Den praktisk-musiske dimension i undervisningen

Transkript

1 I N S P I R A T I O N S H Æ F T E Den praktisk-musiske dimension i undervisningen Et udviklingsprojekt på Kærbyskolen

2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Mål og metode side 4 Eksempler på forløb: Forår i Troldhøjen. Et projekt i børnehaveklassen side 7 Her er historien. Et emnearbejde i 5. klasse side 8 Hans og Grethe. Et eventyrtema i 4. klasse side 8 Farver i skoven. Et forløb i børnehaveklassen side 9 Kulde. Et tværfagligt projekt for alle klasser side 10 Fordybelsesdage med stomp i 6. klasse side 12 Billedtid. Et danskforløb i 6. klasse side 13 Nitana. Et indianertema i kontaktklassen side 13 Figurer i sprogundervisningen i klasse side 14 Den Kloge Gartner. Et musisk projekt for hele skolen side 15 Grønland. Et vinderprojekt i 6. klasse side 16 Odysseus. En skolekomedie i 5. klasse side 17 For fulde sejl. Et tværfagligt forløb i 6. klasse side 17 Forumspil på forskellige klassetrin side 18 Erfaringer og anbefalinger side 20 Litteraturliste side 22 Den praktisk-musiske dimension i undervisningen Udgiver: Aalborg Kommunale Skolevæsen, marts 2005 Redaktion: Ressourcelærerne Lotte Damsgaard, Elin Lundbye-Christensen og Gudrun Stefansson i samarbejde med udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal og journalist Tinka Brøndum Layout: Lise Særker Foto: Kærbyskolen og pressefotograf Marianne Andersen Tryk: Prinfo, Aalborg ISBN Inspirationshæftet kan bestilles i Pædagogisk Udviklingsafdeling hos Mette Christina Jessen, mcj-kultur@aalborg.dk, tlf Pris: 50 kr. En elektronisk udgave kan findes på skolevæsenets hjemmeside, under Publikationer.

3 FORORD 3 Forord Projektets logo "Vi har mange fælles sprog. Et af dem er det musiske. Gennem det finder vi et fællesskab, hvor det talte ord kommer til kort. Det går på tværs af lande- og aldersgrænser. Det giver oplevelser, man er i fare for at forenkle, når der sættes ord på. Det musiske og det faglige er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. At arbejde på mange niveauer med hoved, hænder og hjerte giver større mulighed for, at både oplæringen og indlæringen bliver autentiske". Ud fra ovenstående anskuelser har Kærbyskolen i perioden arbejdet med udviklingsprojektet "Den praktiskmusiske dimension i undervisningen". Projektet har modtaget støtte fra Aalborg Skolevæsen i Bevægelse, der siden 1997 har ydet støtte til mere end 100 udviklingsprojekter på kommunens skoler. Intentionen er, at skoleudviklingen tager udgangspunkt i den enkelte skoles ønsker og behov samtidig med, at den har overførselsværdi for øvrige skoler. Kærbyskolens formidling af erfaringer kan inspirere andre skoler til at arbejde med en lignende pædagogisk praksis. Udviklingsprojektet på skolen tager fat på et område, hvor der er behov for at styrke indsatsen og viderebringe inspiration. I en tid, hvor omverdenens fokus er rettet mod de faglige og målelige færdigheder, er det vigtigt ikke at glemme at arbejde bevidst med den praktisk-musiske dimension. Folkeskoleloven fastslår, at det praktisk-musiske er en vigtig del af den almene dannelse, og at dimensionen skal medtænkes ikke kun i de traditionelt praktisk-musiske fag, men i alle fag. Eleverne skal lære at bruge alle sanser til at få en helhedsforståelse af undervisningens temaer, så forståelsen ikke kun hviler på abstrakt viden fra bøger, men også på elevernes egne oplevelser og sansninger. Kærbyskolen har arbejdet bevidst på at inddrage den praktisk-musiske dimension i alle fag, og der er indsamlet mange positive erfaringer med den indflydelse, de praktisk-musiske tilgange har haft på elevernes faglighed og trivsel, på evnen til koncentration, de sociale kompetencer, selvopfattelsen og evnen til medbestemmelse. I lighed med de øvrige udviklingsarbejder under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse har projektet været koordineret af en dialoggruppe med repræsentanter fra skolen og proceskonsulenter fra Skoleforvaltningen. Projektet blev slutevalueret i sommeren 2004, men den praktisk-musiske dimension er blevet så rodfæstet på Kærbyskolen, at der fortsat afsættes timer til ressourcelærere, som kan være med til at fastholde, styrke og videreudvikle de praktisk-musiske elementer i undervisningen. Dette inspirationshæfte beskriver Kærbyskolens udviklingsarbejde med vægt på videregivelse af ideer og erfaringer, som forhåbentlig kan inspirere andre skoler til at fremme indsatsen for at integrere det praktisk-musiske i undervisningen. Hæftet kan kun formidle projektet med det skrevne sprog. Men som skolen selv udtrykker det: "Glem ikke gåsehuden, tårerne, duften og glæden for det er det, det drejer sig om!" Nils Bell, rådmand

4 4 MÅL OG METODE Alle børn skal have mange muligheder for at udtrykke sig En stor lyst til at konkretisere og synliggøre det praktiskmusiske var årsagen til, at Kærbyskolen i 2001 søgte Aalborg Kommunale Skolevæsen om blåstempling af udviklingsprojektet "Den praktisk-musiske dimension i undervisningen". Erfaringerne fra tidligere projekter på skolen var, at det praktisk-musiske styrker elevernes udtryksevne og engagement, deres fællesskabsfølelse og selvværd. En ny struktur på undervisningen Skolen ønskede at opfylde folkeskoleloven, som taler om implementering af den praktisk-musiske dimension i alle fag. Den ville finde frem til en organisering, som kunne fungere i praksis ved hjælp af ressourcelærere, brug af faglokaler, hensyntagen ved skemalægning osv. Det praktisk-musiske skulle blive en integreret del af undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. Derfor skulle der findes andre indgangsvinkler på eksempelvis fordybelsesperioder, skolekomedier og tværgående emner. Målet med projektet var at sikre det enkelte barn mange forskellige praktisk-musiske oplevelser og undervisningsmetoder, så det bliver i stand til at udtrykke sig praktisk-musisk på mange måder. Lærerkollegiet skulle påvirkes til at være mere praktiskmusisk orienteret, så sanserne, de mange intelligenser og følelserne ville blive brugt som indfaldsvinkel til børns forskellige måder at lære på. Ildsjæle blandt lærerne Projektideen blev født af tre lærere, der underviser i henholdsvis musik, billedkunst og drama. Det var praktiske erfaringer, en stor lyst og en udstrakt opbakning fra skolens ledelse, der bar projektet fra start, mens den teoretiske viden blev "fyldt på" undervejs. Den ene lærer havde i deltaget i Den Musiske Skoles dramakursus på Skolernes Dramacenter i Aalborg med dramalærerne Susanne Braad Andersen og Jørn Munch Nielsen. I deltog to af lærerne på kurset "Musik, bevægelse og drama" i Skørping med musiklærer Erik Lyhne, Århus Dag- og Aftenseminarium, musikpædagog og komponist Michael Madsen, drama- og musikpædagog Gunhild Brethvad og lærer i rytmisk musik og dans, Jytte Mosekjær. Alle tre lærere har også haft stort glæde af at hente inspiration på Musiklærerforeningens årlige Vrå-kursus. Praktisk-musiske "virkemidler" havde lærerne nok af, og hertil kom troen på, at nye indfaldsveje til skolens gode traditioner med skolekomedie, julespil, musicals, morgensang m.v. kunne være med til at styrke den praktisk-musiske dimension. Praktisk-musisk bistand Ved projektets start blev der etableret en ressourcegruppe, der bestod af de tre lærere. Gruppens opgave var og er at tilbyde praktisk-musisk bistand inden for musik, drama og billed-

