National- regnskab og offentlige finanser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National- regnskab og offentlige finanser"

Transkript

1 National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave- og byrdefordelingen Offentlige udgifter i EU-28

2 Dansk økonomi Figur 1 Årlig realvækst i BNP Pct Figur 2 Økonomisk fremgang Bruttonationalproduktet steg med 1,2 pct. i Det reale BNP voksede med gennemsnitligt 2,4 pct. årligt fra 2003 til 2007, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -2,9 pct. Efter den økonomiske krise har den gennemsnitlige vækstrate været 0,8 pct. om året i perioden Fremgang i beskæftigelsen I 2015 steg beskæftigelsen med personer. Efter 4 år med markant tilbagegang i beskæftigelsen fra 2008 til 2012, begrænset fremgang i 2013, begyndte beskæftigelsen for alvor at stige i 2014, hvor der var fremgang på personer. Dermed er beskæftigelsen steget med siden Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2015 var Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås tydeligt efter finanskrisen i Årlig vækst i beskæftigelsen Tusinde personer De vareproducerende erhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri, forsyningsvirksomhed, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2005 var 23,2 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 19,9 pct. i I løbet af perioden blev beskæftigelsen især øget i de private serviceerhverv (fra 46,0 pct. i 2005 til 49,6 pct. i 2015). Andelen af ansatte inden for offentlig forvaltning og service var 29,8 pct. i 2005, mens den i 2015 var 29,2 pct. Fremgang i efterspørgslen Den samlede efterspørgsel steg med 0,3 pct. i Efterspørgslen på hjemmemarkedet bidrog med 0,7 pct. til denne vækst, hvorimod eksportefterspørgslen bidrog negativt med -0,4 pct. Den forøgede efterspørgsel blev dækket via en stigning i den hjemlige værdiskabelse, mens udenrigshandlen også bidrog negativt til forsyningen. Således bidrog BNP med 0,8 pct. til den samlede forsyning og importen bidrog med -0,5 pct. Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. 250 Statistisk Årbog 2016

3 Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden , hvor bidragene fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en lille stigning i den samlede efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede importen steg, mens BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. I årene efter finanskrisen frem til 2014 er væksten i såvel den samlede efterspørgsel som den samlede forsyning især drevet af øget udenrigshandel. Udviklingen i 2015 ser dermed ud til at bryde med det mønster. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning Vækstbidrag i pct. Efterspørgsel Eksport Hjemlig efterspørgsel Samlet Efterspørgsel Væksbidrag i pct. Forsyning Import BNP Samlet forsyning Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP. Årets priser Pct Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Stagnation i samhandlen med udlandet I 2015 var der tilbagegang i samhandelen med udlandet. Importen af varer og tjenester faldt med 1,4 pct. mens eksporten faldt med 1,0 pct. Efter det markante fald i samhandlen med udlandet i 2009, blev den øget de efterfølgende år indtil Især i 2011 steg samhandlen betragteligt, men også i 2014 ses pæne vækstrater. Set over en længere årrække er udenrigshandlen vokset markant og udgør i dag en langt større andel af værditilvæksten end tidligere. Som andele af BNP er importen og eksporten vokset fra at udgøre hhv. 38 og 45 pct. i 2000 til hhv. 47 og 53 pct. i Denne udvikling er særlig kraftig under højkonjunkturen fra 2004 til I 2008 toppede im- og eksportandele af BNP således med hhv. 50 og 54 pct., hvorfor der sidenhen har været en lille tilbagegang. Det er især udenrigshandlen med tjenester, der er vokset. Tjenestehandlen er således vokset fra at udgøre 32 pct. af udenrigshandlen i 2000 til at udgøre 38 pct. i På trods af denne udvikling udgør varetransaktioner stadig hovedparten af den samlede udenrigshandel. Kapitalapparatet stort set uændret i 2014 Kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) voksede med 0,5 pct. i Generelt har kapitalapparatet udviklet sig trægt siden I den foregående 15-årsperiode fra 1995 til 2010 voksede kapitalapparatet med 23,0 pct., hvilket sva- Statistisk Årbog

4 rer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,3 pct. Siden 2010 har der været en gennemsnitlig årlig vækst på 0,4 pct. Ændringen i kapitalapparatet mellem to opgørelsestidspunkter afspejler nettoinvesteringerne, dvs. de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital. Figur 5 Nettobeholdningen af fast realkapital Mia. kr Anm.: 2010-priser, kædede værdier. 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 Realvækst i pct Lille stigning i produktiviteten Arbejdsproduktiviteten steg 0,3 pct. i 2014 og er stort set på det samme høje niveau som i Arbejdsproduktiviteten beregnes som den markedsmæssige bruttofaktorindkomst pr. arbejdstime. Den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i perioden var 1,7 pct. Siden da er produktiviteten vokset med gennemsnitligt 0,5 pct. om året, og det er en periode, der er præget af store udsving. Fx steg produktiviteten med 6,2 pct. i 2010, mens den i gennemsnit har været uændret de seneste fire år. De store udsving skyldes bl.a. den tidligere omtalte forsinkede tilpasning af arbejdskraftforbruget til den økonomiske aktivitet i forbindelse med finanskrisen. Figur 6 Markedsmæssig bruttofaktorindkomst pr. time, årlig realvækst 7 Pct Statistisk Årbog 2016

5 Stigning i lønkvoten De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster faldt markant i 2010 og dalede yderligere i 2011 og Siden 2012 er lønkvoten atter steget, således at den nu er 61,8 pct. Fra 1994 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens. Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau på 64,1 pct. inden den begyndte at falde igen frem til Figur 7 Lønkvote 65 Pct Uændret opsparingskvote Samfundets opsparingskvote beregnes som opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst. Opsparingskvoten er steget fra 23,1 pct. i 1995 til over 27 pct. i og igen i I 2009 faldt opsparingskvoten til 22,4 pct., hvorefter den var stigende indtil 2014 hvorefter den faldt til 26,4 pct. i Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv fordringserhvervelse, netto. Fordringserhvervelsen, netto steg markant i 2010 og er for 2015 opgjort til 139,3 mia. kr. Figur 8 Opsparingskvote 28 Pct Statistisk Årbog

6 Finansielle fordringer Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue 2014 var endnu et år med stigning i husholdningernes finansielle nettoformue. Nettoformuen er steget hvert år siden faldet ved finanskrisen i Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive kursreguleringer i har givet kursgevinster til husholdningerne, hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 gav husholdningerne markante kurstab. Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere fem hovedsektorer: den ikke-finansielle selskabssektor, den finansielle selskabssektor, sektoren for offentlig forvaltning og service, non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH) samt udland. Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. Figur 9 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 800 Mia. kr. Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto Ændring i finansiel nettoformue Inflationen Lav inflation i 2015 Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP (BNP-deflatoren), var i ,0 pct. De senere år har budt på relativt store udsving i inflationsudviklingen med markante stigninger i 2008, 2010 og 2012 og stigninger på under 1 pct. i 2009, 2011 og I perioden forinden, fra 1990 til 2007, var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning i den periode var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3 pct. Den gennemsnitlige årlige inflation siden 2010 er 1,3 pct. 254 Statistisk Årbog 2016

7 Figur 10 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 4,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, BNP i international sammenligning I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global med massiv økonomisk tilbagegang i de fleste lande. Også Danmark var ramt af et usædvanligt kraftigt tilbageslag. I 2010 vendte den økonomiske udvikling med stigninger i BNP til følge. Allerede i det år nåede Sverige op på niveauet fra før krisen, mens der gik endnu et år, før Tysklands BNP nåede niveauet fra før krisen. USA nåede tilbage på niveauet før krisen i 2011 mens EU som helhed først nåede niveauet i Danmarks BNP ligger endnu under niveauet fra før krisen. I 2015 havde EU som helhed økonomisk fremgang idet BNP voksede med 1,9 pct. mens det danske BNP kun voksede med 1,2 pct. Der var kraftig økonomisk vækst i Sverige med en vækstrate på over 4 pct. Storbritannien og USA oplevede ligeledes pæne vækstrater på over 2 pct. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA. Figur 11 BNP i udvalgte lande, kædede værdier 140 Indeks, 2000=100 Danmark Tyskland Sverige Storbritannien USA Japan EU Kilde: Eurostat, New Cronos. Statistisk Årbog

8 Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige selska- ber og selskabslignende virksomheder jf. figur 12. Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skat- ter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger- ne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Selskabssektoren i den offentlige sektor (offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder) består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kom- muneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). Mens offentlige selprivatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog S A/S). Dvs. at det offent- skaber derimod er lige altid har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med de offentlige selskaber er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offent- lige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil dette være nævnt eksplicit, ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning og ser- vice. Figur 12 Den offentlige sektor fordelt efter område DEN OFFENTLIGE SEKTOR Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor Politi Dronningen Forsvar Folketinget Overordnet vejnet Videregående uddannelser De sociale kasser og fonde Arbejdsløsheds-kasser Lønmodtagernes Garantifond Den kommunale sektor Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Rådhuse Lokalt vejnet Genoptræning Den regionale sektor Sygehuse Offentlige selskabslignende virksomheder Statens Serum Institut Finanstilsynet Lufttrafiktjeneste Danmark Offentlige selskaber Danske Spil A/S DONG Energy A/S TV2 Post Danmark A/S DSB S-tog S A/S 256 Statistisk Årbog 2016

9 Størrelsen på den offentlige sektor konstant siden 1993 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen på den offentlige sektor ligget konstant mellem 26 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1993, jf. figur 13. Figur 13 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Pct. Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvatlning og service og off14 Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne mellem har ligget stabilt på omkring pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. Siden er investeringerne i den offentlige sektor steget og udgjorde i pct. Institutioner under offentlig forvaltning og service står for omkring 90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor, mens de siden 2006 har stået for ca. to tredjedele af investeringerne. Tidligere har investeringerne været mere jævnt fordelt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. Herudover er DR rykket fra at være et offentligt selskab til at høre under offentlig forvaltning og service, fordi medielicensen i nationalregnskabet betragtes som skat. En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber I 2014 skabte de offentlige selskaber 17 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 8 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 29 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. Statistisk Årbog

10 Figur 14 Offentlig sektor opdelt efter off. forvaltning og service og off. selskaber Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Figur 15 Den offentlige saldo i pct. af BNP Pct og off3 Underskud på de offentlige finanser I 2015 var der, ligesom i årene , underskud på de offentlige finanser. I 2014 var der for første gang siden 2008 overskud på de offentlige finanser, ligesom der var overskud på de offentlige finanser i de foregående ti år fra 1999 og 2008, bortset fra et mindre underskud i Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Dette kan bl.a. ses i figur 15, hvor der i 2015 var et offentligt underskud på 2,1 pct. af BNP. Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011 Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den offentlige gæld. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. I 2011 vendte den offentlige nettoformue og blev til en nettogæld på 1,1 pct. af BNP. I 2015 var den offentlige nettogæld på 5,5 pct. af BNP. I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af nettogælden blev introduceret, og 2006 havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der med undtagelse af 1998 har været stødt aftagende. Nettogælden vendte og blev til en nettoformue i 2007 og voksede yderligere frem til 2008, hvor den toppede med 6,7 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i Statistisk Årbog 2016

11 Figur 16 Den offentlige nettoformue i pct. af BNP Pct og off13 Figur 17 Offentlige udgifter i pct. af BNP og off3 Figur 18 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Pct Pct Offentlig forvaltning og service Offentlige udgifters andel af BNP svagt faldende siden 2012 Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. Det samlede offentlige udgifters andel af BNP toppede i 1993 med 59,3 procent. I årende mellem 1993 og 2008 har der været tendens til et fald i udgifternes andel af BNP. I 2009 steg andelen af udgifterne og toppede således med 58,3 pct. af BNP i Niveauet faldt fra 2013 til 2015, og andelen af udgifterne udgjorde i ,7 pct. af BNP. Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 14,9 pct. af den samlede beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 28,6 pct. Siden faldt andelen til 30,2 pct. i 1993, hvorefter den, med undtagelse af et dyk i , stort set har været konstant. Statistisk Årbog

12 Offentlige udgifter efter realøkonomisk fordeling I den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter fordeles udgifterne mellem forbrug, herunder aflønning af ansatte, forbrug i produktion mv., løbende overførsler såsom indkomstoverførsler til husholdningerne, subsidier, renter mv. og til sidst kapitaludgifter som bl.a. dækker over investeringer i skole, hospitaler og veje. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Fra 1975 og frem til midten af 1990 erne udgjorde forbruget en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens sociale overførsler, subsidier og renter mv. udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne og frem til 2009 skete der en svag stigning i forbrugets andel af de samlede udgifter, mens de løbende overførsler faldt svagt. Siden 2008 har forbruget været faldende, hvilket blev modsvaret af en stigning i både overførslerne og kapitaludgifterne. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de indtil 2005 har været nogenlunde konstant. Der har derimod de senere år været tendens til en stigning og toppede i 2014 med 6,9 pct., hvilket er det højeste niveau siden Figur 19 Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 100 Pct. Kapitaludgifter Sociale overførsler, subsidier og renter mv Aflønning af ansatte, forbrug i produktion mv Offentlige drifts- og kapitaludgifter. Offentlige udgifter fordelt på formål I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1985 og frem til i dag. Der har dog været en stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 260 Statistisk Årbog 2016

13 Figur 20 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter Generelle offentlige tjenester, 13 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. Miljøbeskyttelse, 1 pct. Sundhedsvæsen, 16 pct. Undervisning, 13 pct. Forsvar, 2 pct. Økonomiske anliggender, 7 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 0 pct. Fritid, kultur og religion, 3 pct. Social beskyttelse, 43 pct. Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 13,1 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger hver især beslag på 2 pct. af ressourcerne. Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 71,8 pct. af udgifterne i 2015 blev anvendt til disse tre store områder. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (43,3 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 12,8 pct. og 15,7 pct. af de samlede udgifter. 6,7 pct. af udgifterne anvendes til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,5 pct. og 3,2 pct. Figur 21 Skatter og afgifter i pct. af BNP Pct og off12 Skatter og afgifter Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 37,1 pct. til 47,2 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2015 på 47,0 pct. Skattestrukturen uændret i 40 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat pensionsafkastskat) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Statistisk Årbog

14 Figur 22 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 100 Pct. Kapitalskatter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Løbende indkomst- og formueskatter Produktions- og importskatter Produktions- og importskatter er den næststørste post. Den består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx miljøskatter og afgifter). De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fordelingen af de samlede skatter og afgifter har ligget stabilt siden midten af 1980 erne. Opgave- og byrdefordelingen Arbejdsdeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne stat, kommuner og regioner samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. 262 Statistisk Årbog 2016

15 Figur 23 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Regioner Kommunale sektor Offentlige udgifter i EU-28 EU blev senest udvidet med Kroatien 1. juli Før det blev EU udvidet 1. januar i 2007 med Bulgarien og Rumænien. EU blev grundlagt som det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952 af Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Holland. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 1986, 1995, 2004, 2007 og Den største udvidelse skete i 2004, hvor EU blev udvidet med ti lande. Den offentlige sektors størrelse Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU fra 34,8 pct. i Litauen til 58,3 pct. i Finland. I Danmark udgør de offentlige udgifter 56,0 pct. af BNP. Figur 24 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU Pct. af BNP Finland Frankrig Danmark Belgien Østrig Sverige Portugal Italien Grækenland Ungarn Slovenien Cypern EU-28 Kroatien Nederlandene Spanien Tyskland Storbritannien Malta Tjekkiet Luxembourg Polen Bulgarien Slovakiet Irland Estland Letland Romænien Litauen Kilde: Eurostat, tabel tec00023 Statistisk Årbog

16 Skattesammenligning Skattetrykket, målt som offentlige indtægter fra skatter og afgifter i pct. af BNP, varierer meget mellem landene i EU, fra 27,5 pct. i Litauen til 49,1 pct. i Danmark. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skattetrykket er større. Figur 25 Skatter og afgifter i procent af BNP i EU Pct. af BNP Danmark Belgien Frankrig Østrig Sverige Finland Italien EU-28 Tyskland Luxembourg Nederlandene Ungarn Slovenien Storbritannien Grækenland Kroatien Cypern Tjekkiet Portugal Malta Spanien Estland Polen Irland Romænien Slovakiet Letland Bulgarien Litauen Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag Offentlig ØMU-saldo og ØMU-gæld i EU I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over den offentlige ØMU-saldo og ØMU-gæld. ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud på ØMU-saldoen end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. EU-landene havde samlet et ØMU-underskud på 3,0 pct. af BNP i Danmark havde i 2014 et overskud 1,5 pct. af BNP. 13 lande havde underskud som ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder bl.a. Cypern og Portugal, som har et ØMU-underskud på hhv. 8,9 pct. og 7,2 pct. EU-landene under ét havde en ØMU-gæld på 87 pct. af BNP i Gennemsnittet for EU ligger med andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Italien, Portugal og Grækenland havde en høj ØMU-gæld på hhv. 132,3, 130,2 og 178,6 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Luxembourg havde en lav ØMU-gæld med hhv. 10,4 pct. og 23,0 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2014 på 45,1 pct. af BNP. 264 Statistisk Årbog 2016

17 Figur 26 ØMU-saldo og ØMU-gæld i procent af BNP i EU ØMU-saldo i pct. af BNP Luxembourg Danmark Estland Tyskland Litauen Rumænien Letland Sverige Nederlandene Tjekkiet Slovakiet Malta Ungarn Østrig Belgien Italien Finland Polen EU28 Frankrig Irland Bulgarien Slovenien Kroatien Spanien Storbritannien Portugal Cypern ØMU-gæld i pct. af BNP Kilde: Eurostat, tabel tec00127 og tsdde410 Statistisk Årbog

18 Tabel 243 Danmarks nationalregnskab mia. kr., årets priser Bruttonationalprodukt (BNP) 1 903, , ,8 + Import af varer og tjenester 910,8 919,2 931,5 Tilgang i alt = anvendelse i alt 2 814, , ,4 Eksport af varer og tjenester 1 026, , ,8 Husholdningernes forbrugsudgifter 886,6 898,6 922,7 NPISH forbrugsudgifter 27,9 27,9 29,1 Offentlige forbrugsudgifter 503,9 511,7 519,7 Faste bruttoinvesteringer 359,8 370,7 378,4 Lagerforøgelser 6,5 12,5 6,4 mia. kr., 2010-priser, kædede værdier Bruttonationalprodukt (BNP) 1 813, , ,1 + Import af varer og tjenester 865,3 893,9 881,1 Tilgang i alt = anvendelse i alt 2 679, , ,2 Eksport af varer og tjenester 973, ,9 992,5 Husholdningernes forbrugsudgifter 838,8 843,6 861,3 NPISH forbrugsudgifter 27,0 26,6 27,5 Offentlige forbrugsudgifter 485,3 486,3 489,1 Faste bruttoinvesteringer 346,1 357,8 362,1 Lagerforøgelser 6,6 12,1 5,7 årlig realvækst i procent Bruttonationalprodukt (BNP) -0,2 1,3 1,2 + Import af varer og tjenester 1,1 3,3-1,4 Tilgang i alt = anvendelse i alt 0,2 1,9 0,3 Eksport af varer og tjenester 0,9 3,1-1,0 Husholdningernes forbrugsudgifter 0,2 0,6 2,1 NPISH forbrugsudgifter -10,8-1,6 3,3 Offentlige forbrugsudgifter -0,7 0,2 0,6 Faste bruttoinvesteringer 1,1 3,4 1,2 bidrag til realvækst i BNP. Procentpoint Husholdningernes forbrugsudgifter 0,1 0,3 1,0 NPISH forbrugsudgifter -0,2 0,0 0,0 Offentlige forbrugsudgifter -0,2 0,1 0,2 Faste bruttoinvesteringer 0,2 0,6 0,2 Lagerforøgelser -0,1 0,3-0,3 Nettoeksport i alt 0,0 0,0 0,1 Import af varer og tjenester -0,5-1,6 0,7 Eksport af varer og tjenester 0,5 1,6-0,6 1 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog 2016

19 Tabel 244 Varer og tjenester mia. kr., årets priser Produktion 3 377, , ,0 + Produktskatter minus produktsubsidier 260,2 262,3 267,8 Produktskatter 275,2 278,7 284,4 Produktsubsidier 15,0 16,4 16,6 + Import af varer og tjenester 910,8 919,2 931,5 Import af varer 574,7 584,4 585,6 Import af tjenester 336,2 334,8 345,9 Tilgang i alt 4 548, , ,2 Forbrug i produktionen 1 733, , ,9 Udgifter til forbrug 1 418, , ,5 Husholdningernes forbrugsudgifter 886,6 898,6 922,7 NPISH forbrugsudgifter 27,9 27,9 29,1 Offentlige forbrugsudgifter 503,9 511,7 519,7 Offentlige individuelle forbrugsudgifter 354,4 362,9 369,2 Offentlige kollektive forbrugsudgifter 149,5 148,7 150,6 Bruttoinvesteringer 370,0 386,6 388,0 Faste bruttoinvesteringer 359,8 370,7 378,4 + Eksport af varer og tjenester 1 026, , ,8 Eksport af varer 625,9 627,8 645,0 Eksport af tjenester 400,1 409,2 412,8 Lagerforøgelser mv. 1 10,2 15,9 9,7 Anvendelse i alt 4 548, , ,2 mia. kr., 2010-priser, kædede værdier Produktion 3 203, , ,0 + Produktskatter minus produktsubsidier 251,7 254,0 261,0 Produktskatter 263,4 265,6 273,1 Produktsubsidier 11,7 11,6 12,1 + Import af varer og tjenester 865,3 893,9 881,1 Import af varer 534,6 547,3 549,8 Import af tjenester 330,5 346,7 330,3 Tilgang i alt 4 320, , ,7 Forbrug i produktionen 1 641, , ,4 Udgifter til forbrug 1 351, , ,1 Husholdningernes forbrugsudgifter 838,8 843,6 861,3 NPISH forbrugsudgifter 27,0 26,6 27,5 Offentlige forbrugsudgifter 485,3 486,3 489,1 Offentlige individuelle forbrugsudgifter 340,1 342,2 343,6 Offentlige kollektive forbrugsudgifter 145,1 144,0 145,5 Bruttoinvesteringer 354,8 371,3 369,1 Faste bruttoinvesteringer 346,1 357,8 362,1 + Eksport af varer og tjenester 973, ,9 992,5 Eksport af varer 580,6 583,5 593,0 Eksport af tjenester 393,5 421,3 399,6 Lagerforøgelser mv. 1 9,7 14,5 8,4 Anvendelse i alt 4 320, , ,7 1 Inkl. anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog

20 Tabel 245 Produktion, indkomstdannelse mv mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 3 377, , ,0 - Forbrug i produktionen 1 733, , ,9 Bruttoværditilvækst 1 643, , ,1 + Produktskatter minus produktsubsidier 260,2 262,3 267,8 Bruttonationalprodukt, BNP 1 903, , ,8 Bruttoværditilvækst 1 643, , ,1 - Andre produktionsskatter minus -subsidier 9,5 12,5 16,8 Bruttofaktorindkomst, BFI 1 633, , ,3 - Aflønning af ansatte 989, , ,6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 643,8 651,3 650,7 - Forbrug af fast realkapital 330,5 332,8 346,4 Nettooverskud af produktion og blandet indkomst 313,4 318,5 304,3 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 643,8 651,3 650,7 + Modt. aflønning af ansatte 980, , ,4 + Modt. produktions- og importskatter 315,3 319,8 328,5 + Modt. subsidier 41,1 40,5 39,9 + Modt. formueindkomst 163,4 167,6 176,1 + Bet. formueindkomst 97,3 94,0 119,7 Bruttonationalindkomst, BNI 1 964, , ,2 + Modt. løbende overførsler 18,6 18,6 19,1 + Bet. løbende overførsler 59,0 54,4 57,2 Disponibel bruttonationalindkomst , , ,1 Samlede udgifter til forbrug 1 418, , ,5 Bruttoopsparing 505,8 536,5 526,6 + Modt. kapitaloverførsler 1,1 1,0 1,1 - Bet.. kapitaloverførsler 0,5 1,3 0,5 - Forbrug af fast realkapital 330,5 332,8 346,4 Ændr. i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 175,9 203,4 180,7 - Faste bruttoinvesteringer 359,8 370,7 378,4 + Forbrug af fast realkapital 330,5 332,8 346,4 - Lagerforøgelser 6,5 12,5 6,4 - Anskaffelse af værdigenstande, netto 3,7 3,4 3,3 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0,5 0,0-0,1 Fordringserhvervelse, netto 135,9 149,6 139,2 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver, nettobeholdning Primo beholdning 6 039, ,0... Erhvervelse af faste aktiver 29,3 37,9... Andre ændringer i status 37,4 42,4... Ultimo beholdning 6 109, , Den tilhørende nettostørrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkapital. Nye tal offentliggøres marts naho3 og nahk 268 Statistisk Årbog 2016

21 Tabel 246 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste Årlig stigning Faste Faste priser Årlig stigning i faste priser i faste priser priser pr. indbygger i faste priser priser pr. indbygger 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 40 4, , gns. 45 1, , gns. 58 4, , gns. 81 3, , gns. 89-2, , gns. 96 3, , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , * gns , , Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts Tabel 247 Danmark og udlandet mia. kr., årets priser Eksport af varer 625,9 627,8 645,0 Eksport af tjenester 400,1 409,2 412,8 Modt. aflønning af ansatte 7,7 7,7 8,4 Modt. subsidier 7,4 7,5 7,4 Modt. formueindkomst 163,4 167,6 176,1 Modt. løbende overførsler 18,6 18,6 19,1 Løbende indtægter fra udlandet i alt 1 223, , ,8 Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 1,1 1,0 1,1 Indtægter fra udlandet i alt 1 224, , ,9 Import af varer 574,7 584,4 585,6 Import af tjenester 336,2 334,8 345,9 Aflønning af ansatte 17,2 17,8 18,5 Bet. produktions- og importskatter 2,9 3,0 3,3 Bet. formueindkomst 97,3 94,0 119,7 Bet. løbende overførsler 59,0 54,4 57,2 Løbende udgifter til udlandet i alt 1 087, , ,2 Betalte kapitaloverførsler til udlandet 0,5 1,3 0,5 Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 0,5 0,0-0,1 Udgifter til udlandet i alt 1 088, , ,6 Varebalance 51,2 43,4 59,4 Udlandskontoens vare- og tjenestebalance 115,1 117,8 126,3 Saldo på udlandskontoens løbende poster 135,8 149,9 138,5 Fordringserhvervelse, netto 135,9 149,6 139,2 Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog

22 Tabel 248 Ikke-finansielle selskaber mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 2 267, , ,5 - Forbrug i produktionen 1 316, , ,3 Bruttoværditilvækst, BVT 951,7 968,9 997,2 - Forbrug af fast realkapital 194,9 194,6 201,1 Nettoværditilvækst 756,8 774,3 796,1 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier 0,3 4,0 3,6 Bruttofaktorindkomst, BFI 951,4 964,9 993,7 - Aflønning af ansatte 563,2 582,2 606,1 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 388,3 382,7 387,6 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 388,3 382,7 387,6 + Modt. formueindkomst 111,5 148,3 235,7 - Bet. formueindkomst 151,1 170,4 246,8 Primær bruttoindkomst 1 348,7 360,6 376,5 + Modt. nettobidrag til sociale ordninger 0,0 0,0 0,0 + Modt. andre løbende overførsler 14,7 14,9 8,9 I alt bruttoindtægter 363,4 375,4 385,4 + Bet. løbende indkomst- og formueskatter mv. 44,7 43,5 41,7 + Bet. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 0,0 0,0 0,0 + Bet. andre løbende overførsler 30,8 27,2 42,7 I alt bruttoudgifter 75,5 70,7 84,3 Disponibel bruttoindkomst 1 287,9 304,7 301,0 - Udgifter til forbrug Bruttoopsparing 1 287,9 304,7 301,0 + Modt. kapitaloverførsler 12,6 13,2-1,8 - Bet. kapitaloverførsler 4,6-2,6-4,6 - Forbrug af fast realkapital 194,9 194,6 201,1 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 101,0 125,9 102,7 - Faste bruttoinvesteringer 195,9 198,8 233,1 + Forbrug af fast realkapital 194,9 194,6 201,1 - Lagerforøgelser 5,2 10,5 5,5 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 1,6 0,8 1,8 Fordringserhvervelse, netto 93,1 110,4 63,4 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 2 835, ,9... Erhvervelse af faste aktiver 1,0 4,2... Andre ændringer i status 8,3 0,9... Ultimo beholdning 2 845, ,8... Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask 270 Statistisk Årbog 2016

23 Tabel 249 Finansielle selskaber mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 163,2 173,4 176,3 - Forbrug i produktionen 64,9 65,1 65,5 Bruttoværditilvækst, BVT 98,3 108,3 110,8 - Forbrug af fast realkapital 11,6 12,3 4,0 Nettoværditilvækst 86,7 95,9 106,8 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier 3,4 3,4 6,1 Bruttofaktorindkomst, BFI 94,9 104,9 104,7 - Aflønning af ansatte 50,4 51,5 53,3 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 44,5 53,4 51,5 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 44,5 53,4 51,5 + Modt. formueindkomst 294,6 279,1 338,8 - Bet. formueindkomst 237,6 239,1 344,4 Primær bruttoindkomst 1 101,4 93,5 45,9 + Modt. nettobidrag til sociale ordninger 132,0 100,5 169,2 + Modt. andre løbende overførsler 39,3 37,5 39,3 I alt bruttoindtægter 272,7 231,4 254,4 + Bet. løbende indkomst- og formueskatter mv. 8,3 8,3 8,3 + Bet. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 61,0 74,2 84,8 + Bet. andre løbende overførsler 48,8 46,8 44,2 I alt bruttoudgifter 118,1 129,3 137,3 Disponibel bruttoindkomst 1 154,6 102,1 117,1 - Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, indtægt 71,0 26,3 84,4 Bruttoopsparing 1 83,6 75,8 32,7 + Modt. kapitaloverførsler 0,0-0,1-0,1 - Bet. kapitaloverførsler 1,2 6,3 6,3 - Forbrug af fast realkapital 11,6 12,3 4,0 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 70,9 57,2 22,4 - Faste bruttoinvesteringer 16,3 17,5 8,1 + Forbrug af fast realkapital 11,6 12,3 4,0 - Lagerforøgelser 0,0 0,0 0,0 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 0,0 0,0 0,0 Fordringserhvervelse, netto 66,2 52,0 18,3 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 78,9 82,8... Erhvervelse af faste aktiver 4,7 5,1... Andre ændringer i status -0,8-0,9... Ultimo beholdning 82,8 87,0... Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask Statistisk Årbog

24 Tabel 250 Offentlig forvaltning og service mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 548,4 556,2 566,1 - Forbrug i produktionen 178,1 179,7 182,9 Bruttoværditilvækst, BVT 370,3 376,4 383,2 - Forbrug af fast realkapital 56,9 58,3 59,2 Nettoværditilvækst 313,4 318,1 324,0 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier -3,6-3,4-2,8 Bruttofaktorindkomst, BFI 373,9 379,8 386,0 - Aflønning af ansatte 317,0 321,5 326,8 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 56,9 58,3 59,2 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 56,9 58,3 59,2 + Modt. produktions- og importskatter 315,3 319,8 328,5 - Modt. subsidier 41,1 40,5 39,9 + Modt. formueindkomst 38,0 31,6 20,3 - Bet. formueindkomst 32,1 29,2 31,6 Primær bruttoindkomst 1 337,1 340,1 336,5 + Modt. løbende indkomst- og formueskatter mv. 580,9 648,8 594,3 + Modt. nettobidrag til sociale ordninger 20,8 20,4 20,0 + Modt. andre løbende overførsler 23,1 17,6 20,4 I alt bruttoindtægter 961, ,9 971,2 + Bet. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 342,8 348,1 353,0 + Bet. andre løbende overførsler 59,0 53,9 57,4 I alt bruttoudgifter 401,8 402,0 410,4 Disponibel bruttoindkomst 1 560,0 624,9 560,8 - Udgifter til forbrug 503,9 511,7 519,7 Bruttoopsparing 1 56,2 113,3 41,0 + Modt. kapitaloverførsler -2,6-3,1-1,6 - Bet. kapitaloverførsler 5,5 7,3 8,9 - Forbrug af fast realkapital 56,9 58,3 59,2 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler -8,9 44,5-28,6 - Faste bruttoinvesteringer 70,6 76,0 75,6 + Forbrug af fast realkapital 56,9 58,3 59,2 - Lagerforøgelser 0,0 0,0 0,0 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto -2,2-1,7-4,0 Fordringserhvervelse, netto -20,4 28,5-41,1 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 931,4 945,2... Erhvervelse af faste aktiver 13,7 17,7... Andre ændringer i status -1,6-2,5... Ultimo beholdning 945,2 957, Den tilhørende nettostørrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkapital. Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask 272 Statistisk Årbog 2016

25 Tabel 251 Husholdningssektor og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger mia. kr., årets priser Konto : Produktion og indkomstdannelse Produktion 397,6 405,6 413,1 - Forbrug i produktionen 174,6 178,9 186,2 Bruttoværditilvækst, BVT 223,0 226,7 226,9 - Forbrug af fast realkapital 67,1 67,5 82,1 Nettoværditilvækst 155,9 159,1 144,8 - Andre produktionskatter minus andre produktionssubsidier 9,5 8,5 10,0 Bruttofaktorindkomst, BFI 213,5 218,1 216,9 - Aflønning af ansatte 59,4 61,3 64,4 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 154,2 156,9 152,5 Konto : Indkomstfordeling og anvendelse Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 154,2 156,9 152,5 + Modt. aflønning af ansatte 980, , ,4 + Modt. formueindkomst 98,6 103,2 128,9 - Bet. formueindkomst 55,8 50,0 44,4 Primær bruttoindkomst , , ,4 + Modt. sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 400,9 419,5 434,7 + Modt. andre løbende overførsler 83,6 85,9 94,6 I alt bruttoindtægter 1 662, , ,6 + Bet. løbende indkomst- og formueskatter mv. 523,9 592,8 539,9 + Bet. nettobidrag til sociale ordninger 153,5 121,6 189,9 + Bet. andre løbende overførsler 63,0 64,4 57,7 I alt bruttoudgifter 740,4 778,9 787,4 Disponibel bruttoindkomst 1 921,6 943, ,2 + Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, indtægt 71,0 26,3 84,4 - Udgifter til forbrug 914,5 926,5 951,8 Bruttoopsparing 1 78,1 42,7 151,8 + Modt. Kapitaloverførsler 18,9 17,6 15,3 - Bet. Kapitaloverførsler 17,0 16,9 0,7 - Forbrug af fast realkapital 67,1 67,5 82,1 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 12,9-24,2 84,2 - Faste bruttoinvesteringer 77,0 78,4 61,6 + Forbrug af fast realkapital 67,1 67,5 82,1 - Lagerforøgelser mv. 1,2 2,0 0,9 - Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande 3,7 3,4 3,3 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto 1,1 0,8 2,0 Fordringserhvervelse, netto -3,1-41,3 98,6 Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver Primo beholdning 2 193, ,2... Erhvervelse af faste aktiver 9,9 10,8... Andre ændringer i status 31,5 45,0... Ultimo beholdning 2 235, ,4... Nye tal offentliggøres marts naso2 og nask Statistisk Årbog

26 Tabel 252 Udlandet mia. kr., årets priser Konto 1: Udlandskonto for varer og tjenester Import af varer og tjenester 910,8 919,2 931,5 - Eksport af varer og tjenester 1 026, , ,8 Udlandskontoens vare- og tjenestebalance -115,1-117,8-126,3 Konto 2: primære indkomster og løbende overførsler Udlandskontoens vare- og tjenestebalance -115,1-117,8-126,3 + Modt. Aflønning af ansatte 17,2 17,8 18,5 + Modt. Produktions- og importskatter 2,9 3,0 3,3 + Modt. Formueindkomst 97,3 94,0 119,7 + Modt. Løbende indkomst- og formueskatter mv. 0,7 0,7 0,8 + Modt. Nettobidrag til sociale ordninger 1,9 1,9 2,0 + Modt. Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 3,9 3,9 4,1 + Modt. Andre løbende overførsler 52,5 47,9 50,3 + Modt. Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder I alt bruttoindtægter 61,2 51,5 72,4 Bet. Aflønning af ansatte 7,7 7,7 8,4 + Bet. Subsidier 7,4 7,5 7,4 + Bet. Formueindkomst 163,4 167,6 176,1 + Bet. Løbende indkomst- og formueskatter mv. 4,7 4,9 5,2 + Bet. Nettobidrag til sociale ordninger 1,2 1,2 1,3 + Bet. Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier 1,1 1,1 1,0 + Bet. Andre løbende overførsler 11,6 11,4 11,6 + Bet. Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder I alt bruttoudgifter 197,0 201,4 211,0 Saldo på udlandskontoens løbende poster -135,8-149,9-138,5 Konto 3: Kapitalkonto Saldo på udlandskontoens løbende poster -135,8-149,9-138,5 - Bet. Kapitaloverførsler 1,1 1,0 1,1 + Modt. Kapitaloverførsler 0,5 1,3 0,5 - Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto -0,5 0,0 0,1 Fordringserhvervelse, netto -135,9-149,6-139,2 Nye tal offentliggøres marts og naso2 274 Statistisk Årbog 2016

27 Tabel 253 Finansielle konti. Ikke-finansiel selskabssektor mia. kr., årets priser Finansiel konto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Fordringserhvervelse, netto Konto for andre ændringer i status Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Ultimostatuskonto Finansielle aktiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle passiver Monetært guld og særlige trækningsrettigheder Sedler og mønt samt indskud Gældsværdipapirer Lån Ejerandele og andele i investeringsforeninger Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier Finansielle derivater og medarbejderoptioner Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender Finansielle aktiver, netto Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke elimineres. Nye tal offentliggøres juni Statistisk Årbog

Nationalregnskab og offentlige finanser

Nationalregnskab og offentlige finanser Nationalregnskab og offentlige finanser Dansk økonomi 2003 til 2013 Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1995 til 2005 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Procent 95 96 97 98 99 00 01 02

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Offentlige finanser. Den offentlige sektor. Den offentlige sektor. Offentlige finanser

Offentlige finanser. Den offentlige sektor. Den offentlige sektor. Offentlige finanser Offentlige finanser 1 Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Offentlige finanser. Den offentlige sektor. Den offentlige sektor. Offentlige finanser

Offentlige finanser. Den offentlige sektor. Den offentlige sektor. Offentlige finanser Offentlige finanser 1 Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlige forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2 NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere