Studieordning Professionsbachelor Sport Management uddannelsen - Fælles del Opstart september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Professionsbachelor Sport Management uddannelsen - Fælles del Opstart september 2014"

Transkript

1 Studieordning Professionsbachelor Sport Management uddannelsen - Fælles del Opstart september 2014 University College Nordjylland 1/26

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION STUDIEORDNINGENS INDHOLD ADGANGSKRAV UDDANNELSENS KERNEOMRÅDER OG ECTS OMFANG KERNEOMRÅDE: VIDENSKABSTEORI OG METODE KERNEOMRÅDE: SPORT MARKETING KERNEOMRÅDE & OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORTS- OG EVENTMANAGEMENT KERNEOMRÅDE: SPORTSØKONOMI KERNEOMRÅDE: SPORTSJURA UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER INDEN FOR UDDANNELSENS KERNEOMRÅDER OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: VIDENSKABSTEORI OG METODE OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORT MARKETING OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORT MARKETING OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORTS- OG EVENTMANAGEMENT OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORTS- OG EVENTMANAGEMENT OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORT INDUSTRIEN OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORTSØKONOMI OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORTSØKONOMI OBLIGATORISK UDDANNELSESELEMENT: SPORTSJURA ANTAL PRØVER I DE OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER VALGFRIE UDDANNELSESELEMENTER PRAKTIK VIDEN Færdigheder Kompetencer OVERSIGT OVER PRØVERNE ANTAL PRØVER I DE OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER Bedømmelse BACHELORPROJEKT KRAV TIL BACHELORPROJEKT FORMULERINGS- OG STAVEEVNE LÆRINGSMÅL BEDØMMELSE OVERSIGT OVER PRØVERNE MERIT FORHÅNDSMERIT MERITAFTALER DISPENSATION IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER Side 2 af 26

3 2. Introduktion Formålet med uddannelsen er at udvikle en professionsbacheloruddannelse inden for sports-, event- og fritidssektoren med selvstændig profil og målgruppe samt hensigtsmæssige overbygningsmuligheder til Serviceøkonom-, Markedsføringsøkonom- og Finansøkonomuddannelsen samt videre/efteruddannelsesmuligheder inden for diplomuddannelser samt til videregående studier såsom kandidat- og masterstudier på nationalt og internationalt plan. Uddannelsen tones helt specifikt mod sports-, event- og fritidssektoren med fokus på følgende kompetencefelter: markeds-/forretningsmæssige kompetencer, organisatoriske/ledelsesmæssige kompetencer samt til en vis grad kreative og innovative kompetencer, da vi vil skabe en uddannelse, der helt målrettet dækker behovet for velkvalificerede administratorer, projektledere m.v., der skal varetage job indenfor de mangeartede organisationer, der findes indenfor sports-, event- og fritidssektoren. Samlet set er sigtet med Sport Management uddannelsen at tiltrække flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse og dermed samtidig sikre et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til sports-, event- og fritidssektoren. Samtidig er det formålet, at en uddannelsessøgende, som har afsluttet en kortere videregående uddannelse (KVU) efter de normerede 2 år skal kunne fortsætte endnu 1½ år til professionsbachelorniveauet, hvorved blindgyder i uddannelsessystemet minimeres. Professionsbacheloruddannelsen i sportsmanagement er en 1½-årig bacheloruddannelse, som fungerer som top-up 1 på serviceøkonom, markedsføringsøkonom, finansøkonom samt andre beslægtede uddannelser, godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet og akkrediteret af Danmarks Akkrediteringsinstitution. 1 Top-up skal i denne kontekst forstås som en 1½ års uddannelse, der lægges oveni de 2-årige akademiuddannelser, jf. f.eks. serviceøkonom-, finansøkonom- og markedsføringsøkonomuddannelserne. Side 3 af 26

4 3. Studieordningens indhold Studieordningen er udarbejdet efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr 1521 af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen omfatter en fællesdel, der udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og en institutionsdel, der kan udarbejdes i fællesskab af flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens fællesdel, der finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, indeholder beskrivelse af: 1) Kerneområder, jf. 10, stk. 1, nr. 1, 12, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 1, nr. 1, herunder: a) indhold, b) ECTS-omfang og c) læringsmål. 2) Obligatoriske uddannelseselementer, jf. 10, stk. 1, nr. 1, 12, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 1, nr. 1, herunder: a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål og d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 3) Praktik, jf. 10, stk. 1, nr. 1, 12, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 1, nr. 1, herunder: a) ECTS-omfang, b) læringsmål og c) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 4) Angivelse af eventuelle yderligere interne og eksterne prøver, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen, jf. kapitel 6. stk. 3. Institutionsdelen skal indeholde: 1) Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer, jf. 10, stk. 1, nr. 2, 12, stk. 1, nr. 2, og 13, stk. 3, herunder: a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål og d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 2) Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter. 3) Angivelse af eventuelle yderligere interne og eksterne prøver, jf. stk. 2, nr. 4. 4) Angivelse af hvilke dele af uddannelsen, den studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, jf. 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. Side 4 af 26

5 5) Krav til skriftlige opgaver og projekter, herunder det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet. 6) Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. 7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. 8) Regler om merit, herunder angivelse af eventuelle indgåede meritaftaler, jf. 20, stk. 3. 9) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf ) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. 11 ) Overgangsordninger. Stk. 4. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og eventuelle regler fastsat i medfør af uddannelsesbekendtgørelsen og Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse. Stk. 5. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen/institutionerne. Stk. 6. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, tager institutionen/institutionerne kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandsskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 7. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 8. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside. 3.1 Adgangskrav Da uddannelsen er en top-up uddannelse på 1 ½ års varighed ovenpå relevante Akademiuddannelser, har studerende fra serviceøkonom-, finansøkonom- og markedsføringsøkonomuddannelsen direkte adgang, da de kompetencer, som disse potentielle studerende evt. mangler, opnås gennem fagene Sportsindustrien & dennes omverden samt Metode & Research i Sport. Andre potentielle studerende f.eks. lærerstuderende med idræt som liniefag eller andre med en idrætslig uddannelse på lignende niveau vurderes enkeltvis med henblik på merit. Herudover vurderes ansøgere med realkompetencer på individuelt niveau, da disse kan bidrage positivt til såvel uddannelsen som branchen efterfølgende. Side 5 af 26

6 4. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 55 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTSpoint. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Kvantitativ og kvalitativ metode 5 ECTS-point. 2) Sport Marketing 15 ECTS-point. 3) Sports- og eventmanagement 15 ECTS-point. 4) Sportsøkonomi 15 ECTS-point. 5) Sportsjura 5 ECTS-point. Obligatoriske uddannelseselementer Sports Industrien Sports Økonomi 1 Sport Management 1 Videnskabsteori og metode Sports Marketing 1 Sports Management 2 Sports Marketing 2 Sports jura Sports Økonomi 2 I alt Kerneområder Sportsøkonomi 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Sport Management 5 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Sport Marketing 15 ECTS Sport Jura 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Videnskabsteori og metode 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS I alt 55 ECTS 55 ECTS Afprøvning Prøve - 30 ECTS Prøve 25 ECTS 4.1 Kerneområde: Videnskabsteori og metode Vægt: 5 ECTS Side 6 af 26

7 Formål: Formålet er at kvalificere den studerende til at kunne analysere, forstå og vurdere anvendeligheden af paradigmer, teorier, metoder og teknikker i relation til sportsmanagement. Yderligere er formålet at kunne indsamle og bearbejde informationer ved at forstå, analysere og anvende videnskabelige arbejdsmetoder i forhold til en given problemstilling i relation til sportsmanagement. Viden Have grundlæggende kendskab og forståelse af de primære videnskabsteoretiske paradigmer, samt deres betydning for og anvendelse i sportsmanagement. Have viden om videnskabsteoriens metodiske implikationer og om metodiske tilgange, der understøtter frembringelsen af pålidelig og valid viden. Selvstændigt kunne anvende konkrete metoder i belysningen af forskellige problemstillinger inden for sportsmanagement. Færdigheder Kunne reflektere over, samt indgå i diskussion om videnskabsteori og videnskabelighed i forbindelse med undersøgelse af problemstillinger inden for sportsmanagement. Kunne arbejde metodisk med faglige problemstillinger i forbindelse med projekt- og rapportskrivning Kunne producere, indsamle og bearbejde data samt forholde sig kritisk til et foreliggende eller nyt empirisk materiale Kunne udarbejde videnskabeligt baserede projekter i en overskuelig formidling i forhold til formålet. Kompetencer Kunne omsætte videnskabsteoretiske valg og metoder til analyse af praksisnære problemstillinger inden for sportsmanagement. Kunne reflektere over betydningen af forskellige videnskabsteoretiske tilgange og kunne designe og udarbejde værdiskabende rapporter. Side 7 af 26

8 4.2 Kerneområde: Sport Marketing Vægt: 15 ECTS Formål: Formålet er at kvalificere den studerende til selvstændigt og professionelt at kunne analysere, forstå og vurdere anvendeligheden af interne og eksterne forhold i relation til sportsmarketing. Herunder forstå, analysere og anvende sportsindustrien som kontekst for marketingplanlægning, - implementering og -evaluering for diverse organisationer og aktiviteter indenfor sports-, event og fritidssektorindustrien. Derudover skal den studerende kunne vurdere anvendeligheden af de forskellige komponenter af det marketing mix, der er relevant for sportsmarketing for derved at kunne integrere denne viden i forbindelse med løsning af praktiske problemstillinger. Endvidere at formidle løsningen af disse problemstillinger til relevante interessenter. Viden Den studerende skal have viden om: Hvilke interessenter kan associeres til sportsmarketing aktiviteter. Hvordan sport kan anvendes som et medie til marketing? Konceptudvikling og implementering af nye koncepter i forretningsmæssig forstand med tilknytning til sportsmarketing (f.eks. forståelse for hvordan ny teknologi kan anvendes til at facilitere sportsmarketing). Diverse mediers indflydelse på eksponeringen af personer, organisationer, events mv. Praksisnære problemstillinger og erfaringer samt markedsføringsmæssige teorier, begreber, strategier og grundregler indenfor områder, der relaterer til sports, event- og fritidssektoren. Færdigheder Den studerende skal kunne: Anvende redskaber til sportsmarketinganalyser samt de forskellige parametre indenfor sportsmarketingmikset. Herunder kunne vurdere og formidle hvordan dette kan anvendes til løsning af problemstillinger indenfor sportsmarketing. Anvende konceptudvikling og implementering af nye koncepter i forretningsmæssig forstand med tilknytning til sportsmarketing Anvende diverse medier til eksponering af personer, organisationer, events mv. Anvende markedsføringsmæssige teorier, begreber, værktøjer, strategier og grundregler indenfor områder, der relaterer til sportsindustrien. Kompetencer Selvstændigt kunne etablere og indgå i tværfaglige netværk som led i at implementere og realisere essensen af udviklede sportsmarketingsplaner i praksis. Side 8 af 26

