Nationalregnskab. Input-output tabel for :2. Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning"

Transkript

1 Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu foreligger vedrørende det produktionsbaserede nationalregnskab. Hvad er input-output tabellen En input-output tabel indeholder på detaljeret niveau oplysninger om samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdsvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Af input-output tabellen er det muligt at se, hvorledes de enkelte erhverv modtager varer og tjenester fra andre erhverv samt ved import. Det er endvidere muligt at se, hvordan de endelige anvendelser, som konsum og investeringer, modtager leverancer fra erhvervene samt ved import. I oversigt 1 er der vist et sammendrag af input-output tabellen. Her fremgår det, at den samlede tilgang i 2003 var på mio. kr. Erhvervenes produktion udgjorde mio. kr., mens produktskatter minus subsidier udgjorde 279 mio. kr. Derudover er der blevet importeret varer og tjenester til en værdi på mio. kr. Under input fremgår det, at anvendelsen af tilgang af varer og tjenester fordeler sig på forbrug i produktionen samt på de endelige anvendelser, herunder eksport. Oversigt 1. Input-output 2004 Input Mio. kr. Output Mio. kr. Grønlandsk produceret Input i produktion Forbrug i produktion Produktskatter minus -subsidier Privat forbrugsudgift Import af varer og tjenester Offentlig forbrugsudgift Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Tilgang i alt Anvendelse i alt I publikationen er det også muligt at se beregninger af multiplikatorer, som er simple økonomiske konsekvensberegninger på baggrund af input-output tabellen. Multiplikatorerne viser de direkte og indirekte import- og beskæftigelseseffekter, når efterspørgslen øges med én enhed.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Oversigt 1 Input-output Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Input-output tabel Figur 1 Varestrømme Kapitel 3 Input-output model Oversigt 2 Erhvervenes direkte krav til input, Oversigt 3 De endelige anvendelsers direkte krav til input, Kapitel 4 Multiplikatorer Oversigt 4 Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af leverancerne fra erhverv til de endelige anvendelser, Oversigt 5 Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af de endelige anvendelser, Oversigt 6 Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse, Kapitel 5 Kilder og metode Kapitel 6 Tabeller Tabel 1 Input-output tabel for Grønland 2004, kr Tabel 2 De tekniske koefficienter Tabel 3 Den inverterede matrix Tabel 4 Erhvervsgrupperinger Side 2 Input-output tabel for 2004

3 Kapitel 1 Indledning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller som nu foreligger vedrørende det produktionsbaserede nationalregnskab. Hovedresultater Multiplikatorer Kilder og metode Tabelafsnit I kapitel 2 introduceres input-output tabellen kort. Der gives en forklaring på hvordan tabellen skal læses. I kapitel 3 præsenteres principperne bag input-output modellen, de tekniske koefficienter samt den inverterede matrix. I kapitel 4 gennemgås de såkaldte multiplikatorer, som er simple økonomiske konsekvensberegninger på baggrund af input-output tabellen. Multiplikatorerne viser de direkte og indirekte import- og beskæftigelseseffekter når efterspørgslen øges med én enhed. I kapitel 5 findes en gennemgang af kilder og metode, samt internationale retningslinjer for udarbejdelse af input-output tabeller. Publikationen afrundes i kapitel 6 med et tabelafsnit. Oversigterne i kapitel 3 og 4 er lavet på baggrund af tabellerne 1-4. I Tabel 5 vises koblinger mellem GER2000, det Grønlandske Erhvervsregister, og nationalregnskabets branchekoder. Input-output tabel for 2004 Side 3

