NOGLE KRIDTLIGNENDE KVARTÆRAFLEJRINGER I NORDJYLLAND
|
|
- Gudrun Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOGLE KRIDTLIGNENDE KVARTÆRAFLEJRINGER I NORDJYLLAND Af ERIK STENESTAD*) Abstract In the Pleistocene sequence in the White Chalk area in Northern Jutland there are sometimes found glaciofluvial deposits which look like White Chalk, consisting mainly of re-worked White Chalk. These sediments may be rather difficult to interpret, especially if a study has to be based on ditch-samples and particularly if the sediments occur adjacent to the surface of the White Chalk. The similarity to White Chalk in situ is only apparent. The glaciofluvially re-worked White Chalk is a granular, fine-grained rock with an appearance like silt or clay. It normally contains a certain amount of other mineral grains, partly scattered in the sediment, partly concentrated in bands and streaks. Three sections showing such deposits are described in the following. A study of the foraminiferal faunas from these sections has shown them to occur in reverse order. This illustrates the general principle in re-working, in accordance with which originally younger strata are eroded and re-deposited before originally older strata. INDLEDNING I det nordjyske kridtområde finder man lejlighedsvis i den kvartære lagserie smeltevandsaflejringer, som til forveksling ligner skrivekridt, fordi de hovedsagelig består af oparbejdet kridtmateriale. Ligheden med kridt er kun tilsyneladende. Det glaciofluvialt omlejrede kridt er en granulær, finkornet bjergart, der m. h. t. kornstørrelse nærmest falder inden for silt- eller lergruppen. Det indeholder sædvanligvis en vis mængde af andre mineralkorn i form af ler, sand eller gruspartikler, der dels er jævnt fordelt i bjergarten, dels er koncentreret i visse lag. I profiler eller i intakte prøver er det som regel let at afgøre, om det virkelig er skrivekridt, man har for sig; men i skylleprøver - og især i de tilfælde, hvor prøverne hidrører fra et niveau, hvor man ville vente at finde skrivekridt, kan ligheden virke vildledende. Dette forhold kan i uheldige tilfælde give anledning til geotekniske problemer, f. eks. ved fundering af bygværker. I Aalborg-området er der i disse år en betydelig bygge- og anlægsvirksomhed, ved hvilken man ofte kan komme ud for at skulle afgøre, om den kridtlignende aflejring, man har foran sig, virkelig er ægte, faststående kridt, eller om det eventuelt er omlejret kridtmateriale, med deraf følgende mulighed for lidet bæredygtige jordlag længere nede. Nærværende lille meddelelse er derfor skrevet for at belyse problemerne omkring omlejret kridtmateriale. De tre eksempler er hentet fra Birkelse, Smidie og det østlige Aalborg. *) Danmarks Geologiske Undersøgelse, Charlottenlund. 23
