SHELL GREENLAND A/S 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET

Transkript

1 Marts 2013 SHELL GREENLAND A/S 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET

2 FORELØBIG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Date 28/02/2013 Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T F

3 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) INDHOLD 1. Indledning Efterforskningsaktiviteter Vurdering af virkninger på miljøet 2 2. Lovgivningsmæssige rammer Grønlandsk lovgivning og retningslinjer Internationale traktater, konventioner og bedste praksis Shell-standarder 3 3. Projektbeskrivelse Projektoversigt Tidsplan og program for undersøgelsen Type og intensitet af aktiviteter Logistik Affald, emissioner og udledninger Demobilisering Overvejede alternativer Vurdering af virkninger (planlagte hændelser) Metode til vurdering af virkninger Resumé af projektets potentielle påvirkninger Klima- og isforhold Oceanografi Bathymetri Vand- og sedimentkvalitet Plankton Bentisk flora og fauna Fisk og skaldyr Havpattedyr Beskyttede områder Havfugle Kommercielt fiskeri og lystfiskeri Skibstrafik Turisme Kumulative virkninger Grænseoverskridende virkninger Oversigt over påvirkninger Vurdering af virkninger (uplanlagte hændelser) Udslipsscenarier Vurdering af miljømæssige virkninger Miljøledelsesplan Ledelsesstruktur Planlægningsfasen Undersøgelsesfase Kommunikation Uplanlagte hændelser Referencer 77

4 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Appendix 1 Introduction to underwater sound Appendix 2 Acoustic modelling Appendix 3 Summary of calculations for estimates of percentage of population and number of individuals exposed to seismic noise

5 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) LISTE OVER FORKORTELSER µpa 2-D højopløselig seismik BAT BEP RD db DCE EBS VVM FLO HFO HSSE & SP IAGC IUCN khz Km m MARPOL MBES MMPP MMSO ms NORSOK OGP OSPAR Pa PAH PAM RMS s SAR SMV SEL SPL SSS TAC Mikropascal Todimensionel højopløselig seismik Bedste tilgængelige teknologi Bedste miljømæssige praksis Råstofdirektoratet Decibel Dansk Center for Miljø og Energi (tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser) Miljømæssig basisundersøgelse Vurdering af Virkninger på Miljøet Fiskeriforbindelsesofficer Svær fuelolie Sundhed, sikkerhed, miljø og sociale resultater. International sammenslutning af geofysiske entreprenører Den Internationale Naturværnsunion Kilohertz Kilometer Meter International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe Multi-beam ekkolod Plan for beskyttelse af havpattedyr Observatør af havpattedyr og havfugle Millisekund NORSOK-standarder fra den norske olieindustri Forening af olie- og gasproducenter Konventionen til beskyttelse af det Nordøstlige Atlanterhav Pascal Polycykliske aromatiske kulbrinter Passiv akustisk monitorering Kvadratisk middelværdi Sekund Eftersøgning og redning Strategisk Vurdering af Virkninger på Miljøet Lydeksponeringsniveau Lydtryksniveau Sidesøgende sonar Samlet tilladte fangstmængde

6 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 1 1. INDLEDNING Shell Greenland A/S (i det følgende benævnt "Shell") er operatør af licensblok 5 (Anu) og 8 (Napu) i Baffinbugten, Grønland (Fig. 1-1). Fig. 1-1 Placering af licensblokkene Anu (blok 5) og Napu (blok 8) i Baffinbugten, Grønland. De to licensblokke dækker hver et område på ca km 2. Licenshaverne er de samme for de to licensblokke. Foruden Shell (operatøren) er licenshaverne GDF SUEZ E&P Greenland AS, Statoil Greenland A/S og NUNAOIL A/S. Licensnumrene på de to blokke er nr. 2011/12 og nr. 2011/ Efterforskningsaktiviteter Til dato har Shell været operatør for en risikoundersøgelse (2011), et kerneboringprojekt lige under havbunden (2012) og en 3-D seismisk undersøgelse (2012). På baggrund af disse undersøgelser er der identificeret potentielle prøveboringssteder. I 2013 planlægger Shell at gennemføre en forundersøgelse af potentielle prøveboringssteder. De foreslåede aktiviteter i 2013 beskrives i afsnit 3.

7 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Vurdering af virkninger på miljøet I henhold til den grønlandske lov om mineralressourcer, del 15, kræver efterforskningsrelaterede aktiviteter forelæggelse af en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), eller, hvis aktiviteterne ikke forventes at have negative påvirkninger, en rapport om vurdering af forebyggende miljømæssige tiltag /1/. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) er en systematisk proces for at identificere, forudse, evaluere og forebygge de miljømæssige påvirkninger af et foreslået projekt, hvilket skal sikre informeret beslutningstagning hos selskabet og myndighederne, som i dette tilfælde er Råstofdirektoratet (RD). Denne vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for 2013-forundersøgelsen i Baffinbugten er udfærdiget i overensstemmelse med en række miljølovgivninger, retningslinjer og håndbøger /1//2//3//4/. VVM'en præsenterer det tekniske projekt med angivelse af, hvordan forundersøgelsen udføres i overensstemmelse med bedste tilgængelige teknik (BAT) og bedste miljømæssige praksis (BEP). Vurderingen af virkningerne behandler en række fysiske, kemiske, biologiske og socioøkonomiske parametre. For hver parameter gives der en beskrivelse af eksisterende forhold og en vurdering af virkningerne. For alle forventede negative påvirkninger vil der blive foretaget en vurdering af afværgeforanstaltninger, og der vil ske en yderligere vurdering af en eventuel restpåvirkning. Resultaterne af VVM'en danner grundlag for en miljøledelsesplan i forbindelse med undersøgelsen. Den foreløbige VVM offentliggøres af RD med henblik på offentlig høring. Svar på den forelagte dokumentation koordineres af RD og offentliggøres sammen med den endelige VVM-rapport. Forløbet af VVM'en og den offentlige høring opsummeres i Tabel 1-1. Tabel 1-1 Tidstabel for VVM-processen Aktivitet Forventet tidsplanlægning Foreløbig VVM forelagt for RD 1. marts 2013 Offentlig høring 1. marts 26. april 2013 Svar på kommentarer fra offentlighed og Forventet maj 2013 myndigheder Endelig VVM forelagt Forventet juni 2013

8 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 3 2. LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 2.1 Grønlandsk lovgivning og retningslinjer Forundersøgelsen i Baffinbugten i 2013 er en aktivitet i henhold til landstingslov nr. 7 fra 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) /1/. Et ændringsforslag til råstofloven blev vedtaget af Landstinget med virkning fra 1. januar Ud over lovgivningen er VVM'en blevet udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne for vurdering af virkninger på miljøet i forbindelse med seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand, december 2011 /3/, og håndbog for undersøgelse af havfugle og havpattedyr på seismiske fartøjer, der opererer i Grønland, maj 2012 /4/. 2.2 Internationale traktater, konventioner og bedste praksis Grønland har selvstyre inden for rammerne af det danske rigsfællesskab med omfattende autonomi inden for områder såsom miljø og biodiversitet. Siden etableringen af hjemmestyret i 1979 har Grønland underskrevet en række internationale aftaler og har indgået forpligtelser i henhold til adskillige internationale konventioner vedrørende anvendelse, forvaltning og beskyttelse af miljøet. Som det kræves i henhold til RD-retningslinjerne, planlægges og udføres efterforskningsaktiviteter på en måde, hvorpå de miljømæssige risici identificeres, vurderes og reduceres så meget som rimeligt muligt. Bedste tilgængelige teknik (BAT) og bedste miljømæssige praksis (BEP) skal anvendes med henblik på at minimere de miljømæssige påvirkninger af forundersøgelsen. BAT- og BEP-retningslinjerne (f.eks. NORSOK- og OGPstandarder) samt internationale konventioner (f.eks. OSPAR og MARPOL) er blevet overholdt i forbindelse med udarbejdelsen af VVM'en og EMP'en. 2.3 Shell-standarder Shell kræver, at VVM'er udarbejdes i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Det internationale finansieringsselskabs (IFC) resultatstandard 1 benyttes som referencedokument, med grønlandske krav og retningslinjer som førsteprioritet. Forundersøgelsen udføres inden for rammerne af Shells internationale standarder og forretningsprincipper samt miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige politikker og procedurer hos de involverede entreprenører. Miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssig ledelse af forundersøgelsen følger de procedurer og krav, der er beskrevet i Shells HSSE- og SPkontrolramme og virksomhedsstandarder (Tabel 2-1).

9 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 4 Tabel 2-1 Shells forpligtelser og politik vedrørende sundhed, sikkerhed, miljø og sociale resultater. Forpligtelser Shell forpligter sig til at: forfølge målet om ikke at påføre personskade beskytte miljøet anvende materialer og energi effektivt ved tilvejebringelsen af produkter og ydelser respektere naboer og bidrage til de samfund, hvori der opereres udvikle energiressourcer, produkter og ydelser i overensstemmelse med disse mål offentliggøre resultater spille en førende rolle i at fremme bedste praksis inden for branchen håndtere HSSE- og SP-relaterede spørgsmål som enhver anden afgørende forretningsaktivitet fremme en kultur, hvor alle Shell-ansatte deler denne forpligtelse Politik Hvert Shell-selskab skal: have en systematisk tilgang til håndtering af HSSE- og SP-relaterede spørgsmål, der er udviklet til at sikre overensstemmelse med lovgivningen og til at opnå løbende resultatforbedring opstille mål for forbedring og måle, vurdere og rapportere resultater kræve, at entreprenører håndterer HSSE- og SPrelaterede spørgsmål i overensstemmelse med denne politik kræve, at joint ventures, som er under Shells operationelle kontrol, anvender denne politik, og bruge sin indflydelse til at fremme den i sine andre foretagender involvere sig aktivt med naboer og berørte samfund inkorporere HSSE- og SP-resultater ved vurderingen af personale og lønfastsættelse i overensstemmelse hermed.

10 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 5 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Projektoversigt Shell har som operatør planer om at gennemføre en forundersøgelse i løbet af 2013 for at forberede den fremtidige efterforskning af licensblok 5 og 8 i Baffinbugten. Forundersøgelsen forventes udført af et eller to fartøjer og omfatter: En todimensionel (2-D) højopløselig seismisk undersøgelse på flere stationer (hver på ca. 3 x 3 km) En miljømæssig basisundersøgelse (EBS) på flere stationer (hver på ca. 3 x 3 km) Servicering af metocean-bøjer, der blev udlagt i forbindelse med forundersøgelsen i 2011 og serviceret i 2012 Udlægning og bjærgning af bøjer til passiv akustisk monitorering (PAM) Det overordnede formål med forundersøgelsen er at foretage en vurdering af tilstedeværelsen af risici i havbunden, f.eks. gaslommer lige under havbunden, samt at udarbejde en fysisk, kemisk og biologisk karakteristik af området i umiddelbar nærhed af de potentielle prøveboringssteder. Metocean overvågningsaktiviteter udføres for at få en bedre forståelse for de områdespecifikke meteorologiske, oceanografiske og ismæssige forhold. Nøgletal, der vedrører den foreslåede 2013 forundersøgelse, særligt i relation til seismiske aktiviteter, vises i Tabel 3-1 og i forhold til seismiske undersøgelser udført i 2012 i samme område. Tabel 3-1 Nøgletal vedrørende undersøgelserne i 2012 og undersøgelse Foreslået undersøgelse Seismisk undersøgelsesområde ~ km 2 ~ 90 km 2 Varigheden af de seismiske aktiviteter ~2,5 måned ~ 10 dage Antal fartøjer 2 seismiske (+ 5 hjælpefartøjer) 1 seismisk (+ muligvis 1 EBS) Luftkanon antal og størrelse 2 x in in 3 De følgende afsnit giver i overensstemmelse med Råstofdirektoratets VVM-retningslinjer /3/ en beskrivelse af den foreslåede type arbejde, område, tidsplan, udstyr og materialer i forbindelse med den planlagte forundersøgelse. Tabel 3-2, Tabel 3-4, Tabel 3-3 og Tabel 3-5 viser undersøgelsesoplysninger i det format, som kræves i henhold til RD's VVM-retningslinjer. Placeringerne og det faktiske antal stationer (op til 10) er ikke fastlagt på dette tidspunkt. Stationerne vil dog ligge inden for de tre områder (survey areas), der er vist i Fig Figuren illustrerer også placeringer af metocean- og PAM-bøjer. Det faktiske antal og den nøjagtige placering af stationerne samt metocean- og PAM-bøjerne fastlægges og bekendtgøres til RD. Det forventes, at placeringen af stationerne vil ligge inden for det samme dybdeinterval, dvs m, i undersøgelsesområderne inden for de to licensblokke. Forundersøgelsen i 2013 begrænses til op til ti stationer (hvert på 3 x 3 km) og gennemføres på dybder mellem 500 og 800 m.

11 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 6 Fig. 3-1 Foreslåede undersøgelsesområder, placeringer af metocean-bøjer og PAM-udstyr Som vist i Fig. 3-1 foreslås den todimensionelle seismiske undersøgelse i høj opløsning gennemført inden for udvalgte dele af det område, der var omfattet af den 3D seismiske undersøgelse i Det samlede område, der skal indgå i de 2D seismiske aktiviteter i høj opløsning i den foreslåede 2013-undersøgelse, er op til 90 km 2 (hvis maksimum på ti station udvælges) Som reference kan det oplyses, at den tredimensionelle seismiske undersøgelse i 2012 omfattede ca km 2. Den planlagte forundersøgelse har været udbudt i licitation siden den 19. december 2012, og forslagene fra potentielle entreprenører skulle foreligge senest den 8. februar Kontrakten forventes tildelt i midten af marts. Derfor kan der ikke gives specifikke oplysninger om f.eks. fartøjer (der forventes op til to), udstyr og logistiske detaljer i denne VVM. Som grundlag for vurderingerne i nærværende VVM (se afsnit 5) vil dette afsnit præsentere en projektbeskrivelse baseret på relevante krav, der er angivet for potentielle leverandører af denne ydelse. Derudover vil beskrivelser af typisk og/eller forventet udstyr for disse typer undersøgelser være baseret på erfaringer fra de undersøgelser, der blev gennemført i de samme licensblokke i 2011 og 2012 /5//6/.

12 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Tidsplan og program for undersøgelsen Generelle oplysninger Tidsplanen for forundersøgelsen afhænger i høj grad af isforholdene. Forundersøgelsen foreslås gennemført i perioden mellem den 15. juli og den 15. oktober 2013, eller så længe de gældende vejr-/isforhold tillader det. Der vil imidlertid ikke blive foretaget nogen seismiske skydninger inden den 1. august Undersøgelsesaktiviteterne kan normalt foregå 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Se også afsnit og Appendix 2 vedrørende akustisk overvågning. Den hastighed, hvormed forundersøgelsen skrider frem, vil sandsynligvis blive påvirket af vejret og tilstedeværelsen af is i licensblokkene. Rækkefølgen af de undersøgte stationer afhænger derfor af vejr- og isforholdene samt af de operationelle krav D højopløselig seismisk undersøgelse Forundersøgelsen omfatter en 2-D seismisk undersøgelse i høj opløsning i op til ti 3 x 3 km stationer inden for undersøgelsesområderne i de to licensblokke. Linjeafstanden inden for de 3 x 3 km stationer vil være 100 m i hovedlinjeretning med krydslinjer for hver 250 m, hvilket sammenlagt giver ca. 135 km undersøgelseslinjer for hver station. Måldybden for den seismiske undersøgelse er maksimum 1000 m under havbunden. Med en antaget fartøjshastighed på 4 knob forventes den todimensionelle seismiske undersøgelse i høj opløsning at være afsluttet inden for ca. 24 timer på hver station. Desuden kan det være nødvendigt med forbindelseslinjer til tilstødende stationer. Den specifikke linjeretning inden for stationerne angives på et senere tidspunkt i planlægningsfasen og anses ikke for at være vigtigt i forbindelse med denne VVM. Den forventede varighed af den miljømæssige basisundersøgelse vil omfatte følgende aktiviteter og forventede tidskrav inden for tidsrammen for den planlagte forundersøgelse (1. august til 15. oktober 2013): Mobilisering og transit til undersøgelsesområde 7 dage Forundersøgelsesaktiviteter, herunder transit mellem stationer 22 dage Standby (afbrydelse som følge af vejrforhold) 4 dage Demobilisering og transit - 4 dage Tabel 3-2 viser de relevante forundersøgelsesdata i henhold til RD's VVM-retningslinher for seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand /3/. Tabel 3-2 Tabel over forundersøgelsesdata Angiv Beskrivelse Oplyst af Forundersøgelsestype 2-D højopløselig seismisk undersøgelse og miljømæssig Shell basisundersøgelse Kort over området med angivelse Se Fig. 3-1 for undersøgelsesområder. Shell af alle transektlinjer Særlige stationer (op til 10) er endnu ikke fastlagt Størrelsen af hver enkelt station er 3 km x 3 km Linjetæthed 100 m/250 m Transektlinjer foreligger endnu ikke Start- og slutdatoer for Tidligste startdato (mobilisering osv.): 15/07/2013 Shell undersøgelsen Ingen seismik før: 01/08/2013 Forventet varighed Se afsnit Shell Arbejdscyklus (i timer/døgn). 24 timer, se afsnit og vedrørende brug af Shell Antallet af mørketimer pr. døgn PAM/mørketimer i august: 0 t; september: 8 t; oktober: 12 t Antal og typer af ledsagefartøjer Der forventes ingen ledsagefartøjer Shell Påtænkt anvendelse af isbrydere Vil undersøgelsen blive foretaget i isfyldt farvand? Isbryderassistance forventes ikke at være nødvendig, se afsnit 3.4. Shell

13 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Miljømæssig basisundersøgelse Den miljømæssige basisundersøgelse (EBS) foreslås gennemført på de samme steder som de 2-D højopløselige seismiske undersøgelser (se Fig. 3-1) for at få en fysisk, kemisk og biologisk karakteristik af stederne. EBS-arbejdet består af: En integreret bathymetriundersøgelse ved hjælp af et multi-beam ekkolod (MBES) og sidesøgende sonar (SSS) Visuelle inspektioner af havbunden ved hjælp af et fjernstyret undervandsfartøj (ROV) Prøvetagning af bentiske arter og sediment ved hjælp af ROV eller bokskerne og/eller grabprøvetager Den forventede varighed af den miljømæssige basisundersøgelse vil involvere følgende aktiviteter og forventede tidskrav inden for tidsrammen for den planlagte forundersøgelse (15. juli til 15. oktober 2013): Mobilisering og transit til undersøgelsesområde 6 dage Undersøgelsesaktiviteter, herunder transit mellem stationer 51 dage Standby (afbrydelse som følge af vejrforhold) 6 dage Vedligeholdelse 4 dage Demobilisering og transit - 4 dage Vedligeholdelse af metocean-bøjer Metocean-bøjer blev udviklet i Bøjerne blev serviceret i forbindelse med undersøgelserne og skal serviceres igen i Disse bøjer vil blive bjærget, serviceret og udlagt i vandet igen. Denne aktivitet gennemføres som led i den seismiske undersøgelse eller EBS inden for de tidsrammer, der er fastsat for fartøjet, som udfører dette arbejde (se afsnit og 3.2.3) Passive akustiske overvågningsbøjer Udlægning og bjærgning af passive akustiske overvågningsbøjer (PAM) med henblik på registrering af akustisk output fra det seismiske program og registrering af havpattedyrenes lydproduktion. Disse aktiviteter gennemføres som en del af den seismiske undersøgelse eller EBS'en inden for de tidsrammer, der er fastsat for det fartøj, som udfører dette arbejde (se afsnit og 3.2.3). 3.3 Type og intensitet af aktiviteter Implementering af BAT og BEP principper Undersøgelsesfartøj og udstyr til brug for undersøgelserne udvælges på grundlag af operationelle krav og det miljø, som undersøgelsen skal foregå i, f.eks. fartøjernes isklasse og minimumsstørrelsen på den anvendte luftkanon. Fartøjerne og udstyret, der anvendes i forbindelse med undersøgelsen, vil være i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknikker og bedste miljømæssige praksis (BEP) i branchen. BAT og BEP anvendes i forbindelse med forundersøgelsen med henblik på at minimere de miljømæssige påvirkninger. De afværgeforanstaltninger i henhold til BAT og BEP, der er nødvendige for at reducere de potentielle påvirkninger, beskrives i de specifikke afsnit om påvirkninger Undersøgelsesfartøjer Det vides pt. ikke, om den seismiske undersøgelse og den miljømæssige basisundersøgelse gennemføres fra et eller to fartøjer. Fartøjerne vil overholde konventioner, lovgivning, bestemmelser og lovmæssige krav, der gælder for de specifikke aktiviteter i dette område. Der vil være biologiske observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO'er) ombord på fartøjet under forundersøgelsen med det formål at forebygge potentielle forstyrrelser af havpattedyr. Observatørerne vil have til opgave at gennemføre overvågningsforanstaltninger og afværgeforanstaltninger som angivet i retningslinjerne for VVM af seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand /3/ og i overensstemmelse med DCE-håndbogen for undersøgelse af havfugle

14 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 9 og havpattedyr på seismiske fartøjer, der opererer i Grønland, maj 2012 /4/. Overvågningen kan iværksættes uden for grønlandsk farvand i løbet af fartøjets transitsejlads. Obervatørerne har to opgaver: At holde systematisk udkig efter havpattedyr før og under de seismiske undersøgelser med henblik på at forebygge påvirkninger og overholde sikkerhedsafstande til hvaler og sæler. At indsamle data om tæthed og udbredelsen af havfugle og havpattedyr ved hjælp af systematiske undersøgelser. Denne opgave skal udføres såvel i forbindelse med gennemførelsen af de seismiske undersøgelser som i forbindelse med transitsejlads. I forbindelse med undersøgelsesaktiviteter under ringe sigtbarhedsforhold vil der blive anvendt et passivt akustisk monitoreringssystem (PAM) ombord på fartøjet. Systemet forventes at køre under hele undersøgelsen med henblik på løbende overvågning af miljøet. PAM-systemet styres ombord på undersøgelsesfartøjet. Registrerede lyde behandles ved hjælp af specialsoftware. De biologiske observatører vil have de nødvendige kvalifikationer til at arbejde med PAM-systemet og fortolke de registrerede lyde. Oplysninger om PAM-systemet i Tabel 3-3 kræves i henhold til VVM-retningslinjerne. Disse oplysninger vil først være tilgængelige ved tildelingen af kontrakten. Tabel 3-3 Specifikationer for PAM-systemet vil foreligge ved tildelingen af kontrakten Angiv Beskrivelse Oplyst af Antallet af hydrofoner Tærskel for registreringssystemet Registreringssystemets prøvetagningshastighed Hvor placeres hydrofonerne? Vil der blive tale om en arbejdscyklus for registreringerne? Hvis dette er tilfældet, hvornår finder PAM-systemet så anvendelse? Navn på software Omfattede arter Anslået afstandspræcision (m) Hvis RD kræver det, vil der blive benyttet en fiskeriforbindelsesofficer til at varetage kommunikation og rådgivning i forbindelse med fiskerirelaterede spørgsmål. Se desuden afsnit 5.13 vedrørende fiskeri Udstyr til 2-D seismisk undersøgelse i høj opløsning Undersøgelsesfartøjet til brug i forbindelse med den todimensionelle seismiske undersøgelse i høj opløsning vil kunne gennemføre følgende undersøgelsesaktiviteter ved vanddybder på op til meter: Seismiske undersøgelser af geologiske farer lige under havbunden Bathymetriundersøgelser (single-beam ekkolod) Undersøgelsesfartøjet anvender følgende udstyr: Single-beam ekkolod Seismisk kilde for undersøgelser af geologiske farer Kabel (fast eller gelefyldt)

15 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 10 Ud over RD-krav vil alle undersøgelsesaktiviteter som minimum overholde OGP-retningslinjerne (2011) vedrørende udførelsen af risikoundersøgelser på prøveboringssteder /7/. Specifikt med hensyn til den seismiske offshoreundersøgelse vil entreprenøren overholde IAGC's "Environmental Guidelines for World-wide Geophysical Operations (2001)" og "Recommended Mitigation Measures for Cetaceans during Geophysical Operations (2009)". Entreprenøren for forundersøgelsen er endnu ikke blevet valgt, og der foreligger ikke pt nogen specifikke oplysninger om f.eks. fartøjer. Fig. 3-2 viser en typisk todimensionel seismisk forundersøgelse i høj opløsning. En lille luftkanon (der forventes anvendt en standard lydkildekonfiguration og volumen i forbindelse med denne undersøgelse) med et 600 m langt fast eller geléfyldt hydrofonkabel, som trækkes efter undersøgelsesfartøjet, til registrering af den seismiske refleksion. Fig. 3-2 Skematisk illustration af en typisk opstilling i forbindelse med todimensionelle seismiske undersøgelser i høj opløsning. Luftkanonen affyrer specifikke lydsignaler ved lave frekvenser ( Hz) ved at sende højtryksluft ned i vandet. Dette frembringer et luftfyldt hulrum, der udvider sig hurtigt, og som derefter trækker sig sammen og udvider sig igen for at generere det pulserede signal, der trænger igennem havbundens overflade og reflekteres tilbage til kablerne. Desuden anvendes der et single-beam ekkolod (SBES) under den seismiske undersøgelse for at opnå viden om havbunden. Der forventes en frekvens på 210 khz for SBES. Tabel 3-4 og Tabel 3-5 angiver specifikationerne for opstillingen og de akustiske egenskaber for luftkanonen i overensstemmelse med VVM-retningslinjerne for seismiske aktiviteter i grønlandsk farvand /3/. De viste data er baseret på den akustiske modellering, som foretages i forbindelse med denne undersøgelse, se Appendix 2. Det bemærkes, at den tredimensionelle seismiske undersøgelse i det samme område i 2012 blev gennemført med to fartøjer, som hver især havde et batteri af luftkanoner på in 3 og 6 kabler på hver 7 km samt støtte fra 4 følgeskibe og 1 støttefartøj (denne forundersøgelse forudsætter et batteri af luftkanoner på 160 in 3, se Tabel 3-4).

16 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 11 Tabel 3-4 Specifikationer for batteriet af luftkanoner Angiv Beskrivelse Oplyst af Antal og navne på fartøjer, som trækker Der anvendes et eller to fartøjer til den Shell luftkanoner efter sig seismiske undersøgelse og EBS. Der er endnu ikke indgået aftale med en operatør. For hvert fartøj anføres det geometriske design Foreligger endnu ikke. Shell for hele batteriet af luftkanoner med angivelse af individuel volumen (i psi pr. luftkanon og i in 3 pr. luftkanon) Kildekonfiguration og volumener forventes imidlertid at være standard for todimensionelle undersøgelser i høj opløsning: 4 x 40 in 3 luftkanon. Størrelsen af det samlede batteri af luftkanoner 160 in 3 forventes Shell (in 3 og psi for hele batteriet af luftkanoner) Affyringsfrekvens i skud/sekunder. Vil Skudpunktsinterval 6,25 m ved 4 knob. Shell undervandsbatteriet af luftkanoner affyre skud samtidigt eller skiftevis? Fartøjets hastighed i km/timer eller knob. 4 knob Shell Tabel 3-5 Akustiske egenskaber for et batteri af luftkanoner Angiv Beskrivelse Oplyst af Fjernfelt af tryksignatur (angiv Se den akustiske DHI tal) modelleringsrapport (Appendix Frekvensspektrum af fjernfeltsignatur (bredbånd) 2) (angiv tal) Kildeniveauet (kildefaktor) for et batteri af luftkanoner på den akustiske akse under batteriet angives i samtlige af følgende enheder: db re 1 µpa nul-til-spids værdi (bredbrånd) db re 1 µpa spids-tilspids værdi (bredbrånd) db re 1 µpa rms (over 90 %* signalvarighed) (angiv varighed for rmsberegning) 230 db re µpa DHI 236 db re 1µPa DHI 50 ms signalvarighed; 227 db re 1 µpa DHI db re: 1 µpa2s. pr. impuls 214 db re 1 µpa 2 s DHI Energi, joule/m2 pr. luftkanonimpuls Signalvarighed. (Definér, hvordan den skal måles) Vil foreligge efter tildeling af kontrakt 50 ms; taget fra litteraturen DHI Kort med angivelse af modellerede lydtryksniveauer (rms*), spids-spids værdi og lydeksponeringsniveau (µpa2s) for undersøgelsesområdet og de omgivende forhold (i forhold til niveauer, der sandsynligvis vil påvirke havpattedyr eller nærmeste land) Angiv en beskrivelse af støjspredningsmodel, herunder antagelser for lydhastighedsprofiler. Se støjkort i den akustiske modelleringsrapport (Appendix 2) Parabelligning for RAMgeo-kode og lydhastighedsprofil taget fra målinger foretaget i 2012 (detaljer; se akustisk modelleringsrapport; Appendix 2) DHI DHI

17 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Udstyr til brug ved miljømæssig basisundersøgelse Havbundsmorfologi, bathymetri og tilstedeværelse af biota på havbunden bestemmes med akustiske midler ved hjælp af sidesøgende sonar i høj opløsning (min. 500 khz, SSS) og multibeam ekkolodning (200 eller 400 khz, MBES). SSS og MBES vil være monteret på et fjernstyret undervandsfartøj (ROV) eller et autonomt undervandsfartøj (AUV). Fig. 3-3 viser et typisk EBSfartøj. Fig. 3-3 Skematisk illustration af en typisk miljømæssig basisundersøgelse (EBS). Der udføres en visuel inspektion ved hjælp af et højopløseligt kamera, der er monteret på et ROV. Visuel inspektion og analyse er nødvendig i forbindelse med geofysiske og biologiske havbundsforhold. De visuelle undersøgelser udføres forsigtigt for at sikre, at de ikke forårsager skader på biota, særligt hvis området omfatter koraller og/eller svampe. Visuelle inspektioner udføres af havbundsforhold i områder der er > 25 m 2. Der foretages maksimalt 3 inspektioner pr. station. Der foreslås prøvetagning af bentiske arter og sediment på otte lokaliteter for hver af de op til ti stationer for at gøre det muligt at foretage en karakteristik af de enkelte grupper af hvirvelløse bunddyr i henhold til OSPAR-retningslinjerne. Der vil også kunne opnås en yderligere karakteristik af epifauna via prøvetagning på havbunden. Antallet af prøver og prøvetagningsstrata, der er forbundet med den fysiske og kemiske analyse af sedimentprøver, varierer afhængigt af parameter. De planlagte metoder for indsamling af sedimentprøver samt antallet af prøver og prøvespecifikationerne er vist i Tabel 3-6 for hver station. Det fysiske fodaftryk vil afhænge af det pågældende prøvetagningsudstyr og antallet af prøver. Under forudsætning af et påvirkningsområde på 0,1 til 0,25 m 2 pr. prøve og et antal afviste prøver anslås det samlede område løseligt til 70 m 2 pr. station.

18 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 13 Tabel 3-6 Planlagt prøvetagning og metoder for hver station ifm EBS Prøvetagning Metode Station Prøver Specifikationer Bathymetri Havbundsforhold Overfladesediment (hvirvelløse bunddyr) Overfladesediment (kemi) Epifauna Sidesøgende sonar og multibeam ekkolod Fjernbetjent undervandsfartøj m. højopløseligt kamera (ROV) Bokskerne og/eller grabprøvetager Bokskerne og/eller grabprøvetager Lille bundtrawl eller skrabevod Område på 3 km x 3 km Afhængigt af akustisk undersøgelse Minimum 8 lokaliteter pr. station Minimum 8 lokaliteter pr. station Afhængigt af akustisk undersøgelse og ROV-undersøgelse Minimum 70 lokaliteter pr. station Minimum 116 lokaliteter pr. station Et træk pr. prøvetagningsstat ion Den enkelte prøves volumen er 0,02 m 3 (0,32 x 0,32 x 0,2 m 3 ) Vægten af prøverne ligger på mellem 50 og 300 g pr. prøve Maksimumsdybden ved prøvetagning er 6 cm Indholdet af trawl eller skrabevod Metocean- og PAM-bøjer Overvågningsudstyr for metocean- og PAM-bøjerne kræver et hjælpemiddel for at fastgøre dem til havbunden. For nemmere at kunne håndtere og flytte dem anvendes der stålvægte som ballast. Dette er en forholdsvis almindelig metode til fastgørelse, f.eks. fortøjninger, og giver den nødvendige ballast, men de er samtidig nemme at flytte og afsætter kun et lille fodaftryk på havbunden. Under flytning af bøjerne er det muligt, at stålvægten vil sænke ned i havbunden. Den planlagte metode i forbindelse med bjærgning er at efterlade stålvægtene på havbunden efter bjærgning af udstyret. Dette vil efterlade et fysisk fodaftryk på mindre end 1 m 2 pr. bøje, og vægtene vil nedbrydes langsomt over tid. Et eksempel på en opstilling med metocean-bøjer er vist i Fig. 3-4.

19 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 14 Fig. 3-4 Princip for en opstilling ved oceanografisk fortøjning 3.4 Logistik Upernavik er den foreslåede primære havn i medicinske nødsituationer med Aasiaat som foreslået alternativ basishavn. Ændringer i besætning efter behov planlægges gennemført via den nærmest passende havn eller med mandskabsskib fra Upernavik. Bunkring og tilførsel af nye forsyninger finder udelukkende sted i overensstemmelse med håndbogen om tilladte operationer (MOPO), som udarbejdes specifikt til denne operation, når der er truffet beslutning om valg af operatør. Der forventes at være henholdsvis ca. 35 og ca. 50 personer ombord på undersøgelsesfartøjerne i forbindelse med den seismiske undersøgelse og EBS under forudsætning af to fartøjer. Der vil blive udfærdiget en omfattende ishåndteringsplan som led i projektforberedelserne. Planen skitserer, hvordan isbjerge og mindre isbjerge håndteres med det formål at sikre en sikker operation af fartøjet under aktiviteter og transit. Dette vil omfatte systemer til registrering af isbjerge samt sporing og undvigeprocedurer. Isbryderassistance forventes ikke at være nødvendig, da undersøgelsen kun vil foregå under forhold uden første års is. 3.5 Affald, emissioner og udledninger Emissioner til luften Den vigtigste kilde til emissioner til atmosfæren stammer fra fartøjets motorer. Fartøjerne vil anvende marinegasolie med et svovlindhold på mindre end 1,5 % (vægt).

20 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 15 Det anslås, at det samlede brændstofforbrug for både det seismiske fartøj og EBS-fartøjet forventes at ligge på ca tons i alt for begge undersøgelser (EBS-undersøgelsen og den seismiske undersøgelse). Der anvendes standardindustrifaktorer for emissioner /8/ til at estimere emissionerne til luften på grundlag af brændstofforbruget på tons. De samlede emissioner er vist i Tabel 3-7. Tabel 3-7 Skønnede emissioner til luften fra fartøjer i løbet af 2013-undersøgelsen Komponent Skønnede samlede emissioner (tons) CO NO X 175 Nm VOC 13 SO X 7 N 2O 1 CO Fartøjernes væskeudledning Det vigtigste spildevand, som undersøgelsesfartøjerne genererer, omfatter: Gråt vand (vand fra madlavningsaktiviteter, brusebads- og tøjvaskfaciliteter, dækafløb og andre ikke-olieholdige spildevandsafløb (bortset fra spildevand)) Behandlet sort vand (spildevand) Afløbsvand Brugsvand/kølevand. Alle udledninger vil overholde kravene i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973 som ændret ved 1978-protokollen (MARPOL 73/78) og bilagene hertil. Den samlede volumen af de planlagte udledninger (fra både EBS-fartøjet og det seismiske fartøj, under forudsætning af to fartøjer) anslås til liter behandlet sort vand og liter gråt vand. Disse skøn forudsætter, at der produceres sort vand og gråt vand med en hastighed på op til hhv. 50 liter og 150 liter pr. person pr. dag /5/ for det forventede antal personer ombord, dvs. 35 personer (EBS-undersøgelsen) og 50 personer (den seismiske undersøgelse). Den samlede volumen af udledt brugsvand forventes at være lille og spredt ud over et stort område Fartøjernes faste affald Alt fast affald vil blive sorteret efter type og pakket, hvor det er praktisk, samt opbevaret ombord inden bortskaffelse til et relevant autoriseret modtageanlæg på land. Det foreslås, at mandskabet på undersøgelsesfartøjerne fylder det faste affald i poser og opbevare disse ombord med henblik på bortskaffelse ved returnering til fartøjets basishavne. Skulle det vise sig nødvendigt at bortskaffe affald i Grønland, vil der blive benyttet en havn, som råder over de påkrævede affaldshåndterings-/bortskaffelsesfaciliteter. Madaffald udblødes i vand og bortskaffes til havs. Alt affald, der produceres i løbet af undersøgelsen, håndteres i overensstemmelse med MARPOLkravene, relevant national lovgivning og bedste praksis-principper Lysforhold I sæsonen med åbent vand er der konstant lys i området omkring Baffinbugten, indtil perioden med mørke nætter starter i begyndelsen af september. Ved 74 grader nordlig bredde varer perioden med midnatssol, hvor solen kontinuerligt ligger over horisonten, fra april til august. Op til den 12 t dag/12 t nat ved efterårsjævndøgn (21. september) aftager antallet af timer med dagslys gradvist. Ved afslutningen af undersøgelsesperioden (oktober) vil dagens længde være aftaget til ca. 4 timer i undersøgelsesområdet, og omkring 7. november sænker polarnatten sig over undersøgelsesområdet. Behovet for dækbelysning stiger således i løbet af undersøgelsen.

21 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 16 Alle undersøgelsesfartøjer vil have passende navigationslys ombord til brug i perioder med ringe sigtbarhed og som natbelysning, herunder issøgelys Støj Fartøjerne og den seismiske undersøgelse og andet geofysisk udstyr genererer undervandsstøj. Det højeste lydtryksniveau genereres af den i undersøgelsen anvendte luftkanon, og frekvensindholdet af den udsendte impuls vil være en funktion af luftkanonens samlede volumen (se afsnit 5.2.1). Signalet er fokuseret i nedadgående retning for at begrænse lydspredningen. I forbindelse med en seismisk stedsundersøgelse i høj opløsning anvendes der en mindre luftkanon end ved seismiske undersøgelser, hvor der typisk anvendes batterier af luftkanoner med en kapacitet, som ligger langt over in 3. Luftkanonens størrelse forventes at være 160 in 3 i forbindelse med denne undersøgelse. Typiske udsendte støjniveauer er vist i afsnit Demobilisering Demobilisering afventer yderligere planlægning, når entreprenøren er valgt. Fartøjerne kan demobilisere i Grønland fra undersøgelsesområderne ved afslutning af forundersøgelsen.

22 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) OVERVEJEDE ALTERNATIVER Tidsplanlægning Tidsplanen for undersøgelsen bestemmes altovervejende af isforholdene i området samt af rådigheden over et passende fartøj, der er skræddersyet til at operere under sådanne betingelser. Den lange sæson med isdække forhindrer fartøjsoperationer i området i lange perioder. Undersøgelsesperioden mellem 15. juli og 15. oktober 2013 er blevet indkredset som perioden med åbent vand, hvor forundersøgelsen kan gennemføres. Ingen andre alternativer kan tages i betragtning Undersøgelsesudstyr Det foreslåede undersøgelsesudstyr anvender lyd ved forskellige frekvenser og svingninger til at kortlægge havbunden og sedimenter lige under havbunden. De forskellige former for udstyr giver varierende dækningsgrad, detaljeringsgrad og penetreringsgrad i havbunden. Udstyret er udvalgt med henblik på at give den dækningsgrad og detaljeringsgrad, der er nødvendig for at kunne tackle potentielle farer på havbunden eller lige under havbunden. I forbindelse med den seismiske spredning i høj opløsning anvendes der en luftkanon til at generere det seismiske signal. Alternative lydkilder omfatter sprængstoffer og vandkanoner, men luftkanonen foretrækkes, fordi det er den sikreste og mest pålidelige metode, og samtidig afgiver den det konsekvente signal, der er nødvendigt for at kunne indsamle data. Det batteri af luftkanoner, som foreslås anvendt i forbindelse med denne forundersøgelse, er meget mindre end det, der anvendes i typiske seismiske undersøgelser, hvor det som oftest vil være omkring tyve gange større. Der anvendes den mindste størrelse luftkanon, som vil kunne give den signalstyrke, der er påkrævet for at kunne kortlægge og identificere potentielle farer i henhold til opgaveafgrænsningen for undersøgelsen. I undersøgelsen benyttes et trækkabel til at registrere det reflekterende lydsignal, der genereres af luftkanonen eller luftkanonerne. Et alternativ til brugen af et trækkabel er anvendelsen af havbundssensorer. Med denne teknik placeres der kabler på havbunden med hydrofoner og geofoner til at registrere de reflekterede bølger fra lydkilden. Denne teknik er ikke egnet til brug under en stedsundersøgelse i høj opløsning, som er kortvarig. I stedet herfor anvendes havbundssensorer primært til længerevarende projekter, hvor sensorerne kan forblive på havbunden i længere perioder. Et trækkabel anses derfor for at være en relativt enkel og sikker metode til indsamling af seismiske data.

23 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) VURDERING AF VIRKNINGER (PLANLAGTE HÆNDELSER) Vurderingen af virkninger på miljøet (VVM) omhandler en række fysiske, kemiske, biologiske og enkelte socioøkonomiske parametre. Der udarbejdes en beskrivelse af de eksisterende forhold for hver parameter. De eksisterende forhold vises med henvisning til den seneste strategiske vurdering af virkninger på miljøet (SMV) i Baffinbugten /9/, hvor det er relevant. Eftersom licensblokkene ligger mere end 85 km fra kysten, er kystressourcer og -forhold i det store og hele blevet anset for at ligge uden for forundersøgelsens påvirkningsområde. I overensstemmelse med anbefalingerne i de seismiske VVM-retningslinjer /3/ er fokus rettet mod de biologiske komponenter i miljøet, som er mest tilbøjelige til at blive påvirket af forundersøgelsen. Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet med udgangspunkt i beskrivelsen af de eksisterende forhold. Der identificeres en række virkningsfaktorer, som vedrører undersøgelsen, og potentielle påvirkninger vurderes i overensstemmelse med den traditionelle vurderingsmetode, nemlig tid, rum og omfang, i overensstemmelse med den metodik, der beskrives i afsnit Metode til vurdering af virkninger Vurderingen af virkninger er baseret på forundersøgelsesplanerne, som de ser ud i slutningen af januar 2013, og beskrivelsen af de eksisterende miljøforhold. Der foretages en vurdering af både planlagte og uplanlagte (utilsigtede) påvirkninger (som et resultat af hhv. planlagte og uplanlagte hændelser). Dette afsnit beskriver den anvendte metodik til vurdering af de miljømæssige påvirkninger i forbindelse med 2013-forundersøgelsen. De miljømæssige påvirkninger omfatter både direkte og eventuelle indirekte, sekundære, kort-, mellemlang- og langsigtede, permanente og midlertidige, positive og negative påvirkninger, som forårsages af projektet. Den metodik, der anvendes til at vurdere påvirkninger, omfatter kriterier for kategorisering af påvirkninger på miljøet. Vurderingen af virkninger omfatter: Identifikation af projektets potentielle påvirkninger Virkningens art, type og reversibilitet Virkningernes intensitet, omfang og varighed Ressourcens/receptorens sensitivitet Virkningernes samlede betydning VVM-metodikken gør det muligt at karakterisere de identificerede påvirkninger og deres samlede betydning. Efter vurderingen af den samlede betydning vil der blive foretaget en yderligere vurdering af restpåvirkningerne. Restpåvirkningen vurderer en påvirkning for det berørte miljø efter gennemførelsen af de afværgeforanstaltninger Identifikation af projektets potentielle påvirkninger Det første trin til identifikation af potentielle påvirkninger består af en identifikation af, hvilke kilder eller aktiviteter i forbindelse med projektet, der kan have potentielle påvirkninger, og hvilke receptorer der kan blive berørt heraf. Typiske påvirkninger er forbundet med: Støj Fysisk forstyrrelse Affald Udledninger i havet Emissioner til luften Lys Uplanlagte hændelser (vurderet i afsnit 6)

24 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Virkningens art, type og reversibilitet Virkninger beskrives og klassificeres indledningsvis efter deres art (enten negativ eller positiv), type og grad af reversibilitet. Typen angiver, om en virkning er direkte, indirekte, sekundær eller kumulativ. Graden af reversibilitet refererer til, hvorvidt en påvirket miljøkomponent/-ressource kan føres tilbage til sin oprindelige tilstand. Art, type og reversibilitet er beskrevet nærmere i Tabel 5-1. Tabel 5-1 Klassifikation af virkninger: Virkningernes art, type og reversibilitet Virkningens art Negativ Positiv En virkning, der anses for at repræsentere en negativ ændring i forhold til basislinjen (aktuelt forhold) eller introducere en ny uønsket faktor. En virkning, der anses for at repræsentere en forbedring i forhold til basislinjen eller introducere en ny ønskelig faktor. Virkningens type Direkte Indirekte Sekundær Kumulativ Grænseoverskridende Virkninger, der skyldes direkte interaktion mellem en planlagt projektaktivitet og det berørte miljø. Virkninger, der skyldes andre aktiviteter, og som vurderes at være en følge af projektet. Virkninger, der er en følge af direkte eller indirekte virkninger, som skyldes efterfølgende interaktioner i miljøet. Kombinerede virkninger af andre undersøgelsesaktiviteter og andre menneskelige aktiviteter i området (f.eks. fiskeri) Virkninger på tværs af landegrænser, dvs. påvirkninger på den canadiske del af Baffinbugten. Grad af reversibilitet Reversibel Irreversibel Virkninger på ressourcer/receptorer, der ophører enten med det samme eller inden for en acceptabel periode efter afslutningen af en projektaktivitet. Virkninger på ressourcer/receptorer, der forekommer efter afslutningen af en projektaktivitet, og som fortsætter i en længere periode. Virkninger, der ikke kan ændres ved at gennemføre afværgeforanstaltninger Virkningernes intensitet, omfang og varighed. Forventede virkninger defineres og vurderes ud fra en række variabler, hovedsagelig en virknings intensitet, omfang og varighed. Tilskrivning af værdier til variablerne er for det meste objektive. Det kan dog være subjektivt at tildele en værdi til visse variabler, da det er vanskeligt at definere omfanget og endda retningen af ændringer. En forklaring på de klassifikationer og værdier, der er anvendt i VVM-vurderingen, fremgår af Tabel 5-2.

25 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 20 Tabel 5-2 Klassifikation af virkninger med hensyn til intensitet, omfang og varighed. Virkningernes intensitet Ingen virkning: Lille virkning: Middel virkning: Stor virkning: Ingen påvirkninger på ressourcens/receptorens opbygning eller funktion i det berørte område. Små påvirkninger på ressourcens/receptorens opbygning eller funktion i det berørte område, men den grundlæggende opbygning og funktion berøres ikke. Der vil være delvise påvirkninger på opbygningen eller funktionen i det berørte område. Ressourcens/receptorens opbygning/funktion går delvist tabt. Den pågældende ressources/receptors opbygning og funktion ændres helt. Skaden på opbygningen/funktionen er åbenbar i det berørte område. Virkningernes geografiske omfang Lokale virkninger: Regionale virkninger: Nationale virkninger: Grænseoverskridende virkninger: Der vil være ændringer i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. Påvirkningerne er begrænset til stationerne (3 x 3 km). Der vil være påvirkninger uden for den umiddelbare nærhed af stationerne (lokale påvirkninger) og op til omkring 10 km uden for stationerne. Påvirkningerne begrænses til Grønland. Påvirkningerne vil kunne opleves uden for Grønland. Virkningernes varighed Umiddelbare: Kortsigtede: Mellemlangsigtede: Langsigtede: Påvirkninger under og umiddelbart efter undersøgelsen; påvirkningerne ophører imidlertid straks efter, at aktiviteten er stoppet. Påvirkninger i hele den periode, som forundersøgelsen omfatter, og op til et år efter. Påvirkninger, der strækker sig over en længere periode, dvs. mellem et og ti år efter forundersøgelsen. Påvirkninger, der strækker sig over en længere periode, dvs. mere end ti år efter forundersøgelsen Ressourcens/receptorens sensitivitet Påvirkningernes samlede betydning evalueres på grundlag af evalueringen af de enkelte virkningsvariabler som beskrevet ovenfor samt følsomhedaf den berørte ressource/receptor. Det er vigtigt at tillægge en ressource/receptor, der potentielt kan berøres af projektaktiviteterne, en form for værdi (lav, middel og høj). En sådan værdi kan til en vis grad anses for at være subjektiv. Ekspertbedømmelser og høring sikrer dog en rimelig grad af enighed om en ressources/receptors iboende værdi. Når en ressource/receptor tildeles en værdi, kan dens følsomhed over for ændringer (påvirkninger) vurderes. Der anvendes forskellige kriterier til at bestemme værdi/følsomhed, herunder bl.a. modstandsdygtighed over for ændringer, tilpasningsevne, sjældenhed, mangfoldighed, værdi for andre ressourcer/receptorer, naturlighed, skrøbelighed, og hvorvidt ressourcen/receptoren rent faktisk er til stede under projektaktiviteten. Disse kriterier er beskrevet nærmere i Tabel 5-3.

26 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 21 Tabel 5-3 Anvendte kriterier ved evaluering af ressourcens/receptorens følsomhed. Følsomhed Lav: Mellem: Høj: En ressource/receptor, der ikke har betydning for det omgivende økosystems funktioner/ydelser, eller som er vigtig, men modstandsdygtig over for ændringer (i forbindelse med projektaktiviteterne), og som naturligt og hurtigt vil vende tilbage til status før påvirkningen, når aktiviteterne ophører. En ressource/receptor, der har betydning for det omgivende økosystems funktioner/ydelser. Den er muligvis ikke modstandsdygtig over for ændringer, men den kan aktivt føres tilbage til status før påvirkningen, eller den vender efterhånden naturligt tilbage til denne status. En ressource/receptor, der er afgørende for økosystemets funktioner/ydelser, og som ikke er modstandsdygtig over for ændringer og ikke kan føres tilbage til status før påvirkningen Virkningernes samlede betydning Virkningens samlede betydning defineres derefter ved at sammenligne intensiteten af projektets påvirkning og følsomheden hos de miljømæssige receptorer. Den kvalificeres i henhold til en skala, der går fra "ingen" til "væsentlig", som det defineres i Tabel 5-4. Tabel 5-4 Kriterier for vurdering af virkningernes betydning Virkningernes betydning Ingen: Lille: Moderat: Væsentlig: Der vil ikke være nogen påvirkninger på miljøet. Mindre negative ændringer, der kan være mærkbare, men som falder inden for området for normal variation. Påvirkningerne er kortvarige, og der finder naturlig genopretning sted på kort sigt. Moderate negative ændringer i et økosystem. Ændringerne kan overstige området for en naturlig variation. Potentialet for naturlig genopretning på mellemlang sigt er godt. Det anerkendes imidlertid, at der fortsat kan være et lavt påvirkningsniveau Opbygningen eller funktionen i området vil blive ændret, og påvirkningen vil også have konsekvenser uden for licensblokkene. I vurderingen af virkninger på miljøet ledsages vurderingen af den enkelte ressource/receptor af en tabel, der opsummerer vurderingen af de forskellige variabler for intensitet, omfang og varighed, samt ressourcens/receptorens følsomhed og den samlede sværhedsgrad for at give et kort overblik over påvirkningerne, se Tabel 5-5. Tabel 5-5 Anvendte kriterier i VVM'en i forbindelse med Shells 2013-forundersøgelse. Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning 1 Ingen Lokal Umiddelbar Ingen påvirkning Lille Regional Kortsigtet Lille påvirkning Middel National Mellemlangsigtet Moderat påvirkning Stor Grænseoverskridende Langsigtet Væsentlig påvirkning 1 : Vurderingen af virkningens samlede betydning omfatter en vurdering af de viste variabler og en vurdering af den vurderede ressources/receptors følsomhed. Positive påvirkninger vises med et "+" i de sammenfattende tabeller over potentielle påvirkninger.

27 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Konfidensniveau Der gives en vurdering af den videnskabelige sikkerhed (lavt, middelt og højt konfidensniveau) på grundlag af vores tillid til de tilgængelige videnskabelige oplysninger, når vi har vurderet en virkning til at have en særlig negativ påvirkning. Kriterierne er beskrevet nærmere i Tabel 5-6. Tabel 5-6 Anvendte kriterier ved evaluering af ressourcens/receptorens konfidens. Konfidens Lav: Mellem: Høj: Baseret på en ufuldstændig forståelse af en årsag/virkning-sammenhæng og/eller ufuldstændige data, der er specifikke for licensblokkene. Baseret på en god forståelse af en årsag/virkning-sammenhæng ved hjælp af data andetsteds fra eller en ufuldstændig forstået årsag/virkning-sammenhæng ved hjælp af data, der er specifikke for licensblokkene. Baseret på en god forståelse af en årsag/virkning-sammenhæng og/eller ufuldstændige data, der er specifikke for licensblokkene. Kategorien "høj" anvendes også, hvis vurderingen er baseret på en meget sikker viden om, at virkningsfaktoren ikke kommer i konflikt med ressourcen til trods for manglen på data Restpåvirkninger På baggrund af vurderingen af den samlede betydning, som det er beskrevet ovenfor, foretages der en vurdering af restpåvirkningen. Restpåvirkningen vurderer betydningen af en virkning for det berørte miljø efter gennemførelsen af de afværgeforanstaltninger. 5.2 Resumé af projektets potentielle påvirkninger Projektets potentielle påvirkninger, der følger af den planlagte 2013-forundersøgelse, opsummeres i Tabel 5-7 på basis af projektbeskrivelsen (se afsnit 3). Tabel 5.7 Resumé af projektets potentielle påvirkninger. Se afsnit 3 for yderligere oplysninger. Projektets potentielle påvirkninger Fysisk forstyrrelse fra fartøjer og udstyr Resumé på basis af afsnit 3 I forbindelse med forundersøgelsen forventes op til to fartøjer i området (maksimalt et EBS-fartøj og et seismisk fartøj). Forundersøgelsen skal efter planen finde sted i perioden mellem d. 15. juli og d. 15. oktober Der vil imidlertid ikke blive affyret seismik inden 1. august Støj Det seismiske udstyr og fartøjernes fremdriftssystemer skaber en vis mængde undervandsstøj. Den luftkanon, der anvendes i undersøgelsen, vil generere det største lydtryksniveau. Da undervandsstøj anses for at være en primær påvirkning, vil der blive fokuseret særligt herpå. Akustisk modellering præsenteres nedenfor. Affald Planlagte udledninger Alt fast affald vil blive sorteret efter type og pakket, hvor det er praktisk, samt opbevaret ombord inden bortskaffelse til et relevant autoriseret modtageanlæg på land. Affald vil ikke blive bortskaffet til havs. Alle former for udledning vil ske i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i MARPOL. Den samlede udledningsvolumen (både EBS-undersøgelse og seismisk undersøgelse) anslås til liter behandlet sort vand og liter gråt vand. Denne volumen udledes i hele undersøgelsesperioden og er fordelt over et stort offshoreområde. Emissioner Emissionerne er anslået på baggrund af brændstofforbrug i relation til forundersøgelsen. De samlede emissioner (både EBS- og seismisk undersøgelse) anslås til tons CO 2, 175 tons NO x, 13 tons nmvoc, 7 tons SO x, 1 ton N 2O og 18 tons CO 2.

28 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 23 Projektets potentielle påvirkninger Lys Uplanlagte hændelser Resumé på basis af afsnit 3 Alle undersøgelsesfartøjer har passende navigationslys ombord til brug som natbelysning og i perioder med ringe sigtbarhed, herunder issøgelys. Uplanlagte hændelser behandles i afsnit Akustisk støjmodellering De seismiske undersøgelser skaber lydtryksniveauer, der har potentialet til at påvirke marint liv (havpattedyr og fisk) på stationerne og i nærliggende områder. Der er gennemført akustisk modellering for den planlagte forundersøgelse i henhold til Råstofdirektoratets retningslinjer, og modellen omfatter et estimat over de støjniveauer, der er indarbejdet i modellen og den numeriske modellering af spredningstabet fra lydkilden ud til en afstand, hvor påvirkninger ikke anses for at være biologisk vigtige for modtagerne. Der gives en introduktion til lyd i Appendix 1 som forklarer de begreber der bruges i lydmodellering. Den akustiske modellering er præsenteret i Appendix 2. En oversigt over de områder, der vil blive undersøgt ved hjælp af seismik, og den miljømæssige basisundersøgelse (multibeam-ekkolod og sidesøgende sonar) vises i Fig Forundersøgelsen finder sted på op til ti lokaliteter inden for de foreslåede undersøgelsesområder. Støjmodelleringen af de todimensionelle seismiske undersøgelser er baseret på modellering på tre steder (3 x 3 km) omkring foreslåede steder ved dybder på m. Der foretages ligeledes en vurdering af støj genereret af de yderligere undersøgelsesmetoder (multibeamekkolod og sidesøgende sonar). Modelleringen vises i Appendix 2, og resultaterne opsummeres i dette afsnit. Multibeam-ekkolod anvendes for at give et detaljeret estimat over vanddybden. Multibeam ekkoloddet, udstyrsmodel Kongsberg EM 1002, producerer pulserede signaler med en varighed på enten 0,2, 0,7 eller 2 msek. Hovedenergien er centreret omkring 95 khz, og kildelydtryksniveauer rapporteres til at være 225 db re 1µPa /14/. Beam-mønstret er bredt i det plan, der definerer bredden på ekkoloddets transducer, og snævert i det plan, der definerer højden. Sidesøgende sonarer anvender ekstremt højfrekvente ( khz) impulser til at kortlægge de øverste lag af havbunden. Impulserne er af meget kort varighed ( µsec), og kildelydtryksniveauerne ligger mellem db re 1µPa /14/. 2-D højopløselig seismisk undersøgelse med henblik på at undersøge de foreslåede borelokaliteter. Undersøgelserne minder om konventionelle 2D-seismiske undersøgelser, bortset fra, at den anvendte kilde er sammensat af en mindre volumen trykluft som i dette tilfælde, hvor den samlede volumen udgør 160 kubiktommer for fire luftkanoner. Med hensyn til kildestyrken giver Genesis /14/ og Wyatt /16/ en omfattende gennemgang af en række luftkanoner og luftkanoner. Ifølge deres analyse er det udsendte lydfelt en funktion af hovedsagelig størrelsen og antallet af luftkanoner og de samlede udsendte psi-værdier.

29 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 24 Fig. 5-1 Fig. 5-2 Overblik over undersøgelsesområderne og de tre lokaliteter i forbindelse med hvilke, der blev foretaget 2D-seismiske undersøgelser. På baggrund af oplysninger fra litteraturen (f.eks. /14/) udledte vi en nul-til-spids værdi på 230 db re 1 µpa for den type luftkanon, der vurderes at skulle anvendes i forundersøgelsen. Forskellen mellem nul-til-spids værdierne og spidsværdierne blev sat til 6 db, hvilket resulterede i et spids-til-spids kildelydtryksniveau på 236 db re 1 µpa for batteriet /14/. Hvad angår frekvenspektrummet, anvendtes der en modelleret fjernfeltsignatur og det tilsvarende frekvensspektrum for frekvenser på op til 1 khz for et repræsentativt batteri (se /65/) og skalerede det, så det opfyldte den kildestyrke, der er identificeret for denne undersøgelse. Vi besluttede at inkludere frekvenser på op til 4 khz (se Madsen /15/). For frekvenser over 1 khz blev kildespektrummet ekstrapoleret under forudsætning af 18 db/oktav hældning (se f.eks. Wyatt /16/). Det resulterende spektrum er vist i Fig. 5-3.

30 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 25 Fig. 5-3 Frekvensspektrum for den seismiske undersøgelsesopstillings fjernfeltsignatur. På basis af det udledte spektrum var det resulterende SEL-bredbåndniveau 214 db re µpa 2 s. Genesis /14/ angiver nul-til-spids og SEL-værdier for en række luftkanoner, og baseret på deres gennemgang kan det konstateres, at SEL-værdierne i gennemsnit ligger ca. 20 db under nul-tilspids værdierne. RMS-værdierne kan derefter udledes fra SEL-værdier (se gennemgang af OSPAR /17/). RMS-værdier vil kunne udledes ved at lægge 13 db til de tilsvarende SEL-værdier Modelleringsresultater resumé af Appendix 2 2D-seismiske undersøgelser skal finde sted på op til ti lokaliteter i Baffinbugten. Undersøgelserne vil begrænses til områder (3 x 3 km) omkring de foreslåede boresteder og vil foregå ved dybder på m. Vi præsenterer resultaterne af en akustisk spredningsmodelleringsundersøgelse af den forventede støjeksponering fra de planlagte todimensionelle seismiske undersøgelser, der skal medtages i den forelagte VVM. Modellen er baseret på områdets bathymetri, der dækker hele området og grundlæggende viden om sedimentegenskaber. Vi anvendte også detaljerede data om de vertikale lydhastighedsprofiler i løbet af den foreslåede undersøgelsesperiode (julioktober). Horisontalt var formålet med vores model at dække alle områder, der er udsat for niveauer, som sandsynligvis vil kunne påvirke havpattedyr. Til forskel fra tidligere undersøgelser indarbejder vi også frekvenser over 2 khz i modelleringen for bedre at kunne matche den akustiske sensitivitet hos nogle marine livsformer i området. På baggrund af oplysninger om det luftkanon, der vil blive benyttet, og litteraturdata anvendte vi et nul-til-spids kildelydtryksniveau på 230 db re 1 µpa som inputvariabel i denne undersøgelse. Det resulterende spids-til-spids kildelydtryksniveau blev defineret som 236 db re 1 µpa. Hvad angår frekvensspektrummet, anvendte vi en modelleret fjernfeltsignatur og det tilsvarende frekvensspektrum for et repræsentativt batteri og skalerede det, så det opfyldte den kildestyrke, der er identificeret for denne undersøgelse. På basis af det udledte spektrum var det resulterende SEL-bredbåndsniveau 214 db re µpa 2 s. RMS-værdierne var direkte udledt af SEL-værdier og resulterede i et kildelydtryksniveau på 227 db re 1 µpa. Beregningen af lydniveauerne ved forskellige afstande fra kilderne blev foretaget for frekvenser på op til 4 khz ved hjælp af en todimensionel numerisk model af den undersøiske akustiske spredning. Med henblik herpå benyttede vi den veletablerede AcTUP-pakke. Vi anvendte RAMGEO-koden, der er en fuld parabelligning model. I Fig. 5-4 er vist et eksempel på de støjudbredelseskort, der blev udarbejdet i forbindelse med den akustiske modellering.

31 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 26 Fig. 5-4 Eksempel på støjudbredelseskort på en af de tre lokaliteter, hvor der blev foretaget akustisk modellering [enheder er i db re 1 µpa 2 s]. Resultaterne af denne modellering viser et kraftigt fald i lydniveauerne inden for den første kilometer fra kilden og et mere glidende fald i lydniveauerne på større afstand. Højere frekvenser end 1 khz blev svækket hurtigere end frekvenser under 1 khz, selv om dette ikke var så mærkbart som forventet. Derudover var forskellen i spredningstab på tværs af lokaliteterne meget lille, hvilket viste, at de her opnåede resultater i nogen grad kan overføres til andre lokaliteter, hvis stationerne flyttes. Med hensyn til de kumulative lydfelter (lyd over en 24 t periode inklusive undersøgelsen) er det tydeligt, at påvirkningsområderne kan være større end for enkeltskud. Men antagelsen om, at den akustiske energi bare opsummeres på modtageren på den måde, der foreslås af beregningerne, negligerer den kendsgerning, at hørelsen kan vende tilbage mellem impulserne. Således kan den samlede påvirkning fra undersøgelsen i løbet af en 1-dages cyklus være mindre end vist på de kumulative kort. Undersøgelsesområdet vil omfatte 3 x 3 km med transekter for hver 100 m. Det vil tage ca. 12 timer at tilbagelægge denne afstand med den forventede undersøgelseshastighed på 4 knob. Den samlede undersøgelseslængde vil således være 90 km 2.

32 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Klima- og isforhold Eksisterende forhold Som beskrevet i SMV'en /9/påvirkes vejrforholdene i Baffinbugten af det nordamerikanske kontinent og det nordlige Atlanterhav, men også af den grønlandske indlandsis, og de stejle kyster på Grønland har væsentlig indflydelse på det lokale vejr. Atlantiske lavtryk forårsager hyppigt stærke vinde ud for Vestgrønland. Også mere lokale vejrtilstande såsom tåge er almindeligt forekommende tæt på land. Midnatssolen, dvs. en tilstand, hvor solen konstant er over horisonten, varer fra den 30. april til den 12. august ved 74 N. Op til den 12 t dag/12 t nat ved efterårsjævndøgn (21. september) aftager antallet af timer med dagslys gradvist. Ved afslutningen af undersøgelsen (midten af oktober) vil dagens længde være aftaget til ca. 4 timer i undersøgelsesområdet, og omkring d. 7. november sænker polarnatten sig over undersøgelsesområdet. Licensblokkene er placeret inden for den arktiske klimazone med en gennemsnitlig lufttemperatur under 10 C hele året rundt. Sommertemperaturerne på havet ligger sædvanligvis tæt på havoverfladetemperaturerne, som typisk ligger på fra -1,8 til 5 C. Om vinteren er vandet i Baffinbugten normalt dækket af havis fra december til juni. Der forekommer to typer af havis: Fast is, der er stabil og forankret til kysten, og drivis, som er meget dynamisk og består af flager af forskellig størrelse og densitet. Drivisen benævnes ofte "Vestisen", fordi den dannes vest for Grønland /9/. Vestisen når normalt sin maksimale udstrækning i slutningen af marts. Ud over havis er der i hele regionen isbjerge, der stammer fra kælvende gletchere, og som kan forekomme under forundersøgelsen /10/ Vurdering af virkninger Emissionerne i forbindelse med forundersøgelsen (fra op til to fartøjer) er vurderet i afsnit 3.5. De anslåede emissioner i forbindelse med forundersøgelsen anses for at være sammenlignelige med dem fra andre fartøjer i området. Det vurderes, at der ikke vil være nogen målbare påvirkninger på klima og isforhold. Tabel 5-8 Miljømæssige påvirkninger på klima- og isforhold i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Emission af drivhusgasser Lille Lokal Langsigtet Ingen påvirkning Høj 5.4 Oceanografi Eksisterende forhold Oceanografien i licensblokkene og i Baffinbugten blev gennemgået i detaljer i en VVM fra 2012 /6/ og opsummeres kort i det følgende. Strømforholdene i Baffinbugten domineres af en stærk sydlig strømning af koldt vand og is fra Det Nordlige Ishav. Den relativt varme vestgrønlandske strøm krydser Baffinbugten fra øst mod vest. På grund af de moderate vindforhold i Baffinbugten er det karakteristisk for bølgehøjden, at den er lav, dvs. normalt under 1,7 m i firemåneders-perioden fra august til november, /19/. Større bølger kan forekomme, men de er for det meste af kort varighed. Bølgerne har minimumsniveau i de tidlige sommermåneder, hvor der er betydelige mængder havis samt svage sommervinde, mens større bølger optræder om efteråret med mere åbent vand og kraftigere vindforhold. Vandtemperaturen ved overfladen er under 1 C om vinteren. Om sommeren varierer overfladetemperaturen fra 4 5 C til 0 C. På dybere vand er temperaturen lav hele året. Saltholdigheden overstiger 34 om vinteren, hvilket delvist skyldes havisdannelse, mens saltholdigheden om sommeren typisk ligger på

33 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Vurdering af virkninger Generelt er oceanografien i Baffinbugten et produkt af omfattende og globale processer. Tilstedeværelsen af fartøjer, som udfører seismiske og miljømæssige undersøgelser inden for en periode på nogle få måneder, vil ikke have nogen påvirkning på oceanografien. Tabel 5-9 Miljømæssige påvirkninger på oceanografi i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau - Ingen påvirkning Høj 5.5 Bathymetri Eksisterende forhold Kystzonen i regionen er domineret af klippekystlinjer med mange øhavsområder. Bugte med sand eller grus findes i beskyttede områder. I den nordlige del (fra Kullorsuaq og til Savissivik nordpå) er kystlinjen domineret af gletchere med nunatakker /10/. Bathymetrien i Baffinbugten med lave tærskler både nordpå og sydpå skaber en relativt isoleret masse af koldt, dybt polarvand. Kontinentalsoklen i den østlige del af Baffinbugten er lav (mindre end 200 m) og er generelt en smal stribe (sædvanligvis mindre end 80 km bred) langs med kysten og nogle banker. Uden for kontinentalsokkelområdet når dybden ned på mere end m i de centrale dele af bugten /10/. I de to licensblokke varierer dybderne fra ca. 150 m i det nordvestlige område til m i det sydvestlige hjørne af licensblokkene. Hovedparten af licensblokkene er m dybe.

34 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 29 Fig. 5-5 Bathymetri i Baffinbugten og licensblokkene Vurdering af virkninger Som led i forundersøgelsen vil der ske fjernelse og omfordeling af havbundsmateriale i forbindelse med grab-/bokskerneprøvetagning, trawl, ROV-anvendelse og udlægning af fortøjninger til oceanografisk måleudstyr. Forstyrrelsen vil være i de overfladiske sedimentlag, og prøvetagningen vil efterlade en lav fordybning i havbunden. I områder med akkumulation vil sediment fra de omkringliggende områder og udfald fra vandsøjlen gradvist fylde sådanne prøvetagningsmærker op, selv om det kan tage nogen tid. Den reelle tid vil afhænge af fordybningernes dybde og vurderes til at være mellemlangsigtet (1-10 år). På grundlag af den meget lokale forstyrrelse og den mellemlangsigtede varighed vurderes forstyrrelsen ikke at have nogen påvirkning på områdets bathymetri.

35 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 30 Tabel 5-10 Miljømæssige påvirkninger på bathymetrien i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Havbundsforstyrrelse Ingen Lokal Mellemlangsigtet Ingen påvirkning Høj 5.6 Vand- og sedimentkvalitet Eksisterende forhold En bentisk undersøgelse /6/ blev foretaget med et undervandskamera langs med 11 transekter i den nordlige licensblok og længere nordpå ved dybder på m. Dette er de samme dybder som planlægges at undersøge i forbindelse med forundersøgelsen. Sedimenterne bestod hovedsagelig af fint sand og nogle få spredte ophobninger af grus eller en blanding af grus og sand. Strandsten, grusaflejringer, kampesten og skaller tegnede sig for mindre andele af det observerede underlag på de fleste stationer. Generelt er oplysninger om forurenende stoffer i vandet og havsedimenter kun tilgængelige tæt på det lokale udledningspunkt, f.eks. byer, bopladser, tidligere miner og Thule. Der eksisterer således ingen lokale sedimentdata fra licensblokkene, men i 2008 blev der foretaget en analyse af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) i overfladesedimentlaget (0-1 cm dybde) i Baffinbugten /20/. PAH-niveauerne var generelt lave og betragtedes som baggrundsniveauer. Der har været gennemført undersøgelser i Grønland af tilstedeværelsen af forurenende stoffer i det marine miljø og deres potentielle påvirkninger på biota. På baggrund af undersøgelser af forurenende stoffer i organismer, som det opsummeres i SMV'en /9/, var den samlede konklusion, at spidsniveauerne i havorganismer fra Grønland var lave, mens niveauerne af cadmium, kviksølv og selenium var høje. Der kunne ikke drages nogen klare konklusioner med hensyn til geografiske forskelle Vurdering af virkninger Forstyrrelse af havbunden i forbindelse med prøvetagning, ROV-anvendelse og udlægning af bøjeankre forventes at forårsage suspension af finkornede sedimenter, som efterfølgende bundfælder sig på havbunden igen. Denne kortvarige lokale forstyrrelse vurderes ikke til at have nogen påvirkning på vand- og sedimentkvalitet. Udledninger af gråt vand og behandlet sort vand kan forårsage en øget organisk belastning af sedimenterne. Dette kan i ekstreme tilfælde stimulere vækst og forandringer i bentiske fauna samfund. Frigivelsen af finkornet materiale i en strøm af ferskvand vil imidlertid falde meget langsomt mod havbunden, og i m dybde vil det være spredt ud over et stort område. Det forventes derfor at der ikke vil være en målbar påvirkning på vand eller sediment. Tabel 5-11 Miljømæssige påvirkninger på vand- og sedimentkvalitet i forbindelse med forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Suspenderet sediment Lille Lokal Kortvarig Ingen påvirkning Høj Udledninger Lille Lokal Kortvarig Ingen påvirkning Høj

36 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Plankton Eksisterende forhold Som beskrevet i SMV'en /9/, stammer den samlede primærproduktion i Arktis fra tre kilder: fytoplankton, isalger på undersiden af fast is eller drivis samt bentiske alger. I størstedelen af Baffinbugten er der en kort og intens opblomstring af fytoplankton, umiddelbart efter at havisen er brudt op om foråret, som er karakteriseret ved en stor forbigående fytoplanktonbiomasse og en relativt lav samlet primærproduktion integreret over dybde og sæson. Undtagelser er polynier (som ikke tidligere er registreret i licensblokkene), områder med åbent vand omgivet af is, hvoraf nogle er tilbagevendende og forbliver åbne hele vinteren. Zooplankton udgør den vigtigste rute for overførsel af energi fra fytoplankton til forbrugere ved højere trofiske niveauer, f.eks. fisk, og spiller derfor en væsentlig rolle i havets fødenet. Zooplanktonproduktion ved høje breddegrader følger de ekstremt sæsonbetonede forhold for fytoplankton. Adskillige arter findes i området, men vandlopper, særligt calanoide vandlopper, er dominerende. Undersøgelser tæt på Melvillebugten har vist, at de mest udbredte copepode-arter er Calanus hyperboreus, C. glacialis, og C. finmarchicus. Den vertikale udbredelse i vandsøjlen var knyttet til tilgængeligheden af føde, saltholdighed og temperatur. Slægten Calanus var mest udbredt i vand med temperaturer < 0 C, mens andre arter var mest udbredte ved temperaturer > 0 C /9/. Selvom vandlopper typisk er fremherskende i arktiske havsystemer, er der en bred sammensætning af andre planktoniske grupper, og deres rolle er endnu ikke helt forstået /9/. Den tilgængelige viden om plankton er endnu ikke tilstrækkelig til at kunne udpege vigtige eller kritiske områder i Baffinbugten, bortset Nordvandspolyniet, som findes i den nordlige del af Baffinbugten /9/ Vurdering af virkninger Dødelighed for plankton er observeret på tæt hold (inden for 5 m) fra lydkilden til seismik /9//26/. Virkningerne af seismisk støj vurderes ikke at have nogen påvirkning, planktonpopulationernes størrelse og deres høje naturlige dødelighed taget i betragtning. Udledninger kan påvirke planktonorganismer. De udledninger, der er forbundet med forundersøgelsen, er små og vurderes ikke at have nogen målbar påvirkning på vand- og sedimentkvalitet. Det vurderes, at der ikke vil være nogen påvirkninger på plankton. Tabel 5-12 Miljømæssige påvirkninger på planton i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Seismisk støj Lille Lokal Kortvarig Ingen påvirkning Høj Udledninger Lille Lokal Kortvarig Ingen påvirkning Høj 5.8 Bentisk flora og fauna Eksisterende forhold Viden om benthos i Baffinbugten er sparsom. Der blev gennemført prøvetagning i den nordlige del af Baffinbugten (71-78 N) med grabprøvetager samt fotografering i 2008 /21/. Prøvetagningsdybden lå på mellem m. I det dybeste dybdeinterval på m blev der målt en gennemsnitlig biomasse på 175 g vådvægt/m 2 og en dominans af børsteorme.

37 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 32 Fig. 5-6 Typisk underlag observeret under den bentiske habitatundersøgelse i Baffinbugten ved hjælp af et undervandskamera-medieret borehul, september 2011 /6/. En bentisk undersøgelse /6/ blev foretaget med et undervandskamera i licensblokkene langs med 11 transekter i den nordlige del af licensblok Anu og længere nordpå (uden for licensblokkene) ved dybder på m. Dette er de samme dybder som i forbindelse med den planlagte forundersøgelse. Den bentiske fauna, der blev fundet ved at se videooptagelserne fra de 11 transekter igennem, bestod af rejer (mest almindeligt), slangestjerner, søstjerner, søanemoner, svampe og bløde koraller samt nogle andre grupper af dyr. Billedernes dårlige opløsning gjorde det imidlertid vanskeligt at opdage spor af infauna på sedimentoverfladen, men der er stor sandsynlighed for, at børsteorme, bløddyr og pighude vil dominere den infaunale sammensætning. Undersøgelsen meldte også om kraftige bundstrømme, som gør det sandsynligt, at den dominerende benthos vil være arter, der filtrerer føden. Den tilsyneladende selvmodsigende kombination af kraftige strømme og blødt sediment er tidligere blevet rapporteret fra lokaliteter i Barentshavet /22/. Enkeltkolonier af svampe blev observeret i 6 transekter i 2011-undersøgelsen, og der blev ikke rapporteret nogen tætte svampeforekomster. Som observeret af Christiansen /25/ findes der tætte svampeforekomster nord for Svalbard (78 N). Hvis der findes tætte svampeforekomster i licensblokkene, bør yderligere undersøgelser og potentielle boreaktiviteter planlægges i overensstemmelse hermed. Ud af 24 forskellige bentiske faunasamfund, som defineret af Thomson /23/, på den canadiske side af Baffinbugten forekom 9 i den centrale del (72 N, 70 E) og nordlige del (75 N, 78 E) af Baffinbugten ved dybder på m på sand- og siltunderlag eller begge. Muligheden for at finde bestemte arter inden for hver enkelt samling blev beregnet og er vist i Tabel Det anses for sandsynligt, at de samme arter vil optræde ved de samme dybder og sedimentforhold som i licensblokkene.

38 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 33 Tabel 5-13 Kort beskrivelse af nogle af samlingerne af bentiske dyr, der blev fundet i den centrale og nordlige del af Baffinbugten /23/. Betegnelsen giver af en indikation af de mest almindelige arter i den pågældende samling. Samling Sediment Den centrale/nordlige del af Baffinbugten Artsrigdom i den nordlige/centrale del af Baffinbugten Anonyx pacificus Amfipod Silt Nordlig/central del Sjælden Ophiura sarsi Slangestjerner Sand Nordlig/central del Almindelig Ctenodiscus Søstjerne Sand/silt Nordlig/central del Almindelig Praxillura-Golfingia Børsteorm - Sipunculid Sand/silt Nordlig/central del I stort tal Lumbrineris - Acsidia Børsteorm - Sand Nordlig/central del Sjælden søpung Nereis zonata Børsteorm Silt Nordlig/central del Almindelig/i stort tal Aglaophamus - Asychis Børsteorme Sand/silt Nordlig/central del I stort tal/i stort tal Samythella Børsteorm Sand Nordlig/central del I stort tal Polyphysia crossa Børsteorm Silt Central del I stort tal Koldtvandskoralrev (Lophelia sp.) er observeret i Davisstrædet syd for Baffinbugten. Det anses for usandsynligt, at der vil blive fundet rev i licensblokkene, da vandtemperaturerne her (1 C) ligger under det typiske temperaturområde for koldtvandskoraller (4-12 C) /24/ Vurdering af virkninger Denne vurdering af virkninger er baseret på den antagelse, at strømme og sedimentsammensætning på stationerne svarer til dem, der blev fundet i 2011-undersøgelsen /6/. Potentielle påvirkninger er opsummeret i tabel Prøvetagning med grab eller bokskerne, anvendelse af ROV-fartøj og udlægning af ankre vil forstyrre havbunden og ophvirvle sediment. Ophvirvlede sedimenter kan blive ført med strømmen og bundfælde sig igen på havbunden og således dække epi- og infaunale organismer. Medmindre ROV-fartøjet lægger sig på havbunden og drives frem, vil mængden af ophvirvlede sedimenter være lokal og kortvarig. Virkningen af resedimentering på den bentiske fauna vurderes at være ubetydelig. Fjernelse af bløde sedimenter ved hjælp af en grab- eller bokskerneprøvetager vil efterlade en lav fordybning i havbunden. Det kan tage flere år, inden sådanne fordybninger fyldes op igen ved naturlig sedimentation, men de vil forholdsvis hurtigt blive koloniseret igen. Påvirkningerne på sammensætning og artsrigdom af bunddyr vurderes dermed at være ubetydelige. Udlægningen af stålvægte med henblik på fortøjning af bøjer vil knuse bunddyr, hvis disse rammes direkte. Nogle bunddyr i blødbundede områder kan regenerere kropsdele, men arter, som har hårde kalkagtige skeletter, f.eks. muslinger eller koraller, er meget sensitive. Virkningsområdet er ret lille (1 m 2 pr. vægt), og derfor forventes den samlede betydning af knusning at være ubetydelig. Det er planen at efterlade stålvægtene på havbunden, når bøjerne fjernes. Stålvægtene repræsenterer et permanent hårdt underlag i det, der forventes at være et blødt bentisk samfund. Dette vil give bunddyr på hårdbundede områder mulighed for at kolonisere det nye underlag og således ændre den lokale sammensætning på stedet. Fisk, krebsdyr og andre dyr tiltrækkes ofte af sådanne hårdbundsstrukturer i et monotont blødbundet havbundslandskab, hvor de vil kunne finde både føde og ly. Den samlede vurdering er dog, at de efterladte stålvægte vil have en ubetydelig påvirkning på havbundsfaunaen. Genkolonisering af bentiske habitater afhænger af habitattypen, faunaens væksthastighed, den geografiske udstrækning af det berørte område og tilstedeværelsen af en pulje af kønsmodne individer, hvorfra der kan rekrutteres. I kolde farvande vokser faunaen normalt meget langsomt,

39 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 34 og en genkolonisering tilbage til oprindelige arter/størrelsessammensætning tager generelt længere tid her end længere sydpå. Udledninger af gråt vand og behandlet sort vand kan forårsage en øget organisk sedimentation. Dette kan medføre ændringer i artssammensætningen og væksten i den bentiske fauna som et resultat af øget tilgængelighed af føde. Frigivelsen af finpartiklet materiale i en strøm af ferskvand vil imidlertid falde meget langsomt mod havbunden, og i m dybde vil det være spredt ud over et stort område, og det forventes ikke at ville forårsage nogen målbar påvirkning på benthos. Der har været gennemført meget få undersøgelser af påvirkninger fra seismik og sonar på fastsiddende og infaunal bunddyr. Christian et al. /26/ fastslog, at emission af seismisk lyd tæt på (i en afstand af 2 m) snekrabbeæg havde påvirkninger på larvens udvikling og fæstning. Men da den seismiske undersøgelse og sonar foretages mere end 600 m fra havbunden, vurderes det, at der ikke vil være nogen påvirkning på den bentiske fauna. Tabel 5-14 Miljømæssige påvirkninger på bentisk fauna i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Forstyrrelse af havbunden (ophvirvling/resedimentering) Lille Lokal Kortvarig Ubetydelig Høj Opankring Lille Lokal Permanent Ubetydelig Høj Udledninger -> øget organisk nedfald Lille Lokal Kortvarig Ingen Høj Seismisk støj Ingen Høj Afværgeforanstaltninger Udlægning af bøjeankre på det samme sted, hvor der er udtaget grabprøver/bokskerne, sikrer, at det forstyrrede område på havbunden udgør et minimum. En forsigtig og langsom fremgangsmåde i forbindelse med udstyr på havbunden minimerer desuden mængden af sedimenter, der midlertidigt suspenderes i vandsøjlen Restpåvirkninger Da mulige afværgeforanstaltninger er begrænsede, vurderes undersøgelsesaktivitetens restpåvirkninger på benthos at være de samme som de forventede påvirkninger før afværgeforanstaltninger, dvs ubetydelig-mindre. 5.9 Fisk og skaldyr Eksisterende forhold Fiskefaunaen i Baffinbugten er ikke velkendt, og der er kun begrænset viden fra de aktuelle licensblokke. Fiske- og skaldyrsfaunaen i Baffinbugten omfatter populationer af adskillige arter. Ifølge Jørgensen /27/ er det på dybder under ca. 500 m hellefisken, der er den mest dominerende art, mens arter såsom stenbider, plettet havkat, polartorsk, lodde, grønlandstorsk, atlanterhavstorsk, dybhavsrejer, snekrabber og adskillige arter af ulkefamilien, skader og rokker også forekommer. De vigtigste arter beskrives nedenfor på basis af SMV'en /9/, 2012-VVM'en /6/ og referencerne heri.

40 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 35 Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) er en cirkumpolær, semipelagisk dybvandsfladfisk, der lever ved dybder på ~ m. Den tilbringer det meste af sit liv på havbunden, men bevæger sig ind i vandsøjlen for at fouragere. Ud for Vestgrønland gyder hellefisken på dybder > m syd for 67 N. Æg og larver driver mod nord, hvorefter larverne bundfældes på de lavvandede områder af bankerne. I det nordvestlige Atlanterhav er stenbideren (Cyclopterus lumpus) fordelt over et område, som strækker sig fra det sydlige Grønland til Chesapeakebugten. Stenbideren tilbringer det meste af året i dybe offshore områder, men i foråret og tidligt på sommeren, typisk maj-juni, søger de ind i lavvandede, kystnære områder for at gyde. Æggene fæstner sig på underlaget i lavvandede områder, og hunnen migrerer tilbage til dybt vand umiddelbart efter gydning. Den nordlige udbredelsesgrænse for stenbideren i Baffinbugten ligger ved N. Den plettede havkat (Anarhichas minor) findes i Det Arktiske Ocean og på begge sider af Nordatlanten fra Labrador til Barentshavet. Ud for Vestgrønland forekommer den så langt nordpå som Upernavik og sporadisk ved Thule. Den findes offshore i koldt, dybt vand og normalt ved < 5 C på dybder fra 50 til 800 m. Havkatten foretrækker groft sand og sand-/muslingebund med klippeområder i nærheden, der fungerer som ly og gydeområde. Arterne danner ikke store stimer, og migrationer er lokale og begrænsede. Polartorsken (Boreogadus saida), også kendt som den arktiske torsk, er en pelagisk eller semipelagisk art med en cirkumpolær arktisk udbredelse. Den kan danne store stimer, hvilket ofte ses dybt i vandsøjlen eller tæt ved bunden på kontinentalsoklen. Den optræder også i kystnære farvande og forbindes ofte med havis, sprækker og huller i isen. Polartorsken gyder store fritflydende æg i isdækkede farvande i november-februar, og æggene udruges under isen indtil larveudklækning sent på foråret, når isen begynder at smelte. Polartorsken er en vigtig fødeart i det arktiske havfødenet som et vigtigt bytte for mange havpattedyr og havfuglearter. Lodden (Mallotus villosus) er en lille pelagisk stimefisk. Det er en koldtvandsart, som er udbredt på den nordlige halvkugle. I Disko bugt området gyder lodden i enorme antal om foråret i tidevandszonen langs med strande og lave klippekyster. Lodden optræder kun i den allersydligste del af Baffinbugten med en ca. nordlig udbredelsesgrænse ved N. Grønlandstorsken (uvak, Gadus ogac) og atlanterhavstorsken (Gadus morhua) findes begge i kystnære og åbne områder af Baffinbugten. Grønlandstorsken er en stationær art, der lever i kystnære/lavvandede områder, og som har begrænset kommerciel værdi, mens atlanterhavstorsken historisk set har været en vigtig fiskeriressource for Grønland. Efter to årtier med praktisk talt fravær i vestgrønlandske farvande er atlanterhavstorsken i de senere år vendt tilbage i både kystnære og offshore farvande ud for Vestgrønland. Arten kommer dog næppe så langt nordpå som undersøgelsesområdet. Dybhavsrejen (Pandalus borealis) forekommer langs med hele den vestgrønlandske kontinentalsokkel fra Cape Farewell til ~74 N. Den findes typisk ved vanddybder på m og hovedsagelig på de yderste skrænter og banker. Selv om dybhavsrejen anses for at være et bunddyr, migrerer den vertikalt om natten og undertiden i løbet af dagen for at fouragere på de små planktonorganismer i den øverste vandsøjle. Dybhavsrejen er planktonisk i 3-4 måneder, hvor den passivt driver med strømmene. Dybhavsrejen findes generelt i højere tætheder i områder med en dybde på < 200 m. Vigtige områder for rejelarvens udvikling er bankernes skrænter samt på bankerne og kanterne af kontinentalsoklen. Ved slutningen af deres første leveår har de fleste dybhavsrejer bosat sig på havbunden som ungrejer. Snekrabben (Chionoecetes opilio) forekommer over et bredt dybdeinterval i det nordvestlige Atlanterhav fra det sydlige Grønland til Mainebugten. Snekrabber har en spredt forekomst langs med Grønlands vestkyst i kystnære områder og fjorde, typisk ved dybder på m /10/. Store hanner er mest almindelige i mudder eller mudder/sand, mens små krabber er almindelige på hårdere underlag. Snekrabbens livscyklus omfatter larveudklækning om foråret efterfulgt af en ugers planktonisk periode, hvor larven udvikler sig gennem forskellige stadier, før den fæstner sig til havbunden. Bentiske ungdyr af begge køn skifter ham hyppigt. De bliver kønsmodne i en alder af ~4 år.

41 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 36 Kammuslinger (Chlamys islandica) findes generelt i kystnære områder og på banker ved dybder på m, hvor strømhastigheden er relativt høj /10/. De vestgrønlandske populationer findes generelt i kystnære områder. Kammuslingerne lever på overfladen af hårde underlag og sjældent på bløde, mudrede bunde. I Vestgrønland findes de største samlinger i Nuuk-området, hvor størstedelen af det direkte fiskeri har fundet sted. I offshore områder er der kun lave koncentrationer af generelt små kammuslinger og store mængder tomme kammuslingeskaller, hvilker tyder på, at offshore populationer engang fandtes i højere tætheder end tilfældet er det i dag Vurdering af virkninger Potentielle påvirkninger på fisk vurderes i dette afsnit på baggrund af de potentielle påvirkninger, der opsummeres i afsnit 5.2. Vær opmærksom på, at potentielle påvirkninger på fiskeri vurderes separate i afsnit Støj fra forundersøgelsen er blevet vurderet med udgangspunkt i de modellerede lydniveauer og kriterier for adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på undervandsstøj. Der er kun få tilgængelige oplysninger om høreevnerne hos de arter, der er af særlig relevans for licensblokkene. Atlanterhavstorsken og atlanterhavssilden tjener derfor som modeller for andre fiskearter. Den øvre grænsefrekvens for hørelsen hos sild forventes at være den maksimale øvre grænsefrekvens for alle fisk i området. Påvirkninger på fisk vedrører fysiske skader og adfærdsmæssige ændringer. Der er ikke fuld klarhed over fisks adfærdsmæssige reaktioner i forhold til støj. Lydtryksniveauer, der kan afskrække nogle arter, kan tiltrække andre. Fysiske beskadigelser af høreorganerne fører til permanente ændringer i dyrenes registreringstærskel (permanent hørenedsættelse permanent threshold shift, PTS). Dette kan opstå ved ødelæggelse af sensoriske celler i det indre øre eller ved metabolisk afstødelse af sensoriske celler, støtteceller eller endog celler i hørenerven. Høretab er normalt kun af midlertidig karakter (midlertidig hørenedsættelse temporary threshold shift, TTS), og fiskene vil genvinde deres oprindelige registreringsevne efter en restitueringsperiode. Ved PTS og TTS er lydintensiteten en vigtig faktor for graden af høretab, og det samme gælder frekvens, eksponeringens varighed og længden af restitutionsperioden. Fisk er særdeles følsomme over for partikelbevægelsen i lydfeltet, og arter uden luftfyldte hulrum, f.eks. en svømmeblære, kan ikke registrere tryk /28/. Uafhængigt af tilstedeværelsen af luftfyldte strukturer er partikelbevægelse den relevante stimulus af fiskenes høresystem ved frekvenser under 100 Hz /28/. Ved højere frekvenser får lydtrykket på en svømmeblære den til at vibrere, hvorved der sker en stigning i den partikelbevægelse, som stimulerer det indre øre. For fisk med svømmeblære bliver lydtrykket derfor en dominerende stimulus. Fisk med svømmeblære har således en forøget hørefølsomhed ved høje frekvenser /29/. Atlanterhavstorsken har en svømmeblære, men har ikke nogen særlig kobling mellem svømmeblæren og det indre øre. Hos atlanterhavssilden udvides svømmeblæren til det indre øre, hvor den er direkte forbundet /30/. Målinger af partikelbevægelse for støjkilder foretages sjældent og har ikke været tilgængelige i forbindelse med denne rapport. Trykmålinger anvendes derfor i forbindelse med påvirkninger på fisk. Atlanterhavssildens hørelse er blevet undersøgt af Enger /31/, og atlanterhavstorskens hørelse af adskillige forfattere /32//33/. Audiogrammerne for disse arter vises i Figure 5-7. Tærsklerne for audiogrammerne angives i lufttryksenheder. Torsk kan høre op til ca. 400 Hz, mens sild kan høre op til nogle få khz.

42 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Gadus morhua 1 Gadus morhua 2 Gadus morhua 3 Clupea harengus 110 db re 1 µpa Frequency (Hz) Fig. 5-7 Audiogram for atlanterhavstorsk (Gadus morhus) og atlanterhavssild (Clupea harengus) modificeret fra /30//31//32//33/. Både sild og torsk kan frembringe lyd til kommunikation, men på meget forskellige måder. Atlanterhavssilden afgiver lyd ved at frigive luftbobler fra analkanalen /34/. Dette skaber en kort skinger lyd bestående af en række impulser med centroide frekvenser fra 3 til 5,1 khz /34/. Atlanterhavstorsk frembringer lyde ved sammentrækning af muskler, der er fæstnet til svømmeblæren, hvilket får svømmeblærens vægge til at vibrere. Som en del af deres parringsritual frembringer atlanterhavstorsk en "knurrende" lyd. Disse "knurrende" lyde har frekvenser i området fra 50 til 120 Hz /35/. Det er desuden dokumenteret, at atlanterhavstorsk frembringer en kliklyd i tilknytning til en antirovdyrsadfærd. Disse lyde har en spidsfrekvens på 5,95 khz og et kildeniveau på 153 db re 1µPa. Der er ikke fuld klarhed over fisks adfærdsmæssige reaktioner i forhold til støj. Lydtryksniveauer, der kan afskrække nogle arter, kan tiltrække andre. En undersøgelse foretaget af Thomsen /36/ påviser imidlertid indledende adfærdsmæssige reaktioner hos atlanterhavstorsken, hvis den udsættes for afspilning af støj fra spuns ramning. De niveauer, der forårsagede adfærdsmæssige reaktioner (= langsommere i starten af lyden med generelt hurtigere svømning ved øget eksponering), lå på et spidslydtryksniveau på 140 og 161 db re 1 µpa. For både atlanterhavstorsk og atlanterhavssild anvendes der et kriterium for et nul-til-spids lydtryksniveau på 140 db re 1 µpa som et worst case-scenarie for starten af en adfærdsmæssig reaktion. Tabel 5-15 giver et overblik over støjeksponeringskriterier for fisk anvendt i forbindelse med denne vurdering. Tabel 5-15 Kriterier for fisks eksponering for støj anvendt i en kvantitativ vurdering. Påvirkning Lydtype Lydtryksniveau/SEL Kilde PTS/fysiske skader Enkeltimpulser 206 db re 1µPa spids /37/ TTS Enkeltimpulser 187 db re 1µPa 2 -s SEL /37/ Reaktion Flere impulser 140 db re 1µPa spids /36/ Påvirkningszonerne fra multibeam-ekkolod og sidesøgende sonar varierer som vist i Appendix 2. Der har ikke været anvendt frekvensvægtning for fisk.

43 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 38 Tabel 5-16 Påvirkningszoner for støjkilder. Definition af zoner for PTS/TTS og undvigelsesadfærd hos atlanterhavstorsken og atlanterhavssilden. Data stammer fra Genesis /14/. Linjen "-" indikerer, at der ikke findes registreringer om intervaller for dette lydniveau i beregninger eller model. Virkningerne er derfor ikke evidente. Der har ikke været anvendt frekvensvægtning for fisk. Multibeamekkolod Sidesøgende sonar 2-D højopløselig seismik Påvirkning Lydtryksniveau/SEL Maksimumsområde i forhold til tærskellokation (m) PTS/fysiske skader - Reaktion Ikke aktuel PTS/fysiske skader Ikke aktuel Reaktion Ikke aktuel PTS/fysiske skader 206 db re 1µPa spids - TTS 187 db re 1µPa 2 -s - SEL Reaktion 140 db re 1µPa 2 s 49,170-58,990 spids Det fremgår af modelleringen, at der ikke er vurderes at forekomme fysiske påvirkninger på fisk på grund af eksponering for enkeltimpulser. Der kan dog forekomme en adfærdsmæssig reaktion hos saltvandsfisk inden for afstande på ca. 59 km. Forskellen mellem de tre modellerede stationer er ubetydelig. Med hensyn til intensiteten defineres skader og PTS som en stor påvirkning, idet receptorens opbygning og funktion påvirkes kraftigt inden for det berørte område. Da PTS ikke påvirker hele modtagergruppens frekvensområde, har vi defineret denne påvirkning som værende af middel intensitet, men langvarig. Derfor defineres TTS som en mellemstor påvirkning, men da den er reversibel, er den også kortvarig. Adfærdsmæssige reaktioner kan variere fra middel til mindre, afhængigt af antallet af påvirkede arter. Vurderingen af de forskellige lydniveauer fra alle aktiviteter i forhold til fiskearter viser klart, at ekkolod og sidesøgende sonar kun vil forårsage mindre eller moderate påvirkninger. I forbindelse med de todimensionelle seismiske undersøgelser kan TTS forekomme meget tæt på kilden (< 10 meter). Den seismiske undersøgelse vil også kunne medføre undvigereaktioner hos fisk, som vurderes til potentielt at kunne forekomme ved en afstand på 59 km fra kilden. I dette tilfælde vil undersøgelsen kun være af forholdsvis kort varighed, således at påvirkningerne vil være umiddelbare og ikke af længere varighed. Samlet set kan det konkluderes, at den planlagte forundersøgelse for sommeren 2013 kun vil have moderate støjpåvirkninger på det biologiske miljø i Baffinbugten. Fartøjernes tilstedeværelse kan udgøre en potentiel påvirkning, da støj fra fartøjets motor og propeller kan virke forstyrrende på fisk. Også passagen af skibe gennem isfyldte farvande kan forårsage påvirkninger på fisk. Det er konstateret, at blandingen af isflager kan udsætte polartorsken, som lever i sprækker og hulninger i isen, for rovdrift af måger og andre havfugle, der følger efter fartøjet. Omfanget af denne type påvirkning forventes imidlertid at være ubetydelig, da forundersøgelsen vil finde sted i den forventede isfri periode. Fysisk forstyrrelse af havbunden vurderes ikke at have nogen påvirkning på vand- og sedimentkvalitet. Bortset fra den potentielle optagning af enkelte eksemplarer som en del af de prøver, der indsamles ved hjælp af bokskernen, forventes der ikke at være nogen påvirkninger på fisk. Udledninger af organisk affald kan potentielt tiltrække ådselsædende fisk, men der forventes ikke at være nogen målbar fisketiltrækning i licensblokkene. Temperaturstigning på grund af udledningen af spildevand har begrænset udstrækning og varighed og vil ikke have nogen indflydelse på saltvandsfisk.

44 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 39 Tabel 5-17 Miljømæssige påvirkninger på fisk i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau TTS pga. støj (seismisk) Reaktion på støj (seismisk) Tilstedeværelse af fartøjer Forstyrrelse af havbunden Planlagte udledninger Middel Lokal Kortvarig Lille Middel Lille Regional Umiddelbar Moderat Høj Høj Lokal Kortvarig Lille Middel Lille Lokal Kortvarig Ingen Høj Lille Lokal Kortvarig Ingen Høj Afværgeforanstaltninger Den planlagte forundersøgelse i Baffinbugten er begrænset til sæsonen med åbent vand. Det er ikke muligt at vælge et andet tidspunkt på året til undersøgelsen end den planlagte tidsramme. Mulige afværgeforanstaltninger vedrører en række anvendte faste stationer, placering og varighed af undersøgelserne Restpåvirkninger Da behovet og mulighederne for at håndhæve afværgeforanstaltninger er begrænset, vurderes undersøgelsesaktivitetens restpåvirkninger på fisk at være de samme som de forventede påvirkninger før overvejelser om eventuelle afværgeforanstaltninger Havpattedyr Eksisterende forhold Havpattedyr repræsenterer vigtige arter i Baffinbugtens økosystem i Vestgrønland. Der er ingen faste populationer i licensområderne, som bruges af migrerende arter af havpattedyr. De vigtigste havpattedyrearter, der vurderes til at forekomme potentielt i licensblokkene, er grønlandshvalen, hvidhvalen, narhvalen, remmesælen, ringsælen og hvalrossen. Grindehval, klapmyds, kaskelothval og vågehval kan også forekomme. Disse er nærmere beskrevet nedenfor sammen med isbjørnen, med henvisning til SMV'en for yderligere oplysninger /9/. Andre forekommende arter er nævnt kort og opsummeret i Tabel Da de fleste arter er migrerende og har et bredt udbredelsesområde, angives de detaljerede oplysninger om tilstedeværelse/fravær på basis af de bedste tilgængelige oplysninger. Under undersøgelsesaktiviteterne i 2011 /75/ blev observationerne af havpattedyr registreret i forbindelse med en undersøgelse i et større undersøgelsesområde, som omfattede to licensblokke. Resultaterne af undersøgelsen er vist i Fig I løbet af undersøgelsen observerede MMSO'er en uidentificeret bardehval i den sydlige licensblok. I undersøgelsesområdet blev der registreret 16 observationer af grønlandssæler (19 individer), syv observationer af ringsæler (9 individer) og 15 uidentificerede sælobservationer (20 individer) i hele undersøgelsesområdet. Uden for undersøgelsesområdet blev der under fartøjernes transitsejlads til og fra undersøgelsesområdet og Nuuk observeret fire vågehvaler og 78 sæler. Der blev på intet tidspunkt i løbet af undersøgelsen observeret andre havpattedyr (inkl. isbjørne).

45 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 40 Fig. 5-8 Fordeling af observationer af havpattedyr inden for og omkring et undersøgelsesområde i august-september Figuren er et udsnit af /75/. Licensblokke med relevans for denne VVM er fremhævet med grøn farve. I forbindelse med undersøgelsesaktiviteter i 2012 blev der foretaget observationer af havpattedyr til brug for en undersøgelse i Baffinbugten (herunder de to licensblokke). I undersøgelsen indgik syv fartøjer, og de foreløbige resultater omfatter både Baffinbugten og transit fra Newfoundland, Nuuk og Upernavik. De foreløbige resultater fra 2012 observatør aktiviteter Baffinbugten (ikke publiceret, oplyst af Shell) viser at der blev observeret adskillige sælarter, primært grønlandssæl, ringsæl og klapmyds, men også remmesæl og spættet sæl. De fleste hvaler blev observeret i forbindelse med transit til og fra undersøgelsesområdet. Der blev observeret kaskelothval, vågehval og sejhval inden for licensblokkene. Endelig blev der observeret en enkelt isbjørn inden for de to licensblokke.

46 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 41 Table 5-18 Foreløbige resultater fra MMSO aktiviteter relateret til 2012 undersøgelser Arter Alle observationer I licens blokkene Antal dyr Antal observationer Antal dyr Antal observationer Grønlandssæl Uidentificeret sæl Grindehval Ringsæl Klapmyds Hvidnæse Kaskelothval Pukkelhval 18 4 Finhval Vågehval Remmesæl Seihval 14 5 Stor uidentificeret hval Marsvin 9 4 Uidentificeret hval 8 5 Fin/Seihval 5 2 Døgling Spættet sæl Klapmyds/remmesæl Isbjørn Total Hvaler I licensblokkene udgør havisen i forårsmånederne en begrænsning for tilstedeværelsen af disse dyr, der først vil nå frem til de pågældende områder, når isen trækker sig tilbage /9/. Narhvalen og hvidhvalen er født til et liv i Arktis og færdes i Baffinbugten hele året /9/. Andre arter færdes normalt kun i området i de isfri sommerperioder. Narhval (Monodon monoceros) stiller meget specifikke krav til sit habitat, der strækker sig mellem 70 o N og 80 o N i de arktiske og nordatlantiske havområder. Hvalbestande fra Canada og Vestgrønland lever normalt under vinterpakisen i Davisstrædet og Baffinbugten i områderne langs kontinentalskråningen. Der er om sommeren fundet to narhvalbestande tæt på licensblokkene, en i Melvillebugten og en anden i Inglefield Bredning længere mod nord. Det er dog kun bestanden i Melvillebugten, der er kan observeres nær licensblokkene, hvor de om sommeren er konstateret i det nordøstlige hjørne af området. Migrationen gennem licensblokkene synes at følge meter linjen i sydgående retning. Narhvaler fra det canadiske højarktis kan migrere gennem licensblokkene allerede i slutningen af september og starten af oktober, og narhvaler fra Melvillebugten migrerer mod syd fra midten af oktober til midten af december, afhængigt af året /6/. Narhvalen lever primært af hellefisk samt andre fisk, blæksprutter og rejer. Den fouragerer hovedsagelig om vinteren på dybt vand og muligvis på eller lige over bunden /40/. Narhvaler yngler kun én gang hvert 3. år mellem marts og maj, hvor kalvene fødes i løbet af den efterfølgende sommer.

47 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 42 Beskyttelseszoner for narhvaler er beskrevet i afsnit Hvidhval (Delphinapterus leucas) findes overalt i de arktiske og subarktiske farvande /41/. I vintermånederne samler hvidhvalerne sig omkring områder med løs is, hvor de lever i de åbne havområder. I sommermånederne lever de i kystområder, ved flodmundinger, ved kanter af kontinentalsoklen og i dybe bassiner. I 2006 blev bestanden af hvidhvaler i Vestgrønland anslået til individer, og der blev først og fremmest fundet hvidhvaler i Disko bugten på nordkysten af Store Hellefisk Banke og langs den østlige kant af pakisen, der dækker Baffinbugten og Davisstrædet /6/. Ca. 30 % af den østcanadiske bestand af hvidhvaler fra Højarktis og Baffinbugten vandrer til Vestgrønland for overvintring /39/. Hvidhvaler, der en del af året færdes inden for og i nærheden af licensblokkene, findes i den isfri tid af året i Lancaster Sund, Barrowstrædet, Peel Sund og Baffinbugten /9/. Migrationsruterne går hovedsagelig langs kysten og gennem kystnære farvande, så der forventes ikke mange hvaler inden for licensblokkene på noget tidspunkt af året bortset fra måske i april-juni i forbindelse med forårsmigrationen, når nogle af dyrene vandrer gennem løs pakis i offshore områder /6/. Hvidhvaler indtager størstedelen af deres føde om vinteren, hvilket gør dem særligt følsomme på denne årstid. De lever af polartorsk og andre fisk samt af blæksprutter og rejer. Parringssæsonen går normalt fra slutningen af februar til starten af april. Kalvene fødes mellem maj og juli efter en drægtighedsperiode på over et år /9/. Om vinteren kan grønlandshvalen (Balaena mysticetus) observeres i områderne nær iskanten og i områder med løs pakis. I Baffinbugten og Davisstrædet bevæger grønlandshvalen sig ud fra sommerpladserne, som isen danner i løbet af efteråret, mod det åbne farvand i nærheden af iskanten ud for Vestgrønland og den østlige Baffin Ø /42/. Grønlandshvaler benytter i perioder de østlige dele af Baffinbugten til fouragering og gennemfører også længere vandringer /9/. Denne art indtager størstedelen af sin føde i løbet af vintermånederne på særlige fourageringsområder, men den indtager også sporadisk føde i forbindelse med forårsvandringen. Deres føde består af krebsdyr som zooplankton (typisk vandlopper), epibentiske organismer og visse bunddyr. Parringen finder normalt sted i slutningen af vinteren og i det tidlige forår. Forårsvandringen finder sted, så snart kalvene er født (mellem april og juni, men oftest i maj).

48 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 43 Fig. 5-9 Grønlandshvalers udbredelsesområder fordelt på årstider i Tilpasset fra 2012-VVM'en /6/. Andre hvaler findes ligeledes i Baffinbugten. Vågehvaler (Balaenoptera acutorostrata) er almindeligt forekommende i Baffinbugten. Der er dog ikke indsamlet viden om specifikke vigtige områder for denne art i Vestgrønland. Sejhvaler (Balaenoptera borealis), finhvaler (Balaenoptera physalus), pukkelhvaler (Megaptera novaegliae) og blåhvaler (Balaenoptera musculus) kan også forekomme i den sydlige del af Baffinbugten fra juni til november. Grindehvaler (Globicephala melas), hvidnæser (Lagenorhynchus albirostris) og døglinger (Hyperodon ampullatus) kan også forekomme /9/. Spækhuggere (Orcinus orca) kan især om sommeren lejlighedsvis ses inden for licensblokkene /6/ Hvalrosser og sæler Der lever både hvalros og forskellige arter af sæler i Baffinbugten. Ringsæler og remmesæler lever fast i området, og er mere eller mindre afhængige af havisen, hvorimod grønlandssæl og klapmyds kun er i området, når der er åbent vand /9/. Hvalrosser (Odobenus rosmarus) yngler på den arktiske pakis om vinteren. Hvalrosserne opholder sig ofte på land eller på isflager i grupper på op til flere tusinde dyr. Fem af de forventede otte underbestande af den atlantiske hvalros lever i Vestgrønland og tre i Østgrønland. Hvalrossen har generelt en tilbøjelighed til at vælge lavvandede områder, hvor de lever af forskellige hvirvelløse bunddyr, selvom de også lejlighedsvis kan dykke ned til en dybde på maks m. Dermed er størstedelen af licensblokkene for dybe til disse arter. Der er dog et begrænset antal hvalrosser, der tilbringer vinteren i render og revner mellem den landfaste is og drivisen inden for licensblokkene. Der er desuden et ukendt antal hvalrosser, der bruger dette område som migrationskorridor om foråret og muligvis også om efteråret /9/. Der er udpeget en beskyttelseszone til hvalrossen nord for licensblokkene (se afsnit 5.11). Hvalrosbeskyttelseszonen er underlagt en beskyttelsesperiode fra 1. oktober til 31. maj. Ringsæl (Pusa hispida) er den mest almindelige sæl i det arktiske område, og den findes i stort tal i Baffinbugten. Ringsælen bruger udelukkende havisen som habitat, både i forbindelse med yngelpleje, og når de skal finde føde. Det er yderst sjældent, hvis nogensinde, at de kommer på land. Den gennemsnitlige tæthed af ringsæler på fast is og på kompakt pakis i Baffinbugten

49 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 44 ligger mellem 1,3-2 sæler/km 2 i juni. Denne tæthed gælder sandsynligvis for størstedelen af Baffinbugten /9/. Hunnerne føder ungerne om foråret (marts til maj). Sælerne fælder i perioden fra midten af maj til midten af juli. Dyrene tilbringer en stor del af tiden på kanten af den permanente pakis eller på tilbageværende landfast is langs kysten. I denne periode er deres fourageringsaktivitet på et minimum. Uden for yngle- og fældeperioderne færdes denne art i vandet i næsten alle dybder. Ringsæler lever af smådyr, og deres foretrukne bytte er stimefisk, især polartorsk. Remmesæl (Erignathus barbatus) er en stor sælart, der normalt forbindes med havisen, og som har sit levested i Baffinbugten. De lever af fisk og hvirvelløse bunddyr i vanddybder ned til 100 m. Remmesælen holder åndehuller åbne på steder, hvor isen er relativt tynd, og de overvintrer enten i render mellem isflager eller i åbne havområder, eller de følger ændringerne i havisens udbredelse. Sælen føder i april-maj på drivis eller i nærheden af iskanter med adgang til det åbne vand. Remmesælen findes overalt i Baffinbugten, hvor den finder passende levesteder. Der kan ikke udpeges et område af særlig betydning for denne art /9/. Grønlandssælen (Pagophylus groenlandicus) færdes inden for licensblokkene fra slutningen af juni til november. Grønlandssælen fanges i stort tal i det kystnære område i nærheden af licensblokkene, især i sensommeren og om efteråret. Der er usikkerhed om, hvilke byttedyr de finder ud for kysten, men krebsdyr ser ud til at være en væsentlig bestanddel af føden. Ca. 10 % af sælbestanden i det vestatlantiske område (anslås til ca. 6 mio. individer) tilbringer sommer og efterår med at fouragere i Davisstrædet og Baffinbugten /9/. Klapmyds (Cystophora cristata) er en stor vandrende sæl, der ikke yngler i den østlige del af Baffinbugten. Den optræder sent på årstiden med åbent vand (juli til oktober) og ofte i offshore områder. Den kan dykke dybt og søger ofte føde i mindst 500 m dybde. De voksne sæler vandrer til Davisstrædet og Baffinbugten i løbet af sidste halvdel af juli /9/ Isbjørn Isbjørnen (Ursus maritimus) tilbringer hele sit liv i det marine havis miljø og er kendt for at kunne tilbagelægge lange distancer gennem det arktiske område. Den driver ofte af sted på isflager i sin søgen efter føde. Isbjørne tilbringer over 50 % af deres tid på at være på jagt efter føde, og deres kost består hovedsageligt af ringsæler og remmesæler /40/. Parringen sker fra marts til maj, hvorefter bjørnene føder deres unger fra sidst i november til midten af januar /38/. Baffinbugten er et vigtigt habitat for isbjørnen både om efteråret, vinteren og foråret. Når den centrale del af Baffinbugtens kompakte pakis er smeltet i løbet af foråret og sommeren, kan isbjørnene bruge enten den østlige Baffin Ø eller Melvillebugten som sommerkvarter /9/.

50 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 45 Fig Det centrale hjemområde (juli til september). Tilpasset fra Perry et al. (2011) Oversigt over havpattedyr Tabel 5-18 giver et overblik over de havpattedyr, der færdes i Baffinbugten, deres hovedhabitat og deres status på rødlisten.

51 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 46 Tabel 5-19 Oversigt over forekomst af havpattedyr i det strategiske vurderingsområde, bevaringsstatus og jagtstatus (tilpasset fra /9/).*LC = mindst truet, DD = data mangler, NT = ikke truet, VU = sårbar, ENCR = alvorligt truet. Periode med ophold i Baffinbugten Hovedhabitat Biologisk aktivitet Status på grønlandsk rødliste* Udbredelse i Baffinbugtens SMV-område Bardehvaler Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) April-november Kystnære områder og banker Kun fouragering. Vinteryngleområder er ukendte LC Almindelig mod syd Finhval (Balaenopetara physalus) Blåhval (Balaenoptera musculus) Pukkelhval (Megaptera novaeangliae) Sejhval (Balaenoptera borealis) Grønlandshvalen (Balaena mysticetus) Tandhvaler Juni-oktober Kanten af banker og kystnære områder Kun fouragering LC Juli-oktober Kanten af banker Kun fouragering DD Juni-november Kanten af banker og kystnære områder Kun fouragering LC Juni-oktober Offshore Usikker DD Februar-juni Pakis og marginal iszone Lejlighedsvis mod syd Lejlighedsvis mod syd I stort tal mod syd Lejlighedsvis mod syd Fouragering NT Lokalt i stort tal, vandrende, vintergæst Narhval (Monodon monoceros) Hele året (mest om sommeren og overgangsperioder) Vinter: Kant af banker, dybhav. Sommer: Fjorde, kystnære farvande. Vandrer langs 1000 m-linjen Fouragerer november-marts. Yngler marts-maj. Kælver om sommeren/efteråret CR I stort tal sommer og vinter, vandrende Hvidhval (Delphinapterus leucas) Oktobernovember, apriljuni Banker Fouragerer november-marts. Yngler fra februar til slutningen af april. Kælver i majjuli CR I stort tal, vandrende Spækhugger (Orcinus orca) Juni-august Findes overalt Fouragering. Yngler om sommeren. NA Sporadisk Langfinnet grindehval (Globicephala melas) Juni-august Dybt vand Fouragering. Yngler om sommeren. LC Sporadisk mod syd Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) Sommer Epikontinentale hav Fouragering. Ingen yngledata NA Sporadisk mod syd Kaskelot (Physeter macrocephalus) Marsvin (Phocoena phocoena) Maj-november Dybt vand Kun fouragering NA April-november Kystnært farvand Kun fouragering DD Ukendt Kun mod syd

52 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 47 Nordlig døgling (Hyperodon ampullatus) Hvalrosser og sæler Sommer Dybt vand Kun fouragering NA/DD Ukendt Hvalros (Odobenus rosmarus) Hele året Åbne havområder, marginal iszone, lavvandede områder Fouragering. Yngler om vinteren. Ungerne fødes fra midten af april til midten af juni ENCR Vandrer ind fra tilstødende områder Ringsæl (Pusa hispida) Hele året Isfyldt farvand Fouragering. Yngler fra slutningen af april til starten af maj. Ungerne fødes i marts-maj LC Almindelig og udbredt Klapmyds (Cystophora cristata) Juni-oktober Hovedsagelig dybhav Kun fouragering LC Almindelig og udbredt Remmesæl (Erignathus barbatus) Hele året Isfyldt farvand Fouragering. Ungerne fødes fra midten af marts til midten af april DD Talrig Grønlandssæl (Pagophilus groenlandicus) Kødædere Juni-oktober Hele området Kun fouragering LC Overalt og talrig Isbjørn (Ursus maritimus) Hele året Drivis og iskanter Yngler i marts-maj. Ungerne fødes fra slutningen af november til midten af januar VU Almindelig, hovedsagelig på is Vurdering af virkninger De potentielle påvirkninger af projektet er beskrevet i afsnit 5.2. Den potentielle støjpåvirkning fra projektet har ligesom lyspåvirkninger og fysiske forstyrrelser betydning for havpattedyrene. Hver enkelt af projektets potentielle påvirkninger er vurderet i forhold til havpattedyr med fokus på centrale arter af pattedyr i området: grønlandshval, hvidhval, narhval, spættet sæl, ringsæl, hvalros og isbjørn. Der forventes tilsvarende påvirkninger for andre arter af havpattedyr. Støj fra seismiske aktiviteter anses for at være den væsentligste potentielle påvirkning for havpattedyr. Havpattedyr er følsomme over for et lydfelts trykkomponent. Nedenfor vises artsspecifikke oplysninger om følsomhed efterfulgt af en vurdering af virkningerne. Generelt kan støjpåvirkningen af havpattedyr inddeles i fire brede kategorier, der i høj grad afhænger af dyrenes afstand til lydkilden: Detektion Maskering Adfærdsmæssige ændringer Fysiologiske skader Det er vigtigt at være opmærksom på, at grænserne for hver kategori ikke er skarp, og at der er betydelig overlapning mellem de forskellige zoner. Adfærdsmæssige ændringer, maskering og detektion hænger også nøje sammen med baggrundsstøjniveauet, og alle påvirkninger afhænger af dyrenes alder, køn og generelle fysiske og adfærdsmæssige tilstand /60/. Detektionsområder afhænger af baggrundsstøjniveauer, der i dette tilfælde er ukendte. De er af afgørende betydning i forbindelse med maskeringseffekter, men maskering er ikke et direkte

53 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 48 relevant problem ved pulserende lyde, som f.eks. de lyde, der er anvendt ved forundersøgelsen /15/. Denne VVM er derfor afgrænset til fysiologiske og adfærdsmæssige forandringer. Fysiske beskadigelser af høreorganerne fører til permanente ændringer i dyrenes registreringstærskel (permanent hørenedsættelse permanent threshold shift, PTS). Det kan opstå ved ødelæggelse af sensoriske celler i det indre øre eller af metabolisk afstødelse af sensoriske celler, støtteceller eller endog celler i hørenerven. Høretab er normalt kun af midlertidig karakter (midlertidig hørenedsættelse temporary threshold shift, TTS), så dyret vil genvinde sin oprindelige registreringsevne efter en restitueringsperiode. Ved længerevarende eksponering, hvor øret er udsat for TTS-fremkaldende lydtryksniveauer, inden dyret har haft tid til at restituere sig, kan der opstå TTS, og en TTS på 50 db eller derover vil ofte resultere i permanent beskadigelse /62/. Ved PTS og TTS er lydintensiteten en vigtig faktor for graden af høretab, og det samme gælder frekvens, eksponeringens varighed og længden af restitutionsperioden. Adfærdsændringer er svære at evaluere. De strækker sig fra meget kraftige reaktioner, f.eks. panik eller flugt, til mere moderate reaktioner, hvor dyret vender sig mod lyden eller langsomt trækker sig væk. Dyrenes reaktion afhænger dog i høj grad af årstid, adfærdsmæssig tilstand, alder, køn samt den intensitet, frekvens og tidsstruktur, hvormed lyden forårsager adfærdsmæssige ændringer. Ifølge Miller et al. /92/ (se også Southall /60/) har eksponeringer for lydtryksniveauer mellem 130 db re 1 µpa og 150 db re 1µPa fra impulser genereret af luftkanoner medført adfærdsændringer hos vilde hvidhvaler. Det var dog ikke alle individer, der reagerede uden tydelige ændringer i adfærden på niveauer et godt stykke over 150 db re 1µPa (se Miller et al. /92/). VVM for den seismiske 3D-undersøgelse i 2012 /6/) benyttede et eksponeringskriterium med et lydtryksniveau på 150 db re 1 µpa til adfærdspåvirkninger. Den nyeste forskning om impulslyde fra spuns ramning /90//91/ og impulser fra luftkanoner /89/ viser, at marsvin der er en art, der er særlig følsom over for akustiske forstyrrelser udviser undvigende adfærd, hvis de udsættes for lydniveauer på ca. 140 db re 1 µpa 2 s. Dette kriterium benyttes for alle tre hvalarter i forbindelse med de seismiske 2D-undersøgelser. Da der ved ekkolod og sidesøgende sonar kun genereres lydtryksniveauer, benyttedes i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet et modtaget lydtryksniveau på 140 db re 1 µpa som kriterium for adfærdsmæssig reaktion for disse kilder. Undvigende adfærd hos ringsæler og remmesæler fremkaldes ved at udsætte dem for lydtryksniveauer, der overstiger på 190 db re 1µPa /60/. Det antages, at dette kriterium også gælder for hvalrosser. Både hvidhvaler og narhvaler benytter ekkolokalisering til navigering og fouragering. De udsender ekkolokaliseringsklik på bredbånd af meget kort varighed /46/. Hvidhvalers klik ligger omkring khz og har spids-til-spids udgangsniveauer på op til 225 db re 1µPa /46/. Narhvalers klik har spidsfrekvens ved 20 og 40 khz, og det maksimale målte spids-til-spids udgangsniveau er 218 db re 1µPa /47/. Der er gennemført undersøgelser af hvidhvalens hørelse både ud fra adfærd og ved hjælp af ABR (senest af Finneran et al /48/). Audiogrammet vises i Fig Et audiogram viser høreevnen med frekvensen på x-aksen og lydniveauet på y-aksen. Normalt har audiogrammer en U form, der viser områder med bedste følsomhed ved de laveste værdier. Narhvalens hørelse er endnu ikke blevet undersøgt, men i det følgende forudsættes den at være sammenlignelig med hvidhvalens hørelse. Hvidhvalens hørelse bliver stadig mere retningsbestemt ved højere frekvenser. Denne intensivering af hørelsens retningsbestemmelse ved de frekvenser, der er relevante for ekkolokalisering, forbedrer deres ekkolokaliseringsevner, idet det gør dem mindre følsomme over for baggrundsstøj og reflekterende ekkoer (f.eks. ekko fra andre objekter end det ønskede objekt) /49/. Narhvaler antages også at have retningsbestemt hørelse ved højere frekvenser, da dette fænomen også er blevet påvist hos andre tandhvaler med ekkolokalisering /50/. Hvidhvaler og narhvaler benytter begge en lang række forskellige lyde til at kommunikere med. De bruger både klik og lyde med væsentligt lavere frekvenser, kendt som fløjt og pulserende kald. Hvidhvalens kommunikationslyde ligger i området fra 260 Hz til 20 khz med størstedelen af frekvenserne i området fra 1 til 8,3 khz /11//51/. Narhvalens kommunikationslyde ligger på en lavere frekvens, der går fra 400 Hz til 14,5 khz /52/. Ved at sænke frekvensindholdet bliver den udsendte lyd mere rundstrålende, og det kan være en fordel ved kommunikation i en gruppe.

54 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) MUK NOK Turner Beethoven 140 db re 1µPa Frequency (Hz) Fig Audiogram med fire hvidhvaler. Beethoven og Turner modificeret fra Ridgway et al MUK og NOK er modificeret fra /48/. Bardehvalers høreevne kræver yderligere forskning. Anatomiske undersøgelser af det indre øre i nordkaperen (Eubalaena glacialis), der er en nær slægtning til grønlandshvalen, viser, at denne art har en hørelse i frekvensområdet fra 10 Hz til 22 khz /53/. Denne undersøgelse er den eneste undersøgelse, hvorfra man direkte kan udlede det komplette frekvensområde hos bardehvaler. Bardehvaler er kendt for at frembringe kald ved lave frekvenser og høj intensitet i forbindelse med deres kommunikation. Grønlandshvaler producerer både sange og kald med et totalt frekvensområde for begge lydtyper på mellem 25 Hz og 2,6 khz /54/. Pinnipeder, som f.eks. hvalrosser, remmesæler og ringsæler, er amfibiedyr, og deres høreevne har udviklet sig til at fungere både i luft og vand to akustisk meget forskellige medier. Hanhvalrossens hørefølsomhed under vand kan aflæses i Fig Hørefølsomheden er kun blevet undersøgt hos få arter af pinnipeder. Undersøgelser af høregrænserne for ringsæler og remmesæler gennemføres i øjeblikket. Undervandshørelsens følsomhed hos den spættede sæl har derimod været underkastet indgående undersøgelser (Fig. 5-12) /56//57//58/, og den vil fungere som model for hørelsens følsomhed under vandet for ringsæler og remmesæler. Spættede sælers høretærskel anbefales generelt som et konservativt estimat for høretærsklen for arter, hvor hørelsen endnu ikke er undersøgt /60/. Pinnipeder producerer en lang række forskellige kommunikationskald både over og under vandet. Undervandskald forbindes almindeligvis med parringsadfærd og hævdelse af territoriet, og de frembringes ofte af hannerne /59/. Hvalrosser frembringer undervandslyde oftest med frekvenser under 1-2 khz, der kan være meget kraftige selv ved 10 Hz /11/. Remmesæler frembringer en række forskellige parringslyde med frekvenser fra 200 Hz til 22 khz /59/. Ringsæler frembringer lyde i frekvensområdet mellem 400 Hz og 16 khz /11/.

55 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Phoca vitulina 1 Phoca vitulina 2 Phoca vitulina 3 Odobenus rosmarus 100 db re 1 µpa Frequency (Hz) Fig Audiogram over spættet sæl og hvalros. Spættet sæl (Phoca vitulina 1-3) er modificeret fra /56//57//58/. Hvalros (Odobenus rosamrus er modificeret fra Kastelein /55/. Til den kvantitative vurdering af påvirkningsområder for adfærd og beskadigelse har vi valgt flere kriterier for havpattedyr, der er blevet udledt af en række forskellige kilder (se /61//60/). NMFSkriterierne /61/ er en del af de amerikanske bestemmelser (angiveligt med undtagelse af adfærdskriterier). NMFS-kriterierne er baseret på den antagelse, at modtagne niveauer, der ligger under disse kriterier, ikke vil beskadige dyr eller forringe deres høreevne, hvorimod højere modtagne niveauer kan medføre visse påvirkninger. Vi har fortolket disse kriterier som starten på TTS (midlertidig hørenedsættelse), idet vi også bemærker de relativt lave tærskler. De indledende videnskabelige anbefalinger om kriterier for havpattedyrs eksponering for støj, der er udviklet af en gruppe amerikanske eksperter /60/, finder også anvendelse. PTS er ikke målt hos hvalarter, men Southall /60/ foreslår spidslydtryksniveauer på 230 db re 1µPa og SEL-niveauer på 198 db re: 1 μpa2-s (Mlf) som kriterium både for en impuls og flere impulser. En undersøgelse af Finneran /63/ målte TTS hos en hvidhval, når den blev udsat for et enkelt lydimpuls fra en seismisk vandkanon. TTS-grænsen var på et spids-til-spids lydtryksniveau på 226 db re 1 µpa (restitution inden for 2 db af den oprindelige hørefølsomhed efter 4 min.). Et lignende kriterium for PTS og TTS forudsættes for narhvaler og grønlandshvaler. Nedenfor ses en oversigt over de kriterier for havpattedyrs eksponering for støj, der anvendes i denne vurdering. Undersøgelser af høregrænserne for ringsæler og remmesæler gennemføres i øjeblikket. Den spættede sæls hørefølsomhed under vand har derimod været genstand for indgående undersøgelse, og den bruges som model for ringsælers og remmesælers hørefølsomhed under vand.

56 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 51 Tabel 5-20 Kriterier for havpattedyrs eksponering for støj anvendt i en kvantitativ vurdering. Påvirkning Taxa Lydtype Lydtryksniveau/SEL Kilde Start på Hvaler Impulser fra luftkanon 180 db re 1µPa /61/ påvirkninger af hørelsen - TTS Start på Pinnipeder Impulser fra luftkanon 190 db re 1µPa /61/ påvirkninger af hørelsen - TTS PTS Hvaler (hvidhval, Enkel flere impulser 230 db re 1µPa spids /60/ narhval, grønlandshval) PTS Hvaler (hvidhval, Enkel flere impulser SEL 198 db re 1µPa 2 -s /60/ narhval, grønlandshval) (M lf, M mf, M hf) PTS Pinnipeder (i Enkeltimpuls flere impulser 218 db re 1µPa spids /60/ vand) PTS Pinnipeder (i Enkeltimpuls flere impulser SEL 186 db re 1µPa 2 -s /60/ vand) (M lf, M mf, M hf) TTS Hvaler (hvidhval, Enkeltimpulser 224 db re 1µPa spids /60/ narhval, grønlandshval) TTS Hvaler (hvidhval, Enkeltimpulser 183 db re 1µPa 2 -s SEL /60/ narhval, grønlandshval) (M lf, M mf, M hf) TTS Pinnipeder (i vand) Enkeltimpulser 212 db re 1µPa spids /60/ TTS Pinnipeder (i Enkeltimpulser vand) 171 db re 1µPa 2 -s SEL /60/ TTS Pinnipeder i vand Enkeltimpulser 226 db re 1µPa spidstil-spids /63/ Start på Hvaler (hvidhval, Flere impulser 2 D 140 db re 1µPa 2 s /60//89/ / reaktion narhval, seismisk/ekkolod/sidesøgende 140 db re 1µPa grønlandshval) sonar Reaktion Sæler Flere impulser 190 db re 1µPa /60/ (M pw) Baseret på kriterierne for den ovenfor beskrevne beskadigelses- og undvigelsesadfærd er påvirkningszoner for de forskellige lydkilder beregnet ud fra de M-vægtede kildeniveauer for lydtryk. Pattedyr hører normalt ikke lige godt over hele deres hørelses frekvensområde. I nærheden af de nedre og øvre grænsefrekvenser bliver det opfattede lydindtryk mindre end det, der forudsiges af audiogrammet /64/. Der kan kompenseres for denne afvigelse i opfattet lydindtryk ved at anvende et hørestyrkefilter. Southall /60/ har udviklet hørestyrkefiltre til de forskellige grupper af havpattedyr, og i det følgende vil denne M-vægtning, hvor det er muligt, blive anvendt til evaluering af støjpåvirkningen. Der findes flere oplysninger om M-vægtning i Appendix 2 om akustisk modellering. Der foreligger meget få oplysninger om de undersøgte lydkilders effektspektre. I det følgende forudsættes det, at hovedparten af lydenergien centreres om 95 khz for multibeam-ekkolod og khz for den sidesøgende sonar. Det giver et forsigtigt skøn over påvirkningszonerne. Disse frekvensområder og de M-vægtede kildeniveauer bruges til at beregne afstanden mellem kilden og skaden og tærsklen for adfærdsrespons /60/. De forudsatte M-vægtede lydtryksniveauer (SPL M ) for et multibeam ekkolod er 221 db re 1 µpa for midtfrekvenshvaler og 215 db re 1 µpa for pinnipeder. Ekkoloddets frekvensområde ligger uden for lavfrekvenshvalers høreområde. SPL M for den sidesøgende sonar svarer stort set til multibeam ekkolod med 222 db re 1 µpa hos midtfrekvenshvaler og 217 db re 1 µpa hos pinnipeder.

57 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 52 Påvirkningszonerne for det udstyr, der er knyttet til multibeam ekkolod og sidesøgende sonar, er anført i Tabel Tabel 5-21 Påvirkningszoner for multibeam-ekkolod og sidesøgende sonar. Definition af zone for PTS/TTS og undvigelsesadfærd hos hvidhval, narhval, grønlandshval, hvalros, remmesæl, ringsæl, atlantisk torsk og atlantisk sild. Data om støj fra multibeam-ekkolod stammer fra Genesis /14/. (a kriterier fra National Marine Fisheries Service). Linjen "-" indikerer, at der ikke findes registreringer om intervaller for dette lydniveau i beregninger eller model. Virkningerne er derfor ikke evidente. Multibeamekkolod Sidesøgende sonar Påvirkning Lydtryksniveau/SEL Maksimumsområde til tærskellokation (m) PTS Cetaceaner (narhvaler og - hvidhvaler) PTS Pinnipeder (i vand) - TTS Cetaceaner (narhvaler og 85 hvidhvaler) a TTS Pinnipeder (i vand) a 20 Reaktion Hvaler (hvidhval, narhval) Reaktion Sæler (remmesæler og ringsæler) PTS Cetaceaner (narhval, hvidhval og - grønlandshval) PTS Pinnipeder (i vand) - TTS Cetaceaner (narhvaler og 90 hvidhvaler) a TTS Pinnipeder (remmesæler og 35 ringsæler) a Reaktion Hvaler (hvidhval, narhval) Reaktion Sæler (remmesæler og ringsæler) For at få en vurdering af påvirkningszonerne fra 2D-undersøgelsen i høj opløsning blev der anvendt numeriske modelleringer af undervandsstøj (se Appendix 2). Resultater af modellering til den seismiske undersøgelse vises i tabel Den rumlige dimension af støjfeltet under vandet vurderes for enkeltskud og en undersøgelse, der er gennemført over 24 timer (se bilag 2). Det fremgår tydeligt af vurderingen, at alle fysiske påvirkninger i forbindelse med enkeltimpulser er begrænset til meget korte afstande til kilden. Adfærdsmæssige reaktioner hos hvaler vurderes at forekomme op til 6 km fra lydkilden. Forskellene mellem stationerne er ubetydelige. Tabel 5-22 Påvirkningszoner for seismisk 2D-undersøgelse i høj opløsning (se detaljerede resultater i rapporten om akustisk modellering, bilag 2) Påvirkning Taxa Lydtryksniveau/SEL Maksimumsområde til tærskel, lokation 1, 2 og 3 (m) Start på Hvaler 180 db re 1µPa påvirkninger af hørelsen - TTS Start på Pinnipeder 190 db re 1µPa -40 påvirkninger af hørelsen - TTS PTS Hvaler (hvidhval, 230 db re 1µPa spids - narhval, grønlandshval) PTS Hvaler (hvidhval, SEL 198 db re 1µPa 2 -s - narhval, grønlandshval) (M lf, M mf, M hf) PTS Pinnipeder (i vand) 218 db re 1µPa spids - PTS Pinnipeder (i vand) SEL 186 db re 1µPa 2 -s (M lf, M mf, M hf) -

58 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 53 Påvirkning Taxa Lydtryksniveau/SEL Maksimumsområde til tærskel, lokation 1, 2 og 3 (m) TTS Hvaler (hvidhval, 224 db re 1µPa spids - narhval, grønlandshval) TTS Hvaler (hvidhval, 183 db re 1µPa 2 -s SEL 30 M lf narhval, grønlandshval) (M lf, M mf, M hf) TTS Pinnipeder (i vand) 212 db re 1µPa spids - TTS Pinnipeder (i vand) 171 db re 1µPa 2 -s SEL 50- (M pw) TTS Pinnipeder i vand 226 db re 1µPa spids-tilspids - Reaktion Hvaler (hvidhval, 160 db re 1µPa narhval, grønlandshval) Reaktion Cetaceaner (hvidhval, 140 db re 1µPa 5,800 6,090 narhval, grønlandshval) Reaktion Sæler 190 db re 1µPa 40- Med hensyn til intensiteten defineres skade og PTS som værende af stor betydning, idet struktur og funktion af receptor er kraftigt påvirket, og idet struktur og funktion helt forsvinder inden for det påvirkede område. Da PTS ikke påvirker hele modtagergruppens frekvensområde, har vi bestemt denne påvirkning til at være af medium intensitet, men med lang varighed. Derfor defineres TTS også som en mellemstor påvirkning, men da den er reversibel, er den af kort varighed. Adfærdsmæssige reaktioner kan variere fra middel til mindre, afhængigt af antallet af påvirkede arter. Ud fra NMFS-kriterierne forventes ekkolodderne at føre til TTS hos narhval og hvidhval i afstande på 85 m fra kilden og hos pinnipeder i afstande på 10 m fra kilden. Adfærdsmæssige påvirkninger forventes fra 20 m (sæler) til 800 m (narhval og hvidhval). Påvirkningsområdet for sidesøgende sonar er TTS på 90 m hos hvidhvaler og narhvaler og på 35 m hos pinnipeder. Adfærdsmæssige reaktioner forventes inden for et maksimumsområde på 800 m (narhval). Sæler påvirkes i meget mindre grad med en forventet adfærd op til 320 m fra kilden. I forbindelse med 2D-undersøgelser i høj opløsning bliver TTS begrænset til områder tæt ved kilden (80 m for hvaler og 40 m for pinnipeder). Starten på adfærdsmæssig reaktion forventes hos alle tre hval-arter ved afstande på op til 6 km fra kilden med lille forskel mellem stederne. For sælers vedkommende kan adfærdsmæssige reaktioner kun forventes på kortere afstande (40 m). Resultaterne af vurderingen af virkningerne er samlet i Tabel Som det fremgår, er der en direkte sammenhæng mellem havorganismers påvirkning af støj og aktiviteterne. Med undtagelse af grønlandshvalen kan TTS opstå på relativt korte afstande. Hvis tiden mellem støjintervallerne er kortere end TTS-restitutionsperioderne, kan TTS akkumuleres og eventuelt føre til PTS (se også vurdering af kumulative SEL-niveauer for den seismiske 2D-undersøgelse). For de modtagne niveauer, indsatsperioder og antal eksponeringer, der undersøges her, er der dog meget lav sandsynlighed for, at PTS opstår ud fra flere eksponeringer. Når undersøgelsesaktiviteterne er afsluttet, bør de fysiske påvirkninger forsvinde i løbet af få dage. Adfærdsmæssige påvirkninger vil kunne medføre, at nogle af dyrene forlader området i længere perioder, men denne tilstand bør vende tilbage til det normale inden for højst et par måneder. Der er udarbejdet estimater over antallet af individer og populationsandele, der udviser fysiologisk eller adfærdsmæssig påvirkning efter seismiske impulser fra en luftkanon. Vurderingen er udarbejdet på grundlag af bestands- og tæthedsestimater, der blev gennemført for VVM i 2012 for seismiske aktiviteter i de to licensblokke /6/ og de påvirkningszoner, der blev vurderet i den akustiske modellering.

59 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 54 Tabel 5-23 Estimater over antallet af individer og/eller populationsandele, der potentielt udviser fysiologisk eller adfærdsmæssig påvirkning efter enkelte impulser fra luftkanon. Beregningerne er præsenteret i Appendix 3. Dyr som kan udsættes for fysiologisk påvirkning (TTS) Dyr som kan udsættes for adfærdsmæssig påvirkning Individer 1 Procent af Individer 1 Procent af population 2 population 2 Ringsæl 7.0 * * * * 10-6 Narhval (offshore) 5.2 * * * 10-3 Hvidhval (sommer) 1.2 * * 10-4 Hvidhval (efterår) 1,2 * ,9 * 10-3 Grønlandshval 1,2 * ,9 * 10-2 Hvalros 3,1 * ,1 * 10-6 Tilstedeværelse af skibe kan bidrage til, at dyrene vænner sig til menneskelige aktiviteter. Der forventes dog begrænset interaktion mellem forundersøgelsen og havpattedyr. Havpattedyrs reaktion på skibe er ofte ændringer i deres generelle aktiviteter (f.eks. fra at hvile eller fouragere til aktiv undvigelse), ændringer i deres cyklus med overflade-respiration-neddykning samt ændringer i hastighed og bevægelsesretning. Som Richardson har beskrevet, reduceres adfærdsændringerne ofte, når dyrene aktivt deltager i en specifik aktivitet, som f.eks. fouragering eller socialisering /43/. Hvaler reagerer tydeligst over for skibe, der bevæger sig på en tilfældig måde med varierende motoromdrejninger og gearskifte, og over for skibe i aktiv forfølgelse. Generelt er store bardehvaler mere tilbøjelige til at dykke end mindre tandhvaler. I det følgende beskrives reaktionen hos de seks arter. Hvidhvalers og narhvalers reaktion på skibe under den isfri tid af året er meget forskellig og varierer fra tolerance til undvigelse. Hvidhvalernes og narhvalernes reaktion synes at afhænge af skibstypen, skibets hastighed og kurs, hvalernes aktivitet og deres tidligere møde med industriel aktivitet. Ifølge Finley /44/ faldt narhvalernes og hvidhvalernes følsomhed over for tilstedeværelse af skibe i Lancaster Sund efter gentagne eksponeringer. Narhvaler udviste mere beherskede reaktioner over for modgående skibe end hvidhvaler. De begyndte generelt at bevæge sig langsommere eller blev liggende stille i nærheden af iskanten, som det fremgår af /6/. Der forventes kun at komme få hvidhvaler i Baffinbugten, og narhvaler fra Melvillebugten forventes ikke at være til stede i licensblokkene. Det forventes således ikke, at hvidhvaler og narhvaler vil blive udsat for skibstrafik i en sådan grad, at det kan forårsage forstyrrelse eller dødelighed. Grønlandshvaler synes at udvise undvigereaktioner i afstande på 4 km eller mere over for skibe, der nærmer sig /43/. Grønlandshvaler er ofte mere tolerante over for langsomtsejlende skibe, hvor de udviser lille eller ingen reaktion. Grønlandshvaler, der er optaget af sociale interaktioner eller parring, reagerer ikke så meget som andre grønlandshvaler /6/. Grønlandshvaler færdes i licensblokkene i løbet af undersøgelsesperioden. Den planlagte tidsplan for dette projekt kommer ikke i konflikt med hvalernes primære fouragerings- eller yngleperioder/-områder. Hvis et møde indtræffer, antages det derfor, at grønlandshvalen kan undgå skibet og dermed forhindre en kollision. Der vurderes derfor i denne undersøgelse, at de involverede operationer ikke vil påvirke grønlandshvalerne. Et forsøg med hvalrosser /45/ viste, at når de ligger på isen, afhænger hvalrossernes adfærdsmæssige reaktion hovedsageligt af afstanden til fartøjet og fartøjets fart. Hvalrosser

60 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 55 reagerer i øvrigt ved større afstande, når et fartøj nærmer sig fra vindsiden i forhold til mod vinden, og dyrene reagerer mindre i vand end på is. Derfor anses kollisioner mellem fartøjer og hvalrosser ikke at være sandsynlige. Hvalrossen forventes dog ikke at færdes inden for licensblokkene, fordi der er for dybt for dem til at søge føde >200 m. I den aktuelle undersøgelse forventes hvalrossernes undgåelsesreaktioner i vand over for fartøjer at være lokale og kortvarige. Der foreligger kun få undersøgelser af pinnipeders adfærdsmæssige reaktioner på skibstrafik. Hvilende ringsæler udviser ofte kortvarige flugtreaktioner i forbindelse med skibe, der nærmer sig inden for m /38/. Sæler i vand synes at reagere mindre over for fartøjer, der nærmer sig, end når dyrene befinder sig på isen. De kan endog udvise nysgerrig adfærd /6/. Isbjørne har ingen naturlige fjender, og da de befinder sig øverst i fødekæden, er de meget følsomme over for ændringer i det arktiske marine økosystem. Ifølge Fay et al. (1984) synes de fleste isbjørne at være meget lidt påvirket af skibstrafik, selvom der er dokumenteret forskellige adfærdsmæssige reaktioner. Reaktionerne er oftest af kort varighed og beskrives normalt som undgåelse ved at gå, løbe eller svømme væk fra stedet. Andre bjørne udviser imidlertid slet ingen reaktioner /6/). Moderdyr med unger forventes at være mere beskyttende og på vagt, især når der er mere end én unge. Møder mellem svømmende isbjørne og fartøjer er usandsynlige, idet der kun forventes ganske få isbjørne i den pågældende undersøgelsesperiode. Forstyrrelse af havbunden og ændringer i fødens tilgængelighed er vurderet i tidligere afsnit. Nogle af de havpattedyr, der færdes inden for licensblokkene, lever af bunddyr, især narhval, hvidhval, remmesæl og hvalros. Hvidhvaler og narhvaler indtager størstedelen af deres føde om vinteren og fouragerer således meget lidt (muligvis slet ikke) i løbet af sommeren. Da undersøgelsesområderne er beliggende til havs på vanddybder på m, overstiger områdets vanddybde fouragerinsdybden for hvalrosser, der typisk ikke dykker dybere end ca. 200 m. Eventuelle forstyrrelser af havbunden i forbindelse med forundersøgelsen vurderes ikke at have betydning for havpattedyr. I de tidligere afsnit vurderes påvirkningerne af undersøgelsesaktiviteterne på fisk og lavere trofiske niveauer i økosystemet. Der forventes ingen eller mindre påvirkning af pelagiske krebsdyr eller pelagiske fisk. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske nogen påvirkning af hvalers eller sælers fødemuligheder inden for licensblokkene som følge af ændringer i fordelingen af byttedyr. Der er en vis sandsynlighed for, at tilstedeværelsen af opankrede hydrografiske stationer kan medføre, at pattedyr bliver viklet ind i ankerinstallationen. Det kan være fatalt for et dyr at blive viklet ind i wirer/kæder. Det opankrede undersøgelsesudstyr forventes at bestå af reb/wirer mellem anker, måleinstrumenter og flydebøjer i den tid, udstyret benyttes. Hvis man undgår slappe og løse reb, der flyder i vandet, kan man reducere risikoen for uheld med hvaler eller sæler, der sidder fast. Der er en lille risiko for, at dyrene sidder fast, og at de bliver udsat for kollision med skibe, og den samlede påvirkning vurderes at være ingen. Navigationslys og arbejdsbelysning på dæk til oplysning af arbejdsområdet er kilder til kunstigt lys, der spredes til omgivelserne. Lys kan tiltrække plankton og fisk, der fungerer som bytte for havpattedyr. De planlagte aktiviteter gennemføres efter planen i perioden fra juli til oktober, hvor dagslyset aftager, og hvor brug af kunstigt lys bliver gradvist mere påkrævet. Det vurderes, at lyset fra skibe ikke vil have nogen effekt på havpattedyrene. Tabel 5-24 Miljømæssige påvirkninger af havpattedyr i forbindelse med forundersøgelsen 2013 Projektets potentielle påvirkninger Virkningen s intensitet Virkningen s omfang Virkningen s varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Støj (MBES) TTS Middel Lokal Kortvarig Moderat Middel Reaktion på støj (MBES) Middel Lokal Kortvarig Lille Middel

61 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 56 Projektets potentielle påvirkninger Virkningen s intensitet Virkningen s omfang Virkningen s varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Støj (SSS) TTS Middel Lokal Kortvarig Moderat Middel Reaktion på støj (SSS) Støj (seismisk) TTS Reaktion på støj (seismisk) Tilstedeværelse af fartøjer Middel Lokal Kortvarig Lille Middel Middel Lokal Kortvarig Lille Middel Middel Regional Omgående Moderat Middel Middel Lokal Kortvarig Lille Lille Forstyrrelse af Ingen påvirkning. Høj havbunden og ændringer i fødetilgængelighe d Indvikling i Lille Lokal Kortvarig Ingen påvirkning. Høj ankermateriel (Lille risiko for dyrs indvikling og kollision med skibe). Lys Lille Lokal Kortvarig Ingen påvirkning Høj Afhjælpende foranstaltninger Der er planlagt følgende afhjælpende foranstaltninger under forundersøgelsen: Observatører, der sikrer, at forundersøgelsen udsættes, hvis der observeres havpattedyr Procedurer med blød start lader lydtrykket stige gradvist, så havpattedyr får tid til at forlade området inden maksimale lydstyrker Observationer af havpattedyr inden for en sikkerhedszone på 500 m, hvor undersøgelsen indstilles, hvis der observeres dyr Passivt akustisk overvågningssystem, der giver mulighed for registrering af havpattedyr under ugunstige vejrforhold Restpåvirkning De planlagte afhjælpende foranstaltninger vil effektivt fjerne risikoen for midlertidig hørenedsættelse (TTS). Foranstaltningerne ville dog ikke minimere adfærdsmæssige påvirkninger, idet rækkevidden her er større, og dyrene ikke visuelt kan observeres. Restpåvirkningen for havpattedyr vurderes derfor at være mindre Beskyttede områder Nuværende forhold Fig viser de beskyttede områder inden for eller i nærheden af licensblokkene. Der er ingen Ramsarområder, vigtige fugleområder (IBA) eller områder, der er beskyttet i henhold til den grønlandske naturbeskyttelseslov (naturreservatet og fuglebeskyttelsesområder i Melvillebugten) inden for licensblokkene. Licensblokkene er beliggende inden for en seismisk beskyttelseszone for narhval og udpeget som migrationskorridor (narhvalzone II). Beskyttelseszonen er et migrationshabitat om efteråret, hvor narhvaler (og hvidhvaler) færdes fra 15. oktober og mindst indtil 1. december. Seismiske aktiviteter i narhvalzone II skal begrænses til et minimum i beskyttelsesperioden.

62 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 57 Narhval beskyttelseszone I er narhvalenes sommerhabitat, hvor narhvaler befinder sig fra havisen smelter i sommer indtil efterårsvandringen (dvs. i perioden fra 1 juni til 15 oktober). Hvidhvaler findes også i området fra 1. oktober. The korteste afstand fra undersøgelsesområderne til beskyttelseszone I er ca. 40 km. Fig Beskyttede og vigtige områder inden for og i nærheden af licensblokkene Vurdering af virkninger Licensblokkene overlapper kun beskyttelseszonen med én type: den seismiske beskyttelseszone for narhval. Beskyttelseszonen er et migrationshabitat om efteråret, hvor narhvaler (og hvidhvaler) færdes fra 15. oktober og mindst indtil 1. december. Da der ikke er nogen overlapning mellem forundersøgelsen og beskyttelsesperioden, vurderes det, at de beskyttede områder ikke vil blive påvirket. Tabel 5-25 Miljømæssige påvirkninger af beskyttede områder i forbindelse med 2013 forundersøgelsen potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Ingen Ingen Høj

63 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Havfugle Nuværende forhold Det meget produktive farvand nordvest for Grønland kombineret med egnede ynglehabitater langs kysterne tiltrækker millioner af havfugle i løbet af den isfri periode (maj-september). De fleste af de havfugle, der færdes i regionen, er trækfugle, der kun besøger området i forbindelse med yngleperioden. Fuglene ankommer fra begyndelsen af maj fra det østlige canadiske Arktis, Østcanada, det nordøstlige USA, Vesteuropa og det sydlige Atlanterhav, og mange arter samles i store ynglekolonier med flere millioner par /9/. Ud over at være et vigtigt yngleområde er området omkring Baffinbugten af stor betydning for et stort antal trækfugle, der trækker gennem området til og fra ynglepladserne i de nordlige dele af Canada og Grønland /9/. Havfuglene spiller en vigtig rolle i det højarktiske økosystem. Da de yngler på land og henter føde på havet, transporterer de føde på tværs af den biogeografiske grænse mellem det højproduktive hav og det relativt lavproduktive fastlandsøkosystem. Derfor spiller havfugle i kolonier en central rolle for næringsstoftilførsel og vedligeholdelse af fastlandsøkosystemet /66//67/. Mange af havfuglearterne i området omkring Baffinbugten lever af fisk og foretrækker arter, som f.eks. lodde, havtobis og polartorsk. Andre arter lever af hvirvelløse bunddyr eller supplerer fiskeføden med store zooplanktonarter (vandlopper, amphipoder og krill) /9/. Søkonge er specialiseret i planktonføde og går udelukkende efter zooplankton i hele yngleperioden /69/. De forskellige fødevalg afspejles i fourageringsadfærden (fourageringsområde, dykkedybde, valg af tidspunkt mv.). Visse arter (som f.eks. tejst) kan dykke til en dybde på mere end 100 m, hvorimod andre arter (som f.eks. søkonge) hovedsagelig søger føde i overfladevand (10-50 m) /70//9/. Visse arter er tvunget til at tilbagelægge lange afstande for at finde føde på grund af utilstrækkelige lokale fourageringsmuligheder. Nogle arter må flyve over 100 km for at finde passende føde /9/. Den mest almindelige havfugleart i højarktis er søkonge (Alle alle) /84/. Det anslås, at 80 % af verdens samlede population (dvs. 33 mio. fugle) yngler i Avanersuaq (Thule) i det nordvestlige Grønland /71/. Endvidere yngler størstedelen af Grønlands ynglende population af polarlomvie (Uria lomvia) i området /9/. Mallemuk (Fulmarus glacialis) og ride (Rissa triactyla) er almindeligt forekommende i Baffinbugten /9/. Der er opstillet en liste over vigtige arter i området i Table Blandt de arter, der færdes i området omkring Baffinbugten, anses flere for at være truede arter, der er optaget på den grønlandske rødliste, og/eller er af national eller international betydning. Fredningsstatus for udvalgte arter fremgår af Tabel Tabel 5-26 Oversigt over udvalgte havfuglearter, der lever i kystnære områder omkring Baffinbugten. Listen er tilpasset fra /9/. Art Status på grønlandsk rødliste Art under nationalt ansvar* Vigtighed af området omkring Baffinbugten** Mallemuk (Fulmarus glacialis) Mindst truet Høj Odinshane (Phalaropus lobatus) Mindst truet Lille Thorshane (Phalaropus fulicarius) Mindst truet Lille Ride (Rissa tridactyla) Sårbar Høj Gråmåge (Larus hyperboreus) Mindst truet Middel Hvidvinget måge (Larus glaucoides) Mindst truet Ja Lille Sabinemåge (Xema sabini) Næsten truet Lille Ismåge (Pagophila eburnean) Sårbar Middel

64 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 59 Art Status på grønlandsk rødliste Art under nationalt ansvar* Vigtighed af området omkring Baffinbugten** Havterne (Sterna paradisaea) Næsten truet Høj Søpapegøje (Fratercula arctica) Næsten truet Høj Polarlomvie (Uria lomvia) Sårbar Høj Tejst (Cepphus grylle) Mindst truet Ja Høj Alk (Alca torda) Mindst truet Høj Søkonge (Alle alle) Mindst truet Ja Høj *Arter under nationalt ansvar (defineret som mere end 20 % af den globale population i Grønland), arter med isoleret population i Grønland og arter, der er betegnet "Data mangler" (DD), og som forekommer i vurderingsområdet. Der er kun medtaget arter, der kan forekomme i marine habitater. **Vigtighed af SEIA-området omkring Baffinbugten for population (bevaringsværdi) angiver vigtigheden af den population, der forekommer inden for Baffinbugtens vurderingsområde i en national og international kontekst. Overordnet set er der et godt kendskab til havfuglene i området, hvorimod der mangler detaljerede oplysninger om udbredelsen til havs og udnyttelsen af området. De vigtigste offshore-områder er angiveligt områder med tidlig isbrydning og områder, hvor der ofte forekommer opadgående strømninger /9/. En rapport om havpattedyr og en række havfugleundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med en seismisk forundersøgelse i 2011, omfatter observationer af havfugle fra 65-76º N mellem august og september /75/. Tætheden af fugle varierede fra 0,83 fugle/km 2 (august, N) til 9,11 fugle/km 2 (september, N). Den højeste tæthed blev observeret på de sydligste (65-68 N) og nordligste (74-76 N) breddegrader i undersøgelsesområdet. Der er opstillet en liste over arter, der er observeret i forbindelse med disse undersøgelser, i Tabel Tabel 5-27 Oversigt over udvalgte fugleobservationer i forbindelse med en seismisk forundersøgelse ud for Nordvestgrønland mellem den 11. august og den 18. september 2011, tilpasset fra /75/. Art Antal i alt (individer) Mallemuk (Fulmarus glacialis) 398 Odinshane (Phalaropus lobatus) 14 Thorshane (Phalaropus fulicarius) 45 Kjove (Stercorarius parasiticus) 8 Ride (Rissa tridactyla) 398 Gråmåge (Larus hyperboreus) 122 Hvidvinget måge (Larus glaucoides) 1 Sabinemåge (Xema sabini) 1 Ismåge (Pagophila eburnean) 2 Havterne (Sterna paradisaea) 4 Søpapegøje (Fratercula arctica) 1 Polarlomvie (Uria lomvia) 118 Tejst (Cepphus grylle) 36 Søkonge (Alle alle) 1,925 Edderfugle (Somateria spp.) 92 Strømand (Histrionicus histrionicus) 1 Jagtfalk (Falco rusticolus) 2 Vandrefalk (Falco peregrinus) 1 Bairdsryle (Calidris bairdii) 1 Skua (Stercorarius pomarinus) 10 Lille kjove (Stercorarius longicaudus) 16

65 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Vurdering af virkninger Støj fra seismiske undersøgelser kan påvirke havfugle negativt, idet der kan ske fysiske skader forårsaget af lydbølger, hvilket kan medføre en adfærdsmæssig reaktion. Den fysiske tilstedeværelse af selve det seismiske fartøj kan påvirke fuglene, som bekskrevet i /9/. Der er et meget begrænset kendskab til undervandshørelsen hos dykkende havfugle, og der er kun få oplysninger om, hvordan undervandslyd påvirker fugle. I forbindelse med et seismisk forskningsprogram i Davisstrædet blev der ikke registreret nogen adfærdsmæssig reaktion eller dødelighed blandt havfugle /72/. Observationer fra seismiske fartøjer i Det Irske Hav har heller ikke afsløret adfærdsmæssige reaktioner hos havfugle over for undersøgelsesaktiviteterne /73/. Fugle, der dykker meget tæt (få meters afstand) på et batteri af luftkanoner, risikerer at få beskadiget deres hørelse. Fugle har imidlertid evnen til at regenerere sansecellerne i det indre øre, og derfor vil en eventuel høreskade kun være midlertidig. Takket være fuglenes særdeles mobile natur anses de normalt ikke for at være følsomme over for seismiske undersøgelser. Dette understøttes af de få undersøgelser, der hidtil er gennemført, og som ikke har kunnet påvise fatale påvirkninger eller adfærdsmæssige reaktioner hos fugle, der fouragerer tæt på et seismisk undersøgelsesfartøj /73/. Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ingen indikationer på, at støj relateret til seismiske undersøgelser (seismiske lyde og skibsstøj) forårsager væsentlige forstyrrelser af eller medfører skader på havfugle. Lys og belysning kan tiltrække fugle, når det er mørkt, eller under særlige vejrforhold (som f.eks. sne eller tåge). Fugle kan flyve ind i dele af skibets infrastruktur og derved påføre sig skader, eller de risikerer at blive dræbt eller at sidde fast. Fastsiddende eller kvæstede fugle er ofte ikke i stand til at forlade skibet igen, og i de flest tilfælde dør de af udmattelse, dehydrering eller sult i løbet af få timer eller dage. I Grønland berører problemet især edderfugle. I en undersøgelse af Merkel og Johansen rapporteres der om over hundrede dyr, der blev dræbt på blot ét enkelt skib /74/. Undersøgelsen blev imidlertid gennemført ud for Grønlands sydvestkyst, og der blev hovedsagelig rapporteret om kollision i mørke eller i perioder med snevejr. I den isfri periode er der dagslys hele døgnet i området omkring Baffinbugten ("midnatssol"). Solen går ned i begyndelsen af september, når de fleste fugle har forladt området. De potentielle negative påvirkninger fra skibsbelysning forventes derfor at være begrænset til perioden efter august, og det vurderes, at belysning ikke vil have alvorlige påvirkninger for havfugle. Tabel 5-28 Miljømæssige påvirkninger af havfugle i forbindelse med forundersøgelsen 2013 Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Støj Lille Lokal Kortvarig Ingen Høj Lys Lille Lokal Kortvarig Ingen Høj 5.13 Kommercielt fiskeri og lystfiskeri Nuværende forhold Det kommercielle fiskeri udgør næsten 90 % af den grønlandske eksport og spiller en afgørende rolle for landets nationale økonomi. Det kommercielle havfiskeri sker ved hjælp af en flåde af moderne hæktrawlere. Det er mobile og fleksible fartøjer, der kan udnytte ressourcer over store områder, og de er dermed ikke afhængige af specifikke fiskepladser (undtagen på grund af begrænsninger betinget af havbundens topografi i forbindelse med trawling). Undersøgelsesområdet ligger ca. 100 km fra kysten, hvilket er uden for normal rækkevidde for mange fiskekuttere til kystnært fiskeri. Fiskeaktiviteterne i undersøgelsesområdet forventes at blive udført af større, fleksible trawlere.

66 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 61 Månederne august-oktober er vigtige måneder for det kommercielle fiskeri, hvor der fanges 40 % af den årlige fangst i løbet af tre måneder (se Fig. 5-14). Fig Årlig variation i landede arter pr. år for i område 1A. NAFO 1A-området dækker alle farvande i Vestgrønland fra 68 50' til 78 N i Baffinbugten. Kilde: De fleste kommercielt vigtige ressourcer findes syd for undersøgelsesområdet, og Baffinbugten udgør dermed kun en meget begrænset del af det samlede grønlandske fiskeri /27/. I den aktuelle SEIA for Baffinbugten /9/ opsummeres det, at fiskeriaktiviteterne i området primært er målrettet mod hellefisk, hvorimod rejefiskeriet hovedsageligt finder sted syd for undersøgelsesområdet. Generelt fiskes der i Baffinbugten ved hjælp af store trawlere, der er registreret i Grønland, og som går efter rejer og hellefisk i efterårsmånederne (august-oktober). Fordelingen af hellefiskfiskeri fremgår af Fig

67 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 62 Fig Fordelingen af Grønlands havfiskeri efter helleflynder og størrelsen af landingerne fra vurderingsområdet. Tegnet efter /9/ Rejebestanden i Vestgrønlands farvande er faldende på grund af en meget lav tilgang. Fangstkvoterne er tilsvarende faldende (fra en estimeret fangst i 2012 på tons til en kvoteanbefaling fra Pinngortitalerifiik (Grønlands Naturinstitut) på tons i 2013 /76/). Det vil sandsynligvis føre til en reduceret fangstindsats, hvor mindre vigtige områder vil blive endnu mindre interessante for trawlerflåden. Historisk set har rejefiskeriet fundet sted syd for undersøgelsesområdet. Rejetrawlere er imidlertid fleksible og uafhængige af havne- og hjælpefaciliteter. Hvis isforhold og fangstrater er gunstige, vil trawlere derfor sikkert også fiske i dette område i fremtiden. Hellefisk er den vigtigste kommercielle fiskeressource, der indfanges i Baffinbugt undersøgelsesområdet. Denne bestand ser ud til at være stabil. Der forventes en samlet tilladt fangstmængde (TAC) på ca tons (det samme som ) for 2013 /77/. De forringede fangstmuligheder for rejer vil sandsynligvis øge interessen for fiskeri med trawl efter hellefisk, men det anses for at være usandsynligt, at undersøgelsesområdet i løbet af 2013 vil blive af særlig betydning for hellefiskefiskeri. På trods af den forventede stigning i bestanden af atlantisk torsk ud for Vestgrønland, er denne art (endnu) ikke steget tilstrækkeligt i antal til at kunne kompensere for de svindende rejekvoter.

68 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 63 Licensblokkene er beliggende ca. 100 km fra kysten og langt fra de større bopladser og landsbyer i Vestgrønland. Området er dermed af begrænset eller ingen interesse for de mindste fiske- og fritidsfartøjer. Lokalt fiskeri og jagt udgør historisk set rygraden af Grønlandsk husholdning og kultur. De grønlandske samfund på landet har altid været afhængige af udnyttelse af en lang række forskellige naturressourcer, som f.eks. fisk, fugle og pattedyr. De fleste af pattedyrene er blevet anvendt til forbrug på stedet/selvforsynende husholdninger og til forarbejdning af traditionelle brugsgenstande, såsom støvler, beklædning og kunstgenstande. Internationale handelsrestriktioner for produkter, der er forarbejdet af truede pattedyrsarter, har begrænset mulighederne for handel med denne type genstande, og udviklingen af infrastrukturen har reduceret behovet for, at lokalsamfundene skal være selvforsynende. Jagt og fiskeri er dog stadigvæk en meget vigtig del af den grønlandske livsstil Vurdering af virkninger De mest markante påvirkninger af fiskeri er de operationelle ulemper, der opstår ved tilstedeværelsen af seismiske fartøjer med begrænset manøvredygtighed, samt ændringer i fiskenes adfærd forårsaget af den seismiske støj, der viser sig som undgåelsesadfærd og ophold i fouragering. Seismisk dataindsamling har vist sig at påvirke fangstraterne for torskefisk (kuller og torsk) ved fiskeri med trawl i Barentshavet /78/. Dette gælder for pelagiske og semipelagiske fiskearter med luftfyldt svømmeblære. Selvom hellefisk tilbringer en væsentlig del af tiden i det pelagiske miljø /83/, har den ikke nogen svømmeblære, og den vil derfor blive ubdetydeligt forstyrret af seismiske undersøgelser. Det hellefiske-fiskeri var i fokus i forbindelse med seismiske undersøgelser ud for Lofoten i Norge i 2008 og 2009 /82//79/. Bekymringerne var imidlertid et resultat af en tidsmæssig overlapning med et strengt reguleret fiskeri og ikke en indikation af, at denne art er særlig følsom over for seismiske undersøgelser. Der findes meget lidt viden om seismisk påvirkning af krebsdyr. Parry og Gason /80/ er en af de få undersøgelser af dette emne, hvor konklusionen er, at der ikke sker nogen påvirkning af hummerfiskeriet. Fysisk tilstedeværelse af udstyr kan udgøre en forhindring for trawleraktiviteter som fåregår i det sydvestlige hjørne af licensblokkene. Undersøgelsen vil efter planen blive gennemført i den isfri periode, hvilket falder sammen med den periode, hvor fiskeri med trawl er mulig. Ingen af undersøgelsesaktiviteterne lægger beslag på større områder i længere tid, men tilstedeværelsen af blot én enkelt installation (en hydrografisk målestation) i et trawlerfelt er en hindring, der kræver opmærksomhed i forbindelse med fiskeri med trawl. Undersøgelsesområdet anses ikke for at være af betydning for Grønlands helleflynderfiskeri med trawl, hvilket gør alternative trawlruter/-områder mindre attraktive. Den aktuelle viden på området viser ikke, at opankring af instrumenter på stationerne vil føre til et forøget tidsforbrug til fiskeri, fordi trawlfiskerne skal være ekstra forsigtige. Den planlagte prøvetagning efterlader ingen forandringer på havbunden som efter en opankring. Der sker derfor ikke nogen påvirkning af fiskeriet bortset fra det korte tidsrum, hvor det fysiske område er optaget i forbindelse med prøvetagning. Påvirkninger fra de planlagte undersøgelser i 2013 af fiskeriet fremgår af Tabel 5-27.

69 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 64 Tabel 5-29 Miljømæssige påvirkninger på erhvervs- og fritidsfiskeri i forbindelse med forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Fartøjers støj og tilstedeværelse (som følge af seismiske undersøgelser og fartøjsbevægelser) Fysisk forstyrrelse af havbunden Middel Regional Kortvarig Lille virkning (Begrænset fiskeri -> begrænset omfang af virkningen) Lille Lokal Kortvarig Ingen virkning Høj Høj Bortset fra betragtninger, der er anført om de seismiske påvirkninger på fiskeriet, anses de planlagte aktiviteter inden for rammerne af forundersøgelsen for at kunne have ubetydelige og marginale påvirkninger på det i henhold til forventningerne begrænsede fiskeri i undersøgelsesområdet i perioden juli-oktober Det ventes ikke, at undersøgelsen får påvirkning på kvaliteten af fisk og skaldyr til konsum Afværgeforanstaltninger Det er kun i begrænset, om noget, omfang muligt at flytte forundersøgelser af specifikke steder til andre steder. Arealmæssige afværgeforanstaltninger med henblik på at mindske påvirkningen på fiskeriet er således begrænset til ændringer af den rækkefølge, hvori stationerne bliver besøgt. Der bør tages hensyn til dette i dialogen med eventuelle fiskefartøjer, der opererer i området under undersøgelsen. Den planlagte forundersøgelse i Baffinbugten er tidsmæssigt begrænset som følge af de isforhold, der præger området størstedelen af året. Den isfri periode begrænser tidsplanlægningen af undersøgelsen samt trawlfiskeriet, og således forekommer det sandsynligt, at der kan ske overlapninger med eventuelt trawlfiskeri i området, såfremt der udføres fiskeriaktiviteter. Det er ikke muligt at vælge et andet tidspunkt på året til gennemførelse af undersøgelsen end den periode, der er planlagt. Mulige afværgeforanstaltninger vedrører antallet af faste stationer, placering og undersøgelsernes generelle varighed Restpåvirkning Da nødvendigheden af og mulighederne for at iværksætte afværgeforanstaltninger er begrænset, anses restpåvirkningerne på fiskeriet som følge af undersøgelsesaktiviteten for at være uændrede i forhold til de virkninger, der var forventet, før eventuelle afværgeforanstaltninger blev taget i betragtning.

70 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Skibstrafik Eksisterende forhold Skibstrafikken i Baffinbugten er hovedsagelig i form af fiskefartøjer, fragtskibe og krydstogtskibe, og antallet har været stigende i de senere år /85/. Ifølge Joint Arctic Command i Nuuk er skibstrafikken i området begrænset og omfatter hovedsagelig: Fragtskibe. Bygderne i Upernavik-distriktet modtager forsyninger med fragtskib. Fragtskibene sejler normalt langs med kysten og forventes ikke at forekomme i eller i nærheden af licensblokkene. Kun meget få fragtskibe benytter Nordvestpassagen. Krydstogtskibe. Krydstogtskibe er koncentreret i området nær Ilulissat og sejler normalt ikke ud på åbent hav. Fiskefartøjer. Som beskrevet i afsnit 5.13 fiskes der hellefisk i mindre omfang i den sydlige del af licensblokkene, og der finder ikke rejefiskeri sted i licensblokkene. Nordvestpassagen er det navn, som en række sejlruter mellem Atlanterhavet og Stillehavet, der passerer gennem den canadiske øgruppes stræder og sunde, har fået. Passagen er en transportkorridor gennem en massiv øgruppe, indtil den når åbne, men isfyldte, farvande i Baffinbugten (mod øst) og Beauforthavet (mod vest). Den aktuelle skibstrafik gennem Nordvestpassagen omfatter op til 22 sæsonsejladser og foregår i løbet af den sejladsperiode på 100 dage, som strækker sig fra medio juli til udgangen af oktober /85/ Vurdering af virkninger Omfanget af skibstrafik i licensblokkene er meget begrænset i licensblokkene, da hovedparten af skibstrafikken foregår ad kystnære ruter. På baggrund heraf vurderes det ikke, at forundersøgelsen vil få påvirkninger på skibstrafikken. Tabel 5-30 Miljømæssige påvirkninger på skibstrafikken i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Ingen virkning Høj 5.15 Turisme Eksisterende forhold Det langt mest værdifulde aktiv for turistsektoren er den uspolerede, autentiske og uberørte natur. Ud over de turister, der bor på hoteller og under andre indkvarteringsformer til lands, bringer krydstogtskibe et stigende antal turister til Grønland, og antallet af besøgende nåede i 2011 op på /85/. Krydstogtskibene fokuserer på kystområderne og besøger ofte meget afsides beliggende områder, som ellers er nærmest utilgængelige, og blandt højdepunkterne på disse ture er muligheden for at observere havfugle og havpattedyr. Turismen får stadig stigende betydning i Baffinbugten og er en af de væsentligste sektorer i den grønlandske økonomi. Naturbaseret turisme i kystregioner er den primære komponent i denne sektor og vedrører primært området syd for licensblokkene. Krydstogtskibene sejler langs kysten, primært i august og september Vurdering af virkninger Turismen vedrører primært kystområderne. Da licensblokkene ligger ca. 100 km fra kysten, vurderes det ikke, at der vil forekomme direkte påvirkninger på turismen. Tabel 5-31 Miljømæssige påvirkninger på turismen i forbindelse med 2013-forundersøgelsen Projektets potentielle påvirkninger Virkningens intensitet Virkningens omfang Virkningens varighed Samlet påvirkning Konfidensniveau Ingen virkning Høj

71 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Kumulative virkninger Forskellige virkninger kan tilsammen få en anden virkning end den enkelte virkning isoleret set, da visse virkninger enten kan forstærke eller modvirke andre virkninger. Fra januar 2013 er der ikke bekendtgjort yderligere seismiske undersøgelser i Baffinbugten, og der er ikke bekendtgjort yderligere undersøgelser i licensblokkene. Der forventes som sådan ingen kumulative virkninger i forbindelse med forundersøgelsen Grænseoverskridende virkninger De grænseoverskridende virkninger vedrører virkninger på tværs af grænserne, dvs. påvirkninger på den canadiske del af Baffinbugten, og kan forbindes med skibstrafik eller udbredelse af undervandslyde. Der er ikke blevet identificeret grænseoverskridende virkninger som led i vurderingen af virkningerne på miljøet Oversigt over påvirkninger Resultaterne af miljøvurderingen fremgår af Tabel 5-30 med en angivelse af konfidensniveauen. Som det fremgår af tabellen, er nogle af de virkninger, der er forbundet med forundersøgelsen, moderate. Hvis de beskrevne afværgeforanstaltninger iværksættes, vil restpåvirkningen derimod være ubetydelig. Den aktivitet, som vækker størst bekymring, er undervandsstøjen fra de seismiske aktiviteter, og betragtningerne herom sammenfattes i det nedenstående. Rutineprægede aktiviteter, der er forbundet med forundersøgelsen, f.eks. udledninger af gråt vand (vand fra brusere, skyllevand) og sort vand (behandlet spildevand) samt den fysiske tilstedeværelse af fartøjer, blev vurderet, og dette gjaldt også virkningerne af den bentiske prøvetagning, der var planlagt i forbindelse med den miljømæssige basisundersøgelse (EBS). Virkningen af rutineprægede aktiviteter og bentisk prøvetagning er ikke nærmere beskrevet i dette resumé, da virkningerne blev vurderet til at være ubetydelige Fisk På dybder under ca. 500 meter er hellefisk den mest fremherskende art, mens arter såsom stenbider, plettet havkat, polartorsk, lodde, grønlandstorsk, atlanterhavstorsk, dybhavsrejer, snekrabber og adskillige arter af ulkefamilien, skader og rokker også forekommer. Støj fra forundersøgelser er blevet vurderet med udgangspunkt i de modellerede lydniveauer og kriterier for adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner på undervandsstøj. Enhver form for fysiske virkninger som følge af eksponeringen for enkeltimpulser er begrænset til områder meget tæt på kilden. Der kan forekomme en adfærdsmæssig reaktion hos saltvandsfisk inden for afstande på lige under 60 km. Virkninger på fisk i forbindelse med de seismiske undersøgelser vurderes til at være moderat Havpattedyr Ingen faste bestande vides at forekomme i licensblokkene. På grundlag af specifikke luftundersøgelser, SMV'en og biologiske observatørers data er der blevet identificeret adskillige havpattedyrarter i dette område. De vigtige havpattedyrearter, der vurderes til at forekomme potentielt i licensblokkene, er grønlandshvalen, hvidhvalen, narhvalen, remmesælen, ringsælen, hvalrossen og isbjørnen. Støj fra forundersøgelser er blevet vurderet med udgangspunkt i de modellerede lydniveauer og kriterier for adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner på undervandsstøj. Overordnet set er de eneste fysiologiske virkninger, der kan forekomme med denne type lydkilde inden for rammerne af det modellerede udbredelsesscenario, midlertidige tærskelændringer hos de grønlandshvaler, der befinder sig tæt ved kilden. Der forventes adfærdsmæssige reaktioner hos hvalarter (narhvaler, hvidhvaler og grønlandshvaler) inden for afstande på op til 6 km fra kilden, mens sæler adfærdsmæssigt påvirkes i langt mindre grad og forventes at kunne udvise adfærdsmæssig ændringen indenfor 40 m fra lydkilden.

72 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 67 De afværgeforanstaltninger, der bliver iværksat er: 1) Forud for påbegyndelsen af seismiske undersøgelser sikrer observatører af havpattedyr, at ingen havpattedyr befinder sig i området, 2) Procedure, som omfatter en blød start, hvor lydniveauet gradvist øges, således at havpattedyrene får tid til at forlade området, 2) Observationer af "sikkerhedszonen" (500 meter), hvor undersøgelsen udskydes, hvis der observeres dyr, og 3) passiv akustisk monitorering (om bord) under ringe sigtbarhedsforhold. Alle disse fire metoder vil effektivt mindske risikoen for midlertidige tærskelændringer, og den resterende virkning vurderes således til at være begrænset. De adfærdsmæssige virkninger vil imidlertid ikke ændre sig, da afstandene er større og dyrene ikke kan observeres på disse afstande Beskyttede områder Licensblokkene ligger i et seismisk beskyttelsesområde for narhvalen, der er udpeget som en trækkorridor (narhvalområde II). Dette beskyttelsesområde er fastlagt med henblik på at beskytte narhvalernes (og hvidhvalernes) trækhabitat om efteråret fra den 15. oktober og mindst indtil den 1. december. De seismiske aktiviteter i narhvalområde II skal begrænses mest muligt i beskyttelsesperioden. Da tidsrummet for forundersøgelsen og beskyttelsesperioden ikke overlapper hinanden, vurderes det, at der ikke vil være nogen påvirkninger på beskyttede områder. Tabel 5-32 Oversigt over virkningernes samlede betydning, afværgeforanstaltninger og restpåvirkning for parametre, som vedrører den planlagte 2013-forundersøgelse. Den enkelte virkningsvurderings konfidensniveau er ligeledes anført. *påvirkning uden hensyntagen til afværgeforanstaltninger. Parameter Samlet påvirkning * Afværgeforanstaltninger Restpåvirkning Konfidensniveau Klima- og isforhold Ingen - Ingen Høj Oceanografi Ingen - Ingen Høj Bathymetri Ingen - Ingen Høj Vand- og sedimentkvalitet Ingen - Ingen Høj Plankton Ingen - Ingen Høj Bentisk fauna Lille - Lille Høj Fisk Moderat - Moderat Middel-høj Havpattedyr Moderat Forud for påbegyndelsen af seismiske undersøgelser sikrer observatører af havpattedyr, at ingen havpattedyr er i nærheden Lille Lav-høj Procedure, som omfatter en blød start, hvor lydniveauet gradvist øges, således at havpattedyrene får tid til at forlade området Observationer af en sikkerhedszone (500 meter), hvor undersøgelsen udskydes, hvis der observeres dyr Passivt akustisk monitoreringssystem, som gør det muligt at

73 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 68 Parameter Samlet påvirkning * Afværgeforanstaltninger Restpåvirkning Konfidensniveau registrere havpattedyr under ringe vejrforhold. Beskyttede områder Ingen - Ingen Høj Havfugle Ingen - Ingen Høj Erhvervs- og fritidsfiskeri Lille Arealmæssige afværgeforanstaltninger med henblik på at mindske påvirkningen på fiskeri er begrænset til ændringer af den rækkefølge, hvori stationerne bliver besøgt. Der bør tages hensyn til dette i dialogen med eventuelle fiskefartøjer, der opererer i området under undersøgelsen. Lille Høj Skibstrafik Ingen - Ingen Høj Turisme Ingen - Ingen Høj Kumulative virkninger Grænseoverskride nde virkninger Ingen - Ingen Høj Ingen - Ingen Høj Tabel 5.33 Kriterier, der anvendes ved vurderingen af virkningerne på miljøet i forbindelse med den planlagte 2013-forundersøgelse. Virkningens intensitet Påvirkningens omfang Virkningens varighed Virkningens samlede betydning 1 Ingen Lokal Umiddelbar Ingen virkning Lille Regional Kort sigt Ubetydelig virkning Middel National Mellemlang sigt Lille virkning Stor Grænseoverskridende Lang sigt Moderat virkning Betydelig virkning 1 : Vurderingen af virkningens samlede betydning omfatter en vurdering af de viste variabler og en vurdering af følsomheden, hvad angår den ressource/receptor, som vurderingen omhandler. Vurderingen af virkningerne på miljøet er baseret på de på nuværende tidspunkt bedste tilgængelige oplysninger. Licensblokkene er placeret i Baffinbugten, ca. 100 km fra land, i et område med begrænset datadækning. Den største mangel på viden vedrører således områdespecifikke data for de biologiske parametre. Der er blevet gennemført undersøgelser, men der er ikke blevet gennemført strukturerede, gentagne undersøgelser i licensblokkene.

74 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) VURDERING AF VIRKNINGER (UPLANLAGTE HÆNDELSER) Den planlagte forundersøgelse omfatter seismiske aktiviteter og prøvetagning. Uplanlagte hændelser omfatter utilsigtede udslip og tab af udstyr i forbindelse med prøvetagning. Med tab af udstyr i forbindelse med prøvetagning menes der f.eks. tab af streamer eller tab af et anker. Da tabt udstyr forventes at kunne sammenlignes med nedsatte stålvægte i forbindelse med bøjefastgørelse, som vurderes i afsnit 5, foretages der ikke en yderligere vurdering af tab af udstyr. Der vil blive iværksat afværgeforanstaltninger og planer for at undgå brændstofudslip af enhver art og andre utilsigtede hændelser i forbindelse med gennemførelsen af forundersøgelsen, som beskrevet i afsnit 7. Disse planer og foranstaltninger omfatter: udslipsforebyggelsesplaner og skibsberedskabsplaner ved olieforurening, uddannelse af besætningen, overholdelse af sikkerhedsledelsesprocedurer, herunder korrekte påfyldningsprocedurer samt øvelser. Der vil blive gennemført en isforvaltningsplan for at minimere risikoen for fartøjers kollision med isbjerge. I den usandsynlige situation, at der sker et udslip, vil virkningerne heraf blive minimeret, bl.a. ved hjælp af dertil egnede sæt til udslip, som fartøjerne er udstyret med. 6.1 Udslipsscenarier I forbindelse med VVM-undersøgelse fra aktiviteter i 2012 /6/ blev der foretaget en vurdering af to scenarier for utilsigtet udslip af brændstof (marinegasolie). Disse vurderes at være repræsentative for aktiviteterne ifm. forundersøgelsen. I det første scenarie antages det, at der sker et lille udslip i forbindelse med den rutinemæssige påfyldning af et fartøj, og i det andet antages det, at der sker et totaludslip af brændstof (marinegasolie) fra et fartøj efter en fartøjskollision (med et andet fartøj eller et isbjerg). I scenarie 1 antages det, at der sker et brud på brændstofslangen under påfyldningen fra et forsyningsfartøj til det seismiske fartøj. En beregning baseret på en brændstofpåfyldningshastighed på ~100 m 3 /t og en antagelse om, at det vil tage skibsbesætningen et minut at opdage lækagen og stoppe brændstofpumperne, giver et brændstofudslip på ~1,7 m 3. Scenarie 2 omhandler situationen, hvis det værste skulle ske, nemlig totaludslip af fartøjets brændstof. Da fartøjet til forundersøgelsen ikke er blevet valgt, resulterer den mængde, som blev beregnet i forbindelse med 2012-undersøgelsen, i et udslip i værste fald på m 3. Et udslip af et sådant omfang anses for at være usandsynligt. Brændstofpåfyldning af undersøgelsesfartøjet kan om nødvendigt forekomme i licensblokkene, der er placeret ca. 100 km fra Grønlands kyst, der omfatter de kystområder, som i SMV'en /9/ og i det atlas over områder ved Nordvestgrønlands kyst, der er særligt følsomme over for oliespild /10/, er vurderet som værende følsomme. På baggrund af de vind- og strømforhold, der er beskrevet under de eksisterende forhold (afsnit 5) og 2012-VVM'en /6/, er det sandsynligt, at et olieudslip til havs i licensblokkene driver væk fra kysten i stedet for ind mod kysten /6/. 6.2 Vurdering af miljømæssige virkninger I den seneste strategiske vurdering af virkningerne på miljøet (SMV) /9/ blev der foretaget en gennemgang af de potentielle virkninger af utilsigtede olieudslip (herunder større udblæsninger under overfladen i forbindelse med efterforskningsboringer), og i den følgende vurdering henvises der til denne SMV for yderligere oplysninger. Vandkvaliteten, og muligvis også sedimentkvaliteten, ville blive påvirket af et utilsigtet udslip. Som det anføres i 2012-VVM'en /6/, er marinegasolie en let olie, der bliver i miljøet i meget kortere tid end f.eks. råolie eller svær fuelolie. I koldt vand vil kun ca. 50 % af den udsivede gasolie fortsat ligge på vandoverfladen efter 12 timer, og udsivet gasolie vil således ikke flyde længe på vandoverfladen. Den resterende gasolie deler sig, idet cirka halvdelen spredes i vandsøjlen, og den anden halvdel fordamper. Baseret på situationen i værste fald ville mængden af udsivet marinegasolie fra en fartøjskollision (med et andet fartøj eller et isbjerg), danne en overfladehinde, der gradvis blev mindre, i et par dage og højst en uge /6/.

75 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 70 Omfanget af et udslip i værste fald vurderes således til at være regionalt og af kort varighed samt til at have begrænset virkning. Plankton (herunder æg og larver af fisk og hvirvelløse dyr) er følsomme over for kulbrinte. Forekomst, tætheden og udbredelsen af æg og larver fra saltvandsfisk og hvirvelløse dyr i licensblokkene vil sandsynligvis variere meget fra sæson til sæson og afhænge af, i hvor vid udstrækning det er muligt for de enkelte æg og larver fra hvirvelløse dyr i de øverste lag i vandsøjlen at modstå letale og subletale virkninger som følge af kontakt med høje kulbrintekoncentrationer. Med hensyn til fiskeri lever larver fra hellefisk og rejer på dybere vand og vil i mindre grad blive udsat for kontakt med et olieudslip på vandoverfladen. I tilfælde af utilsigtede udslip (der vil være lokale og kortvarige) vurderes det, at eventuelle påvirkninger på plankton vil være af begrænset omfang. Under naturlige forhold kan størstedelen af de unge og voksne fisk aktivt undgå forurenet vand /9/. Påvirkningerne på fiskebestandene anses for at være begrænsede med forbehold for den usikkerhed, der er forbundet med den manglende viden om de fleste arters livscyklus. Som følge af en forventet begrænset bestand af havpattedyr i licensblokkene og den begrænsede mængde let brændstof om bord på undersøgelsesfartøjerne, forventes det ikke, at utilsigtede udledninger af marinegasolie vil få påvirkning på sæler eller hvaler. Hvaler og sæler opnår deres isoleringsevne gennem et spæklag og ikke pels (undtagen sælunger) og er generelt ikke følsomme over for udslip af begrænset omfang. Som det bemærkes i SMV'en, er isbjørnen den art i licensblokkene, der ville være allermest sårbar over for eksponering for marinegasolie, idet en sådan eksponering kan reducere isbjørnens isoleringsevne. De primære påvirkninger af et utilsigtet udslip på fiskeriet vedrører de fysiske påvirkninger på målarter og tilsmudsning af redskaber. Som det bemærkes i afsnit 5.13, forventes der kun fiskeri i begrænset omfang i licensblokkene, og der vil primært blive fisket efter hellefisk. Direkte påvirkninger på igangværende fiskeriaktiviteter vil sandsynligvis afbryde fiskeriet og inddrage det i SAR-operationer. Da udsivet marinegasolie forventes at få begrænsede påvirkninger på fisk og hvirvelløse vanddyr, vurderes det, at påvirkningerne på fiskeriet vil være begrænsede. Yderligere konsekvenser for fiskeriet som følge af markedets opfattelse af ringe produktkvalitet (ingen købere eller prisnedsættelser osv.) er vanskeligere at forudsige, eftersom udslippets faktiske (fysiske) påvirkninger måske kun har begrænset indflydelse på denne opfattelse. Havfugle er særdeles sårbare over for brændstofudslip i havmiljøet, hvilket fremgår af vurderingen i /9/. Blot en lille mængde brændstof kan ødelægge fuglens isolerende og vandskyende egenskaber og reducere fjerdragtens opdrift, hvilket forårsager fuglens død som følge af underafkøling, sult eller drukning. Desuden kan fugle blive forgiftet som følge af indtagelse eller indånding af brændstof, når de renser deres fjer eller fouragerer på forurenet føde. Forgiftning kan forårsage irritation af fordøjelsessystemet, skader på nyrer, lever og saltkirtler og føre til blodmangel. Den flokmentalitet, der præger mange havfuglearter i Baffinbugten (især søkonger og kortnæbbede lomvier) øger risikoen for høj dødelighed i tilfælde af olieudslip. De grænseoverskridende virkninger vedrører virkninger på tværs af grænserne, dvs. påvirkninger på den canadiske del af Baffinbugten. Idet et udslip i værste tilfælde vurderes til at være regionalt og af kort varighed, forventes der ingen betydelige grænseoverskridende virkninger.

76 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) MILJØLEDELSESPLAN Der er blevet udarbejdet en miljøledelsesplan, som vedrører gennemførelsen og overvågningen af de fastlagte afværgeforanstaltninger i forbindelse med forundersøgelsen. I miljøledelsesplanen sammenkædes VVM-undersøgelsen faktisk med gennemførelsen af forundersøgelsen. Miljøledelsesplanen omfatter en beskrivelse af ledelsesstrukturen og en oversigt over de afværgeforanstaltninger, der er fastlagt i forbindelse med forundersøgelsen. 7.1 Ledelsesstruktur Shell er operatør for licensblokkene og leder aktiviteterne i forbindelse med forundersøgelsen. Forundersøgelserne vil blive gennemført af en specialiseret underleverandør, der vil være ansvarlig for den daglige drift af fartøjet og forundersøgelsesprogrammet. En repræsentant for kunden vil permanent være om bord på fartøjet og vil have ansvaret for at sikre overholdelse af kontraktens rammer og specifikationer, revision af datakvalitet, overvågning af gennemførelse af projektets HSSE-plan samt overvågning af projektforløbet. 7.2 Planlægningsfasen Der skal udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), som skal omfatte en beskrivelse af miljøforholdene og en vurdering af de potentielle virkninger. Sæsonbetonede betragtninger (f.eks. yngleperioder, havpattedyrs vandring) skal behandles som led i VVMundersøgelsen. Der skal udvælges en luftkanon, således at der bliver anvendt det lavest mulige effektniveau til at opnå undersøgelsens geofysiske målsætninger. Luftkanonet til 2013-undersøgelsen er endnu ikke valgt, og VVM-undersøgelsen omfatter akustisk modellering baseret på konservative antagelser. Disse antagelser bygger på parametre fra tidligere undersøgelser, litteratur og erfaring. I de seismiske VVM-retningslinjer henstilles det til operatørerne at udvikle metoder til at mindske og/eller aflede unødvendig højfrekvent støj og forbedre luftkanoners direktionalitet. Disse potentielle afværgeforanstaltninger er blevet vurderet i en undersøgelse vedrørende et fælles industriprogram (Joint Industry Programme) /87/. Det blev fastslået, at det udstyr, der er nødvendigt til at mindske og/eller aflede luftkanonerne, endnu ikke er tilgængeligt. Kommunikationen med de relevante interessenter (f.eks. myndigheder, andre operatører og lokale interessegrupper) vil blive etableret i et omfang, der som minimum er i overensstemmelse med lovkravene. I kraft af denne kommunikation orienterer operatøren ikke blot om projektet, men får også mulighed for at vurdere de kumulative virkninger, f.eks. hvis seismiske undersøgelser er planlagt i tilstødende licensblokke. 7.3 Undersøgelsesfase Havpattedyr seismiske afværgeforanstaltninger Som påvist i denne VVM-undersøgelse er den væsentligste virkning den støj, som luftkanonen forårsager på havpattedyr. I denne miljøledelsesplan er fokus rettet mod at minimere støjpåvirkninger, og planen er primært baseret på den bedste praksis med hensyn til afværgeforanstaltninger, som er beskrevet i RD-retningslinjerne /3/. Der vil blive foretaget observationer af havpattedyr (og af havfugle, se nedenfor) fra undersøgelsesfartøjerne, hvorfra der er uhindret udsigt til vandene omkring fartøjet. Når det er muligt, vil de biologiske observatører (MMSO erne) foretage observationer fra en udendørs platform. I perioder med ringe vejrforhold (høje vindhastigheder, regn/sne eller ekstremt lave temperaturer) vil MMSO'erne af sikkerhedshensyn fortsætte overvågningen af havpattedyr og havfugle fra broen. MMSO'erne, der befinder om bord på alle de seismiske fartøjer, vil i alle timer med dagslys gennemføre overvågning med henblik på registrering af havpattedyrs (og havfugles) eventuelle tilstedeværelse. MMSO'erne vil til enhver tid have adgang til en direkte kommunikationslinje med undersøgelsesrummet og luftkanonens operatør. Der vil blive indført

77 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 72 en sikkerhedszone på 500 meter fra luftkanonets midte for havpattedyr, hvilket er baseret på international bedste praksis. Tabel 7-1 indeholder en oversigt over de operationelle overvågningsforanstaltninger og afværgeforanstaltninger, der er foreslået i forbindelse med Shells seismiske program. Der vil blive udarbejdet procesdiagrammer med en tydelig angivelse af beslutningstagningsproceduren med hensyn til gennemførelsen af forebyggende procedurer og overvågningsprocedurer. I perioder med ringe sigtbarhedsforhold (når sikkerhedszonen på 500 meter for havpattedyr ikke kan overvåges som følge af enten mørke eller ringe sigtbarhedsforhold, såsom tåge, regn, sne eller bølgegang >3), vil PAM blive anvendt under udkigsperioden før skydning til at monitorere vokaliserende havpattedyr i sikkerhedszonen. Den sikkerhedszone, der overvåges af PAMsystemet, vil blive afgrænset på stedet for at sikre, at den strækker sig længere end 500 meter, således at der kompenseres for systemets præcision. Hvis der visuelt eller akustisk bliver påvist havpattedyr inden for sikkerhedszonen i udkigsperioden før skydningen, vil opstarten blive udskudt, indtil det pågældende dyr er blevet observeret uden for sikkerhedszonen, eller indtil der er gået 20 minutter, siden dyret sidst blev set. Der vil blive gennemført en afsøgning før skydning på 30 minutter (60 minutter på vanddybder >200 meter) før påbegyndelsen af luftkanonoperationer. Hvis luftkanonet lukkes ned, mens det er på en transektlinje, af andre årsager end nedlukning på grund af havpattedyr, kan batteriet af luftkanoner genstartes ved fuld kraft under forudsætning af, at varigheden af nedlukningen ikke overstiger fem minutter. I modsat fald er det nødvendigt at iværksætte en 20 minutters afsøgning og en uforkortet opstartsprocedure. Hvis et havpattedyr observeres, mens det har kurs mod sikkerhedszonen, vil der blive foretaget en forebyggende nedlukning af luftkanonet. Opstartsproceduren eller proceduren med en blød start vil foregå over en periode på minimum ca. 20 minutter. Ved opstarten vil den første luftkanon være den med den mindste kapacitet, og antallet af luftkanoner vil herefter blive aktiveret efter stigende styrke. Proceduren vil blive planlagt således, at undersøgelseslinjen påbegyndes umiddelbart efter opstarten (dvs. unødvendig affyring af luftkanon undgås). Opstartsproceduren vil højst komme til at vare 40 minutter og vil i det omfang, det er muligt, blive påbegyndt i timer med dagslys. I perioder med ringe overvågningsforhold (når sikkerhedszonen på 500 meter for havpattedyr ikke kan overvåges som følge af mørke eller ringe sigtbarhedsforhold, såsom tåge, regn, sne eller bølgegang >3), vil PAM blive anvendt i opstartsproceduren til at monitorere vokaliserende havpattedyr i sikkerhedszonen. Hvis der visuelt eller akustisk bliver påvist havpattedyr inden for sikkerhedszonen under opstartsproceduren, vil luftkanonet blive erstattet af afbødningskanonen (der er batteriets mindste luftkanon), og der vil blive indledt en ny opstartsprocedure, når dyret er blevet observeret uden for sikkerhedszonen, eller når der er gået 20 minutter, siden dyret sidst blev set. Når luftkanonet lukkes ned, enten som følge af havpattedyr inden for sikkerhedszonen, eller af andre årsager, vil afbødningskanonen fortsat blive anvendt. Hvis et havpattedyr observeres inden for sikkerhedszonen på 500 meter for havpattedyr, vil luftkanonet blive erstattet af afbødningskanonen, indtil dyret har forladt sikkerhedszonen. Hvis denne situation opstår, kan luftkanonet fortsætte skydningen ved fuld kraft, uden at der kræves en opstartsprocedure, såfremt (i) det observeres, at dyret har forladt sikkerhedszonen, og (ii) stilleperioden (tidsrummet mellem nedlukning og opstart) er højst fem minutter. Hvis denne periode er længere end fem minutter, eller hvis det ikke observeres, at dyret forlader sikkerhedszonen på 500 meter for havpattedyr, gennemføres der en afsøgning før skydning på 20 minutter efterfulgt af en opstartsprocedure på 20 minutter, før linjeskydningen kan genoptages. Linjeændringer. Luftkanonets output vil blive lukket ned, hvis transporttiden til den næste undersøgelseslinje forventes at være på over 20 minutter (den tid, som det ville tage at gennemføre en fuldstændig opstartsprocedure). Der vil blive iværksat en afsøgning før skydning på 30 minutter (60 minutter ved vanddybder på >200 meter) og en uforkortet opstartsprocedure inden opstarten på den næste undersøgelseslinje.

78 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 73 Hvis transporten mellem undersøgelseslinjerne forventes at vare under 20 minutter, kan luftkanonet forblive operationelt under transporten, dog helst ved nedsat styrke (afbødningskanon). Der vil ikke være krav om en opstartsprocedure forud for påbegyndelsen af den næste undersøgelseslinje. Tabel 7-1 indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der vil blive truffet for at undgå eller forebygge påvirkningerne på miljøet. Alle besætningsmedlemmer, herunder støttebesætningen, bliver inden påbegyndelsen af undersøgelsen orienteret om de standarder og kontroller, som finder anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af denne undersøgelse. Tabel 7-1 Oversigt over operationelle overvågningsforanstaltninger og afværgeforanstaltninger i forbindelse med Shells 2013-forundersøgelse Observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO'er) MMSO'erne vil gennemføre deres observationer fra en forhøjet platform på undersøgelsesfartøjerne, hvorfra der er uhindret udsigt til vandene omkring fartøjet. Når det er muligt, vil MMSO'erne foretage observationer fra en udendørs platform. MMSO'erne, der befinder sig om bord på de seismiske fartøjer, vil i alle timer med dagslys gennemføre overvågning med henblik på registrering af havpattedyr og vil i denne forbindelse anvende de PAM-systemer, der er om bord, under ringe sigtbarhedsforhold. MMSO'erne vil have adgang til en direkte kommunikationslinje med luftkanonernes operatør. Der vil blive indført en sikkerheds-/nedlukningszone på 500 meter for havpattedyr, og denne zone vil i alle timer med dagslys blive overvåget med henblik på registrering af havpattedyrs tilstedeværelse. Passiv akustisk monitorering (PAM) I perioder med ringe sigtbarhedsforhold vil det PAM-system, som fartøjet er udstyret med, blive anvendt under udkigsperioden før skydning til monitorering af vokaliserende havpattedyr i sikkerhedszonen. PAM vil ligeledes blive anvendt om natten og i tåget vejr. Hvis der visuelt eller akustisk bliver påvist havpattedyr inden for sikkerhedszonen i udkigsperioden før skydningen, vil opstarten blive udskudt, indtil det pågældende dyr er blevet observeret uden for sikkerhedszonen, eller indtil der er gået 20 minutter, siden dyret sidst blev set. PAM vil ligeledes blive anvendt til nedlukning i forbindelse med indsamling af data. Afsøgning før skydning Der vil blive gennemført en afsøgning før skydning på 30 minutter (60 minutter på vanddybder >200 meter) før påbegyndelsen af luftkanonoperationer. Nedlukning Hvis et havpattedyr observeres inden for sikkerhedszonen på 500 meter for henholdsvis hvalarter (og hvalrosser) samt andre havpattedyr, vil luftkanonet blive erstattet af afbødningskanonen. Der vil blive foretaget en forebyggende nedlukning, hvis et havpattedyr observeres, mens det har kurs mod nedlukningszonen. Blød start Proceduren med en blød start vil foregå over en periode på minimum ca. 20 minutter. Proceduren med en blød start vil højst komme til at vare 40 minutter og vil i det omfang, det er muligt, blive påbegyndt i timer med dagslys. Opstartsproceduren vil blive planlagt således, at undersøgelseslinjen påbegyndes umiddelbart efter opstarten. Procedurerne med en blød start vil, såfremt det er muligt, blive indledt i timer med dagslys. I perioder med ringe sigtbarhedsforhold vil det PAM-system, som fartøjet er udstyret med, blive anvendt under opstartsproceduren til monitorering af vokaliserende havpattedyr i

79 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 74 sikkerhedszonen. Hvis der bliver påvist havpattedyr inden for sikkerhedszonen under proceduren med en blød start, vil luftkanonet blive erstattet af afbødningskanonen, og der vil blive indledt en ny opstartsprocedure, når dyret er blevet observeret uden for sikkerhedszonen, eller når der er gået 20 minutter, siden dyret sidst blev set. Hvis der bliver påvist havpattedyr inden for sikkerhedszonen, mens luftkanonet er på transektlinjen, vil batteriet blive erstattet af afbødningskanonen, og der vil blive indledt en ny opstartsprocedure, hvis stilleperioden (tidsrummet mellem nedlukning og opstart) varer mere end fem minutter, eller når der er gået 20 minutter, siden dyret sidst blev set. Hvis dyret observeres uden for sikkerhedszonen inden for fem minutter efter nedlukningen, kan luftkanonet startes ved fuld kraft uden en opstartsprocedure. Hvis luftkanonet lukkes ned, mens det er på transektlinjen, af andre årsager end på grund af havpattedyr, kan batteriet af luftkanoner genstartes ved fuld kraft under forudsætning af, at stilleperioden højst varer fem minutter. I modsat fald er det nødvendigt at iværksætte en 20 minutters afsøgning før skydning og en uforkortet opstartsprocedure. Linjeændringer Luftkanonets output vil blive lukket ned, hvis transporttiden til den næste undersøgelseslinje ventes at være på over 20 minutter. Der vil blive iværksat en afsøgning før skydning på 30 minutter (60 minutter ved vanddybder på >200 meter) og en uforkortet opstartsprocedure inden påbegyndelsen af den næste undersøgelseslinje. Hvis transporten mellem undersøgelseslinjerne forventes at vare under 20 minutter, kan luftkanonet forblive operationelt under transporten, dog helst ved nedsat styrke (afbødningskanon). Der vil ikke være krav om en opstartsprocedure forud for påbegyndelsen af den næste undersøgelseslinje Havfugle Systematiske havfugleundersøgelser vil blive gennemført i videst muligt omfang og af erfarne observatører (MMSO'er). Havfugleobservationerne vil blive gennemført i overensstemmelse med den protokol, der er beskrevet i håndbogen for undersøgelse af havfugle og havpattedyr på seismiske fartøjer i Grønland, om fartøjer, der medbringer MMSO'er. Dækbelysningen vil blive minimeret (især opad- og horisontalrettet lys) i det omfang, dette er sikkert og praktisk, med henblik på at mindske risikoen for, at fugle strander på projektfartøjer. Der vil dagligt blive foretaget en gennemgang af projektfartøjerne efter strandede fugle. Projektpersonalet vil blive gjort opmærksomt på, at fugle tiltrækkes af lys på konstruktioner på havet. Det er imidlertid nødvendigt med en vis grad af belysning for at overholde de sikre arbejdsmetoder, og der gennemføres seismiske undersøgelser døgnet rundt. MMSO'erne vil dagligt gennemgå skibet, og skibsbesætningen vil ligeledes blive pålagt at kontakte MMSO'erne i tilfælde af fund af fugle Samspil med fiskeri I RD-retningslinjerne anføres det, at licenshaveren skal inddrage en eller flere fiskeriforbindelsesofficerer (FLO) i operationen, hvis RD kræver det. Hvis der stilles krav om en FLO, vil der blive ført logbog over observationerne. I betragtning af licensblokkenes placering, ventes det ikke, at der vil blive krævet en FLO. Fartøjsbesætningerne vil føre log over observationer og kontakter med fiskefartøjer (og øvrige fartøjer). Desuden vil der blive ført log over enhver form for ubrugte fiskeredskaber eller andre redskaber, der fjernes fra havet for at bane vej for undersøgelsesfartøjerne. Denne log vil indeholde oplysninger om position, dato, redskabernes art og eventuelle identifikationsmærker. Hverken jagt eller fiskeri fra projektfartøjerne eller fra land, når det drejer sig om på- eller afmønstrende personer i forbindelse med udskiftning af besætning, er tilladt.

80 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Overordnet skibsdrift Driften af projektfartøjerne vil ske i overensstemmelse med alle gældende love, standarder og betingelser, mens fartøjet befinder sig i grønlandsk farvand. Fartøjstrafikkens påvirkninger på havpattedyrene vil blive mindsket, ved at fartøjerne styrer en fast kurs og holder en konstant og moderat hastighed (under 14 knob), når det er muligt. Shell forpligter sig til at iværksætte disse afværgeforanstaltninger i det omfang, det er muligt og praktisk med hensyn til selskabets operationer. Ved at holde en konstant og moderat hastighed vil ændringerne i de lydniveauer og -frekvenser fra motoren og skibsskruen, som forstyrrer havpattedyrene, blive mindsket Øvrige miljøforhold I RD s retningslinjer for ansøgning /2/ henledes opmærksomheden også på krav, der vedrører øvrige miljøforhold og -betragtninger: I forbindelse med indsamlingen af seismiske data skal operationen gennemføres i overensstemmelse med den bedste praksis, der er beskrevet i RD-retningslinjerne Alle ikke-nedbrydelige materialer og strukturer skal fjernes, når operationen er afsluttet, medmindre andet er godkendt af RD. Bortskaffelse af spildevand og køkkenaffald skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag IV og bilag V til MARPOL-konventionen. Jagt og fiskeri er ikke tilladt i forbindelse med efterforskningsaktiviteter, medmindre den grønlandske regering har givet særlig tilladelse hertil. (Bemærk, at Shell ikke tillader jagt eller fiskeri fra projektfartøjer.) RD kan i forbindelse med godkendelsen af specifikke efterforskningsaktiviteter kræve, at licenshaveren gennemfører yderligere undersøgelser af virkningerne og/eller begrænser operationen til visse perioder eller udelukker visse områder. De fartøjer, der deltager, og de maskiner, der anvendes, i efterforskningsaktiviteterne må udelukkende bruge marinegasolie med et svovlindhold på under 1,5 % (vægt). Svær fuelolie og olie med et svovlindhold >1,5 % må ikke anvendes. Shell agter at overholde alle disse krav (som beskrevet ovenfor) og vil på personlige opstartsmøder forud for undersøgelsens start (forventet juli 2013) orientere projektpersonalet om kravene og om alle øvrige miljømæssige forpligtelser og krav Rapportering Databaser om observation af havpattedyr og havfugle vil sammen med en overvågningsrapport blive fremsendt til RD og DCE inden for to måneder fra det seismiske programs afslutning. Hvis det kræves, at der bliver medtaget en fiskeriforbindelsesofficer om bord, vil en logbog over observationer ligeledes blive rapporteret til RD. 7.4 Kommunikation Lokalsamfundene vil blive inddraget før, under og efter de seismiske operationer for at sikre, at disse samfunds bekymringer bliver hørt og taget til efterretning, i det omfang det er muligt. I det nedenstående anføres overornede aspekter af Shells kommunikationsstrategi. Personale fra Shell vil være til stede i Grønland for at opretholde en tæt kontakt til interessenterne og for at kunne løse potentielle problemer. Der vil blive etableret en klagemekanisme, som giver de lokale interessenter forskellige muligheder (f.eks. telefon, , personlig kontakt) for at kontakte Shell direkte med henblik på at sikre rettidig afhjælpning af bekymringer og klager. Shell vil fortsat kommunikere med andre operatører under planlægnings- og operationsfasen for at undgå vekselvirkninger og minimere virkningerne. Shell vil forud for undersøgelsens påbegyndelse kontakte DCE for at sikre, at selskabets overvågningsplan og forebyggende plan for havpattedyr og havfugle er i overensstemmelse med DCE's protokoller.

81 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 76 Shell vil stå til rådighed for møder med lokale interessenter efter det foreslåede undersøgelsesprogram for at fremlægge resultaterne af havpattedyr- og havfugleovervågningsprogrammet. For at sikre, at alle blandt undersøgelsespersonalet er bekendt med de miljømæssige forhold og afværgeforanstaltninger, der vil finde anvendelse på 2013-undersøgelsen, vil Shells miljø- og projektledelsespersonale holde et møde med undersøgelsesfartøjernes besætninger og ledere inden programmets start for at sikre fuld overensstemmelse. 7.5 Uplanlagte hændelser Som en del af Shells ansøgning om tilladelse vil Shell tilsende RD en beskrivelse af sikkerhedsledelsessystemet og overgangsdokumenter vedrørende sundheds-, sikkerheds-, trygheds- og miljøledelsessystemer i et særskilt dokument knyttet til denne VVM-undersøgelse, senest 40 dage før undersøgelsens forventede startdato. Disse dokumenter vil indeholde oplysninger om alle parternes roller og ansvarsområder af betydning i nødsituationer eller ulykkestilfælde i forbindelse med 2013-programmet, herunder en nødberedskabsplan, en beredskabsplan ved udslip, som vil omfatte de påfyldningsprocedurer, der skal anvendes, og en isforvaltningsplan. Følgende foranstaltninger vil ligeledes mindske risikoen for en uplanlagt hændelse. Fartøjernes kontrahenter vil blive gjort bekendt med relevant national lovgivning og retningslinjer og skal handle i overensstemmelse med Den Internationale Søfartsorganisations bedste praksis og retningslinjer, såsom organisationens retningslinjer for sejlads i polarområder, Guidelines for Ship Operating in Polar Waters. Det er et lovkrav, at der skal afholdes øvelser, og disse vil foregå regelmæssigt og omfatte en kontrol af sættet til olieudslip. Disse øvelser vedrørende olieudslip omfatter påfyldning i havn og til havs samt maskinlækager og udgør en del af programmet om nødberedskabsøvelser om bord. RD og Shell skal omgående underrettes om enhver væsentlig utilsigtet hændelse, herunder tab af menneskeliv, savnede personer, alvorligt sårede, brand, olieudslip og enhver trussel mod undersøgelsesfartøjets personale eller sikkerhed. Ethvert udslip eller enhver utilsigtet udledning vil ligeledes blive registreret og rapporteret til de relevante myndigheder.

82 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) REFERENCER /1/ Greenland Self-Government Greenland Parliament Act of 7 December 2009 on mineral resources and mineral resource activities (the Mineral Resources Act). /2/ Bureau of Minerals and Petroleum (RD) Guidelines for Application, Execution and Reporting of Offshore Hydrocarbon Exploration Activities (Excluding Drilling) in Greenland. /3/ Danish Centre of Environment and Energy (DCE) Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in Greenland waters, 3rd revised edition. /4/ Danish Centre of Environment and Energy (DCE) and Bureau of Minerals and Petroleum (RD) Manual for seabird and marine mammal survey on seismic vessels in Greenland. /5/ Shell Kanumas A/S (ERM) Environmental Impact Asessement, High resolution seismic site survey /6/ Shell Kanumas A/S (Grontmij & LGL) Environmental Impact Asessement, 2012 Anu-Napu 3-D Seismic Survey in Baffin Bay Blocks 5 and 8. /7/ Oil and Gas Producers (OGP) Guidelines for the conduct of offshore drilling hazard site surveys, Report No /8/ Oljeindustriens Landsforening (OLF) Veiledning til den Årlige Utslippsrapporteringen. /9/ Boertmann, D. and Mosbech, A. (eds.) Eastern Baffin Bay - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities. Scientific Report no 9, from Danish Centre for Environment and Energy. 270 pp. /10/ National Environmental Research Institute Environmental oil spill sensitivity atlas for the Northern West Greenlant (72º-75º N) coastal zone. NERI Technical Report no /11/ Richardson, W. J., Greene, C. R. Jr., Malme, C. I., and Thomson, D. H Marine mammals and noise. Academic Press, New York. /12/ McCauley, R.D., Fewtrell, J., Duncan, A.J., Jenner, C., Jenner, M.-N., Penrose, J.D., Prince, R.I.T., Adhitya, A., Murdoch, J. and McCabe, C Marine Seismic Surveys: Analysis and Propagation of Air Gun Signals; and Effects of Air-Gun Exposure on Humpback Whales, Sea Turtles, Fishes and Squid. Report on research conducted for The Australian Petroleum Production and Exploration Association. /13/ Madsen, P.T., Marine mammals and noise: problems with root mean square sound pressure levels for transients. Journal of the Acoustical Society of America 117, /14/ Genesis Review and Assessment of Underwater Sound Produced from Oil and Gas Sound Actibities and Potential Reporting Requirements under the Marine Strategy Framework Directive. Genesis Oil and Gas Consultants report for the Department of Energy and Climate Change J /15/ Madsen, P. T., Wahlberg, M., Tougaard, J., Lucke, K., and Tyack, P Wind turbine underwater noise and marine mammals:implications of current knowledge and data needs. Marine Ecolology Progress Series 309: /16/ Wyatt, R Joint Industry Programme on Sound and Marine Life Review of Existing Data on Underwater Sounds Produced by the Oil and Gas Industry. Seiche Measurements Limited S186 (1). /17/ OSPAR, Overview of the impacts of anthropogenic underwater sound in the marine environment OSPAR Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic ( /18/ Grønland Statistik Grønlands energiforbrug Energy /19/ Valeur, H.V., Hansen, C., Hansen, K.Q., Rasmussen, L. and Thingvad, N Weather, sea and ice conditions in eastern Baffin Bay, offshore Northwest Greenland. A review. DMI Technical Report No /20/ Sejr, M.K., Batty, P., Josefson, A., Blicher, M.E., Hansen, J. & Rysgaard, S Survey of macrobenthic invertebrates in the eastern Baffin Bay including estimates of biochemical activity and

83 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 78 PAH levels in the sediment. Report from National Environmental Research Institute and Greenland Institute of Natural Resources, 28 pp. /21/ Blicher, M., Josefson, A., Batty, P., Schiedek, D., Sejr, M.K., Hansen, J. & Rysgaard, S Cruise report, benthic fauna in ecological key areas along the coast of Northwest Greenland. Greenland Institute of natural Resources, National Environmental Research Institute. /22/ Mannvik, H-P., Wassbotn, I. & Cochrane, S., Miljøundersøkelse i Region IX og X Barentshavet Akvaplan-niva report no , 169 p + appendix. /23/ Thomson, D. H., Marine Benthos in the Eastern Canadian High Arctic: Multivariate Analyses of Standing Crop and Community Structure. Arctic, Vol. 35, NO. 1, P /24/ Neulinger, S., Cold-water reefs. Retrieved from /25/ Christiansen, S., Background Document for Deep-sea sponge aggregations. Ospar Commission Biodiversity series. /26/ Christian, J.R., Mathieu, A., Thomson, D.H., White, D., and Buchanan, R.A., Effects of Seismic Energy on Snow Crab (Chionoecetes opilio). Report from LGL Ltd. and Oceans Ltd. for the National Energy Board, File No.: CAL , 11 April /27/ Jørgensen O. A., Hvingel, C. Møller, P. R. & Treble, M Identification and mapping of bottom fish assemblages in Davis Strait and Southern Baffin Bay. Can. J. Fish. Aquat. Sci. 62: /28/ Kalmijn, A. J Hydodynamic and acoustic field detection, in Sensory biology of aquatic animals, edited by J. Atema, R. Fay, A. Popper, and W. Tavolga (Springer-Verlag, New York): /29/ Fay, R. R., and Popper, A. N Acoustic stimulation of ear of goldfish (Carrassius auratus). Journal of Experimental Biology 61: /30/ Blaxter, J., Denton, E. J., Gray, J. A. B Acousticolateralis system in clupeid fishes. In: Tavolga, WN, Ray, RR (Eds.). Hearing and sound communication in fishes. Springer-Verlag, New York, pp /31/ Enger, P Hearing in herring. Comp. Biochem. Physiol., 22: /32/ Buerkle, U An audiogram of the Atlantic cod, Gadu morhua L. J. Fish. Res. Bd. Cananda, 24, /33/ Chapman, C.J. and Hawkins, A.D A field study of hearing in the Cod, Gadus morhua L. Journal of comparative physiology, 85: /34/ Wahlberg, M., Westerberg, H Sounds produced by herring (Clupea harengus) bubble release. Aquatic Living Resources. 16: /35/ Finstad, J. L., Nordeide, J. T Acoustic repertoire of spawning cod, Gadus morhua. Environmental Biology of Fishes. 70: /36/ Thomsen, F., Mueller-Blenkle, C. Gill, A., Metcalfe, J., McGregor, P. K., Bendall, V., Andersson, M. H., Sigray, P., and Wood, D Effects of Pile-driving on the Behavior of Cod and Sole. A.N. Popper and A. Hawkins (eds.), The Effects of Noise on Aquatic Life, Advances in Experimental Medicine and Biology 730. Springer Science+Business Media, LLC /37/ Halvorsen, M. B. Casper, B. M., Woodley, C. M. Carlson, T. J., Popper, A. N Predicing and mitigating hydroacoustic impacts on fish from pile installations. NCHRP Research Results Digest 363, Project 25.28, National Cooperative Highway Research Program, Transportation Research Board, National Academy of Sciences, Washington, D. C. /38/ Encyclopedia of Earth. Eds. Cutler J. Cleveland (Washington, D.C.: Environmental Information Coalition, National Council for Science and the Environment). [First published in the Encyclopedia of Earth July 23, 2010; Last revised Date May 21, 2011; Retrieved January 11,

84 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 79 /39/ Heide-Jørgensen, M.P., P. Richard, R. Dietz, K.L. Laidre, J. Orr, and H.C. Schmidt. 2003a. An estimate of the fraction of belugas (Delphinapterus leucas) in the Canadian High Arctic that winter in West Greenland. Polar Biol. 26: /40/ IUCN IUCN Red List of Threatened Species. Version < Downloaded on 11 January /41/ Jefferson, T.A., M.A. Webber, and R. Pitman Marine Mammals of the World: A Comprehensive Guide to their Identification. Academic Press, London. 573 p. /42/ Reeves, R.R. and M.P. Heide-Jørgensen Recent status of bowhead whales, Balaena mysticetus, in the wintering grounds off West Greenland. Polar Res. 15 (2): /43/ Richardson, W.J., C.R. Greene Jr., C.I. Malme, and D.H. Thomson. (1995). Marine Mammals and Noise. Academic Press, San Diego. 576 p. /44/ Finley, K.J., G.W. Miller, R.A. Davis, and C.R. Greene. (1990). Reactions of belugas, Delphinapterus leucas and narwhals Monodon monoceros, to icebreaking ships In: T.G. Smith, D.J. St. Aubin and J. Geraci (eds.), Advances in research on the Beluga whale, (Delphinapterus leucas). Can. Bull. Fish. Aquat. Sci. 224: /45/ Fay, F.H., B.P. Kelly, P.H. Genhrich, J.L. Sease, and A.A. Hoover. (1984). Modern populations, migrations, demography, trophics, and historical status of the Pacific walrus. Outer Cont. Shelf Environ. Assess. Program, Final Rep. Principal. Invest., NOAA, Anchorage, AK 37: p. OCS Study MMS ; NTIS PB p. /46/ Au, W. W. L The sonar of dolphins. Springer-Verlag, New York. /47/ Møhl, B., Surlykke, A.,Miller, L.A High intensity narwhal clicks. Sensory abilities of cetaceans. J. A. Thomas, Kastelein, R. A. New York, Plenum Press. /48/ Finneran, J. J., Carder, D. A., Dear, R., Belting, T., McBain, J., Dalton, L., Ridgway, S. H Pure tone audiograms and possible aminoglycoside-induced hearing loss in belugas (Delphinapterus leucas). Journal of the Acoustical Society of America 117(6): /49/ Mooney, T.A., Nachtigall, P. E., Castellote, M., Taylor, K. A., Pacini, A. F., Esteban, J-A Hearing pathways and directional sensitivity of the beluga whale, Delphinapterus leucas. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology. 362: /50/ Kastelein, R. A., Janssen, M., Verboom, W. C., Haan, D. de Receiving beam patterns in the horizontal plane of a harbour porpoise (Phocoena phocoena). Journal of the Acoustical Society of America 118(2): /51/ Sjare, B. L., Smith, T. G. 1986a. The Vocal Repertoire of White Whales, Delphinapterus-Leucas Summering in Cunningham Inlet, Northwest-Territories.Canadian Journal of Zoology-Revue Canadienne De Zoologie. 64(2): /52/ Marcoux, M., Auger-Méthé, M., Humphries,M. M Variability and context specificity of narwhal (Monodon monoceros) whistles and pulsed calls. Mar. Mam. Sci. 28(4): /53/ Parks, S. E., Ketten, D. R., O Malley, J. T., Arruda, J Anatomical Predictions of Hearing in the North Atlantic Right Whale. The Anatomical Record. 290: /54/ Tervo, O. M., Parks, S. E., Miller, L.A Seasonal changes in the vocal behaviour of bowhead whales (Balaena mysticetus) in Disco Bay, Western-Greenland. J. Acoust. Soc. Am. 126(3): /55/ Kastelein, R. A., Mosterd, P., van Santen, B., Hagedoorn, M., de Haan, D Underwater audiogram of a Pacific walrus (Odobenus rosmarus divergens) measured with narrow-band frequency-modulated signals. J. Acoust. Soc. Am. 112(5): /56/ Møhl, B Auditory sensitivity of the common seal in air and water. The Journal of Auditory Research 8: /57/ Kastak, D., Schusterman, R. J Low-frequency amphibious hearing in pinnipeds: Methods, measurements, noise and ecology. Journal of the Acoustical Society of America 103(4):

85 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 80 /58/ Terhune, J.M Detection thresholds of a harbour seal to repeated underwater high-requency, short-duration sinusoidal pulses. Can. J. Zool., 66: /59/ Van Parijs, S. M., Lydersen, C., Kovacs, K. M Vocalizations and movements suggest alternative mating tactics in male bearded seals. Animal Behaviour 65: /60/ Southall, B., Bowles, A. E., Ellison, W. T., Finneran, J. J., Gentry, R. L., Greene, C. R. Jr., Kastak, D., Ketten, D. R., Miller, J. H., Richardson, W. J., Thomas, J. A., Tyack, P. L Marine mammal noise exposure criteria: initial scientific recommendations. Aquatic mammals 33(4). /61/ NMFS Taking marine mammals incidental to conducting oil and gas exploration activities in the Gulf of Mexico. Federal register 68, /62/ Ketten, D. R Marine Mammal Auditory system Noise Impacts: Evidence and Incidence. A.N. Popper and A. Hawkins (eds.), The Effects of Noise on Aquatic Life, Advances in Experimental Medicine and Biology 730. Springer Science+Business Media, LLC /63/ Finneran, J. J., Schlundt, C. E., Dear, R., Carder, D. A., Ridgway, S. H Temporary shift in masked hearing thresholds in odontocetes after exposure to single underwater impulses from a seismic watergun. J. Acoust. Soc. Am. 111(6): /64/ Moore, B. C. J An Introduction to the Psychology of Hearing. Sixth edition. Emerald Group Ltd. /65/ DHI Modelling of Underwater Noise from Seismic Survey in Aruba - Report for WorleyParsons Spain. Hørsholm DHI in cooperation with ODS. /66/ Gabrielsen, G. W., Taylor, J. R. E., Konarzewski, M. and Mehlum, F Field and Laboratory Metabolism and Thermoregulation in Dovekies (Alle alle). Auk 108, /67/ Stempniewicz, L BWP Update. Oxford Univ. Press, Oxford. BVP Update. /68/ Wilson, L. J., Bacon, P. J., Bull, J., Dragosits, U., Blackall, T. D., Dunn, T. E., Hamer, K. C., Sutton, M. A. and Wanless, S Modelling the spatial distribution of ammonia emissions from seabirds in the UK. Environmental Pollution 131, /69/ Pedersen, C. E. and Falk, K Chick diet of dovekies Alle alle in Northwest Greenland. Polar Biology 24, /70/ Falk, K., Pedersen, C. E. and Kampp, K Measurements of diving depth in Dovekies (Alle alle). Auk 117, /71/ Egevang, C., Boertmann, D., Mosbech, A. and Tamstorf, M. P. (2003): Estimating colony area and population size of little auks Alle alle at Northumberland Island using aerial images. Polar Biology 26, /72/ Stemp, R. (1985): Observations on the effects of seismic exploration on seabirds. p In: G.D. Greene, F.R. Engelhardt, and R.J. Peterson (eds.), Proceedings of workshop on effects of explosives use in the marine environment. Cdn. Oil and Gas Admin., Env. Prot. Branch, Tech. Rep. No. 5. Ottawa. /73/ Evans, P.G.H., Lewis, E.J. and Fisher, P. (1993): A study of the possible effects of seismic testing upon cetaceans in the Irish Sea. Rep. by Sea Watch Foundation, Oxford, to Marathon Oil UK Ltd. Aberdeen. 35 p. /74/ Merkel, F.R. and Johansen, K.L. (2011): Light-induced bird strikes on vessels in south west Greenland. Marine Pollution Bulletin 62: /75/ Abgrall, P. and R.E. Harris Marine mammal and seabird monitoring of Shell Kanumas A/S s D seismic site survey off West Greenland. LGL Rep. TA8067. Rep. by LGL Limited, King City, ON, Canada, for Shell Kanumas A/S, Naerum, Denmark. 43 p. /76/ Siegstad, H Biologisk rådgivning 2013 rejer. Biological advice on shrimp fishery Announcement no /2012 from Greenland Institute of Natural resources, dated 29. October /77/ Siegstad, H Powerpoint presentation of fisheries advice downloaded from Greenland Institute of Natural resources web page

86 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 81 /78/ Engås, A., Løkkeborg, S., Ona, E., Soldal, A.V Effects of seismic shooting on local abundance and catch rates of cod (Gadus morhua) and haddock (Melanogramma aeglefinus). Can. J. Fish. Sci. 53: /79/ Løkkeborg, S., Ona, E., Vold, A., Pena, H., Salthaug, A., Totland, B., Øvredal, J.T., Dalen, J., Handegard, N.O Effekter av seismiske undersøkelser på fiskefordeling og fangstrater for garn og line i Vesterålen sommeren Fisken og Havet no , 74 sider [In Norwegian] /80/ Parry G.D. & A. Gason The effect of seismic surveys on catch rates of rock lobsters in western Victoria, Australia. Fish. Res. 79: /81/ Pedersen, G., Midtgard, M.R. & V. Øiestad Alvorlige oljeutslipp konsekvenser for fiskemarkedet. Extensive oil spills and the effects on the fish market. Akvaplan-niva rapport 2578, 68 pp. Norwegian and English version. /82/ Vold, A., Løkkeborg, S., Tenningen, M., & J. Saltskår Analyse av innsamlede fangstdata for å studere effekter av seismiske undersøkelser på fiskeriene i Lofoten og Vesterålen sommeren Fisken og havet nr pp. [In Norwegian] /83/ Vollen, T & O.T. Albert Pelagic behavior of adult Greenland halibut (Reinhardtius hippoglossoides). Fish. Bull. 106: /84/ Stempniewicz, L BWP Update. Oxford Univ. Press, Oxford. BVP Update. /85/ Grønlands statistik (accessed 4/2/2013) /86/ Joint Arctic Command (telephone conversation, January 17 th 2013) /87/ Spence, J., R. Fisher, M. Bahtiarian, L. Boroditsky, N. Jones, and R. Dempsey Review of existing and future potential treatments for reducing underwater sound from oil and gas industry activities. Rep. by Noise Control Engineering Inc., for Joint Industry Programme on E&P Sound and Marine Life. /88/ Urick, Robert J Principles of Underwater Sound, 3rd Edition. New York. McGraw-Hill. /89/ Lucke, K., Siebert, U., Lepper, P. A., Blanchet, M. A Temporary shift in masked hearing thresholds in a harbor porpoise (Phocoena phocoena) after exposure to seismic airgun stimuli. Journal of the Acoustical Society of America 125(6): /90/ Tougaard, J., Kyhn, L. A., Amundin, M., Wennerberg, D., Bordin, C Behavioural reactions of Harbour Porpoise to Pile-Driving Noise. A.N. Popper and A. Hawkins (eds.), The Effects of Noise on Aquatic Life, Advances in Experimental Medicine and Biology 730. Springer Science+Business Media, LLC /91/ Brandt MJ, Diederichs A, Betke K, Nehls G (2011) Responses of harbour porpoises to pile driving at the Horns Rev II offshore wind farm in the Danish North Sea. Mar Ecol Prog Ser 421: /92/ Miller, G. W., Moulton, V. D., Davis, R. A., Holst, M., Millman, P., MacGillivray, A., et al. (2005). Monitoring seismic effects on marine mammals southeastern Beaufort Sea, In S. L. Armsworthy, P. J. Cranford, & K. Lee (Eds.), Offshore oil and gas environmental effects monitoring: Approaches and technologies (pp ). Columbus, OH: Battelle Press.

87 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 1 APPENDIX 1 INTRODUCTION TO UNDERWATER SOUND

88 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 2 For a better understanding of the technical terms used in this report, this Appendix will provide a short introduction into underwater sound. Sound in water is a travelling wave in which particles of the medium are alternately forced together and then apart. The sound can be measured as a change in pressure within the medium, which acts in all directions, described as the sound pressure. The unit for pressure is Pascal (Newton per square metre). Each sound wave has a pressure component (in Pascals) and a particle motion component indicating the displacement (metres), the velocity (metres per second) and the acceleration (metres per second 2 ) of the molecules in the sound wave. Depending on their receptor mechanisms, marine life is sensitive to either pressure or particle motion or both. The pressure can be measured with a pressure sensitive device such as a hydrophone (an underwater microphone). Due to the wide range of pressures and intensities and taking the hearing of marine life into account, it is customary to describe these using a logarithmic scale. The most generally used logarithmic scale for describing sound is the decibel scale (db). The sound pressure level (SPL) of a sound is given in decibels (db) by equation 1: SPL (in db) = 20 log 10 (P/P 0 ) where P is the measured pressure level and P 0 is the reference pressure. The reference pressure in underwater acoustics is defined as 1 micropascal (µpa). As the db value is given on a logarithmic scale, doubling the pressure of a sound leads to a 6 db increase in sound pressure level. As the reference pressure for measurements in air is 20 µpa, and water and air differ acoustically, the db levels for sound in water and in air cannot be compared directly. Most animals, including marine mammals, are sensitive to sound pressure. On the other hand fish and many invertebrates are also sensitive to the local particle motion of the sound field. Measurements of Sound A sound wave can be analysed and measured in several different ways. Figure 1 illustrates the different measurement units. RMS 0-p p-p Pressure (Pa) 0 0 Time (ms) SEL Figure A1-1 Waveform of a sine-wave with indications of the different measurement units.

89 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 3 The four different measurement units depicted in Figure 1 are: Zero-to-peak (peak) db p; the interval from zero to the maximum amplitude of the signal. Peak-to-peak (peak-to peak) db p-p; the interval from the lowest to the highest amplitude of the signal. Root-mean-square-pressure level (RMS) db rms; the square root of the average squared signal pressure divided by the duration of the signal. This term is synonymous for sound pressure level. Sound-exposure-level (SEL) db AE/dB SEL; the total energy content of the signal, measured by integrating the squared signal pressures over time. All these measures are made on the pressure waveform of the signal. The re-calculation into decibels transforms the values into relative measures of intensity or energy. For a simple sine-wave with signal duration ~ 100 ms, peak-to-peak levels will be the highest, followed by zero-to-peak, RMS, and finally SEL. However, if the duration is longer than 1 s, the SEL-level will be higher than the RMS level. Peak and peak-to-peak sound pressure values refer to the amplitude of a given sound and are therefore not dependent on the choice of time window as are the RMS and SEL measures. They are suited for the description of short impulsive sounds such as airguns. In hearing studies the stimulus is often a pure tone measured with RMS, and therefore thresholds are often given in sound pressure levels. When calculating detection distances it is therefore easiest to use the sound pressure level of the signal to compare with the audiogram. SEL-values are calculated by measuring the sound energy of a signal with reference to a 1 µpa RMS signal of duration 1 s (see above). SEL is given in the unit db re 1 µpa 2 s. For transient sounds it is not sufficient to only report an RMS level, as both the peak and the RMS level is important when assessing the effects on animals. Further, the choice of time window for calculating the average is strongly affecting the resulting RMS level (Madsen 2005). Therefore, the choice of time window should always be reported. However, the RMS is often the only measurement available in many reports. In the following, the presented values are given in RMS units with unknown choice of time window.

90 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 0 APPENDIX 2 ACOUSTIC MODELLING

91 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 1 1. EXECUTIVE SUMMARY 2D seismic surveys are to take place at up to ten locations in Baffin Bay (West Greenland) in the summer of The surveys will be restricted to areas (3x3 km) around proposed drilling sites and will occur at depths of m. 2 D seismic surveys go along with sound pressure levels that have the potential to impact marine life (marine mammals and fish) at the site and in adjacent areas. We present the results of an acoustic propagation modelling study of the expected noise exposure from the planned 2D seismic surveys to be included in the supplied EIA. The model is based on actual bathymetry information covering the entire area and basic knowledge of sediment properties. We also used detailed data on the vertical sound speed profiles during the time of the proposed survey (July October). Horizontally, our model intends to cover all areas exposed to levels likely to affect marine mammals. Different from previous investigations, we also include frequencies above 2 khz in the modelling to better match the acoustic sensitivity of some of the marine life in the area. Based on information about the airgun array that will be used and literature data we used a zero to peak source sound pressure level of 230 db re 1 µpa as the input variable in this study. The resulting peak to peak source sound pressure level was defined as 236 db re 1 µpa. For the frequency spectrum we used a modelled far-field signature and the corresponding frequency spectrum of a representative array and scaled it to meet the source strength identified for this study. Based on the derived spectrum, the resulting broadband SEL level was 214 db re µpa 2 s. RMS values were directly derived from SEL values and resulted in a source sound pressure level of 227 db re 1 µpa. The calculation of the sound levels at different distances from the sources was undertaken for frequencies up to 4 khz using a 2D numerical model of the underwater acoustic propagation. For this we used the well-established AcTUP package. We applied the RAMGEO code which is a full Parabolic Equation model. For the quantitative assessment of impact ranges, we have chosen several criteria for marine mammals and fish derived from a variety of sources. The used NMFS criteria are part of the US regulation. Applicable are also the initial scientific recommendations on marine mammal noise exposure criteria as developed by a group of US experts. Recent work on fish has resulted in evidence based criteria for this taxa that we have applied directly. The results of the modelling show a sharp decrease of sound levels in the first km from the source and a smoother decline in sound pressure levels at a longer range. Higher frequencies than 1 khz where attenuated more rapidly than those below 1 khz although not as drastically as expected. Furthermore, the difference in propagation loss across sites was very small indicating that results obtained here can be transferred somewhat to other sites if the development is relocated. For the 2D high resolution surveys TTS will be limited to areas close to the source (80 m in cetaceans and 40 m in for pinnipeds). The onset of behavioural response can be expected in all three cetacean species at distances of approx. 6 km from the source with little difference between the sites. For seals, behavioural responses are only expected at close ranges (40 m). For fish, the onset of any behavioural reactions can take place at a maximum distance of 59 km. Looking at the cumulative sound fields (sound over a 24 h period including the survey), it is clear that impact ranges can be larger than for single shots. Yet, the assumption that the acoustic energy just sums up at the receiver in the way suggested by the calculations, neglects that hearing might recover between pulses. Thus, the overall impact from the survey over the course of a one-day cycle might be smaller than indicated in the cumulative maps.

92 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 2 2. INTRODUCTION 2D seismic surveys are to take place at up to ten locations in Baffin Bay (West Greenland) in the summer of The surveys will be restricted to areas (3x3 km) around proposed sites and will occur at depths of m. The surveys will be restricted to areas (3x3 km) around the proposed drilling sites. 2D seismic surveys go along with sound pressure levels that have the potential to harm marine life (i.e. marine mammals and fish) at the site and in adjacent areas (for a review of seismic survey impacts refer to OSPAR, 2009). According to the RD guidelines (see Kyhn et al., 2011), the areas where sound might impact marine life shall be modelled. This should include an estimate of the source levels included in the model and the numerical modelling of the propagation loss from source to a distance out where impacts are negligible. The modelling will make use of internationally accepted units (peak SPL, SEL etc.). The results of the modelling shall be included in the impact assessment on marine mammals and fish. 2.1 Aims Here we present a model of the expected noise exposure from 3 locations areas located in the prospect areas for drilling in Baffin Bay to be included in the supplied EIA. The model is based on actual bathymetry information covering the entire area and basic knowledge of sediment properties. We also used detailed data on the vertical sound speed profiles during the time of the proposed survey (July October). Horizontally, our model intends to cover all areas exposed to levels likely to affect marine mammals (see noise exposure criteria in the EIA report and Southall et al. 2007). The seismic noise propagation model will result in sound levels at different ranges and depths from the airgun array (depths relevant for the species in the area). Noise levels presented in the model are: zero-to-peak sound pressure levels referenced to 1 μpa (zero-peak), Peak-to-peak sound pressure levels referenced to 1 μpa (peak-peak), rms sound pressure levels referenced to 1 μpa (rms measured over 90% of pulse duration, as defined by Madsen, 2005; in the following this will be referred to the sound pressure level following the terminology suggested by TNO, 2011) Sound exposure levels (SEL 1 ) referenced to 1 μpa 2 s per pulse. For the assessment of cumulative effects also the cumulated sound exposure level (across all airgun pulses) per 24 hours is being presented. Modelling will cover all biologically relevant parts of the frequency spectrum as much as these frequencies carry any substantial distance out from the source. 3. METHODS 3.1 Model areas and environmental conditions The modelling of the 2D surveys shall be performed at three locations in Baffin Bay shown in Table A2-1 and in Figure A2-1. These locations were the initially proposed survey sites but can be viewed as representative for similar conditions (nearby location and similar water depth) in the licensing blocks. 1 The sound exposure level (SEL) is often used in the assessment of noise impact on the sea environment and is a measure of the total energy of the noise normalised to 1 second.

93 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 3 Table A2-1 Overview of the three survey locations (E = Easting; N = Northing). Location Designation Coordinates (WGS84/UTM21N) Location 1 E: , N: Location 2 E: , N: Location 3 E: , N: Figure A2-1 Overview of the three locations for which the modelling of the 2D seismic surveys was undertaken (green circles are chosen for better visibility only).

94 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 4 Based on previous investigations and literature data on the assumed sound spread (see for example OSPAR, 2009), it was assumed that the modelling area should at least include areas 150 km away from the source in all directions. We thus chose 10 azimuth traces with a length of 150 km each (depending on coastal barriers). An example of the bathymetric profile around one location is shown in Figure A2-2 (see also chapter 7.1). It is clear from the plots that study area (= survey area and 150 km radius around each source) is diverse and covers marine landscapes of several hundred to app. 2,500 metres of water depths. Figure A2-2 3-D bathymetric profile of source location 1 ( source SRTM-30 geographic grid interpolated onto a 1 km x 1 km grid in UTM-21 coordinates; note that resolution mesh in the figures does not correspond to the actual resolution, but is only shown for reference; blue line = shore line; length of each trace is 150 km ) With regards to the sound speed profile, measurements undertaken by Shell in Baffin Bay Blocks 5 8 clearly show a rather uniform profile during that time of the year (Figure A2-3). We therefore took the average of each measurement at defined water depth intervals to arrive at an idealized plot for the survey time. Water depth > 700 m were extrapolated from the measurements. The lowest sound speed in the water column is observed at depth ~70 m. Since sound rays bent towards regions of lower sound speed, the minimum in the profile acts as an acoustic waveguide, known as the Deep Sound Channel, in which energy from a source near the minimum may be trapped, allowing it to propagate with little loss to very large ranges; as much as several thousand kilometres. The axis of the deep sound channel is between the deep isothermal region and the mixed layer of almost constant temperature due to wind and wave activity.

95 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 5 All Profiles Overlay Water Depth (m) Speed of Sound in Water m/sec VSP1_DESCENT VSP2_DESCENT VSP3_DESCENT VSP4_DESCENT VSP5_DECENT VSP6_DESCENT VSP7_ASCENT VSP8_ASCENT VSP10_DESCENT VSP11_ASCENT VSP1_ASCENT VSP2_ASCENT VSP3_ASCENT VSP4_ASCENT VSP5_ASCENT VSP7_DESCENT VSP8_DESCENT VSP9_DESCENT VSP11_DESCENT VSP12_DESCENT Figure A2-3 Measured sound speed profiles in Baffin Bay Blocks 5 8 during July - October 2012 The geoacoustic data was derived from Henriksen et al., 2000 from a representative crosssection of Baffin as well as from data gathered by Codispoti et al., The layers used in the modelling and the main parameters are depicted in Table A2-2.

96 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 6 Table A2-2 Overview of seabed geoacoustic profile used for the modelling (C p = compressed wave speed, α = compressional attenuation, p = density). Seabed layer (m) Material Geoacoustic property 0 20 Mud and clay C p = 1600 m/s α = 0.2 db/λ Ρ = 1.80 g/cm Glacial deposits and coarse sediments C p = 1700 m/s α = 1.05 db/λ Ρ = 1.80 g/cm Glacial deposits and coarse sediments C p = 2000 m/s α = 0.85 db/λ Ρ = 2.05 g/cm Survey parameters The proposed activities for 2013 involve 2D high resolution seismic survey. In a 2D seismic survey, the vessel follows lines or a grid where the lines are a certain distance apart. One sound source is used, which is composed of several airguns to form an air gun array, and one hydrophone cable. Figure A2-4 Schematic diagram for a 2D seismic survey. The vessel tows a sound source and a receiver cable with hydrophones. P=pressure waves. S=shear waves. (DNV 2007) The following more detailed information on the survey design was acquired from the client.

97 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 7 Table A2-3 Main parameters of the 2 D survey Survey information Parameter Type of survey (2D etc.) 2DHR Start and end dates of each survey Earliest start 15/7/2013; survey period is July October 2013 Expected duration Max 4 Weeks on site Duty cycle of operation (in hours/24 hours) 24 Hours Survey outline Survey lines are 100 m apart (cross lines every 250 m) Array specification 4x40 sleeve gun array Array positioning Source Depth 2.5m; Streamer Depth 2.5m Firing rate in shots/sec Shot point interval 6.25 m at 4 knots (1 shot per s) 0.32 shot/sec (total ~13 h) Operation speed of the vessel in km/hours or 4 kn knots. 3.3 Noise modelling Air-gun arrays are designed to produce a single downward-directed impulse that propagates through the water column and into the seabed. Unavoidably, some sound energy also radiates horizontally from the array creating a complex radiation pattern. The presence of multiple propagation paths involving surface and bottom bounces as well as the re-radiation of sound reverberating within sub bottom layers increases the complexity of the received signal and can give rise to long reverberant wave forms of several seconds at long ranges Source information The 2D survey that has to be assessed here is a site survey used to investigate the proposed locations for drilling. The surveys are similar to conventional 2D seismic surveys, except that the source used is comprised of a smaller volume of compressed air such as in this case with the overall 160 cubic inches involving only four airguns. Since the source is relatively simple, the directivity of the array was taken to be omni-directional providing the same noise radiation in all azimuth angles. This is a conservative approach as it will most likely lead to overestimation of the noise field in some cases. Looking at the source strength, Genesis, 2011 and Wyatt, 2008, provide a comprehensive review of a variety of airguns and airgun arrays. According to their analysis, the emitted sound field is a function mainly of the size and the number of airguns and the overall emitted psi values (see Figure A2-5).

98 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 8 Figure A2-5 Comparison of measured and calculated air gun SPL in relation to airgun volume (from Wyatt, 2008). As can be seen in Figure A2-5, the SPL below 500 cubic inches lie somewhere between 200 and 250 db re 1 µpa. According to Ainslie, 2010, the zero to peak dipole source level of a 0.7 L 40 in 3 small gun was 224 db re 1µPa at 1 m 2. A medium gun ( L and in 3 ) had a zero to peak dipole source level of db re 1 µpa. The latter represents the proposed volume for the Baffin Bay survey and as a conservative measure the higher zero to peak value of 230 db re 1 µpa should be used in this study. The differences between the zero to peak values and the peak to peak values were set at 6 db resulting in a peak-to-peak source sound pressure level of 236 db re 1 µpa for the array (see Genesis, 2011). For the frequency spectrum we used a modelled far-field signature and the corresponding frequency spectrum for frequencies up to 1 khz of a representative array (see DHI, 2011) and scaled it to meet the source strength identified for this study. We decided to include frequencies of up to 4 khz as it has been shown that they can, in some circumstances contribute to the noise levels and considerable distances, and also because the marine mammals subject to the assessment are sensitive in this frequency range (see Madsen et al., 2006). For frequencies above 1 khz, the source spectrum was extrapolated assuming a 18 db / octave slope (see, for example Wyatt, 2008). The resulting spectrum is shown in Figure A The sound source level is defined as the effective level of sound at a nominal distance of 1 meter. db re. µpa. at 1 m.

99 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 9 Figure A2-6 1/3 Octave frequency spectrum of seismic survey array far field signature. Based on the derived spectrum, the resulting broadband SEL level was 214 db re µpa 2 s. This corresponds well with measurements. Genesis, 2011 lists zero-to-peak and SEL values for a variety of airguns and airgun arrays, and based on their review it can be seen that on average the SEL values are about 20 db below the zero-to-peak values. RMS values can then be derived from SEL values following SPL rms = SEL + 10 log 10 T 1 T 2 (8.1) where T 1 = 1 s (reference duration for SEL values) and T 2 = duration of the seismic pulse, in our case 50 ms (see review OSPAR, 2009). After this formula, RMS values could be derived by adding 13 db to the corresponding SEL values. The differences between the peak and the peak-to-peak value were set at 6 db. Table A2-4 Summary of source levels for the 4 x 40 in 3 airgun array used in the acoustical modelling Variable Peak-to-Peak source sound pressure level Zero-to-peak source sound pressure level Source sound pressure level Dimension 236 db re 1 µpa 230 db re 1 µpa 227 db re 1 µpa Sound exposure level at 1 m 214 db re 1 µpa 2 s For the present study, the array layout was comparably simple. We thus opted for a conservative approach with the directivity of the seismic array defined as omnidirectional, i.e. the same noise radiated in all azimuth angles.

100 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Sound propagation modelling The calculation of the sound levels at different distances from the sources was undertaken for frequencies up to 4 khz using a numerical model of the underwater acoustic propagation. For this end we used the well-established AcTUP package (Duncan and Maggi, 2006). We applied the RAMGeo code which is a full Parabolic Equation model. RAMGeo is based on the RAM 3 approach and was developed by Collins (1993) applying Padé series expansion. RAMGeo accounts for the change in speed of sound in the water column. The sea surface is treated as a simple, perfectly reflecting boundary modelled as a pressurerelease boundary. For a realistic treatment of seabed effect on wave propagation in the ocean, it is necessary to include absorption in the bottom material. The model includes propagation in the bottom seabed, but only handles compression waves (ocean bottom sediments modelled as fluids) not shear waves. Besides accounting for attenuation constants in the bottom layers, it is important to include density changes at the water-bottom interface as well as within the bottom itself for a realistic treatment of bottom effects on propagation. A simplified bottom description based on a number of constant-density layers was used. The lower boundary condition involves termination of the physical solution domain by an artificial absorption layer of several wavelengths thickness so as to ensure that no significant energy is reflected from the lower boundary. The absorption layer is modelled with a complex index of the refraction model. The sound source properties of the airgun array were combined with the propagation model to calculate the sound propagation in discrete angular directions of the seismic array at 10 2D transects. We modelled specific 1/3 octave bands from 10 Hz to 4 khz that are most relevant for the marine mammal species in the area. Based on our calculations we will provide exemplary maps of the sound pressure field as a function of distance (full maps in Appendix A). These noise maps will be used for the impact assessment in the next step. In total, we have 3 positions of the seismic survey vessel and calculate the sound spread for each position (e.g. 3 noise events simulated times 10 acoustic propagation transects = 30 calculations). As the three most important species in the region (walrus, beluga whale and narwhal) spend most of their time in the upper water column, the receiver depth 4 was set at 20 m in the modelling of the transmission loss of the 1/3 octave frequencies. The Range-dependent Acoustic Model simulations were carried out based on the following simplified conditions and specific assumptions: The sea surface is treated as a simple, horizontal perfectly reflecting boundary ignoring the sea states, where in addition to waves the upper ocean will have an infusion of air bubbles which has a significant impact on the speed of sound in the surface part of the water column. Furthermore, the ocean surface of the area of investigation is assumed to be completely free of ice including the present of a partial ice cover and ice floes. The code is a 2D model ignoring 3D effects due to horizontal refraction of sound rays reflected by a sloped sea bottom. E.g. when the sea floor is shoaling, as is the case for the ocean over a sloping beach and the continental slope, and around seamounts and islands, a ray travelling obliquely across the slope experiences the phenomenon of horizontal refraction. Effects of underwater ambient noise and masking are not addressed in the model. Airguns arranged in arrays are tuned to focus sharply pulsed pressure downward into the ground. Thus energy emission and propagation in the horizontal are reduced. In the present numerical model the source is modelled as a point source, which is omnidirectional. At low-frequencies, below a few hundred Hz, the sound source characteristics of an airgun appear omni-directional, however, each airgun becomes more multipolar with higher frequency. The extent of the airgun array and the directionality of the sound source are ignored in the noise propagation simulations. The simplifications are expected to lead to a conservative estimate of the sound levels. 3 Range-dependent Acoustic Model (RAM) 4 Note the reported levels are at a constant water depth and is not the maximum value in the water column at each discrete distance from the sound source.

101 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 11 The spatial discretisation used in the finite difference model is defined in terms of the wavelength being modelled. Hence the simulations take into account sensitivity to frequency components. The radial resolution is dr = αλ (8.2) and the depth resolution is then defined as dz = β dr (8.3) The modelling was carried out with the following discretisation for the different frequency domains. Table A2-5 Spatial discretisation parameters for different frequency regions Frequencies α β Number of Padé tems 1 Hz - 50 Hz Hz Hz Hz Hz Hz Hz In the sound propagation simulation at frequencies above 1 khz the effect of the bathymetry surrounding the source is ignored. 3.4 Threshold values For the quantitative assessment of impact ranges, we have chosen several criteria for marine mammals and fish that have been derived from a variety of sources (see NMFS, 2003; Southall et al., 2007; Halvorsen et al., 2011). The NMFS criteria are part of the US regulation (except, to our knowledge, the behaviour criteria), although depicting pulsed sounds in rms sound pressure levels is not without its problems (see discussion by Madsen, 2005). The NMFS criteria are based on the assumption that received levels that are lower than these criteria will not injure animals or impair their hearing abilities but higher received levels may have some effects. We have interpreted these criteria as the onset of TTS also noting the relative low values. Applicable are the initial scientific recommendations on marine mammal noise exposure criteria as developed by a group of US experts (Southall et al., 2007). Recent work on fish has resulted in evidence based criteria for this taxa (Halvorsen et al., 2011). Table A2-6 provides an overview of noise exposure criteria for marine mammals and fish that have been used in this assessment.

102 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 12 Table A2-6 Marine mammal and fish noise exposure criteria used in the quantitative assessment (PTS = Permanent threshold shift; a permanent elevation of the hearing threshold in certain frequencies. TTS = Temporary threshold shift; a temporary elevation of the hearing threshold in certain frequencies. Source Effect Taxa Sound type Sound pressure level /SEL NMFS, 2003 Southall et al., 2007 Finneran et al Halvorsen et al Halvorsen et al Southall et al Southall et al Thomsen et al., 2012 Southall et al Start of hearing Cetaceans Airgun pulses 180 db re 1µPa effects - TTS Start of hearing effects - TTS Pinnipeds Airgun pulses 190 db re 1µPa PTS Cetaceans (3hearing classes) PTS Cetaceans (3 hearing classes) PTS Pinnipeds (in water) PTS Pinnipeds (in water) TTS Cetaceans (3 hearing groups) TTS Cetaceans (3 hearing groups) TTS Pinnipeds (in water) TTS Pinnipeds (in water) Single - multiple 230 db re 1µPa peak pulse Single - multiple pulse Single pulse - multiple pulse Single pulse - multiple pulse Single pulses SEL 198 db re 1µPa 2 -s (M lf, M mf, M hf) 218 db re 1µPa peak SEL 186 db re 1µPa 2 -s (M lf, M mf, M hf) 224 db re 1µPa peak Single pulses 183 db re 1µPa 2 -s SEL (M lf, M mf, M hf) Single pulses 212 db re 1µPa peak Single pulses 171 db re 1µPa 2 -s SEL (M pw) TTS Pinnipeds in water Single pulses 226 db re 1µPa peak to peak PTS / Physical Fish Single pulses 206 db re 1µPa peak damage TTS Fish Single pules 187 db re 1µPa 2 -s SEL Response Cetaceans (Beluga, Single pulses 160 db re 1µPa narwhal, bowhead whale) Response Cetaceans (Beluga, Single pulses 2 D 140 db re 1µPa 2 s / narwhal, bowhead seismic surveys / 140 db re 1µPa whale) echosounder sidesecan sonar Response Marine fish (based on experiments on sole and cod) Multiple pulses 140 db re 1µPa peak Response Seals Multiple pulses 190 db re 1µPa

103 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) RESULTS The following section presents the results of the simulations. First we present a brief description of how the different values are determined, followed by tabulated ranges to threshold values and finally exemplary plots of the sound propagation. The following section presents the results of the simulations. First we present a brief description of how the different values are determined, followed by tabulated ranges to threshold values and finally exemplary plots of the sound propagation. 4.1 Sound levels The output from the modelling in AcTUP is the Transmission loss (TL) 1/3 octave per frequency band p TL f = 20 log recived 10 [db] p source (8.4) This transmission loss is then used to determine the received SEL (SEL R ) at any distance by subtracting the TL from the source level according to (8.5). SEL R = 10 log SEL SRC f 0.1 TL f (8.5) f SRC Where SEL f is the SEL for each 1/3 octave band with the centre frequency f. See source spectrum in Figure A2-6. The M-weighted SEL is found as SEL = 10 log SEL f 0.1 M(f) (8.6) where the weighting factor is determined as f f 2 2 f hi M(f) = 20 log 10 (f 2 + f 2 lo )(f 2 + f 2 (8.7) hi ) where the cut-off frequencies are as listed in Table 3.1. The weighting curves are plotted in Table A2-7. Table A2-7 Functional hearing groups and associated auditory bandwidths (Southall et al. 2007) Functional hearing group Estimated auditory bandwidth f lo f hi Low-frequency Cetaceans (LFC) 7 Hz 22 khz Mid-frequency Cetaceans (MFC) 150 Hz 160 khz High-frequency Cetaceans (HFC) 200 Hz 180 khz Pinnipeds (PINN) 75 Hz 75 khz

104 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 14 Figure A2-7 M-weights. The shaded area marks the modelled frequency area. The overall received SEL level from (8.5) is used to determine an overall transmission loss TL oa = SEL SRC R oa SEL oa [db] (8.8) Which is used to determine the received SPL peak and SPL rms values SPL R = SPL SRC TL oa This is done under the assumption that the shape of the frequency spectrum of SEL and SPL is equal. (8.9) 4.2 Single shot distance to threshold levels The following tables present the ranges in where a sound level above the given threshold is present. The ranges are determined as the maximum range as well as the mean range in the simulation of the 10 azimuthal traces. Table A2-8 Distance to M-weighted SEL thresholds at each site (note: - no record in the modelling of any distance referring to the sound level so no evidence of impact (range 10 m)). M-weighted SEL (db re 1 µpa 2 s) Distance to threshold level Distance to threshold level Distance to threshold level Location 1 Location 2 Location 3 Source SEL = 214 db R max (m) R mean (m) (m) R max R mean (m) R max (m) R mean (m) 198 M (LFC) M (MFC) M (HFC) unweighted (overall SEL level) Fish M (Pi) M (LFC) M (MFC) M (HFC) M (Pi) unweighted Table A2-9 Distance to SPL thresholds at each site

105 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 15 SPL (db re 1 µpa) Distance to threshold level Distance to threshold level Distance to threshold level Location 1 Location 2 Location 3 Source SPL = 227 db R max (m) R mean (m) (m) R max R mean (m) R max (m) R mean (m) > > > > > > Table A2-10 Distance to peak SPL thresholds at each site Peak SPL 0P (db re 1 µpa) Distance to threshold level Distance to threshold level Distance to threshold level Location 1 Location 2 Location 3 Source SPL 0P = 230 db R max (m) R mean (m) (m) R max R mean (m) R max (m) R mean (m) Modelling area extends m. No SPL levels below 120 db was recorded, hence the notation >

106 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 16 Table A2-11 Distance to peak SPL thresholds at each site Peak SPL PP (db re 1 µpa) Distance to threshold level Distance to threshold level Distance to threshold level Location 1 Location 2 Location 3 Source SPL PP = 236 db R max (m) R mean (m) (m) R max R mean (m) R max (m) R mean (m) Singe shot frequency dependent propagation loss The subsequent section presents exemplary plots of the SEL from the simulations. In the transect contour plots the noise penetration into the seabed is not shown, although the phenomenon is included in the calculations. The first plot presents the SEL in terms of the overall SEL as well as the four M-weighted SEL. The second figure is a zoom on the first kilometre. This reveals the very rapid attenuation of the sound levels within the first couple of hundred meters. The third figure shows the source SEL frequency spectrum together with the received spectrum at 1 km, 5 km, 10 km, 50 km and 100 km from the source. The fourth and final plot shows a two-dimensional transect of the SEL. The shaded area indicates the seabed. We have chosen a single direction for each of the three locations, with different development in the bathymetry for illustration purposes Location 1: Direction 144 N Figure A2-8 SEL along trace

107 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 17 Figure A2-9 SEL along the first kilometre of the trace Figure A2-10 Source SEL frequency spectrum together with the received spectrum at 1 km, 5 km, 10 km, 50 km and 100 km from the source Figure A2-11 Two-dimensional transect of overall SEL along trace

108 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Location 2: Direction 252 N Figure A2-12 SEL along trace Figure A2-13 SEL along the first kilometre of the trace Figure A2-14 Source SEL frequency spectrum together with the received spectrum at 1 km, 5 km, 10 km, 50 km and 100 km from the source

109 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 19 Figure A2-15 Two-dimensional transect of overall SEL along trace Location 3: Direction 72 N Figure A2-15 SEL along trace Figure A2-16 SEL along the first kilometre of the trace

110 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 20 Figure A2-17 Source SEL frequency spectrum together with the received spectrum at 1 km, 5 km, 10 km, 50 km and 100 km from the source Figure A2-18 Two-dimensional transect of overall SEL along trace 4.4 Single shot noise maps The noise maps for single shots are shown in Appendix B. It can be seen that the sound is not spreading omnidirectional due to the interactions with the bathymetry including sound absorption and propagation in the seabed. It is visible too; that the sound is degrading to relatively low levels close to receiver, although it will most likely be audible to marine life over the entire license block area with 105 db re 1 µpa 2 s most likely exceeding ambient noise levels in most cases. It is visible also that the horizontal sound spread differs across regions but that the overall distribution of received sound exposure levels looks very similar between the three locations.

111 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Cumulative SEL maps Cumulative SEL has been used to assess the noise exposure for marine mammals exposed to multiple pressure pulses from the airgun array, with resulting impact ranges larger than for single shot. As there are no other surveys occurring in 2013, only the Shell survey has been used to calculate the csel levels. The cumulative sound exposure is calculated as SE cum = SEL single + 10 log 10 n (8.10) where n is the number of shots fired during a period of 24 hours at a single location. n=15,000. Hence the cumulative sound exposure level is 41.7 db higher than the single shot SEL. The maps for the cumulative footprint of the survey are shown in Appendix C. The horizontal spread of the sound is identical to the broadband levels but the overall received levels are higher compared to the broadband levels for the single shot. 5. CONCLUSIONS In the present study the noise propagation from a seismic survey at three locations in the Baffin Bay area using an air-gun array was modelled. Detail site-specific input data was used in the simulations. The modelling is done in frequency domain for all 1/3-octave band frequencies between 10 and 4000 Hz. All calculations are done on a deterministic basis, hence the model does not account for ocean dynamics due to surface waves, currents, fluctuations in the sound speed profile arising from small-scale turbulence, etc. The results presented are to be viewed in light of an ensemble averaged basis. On average the simulations show that the sound propagation across the three locations are similar, leading to very similar results with regards to the range over which impacts on marine life might occur. Most of the acoustic energy of the seismic airgun pluses is located well below 1 khz with the higher frequencies attenuating more rapidly than the lower ones. As attenuation due to viscosity reduces with decreasing frequency, low frequency propagation in the Deep Sound Channel can extend over vast distances in the ocean. From the numerical calculations it is also apparent that the transmission loss is very high over the first km from the source which is in principal in line with expectations (see Jensen et al., 2011), although the level of decrease over the first few hundred meters is very high. In the far field, the sound propagates with much less loss compared to the near field. As the difference between the three sites show very little variation in sound exposure level it is expected that the results obtained here very likely can be transferred somewhat to other sites if the development is relocated. As expected, the computations show that the cumulative sound 6 results in higher impact ranges than for single shots. Yet, the assumption that the acoustic energy just sums up at the receiver in the way suggested by Southall et al., 2007, neglects that hearing might recover between pulses. Thus, the overall impact from the survey over the course of a one-day cycle might be smaller than indicated in the cumulative maps. 6 A result of the total sound energy over the whole survey period released in 1 second

112 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) REFERENCES Ainslie, M.A., Principles of sonar performance modellingspringer in association with Praxis Publishing Chichester, UK. Codispoti, L.A., Kravitz, J.H., Collins, M.D., Oceanographic Cruise Summary, Baffin Bay-Davis Strait-Labrador Sea, Summer Informal rept. 3 Sep-14 Oct 1967 Naval Oceanographic Office NSTL Station, MS Collins, M. D A split-step Pad e solution for the parabolic equation method. The Journal of the Acoustical Society of America, 93(4), DHI, Modelling of Underwater Noise from Seismic Survey in Aruba - Report for WorleyParsons Spain. DHI in cooperation with ODS, Hørsholm Duncan, A.J., Maggi, A.I., A Consistent, user friendly Interface for Running a Variety of Underwater Acoustic propagation Codes. Proceedings of ACOUSTICS Genesis, Review and Assessment of Underwater Sound Produced from Oil and Gas Sound Activities and Potential Reporting Requirements under the Marine Strategy Framework Directive Genesis Oil and Gas Consultants Report for Department of Energy and Climate Change, Aberdeen. Halvorsen, M.B., Casper, B.M., Woodley, C.M., Carlson, T.J., Popper, A.N., Predicting and mitigating hydroacoustic impacts on fish from pile installations. NCHRP Research Results Digest 363, Project 25-28, National Cooperative Highway Research Program, Transportation Research Board (available at National Academy of Sciences, Washington. Henriksen, N., Higgins, A.K., Kalsbeek, F., Christopher; T., Pulvertaft, R., Greenland from Archaean to Quaternary Descriptive text to the Geological map of Greenland, 1: Geology of Greenland Survey Bulletin(185), Jensen, F.B., Kuperman, W.A., Porter, M., B.,, Schmidt, H., Computational Ocean Acoustics, Second Edition Springer, New York, Dordrecht, Heidelberg, London. Kyhn, L.A., Boertmann, D., Tougaard, J., Johansen, K., Mosbech, A., Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in Greenland waters. Danish Centre for Environment and Energy, Roskilde. Madsen, P.T., Marine mammals and noise: problems with root mean square sound pressure levels for transients. Journal of the Acoustical Society of America 117, Madsen, P.T., Johnson, M., Miller, P.J.O., Aguilar Soto, N., Lynch, J., Tyack, P., Quantitative measures of air gun pulses recorded on sperm whales (Physeter macrocephalus) using acoustic tags during controlled exposure experiments. Journal of the Acoustical Society of America 120(4), NMFS, Taking marine mammals incidental to conducting oil and gas exploration activities in the Gulf of Mexico, Federal register 68, OSPAR, Overview of the impacts of anthropogenic underwater sound in the marine environmentospar Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic ( Southall, B.L., Bowles, A.E., Ellison, W.T., Finneran, J.J., Gentry, R.L., Greene, C.R.J., Kastak, D., Ketten, D.R., Miller, J.H., Nachtigall, P.E., Richardson, W.J., Thomas, J.A., Tyack, P., Marine mammal noise exposure criteria: initial scientific recommendations. Aquatic Mammals 33, Thomsen, F., Mueller-Blenkle, C., Gill, A., Metcalfe, J., McGregor, P., Bendall, V., Amdersson, M., Sigray, P., Wood, D., Effects of pile driving on the Behavior of Cod and Sole. In: Hawkins, A., Popper, A.N. (Eds.), Effects of Noise on Aquatic Life Springer, New York, pp TNO, Standard for measurement and monitoring of underwater noise, part 1: physical quantities and their units In: Ainslie, M.A. (Ed.). TNO, Den Haag Wyatt, R., Review of Existing Data on Underwater Sounds Produced by the Oil and Gas Industry. Joint Industry Programme on Sound and Marine Life, London.

113 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) ADDITIONAL FIGURES 7.1 3D Bathymetry of the locations Figure A2-19 3D bathymetric profile of source location 2; source SRTM-30 geographic grid interpolated onto a 1 km x 1 km grid in UTM-21 coordinates; note that resolution mesh in the figures does not correspond to the actual resolution, but is only shown for reference; blue line = shore line)

114 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 24 Figure A2-20 3D bathymetric profile of source location 3 source SRTM-30 geographic grid interpolated onto a 1 km x 1 km grid in UTM-21 coordinates; note that resolution mesh in the figures does not correspond to the actual resolution, but is only shown for reference; blue line = shore line)

115 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Noise maps for single shots Figure A2-21 Broadband SEL levels at location 1 measured in db re µpa 2 s

116 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 26 Figure A2-22 Broadband SEL levels at location 2 measured in db re µpa 2 s

117 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 27 Figure A2-23 Broadband SEL levels at location 3 measured in db re µpa 2 s

118 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Noise maps cumulative SELs Figure A2-24 Cumulative SEL at location 1 measured in db re µpa 2 s

119 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 29 Figure A2-25 Cumulative SEL at location 2 measured in db re µpa 2 s

120 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 30 Figure A2-26 Cumulative SEL at location 3 measured in db re µpa 2 s

121 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) Noise maps peak-to-peak SPLs Figure A2-27 Peak-to-peak SPL at location 1

122 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 32 Figure A2-28 Peak-to-peak SPL at location 2

123 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG BLOK 8 (NAPU) 33 Figure A2-29 Peak-to-peak SPL at location 3