4 Kapitel 2 Input-output tabel Input-output tabel Varestrømme Figur 1. En input-output tabel indeholder på detaljeret niveau oplysninger om samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Af tabellen er det muligt at se, hvordan de enkelte erhverv modtager varer og tjenester fra de andre erhverv og ved import. Af tabellen er det endvidere muligt at se, hvordan de endelige anvendelser som konsum, investering og forbrug modtager leverancer fra erhvervene samt ved import. I figuren nedenfor anskueliggøres, hvorledes varerne bevæger sig rundt i økonomien. I kassen produktion findes de enkelte erhverv, i dette tilfælde 4. Produktionen i erhvervene foregår ved, at de enkelte erhverv modtager en række varer og tjenesteydelser, dels fra de andre erhverv og dels ved import. Disse varer forarbejdes til andre varer og tjenester, som leveres enten til andre erhverv, hvor de forbruges som råvarer, eller til endelig anvendelse, dvs. til konsum, investering eller eksport. Varestrømme Produktion Erhverv 1 Erhverv 2 Forbrug Investering Erhverv 3 Erhverv 4 Eksport Beskæftigelse Import Input-output tabellen for den grønlandske økonomi er vist i tabel 1 i en udgave med 9 9 erhverv og 4 endelige anvendelser (Se kapitel 6). En mere detaljeret tabel med erhverv kan hentes på Grønlands Statistiks hjemmeside. Input Kolonnerne i tabellen viser hvordan input af grønlandsk produktion, import, samt produktskatter minus subsidier fordeler sig i de enkelte erhverv og endelige anvendelser. Desuden vises bruttoværditilvæksten, herunder skatter, lønninger samt overskud af produktionen, i de enkelte grønlandske erhverv. Her fremgår det, at den samlede tilgang var på mio. kr., hvor produktionen i erhvervene udgjorde mio. kr. og produktskatter minus subsidier udgjorde 279 mio. kr. Derudover var der import af varer og tjenester på mio. kr. I tabel 1 i kapitel 6 er produktionen fordelt på de enkelte erhverv. Af den første kolonne i tabel 1 fremgår det, at erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst har brugt 606 mio. kr. til køb af varer og tjenester dels fra andre grønlandske erhverv og dels som import. Erhvervets bruttoværditilvækst på 990 mio. kr. udgøres af de tre nederste rækker i Tabel 1 og fremkommer ved at trække det samlede køb af varer og tjenester på 606 mio. kr. fra det samlede input på mio. kr. Heraf betales -5 mio. kr. i andre produktionsskatter, netto, 363 mio. kr. til ansattes lønninger, mens resten, i alt 632 mio. kr. er bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. Erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst havde således et samlet input på mio. kr. i Output Rækkerne i tabel 1 viser, hvordan den samlede tilgang til økonomien i form af grønlandsk produktion, import samt produktskatter, netto forbruges i form af input i andre erhverv, til privat og offentligt forbrug, til investeringer eller til eksport. Side 4 Input-output tabel for 2004

5 Række 1 viser, at produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst fordeler sig med input i andre erhverv på 824 mio. kr., hvor 10 mio. kr. er gået til erhvervet selv, 54 t. kr. til råstofudvinding, 696 mio. kr. til industri. I alt gik 197 mio. kr. af produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst til privat forbrug, og 564 mio. kr. til eksport. Den samlede produktionsværdi i erhvervet for Landbrug, fiskeri og fangst anløb mio. kr. Kapitel 3 Input-output model Input-output model Direkte effekt Tekniske koefficienter Under antagelsen, at forholdet mellem erhvervenes krav til input er konstante, samt at produktionsfunktionerne er lineære, dvs. at der ikke er stordriftsfordele eller ulemper, kan input-output tabellen bearbejdes, så der kan foretages simple økonomiske konsekvensberegninger. Disse antagelser kan synes tvivlsomme, men det må erindres, at der er tale om stærkt aggregerede makroøkonomiske størrelser, hvorved usikkerheden mindskes. Det er således muligt at beregne, hvor store effekter ændringer i udefra givne variable fx konsum, investeringer eller eksport vil have på størrelser som bestemmes indenfor modellen som fx produktion, import og beskæftigelse. Ved en ændring i en udefra givet variabel vil der være en direkte effekt på variable, som bestemmes indenfor modellen. Stiger det private konsum fx med 1 mio. kr. vil den direkte efterspørgsel efter produkter til privat konsum samt produktskatter minus subsidier tilsammen også stige med 1 mio. kr. En del af denne efterspørgsel vil være import, og en del vil blive leveret af de grønlandske erhverv. De tekniske koefficienter beregnes ved at dividere de enkelte elementer i inputoutput tabellen med søjlesummen. De tekniske koefficienter viser i hvilket forhold de enkelte erhverv kræver direkte input. Summen af elementer i hver søjle er således én. De tekniske koefficienter er vist i tabel 2. Erhvervenes direkte krav til input vises i oversigt 2 i en summarisk form fordelt på ni erhverv. I den første kolonne ses erhvervenes andel af bruttoværditilvæksten (BVT). BVT beregnes som produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen. Af oversigt 2 fremgår det endvidere, at erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst direkte krav til input fordeler sig med 15,8 pct. fra indenlandsk produktion, 22,3 pct. fra import, 22,7 pct. til aflønning af ansatte, og bruttooverskud på 39,6 pct. Derudover er der indirekte skatter, netto på -0,5 pct., hvilket betyder, at erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst modtager mere i tilskud end der betales i form af skatter. Oversigt 2. Erhvervenes direkte krav til input, 2004 Andel af BVT Grønlandsk produktion Import Indirekte skatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktion og bl.a. indk. Procent Landbrug, fiskeri og fangst ,5 15,8 22,3-0,5 22,7 39,6 Råstofudvinding ,1 31,1 63,7-0,6 21,5-15,6 Industri ,0 53,0 12,3-2,5 30,5 6,7 Energi- og vandforsyning ,0 22,4 26,7-4,3 24,3 30,8 Bygge og anlægsvirksomhed ,8 22,5 40,2-1,9 37,2 2,0 Handel, hotel og restauration ,9 27,0 13,9-1,5 35,8 24,8 Transport, post og tele ,0 33,3 20,8-2,6 25,1 23,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,2 30,5 9,3-1,9 24,6 37,5 Offentlige og personlige tjenester... 34,5 27,0 14,3-1,6 56,2 4,0 Input-output tabel for 2004 Side 5

6 I oversigt 3 vises de tilsvarende relationer for de endelige anvendelser. Her fremgår fx hvor stor andel det private forbrug, eksport mv., udgør i forhold til det samlede endelige anvendelser. Oversigt 3. De endelige anvendelsers direkte krav til input, 2004 Andel af endelig anvendelse Grønlandsk produktion Import Indirekte skatter, netto Procent Privat forbrug ,0 60,4 30,7 8,9 - Fødevarer ,9 50,4 45,4 4,2 - Drikkevarer og tobak ,2 46,0 11,8 42,1 - Beklædning og fodtøj ,3 46,7 53,5-0,2 - Boligbenyttelse ,9 99,0 1,0 0,0 - Vand, el og brændsel ,5 76,0 24,0 0,0 - Boligudstyr mv ,2 29,4 70,5 0,1 - Medicin, lægeudgift mv ,2 35,8 64,2 0,0 - Ansk. og vedl.h. af køretøjer... 0,7 36,8 49,9 13,3 - Transport og kommun ,3 102,1 10,3-12,3 - Fritidsudstyr mv ,8 46,5 47,1 6,4 - Andre varer og tjenester ,9 80,3 19,3 0,4 - Turistudgifter ,4 0,0 100,0 0,0 - Turistindtægter ,0 100,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug ,1 99,9 0,1 0,0 Bruttoinvesteringer ,9 70,7 27,3 2,0 Eksport ,0 89,6 11,0-0,6 Indirekte effekt Inverteret matrix Udover den direkte effekt vil der også være en indirekte effekt. Da de grønlandske erhverv nu skal levere mere til det private konsum, vil de kræve leverancer dels fra de andre erhverv og dels fra import. Disse erhverv vil så igen kræve leverancer fra de øvrige erhverv osv. I princippet i en uendelig proces, der dog konvergerer mod en grænseværdi, som kan beregnes. Den inverterede matrix beregnes på baggrund af de tekniske koefficienter, og viser såvel de direkte effekter som alle de indirekte effekter af en stigning i efterspørgslen efter de enkelte erhvervs produkter. Hver søjle viser således hvor meget mere de enkelte erhverv skal levere ved en stigning i efterspørgslen efter erhvervets produkter på en enhed. Den inverterede matrix vises i tabel 3 i tabelafsnittet, og illustrerer således erhvervenes direkte og indirekte krav til input. Side 6 Input-output tabel for 2004

