Under Udgravning af Byggegrund for det anselige Kompleks

Transkript

1 FRA DEN STORE PEST I. PESTKIRKEGAARDEN PAA ØSTERBRO. Redegørelse for Gravfundene i»københavns almindelige Boligselskabs«Grund ved Classens- og Livjægergade i April Af HUGO MATTHIESSEN. Under Udgravning af Byggegrund for det anselige Kompleks af Bygninger,»Københavns almindelige Boligselskab«for Tiden lader opføre paa Østerbro paa den af Classensgade, Strandboulevarden, Arendalsgade og Livjægergade omsluttede Karré vakte det ikke ringe Opsigt og Overraskelse, at man i den langs sidstnævnte Gade foretagne Grundgravning i April 1924 stødte paa en Mængde Rester af Ligkister og Skeletter af Mennesker, som tydede paa, at Spaderne arbejdede sig tværs igennem en Kirkegaard, der ikke alene syntes at være af ret antagelige Dimensioner, men om hvis Tilstedeværelse her paa dette Terrain man ikke mere havde nogen Anelse. Naar dette uventede Fund satte Sindene i saa stærkt Røre, var det dog ikke alene af denne Grund, men ogsaa fordi denne gaadefulde Gravplads, som lige med et dukkede frem af Jorden, afgjort fremtraadte som noget for sig, karakteriseret af visse ejendommelige Forhold, der ved første Øjekast virkede paafald'ende og i særlig Grad var egnet til at bringe Fantasien i Flugt. De paagældende Grundstykker vides ingensinde at have været bebyggede. I det 18. Aarhundrede begrænse-

2 des dette Vænge som det bl. a. fremgaar af hosstaaende Kort-Udsnit mod Øst af Kystlinien, der omtrent fulgte den nuværende Strandboulevard, mod Vest af den knækkede Kastelsvej, mod Nord af nuværende Classensgade, langs hvilken den berømte»classens Have«havde Plads, strækkende sig helt ud til Sundet, og mod Syd laa Kastellets Kontreskarper og Ildlinje. Dette Terrain, der fra o. Midten af 18. Aarhundrede gik under Navnet»Classens Vænge«, var i nyere Tid indtil de ovennævnte Byggearbejder paabegyndtes fuldstændigt erobret af tæt bevoksede Kolonihaver. Grundudgravningen for den vestlige Fløj af det projekterede Kompleks strakte sig i Retning omtr. Syd Nord langs Livjægergades østlige Side, og under dette Jordarbejde skar Spaderne tværs ned igennem tæt fyldte Gravkuler, som hver 3 4 Alen brede foroven løb i Øst Vest og efter alt at dømme flugtede videre ind under Jorden mod begge disse Verdenshjørner. Under det stærkt forcerede Arbejde var det vanskeligt i fuldt Omfang at følge Udgravningen i dens forskellige Stadier, men med Sikkerhed kunde der dog konstateres 8 Tværgrøfter af denne Slags, som stoppende fyldt med Ligkister tydeligt og skarpt tegnede sig i de faste, gule Lervægge samt i Udgravningens Bund. I Jordsnittet saaes Kulernes Konturer som mørkladne Poser, foroven henimod 4 Alen i Bredde, med skraanende Vægge, som jævnt snævrede sammen nedefter til ca. 3 Alens Bredde. Fyldmassen heri bestod af Ler blandet med Muld, men var fraset det øverste Lag gennemgaaende ret sparsom, da Grøfterne var tæt pakkede med opstablede Kister, hvis øverste Kant kun laa ca. Vj m eller tilmed mindre under Jordoverfladen. Disse Ligkister synes alle at have været meget simple, firsidede, kasseagtige af Form, dannede af Fyrreplanker, som var sammennaglede med Jærnsøm, og i 3 enkelte

3 Steder muligvis dog endnii flere Lag stod de stablet op paa hinanden, saaledes at deres Sider, Laag og Bund stødte tæt sammen. Kulerne var fyldte paa tværs, saaledes at Kisterne havde Langsiderne i Nord ^Syd, men hist og her fulgte i hvert Tilfælde et enkelt af Lagene Grøftens Længdeakse, og alt tydede paa, at Pladsen i Udsnit af Flints liobberstukne Københavns Plan disse Massegrave var udnyttet med den størst mulige Økonomi.. STieletterne, hvis mørktfarvede, men forøvrigt ret velbevarede Knogler fandtes i Mængde mellem de sammenskudte Fyrreplanker, syntes alle at tilhøre voksne Individer, yngre og ældre mellem hinanden, Rester af Barneskeletter konstateredes ikke men Grundvandet,

4 som piplede frem i Udgravningens lerede Bund, vanskeliggjorde iøvrigt i høj Grad en detailleret Undersøgelse, ikke mindst fordi Kisterne var sprængt i Sammenføjningerne og sunkne sammen i en forvirret Dynge af Fjæle.^) Desværre fremdroges der kun faa løse Genstande, hvorved Fundet kunde belyses eller dateres; thi en Toskilling fra Christian den Femtes Tid, som opsamledes i Fylden, havde i denne Sammenhæng ingen Interesse, og de mellem Kisterne funidne 4 irgrønne, stærkt hvælvede Malmknapper med Øsken, ca. 3 Centimeter i Tværmaal og af ret svært Metal, gav intet Holdepunkt for en Datering. Det samme gjaldt en i en af Gravkulerne fremdraget ca. 13 cm høj, tyk Dunk af grønligt Glas, af kort, firsidet Form og med lang, tynd Hals, paa hvis Rod et medaillonformet Stempel har Bogstaverne HR i Relief. Foruden de nysnævnte kistefyldte Kuler fandtes der mærkelig nok et Par tilsvarende Grøfter af samme Karakter og Størrelse, der paa lignende Maade løb tværs gennem Grundudgravningen i Øst Vest mellem de andre, men uden at indeholde det mindste Spor af Kister eller Skeletdele. Disse 2 jordfyldte Gruber, hvis Omrids stod skarpt skaaret i Udgravnings-Snittet, adskilte sig desuden fra deres Naboer ved at være helt tilkastede med forholdsvis ren, møi'k Muld, hvilket kunde tyde paa, at de var dækkede til paa et senere Tidspunkt og med en anden Slags, antagelig tilført Fyld. At de var gravede ned i Leret paa samme Tid og ved samme Lejlighed som de andre Kuler, kunde der dog næppe være Tvivl om, meget nøje som de ellers i hele deres Form og Placering sluttede sig til disse. Allerede dette Forhold var paafaldende og dobbelt gaadefuldt i Betragtning af den vidtdrevne, næsten pin- ') Dr. J. Fog fra Retsmedicinsk Institut gennemgik paa Stedet en Del af de opsamlede Skeletdele, samt undersøgte et Par af Kulernes urørte Grave.

5 lige Økonomisering med Pladsen, som gjorde sig gældende i de stærkt overfyldte Massegrave, mellem hvilke de laa ubrugt hen. Ikke uden Grund vakte dette Fund derfor baade Pressens og Publikums Interesse; thi af dets særlige Karakter fremgik det jo uomtvisteligt, at man ikke her stod overfor en almindelig, gammel Kirkegaard, men en Gravplads, som var taget i Brug og fyldt under ganske extraordinære Forhold. Ved en eller anden Lejlighed maatte Døden i Løbet af kort Tid have gjort en uhyggelig rig Høst, og der syntes derfor kun at kunne være 2 Muligheder: Farsot eller Krig. Da Kisterne fremdroges i det tidligere»classens Vænge«tæt Syd for den berømte»classens Have«, hvis sydlige Grænse fulgte nuværende Classensgade, meldte den Forklaring sig naturligvis øjeblikkelig, at man var stødt paa glemte Krigergrave fra 1807, antagelig Minder om Livjægernes Udfald her den 17. August. Tanken om, at Gravene kunde rumme engelske Soldater, som var faldne i denne lille Træfning, maatte dog hurtigt opgives, da man fik Overblik over, hvor omfattende Begravelserne i Virkeligheden var. Med større Rimelighed kunde Gravene derimod henføres til Efter Søslaget paa Reden den 2. April kunde Englænderne tænkes at have roet Ligene af deres faldne Sømænd ind paa Kysten og jordet dem paa det Vænge, som strakte sig ud til Sundet ved Kastellets nordlige Glacis. Ganskevist vilde det dog unægtelig have været besynderligt, for ikke at sige utænkeligt, at en saadan Fællesgrav, der tilmed ikke var stort mere end 100 Aar gammel, overhovedet ikke skulde have sat sig et synligt Minde af en eller anden Art eller det mindste Spor i skriftlig eller mundtlig Overlevering, og da Grundudgravningen skred fremad, mistede ogsaa denne Forkla-