2 286 E. STENESTAD: Kridtlignende kvartæraflejringer Jeg vil gerne i denne forbindelse rette en tak til»geodan«for tilladelse til at publicere de herfra omtalte boringer. Profilet fra søndre nedkørselsrampe til Limfjordstunnelen ved Aalborg, omtalt som»søndre Rampe-profilet«, har været fælles geologisk interesseområde for professor dr. phil. THEODOR SORGENFREI, civilingeniør NIELS STOKHOLM (hvis afhandling om de senglaciale aflejringer i området findes andetsteds i dette hefte) og undertegnede. Det foreliggende materiale er gennemgået kritisk og udnyttet i fællesskab, et samarbejde, jeg takker meget for. Dr. phil. S. T. ANDERSEN og mag. JOHANNES JOHANSEN har udført tre orienterende pollenanalyser og en bestemmelse af makroskopiske plantedele. Professor SORGENFREI og afdelingsgeolog cand. mag. BENT SØNDERGAARD har gennemlæst manuskriptet. Geofysiker S. E. HENRIKSEN har oversat abstract til engelsk. For denne hjælp skylder jeg min bedste tak. LOKALITETSBESKRIVELSE Beliggenheden af de nedennævnte lokaliteter fremgår af kortskitsen fig. 1. Birkelse I en geoteknisk boring ved Rye å's vestlige bred, ca. 300 m nord for Birkelse gods, traf man følgende lagserie:»geodan«6670 bor. 5 - D.G.U. Arkiv nr (forkortet profil). Kote: : 3,0-2,0 m Finsand, brungråt, muldpræget 2,0-0,4 m Finsand, lyst gulbrunt 0,4--*- 1,0 m Finsand, blågråt og grønliggråt med dyndstriber og planterester -*- 1,0--*- 6,2 m Dynd, grønliggråt med silt-striber og planterester, nederst finsand-rigt -*- 10,1--*-13,3 m Sand, grønliggråt, dyndet, øverst skalrigt. -*- 13,3--*-14,7 m Sand, gråt, gruset, stenet, let leret, rigt på kridt -*-14,7--*-15,5 m Ler, brunliggråt, sandet, stenet, usorteret -*-15,5--*-23,1 m Kalksilt, hvid og hvidlig med striber og lag af sand, finsand og mergel, stedvis med flint og rullede kridt-brokker (ikke gennemboret). Det sandede, stenede, usorterede ler ved kote -*- 14,7--i- 15,5 m blev i første øjeblik opfattet som moræneler og den underliggende kalksilt som skrivekridt, der imidlertid havde så lave styrker, at man fortsatte boringen. Det viste sig nu, at der nedefter optrådte striber og lag af sand, finsand og mergel, stedvis med flint og rullede kridtbrokker. Lagene under den marine, kvartære finsand- dynd- sand-serie måtte altså nu vurderes som senglaciale. Søndre Rampe I udgravningen for den søndre nedkørselsrampe til den kommende tunnel under Limfjorden ved Aalborg blev der konstateret en kvartær lagserie som daludfyldning i.det højtliggende kridt (fig. 2). STOKHOLM har gjort rede for lagseriens detaljer side (STOKHOLM, 1968).
3 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 287 Fig. 1. Kort over lokaliteterne. Søndre Rampes geografiske placering fremgår dels af kortskitsen fig. 1, dels af fig. 3, der er en foreløbig tolkning af kridtoverfladens højdeforhold i området. Med pile er antydet en mulig, men endnu ikke bevist geologisk sammenhæng mellem dalen ved Søndre Rampe og dalen Dybdal. Længst mod nordøst i det på kortskitsen viste område er Dybdal kraftigt markeret i terrænet, og den kan med fuld sikkerhed følges i sydvestlig retning igennem bebyggelsen Sølyst til et sted øst for Sølyst kirke. Herfra er der en Fig. 2. Limfjordstunnelen. Dal i kridtoverfladen i østvæggen af søndre nedkørselsrampe. Dalen er fyldt med kvartære aflejringer, hvis mørke farver markerer dens forløb over udgravningens kridt-bund. 23*
