normal regnskabsbruger" besidder en række kendetegn, som udelukker "alle og enhver". Der forudsættes nemlig et vist kendskab til regnskaber og reglerne for regnskabet. Bruger skal heller ikke have nemmere adgang til at skaffe informationen andet steds, da informationsbehovet så må forventes opfyldt der. Som opgaver et "normalt informationsbehov" skal løse nævnes ressourceallokering, forvaltningskontrol og fordeling, altså de samme opgaver som nævnt i årsregnskabsloven (Erhvervs- og selskabsstyrelsen 1999, s. 48). "Normal-" begrebet indsnævrer den ellers meget brede brugergruppe meget. I forhold til IASB er der dog stadig den forskel, at andre brugere end kapitalindskydere fortsat kan være brugere, der skal tages hensyn til, såfremt de besidder egenskaberne beskrevet under den "normale regnskabsbruger". Af bemærkningerne til lovforslaget bag den oprindelige årsregnskabslov fra 2001 fremgår samme definition som i regnskabsrådets rapport. Brugergruppen fastholdes som den bredde definition, men det påpeges igen, at regnskabsbruger skal have et vist kendskab til regnskaber og det man kan få ud af dem. Dermed skal årsrapporten ikke tage hensyn til alle tænkelige brugere, men alene dem, der normalt må forventes at benytte informationen i årsrapporten (lovforslag 2001). Medtagelsen af de samme 3 formål med årsrapporten som regnskabsrådets rapport og den endelige årsregnskabslov; ressourceallokering, forvaltningskontrol og fordeling sætter den helt brede definition lidt under pres. Alle 3 må hovedsageligt siges at være relateret til kapitalindskydernes interesser, selvom andre interessenter også i visse situationer kan omfattes af disse formål. Under forvaltningskontrol kan Side 8 af 70

14 andre brugergrupper eksempelvis få dækket deres behov i form af information omkring virksomhedens opfyldelse af sociale kontrakter med det omkringliggende samfund. I forhold til bemærkningernes eksempler på de 3 formål nævnes dog næsten udelukkende behov relateret til kapitalindskydere, hvilket kunne tyde på en anerkendelse af, at det største behov ligger hos kapitalindskydere. Det fremstår dog på ingen måder direkte og kan ikke eksplicit udledes af teksten. (lovforslag 2001) David Solomons skrev i 1988 "Guidelines for financial reporting standards" som input til de engelske standardsættere. I sine guidelines definerer han, trods anerkendelse af at hele samfundet er potentielle brugere, 4 hovedgrupper af regnskabsbrugere; investorer, kreditorer, ansatte og kunder, altså en lidt bredere definition i forhold til IASB. Staten og offentlige myndigheder kan også have et behov, men disse antages at have adgang til den nødvendige information via andre kanaler, eksempelvis anden lovgivning (Solomons 1989, s. 10). Solomons nævner også, at de 4 hovedgrupper ikke har 100 % ensrettede informationsbehov, da forskellige formål med engagementet med virksomheden vil betyde forskellige informationsbehov, så spørgsmålet er, hvem der skal tilgodeses? F. eks. ønsker en investor det størst mulige afkast, mens en kreditor kun ønsker en profit op til et acceptabelt niveau, der sikrer tilbagebetaling af gæld og renter. Ansatte og kunder har som udgangspunkt nogenlunde samme ønske som kreditor. Det er dog svært at generalisere, da kontraktforhold kan vende det hele på hovedet. Ansattes aflønning kan f. eks. være resultatafhængigt og pludselig er deres informationsbehov ændret og ligner måske mere en investors informationsbehov. På trods af forskelle har de 4 grupper dog et generelt behov for information til evaluering af en virksomheds performance. Solomons definerer performance som bestående af to elementer; profitabilitet og bæredygtighed, hvor bæredygtighed altså er evnen til at genere en profit år efter år. Specielt bæredygtighed er en kompleks størrelse, da den, udover direkte økonomiske forhold, kan indeholde elementer som miljø og social opførsel, som kan spille ind på en virksomheds bæredygtighed (Solomons 1989, s ). Med disse faktorer siger Solomons her direkte, at ikke-finansielle oplysninger også kan være nyttig information for de primære regnskabsbrugere i deres evaluering af virksomhedens performance, hvilket naturligvis er interessant i forhold til denne afhandling. Solomons ender med en brugergruppe, som er et sted midt imellem IASB og årsregnskabsloven. Som nævnt ovenfor er fællestrækket på tværs af brugergrupperne, at de søger information omkring virksomhedens performance, dvs. rentabilitet og bæredygtighed. Side 9 af 70

15 FASB definerer i "objectives of financial reporting by business enterprises" brugerne af årsrapporten til at være investorer og kreditorer, altså nøjagtigt de samme som IASB's begrebsramme. De nævner ligesom Solomon også ansatte og kunder som vigtige interessenter, men konkluderer at disses behov og ønsker dækkes af kapitalindskydernes behov og ønsker, ligesom IASB også gør det (FASB 1978, nr. 30). Der er en tydelig forskel i formuleringen af formål og brugere mellem årsregnskabslovens og IASB's begrebsramme. Spørgsmålet er hvor stor den forskel i realiteten er. Af både regnskabsrådets rapport og bemærkningerne til lovforslaget fremgår den brede definition af regnskabsbrugere. De indsnævrer den reelle brugergruppe ved at definere det regnskabsrådet kalder den "normale regnskabsbruger", som forudsættes at have et vist kendskab til regnskab mv. Det ændrer dog ikke på en bred definition af regnskabsbruger. I forhold til formålet med information i årsrapporten nævnes næsten udelukkende behov relateret til kapitalindskyderes behov, hvorfor en indirekte accept af en primær målgruppe som den hovedsagelige målgruppe måske ikke er helt urimelig. Denne fortolkning underbygges yderligere af Elling (2002) med følgende: "Ifølge ÅRL 14 har en virksomhed mulighed for frivilligt at udarbejde en supplerende beretning, som eventuelt tager sigte på andre regnskabsbrugere end investorerne, hvis informationsbehov primært dækkes af den lovpligtige information i årsregnskab og ledelsesberetning" (Elling 2002, s. 33). Dette tyder på en tolkning i retning af investorer som primær brugergruppe. Derudover anser virksomhederne selv kapitalindskydere som den væsentligste målgruppe, jf. nedenfor fra PWC's "værdien af årsrapporten". Kilde: CBS & PWC 2011, s. 14 På den anden side definerer IASB, FASB og til dels Solomons direkte brugerne af regnskabet som primært værende kapitalindskydere, selvom Solomon dog også direkte inddrager ansatte og kunder Side 10 af 70

16 i sin definition. Det gør IASB's og FASB's definitioner også indirekte, de antager bare, at disses ønsker og behov dækkes af kapitalindskydernes behov Er årsrapporten for alle? Selvom der er en klar forskel mellem IASB's og årsregnskabslovens begrebsramme, så er det måske, jf. ovenstående, mere en teoretisk forskel end en praktisk forskel. Både IASB's og årsregnskabslovens begrebsramme anerkender en bred gruppe af mulige regnskabsbrugere. Men hvor IASB direkte i begrebsrammen erkender den praktiske implikation af dette og definerer brugergruppen til kapitalindskydere med den antagelse, af disses behov dækker andre brugeres behov, så holder årsregnskabsloven fast i den brede definition. Den praktiske brugbarhed af den brede definition er dog meget tvivlsom, da hensyn til alle tænkelige interessenter i en virksomhed hurtigt kan skabe konflikter med de helt basale principper i begrebsrammen omkring relevans, forståelighed mv. Årsrapporten kan ganske enkelt ikke indeholde tilstrækkelig information om virksomheden til at opfylde alle brugeres behov og stadig opfylde egenskaberne for brugbar information, hvilket også senere i afhandlingen vil være en central problemstilling. I relation til brugernes behov, så kommer Solomon med en interessant betragtning i forhold til nærværende afhandlings emne. Bæredygtighed i relation til profit er en kompleks størrelse, da den indeholder andet end klassiske økonomiske faktorer. Supplerende beretninger med ikke-finansiel information kan altså jf. Solomon sagtens være en del at regnskabsbrugers informationsbehov i dennes evaluering af virksomhedens (økonomiske) performance. I denne forbindelse er det nyttig information for regnskabsbruger, fordi virksomhedens sociale opførsel og herunder ansvar for at fremme ligestilling kan spille ind på virksomhedens performance. Afhandlingen vil senere afdække, hvorvidt information om kønssammensætning har en direkte værdi for regnskabsbruger Kvalitet For at vurdere kvaliteten og brugbarheden af en given information i årsrapporten er relevans, væsentlighed og troværdig præsentation vigtige begreber. Begreberne optræder overordnet set i både IASB s og årsregnskabslovens begrebsramme og er forudsætningerne for brugbar information i årsrapporten. I nedenstående tages primært udgangspunkt i IASB's kvalitetskriterier, da årsregnskabslovens og IASB s opfattelser og definitioner ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden på dette punkt og en opdeling derfor ikke giver mening. Udover de 3 nævnte hovedkriterier findes der 4 styrkende kvalitative egenskaber ved information i årsrapporten, som fremgår af bilag 1. Side 11 af 70

17 Relevans Relevans er et kvalitativt begreb og betyder, at der skal være en logisk sammenhæng mellem begivenheden og beslutningen for, at der er tale om relevans. En relevant begivenhed er i stand til at påvirke en brugers beslutning i relation til formålet. Under IASB s begrebsramme vil det sige, at begivenheden skal være i stand til at gøre en forskel i relation til regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger (IASB 2010, QC6). Relevansen af en given begivenhed skal vurderes på baggrund af dens værdi i forhold til at forudsige eller bekræfte. Med forudsige menes en begivenheds evne som input til at forudsige fremtidige resultater. Med bekræfte menes en begivenheds evne til at bekræfte tidligere forudsigelser. Omsætning har eksempelvis elementer af begge, da omsætning både kan bekræfte tidligere forudsigelser og samtidigt kan bruges til at forudsige næste års omsætning (IASB 2010, QC7-10) Væsentlighed Under relevans er væsentlighed et helt centralt begreb i forhold til finansiel rapportering. En information er væsentlig, hvis udeladelse eller fejl heri kan have indflydelse på regnskabsbrugers økonomiske beslutningstagen (IASB 2010, QC11). Væsentlighed er altså, til forskel fra relevans, relateret til visning af en information i årsrapporten. IAS 1 tilføjer, at informationen både er væsentlig, hvis den kan påvirke alene eller i kombination med anden information (IASB 2007, 1.7). Der kan ikke opstilles faste regler for, hvornår noget er væsentligt, da det afhænger af størrelsen og arten af informationen. Det vil altid være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I forhold til den praktiske brug af væsentlighed i forbindelse med regnskabsaflæggelse, så reguleres dette af IAS Standarden siger, at en given information ikke behøves givet i regnskabet, hvis ikke den er væsentlig, heller ikke selvom den er påkrævet af en anden standard. Der er altså mulighed for at udarbejde regnskaber med udelukkende væsentlige informationer. Dog har man oplevet en meget høj grad af compliance-adfærd i forhold til årsrapportaflæggelse. Regnskabsudarbejdere har ganske enkelt valgt at være på den sikre side og give alle informationer angivet i standarderne. Denne tilsidesættelse af et grundlæggende princip for regnskabsaflæggelse går ud over kvaliteten af årsrapporten, hvilket også vil blive behandlet senere i afhandlingen, når de indirekte omkostninger belyses Troværdig præsentation Troværdig præsentation er det andet helt overordnede kvalitetskriterie til information i årsrapporten. Det blev tidligere kaldt pålidelighed og dækker egentlig over 3 konkrete begreber: Fuldstændighed, Side 12 af 70

18 neutralitet og fri for fejl (IASB 2010, QC12). Derudover ligger begrebet "indhold frem for formalia" som en indbygget komponent. Kort sagt skal man præsentere det reelle økonomiske forhold og ikke blot præsentere noget, fordi en standard dikterer det (IASB 2010, BC3.26). Fuldstændighed betyder, at al information nødvendig for at forstå en begivenhed er præsenteret. Neutralitet betyder, at information skal være unbiased og ikke være manipuleret i hverken konservativ eller optimistisk retning. En information fri for fejl betyder ikke nødvendigvis, at den er 100 % korrekt. Det betyder derimod at præsentationen og processen bag informationen skal være fri for fejl. Det er sjældent muligt at give en information med sikkerhed for, at den er 100 % korrekt, men man kan derimod garantere at processen og præsentationen bag informationen er fri for fejl. (IASB 2010, QC12-16) Omkostningseffektivitet Udover ovenstående egenskaber, der øger værdien og brugbarheden af information i årsrapporten, er omkostningerne ved frembringelse af informationen også en væsentlig faktor. Dette begreb gør sig gældende både i forhold til IASB's og årsregnskabslovens begrebsramme. Den samlede værdi af rapportering af en given information skal overstige omkostninger forbundet med frembringelsen af informationen. Omkostningseffektivitet er en vigtig overvejelse, da det i sidste ende er kapitalindskyderne, der kommer til at bære omkostningen i form af lavere afkast. I forhold til brugergrupper, der ligger udenfor gruppen kapitalindskydere, er der en vis risiko for en grad af moral hazard, da regnskabsbrugere udenfor denne gruppe ikke selv direkte skal betale for den information, de kræver. I forhold til IASB s begrebsramme er opgaven for finansiel rapportering at effektivisere kapitalmarkederne, hvorfor værdien af information nødvendigvis skal overstige omkostningerne (IASB 2010, QC35-36). Det bemærkes, at omkostningseffektivitet er en vigtig og helt elementær faktor i forhold til information i årsrapporten, hvilket bekræfter denne afhandlings tilgang til emnet, som netop er en cost/benefit tilgang Hvad betyder kvalitet? Som afdækket i afsnit 2.2, så er definitionen af brugerne af og formålet med årsrapporten vigtig i forhold til informationen i denne. I forlængelse af det er kvalitetskriterierne til denne information essentielle for at sikre, at årsrapporten faktisk tjener det formål for brugerne. Side 13 af 70

19 Som det fremgår af afsnit 2.4, så er to grundlæggende egenskaber for information i årsrapporten relevans og troværdig præsentation. Sammen med de tilhørende styrkende egenskaber udgør de grundprincipperne for brugbar information i årsrapporten. I forhold til nærværende afhandlings emne er disse egenskaber, herunder specielt relevans og væsentlighed, sammen med inddragelse af formål og brugergruppe vigtige parametre i den senere analyse af omkostninger forbundet med og værdien af rapportering af kønssammensætning i årsrapporten. Omkostningseffektivitet er udover ovenstående egenskaber en væsentlig faktor i forbindelse med denne afhandling, da den fundne værdi af informationen skal overstige omkostningerne ved frembringelse af denne, altså tilsvarende denne afhandlings tilgang til de nye krav Supplerende beretninger Supplerende beretninger er ikke et krav efter IFRS. Ledelsesberetningen er en mulighed efter IAS 1, men alle andre supplerede beretninger er som udgangspunkt helt udenfor standardernes anvendelsesområde (IASB 2007, ). Det er udgangspunktet, men eksempelvis IFRS 8 omhandler driftssegmenter og rapportering af disse og kan derfor til dels anses som en supplerende beretning. På trods af få krav fra IFRS i forhold til supplerende beretninger, så er danske virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, via IFRS bekendtgørelsen forpligtet til at udarbejde visse beretninger efter årsregnskabslovens regler. Derudover skal det nævnes, at europæiske virksomheder er underlagt det 4. og 7. selskabsdirektiv, som har krav til supplerende beretninger. Selskabsdirektiverne er 100 % indarbejdet i årsregnskabsloven, hvorfor danske virksomheder ikke behøver tage eksplicit stilling til disse krav. EU har i april 2013 fremsat et ændringsforslag til 4. og 7. selskabsdirektiv, som foreslår at øge gennemsigtigheden i årsrapporten og dermed også omfanget af supplerende beretninger. I praksis vil det ikke betyde de store ændringer for danske virksomheders rapportering, idet forslaget hovedsageligt indeholder krav, som den danske regulering allerede indeholder. Ledelsesberetningen er, jf. ÅRL 2 stk. 1 nr. 2, lovpligtig og er reguleret af ÅRL 99, som beskriver hvad ledelsesberetningen skal indeholde. Ledelsesberetningen skal supplere og medvirke til at forstå resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og udviklingen heri. Sammen med årsregnskabet medvirker ledelsesberetningen altså til at give et samlet billede af virksomhedens finansielle stilling. Ledelsesberetningen indeholder også den tidligere omtalte redegørelse for samfundsansvar, som på nogle områder ligner de nye krav omkring kønssammensætning meget. For en nærmere uddybning af den konkrete regulering af de supplerende beretninger henvises til bilag 2. Side 14 af 70

20 Anbefalinger for god selskabsledelse En virksomhed, der har aktier optaget til handel på Københavns Fondsbørs A/S, er udover de lovmæssige krav nævnt ovenfor omfattet af Fondsbørsens anbefalinger for god selskabsledelse. Dette er et eksempel på et kodeks, som virksomheder i regnskabsklasse D skal redegøre for jf. ÅRL. 107 b og c. Anbefalingerne er udarbejdet af Komitéen for god selskabsledelse, som har eksisteret siden 2001, hvor de første anbefalinger blev offentliggjort. Komitéen har til opgave at følge udviklingen i god selskabsledelse nationalt og internationalt og tilstræbe kontinuitet i arbejdet med god selskabsledelse i Danmark. Desuden skal komitéen indsamle synspunkter og erfaringer indenfor selskabsledelse og udarbejde anbefalinger, der er hensigtsmæssige for danske selskaber og i overensstemmelse med dansk og EU-retlig selskabslovgivning samt anerkendt best practice. Anbefalingerne består af 14 konkrete anbefalinger, som er delt op i 5 kategorier: (Komitéen for god selskabsledelse 2013) Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter, Bestyrelsens opgaver og ansvar, Bestyrelses sammensætning og organisering, Ledelsens vederlag, og Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision. I forhold til nærværende afhandlinger er punktet omkring bestyrelses sammensætning og organisering naturligvis interessant. Siden 2011 har køn konkret indgået i anbefalingerne under dette punkt og derfor har de store børsnoterede virksomheder allerede før ikrafttrædelsen af de nye krav omkring rapportering af kønssammensætning været underlagt lignende krav. Effekten af disse krav har dog kun været middelmådige, idet man kun har set en meget beskeden stigning i andelen af generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer; fra 6,5 % til 8,2 % over 2 år (Komitéen for god selskabsledelse 2011 og 2013b). Det er en procentuel stor stigning, men dog stadig langt fra målet 60/40 i de nye krav Hvad hjælper tvungen rapportering? Supplerende beretninger er som afdækket ovenfor en lovpligtig del af årsrapporten og indeholder flere forskellige områder, som virksomheden skal redegøre for. Anbefalinger for god selskabsledelse er et godt udgangspunkt for en diskussion om denne afhandlings emne, idet det nu i 3 år har været påkrævet virksomheder noteret på Københavns Fondsbørs at redegøre for bl.a. andelen af kvinder i ledelsen. Resultatet af tiltaget er i kraft af effektens størrelse ikke umiddelbart imponerende. Derudover kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt stigningen i andelen af kvinder i ledelsen i Side 15 af 70

21 perioden fra 6,5 % til 8,2 % skyldes tiltaget eller måske skyldes helt andre faktorer. Alene det at flere kvinder formodentligt er ved at have nok erfaring til at indgå i en bestyrelse, kan formentligt forklare en del af effekten. Der er med andre ord ingen garanti for kausalitet mellem tvungen rapportering og andelen af kvinder i ledelsen. Dette er et centralt emne, som senere i afhandlingen vil blive afdækket Opsummering I dette kapitel er de grundlæggende rammer for reguleringen af årsrapporter og herunder mere specifikt rammerne for de supplerende beretninger blevet belyst. Til brug for den senere analyse er begrebsrammen og elementer deri, som belyst ovenfor, centrale, hvorfor disse opsummeres nedenfor. Med udgangspunkt i delkonklusionen i afsnit 2.3 fastlægges årsrapportens formål og brugere i denne afhandling at følge IASB's begrebsramme, dvs. at årsrapporten skal støtte kapitalindskydere i deres økonomiske beslutningstagen. Dette gøres på baggrund af de praktiske implikationer en meget bred definition af brugergruppe indebærer. Derudover anses IASB's antagelse omkring opfyldelsen af andre regnskabsbrugeres behov gennem kapitalindskyderes behov ikke for urealistisk. Selvom der hverken i regnskabsrådets rapport eller i lovforslagets bemærkninger findes direkte tegn på en anerkendelse af kapitalindskydere som brugergruppe, så synes det ikke urimeligt at antage en vis accept af denne som den primære brugergruppe, som omtalt i afsnit Med hensyn til modstridende interesser indenfor gruppen kapitalindskydere, som belyst i gennemgangen af Salomons artikel, så tages artiklens tilgang omkring et generelt behov for evaluering af virksomhedens performance til følge. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med IASB's begrebsramme, som siger, at årsrapporten ikke kan give al finansiel information, men skal give generel finansiel information, som tilfredsstiller den størst mulige gruppe af brugere (IASB 2010, OB6-OB8). I forlængelse af ovenstående definition af brugere af og formål med årsrapporten er kvalitetskriterierne for information i årsrapporten centrale i vurderingen af denne informations berettigelse i årsrapporten. Som belyst i afsnit 2.5 er de for denne afhandling vigtigste begreber relevans, væsentlighed og omkostningseffektivitet. Disse vil i de kommende afsnit udgøre grundlaget for analyserne i forhold til omkostninger ved og værdi af de nye krav om rapportering af kønssammensætningen. Anbefalinger for god selskabsledelse, som faktisk allerede nu indeholder lignende krav til de helt Side 16 af 70

22 store virksomheder, har ikke vist imponerende resultater, hvilket naturligvis stiller spørgsmålstegn ved virkningen af de nye krav. Side 17 af 70

23 Kapitel 3. Lov om rapportering af kønssammensætning Med loven vedtaget d. 14. dec har folketinget pålagt store virksomheder at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Der skal redegøres for måltal og politikker i årsrapporten og kravene gælder samme gruppe af virksomheder, som i dag er underlagt kravene omkring redegørelse for samfundsansvar, jf. ovenfor. Kravene om opstilling af måltal og politikker gælder pr. 1. april 2013, mens rapportering gælder for regnskabsår, der starter 1. januar 2013 eller derefter. Det kommende afsnit er baseret på lov nr af med tilhørende lovforslag nr. L 17, som består af en række ændringer af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love. Tilsammen udgør disse ændringer de nye regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan og for rapportering herom. Baggrunden og en kort beskrivelse følger nedenfor. For en mere detaljeret gennemgang af de ny regler henvises til bilag Baggrund Ifølge bemærkningerne til loven er den tilsigtede effekt af loven, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de øverste ledelsesorganer. For at sikre dette skal fokus ikke udelukkende ligge på andelen af kvinder i de øverste ledelsesorganer, men også på kvinder i øvrige ledende stillinger og dermed på en forbedring af rekrutteringsgrundlaget. Tal fra erhvervsstyrelsen for generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber fra 2011 viser, at kvinder kun udgør godt 6,5 %. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor andelen var 5 %. Frivillige initiativer som Operation Kædereaktion og Charter for flere kvinder i ledelse, som skulle give virksomhederne en mulighed for frivillig stillingtagen og rapportering, taget i betragtning, betegnes udviklingen fra 2008 til 2011 som en træg udvikling. Lovforslaget er bl.a. inspireret af tidligere omtalte Anbefalinger for god Selskabsledelse, udstedt af Komitéen for god Selskabsledelse. Børsnoterede selskaber skal efter påbud fra fondsbørsen i årsrapporten forholde sig til komitéens anbefalinger ved brug af det såkaldte følg-eller-forklar princip. Hvis ikke selskaberne efterlever anbefalinger, skal årsagen angives og hvorfor de har valgt at gøre tingene anderledes. I 2011 ændredes komitéens anbefalinger vedrørende mangfoldighed i ledelsen til: Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan hvert år drøfter selskabets aktiviteter for at sikre mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer, herunder at der er lige muligheder for begge køn, Side 18 af 70

24 samt at det øverste ledelsesorgan fastsætter konkrete mål og i ledelsesberetninger redegør for såvel sin målsætning som status for opfyldelses heraf. Altså en meget klar formulering, som direkte adresserer problemstillingen og siden 2011 har været påkrævet børsnoterede virksomheder. Køn har tidligere været en del af anbefalingerne, men kun som et enkelt element under mangfoldighed i ledelsen og ikke i samme grad som en eksplicit anbefaling. Ifølge bemærkningerne anerkender regeringen, at komitéens tiltag er et skridt i den rigtige retning, men mener der er behov for i højere grad at forpligte virksomhederne. Komitéens anbefalinger er desuden udelukkende rettet mod børsnoterede virksomheder, hvor de nye krav rammer noget bredere. Loven om opstilling af mål for andelen af det underrepræsenterede køn, samt forpligtelsen til at udarbejde politikker for at øge det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelseslag, forventes af regeringen at føre til en mere ligelig kønssammensætning De nye krav Kravene gælder virksomheder omfattet af regnskabsklasse store C og D samt større finansielle virksomheder. Praktisk set betyder det, at de ca største danske virksomheder er underlagt de nye regler. Reglerne indebærer, at en virksomheds øverste ledelsesorgan skal fastsætte måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, hvis det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 %. Såfremt fordelingen af kvinder og mænd i det øverste ledelsesorgan er ligelig, dvs. 40/60 pct., skal dette tal blot oplyses i årsrapporten i forbindelse med ledelsesberetningen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kravene om måltal alene omfatter de generalforsamlingsvalgte medlemmer, hvilket betyder at medarbejdervalgte medlemmer og andre typer af repræsentationer i bestyrelsen ikke er omfattet. Det fremgår ydermere af lovbemærkningerne, at måltallet skal være ambitiøst og realistisk. Rent praktisk betyder det, at måltallet skal udgøre et konkret antal af det underrepræsenterede køn og andelen skal være større end på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Tidshorisonten for at nå det pågældende mål bør maksimalt fastsættes til 4 år, som er den periode det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Udfærdigelse og rapportering om måltallet er lovfæstet og manglende efterlevelse heraf kan jf. selskabslovens 367 straffes med bøde. Dog er det vigtigt at bemærke, at virksomhederne har frie rammer til at fastsætte måltallene og manglende opfyldelse af måltallene vil ikke blive sanktioneret. I forhold til rapportering af redegørelse for samfundsansvar, så bemærkes det, at den nye lov er Side 19 af 70

25 markant mere specifik i forhold til hvad rapporteringen skal indeholde. Dette er en lidt ny tilgang i forhold til de meget frie rammer, der ses ved redegørelse for samfundsansvar. Side 20 af 70

26 Kapitel 4. Omkostninger I dette kapitel vil omkostningerne i forbindelse med rapportering af kønssammensætning i årsrapporten blive analyseret. Dette gøres ved opdeling af omkostningerne i to kategorier; direkte omkostninger og indirekte omkostninger. Denne opdeling er væsentlig for at opnå en fuldt dækkende analyse af de forventelige omkostninger forbundet med de nye krav i relation til rapportering. Direkte omkostninger dækker over alle omkostninger for den enkelte virksomhed, som direkte kan henføres til rapportering jf. kravene i den nye lov. De indirekte omkostninger dækker over de potentielle negative konsekvenser, og dermed omkostninger, de nye krav har for brugen af årsrapporten og dennes brugere. Disse indirekte omkostninger kan primært henledes til ikke-efficient beslutningstagen som følge af begrebet information overload, som vil være et centralt begreb i dette kapitel Direkte omkostninger For at få et overblik over størrelsen af de direkte omkostninger, gennemgås først lovforslagets bemærkninger, som indeholder en exante vurdering af disse forbundet med indførsel af den konkrete lov. Derefter vil denne vurdering forsøges sammenholdt med erfaringer vedrørende omkostningerne i forbindelse med indførslen af kravet omkring rapportering af samfundsansvar i Disse erfaringer kan forhåbentlig være med til at vurdere realismen og størrelsen af exante vurderingen af de direkte omkostninger i forbindelse med den nye lov Lovens bemærkninger Det er direkte i bemærkningerne til lovforslaget angivet, at regeringen lægger vægt på, at de administrative byrder begrænses mest muligt. Lovforslaget er derfor gennemgået af Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), som er kommet med et bud på de administrative konsekvenser ved loven. Samlet set skønnes loven at medføre det danske erhvervsliv byrder for ca. 18,2 mio. kr. årligt, svarende til ca timer. Fordelt på den enkelte virksomhed forventes det at medføre byrder for ca kr., svarende til 36 timer for virksomheder med underrepræsentation af det ene køn og ca kr., svarende til 12 timer, for virksomheder med en ligelig fordeling af kønnene. Det estimeres, at kun 4 % af virksomhederne har en ligelig fordeling af kønnene, altså vil de fleste virksomheder ifølge CKR kunne forvente en byrde svarende til kr. årligt. Det vurderes af CKR, at kravet om løbende redegørelse for virksomhedernes måltal og politik medfører de største byrder, altså omkostninger direkte relateret til rapportering. Ifølge CKR medfører loven, udover ovenstående løbende omkostninger, også samlet det første år Side 21 af 70

27 omstillingsomkostninger svarende til 32,3 mio kr., hvilket primært kan henledes til udarbejdelse af politikker og kortlægning af kønsfordelingen. Også i de kommende år vil omstillingsomkostninger henledt til opfølgning og justering af politikkerne ses, dog må de forventes at falde år for år. Disse omkostninger er altså til dels engangsomkostninger og kan heller ikke antages at være direkte relateret til den årlige rapportering, hvorfor disse ikke umiddelbart vurderes relevante for denne afhandling. Derudover ville det give problemstillinger i forhold til hvordan disse engangsomkostninger skulle fordeles over tid. Opsummeret forventes loven altså at medføre direkte omkostninger for den enkelte virksomhed forbundet med rapportering efter de nye krav på ca kr. årligt (lovforslag 2012) Erfaringer fra indførsel af krav omkring rapportering af samfundsansvar Ligesom der af CKR i forbindelse med den nye lov om rapportering af kønssammensætning blev udarbejdet en exante vurdering af omkostningerne, blev der tilsvarende ved indførslen af lov omkring redegørelse af samfundsansvar udarbejdet en exante vurdering af de direkte omkostninger. De maksimale løbende omkostninger i forbindelse med redegørelse af samfundsansvar blev vurderet til kr. pr. virksomhed omfattet af kravene (lovforslag 2008). I en rapport udarbejdet af Erhvervsog Selskabsstyrelsen og med det formål at evaluere det første år med de nye krav, fremgår det med udgangspunkt i en ex-post måling foretaget af Rambøll Mangement Consulting, at de administrative byrder er væsentligt større end først antaget. Målingen blev foretaget efter AMVAB metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), som er en metode, der bruges til at måle tiden brugt på givne aktiviteter i virksomhederne ved gennemførsel af dybdegående interviews (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et al. 2010, s. 18). Resultatet af AMVAB målingen var, at de løbende administrative byrder i virksomheder, der redegjorde for samfundsansvar i ledelsesberetningen i 2010, beløb sig til ca kr. (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et al. 2010, s 19). Det er næsten 11 gange så meget som den oprindelig exante vurdering og begrundes i rapporten med at virksomhederne, der deltog i interviews i exante målingen, undervurderede det bagved liggende arbejde med de nye krav (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et al. 2010, s. 20). Den oprindelige måling lavet af CKR har formentlig været korrekt i forhold til de data den byggede på, men det må konstateres, at estimatet var meget undervurderet Sammenligning Det er ikke muligt at se baggrunden for exante vurderingen af de direkte omkostninger i forbindelse med indførslen af loven omkring rapportering af kønssammensætning. Det må dog formodes, at den Side 22 af 70

28 er udarbejdet på nogenlunde samme måde som exante vurderingen i forbindelse med indførslen af krav omkring redegørelse af samfundsansvar. Rapportering af kønssammensætning og samfundsansvar har for øvrigt i forhold til politikker og rapportering visse ligheder, som gør dem delvist sammenlignelige ved vurdering af omfang og dermed direkte omkostninger. Forskellen på de to krav ligger i, at omfanget af samfundsansvar rent emnemæssigt er større, da den omfatter 5 områder: Miljø & klima, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og sociale forhold rettet mod danske arbejdspladser. Derimod er omfanget af redegørelse og politikker for samfundsansvar ikke direkte nævnt ved lov og virksomheder har derfor mulighed for en stor grad af selvbestemmelse i rapporteringsomfang. Kravet om rapportering af kønssammensætning er mere specifikt formuleret og sætter i højere grad krav til, hvordan politikker skal udarbejdes og rapportering skal fremgå. Samlet set vurderes sammenligneligheden i omfang mellem de to krav for rimelig stor og en vis analogi er derfor mulig i relation til de direkte omkostninger. CKR's vurdering af de direkte omkostninger i forbindelse med rapportering af kønssammensætning på kr. årligt er noget højere end de kr. de estimerede ved fremlæggelse af lovforslaget om redegørelse af samfundsansvar i Det synes realistisk og fornuftigt i forhold til erfaringerne beskrevet ovenfor. Det må dog påpeges, at hvis estimaterne primært er baseret på virksomheders udsagn, som tilsyneladende var tilfældet ved estimaterne for samfundsansvar, så viser historien, at de har problemer med at vurdere de reelle byrder. Ved indførslen af krav om redegørelse af samfundsansvar var de reelle administrative byrder 11 gange større end først antaget, hvilket må betegnes som en stor afvigelse. Hvis det samme gør sig gældende ved de nye krav betyder det direkte omkostninger på kr. pr. virksomhed. Det er muligt, at virksomhederne har lært af erfaringerne med samfundsansvar og dermed er blevet bedre til at vurdere byrder ved nye krav. Sammenligneligheden mellem kravene om redegørelse af samfundsansvar og rapportering af kønssammensætning vurderes, som nævnt ovenfor, for at være til stede, hvorfor det tyder på at en vis erfaring er indregnet i estimaterne for de direkte omkostninger ved de nye krav, da de er noget højere end samfundsansvar estimaterne. Samlet set vurderes CKR's estimat for de direkte løbende omkostninger på kr. at være realistisk. Omfanget af de nye krav må antages at være en anelse mindre end samfundsansvar grundet samfundsansvars 5 emner og de manglende klare retningslinjer for omfanget af samfundsansvar fører ikke nødvendigvist til et mindre rapporteringsomfang. Hvorvidt estimatet reelt viser sig at holde må en undersøgelse ligesom den foretaget ved redegørelse af samfundsansvar vise, når det første år er gået med de nye krav. Såfremt de reelle omkostninger ved rapportering i årsrapporten Side 23 af 70

29 efter de nye krav viser sig højere end estimeret, vil de formentlig ligge et sted mellem kr. og kr., som er set ved rapportering af samfundsansvar Indirekte omkostninger De direkte omkostninger er mere eller mindre direkte målbare og observerbare på virksomhedernes bundlinjer. Indirekte omkostninger derimod er svære at observere og måle. Indirekte omkostninger i relation til de nye krav kan opstå i det øjeblik informationen rapporteret efter de nye krav ikke skaber værdi, men i stedet bidrager til information overload. Omkostningen opstår i kraft af dårlig økonomisk beslutningstagen og dermed ineffektivitet på kapitalmarkederne som konsekvens af information overload. De indirekte omkostninger kan relateres til principal-agent-teori, hvor årsrapportens rolle er at minimere den asymmetri, der er i informationsniveauet mellem virksomhedens ledelse og virksomhedens investorer. Denne teori kan nemt overføres til IASB's begrebsramme ved at udvide "principal" begrebet til "kapitalindskydere". Hvis en information i årsrapporten ikke mindsker asymmetrien i information mellem ledelse og kapitalindskydere, men derimod forøger den, fordi den tilslører anden relevant og væsentlig information, så har information en indirekte omkostning. I den forbindelse kan definitionen af regnskabsbrugere spille en vigtig rolle. Såfremt nye krav til rapportering fra myndighedernes side fastsættes med udgangspunkt i den brede definition af regnskabsbrugere, som diskuteret i kapitel 2, og den påkrævede information ikke er relevant for de egentlige regnskabsbrugere, så vil det potentielt føre til information overload og mindske informationsværdien af den samlede årsrapport for de egentlige regnskabsbrugere. Det kommende afsnit lægger ud med en redegørelse af kritik af og problemstillinger ved information i årsrapporten med udgangspunkt i forskellige undersøgelser og rapporter omkring information i årsrapporten generelt. Det leder til begrebet information overload, som der vil blive redegjort for generelt og i relation til årsrapporten. Her vil denne afhandlings definition af information overload også blive fastlagt. Slutteligt analyseres supplerende beretningers potentielle bidrag til information overload, herunder de specifikke krav omkring rapportering af kønssammensætning i årsrapporten Information i årsrapporten De seneste år har flere organisationer gjort opmærksom på problematikken omkring disclosure overload, her iblandt FRC som en af de mest toneangivende. Nogle brugere af årsrapporter synes at have et uendeligt behov for mere og mere information, mens andre kæmper med at finde relevant information blandt en masse irrelevant. Man må dog konstatere, at den finansielle krise har vist at Side 24 af 70

30 større og større krav til omfanget af supplerende oplysninger, hvad enten i form af noter eller supplerende beretninger, i årsrapporten ikke er tilstrækkeligt til at give regnskabsbrugere den fornødne information til at navigere udenom kriser (KPMG & FERF 2011, s. 4). Det tyder altså på, at mængden og omfanget af information ikke er et mål i sig selv. I stedet er for megen irrelevant information et af de største problemer for udarbejdere og brugere (KPMG & FERF 2011, s 35 og IASB 2013, s. 35). Netop kritikken vedrørende relevans og herunder væsentlighed har IASB kommenteret i en kommentar, hvor de svarer på kritikpunkter af IFRS-standarderne. De anerkender, at der blandt udarbejdere, revisorer og standardsættere er tvivl omkring den praktiske anvendelse af relevans og væsentlighed med det resultat, at for megen information medtages i årsrapporten (IASB 2013, s. 15). KPMG og FERF har i en rapport bl.a. gennemgået undersøgelser fra USA indenfor emnet fra 2005 til 2010 og de fandt frem til følgende (KPMG & FERF 2011, s. 10): Den omfattende mængde supplerende information påkrævet i årsrapporten gør det svært at vurdere virksomhedens performance og identificere de faktorer, der driver den. Der er en invers sammenhæng mellem kompleksitet af supplerende information i årsrapporten og volume af børshandel, altså bliver der handlet mindre, hvis årsrapporten indeholder meget kompleks information. Denne effekt ses særligt hos mindre investorer. I forhold til nærværende afhandling er det derfor meget interessant at undersøge, hvorvidt informationerne omkring kønssammensætning blot tilføjer mere irrelevant information til årsrapporten, som er et af de største problemer for årsrapporten jf. ovenfor. Problemstillingen og konsekvenserne kan overføres til begrebet information overload, som vil blive beskrevet og defineret i det kommende afsnit Information overload Dette afsnit beskriver information overload som begreb. Begrebet benyttes forskelligt indenfor forskellige skoler, hvorfor en klar definition af begrebet er vigtig. Begrebet generelt og forskellige relevante bud på en definition vil kort blive gennemgået og dernæst vil konsekvenser ved information overload i relation til årsrapporten mere specifikt blive analyseret, afsluttet med denne afhandlings definition. Sidst vil supplerende beretningers potentielle bidrag til information overload blive analyseret, herunder de nye krav om rapportering af kønssammensætning. Side 25 af 70

31 Information overload generelt Problemstillingen omkring information overload fremgår af videnskabelig litteratur fra 1960'erne, hvor specielt Akckoff (1967) gjorde opmærksom på problematikken omkring mængden af information generelt. Han var modstander af antagelsen om, at en af de væsentligste opgaver for management information systems var at give mere relevant information til ledelsen. Hans holdning var, at mangel på relevant information ikke var eller nogensinde vil blive et problem for ledelser. Derimod vil overfloden af information blive et problem (Ackoff 1967, s. 147). På trods af megen empirisk og teoretisk forskning på området er der aldrig opnået enighed om én definition, hvorfor et par eksempler fra en oversigtsartikel af Edmund & Morris (2002) nævnes. Ifølge Butcher (1998) kan information overload defineres på to måder: 1) At have for meget relevant information i forhold til, hvad man kan håndtere. 2) At blive belastet af for stort et udbud af uønsket information, hvoraf noget måske er relevant. Ifølge Feather (1998) kan information overload defineres som det punkt, hvor der er så meget information, at det ikke længere er muligt at udnytte den information effektivt (Edmunds & Morris 2000, s ). Mange andre har forsøgt sig med definitioner og grundlæggende for alle kan det siges, at de alle arbejder med et mætningspunkt. Efter det punkt er det ikke længere muligt som beslutningstager at udnytte yderligere information effektivt. I litteraturen er der enighed om at faktorer, der påvirker risikoen for information overload og graden af denne, kan deles op i nedenstående 7 grupper (Jackson & Farzaneh 2012, s. 525). 1 Mængden af information 2 Tid til rådighed 3 Informationens karakteristika 4 Informationens kvalitet 5 Opgaven, der skal udføres 6 Personlige faktorer 7 Informationskilden I relation til nærværende afhandling er specielt informationens kvalitet og mængden af information relevant. Kvaliteten vedrører hvorvidt en information er brugbar for en beslutning, altså direkte relateret til relevans. Mængden af information kan knyttes til den supplerende egenskab ved information i årsrapporten vedrørende forståelighed. Ved for stor en mængde information kan årsrapporten altså blive uoverskuelig og dermed ikke forståelig. Side 26 af 70

32 Betydningen af information overload i årsrapporten Kombinationen af mere og mere information i årsrapporten og en begrænset behandlingskapacitet, jf. ovenfor, gør information overload yderst relevant for regnskabsudarbejdere, da disse er storleverandører af information. Derudover er de også selv brugere af informationen, hvilket blot forstærker incitamentet til at interessere sig for information overload (Shick et al. 1990, s. 199). Meget af forskningen omkring information overload indenfor regnskabsområdet er bygget på Scroder et al. (1967), som på et generelt niveau fandt, at nytten af mere information var positiv, men kun op til et vist punkt, hvorefter nytten blev negativ. Efterfølgende har forskere indenfor regnskab taget dette op og undersøgelserne synes generelt at understøtte hypotesen omkring eksistensen af information overload indenfor regnskab (Shick et. al. 1990, s ). Rapporter lavet af internationale organisationer omkring information i årsregnskabet viser, som nævnt tidligere, alle en grad af information overload i årsrapporter. Flere af dem giver den øgede kompleksitet og øgede omfang af årsrapporten skylden for, at den generelle værdi af årsrapporten er faldende (FRC 2011, s. 2 og KPMG & FERF 2011, s. 2-3). At der gennem de seneste år er sket en markant forøgelse i omfanget af årsrapporten og kompleksiteten heri er de fleste enige i. Der kommer løbende nye standarder og disse lægger konstant på den i forvejen store mængde af information i årsrapporten. Der er ikke nogle fælles retningslinjer for supplerende information og hver standard udvikler sig derfor isoleret, hvilket gør en fælles simplificering af standarderne svær(efrag et.al. 2012, s. 15). For at eksemplificere udviklingen i omfanget af årsrapporten benytter EFRAG i et diskussionspapir udviklingen i antallet af kvantitative data i årsrapporten for et stort medicinalselskab. Antallet af kvantitative informationer er steget fra 500 i 1990 til i EFRAG mener, at stigningen til dels skyldes større kompleksitet i virksomhedens omverden og transaktioner, men faktorer i forhold til regnskabsstandardernes udvikling har også en del af skylden (EFRAG et. al. 2012, s. 16). Ifølge en undersøgelse lavet af KPMG & FERF er omfanget af årsrapporten for 25 udvalgte virksomheder fra FORTUNE 100 steget med 16 % om året fra 2004 til 2010 (KPMG & FERF 2011, s. 12). De adspurgte regnskabsudarbejdere i undersøgelsen svarede tilmed at kompleksiteten i regnskabsstanderne har den største skyld for denne udvikling (KPMG & FERF 2011, s. 2-3). Fra 2004 til 2010 udviklede den verden virksomhederne agerer i sig meget og derfor er informationsbehovet naturligvis også ændret. En del af stigningen i omfanget af årsrapporten kan derfor nemt have en naturlig forklaring og rod i et reelt behov hos regnskabsbrugere. Udviklerne af regnskabsstandarder er under pres fra mange interessenter, som alle ønsker mere og mere information. Derfor er der behov for at vende tilbage til begrebsrammen og huske hvem de primære brugere af Side 27 af 70

33 årsrapporten er og hvad formålet med årsrapporten er (FRC 2009, s. 10). Mange undersøgelser har vist, at konsekvensen af information overload i årsrapporten er sub optimal håndtering af information og dermed sub optimal beslutningstagen (Eppler & Mengis 2004, s. 333). Elementer af information overload i årsrapporten må betegnes som værende i modstrid med formålet med årsrapporten, jf. IASB's begrebsramme; at støtte kapitalindskydere i deres økonomiske beslutningstagen Kan årsrapporten klare mere information? Information overload synes altså at være et problem i årsrapporten og har som beskrevet ovenfor en negativ indvirkning på information i årsrapporten og årsrapportens formål. I vurderingen af hvorvidt en information bidrager med nyttig information eller blot bidrager til information overload er centrale egenskaber for information i årsrapporten; relevans, væsentlighed og forståelighed, vigtige begreber at tage stilling til. En information skal være relevant og væsentlig i forhold til økonomiske beslutninger, altså skal den være i stand til at gøre en forskel ved beslutningstagen. Der må dog også tages hensyn til forståeligheden af den samlede årsrapport, altså den samlede mængde af information, for at undgå information overload. I nærværende afhandling vil information overload blive defineret som information efter et mætningspunkt. Efter dette punkt vil yderligere information have en negativ indvirkning på nytten af den samlede information tilgængelig, altså forståeligheden. Yderligere information efter punktet mindsker kvaliteten af de beslutninger, der tages på baggrund af årsrapporten. Denne definition gør prioritering af informationen i årsrapporten vigtig, da der er en grænse for hvor meget information man kan inddrage i årsrapporten, før den samlede informationsværdi af årsrapporten begynder at falde. Dette betyder, at relevansen og væsentligheden af informationer bliver afgørende for prioriteringen af information og hvorvidt en given information bør være indeholdt i årsrapporten. Stram regulering af hvilke informationer årsrapporten skal indeholde, og dermed mindre fleksibilitet for virksomhederne til at vurdere relevans og væsentlighed, vil potentielt kunne resultere i information overload, da årsrapporten vil indeholde den tvungne, muligvis irrelevante, information sammen med den af virksomheden vurderede relevante information. Derfor skal nye reguleringer altså altid vurderes i forhold til relevans og væsentlighed, hvilket netop er et af formålene med denne afhandling i forhold til de nye krav omkring rapportering af kønssammensætning Supplerende beretningers bidrag til information overload i årsrapporten Supplerende beretninger er en delmængde af den supplerende information i årsrapporten, der kan Side 28 af 70

34 være med til at forårsage information overload. Rapportering af kønssammensætning i årsrapporten efter de nye krav bidrager altså potentielt med irrelevant information, såfremt den ikke findes relevant og væsentlig. Når man, som tilfældet er med de nye krav, tvinger en information ind i årsrapporten, er der en risiko for at den samlede værdi af informationen i årsrapporten falder som konsekvens af information overload. Supplerende beretninger er som tidligere nævnt ikke reguleret af IFRS, men derimod af årsregnskabsloven. De seneste år har danske virksomheder set en kraftig stigning i kravene til rapportering af supplerende beretninger. I 2009 indførtes krav omkring rapportering af samfundsansvar og disse krav er siden hen skærpet til at omfatte flere emner, senest i De nye krav omkring rapportering af kønssammensætningen bidrager blot til omfanget og øger derfor risikoen for, at de supplerende beretninger bidrager til information overload. Reguleringen af de supplerende beretninger er generelt kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og indholdet er oftest i høj grad op til den enkelte virksomhed. Dette giver mulighed for virksomhederne til at vurdere, hvad der lige præcist er relevant for deres virksomhed, men det pålægger dem også et ansvar. Et ansvar for at forstå og kunne bruge begreberne relevans og væsentlighed. I praksis har man i de supplerende beretninger set de største problemer i virksomhedernes rapportering af CSR. Der bliver rapporteret al for megen irrelevant information, f. eks. sponsorering af et mindre fodboldhold eller uddeling af chokolade til påske, som på ingen måder er relevant eller væsentligt i vurderingen af en virksomheds performance. Derudover er virksomheders rapportering af risici ofte alt for generisk og generel. Den lange beskrivelse af generelle risici kan gå ud over beskrivelsen af de væsentlige risici, som virkelig kan gøre en forskel for regnskabsbruger. (FRC 2009b, s. 9) 4.5. Opsummering De direkte omkostninger ved rapportering efter de nye krav omkring kønssammensætning blev af CKR anslået til kr. pr. virksomhed årligt. Disse omkostninger findes realistiske set i forhold til erfaringer fra rapportering af samfundsansvar. Såfremt de reelle direkte omkostninger ved kravene bliver højere, må de på baggrund af førnævnte erfaringer forventes at ligge i området kr. Der synes at være problemer med information i årsrapporten, som hovedsageligt kan henledes til de helt basale begreber i begrebsrammen; relevans og væsentlighed. Disse problemer kan overføres til begrebet information overload og det betyder, at information i årsrapporten skal prioriteres på baggrund af relevans og væsentlighed for at undgå dette. Såfremt dette undlades kan information overload føre til dårlig økonomisk beslutningstagen og dermed modarbejde hele formålet med årsrap- Side 29 af 70

35 porten. Indirekte omkostninger ved rapportering efter kravene omkring rapportering af kønssammensætning vil kun optræde, hvis informationen rapporteret ikke er relevant og væsentlig for regnskabsbruger og dermed bidrager til information overload. Igen er definitionen af regnskabsbruger essentiel, idet noget information kan være relevant for en gruppe, men ikke relevant for en anden. Hvorvidt der kan forventes direkte omkostninger for gruppen "kapitalindskydere" afhænger af om information omkring kønssammensætning er relevant information for disses økonomiske beslutningstagen. Dermed henlægges denne konklusion til senere i afhandlingen, efter relevansen af informationen rapporteret efter de nye krav er belyst. Størrelsen af de potentielle omkostninger ved information overload og dermed dårlig økonomisk beslutningstagen af regnskabsbrugerne er meget svær at estimere og ude over denne afhandlings omfang. De må dog antages at være ganske betragtelige, idet kapitalmarkederne opererer med meget store beløb og dårlige økonomiske beslutninger dermed kan vise sig meget dyre. Side 30 af 70

36 Kapitel 5. Værdien I dette kapitel vil værdien af information rapporteret efter de nye krav omkring kønssammensætning blive belyst. Dette gøres ved en opdeling i 3 dele; adfærdspåvirkning, værdien af kvinder i ledelsen og værdien af supplerende beretninger generelt. Denne opdeling foretages for at få en fyldestgørende analyse af den samlede værdi. Adfærdspåvirkningen analyseres med henblik på at afdække, hvorvidt krav til rapportering af supplerende beretninger i årsrapporten kan forventes at føre til den ønskede adfærdsændring hos virksomhederne. Denne adfærdsændring har ikke nødvendigvis værdi for regnskabsbruger defineret efter IASB. Såfremt flere kvinder i ledelsen har værdi, er det naturligvis også relevant for regnskabsbruger, hvorvidt tvungen rapportering kan hjælpe til at fremme den proces. Om ikke andet vil analysen hjælpe til at forstå baggrunden for indførslen af de nye krav. Uagtet om denne adfærdsændring kan forventes at finde sted analyseres værdien af målet med flere kvinder i ledelsen; hvorvidt flere kvinder i ledelsen isoleret set har værdi (både positiv og negativ) for regnskabsbruger. Dette gøres ud fra antagelsen; skal informationen være relevant for regnskabsbruger, skal der være en vis realværdi bag kvinder som faktor i en beslutningsproces, hvilket jo er essensen i begrebet relevans. Med henblik på skabelsen af et bredere grundlag for vurderingen af værdien af informationen rapporteret efter de nye krav, analyseres slutteligt værdien af supplerende beretninger generelt. Dette gøres ved analyse af 2 emner; hvilke formål virksomhederne ser med supplerende beretninger og derefter regnskabsbrugernes syn på supplerende beretninger Adfærdspåvirkning En af de primære grunde fra myndighedernes side til at indføre tvungen rapportering af information i årsrapporten er et ønske om en adfærdsændring hos virksomhederne. Gennemsigtighedsrapportering bliver brugt i hele verden som et værktøj til at reducere finansielle, sundheds- og sikkerhedsrisici; minimere korruption og beskytte civile rettigheder. Det ses tydeligt i USA hvordan gennemsigtighedsrapportering er blevet brugt til at håndtere kriser. I 1999 da et ekspertpanel rapporterede, at medicinske fejl dræbte mindst patienter om året, fokuserede anbefalinger til reformer ikke på obligatoriske standarder eller markedsmekanismer som løsninger, men på nye gennemsigtighedssystemer, som skulle afsløre alvorlige lægefejl overfor offentligheden. I 2000 da efterforskere fandt ud af, at kombinationen af dækfejl og designet af de populære tunge sportsvogne udløste "rulleulykker", der dræbte hundreder af bilister hvert år, krævede kongressen, at offentligheden blev informeret om sandsynligheden for, at hver ny model ville rulle rundt. Når regnskabsskandaler, som Side 31 af 70

37 de der tvang virksomheder som Enron og WorldCom i knæ i 2001 og 2002, finder sted, kræver kongressen, at virksomhedernes finansielle stilling gøres mere gennemskuelig for investorer og analytikere (Weil et al. 2006, s. 155). Supplerende beretninger i årsrapporten mere konkret er et rigtigt godt eksempel på et forsøg på at skabe mere gennemsigtighed. I Danmark er kravet omkring redegørelse for samfundsansvar et forsøg på at skabe mere gennemsigtighed omkring virksomhedernes påvirkning af det omkringliggende samfund. Det er den samme generelle politiske begrundelse, der ligger bag alle ovennævnte initiativer. Statsindgreb, der kræver offentliggørelse af oplysninger af virksomheder, offentlige institutioner, og andre organisationer kan skabe økonomiske og politiske incitamenter, der følger specifikke offentlige målsætninger. Begrundelsen for statslig intervention starter med en forudsætning om, at informationsasymmetri i markeds- eller politiske processer hindrer fremskridt i forhold til specifikke politiske mål. Asymmetrier opstår, fordi fabrikanter, tjenesteudbydere og offentlige institutioner har eksklusiv adgang til information om produkter og praksis og de har ofte rationelle grunde til at holde de oplysninger fortrolige. Journalister, repræsentanter for forbrugergrupper eller konkurrenter kan opdage nogle af disse hemmeligheder og gøre dem offentligt tilgængelige. Men denne mekanisme er ofte ikke tilstrækkelig til at korrigere informationsasymmetrien. Når deltagerne ikke selv kan genoprette balancen og når offentliggørelse af oplysninger kan fremme politiske mål, har regeringerne i stigende grad valgt at gribe ind ved hjælp af gennemsigtighedsrapportering (Weil et al. 2006, s. 156). I forhold til denne afhandling har de danske myndigheder valgt at indføre mere gennemsigtighed omkring kønssammensætningen i virksomheders ledelse med henblik på at øge andelen af kvinder i disse. Uagtet realværdien af flere kvinder i ledelsen, som vil blive belyst senere i afhandlingen, så skal værdien af de nye krav derfor bl.a. vurderes på baggrund af kravenes evne til at ændre adfærden hos virksomhederne, altså fremme andelen af kvinder i de danske ledelser. Dette vil blive afdækket ved at analysere, hvordan tvungen rapportering af information generelt påvirker virksomheders adfærd samt mere specifikt hvilke faktorer, der driver en adfærdsændring i relation til tvungen rapportering af supplerende beretninger i årsrapporten Supplerende beretningers adfærdspåvirkning af virksomheder Kendetegnende for tvungen rapportering af supplerende beretninger i årsrapporten er, at selve rapporteringen er tvungen, men den rapporterede information er sjældent forbundet med krav til størrelse, opfyldelse mv. Det gør sig ligeledes gældende for de nye krav omkring rapportering af køns- Side 32 af 70

38 sammensætningen, hvor der ikke er nogen konsekvenser ved en kønssammensætning liggende udenfor de opsatte mål på 40/60 %. Det er derfor meget relevant at undersøge, hvorvidt rapporteringen alene kan forventes at have en effekt; få virksomhederne til at nærme sig det ønskede interval og dermed ændre adfærd. Rapportering af virksomheders bæredygtighed i form af supplerende beretninger har de seneste mange år haft stort fokus og resulteret i en øget regulering på området. Der er så vidt denne afhandlings forfatter ved ikke lavet meget forskning på det konkrete område vedrørende supplerende beretningers evne til at ændre adfærd hos virksomhederne. Dog har Ioannou & Serafeim (2012) undersøgt effekten af tvungen rapportering af bæredygtighed på virksomheders adfærd ved at bruge data fra 58 lande med minimum nogen grad af regulering på området samt tilsvarende supplerende data på virksomhedsniveau. De påviser at efter et lands tiltrædelse af tvungen rapportering af virksomhedernes bæredygtighed, udviser virksomhedernes ledelser en højere social ansvarlighed og bæredygtig udvikling af virksomheden og medarbejderudvikling bliver prioriteret højere i virksomhederne. Effekten er mere udpræget i lande med højere grad af retshåndhævelse og sikkerhed i forhold til de supplerende beretninger. De konkluderer, at tvungen rapportering af information omkring bæredygtighed tvinger virksomhederne til at håndtere emnet mere effektivt og seriøst for at undgå at skulle rapportere dårlig performance på dette område (Ioannou & Serafeim 2012, s. 29). I forhold til undersøgelsens tilgang, så kunne man stille spørgsmålstegn ved grader af confirmation bias. Når et land tiltræder tvungen rapportering er det muligvis en følge af en generel holdning omkring bæredygtighed i det pågældende land, som alt andet lige vil gøre, at virksomhederne i landet også vil være præget i den retning. Dermed kunne kausaliteten være vendt om og tilslutningen er i virkeligheden en konsekvens af den generelle holdning til bæredygtighed og social ansvarlighed. Denne mulighed har undersøgelsens forfattere dog forsøgt at udelukke med kontrolgrupper af virksomheder i landene, som ikke er omfattet af krav omkring tvungen rapportering (Ioannou & Serafeim 2012, s. 26). I forhold til danske forhold, kan der relateres til indførslen af tvungen rapportering af samfundsansvar for danske virksomheder i Kravene har haft en positiv effekt på virksomhedernes arbejde med samfundsansvar og har øget fokus på området (Erhvervs- og selskabsstyrelsen 2010, s. 3). Det tyder altså på, at der kan være en sammenhæng mellem tvungen rapportering og adfærd; at tvungen rapportering er i stand til at ændre adfærden hos virksomhederne. I forhold til den forstærkede effekt set ved en høj grad af retshåndhævelse og sikkerhed for indholdet i beretningen i landet, så må en adfærdsændring i høj grad forventes at finde sted i Danmark, da Danmark er kendetegnet ved Side 33 af 70

39 netop høj grad af retshåndhævelse og verificering af indholdet gennem revisors arbejde. Udover frygten for rapportering af dårlig performance giver ovenstående undersøgelser ikke noget bud på, hvad der konkret driver adfærdsændringen. De underliggende mekanismer for adfærdsændringen er væsentlige for at forstå og være i stand til at udtale sig om forventninger til de nye krav, hvorfor disse vil blive forsøgt konkretiseret nedenfor Generelle mekanismer bag adfærdsændringer Hvis informationsasymmetri ikke fandtes, skulle beslutningstagere i teorien altid foretage rationelle beslutninger. Dette er grundlaget for mange økonomiske modeller; at deltagerne i gennemsnit forudsættes at træffe rationelle beslutninger. I praksis er sagen dog en anden, da faktorer som omkostninger ved anskaffelse af information og manglende evne til at udnytte information fuldt ud spiller ind. Med andre ord har beslutningstagere begrænsede ressourcer i form af tid og behandlingskapacitet, hvilket nødvendiggør brug af heuristikker til at træffe beslutninger. Fuld tilgængelig information medfører altså ikke nødvendigvis 100 % rationelle beslutningstagere, men afhænger af informationens inkorporering i en kompleks proces indeholdende forståelse, handling og reaktion (Weil et al. 2006, s. 157). Denne proces involverer brugerne af information og giverne af information, som er forbundet i en cyklus med flere steps. Krav om gennemsigtighed tvinger informationsgivere til at afgive information til offentligheden. Hvis informationen findes brugbar for enkelte brugere eller brugergrupper, så vil de måske inkorporere denne information i deres normale beslutningsprocesser og informationen kan dermed potentielt ændre brugernes handling eller beslutning. Giverne af informationen kan til gengæld erkende den ændrede beslutning eller adfærd hos brugerne og tilpasse deres handlinger til den nye situation (Weil et al. 2006, s. 157). Denne proces medfører to primære faktorer, der er essentielle for en succesfuld adfærdsændring i retning af myndighedernes ønske; brugernes respons og informationsgivernes respons Brugernes respons Brugernes respons beskriver i hvor stor en grad en information inkorporeres i brugernes beslutningsprocesser. Weil et al. (2006) identificerer 5 faktorer, der påvirker sandsynligheden for at en information vil blive inkorporeret i brugernes beslutningsprocesser og disse vises nedenfor. Faktorerne uddybes og relateres til kravene omkring rapportering af kønssammensætning. Opfattet relevans: Myndigheder kan tvinge virksomheder til at rapportere kønssammensætningen i ledelsen og informationen kan være meget relevant for virksomhedens performance, men Side 34 af 70

40 hvis ikke brugerne opfatter denne information som relevant for deres evaluering af virksomheden, så vil informationen ikke blive inkorporeret i deres beslutningsprocesser. Spørgsmålet er, hvorvidt regnskabsbrugerne opfatter information omkring kønssammensætningen i ledelsen som relevant. Hvis de ikke gør, vil de formentlig ikke inkorporere informationen i deres beslutningsproces og tvungen rapportering vil derfor i sidste ende ikke føre til den ønskede adfærdsændring. Forenelighed med brugernes beslutningsproces: Hvis en information skal inkorporeres i brugernes beslutningsprocesser, skal informationen være i stand til at indgå i disse. Dvs. at informationen skal præsenteres i et brugbart format, i tide og være tilgængeligt, så brugeren kan finde den. Tilgængelighed af information, hvor brugeren sædvanligvis finder data, øger sandsynligheden for en succesfuld inkorporering. I forhold til kravene omkring rapportering af kønssammensætning, præsenteres denne information i årsrapporten, hvilket oftest må siges at være i forenelighed med brugernes beslutningsproces, da årsrapporten er en naturlig del af de fleste regnskabsbrugernes informationskilder i deres økonomiske beslutningsprocesser. Forståelighed: For at brugere kan bruge en information i en beslutningsproces, skal den være forståelig. Hvis ikke brugerne har evnen til at forstå informationen, vil den ikke kunne indgå i deres beslutningsprocesser. Regnskabsbrugere forudsættes at have et vist kendskab til regnskaber og regnskabet skal præsenteres forståeligt jf. begrebsrammen, hvorfor denne faktor formentlig ikke er problematisk i forhold til information i årsrapporten. Omkostninger: Anskaffelse og behandling af information kan medføre omkostninger i form af tid og penge. Værdien af informationen har en indflydelse på hvor store omkostninger en bruger er villig til at bære, men alt andet lige vil større omkostninger mindske sandsynligheden for en inkorporering af information i en beslutningsproces. Omkostningen for brugeren ved anskaffelse og behandling af information omkring kønssammensætningen i årsrapporten kan primært henledes til information overload, som belyst i afsnit 4.2. Såfremt årsrapporten indeholder alt for megen irrelevant information, som slører for relevant information, så vil tidsomkostningen være af betydelig karakter og dermed mindske sandsynligheden for en inkorporering af information i brugernes beslutningsproces. Tilstedeværelsen af formidlere: Såfremt der findes formidlere, hvilket ofte er tilfældet ved finansiel rapportering i form af analytikere og andre professionelle, kan disse mindske problemer med forståeligheden og omkostningerne. I relation til information overload problematikken nævnt ovenfor, så kan formidlere til dels neutralisere denne omkostning, hvis de er i stand til at Side 35 af 70

41 overskue den store mængde information og samtidigt videreformidler det til andre regnskabsbrugere Informationsgivernes respons Informationsgivernes respons beskriver i hvor stor grad informationsgiverne ændrer adfærd på baggrund af brugernes ændrede beslutningsproces. Weil et al. (2006) har identificeret 4 faktorer, der påvirker virksomhedernes sandsynlighed for at ændre adfærd. Igen uddybes og relateres til de konkrete krav omkring rapportering af kønssammensætning. Opfattet indvirkning af brugernes ændrede adfærd: Informationsgivere ændrer kun deres adfærd, hvis de oplever, at brugernes ændrede adfærd har en indvirkning på deres organisation. I forhold til information om kønssammensætning i virksomhedsledelser, så vil virksomhederne kun ændre adfærd, hvis de oplever at brugernes adfærdsændring i væsentlig grad påvirker faktorer som profitabilitet, konkurrenceforhold og omdømme. Altså skal virksomheden opleve, at regnskabsbrugerne faktisk evaluere virksomhedens performance på baggrund af kønssammensætning. Sammenfald mellem ændret brugeradfærd og beslutningsprocesser: For at være i stand til at ændre adfærd skal brugernes adfærd være en del af virksomhedens beslutningsprocesser. Hvis ikke brugernes adfærd indgår i virksomhedens beslutningsprocesser, vil den ændrede adfærd hos brugere ikke føre til en ændret adfærd hos virksomhederne. Da regnskabsbrugere er defineret som værende kapitalindskydere, vil disse naturligt indgå i virksomhedens beslutningsprocesser i kraft af deres vigtighed for virksomheden. Hvis en bredere definition af regnskabsbrugere var valgt, ville alle brugeres adfærd ikke nødvendigvis indgå i virksomhedens beslutningsprocesser. Opfattet årsagssammenhæng: Virksomhedernes evne til at se sammenhængen mellem brugernes ændrede adfærd og konsekvenserne for virksomheden er en forudsætning for en ændring af adfærden. Såfremt virksomhederne ikke ser effekterne af brugernes ændrede adfærd som en konsekvens af informationen omkring kønssammensætning, er det ikke sandsynligt, at de vil ændre adfærd. Igen, der er tale om kapitalindskydere, hvorfor virksomheden nok opdager disses ønsker og behov. Omkostninger: Ligesom brugere har informationsgivere også omkostninger forbundet med at indsamle og behandle information omkring brugernes ændrede adfærd. Der er en grænse for hvor mange omkostninger virksomheden er villige til at bære for at opfylde kapitalindskydernes ønsker og behov. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med værdien af den ønskede information. Side 36 af 70

42 I forlængelse af ovenstående er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan tvinge virksomheder til at rapportere, men det fører ikke nødvendigvis til den ønskede ændring af virksomhedernes adfærd. Der er en risiko for, at brugerne bruger den rapporterede information til at påvirke adfærden i en anden retning end myndighederne ønsker og forventer. En anden risiko er, at virksomhederne rapporterer kravene, men finder smuthuller i kravene, som reelt gør informationen ubrugelig. Sidst indebærer beslutningstagernes brug af heuristikker og dermed ikke fuld udnyttelse af information en risiko for systematisk over-/undervurdering af risikoen i en given information (Weil et al. 2006, s. 167). Med andre ord er der en række faktorer, som er meget svære at forudsige og sætte ind i ovenstående model Finansiel rapporterings adfærdspåvirkning Rapportering af finansiel information har til formål at indgå i brugernes økonomiske beslutningstagen og er derfor direkte designet til det, hvilket bl.a. ses i begrebsrammerne i form af kvalitetsbegreberne. Regnskabsbrugere skal bruge nøgletal fra kvartals- og årsrapporter i deres evaluering af virksomheders performance. Tvungen rapportering af information i en finansiel rapport møder de samme problemstillinger, som blev gennemgået i afsnittet ovenfor. Disse imødegås dog af forskellige mekanismer indenfor finansiel rapportering: Analytikere, rådgivere og andre medier oversætter rapporterne til brugervenlig information for deres klienter, hvilket øger forståeligheden. Internettet og moderne søgeværktøjer øger tilgængeligheden og sikrer opfyldelse af den enkelte brugers behov til forenelighed med den enkeltes beslutningsproces. Virksomhedsledelser er vante til at evaluere reaktioner på de finansielle oplysninger de sender ud og reagere i overensstemmelse med det. Disse karakteristika gør tvungen rapportering af information i finansielle rapporter til et effektivt værktøj til adfærdsændring af virksomheder. Ovenstående ses også i en større og større mængde forskning, som viser at finansiel rapportering er effektiv til at reducere investor risici og forbedre corporate governance. Det tyder på, at finansiel rapportering reducerer investeringsfejl, reducerer omkostningerne ved at identificere egnede muligheder samt generelt sænker informationsasymmetri mellem mere eller mindre sofistikerede investorer (Weil et al. 2006, s. 169). Trods finansiel rapporterings tilsyneladende gode betingelser for at påvirke virksomhedsadfærd, så må tvungen rapportering af information i årsrapporten dog stadig antages at følge modellen beskrevet ovenfor og al rapportering i årsrapporten kan derfor ikke automatisk antages at føre til adfærdsændringer. Side 37 af 70

43 Faktorer bag supplerende beretningers adfærdspåvirkning. Ovenstående mere teoretiske tilgang kan bruges som grundlag til at forudsige adfærdspåvirkningen af virksomhederne og giver et godt indblik i processen omkring brugeres og virksomheders behandling af information. For en supplerende og mere praktisk tilgang har Topping (2012) identificeret 5 faktorer, som driver virksomheders adfærdsændring i relation til rapportering af miljøforhold. Det er altså mere specifikt i forhold til udledning af CO 2, men en høj grad af analogi til generel rapportering af bæredygtighed må antages. Følgende 5 faktorer spiller ind på virksomhedernes adfærd ved rapportering af miljøoplysninger (Topping 2012, s ): What gets measured, gets managed: Det kan lyde som en kliché, men ordsproget holder faktisk i virkeligheden. Måling og rapportering af nøgletal leder til ny viden om ens virksomhed, viden som kan føre til omkostningsbesparelser eller optimeringer. Kvalitativ rapportering fordrer strategisk fokus: Lidt relateret til første punkt, så gør krav omkring rapportering, at den strategiske ledelse tvinges til at tage stilling til det pågældende emne og på den ene eller anden måde medtage det i deres beslutninger. Benchmarking fremskynder tilpasning: Konkurrence mellem virksomheder er også en faktor. Ved tvungen rapportering muliggøres virksomheders interne rangering og dermed opstår en konkurrenceparameter, som kan fremme adfærdsændring. Investorer bruger data: Helt i takt med Weil et al. (2006) spiller regnskabsbrugernes reaktion og brug af information en vigtig rolle. Investorer stiller krav: I takt med at investorer bruger information, stiller de også højere krav, som måske går ud over de egentlige krav, hvilket kan forstærke adfærdsændringen. Ovenstående 5 faktorer består egentlig af to elementer; interne og eksterne elementer. De interne elementer opstår, fordi tvungen rapportering tvinger virksomheder til at reflektere over området og der kan derfor opstå omkostningsbesparelser og nytænkning i virksomheden. Med tvungen rapportering opstår der også datastandarder og datasæt, som kan bruges internt, men også i høj grad af regnskabsbrugere Rapportering af kønssammensætning og virksomhedsadfærd Med udgangspunkt i Weil et al. (2006) og suppleret med synspunkter fra Topping (2012) opsummeres her analysen i forhold til en adfærdsændring hos virksomhederne, som konsekvens af kravene omkring rapportering af kønssammensætning. Tvungen rapportering af information i årsrapporten har som tidligere nævnt relativt gode betingelser Side 38 af 70

44 for at føre til adfærdsændringer. Såfremt kønssammensætningen af virksomheders ledelser er relevant for evalueringen af disses performance, så må regnskabsbruger forudsættes at inddrage det som en faktor i deres beslutningsproces. Som nævnt ovenfor sikrer analytikere og rådgivere en vis offentlig tilgængelighed af information i markedet, hvilket højner sandsynligheden for at informationen kan udnyttes af alle og ikke bare nogle deltagere på markedet. Årsrapportens karakteristika imødegår desuden mange af de nævnte problemstillinger igennem dens udformning, som kan relateres til begrebsrammerne for årsrapporten. Idet regnskabsbrugere er virksomhedernes nærmeste stakeholders, så vil disses adfærd og beslutninger også naturligt indgå i virksomhedernes beslutninger og derfor påvirke disse. Desuden muliggør tilstedeværelsen af analytikere og rådgivere på det finansielle marked også en bedre kommunikation mellem regnskabsbrugere og virksomhederne i forhold til at kommunikere regnskabsbrugernes behov og adfærd. Rent internt i virksomheden betyder en tvungen rapportering i årsrapporten, at fokus bliver øget på emnet og virksomhederne derfor muligvis opprioriterer indsatsen overfor kønssammensætningen i ledelserne. Undersøgelser har derudover vist, at der er en positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i bestyrelsen og andelen af kvinder i den øvrige ledelse (Miller & Matsa 2011 og Ursel & Elsaid 2011). Hvis det lykkes at ændre andelen af kvinder i bestyrelserne er det altså sandsynligt, at det vil have en positiv afsmitning på andelen af kvinder i den øvrige ledelse. Dette skyldes formentlig dels, at kvinder er mere tilbøjelige til at ansætte kvindelige ledere end mænd og dels at dygtige kvinder er mere tilbøjelige til at søge hen til virksomheder med flere kvinder i bestyrelsen. Med opstilling af nøgletallene for kønssammensætningen opstår desuden en mulighed for dette som en konkurrenceparameter mellem virksomheder Vil kravene ændre virksomhedernes adfærd? På baggrund af de i analysen identificerede faktorer synes sandsynligheden for en adfærdsændring hos virksomhederne, som følge af de nye krav, for at være relativ stor. Tvungen rapportering i finansielle rapporter har historisk vist sig generelt effektive i forhold til adfærdsændringer, hvilket yderligere taler for en høj sandsynlighed. Den vigtigste parameter af dem alle er dog endnu ikke fastlagt; nemlig relevansen. Hvis ikke regnskabsbruger opfatter information omkring kønssammensætning i ledelsen for relevant, så vil adfærdsændringen formentlig være betragteligt mindre. De interne faktorer vil stadig kunne gøre sig gældende, men uden opfølgning fra regnskabsbrugerne er det tvivlsomt hvor stor ændringen vil være, da processen beskrevet i modellen i afsnit ikke vil finde sted. Afhandlingens senere behandling af relevans gennem analysen af værdien af kvinder i ledelsen er derfor vigtig i forhold til den endelig konklusion. Desuden kan der i denne henseende Side 39 af 70

45 henvises til, at de helt store selskaber siden 2011 faktisk eksplicit har skullet tage stilling til netop kønssammensætningen i deres årsrapport. Det har som tidligere nævnt haft en noget middelmådig effekt; en stigning i andelen af kvinder fra 6,5 % til 8,2 % over 2 år. Dette taler imod en reel adfærdsændring hos virksomhederne, men denne afhandlings senere analyse af relevans ses stadig som afgørende for sandsynligheden for adfærdsændringen Værdien af kvinder i ledelsen I ovenstående afsnit analyseredes det nye tiltags evne til at ændre virksomhedernes adfærd. I dette afsnit vil værdien af kvinder i bestyrelser og ledelser analyseres. Dette gøres for at fastlægge, hvorvidt informationen, afgivet i årsrapporten efter de nye krav, er relevant for regnskabsbruger. Hvis informationen skal være relevant, skal informationen omkring andelen af kvinder i virksomhedens ledelse gøre en forskel i forhold til regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen. Kort sagt, så skal andelen af kvinder i virksomhedens ledelse have en reel effekt på virksomhedens performance for at være relevant for regnskabsbruger. Dette har som nævnt ovenfor også betydning for sandsynligheden for en adfærdsændring hos virksomhederne. Derudover vil de indirekte omkostninger, som tidligere analyseret, også i høj grad afhænge af relevansen for regnskabsbruger. Kvinder er stadig i stærkt undertal i bestyrelserne i de største europæiske virksomheder i EU, på trods af forbedringer i form af nationale initiativer som kønskvoter eller andre initiativer. Kvinder udgør 45 % af arbejdsstyrken i EU og udgør ca. 56 % af de studerende på videregående uddannelser. I den forstand indtræder kvinder på arbejdsmarkedet med et bedre udgangspunkt end mænd, men dette leder ikke til flere ledende stillinger. Bestyrelserne i de største europæiske selskaber bestod i 2012 gennemsnitligt af 13,7 % kvinder, hvilket dækker over store forskelle på tværs af medlemslandene; 3 % - 27 %. Tendensen har været opadgående med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,6 % i 8 år. (Europakommisionen 2012, s. 9-11). Samme billede gør sig gældende med hensyn til andelen af kvinder i topledelser, som ligeledes slet ikke står mål med andelen af kvinder på arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse Hvorfor flere kvinder? Som det ses ovenfor er kvinder underrepræsenteret i bestyrelser og ledende stillinger og EU, medlemslande m.fl. har i flere år ytret stærke ønsker om at få andelen af kvinder op. Derfor ses bl.a. initiativer som kønskvoter og tvungen rapportering om emnet, som det ses i Norge, Spanien, Frankrig og Danmark. Men hvad er argumenterne bag dette ønske, er det udelukkende etiske årsager? Side 40 af 70

46 McKinsey (2007) og Catalyst (2007) er ofte citerede referencer i forhold til argumenter for flere kvinder i ledelsen. Herunder oplistes de væsentligste argumenter: Bedre finansiel performance: Virksomheder med bedre kønsdiversitet i ledelsen, både bestyrelse og ledende stillinger, præsterer bedre end gennemsnittet i deres sektor med hensyn til ROE; 11,4 % vs. gns. 10,3 %, EBIT; 11,1 % vs. gns. 5,8 % og stigning i aktiekurs; 64 % vs. gns. 47 % over 2 år (Mckinsey 2007, s. 14). Virksomheder i den øverste kvartil i forhold til andelen af kvinder i bestyrelsen præsterer bedre end virksomheder i den nederste kvartil med hensyn til ROE; 13,9 % vs. 9,1 %, ROS 13,7 % vs. 9,7 % og ROIC; 7,7 % vs. 4,7 % (Catalyst 2007, s. 1). Nødvendigt for at imødekomme fremtidens mangel på arbejdskraft: Manglen på arbejdskraft forventes at forværres de kommende årtier, specielt med henblik på højt kvalificeret arbejdskraft. Kvinder spiller en vigtig rolle i forhold til at imødegå denne udfordring, da kvinder udgør en uudnyttet ressource (McKinsey 2007, s. 10). En fordel for virksomhederne: Kvinder udgør 51 % af populationen, men er drivere bag mere end 70 % af husholdningernes købsbeslutninger. Kvinder kan forbedre sammenhængen mellem virksomheden, medarbejdere og kunder. Virksomheder har efter Initiativer i forhold til kønsdiversitet oplevet en positiv effekt på medarbejdermotivation, kundetilfredshed og brand-image (McKinsey 2007, s. 11). Investorer benytter i stigende grad kønsdiversitet i deres evaluering af virksomhederne (McKinsey 2007, s. 11). Kvinder forbedrer organisational exellence Virksomheder med mere end 3 kvinder i topledelsen scorer bedre på 9 parametre, der afspejler organisational exellence, end virksomheder uden kvinder i topledelsen (McKinsey 2007, s. 12). Anden litteratur støtter ovenstående tendenser, som viser sammenhænge mellem finansiel performance, CSR performance, bæredygtighed og andelen af kvinder i ledelsen. Ferreria & Adams (2009) viser en positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i bestyrelsen og finansiel performance udtrykt som Tobins Q og ROA, hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser. Zhang et. al. (2012) viser en positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i bestyrelsen og CSR per- Side 41 af 70

47 formance. Galbreath (2011) viser en positiv sammenhæng mellem andelen af kvinder i bestyrelsen og virksomhedens bæredygtighed, som følge af en mere effektiv overvågning af agenterne samt bedre relationer til virksomhedens interessenter. Det skal dog også nævnes, at der findes studier, som ikke formår at finde en sammenhæng mellem andelen af kvinder og finansiel performance; Farrel & Herch (2005) og (Rose 2007). I forhold til danske forhold, så viste Smith et. al. (2006) en sammenhæng mellem andelen af kvinder i topledelsen, dvs. både bestyrelse og direktion, og finansiel performance. En vigtig opdagelse er dog, at denne sammenhæng er afhængig af uddannelseskvalifikationer. Det tyder altså på, at kvinder i sig selv ikke forbedrer finansiel performance, men kvalificerede kvinder derimod gør. Rose (2007), som nævnt ovenfor, var også baseret på danske virksomheder og denne fandt ingen signifikant sammenhæng, så det er svært at komme med en endelig konklusion på danske forhold. En vigtig pointe i forhold til ovenstående er, at disse positive sammenhænge ikke påviser kausalitet. Manglen på kausalitet fremgår direkte af af Mckinseys undersøgelse (Mckinsey 2007, s. 14) og opstår på grund af manglende variable uden sammenhæng med performance. Det er altså ikke som sådan muligt, at fastslå at lige nøjagtigt andelen af kvinder fremmer virksomhedsperformance. Andelen af kvinder kunne principielt lige så godt være et resultat af virksomhedens performance eller andre uobserverbare variable for den sags skyld, f. eks. virksomhedskultur. Flere af ovennævnte undersøgelser forsøger at imødegå problemstillingen ved at inddrage mere eller mindre alternative variable, men deres indvirkning på kausalitet fremstår tvivlsom. Ferreria & Adams (2009) forsøgte at imødegå problemstillingen omkring kausalitet ved at holde virksomheden som faktor fast. De konstruerede altså en model, som udover virksomhedsperformance og andelen af kvinder i bestyrelsen, indeholdt virksomhedsfaste faktorer. Overraskende nok ledte den tilgang til negativ sammenhæng mellem andel af kvinder i ledelsen og finansiel performance (Ferreria & Adams 2009, s. 305). Der kan ligeledes ved denne tilgang ikke påvises kausalitet, men det må dog stille spørgsmålstegn ved den simple sammenhængstilgang, som tidligere argumenter er bygget på. Ferreria & Adams (2009) konkluderer, at de ikke er i stand til at genskabe tidligere undersøgelsers resultater, der er robuste for deres tests for endogenitet. I gennemsnit ser det ikke ud til, at der er en sammenhæng mellem virksomhedsperformance og andelen af kvinder i bestyrelsen. Dog ses en positiv sammenhæng ved virksomheder med dårlig grad af corporate governance, mens der faktisk ses en negativ sammenhæng ved virksomheder med stærk grad af corporate governance (Ferreria & Adams 2009, s. 308). Kvinder formodes at forstærke monitoreringen af virksomhedens ledelse, men en tvungen andel af kvinder i bestyrelsen kan potentielt ødelægge værdi i veldrevne virksomheder som resultat Side 42 af 70

48 af over-monitorering (Ferreria & Adams 2009, s. 304). Som en lille note skal det nævnes, at hovedparten af ovennævnte undersøgelser er baseret på relativ gammelt data, dvs. omkring eller lige efter årtusinde skiftet. Gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmer i Ferreria & Adams (2009) undersøgelsen er 58,9 år. Det betyder, at hvis kvinderne var færdiguddannede som 25 årige, så skulle de være uddannet i 1960'erne for at indgå i bestyrelser i år Det var en anden tid i forhold til kvinder og uddannelse og nyere data vil derfor muligvis give andre resultater. Uagtet problemerne omkring kausalitet, så taler hovedparten af ovenstående undersøgelser i nogen grad for en højere andel af kvinder i ledelsen. Såfremt ovenstående positive sammenhænge måtte vise sig kausale; at flere kvinder i ledelsen har ovennævnte positive effekter, så må andelen af kvinder i ledelsen i høj grad siges at være i regnskabsbrugernes interesse og være relevant for disses økonomiske beslutninger. Problemet med kausalitet er dog en meget begrænsende faktor i forhold til denne konklusion, hvorfor yderligere overvejelser er nødvendige. For bedre at være i stand til at vurdere rimeligheden af ovenstående påstande inddrages i næste afsnit adfærdsaspekter vedrørende mænd og kvinders beslutningstagen. Dette gøres i et forsøg på at klarlægge, hvorvidt det er egenskaben "andelen af kvinder", der har en positiv indvirkning på en virksomheds performance eller det er andre egenskaber, der er afgørende Diversitet og beslutningstagen Rost & Osterloch (2010) har i en undersøgelse taget udgangspunkt i den seneste finansielle krise og undersøgt diversitets rolle i forhold til strategisk beslutningstagen. Undersøgelsen indeholder desuden en opsummering af tidligere undersøgelser på området, som er med til at danne grundlaget for forståelse af diversitet og beslutningstagen. Der er de seneste år blevet forsket meget indenfor Theory of the upper echelons, dvs. hvilke karakteristika hos topledelser, der driver deres beslutninger. Det tyder på, at specielt to personlige egenskaber; finansiel ekspertise og køn, er tæt forbundet med økonomisk risikotagen. I standardsituationer og under sikkerhed forventes personer med finansiel ekspertise og mænd at træffe hurtigere og bedre beslutninger end ikke-eksperter og kvinder. Men i turbulente situationer og under usikkerhed er det bevist, at subjektive faktorer systematisk spiller en væsentlig rolle i beslutningstagen. Eksperter har en tendens til at over-/undervurdere sandsynligheden for atypiske hændelser i forhold til ikke-eksperter. Derudover har mænd en tendens til at undervurdere sandsynligheden for negative hændelser med små sandsynligheder. (Rost & Osterloch 2010, s. 215). Finansielle eksperter er i kraft af deres store viden og kunnen i stand til i normalsituationer at gen- Side 43 af 70

49 nemskue kompleks information og træffe hurtige og gode beslutninger på baggrund af denne. De samme styrker, som hjælper dem i normalsituationer, er dog samtidigt deres svaghed i mere specielle situationer. Deres manglende evne til at vurdere sandsynligheder i forhold til atypiske hændelser kan primært henledes til følgende biases (Rost & Osterloch 2010, s. 216): Repræsentativitets bias: For stort fokus på normale omstændigheder og specielle omstændigheder i en specifik situation, som burde inddrages, ignoreres. Tro på egne evner: Mennesker har generelt en tendens til at overvurdere egne evner, men dette synes specielt at være tilfældet ved eksperter. Forankrings bias: Eksperter har stor viden og erfaring, specielt historisk viden. Denne store viden gør dem tilbøjelige til at lægge for stor vægt på historisk information frem for ny og relevant viden. Illusion af kontrol: Tæt forbundet med tro på egne evner, så har eksperter en tendens til at overvurdere deres evne til at kontrollere begivenheder. Theory of upper echelons siger altså, at heterogene ledelser er en fordel under turbulente og usikre forhold, mens homogene ledelser kan være en fordel under stabile forhold Kvinder og beslutningstagen Som set ovenfor ser der ud til at være en forskel mellem mænd og kvinder i forhold til finansiel beslutningstagen. Men hvad skyldes denne forskel? Er kvinder, som den generelle opfattelse siger, mere risikoaverse end mænd? Nedenfor gennemgås hvad forskning på området indtil nu har fundet ud af. Psykologer og sociologer har fundet stærke kønsforskelle i respons på ikke-finansielle risici og denne forskel er ligeledes set i forhold til finansiel beslutningstagen. Undersøgelser tyder på, at kvinder er relativt mere risikoaverse end mænd, hvilket ser ud til også at gælde blandt professionelle mænd og kvinder. Denne forskel mellem kvinder og mænd i forhold til risikotagen kan skyldes forskelle i værdiansættelsen af udfald eller vejning af sandsynligheder. Omvendt har opstillede forsøg vist, at kvinder og mænds værdifunktioner generelt ikke i væsentlig grad afviger fra hinanden. Alligevel synes kvinder under særlige omstændigheder at være mere risikoaverse end mænd, hvilket ifølge Fehr-Duda et al. (2006) måske kan tilskrives at: Kvinder er mindre følsomme overfor ændringer i sandsynligheder end mænd. Side 44 af 70

50 Kvinder undervurderer store sandsynligheder for store gevinster mere end mænd. Kvinder har tendens til at være pessimistiske, når rentable, men potentielt usikre spil, er indrammet i investeringsvilkår. Generelt kan ovenstående forklares med, at mænd gennemsnitligt overvurderer egne evner mere end kvinder og kvinder under usikkerhed udviser større bekymring. Indtil nu har meget forskning beskæftiget sig med de negative konsekvenser af risiko aversion og bekymring. Men fra et psykologisk perspektiv kan bekymring oftest ses som en konstruktiv følelse, der hjælper med at løse potentielle problemer. Denne tanke har inspireret nyere forskning, idet kvinders måde at behandle information på under usikkerhed måske kan være gavnligt i forhold til finansiel beslutningstagen (Rost & Osterloch 2010, s. 217). Ovenstående er i god tråd med den generelle opfattelse af forskelle mellem mænd og kvinder. Denne opfattelse er dog baseret på forskning, som har fokuseret på den brede befolkning og på relativt snævre områder; investering, spil og forsikring. Et typisk spørgsmål i den tidligere forskning kunne være: "Hvor stor en del af en fast sum ville du investere i et nyt projekt med ubegrænset potentielt afkast, men høj usikkerhed omkring udfaldet?". Senere års forskning og undersøgelser forsøger med mere sofistikerede tilgange at vise et mere nuanceret billede. Disse undersøgelser viser et noget mere komplekst billede af disse forskelle end tidligere undersøgelser. Adams & Funk (2012) undersøgte forskellene mellem mænd og kvinder mere specifikt i forhold til forskelle i bestyrelseslokalet. Med hypotesen, at kvindelige ledere, der bejler til en bestyrelsespost, er anderledes end den brede kvindelige befolkning skiller denne undersøgelse sig ud. Deres undersøgelse var baseret på en stor gruppe af ledere i Sverige, som værende kommende medlemmer af bestyrelser. Deres undersøgelse viste, at der ganske rigtigt ser ud til at være forskel på mandlige og kvindelige ledere både i forhold til kerneværdier og risikoprofil. Det interessante er dog, at kvinderne i gruppen skilte sig væsentligt ud på nogle områder i forhold til den generelle kvindelige befolkning. Kvindelige ledere viser generelt, ligesom resten af den kvindelige befolkning, mere velvilje og bekymring end mænd. De er også mindre fokuseret på magt end deres mandlige modparter. I modsætning til den generelle kvindelige befolkning er de kvindelige direktører mindre traditionsbundne og mindre tryghedssøgende end deres mandlige kolleger. De viser også større præference for risici end de mandlige direktører og dermed synes den generelle opfattelse af kvinder i ledelsen i forhold til risiko ikke nødvendigvis at være sand. Side 45 af 70

51 Maxfield et. al. (2010) forsøgte i en undersøgelse at gøre op med ovennævnte snævre tilgang til beslutningstagen, som havde præget tidligere undersøgelser. I stedet for klassiske spørgsmål stillede de kvindelige ledere spørgsmål, som omhandlede reelle ledelsesmæssige handlinger de havde foretaget. Resultatet blev, at kvinder tager væsentligt højere risici i virkelige ledelsessituationer end i klinisk opstillede spørgsmål. Følgende faktorer fandtes at påvirke kvinders risikotagen: Indflydelse - Magt, forstået som muligheden for at udøve indflydelse, motiverer kvinder til at påtage sig risici. Jo større ønske om magt, jo mere sandsynligt at kvinder deltager i den risikobærende begivenhed. (Magt er defineret anderledes end den traditionelle "magt over..", som i undersøgelsen betegnes for den maskuline definition) Selvtillid - Høj selvtillid og troen på egne evner øger sandsynligheden for, at kvinder påtager sig risici. Tryghed - Jo mere sikre kvinder føler sig på beslutningskonteksten, jo mere risikovillige er de. Dette henledes bl.a. til, at kvinder fokuserer på fremtidige konsekvenser, mens mænd fokuserer på sandsynligheder. Ovenstående punkter; indflydelse og selvtillid, er begge i overensstemmelse med tidligere kønsuafhængige undersøgelser, som viser, at begge punkter korrelere med risikovillighed. Punktet omkring tryghed stemmer meget godt overens med tidligere nævnte undersøgelse af Rost & Osterloch (2010), som viser, at køn er en faktor i forhold til beslutningstagen i turbulente situationer under usikkerhed. Maxfield et. al. (2010) argumenterer med en påstået mere virkelighedsnær tilgang til forskellen mellem kvindelige og mandlige ledere. Da faktorerne indflydelse og selvtillid egentlig er køns-uafhængige, så er forskellen på kvindelige og mandlige ledere måske i realiteten ikke så stor, som ellers fremstillet i litteraturen Har kvinder værdi? Som set i afsnit 5.3.1, er der talrige undersøgelser, som viser positive sammenhænge mellem andelen af kvinder i ledelsen og virksomhedens performance i form af konkrete performancemål, men også kvalitative fordele. På trods af enkelte undersøgelser, der ikke er i stand til at finde disse sammenhænge, så er fortalerne i klar overvægt. For denne afhandling må og skal disse undersøgelser dog fortsat behandles som indicier, idet der blot er tale om sammenhænge og ikke kausalitet. Dette blev illustreret i Adams & Ferreria (2009), som ved at holde virksomheden konstant og se virksomheden over tid, faktisk fandt en negativ sammenhæng mellem andelen af kvinder og performance. Dette modbeviser ikke, at der muligvis er kausalitet mellem andelen af kvinder i ledelsen og virk- Side 46 af 70

52 somheders performance, men det giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved brugbarheden af resultaterne. Smith et. al. (2006) fandt ligesom mange andre undersøgelser en positiv sammenhæng i en undersøgelse lavet på danske virksomheder, men den positive sammenhæng var betinget af, at der var tale om højtuddannede kvinder. Igen et bevis på, at en mere nuanceret tilgang formentlig er påkrævet i tilgangen til debatten omkring værdien af kvinder i ledelsen. For netop at nuancere tilgangen blev der i afsnit inddraget adfærdsteori til at belyse diversitets påvirkning af beslutningstagen og de relevante forskelle mellem kvinder og mænd i ledelser i relation til beslutningstagen. Det synes, at diversitet i ledelser kan være fordelagtigt i situationer under usikkerhed, hvor heterogene ledelser synes at træffe bedre beslutninger end homogene ledelser. Der er de seneste mange år lavet utallige undersøgelser omkring forskelle mellem mænd og kvinder i relation til beslutningstagen. I forhold til finansiel beslutningstagen har de tidligere undersøgelser været baseret på kliniske tilgange med fokus på den brede kvindelige befolkning samt på snævre områder såsom investering, spil og forsikring. Disse undersøgelser har været med til at etablere en generel opfattelse af, at kvinder er mere risikoaverse end mænd. Dette er givet vis også tilfældet for den generelle kvindelige befolkning og i disse konkrete undersøgelser. De senere års undersøgelser har dog åbnet for et noget mere nuanceret billede af kvinders tilgang til risici i forhold til ledelse og finansiel beslutningstagen. Først og fremmest ser det ud til, at kvindelige ledere adskiller sig fra resten af den kvindelige befolkning i forhold til netop risici og faktisk er mere risikovillige end deres mandlige kolleger. Derudover ser det ud til, at kvinder muligvis er mere risikovillige i den virkelige verdens beslutningstagen end i undersøgelser med klinisk opsatte spørgsmål. Det er umuligt at komme med en konkret og måske endda kvantitativ konklusion på værdien af kvinder i ledelsen. De positive sammenhænge mellem virksomheders performance og andelen af kvinder i ledelsen taler stærkt for værdien af flere kvinder i ledelsen. Den manglende kausalitet gør dog, at værdien af kvinder i ledelsen ikke objektivt kan opgøres som en kvantitativ og konkret størrelse. I forhold til nærværende afhandling er det vigtige heller ikke som sådan en opgørelse af den konkrete værdi, men i stedet relevansen af informationen. Så selvom det ikke umiddelbart er muligt, at opgøre værdien af kvinder i ledelsen, så er det vigtige at vurdere, hvorvidt kvinders tilstedeværelse i ledelsen kan være af værdi for regnskabsbruger. Denne vurdering nødvendiggør inddragelse af yderligere perspektiver. Theory of upper echelons, som belyst i afsnit 5.2.2, tilføjer vigtige perspektiver; nemlig at det ser ud til, at ledelser med en større andel af kvinder og dermed større diversitet i nogle tilfælde og under visse omstændigheder træffer bedre beslutninger. De konkrete forskelle på mænd og kvinder er svære at fastslå og forskning på området giver ikke et ensidigt svar. Side 47 af 70

53 Det vigtige er egentlig også mere, at kvinder er anderledes end mænd i relation til beslutningstagen og ikke specifikt hvordan de er forskellige. På trods af Maxfield et. al. (2010), som tvivler på en reel forskel mellem kvinder og mænd i en bred ledelsesmæssig kontekst, så peger mange undersøgelser på, at der er forskel på mænd og kvinders måde at træffe beslutninger på. Derfor synes der at være basis for at konkludere, at kvinder og mænd adskiller sig fra hinanden i relation til beslutningstagen. Den konklusion gør information omkring kønssammensætning i bestyrelser og ledelser relevant, idet diversitet kan påvirke de beslutninger, der bliver truffet i virksomhedernes ledelser og derfor må siges i den grad at være relevante for regnskabsbruger. For at kunne sige mere specifikt hvor forskellene ligger og hvilke beslutningsmæssige forskelle det konkret udmønter sig i, skal der flere undersøgelser til Værdien af supplerende beretninger generelt Indtil nu har fokus været på denne afhandlings egen analyse af kravene omkring rapportering af kønssammensætning. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i virksomhedernes egen opfattelse af og regnskabsbrugernes rent faktiske brug og meninger med hensyn til andre supplerende beretninger i årsrapporten. Dette kan forhåbentligt bidrage med nyttige nuancer i forhold til afhandlingens analyse af de nye krav Virksomhedernes syn på supplerende beretninger Arvidsson (2011) har i en svensk undersøgelse undersøgt, hvordan Svenske virksomheder selv ser på rapportering af ikke-finansiel information. Ved at spørge ledelser i virksomhederne kom de frem til nedenstående primære årsager til at rapportere ikke-finansiel information: Øge forståelsen for virksomheden Rapportere det retvisende billede Belyse immaterielle aktiver Ledelserne i virksomhederne mener, at det er absolut nødvendigt at supplere finansielle informationer med ikke-finansielle informationer for at afgive en relevant rapportering til regnskabsbrugere (Arvidson 2011, s. 285). I forhold til hvilke typer af ikke-finansiel information virksomhederne anser for de vigtigste, så ser rangeringen således ud (Arvidson 2011, s. 287): 1 Organisatorisk - Information om processer/rutiner, kvalitetsperformance, produktionseffektivitet og organisationskultur. Side 48 af 70

54 2 HR - Information om bestyrelses/ledelses teamet, kompetenceudviklingsprogrammer og incitamentsprogrammer. 3 Relationel - Information om kundegrupper, leverandører/distributører, strategiske alliancer og samarbejdsaftaler. 4 R&D - Information om forsknings- og udviklingsaktiviteter, produkt portefølje, patenter og innovation. 5 CSR - Information om miljøpolitikker, ISO godkendelser, etiske politikker og samfundsansvar. I forhold til denne afhandlings fokus er det naturligvis interessant, at information om bestyrelses/ledelses teamet ligger rangeret som nummer to. CSR ligger til gengæld på sidstepladsen og det er derfor interessant at få fastlagt, hvorvidt det nye krav omkring rapportering af kønssammensætningen i ledelsen hører til under information om ledelsesteamet eller CSR. Med udgangspunkt i konklusionen fra afsnit 5.4; at der er forskel på mænd og kvinders beslutningstagen, må information om kønssammensætningen antages at gå ind under sammensætning af ledelsesteamet og ikke bare være en information under CSR, som primært synes at indeholde virksomhedens eksterne påvirkning. Såfremt dette faktisk er tilfældet, ser det altså ud til at virksomhederne rangere information om kønssammensætningen højt Regnskabsbrugernes syn på supplerende beretninger CBS & PWC (2011) undersøgte værdien af den danske årsrapport, som de for øvrigt fandt frem til (stadig) har værdi. Men de undersøgte også regnskabsbrugernes syn på årsrapportens enkelte bestanddele og herunder ledelsesberetningen. I undersøgelsen blev regnskabsbrugere medtaget i en bred forstand, dvs. mere stakeholder orienteret indeholdende investorer, analytikere, banker, kunder, leverandører, journalister, offentlige myndigheder mv. Under ledelsesberetningen ligger alle kravene, som fremgår af ÅRL 99 og bilag 2 i denne afhandling. Nedenfor ses opdelingen og resultatet af undersøgelsen i relation til børsnoterede virksomheders årsrapporter, hvor brugerne blev bedt om at fordele 100 point på de enkelte dele i ledelsesberetningen i forhold til vigtigheden af de enkelte bestanddele: Side 49 af 70

55 Bestanddel Gennemsnitlig score 1 Beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund. 17,21 2 Beskrivelse af udviklingen i virksomhedens aktiviteter og forhold i det seneste regnskabsår, herunder sammenholdelse med udmeldte forventninger. 16,47 3 Oversigt over hoved- og nøgletal for de seneste fem regnskabsår. 14,49 4 Beskrivelse af virksomhedens strategi. 14,35 5 Beskrivelse af særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici. 12,32 6 Beskrivelse af virksomhedens hovedaktiviteter. 10,36 7 Aktionærinformation, herunder ejerforhold, stemmeretsbegrænsninger samt beføjelser til at udstede aktier og erhvervelse af egne aktier. 8,16 8 Redegørelse for virksomhedsledelse / corporate governance. 5,69 9 Redegørelse for samfundsansvar (CSR). 3,68 Kilde: CBS & PWC (2011), s. 18 Ovenstående viser interessant nok, at den brede definition af regnskabsbrugerne finder de mere direkte driftsrelevante bestanddele af ledelsesberetningen markant mere værdifulde end corporate governance og CSR. I ovenstående kunne man forvente, at "øvrige regnskabsbrugere" (kunder, journalister, offentligemyndigheder mv.) ville lægge større vægt på corporate governance og CSR end regnskabsbrugerne defineret efter IASB. Dette synes dog ikke at være tilfældet, idet alle grupper faktisk er ret enige om vægtningen af netop disse. "Øvrige regnskabsbrugere scorer corporate governance 6,75, hvilket også er det højeste indenfor grupperne. Dog scorer de CSR 2, hvilket faktisk er det laveste indenfor grupperne (CBS & PWC 2011, s. 19). I forhold til ressourceanvendelsen ved udarbejdelsen af de enkelte bestanddele, så er denne sammenholdt med værdien i nedenstående: Side 50 af 70

56 Kilde: CBS & PWC (2011), s. 20. Den relativt lave værdi af CSR og corporate governance sammenholdt med ressourceanvendelsen ved udarbejdelse af disse, gør tilstedeværelsen af dem tvivlsomme i forhold til begrebsrammerne grundet problemer med både relevans og omkostningseffektivitet. Ovenstående er kun gældende for danske forhold og kan ikke sådan uden lige overføres til internationale forhold. Eurosiff & ACCA (2013) undersøgte over 94 undersøgelser fordelt over 18 europæiske lande investorers og analytikeres brug af ikke-finansielle informationer. Undersøgelsen viste, at 89 % af de adspurgte finder CSR og bæredygtigheds rapportering enten essentielt eller vigtigt, hvilket var den højeste scorende faktor (Eurosiff & ACCA 2013, s. 5). Dette er i umiddelbar modsætning til ovenstående undersøgelse for danske forhold. I en anden undersøgelse lavet for A4S & GRI (2012) fandtes lignende resultater, da over 80 % af deltagerne fandt, at ikke-finansielle informationer er enten relevante eller meget relevante for deres økonomiske beslutningstagen (A4S & GRI 2012, s. 17). Ikke-finansielle informationer dækkede over 5 kategorier; corporate governance, natural resources, community and social capital, human capital og intellectual capital. Deltagerne bestod af 68 % indenfor social responsible investment og Side 51 af 70

57 de resterende 32 % mainstream investment, både investorer og analytikere. Denne fordeling giver et bias, som resultaterne naturligvis skal ses i lyset af. Dog svarede over 50 % af mainstream deltagerne også, at disse ikke-finansielle informationer er meget relevante for deres økonomiske beslutningstagen. Disse to udenlandske undersøgelsers resultater er i umiddelbar modstrid med den danske undersøgelses resultater, hvilket naturligvis kan skyldes, at danske regnskabsbrugere bare opfatter værdien af corporate governance og CSR rapportering meget lavere end udenlandske regnskabsbrugere. Men det er også muligt, at der ligger et element af bias i fremstillingen af de to udenlandske undersøgelser, idet en eller flere af parterne bag i begge tilfælde beskæftiger sig med netop rapportering af ikke-finansielle oplysninger. I et mere videnskabeligt studie af Coram et. al. (2011) undersøgtes, hvordan ikke-finansielle KPI'er påvirker analytikere, når de værdiansætter en aktie. Det skal dog bemærkes, at disse KPI'er ikke omfattede corporate governance eller CSR information. I stedet var det information opdelt i 4 katergorier baseret på balanced scorecard: strategy, customer-related, internal business processes og learning and growth. Resultatet af studiet var, at analytikere i høj grad benytter ikke-finansiel information. Studiet viste også, at der er forskel på brugen af ikke-finansiel information i forhold til tendensen af de finansielle informationer. Hvis de finansielle informationer viste en positiv trend, var der større fokus på de ikke-finansielle informationer og hvis de finansielle informationer viste en negativ trend, var der større fokus på disse og mindre på de ikke-finansielle. Dette resultat kan være med til at forstå udviklingen i kravene til årsrapporten i økonomiske opgangs- og nedgangs tider; fokus skifter, hvilket vi også har set gennem de seneste år Hvad siger regnskabsbrugerne i praksis? Formålet med dette afsnit var at sætte afhandlingens hidtidige mere teoretiske tilgang i perspektiv ved at inddrage undersøgelser af virksomhedernes opfattelse og regnskabsbrugernes faktiske meninger om og brug af ikke-finansiel information I årsrapporten. I den éne undersøgelse om virksomhedernes opfattelse af ikke-finansiel information i årsrapporten, fandtes virksomhederne at rangere information omkring bestyrelses- og ledelses teamet højt sammenlignet med andre typer af ikke-finansiel information. Information omkring kønssammensætning antages, bl.a. på baggrund af tidligere afsnit omkring relevansen af information, at være indeholdt i Side 52 af 70

58 denne kategori. Det tyder altså på, at virksomhederne selv anser informationen omkring kønssammensætningen af ledelsen for vigtig. På danske forhold synes regnskabsbrugere i en bred forstand ikke at vægte ikke-finansiel og ikke direkte drifts-relateret information særligt højt. Dette billede gjorde sig dog ikke gældende på mere eller mindre tilsvarende undersøgelser lavet på internationale forhold. Dermed er det svært at sige noget entydigt om regnskabsbrugernes faktiske brug. Coram et. al (2011) kommer med en mere videnskabelig tilgang frem til, at ikke-finansiel information i høj grad er relevant for regnskabsbruger. Men faktisk mere interessant, så nuancerer studiet konklusionen, idet det tyder på, at ikkefinansiel information vægtes forskelligt afhængigt af trenden af de finansielle informationer. Det er svært at komme med en endelig konklusion på dette afsnit, men det tyder på, at virksomhederne selv ser information omkring kønssammensætning som en vigtig information. Brugernes vurdering af denne information er lidt mere nuanceret og måske det i virkeligheden afhænger af situationen. Nogle brugere vil finde kønssammensætningen af ledelsen relevant, mens andre ikke vil. Dertil kan trenden af de finansielle informationer i årsrapporten være en faktor i forhold til brugen af disse ikke-finansielle informationer Opsummering Afsnit 5.1 afdækkede, hvorvidt de nye krav omkring rapportering af kønssammensætning kan forventes at få danske virksomheder til at øge andelen af kvinder i deres ledelser. Sandsynligheden for en adfærdsændring vurderedes med udgangspunkt i modellen af Weil et. al. (2006) til at være relativ stor. Dog med den forudsætning, at regnskabsbrugerne finder informationen omkring kønssammensætningen relevant. Ellers vil store dele af driverne i modellen ikke finde sted og den store adfærdsændring vil formentlig udeblive. Afsnit 5.3 er denne afhandlings mest centrale afsnit, også grundet dens betydning for eksistensen af indirekte omkostninger såvel som sandsynligheden for en adfærdsændring hos virksomhederne. Derudover er det rent regnskabsteoretisk yderst interessant, fordi relevans er et så centralt begreb i forhold til indholdet i årsrapporten. Begrebsrammen er regnskabets grundlov og hvis ikke en information opfylder kravene beskrevet i begrebsrammen, så hører den uagtet myndighedernes ønsker rent regnskabsteoretisk ikke hjemme i årsrapporten. Afsnittet lagde ud med den populære kvantitative tilgang, hvor adskillige undersøgelser peger på sammenhænge mellem performance og andelen af kvinder i virksomhedens ledelse. Disse taler i overvejende grad i retning af flere kvinder i ledelserne, men de lider alle af en helt grundlæggende mangel; de påviser ikke egentlig kausalitet. Der- Side 53 af 70

59 for inddragedes adfærdsteori og artikler omkring diversitet i ledelser for netop at gå dybere ind i mekanismerne bag disse sammenhænge. Målet var at afdække, om der reelt er forskel på mænd og kvinder i ledelsen, da det må være en forudsætning for, at det kan være relevant information for regnskabsbruger. Konklusionen blev, at der synes at være en forskel mellem mænd og kvinder og den måde de træffer beslutninger på. Diskussionen omkring køn bliver hurtig følsom, men i bund og grund er kønssammensætningen blot én af flere faktorer i diversitet. Diversitet ser ud til at være væsentlig for regnskabsbruger, fordi diverse og homogene ledelser træffer forskellige beslutninger i forskellige situationer. Delelementer i diversitet og herunder bl.a. kønssammensætning er derfor relevante for regnskabsbruger i en samlet vurdering af diversitets betydning for deres økonomiske beslutninger. I afsnit 5.5 anlagdes en mere praktisk tilgang til regnskabsbrugernes brug af ikke-finansielle informationer. Med udgangspunkt i undersøgelser omkring regnskabsbrugernes brug af ikke-finansiel information konkluderedes det, at nogle regnskabsbrugere formentlig vil finde information omkring kønssammensætningen af ledelsen relevant. En mere vigtig faktor i relation til det er måske tiden; nemlig hvordan trenden i de finansielle informationer er. Dette stemmer meget godt overens med afsnit 5.3, hvor forskellene mellem mænd og kvinder bl.a. kan findes i måden de håndtere beslutninger under sikkerhed/usikkerhed på. Side 54 af 70

60 Kapitel 6. Cost/benefit Dette kapitel vil binde de forudgående analyser sammen og komme med denne afhandlings endelige analyse og svar på det centrale spørgsmål i problemformuleringen; hvorvidt de nye krav omkring information om kønssammensætningen af ledelsen kan retfærdiggøres ud fra en cost/benefit betragtning. Omkostningerne forbundet med kravene omkring rapportering af kønssammensætningen af ledelsen består som tidligere nævnt af direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger er mere eller mindre målbare og forventer jf. tidligere at ligge i niveauet kr. til kr. De indirekte omkostninger er derimod afhængige af, hvorvidt informationen er relevant for regnskabsbruger. Gennem analysen er information omkring kønssammensætning af ledelsen fundet relevant, hvilket bevirker, at der formentlig ikke indtræder indirekte omkostninger i form af information overload som resultat af de nye krav. Dog skal informationen trods relevans stadig prioriteres i forhold til den øvrige relevante information, da information overload også omfatter den samlede mængde af information. Informationen omkring kønssammensætningen af ledelsen skal altså, udover at være relevant, også være væsentlig og ikke modvirke den samlede forståelighed af årsrapporten. Hvorvidt det reelt er tilfældet vil indebære en nærmere analyse af alle elementer i årsrapporten, som derefter vil skulle rangeres i forhold til grænsen før information overload "indtræffer". Værdien af information omkring kønssammensætningen af ledelsen i forhold til regnskabsbrugerne er først og fremmest en vurdering af relevansen af denne information, jf. afsnit 5.2. Relevansen er som tidligere nævnt vurderet at være til stede og information omkring kønssammensætningen af ledelsen må derfor konkluderes at have værdi for regnskabsbruger. For samfundet og regnskabsbrugerne udenfor IASB's definition er motivet for indførslen af kravene et ønske om en adfærdsændring hos virksomhederne. Idet relevansen af informationen synes at være til stede, vil informationen jf. afsnit 5.1 have gode muligheder for at føre til en adfærdsændring hos virksomhederne. Dette kan også have værdi for regnskabsbrugerne såfremt de ønsker en udvikling i retning af en større andel af kvinder i virksomhedernes ledelser. Spørgsmålet omkring relevans af ikke-finansiel information blev desuden i nogen grad støttet af afsnit 5.3, hvor undersøgelser omkring brugernes reelle brug af denne type information blev belyst. Konklusionen var dog langt fra entydig og det er derfor yderst interessant hvordan regnskabsbrugere reelt vil benytte information omkring kønssammensætning af ledelsen i praksis, hvilket kun fremtiden kan vise. De direkte omkostninger er af en relativ beskeden størrelse sammenlignet med den potentielle betydning relevant information kan have på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen. Effi- Side 55 af 70

61 cient beslutningstagen på kapitalmarkederne er af stor værdi og selv en lille betydning for en given beslutning kan derfor have store pengemæssig værdi. Grundet den fundne relevans og givet at information omkring kønssammensætningen af ledelsen ikke kompromitterer væsentlighed og forståeligheden af årsrapporten, findes der ikke at være indirekte omkostninger til stede ved de nye krav. Trods manglende opgørelse af en konkret og kvantitativ værdi for omkostninger og værdi, så vurderes den samlede værdi for regnskabsbrugere derfor at overstige omkostningerne forbundet med de nye krav, hvorfor kravet i begrebsrammen omkring omkostningseffektivitet i det konkrete tilfælde synes opfyldt. Dermed kan de nye krav altså retfærdiggøres ud fra en cost/benefit tilgang. Side 56 af 70

62 Kapitel 7. Konklusion Denne afhandling har gennem kapitel 2 til 6 forsøgt at danne grundlaget og belyst aspekter til brug for en egentlig konklusion på spørgsmålet omkring, hvorvidt kravene omkring rapportering af kønssammensætning kan retfærdiggøres ud fra en cost/benefit betragtning. I dette kapitel vil essensen fra de forskellige kapitler opsummeres og samles i én samlet konklusion. Kapitel 2 udgør grundlaget for hele diskussionen, idet begreberne i forhold til brugere og formål med årsrapporten må og skal være udgangspunktet i en diskussion som denne. Disse brugere og formål blev i denne afhandling fastlagt til at følge IASB's definition, dvs. at årsrapporten skal støtte kapitalindskydere i deres økonomiske beslutningstagen. I kapitel 2 blev tre andre meget væsentlige begreber i forhold til denne afhandling ligeledes belyst; relevans, væsentlighed og omkostningseffektivitet. Relevans og væsentlighed i forhold til både analyse af omkostninger og værdi, mens omkostningseffektivitet udgør hele denne afhandlings tilgang til emnet i form af en cost/benefit tilgang. Kapitel 3 omhandlede de nye krav og var hovedsageligt et beskrivende kapitel, men var dog vigtigt for nærværende afhandling for at etablere grundlaget og rammerne for den egentlige analyse. Kapitel 4 udgør en analyse af omkostningerne forbundet med de nye krav omkring rapportering af kønssammensætning, både direkte og indirekte. CKR anslår de direkte omkostninger til at være kr. pr. virksomhed årligt, hvilket blev vurderet til at være realistisk. Et omkostningsniveau mellem kr. og kr. synes sandsynligt. De indirekte omkostninger i form af information overload blev konstateret at være til stede i tilfælde af manglende relevans af information omkring kønssammensætning i årsrapporten. Disse omkostninger blev ikke kvantificeret, men må antages at være af betydelig karakter. Såfremt irrelevant og uvæsentlig information hindrer udnyttelsen af anden relevant og væsentlig information og dermed forhindrer optimal økonomisk beslutningstagen for regnskabsbrugerne, vil det potentielt pådrage regnskabsbrugerne høje omkostninger. Denne konklusion blev derfor henlagt til efter analysen i afsnit 5.3, som analyserer relevansen af information omkring kønssammensætningen. Kapitel 5 startede med at analysere de nye kravs sandsynlighed for at føre til en adfærdsændring hos virksomhederne. Analysen viser, at tvungen rapportering i finansielle rapporter generelt har rimelig gode chancer for at påvirke virksomhedernes adfærd. Dog viste relevansen sig igen at være en meget vigtig faktor, da denne er bestemmende for graden af adfærdsændringen. Side 57 af 70

63 Derefter analyseredes realværdien af kvinder i ledelsen med henblik på at fastlægge relevansen af information omkring andelen af kvinder i ledelsen, som de fleste af afhandlingens delkonklusioner er afhængige af. Indledende viste mange undersøgelser positive sammenhænge mellem andelen af kvinder i ledelsen og forskellige performancemål. De lider dog stort set alle af, at de kun formår at påvise sammenhænge og ikke egentlig kausalitet. Derfor inddragedes adfærdsteori for at belyse, hvorvidt der er forskel på mænd og kvinder i en ledelsesmæssig sammenhæng. Ud fra analysen er det ikke muligt at komme med en konkret værdi af flere kvinder i ledelsen og de forskellige undersøgelser på området er ikke 100 % ensrettede. Dog synes der at være belæg for at sige, at kvinder og mænd er forskellige i en ledelsesmæssig kontekst. Det at de er forskellige og træffer forskellige beslutninger gør information omkring kønssammensætningen af ledelsen relevant for regnskabsbruger, hvilket egentlig var det primære formål med afsnittet. Kønssammensætningen af ledelsen indgår dermed som en del af regnskabsbrugers vurdering af diversitet som faktor i sin beslutningsproces. Sidste del af afsnittet belyste de mere faktiske forhold med hensyn til virksomhederne og regnskabsbrugerne. Virksomhederne selv synes, på baggrund af kun en enkelt artikel, at finde information om kønssammensætningen relevant. Trods problemer med at påvise regnskabsbrugernes opfattede relevans af information, lignende information om kønssammensætning, på rent danske forhold, så synes andre internationale undersøgelser at vise, at ikke-finansielle oplysninger i høj grad er vigtige for regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen. Tiden og trenden af de finansielle oplysninger synes her at være en væsentlig faktor. Kapitel 6 binder alle forudgående analyser sammen og kommer med svaret på det centrale spørgsmål i problemformuleringen. De nye krav omkring information omkring kønssammensætningen af ledelsen i årsrapporten synes godt at kunne retfærdiggøres ud fra en cost/benefit betragtning og opfylder dermed begrebet omkostningseffektivitet fra begrebsrammen. Side 58 af 70

64 Litteraturfortegnelse A4S & GRI 2012, "The value of extrafinancial disclosure - What investors and analysts said", Radley yeldar. Ackoff, R.L. 1967, "Management Misinformation Systems", Management Science, vol. 14, no. 4, p Adams, R.B. & Funk, P. 2012, "Beyond the Glass Ceiling: Does Gender Matter?", Management Science, vol. 58, no. 2, pp ÅRL 2011, "Lovbekendtgørelse nr. 323 Årsregnskabsloven", Karnov Group. Arvidsson, S. 2011, "Disclosure of non-financial information in the annual report", Journal of Intellectual Capital, vol. 12, no. 2, pp Catalyst 2007, "The Bottom Line: Corporate performance and women s representation on boards", Catalyst. CBS & PWC 2011, "Værdien af årsrapporten", Hellerup: PwC. Coram, P.J., Mock, T.J. & Monroe, G.S. 2011, "Financial analysts' evaluation of enhanced disclosure of non-financial performance indicators", The British Accounting Review, vol. 43, no. 2, pp. 87. Edmunds, A. & Morris, A. 2000, "The problem of information overload in business organisations: a review of the literature", International Journal of Information Management, vol. 20, no. 1, pp. 17. EFRAG, ANC & FRC 2012, "Towards a Disclosure Framework for the Notes - Discussion paper", Bruxelles: EFRAG, ANC & FRC. Elling, J.O. 2002, Årsrapporten: teori og regulering, Gjellerup, Kbh. Eppler, M.J. & Mengis, J. 2004, "The concept of information overload: A review of literature from organization science, accounting, marketing, MIS, and related disciplines", Information Society, vol. 20, no. 5, pp Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, CBS & FSR 2010, "Samfundsansvar og Rapportering i Danmark - Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven", Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabsrådet & Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 1999, Regnskabsrådets rapport om revision af årsregnskabsloven 1999, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kbh. Erhvervsstyrelsen 2013, "Vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom", Erhvervsstyrelsen. Side 59 af 70

65 Europakommisionen 2012, "Women in economic decision-making in the EU: Progress report", Luxemborg: Publications Office of the European Union. Eurosiff & ACCA 2013, "What do investors expect from non-financial reporting", ACCA. Farrell, K.A. & Hersch, P.L. 2005, "Additions to corporate boards: the effect of gender", Journal of Corporate Finance, vol. 11, no. 1, pp. 85. FASB 1978, Objectives of Financial Reporting by Business Enterprises, Financial Accounting Standard Board. Fehr-Duda, H., de Gennaro, M. & Schubert, R TS An International Journal for Multidisciplinary Advances in Decision Science, "Gender, Financial Risk, and Probability Weights", Theory and Decision, vol. 60, no. 2, pp Ferreira, D. & Adams, R.B. 2009, "Women in the boardroom and their impact on governance and performance", Journal of Financial Economics, vol. 94, no. 2, pp FRC 2011, "Cutting clutter - Combatting clutter in the annual reports", London: Financial Reporting Council. FRC 2009, "Louder than Words", London: Financial Reporting Council. FRC 2009b, "Rising to the challenge", London: Financial Reporting Council. Galbreath, J. 2011, "Are there gender-related influences on corporate sustainability?", Journal of management & organization, vol. 17, no. 1, pp. 17. IASB 2013, "Discussion Forum - Financial Reporting Disclosure - Feedback Statement", London: IFRS Foundation. IASB 2010, "Conceptual Framework for Financial Reporting", London: IFRS Foundation. IASB 2007, "IAS 1 Financial statement presentation", London: IFRS Foundation. Ioannou, I. & Serafeim, G. 2012, "The consequences of mandatory corporate sustainability reporting", Cambridge, Mass : Harvard Business School. Jackson, T.W. & Farzaneh, P. 2012, "Theory-based model of factors affecting information overload", International Journal of Information Management, vol. 32, no. 6, pp Komiteen for god selskabsledelse 2013, "Anbefalinger for god selskabsledelse", København: Komiteen for god selskabsledelse. Komitéen for god Selskabsledelse 2013b, "Kønsfordeling i aktieselskabers bestyrelse status august 2013 ", tilgængelig på: (Senest hentet eller vist ). Side 60 af 70

66 Komitéen for god selskabsledelse 2011, "Kønsfordeling i aktieselskabers bestyrelse status september 2011", tilgængelig på: (Senest hentet eller vist ). KPMG & FERF 2011, "Disclosure overload and complexity: hidden in plain sight", London: KPMG. Lovforslag 2012, "Lovforslag nr. L 17 forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love", Folketingstidende. Lovforslag 2008, "LSF 5 forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven", Lovforslag 2001, "LFF Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.", Thomson Reuters. Lov nr af "lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love", Maxfield, S., Shapiro, M., Gupta, V. & Hass, S. 2010, "Gender and risk: women, risk taking and risk aversion", Gender in Management: An International Journal, vol. 25, no. 7, pp Mckinsey&Company 2007, "Women Matter - Gender diversity, a corporate performance driver", Mckinsey&Company. Miller, A.R. & Matsa, D.A. 2011, "Chipping away at the glass ceiling", The American Economic Review, vol. 101, no. 3, pp Rose, C. 2007, "Does female board representation influence firm performance? The Danish evidence", Corporate Governance: An International Review, vol. 15, no. 2, pp Rost, K. & Osterloh, M. 2010, "Opening the Black Box of Upper Echelons: Drivers of Poor Information Processing During the Financial Crisis", Corporate Governance: An International Review - LA English, vol. 18, no. 3, pp Schick, A.G., Gordon, L.A. & Haka, S. 1990, "Information overload: A temporal approach", Accounting, Organizations and Society, vol. 15, no. 3, pp Smith, N., Smith, V. & Verner, M. 2006, "Do women in top management affect firm performance?a panel study of 2,500 Danish firms", International Journal of Productivity and Performance Management, vol. 55, no. 7, pp Solomons, D. 1989, Guidelines for financial reporting standards, The Research Board of the Institute of Chartered Accountants in England and Wales, Topping, N. 2012, "How does sustainability disclosure drive behavior change?", Jounal of applied corporate finance, vol. 24, no. 2, pp. 45. Side 61 af 70

67 Ursel, N.D. & Elsaid, E. 2011, "CEO succession, gender and risk taking", Gender in management, vol. 26, no. 7, pp Weil, D., Fung, A., Graham, M. & Fagotto, E. 2006, "The effectiveness of regulatory disclosure policies", Journal of Policy Analysis and Management, vol. 25, no. 1, pp Zhang, J.Q., Zhu, H. & Ding, H TS JBE, "Board Composition and Corporate Social Responsibility: An Empirical Investigation in the Post Sarbanes-Oxley Era", Journal of Business Ethics, vol. 114, no. 3, pp Side 62 af 70

68 Bilag Bilag 1- Styrkende kvalitative egenskaber Udover ovenstående 2 grundlæggende kvaliteter ved information; Relevans og troværdig præsentation, nævnes fire egenskaber ved informationer, som kan øge værdien af en information for en regnskabsbruger. De fire egenskaber er: Sammenlignelighed, forståelighed, verificerbarhed og rettidighed. Sammenlignelighed er en vigtig egenskab, da det gør regnskabsbruger i stand til at sammenligne en given information over en årrække, men også på tværs af virksomheder. Dette styrker regnskabsbrugers beslutningsgrundlag ved distribution af deres ressourcer. (IASB 2010, QC20-25) Forståelighed er en styrkende egenskab og har dermed ikke samme vægt som de to grundlæggende egenskaber. Information kan hurtigt blive kompleks og derfor er forståelighed isoleret set en positiv egenskab, men det betyder ikke man kan gå på kompromis med fuldstændighed, som beskrevet ovenfor. Desuden skal man ved vurdering af forståelighed tage højde for at en vis forståelse og viden omkring økonomi og regnskab forudsættes hos regnskabsbruger. (IASB 2010, QC30-32) Verificerbarhed betyder, at hvis forskellige uafhængige parter med samme informationsniveau skal vurdere en given begivenhed, skal de nå frem til nogenlunde samme resultat. Dette styrker informationsværdien, da informationen ikke er udtryk for et enkelt individs vurdering. Rettidighed betyder, at en given information skal være tilgængelig for regnskabsbruger når denne skal tage en beslutning. En information kan ikke påvirke en brugers beslutning, hvis informationen kommer efter beslutningen er taget. (IASB 2010, QC26-29) Side 63 af 70

69 Bilag 2 - Regulering af supplerende beretninger Krav til supplerende beretninger følger, ligesom resten af reglerne i årsregnskabsloven, byggeklodsmodellen, hvilket betyder at kravene skærpes efterhånden som virksomhederne skifter regnskabsklasser. *Der skal skiftes klasse, hvis 2 af de 3 kriterier overskrides i 2 på hinanden følgende år. Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven, KPMG For virksomheder omfattet af regnskabsklasse B er der alene krav om ledelsesberetning, hvis der er indtruffet væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Dog skal virksomhedens væsentlige aktiviteter altid oplyses jf. ÅRL 76 og 77. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C gælder: ÅRL 99 stk. 1. beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, Side 64 af 70