5 MÅL OG METODE 5 Vi er betydningsbærere i forhold til både børn og kolleger. Børnene ser en voksen, der bl.a. husker sanserne. Vi siger ikke bare, at de skal være kreative, vi er det selv i vores møde med dem. Citat: Ressourcegruppen kunst i såvel de praktisk-musiske fag som alle øvrige fag og aktiviteter. Ligesom lærerne i mange år har kunnet trække på en it-vejleder, når det gælder it i undervisningen, kan de nu hente praktisk-musisk assistance fra ressourcelærerne, der tilsammen har 160 lektioner til rådighed om året til assistance i klasserne. I opstarten fik alle lærere uddelt et ønskeskema fra ressourcegruppen, og denne praksis fungerer stadig, idet der hvert år før sommerferien uddeles et skema, hvor lærerne kan komme med ønsker for det kommende skoleår. Ressourcegruppen tilbyder bl.a.: - at hjælpe ved fordybelsesdage, både med planlægningen og som ekstra ressourcepersoner - at hjælpe med at finde materialer - at inspirere til at inddrage flere praktisk-musiske aktiviteter i undervisningen - at indgå i undervisningsforløb som ressourcelærere - at bidrage i planlægningen af emner/temaer - at holde interne kurser - at indgå i skolekomedier - at være behjælpelig med små dramaforløb Eleverne bør sikres stor bevægelsesfrihed, både kropsligt, åndeligt og udtryksmæssigt, så det personlige engagement får bedre vilkår. Skolens målsætning med projektet

6 6 MÅL OG METODE Faser og byggeklodser Når ressourcegruppen samarbejder med lærerne om et tema, inddeler de typisk arbejdet med den praktisk-musiske dimension i tre faser. Første fase er optakten, der handler om valget af oplæg og oplægsform. Giver oplægget børnene en oplevelse pirrer det fantasien? Arbejdes der f.eks. med lydkulisser, rollespil, smagsprøver eller fortælling? Fase to fordybelsen drejer sig om organisering. Hvordan bliver der tid og rum til børnenes fordybelse? Hvilke materialer er der til rådighed er det computere, bøger, film eller f.eks. symaskiner? Hvilke færdigheder skal eleverne træne, for at udtrykket kommer frem? Viden og træning er nødvendige forudsætninger for, at udtrykket kan fremstilles. Børnene skal huske fantasien og kreativiteten, men de må ikke give køb på fakta. Sidste fase er afslutningen med fremlæggelse af produktet. Her skal det sikres, at fremstillingen af det praktisk-musiske udtryk går hånd i hånd med den tilegnede viden, så både fordybelsen og fremlæggelsen opleves som meningsfulde for eleven. Når børn får lov til at fremlægge deres produkt for andre, øges dybden af læringen. Byggeklodsmetoden Skolen har gode erfaringer med at skabe helheder ud fra gennemarbejdede elementer. Elementerne betragtes som byggeklodser, der sættes sammen til sidst. Byggeklodsmetoden bruges på alle klassetrin med forskellig form og varierende indhold. Hos de yngste elever arbejdes og eksperimenteres der inden for den valgte temaramme med f.eks. sange, rytmer, rim, remser, bevægelse, dramaøvelser, former, farver og teknikker. Til sidst samles delene til en helhed. Denne fremgangsmåde giver en tryghed, der befordrer børnenes skabertrang, fordi de får mulighed for selv at fantasere, påvirke og være en del af processen. Byggeklodserne kan også være personlige kompetencer, der er erhvervet i fritiden, f.eks. fra gymnastik, dans, musikundervisning m.v. De personlige færdigheder giver en hurtigere finish, og alle oplever, at det ser ud af noget og lyder af noget, når man bruger byggeklodserne (f.eks. Den Kloge Gartner se side 15). Samtidig oplever børnene, at færdigheder erhvervet i én sammenhæng kan genbruges i en anden. Spilleregler for samværet Når der arbejdes praktisk-musisk med et tema, sørger lærerne altid for at udstikke tydelige spilleregler for samværet. Det er især vigtigt blandt de yngste elever, at der er klare regler. Skolen anvender bl.a. elementer fra "Classroom management", nedtælling, klap, streger på gulvet m.v., da disse elementer har vist sig meget brugbare. Husk hoved, hænder og hjerte. De musiske læreres motto

7 EKSEMPLER PÅ FORLØB 7 Forår i Troldhøjen Flere forløb med musik, billedkunst og drama i børnehaveklassen har vist, at det praktisk-musiske træner børnenes koncentration og øger deres kendskab til materialer, instrumenter og egne udtryksmuligheder. Børnene får også en bedre forståelse for, at det er vigtigt at have gode arbejdsvaner. Børnehaveklassen har bl.a. arbejdet med projektet "Forår i Troldhøjen". Projektet er velegnet i hele indskolingen, fordi trolde befordrer fantasien og byder på gode muligheder for identifikation og arbejde med individuelle udtryksformer. Tidsrammen var fire lektioner musik, fire lektioner billedkunst, tre lektioner dramaleg og en fælles lektion til opførelse af stykket. Mystik og uhygge Lærerne lagde vægt på, at alle troldetimer var omgærdet af mystik, uhygge og brug af dramatiske evner. I billedkunst blev der talt om troldes egenskaber, udseende og bevægelser. Børnene lavede blyantskitser på papir og skabte efterfølgende deres egen trold i chamotteler med fokus på troldens udtryk og særheder. De samlede også materialer i skoven og lavede troldehuler, så de brændte trolde kunne udstilles i hulerne ved opførelsen af "Forår i Troldhøjen". I musik og drama arbejdede børnene med remser, som blev illustreret med bevægelser og brugt som rytmeøvelser. Klassen talte om, hvordan en trold ser ud, lugter og bevæger sig. Der blev lavet troldebevægelser til forskellige typer musik, og rytmeinstrumenterne blev både brugt som pulstræning og som illustration af forskellige typer trolde. Lærerne fandt gode sange i "Sange om Trolde, bl.a. "En trold, en trold", hvor rytmeinstrumenter illustrerer de figurer, trolden tryller frem, "Hvor er vores troldehaler", hvor børnene fanger hinandens troldehaler, og "Tre trivelige trolde", som børnene nemt kan lave en dans til. Opvisning for forældre De sidste lektioner agerede børnene trolde i et hjemmelavet troldeeventyr, hvor de skiftevis kom med remser, sange og improvisationer til lærerens fortælling. I sidste lektion blev alle elementer samlet. Forældrene og 1. klasserne var inviteret, og børnene havde troldeører og haler under opførelsen af "Forår i Troldhøjen". Trolderemsen Ælle bælle bule bang. Sol og måne kæp og stang. Ister bister sømandsknæk. Du er VÆK! På VÆK starter en tagfat-leg. Børnene tramper i takt, når de tæller: Kom så skal I se (pegefinger lokker) Først en gammel heks (krum ryg og hænder som kløer) Så lidt hekseri (tryllefagter) Og så en gammel trold! (stort hop frem)

8 8 EKSEMPLER PÅ FORLØB Her er historien En 5. klasse på Kærbyskolen har haft et forløb i dansk, historie og billedkunst, hvor ideen var at bruge forældres og bedsteforældres viden til at øge forståelsen for historie, tid og sammenhæng. De tre fag leverede tilsammen 12 lektioner om ugen i de 10 uger, forløbet varede. Målet med forløbet var at gøre børnene bevidste om samspillet mellem historisk udvikling og levevilkår. De skulle opleve at være et led i en historisk kæde og være med til at give historien liv. Projektet ville give dem viden om årene og øge deres kendskab til danskfaglige redskaber. De ville ligeledes blive trænet i at bruge databaser og søgeredskaber. Tre generationers erindringer Eleverne skrev selv historien med udgangspunkt i de tre generationers barndom og erindring. Det hele blev samlet omkring en tidslinje, der gav overblik og sammenhæng. Tidslinjen rummede erindringer fra elevens barneår i 90'erne, forældrenes som børn/unge i 60-70'erne og bedsteforældrenes som børn/unge i 30-50'erne. Eleverne fik kendskab til de forskellige perioder gennem historie, litteratur, politik, musik m.m. Den personlige historie blev sammenkoblet med lokalhistorien, Danmarkshistorien og verdenshistorien med afsæt i spørgsmål til forældre og bedsteforældre. Eleverne fordybede sig i de begivenheder, deres forældre og bedsteforældre fortalte om, og fandt derigennem baggrundsstof til den videre bearbejdning. Produkter som websider De danskfaglige områder omfattede digtning, interviewteknik, erindringsskrivning, faglig læsning, novelleskrivning og drama. Der blev arbejdet konsekvent med procesorienteret skrivning. I historie blev der fokuseret på kildesøgning, kildekritik, det historiske billede, overblik og fordybelse i en historisk periode. Billedkunst bidrog med akvarelteknik, tidstypiske kunstbilleder og billedbehandling på computer. Alle produkter blev lavet som websider i FrontPage Express, som eleverne er fortrolige med. For at skærpe interessen for de andres websider, fik eleverne en web-quest med spørgsmål, der ledte dem rundt og "tvang" dem til at reflektere over det læste, sete og hørte. Læs mere om projektet på Hans og Grethe i musisk fortolkning Som afslutning på et eventyrforløb i 4. klasse fik eleverne mulighed for at bearbejde og integrere eventyrtrækkene i Hans og Grethe kropsligt i grupper. Der var afsat fire lektioner samt tid til fremlæggelse. Musikgruppen arbejdede med spændingskurven og synliggjorde spændingen i eventyret gennem musik og lyde. Billedgruppen arbejdede med persongalleriet og synliggjorde personernes karakteristik ved hjælp af modellervoks og farve. Dramagruppen arbejdede med synsvinklen. Hvad sker der med eventyret, når synsvinklen ændres til faderens, stedmoderens eller heksens? Hvordan fortolker den enkelte elev den tildelte rolle? Metoden kan bruges inden for alle genrer, da faglige begreber altid huskes bedre, når de kropsliggøres.

9 EKSEMPLER PÅ FORLØB 9 Farver i skoven I et forløb om farvelære arbejdede børnehaveklassen med "Farver i skoven". Der var afsat tre x to lektioner til projektet. Iført regntøj og gummistøvler drog børnene ud i skoven, hvor de blev opfordret til at samle skovens farver ind. De hjalp hinanden, og der blev lugtet, smagt, gravet, plukket, mærket og iagttaget. Farveblandinger Ude i naturen tegnede, malede og eksperimenterede børnene med materialernes farver på store stykker hvidt papir. I klassen blev der arbejdet med øvelser i grupper på tre. Hver gruppe fik udleveret et stykke japanpapir, som skulle forsynes med tre farvecirkler i komplementærfarverne blå, rød og gul. Børnene forbandt farverne med cirklende bevægelser med pensler og vand. De erfarede, at rød+gul giver orange, blå+rød giver violet, blå+gul giver grøn, og alle farver blandet giver brun. Grupperne fik et stykke hvidt sulfitkardus i A2-størrelse, som de forsynede med klatter af rød, gul og blå vandfarve. Børnene pustede gennem sugerør ned på klatterne, så farverne flyttede sig, og de kunne se, at der opstod nye farver, når farverne ramte hinanden. Børnene malede også hver sin plexiglas-trykplade med et tyndt lag acrylfarve. Farverne blev skabt ved at blande blå, rød og gul. Et stykke kraftigt hvidt papir blev placeret oven på den malede trykplade og trykket ned med hænderne. Da papiret blev trukket af pladen, havde det efterladt et aftryk af det malede billede. Til sidst blev børnenes tryk, billeder og eksperimenter hængt op på hvide baggrunde sammen med fotos af børnene i processen. Udstillingen blev set af forældrene ved det efterfølgende forældremøde.

10 10 EKSEMPLER PÅ FORLØB Kulde et tværfagligt emne Kulde er et emne, der egner sig godt til tværfaglig deltagelse på mange klassetrin. Det erfarede skolen i et forløb, hvor ideen var at sammenholde fakta med associationer, eksperimenter og fantasi. Første fase fokuserede på sanserne. "Snedronningen" blev læst op fra en fortællestol, der var dekoreret med vat, stanniol og velour. I baggrunden var der lyd af storm. Børnene lukkede øjnene, og en isklump blev sendt rundt. Hvad mærkede de? Der blev lavet associationsøvelser i rundkreds: En bold blev kastet fra den ene til den anden, mens de sagde "kuldeord". Der var også blindeøvelser, hvor eleverne valgte et af kuldeordene og gik rundt imellem hinanden "i blinde". Opgaven var at finde sammen med dem, der havde valgt det samme kuldeord. Fordybelsen De yngste klasser sang danske vintersange, mens de ældre årgange arbejdede bredt med emnet. I dansk, kristendom og historie læste de om Grønland, skrev digte, stile, rapporter, så film m.v. Det er godt at være god til noget. Der skal træning til. Når færdigheder er blevet automatiseret, er der reelt overskud til, at det kreative kan udfoldes. Citat: Ressourcegruppen I natur og teknik handlede det om krop og kulde. Eleverne iagttog krystaller, der blev frembragt i forsøg kobbersulfat (blå krystaller), sukker (gule krystaller) og fikseringssalt (hvide krystaller). I matematik blev der bl.a. arbejdet med en Power Point præsentation af DMI statistikker med diverse fotografier, malerier og skulpturer af sne og is. Billederne fortalte I billedkunst lavede børnene mosaikker, hvor de limede små stykker rivepapir og sølvfolie på en sort baggrund i et mønster. Bagefter tilføjede de snefnug, istapper, isvæsner osv. med farvekridt og farveblyanter i blå, hvide, grå og sorte farver. Der blev malet iskrystaller på gamle vinduer fra en glarmester, og glasmalingens effekt blev forstærket af en lyskilde bag vinduerne. Der opstod også spændende effekter, da eleverne tegnede snealfer med oliepastel på kraftigt papir og malede oven på med vandfarve. I lag på lag-malerier blev der malet abstrakte mønstre med akrylfarve på store stykker papir. Da farven var tør, fandt børnene former, der lignede istapper, sne m.v. Formerne blev fremhævet med Caran d Ache Neocolor. Øverste lag var monotypi-tryk med akrylmaling på en plexiglasplade. Emnet i lyd og drama Eleverne sang "kuldesange" og satte lyd på kulden. Der blev lavet lydeffekter til "Snedronningen" og arbejdet med rytmise- Jeg har faktisk set en sne-alf, en dag jeg faldt i sneen og lå helt stille. Citat: Laura, børnehaveklassen

11 EKSEMPLER PÅ FORLØB 11 ring af kuldeord, rim, rap og sammenspil. Der blev også lyttet og tegnet til Vivaldi s "Vinter". Børnene mimede den smeltende snemand, de stille snefnug, snestorm, osv. De lavede en tv-reklame for is med vanter, huer og tørklæder som rekvisitter, ligesom de lavede fingerteater med vanter og handsker. Der blev også arbejdet med bordteater, hvor børnene skaffede dukker, dyr og figurer og selv satte et stykke sammen. Der blev lagt vægt på, at børnene både brugte deres faktaviden og fantasien. I slutfasen skete det bl.a. gennem en quiz, hvor børnene selv lavede opstillingen og spørgsmålene. Kuldetemaet kan tilrettelægges som kortere eller længere forløb, afhængig af vinklen og antallet af fag, der involveres. Gode kuldesange Dansk Sang: Spurven sidder stum bag kvist I sne står urt og busk i skjul Sneflokke kommer vrimlende Det er hvidt herude Gråvejr, hundekoldt Vinter Snemand Frost og frøken Tø Slæden slingrer Så fik vi kulden Se og syng 2: Ka det aldrig bli vinter Se, se, se i nat er faldet sne Vinter, vinter kold Vintergækken Snevejr Det er blevet vinter Snemanden Årstidernes musik: Den nye sne

12 12 EKSEMPLER PÅ FORLØB Fordybelsesdage med stomp En 6. klasse har haft stor fornøjelse af tre fordybelsesdage med stomp. Ideen var at give børnene et sammenhængende forløb, som viste, at fordybelse ikke kun er forbeholdt de boglige fag. I musiktimerne inden fordybelsesdagene trænede eleverne samba, hip hop, breaks og andre rytmer på tønder, stokke, koste og skrammel. De lærte også en dans. Eleverne kom selv med forslag til de tre dages stomp-arbejde, og de blev enige om, at temaet skulle være "En skoledag". Skoledagen blev delt op i forskellige "afsnit", som børnene bød ind på f.eks. skolen åbner, dansk, frikvarter, idræt, hjemkundskab, matematik, hos tandlægen, fri! Arbejdede i grupper Børnene arbejdede i grupper, og lærerne bidrog især som konsulenter på rytmesiden. Da grupperne havde lavet deres indslag, blev elementerne sat sammen til en helhed. Stort set alle børn var aktive hele tiden enten på scenen eller som rytmebaggrund. Det var vigtigt for forløbet, at det hele hang sammen til sidst, så det ikke fremstod som seks gruppers arbejde vist i seks afsnit. Forløbet er også velegnet på valghold i musik og drama. Fedt, nu kan jeg selv falde ind i rytmen, når jeg er kommet ud af den! Citat: Jeppe (efter at have spillet energisk på koklokke i halvanden time)

13 EKSEMPLER PÅ FORLØB 13 Billedtid et danskforløb i 6. klasse En anden 6. klasse har arbejdet med billeder med udgangspunkt i materialet "Billedtid". Ideen var at lade en teoretisk billedanalyse danne optakt til elevernes egen billedproduktion, så den nyerhvervede viden blev afspejlet i billederne. Der var afsat seks lektioner til projektet, som blev indledt med et oplæg om farveblandinger, farvevalg, perspektiv og materialevalg. Eleverne fik demonstreret enkle teknikker og så eksempler på færdige billeder. På et bord lå en bunke farvetryk af kunstværker fra bøger, kunstkalendere, plakater, blade, postkort m.v. Hver elev valgte et billede, klippede et udsnit ud og placerede det på farvet karton. Eleverne malede nu videre med Caran d'ache Neopastel. De blev opfordret til at ramme de originale farveblandinger i brudstykket så præcist som muligt. Stilen i det oprindelige billede skulle også bibeholdes, men udtrykket og stemningen måtte gerne ændres og tilføres et personligt præg. Bagefter analyserede og diskuterede eleverne ivrigt hinandens værker. Konklusionen blandt lærerne var, at aldersgruppen er "sulten" efter at arbejde praktisk med et emne, og at det er en god ide at vælge billedkunst, som eleverne ikke har som skemafag i 6. klasse. Indianerpigen Nitana i kontaktklassen Fem drenge på år i en af specialklasserne har arbejdet med et indianertema. Som afslutning på temaet havde de en musikdel, der skulle samle forløbet for dem. Den praktisk-musiske assistance var fire modulers musikundervisning. Klassen tog udgangspunkt i historien om indianerpigen Nitana fra Kirsten og Kjeld Fredens bog, "KI YO WAH". Klassen agerede dele af historien, sang sangene, spillede enkle arrangementer til sangene, lærte en snedans, eksperimenterede med instrumenterne, illustrerede dag og nat og byggede et uvejr op med lyde. Gentagelser og overskuelighed er vigtige faktorer for børn i en kontaktklasse. Historien opfyldte disse krav, og de fem drenge var meget stolte, da "Indianerpigen Nitana" blev opført for forældrene. For lærerne var det en stor oplevelse at se, hvor stor betydning det har for børnene, at de nåede frem til et fælles, færdigt produkt. Materialet rummer mange muligheder for udfoldelse, eksperimenter og både faste og løse rammer og er derfor meget velegnet til undervisning i specialklasser og de yngste klasser.

14 14 EKSEMPLER PÅ FORLØB Figurer i sprogundervisningen Projektet "Dough-dolls" var et forsøg på at gøre engelskundervisningen dynamisk og procesorienteret. Målet var at undersøge, om et anderledes materiale kunne være med til at differentiere undervisningen og engagere eleverne i 6. og 7. klasse over en længere periode. Der var afsat fem lektioner, men forløbet kan udvides med flere lektioner og yderligere elementer. Dukkerne fik liv Eleverne sad om et stort bord. Der blev udleveret en lille og en stor klump dej (modellervoks) til alle. Eleverne skulle forme en figur under bordet og mærke efter, hvad det var for en. Efter få minutter blev figurerne sendt af sted til venstre under bordet. Der blev modelleret videre med den nye klump, stadig uden at kigge. Dette blev gentaget to gange. De praktisk-musiske fag har ikke eneret på de kreative læringsprocesser. De kreative læringsprocesser findes i alle fag. Citat: Tor, 9.c, Risskov Skole (Kvan 53) Figurerne blev nu sendt tre gange mod højre. Eleverne skulle mærke, hvad det var for en figur, der kom tilbage til dem, og gøre den færdig. Figurerne kom frem i lyset, og eleverne skulle kigge på den og fortælle, hvad det var for en. Figurerne blev sendt en gang til højre, og eleverne skulle igen kigge, give figuren navn og lave en gave til den. Herefter tog klassen en runde: "Introduce the dough-doll what s its name? What kind of gift did you give it?" Figuren gik tilbage til ejermanden med navn og gave. Eleverne skrev de ord, der passede på deres figur, på tavlen. De talte om, hvad der skal med i en beskrivelse af et væsen: Looks (hair, face, body, limbs), temper (happy, angry, moody, sad), hobbies, family, social netwoorks. Homework: Describe your doll. Eleverne udtænkte situationer, der kan udspille sig blandt tre-fire figurer, f.eks. waiting at a busstop, having dinner together. What happens? Grupper på tre-fire lavede de nævnte dramaer med figurerne. Homework: Write a page in the diary after this episode. Projektet viste, at især drengene blev mere engagerede end normalt, og ved årets slutevaluering blev forløbet nævnt som et af de mest interessante.

15 EKSEMPLER PÅ FORLØB 15 Den Kloge Gartner et projekt for hele skolen Den Kloge Gartner var et genialt projekt og en fantastisk indledning til arbejdet med de mange intelligenser. Citat: Lærer på Kærbyskolen I 2003 satsede skolen stort ved at lave et praktisk-musisk projekt med alle 350 børn fra klasse og specialklasser samt 30 lærere som aktører. Inspirationen var Inger Ubbesens eventyr "Den Kloge Gartner" med iørefaldende sange og musik. Eventyret er bygget op over Howard Gardners teorier om de mange intelligenser og lægger op til praktisk-musisk tænkning i arbejdsprocessen. Byggeklodserne Ressourcegruppen var tovholder på projektet. Gruppen tænkte de kreative tanker, organiserede, fordelte børn og lærere, lagde planer, købte ind etc. En lynopsætning af stykket på et lærermøde dannede optakt, og herefter gik lærerne i gang med at strukturere arbejdet i fire storgrupper på hver 75 børn. Storgrupperne kreerede et bud på løsningen af den opgave, de havde fået, og lærerne sikrede, at der også blev skabt plads til børnenes ideer. Historien blev præsenteret i klasserne i ugerne inden opførelsen, mens sangene blev lært under de daglige morgensamlinger for hele skolen. Arbejdet i storgrupperne og selve opsætningen af stykket fandt sted over tre fordybelsesdage. Velkommen i Europahallen Stykket blev opført i Europahallen, hvor der var professionelt lyd- og lysudstyr og gode publikumsfaciliteter. Lejen blev dækket af entréindtægten fra de mange forældre, søskende, bedsteforældre m.v., der mødte op. Forestillingen på 45 minutter blev en stor succes. Alle elever havde stort udbytte af forløbet, og skolen modtog takkebreve fra både forældre og bedsteforældre. Ressourcegruppen beskriver vejen til succes således: - Kollegerne motiveres, engageres og siger "Yes, det vil vi!" - Skolens ledelse og skolebestyrelsen bakker 100 procent op - Al det praktiske styres af ressourcegruppen, så kollegernes kræfter frigøres til det pædagogiske arbejde - Børnene forberedes grundigt, så de føler sig trygge i den store sammenhæng - Kolleger, børn, forældre og DUS informeres grundigt i forløbet - Der skal være gode fysiske rammer, så publikum kan se og høre - En forestilling skal være lang nok til at være en forestilling og kort nok til, at alle kan holde koncentrationen - Børnene skal opleve den fælles indsats frem mod det fælles produkt - Der skal være plads til børneudtryk og børneaftryk Når vi skal lave musical på skolen igen, vil jeg gerne være med. Jeg synes, jeg var sej til at rappe, og det var fedt med et rigtigt prof. orkester. Citat: Rolf, K8

16 16 EKSEMPLER PÅ FORLØB Grønland et vinderprojekt Allerede inden Kærbyskolen tog hul på udviklingsprojektet om den praktisk-musiske dimension, havde skolen gennemført flere projekter, hvor der blev arbejdet med de mange kundskabsformer. Et af de meget spændende projekter var "Verden ind i klassen klassen ud i verden", der i 2000 sikrede 5.a en vinderrejse til Grønland i en konkurrence, som forlaget Skolemedia udskrev i forbindelse med Sirius Ekspeditionen med Kronprins Frederik. Ideen med projektet var at lægge vægt på de særlige grønlandske livsvilkår set gennem geografi, biologi, historie, sagn, myter og kunst. Klassen arbejdede med emnet i stort set alle lektioner i 10 uger. De faglige mål var, at eleverne fik grundlæggende indsigt og viden om Grønland i dag og i tidligere tider. It-fagligt var det målet, at eleverne skulle læse hypertekst, kommunikere på internettet og præsentere projekter på websites. Alle grupper skulle også videregive deres viden via en eller flere websites, og stor set alle lavede deres html-dokumenter fra bunden. Læs mere på land/index.htm Den Digitale Slæderejse Skolemedias netbaserede undervisningsmateriale, "Den Digitale Slæderejse", dannede grundlag for forløbet, og emnet blev gjort nærværende af mails fra Lars Ahlberg i Tasiilaq og spændende foredrag af "eksperter" en grønlænder, en far, en mors bekendt, en tidligere Sirius-mand m.v. Da klassen havde sporet sig ind på emnet, blev forløbet opdelt i to faser. Den første del blev baseret på fælles oplevelser, den anden på individuel fordybelse og indsigt. I fordybelsesfasen valgte eleverne det emne, der optog dem mest. Nogle arbejdede to og to, andre alene. Eleverne trak på information fra biblioteket og internettet, ligesom de mailede med de eksperter, skolen havde kontakt til. De brugte programmet LogBog til at styre og organisere arbejdet, og lærerne sørgede for daglig respons. Arrangement for forældrene Resultatet af arbejdet blev præsenteret for forældrene ved et eftermiddagsarrangement, hvor der bl.a. blev vist en lille tvudsendelse og en teaterforestilling, ligesom der blev opført dukketeater, rappet og budt på Grønlands-quiz og projektpræsentationer på internettet.

17 EKSEMPLER PÅ FORLØB 17 Odysseus en skolekomedie I 2000 valgte skolen at lade et danskforløb med litteraturarbejde danne basis for den årlige skolekomedie, der blev opført af 5. klasserne. Skolen ønskede at afprøve, hvordan børnenes egne ideer kan integreres, så produktet bliver deres eget, og publikum får en spændende oplevelse. Projektet omfattede alle dansktimer i en måned samt en emneuge. Ressourcegruppen dækkede musik, billedkunst, drama, teknik og lyd. Målet var at lave en skolekomedie, hvor børnene ikke skulle begynde med at lære replikkerne, inden de egentlig forstod, hvilke roller de havde. Der skulle begyndes i omvendt rækkefølge. Forskellige fortæller-universer En måned før premieren havde de to klasser læst og fået læst tre forskellige udgaver af Odysseus (se litteraturlisten). De tre udgaver blev valgt, fordi de repræsenterede spændende fortæller-universer med forskellige synsvinkler. Villy Sørensens udgave appellerede i overraskende grad til børnene, og Pontoppidans version har masser af saft og kraft: "Han tumlede baglæns omkuld og laa med den laskede nakke i støvet og snorkede og gylpede i søvne vin og menneskekød op." Fra starten blev der snakket om følelser, stemninger og sansninger, og hvordan de kunne overføres til effekter på scenen. Eleverne skrev ideerne ned for at bruge det til opsætningen. Det grundige litteraturarbejde levendegjorde personerne for børnene, så det faldt dem ikke svært at improvisere ordene, da rollerne var ønsket og fordelt karaktererne var jo "klædt på". I den sidste fase skrev børnene mange af replikkerne til de forskellige scener. Børnene gav den hele armen: Polyfem brølede, Odysseus råbte, Kirke skreg, Kalypso dansede, og målet blev nået. Børnene oplevede at deltage i en proces, hvor de var medbestemmende og følte ejerskab til det færdige produkt. Læs mere på Odysseus/Billeder/odysseus1.htm Det er det praktisk-musiske, der gør det sjovt at være lærer. Vælg det, mærk det, få øjne op for det TURD DET! Citat: Ressourcegruppen For fulde sejl En 6. klasse har arbejdet med undervisningsmaterialet "For fulde sejl" som et tværfagligt forløb i dansk, natur og teknik. Forløbet er tilrettelagt som en storyline, hvor undervisningen fører eleverne ad en sørute fra Svendborg til 10 forskellige lande i tre verdensdele. På den fiktive rejse tvinges eleverne til at medvirke med godt sømandskab f.eks. med proviantering, skibskonstruktioner, kortlæsning, brug af kompas, indvinding af drikkevand fra saltvand, logbogsskrivning og meddigtning. Materialet er så omfattende, at forløbet kan strække sig over flere måneder. Det kan også afkortes til få uger, hvis der kun arbejdes med enkelte lande. Læs mere om forløbet på lotteskl/for%20fulde%20sejl/forside/forsiden.htm Mandag 12/ Afgang fra Svendborg kl Vi har god vind og sejler ca. 10 knob i timen. Kl vind fra vest og sydvest, 10 til 13 meter i sekundet, og vi sejler stadig med 10 knob i timen. I eftermiddag skifter vinden fra nordvest. Vi har Kalundborg ved styrbord (højre) og passerer snart Samsø ved bagbord (venstre). Muligvis regnbyger til aften. Første side i klassens logbog for Aurora - alt rejser i det hele Univers! Selv den fattigste Mand ejer tankens vingede Hest " Citat: H.C. Andersen

18 18 EKSEMPLER PÅ FORLØB Forumspil en del af hverdagen Da elevrådet i 1999 arbejdede med skolens trivselshandleplan, var det et ønske, at alle klasser blev tilbudt forumspil. Siden er forumspillene blevet et fast tilbud i elevernes skolegang. Tidsrammen for et forløb er typisk fire x to lektioner. At styre sig eget liv Forumspillene er med til at øge rummeligheden og stimulere de mange intelligenser, fordi eleverne får mulighed for at forholde sig kropsligt til f.eks. fordomme, mobning, racisme og ignorance. Spillene tager fat på et problem, der er aktuelt for gruppen. Problemet vises i et kort stykke, og publikum får mulighed for at træde ind i stykket og komme med løsningsforslag. Spillene gør det muligt for eleverne at indleve sig i forskellige situationer, de måske allerede har mødt i skolen eller i fritiden. Der arbejdes med at bevidstgøre børnene om, at de har muligheden for at styre deres eget liv. De oplever, at de er vigtige i et fællesskab, og at de kan være med til at modvirke undertrykkelse. Skolen gennemfører hvert år et forløb for 3. klasserne, hvor forumspillene har vist sig at være gode til at belyse problematiske situationer og sociale aspekter i børnenes hverdag. I 7. klasserne er erfaringerne med spillene også positive. De ældre elever får flere nuancer frem og er ofte gode til at tale meget åbent om de problemstillinger, spillene tager fat på. Fire faser Arbejdet med forumspil deles typisk i fire faser: Opvarmning, vurderingsøvelser, statueøvelser og selve forumspillet. Opvarmningen har til formål at skabe en accepterende stemning, en blanding mellem leg og alvor. Eksempler: - Tre mand høj. Cirkel, armkrog to og to, en er fanger, en skal fanges. Den forfulgte kan tage fat i den ene i parret den anden er nu den jagede. - Befrielsestagfat. Kryb gennem benene på den, der skal befries. - Her kommer vi. Der dannes armkrog, og det ene hold viser en planlagt ting f.eks. en gryde med spaghetti, en filmscene eller andet, som det andet hold skal gætte. Vurderingsøvelserne I vurderingsøvelserne arbejder deltagerne fysisk med deres holdninger. De får mulighed for at tænke efter og tage stilling, ligesom de træner sig i at motivere, udtrykke synspunkter og lytte til andre. Børnene skal f.eks. stille sig i et af fire hjørner, når de får et spørgsmål som: "Hvad er det værste, en klassekammerat kan gøre mod dig?" Hvert hjørne er et udsagn: "Kammeraten griner af dig", "Kammeraten bagtaler dig", "Kammeraten ignorerer dig" eller "Kammeraten driller dig". Eleverne stiller sig ved det udsagn, der er det rigtigste for dem, og alle får mulighed for at begrunde, hvorfor de står, hvor de står. Statuerne Statueøvelserne kan f.eks. være følgende: - Dan par. A er lerklump, B er skulptør. A erne danner en cirkel med B erne rundt om. A erne lukker øjnene, B erne former. På et signal flytter B erne sig og former på den næste. Dette gentager sig, indtil de får besked om at forme færdig. B erne går tilbage til deres oprindelige plads og laver samme form som den sidste figur. A erne åbner øjnene og skal finde deres B kopi. - Form et eventyr. - Udenfor. Fire børn. Tre danner en gruppe, en er udenfor. Hvordan føles det? - Uretfærdighed. F.eks.: Far og mor holder om hinanden. Mor smiler til datteren, far kigger fordømmende på lillebror (tilskuerne råber svar, men statuerne bliver ved, til lederen siger stop).

19 EKSEMPLER PÅ FORLØB 19 Opgave: Vis en uretfærdighed. Tilskuerne ændrer på statuerne, så de kommer til at stå anderledes f.eks. med et forstærket eller mildere udtryk. Tanker om uretfærdighed siges højt (eleverne kan skrue op og ned for styrken med en imaginær volumenknap). Der kan også laves fordoblinger, hvor en tilskuer stiller sig bagved en statue og siger tankerne. - Mobning: Grupper på fire-seks danner en statue ud fra den valgte opgave. Tilskueren kan få oplysninger ved at prikke på en af personerne: Hvem/hvad er du i statuen? Hvad foretager du dig i situationen? - Form temaer: Magt, kærlighed, venskab, mobning m.v. Forumspillet I selve forumspillet dannes grupper med fire-seks elever. Gruppen får et stort stykke papir, og hver elev skriver situationer ned. Efter fem minutter taler gruppen sammen og bliver enige om en af situationerne. Situationen spilles for de andre første gang uden afbrydelser, anden gang med afbrydelser fra de andre elever, som kan byde ind med andre synsvinkler og forslag til løsning af situationen. Der skal være balance mellem børnenes færdigheder og det musiske. Visse ting skal trænes, for at børnene er klædt på til de musiske aktiviteter. Vi ser færdigheder over for musisk udtryk som et par interessante størrelser, der maner til konstante overvejelser. Citat: Ressourcegruppen

20 20 ERFARINGER OG ANBEFALINGER En kvalitet i undervisningen Fra en famlende start, der var båret af lysten til at definere og udvikle den praktisk-musiske dimension, har Kærbyskolen gennem udviklingsprojektet fået et langt klarere billede af begrebet og mulighederne for at tilføre undervisningen et praktisk-musisk islæt. De mange forløb i klasserne har sammen med kurser og anden teoretisk viden skabt en forståelse for, at den praktiskmusiske dimension ikke blot er en målbar størrelse, men at den også i høj grad handler om åbenhed over for børns forskellige behov, kompetencer og måder at lære på. Det er en undervisningstilgang, der skal pirre børnenes sanser, skabe nysgerrighed og motivation og møde børnene med respekt for den viden og de erfaringer, de har. Øger rummeligheden Udviklingsprojektet har vist, at det praktisk-musiske er en kvalitet i undervisningen i bred forstand. Det omhandler undervisningsmiljøet, undervisningens tilrettelæggelse og læreprocesserne, som stimuleres af, at det faglige spiller sammen med andre kundskabsformer. Det udvikler fællesskabet og styrker børnenes forskellige udtryk. En anden gevinst er, at skolens rummelighed automatisk øges af det bevidste arbejde med de mange intelligenser fordi der fokuseres på at anerkende det enkelte barns kompetencer. Ressourcegruppen som hjørnesten Kærbyskolens beslutning om at etablere en praktisk-musisk ressourcegruppe ved projektstarten har vist sig rigtig. Gruppen har udvist stor lyst til at gå ind i udviklingsarbejdet og stimulere processen. Foruden de 160 lektioner, som gruppen i alt har til praktiskmusisk assistance om året, har ressourcelærerne hver 20 timer til møder i ressourcegruppen. Møderne sikrer den gensidige inspiration og erfaringsudveksling, ligesom det er vigtigt for de tre lærere at drøfte de mange roller, de skal påtage sig i forskellige sammenhænge med forskellige kolleger. Da udviklingsprojektet begyndte, oprettede ressourcegruppen en fælles logbog, som stadig udbygges med undervisningsforløb og evalueringer. At være praktisk-musisk er ikke kun at lave musik. Citat: Lærer på skolen Processen har været lærerig. Rummeligheden er blevet større, og evnen til at tænke anderledes er blevet bedre. Citat: Lærer på skolen

21 ERFARINGER OG ANBEFALINGER 21 Sideløbende er der afprøvet flere modeller for erfaringsudveksling med kollegerne. En overgang var det praktisk-musiske et fast punkt på de pædagogiske rådsmøder. Gruppen har også haft en idékonference på nettet. Projektforløbet har vist, at der opnås bedst respons, når forløbene lægges ud på skolens hjemmeside. Årsagen er bl.a., at det i flere år har været fast praksis på skolen at lægge temaforløb ud på klassernes hjemmesider til inspiration for kollegerne. Øget opmærksomhed Ressourcegruppen lægger jævnligt op til drøftelser i fagudvalgene, da det er vigtigt, at alle tør fortælle om deres oplevelser gode som dårlige. Fagudvalget i dansk har flere gange arrangeret kurser med en praktisk-musisk indfaldsvinkel til undervisningen. Andre fagudvalg har også sat fokus på den praktisk-musiske dimension. Arbejdet i fagudvalgene har ikke affødt det store antal ideer, men en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i april 2004 viste, at der er sat mange tanker i gang. I undersøgelsen tilkendegiver lærerne, at deres opmærksomhed over for det praktisk-musiske generelt er øget betydeligt. De tilkendegiver også, at den ny forståelse har givet inspiration til nye input til undervisningen. Flere lærere fremhæver ligeledes, at kvaliteten af temadage, skolekomedier, emner m.m. er højnet, fordi de kan trække på ressourcegruppen. Arbejdet med læringsstile Skolen har også hentet inspiration udefra. Lærer Kirsten Bølling Ladegaard, Løvvangskolen, har holdt et kursus om praktiskmusisk undervisning i dansk og kom senere med et oplæg til hele personalet som optakt til en emneuge om "Engle". Lærerne Jytte Borup og Vibeke Bloch fra Bryrup Skole har holdt kursus om værkstedsarbejde og læringsstile, og i efteråret 2003 deltog det samlede personale i et kursus, hvor chefkonsulent Svend Erik Schmidt, SIS Akademi, fortalte om læringsstile. I skoleåret 2004/2005 er skolen begyndt at arbejde bevidst med læringsstile. Alle skolens lærere deltager i en studiekreds om den pædagogiske metode, da læringsstile ligger i naturlig forlængelse af indsatsen med den praktisk-musiske dimension og de mange intelligenser. Børn har forskellige præferencer, når de skal lære. Nogle er taktile, andre auditive. Nogle lærer bedst med baggrundsstøj, andre skal have ro. Alt dette skal tilgodeses i skolens læringsrum og i de undervisningsmaterialer, som skolen er gået i gang med at udarbejde. Skolen forventer, at arbejdet med læringsstile vil være med til at implementere det praktisk-musiske i undervisningen i endnu højere grad og øge rummeligheden yderligere til glæde for såvel elever som lærere. Den praktisk-musiske dimension Kærbyskolen, tlf , Dialoggruppe: Lotte Damsgaard, ressourcelærer Elin Lundbye-Christensen, ressourcelærer Gudrun Stefansson, ressourcelærer Birthe Rømer Thulstrup, viceskoleinspektør Lisa K. Christensen, proceskonsulent, Pædagogisk Udviklingsafdeling Britta Skov, proceskonsulent, Pædagogisk Udviklingsafdeling

22 22 LITTERATURLISTE Litteraturliste "Du har hovedrollen i dit liv" (Om forumspil som pædagogisk metode). Katrin Byréus. Drama "Det Digitale Skolebibliotek". (Netbaserede undervisningsmaterialer om Grønland, eventyr, vandforbrug, islam, robotter og meget andet). "Intelligens og tænkning: En bog om kognitiv psykologi". Ålykke "Det praktisk musiske". Kvan 53. Marts "Helle for Snedronningen" (H.C. Andersen). Helle Couppé m.fl. Lærernes idébog. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "Helle for Snedronningen" (H.C. Andersen). Helle Couppé m.fl. Læs-selv-bog. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "For fulde sejl". E. Skøtt Andersen m.fl. Dansklærerforeningen "Årstidernes musik: Vinteren". Anna La Cour-Harboe. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "Eventyrdans". Karin Flensborg og Ingrid Oberborbeck. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "Sange om trolde". Sten Lerche. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "Den Kloge Gartner". Inger Ubbesen. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "KO YO WAH". Kirsten og Keld Fredens. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "10 bud for fremtidens skole". Amtscentralerne i Danmark i samarbejde med Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling "Det eksperimenterende BILLEDVÆRKSTED Indføring i den kunstneriske proces". Anna Marie Holm. av form as, Herning. 1999, 2001, "Den skaldede heks". Marthe Lise Gjennestad og Camilla Grieg. Gyldendals Forlag "Bogstaver, musik og bevægelse". Helle Couppé. Dansk Sang Folkeskolens Musiklærerforening "Odyssevs rejser og eventyr. Saaledes som jeg har fortalt dem for mine børn". Morten Pontoppidan. Gyldendals Boghandel "Odysseus". Agnete Elkær. Gad "Den praktisk musiske dimension i undervisningen. Forløb og erfaringer en introduktion". Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling "Den Berømte Odysseus". Villy Sørensen. Gyldendals Forlag I dette inspirationshæfte er "den praktisk-musiske dimension" skrevet med bindestreg efter Retskrivningsordbogens anvisning. Det betyder ikke, at de to begrebspar, det praktiske og det musiske, altid bindes snævert sammen. Praktiske og musiske arbejdsmåder og udtryksformer kan indgå i alle skolens fag og tværgående emner. Det fremgår også af hæftets mange forløbsbeskrivelser.

23 Den usynlige dimension. Netop som den er der, bliver den uhåndgribelig. Netop som den beskrives, bliver den uhåndterlig. Netop som den lykkes, bliver den utilgængelig. I eventyrets hjemland blev den kejserens nye klæder og flammen på den lille piges svovlstikker. Citat: Lisbeth Tholstrup

24 Aalborg Kommunale Skolevæsen Godthåbsgade Nørresundby Tlf