6 ring enhver Sandsynlighed.^) Man fik nu Klarhed over Gravkulernes Antal og Størrelse, og det fremgik heraf, at denne ukendte Kirkegaard, hvoraf kun et tilfældigt Udsnit blottedes, maatte have rummet Døde i Hundredevis eller mere endnu, eller med andre Ord Massebegravelser, der udelukkede enhver Mulighed for at kunne hidrøre fra Krigene med Englænderne. Imidlertid havde Rygterne haft travlt. Man talte om Fund af Uniformsdele, røde Vaabenfrakker, Bajonetter, Sabler, Feltflasker, Uniformsknapper og lignende Ting, men alt dette viste sig kun at høre hjemme i Fantasiens Verden; Efterforskninger efter disse foregivne Fund, hvortil man paa Arbejdspladsen intet kendte, løb ud i Sandet, og ud over de ovenfor omtalte Smaating, som Nationalmuseet modtog, er der sikkert intet af Interesse fundet paa,stedet. Endelig forelaa der jo den Mulighed, at Fundet kunde forklares som en Epidemikirkegaard, og til Fordel for denne Antagelse talte blandt andet paa Forhaand det Faktum, at der under den frygtelige Pest, som 1711 hærgede Danmarks Hovedstad, 4idenfor Østerport paa den østlige Side af Vejen tæt op til Fæstningsværkerne og»soldaterkirkegaarden«, nuværende Garnisonskirkegaard, havde ligget en anselig Gravplads, som Sundhedskommissionen fik overdraget den 15. Juli, da Farsoten for Alvor begyndte at rase, og som straks toges i Brug^). Frk. Astrid Paludan-Muller ved det Classenske Fideikommis har godhedsfuldt meddelt Nationalmuseet, at der i Fideikommisets Arkiv blandt det overordentlig rige Materiale til Belysning af disse Arealers Skæbne 1807 ikke findes den mindste Antydning af, at der har fundet Begravelser Sted i Vænget, I Betragtning af de megef detaillerede Oplysninger, som ellers haves, vilde det næsten være utænkeligt, at en saadan Begivenhed ikke skulde have efterladt det mindste Spor. Mansa: Pesten i København 1711, Histor. Tidsskrift, 1 Række,