4 288 E. STENESTAD: Kridtlignende kvartæraflejringer Fig. 3. Kridtoverfladens højdeforhold, belyst ved geotekniske boringer. Dalprofilet ved søndre nedkørselsrampe til Limfjordstunnelen (fig. 1 og 2) er beliggende ved A-B. En mulig forbindelse med Dybdal er antydet med pile. Ved udgravninger for motorvejstilslutninger til Limfjordstunnelen har man også andre steder i dette område truffet lignende dale i kridtoverfladen. svag lavning i terrænet hen mod Søndre Rampe. Denne lavning ses - nogenlunde tydeligt på fig. 4, der viser udsigten den modsatte vej, fra Søndre Rampe over mod Dybdal. Øverst i Søndre Rampe profilet er der fyld og overjord. Herunder følger en ret finkornet moræneler-lignende aflejring med mange kridtbrokker, hvilende på fint, lyst gråbrunt sand. Under disse lag følger en sedimentserie, bestående af lagdelt kridtslam og -silt med et vekslende indhold af ler, silt og finsand. Denne serie har øverst en betydelig lighed med kridt; men nedefter forøges sand- og siltindholdet, samtidig med at lagdelingen bliver særdeles iøjnefaldende. Under kridtslam/silt serien følger gytjeholdige lag og finkornede sandaflejringer af senglacial alder. Smidie Den mest instruktive af de lokaliteter, der her skal omtales, og samtidig den eneste af dem, som endnu er tilgængelig, er en grusgrav ved Overgaard syd for landsbyen Smidie i Østhimmerland (fig. 1). Under overjorden finder man de fleste steder i graven kridtlignende aflejringer med overjordsfyldte skorstene - resultatet af det nedsivende vands opløsende virkning på kal-
5 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 289 Fig. 4. Udsigt fra Limfjordstunnelens søndre nedkørselsrampe i retning af Dybdals vestlige munding. Der ses en svag lavning i terrænet over mod Sølyst-bebyggelsen i billedets midte. Fig. 5. Smidie. Finkornede, kridtlignende smeltevandsaflejringer underlejret af smeltevandslag, hovedsagelig bestående af flintgrus, kridtsand og kridtfinsand.
6 290 E. STENESTAD: Kridtlignende kvartæraflejringer Fig. 6. Smidie. Samme lokalitet som fig. 5. Nærbillede visende et ca. 3 m højt profil. ken og et vidnesbyrd om, at kalkaflejringerne ikke er fyldmateriale (fig. 5). Disse finkornede, kridtlignende aflejringer viser sig ved nærmere eftersyn at være smeltevandssedimenter, overvejende bestående af omskyllet skrivekridt, men med et ret stort indhold af kvartspartikler og desuden med en del eruptiver (rhombeporphyrer), krystallinske bjergarter, flint og skrivekridtbrokker. Stedvis optræder der mørke, lerede striber i denne kridtsilt/ slambjergart og enkelte småsten forekommer. I profilerne ser man, hvorledes de kridtlignende sedimenter optræder som større eller mindre uregelmæssige partier, der overlejrer grovere smeltevandsaflejringer, hovedsagelig bestående af flintgrus, kridtsand og kridtfinsand med krydslejringer (fig. 6). FORAMINIFERANALYSE I forbindelse med gennemgangen af de kridtlignende aflejringer fra de ovenfor omtalte profiler blev der udtaget prøver til foraminiferanalyse. Prøvernes placering fremgår af tavle 1, hvor de i stratigrafisk henseende mest interessante foraminiferarters fordeling i lagserierne er vist. En systematisk beskrivelse af de benyttede arter må siges at ligge uden for det foreliggende emnes rammer. En taxonomisk revision af de her benyttede, almindeligt anvendte navne er af samme grund udeladt. Dog er de fleste af de omtalte arter afbildet (tavle 2). Diagrammet tavle 1 viser foruden foraminiferfordelingen i prøverne af omlejret kridt, dels et eksempel på fordelingsmønstret fra et profil i faststående kridt - hentet fra Aalborg, dels oplysninger om de omtalte arters
7 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 291 forekomst i det nordvesteuropæiske sænkningsområde sat i relation til det yngste Senoniens stratigrafi og faunizoneinddeling. Det fremgår af tavle 1, at der øverst i profilet fra Birkelse findes en temmelig ren Øvre Nedre Maastrichtien foraminiferfauna, som er præget af arter, der er karakteristiske for TROELSEN'S faunizone III alpha. Længere nede i serien optræder stadig flere repræsentanter for en yngre cretacisk foraminiferfauna, der svarer til TROELSEN'S faunizone III beta. Desuden forekommer nogle marine, kvartære arter. Den kvartære faunakomponent kan teoretisk være forurening fra de overliggende kvartærlag; men dette er ikke særlig sandsynligt, da geotekniske boringer sædvanligvis udføres med den yderste omhu og med særligt henblik på at fremskaffe helt rene prøver. Boringen nåede, som det fremgår af profilbeskrivelsen, ikke igennem de kridtprægede, mindst 7,6 m tykke smeltevandslag. Søndre Rampe er på tavle 1 repræsenteret ved to prøver, den ene fra kote ca. + 2 m i faststående kridt i dalens side (STOKHOLM, 1968, fig. 5, lag nr. (1)), den anden fra kote ca. + 1 m i omlejret kridt (STOKHOLM, 1968, fig. 5, lag nr. (8)). Det faststående kridt er karakteriseret ved en foraminiferfauna, der er meget udbredt i det egentlige Aalborg (svarende til TROEL SEN'S faunizone III alpha) medens det omlejrede kridtslam - foruden foraminiferer - indeholder en del planterester - hvoraf kunne bestemmes Betula nana, Salix reticulata og algen Cenococcum - samt snegle, fiskeskæl og ostracoder. Foraminifererne er dels kvartære arter, dels omlejrede former fra kridtet. Det er interessant at bemærke, at der blandt kridt-foraminifererne forekommer en del eksemplarer af Pseudouvigerina cimbrica, som i dette lokal-område er karakteristisk for en fauna, der er lidt yngre end hovedparten af kridtet i Aalborg. I selve Aalborg har jeg fundet spredte erosionsrester af denne yngre fauna (TROELSEN'S faunizone III beta) og det er betegnende, at den indgår i den senglaciale kridtslam i Søndre Rampeprofilet. De kridtlignende lag ved Smidie indeholder en del foraminiferer, hvis samtidige tilstedeværelse i en ganske lille prøve (på ca. 50 g) viser, at der foreligger en blanding af flere velkendte, nordjyske kridtfaunaer, som stratigrafisk spænder fra den øverste del af Nedre Maastrichtien (TROEL SEN'S faunizone III beta), til toppen af Øvre Maastrichtien (TROELSEN'S faunizone IV gamma). I alle de undersøgte prøver er der tale om en sammenblanding af foraminiferfaunaer fra vort yngste Senon samt fra Kvartæret. Alene af faunasammensætningen fremgår det derfor, at det ikke er prøver af faststående kridt, der er undersøgt, men kvartært omlejret materiale. Ser man på det mønster, foraminiferfordelingen som helhed danner på tavle 1, vil man bemærke, at foraminiferfordelingen i det omlejrede kridt ved Birkelse er spejlvendt i forhold til fordelingen i det faststående kridt. Dette illustrerer et meget vigtigt princip ved erosion og ny sedimentation af en lagserie. Det er ikke altid så let at påvise, som i det foreliggende tilfælde, men gør sig naturligvis altid gældende.
8 292 E. STENESTAD: Kridtlignende kvartæraflejringer AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER De omtalte lokaliteter viser eksempler på kridtlignende, senglaciale smeltevandsaflejringer, som i nogle tilfælde måske vil kunne forveksles med kridt og derigennem give anledning til tekniske problemer. Kridt er sædvanligvis en meget ren og uhyre finkornet bjergart, og den er oftest - men ikke altid -»let hærdet«eller»hærdnet«, dvs. den kan henholdsvis ridses med en negl eller med lethed skæres med en kniv. Hvis man støder på en kridtlignende aflejring, som har en påfaldende blød eller gummiagtig konsistens, som indholder sand eller småsten, eller hvis farve afviger fra rent hvid, let gullig eller meget svagt grålig, er der grund til at være på vagt. Det kan måske være omlejret kridt og der kan måske være mindre bæredygtige,»geoteknisk usunde«, aflejringer nedenunder. Omlejret kridt har formentlig en vis udbredelse i alle områder, hvor kridtaflejringerne er højtliggende, d. v. s. ikke blot i Nordjylland, men også i den sydøstlige del af landet, f. eks. ved Stevns og på Møn. De omtalte omlejringsfænomener kan siges tillige at demonstrere et generelt princip, som geologen altid vil tage i betragtning ved vurdering af en lagserie. Medens der ved uforstyrret sedimentation opbygges en ukompliceret lagfølge med de ældste lag nederst, overlejret af stadigt yngre lag, kan der ved sedimentationsafbrydelser ske en betydelig sammenblanding af ungt og ældre materiale. Lad os antage, at der i løbet af en sedimentationsperiode A aflejres en lagserie: Al - A2 - A3. Derpå indtræffer en regression, fulgt af fornyet transgression, denne gang af B - havet, der i første omgang eroderer A3-lagene og fragter nedbrydningsmaterialerne ud på roligere vand, hvor de sedimenteres sammen med B - havets egne Blsedimenter. Derpå eroderes de dybere liggende A2-lag, materialet føres til havs og aflejres sammen med B2-sedimenterne, o. s. v. Resultatet bliver en lagserie som den på fig. 7 skitserede, med»unge«lag (A3 + Bl) nederst, overlejret af lag der indeholder dels yngre (B2) komponenter, dels ældre Fig. 7.
9 Medd. Dansk Geol. Foren. København. Bind 18 [1968] 293 (A2) komponenter. Derpå følger Al + B3-lag o. s. v. I praksis må man dog vente, at der vil ske en endnu stærkere sammenblanding af ungt og ældre materiale, idet havet (eller f. eks. smeltevandsstrømmen) nok ofte vil erodere i forskellige lag på samme tid, hvilket f. eks. er antydet i lagserierne fra Sdr. Rampe og Smidie. LITTERATUR BIRKELUND, T., Upper Cretaceous Belemnites from Denmark. - Biol. Skr. Dan. Vid. Selsk. 9, no. 1 (1957). BROTZEN, F., Foraminiferen aus dem schwedischen, untersten Senon von Eriksdal in Schonen. - Sveriges Geol. Unders., Årsbok 30 (1936) No. 3, Ser. C. No BROTZEN, F., Flintrånnans och Trindelrannans geologi (Oresund). - Sveriges Geol. Unders., Årsbok 5, Ser. C. No BROTZEN, F., De geologiska resultaten från borrningarna vid HoUviken. Del 1: Kritan. - Sveriges Geol. Unders., Årsbok 38 (1944) No. 7, Ser. C. No BROTZEN, F., The Swedish Paleocene and its Foraminiferal fauna. - Sveriges Geol. Unders., Årsbok 42, Ser. C. No CUSHMAN, J. A., Cretaceous species af Guembelina and related genera. - Contr. Cush. Lab. Foram. Res. Vol. 14 pt. 1. HILTERMANN, H. & KOCH, W., Oberkreide des nordlichen Mitteleuropa. - Leitfossilien der micropalåontologie. Borntraeger - Berlin. HOFKER, J., Foraminiferen der Oberkreide von Nordwestdeutschland und Holland. - Beih. Geol. Jb. Heft 27. STOKHOLM, N. K., Senglaciale søaflejringer øst for Ålborg ved Limfjordstunnelens Søndre Rampe. - Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 18, pp TROELSEN, J. C, Om den stratigrafiske inddeling af skrivekridtet i Danmark. - Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, no. 2.
10 D.G.F. Bind 18 [1968] E. STENESTAD Tavle 2 Figurforklaring: Se næste side.
11 Tavle 2 Eksempler på karakteristiske foraminiferer fra de undersøgte profiler. Det understreges, at der ikke er forsøgt en taxonomisk revision af de her benyttede, almindeligt anvendte navne. Fig. 1. Bolivinoides decoratus (IONES) ssp. gigantens HILTERMANN og KOCH Birkelse (Vendsyssel).»Geodan«S.N boring 5, prøve 38 (D. G. U. nr ). 75 X. Fig. 2. Bolivinoides peterssoni BROTZEN, Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 3. Bolivinoides draco (MARSSON) ssp. draco Hiltermann & Koch Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 4. Pseudouvigerina cristata (MARSSON). Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 5. Spirillina subornata BROTZEN, Birkelse boring 5 prøve X- Fig. 6. Pseudouvigerina rugosa BROTZEN, Birkelse boring 5 prøve X. Glycerin-behandlet. Fig. 7. Pseudouvigerina cimbrica (TROELSEN). Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 8. Elphidium cf. clavatum CUSHMAN, Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 9. Heterohelix glabrans (CUSHMAN).»Skandia«, Batum, prøve EST X. Fig. 10. Bolivinoides paleocenicus (BROTZEN). Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 11. Pyramidina pseudospinulosa (TROELSEN). Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 12. Stensioeina pommerana BROTZEN, Birkelse boring 5 prøve X. Fig. 13. Neoflabellina reticulata (REUSS).»Dania«(Mariager) prøve T.B X. Fig. 14.»Bolivina«incrassata REUSS, 1851 ssp. gigantea WICHER, Geoteknisk Institut 60124, boring F-1 prøve 797. Faunizone III alpha. Underarten er antagelig lig Troelsens B. i. ssp. crassa og sandsynligvis nærstående den russiske B. i. ssp. crassa VASILENKO & MYATLIUK, NB. Skalstrukturen er afvigende fra den, der findes hos slægten Bolivina i snæver forstand. Fig. 15. Gavelinella danica (BROTZEN). Birkelse, bor. 5, prøve 54. Fig. 16. Ammonica beccarii (LINNÉ). Birkelse, bor. 5 prøve X-
12 D.G.F. Bind 18 [1968] E. STENESTAD Tavle 1 REVERSE FAUNASUCCESSIONER 1 SENGLACIALT OMLEJRET KRIDT, BELYST VED I FORAMINIFERER I a a c BEM. Omlejret. Omlejret. E a n ph1 3 =* =3 n 3 =1 33 =. ^ 1 = 3 u O 3 tzi Z3 3 Hl =3 ==2 =3 IH Z3 r P F r~ BH =3 3 =3 3 = 3 n 331 = = J i 3 JMlu => ' C o S V o a> c <-> * - S O. : O T3 tfi O q, - o 1 " J " H r^- =H=3 i 1 r ' p "^ 3 3. i s S * % o ** r 2 «3 o a c.e o? o * = S " c * o * o a " c o o c > * CT s s K o - 0> ** * * c o a c 5 a o -c o g.c -o -o o o. sr > a»?? 3 J L -i. > iiiii mulm ED EZ) CZ) E3 p J [» H i rzi 3 =3 i 1 i \- rm rrn ca r i p *»i 11 ti 1 " " iniiiiiii hr i 1 1 [B [r 1 mi) 3 = 3 3 = i 3 p3 n 3 s in xn CD ED D m n i 130 D E E3D D.G.U. juni STRATIGRAFI 00 FAUNIZONE- INDDELING 1 DET VNGSTE SENONIEN. (DANIEN) ØVRE TI EN NEDRE MAASTRICH- TIEN T. Birkelund B. casimirovensis. B. junior. B. (anceolata sumensis B. occidentalis. E. Stenestad. I1 IV p IV a m B ma "Bolivina" decurrens. Bolivinoides draco draco. Bolivinoides decoratus giganteus. Stensioeina pommerana "Bolivina" incrassata gigantea. "Bolivina" incrqssata.? IT 1 ]"[ I:? II * 7 IT 9 ;.?t i? IT 1 Ulli I HM II? 1? Hi Pseudouvigerina cristata. I I I > c a> 2 il? * jl^j II oi x t- o z C m o x o» a. n a. w Troelsen.1937 ' ^[ l 2 3 1J iti o 3 t «2 3 t 2 a W3I2 3 U 3 U 3 1 l', m IV Y *o o CC Discopulvinulina binkhorsti. Pulsiphonina prima. Spirillina subornata. Racemiguembelina fructicosa. Ammonia beccarii. Elphrdium clavatum. 1? JLP 1 ^??!J]f I IT '?* - 5! IltJ ] : Hil * f i (J: i 2 MAR OMLEJRET KRIDT FORAMIN IFERERNE optræder / omvendt rækkefølge. LOKALITET SMIDIE SØNDRE RAMPE (Limfjordstunnelen) KOTE PRØVE Faststdende. Omlejret FASTSTÅENDE KRIDT FORAMINIFERERNE optræder / korrekt stratigrafisk rækkefølge. BIRKELSE Cementfabrikken "DANMARK" AALBORG ca ca.l « Fastst<3- tnd* S1 Standard fordelingsdiagram: Fordelingsdiagram over fire nordjyske..., J,..,... lokaliteter: 1: Nordvesteuropa. Hyppigheder oa'udbredelser især efter Hiltermann& Koch,1962. ' a 1 eksemplar 2: Skåne. Udbredelser især iflg. Brotzen. 'I r=i 2-10 eksemplarer,.,,, _. -,,,..... il... (of ca eksernpl.) 3: Nordivlland. Udbredelser ifla. eqne i=i> 10 eksemplarer iagttagelser. ' orai Faunaelement.ant. yngre end f.z. nia Tegn.nr ?: Tilstedeværelsen ikke sikkert påvist. mmn Faunaelement, ant. hidrørende fra f.z. Dia '
1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereGROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereRåstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Region Sjælland 8. april 2018 www.niras.com Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 3 Databehandling og tolkning 6 3.1 Geofysik
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereGuldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke
Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og JENS LUDVIG SØRENSEN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Sørensen, J. L.: Guldborgsund. Geologiske forhold i
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereDer er på de undersøgte parceller ikke konstateret tegn på forurening med totalkulbrinter, PAH'er eller metaller.
Viby. Onsholtgårdsvej - Villaparceller Geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse GEO projekt nr. Rapport, 008--0 Sammenfatning GEO har udført en undersøgelse af funderings- og miljøforholdene med henblik
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereTRÆK AF DET DANSKE BASSINS UDVIKLING I ØVRE KRIDT
TRÆK AF DET DANSKE BASSINS UDVIKLING I ØVRE KRIDT ERIK STENESTAD STENESTAD, E.: Træk af det danske bassins udvikling i Øvre Kridt. Dansk geol Foren., Årsskrift for 1971 side 6-69. København. 14. januar
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereBalskærvej 10. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Byggemodningsafd. december 2007. 70 Villaparceller. Balskærvej 10 Indledning Parcelkort Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi Grundsalgskontoret Kalkværksvej
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mere2 Mark- og laboratoriearbejde 3. 4 Afsluttende bemærkninger 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
CHR. HANSEN A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER FOR PPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 8 Kongens Lyngby TLF 45 56 4 FAX 45 56 4 99 99 WWW cowi.dk GEOTEKNISK DATARAPPORT INDHOLD Indledning Mark og laboratoriearbejde
Læs mereBækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Bækgårdsvej II NÆM 2004:130 KUAS FOR 2003-2122-0692 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:130 Bækgårdsvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg Herred, Storstrøms Amt
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereJette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mere100,0. metres Forekomst- og overjordstykkelser. Kortbilag: 2
Signaturforklaring d c d c a b a b Nye boringer uden analyser Eksisterende boringer a) Antal m af råstoflag, der ligger under grundvandsspejl (V) b) Kategori I, II eller III (F) (se figur 3.3 i rapport)
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mereBrabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,
Læs mereGulve kan uden sætningsgener udføres som terrændæk efter afrømning til bæredygtige aflejringer, ved boringen ned til det angivne afrømningsniveau.
Århus. Kolt. Kildeagervænget 162. Lokalplan 831 Boring nr. : 162 Overside bæredygtige lag, kote : 73,7 Dybde til overside bæredygtige lag, m : 0,4 Regningsmæssig bæreevne, kn/m 2 : 250 Afrømningsniveau
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereParosvej 17. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Parosvej 17 Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C. Tlf.
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Jernbanevej 10, Hvalsø Dato: 26. november 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0818 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev J 70 22 06 55
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereKoldkilde 23. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Koldkilde 3 Indledning Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi Byggemodningsafd. d. 0.10 06. 604 Elev, etape 1 Grundsalgskontoret Kalkværksvej 10 Postbox
Læs mereBlomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C.
Byggemodningsafd. september 2009. 835 Villaparceller. Blomstervænget 38 Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Læs mereBalskærvej 1. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Byggemodningsafd. december 200. 0 Villaparceller. Balskærvej Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi Grundsalgskontoret
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA
Læs mereSPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Læs mereADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november 1992.
De marine kvart~re aflejringer i Esrumdalen PETER B. KONRAD1 Konradi, P. B. De marine kvartære aflejringer i Esrumdalen. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1990-91. ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november
Læs mereMØDDEBRO PARKVEJ 10 SOLBJERG INDHOLD. Parcelkort Matrikulære forhold Geoteknisk rapport BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING
MØDDEBRO PARKVEJ 0 SOLBJERG INDHOLD Parcelkort Matrikulære forhold Geoteknisk rapport BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING GRUNDSALG KALKVÆRKSVEJ 0 8000 AARHUS C. T: 8940 4500 GRUNDSALG@MTM.AARHUS.DK WWW.AARHUS.DK/GRUNDSALG
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 Assens Sukkerfabrik, Matrikel 89i, 56 Assens Dato: 25. september 2017 DMR-sagsnr.: 2017-1434 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina
Læs mereMaringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt
Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereBoringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO
Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer
Læs mereH07017 STØJSKÆRM E45 NORDJYSKE MOTORVEJ RANDERS S, VIBORGVEJ S
APRIL 0 VEJDIREKTORATET H0707 STØJSKÆRM E5 NORDJYSKE MOTORVEJ RANDERS S, VIBORGVEJ S GEOTEKNISK DATARAPPORT RAPPORT NR. ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +5 5 0 00 00 FAX
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mereRegion Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen
Læs mereNaturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.
1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereSænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup
Geofysiske bidrag Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup The depression in the chalk subsurface near Taastrup af SVEND SAXOV Abstract Based upon information obtained in the Well Record Department of
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereHØRRETLØKKEN 10 MÅRSLET INDHOLD. Parcelkort Matrikulære forhold Geoteknisk rapport BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING
HØRRETLØKKEN 10 MÅRSLET INDHOLD Parcelkort Matrikulære forhold Geoteknisk rapport BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING GRUNDSALG KALKVÆRKSVEJ 10 8000 AARHUS C. T: 8940 4400 GRUNDSALG@MTM.AARHUS.DK WWW.GRUNDSALGAARHUS.DK
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereHadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 10
Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 10 Geoteknisk rapport for parcel Hadsten, Byggemodning LP151 - Parcel nr. 10 Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereHeterohelix dentata Biozonen i boringen Rørdal-1, øvre nedre Maastrichtien, Nordjylland, Danmark
Heterohelix dentata Biozonen i boringen Rørdal-1, øvre nedre Maastrichtien, Nordjylland, Danmark ERIK STENESTAD Stenestad, E. 2005 08 05 Heterohelix dentata Biozonen i boringen Rørdal-1, øvre nedre Maastrichtien,
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereTrollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00
Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereGeoteknisk Forundersøgelse
Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet
Læs mereSILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Læs mereGeologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord
Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord VERNER SØNDERGAARD OG ANNE-LISE LYKKE-ANDERSEN DGF Søndergaard, V. og Lykke-Andersen, A.-L.: Geologiske resultater af en
Læs mere