Er der dokumentation for brug af e- cigaretter som rygestopmiddel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der dokumentation for brug af e- cigaretter som rygestopmiddel?"

Transkript

1 Er der dokumentation for brug af e- cigaretter som rygestopmiddel? Forskningstræningsopgave 2015 Anna Knudsen, Karina Moy Bleeg, Mathilda Kiiveri

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål... 6 Materiale og metode... 7 Tabel over artikler Diskussion Konklusion Referenceliste Baggrundslitteratur

3 Baggrund Rygning er et stort helbredsmæssigt problem på verdensplan. Rygere har stor risiko for en lang række sygdomme, hvoraf hjerte-karsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige. Rygning medfører hvert år indlæggelser i Danmark, og 25 % af alle danske dødsfald skyldes rygning. Rygere mister i gennemsnit 8-10 år af deres liv 1. I Danmark ryger omkring 21 % af den voksne befolkning hvoraf 17 % ryger hver dag og 4 % ryger af og til. 50 % af alle rygere har ønske om rygestop 1. I dag anbefales en kombination af rygestoprådgivning og rygestopmedicin som tobaksafvænning 1,2. Både rygestopvejledning og rygestopmedicin har dokumenteret effekt i sig selv. Der findes 3 typer af rygestopmedicin som førstevalgspræparater. Disse er nikotinprodukter (NRT) (plaster, tyggegummi, sugetabletter, spray og inhalator) og rygestopmedicin som er Bupropion (Zyban) og Vareniclin (Champix). 3 Valg af medicin afhænger af rygerens nikotinafhængighed 4, og de individuelle ønsker og eventuelle kontraindikationer 1. Elektroniske cigaretter også kaldet e-cigaretter eller Electronic Nicotine Device system (ENDS), blev udviklet i Kina i 2004 og har været brugt i Danmark siden Der har siden været stigende antal danskere, der ryger e-cigaretter. Det skønnes at godt danskere i dag bruger e-cigaretter (DR Kontant 2014). Heraf anvender 14 % e-cigaretter dagligt. Blandt daglige rygere af almindelige cigaretter er der 20 % som også ryger e- cigaretter (Dual Use). De fleste e-cigaretbrugere (over 70 %) ryger e-cigaretter med nikotin. 5 3

4 Illustration af en E-cigaret. E-cigaretter findes i mange forskellige former og med forskellig smag. De findes både med og uden nikotin. Der tilsættes væske til E-cigaretten, som både fås i væskepatroner og refill-dunke. Der foregår ingen forbrændingsproces, men væsken opvarmes og omdannes til damp (derfor bruges udtrykket vaping eller dampning ). Ved dampning af E-cigaretten bliver rygere udsat for flere potentielt skadelige stoffer herunder propylen glycerol, glycerin, cadmium, nikkel, krom, bly, formaldehyd, ultrafine partikler og forskellige aromastoffer. Flere af disse stoffer er potentielt kræftfremkaldende 6. Der er stor variation i væskerne, og justering af volt og luftindtag (puffs) kan have stor betydning for, hvor meget væsken opvarmes, og hvilke stoffer og koncentrationer der frigives i dampen 7. Den nikotinholdige væske i e-cigaretter er skadelig ved peroral indtagelse, og der er rapporteret flere tilfælde af forgiftninger med e-væske både i suicidalt øjemed og forgiftningstilfælde især hos børn. En dødelig dosis nikotin er 0,5 mg/kg 8 I Danmark er det ikke lovligt at sælge E-væsker med nikotin, men det er lovligt at købe det på internettet til eget forbrug 9. Sundhedsstyrelsen og WHO kan ikke anbefale e-cigaretter på nuværende tidspunkt som rygestopmiddel, da der endnu ikke foreligger solid evidens 4

5 for, om de har effekt som rygestopmiddel. Man har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til alle de helbredsmæssige konsekvenser af indholdsstofferne hverken på kort eller lang sigt. Kræftens bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen er enige i ovenstående anbefalinger 7, 10, 11. Trods dette markedsføres e-cigaretter mange steder som ikke skadelig erstatning til rygning og et effektivt middel til rygestop, Der er blandt flere forskere også bekymring omkring et støt stigende brug af e-cigaretter hos de unge, da dette kan blive en glidebane til at flere unge begynder at ryge almindelige cigaretter. Unge er mere nysgerrige og eksperimenterende, og smagsstofferne i e- cigaretterne fører til øget rygelyst. Dette kan medføre afhængighed af e-cigaretter og dermed lede til afhængighed af nikotin og fremme rygekulturen. 12 5

6 Formål E-cigaretter bruges af mange rygere med henblik på rygestop, og ofte får vi spørgsmål af patienter i praksis omhandlende e-cigaretter som rygestopmiddel. Sundhedsstyrelsen har i 2014 vurderet, at grundlaget for at anbefale e-cigaretter som rygestopmiddel er mangelfuldt, idet såvel gevinst som helbredsrisikoen ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Vi vil i denne forskningstræningsopgave ved gennemgang af artikler publiceret fra fremskaffe viden omkring e-cigaretter. Vi vil vurdere, om der er dokumentation for e- cigaretters effekt som rygestopmiddel sammenlignet med andre rygestopmetoder. Derudover vil vi belyse om e-cigaretter er helbredsskadelige både på kort og lang sigt. Vi vil ud fra vores konklusion forsøge at lave en vejledning for, hvordan sundhedspersonale kan give den bedste rådgivning til patienter omkring brugen af e- cigaretter. 6

7 Materiale og metode Vi foretog en litteratursøgning i databasen PubMed den 11/ med søgeordene ecigarette* AND smoking cessation NOT waterpipe. Vi fik 172 artikler hvorefter vi har udvalgt artiklerne efter nedenstående flowchart. Flowchart 172 artikler Begrænset til free full text 47 artikler Begrænset til artikler fra 2012, 2013 og artikler Begrænset til artikler på dansk, norsk, svensk, finsk og engelsk samt NOT snus 36 artikler NOT cancer 7

8 24 artikler NOT marketing 20 artikler Twitter quitter ekskluderet på baggrund af abstractet da den omhandler markedsføring 19 artikler Artiklerne bliver nummeretret Artikel nummer 1, 2 og 3 ekskluderet da de primært omhandler samfundsmæssige aspekter, med fokus på ændring af nuværende rygekultur efter markedsføring af e- cigaretter. Artikel nummer 12 ekskluderet, da den ikke omhandler e- cigaretter. Artikel nummer 14 ekskluderet på grund af manglende referencer. Artikel nummer 10 og 15 ekskluderet, da de omhandler amerikanske unges holdning til rygevaner, men har ikke fokus på rygestop. Artikel nummer 16 ekskluderet, da den er en historisk gennemgang af rygestopmidler igennem de sidste 50 år og beskriver stort set ikke e- cigaretter. 11 artikler Gennemgåes og diskuteres. Artikel nummer 9 og 18 ekskluderes, da disse er studieprotokoller og der foreligger ikke endelige resultater endnu. Artikel nummer 13 ekskluderes, da den har manglende relevans og desuden er der conflict of interest på grund af at forfatteren er konsulent i Pfizer. 8

9 8 artikler Nummereres på ny Se tabel I tillæg til disse søgekriterier, søgte vi også på søgeordet e-cigaretter og e-cigaretter og rygestops behandling i WHO, Ugeskrift for Læger, ved Kræftens bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Institut for rationel farmakoterapi (IRF), ProMedicin og de regionale anbefalinger fra Region Nord vedrørende rygestopbehandling. 9

10 Tabel over artikler Forfattere År Type Formål Resultat effekt som rygestopmetode Heydari Nitzkin et al Nowak et al Grana et al 2013 Litteraturgennem gang af 932 artikler Finde den mest effektive rygestopmetode 2014 Diskussion Undersøge e- cigaretters skadelige virkning og effektivitet som rygestopmiddel, samt påvirkning af unges rygevaner Litteraturgennem gang af 118 artikler 2014 Litteraturgennem gang af 82 artikler Undersøge e- cigaretters effektivitet som rygestopmiddel, sammenlignet med NRT og alm. cigaretter Belyse e- cigaretter i et samfundsmæssi gt perspektiv. At undersøge de helbredsmæssig e konsekvenser og effekt som rygestopmiddel. NRT, Champix og rygestop rådgivning er mest effektivt. E-cigaretter mindre effektivt E-cigaretter er effektivt rygestopmiddel. Medfører ikke at unge starter med at ryge. Effektiv på lige fod med NRT.. E-cigaretter er ikke effektivt. Champix eller Zyban er mere effektivt Resultat skadelig effekt Mindre skadeligt end almindelige cigaretter, og ikke skadeligt for passive rygere. Skadelig effekt er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Mindre skadeligt end alm. cigaretter Manglende langtidsstudier. Kan indeholde skadelige stoffer også for passive rygere. Brug af e- cigaretter kan medføre Dualuse Callahan- Lyon 2014 Litteraturgennem gang af 44 artikler Belyse de helbredsmæssig e konsekvenser af brug af e- cigaretter. Usikker effekt Mangler data og standardiserede tests. Stor variation i indholdsstoffer i e-cigaretter. 10

11 Pallazzolo Barbeau et al Caponetto et al 2013 Litteraturgennem gang af 66 artikler 2013 Fokus gruppe interview Af 11 e-cigaret brugere fra USA 2013 Follow-up studie med 14 skizofrene patienter(uden ønske om rygestop) Follow up tid 52 uger 1) Forbruger aspekt 2) Kemisk analyse 3) Nikotin farmakokinetik 4) Akut helbredsmæssig effekt Belyse årsagen til e- cigaretternes popularitet blandt brugere samt effekt i forhold til NRT. 1 bio-behavioral feed back 2. sociale fordele 3. hobby 4. identitet 5. rygestop ift. nikotin stop Belyse effekten af e-cigaretter samt mulige bivirkning og forværring i skizofrenisympto mer hos skizofrene patienter. Ikke sikker konklusion. Studier tyder på effekt på lige fod med NRT. Stor sociale og adfærdsmæssige komponenter I rygning. Der anbefales mere fokus på dette i rygestoprådgivni ng, hvor e- cigaretter kan være mere effektivt end NRT som rygestopmiddel. Effektivt som rygestopmiddel, forbrug af e- cigaretter reducerer tobaksforbrug med 50 %. Mangler data Medfører ikke signifikante bivirkninger eller påvirkning af skizofrenisympto mer 11

12 Diskussion Artikel 1 Gholamreza Heydari et al: A comparative study on tobacco control cessation methods: A quantitative systematic review 13 Artiklen er et systematisk review, hvor der er søgt artikler på PubMed fra 2000 til Der er i alt inkluderet 932 artikler. I artiklen sammenlignes de forskellige tilgængelige metoder til rygestop. De har, ved hjælp af et scoringssystem udviklet af et ekspertpanel, givet de forskellige rygestopmetoder point, ud fra hvor mange artikler, der anbefaler metoden. Da der er færrest publicerede artikler om de nyeste rygestopmetoder som e-cigaretter, har de beregnet et indeks ud fra positive artikler over total antal artikler. I artiklen har de medtaget 25 artikler om e-cigaretter, hvoraf kun 6 artikler konkluderer at det er en effektiv metode. Nikotinsubstitutionsmidler får flest point med 39, hvorimod e- cigaretter får færrest point på 9. De konkluderer at den mest effektive metode til rygestop er Nikotinsubstitutionsmidler, og herefter Champix og rygestoprådgivning. Artiklen indeholder en grundig beskrivelse, af hvordan artiklerne er udvalgt ud fra læsning af trænede assistenter, og efterfølgende er der givet bedømmelse af et ekspertpanel. En svaghed ved studiet er at der ikke er beskrevet hvem ekspertpanelet består af, og hvordan assistenterne er udvalgte. Artikel 2 Joel L. Nitzkin: The case in Favor of E-cigarettes for Tobacco Harm Reduction 14 Artiklen er en diskussion om hvorvidt e-cigaretter bør inkluderes i nuværende anbefalinger omkring rygestop i USA. Forfatteren skriver at nuværende rygestopmetoder med medicinske rygestopmidler fejler i 90 % af tilfældene. Han konkluderer, at e-cigaretter er den mest lovende metode som Tobacco Harm Reduction (THR), i og med de bliver accepteret af rygere, da brugen af e-cigaretter med dampning minder om rygning af en 12

13 almindelig cigaret. Derudover skriver han, at de kan medføre en reduceret tobaksrelateret sygdom og død i USA de næste 20 år. De vil medvirke til et øget antal rygestop og at færre unge starter med at ryge almindelige cigaretter. E-cigaretter er ikke skadeligt for passive rygere, men den helbredsmæssig konsekvens for dampere er ikke tilstrækkeligt belyst. En svaghed i artiklen er, at det er dårligt beskrevet, hvordan han har udvalgt sine artikler til diskussionen. Forfatteren arbejder for R Street Institute, som er en politisk uafhængig institution som diskuterer forskellige samfundsmæssige problemstillinger. Artikel 3 Dennis Nowak et al. : E-cigarettes Prevention, pulmonary health and addiction 15 Artiklen er et review over 118 artikler, fundet via PubMed i 2014, hvor han har fremhævet 2 store randomiserede kontrollerede studier. Det ene studie sammenligner e-cigaretter, både med og uden nikotin, med nikotinplaster i et follow-up studie på 6 måneder. Her var abstinensraten 7,3 % for gruppen med nikotinholdige e-cigaretter, 5,8 % for nikotinplastergruppen og 4,1 % for e-cigaretter uden nikotin. Forskellen var ikke statistisk signifikant og der var heller ikke forskel i rapporterede bivirkninger. I det andet studie har man sammenlignet 3 forskellige typer af e-cigaretter (uden nikotin og med to forskellige koncentrationer af nikotin). Det konkluderes, at der er en statistisk signifikant reduktion i rygning af almindelige cigaretter ved brug af e-cigaretter, men ingen signifikant forskel i effekten mellem de 3 grupper. Forfatterne sammenligner også potentielt skadelige stoffer i e-cigaretter og almindelige cigaretter og konkluderer, at niveauet af potentielt skadelige stoffer i e-cigaretter er mellem 9 og 450 gange mindre end almindelige cigaretter. 13

14 En svaghed i studiet er, at forfatteren Nowak og de andre medforfattere, har arbejdet for og modtaget penge af flere af de store medicinalfirmaer, som også udvikler rygestopmidler. Artikel 4 Rachel Grana et al.: E-cigarettes A Scientific Review 16 Er en litteraturgennemgang, hvor der blev søgt i Pub Med, og hvor der blev fundet 151 artikler, og 82 artikler blev inkluderet. Forfatteren ønsker at undersøge følgende 1) Er e-cigaretter et sundere og renere produkt end almindelige cigaretter? 2) Er passiv rygning med e-cigaretter mindre skadelig end almindelige cigaretter? 3) Er e-cigaretter mere effektivt som rygestopmiddel end NRT? Vedrørende første delundersøgelse: Der blev detaljeret gennemgået flere gode studier. Det første omhandler aerosolindholdet og refill typer fra de forskellige typer e-cigaretter, samt mulige carcinogene og cytotoksiske indholdsstoffer, sammenlignet med almindelige cigaretters indhold. Der blev ud fra dette konkluderet, at nikotin alene ikke er cytotoksisk. Ved hyppige puff intervaller, kan absorptionsgraden af nikotin sammenlignes med almindelige cigaretter. E- cigaretters indhold af de forskellige aerosoler, udviste cytotoksisk skadevirkning på blandt andet stamceller, men ikke på lungefibroblastceller. I et andet studie, blev der undersøgt om partikelstørrelsen har betydning for den skadelige virkning samt skadeligheden af andre indholdsstoffer, som for eksempel tungmetaller. Der 14

15 blev konkluderet, at partikelstørrelsen og antal partikler, var i samme omfang som i almindelige cigaretter. I et tredje studie, blev der lavet spirometri på sunde raske ikke rygere. Der blev efter 5 minutters E-cigaret brug, ikke beskrevet nogen signifikant udfald på spirometrien, men der er beskrevet en tendens til øget perifer luftvejsmodstand og nedsat NO (Nitrogen oxid) i udåndingsluften ved disse patienter. Dette kan muligvis forklares med, at propylene glycerol er en luftvejs irritant. Dette kan vække bekymring specielt hos patienter med astma, emfysem og KOL. Der blev også sammenlignet FEV1 hos e-cigaretbrugere, rygere af almindelige cigaretter og passive rygere udsat for almindelige og e-cigaretter, hvor der var en signifikant nedsat FEV1 hos dem der brugte almindelige cigaretter, men ikke hos de 3 andre grupper. Konklusionen på, om e-cigaretter er et sundere produkt end almindelige cigaretter, er at der fortsat foreligger for få studier, der belyser de skadelige effekter efter udsættelse for e- cigaretters indholdsstoffer, og der mangler langtidsstudier for at belyse eventuelle langtidseffekter. På spørgsmålet Er passiv rygning med e-cigaretter mindre skadelig? er konklusionen, at koncentrationen af aerosoler og indholdet af andre toksiner, var lavere ved udsættelse for passiv rygning med e-cigaretter, end for almindelige cigaretter. Men der blev fundet øget værdier af mulige karcinogene stoffer i rummet ved e-cigaretbrug. På spørgsmålet om e-cigaretter er ligeså effektive eller mere effektive som rygestopmiddel end eksisterende NRT, har forfatteren gennemgået 5 studier, hvor 4 af disse var follow-up studier. Resultaterne blev brugt i en metaanalyse, med en OR på 0,61, 95 % CI (0,5-0,75), som indikerer at E-cigaretbrug er associeret med signifikant lavere sandsynlighed for rygestop. Svagheden i disse studier er, at der ikke blev undersøgt for den individuelle nikotinafhængighed inden undersøgelsen (Fagerstrøms test) og at 3 af studierne manglede kontrolgruppe, som ikke brugte e-cigaretter samt generelt små studier. En svaghed i artiklen er, at det er storrygerne som ofte bruger e-cigaretter som rygestopmiddel og det er disse som i forvejen har vanskeligst ved at holde med at ryge. 15

16 Forfatterens hovedkonklusion var, at e-cigaretter ikke et er et effektivt middel til rygestop, og at det ikke er bedre end nikotinplaster (21 mg nikotin). Forfatterens generelle anbefalinger omkring rygestop indeholder de 5 Aer (Ask, advise, assess, assist and arrange) og det er vigtigt at sætte en endelig stopdato også ved dualuse. Hendes anbefaling er fortsat brug af NRT samt Champix og Zyban medens Dual-use ikke kan anbefales. Hvis patienten insisterer på brug af E cigaretter som rygestopmiddel, eller har forsøgt NRT uden effekt, er det meget vigtig at informere om, at de indeholder potentielle skadelige stoffer, men mest sandsynligt mindre giftige end almindelige cigaretter. Det er også vigtigt at undgå indendørsbrug og brug i nærheden af børn. Artikel 5 Priscilla Callahan-Lyon: Electronic Cigarettes: Human health effects 17 Artiklen er et review over litteratur søgt på 5 forskellige databaser, hvor der blev inkluderet 44 artikler publiceret fra 2009 til Forfatteren har undersøgt, om der er helbredsmæssige konsekvenser, af at blive udsat for e-cigaretters indholdsstoffer. Resultatet af artiklen er at e-cigaretters aerosoler kan give mund og halsirritation samt tør hoste. Der var ingen data på den skadelige effekt ved inhalation af smagsstofferne. Aerosolerne kan give nedsat lungefunktion, men dette er ikke ordentligt belyst. E-cigaretter med højt nikotinindhold kan give helbredsmæssige konsekvenser for passive rygere især børn, men konsekvenserne for passive rygere er ikke tilstrækkeligt belyst. Forfatterne konkluderer, at den store variation i indholdsstofferne i e-cigaretterne er en stor udfordring, når man vil undersøge e-cigaretters helbredsmæssige konsekvenser. Således er viden omkring e-cigaretters skadelige virkning både for rygere og passiv rygere dårligt belyst. Studierne, der undersøger om e-cigaretter er mindre skadelige end almindelige cigaretter er inkonklusive. 16

17 Artikel 6 Palazzolo: Electronic cigarettes and vaping: a new challenge in clinical medicine and public health. A literature review 18 Artiklen beskriver grundigt 66 artikler og analyserer dem med henblik på 1) forbrugerens aspekt på at dampe 2) kemisk analyse af e-cigaretters patroner, opløsninger og damp. 3) nikotinindhold og farmakokinetik samt 4) kliniske og fysiologiske studier, som undersøger de akutte effekter af at dampe. Formålet med artiklen er at beskrive hvordan sundhedsprofessionelle skal rådgive patienter omkring forbrug af e-cigaretter Ud af disse 66 artikler belyser 25 af dem forbrugerens aspekt. Det viser sig at forbrugerne bruger e-cigaretter i håb om, at det vil hjælpe dem med rygestop, og at de er mindre skadelige end almindelige cigaretter. Der er ikke entydige resultater. Muligvis kan e- cigaretter have en rolle i rygestop og rygereduktion, og dermed have en skadereducerende effekt (THR). Der er dog fortsat spørgsmål om, et nyt nikotinholdigt produkt bare erstatter et andet allerede eksisterende. 2 artikler viser en negativ effekt af e- cigaretter, da de vil lokke flere unge til at eksperimentere med e-cigaretter, specielt dem med forskellige smagsstoffer, og at der er rapporteret om skadelige helbredsmæssige forhold. De artikler der omhandler de kemiske analyser, beskriver 6 af dem som enten positiv eller neutral effekt af e-cigaretter. Det vil sige at de skadelige stoffer (TSNA, MAO-A og B, polycykliske aromatiske hydrocarbons, tungmetaller, PAH mm) er tilstede i yderst små mængder, og altid i betydeligt mindre mængder end i almindelige cigaretter. 4 af artiklerne beskriver negative effekt, i form af skadelige stoffer i dampen og med mulig påvirkning af helbredet. 17 artikler beskriver nikotinindhold og farmakokinetik. De konkluderer, at nikotinen fra e- cigaretter og NRT muligvis er mindre afhængighedsskabende end nikotin fra almindelige cigaretter. Dette kan være forklaringen på at e-cigaretbrugere oplever mindre nikotintrang. 8 artikler beskriver usikkerhed omkring nikotinindhold i produkterne, og at dampning kræver en anden rygeteknik, som dermed påvirker nikotinindholdet per sug (puff). 17

18 Akutte effekter af dampning blev belyst i 9 artikler. 6 af dem beskrev ikke skadelige eller neutrale effekter, og 3 af dem viste negative effekter. Den positive effekt er primært, at dampen er mindre skadelig end almindelig cigaretrøg, og de øger sandsynligheden for rygestop ved overgang til e-cigaretter. Ophør af e-cigaretter vil muligvis være nemmere til sidst i rygestopprocessen. De negative effekter er primært den høje koncentration af potentielt skadelige stoffer med risiko for påvirkning af lungefunktionen. Konklusionen af de 66 artikler er, at der er brug for flere studier, der belyser den akutte og langsigtede effekt og mulige kardio-pulmonale bivirkninger ved brug af e-cigaretter. Der konkluderes at dampning muligvis er mindre skadeligt end almindelig rygning. Artiklerne tyder også på, at de muligvis har en effekt på rygestop på samme niveau som allerede eksisterende NRTs. Artiklens styrke er, at den grundigt gennemgår flere studier, men svagheden er at studierne er meget forskellige med hensyn til antal inkluderede personer i studierne og de er ikke vægtet herefter. Artikel 7 Barbeau; et al; Perceived efficacy of e-cigarettes versus nicotine replacement therapy among successful e-cigarette users: a qualitative approach 19 Artiklen er et kvalitativt studie, som belyser effekten af e-cigaretter og NRT på rygestop. Desuden belyses forhindringer til rygestop og hvorfor e-cigaretter vælges frem for andre rygestopmetoder. Der blev lavet et fokusgruppeinterview med 11 personer (9 mænd og 2 kvinder). Der blev sat en annonce op, på to forskellige e-cigaret forum, med efterlysning af deltagere til et fokusgruppeinterview, med henblik på at belyse brugen af e-cigaretter. Inklusionskriterierne var alder år, engelsktalende, tidligere rygere, nuværende dampere samt at de skulle have mulighed for at møde i Boston, MA, for at deltage i interviewet. De kom frem til fem forskellige faktorer, der havde betydning for brug af e-cigaretter: 18

19 1. Bio-behavioral feedback: hvor det orale behov blev tilfredsstillet, med fornemmelsen af dampen i munden og hånd-mund bevægelsen. Deltagerne beskrev at de kunne skifte direkte over til e-cigaretter fra almindelige cigaretter i deres dagligdag. 2. Sociale fordele: Et generelt socialt fællesskab vedligeholdes, og damperne diskuterer på forskellige forum på nettet og mødes i damp-klubber. 3. Hobby: Deltagerne beskriver dampning som deres hobby, hvor de går op i forskellige væsker og smagsvarianter. 4. Identitet: De identificerer sig nu som dampere, hvor de tidligere var rygere. 5. Forskel mellem rygestop og nikotinstop: E-cigaretterne gjorde det muligt for deltagerne at holde op med rygning af almindelige cigaretter. Damperne nyder dog deres e-cigaretter, og betragter det som et mindre skadeligt alternativ til almindelige cigaretter. Konklusionen er, at e-cigaretter muligvis har en effekt som rygestopmiddel, men der er manglede viden om dette, og hvorfor de foretrækkes frem for andre kendte rygestopmetoder. Denne artikel har belyst, at der er flere faktorer udover nikotinafhængighed, som bør tages i betragtning i vejledning omkring rygestop. Svagheden i dette studie er, at gruppen er meget lille og specifikt udvalgt på E-cigaret forum, hvilket medfører at det er tvivlsomt, om man kan generalisere til den danske befolkning. Artikel nummer 8 Pasquale Caponnetto et al; Impact of an Electronic Cigarette on Smoking Reduction and Cessation in schizophrenic smokers: A Prospective 12-Month pilot study 20 Artiklen er et follow-up studie, hvor der udvælges 14 skizofrene rygere, som ikke har et ønske om rygestop. Disse følges i 12 måneder med 6 kontrol besøg, ved studiets start, efter 4, 8, 12, 24 og 52 uger. Dette studie undersøger, om brugen af e-cigaretter med indhold af 7,25 mg nikotin, kunne reducere cigaret forbruget eller føre til rygestop hos skizofrene patienter, uden forekomst af alvorlige bivirkninger, herunder forekomst af positive og negative skizofrenisymptomer. 19

20 Der blev også undersøgt for symptomer på depression, angst, søvnforstyrrelser og irritabilitet. Forfatteren udtrykker bekymring for, om rygestop vil forværre psykisk sygdom. Dette har ved tidligere undersøgelser vist sig, at kunne være tilfælde ved brug af NRT, som varenicline og bupropion, ved rygestopforsøg hos psykisk syge. I studiet inkluderes 14 skizofrene mænd og kvinder, med gennemsnitsalder 44.6 (±12.5). De blev udvalgt ud fra et register for skizofreni C.T.A, og de opfyldte ICD-10 kriterier for skizofreni. De havde alle et daglig cigaretforbrug på over 20, med et pakkeårsgennemsnit på 28.8 (±12.9). Eksklusionskriterier var et tidligere misbrug, tidligere myokardieinfarkt, angina, forhøjet blodtryk, allergi, astma eller andre lungesygdomme. Inden studiets start, blev individuel nikotin afhængighed testet med Fagerstrøms test (se vedlæg). Positive og negative skizofrenisymptomer blev scoret efter standard score skemaer. Ud fra de 14 udvalgte, gennemførte alle 14 patienter den 52 ugers follow-up periode. Resultatet af studiet var at: 7/14 (50 %), reducerede det daglige cigaretforbrug med 50 %, fra 30 til 15 cigaretter (p=0.018) efter 52 ugers follow-up. 2/14 (14,3 %) af patienterne stoppede helt med almindelige cigaretter. 9/14 (64,3 %) af patienterne, enten reducerede eller stoppede helt med at ryge med en gennemsnitlig reduktion fra 30 (25,45) til 12 (4.5,17.5) (p=0.007). Der blev ikke registreret øget forekomst af negative eller positive skizofrenisymptomer eller andre psykiske bivirkninger. Der var få bivirkninger af ikke psykisk karakter, hyppigste var tør hoste 4/14 (28.6 %), kvalme 2/14 (14.4 %), mundtørhed/irritation 2/14 (14.4 %) og hovedpine 2/14 (14.4 %). Konklusionen er, at e-cigaretter kan være effektivt som rygereduktionsmiddel og rygestopmiddel hos skizofrene, og der er ikke registreret forværring i de psykiske symptomer. Svagheder i studiet, er at det er et lille studie og der manglede kontrolgruppe. Der blev kun undersøgt e-cigaretter med 7.25 mg indhold af nikotin, og ikke sammenlignet med andre rygestopmidler, nikotinfri e-cigaretter eller placebo. En af forfatterne Riccardo Polosa, har modtaget sponsorat fra Pfizer og GlaxoSmithKline, som producerer rygestopmidler, og han har også i en periode været konsulent for Pfizer and Arbi Gr., som distribuerer e- cigaretter. 20

21 Konklusion Er der dokumentation for e-cigaretters effekt som rygestopmiddel sammenlignet med andre rygestopmidler? Ud fra gennemgang af de ovenstående artikler, har vi fundet ud af, at der på nuværende tidspunkt ikke kan laves sikre konklusioner, hverken hvad angår e-cigaretter som rygestopmiddel eller deres potentielle skadelige virkning på kort og lang sigt. Der mangler fortsat væsentlig forskning på området, og der foreligger ingen langtidsstudier, da e-cigaretter er et forholdsvist nyt produkt. Vores formål med opgaven, var at belyse e-cigaretters effekt som middel til rygestopbehandling, og vi kan ud fra gennemgang af artiklerne, se at: 3 ud af 8 artikler konkluderer, at e- cigaretter er lige så effektive som andre rygestopmidler. 2 ud af 8 artikler konkluderer, at e-cigaretter var mindre effektive end andre rygestopmidler. 1 ud af 8, konkluderer, at e-cigaretter er mere effektive end andre rygestopmidler. 2 ud af 8, er der ikke sikre konklusioner på dette område. Fælles for alle artikler, er at konklusionerne er svage, på grund af fortsat manglende forskning på området. Flere artikler tyder dog på, at e-cigaretter kan være effektive for specielt storrygere som rygereduktionsmiddel og muligvis på sigt føre til endeligt rygestop. På nuværende tidspunkt anbefales der fortsat brug af NRT, rådgivning og rygestops medicin som førstevalg, da dette er veldokumenteret. Flere af de gennemgåede studier tyder dog på at e-cigaretter, kan være et effektivt middel på lige fod med de allerede eksisterende midler til rygestop. Er e-cigaretter helbredsskadelige både på kort og lang sigt? Da der som tidligere beskrevet er stor variation i e-cigaretters indholdsstoffer er det fælles for alle artiklerne draget usikre konklusioner på dette område. Der foreligger ingen 21

22 langtidsstudier, og derfor er der manglende viden om de helbredsskadelige virkninger på lang sigt. 4 ud af de 8 artikler, konkluderer at der er manglende data på området. 2 ud af de 8, konkluderer at e- cigaretter er mindre skadelige end almindelige cigaretter, og ikke skadeligt for passive rygere. 1 ud af 8, konkluderer at e-cigaretter er helbredsskadelige både for aktive og passive rygere. 1 ud af 8, beskriver ikke den generelle helbredsmæssige konsekvens, men konkluderer at der ikke er væsentlige bivirkninger eller forværring i skizofrenisymptomer hos skizofrene patienter. Der er generelt enighed om at e-cigaretter er mindre skadelige end almindelige cigaretter, både for aktive og passive rygere. Dette foreligger der dog kun sparsom forskning på og der mangler stadig langtidsstudier. Flere studier tyder dog på at de har en kortvarig skadelig påvirkning af luftvejene, og allerede belyste bivirkninger er for eksempel tør hoste og luftvejsirritation. Flere studier tyder på risiko for dual-use. Ny vejledning i praksis? Da der foreligger usikre konklusioner og uenigheder på området, er det ud fra denne opgave, ikke muligt at udforme en ny vejledning for patienter i praksis, som er anderledes fra den nuværende vejledning fra Sundhedsstyrelsen. De anbefaler ikke e- cigaretter, hverken med eller uden nikotin, som middel i rygestopbehandling. Der anbefales også at e-cigaretter behandles som tobakscigaretter i relation til gældende regler og love om røgfrie miljøer. Vi vil derfor generelt ikke anbefale e-cigaretter som rygestopmiddel til vores patienter i praksis, undtagelsen kunne dog være storrygeren, hvor e-cigaretter kan være effektive som rygereduktionsmiddel. Det er dog vigtigt at understrege overfor patienten, at der ikke foreligger nok data på de sundhedsskadelige konsekvenser og at sundhedsstyrelsen fortsat ikke kan anbefale e-cigaretter. Det er fortsat vigtigt med opfølgning og støttende 22

23 samtaler i rygestopprocessen, både med henblik på at fange eventuelle bivirkninger og sætte en endelig stopdato både for dual-use og brug af e-cigaretter i den sidste ende. 23

24 Referenceliste 1. SST. Generelt. 2. IRF. Midler til rygestop. r.htm. 3. pro medicin Fagerström. Fagerstrøms test Tønnesen P. Ugeskr læger. 2014;176/18: Cheng T. Chemical evaluation of electronic cigarettes. Tob Control. 2014;23 Suppl 2:ii Kræftens Bekæmpelse. Danskernes brug af e- cigaretter. brug- af- e- cigaretter.pdf. 8. Giftlinien. bin/msmgo.exe?grab_id=0&page_id=1163&query=nikotin&hiword=nikotine%20nikotinen%20nikotin ENS%20NIKOTINET%20NIKOTINS%20nikotin% Lægemiddelloven Lungeforeningen. Lungeforeningen. cigaretter. 11. Hjerteforeningen. Hjerteforeningen dr.dk. kontant- undersoger- e- cigaretter_e- damp/. 24

25 13. Heydari G, Masjedi M, Ahmady AE, et al. A comparative study on tobacco cessation methods: A quantitative systematic review. Int J Prev Med. 2014;5(6): Nitzkin JL. The case in favor of E- cigarettes for tobacco harm reduction. Int J Environ Res Public Health. 2014;11(6): Nowak D, Jorres RA, Ruther T. E- cigarettes- - prevention, pulmonary health, and addiction. Dtsch Arztebl Int. 2014;111(20): Grana R, Benowitz N, Glantz SA. E- cigarettes: A scientific review. Circulation. 2014;129(19): Callahan- Lyon P. Electronic cigarettes: Human health effects. Tob Control. 2014;23 Suppl 2:ii Palazzolo DL. Electronic cigarettes and vaping: A new challenge in clinical medicine and public health. A literature review. Front Public Health. 2013;1: Barbeau AM, Burda J, Siegel M. Perceived efficacy of e- cigarettes versus nicotine replacement therapy among successful e- cigarette users: A qualitative approach. Addict Sci Clin Pract. 2013;8: Caponnetto P, Auditore R, Russo C, Cappello GC, Polosa R. Impact of an electronic cigarette on smoking reduction and cessation in schizophrenic smokers: A prospective 12- month pilot study. Int J Environ Res Public Health. 2013;10(2):

26 Baggrundslitteratur 1. Kræftens Bekæmpelse. Forebyg - rens luften - e-cigaretter Dutra LM, Glantz SA. Electronic cigarettes and conventional cigarette use among U.S. adolescents: A cross-sectional study. JAMA Pediatr. 2014;168(7): Knudsen A, Clemmensen IH. Fagligt indstik: E-cigaretter - en ny måde at ryge på? tidsskrift for jordemoedre. 2013;4. 4. Kræftens Bekæmpelse. Danskernes brug af e-cigaretter Kræftens Bekæmpelse. Forebyg - bliv røgfri Larsen K. Eksperter: E-cigaretter hjælper mange til rygestop. Ugeskr læger Meier E, Tackett AP, Wagener TL. Effectiveness of electronic aids for smoking cessation. Curr Cardiovasc Risk Rep. 2013;7(6): /s Prochaska JJ, Pechmann C, Kim R, Leonhardt JM. Twitter=quitter? an analysis of twitter quit smoking social networks. Tob Control. 2012;21(4): Ratschen E. Electronic cigarettes in mental health settings - solving a conundrum? Psychiatr Bull (2014). 2014;38(5): Schluger NW. The electronic cigarette: A knight in shining armour or a trojan horse? Psychiatr Bull (2014). 2014;38(5):

27 11. SST. Ekvit SST. Klassificering af elektroniske cigaretter SST. Rygestopguide SST. Stoplinien SST. Xhale - unge statens institut for folkesundhed. Unge e-cigaret brugere Sutfin EL, McCoy TP, Morrell HE, Hoeppner BB, Wolfson M. Electronic cigarette use by college students. Drug Alcohol Depend. 2013;131(3): Tøttenborg SS, Holm AL, Wibholm NC, Lange P. Ugeskr læger. 2014;176/18: Tøttenborg SS. Helbredskonsekvenser af den elektroniske cigaret er dårligt belyste. Ugeskr læger. 2014;176/18: Tøttenborg, Sandra Søgaard et al. Ugeskr læger. 2014;176/18: WHO. E-cigaretter. 27

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

E-cigaretter. Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital

E-cigaretter. Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital E-cigaretter Kemi Helbredseffekter Afdelingslæge og lektor Jakob Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital Tak til Torben Sigsgaard, Martin Døssing og Charlotta Pisinger for lån af

Læs mere

om hjælp til rygestop hos

om hjælp til rygestop hos Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt

Læs mere

Den elektroniske cigaret - ven eller fjende? Fokus på de unge Charlotta Pisinger

Den elektroniske cigaret - ven eller fjende? Fokus på de unge Charlotta Pisinger Den elektroniske cigaret - ven eller fjende? Fokus på de unge Charlotta Pisinger Overlæge ph.d. MPH, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvad er en elektronisk cigaret? Hvad er en elektronisk

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Evaluerings Rapport om effekten af de elektroniske cigaretter

Evaluerings Rapport om effekten af de elektroniske cigaretter Evaluerings Rapport om effekten af de elektroniske cigaretter udarbejdet af AcceptableChoice Evalueringen er gennemført blandt 631 adspurgte e-cigaret rygere, der alle har investeret i en e-cig af forskellige

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

SNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT

SNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT SNUS FOR NUFT! LÆS MERE PÅ SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT #SNUSFORNUFT SIG NEJ TIL RØG OG SNUS. DET ER SNUSFORNUFT! RØG OG SNUS ER LANGT FARLIGERE OG MERE VANEDANNENDE, END DU TROR. RINGKØBING-SKJERN

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017

Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 December 18 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

TOBAK Den oversete afhængighed

TOBAK Den oversete afhængighed National konference KABS VIDEN - STOFMISBRUG 2019 - Sundhed, Sammenhæng og Sociale Udfordringer TOBAK Den oversete afhængighed v. Merete Mærsk, Psykolog og Fysioterapeut, Projektleder TOBAK, Forebyggelse

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Høring over udkast til lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv.

Høring over udkast til lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv. 19. januar 2016 Center for Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura e-mail: primsund@sum.dk c.c.: pkh@sum.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer

Revision af Kliniske Retningslinjer Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

NRT (nicotin replacement therapy)

NRT (nicotin replacement therapy) Nikotinpræparater Hvad ved vi om virkning og sikkerhed? Charlotta Pisinger Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Amtssygehus NRT (nicotin replacement therapy) Nicotine replacement therapy

Læs mere

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017

Danskernes rygevaner. Årsrapport 2017 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 December 2018 Side 2/2 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 Stine Schramm Sofie Have Hoffmann Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på.

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg, ved at omdanne luft til damp NyCigaret

Læs mere

BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK

BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere