Nationalregnskab og betalingsbalance

Transkript

1 Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden 1990 og frem til 2000 bevæget sig fra en periode med stagnation og faldende beskæftigelse til en periode med højkonjunktur og genskabelse af beskæftigelsesniveauet. I de magre år fra sidst i 1980'erne og frem til 1993 var der en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst på under 0,6 pct. (målt ved stigning i bruttonationalproduktet (BNP) i 1995-priser). Udviklingen vendte i slutningen af 1993, og en økonomisk højkonjunktur satte ind med stor styrke i I årene var den gennemsnitlige årlige reale BNP-vækst 3,1 pct. I afdæmpedes økonomien med en gennemsnitlig vækst på 1,5 pct Beskæftigelsen faldt i 2002 I perioden fra 1990 til 1994 faldt beskæftigelsen (ekskl. personer på orlov) med ca personer, mens ca personer kom i arbejde fra 1995 til I 2002 faldt beskæftigelsen med ca personer, således at det gennemsnitlige antal beskæftigede (ekskl. personer på orlov) var Det gennemsnitlige antal beskæftigede inkl. personer på orlov var , dvs. der var personer på orlov i De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) beskæftigede færre personer (ekskl. orlov) i 2002 end i I 1990 var 30 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 26 pct. i I løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 36 pct. i 1990 til 39 pct. i 2002). Andelen af ansatte indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser steg svagt fra 34 pct. til 35 pct. i Figur 2 Årlig vækst i beskæftigelsen (ekskl. orlov) Tusinde personer Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 389

2 Nationalregnskab og betalingsbalance 2. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Den hjemlige efterspørgsel drivkraften i 1990'erne I modsætning til den indenlandske efterspørgsel bidrog nettoeksporten positivt til BNP-væksten i 1990 og Da de udenlandske konjunkturer efterfølgende vendte med svagere vækst til følge, blev den hjemlige efterspørgsel drivkraften i dansk økonomi. I 1998 fortsatte den indenlandske efterspørgsel med uformindsket styrke, mens eksporten blev svækket af indenlandsk storkonflikt og følgevirkningerne af krise i Asien og Rusland. Danmark fik derfor i 1998 igen underskud på betalingsbalancen. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i BNP 8 Procent Nettoeksport Hjemlig efterspørgsel Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP, årets priser Procent Indenlandsk efterspørgsel og eksport bidrog til væksten i I 1999 afdæmpedes den indenlandske efterspørgsel kraftigt, hvilket bidrog til, at også væksten i importen blev reduceret. Samtidigt forbedredes udlandets konjunkturer, og konkurrenceevnen blev styrket gennem et fald i den effektive kronekurs. Dette medvirkede til, at eksporten blev øget, og udviklingen i dansk økonomi vendte, så det igen blev nettoeksporten, der trak den økonomiske vækst, men nu på et højere vækstniveau end i begyndelsen af 1990'erne. I perioden bidrog både den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten til den økonomiske vækst Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Bredt funderet opsving i indenlandsk efterspørgsel Det kraftige opsving i den indenlandske efterspørgsel fra 1994 var bredt funderet med en fremgang i både forbrug og investeringer. Dette viser sig ved en relativ stabil fordeling af de indenlandske anvendelser. Voksende samhandel med udlandet Figur 4 og 5 viser en række af nationalregnskabets hovedstørrelser i procent af BNP i 1990, 1995 og Mest bemærkelsesværdigt er, at Danmarks handel med udlandet voksede målt ved im- og eksportens størrelse i forhold til BNP. Nettoeksportens andel af BNP øgede således fra 5,1 pct. i 1990 til 5,9 pct. i Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

3 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 5 Endelige anvendelser i pct. af BNP, årets priser 100 Procent Nettoeksporten Bruttoinvesteringer Offentlig forbrugsudgift Privat forbrugsudgift Kapitalapparatet er vokset Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af fast realkapital), er steget med næsten 15 pct. fra 1990 til 2002, når der måles i faste priser. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden været kontinuerligt voksende. Kraftigst var realvæksten i sidste halvdel af perioden. Den mindste realvækst forekom i perioden , hvor den ikke oversteg 0,6 pct. Ændringen i kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i faste priser afspejler nettoinvesteringerne, dvs. de faste bruttoinvesteringer med fradrag af forbrug af fast realkapital. Den relative beskedne vækst i nettobeholdningen mellem 1993 og 1994 skyldes netop periodens lave nettoinvesteringsniveau. Figur 6 Nettobeholdningen af fast realkapital Mia. kr ,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Realvækst (pct.) Beskæftigelsesfremgang gav svagere vækst i produktiviteten Arbejdskraftens produktivitet, målt som bruttoværditilvæksten i faste priser pr. beskæftiget (ekskl. personer på orlov), steg i gennemsnit 1,8 pct. pr. år i perioden fra 1990 til Udviklingen dækker over stor fremgang i produktiviteten ved begyndelsen af det økonomiske opsving og en væsentlig svagere udvikling i de senere Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 391

4 Nationalregnskab og betalingsbalance år, hvor mange personer kom i beskæftigelse. Fra 1999 til 2002 er der igen tiltagende produktivitetsstigning, dog med et dyk i Figur 7 Bruttoværditilvækst i 1995-priser pr. beskæftiget ekskl. orlov. Årlig vækstrate 6 Procent Vækst i produktiviteten på 1,2 pct. fra Da der i nationalregnskabet nu foreligger data for præsterede arbejdstimer, kan man fra 1995 beregne produktiviteten som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Gør man det, får man en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,2 pct. fra 1995 til 2002, mod en gennemsnitlig vækst på 1,5 pct. hvis man bruger beskæftigelsen ekskl. orlov, som indsats for arbejdskraften for samme periode. Dette dækker over, at de beskæftigede har haft en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid. Figur 8 Bruttoværditilvækst i 1995-priser pr. time. Årlig vækstrate 2,5 Procent 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

5 Nationalregnskab og betalingsbalance Virksomhedernes overskud steg mere end lønningerne De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster var generelt faldende i perioden med stagnation, dvs. frem til I perioden fra 1990 til 1994 faldt lønkvoten på trods af pæne stigninger i nominel løn pr. lønmodtager, hvilket hænger sammen med faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen. Fra 1995 til 1998 var der stabil fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen, der sammen med en gennemsnitlig årlig stigning i løn pr. lønmodtager på 3,3 pct. øgede lønkvoten i forhold til de foregående år. Fra 1999 til 2001 aftog væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen for at blive direkte negativ i I samme periode er lønkvoten gået fra at falde i 2000 til at stige i 2001 og 2002, hvilket hænger sammen med pæne stigninger i løn pr. lønmodtager. Nedenstående figur viser udviklingen i lønnens andel af den samlede bruttofaktorindkomst (lønkvoten). Figur 9 Lønkvote 68 Procent Forholdet til udlandet Figur 10 Overskud på betalingsbalancens løbende poster, Mia.kr Opsparing, betalingsbalance og gæld Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible indkomst) faldt fra 21,7 pct. i 1990 til periodens laveste niveau på 19,9 pct. i Herefter har opsparingskvoten været stigende til 23,4 pct. i I årene fra var opsparingen i stand til at finansiere samfundets investeringer, men da væksten i investeringerne fra 1994 var høj, faldt fordringserhvervelsen, netto for samfundet som helhed (overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med tillæg af kapitaloverførsler, netto) fra 25,5 mia. kr. i 1993 til -10,8 mia. kr. i I 1998 var der tilsvarende et lille fald i opsparingskvoten. Fra 1999 var fordringserhvervelsen, netto igen positiv og endte i 2002 på 39,4 mia. kr. Danmarks udlandsgæld er nedbragt Periodens gennemgående positive fordringserhvervelse, netto har som spejlbillede, at Danmarks udlandsgæld, netto er nedbragt. Da gælden desuden er påvirket af kursreguleringer på værdipapirer og valutaer, har kursreguleringer i 1999, 2000 og 2001 givet markante udslag, idet nettogælden igennem 1999 faldt Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 393

6 Nationalregnskab og betalingsbalance 4. Finansielle fordringer fra 306 mia. kr. til 172 mia. kr., hvorefter hovedsageligt internationale kursstigninger i 2000 bragte gælden op på 194 mia. kr. Ved udgangen af 2001 var nettogælden 235 mia. kr., igen i høj grad påvirket af kursstigninger. Husholdningernes finansielle nettoformue er steget I nationalregnskabet kan økonomien opdeles i 4 hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig forvaltning og service, husholdningssektoren samt udland. Husholdningssektorens finansielle nettoformue - der består af finansielle aktiver minus passiver i form af eksempelvis aktier, obligationer og lån - er i perioden fra 1995 til 2001 samlet set steget. Bemærkelsesværdigt er det, at sektoren i samme periode konstant har haft et opsparingsunderskud (negativ fordringserhvervelse, netto). Forklaringen skal findes i udviklingen af: "Andre ændringer i status, netto", hvor omvurderingerne i form af kursreguleringer på sektorens beholdning af aktier og obligationer samt lån hos især realkreditinstitutter har været gunstige i hovedparten af de betragtede år. Derved har kursreguleringer bidraget til finansiering af husholdningernes konsum og investering. Billedet vender dog drastisk i 2001, hvor de finansielle markeder har været præget af kursfald. Sammen med husholdningernes fortsatte opsparingsunderskud bevirker de negative kursreguleringer i 2001, at sektorens finansielle nettoformue fra 2000 til 2001 falder med lidt over 19 pct. Figur 11 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 200 Mia. kr Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto Ændring i finansiel nettoformue Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

7 Nationalregnskab og betalingsbalance 5. Inflationen Figur 12 Højere inflation i de seneste par år Siden 1990 har inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, været lavere end 3 pct. p.a. I perioden fra 1994 til 1998 holdt den årlige prisstigningstakt sig på gennemsnitligt lige i underkanten af 2 pct. Fra 1999 og frem til 2000 var inflationen for en kort periode igen svagt stigende, hvorefter den i 2001 og 2002 igen aftog. Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 4 Procent International sammenligning Dansk vækst relativ høj i EU Blandt de lande der har størst betydning for den danske økonomiske udvikling, har især USA, Storbritannien og Sverige haft høj økonomisk vækst i de senere år. Væksten i Tyskland har været meget afdæmpet, og Japan har i perioder haft direkte nedgang i den økonomiske aktivitet. Siden 1995 har Danmark haft en økonomisk vækst nogenlunde svarende til gennemsnittet i EU. Figur 13 BNP i udvalgte lande, faste priser 130 Indeks, 1995=100 Danmark Tyskland Sverige Storbritannien USA Japan EU (15 lande) Kilde: Eurostat, New Cronos. Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 395

8 Tabel 382 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt i markedspriser Import af varer og tjenester Forsyning i alt Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoinvestering Eksport af varer og tjenester årets priser, mio. kr * * * priser, mio.kr * * * årlig realvækst i pct ,0 1,2 1,0 0,1-0,2-3,3 6, ,1 3,0 1,5 1,6 0,6-5,6 6, ,6-0,4 0,4 1,9 0,8-1,9-0, ,0-2,7-0,6 0,5 4,1-8,9-1, ,5 12,3 7,0 6,5 3,0 15,2 7, ,8 7,3 3,8 1,2 2,1 15,7 2, ,5 3,5 2,8 2,5 3,4-0,1 4, ,0 10,0 4,7 2,9 0,8 15,5 4, ,5 8,9 4,1 2,3 3,1 9,2 4, ,6 5,5 3,4 0,7 2,0-3,4 12,3 2000* 2,9 11,3 5,2-1,9 1,1 11,5 13,0 2001* 1,4 1,9 1,6 0,4 2,1 0,7 3,0 2002* 1,6 2,5 1,8 2,1 1,0-1,3 3,6 396 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

9 Tabel 383 Indkomstbegreber og indkomstanvendelse * 2001* 2002* årets priser mio. kr. Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst Bruttofaktorindkomst, BFI Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttoværditilvækst Produktskatter Produktsubsidier Bruttonationalprodukt, BNP Aflønning af ansatte fra udlandet Aflønning af ansatte til udlandet Subsidier fra udlandet Produktion- og importskatter til udlandet Formueindkomst fra udlandet Formueindkomst til udlandet Bruttonationalindkomst, BNI Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Disponibel bruttonationalindkomst Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoopsparing Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesteringer Løbende saldo overfor udlandet Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet Betalte kapitaloverførsler til udlandet Fordringserhvervelse, netto Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 397

10 Tabel 384 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste priser Årlig stigning i faste priser Faste priser Faste priser pr. indbygger Årlig stigning i faste priser pr. indbygger Faste priser 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 7 2, , gns. 14 4, , gns. 24 4, , gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 39 4, , gns. 44 1, , gns. 57 4, , gns. 79 3, , gns. 88-2, , gns. 96 3, , gns. 99-1, , gns , , gns , , * gns , ,6 155 Anm. Ekskl Med hensyn til beregningsgrundlaget henvises til nedenfor anførte kilde, som også indeholder yderligere oplysninger for årene Vækstrate angiver gennemsnitlige årlige vækstrate i de pågældende perioder. 1 2 Inkl. lager- og besætningsforskydninger. Tallene før 1921 omfatter ikke Sønderjylland; i 1921 synes netofaktorindkomsten i Sønderjylland at have udgjort 2 à 3 procent af den samlede nettofaktorindkomst. Kilde: Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks nationalprodukt , København Tabel 385 Danmark og udlandet * 2001* 2002* årets priser i mio. kr. Eksport af varer Turistindtægter Eksport af øvrige tjenester Aflønning af ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst fra udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter mv Import af øvrige tjenester Aflønning af ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet Udgifter til udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tjenestebalancen Saldo på de løbende poster Fordringserhvervelse, netto Anm. Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. 398 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

11 Tabel 386 Offentlig forvaltning og service * 2001* 2002* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Produktions- og importskatter Subsidier Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Samlet forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Faktisk kollektivt konsum Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaff. af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 399

12 Tabel 387 Selskabssektor * 2001* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte(indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Formueindkomst, netto Indirekte målte finansielle formidlingstjenester Bruttovirksomhedsindkomst Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 400 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

13 Tabel 388 Husholdningssektor * 2001* årets priser i mio. kr. Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Produktions- og importskatter + Subsidier + Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst- og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Individuel forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Faktisk individuelt forbrug Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. 1. Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Anm. 2. Husholdninger samt non-profit indtitutioner rettet mod husholdninger (NPISH). Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 401

14 Tabel 389 Finansielle konti. Danmark og udlandet Finansiel konto * 2001* årets priser i mio. kr. Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af udlandet, er således et passiv for Danmark og omvendt. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

15 Tabel 390 Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service Finansiel konto * 2001* årets priser i mio. kr. Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 403

16 Tabel 391 Finansielle konti. Selskabssektor * 2001* årets priser i mio. kr. Finansiel konto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

17 Tabel 392 Finansielle konti. Husholdningssektor Finansiel konto * 2001* årets priser i mio. kr. Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser* Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 405

18 Tabel 393 Produktion fordelt på erhverv Årets priser 1995-priser * 2001* 2002* * 2001* 2002* Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten-, ler- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv mio. kr. 406 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

19 Tabel 394 Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv Årets priser 1995-priser * 2001* 2002* * 2001* 2002* Bruttoværditilvækst i alt Heraf: Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten-, ler- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Indir. målte fin. formidlingstjenester (FISIM) mio. kr. Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 407

20 Tabel 395 Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen Aflønning af ansatte Bruttoverskud af produktionen og blandet indkomst * 2001* 2002* * 2001* 2002* I alt Heraf : Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten-, ler- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Indir. målte fin. formidlingstjenester (FISIM) mio. kr. 408 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2003

21 Tabel 396 Præsterede timer fordelt på erhverv Samlede præsterede timer Præsterede timer for lønmodtagere * 2001* 2002* * 2001* 2002* timer I alt Heraf : Offentlig forvaltning og service Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. mv Sten-, ler- og glasindustri mv Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transp.virks., post og telekommunikation Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration mv Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser mv Statistisk Årbog 2003 Nationalregnskab og betalingsbalance 409