9 Selvstændigt kunne gøre brug af sportsmarketingsanalyser til at udvikle ny forretningsmæssig viden og samarbejdsaftaler. Derved skabe og viderebygge organisationers langsigtende mål og bæredygtighed. Selvstændigt anvende konceptudvikling og implementering af disse koncepter i forretningsmæssig forstand med tilknytning til sportsmarketing. En viden der bruges til at sikre bæredygtig forretningsudvikling på strategisk niveau (f.eks. hvordan ny teknologi kan anvendes til at skabe øget viden omkring sportsmarketing til anvendelse for fremtidig bæredygtig forretningsudvikling). Selvstændigt kunne vurdere, planlægge og anvende diverse medier til eksponering af personer, organisationer, events mv. Selvstændigt kunne håndtere udviklingen i forhold til skabelse af nye markedsføringsmæssige trends, strategier og praktiske erfaringer ( best practices ) indenfor områder, der relaterer til sportsindustrien. 4.3 Kerneområde & Obligatorisk uddannelseselement: Sports- og Eventmanagement Vægt: 15 ECTS Formål Formålet er at kvalificere den studerende til at kunne analysere, forstå og formidle en sportsvirksomheds strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger. Den studerende skal også kunne inddrage relevante udviklingstendenser og reflektere herover i en strategisk kontekst. Den studerende skal have viden om: Særlige strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige vilkår inden for sports-, event- og fritidssektoren. Praksisnære problemstillinger vedrørende strategiudvikling, organisationsudvikling og ledelsesudøvelse inden for sports-, event- og fritidssektoren. Forskelle strategiopfattelser Interessenter og hvorledes analysen af interessenterne kan bidrage til udvikling af sportsvirksomheden og konkrete events ledelsesbegreber og -værktøjer relateret til sports-, events- og fritidssektoren Event management Human ressource management indenfor sport. Herunder udfordringerne i forbindelse med anvendelse af frivillige. Ansættelses- og arbejdsret. Lov om ansættelsesbeviser, funktionærloven, ferieloven, arbejdsmiljøloven osv. Den studerende skal have færdigheder i: At anvende forskellige perspektiver, teorier, modeller til belysning af en sportsvirksomheds strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder. At anvende en tværfaglig og helhedsorienteret strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssig tilgang, og udmønte denne i et udviklingsprogram og konkrete udviklingsinitiativer i en konkret sportsvirksomhedsmæssig kontekst. Fx i forbindelse med planlægning, styring og evaluering af Events/begivenheder. Side 9 af 26

10 At kunne formidle og argumentere for nye udviklingsinitiativer overfor diverse interessenter inden for sports-, event- og fritidssektoren. At anvende teoretiske bidrag til en målrettet udvikling af virksomheder inden for sports-, events- og fritidssektoren. At kunne anvende dialog- og samarbejdsorienterede ledelsesprincipper inden for sports-, event- og fritidssektoren. Forståelse for mere komplekse systemteoretiske og andre perspektiver til at forstå en sportsorganisations funktionsvilkår, virkemåde og udviklingsmuligheder. Den studerende skal have kompetencer i: Selvstændigt at kunne håndtere ledelsesmæssige udfordringer, således at udvikling og drift i sportsvirksomheden går hånd i hånd på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Selvstændigt at kunne identificere strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og udviklingstiltag inden for sports-, event- og fritidssektoren. Selvstændigt at kunne forstå kompleksiteten i henhold til de strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og opstille forskelligartede/konkurrerende handlemuligheder, som nærmere skal kunne analyseres og konsekvensvurderes, med henblik på konkrete valg af strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige handlemuligheder i et integreret hele. Selvstændigt at kunne bidrage til målrettet udvikling af: koncepter, menneskelige ressourcer, opgaveprioritering, arbejdsprocesser, teknologianvendelse, virksomhedsstruktur, virksomhedskultur, politikker, viden, læring m.m. At kunne optimere ledelsesindsatsen inden for sportsvirksomheden i en effektiv samarbejdskontekst med virksomhedens forskellige interne og eksterne interessenter. 4.4 Kerneområde: Sportsøkonomi Omfang: 15 ECTS. Formål Analysere, forstå og vurdere anvendeligheden af økonomiske metoder, teorier og teknikker i relation til sportsmanagement samt sports-, event- og fritidssektoren. Yderligere forstå, analysere og anvende sportsøkonomiske problemstillinger i kontekster vedrørende sports-, event- og fritidssektoren Viden Have forståelse for de økonomiske teorier og modeller vedrørende sportsøkonomi Kunne reflektere over valget af specifikke teorier og modeller til analyse af problemstillinger angående sportsøkonomi indenfor sports-, event- og fritidssektoren. Have viden om sportsøkonomi i tilknytning til andre brancher (heriblandt bl.a. oplevelsesindustrien/-økonomien) Side 10 af 26

11 Færdigheder kunne anvende økonomiske teorier og modeller vedrørende sportsøkonomi ud fra et akademisk perspektiv, samt at kunne vurdere disse i forhold til praksisnære problemstillinger indenfor sports-, event- og fritidssektoren. kunne formidle essensen af løsninger på sportsøkonomiske problemstillinger indenfor sports-, event- og fritidssektoren til relevante interessenter. kunne argumentere for løsninger af sportsøkonomiske problemstillinger vedrørende sports-, event- og fritidssektoren, f.eks. hvordan sportsøkonomien skal forstås i relation til andre brancher. kunne planlægge, gennemføre og efterfølgende følge op på møder/forhandlinger således at der opnås et så godt resultat som muligt for organisationen. Kompetencer kunne redegøre for, analysere og vurdere relevante sportsøkonomiske aspekter. kunne fremkomme med best practices indenfor en sportsøkonomisk kontekst, hvilket kan skabe et fundament for fremtidig organisatorisk bæredygtighed indenfor sports-, event- og fritidssektoren. kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information, som kan medvirke til at løse sportsøkonomiske problemstillinger. 4.5 Kerneområde: Sportsjura Vægt: 5 ECTS Formål: Modulets formål er at kvalificere den studerende til selvstændigt og professionelt at kunne analysere, forstå og vurdere det basale juridiske system, terminologien heri samt juridiske principper i tilknytning til sports-, event- og fritidssektoren (både i forhold til professionel og rekreativ sport). Der er fokus på, at den studerende skal kunne analysere, identificere, forstå og vurdere juridiske problemstillinger og forgreninger heraf samt at kunne anvende dette til at forebygge og operationalisere det juridiske ansvar for organisationer indenfor sports-, event- og fritidssektoren. Viden Den studerende skal have viden om: Idrættens organisering på lokalt (kommunalt), nationalt og globalt plan set i juridisk perspektiv. Dansk idræts lovgrundlag f.eks. folkeoplysningsloven, eliteidrætsloven, spilleloven og spilleafgiftsloven, DIF s love osv. Side 11 af 26

12 Idrættens tvistbehandling (idrættens eget domstolssystem ) f.eks. karantæner, bøder, udelukkelse, DIF s Appeludvalg, Dopingnævn osv. De almindelige domstole og deres organisering. Særlig lovgivning indenfor sport/idræt. Sportsvirksomhedens ansvar i forbindelse med skader både inden for og uden for kontraktforhold. Sportsvirksomhedens forsikringsbehov. Hvilke forsikringer er lovpligtige, og hvilke bør den have for at sikre sig mod økonomisk ruin i tilfælde af en alvorlig ulykke eller stor skade? De skattemæssige love og regler, som sportsvirksomheden er underlagt. Dette vil sige dens egen skattemæssige status/forhold og regler og pligter, når der udbetales løn, honorarer, vederlag m.v. til ansatte m.fl. Momslovens regler i forhold til sport. Momsloven indeholder en række særregler i relation til sport, enkeltstående arrangementer og udlejning af fast ejendom (f.eks. idrætsanlæg). Gældende regler og dopingbestemmelser. Herunder Anti Doping Danmarks virksomhed og arbejde med at bekæmpe doping. EU s konkurrenceretsregler og den danske konkurrencelov herunder reglernes anvendelse i relation til tv-transmissionsaftaler. Hvad man i sportsvirksomheden kan gøre for at forebygge seksuelle krænkelser af børn og unge (typisk medlemmer) og af voksne (typisk ansatte). Herunder at have kendskab til lovreglerne på området og pligten til at indhente børneattester på instruktører, trænere og andre, der har med børn under 15 år at gøre. Ansvar i kontraktforhold og regler for indgåelse af aftaler, f.eks. sponsoraftaler, og hvem der hæfter for de økonomiske dispositioner, som der foretages i dagligdagen i sportsvirksomheden. Immaterielle rettigheder og sport. Markedsføringsret/-lov, ophavsretsloven, varemærkeloven m.v. Færdigheder Den studerende skal kunne: Planlægge, opstille og tilsikre procedurer i organisationen, således at de overholder lovgivningen og øvrige regelsæt i forhold til både ansatte, frivillige, offentlige myndigheder, sportsudøvere, organisationer osv. Kompetencer Den studerende skal kunne: vurdere og tilpasse procedurer i organisationen, således at de overholder den til enhver tid gældende lovgivning og regelsæt, som er relevante for virksomheden inden for sports-, event- og fritidssektoren. Side 12 af 26

13 5. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er Videnskabsteori og metode: 1. Videnskabsteori og metode (5 ECTS) Sport Marketing: 2. Sport Marketing 1 (10 ECTS) 3. Sport Marketing 2 (5 ECTS) Sport Management: 4. Sport Management 1 (5 ECTS) 5. Sport Management 2 (10 ECTS) Sportsøkonomi: 6. Sport Industrien (5 ECTS) 7. Sportsøkonomi 1 (5 ECTS) 8. Sportsøkonomi 2 (5 ECTS) Sportsjura: 9. Sportsjura (5 ECTS) I alt 55 ECTS De obligatoriske uddannelseselementer afsluttes alle med en prøve, se tabel i afsnit Obligatorisk uddannelseselement: Videnskabsteori og metode Vægt: 5 ECTS Der henvises til afsnit 4.1. Afprøvning: se tabel i afsnit Obligatorisk uddannelseselement: Sport Marketing 1 Vægt: 10 ECTS Formål Formålet er at kvalificere den studerende til selvstændigt og professionelt at kunne analysere, forstå og vurdere anvendeligheden af interne og eksterne forhold i relation til sportsmarketing. Herunder forstå, analysere og anvende sportsindustrien som kontekst for marketingplanlægning, - implementering og -evaluering for diverse organisationer og aktiviteter indenfor sports-, event og fritidssektor. Viden Have viden om hvad begrebet sportsmarketing dækker samt hvilke aktiviteter, der kan indgå indenfor sportsmarketing Have viden om de interessenter, som er relevante i relation til aktiviteter indenfor sportsmarketing. Side 13 af 26

14 Have viden om forskellen på sportsmarketing og marketing med sport som platform. Færdigheder Kunne anvende teori og viden til koncept- og produktudvikling i krydsfeltet mellem events, produkter, personer, organisationer, services og oplevelser indenfor sportsmarketing. Kunne anvende teori og viden om adfærden for forbrugere, fans og andre interessenter i relation til sportsmarketing. Kunne anvende teori og viden om branding, oplevelsesøkonomi og sponsorater indenfor sportsmarketing. Kompetencer Selvstændigt kunne evaluere og indgå i strategiske partnerskaber indenfor sportsmarketing. Selvstændigt kunne skabe et kompetent beslutningsgrundlag indenfor sportsmarketingaktiviteter på baggrund af kompetencer indenfor interessentledelse, forbruger- og fanrelationer samt koncept- og produktudvikling indenfor sports- og oplevelsesindustrien. Selvstændigt kunne skabe et kompetent beslutningsgrundlag indenfor sportsmarketing på baggrund af kompetencer indenfor branding, oplevelsesøkonomi og sponsorater indenfor sports- og oplevelsesindustrien for derigennem at kunne etablere en bedre sportsmarketingstrategi. 5.3 Obligatorisk uddannelseselement: Sport Marketing 2 Vægt: 5 ECTS Formål Formålet er at den studerende skal kunne vurdere anvendeligheden af de forskellige komponenter af det marketingmix, der er relevant for sportsmarketing for derved at kunne integrere denne viden i forbindelse med løsning af praktiske problemstillinger. Endvidere skal den studerende kunne formidle løsningen af disse problemstillinger til relevante interessenter. Viden Den studerende skal have viden om: Hvordan sportsmarketing kan indgå i eventorienteret kontekst. Samspillet mellem sport, kommunikation, PR og medier. Nye forretningsmetoder og forretningsudviklingen indenfor sportsmarketing. Salgsplanlægning og -ledelse indenfor sport. Færdigheder Den studerende skal kunne: Side 14 af 26

15 Anvende CSR-teorier og viden til at udnytte det kommercielle aspekt af CSR indenfor sportsmarketing. Anvende teori og viden i relation til hybrid sportsbranding for at skabe merværdi i brandudvikling og brandledelse indenfor sportsmarketing. Anvende viden om salgsplanlægning og -ledelse indenfor sports- og eventmarketing. Anvende viden om sport, kommunikation, medier og PR som imageskabende aktiviteter. Kompetencer Selvstændigt kunne integrere hybride brandingprocesser for at styrke det strategiske sportsmarketingarbejde. Selvstændigt at kunne kapitalisere på anvendelsen af nye forretningsmetoder samt forretningsudvikling indenfor sportsmarketing. Selvstændigt at kunne gøre brug af strategiske kommunikations- og medieplatforme samt planlægning af kommunikationstiltag. Selvstændigt at kunne vurdere, hvordan events kan integreres som en aktiv del af sportsmarketingprocessen. 5.4 Obligatorisk uddannelseselement: Sports- og Eventmanagement 1 Vægt: 5 ECTS Formål Formålet er at kvalificere den studerende til at kunne analysere, forstå og udvikle en sports- eventeller fritidsvirksomheds strategiske problemstillinger og inddrage bl.a. samfundsmæssige, idrætspolitiske, etiske, sundhedsmæssige og kulturelle udviklingstendenser. Den studerende skal have viden om: Særlige strategiske og organisatoriske vilkår inden for sports-, event- og fritidssektoren. Praksisnære problemstillinger vedrørende strategi- og organisationsudvikling inden for sports-, event- og fritidssektoren. Forskelle strategiopfattelser Interessenter og hvorledes analysen af interessenterne kan bidrage til udvikling af sportsvirksomheden og konkrete events Den studerende skal have færdigheder i: At anvende forskellige perspektiver, teorier og modeller til belysning af en sportsvirksomheds strategiske og organisatoriske problemstillinger og udviklingsmuligheder. At anvende teoretiske bidrag til en målrettet udvikling af virksomheder inden for sports-, events- og fritidssektoren. Side 15 af 26

16 Forståelse for mere komplekse systemteoretiske og andre perspektiver til at forstå en sportsorganisations funktionsvilkår, virkemåde og udviklingsmuligheder. Den studerende skal have kompetencer i: Selvstændigt at kunne identificere strategiske og organisatoriske udfordringer og udviklingstiltag inden for sports-, event- og fritidssektoren. 5.5 Obligatorisk uddannelseselement: Sports- og Eventmanagement 2 Vægt: 10 ECTS Formål Formålet er at kvalificere den studerende til at kunne analysere, forstå og formidle en sportsvirksomheds strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger. Forståelsen må række ud over en traditionel funktionel og operationsanalytisk tilgang og inddrage relevante udviklingstendenser og aspekter set i en strategisk kontekst. Den studerende skal have viden om: ledelsesbegreber og -værktøjer relateret til sports-, events- og fritidssektoren Event management Human ressource management indenfor sport. Herunder udfordringerne i forbindelse med anvendelse af frivillige. Ansættelses- og arbejdsret. Lov om ansættelsesbeviser, funktionærloven, ferieloven, arbejdsmiljøloven osv. - Den studerende skal have færdigheder i: At anvende en tværfaglig og helhedsorienteret strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssig tilgang, og udmønte denne i et udviklingsprogram og konkrete udviklingsinitiativer i en konkret sportsvirksomhedsmæssig kontekst. Fx i forbindelse med planlægning, styring og evaluering af Events/begivenheder. At kunne formidle og argumentere for nye udviklingsinitiativer overfor diverse interessenter inden for sports-, event- og fritidssektoren. At kunne anvende dialog- og samarbejdsorienterede ledelsesprincipper inden for sports-, event- og fritidssektoren. Forståelse for mere komplekse systemteoretiske og andre perspektiver til at forstå en sportsorganisations funktionsvilkår, virkemåde og udviklingsmuligheder. Den studerende skal have kompetencer i: Selvstændigt at kunne håndtere ledelsesmæssige udfordringer, således at udvikling og drift i sportsvirksomheden går hånd i hånd på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Selvstændigt at kunne forstå kompleksiteten i henhold til de strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og opstille forskelligartede/konkurrerende handlemuligheder, som nærmere skal kunne analyseres og konsekvensvurderes, med henblik på konkrete valg af strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige handlemuligheder i et integreret hele. Side 16 af 26

17 Selvstændigt at kunne bidrage til målrettet udvikling af: koncepter, menneskelige ressourcer, opgaveprioritering, arbejdsprocesser, teknologianvendelse, virksomhedsstruktur, virksomhedskultur, politikker, viden, læring m.m. At kunne optimere ledelsesindsatsen inden for sportsvirksomheden i en effektiv samarbejdskontekst med virksomhedens forskellige interne og eksterne interessenter. 5.6 Obligatorisk uddannelseselement: Sport Industrien Vægt: 5 ECTS Formål Formålet er, at den studerende får indsigt i og forståelse for sports-, event- og fritidssektorens betydning for samfundsudviklingen. Desuden er formålet, at den studerende får forståelse for sportens signifikans vedrørende popkulturen i det 21. århundrede set fra såvel et lokalt som et regionalt, nationalt og globalt perspektiv. Herudover skal der skabes forståelse for den sociale vægt ved sport og dermed anvendelsen af det sociologiske perspektiv for at kunne forstå sport fra en bredere samfundsmæssig vinkel. Viden Den studerende skal have viden om: sporten og idrættens organisering på alle niveauer sammenhænge mellem sport, event og samfundsudvikling idrættens fremtidige udviklinger indenfor sport og fritidssektoren. Færdigheder kunne anvende en videnmæssig værktøjskasse med grobund i brancherelateret viden på makroniveau til at indsamle yderligere information omkring sports-, event- og fritidssektoren samt at kunne analysere denne information kunne anvende viden om sportens og idrættens organisering på lokalt (kommunalt), regionalt, nationalt og globalt plan til at analysere problemstillinger indenfor sports-, eventog fritidssektoren. kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger ud fra viden om branchen fra et makroperspektiv for derved at kunne argumentere for valgte handlinger og løsninger. Kompetencer Selvstændigt kunne anvende og etablere viden om relevante interessenter indenfor sports-, event- og fritidssektoren. Selvstændigt kunne anvende den videnmæssige værktøjskasse og integrere aspekter omkring eksempelvis: sportens og idrættens fremtid, massesportens betydning for sundheds- Side 17 af 26

18 udviklingen, kultur- og sportspolitikkens betydning og karakteristika ved oplevelsesøkonomien. 5.7 Obligatorisk uddannelseselement: Sportsøkonomi 1 Vægt: 5 ECTS Formål: Formålet er at den studerende kan analysere, forstå og vurdere anvendeligheden af driftsøkonomiske metoder, teorier og teknikker i relation til sportsmanagement samt sports-, event- og fritidssektoren. Yderligere skal den studerende kunne analysere og anvende sportsøkonomiske problemstillinger i kontekster vedrørende sports-, event- og fritidssektoren. Viden have viden om regnskabsanalyse-, kalkulations- og andre driftsøkonomiske værktøjer indenfor sportens verden. Have viden om grundlæggende forbruger- og producentteori. Have grundlæggende kendskab til mediernes betydning for sportsøkonomien. Have viden om Globalisering og professionaliseringens betydning for sportssektoren Færdigheder kunne analysere, forstå, anvende og formidle den økonomiske impact af forskellige aktiviteter indenfor sports-, event- og fritidssektoren. kunne analysere de sportsøkonomiske konsekvenser ved kommercielle forretningsaktiviteter indenfor sports-, event- og fritidssektoren. kunne analysere de økonomiske effekter i forskellige aktiviteter angående sports-, event- og fritidssektoren samt at kunne begrunde de valgte løsninger og relaterede handlinger. Kompetencer Selvstændigt kunne anvende økonomiske værktøjer til udarbejdelse af branchespecifikke analyser i forbindelse med etablering af et strategisk beslutningsgrundlag. Selvstændigt kunne vurdere de sportsøkonomiske konsekvenser ved kommercielle forretningsaktiviteter indenfor sports-, event- og fritidssektoren. Selvstændigt kunne indsamle og bearbejde relevante økonomiske informationer og formidle disse til relevante interessenter. 5.8 Obligatorisk uddannelseselement: Sportsøkonomi 2 Vægt: 5 ECTS Side 18 af 26

19 Formål Formålet er at den studerende kan analysere, forstå og vurdere anvendeligheden af driftsøkonomiske metoder, teorier og teknikker i relation til sportsmanagement samt sports-, event- og fritidssektoren. Yderligere skal den studerende kunne analysere og formidle makroøkonomiske problemstillinger i kontekster vedrørende sports-, event- og fritidssektoren. Viden Have viden om konkurrenceforhold og konkurrencemæssig balance i henhold til en sportsøkonomisk kontekst. Have grundlæggende viden om geografisk baserede sportsøkonomiske problemstillinger, f.eks. ligadesign og konkurrence i en sportsøkonomisk kontekst i Europa vs. USA. Viden om konkurrencepolitik, privatisering og regulering Viden om markedsstrukturer og den konkurrencemæssige påvirkning Færdigheder kunne analysere, forstå, anvende og formidle sportsøkonomiske aspekter af konkurrenceforhold og konkurrencemæssig balance i relation til sports-, event- og fritidssektoren. kunne forstå og analysere prisdannelse, herunder prisdannelse ved forskellige markedsformer, betydningen af forskellige elasticiteters størrelse på prisdannelsen samt effekten af indførslen af forskellige former for skatter på prisdannelsen. kunne analysere, forstå og formidle effekten af konkurrencepolitik, privatiseringer og reguleringer. Kompetencer Selvstændigt kunne indsamle og bearbejde relevante makroøkonomiske informationer og formidle disse til relevante interessenter. Selvstændigt kunne anvende makroøkonomisk viden til udarbejdelse af branchespecifikke sportsøkonomiske analyser. 5.9 Obligatorisk uddannelseselement: Sportsjura Vægt: 5 ECTS Formål: Der henvises til afsnit Side 19 af 26

20 6. Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer De ni obligatoriske uddannelseselementer afsluttes hver med en prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver. 7. Valgfrie uddannelseselementer Vægt: 5 ECTS De valgfrie uddannelseselementer fastlægges i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Prøve: Selvstændig eksamen på 2. semester efter 7-trinsskalaen, intern censur. 8. Praktik Formål Virksomhedspraktikken har til formål at give den studerende mulighed for at afprøve de første to semestres læringsudbytte på professionens problemstillinger i praksis. Praktikken skal således foregå i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Uddannelsens praktik skal skabe sammenhæng mellem den indlærte teori og professionens erhvervsforhold. Praktikken skal sikre en praksisnærhed og udviklingen af faglige og personlige kompetencer mod det selvstændigt udøvende. Praktikforløbet understøtter, at den studerende omsætter den indlærte viden til praktisk udøvelse. Viden have viden om fagområdets teori og metode samt om praksis kunne forstå begreber og metoder samt reflektere over anvendelsen have erfaringer fra deltagelse i løsningen af praktiske arbejdsopgaver Færdigheder kunne omsætte den indlærte viden til udøvelse inden for erhvervet kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og opstille løsningsforslag kunne anvende og formidle relevante teorier til løsning af opgaver på praktikpladsen Kompetencer kunne se sin egen faglige rolle i forhold til de konkrete opgaver Side 20 af 26

21 kunne indgå i fagligt såvel som tværfagligt samarbejde Helt centralt for læringsudbyttet på PBA niveau, er altså den studerende evne til at reflektere over handlinger og evne til at identificere egne læringsbehov og træningsområder. Én definition af refleksion lyder; "Refleksion defineres som en (mere eller mindre) bevidst og en (mere eller mindre) omfattende overvejelse over og analyse af sammenhængen mellem handlinger og deres konsekvenser" (B.Wahlgren i Refleksion og læring). Altså en systematisk og målrettet form for refleksion koblet til handling og læring. 9. Oversigt over prøverne 9.1 Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer De ni obligatoriske uddannelseselementer afprøves i to afsluttende prøver. Oversigt over ECTS sammenhængen mellem kerneområderne, de obligatoriske uddannelseselementer og afprøvning illustreres i nedenstående tabel: Obligatoriske uddannelseselementer Sports Industrien Sports Økonomi 1 Sport Management 1 Videnskabsteori og metode Sports Marketing 1 Sports Management 2 Sports Marketing 2 Sports jura Sports Økonomi 2 I alt Side 21 af 26

22 Kerneområder Sportsøkonomi 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Sport Management 5 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Sport Marketing 15 ECTS Sport Jura 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Videnskabsteori og metode 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS I alt 55 ECTS 55 ECTS Afprøvning Prøve - 30 ECTS Prøve 25 ECTS Bedømmelse Uddannelseselementerne Sportsindustrien, Sportsøkonomi 1, Sportsmanagement 1, Sportsmarketing 1 samt Videnskabsteori og metode indgår i en fælles prøve. Prøven bedømmes efter 7- trinskalaen og har et samlet omfang af 30 ECTS. Uddannelseselementerne Sportsøkonomi 2, Sportsmanagement 2, Sportsmarketing 2 samt Sportsjura indgår i en fælles prøve.. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et samlet omfang af 15 ECTS. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 10. Bachelorprojekt Bachelorprojektet har et omfang af 15 ECTS Krav til bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er at koble den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til uddannelsens overordnede målsætninger og konstituerende uddannelseselementer på en praktisk og kompleks problemstilling i den studerendes udviklingsfelt. Problemstillingen defineres ud fra den virksomhed eller organisation hvor den studerende har været i praktik. Side 22 af 26

23 Det afsluttende eksamensprojekt kan udarbejdes individuelt eller af 2-3 personer i fællesskab. Bachelorprojektet må maksimalt have et omfang af: v. 1 studerende: anslag v. 2 studerende: anslag v. 3 studerende: anslag Anslag er inkl. mellemrum, fodnoter, figurer og tabeller, men eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, kildeliste og bilag Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling Læringsmål Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse for uddannelse til professionsbachelor i Sport Management: Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i sportsmanagement Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sportsmanagement skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om 1) teori om marketing, økonomi og jura målrettet sports-, event- og fritidssektoren, 2) den samfundsmæssige kontekst begrebet sportsmanagement opererer inden for, 3) metoder og undersøgelsesdesign inden for sports-, event- og fritidssektoren og kan reflektere over professionens anvendelse af disse, 4) sportsindustrien og dennes omverden, særligt den kommercielle sportsbranche og dennes udfordringer, 5) ledelsesmæssige og organisatoriske teorier og metoder knyttet til sportsmanagement, 6) kontraktforhold og riskmanagement samt 7) grundlæggende love og regler inden for ansættelses- og arbejdsret. Side 23 af 26

24 Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende forretningsmæssige metoder og redskaber til indsamling og analyse af sportsvirksomheders strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmuligheder, 2) vurdere mulige markedsførings- og brandinginitiativer inden for sports-, event- og fritidssektoren, 3) vurdere forretningsmæssige og organisatoriske strategiers relevans for sports-, event- eller fritidsvirksomheder, 4) planlægge, opbygge og gennemføre events inden for sports- og fritidssektoren, 5) vurdere og udarbejde sponsorstrategier inden for sports-, event- og fritidssektoren og 6) formidle ledelsesmæssige og kommercielle overvejelser og initiativer samt praksisnære problemstillinger og løsninger til relevante interessenter og samarbejdspartnere. Kompetencer Den uddannede kan 1) identificere og forstå komplekse strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og udviklingstiltag inden for sports-, event- og fritidssektoren, 2) bidrage til målrettet udvikling af menneskelige ressourcer, opgaveprioritering, arbejdsprocesser, og virksomhedskultur, 3) håndtere kompleksiteten i henhold til at udnytte sportsmarketinganalyser til at skabe ny forretningsmæssig viden og samarbejdsaftaler, 4) selvstændigt håndtere udviklingen i forhold til skabelse af nye markedsføringsmæssige trends, strategier og praktiske erfaringer inden for områder, der relaterer til sports-, event- og fritidssektoren, 5) selvstændigt indgå i og etablere relevante faglige netværk inden for sports,- event- og fritidssektoren, 6) identificere sportsøkonomiske optimeringsmuligheder og håndtere den sportsøkonomiske kompleksitet inden for aktiviteter vedrørende sports-, event- og fritidssektoren og 7) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til sports-, event- og fritidssektoren Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 11. Oversigt over prøverne Oversigt over alle uddannelsens prøver. Side 24 af 26

25 Prøve 90 ECTS fordelt på prøverne Bedømmelse semesterprøve 30 7 trins skala semesterprøve 25 7 trins skala 3. Prøve i valgfrit element 5 7 trins skala 4. Praktikprøve 15 Bestået/Ikke bestået 5. Bachelorprojekt 15 7 trin skala Oversigt over alle uddannelsens prøver og deres placering 12. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen Meritaftaler På nuværende tidspunkt ingen. Side 25 af 26

26 13. Dispensation Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 14. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den 1. september 2014 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen, og for prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Den fælles del af studieordningen fra september 2013 ophæves med virkning fra den 31. august Dog skal prøver, som er påbegyndt før den 1. september 2014, afsluttes efter denne fælles del af studieordningen senest [31. august semestre] Det foreslås at fastsætte en sidste dato for, hvornår der afvikles prøver efter en ældre studieordning for ikke at være forpligtet til det, så læge, der er studerende som ikke har afsluttet prøver, de er påbegyndt før 1. september Side 26 af 26

PROFESSIONSBACHELOR SPORTMANAGEMENT (PBA)

PROFESSIONSBACHELOR SPORTMANAGEMENT (PBA) PROFESSIONSBACHELOR SPORTMANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 Fælles del University College Nordjylland 1/26 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Introduktion... 3 3. Studieordningens indhold...

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK) STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

STUDIEORDNING. Serviceøkonom (AK)

STUDIEORDNING. Serviceøkonom (AK) STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del Ikrafttrædelse 15.08.2019 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service &

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2017-2018 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Side 0 af 23 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer...

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i Sportsmanagement 2011-2013. Professionsbachelor i Sportsmanagement Side 1 af 29

Studieordning for professionsbachelor i Sportsmanagement 2011-2013. Professionsbachelor i Sportsmanagement Side 1 af 29 Studieordning for professionsbachelor i Sportsmanagement 2011-2013 Professionsbachelor i Sportsmanagement Bachelor in Sports Management Professionsbachelor i Sportsmanagement Side 1 af 29 Copenhagen Business

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret

STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks

Læs mere

STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del

STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service & Oplevelser... 4 2.2. Forretningsforståelse...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...

Læs mere

STUDIEORDNING. Serviceøkonomuddannelsen

STUDIEORDNING. Serviceøkonomuddannelsen STUDIEORDNING for Serviceøkonomuddannelsen Revideret 20. august 2017 Side 1 af 10 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2016 Side 0 af 20 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR SPORT MANAGEMENT PBA Studieordning 2017 til Institutionel del

PROFESSIONSBACHELOR SPORT MANAGEMENT PBA Studieordning 2017 til Institutionel del PROFESSIONSBACHELOR SPORT MANAGEMENT PBA Studieordning 2017 til 2019 Institutionel del Revideret: 06-03-2018 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 TIDSMÆSSIG PLACERING AF PRØVERNE... 3 3 5.

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 2.1. Service & Oplevelser 5 2.2. Forretningsforståelse 6 2.3. Samarbejde & Relationer 7 2.4. Forretningsudvikling

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del IT-teknolog IT Network and Electronics Technology Revideret august 2014 Side 0 af 22 Fælles del Fælles del... 1 1. Uddannelsens struktur... 3 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning 2018 til 2020

Studieordning 2018 til 2020 PROFESSIONSBACHELOR SPORT MANAGEMENT PBA Studieordning 2018 til 2020 Institutionel del 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 TIDSMÆSSIG PLACERING AF PRØVERNE... 3 3 5. SEMESTERPRØVE... 3 4

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 2.1 Prøve: Udvikling

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i e-handel Ikrafttrædelse 18. august 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder seks nationale fagelementer... 2

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik 4.semester Modul 7 Praktik Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul 7 Bedømmelse Læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i jordbrug. for. Del I: National del

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i jordbrug. for. Del I: National del STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i jordbrug Del I: National del Ikrafttrædelse 15.08.2018 Revideret 12. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1 De enkelte studieretningers

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. af prøverne... 0 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1 Prøve:

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 16. januar 2009 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte diplomuddannelse i sportsmanagement.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 16. januar 2009 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte diplomuddannelse i sportsmanagement. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Per Justesen Sendt pr. e-mail: pju@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af ny diplomuddannelse i sportsmanagement Akkrediteringsrådet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Professionsbachelor i Natur og Kulturformidling. Studieordning 2018 fællesdel

Professionsbachelor i Natur og Kulturformidling. Studieordning 2018 fællesdel Professionsbachelor i Natur og Kulturformidling Studieordning 2018 fællesdel Gældende for studerende, som begynder uddannelsen fra september 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Uddannelsens kerneområder... 3

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere