Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 1 af 16
|
|
- Aksel Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 1 af 16
2 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse...3 Miljøkortlægning...4 Fremskaffelse af el...5 Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn Grøn el...7 Lokalvarmeværker...7 Miljøkortlægning af varmeværker...8 NRGi s net...8 Affaldshåndtering...9 Energiforbrug i egne bygninger...10 Mesballe...11 Energirådgivning og salg af energibesparende produkter/opvarmning...11 Energirådgivning til private kunder...12 Erhvervsrådgivning...12 Biobrændsel...12 Energibesparende produkter/opvarmningsformer...12 Arbejdsmiljø...13 Omtalte bygninger/anlæg...15 Maj 2005 Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 2 af 16
3 Ledelsens redegørelse Dette grønne regnskab er det femte grønne regnskab, NRGi udarbejder. Det grønne regnskab beskriver væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold hos NRGi, og indeholder desuden overordnede visioner, mål og målsætninger på miljøområdet. Det grønne regnskab tilvejebringer dataopgørelser og opnåede resultater samt forventninger til fremtiden. NRGi har et godt indarbejdet kvalitetsstyringssystem, der er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2000. Som en naturlig følge heraf er det besluttet at følge kvalitetsstyringssystemet op med et miljøledelsessystem, der skal certificeres efter DS/EN ISO Det intensiverede miljøarbejde betød at NRGi fik overrakt miljøcertifikat for Ørum Lokalvarmeværk i december 2003 og de øvrige varmeværker blev miljøcertificeret i Arbejdet med miljøforbedringer på varmeværkerne vil fortsætte i 2005 og det er hensigten, at andre relevante dele af organisationen med tiden ligeledes skal omfattes af miljøarbejdet. I 2004 er der gennemført en sundhedsundersøgelse blandt NRGi s medarbejdere. Sundhedsundersøgelsen viste et meget positivt resultat. I forbindelse med undersøgelsen kom der fra medarbejderne flere gode forslag til forbedringer af sundheden. Disse forslag vil der blive arbejdet videre med i NRGi er ikke underlagt lovgivningen, hvor vi er forpligtet til at aflægge et grønt regnskab, og dette regnskab er således heller ikke underlagt revisionspligt. NRGi har opstillet visioner, målsætninger og politik på miljøområdet, idet vi som virksomhed har gjort os klart, at vi har en miljømæssig forpligtelse over for det omgivende samfund og overfor kommende generationer. Det er NRGi s vision at arbejde aktivt for at mindske miljøbelastningen fra energiforsyning. For at opfylde visionen vil NRGi opstille en række delmål, der vil fungere som pejlemærker i koncernens udvikling. Detaljerede og operative mål fastsættes årligt med nedenstående ledetråde. På miljøområdet har NRGi følgende delmål Have fokus på miljøet og miljøforbedringer ved til stadighed at vedligeholde og udvikle et miljøledelsessystem sådan at det eksisterende kvalitetsstyringsystem udbygges til også at omfatte miljøledelse efter DS/EN ISO standarden. Alle vore varmeværker er nu miljøcertificeret efter miljøledelsesstandarden DS/EN ISO og der er opstillet miljøhandlingsplaner. I 2004 er der arbejdet med miljøhandlingsplaner for regulering af Cadmium i spildevand, kontrol med tilsætning af spædevand og registrering af affald. Kvalitets- og miljøpolitik Ledelsen har ansvaret for at sikre, at de fornødne ressourcer til at leve op til de stillede mål og miljø- og kvalitetskrav, stilles til rådighed. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 3 af 16
4 Det er NRGi's politik at efterleve kravene i DS/EN ISO 9001/2000 og på udvalgte områder miljøstandarden DS/EN ISO 14001, og kvalitetsstyringssystemets effektivitet skal løbende forbedres. NRGi vil bevare og udbygge certificeringen på kvalitets- og miljøområdet for at sikre en fortsat udvikling af systemet, så det bidrager til at opsamle valide data og til at sikre, at opgaver bliver udført i overensstemmelse med myndighedskrav og selskabets intentioner. NRGi vil kendetegnes ved indholdet i ordene innovation, dynamik og åbenhed, og arbejde for, at alle aktiviteter understøtter dette. NRGi vil ved gennemførelse af markedsundersøgelser finde kundernes forventninger og ønsker og derved tilrette og forbedre vore produkter til disse. I åben og positiv atmosfære sammen med ejere, myndigheder, organisationer, presse og kunder behandle alle kvalitets- og miljøspørgsmål om vores virksomhed. NRGi vil gennem systematisk vedligeholdelse af anlægsdele sikre alle kunder en forsyningssikkerhed over middel for de enkelte kundegrupper. NRGi vil gennem optimering af ressourcer og tekniske systemer sikre, at det er let for vore kunder at komme i kontakt med os. NRGi vil i alle situationer levere kvalitet for pengene. NRGi vil være et godt sted at arbejde, også miljømæssigt. NRGi vil aktivt forebygge forurening og gennem planlægning af vore aktiviteter sikre, at vor påvirkning af det eksterne miljø minimeres mest muligt. Miljøovervejelser inddrages derfor i investeringsbeslutninger og projektering, ved indkøb samt i kundearbejdet. NRGi vil arbejde for at reducere miljøbelastningen af vore aktiviteter og for at dokumentere miljøbelastninger. NRGi vil fastsætte generelle mål, kvalitetsmål og miljømål og gøre målene operationelle og følge op på disse ved en løbende evaluering. NRGi vil sikre, at alle aktiviteter, herunder også outsourcede områder, som et minimum er i overensstemmelse med relevant lovgivning, standarder og retningslinier. NRGi vil sikre en miljøbevidst holdning hos samtlige medarbejdere gennem relevant uddannelse, samt udføre vore dispositioner med respekt for miljøforhold. NRGi vil gennem salg af rådgivningsydelser fremme ansvarsfølelsen hos vore kunder. Miljøkortlægning I løbet af 2001 og 2002 er der udarbejdet en miljøkortlægning for NRGi. NRGi s væsentligste miljøpåvirkninger er vores energiforbrug og vores affaldsmængder. I dette regnskab er el-, vand- og varmeforbruget opgjort for Mesballe og Grenåvej. I forbindelse med miljøkortlægningen er mængden af affald på forskellige fraktioner opgjort. Disse mængder fremgår ligeledes af dette regnskab. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 4 af 16
5 Kortlægningen viser, at vore vigtigste indsatsområder på miljøområdet ligger i forbindelse med den miljøindsats, vi kan yde i forbindelse med den rådgivning vi udfører i bred forstand og i forbindelse med arbejdets udførelse. Ved udarbejdelse af miljøkortlægningen er der sket en øget involvering af medarbejdere i virksomheden, idet indsamlingen af data har berørt og inddraget mange medarbejdere i virksomheden. I forbindelse med indførelse af miljøledelse i relevante dele af organisationen, vil der blive udført miljøkortlægninger for de valgte specifikke områder. Med henblik på øget fokus på de miljømæssige forhold på lageret i Mesballe vil der i 2005 blive udarbejdet en miljøkortlægning for dette område. Fremskaffelse af el El købes under hensyn til pris og miljø. Gennem Forsyning A/S og Energi Danmark A/S køber NRGi sin el på elbørsen. Hertil kommer køb af prioriteret strøm. Den kommer fra vindmøller, biogas og generatoranlæg. Procent af årets køb 2004 MWh i 2004 Procent af året køb 2003 MWh i 2003 Procent af året køb 2002 MWh i 2002 Procent af årets køb 2001 MWh i 2001 Miljøvenlig 6,23% ,03% ,57% ,01 % decentral Vindmøller 14,49% ,16% ,75% ,26 % Prioriterede 23,4% ,15% ,18% ,28 % anlæg I alt Miljø-el 44,12% ,33% ,50% ,55 % Elbørsen* 55,88% ,67% ,50% ,45 % I alt 100% % % ,00 % * Indbefatter det samlede salg i NRGi s område Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn 2004 Selv om NRGi igennem Energi Danmark køber en del elektricitet fra de norske vandkraftværker, så aftages al elektricitet fra det fælles elnet, som den systemansvarlige ELTRA (fra den 1. januar 2005 Energinet.dk) administrerer. I eldeklarationen fremgår miljøbelastningen af 1 kwh i NRGi s forsyningsområde. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 5 af 16
6 Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 6 af 16
7 Grøn el I forbindelse med de elprodukter, som selskabet udbyder gennem selskabet Forsyning A/S har kunderne mulighed for at købe produktet Grøn el. Merprisen for den Grønne El er på 0,30 øre + moms. Vælger kunden dette produkt, så betyder det, at strømmen er købt hos en producent med et miljørigtigt anlæg som f.eks. et nordisk vandkraftanlæg. I NRGi s område er der kontrakter på følgende mængder Grøn El: Kontrakt på Grøn el kwh kwh kwh Lokalvarmeværker NRGi Lokalvarme har 11 varmeværker, hvoraf 8 fyrer med flis, to med træpiller og 1 med halm. Hertil kommer varmeværket i Balle, som suppleres med varme fra lossepladsgas, og varmeværket i Nordby-Mårup, som suppleres med varme fra solfangere. Nedenstående ses oversigt over vore varmeværkers forbrug af brændsler, råvarer og produktion. År Værker Kunder (stk.) Produktion (MWh) Graddage * Forbrug: Halm (Tons) Halmaske (Tons) Flis (Tons) Flisaske (Tons) Piller (Tons) Varme fra gasmotor (MWh) Biogas (m3) Olie (m3) Olieproduktion (%) Flokkuleringsmiddel (Kg) 5**** Natriumaluminat (L) 20**** Natromlud (Kg) Alarmer (stk.) Produktion pr. kunde ** (MWh) (korrigeret for graddage) (MWh) Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 7 af 16
8 Miljøkortlægning af varmeværker Varme Biobrændsel Vand Røg Aske Spildevand Vores lokalvarmeværker leverer varme til de kunder, der er i nærområdet. Varmen produceres hovedsageligt ved afbrænding af biobrændsler så som halm, træpiller og - flis. På hvert varmeværk er der ligeledes en oliekedel, som anvendes i de situationer, hvor biobrændselskedlen ikke er i drift. Typisk på grund af spidslastsituationer eller på grund af service på biobrændselskedlen. Ved driften af lokalvarmeværkerne sker der ligeledes en udledning af røg, aske og spildevand. Disse udledninger er reguleret af krav fra miljømyndigheder i de pågældende kommuner, hvor de enkelte varmeværker er placeret. Kravene indebærer, at der løbende foretages de analyser, som miljømyndighederne har fundet relevante. Asken fra flisværkerne (flyveaske og bundaske) deponeres på kontrolleret losseplads, asken fra halmværket tilbageføres halmleverandørerne. Spildevandet fra varmeværket udledes efter rensning for slam og tungmetaller til renseanlæg. I 2004 har der været to overskridelser af kravene i miljøgodkendelsen på et enkelt værk. Overskridelserne skyldes øget Cadmium koncentration i spildevandet, som følge af for lav ph-værdi. Dette er meddelt miljøtilsynsmyndigheden. Der er imellem tiden foretaget ombygning af ph reguleringen, så ph værdien i spildevandet reguleres mere nøjagtigt efter det fastsatte setpunkt, og kontrolmålinger ligger under den fastsatte grænseværdi. Bortset fra nævnte tilfælde har værkerne overholdt grænserne fastsat i gældende miljøtilladelser. Ørum varmeværk er i 2003 miljøcertificeret efter DS/EN ISO De øvrige 10 varmeværker er certificeret efter samme standard i Det er et mål at 95 % af varmeproduktionen skal stamme fra biobrændsler. I 2004 opnåede man 97 %. NRGi s net 2004 var det første år, hvor NRGi,s repræsentantskabs beslutning om at forcere kabellægningen af luftledninger, blev effektueret. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 8 af 16
9 Hovedformålet med forceringen var at forbedre det visuelle miljø. Der blev i 2004 fjernet ca. 100 km. luftledning således, at der ved udgangen af 2004 er 553 km. 15 kv luftledning og 266 km. 0,4 kv luftledning tilbage. Affaldshåndtering NRGi har bygninger placeret i et geografisk spredt område, og er derfor omfattet af forskellige affaldsregulativer og myndigheders afgørelser. Affaldet er i 2004 opgjort på farligt affald fordelt på forskellige fraktioner, fx spildolie, kviksølvholdige lyskilder, spraydåser mv. Derudover haves erhvervsaffald til genanvendelse fx papir, hårde hvidevarer, jern og metal. Erhvervsaffald til forbrænding består af ikke genanvendelige brændbare materialer. Desuden haves en fraktion af deponeringsegnet affald. En stor del af dette er aske fra vores varmeværker. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 9 af 16
10 Affald 2004 Farligt affald kg Kviksølvholdige lyskilder stk Erhvervsaffald til genanvendelse kg Dæk stk Hårde hvidevarer stk 73 Erhvervsaffald til forbrænding kg Deponeringsegnet affald kg I Mesballe er der 4 sandfang og 3 olieudskillere. Disse tømmes én gang årligt, og tilstanden vurderes af én af kommunen godkendt leverandør. Derudover er der en dieselstander, hvor vores biler tanker diesel. Tanken er nedgravet i 1975, og pejles i henhold til gældende lovgivning én gang ugentlig. Pejlingerne sammenholdes med det aktuelle forbrug og den tilførte mængde. Energiforbrug i egne bygninger Der udarbejdes årligt Energimærke for vores bygninger i Mesballe, og det er muligt at få overblik over- og følge energiforbruget. Til energimærket foreligger ligeledes energiplaner, hvori der er beskrevet besparelsesforslag for el, vand og varme. Bygningerne i Mesballe ligger meget fint med lave forbrug pr m 2. På Grenåvej findes meget af virksomhedens edb-udstyr (servere m.m.), hvilket bevirker, at elforbruget ligger højt pr m 2. I efteråret 2004 er en del medarbejdere flyttet fra Bautuavej til Grenåvej. Det betyder, at el- og vand forbruget vil være stigende. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 10 af 16
11 Grenåvej Energiforbrug Grenåvej El [MWh] Vand [m3] Varme [MWh] Mesballe Energiforbrug Mesballe El [MWh] Vand [m3] Varme [MWh] Energirådgivning og salg af energibesparende produkter/opvarmning Nedenstående oversigt viser energibesparelser opnået ved erhvervs- og private kunder i Derudover vises den opnåede CO 2 besparelse. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 11 af 16
12 Energibesparelser Besparelser erhvervsrådgivning [MWh] Nedsættelse af CO2 udslip [ton] Besparelser private [MWh] Nedsættelse af CO2 udslip [ton] Udover besparelser opnået ved rådgivning, er der i forbindelse med salg af biobrændsel opnået en besparelse på ton CO 2. Dette giver en samlet CO 2 besparelse på ton. Energirådgivning til private kunder NRGi udfører i flere afdelinger vederlagsfri energirådgivning. Private kunder har mulighed for at få råd om optimering af boligens elforbrug ved henvendelse i NRGi-butikken på Rolighedsvej og på Rådhuspladsen, og låne el-målere til fastlæggelse af boligens elforbrug samt et udvalg af sparepærer, så disse kan afprøves inden køb. Derudover holdes der kurser for private kunder og for skoleelever i energirigtig adfærd. Såfremt private kunder, forretninger og små virksomheder opvarmer boligen eller kontorlokaler med el eller man bor udenfor fjernvarmenettets kollektive forsyningsområde, kan Rådgivning - og salgsafdelingen hjælpe med alternative opvarmningsformer. Der tilbydes et bredt sortiment lige fra jordvarmeanlæg, varmepumper, træpillefyr m.v.. Derudover sælges A-mærkede pærer og -hårde hvidevarer i NRGi-butikken på Rolighedsvej og Rådhuspladsen, hvorved kunderne sikres en energirigtig vare. Erhvervsrådgivning Erhvervsafdelingen tilbyder energi og miljøbevidst rådgivning til erhvervskunder. Erhvervsrådgivningsafdelingen har i 2004 udført rådgivningsopgaver ved virksomhederne i bl.a. NRGi s forsyningsområdet. Besøgene har resulteret i besparelser på MWh. Biobrændsel Salget af biobrændselsanlæg til virksomheder og institutioner i 2004 ligger stabilt. I 2004 har biobrændselsafdelingen fortsat øget salget af biobrændsler (træpiller, flis, briketter og brænde). Der er solgt biobrændsel i 2004 svarende til en CO 2 besparelse på ton. Energibesparende produkter/opvarmningsformer NRGi har i det forløbne år rådgivet og solgt følgende produkter, som er medvirkende årsag til CO 2 besparelserne: Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 12 af 16
13 - Jord/vand varmepumper - Luft/vand varmepumper - Luft/luft varmepumper - Klimasolanlæg - Solvarmeanlæg (stand alone) - Energiruder/glas - Fighter brugsvandsvarmepumpe - Ventilation - Sparepærer - Isolering - A-mærkede hårde hvidevarer De produkter NRGi forhandler, vælges ud fra, at vi ønsker at kunne levere de bedste produkter på markedet indenfor de forskellige områder. Dette skal sikre, at NRGi s kunder får den bedst mulige vare. Salg af produkter har i 2004 resulteret i følgende elbesparelser Varmepumper jord 456 MWh 732 MWh 936 MWh Varmepumper luft 518 MWh 670 MWh 633 MWh Andet 5 MWh 5 MWh 30 MWh Biobrændsels fyr m.m. 30 MWh 60 MWh 168 MWh Besparelserne kommer hovedsagelig fra konvertering til en billigere og mere miljørigtig opvarmningsform. Rådgivnings- og salgsafdelingen har, udover salg af produkter rådgivet private kunder i NRGi-butikkerne, ved besøg i hjemmet og på messer. Kontakten til privat-kunder har resulteret i besparelser på 763 MWh i Arbejdsmiljø Udviklingen tilpasningen af virksomheden med jævnlige omplaceringer af personale fortsætter. Året var præget af udflytningen fra Bautavej hvor kontorerne blev rømmet og personalet flyttede, henholdsvis til stillepladsen og på Grenåvej. Udflytningen foregik uden den større indsats fra BST, idet tidligere indkøb af rigtigt kontormøblement, sammen med den inspiration BST tidligere har givet, gjorde at alle kom rigtigt og hurtigt på plads. Det der nok har fyldt mest i årets løb, er sundhedsprofilen. BST var pennefører og resultatet forelå i marts måned. Kommentarerne fra BST var meget positive set i forhold til resultaterne fra andre virksomheder og ud fra sammenligningen, har vi et godt miljø med mange muligheder, en profil med gejst og lyst til at udvikle. En arbejdsplads, hvor der er stor respekt for medarbejdere og kolleger. Men også en profil, hvor der er mange bolde at udvikle på, sådan at forstå, at vi ikke kan hvile på laurbærrene. Af tiltagene kan nævnes sund mad og mulighed for motion. Stress, mobning og arbejdsmængde, er taget med i mus samtalerne. Af tiltagene, er røgen nok den der stadig hænger. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 13 af 16
14 På kursussiden, har der været en del aktiviteter. De 3 nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter (i 2003) har gennemgået det lovpligtige arbejdsmiljøkursus og der er afholdt sikkerhedsdage med L-AUS og førstehjælp som tema. Montører, elektrikere, samt teknisk personale har alle gennemgået kurset Arbejde på vejen, som er lovpligtig for alle som udøver aktiviteter i trafikken. I første kvartal var en del medarbejdere på glatførekursus på AMU centret i Perstrup og sluttelig har vi deltaget i Amtets trafiksikkerhedskampagne. Kampagnen strakte sig dog kun til at klæbe skilte på bilerne, men fokus på sagen, havde til hensigt at gøre chaufføren mere opmærksom på trafiksikkerheden. Der er registreret 8 ulykker, samt en nærved ulykke. De fleste af ulykkerne er af mindre omfang, såsom skader op hoved, hænder og ryg. En rygskade er desværre ikke helt i orden, så medarbejderen ikke er med på fuld styrke endnu. Nærved ulykken indgreb på spændingssat højspændingskabel er et meget kedeligt uheld. Efterfølgende har alle lært meget af situationen, som heldigvis ikke gav fysiske mén. Efter ulykken er der afholdt et holdlederkursus for alle medarbejdere i udførende afdelinger. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 14 af 16
15 Omtalte bygninger/anlæg I NRGi's frivillige Grønne Regnskab er der lavet opgørelser for følgende anlægs- og bygningers væsentlige miljøbelastninger. Omtalte belastninger er dem, som NRGi fokuserer på i selskabets miljøledelsessystem. NRGi a.m.b.a., hovedkontoret Grenåvej 55, 8200 Århus N Administrationsbygning for Energiselskabets aktiviteter indenfor el- og varmedistribution m.m Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse. Århus Kommune, Århus Amt. NRGi Mesballe Thorsagervej 13a, 8550 Ryomgård Mandskabsafdeling med driftsbygninger, lager m.m Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Midtdjurs Kommune, Århus Amt. NRGi Bautavej 1, 8210 Århus V Aktiviteter for NRGi Net A/S og NRGi Construction A/S Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse. Århus Kommune, Århus Amt. NRGi Butikken - Due el Rolighedsvej 36, 8240 Risskov Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse. Århus Kommune, Århus Amt. NRGi butikken Rådhuspladsen 5, 8000 Århus C Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Århus Kommune, Århus Amt. NRGi, Tranebjerg Lokalvarmeværk Industrivej 5, Tranebjerg, 8305 Samsø Varmeværk samt driftsafdeling for Samsø Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 10 februar 1992 Miljømyndighed er Samsø kommune. Samsø Kommune, Århus Amt. NRGi, Stenvad Lokalvarmeværk Stenvad Bygade 59, 8586 Ørum Varmeværk for Stenvad. Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Nørre Djurs Kommune, Århus Amt NRGi, Ørum Lokalvarmeværk Industrivej 7, 8586 Ørum Varmeværk for Ørum Djurs. Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 19. august 1993 Miljømyndighed er NørreDjurs Kommune Nørre Djurs Kommune, Århus Amt Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 15 af 16
16 NRGi, Glesborg Lokalvarmeværk Håndværkervej 3, 8585 Glesborg Varmeværk for Glesborg. Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 19. august 1993 Miljømyndighed er Nørre Djurs Kommune Nørre Djurs Kommune, Århus Amt. NRGi, Balle/Hoed/Glatved Lokalvarmeværk Nyballevej 18, 8444 Balle Varmeværk for Balle, Hoed og Glatved Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Ebeltoft og Grenaa Kommuner, Århus Amt. NRGi, Rosmus Lokalvarmeværk Bispemosevej 3, Rosmus, 8444 Balle Varmeværk for Rosmus placeret på Rosmus skole Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Ebeltoft Kommune, Århus Amt. NRGi, Tirstrup Lokalvarmeværk Gråskegårdevej 4, 8400 Ebeltoft Varmeværk for Tirstrup Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 9. september 1999 Ebeltoft Kommune, Århus Amt. NRGi, Gjerrild Lokalvarmeværk Krogen 7, 8500 Grenaa Varmeværk for Gjerrild Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 21. marts 2000 Grenaa Kommune, Århus Amt. NRGi, Mesballe Lokalvarmeværk Thorsagervej, Mesballe, 8550 Ryomgaard Varmeværk for Mesballe Denne adresse er ikke omfattet af miljøgodkendelse. Midtdjurs Kommune, Århus Amt. NRGi, Nordby-Mårup Lokalvarmeværk Østermarken 2, Nordby, 8305 Samsø Varmeværk for Nordby og Mårup på Samsø Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse af 2. april 2001 Samsø Kommune, Århus Amt NRGi, Voldby Lokalvarmeværk Sangstrupvej, Voldby, 8500 Grenaa Varmeværk for Voldby Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse Nørre Djurs Kommune, Århus Amt Ved udarbejdelsen af de Grønne Regnskaber har der været inddraget relevante personer fra administrations- og driftsafdelinger fra Grenåvej 55, Bautavej og Thorsagervej 13a. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 16 af 16
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2003 Side 1 af 14
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2003 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse...3 Miljøkortlægning...4 Fremskaffelse af el...5 Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn
Læs mereGrønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 1 af 16
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse...3 Miljøkortlægning...4 Fremskaffelse af el -...5 Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereMILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.
Læs mereHovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereEKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereIshøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001
Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereFigur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år
MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.
Læs mereStamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-26 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning
Læs mereHOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG
MILJØREGNSKAB 2017 HOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: 3311 1414 INFO@EKJ.DK WWW.EKJ.DK KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG EKJ MILJØREGNSKAB 2017 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører
Læs mereKvalitet, sikkerhed og miljø i DONG
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereIshøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16
Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereVarde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014
Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk
Læs mereStamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereForklaring vedrørende angivelse af metode
Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-27 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand- og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2015 BERETNING 2015 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereVi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereMiljørapport DBC as
DBC as Miljørapport 2012 DBC as er en miljøbevidst virksomhed, der arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet, der tager hensyn til miljøet og naturens ressourcer. 1 Det er blevet tid til
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereBORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015
BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER Borup Varmeværk har vurderet de strategiske udfordringer værket står overfor i perioden 2012-2015 og disse kan kategoriseres i følgende
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereMiljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden
Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens
Læs mereMiljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990
g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereEKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2013 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 EKJ MILJØREGNSKAB 2013 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2017 BERETNING 2017 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mere