7 Sikre Grænser for Udstrækningen af denne Pestkirkegaard har man ikke hidtil kunnet fastslaa, men at den laa tæt op mod Garnisonskirkegaarden var der ingen Tvivl om. I denne Forbindelse er et Fund, man for 70 Aar siden gjorde paa disse Kanter, ikke uden Interesse. I Anledning af et Tilfælde af Kolera paa Kastelsvejen 1854 foretoges der nemlig paa Sundhedsautoritetemes Foranstaltning en omhyggelig Undersøgelse af Husene og Grundene her Øst for Garnisonskirkegaarden, og der toges et Nivellement, som viste, at Terrainet skraanede jævnt ned mod Færøs Lynet og mod Stranden. Ved Prøvegravning i Ejendommen Matr. Nr. 122 B 2 paa Kastelsvej stødte man desuden paa Rester af Kister og Skeletter i et Lag, hvor der'slet ingen Muldjord fandtes, og de fremdragne Knogler var af mørk, brunlig Farve i Lighed med mosefundne Skfletdele. I den afgivne og offentliggjorte Beretning om denne Undersøgelse fremhævedes det udtrykkeligt, at Sandsynligheden talte for, at disse Gravfund udgjorde en Del af en ældre, dybtliggende Kirkegaard, som fortsattes ned imod Stranden^). Da disse Prøvegravninger foretoges pletvis og Kister og Knogler kun iagttoges samlede paa et enkelt Strøg, synes alt at tyde paa, at man 1854 er stødt paa lange Gravkuler af tilsvarende Art som de, der nu 70 Aar senere er fremdragne i Linje hermed, ca Alen længere mod Øst ad Stranden til. Pestkirkegaarden udenfor Østerport udlagdes som ovenfor nævnt efter Sundhedskommissionens Ønske den 15. Juli 1711, og Garnisonens Soldater gik øjeblikkelig i III, 558; C. Kohl: Pesten i Kbhvn, , Hist. Meddel, om Kbh., 1 R., III, 553. ') E. Hornemann: Choleraudbruddet paa Kastelsvejen i Efteraaret 1854 (E. Hornemann: Hygiejniske Meddelelser, I, , p. 1 19, særlig p. 12 f.), Hr. Direktør R. Koefoed har velvilligst henledet Museets Opmærksomhed paa dette Citat.

8 Gang med at gennemfure Terrainet med lange, 3 Alen dybe Kuler til Ligenes Nedsættelse, for at disse snarest muligt kunde komme i Jorden; thi Døden slog ned for Fode i den ulykkelige By, og Østerport som i disse Rædselstider udelukkende var forbeholdt Transporter med Lig genlød fra Morgen til Aften uhyggeligt af Dødskærrernes Rullen. Da Pestligene begyndte at komme til den nye Kirkegaard, blev Kommandanten ængstelig for sine Soldater og gav Ordre til at trække dem tilbage fra Jordarbejdet. Gruberne fyldtes i et Nu, og Trangen til nye var saa overvældende, at man i sin Vaande maatte lade Fanger fra Bremerholm fortsætte med Gravning af Grøfter. Faa Dage efter var der af et Fangehold paa 17 kun 2 tilbage, de øvrige havde Pesten bortrevet eller angrebet, og da alle andre Udveje syntes lukkede og de ubegravede Legemer hobede sig op i forfærdelig Mængde, udkommanderedes atter midt i August 200 Soldater til at kaste Kuler af 3 Alens Bredde og 3 Alens Dybde, beregnede til at rumme nogle tusinde Lig. I denne. Maaned, da Farsoten var paa sit højeste, arbejdede Døden frygteligt om Kap med Graverne. Næppe var Kulerne aabnede, før de lukkedes igen, stuvende fyldte med Kister, idet de Dødes Antal naaede henimod 300 om Dagen, og Følgen var, at Gruberne overfyldtes i den Grad, at Kistelaagene mange Steder stak de nøgne Fjæle op gennem Overfladen, og at ubegravede Lig, stundom 100 ad Gangen, stod flere Dage og ventede paa at sænkes i Jorden. Med Uro og Skræk mærkede man i Kastellet og Nyboder den dræbende Stank, som fra det store, sønderflængede Gravfelt hinsides Voldene drev ind over Byen.^) Under Indtryk af disse Rædsler søgte Sundhedskommissionen for alle Tilfældes Skyld at sikre sig ny Jord og fik derfor overladt et Terrain mellem Kapellet paa ') Mansa anf. St.. p. 558 ff. >

9 Skibskirkegaarden Holmens Kirkegaard og Sortesø til Begravelsesplads, men inden denne planeredes og indviedes, begyndte det at lysne, Pesten tog af, og Reservekirkegaarden toges ikke i Brug. Selvom alle Stadens gamle Kirkegaarde og Pesthuskirkegaarden ved St. Jørgens Sø naturligvis under denne forfærdelige Epidemi benyttedes i størst mulig Udstrækning, kan der dog næppe være Tvivl om, at Kommissionens store Kirkegaard udenfor Kastellet har modtaget de fleste Lig, og et Indtryk heraf faar man unægtelig gennem Oplysningen om, at der paa denne Gravplads fyldtes 40 Gruber, der alle var Alen i.længde/) Paa Baggrund af alt dette turde der være Sandsynlighed for, at Pestkirkegaarden her hvis Omfang man ikke hidtil har kendt har kunnet strække'sig helt ned til det Terrain ved Classens- og Livjægergade, hvor de kistefyldte Kuler fremdroges, og af et Par Notitser i Sundhedskommissionens Protokol fremgaar det da ogsaa med afgjort Vished, at det har udgjort en Del af denne mægtige Kirkegaard. Da Pesten i November for Alvor tog af, kunde Kommissionen anvende større Kraft paa at faa sin forgravede og daarligt dækkede Kirkegaard sat i forsvarlig Stand, midt i December arbejdedes der daglig med 20 Vogne paa at køre Jord paa Gruberne Nr. 34 og 35, og Jordtilførselen og Planeringen fortsattes ind i 1712^). Inden 12. November'Tt711 var der kørt 769 Læs Jord paa Gravene, og 4. December aflagde Inspektøren Maties Aalborg Rapport om Kirkegaardene, hvoraf fremgik, at Skibskirkegaarden lod en Del tilbage at ønske sine Steder var ') Mansa anf. St., p Sundhedskommissionens Forhandlingsprotoliol 1711 (Rigsarkivet). Mansa, p I Januar 1712 paastodes det, at der i en af Gruberne laa 200 Lig ubedækkede. I Virkeligheden fandtes der dog kun 70.

10 der V2 og ^U Alen Jord over Gravene. Kommissionens Kirkegaard altsaa den ved Kastellet erklærede han derimod»overalt vel planeret uden 3å4 Kuler, som blev jævnlig ført paa, mens ned er ved Stranden i de lange Kuler der blev de Lig fra Flaaden ført i Land og sat, ligeledes alle Døde fra Kvæsthuset, som vore Fanger hver Aften blev beordret at kaste Jord paa.«^) Denne Beretning er af stor Vigtighed, idet den viser, at Pestkirkegaarden har strakt sig ned til Stranden Kystlinjen laa som tidligere anført ved Strandboulevard og de lange Kuler, som omtales her, maa uden Tvivl være identiske med de 1924 fremdragne Massegrave, der i Karakter svarer nøje til de for Pestkirkegaarden reglementerede Gruber., Maties Aalborg gjorde i sin Rapport endvidere opmærksom paa, at da Ligene i disse Kuler nærmest Stranden var fra Flaaden og Kvæsthuset, burde der ydes Hjælp herfra til ^lordarbejdet. Paa Kommissionens Opfordring paatog Søkvæsthuset sig da ogsaa at jorde sine Lig i»den Kule, som var nærmest Kastellet«, og dække den forsvarligt med Jord, medens det overlodes»landhospitalet«at sørge for den a n d e n K u 1 e nærmere ved Fiskerhuset^). Dette, som paa Holbergs Tid var et yndet Udflugtssted for Københavnerne, laa Nord for Classensgade omtrent ved Livjægergade'). Dermed er al Tvivl hævet; thi takket være disse Oplysninger ligger Grænserne for Kirkegaarden nu klart afmærkede. Mod Øst har det af Kuler gennemgravede Terrain naaet ud til Kysten, mod Syd til Kastellets Udenværker, mod Nord til Classensgade. Paa et Kort over ') Sundhedskommissionens Protoliol, 4. Dec Sundliedsliom. Prot. 1711, fol ') O. Nielsen: København paa Holbergs Tid, p. 270 f.

11 disse Egne fra 1738^) ses netop dette Terrain mærket med Paategningen:»Citadellets Fridrichshauns Gvarnisons forrige Kircke-Gaard, som nu og alt for nogle Aar siden af Magistraten har været bortleyet til Garveren Smith«. Samtidig indtoges Grundene mellem dette Vænge og Garnisonskirkegaard af Tobaksplantager. Helt nøjagtig er Kortets Betegnelse paa Kirkegaarden ved Livjægergade nu i alle Tilfælde ikke; thi af det ovenfor anførte vil det jo fremgaa, at bl. a. og især Flaadens Mandskab i stor Udstrækning er stedl; til Hvile her, og den rette Betegnelse for denne allerede før 1738 nedlagte, halvvejs glemte Gravplads, turde utvivlsomt være den østligste Udløber af Sundhedskommissionens store Pestkirkegaard udenforøsterportltll., Alle de Forhold, som syntes gaadefulde, faar derigennem deres naturlige Forklaring. At man ikke har truffet Barnelig, kan ikke mere forundre, da alt taler for, at de fundne Gruber netop har været reserveret Flaade og Kvæsthus. Ogsaa de tomme, senere tilfyldte Kuler bliver nu forstaaelige. Den østlige Del af Kirkegaarden yderst ved Sundet synes at være benyttet netop paa det Tidspunkt, da den afgørende Vending indtraf og Epidemien begyndte at tage af. Ingen kunde naturligvis paa dette Tidspunkt overse, hvor holdbar denne Bedring i Situationen vilde blive, og det er derfor meget rimeligt, at man stadig stuvede Kiste*»i de Kuler, som var i Brug, og lod de tomme staa i Reserve. Da Pesten havde raset ud, uijen at man fik Anvendelse for dem, har man atter kastet dem til med Fyld, som var hentet andet Steds fra, og som derfor den Dag i Dag giver disse 2 Gruber et særligt Præg. ') Kortet er gengivet hos O. Nielsen, anf. St., p. 712.

12 II. EN STATISTIK FRA PESTENS AAR Meddelt af E. MARQUARD. En Befolkning, der rammes af en omfattende Epidemi, som Københavns Befolkning, da Byen i 1711 hærgedes af Pesten, vil ikke være i Stand til at danne sig et klart Billede af Ulykkens Omfang. Den Rædsel, der griber Menneskene ved Epidemiens Hærgen, lammer selvfølgelig deres Evne til at bedømme Tilstanden objektivt og faar dem til at se Forholdene endnu mere fortvivlede, end de virkelig er. Eftertiden vil paa den anden Side hurtigt glemme den væsentligste Del af de Rædsler, som den hærgede By led under, og vil derfor være tilbøjelig til at undervurdere Ulykken; i hvert Fald vil den være udsat for gennem Samtidens Beretninger at faa et uklart Billede af Forholdene, i hvilket Skyggerne bliver dybe, men Helheden udviskes. Her er ida et af de Tilfælde, i hvilke Statistikken kan træde hjælpende til og give Eftertiden Mulighed for gennem tørre Tal at fastslaa Ulykkens Omfang og dens Betydning for den hjemsøgte Egn. I Nutiden er det let at faa dannet et saadant Billede, ti alt registreres og noteres, og Statistikken kan som Følge af de moderne Samfundsforhold næsten straks give et korrekt Billede af Forholdene. For ældre Tiders Vedkommende svigter denne Kilde som oftest; Statistikken er jo en forholdsvis ung Videnskab. Imidlertid er vi saa heldige, at vi netop for Pestens Aar har en enestaaende god og detailleret statistisk Kilde, idet der i Rentekammerarkivet (i Rigsarkivet) i Gruppen»Diverse til Kontorefterretninger«XX, A, 14 findes flg. Fortegnelse, der, som Titelen siger, angiver Antallet af Viede, Fødte og Døde i ugentlige Opgivelser fra 3. Januar til 31. December 1711.

