Nationalregnskab. Input-output tabel for :2. Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning"

Transkript

1 Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu foreligger vedrørende det produktionsbaserede nationalregnskab. Hvad er input-output tabellen En input-output tabel indeholder på detaljeret niveau oplysninger om samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdsvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Af input-output tabellen er det muligt at se, hvorledes de enkelte erhverv modtager varer og tjenester fra andre erhverv samt ved import. Det er endvidere muligt at se, hvordan de endelige anvendelser, som konsum og investeringer, modtager leverancer fra erhvervene samt ved import. I oversigt 1 er der vist et sammendrag af input-output tabellen. Her fremgår det, at den samlede tilgang i 2003 var på mio. kr. Erhvervenes produktion udgjorde mio. kr., mens produktskatter minus subsidier udgjorde 279 mio. kr. Derudover er der blevet importeret varer og tjenester til en værdi på mio. kr. Under input fremgår det, at anvendelsen af tilgang af varer og tjenester fordeler sig på forbrug i produktionen samt på de endelige anvendelser, herunder eksport. Oversigt 1. Input-output 2004 Input Mio. kr. Output Mio. kr. Grønlandsk produceret Input i produktion Forbrug i produktion Produktskatter minus -subsidier Privat forbrugsudgift Import af varer og tjenester Offentlig forbrugsudgift Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Tilgang i alt Anvendelse i alt I publikationen er det også muligt at se beregninger af multiplikatorer, som er simple økonomiske konsekvensberegninger på baggrund af input-output tabellen. Multiplikatorerne viser de direkte og indirekte import- og beskæftigelseseffekter, når efterspørgslen øges med én enhed.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Oversigt 1 Input-output Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Input-output tabel Figur 1 Varestrømme Kapitel 3 Input-output model Oversigt 2 Erhvervenes direkte krav til input, Oversigt 3 De endelige anvendelsers direkte krav til input, Kapitel 4 Multiplikatorer Oversigt 4 Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af leverancerne fra erhverv til de endelige anvendelser, Oversigt 5 Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af de endelige anvendelser, Oversigt 6 Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse, Kapitel 5 Kilder og metode Kapitel 6 Tabeller Tabel 1 Input-output tabel for Grønland 2004, kr Tabel 2 De tekniske koefficienter Tabel 3 Den inverterede matrix Tabel 4 Erhvervsgrupperinger Side 2 Input-output tabel for 2004

3 Kapitel 1 Indledning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller som nu foreligger vedrørende det produktionsbaserede nationalregnskab. Hovedresultater Multiplikatorer Kilder og metode Tabelafsnit I kapitel 2 introduceres input-output tabellen kort. Der gives en forklaring på hvordan tabellen skal læses. I kapitel 3 præsenteres principperne bag input-output modellen, de tekniske koefficienter samt den inverterede matrix. I kapitel 4 gennemgås de såkaldte multiplikatorer, som er simple økonomiske konsekvensberegninger på baggrund af input-output tabellen. Multiplikatorerne viser de direkte og indirekte import- og beskæftigelseseffekter når efterspørgslen øges med én enhed. I kapitel 5 findes en gennemgang af kilder og metode, samt internationale retningslinjer for udarbejdelse af input-output tabeller. Publikationen afrundes i kapitel 6 med et tabelafsnit. Oversigterne i kapitel 3 og 4 er lavet på baggrund af tabellerne 1-4. I Tabel 5 vises koblinger mellem GER2000, det Grønlandske Erhvervsregister, og nationalregnskabets branchekoder. Input-output tabel for 2004 Side 3

4 Kapitel 2 Input-output tabel Input-output tabel Varestrømme Figur 1. En input-output tabel indeholder på detaljeret niveau oplysninger om samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Af tabellen er det muligt at se, hvordan de enkelte erhverv modtager varer og tjenester fra de andre erhverv og ved import. Af tabellen er det endvidere muligt at se, hvordan de endelige anvendelser som konsum, investering og forbrug modtager leverancer fra erhvervene samt ved import. I figuren nedenfor anskueliggøres, hvorledes varerne bevæger sig rundt i økonomien. I kassen produktion findes de enkelte erhverv, i dette tilfælde 4. Produktionen i erhvervene foregår ved, at de enkelte erhverv modtager en række varer og tjenesteydelser, dels fra de andre erhverv og dels ved import. Disse varer forarbejdes til andre varer og tjenester, som leveres enten til andre erhverv, hvor de forbruges som råvarer, eller til endelig anvendelse, dvs. til konsum, investering eller eksport. Varestrømme Produktion Erhverv 1 Erhverv 2 Forbrug Investering Erhverv 3 Erhverv 4 Eksport Beskæftigelse Import Input-output tabellen for den grønlandske økonomi er vist i tabel 1 i en udgave med 9 9 erhverv og 4 endelige anvendelser (Se kapitel 6). En mere detaljeret tabel med erhverv kan hentes på Grønlands Statistiks hjemmeside. Input Kolonnerne i tabellen viser hvordan input af grønlandsk produktion, import, samt produktskatter minus subsidier fordeler sig i de enkelte erhverv og endelige anvendelser. Desuden vises bruttoværditilvæksten, herunder skatter, lønninger samt overskud af produktionen, i de enkelte grønlandske erhverv. Her fremgår det, at den samlede tilgang var på mio. kr., hvor produktionen i erhvervene udgjorde mio. kr. og produktskatter minus subsidier udgjorde 279 mio. kr. Derudover var der import af varer og tjenester på mio. kr. I tabel 1 i kapitel 6 er produktionen fordelt på de enkelte erhverv. Af den første kolonne i tabel 1 fremgår det, at erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst har brugt 606 mio. kr. til køb af varer og tjenester dels fra andre grønlandske erhverv og dels som import. Erhvervets bruttoværditilvækst på 990 mio. kr. udgøres af de tre nederste rækker i Tabel 1 og fremkommer ved at trække det samlede køb af varer og tjenester på 606 mio. kr. fra det samlede input på mio. kr. Heraf betales -5 mio. kr. i andre produktionsskatter, netto, 363 mio. kr. til ansattes lønninger, mens resten, i alt 632 mio. kr. er bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. Erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst havde således et samlet input på mio. kr. i Output Rækkerne i tabel 1 viser, hvordan den samlede tilgang til økonomien i form af grønlandsk produktion, import samt produktskatter, netto forbruges i form af input i andre erhverv, til privat og offentligt forbrug, til investeringer eller til eksport. Side 4 Input-output tabel for 2004

5 Række 1 viser, at produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst fordeler sig med input i andre erhverv på 824 mio. kr., hvor 10 mio. kr. er gået til erhvervet selv, 54 t. kr. til råstofudvinding, 696 mio. kr. til industri. I alt gik 197 mio. kr. af produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst til privat forbrug, og 564 mio. kr. til eksport. Den samlede produktionsværdi i erhvervet for Landbrug, fiskeri og fangst anløb mio. kr. Kapitel 3 Input-output model Input-output model Direkte effekt Tekniske koefficienter Under antagelsen, at forholdet mellem erhvervenes krav til input er konstante, samt at produktionsfunktionerne er lineære, dvs. at der ikke er stordriftsfordele eller ulemper, kan input-output tabellen bearbejdes, så der kan foretages simple økonomiske konsekvensberegninger. Disse antagelser kan synes tvivlsomme, men det må erindres, at der er tale om stærkt aggregerede makroøkonomiske størrelser, hvorved usikkerheden mindskes. Det er således muligt at beregne, hvor store effekter ændringer i udefra givne variable fx konsum, investeringer eller eksport vil have på størrelser som bestemmes indenfor modellen som fx produktion, import og beskæftigelse. Ved en ændring i en udefra givet variabel vil der være en direkte effekt på variable, som bestemmes indenfor modellen. Stiger det private konsum fx med 1 mio. kr. vil den direkte efterspørgsel efter produkter til privat konsum samt produktskatter minus subsidier tilsammen også stige med 1 mio. kr. En del af denne efterspørgsel vil være import, og en del vil blive leveret af de grønlandske erhverv. De tekniske koefficienter beregnes ved at dividere de enkelte elementer i inputoutput tabellen med søjlesummen. De tekniske koefficienter viser i hvilket forhold de enkelte erhverv kræver direkte input. Summen af elementer i hver søjle er således én. De tekniske koefficienter er vist i tabel 2. Erhvervenes direkte krav til input vises i oversigt 2 i en summarisk form fordelt på ni erhverv. I den første kolonne ses erhvervenes andel af bruttoværditilvæksten (BVT). BVT beregnes som produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen. Af oversigt 2 fremgår det endvidere, at erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst direkte krav til input fordeler sig med 15,8 pct. fra indenlandsk produktion, 22,3 pct. fra import, 22,7 pct. til aflønning af ansatte, og bruttooverskud på 39,6 pct. Derudover er der indirekte skatter, netto på -0,5 pct., hvilket betyder, at erhvervet Landbrug, fiskeri og fangst modtager mere i tilskud end der betales i form af skatter. Oversigt 2. Erhvervenes direkte krav til input, 2004 Andel af BVT Grønlandsk produktion Import Indirekte skatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktion og bl.a. indk. Procent Landbrug, fiskeri og fangst ,5 15,8 22,3-0,5 22,7 39,6 Råstofudvinding ,1 31,1 63,7-0,6 21,5-15,6 Industri ,0 53,0 12,3-2,5 30,5 6,7 Energi- og vandforsyning ,0 22,4 26,7-4,3 24,3 30,8 Bygge og anlægsvirksomhed ,8 22,5 40,2-1,9 37,2 2,0 Handel, hotel og restauration ,9 27,0 13,9-1,5 35,8 24,8 Transport, post og tele ,0 33,3 20,8-2,6 25,1 23,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,2 30,5 9,3-1,9 24,6 37,5 Offentlige og personlige tjenester... 34,5 27,0 14,3-1,6 56,2 4,0 Input-output tabel for 2004 Side 5

6 I oversigt 3 vises de tilsvarende relationer for de endelige anvendelser. Her fremgår fx hvor stor andel det private forbrug, eksport mv., udgør i forhold til det samlede endelige anvendelser. Oversigt 3. De endelige anvendelsers direkte krav til input, 2004 Andel af endelig anvendelse Grønlandsk produktion Import Indirekte skatter, netto Procent Privat forbrug ,0 60,4 30,7 8,9 - Fødevarer ,9 50,4 45,4 4,2 - Drikkevarer og tobak ,2 46,0 11,8 42,1 - Beklædning og fodtøj ,3 46,7 53,5-0,2 - Boligbenyttelse ,9 99,0 1,0 0,0 - Vand, el og brændsel ,5 76,0 24,0 0,0 - Boligudstyr mv ,2 29,4 70,5 0,1 - Medicin, lægeudgift mv ,2 35,8 64,2 0,0 - Ansk. og vedl.h. af køretøjer... 0,7 36,8 49,9 13,3 - Transport og kommun ,3 102,1 10,3-12,3 - Fritidsudstyr mv ,8 46,5 47,1 6,4 - Andre varer og tjenester ,9 80,3 19,3 0,4 - Turistudgifter ,4 0,0 100,0 0,0 - Turistindtægter ,0 100,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug ,1 99,9 0,1 0,0 Bruttoinvesteringer ,9 70,7 27,3 2,0 Eksport ,0 89,6 11,0-0,6 Indirekte effekt Inverteret matrix Udover den direkte effekt vil der også være en indirekte effekt. Da de grønlandske erhverv nu skal levere mere til det private konsum, vil de kræve leverancer dels fra de andre erhverv og dels fra import. Disse erhverv vil så igen kræve leverancer fra de øvrige erhverv osv. I princippet i en uendelig proces, der dog konvergerer mod en grænseværdi, som kan beregnes. Den inverterede matrix beregnes på baggrund af de tekniske koefficienter, og viser såvel de direkte effekter som alle de indirekte effekter af en stigning i efterspørgslen efter de enkelte erhvervs produkter. Hver søjle viser således hvor meget mere de enkelte erhverv skal levere ved en stigning i efterspørgslen efter erhvervets produkter på en enhed. Den inverterede matrix vises i tabel 3 i tabelafsnittet, og illustrerer således erhvervenes direkte og indirekte krav til input. Side 6 Input-output tabel for 2004

7 Kapitel 4 Multiplikatorer Multiplikatorerne De følgende oversigter indeholder beregninger over de direkte effekter af ændringer i udefra givne variable, samt over de samlede effekter dvs. de direkte plus de indirekte effekter. Disse størrelser kaldes multiplikatorer, da de viser effekten på en indenfor modellen bestemt variabel, når en udenfor modellen bestemt variabel ændres med én enhed. Multiplikatorerne er såkaldte produktionsmultiplikatorer, idet de udelukkende medtager effekter, der opstår ved erhvervenes indbyrdes leverance. Effekter, der opstår ved ændringer i indkomsterne som følge af ændringer i udefra givne variable, indgår ikke i modellen. Forbehold Multiplikatorerne er ikke velegnede til konsekvensberegninger af store ændringer i de udefra givne variable. Det skyldes dels de forsimplede antagelser om produktionsfunktionerne, og dels at der kun beregnes produktionsmultiplikatorer. Mens multiplikatorerne ikke bør anvendes til at analysere større strukturpolitiske ændringer, er de imidlertid et godt værktøj til at vurdere konsekvenser af fx mindre finanspolitiske tiltag eller konsekvenser af investeringer. Af oversigt 4 fremgår de nævnte multiplikatorer for beskæftigelsen. Som det kan aflæses af oversigten, er der betydelige variationer i beskæftigelsesmultiplikatorerne i erhvervene. Visse typer af erhverv, såsom handel, offentlige tjenester samt bygge- og anlæg har høje beskæftigelsesmultiplikatorer. Dette skyldes, at der i disse typer af erhverv, kræves mere personel ved produktionen. I andre erhverv som energi- og vandforsyning, udføres produktionen primært af kapitalapparatet, hvorfor beskæftigelsesmultiplikatorerne i disse typer af erhverv er lavere. I oversigt 4 vises de direkte og indirekte krav til import og beskæftigelse som følge af en forøgelse af leverancerne fra det enkelte erhverv til endelig anvendelse med én enhed. Det direkte indhold i importen er de samme importkvoter der også fremgår i oversigt 2. Såfremt leverancerne fra fx Landbrug, fiskeri og fangst til endelig anvendelse øges med én enhed, medfører det krav om en direkte import på 22,3 pct. Den forøgede aktivitet i andre erhverv leder til en indirekte import på 5,2 pct. Den samlede effekt på importen i branchen bliver dermed 27,5 pct. På beskæftigelsessiden vil en forøgelse af leverancerne fra Landbrug, fiskeri og fangst på 1 mio. kr. til endelig anvendelse medføre, at beskæftigelsen skal øges med 1,8 personer samt 2,2 personer, når den indirekte effekt medregnes. Ved beregning af beskæftigelsesmultiplikatorerne, er alle lønmodtagere med minimum 40 t. kr. i årsløn medtaget. Input-output tabel for 2004 Side 7

8 Oversigt 4. Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af leverancerne fra erhverv til de endelige anvendelser, 2004 Andel af BVT Direkte Import Direkte og indirekte Beskæftigelse Direkte Direkte og indirekte Procent Antal personer per mio. kr. Landbrug, fiskeri og fangst ,5 22,3 27,5 1,8 2,2 Råstofudvinding ,1 63,7 92,1 0,7 1,0 Industri ,0 12,3 20,6 1,2 2,0 Energi- og vandforsyning ,0 26,7 34,9 0,9 1,1 Bygge og anlægsvirksomhed ,8 40,2 53,4 1,4 1,9 Handel, hotel og restauration ,9 13,9 19,1 1,9 2,6 Transport, post og tele ,0 20,8 30,9 0,9 1,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,2 9,3 13,3 1,0 1,4 Offentlige og personlige tjenester ,5 14,3 19,8 2,7 3,7 Oversigt 5 svarer til oversigt 4, men er beregnet for de endelige anvendelser. Dvs. at hvis forbruget i de endelige anvendelser øges med én enhed, vil det private forbrug kræve 30,7 pct. i direkte import, og en indirekte import på 15,8 pct. Den samlede importeffekt bliver derfor 46,6 pct. Der er pr. definition ingen direkte beskæftigelse i de endelige anvendelser. En forøgelse af forbruget på 1 mio. kr. har derfor kun en indirekte effekt. For det private forbrug vil efterspørgslen være 1,3 personer. Dvs., at hvis en forøgelse på 1. mio. kr. i de endelige anvendelser udelukkende sker i det private forbrug, fx til fødevarer, vil forbrugerne gå i butikken og købe fødevarer. Hermed skabes der en samlet indirekte beskæftigelseseffekt på 1,3 personer i den butik, hvor der handles, i de virksomheder der producerer de efterspurgte varer, i de transportvirksomheder, der transporterer varerne, i den el-produktion, der leverer el til disse processer og så videre. En direkte beskæftigelseseffekt ville forekomme, hvis forbrugerne ansatte nogen til at købe ind for sig. Oversigt 5. Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af de endelige anvendelser, 2004 Andel af endelig anvendelse Direkte Import Direkte og indirekte Beskæftigelse Direkte Direkte og indirekte Procent Antal personer per mio. kr. Privat forbrug ,0 30,7 46,6 0,0 1,3 - Fødevarer ,9 45,4 57,4 0,0 1,1 - Drikkevarer og tobak ,2 11,8 22,3 0,0 1,1 - Beklædning og fodtøj ,3 53,5 63,9 0,0 1,1 - Boligbenyttelse ,9 1,0 20,2 0,0 1,5 - Vand, el og brændsel ,5 24,0 48,1 0,0 1,2 - Boligudstyr mv ,2 70,5 76,7 0,0 0,7 - Medicin, lægeudgift mv ,2 64,2 72,0 0,0 1,0 - Ansk. og vedl.h. af køretøjer ,7 49,9 58,4 0,0 0,8 - Transport og kommun ,3 10,3 41,6 0,0 1,5 - Fritidsudstyr mv ,8 47,1 58,2 0,0 1,0 - Andre varer og tjenester ,9 19,3 37,0 0,0 1,9 - Turistudgifter ,4 100,0 100,0 0,0 0,0 - Turistindtægter ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug ,1 0,1 21,9 0,0 3,1 Bruttoinvesteringer ,9 27,3 55,4 0,0 1,4 Eksport ,0 11,0 34,2 0,0 1,6 Side 8 Input-output tabel for 2004

9 I oversigt 6 er det beregnet, hvordan erhvervenes produktion fordeler sig på forårsagende endelige anvendelser. Her fremgår, at hele 69,3 pct. af produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri mv. går til eksport, 20,4 pct. går til privat forbrug og 6,8 pct. til offentligt forbrug. Derudover går 3,5 pct. til investeringer. Oversigt 6. Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse, 2004 Forårsagende endelig anvendelse Andel af BVT Privat forbrug Offentlig forbrug Andel af produktionen Bruttoinvesteringer Eksport Procent Landbrug, fiskeri og fangst ,1 10,5 20,4 6,8 3,5 69,3 Råstofudvinding ,6 0,1 2,1 1,7-30,7 126,9 Industri ,7 6,0 14,6 3,9 5,9 75,6 Energi- og vandforsyning ,1 3,0 63,4 19,5 4,3 12,8 Bygge og anlægsvirksomhed ,3 5,8 13,7 14,3 67,4 4,5 Handel, hotel og restauration ,8 13,9 58,8 9,3 6,7 25,2 Transport, post og tele ,6 14,0 32,5 30,3 3,2 34,0 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,8 12,2 56,2 26,1 10,7 7,0 Offentlige og personlige tjenester.. 30,9 34,5 3,8 95,3 0,4 0,5 Input-output tabel for 2004 Side 9

10 Kapitel 5 Kilder og metode Formål Kilder Formålet med input-output tabeller er ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger at belyse sammenhænge mellem produktion, import og anvendelser i økonomien for en given periode. Suppleret med antagelser muliggør tabellerne modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår hverken af nationalregnskabet eller af tabellerne. Input-output tabellen er baseret på det endelige nationalregnskabs funktionelle system suppleret med en række antagelser som fastlagt i nationalregnskabssystemet ENS 95. Den symmetriske input-output tabel er af typen erhverv erhverv. Nationalregnskabets udarbejdes i overensstemmelse med definitionerne i EU's Det Europæiske Nationalregnskabssystem - ENS95, der er en europæisk udgave af FN's A System of National Accounts Input-output tabellen Ud fra nationalregnskabets ca. 680 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver hvordan varer og tjenester i økonomien flyder mellem udbydere og efterspørgere. Udbydere er erhvervene, import samt andre primære input, herunder aflønning af ansatte. Efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat konsum og eksport. Erhvervenes produktionsværdier samt importen er opgjort i basispriser, dvs. uden indirekte varetilknyttede afgifter eller subsidier. De indirekte varetilknyttede skatter og subsidier er dog opgjort i en separat række i tabellen, så det samlede forbrug i de enkelte erhverv og i de enkelte endelige anvendelser kan beregnes i køberpriser. Øvrige oplysninger En introduktion til nationalregnskab og input-output tabeller findes i lærebogsform i Nationalregnskabet af Bent Thage & Annette Thomsen, serien Erhverv og samfund, Handelshøjskolen Forlag, 2004 samt i Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel af Christen Sørensen, serie: Økonomisk samfundsbeskrivelse, Forlaget Systime Academic, Side 10 Input-output tabel for 2004

11 Kapitel 6 Tabeller Tabel 1. Input-output tabel for Grønland 2004, kr. Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Total output Løbende priser, kr. Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Import Turistkorrektion Produktskatter, netto Anvendelse, køberpris Andre produktionsskatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst Input i alt Tabel 1 (fortsat). Input-output tabel for Grønland 2004, kr. Privat forbrug Offentlig forbrug Bruttoinvesteringer Eksport Endelig anvendelse I alt Løbende priser, kr. Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Import Turistkorrektion Produktskatter, netto Anvendelse, køberpris Input-output tabel for 2004 Side 11

12 Tabel 2. De tekniske koefficienter Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Input i erhvervene Landbrug, fiskeri og fangst ,006 0,000 0,455 0,000 0,000 0,011 0,001 0,006 0,014 Råstofudvinding ,000 0,053 0,002 0,000 0,007 0,000 0,000 0,000 0,000 Industri ,032 0,001 0,014 0,001 0,042 0,011 0,013 0,008 0,006 Energi- og vandforsyning ,002 0,002 0,009 0,033 0,011 0,054 0,026 0,004 0,012 Bygge og anlægsvirksomhed ,000 0,028 0,004 0,086 0,014 0,009 0,032 0,114 0,022 Handel, hotel og restauration ,041 0,026 0,010 0,044 0,042 0,032 0,021 0,028 0,030 Transport, post og tele ,049 0,106 0,024 0,029 0,040 0,086 0,191 0,073 0,107 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,017 0,086 0,009 0,028 0,050 0,063 0,044 0,066 0,047 Offentlige og personlige tjenester ,011 0,008 0,003 0,002 0,019 0,005 0,006 0,006 0,031 Import ,223 0,637 0,123 0,267 0,402 0,139 0,208 0,093 0,143 Produktskatter, netto ,002-0,007-0,020-0,003-0,005 0,008-0,024-0,005-0,013 Værditilvækst i basispriser ,620 0,059 0,366 0,512 0,377 0,583 0,482 0,608 0,600 Input i alt ,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Tabel 3. Den inverterede matrix Landbrug, fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Input i erhvervene Landbrug, fiskeri og fangst ,024 0,005 0,474 0,004 0,023 0,019 0,012 0,015 0,021 Råstofudvinding ,000 1,057 0,002 0,001 0,008 0,000 0,000 0,001 0,000 Industri ,035 0,007 1,031 0,008 0,047 0,016 0,021 0,017 0,011 Energi- og vandforsyning ,007 0,009 0,014 1,040 0,017 0,063 0,036 0,011 0,020 Bygge og anlægsvirksomhed ,007 0,050 0,011 0,098 1,026 0,028 0,052 0,131 0,037 Handel, hotel og restauration ,047 0,038 0,034 0,054 0,051 1,043 0,034 0,041 0,040 Transport, post og tele ,073 0,158 0,068 0,053 0,069 0,124 1,252 0,112 0,151 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,026 0,111 0,025 0,044 0,065 0,081 0,065 1,087 0,065 Offentlige og personlige tjenester ,013 0,012 0,010 0,005 0,022 0,008 0,009 0,011 1,035 Side 12 Input-output tabel for 2004

13 Tabel 4. Erhvervsgrupperinger Brancher i input-output Nationalregnskab GB2000 Landbrug, fiskeri og fangst 0109 Landbrug, fangst, jagt mv Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Råstofudvinding 1009 Råstofudvinding Industri 1509 Føde-, drikke-, tobakvareindustri Tekstil-, beklædn-, læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri, plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af varer i øvrigt Energi- og vandforsyning 4009 Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed 4500 Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration 5000 Autohandel, service, tankstation Engroshandel undt. med biler Detailh. rep-virks. undt.biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele 6000 Landtransport, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirks. f. transp. Rejsebur Post og telekommunikation Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning 6509 Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidl Forretningsservice Offentlige og personlige tjenester 7500 Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Renovat., forening, kultur, andet Input-output tabel for 2004 Side 13

14 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Josef Kajangmat Najaaraq Kreutzmann Nationalregnskab 2012:2 15. februar 2012 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax:

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars-Bo Jacobsen

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars-Bo Jacobsen FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Lars-Bo Jacobsen FOI Working paper nr. 2/ 2010 Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Lars-Bo Jacobsen lars-bo@foi.dk

Læs mere

Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Jacobsen, Lars Bo

Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Jacobsen, Lars Bo university of copenhagen Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Bilag 4. Input-output tabel for ADAM

Bilag 4. Input-output tabel for ADAM Bilag 4. Input-output tabel for ADAM Bilag 4. ADAMs input-output tabel 173 På de følgende sider vises input-output tabellen i marts 1995 versionen af ADAM. Tabellen er dannet ved aggregering af nationalregnskabets

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Storyline Rejsen. Er er et forslag til en ramme at tænke en storyline ind i. Der findes andre måder at strukturere en storyline på.

Storyline Rejsen. Er er et forslag til en ramme at tænke en storyline ind i. Der findes andre måder at strukturere en storyline på. Storyline Rejsen Er er et forslag til en ramme at tænke en storyline ind i. Der findes andre måder at strukturere en storyline på. Lad være med at lade jer begrænse af denne form!! Denne storyline er udviklet

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

BILAG 1 - ANALYSE AF INDBERETNINGSBLANKETTER FOR ERHVERVSLIVET

BILAG 1 - ANALYSE AF INDBERETNINGSBLANKETTER FOR ERHVERVSLIVET BILAG 1 - ANALYSE AF INDBERETNINGSBLANKETTER FOR ERHVERVSLIVET Der er gennemført en analyse af den branchemæssige relevans af de nuværende indberetningsblanketter, der er samlet på Virk.dk. Formålet med

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Jóannes Jacobsen august 2012 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Joannes Jacobsen, jj.cebr@cbs.dk CEBR Centre for Economic

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Konkurser tager pusten fra iværksætterne

Konkurser tager pusten fra iværksætterne PRESSEMEDDELELSE 2.marts 2009 Konkurser tager pusten fra iværksætterne Antallet af konkurser stiger fortsat, og det tager pusten fra iværksætterne, der overvejer at starte ny virksomhed. Danskernes iværksætterlyst

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk September 20 Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for. måned i træk Danske virksomheder ser ud til at holde pusten under det historisk lave indenlandske forbrug, viser nye tal fra analysevirksomheden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni PRESSEMEDDELELSE 2. juli 20 Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni I juni måned er 499 virksomheder gået konkurs hvilket er en stigning på godt 91 pct. og dermed næsten en fordobling i forhold

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere