EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Transkript

1 EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange forskellige kundegrupper, her i blandt produktionsvirksomheder, arkitekter og entreprenører, ministerier, kommuner og amter. Som multidisciplinær vidensvirksomhed spiller miljøspørgsmål en central rolle i EKJ s projekter, da planlægningsopgaver og bygge- og anlægsprojekter ofte har en miljøvinkel det være sig jordforurening, grundvandsspørgsmål, indeklima, miljørigtig projektering, miljøgodkendelser, miljøledelse, VVM-vurderinger, due diligence mm. I takt med stigende fokus på arbejdsmiljø og indeklima løses også flere opgaver inden for dette felt. Som rådgivere er vi opmærksomme på, at de råd der gives kan medførere forskellige miljøpåvirkninger. Oftest har EKJ ikke råderum til selv at træffe de miljømæssigt afgørende beslutninger eller foretage målbare miljøopgørelser, hvorfor rådgivningsløsningerne ikke er vurderet i miljøregnskabet. Der arbejdes løbende på at forbedre EKJ s miljøledelsessystem, herunder forskellige niveauer for implementering af miljøhensyn i bygge- og anlægsprojekter Som noget nyt i 2009 er EKJ blevet KLIMA+ partner til Grønne Erhverv i Københavns Kommune, hvilket bl.a. indebærer at EKJ bistår Kommunens virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats på klimaområdet, med gratis energirådgivning. Dermed hjælper EKJ virksomhederne til at reducere deres energiforbrug og dermed CO 2 udledning. EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. For at betjene vores kunder bedre i Jylland, har EKJ pr. 1. juli 2009 etableret nyt regionskontor i Fredericia. Data for regionskontoret er ikke med i opgørelsen for Basisoplysninger Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 Købmagergade 51 A 2100 København Ø Fredericia Tlf Tlf info@ekj.dk info@ekj.dk CVR-nr Branche Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder. Ansatte EKJ beskæftiger fuldtidsansatte og deltidsansatte samlet svarende til 158 fuldtidsårsværk i Miljøgodkendelse EKJ s kontorer er ikke underlagt miljøgodkendelsespligt. Hovedaktiviteter Væsentligste miljøbelastninger Spildevand Rådgivning af private og offentlige virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet samt på miljøområdet. Arbejdet udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn ude på opgavernes lokaliteter. Forbrug af el og varme samt transport til/fra kunder og forbrug af papir er de væsentligste kilder til EKJ s direkte miljøpåvirkning. Indirekte er EKJ s rådgivning også betydende for belastningen af miljøet, hvorfor opgaverne granskes for miljømæssige problemstillinger ved opstart. EKJ udleder kun sanitært spildevand. Spildevandet ledes via Københavns offentlige kloaknet til rensning på Lynetten renseanlæg. Ledelsens redegørelse Rådgivningsydelserne udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn med bygnings-, anlægs- og miljøforhold på de forskellige opgavelokaliteter. De opgjorte kilder til miljøpåvirkninger fra EKJ s kontorer er el, varme, vand og papir samt transport i forbindelse med opgaver ude af huset. El, varme og transport vurderes at være de væsentligste ud fra det store forbrug, som bidrager til et forbrug af fossile brændsler (olie, gas og kul) samt udledning af

2 forbrændingsgasser heraf er kuldioxid (CO 2 ) som bidrager til drivhuseffekten opgjort. Affald er kommet med i opgørelsen fra Miljøregnskabet indeholder en opgørelse af EKJ s miljøpåvirkninger fra EKJ s hovedkontor og transport for årene Regnskabet indeholder ikke de miljøpåvirkninger, som foranlediges af rådgivningsløsningerne og heller ikke data fra regionskontoret. De væsentligste arbejdsmiljørisici er forbundet med ergonomi og indeklimaforhold på kontorerne og risici for ulykker på de eksterne opgavelokaliteter. Der er ikke rapporteret arbejdsskader blandt EKJ s medarbejdere i Miljøpolitik EKJ s miljøpolitik Som multidisciplinær rådgivningsvirksomhed spiller miljøspørgsmål en central rolle i EKJ s projekter i form af eks. produktvurderinger, VVM-vurderinger, due diligence, jord- og grundvandsforurening i miljøprojekterne, og i høj grad også i bygge- og anlægsprojekterne i form af energi- og klimahensyn, miljørigtig projektering og bæredygtigt byggeri. Der er samfundsmæssigt øget fokus på bæredygtigt byggeri og den globale opvarmning. EKJ følger denne udvikling og prioriterer uddannelse af medarbejderne og løbende forbedring af vores ydelser herfor. Oftest har EKJ ikke råderum til selv at træffe de miljømæssigt afgørende beslutninger, men vi arbejder aktivt for at motivere kunderne til at forebygge forurening og vælge mindre miljøbelastende løsninger i projekterne. Internt i EKJ arbejdes der løbende på at reducere de afledte miljøpåvirkninger fra driften af EKJ. Vi forpligter os til at overholde gældende lovgivning og myndighedskrav på miljøområdet relateret til vores drift og ydelser, og følger løbende udviklingen herfor. Ledelsen vil minimum en gang årligt evaluere miljøledelsessystemet, og foretage nødvendige tilpasninger samt sikre at ændringer i systemet kommunikeres ud til alle medarbejdere. Vi vil sikre offentligheden adgang til vores miljøpolitik på vores website. EKJ s miljø- og arbejdsmiljømål for 2009: at reducere CO 2 udledning fra el og varme med 2% pr. m 2 at gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere Målopfyldelse for 2009: Målet om som minimum at reducere den samlede CO 2 udledning fra el og varme med 2% pr. m 2 i forhold til år 2008, blev ikke nået, der er i stedet skete en stigning på 4,3%, grundet øget forbrug af kwh og øget CO 2 - udledning pr. kwh ved energiproduktionen i 2009 i forhold til Målet om at gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere med minimums resultat Høj arbejdsglæde blev nået. EKJ s miljø- og arbejdsmiljømål for 2010: at opdaterer EKJ s miljøledelse jf. ISO med henblik på certificering i 2010 at udføre arbejdspladsvurdering, APV, med resultat der, som minimum: er på niveau eller helst bedre end forrige APV, for psykisk arbejdsmiljø, som minimum er bedre end DK-gennemsnittet, at fremme brugen af Miljørigtig Projektering i EKJ s projekter, således at miljørigtig projektering er indarbejdet i minimum 5 projekter.

3 Inden for rådgivningsopgaverne stilles der miljøkrav til underleverandører, hvis det er aftalt med kunden for den givne opgave. Samtlige medarbejdere er forpligtet til at kende EKJ s kvalitets-, projektledelses- og miljøledelssystem og efterleve disse i hverdagen. EKJ har ikke modtaget klager over EKJ s miljøpåvirkninger, som har ført til driftsmæssige ændringer af EKJ. Miljøforhold Udviklingen over de sidste 5 år for de opgjorte parametre er vist i tabel 1. De totale mængder er opgjort for året og pr. årsværk. El, varme og vand er yderligere opgjort pr. m 2 lejemål, og tidligere blev disse sammenholdt med ELO-nøgletal for kontorer. Der er ikke udgivet ELO-nøgletal siden 2005, og det fra 2009 besluttet ikke længere at sammenholde resultaterne med de forældede ELO-tal. Opgørelserne følger kalenderåret og ikke EKJ s finansielle regnskabsår. Tabel 1. Samlet opgørelse af de kvantitative oplysninger for EKJ s miljøregnskab Grunddata Antal årsværk Lejemål (m 2 ) inkl. kælder El forbrug kwh pr. år Udledt kg CO 2 pr. år kwh pr. årsværk kwh pr. m 2 75,6 82, ,0 81,31 Varme forbrug MWh pr. år Udledt kg CO 2 pr. år MWh pr. årsværk 1,73 1,59 0,88 0,71 0,62 MWh pr. m 2 0,06 0,05 0,03 5 0,032 0,030 Graddage (norm = 3.112) *MWh pr. m 2 0,065 0,070 0,056 0,036 0,032 Kørsel i tjeneste Km pr. år Udlet kg CO 2 pr. år Km pr. årsværk pr. år Vandforbrug m 3 pr. år m 3 pr. årsværk 5.9 5,6 6,1 6,0 6,5 m 3 pr. m 2 0,21 0,19 0,21 0,21 0,25 Papirforbrug Kg pr. år Kg pr. årsværk 69,9 67,1 71,4 52,1 58,6 Affald fra kontorerne Brændbart til forbrænding, kg pr. år Ej opgjort Papir til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Pap til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Flasker & glas til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Batteriet og lysstofrør Affalds sum, kg pr. år Udledt kg CO 2 pr. årsværk kg CO 2 fra elproduktion kg CO 2 fra varmeproduktion kg CO 2 fra transport Sum udledt kg CO 2 pr. årsværk pr. år *Graddagekorrigeret. 5 0,03 MWh pr. m 2 er incl. Kælder analog opgørelse til øvrige år, tidligere for år 2007 oplyst 0,04 MWh pr. m 2 uden kælder m 2 Energiforbrug Det samlede absolutte elforbrug for 2009, anvendt til belysning og drift af computere, printere, kopimaskiner m.m., er steget 4,2 % i forhold til Opgjort i kwh pr. årsværk ligger elforbruget dog kun 0,5 % højere end i 2008, grundet et højere antal årsværk i Elforbruget i kwh pr. m 2 er steget 4,2 % analogt til stigningen i det absolutte forbrug grundet uændret antal m 2.

4 Det aktuelle varmeforbrug for 2009 er faldet 6,7 % i forhold til 2008, og det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 faldet hele 11 % i forhold til år Summeres stigningen i elforbruget og faldet i det graddagekorrigerede varmeforbrug, så er der kun sket et fald på 0,6% i 2009 i forhold til EKJ 2009 Energiforbrug Varmeforbrug* Elforbrug EKJ 2008 EKJ 2007 EKJ 2006 EKJ 2005 kwh/m *Graddagekorrigeret Kørte km i tjeneste Transporten til møder foregår i private eller firmaets biler, og i mindre omfang med tog, taxi og på cykel. I 2009 blev der kørt km i medarbejdernes egne biler og km i EKJ s firmabiler. Samlet er antallet af kørte km i 2009 steget med 0,3 % i forhold til år Opgjort pr. antal årsværk er kørslen faldet med 6,7 % grundet stigning i årsværk. Antallet af kørte km i tjeneste er opgjort ud fra medarbejdernes registreringer til kørselsregnskaber af km kørt i privat bil og ud fra kørselsregnskab for firmabilerne. Røggasser g CO 2 udledning Blandt røggasserne fra den fossile forbrænding er der både nationalt og internationalt stort fokus på udledningen af g CO 2, som bidrager til den globale opvarmning af atmosfæren (drivhuseffekt). Det er derfor valgt at opgøre CO 2 - udledningen fra transporten og fra den eksterne produktion af el og varme. Af den samlede CO 2 -udledning fra el-, varme og transport udgør udledningen fra elektricitet igen i 2009 det største bidrag til drivhuseffekten. CO 2 - udledningen opgjort pr. m 2 for el og varme var for 2008 på 280 g CO 2 og i 2009 på 300 g CO 2, der er således sket en stigning i 2009 på 4,3 % i forhold til 2008 dels grundet stigning i forbrug og stigning i udledt CO 2 pr. kwh på el- og varmeværkerne. Opgøres samme CO 2 udledning i stedet pr. årsværk er der tale om en reduktion på 2,9% i 2009 i forhold til Varme 6% Transport 16% CO 2 - udledning år 2009 CO 2 -udledningen fra transport, såvel firmabiler som privatbiler, er beregnet ved brug af TEMA Ved beregningen af CO 2 -udledningen er anvendt følgende forudsætninger: Firmabil, Picasso (EURO III benzinbil < 1,4l), km Firmabil, Hiace (EURO II benzinbil > 2l), km Firmabil, Fiesta (EURO II benzinbil 1.4-2l), km Firmabil, Honda (EURO I benzinbil 1.4-2l), km Firmabil, Berlingo (EURO I dieselbil 1.4-2l), km Firmabil, Tourneo (EURO III dieselbil < 2l), km El 78%

5 Private biler (EURO II benzinbil 1.4-2l), km Til beregning af CO 2 -udledningen fra el- og varmeproduktionen er der for 2009 anvendt nøgletal fra Københavns Energi 2009, allokeret via 200%-metoden: - Elproduktion: 539 g CO 2 /kwh - Fjernvarmevand: 132 g CO 2 /kwh Papirforbrug Papirforbruget er en opgørelse af indkøbt papir; hvidt A4 papir, hvidt A3 papir, fortrykt brevpapir og konvolutter, farvet papir, plotterpapir og fortrykte A4 blokke. Brevpapiret og konvolutter indkøbes i så store mængder, at mængderne ikke altid anvendes i selve indkøbsåret. De øvrige papirtyper indkøbes løbende i mindre mængder, således at lageret er beskedent og dermed afspejler indkøbet bedre forbruget. Det samlede papirindkøb steg 20,9 % i 2009 i forhold til Dette skyldes primært, at tallet for 2008 var lavere end normalt grundet manglende data fra den ene leverandør af plotterpapir, hvor data for ½-delen af 2008 gik tabt. Sammenlignes i stedet med forbruget i 2007, så er papirforbruget faldet 6,1 % i Fordelingen blandt papirkategorierne er følgende: År Indkøbt papir Hvidt A4 x>80g Hvidt A4 (80g) Farvet papir Hvidt A3 EKJ konvolutter, brevpapir, blokke Plotterpapir Vandforbrug og spildevand Det absolutte vandforbrug anvendt i firmaets kantine, til te & kaffe og sanitære formål, er i 2009 steget med 17,6 %. Vandforbruget er beregnet ud fra ejendommenes samlede årsforbrug ganget med EKJ s andel i kvadratmeter lejemål uden kælder (EKJ s andel er knap 38%). Stigningen kan således skyldes øget forbrug hos EKJ, såvel som hos de øvrige lejere, hvorfor det er vanskeligt at give en specifik årsag til vandforbrugets ændring. Spildevandet udgør alene sanitært spildevand. Den absolutte spildevandsmængde måles ikke, men forventes at ligge på niveau med vandforbruget. Spildevandet ledes via offentlig kloak til rensning på rensningsanlægget Lynetten. Affald Affaldsbortskaffelsen udføres i henhold til Københavns Kommunes affaldsregulativer. Affaldet fra kontorerne er primært papir- og køkkenaffald. Affaldsgrupperne pap, papir, glas og lyskilde sorteres og sendes til genanvendelse og de årlige mængder der bortskaffes af disse typer er fra 2006 opgjort. Brugte batterier bortskaffes til genbrug via leverandøren, men mængden opgøres ikke. Toneraffald fra printere og kopimaskiner tages retur af leverandøren og genbruges. Toneraffaldet opgøres ikke. Madaffald og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding og opgøres. Den samlede sum af de opgjorte affaldsmængder er faldet 8,1 % i 2009 i forhold til 2008, hvilket primært skyldes et fald i brændbart til forbrænding i 2009 i forhold til 2008, hvor denne type var meget høj grundet oprydning i arkivet. Kg IT-udstyr Brugt IT-udstyr smides ikke ud, men opbevares som reserve og det forældede udstyr foræres væk.

6 Arbejdsmiljø Som rådgivere tager EKJ s medarbejdere ofte ud på byggepladser, industrivirksomheder m.m. for at kortlægge forskellige forhold og føre tilsyn med bygge- eller miljøforhold på stedet. I disse situationer er medarbejderne underlagt arbejdsmiljøkravene for den lokalitet, der besøges og den enkelte skal sørge for at være iklædt de nødvendige værnemidler og tage vare på sin egen sikkerhed. Medarbejdernes trivsel er vigtig for EKJ og for at kunne optimere trivslen udføres der hvert 3. år en medarbejdertilfredshedsanalyse tidligere benævnt klimaundersøgelse. Analysen blev udført igen i I analysen besvarer medarbejderne en lang række spørgsmål, som vedrører deres trivsel i EKJ. Sammenfatningen af undersøgelsens resultater er vist neden for, hvoraf det konkluderes, at medarbejderne igen i 2009 havde en Høj arbejdsglæde i EKJ. Ledelsens mål for trivslen er at resultatet, som minimum er Høj arbejdsglæde men helst Meget høj Arbejdsglæde. Resultatet af undersøgelsen i 2009 var således tilfredsstillende i forhold til målet. For at forbedre trivslen er alle resultater for de enkelte afdelinger gennemgået på afdelingsmøder og her er tiltag til forbedring drøftet med ledelsen. EKJ s resultater er sammenholdt med resultaterne fra European Employee Index (EEI) omfattende ca medarbejdere i 23 lande. 100 EKJ EEI DK Tolkning af resultatet Point Meget høj Arbejdsglæde Vurdering Point Point Point Høj Arbejdsglæde Middel Arbejdsglæde Lav Arbejdsglæde Under 50 Point Meget lav Arbejdsglæde 20 0 Arbejdsglæde