13 Fortegnelse paa dennem, som udi den Kongelige Residentze Stad Kiøbenhavn fra den 1ste Januarij 1711 til Aarsdagen 1712 i Pestens Tid hver Uge ere copul., fødte og døde. Anno 1711 Cop. Fødte Døde Anno Cop. Fødte Døde Til Til Januarij Julij Februarij August Marts Septerab, April October May Novemb Junii December j Summa ,535 Der har med Hensyn til Antallet af Døde hersket megen Usikkerhed blandt dem, der har beskæftiget sig med Pesten H. Callisen^) oplyser, at Lægen J. G. de Botticher angiver Antallet af Døde i 1711 i Hovedstaden og Omegn til 40,000, medens Callisen selv arbejder med ') Dr. Henrich Callisen: Physisk medicinske Betragtninger over Kiøbenhavn, 2. Del, Kbhvn. 1809: Smitsomme Sygdommes Afværgelse, S. 27.

14 lo Lister, en, der omfatter hele Aaret, og som har Tallene 800 Vielser, 1490 Fødsler og 22,473 Døde, altsaa noget nær de samme Tal som Rentekammerets Liste, og en anden, der kun omfatter de Døde for Tiden 27. Juni 7. November. Antallet af Døde i førstnævnte Liste er bygget paa Kirkebetjentenes Opgivelser. En anden Oplysning fra Samtiden sætter Antallet af Døde til 22,429. Den Liste, som findes i Rentekammerarkivet, har ingen Oplysninger om, hvorfra den stammer, men er i Virkeligheden den samme, som kort efter Aarets Udgang blev trykt, og som nu findes bevaret sammen med en Ugeliste fra November 1710 og enkelte andre Detail- Lister i-et Bind trykte Lister over»copulerede, Fødte og Døde i Kiøbenhavn «"paa Det kongelige Bibliotek. Det er den Liste, som af Politimester Ernst blev udarbejdet til»sundhedscontoiret«. Den kan sikkert betragtes som den paalideligste Opgivelse om Pesten og er da ogsaa blevet benyttet af Marcus Rubin i hans Afhandling: Københavns Befolkningsstatistik ^). Den samme Liste anvender ogsaa Kaptajn Carl von Kohl i sin Afhandling: Pesten i København ='). Betydningen af Listens Tal fremtræder først rigtigt, naar man sammenholder dem med Københavns Befolkningstal. Dette opgør Marcus Rubin i sin nævnte Afhandling til ca. 66,000. Dette vil altsaa sige, at der af Befolkningen i København, der dengang kun var lidt mindre end Aarhus By nu, døde ikke mindre end en Tredjedel, saa at Københavns Indbyggerantal i Løbet af dette ene Aar gik ned til højst ca. 44,000. Endda maa man ikke glemme, at København i de foregaaende Aar var bleven ') Hist. Tidsskr. V. R. 3. Bd., S. 487 ff. Hist. Medd. om Kbhvn. I R. 3. Bd., S. 545 ff. Se om Pesten ogsaa F. V. Mansa: Pesten i Købenliavn og Helsingør 1710 og 1711, Kbhvn. 1842, oprindelig trykt i Hist. Tidsskr. I. R. Bd. 1 og 3.

15 hærget af en Række ondartede Epidemier^) og at bl. a. en ondartet Smittefeber i Aaret 1710 havde bortrevet ca Mennesker. Det er yderst karakteristisk, at den ovenfor omtalte Ugeliste for November 1710 opgiver Antallet af Viede til 14, af Fødte til 27 og af Døde til 148, hvoraf der alene paa Skibskirkegaarden begravedes 103, hvilket altsaa vil sige, at det særligt var Flaadens Mandskab og deres Familier, der var hjemsøgt. Naar der i Forvejen var ryddet saa stærkt op i Befolkningen, kan man forstaa, at Pestens Virkninger har været endnu frygteligere, end de ser ud til. Epidemierne og Krigen, der dengang rasede, havde beredt Jordbunden godt. Modstykket til denne Liste har vi i en anden, tilsvarende Liste for Aaret Januar 31. December, der findes i det ovennævnte Bind paa Det kongelige Bibliotek,»Copulerede, Fødte og Døde i Kbhvn «. Antallet af Viede angives her til 761, af Fødte til 2630 og af Døde til Den viser en overordentlig stærk Tilvækst af Fødsler og en voldsom Nedgang i Antallet af Døde, der kun er en Tiendedel af Antallet af Døde i Antallet af Fødte var allerede i og sættes af Marcus Rubin^) for Aarene til gennemsnitligt ca aarlig. Befolkningstilvæksten var da saa stor, at Københavns Indbyggerantal ved det sidstnævnte Aar maa sættes til ca. 76,000. løvrigt taler Listen for sig selv.^ Naar man henser til de Forhold, der hersksde i Byen i Slutningen af Aaret 1710 og som fremgaar af den ovenomtalte Ugeliste for November 1710, er det ikke underligty at Antallet af Vielser og Fødte er lavt allerede i Begyndelsen af Aaret. Januar har kun ialt 43 Vielser og 136 Fødsler. I Februar er Tallene lidt højere, henholdsvis 76 og 160. I de føl- ') Se Carl v. Kohl anf. St. S Anf. St. S..533.

16 gende Maaneder holder Tallene Sig paa omtrent samme Niveau, medens Antallet af Døde svinger fra ca. 85 til 95 om Ugen i Slutningen af Juni. Men med Juli Maaned vokser Antallet af Dødsfald enormt. Fra 126 i første Uge stiger det gennem 228 og 342 til 748 i sidste Uge, for saa i August at gøre det store Spring op til 1032 i første Uge, derefter til 1952, til det i sidste Uge af August kulminerer med Samtidigt falder Antallet af Vielser med rivende Hast. 1 Juli Maaned var de ugentlige Tal henholdsvis 18, 20, 16 og 17 for i August at gaa ned til 9, 4 og i den tredje Uge 0. I den følgende Tid er Antallet af Vielser yderst lavt: 4, 2, 1, 1 o. s. V. Først i Oktober Maaned, da Antallet af Dødsfald var gaaet ned til 241 og 176 i de to sidste Uger, og i November, da det atter gik ned under 100, stiger Antallet af Vielser langsomt, men naar dog i Aarets sidste Del ikke højere end til 30 i den tredje Uge af December. Antallet af Fødsler er paa tilsvarende Maade lavere, omend disse Tal ikke øjeblikkeligt paavirkes i samme Grad som Tallene for Vielserne. Desværre har vi ikke Tallene for 1712, hvor Virkningerne af de aftagende Vielser jo netop vilde vise sig i Fødselstallet. Allerede i 1710 var Antallet af Fødte lavt, kun 1964, og fra Rentekammerlistens Tal paa Fødte for 1711: 1464, steg det for hele Aaret 1712 kun til 1503 Døbte'). Først efter dette Aar stiger det atter, saaledes til 2222 i Endnu skal bemærkes, at Pestens Indflydelse paa Antallet af Vielser er, om man kan bruge det Udtryk, ganske automatisk. Der lagdes fra Myndighedernes Side i hele Aaret 1711 ikke Hindringer i Vejen for Indgaaelse af Ægteskab. Det eneste Skridt i denne Retning foretoges først den 12. December 1711, da Sjællands Biskop Chri- ') Marcus Rubin anf. Værk S. 533.

17 sten Worm fik kgl. Befaling til at tilholde Præsterne i København»ej at copulere nogen, uden de bevise ved Commissionens (d. v. s. Sundhedskommissionens)^) Attest, at deres Senge og Gangklæder samt Boskab er renset«. De Svingninger i Antallet af Vielser, som Listen viser, skyldes derfor udelukkende Epidemiens direkte Indvirkning paa Befolkningen. Listens tørre Tal bliver saaledes ogsaa et Udtryk for Pestens Indflydelse paa den hærgede Befolknings Sindstilstand. Sundhedskommissionen i Kbhvn /7: Brevconc. og Div. Dok.: Specifik, paa kgl. Befalinger til Kom