7 Kapitel 4 Multiplikatorer Multiplikatorerne De følgende oversigter indeholder beregninger over de direkte effekter af ændringer i udefra givne variable, samt over de samlede effekter dvs. de direkte plus de indirekte effekter. Disse størrelser kaldes multiplikatorer, da de viser effekten på en indenfor modellen bestemt variabel, når en udenfor modellen bestemt variabel ændres med én enhed. Multiplikatorerne er såkaldte produktionsmultiplikatorer, idet de udelukkende medtager effekter, der opstår ved erhvervenes indbyrdes leverance. Effekter, der opstår ved ændringer i indkomsterne som følge af ændringer i udefra givne variable, indgår ikke i modellen. Forbehold Multiplikatorerne er ikke velegnede til konsekvensberegninger af store ændringer i de udefra givne variable. Det skyldes dels de forsimplede antagelser om produktionsfunktionerne, og dels at der kun beregnes produktionsmultiplikatorer. Mens multiplikatorerne ikke bør anvendes til at analysere større strukturpolitiske ændringer, er de imidlertid et godt værktøj til at vurdere konsekvenser af fx mindre finanspolitiske tiltag eller konsekvenser af investeringer. Af oversigt 4 fremgår de nævnte multiplikatorer for beskæftigelsen. Som det kan aflæses af oversigten, er der betydelige variationer i beskæftigelsesmultiplikatorerne i erhvervene. Visse typer af erhverv, såsom handel, offentlige tjenester samt bygge- og anlæg har høje beskæftigelsesmultiplikatorer. Dette skyldes, at der i disse typer af erhverv, kræves mere personel ved produktionen. I andre erhverv som energi- og vandforsyning, udføres produktionen primært af kapitalapparatet, hvorfor beskæftigelsesmultiplikatorerne i disse typer af erhverv er lavere. I oversigt 4 vises de direkte og indirekte krav til import og beskæftigelse som følge af en forøgelse af leverancerne fra det enkelte erhverv til endelig anvendelse med én enhed. Det direkte indhold i importen er de samme importkvoter der også fremgår i oversigt 2. Såfremt leverancerne fra fx Landbrug, fiskeri og fangst til endelig anvendelse øges med én enhed, medfører det krav om en direkte import på 22,3 pct. Den forøgede aktivitet i andre erhverv leder til en indirekte import på 5,2 pct. Den samlede effekt på importen i branchen bliver dermed 27,5 pct. På beskæftigelsessiden vil en forøgelse af leverancerne fra Landbrug, fiskeri og fangst på 1 mio. kr. til endelig anvendelse medføre, at beskæftigelsen skal øges med 1,8 personer samt 2,2 personer, når den indirekte effekt medregnes. Ved beregning af beskæftigelsesmultiplikatorerne, er alle lønmodtagere med minimum 40 t. kr. i årsløn medtaget. Input-output tabel for 2004 Side 7

8 Oversigt 4. Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af leverancerne fra erhverv til de endelige anvendelser, 2004 Andel af BVT Direkte Import Direkte og indirekte Beskæftigelse Direkte Direkte og indirekte Procent Antal personer per mio. kr. Landbrug, fiskeri og fangst ,5 22,3 27,5 1,8 2,2 Råstofudvinding ,1 63,7 92,1 0,7 1,0 Industri ,0 12,3 20,6 1,2 2,0 Energi- og vandforsyning ,0 26,7 34,9 0,9 1,1 Bygge og anlægsvirksomhed ,8 40,2 53,4 1,4 1,9 Handel, hotel og restauration ,9 13,9 19,1 1,9 2,6 Transport, post og tele ,0 20,8 30,9 0,9 1,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,2 9,3 13,3 1,0 1,4 Offentlige og personlige tjenester ,5 14,3 19,8 2,7 3,7 Oversigt 5 svarer til oversigt 4, men er beregnet for de endelige anvendelser. Dvs. at hvis forbruget i de endelige anvendelser øges med én enhed, vil det private forbrug kræve 30,7 pct. i direkte import, og en indirekte import på 15,8 pct. Den samlede importeffekt bliver derfor 46,6 pct. Der er pr. definition ingen direkte beskæftigelse i de endelige anvendelser. En forøgelse af forbruget på 1 mio. kr. har derfor kun en indirekte effekt. For det private forbrug vil efterspørgslen være 1,3 personer. Dvs., at hvis en forøgelse på 1. mio. kr. i de endelige anvendelser udelukkende sker i det private forbrug, fx til fødevarer, vil forbrugerne gå i butikken og købe fødevarer. Hermed skabes der en samlet indirekte beskæftigelseseffekt på 1,3 personer i den butik, hvor der handles, i de virksomheder der producerer de efterspurgte varer, i de transportvirksomheder, der transporterer varerne, i den el-produktion, der leverer el til disse processer og så videre. En direkte beskæftigelseseffekt ville forekomme, hvis forbrugerne ansatte nogen til at købe ind for sig. Oversigt 5. Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af de endelige anvendelser, 2004 Andel af endelig anvendelse Direkte Import Direkte og indirekte Beskæftigelse Direkte Direkte og indirekte Procent Antal personer per mio. kr. Privat forbrug ,0 30,7 46,6 0,0 1,3 - Fødevarer ,9 45,4 57,4 0,0 1,1 - Drikkevarer og tobak ,2 11,8 22,3 0,0 1,1 - Beklædning og fodtøj ,3 53,5 63,9 0,0 1,1 - Boligbenyttelse ,9 1,0 20,2 0,0 1,5 - Vand, el og brændsel ,5 24,0 48,1 0,0 1,2 - Boligudstyr mv ,2 70,5 76,7 0,0 0,7 - Medicin, lægeudgift mv ,2 64,2 72,0 0,0 1,0 - Ansk. og vedl.h. af køretøjer ,7 49,9 58,4 0,0 0,8 - Transport og kommun ,3 10,3 41,6 0,0 1,5 - Fritidsudstyr mv ,8 47,1 58,2 0,0 1,0 - Andre varer og tjenester ,9 19,3 37,0 0,0 1,9 - Turistudgifter ,4 100,0 100,0 0,0 0,0 - Turistindtægter ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug ,1 0,1 21,9 0,0 3,1 Bruttoinvesteringer ,9 27,3 55,4 0,0 1,4 Eksport ,0 11,0 34,2 0,0 1,6 Side 8 Input-output tabel for 2004

9 I oversigt 6 er det beregnet, hvordan erhvervenes produktion fordeler sig på forårsagende endelige anvendelser. Her fremgår, at hele 69,3 pct. af produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri mv. går til eksport, 20,4 pct. går til privat forbrug og 6,8 pct. til offentligt forbrug. Derudover går 3,5 pct. til investeringer. Oversigt 6. Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse, 2004 Forårsagende endelig anvendelse Andel af BVT Privat forbrug Offentlig forbrug Andel af produktionen Bruttoinvesteringer Eksport Procent Landbrug, fiskeri og fangst ,1 10,5 20,4 6,8 3,5 69,3 Råstofudvinding ,6 0,1 2,1 1,7-30,7 126,9 Industri ,7 6,0 14,6 3,9 5,9 75,6 Energi- og vandforsyning ,1 3,0 63,4 19,5 4,3 12,8 Bygge og anlægsvirksomhed ,3 5,8 13,7 14,3 67,4 4,5 Handel, hotel og restauration ,8 13,9 58,8 9,3 6,7 25,2 Transport, post og tele ,6 14,0 32,5 30,3 3,2 34,0 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,8 12,2 56,2 26,1 10,7 7,0 Offentlige og personlige tjenester.. 30,9 34,5 3,8 95,3 0,4 0,5 Input-output tabel for 2004 Side 9

10 Kapitel 5 Kilder og metode Formål Kilder Formålet med input-output tabeller er ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger at belyse sammenhænge mellem produktion, import og anvendelser i økonomien for en given periode. Suppleret med antagelser muliggør tabellerne modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår hverken af nationalregnskabet eller af tabellerne. Input-output tabellen er baseret på det endelige nationalregnskabs funktionelle system suppleret med en række antagelser som fastlagt i nationalregnskabssystemet ENS 95. Den symmetriske input-output tabel er af typen erhverv erhverv. Nationalregnskabets udarbejdes i overensstemmelse med definitionerne i EU's Det Europæiske Nationalregnskabssystem - ENS95, der er en europæisk udgave af FN's A System of National Accounts Input-output tabellen Ud fra nationalregnskabets ca. 680 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver hvordan varer og tjenester i økonomien flyder mellem udbydere og efterspørgere. Udbydere er erhvervene, import samt andre primære input, herunder aflønning af ansatte. Efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat konsum og eksport. Erhvervenes produktionsværdier samt importen er opgjort i basispriser, dvs. uden indirekte varetilknyttede afgifter eller subsidier. De indirekte varetilknyttede skatter og subsidier er dog opgjort i en separat række i tabellen, så det samlede forbrug i de enkelte erhverv og i de enkelte endelige anvendelser kan beregnes i køberpriser. Øvrige oplysninger En introduktion til nationalregnskab og input-output tabeller findes i lærebogsform i Nationalregnskabet af Bent Thage & Annette Thomsen, serien Erhverv og samfund, Handelshøjskolen Forlag, 2004 samt i Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel af Christen Sørensen, serie: Økonomisk samfundsbeskrivelse, Forlaget Systime Academic, Side 10 Input-output tabel for 2004

11 Kapitel 6 Tabeller Tabel 1. Input-output tabel for Grønland 2004, kr. Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Total output Løbende priser, kr. Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Import Turistkorrektion Produktskatter, netto Anvendelse, køberpris Andre produktionsskatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst Input i alt Tabel 1 (fortsat). Input-output tabel for Grønland 2004, kr. Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoinvesteringer Eksport Endelig anvendelse I alt Løbende priser, kr. Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Import Turistkorrektion Produktskatter, netto Anvendelse, køberpris Input-output tabel for 2004 Side 11

12 Tabel 2. De tekniske koefficienter Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Input i erhvervene Landbrug, fiskeri og fangst ,006 0,000 0,455 0,000 0,000 0,011 0,001 0,006 0,014 Råstofudvinding ,000 0,053 0,002 0,000 0,007 0,000 0,000 0,000 0,000 Industri ,032 0,001 0,014 0,001 0,042 0,011 0,013 0,008 0,006 Energi- og vandforsyning ,002 0,002 0,009 0,033 0,011 0,054 0,026 0,004 0,012 Bygge og anlægsvirksomhed ,000 0,028 0,004 0,086 0,014 0,009 0,032 0,114 0,022 Handel, hotel og restauration ,041 0,026 0,010 0,044 0,042 0,032 0,021 0,028 0,030 Transport, post og tele ,049 0,106 0,024 0,029 0,040 0,086 0,191 0,073 0,107 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,017 0,086 0,009 0,028 0,050 0,063 0,044 0,066 0,047 Offentlige og personlige tjenester ,011 0,008 0,003 0,002 0,019 0,005 0,006 0,006 0,031 Import ,223 0,637 0,123 0,267 0,402 0,139 0,208 0,093 0,143 Produktskatter, netto ,002-0,007-0,020-0,003-0,005 0,008-0,024-0,005-0,013 Værditilvækst i basispriser ,620 0,059 0,366 0,512 0,377 0,583 0,482 0,608 0,600 Input i alt ,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Tabel 3. Den inverterede matrix Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Input i erhvervene Landbrug, fiskeri og fangst ,024 0,005 0,474 0,004 0,023 0,019 0,012 0,015 0,021 Råstofudvinding ,000 1,057 0,002 0,001 0,008 0,000 0,000 0,001 0,000 Industri ,035 0,007 1,031 0,008 0,047 0,016 0,021 0,017 0,011 Energi- og vandforsyning ,007 0,009 0,014 1,040 0,017 0,063 0,036 0,011 0,020 Bygge og anlægsvirksomhed ,007 0,050 0,011 0,098 1,026 0,028 0,052 0,131 0,037 Handel, hotel og restauration ,047 0,038 0,034 0,054 0,051 1,043 0,034 0,041 0,040 Transport, post og tele ,073 0,158 0,068 0,053 0,069 0,124 1,252 0,112 0,151 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,026 0,111 0,025 0,044 0,065 0,081 0,065 1,087 0,065 Offentlige og personlige tjenester ,013 0,012 0,010 0,005 0,022 0,008 0,009 0,011 1,035 Side 12 Input-output tabel for 2004

13 Tabel 4. Erhvervsgrupperinger Brancher i input-output Nationalregnskab GB2000 Landbrug, fiskeri og fangst 0109 Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding 1009 Råstofudvinding Industri 1509 Føde-, drikke-, tobakvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri, plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning 4009 Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed 4500 Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration 5000 Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt.biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele 6000 Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. Rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning 6509 Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidl Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester 7500 Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Input-output tabel for 2004 Side 13

14 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Josef Kajangmat Najaaraq Kreutzmann Nationalregnskab 2012:2 15. februar 2012 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax:

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik NATIONALREGNSKAB. 1. Input-output tabellen

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik NATIONALREGNSKAB. 1. Input-output tabellen Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Undersøgelser fra Grønlands Statistik 1998:1 NATIONALREGNSKAB Input-output tabeller og multiplikatorer for Grønland 1992 Indledning Formålet med denne publikation

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Regnskabsstatistikken

Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken for selskaber 2012 Sammenfatning Formålet med Regnskabsstatistikken er at belyse det grønlandske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 - A.11 164 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 165 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 størrelse

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Jacobsen, Lars Bo

Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Jacobsen, Lars Bo university of copenhagen Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars-Bo Jacobsen

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars-Bo Jacobsen FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Lars-Bo Jacobsen FOI Working paper nr. 2/ 2010 Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Lars-Bo Jacobsen lars-bo@foi.dk

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5% Arbejdsmarked 2010:5 Beskæftigelsen 2009 Beskeden stigning i beskæftigelsen for lønmodtagerne til trods for forhøjelse af pensionsalder Beskæftigelsesomfanget steg med 0,7 pct. Stigning i lønsummen på

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere