2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), BLOK 6 (PITU) OG BLOK 8 (NAPU) Foreløbig vurdering af virkninger på miljøet

Transkript

1 Juli 2013 SHELL GREENLAND A/S 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), BLOK 6 (PITU) OG BLOK 8 (NAPU) FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET UDVIDET ARBEJDSOMFANG

2 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), BLOK 6 (PITU) OG BLOK 8 (NAPU) Foreløbig vurdering af virkninger på miljøet Dato 02/07/2013 Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T F

3 ENDELIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET INDHOLD 1. Indledning Efterforskningsaktiviteter Vurdering af virkninger på miljøet 2 2. Lovgivningsmæssige rammer Grønlandsk lovgivning og retningslinjer Internationale traktater, konventioner og bedste praksis Shell-standarder 3 3. Projektbeskrivelse Projektoversigt Tidsplan og program for undersøgelsen Type og intensitet af aktiviteter Logistik Affald, emissioner og udledninger Demobilisering Overvejede alternativer Vurdering af virkninger (planlagte hændelser) Metode til vurdering af virkninger Resumé af projektets potentielle påvirkninger Klima- og isforhold Oceanografi Bathymetri Vand- og sedimentkvalitet Plankton Bentisk flora og fauna Fisk og skaldyr Havpattedyr Beskyttede områder Havfugle Kommercielt fiskeri og lystfiskeri Skibstrafik Turisme Kumulative virkninger Grænseoverskridende virkninger Oversigt over påvirkninger Identisk med afværgeforanstaltninger for havpattedyr Vurdering af virkninger (uplanlagte hændelser) Udslipsscenarier Vurdering af miljømæssige virkninger Miljøledelsesplan Ledelsesstruktur Planlægningsfasen Undersøgelsesfase Kommunikation Uplanlagte hændelser Referencer 79

4 ENDELIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Appendix 1 Introduction to underwater sound Appendix 2 Acoustic modelling Appendix 3 Summary of calculations for estimates of percentage of population and number of individuals exposed to seismic noise

5 ENDELIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET LISTE OVER FORKORTELSER µpa Mikropascal 2-D højopløselig seismik Todimensionel højopløselig seismik AMAR Akustisk recorder BAT Bedste tilgængelige teknologi BEP Bedste miljømæssige praksis RD Råstofdirektoratet db Decibel DCE Dansk Center for Miljø og Energi (tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser) EBS Miljømæssig basisundersøgelse EMP VVM Miljøledelsesplan Vurdering af Virkninger på Miljøet FLO Fiskeriforbindelsesofficer GFLK HFO Grønlands Fiskerilicenskontrol Svær fuelolie HSSE & SP Sundhed, sikkerhed, miljø og sociale resultater. IAGC International sammenslutning af geofysiske entreprenører IUCN Den Internationale Naturværnsunion khz Kilohertz Km Kilometer m Meter MARPOL International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe MBES Multi-beam ekkolod MMPP Plan for beskyttelse af havpattedyr MMSO Observatør af havpattedyr og havfugle ms Millisekund NORSOK NORSOK-standarder fra den norske olieindustri OGP Forening af olie- og gasproducenter OSPAR Konventionen til beskyttelse af det Nordøstlige Atlanterhav Pa Pascal PAH Polycykliske aromatiske kulbrinter PAM Passiv akustisk monitorering RMS Kvadratisk middelværdi s Sekund SAR Eftersøgning og redning SMV Strategisk Vurdering af Virkninger på Miljøet SEL Lydeksponeringsniveau SPL Lydtryksniveau SSS Sidesøgende sonar TAC Samlet tilladte fangstmængde

6 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 1 1. INDLEDNING Shell Greenland A/S (i det følgende benævnt "Shell") er operatør af licensblok 5 (Anu) og 8 (Napu) i Baffinbugten, Grønland (Figur 1-1). I den tilstødende licensblok 6 (Pitu) er operatøren Capricom. Fig. 1-1 Placering af licensblokkene Anu (blok 5), Pitu (blok 6) og Napu (blok 8) i Baffinbugten, Grønland. De to licensblokke 5 og 8 dækker hver et område på ca km 2. Licenshaverne er de samme for de to licensblokke. Foruden Shell (operatøren) er licenshaverne GDF SUEZ E&P Greenland AS, Statoil Greenland A/S og NUNAOIL A/S. Licensnumrene på de to blokke er nr. 2011/12 og nr. 2011/14. Licensblok 6 dækker et område på ca km 2 og har licensnummer 2011/13. Licenshaverne er Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd., Statoil Greenland A/S og NUNAOIL A/S.

7 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Efterforskningsaktiviteter Til dato har Shell været operatør for en risikoundersøgelse (2011), et kerneboringsprojekt lige under havbunden (2012) og en 3-D seismisk undersøgelse (2012). På baggrund af disse undersøgelser er der identificeret potentielle kerne- og efterforskningsboringsstationer. I 2013 planlægger Shell at gennemføre en forundersøgelse af de potentielle efterforskningsboresteder i licensblok 5 og 8 og potentielle kerneboresteder i licensblok 5 og 6. De foreslåede aktiviteter i 2013 beskrives i afsnit Vurdering af virkninger på miljøet I henhold til den grønlandske lov om mineralressourcer, del 15, kræver efterforskningsrelaterede aktiviteter forelæggelse af en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), eller, hvis aktiviteterne ikke forventes at have negative påvirkninger, en rapport om vurdering af forebyggende miljømæssige tiltag /1/. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) er en systematisk proces for at identificere, forudse, evaluere og forebygge de miljømæssige påvirkninger af et foreslået projekt, hvilket skal sikre informeret beslutningstagning hos selskabet og myndighederne, som i dette tilfælde er Råstofdirektoratet (RD). Denne vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for 2013-forundersøgelsen i Baffinbugten er udfærdiget i overensstemmelse med en række miljølovgivninger, retningslinjer og håndbøger /1//2//3//4/. VVM'en præsenterer det tekniske projekt med angivelse af, hvordan forundersøgelsen udføres i overensstemmelse med bedste tilgængelige teknik (BAT) og bedste miljømæssige praksis (BEP). Vurderingen af virkningerne behandler en række fysiske, kemiske, biologiske og socioøkonomiske parametre. For hver parameter gives der en beskrivelse af eksisterende forhold og en vurdering af virkningerne. For alle forventede negative påvirkninger vil der blive foretaget en vurdering af afværgeforanstaltninger, og der vil ske en yderligere vurdering af en eventuel restpåvirkning. Resultaterne af VVM'en danner grundlag for en miljøledelsesplan i forbindelse med undersøgelsen. Den foreløbige VVM bliver offentliggjort af RD med henblik på offentlig høring. Svar på høringssvar vil blive koordineret af RD og offentliggøres sammen med en endelig VVM-rapport. Forløbet af VVM'en og den offentlige høring opsummeres i Tabel 1-1. Tabel 1-1 Tidstabel for VVM-processen Aktivitet Forventet tidsplan Foreløbig VVM forelagt for RD Juli 2013 Offentlig høring Juli-August 2013 Svar på kommentarer fra offentlighed og August 2013 myndigheder Endelig VVM forelagt August 2013

8 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 3 2. LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 2.1 Grønlandsk lovgivning og retningslinjer Forundersøgelsen i Baffinbugten i 2013 er en aktivitet i henhold til landstingslov nr. 7 fra 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) /1/. Et ændringsforslag til råstofloven blev vedtaget af Landstinget med virkning fra 1. januar Ud over lovgivningen er VVM'en blevet udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne for vurdering af virkninger på miljøet i forbindelse med seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand, december 2011 /3/, og håndbog for undersøgelse af havfugle og havpattedyr på seismiske fartøjer, der opererer i Grønland, maj 2012 /4/. 2.2 Internationale traktater, konventioner og bedste praksis Grønland har selvstyre inden for rammerne af det danske rigsfællesskab med omfattende autonomi inden for områder såsom miljø og biodiversitet. Siden etableringen af hjemmestyret i 1979 og selvstyret i 2009 har Grønland underskrevet en række internationale aftaler og har indgået forpligtelser i henhold til adskillige internationale konventioner vedrørende anvendelse, forvaltning og beskyttelse af miljøet. Som det kræves i henhold til RD-retningslinjerne, planlægges og udføres efterforskningsaktiviteter på en måde, hvorpå de miljømæssige risici identificeres, vurderes og reduceres så meget som rimeligt muligt. Bedste tilgængelige teknik (BAT) og bedste miljømæssige praksis (BEP) skal anvendes med henblik på at minimere de miljømæssige påvirkninger af forundersøgelsen. BAT- og BEP-retningslinjerne (f.eks. NORSOK- og OGPstandarder) samt internationale konventioner (f.eks. OSPAR og MARPOL) er blevet overholdt i forbindelse med udarbejdelsen af VVM'en og EMP'en. 2.3 Shell-standarder Shell kræver, at VVM'er udarbejdes i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Det internationale finansieringsselskabs (IFC) resultatstandard 1 benyttes som referencedokument, med grønlandske krav og retningslinjer som førsteprioritet. Forundersøgelsen udføres inden for rammerne af Shells internationale standarder og forretningsprincipper samt miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige politikker og procedurer hos de involverede entreprenører. Miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssig ledelse af forundersøgelsen følger de procedurer og krav, der er beskrevet i Shells HSSE- og SPkontrolramme og virksomhedsstandarder (Tabel 2-1).

9 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 4 Tabel 2-1 Shells forpligtelser og politik vedrørende sundhed, sikkerhed, miljø og sociale resultater. Forpligtelser Shell forpligter sig til at: forfølge målet om ikke at påføre personskade beskytte miljøet anvende materialer og energi effektivt ved tilvejebringelsen af produkter og ydelser respektere naboer og bidrage til de samfund, hvori der opereres udvikle energiressourcer, produkter og ydelser i overensstemmelse med disse mål offentliggøre resultater spille en førende rolle i at fremme bedste praksis inden for branchen håndtere HSSE- og SP-relaterede spørgsmål som enhver anden afgørende forretningsaktivitet fremme en kultur, hvor alle Shell-ansatte deler denne forpligtelse Politik Hvert Shell-selskab skal: have en systematisk tilgang til håndtering af HSSE- og SP-relaterede spørgsmål, der er udviklet til at sikre overensstemmelse med lovgivningen og til at opnå løbende resultatforbedring opstille mål for forbedring og måle, vurdere og rapportere resultater kræve, at entreprenører håndterer HSSE- og SPrelaterede spørgsmål i overensstemmelse med denne politik kræve, at joint ventures, som er under Shells operationelle kontrol, anvender denne politik, og bruge sin indflydelse til at fremme den i sine andre foretagender involvere sig aktivt med naboer og berørte samfund inkorporere HSSE- og SP-resultater ved vurderingen af personale og lønfastsættelse i overensstemmelse hermed.

10 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 5 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Projektoversigt Shell har som operatør planer om at gennemføre en forundersøgelse i løbet af 2013 for at forberede den fremtidige efterforskning af licensblok 5 og 8 i Baffinbugten. Forundersøgelsen forventes udført af et fartøj og omfatter: En todimensionel (2-D) højopløselig seismisk undersøgelse på flere stationer af varierende størrelse (2 x1 km, 6,5 x 1 km, 3 x 3 km og 4 x 3 km) En miljømæssig basisundersøgelse (EBS) på flere stationer Servicering af metocean-bøjer, der blev udlagt i forbindelse med forundersøgelsen i 2011 og serviceret i 2012 Udlægning og bjærgning af bøjer til akustisk optagelse (AMAR) Det overordnede formål med forundersøgelsen er at foretage en vurdering af tilstedeværelsen af risici i havbunden, f.eks. gaslommer lige under havbunden, samt at udarbejde en fysisk, kemisk og biologisk karakteristik af området i umiddelbar nærhed af de potentielle efterforsknings- eller kerneboresteder. Metocean overvågningsaktiviteter udføres for at få en bedre forståelse for de områdespecifikke meteorologiske, oceanografiske og ismæssige forhold. Nøgletal, der vedrører den foreslåede 2013 forundersøgelse, særligt i relation til seismiske aktiviteter, vises i Tabel 3-1 og i forhold til seismiske undersøgelser udført i 2012 i licensblok 5 og 8. Tabel 3-1 Nøgletal vedrørende undersøgelserne i 2012 og undersøgelse Foreslået undersøgelse Område for seismiske stationer ~ 7200 km 2 ~ 80 km 2 Varigheden af de seismiske aktiviteter ~75 dage ~ 10 dage Antal fartøjer 2 seismiske (+ 5 1 (ingen hjælpefartøjer) hjælpefartøjer) Luftkanon antal og størrelse 2 x in 3 1 x 140 in 3 De følgende afsnit giver i overensstemmelse med Råstofdirektoratets VVM-retningslinjer /3/ en beskrivelse af den foreslåede type arbejde, område, tidsplan, udstyr og materialer i forbindelse med den planlagte forundersøgelse. Tabel 3-2, Tabel 3-4, Tabel 3-3 og Tabel 3-5 viser undersøgelsesoplysninger i det format, som kræves i henhold til Råstofdirektoratets VVMretningslinjer. Tolv stationer vil ligge inden for undersøgelsesområderne for potentielle efterforsknings- og kerneboresteder som vist i Figure 3-1. Figuren illustrerer også placeringer af metocean-bøjer og akustiske optagere (AMAR). Som vist i Figur 3-1 foreslås den todimensionelle seismiske undersøgelse i høj opløsning gennemført delvist inden for udvalgte dele af det område, der var omfattet af den 3-D seismiske undersøgelse i Det samlede område, der skal indgå i de 2-D seismiske aktiviteter i høj opløsning i forbindelse med den foreslåede 2013-undersøgelse er op til 80 km 2. Som reference kan det oplyses, at den tredimensionelle seismiske undersøgelse i 2012 omfattede ca km 2.

11 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 6 Fig. 3-1 Foreslåede undersøgelsesområder, stationer, placeringer af metocean-bøjer og AMAR-udstyr Af de tolv stationer er de syv stationer for potentielle efterforskningsboresteder, og fem er for potentielle kerneboresteder. Disse stationer er vist i Fig På stationerne for potentielle kerneboresteder, vil der blive gennemført seismiske og batymetriske undersøgelser. På stationerne for potentielle efterforskningsboresteder er det planen, at der både skal gennemføres seismiske undersøgelser og miljøundersøgelser. Aktiviteterne er beskrevet i afsnit 3.2.

12 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 7 Fig. 3-2 To typer stationer for potentielle efterforskningsboresteder og potentielle kerneboresteder. 3.2 Tidsplan og program for undersøgelsen Generelle oplysninger Tidsplanen for forundersøgelsen afhænger i høj grad af isforholdene. Forundersøgelsen foreslås gennemført i perioden mellem den 15. juli og den 15. oktober Der vil imidlertid ikke blive foretaget nogen 2-D seismiske skydninger inden den 1. august Der vil ikke blive gennemført nogen seismiske skydninger i blok 6 efter 1. oktober. Undersøgelsesaktiviteterne kan normalt foregå 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Se også afsnit og Appendix 2 vedrørende akustisk overvågning. Den hastighed, hvormed forundersøgelsen skrider frem, vil sandsynligvis blive påvirket af vejret og tilstedeværelsen af is i licensblokkene. Rækkefølgen af de undersøgte stationer afhænger derfor af vejr- og isforholdene samt af de operationelle krav.

13 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET D højopløselig seismisk undersøgelse Forundersøgelsen omfatter en 2-D seismisk undersøgelse i høj opløsning på tolv stationer inden for undersøgelsesområderne for potentielle efterforskningsboresteder og potentielle kerneboresteder. Linjeafstanden inden vil typisk være 100 m i hovedlinjeretning med krydslinjer for hver 250 m, hvilket sammenlagt giver ca. 195 km undersøgelseslinjer i den største station. Måldybden for den seismiske undersøgelse er maksimum 1000 m under havbunden. Med en antaget fartøjshastighed på 4 knob forventes den todimensionelle seismiske undersøgelse i høj opløsning at være afsluttet inden for ca. 24 timer på hver station. Desuden vil det være nødvendigt med forbindelseslinjer til tilstødende stationer. Den specifikke linjeretning inden for stationerne angives på et senere tidspunkt i planlægningsfasen og anses ikke for at være vigtigt i forbindelse med denne VVM. Den forventede varighed af den miljømæssige basisundersøgelse vil omfatte følgende aktiviteter og forventede tidskrav inden for tidsrammen for den planlagte forundersøgelse (1. august til 15. oktober 2013): Mobilisering og transit til undersøgelsesområde 25 dage 2-D seismiske forundersøgelsesaktiviteter i høj opløsning, herunder transit mellem stationer og vejrlig 31 dage Demobilisering og transit - 16 dage Tabel 3-2 viser de relevante forundersøgelsesdata i henhold til RD's VVM-retningslinher for seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand /3/. Tabel 3-2 Tabel over forundersøgelsesdata Angiv Beskrivelse Oplyst af Forundersøgelsestype 2-D højopløselig seismisk undersøgelse, miljømæssig Shell basisundersøgelse og bøjeudsætning Kort over området med angivelse af Se Figur 5-1 for undersøgelsesområder. Shell alle transektlinjer Størrelsen af hver station er variabel (op til 12 km 2 ) Linjetæthed 100 m/250 m Transektlinjer foreligger ikke Start- og slutdatoer for Tidligste startdato (mobilisering osv.): 15/07/2013 Shell undersøgelsen Ingen seismik før: 01/08/2013 Forventet varighed Se afsnit Shell Arbejdscyklus (i timer/døgn). 24 timer, se afsnit og vedrørende brug af Shell Antallet af mørketimer pr. døgn PAM/mørketimer i august: 0 t; september: 8 t; oktober: 12 t Antal og typer af ledsagefartøjer Der forventes ingen ledsagefartøjer Shell Påtænkt anvendelse af isbrydere Vil undersøgelsen blive foretaget i isfyldt farvand? Isbryderassistance forventes ikke at være nødvendig, se afsnit 3.4. Shell Miljømæssig basisundersøgelse Den miljømæssige basisundersøgelse (EBS) foreslås gennemført på de samme steder som de 2-D højopløselige seismiske undersøgelser for at få en fysisk, kemisk og biologisk karakteristik af de potentielle efterforskningsboresteder. EBS-arbejdet består af: En integreret bathymetriundersøgelse ved hjælp af et multi-beam ekkolod (MBES) og sidesøgende sonar (SSS) på all stationer Visuelle inspektioner af havbunden ved hjælp af et fjernstyret undervandsfartøj (ROV) hvis der identificeres emner Prøvetagning af bentisk fauna og sediment på potentielle efterforskningsboringsstationer Bathymetriundersøgelsen (MBES og SSS) foretages på alle tolv stationer. ROV-inspektioner og prøvetagning af bentisk fauna vil kun finde sted på de syv stationer for potentielle efterforskningsboresteder (se Figue 3-1).

14 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 9 Den forventede varighed af den miljømæssige basisundersøgelse vil ligge inden for tidsrammen for den planlagte forundersøgelse (15. juli til 15. oktober 2013). Mobilisering, demobilisering og transit fremgår af afsnit MBES- og SSS-aktiviteter, herunder transit mellem stationer 25 dage Prøvetagningsaktiviteter, herunder transit mellem stationer 13 dage Vedligeholdelse af metocean-bøjer og bøjer til akustisk monitorering Metocean-bøjer blev udviklet i Bøjerne blev serviceret i forbindelse med undersøgelserne og skal serviceres igen i Disse bøjer vil blive bjærget, serviceret og udlagt i vandet igen. Udlægning og bjærgning af selvstyrende akustiske flerkanal-optagere (AMAR) med henblik på registrering af akustisk output fra det seismiske program og registrering af havpattedyrenes lydproduktion. Disse aktiviteter gennemføres som en del af forundersøgelsen(se afsnit og 3.2.3) og forventes at vare 8 dage. 3.3 Type og intensitet af aktiviteter Implementering af BAT og BEP principper Undersøgelsesfartøj og udstyr til brug for undersøgelserne udvælges på grundlag af operationelle krav og det miljø, som undersøgelsen skal foregå i, f.eks. fartøjernes isklasse og minimumsstørrelsen på den anvendte luftkanon. Fartøjerne og udstyret, der anvendes i forbindelse med undersøgelsen, vil være i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknikker og bedste miljømæssige praksis (BEP) i branchen. BAT og BEP anvendes i forbindelse med forundersøgelsen med henblik på at minimere de miljømæssige påvirkninger. De afværgeforanstaltninger i henhold til BAT og BEP, der er nødvendige for at reducere de potentielle påvirkninger, beskrives i de specifikke afsnit om påvirkninger Undersøgelsesfartøjer Det er planen at gennemføre undersøgelsen fra ét fartøj: MS Fugro Discovery. Fartøjet vil overholde konventioner, lovgivning, bestemmelser og lovmæssige krav, der gælder for de specifikke aktiviteter i dette område. Der vil være biologiske observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO'er) ombord på fartøjet under forundersøgelsen med det formål at forebygge potentielle forstyrrelser af havpattedyr. Observatørerne vil have til opgave at gennemføre overvågningsforanstaltninger og afværgeforanstaltninger som angivet i retningslinjerne for VVM af seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand /3/ og i overensstemmelse med DCE-håndbogen for undersøgelse af havfugle og havpattedyr på seismiske fartøjer, der opererer i Grønland /4/. Overvågningen kan iværksættes uden for grønlandsk farvand i løbet af fartøjets transitsejlads. Obervatørerne har to opgaver: At holde systematisk udkig efter havpattedyr før og under de seismiske undersøgelser med henblik på at forebygge påvirkninger og overholde sikkerhedsafstande til hvaler og sæler. At indsamle data om tæthed og udbredelsen af havfugle og havpattedyr ved hjælp af systematiske undersøgelser. Denne opgave skal udføres såvel i forbindelse med gennemførelsen af de seismiske undersøgelser som i forbindelse med transitsejlads.

15 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 10 I forbindelse med undersøgelsesaktiviteter under ringe sigtbarhedsforhold vil der blive anvendt et passivt akustisk monitoreringssystem (PAM) ombord på fartøjet. Systemet forventes at køre under hele undersøgelsen. I perioder med ringe sigtbarhedsforhold vil det PAM-system, som fartøjet er udstyret med, blive anvendt under udkigsperioden før skydning til monitorering af vokaliserende havpattedyr i sikkerhedszonen. PAM-systemetstyres ombord på undersøgelsesfartøjet. Registrerede lyde behandles ved hjælp af specialsoftware. De biologiske observatører vil have de nødvendige kvalifikationer til at arbejde med PAM-systemet og fortolke de registrerede lyde. Oplysninger om PAM-systemet fremgår af Tabel 3-3 Tabel 3-3Specifikationer for PAM-systemet Angiv Beskrivelse Oplyst af Antallet af hydrofoner 4 hydrofoner Fugro Tærskel for registreringssystemet Fugro Hydrofon Sfære Bredbånd 2 (3 db 1 1 khz punkter) til 200 khz Registreringssystemets prøvetagningshastighed Hvor placeres hydrofonerne? Vil der blive tale om en arbejdscyklus for registreringerne? Hvis dette er tilfældet, hvornår finder PAM-systemet så anvendelse? Hydrofon 2 Hydrofon 3 Hydrofon 4 Sfære 2 Sfære 3 Sfære 4 To kanaler ved 500 ks/s Bredbånd 2 khz til 200 khz Bredbånd 2 khz til 200 khz Lav frekvens 75 Hz til 30 khz (3 db punkter) (3 db punkter) (3 db punkter) Afstand mellem element 1 0,25 m 0,16 og 2 (for HF-detektering) sek. Afstand mellem element 2 1,2 m 0,8 og 3 (for HF-detektering) sek. Afstand mellem element 3 1,2 m 0,8 og 4 (for LF-detektering) sek. PAM-systemet vil arbejde i realtid for at advare besætningen om eventuelle detekteringer. Registrering kan ske kontinuerligt, men dette vil betyde store mængder data. Det er muligt at indstille PAMGUARD til at registrere på basis af arbejdscyklusser, f.eks. i 10 minutter for hver time. Fugro Fugro Fugro Ville være bedst at foretage registrering på detektionsbasis. Navn på software Pamguard Fugro Omfattede arter Alle vokaliserende arter Fugro Anslået afstandspræcision (m) 500 m afværgezone (for marsvin vil Fugro detektionsområdet maksimalt være m på grund af deres højfrekvente ekkolokalisering. Alt andet afhænger af, hvor høj vokaliseringen er og af pejlingen af dyret ved hjælp af hydrofonen.

16 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 11 Hvis RD kræver det, kan der benyttes en fiskeriforbindelsesofficer til at varetage kommunikation og rådgivning i forbindelse med fiskerirelaterede spørgsmål. Se desuden afsnit 5.13 vedrørende fiskeri Udstyr til 2-D seismisk undersøgelse i høj opløsning Undersøgelsesfartøjet til brug i forbindelse med den todimensionelle seismiske undersøgelse i høj opløsning vil kunne gennemføre følgende undersøgelsesaktiviteter ved vanddybder på op til meter: Seismiske undersøgelser af geologiske farer lige under havbunden Bathymetriundersøgelser (single-beam ekkolod) Undersøgelsesfartøjet anvender følgende udstyr: Single-beam ekkolod Seismisk kilde for undersøgelser af geologiske farer Kabel (fast) Ud over RD-krav vil alle undersøgelsesaktiviteter som minimum overholde OGP-retningslinjerne (2011) vedrørende udførelsen af risikoundersøgelser på prøveboringssteder /7/. Specifikt med hensyn til den seismiske offshoreundersøgelse vil entreprenøren overholde IAGC's "Environmental Guidelines for World-wide Geophysical Operations (2001)" og "Recommended Mitigation Measures for Cetaceans during Geophysical Operations (2009)". Fig. 3-3 viser en typisk todimensionel seismisk forundersøgelse i høj opløsning. En lille luftkanon (der forventes anvendt en standard lydkildekonfiguration og volumen i forbindelse med denne undersøgelse) med et 600 m langt fast hydrofonkabel, der er fyldt med BVF (Buoyant Void Filler), og som trækkes efter undersøgelsesfartøjet, til registrering af den seismiske refleksion. Fig. 3-3 Skematisk illustration af en typisk opstilling i forbindelse med todimensionelle seismiske undersøgelser i høj opløsning.

17 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 12 Luftkanonen affyrer specifikke lydsignaler ved lave frekvenser ( Hz) ved at sende højtryksluft ned i vandet. Dette frembringer et luftfyldt hulrum, der udvider sig hurtigt, og som derefter trækker sig sammen og udvider sig igen for at generere det pulserede signal, der trænger igennem havbundens overflade og reflekteres tilbage til kablerne. Desuden anvendes der et single-beam ekkolod (SBES) under den seismiske undersøgelse for at opnå viden om havbunden. Der forventes en frekvens på 210 khz for SBES. Tabel 3-4 og Tabel 3-5 angiver specifikationerne for opstillingen og de akustiske egenskaber for luftkanonen i overensstemmelse med VVM-retningslinjerne for seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand /3/. De viste data er baseret på den akustiske modellering, som foretages i forbindelse med denne undersøgelse, se Appendix 2. Det bemærkes, at den tredimensionelle seismiske undersøgelse i det samme område i 2012 blev gennemført med to fartøjer, som hver især havde et batteri af luftkanoner på in 3 og 6 kabler på hver 7 km samt støtte fra 4 følgeskibe og 1 støttefartøj (denne forundersøgelse foretages ved hjælp af et batteri af luftkanoner på 140 in 3, se Tabel 3-4). Tabel 3-4 Specifikationer for batteriet af luftkanoner Angiv Beskrivelse Oplyst af Antal og navne på fartøjer, som trækker luftkanoner Der anvendes ét fartøj til den Shell efter sig seismiske undersøgelse og EBS: MS Fugro Discovery For hvert fartøj anføres det geometriske design for 6 luftkanoner, 2 x 40 in 3, 2 x 20 Shell hele batteriet af luftkanoner med angivelse af individuel volumen (i psi pr. luftkanon og i in 3 pr. luftkanon) in 3, 2 x 10 in 3, psi pr. luftkanon Størrelsen af det samlede batteri af luftkanoner (in 3 og 140 in 3 Shell psi for hele batteriet af luftkanoner) Affyringsfrekvens i skud/sekunder. Vil Skudpunktsinterval på 6,25 m/2,9 Shell undervandsbatteriet af luftkanoner affyre skud samtidigt eller skiftevis? sek. ved 4,2 knob. Fartøjets hastighed i km/timer eller knob. ~4 knob Shell Tabel 3-5 Akustiske egenskaber for batteriet af luftkanoner Angiv Beskrivelse Oplyst af Fjernfelt af tryksignatur (angiv Se den akustiske DHI tal) modelleringsrapport (Appendix Frekvensspektrum af fjernfeltsignatur (bredbånd) 2) (angiv tal) Kildeniveauet (kildefaktor) for et batteri af luftkanoner på den akustiske akse under batteriet angives i samtlige af følgende enheder: db re 1 µpa nul-til-spids værdi (bredbrånd) db re 1 µpa spids-tilspids værdi (bredbrånd) db re 1 µpa rms (over 90 %* signalvarighed) (angiv varighed for rmsberegning) 244 db re µpa Fugro ~249 db re 1µPa Fugro 219 db re 1 µpa Fugro db re: 1 µpa2s. pr. impuls 214 db re 1 µpa 2 s DHI Energi, joule/m2 pr. luftkanonimpuls ,4 joule (samlet akustisk energi) Fugro

18 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 13 Signalvarighed. (Definér, hvordan den skal måles) 50 ms; taget fra litteraturen DHI Kort med angivelse af modellerede lydtryksniveauer (rms*), spids-spids værdi og lydeksponeringsniveau (µpa2s) for undersøgelsesområdet og de omgivende forhold (i forhold til niveauer, der sandsynligvis vil påvirke havpattedyr eller nærmeste land) Angiv en beskrivelse af støjspredningsmodel, herunder antagelser for lydhastighedsprofiler. Se støjkort i den akustiske modelleringsrapport (Appendix 2) Parabelligning for RAMgeo-kode og lydhastighedsprofil taget fra målinger foretaget i 2012 (detaljer; se akustisk modelleringsrapport; Appendix 2) DHI DHI Udstyr til brug ved miljømæssig basisundersøgelse Havbundsmorfologi, bathymetri og tilstedeværelse af biota på havbunden bestemmes med akustiske midler ved hjælp af sidesøgende sonar i høj opløsning (min. 500 khz, SSS) og multibeam ekkolodning (200 eller 400 khz, MBES). SSS og MBES vil være monteret påautonomt undervandsfartøj (AUV). Fig. 3-4 viser et typisk EBS-fartøj. Fig. 3-4 Skematisk illustration af en typisk miljømæssig basisundersøgelse (EBS). Der udføres en visuel inspektion ved hjælp af et højopløseligt kamera, der er monteret på et ROV. Visuel inspektion og analyse er nødvendig i forbindelse med geofysiske og biologiske havbundsforhold. De visuelle undersøgelser udføres forsigtigt for at sikre, at de ikke forårsager skader på biota, særligt hvis området omfatter koraller og/eller svampe. Visuelle inspektioner udføres af havbundsforhold i områder der er > 25 m 2. Der foretages maksimalt 3 inspektioner pr. station. Der foreslås prøvetagning af bentisk fauna og sediment på otte lokaliteter for hver efterorskningsboringsstation for at gøre det muligt at foretage en karakteristik af de enkelte grupper af hvirvelløse bunddyr i henhold til OSPAR-retningslinjerne. Der vil også kunne opnås en yderligere karakteristik af epifauna via prøvetagning på havbunden.

19 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 14 Antallet af prøver og prøvetagningsstrata, der er forbundet med den fysiske og kemiske analyse af sedimentprøver, varierer afhængigt af parameter. De planlagte metoder for indsamling af sedimentprøver samt antallet af prøver og prøvespecifikationerne er vist i Tabel 3-6 for hver station. Det fysiske fodaftryk vil afhænge af det pågældende prøvetagningsudstyr og antallet af prøver. Under forudsætning af et påvirkningsområde på 0,1 til 0,25 m 2 pr. prøve og et antal afviste prøver anslås det samlede område løseligt til 70 m 2 pr. station. Tabel 3-6 Planlagt prøvetagning og metoder for hver station ifm. EBS Prøvetagning Metode Station Prøver Specifikationer Bathymetri Havbundsforhold Overfladesediment (hvirvelløse bunddyr) Overfladesediment (kemi) Epifauna Sidesøgende sonar og multibeam ekkolod Fjernbetjent undervandsfartøj m. højopløseligt kamera (ROV) Bokskerne og/eller grabprøvetager Bokskerne og/eller grabprøvetager Lille bundtrawl eller skrabevod Undersøgelsesomr ådet (min 3 x 3 km) for efterfoskningsbori ngsstationer Afhængigt af akustisk undersøgelse For efterforskningsbor ingsstationer minimum 8 lokaliteter pr. station For efterforskningsbor ingsstationer minimum 8 lokaliteter pr. station Afhængigt af akustisk undersøgelse og ROV-undersøgelse For efterforskningsbo ringsstationer minimum 70 lokaliteter pr. station For efterforskningsbo ringsstationer minimum 116 lokaliteter pr. station Et træk pr. prøvetagningsstat ion Den enkelte prøves volumen er 0,02 m 3 (0,32 x 0,32 x 0,2 m 3 ) Vægten af prøverne ligger på mellem 50 og 300 g pr. prøve Maksimumsdybden ved prøvetagning er 6 cm Indholdet af trawl eller skrabevod Metocean-bøjer og AMAR Overvågningsudstyr for metocean-bøjer og AMAR kræver et hjælpemiddel for at fastgøre dem til havbunden. For nemmere at kunne håndtere og flytte dem anvendes der stålvægte som ballast. Dette er en forholdsvis almindelig metode til fastgørelse, f.eks. fortøjninger, og giver den nødvendige ballast, men de er samtidig nemme at flytte og afsætter kun et lille fodaftryk på havbunden. Under flytning af bøjerne er det muligt, at stålvægten vil sænke ned i havbunden. Den planlagte metode i forbindelse med bjærgning er at efterlade vægtene på havbunden efter bjærgning af udstyret. Dette vil efterlade et fysisk fodaftryk på mindre end 1 m 2 pr. bøje, og vægtene vil nedbrydes langsomt over tid. Et eksempel på en opstilling med metocean-bøjer er vist i Fig. 3-5.

20 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 15 Fig. 3-5 Princip for en opstilling ved oceanografisk fortøjning 3.4 Logistik Upernavik er den foreslåede primære havn i medicinske nødsituationer med Aasiaat som foreslået alternativ basishavn. Ændringer i besætning efter behov planlægges gennemført via den nærmest passende havn eller med mandskabsskib fra Upernavik. Bunkring og tilførsel af nye forsyninger finder udelukkende sted i overensstemmelse med håndbogen om tilladte operationer (MOPO), som udarbejdes specifikt til denne operation. Der forventes op til 50 personer ombord på undersøgelsesfartøjet i forbindelse med den seismiske undersøgelse og EBS'en. Der vil blive udfærdiget en omfattende ishåndteringsplan som led i projektforberedelserne. Planen skitserer, hvordan isbjerge og mindre isbjerge håndteres med det formål at sikre en sikker operation af fartøjet under aktiviteter og transit. Dette vil omfatte systemer til registrering af isbjerge samt sporing og undvigeprocedurer. Isbryderassistance forventes ikke at være nødvendig, da undersøgelsen kun vil foregå under forhold uden første års is.

21 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Affald, emissioner og udledninger Emissioner til luften Den vigtigste kilde til emissioner til atmosfæren stammer fra fartøjets motorer. Fartøjerne vil anvende marinegasolie med et svovlindhold på mindre end 1,5 % (vægt). Det anslås, at det samlede brændstofforbrug forventes at ligge på ca tons i alt. Der anvendes standardindustrifaktorer for emissioner /8/ til at estimere emissionerne til luften på grundlag af brændstofforbruget på tons. De samlede emissioner er vist i Tabel 3-7. Tabel 3-7 Skønnede emissioner til luften fra fartøjer i løbet af 2013-undersøgelsen Komponent Skønnede samlede emissioner (tons) CO NO X 175 Nm VOC 13 SO X 7 N 2O 1 CO Fartøjernes væskeudledning Det vigtigste spildevand, som undersøgelsesfartøjerne genererer, omfatter: Gråt vand (vand fra madlavningsaktiviteter, brusebads- og tøjvaskfaciliteter, dækafløb og andre ikke-olieholdige spildevandsafløb (bortset fra spildevand)) Behandlet sort vand (spildevand) Afløbsvand Brugsvand/kølevand. Alle udledninger vil overholde kravene i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973 som ændret ved 1978-protokollen (MARPOL 73/78) og bilagene hertil. Den samlede volumen af de planlagte udledninger anslås til liter behandlet sort vand og liter gråt vand. Disse skøn forudsætter, at der produceres sort vand og gråt vand med en hastighed på op til hhv. 50 liter og 150 liter pr. person pr. dag /5/ for det forventede antal personer ombord. Den samlede volumen af udledt brugsvand forventes at være lille og spredt ud over et stort område Fartøjernes faste affald Alt fast affald vil blive sorteret efter type og pakket, hvor det er praktisk, samt opbevaret ombord inden bortskaffelse til et relevant autoriseret modtageanlæg på land. Det foreslås, at mandskabet på undersøgelsesfartøjerne fylder det faste affald i poser og opbevare disse ombord med henblik på bortskaffelse ved returnering til fartøjets basishavne. Skulle det vise sig nødvendigt at bortskaffe affald i Grønland, vil der blive benyttet en havn, som råder over de påkrævede affaldshåndterings-/bortskaffelsesfaciliteter. Madaffald udblødes i vand og bortskaffes til havs. Alt affald, der produceres i løbet af undersøgelsen, håndteres i overensstemmelse med MARPOLkravene, relevant national lovgivning og bedste praksis-principper Lysforhold I sæsonen med åbent vand er der konstant lys i området omkring Baffinbugten, indtil perioden med mørke nætter starter i begyndelsen af september.

22 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 17 Ved 74 grader nordlig bredde varer perioden med midnatssol, hvor solen kontinuerligt ligger over horisonten, fra april til august. Op til den 12 t dag/12 t nat ved efterårsjævndøgn (21. september) aftager antallet af timer med dagslys gradvist. Ved afslutningen af undersøgelsesperioden (oktober) vil dagens længde være aftaget til ca. 4 timer i undersøgelsesområdet, og omkring 7. november sænker polarnatten sig over undersøgelsesområdet. Behovet for dækbelysning stiger således i løbet af undersøgelsen. Undersøgelsesfartøjet vil have passende navigationslys ombord til brug i perioder med ringe sigtbarhed og som natbelysning, herunder issøgelys Støj Fartøjet og den seismiske undersøgelse og andet geofysisk udstyr genererer undervandsstøj. Det højeste lydtryksniveau genereres af den i undersøgelsen anvendte luftkanon, og frekvensindholdet af den udsendte impuls vil være en funktion af luftkanonens samlede volumen (se afsnit 5.2.1). Signalet er fokuseret i nedadgående retning for at begrænse lydspredningen. I forbindelse med en seismisk stedsundersøgelse i høj opløsning anvendes der en mindre luftkanon end ved seismiske undersøgelser, hvor der typisk anvendes batterier af luftkanoner med en kapacitet, som ligger langt over in 3. Luftkanonens størrelse forventes at være 140 in 3 i forbindelse med denne undersøgelse. Typiske udsendte støjniveauer er vist i afsnit Demobilisering Demobilisering finder sted til Aberdeen fra undersøgelsesområderne ved afslutning af forundersøgelsen.

23 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET OVERVEJEDE ALTERNATIVER Tidsplanlægning Tidsplanen for undersøgelsen bestemmes altovervejende af isforholdene i området samt af rådigheden over et passende fartøj, der er skræddersyet til at operere under sådanne betingelser. Den lange sæson med isdække forhindrer fartøjsoperationer i området i lange perioder. Undersøgelsesperioden mellem 15. juli og 15. oktober 2013 er blevet indkredset som perioden med åbent vand, hvor forundersøgelsen kan gennemføres. Ingen andre alternativer kan tages i betragtning Undersøgelsesudstyr Det foreslåede undersøgelsesudstyr anvender lyd ved forskellige frekvenser og svingninger til at kortlægge havbunden og sedimenter lige under havbunden. De forskellige former for udstyr giver varierende dækningsgrad, detaljeringsgrad og penetreringsgrad i havbunden. Udstyret er udvalgt med henblik på at give den dækningsgrad og detaljeringsgrad, der er nødvendig for at kunne tackle potentielle farer på havbunden eller lige under havbunden. I forbindelse med den seismiske spredning i høj opløsning anvendes der en luftkanon til at generere det seismiske signal. Alternative lydkilder omfatter sprængstoffer og vandkanoner, men luftkanonen foretrækkes, fordi det er den sikreste og mest pålidelige metode, og samtidig afgiver den det konsekvente signal, der er nødvendigt for at kunne indsamle data. Det batteri af luftkanoner, som foreslås anvendt i forbindelse med denne forundersøgelse, er meget mindre end det, der anvendes i typiske seismiske undersøgelser, hvor det som oftest vil være omkring tyve gange større. Der anvendes den mindste størrelse luftkanon, som vil kunne give den signalstyrke, der er påkrævet for at kunne kortlægge og identificere potentielle farer i henhold til opgaveafgrænsningen for undersøgelsen. I undersøgelsen benyttes et trækkabel til at registrere det reflekterende lydsignal, der genereres af luftkanonen eller luftkanonerne. Et alternativ til brugen af et trækkabel er anvendelsen af havbundssensorer. Med denne teknik placeres der kabler på havbunden med hydrofoner og geofoner til at registrere de reflekterede bølger fra lydkilden. Denne teknik er ikke egnet til brug under en stedsundersøgelse i høj opløsning, som er kortvarig. I stedet herfor anvendes havbundssensorer primært til længerevarende projekter, hvor sensorerne kan forblive på havbunden i længere perioder. Et trækkabel anses derfor for at være en relativt enkel og sikker metode til indsamling af seismiske data.

24 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET VURDERING AF VIRKNINGER (PLANLAGTE HÆNDELSER) Vurderingen af virkninger på miljøet (VVM) omhandler en række fysiske, kemiske, biologiske og enkelte socioøkonomiske parametre. Der udarbejdes en beskrivelse af de eksisterende forhold for hver parameter. De eksisterende forhold vises med henvisning til den seneste strategiske vurdering af virkninger på miljøet (SMV) i Baffinbugten /9/, hvor det er relevant. Eftersom undersøgelsesområderne ligger mere end 55 km fra kysten, er kystressourcer og -forhold i det store og hele blevet anset for at ligge uden for forundersøgelsens påvirkningsområde. I overensstemmelse med anbefalingerne i de seismiske VVM-retningslinjer /3/ er fokus rettet mod de biologiske komponenter i miljøet, som er mest tilbøjelige til at blive påvirket af forundersøgelsen. Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet med udgangspunkt i beskrivelsen af de eksisterende forhold. Der identificeres en række virkningsfaktorer, som vedrører undersøgelsen, og potentielle påvirkninger vurderes i overensstemmelse med den traditionelle vurderingsmetode, nemlig tid, rum og omfang, i overensstemmelse med den metodik, der beskrives i afsnit Metode til vurdering af virkninger Vurderingen af virkninger er baseret på forundersøgelsesplanerne, som de ser ud i slutningen af januar 2013, og beskrivelsen af de eksisterende miljøforhold. Der foretages en vurdering af både planlagte og uplanlagte (utilsigtede) påvirkninger (som et resultat af hhv. planlagte og uplanlagte hændelser). Dette afsnit beskriver den anvendte metodik til vurdering af de miljømæssige påvirkninger i forbindelse med 2013-forundersøgelsen. De miljømæssige påvirkninger omfatter både direkte og eventuelle indirekte, sekundære, kort-, mellemlang- og langsigtede, permanente og midlertidige, positive og negative påvirkninger, som forårsages af projektet. Den metodik, der anvendes til at vurdere påvirkninger, omfatter kriterier for kategorisering af påvirkninger på miljøet. Vurderingen af virkninger omfatter: Identifikation af projektets potentielle påvirkninger Virkningens art, type og reversibilitet Virkningernes intensitet, omfang og varighed Ressourcens/receptorens sensitivitet Virkningernes samlede betydning VVM-metodikken gør det muligt at karakterisere de identificerede påvirkninger og deres samlede betydning. Efter vurderingen af den samlede betydning vil der blive foretaget en yderligere vurdering af restpåvirkningerne. Restpåvirkningen vurderer en påvirkning for det berørte miljø efter gennemførelsen af de afværgeforanstaltninger Identifikation af projektets potentielle påvirkninger Det første trin til identifikation af potentielle påvirkninger består af en identifikation af, hvilke kilder eller aktiviteter i forbindelse med projektet, der kan have potentielle påvirkninger, og hvilke receptorer der kan blive berørt heraf. Typiske påvirkninger er forbundet med: Støj Fysisk forstyrrelse Affald Udledninger i havet Emissioner til luften Lys Uplanlagte hændelser (vurderet i afsnit 7)

25 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Virkningens art, type og reversibilitet Virkninger beskrives og klassificeres indledningsvis efter deres art (enten negativ eller positiv), type og grad af reversibilitet. Typen angiver, om en virkning er direkte, indirekte, sekundær eller kumulativ. Graden af reversibilitet refererer til, hvorvidt en påvirket miljøkomponent/-ressource kan føres tilbage til sin oprindelige tilstand. Art, type og reversibilitet er beskrevet nærmere i Tabel 5-1. Tabel 5-1 Klassifikation af virkninger: Virkningernes art, type og reversibilitet Virkningens art Negativ Positiv En virkning, der anses for at repræsentere en negativ ændring i forhold til basislinjen (aktuelt forhold) eller introducere en ny uønsket faktor. En virkning, der anses for at repræsentere en forbedring i forhold til basislinjen eller introducere en ny ønskelig faktor. Virkningens type Direkte Indirekte Sekundær Kumulativ Grænseoverskridende Virkninger, der skyldes direkte interaktion mellem en planlagt projektaktivitet og det berørte miljø. Virkninger, der skyldes andre aktiviteter, og som vurderes at være en følge af projektet. Virkninger, der er en følge af direkte eller indirekte virkninger, som skyldes efterfølgende interaktioner i miljøet. Kombinerede virkninger af andre undersøgelsesaktiviteter og andre menneskelige aktiviteter i området (f.eks. fiskeri) Virkninger på tværs af landegrænser, dvs. påvirkninger på den canadiske del af Baffinbugten. Grad af reversibilitet Reversibel Irreversibel Virkninger på ressourcer/receptorer, der ophører enten med det samme eller inden for en acceptabel periode efter afslutningen af en projektaktivitet. Virkninger på ressourcer/receptorer, der forekommer efter afslutningen af en projektaktivitet, og som fortsætter i en længere periode. Virkninger, der ikke kan ændres ved at gennemføre afværgeforanstaltninger Virkningernes intensitet, omfang og varighed. Forventede virkninger defineres og vurderes ud fra en række variabler, hovedsagelig en virknings intensitet, omfang og varighed. Tilskrivning af værdier til variablerne er for det meste objektive. Det kan dog være subjektivt at tildele en værdi til visse variabler, da det er vanskeligt at definere omfanget og endda retningen af ændringer. En forklaring på de klassifikationer og værdier, der er anvendt i VVM-vurderingen, fremgår af Tabel 5-2.

26 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 21 Tabel 5-2 Klassifikation af virkninger med hensyn til intensitet, omfang og varighed. Virkningernes intensitet Ingen virkning: Lille virkning: Middel virkning: Stor virkning: Ingen påvirkninger på ressourcens/receptorens opbygning eller funktion i det berørte område. Små påvirkninger på ressourcens/receptorens opbygning eller funktion i det berørte område, men den grundlæggende opbygning og funktion berøres ikke. Der vil være delvise påvirkninger på opbygningen eller funktionen i det berørte område. Ressourcens/receptorens opbygning/funktion går delvist tabt. Den pågældende ressources/receptors opbygning og funktion ændres helt. Skaden på opbygningen/funktionen er åbenbar i det berørte område. Virkningernes geografiske omfang Lokale virkninger: Regionale virkninger: Nationale virkninger: Grænseoverskridende virkninger: Påvirkningerne er begrænset til stationerne (3 x 3 km). Der vil være påvirkninger uden for den umiddelbare nærhed af stationerne (lokale påvirkninger) og op til omkring 10 km uden for stationerne. Påvirkningerne begrænses til Grønland. Påvirkningerne vil kunne opleves uden for Grønland. Virkningernes varighed Umiddelbare: Kortsigtede: Mellemlangsigtede: Langsigtede: Påvirkninger under og umiddelbart efter projektet; påvirkningerne ophører imidlertid straks efter, at aktiviteten er stoppet. Påvirkninger i hele den periode, som forundersøgelsen omfatter, og op til et år efter. Påvirkninger, der strækker sig over en længere periode, dvs. mellem et og ti år efter forundersøgelsen. Påvirkninger, der strækker sig over en længere periode, dvs. mere end ti år efter forundersøgelsen Ressourcens/receptorens sensitivitet Påvirkningernes samlede betydning evalueres på grundlag af evalueringen af de enkelte virkningsvariabler som beskrevet ovenfor samt følsomhedaf den berørte ressource/receptor. Det er vigtigt at tillægge en ressource/receptor, der potentielt kan berøres af projektaktiviteterne, en form for værdi (lav, middel og høj). En sådan værdi kan til en vis grad anses for at være subjektiv. Ekspertbedømmelser og høring sikrer dog en rimelig grad af enighed om en ressources/receptors iboende værdi. Når en ressource/receptor tildeles en værdi, kan dens følsomhed over for ændringer (påvirkninger) vurderes. Der anvendes forskellige kriterier til at bestemme værdi/følsomhed, herunder bl.a. modstandsdygtighed over for ændringer, tilpasningsevne, sjældenhed, mangfoldighed, værdi for andre ressourcer/receptorer, naturlighed, skrøbelighed, og hvorvidt ressourcen/receptoren rent faktisk er til stede under projektaktiviteten. Disse kriterier er beskrevet nærmere i Tabel 5-3.

27 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 22 Tabel 5-3 Anvendte kriterier ved evaluering af ressourcens/receptorens følsomhed. Følsomhed Lav: Mellem: Høj: En ressource/receptor, der ikke har betydning for det omgivende økosystems funktioner/ydelser, eller som er vigtig, men modstandsdygtig over for ændringer (i forbindelse med projektaktiviteterne), og som naturligt og hurtigt vil vende tilbage til status før påvirkningen, når aktiviteterne ophører. En ressource/receptor, der har betydning for det omgivende økosystems funktioner/ydelser. Den er muligvis ikke modstandsdygtig over for ændringer, men den kan aktivt føres tilbage til status før påvirkningen, eller den vender efterhånden naturligt tilbage til denne status. En ressource/receptor, der er afgørende for økosystemets funktioner/ydelser, og som ikke er modstandsdygtig over for ændringer og ikke kan føres tilbage til status før påvirkningen Virkningernes samlede betydning Virkningens samlede betydning defineres derefter ved at sammenligne intensiteten af projektets påvirkning og følsomheden hos de miljømæssige receptorer. Den kvalificeres i henhold til en skala, der går fra "ingen" til "væsentlig", som det defineres i Tabel 5-3. Tabel 5-4 Kriterier for vurdering af virkningernes betydning Virkningernes betydning Ingen: Lille: Moderat: Væsentlig: Der vil ikke være nogen påvirkninger på miljøet. Mindre negative ændringer, der kan være mærkbare, men som falder inden for området for normal variation. Påvirkningerne er kortvarige, og der finder naturlig genopretning sted på kort sigt. Moderate negative ændringer i et økosystem. Ændringerne kan overstige området for en naturlig variation. Potentialet for naturlig genopretning på mellemlang sigt er godt. Det anerkendes imidlertid, at der fortsat kan være et lavt påvirkningsniveau Opbygningen eller funktionen i området vil blive ændret, og påvirkningen vil også have konsekvenser uden for licensblokkene. I vurderingen af virkninger på miljøet ledsages vurderingen af den enkelte ressource/receptor af en tabel, der opsummerer vurderingen af de forskellige variabler for intensitet, omfang og varighed, samt ressourcens/receptorens følsomhed og den samlede sværhedsgrad for at give et kort overblik over påvirkningerne, se Tabel 5-5. Tabel 5-5 Anvendte kriterier i VVM'en i forbindelse med Shells 2013-forundersøgelse. Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning 1 Ingen Lokal Umiddelbar Ingen påvirkning Lille Regional Kortsigtet Lille påvirkning Middel National Mellemlangsigtet Moderat påvirkning Stor Grænseoverskridende Langsigtet Væsentlig påvirkning 1 : Vurderingen af virkningens samlede betydning omfatter en vurdering af de viste variabler og en vurdering af den vurderede ressources/receptors følsomhed. Positive påvirkninger vises med et "+" i de sammenfattende tabeller over potentielle påvirkninger Konfidensniveau Der gives en vurdering af den videnskabelige sikkerhed (lavt, middelt og højt konfidensniveau) på grundlag af vores tillid til de tilgængelige videnskabelige oplysninger, når vi har vurderet en virkning til at have en særlig negativ påvirkning. Kriterierne er beskrevet nærmere i Tabel 5-6.