Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt"

Transkript

1 Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1983, side 73-79, København, 15. februar In connection with the general marine mapping for raw materials, sand, gravel and stones, the Mejl Flak, Århus Bugt has been surveyed using conventional shallow seismic equipment (pinger, boomer and sidescan), and later cored to determine the distribution and composition of the sediments. The Mejl Flak area consists mainly of glacially dislocated floes of meltwater sand and till, partly overlain by Late- and Postglacial silt and sand deposits. The Postglacial transgression has not been continuous. The existance of beach ridges around -=- 20 m indicate breaks in the rise of the sealevel. Poul E. Nielsen, Fredningsstyrelsen, 9. kontor, Amaliegade 13, DK-1256 København K og Lars Beksgaard Jensen, Dansk Olie og Naturgas, Agern Allé 24-26, DK-2970 Hørsholm. 11. maj De senere års kvartærgeologiske undersøgelser i det centrale og østlige Danmark har bidraget væsentligt til forståelsen af områdets glacialstratigrafiske opbygning (eg. Houmark-Nielsen 1981), samtidig med at kendskabet til den sen- og postglaciale udvikling er forøget ved sammenstilling af ældre data med nyere stratigrafiske undersøgelser (Krog 1979a). I det følgende vil den geologiske opbygning af Mejl Flak (fig. 1) blive beskrevet og forsøgt relateret til resultaterne fra disse undersøgelser. I forbindelse med Fredningsstyrelsens generelle kortlægning af råstoffer på søterritoriet, er der i området omkring og på Mejl Flak foretaget seismiske undersøgelser kombineret med bundprøveoptagninger, boringer og prøvesandsugninger. Det seismiske udstyr omfatter 30 khz sedimentekkolod, 3,5 khz pinger, 1,5 khz boomer, samt sidescan med frekvens på 100 khz. Positionsbestemmelsen blev udført med Syledis og Motorola MRS III navigationssystem baseret på tre landstationer. Prøveoptagning fra havbunden og de overfladenære lag blev foretaget med grab og faldprøveoptager, mens boringer blev udført med vibrocoreudstyr udviklet af Geoteknisk Institut til optagning af intakte borekerner på op til 12 m. Der er i området udført ca. 270 km seismisk opmåling og foretaget et større antal prøveoptagninger og boringer (fig. 2). Kvartærgeologiske undersøgelser i de tilgrænsende landområder viser, at de ældste kvartære sedimenter består af moræneler fra Saale (Larsen et al. 1977, Houmark-Nielsen 1980). Limniske Eem-aflejringer er fundet ved Hollerup overlejrende Saale-sedimenter (Larsen et al. Fig. 1. Lokalitetskort. Location map.

2 74 NIELSEN og JENSEN: Maringeologiske undersøgelser Bathymetric map with location of samples and profiles. Small circles: Grab and gravity core. Medium circles: Vibrocore. Big circles: Dredging. (Reproduced with permission from the Geo- detic Institute, No. A 223/83). Copyright. Fig. 2. Dybdekort med sejllinier, prøveoptagninger og udvalgte profillinier. Små cirkler: Overfladesedimentprøver. Medium cirkler: Boringer. Store cirkler: Prøvesandsugninger. Gengivet med Geodætisk Instituts tilladelse (A. 223/83). Copyright. 1977), mens marine sedimenter er beskrevet fra Vejrø (Houmark-Nielsen 1981). Det første isfremstød, der i Weichsel nåede Danmark, kom fra nordlig retning. Dens maksimale udbredelse kendes ikke, men skurestribede sten og moræneaflejringer er fundet langs en linie fra Lindø på Fyn over Ordrup Næs til Ven. Moræneaflejringer fra dette fremstød er bl.a. beskrevet fra Mols Hoved (K. Milthers 1942, Thamdrup 1970) samt fra Nordsamsø og Tunø (Houmark- Nielsen 1980). Morænen viser stedvis kraftig opblanding af palæozoiske kalksten, som må formo-

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1983 [1984] 75 des at stamme fra den underliggende baltiske Saale-moræne. Hovednedisningen i Weichsel foregik fra retninger mellem nordøst og øst, og isen havde sin maksimale udbredelse langs Hovedopholdslinien i Midtjylland (Ussing 1907). Under isens fremrykning aflejredes store mængder groft smeltevandsmateriale, primært sand og grus, fra braiderende floder, som løb mod vest og sydvest bort fra isranden. Grove smeltevandssedimenter fra dette fremstød ses i klinten ved Mols Hoved, på Helgenæs og Nordsamsø. Efter en periode med tilbagesmeltning og aflej ring af mere finkornede sedimenter, har isen haft et fornyet fremstød, hvorunder de allerede afsatte aflejringer deformeredes kraftigt. Dette recessive fremstød formodes at være nået frem til umiddelbart vest for en linie fra Helgenæs til Nordsamsø (Houmark-Nielsen 1981). Efter afsmeltningen fra Hovedopholdslinien gjorde isen et nyt fremstød (det østjyske fremstød), som nåede ind over de østjyske kystegne (Harder 1908). Fra dette fremstød findes moræneog smeltevandsaflejringer på Mols, Helgenæs og Nordsamsø (Thamdrup 1970, Rasmussen 1977, Houmark-Nielsen 1980). Det senere Bælthavfremstød nåede formodentlig kun til Nordsamsø, og har derfor ikke påvirket det undersøgte område. Efter isens afsmeltning er der i de indre dele af Århus Bugt afsat finkornede senglaciale aflejringer bestående af parallellejret silt og ler. Den efterfølgende landhævning, på overgangen mellem sen- og postglacial tid tørlagde størstedelen af Århus Bugt, og først i forbindelse med den postglaciale transgression trængte havet igen ind i bugten. Beskrivelse Resultaterne af de seismiske undersøgelser viser (fig. 3), at Mejl Flak overvejende består af moræneler. De interne reflektorer antyder, at moræneleret, især i områdets nordlige og østlige del, har været udsat for kraftige deformationer. Ved detaljerede undersøgelser er det konstateret, at større områder på flakket er opbygget af flagekomplekser, tilsyneladende bestående af moræneler og smeltevandssand (fig. 4). Reflektorernes hældning viser, at deformationen er sket fra retninger mellem nord og øst. Deformationsmønstret afspejler sig i overfladesedimentfordelingen (fig. 3), hvor områder med postglacialt sand viser en tydelig nordvest-sydøstlig udstrækning. Analyser af boreprøver fra forskellige flager viser et stigende kalkindhold nedad på op til 16%. Ved flere prøvesugninger er der påvist ringe ydelse, formodentlig på grund af en vis forkonsolidering af sedimenterne opstået i forbindelse med flagernes oppresning. En forøget skræntvinkel forringer sedimenttransporten i sugehullet. Fra prøvesugning 85 (fig. 3) er der foretaget petrografisk analyse af en prøve taget ca. 5,5 m under havbunden. Af det fjerntransporterede materiale (> 4 mm) udgør eruptiver + metamorfe bjergarter 61,1%, palæozoisk kalk + skifer 19,1% og sandsten 19,8%. Flintkvotienten er 1,4. Som nævnt ovenfor synes hovedparten af strukturerne i morænerne at være dannet ved deformation fra nordlige og østlige retninger. Kun på den sydlige del af flakket er der i morænen observeret interne reflektorer, som kan antyde istryk fra syd. Senere erosion i de glaciale flager har ført til dannelse af ret markante dalsystemer, som fra flakkets centrale områder fører ud mod randen. I undersøgelsesområdets sydøstlige del er sand fra en formodet flage transporteret ud på flakkets østskråning, hvor det i dag findes som en stor aflejringskegle delvist overlejret af dynd. I de dybe render langs flakket antyder de seismiske registreringer eksistensen af finkornede horisontalt lagdelte sedimenter, hvis overflade generelt ligger mellem kote + 35 m og -r 30 m. Tykkelsen er stedvis over 20 m. Der er på flere positioner omkring og på Mejl Flak konstateret tørveaflejringer. Centralt på flakket er der i boring 34 (fig. 3) fundet 40 cm tørv med vedstykker. I kote -s-18 m indeholder tørven tydelige planterester, som overlejres af 0,5 m sandet ler med både ferske og marine skaller. Leret er overlejret af 1,8 m marint sand. Nord for flakket indeholder en boring 0,25 m sandet tørv overlejret af postglacialt marint ler og gytje. Toppen af tørven findes her i kote -^ 29,0 m. Tørven overlejrer 4,5 m limnisk ler, som nedad går over i kalkgytje. Der er ikke foretaget dateringer af prøverne. Der er ved undersøgelserne fundet spor af marine abrasionsflader og mindre kystklinter i flere niveauer. På Mejl Flaks nordvestside viser de seismiske registreringer spor af veludviklede strandvoldskomplekser omkring kote -t- 20 m (fig. 5). Andre steder i området findes mellem kote -f- 30 m og -r 20 m svage indicier på abrasionsflader, strandvolde og kystklinter.

4 76 NIELSEN og JENSEN: Maringeologiske undersøgelser Sand & grus Sand & gravel Dynd Mud Moræneler Till.Grænse for undersøgelsesområde "Limit of surveyed area Fig. 3. Overfladesedimentfordeling. Gengivet med Geodætisk Instituts tilladelse (A. 223/83). Copyright. Distribution of surface sediments. (Reproduced with permission from the Geodetic Institute, No. A 223/83). Copyright.

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1983 [1984] 77 Fig. 4. Flage af glacialt smeltevandssand. Bundens uregelmæssige form skyldes råstofindvinding. Floe of glacial meltwatersand. The irregular topography is caused by raw material exploitation. Mellem kote -f- 6 og -s-10 m er der i flere områder observeret veludviklede akkumulationsflak bestående af mellem- til grovkornet sand samt svage spor af kystklinter. Akkumulationsflakkene viser ingen entydig geografisk orientering, men synes dog at have størst udbredelse i områdets nordvestlige del. En analyse fra prøvesugning 77 viser, at de grovere fraktioner udelukkende består af krystallinske bjergarter og flint. Diskussion Mejl Flak synes overvejende at være opbygget af glacialtektonisk deformeret moræneler og smeltevandssand. Målinger på orienteringen af interne reflektorer viser, at oppresningen af flagerne er sket fra retninger mellem nord og øst. Undersøgelser fra Nordsamsø og Helgenæs (Houmark- Nielsen 1980) viser markante dislocationer fra ØNØ frembragt af Hovedfremstødet. På grund af det spinkle analysemateriale kan det endnu ikke afgøres, om sandet i flagerne er aflejret i forbindelse med Hovedfremstødet og derefter presset op ved et recessivt fremstød, eller om sedimenterne er af ældre alder. Saalesedimenter på primært leje er beskrevet fra Samsø, Tunø og Vejrø, samt omlejret ved Helgenæs (Houmark-Nielsen Fig. 5. Submarine strandvoldsdannelser på nordvestsiden af Mejlflak. Submarine beachridges on the northwestside of the Mejlflak.

6 78 NIELSEN og JENSEN: Maringeologiske undersøgelser 1980). Mængden af smeltevandsmateriale synes at være begrænset på disse lokaliteter. Det høje flintindhold i de glaciale flager sammenholdt med den ringe mængde palæozoisk materiale viser, trods en formodet begyndende forvitring, flest lighedspunkter med den petrografiske sammensætning af NØ-materiale. Analyser af sand og grus aflejret i et mindre dalsystem på flakkets nordlige del (33) viser et lavere flintindhold, men har ellers lignende karakteristika. Det senere østjyske fremstød har glacialtektonisk kun markeret sig ved svage oppresninger på Mejl Flaks sydlige del. Ved den foreløbige gennemgang af materialet har det ikke været muligt at foretage en entydig stratigrafisk opdeling af de glaciale sedimenter i området. De finkornede horisontalt lagdelte sedimenter, som delvis udfylder de dybe render langs flakket, tænkes afsat umiddelbart efter isens afsmeltning. På grund af manglende prøvemateriale kan det ikke afgøres, om aflejringen er sket i en ferskvandssø, eller om der har eksisteret en forbindelse til det Yngre Yoldiahav i Nordjylland. Aflejringerne er her dateret til mellem 14650±190 og 11950±190 B.P. (Krog & Tauber 1974), mens de i Århusbugten må forventes at være en del yngre. I forbindelse med den efterfølgende landhævning på overgangen mellem Sen- og Postglacial tid tørlagdes størstedelen af Århus Bugt. I dette tidsafsnit dannedes tørv i isolerede lavninger på og omkring flakket. Tørvedannelsen fortsatte i de højest liggende områder langt ind i tidlig Atlantisk tid, mens de dybere områder transgrederedes allerede tidligt i sen Boreal tid. Den postglaciale transgressions begyndelse i Store Bælt-området er dateret til ca B.C. (Krog 1973). Transgressionen synes ikke at være foregået kontinuerligt. Som tidligere nævnt viser de seismiske registreringer flere steder på flakket tegn på abrasionsflader, strandvolde og kystklinter mellem kote -^ 30 m og -^ 20 m. Strandvoldskomplekserne synes at være særligt veludviklede omkring kote -r 20 m. Ved Grenå er et havniveau på ca. -H 16 m dateret til omkring 8500 B.P. (Krog 1979a). En strandlinieforskydningskurve fra det centrale Store Bælt (Krog 1979b) antyder en kontinuerlig transgression, mens Morner (1969) postulerer et tidligt transgressionsmaksimum, ALV-2, svarende til et havniveau i Århus Bugt omkring kote -r- 18 m. Dette maksimum, der er dateret til ca B.C. skulle medføre en havdækning af de dybe render omkring Mejl Flak. Eksistensen af veludviklede strandvoldskomplekser, især omkring kote * 20 m, synes klart at vise, at der periodisk har været ophold i transgressionen. Sammenholdt med undersøgelserne fra Store Bælt (Krog 1973) må man konkludere, at havniveau under ALV-2 har været væsentligt lavere end foreslået af Morner (1969), eller at opholdet er sket senere end først antaget. De senere faser af transgressionen synes at udvise et jævnt forløb. Akkumulationsflak og mindre strandvoldsdannelser mellem kote -r-10 m og v 15m afspejler formodentlig kun den senere generelle aftagen i transgressionshastighed. Jacobsen (1982) beskriver et transgressionsmaksimum i Trundholm Mose omkring kote -r- 4, dateret til 7030 ± 105 B.P. (Jacobsen, 1983), og de små kystklinter på flakket mellem kote -r- 6 og -s- 10 kan have relation til dette maksimum. Tak Fredningsstyrelsen takkes for tilladelse til at publicere det indsamlede materiale. Tak til Ole Berthelsen, Geologisk Institut, for reproduktion af figurer. Litteratur Harder, P. 1908: En østjysk israndslinie og dens indflydelse på vandløbene. Danm. geol. Unders. II rk. nr. 19, 227 p. Houmark-Nielsen, M. 1980: Glacialstratigrafien omkring det nordlige Bælthav. Upubl. lie. afhandling, Institut for almen Geologi, Københavns Univ. 190 p. Houmark-Nielsen, M. 1981: Glacialstratigrafi i Danmark øst for Hovedopholdslinien. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, Jacobsen, E. M. 1982: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, Jacobsen, E. M. 1983: Litorinatransgressioner i Trundholm Mose, supplerende undersøgelser. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1982, Krog, H. 1973: The early Post-glacial development of the Store Belt as reflected in former fresh water basin. Danm. geol. Unders., Årbog 1972, 37-^7. Krog, H. 1979a: The Quaternary History of the Baltic. Denmark. I: Gudelis, V. & Konigsson, L.-K. (eds.) The Quaternary History of the Baltic. Acta Univ. Ups. Symp. Univ. Ups. Ann. Quing. Cel.: 1,1979, Krog, H. 1979b: Late Pleistocene and Holocene Shorelines in Western Denmark. I: Oele, E., Schiittenhelm, R. T. E. & Wiggers, A. J. (eds.), The Quaternary History of the North Sea. Acta Univ. Ups. Symp. Univ. Ups. Ann. Quing. Cel.: 2, 1979,

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1983 [1984] 79 Krog, H. & Tauber, H. 1974: C-14 chronology of Late- and Postglacical marine deposits in North Jutland. Danm. geol. Unders., Årbog 1973, Larsen, G., Jørgensen, F. H. & Priisholm, S. 1977: The stratigraphy, structure and origin of glacial deposits in the Randers area, eastern Jutland. Danm. geol. Unders. II rk. Ill, Milthers, K. 1942: Ledeblokke og landskabsformer i Danmark. Danm. geol. Unders. II rk. 69,137 p. Morner, N.-A. 1969: The Late Quarternary history of the Kattegat Sea and the Swedish west coast. Sver. Geol. Unders,. C, 640, 487 p. Rasmussen, H. W. 1977: Geologi på Mols. Danm. geol. Unders. Ser. A, 4, 22 p. Thamdrup, K. 1970: Klinten ved Mols Hoved. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, 2-8. Ussing, N. V. 1907: Om Floddale og Randmoræner i Jylland. Overs. K. danske Vidensk. Selsk. Forh., 1907, No. 4,

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst GUNNR LRSEN OG BØRGE KNUDSEN rv^"»lt' Larsen, G. og Knudsen, B.: Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Periglaciale fænomener på Sjælland

Periglaciale fænomener på Sjælland Periglaciale fænomener på Sjælland ERIK MAAGAARD JACOBSEN Jacobsen, E. M.: Periglaciale fænomener på Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1983, side 81-88, København, 15. februar 1984. During 1982

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord

Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord VERNER SØNDERGAARD OG ANNE-LISE LYKKE-ANDERSEN DGF Søndergaard, V. og Lykke-Andersen, A.-L.: Geologiske resultater af en

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 20

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 20 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 20 D E N A T I O N A L E G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R F O R D A N M A R K O G

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Geologiske kort i Danmark

Geologiske kort i Danmark Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Læs mere

TEMANUMMER. Blåvands Huk - Horns Rev området. - et nyt Skagen?

TEMANUMMER. Blåvands Huk - Horns Rev området. - et nyt Skagen? N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Blåvands Huk - Horns Rev området - et nyt Skagen? N R. D E C E M B E R 2 0 0 3 Blåvands Huk Horns Rev området - et nyt Skagen? Birger Larsen G E O L O G I NYT

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Caspar Thrane Leth, COWI A/S

Caspar Thrane Leth, COWI A/S DGF-møde 24-09-2015 Direkte fundering på kalk Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) Caspar Thrane Leth, COWI A/S 1 Indhold Organisation Introduktion til projektet Forventet geologi og tilgængelig viden

Læs mere

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer... 1. Indledning. 3 2. Undersøgelserne 4 3. Topografi 6 4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer....8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...10 5. Dataindsamling

Læs mere

TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev

TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev N R. 3 D E C E M B E R 2 3 Nordsøen efter istiden - udforskningen af Jyske Rev G E O L O G I NYT FRA GEUS

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion

Læs mere

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Renovering af kaj i Ristinge Havn

Renovering af kaj i Ristinge Havn Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november 1992.

ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november 1992. De marine kvart~re aflejringer i Esrumdalen PETER B. KONRAD1 Konradi, P. B. De marine kvartære aflejringer i Esrumdalen. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1990-91. ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

DGF. En maringeologisk undersøgelse af kvartære lag på Lysegrund, sydlige Kattegat, Danmark. Observationer: BERNHARD NOVAK

DGF. En maringeologisk undersøgelse af kvartære lag på Lysegrund, sydlige Kattegat, Danmark. Observationer: BERNHARD NOVAK En maringeologisk undersøgelse af kvartære lag på Lysegrund, sydlige Kattegat, Danmark BERNHARD NOVAK DGF Bernhard Novak: En maringeologisk undersøgelse af kvartære lag på Lysegrund, sydlige Kattegat,

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

TEMANUMMER. Den skjulte guldgrube. Råstoffer på havbunden

TEMANUMMER. Den skjulte guldgrube. Råstoffer på havbunden N T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Den skjulte guldgrube Råstoffer på havbunden N R. 4 D E C E M B E R 1 9 9 8 Vort fælles fundament Jørn Bo Jensen & Poul Erik Nielsen GEUS og Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

STENTÆLLINGSMETODEN, LEDEBLOK- ANALYSEN OG GLACIALSTRATIGRAFI EN KRITISK VURDERING

STENTÆLLINGSMETODEN, LEDEBLOK- ANALYSEN OG GLACIALSTRATIGRAFI EN KRITISK VURDERING STENTÆLLINGSMETODEN, LEDEBLOK- ANALYSEN OG GLACIALSTRATIGRAFI EN KRITISK VURDERING IB MARCUSSEN MARCUSSEN, I.: Stentællingsmetoden, ledeblokanalysen og glacialstratigrafi - en kritisk vurdering. Dansk

Læs mere

Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark

Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark 1 Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark Stig Asbjørn Schack Pedersen Dansk resumé af afhandlingen: Structural analysis of the Rubjerg

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

sedimenter og Mellem Pleniglacial i Holland, interstadialer DGF

sedimenter og Mellem Pleniglacial i Holland, interstadialer DGF Mellem Pleniglacial i Holland, interstadialer ELSE KOLSTRUP sedimenter og DGF Kolstrup, E.: Mellem Pleniglacial i Holland, -sedimenter og interstadialer. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 41

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer... 1. Indledning. 3 2. Undersøgelserne 4 3. Topografi 6 4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer....8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...10 5. Seismik 12

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere