Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 13. august 2010 kl Mødelokale 2

Transkript

1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 13. august 2010 kl Mødelokale 2

2 Dagsorden: Siden sidst Retablering efter råstofindvinding i Jetsmark området Minivådområde Vådområdeprojekter Ny mulighed for Grønne Partnerskaber Evaluering af Grønt Råds arbejde Eventuelt Tilstede: Jens Christian Golding Arne Andersen Knud Nørgaard Christian Larsen (afb.) Ove Albrektsen Ole Larsen Gitte Clausen (afb) Lars Eriksen Ditte Svendsen (afb) Carsten Winding Henrik Damsgaard (ref.)

3 Siden sidst. Orientering om status for arbejdet med de projekter, der har været forelagt Grønt Råd. Orientering vedr. Ingstrup sø projektet er udsat med henblik på at forvaltningen kan kontakte de øvrige interessentkommuner, Hjørring og Brønderslev. Sagen genoptages efter mødet med øvrige kommuner. Miljøredegørelse vedr. Kabelforbindelsen Skagerrak 4 er tæt på at være færdig. Rådets medlemmer får den tilsendt når den foreligger. 1

4 Retablering efter råstofindvinding i Jetsmark området. Indvindere og naboer til grusgravene ved Jetsmark er interesseret i at arealet efterbehandles til nærrekreative formål. De ønsker, at der etableres et naturområde med stier og enkelte faciliteter. Indvindernes skitseforslag til efterbehandlingsplan, der blev forelagt for Grønt Råd på sidste møde, har været diskuteret på et møde mellem indvindere, naboer og Jammerbugt Kommune. Der var enighed om, at arealet efter endt indvinding skal overgå til at være et naturområde. Der skal være offentlig adgang til området, der skal anlægges stier og måske ridestier. Der bør også etableres nogle få publikumsfaciliteter som f.eks. et madpakkehus som ved Bratbjerg Søerne eller en shelterplads. På mødet blev det også diskuteret, hvem der skal etablere og efterfølgende vedligeholde faciliteterne og stierne. Der blev diskuteret offentlig-, privat- eller selskabsejerskab, eller en kombination af offentlig og foreninger, der deltager på frivillig basis. Der vil muligvis kunne etableres et Grønt Partnerskab om etablering af stier og faciliteter, som vil kunne medfinansiere. På mødet var der enighed om, at der nedsættes en følge gruppe, der skal give ideer til hvorledes arealet skal efterbehandles. Der var 3 lodsejere der ønskede at deltage i følgegruppen. Grønt Råd har også mulighed for at udpege et medlem til følgegruppen. For at give Grønt Råd et bedre billede af området, vil der som en del af behandlingen af dette punkt indgå en besigtigelse på stedet. De udpegede lodsejerrepræsentanter og indvinderne vil blive inviteret til at deltage ved besigtigelsen. Efterfølgende vil Grønt Råd kunne diskutere sagen. Som input til følgegruppen ønskes følgende diskuteret af Grønt Råd: Hvordan sikres offentlighedens adgang. Hvilken type stier skal der etableres i området, trampestier, brede stier, ridestier. Hvilke faciliteter skal der etableres shelters, madpakkehus eller andet. Hvem skal etablere faciliteterne og hvordan skal arealet vedligeholdes. Der bør som udgangspunkt ikke etableres faciliteter udover stier i graven. Efter rådets opfattelse bør der ikke etableres shelters, da det vil medføre en væsentlig forøget udgift til vedligehold samt problemer med støj. 2

5 En del af skrænterne i gravene holdes fri og med den geologiske lagdeling synlig af hensyn til skoleklasser og andre interesserede. I dele af graven bør der gives mulighed for at der dannes tæt krat af hensyn til ynglende fugle og andre dyr. I forbindelse med anlæg af stier og faciliteter skal det overvejes om den fremtidige vedligeholdelse skal varetages af kommunen eller om den helt eller delvist kan overgives til foreninger / private. Der bør i eller i forbindelse med de retablerede grusgrave etableres: adgang til arealerne via Korupvej 105. Der bør etableres en P plads samme sted. et differentieret stinet så der etableres trampestier, vandrestier og handicapstier der også kan benyttes med barnevogn. stier der kun i ringe grad skal vedligeholdes. en ride sti gennem området som har forbindelse til det overordnede ridestinet. toiletter ved den foreslåede P plads ved ejendommen Korupvej 105. et madpakkehus ved den foreslåede P plads. en lavvandet sø, der i kolde vintre kan anvendes som skøjtebane. Carsten Winding indgår som repræsentant for Grønt Råd i den arbejdsgruppe, der skal udarbejde oplæg til hvorledes gravene efterbehandles. 3

6 Minivådområde. For at undersøge om minivådområder kan være et virkemiddel i forbindelse vandplanerne, ønsker Orbicon at etablere et vådområde i forbindelse med en grøft, der afleder til Ryå. Firmaet Orbicon har ansøgt om tilladelse til at etablere et ca m 2 stort pilotvådområde, på et engareal øst for Ryå. Vådområdet gennemstrømmes af vand fra en grøft, der afleder til Ryå. Tanken bag anlægget er at udnytte naturlige processer til at reducere kvælstofindholdet i drænvandet. I det medsendte bilag er opbygningen og processerne i minivådområdet beskrevet. Anlægget etableres på arealer, der er i almindelig omdrift, men da grøften er registreret som beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 har Jammerbugt Kommune givet en dispensation til at omlede vandet fra grøften til minivådområdet. Da grøften er en dyb gravet grøft har forvaltningen vurderet, at der ikke var væsentlige naturinteresser i grøften og at det derfor var muligt, at give en dispensation. Minivådområdet forventes etableret i efteråret, så det er i drift i den kommende vinter. Tilladelse til etablering af minivådområde, Orbicon. Forvaltningens orientering taget til efterretning. Underrettes når der er nyt i sagen. 4

7 Vådområdeprojekter. I Vandoplandsplanen for Limfjorden var 3 af de i alt 6 potentielle vådområder, der er udpeget i Jammerbugt Kommune, medtaget som projekter der skal undersøges i første planperiode. Af de tre har Jammerbugt Kommune har nu indmeldt 1 vådområdeprojekt, Ryå, til Skov- og Naturstyrelsen medhenblik på at få tilsagn om midler til at starte forprojektering. Limfjordsrådet har udpeget 28 vådområder omkring Limfjorden. Områderne skal medvirke til at indfri Miljøministeriets krav om årligt at fjerne 415 ton kvælstof til Limfjorden. Limfjordsrådet vedtog på sit møde den 17. maj 2010 en Vandoplandsplan for Limfjorden. Planen skulle fremsendes til Miljøministeriet inden 1. juni. Oplandsplanen indfrier statens krav om en årlig fjernelse af 415 ton kvælstof fra Limfjorden ved etablering af vådområder. I vandoplandsplanen er udvalgt de projekter, som giver mest miljø for pengene. Kriterierne for udvælgelsen var omkostningseffektivitet, men da langt de fleste projekter kunne leve op til dette krav, blev andre forhold også inddraget. Forhold som stor rekreativ værdi eller få planlægningsmæssige restriktioner blev derfor inddraget i udvælgelsen. Resultatet blev 28 vådområdeprojekter fordelt på 11 kommuner. Jammerbugt Kommune bidrog med tre projekter. Ryå, Haverslev Mølleå og Pallisvad Å. Efterfølgende er projektet i Pallisvad Å udgået, da det ikke forventes at kunne gennemføres, uden en grundig analyse af, om projektet er foreneligt med, at arealerne er beliggende i Natura 2000 område. Forprojekteringen af vådområdet i Ryå forventes at starte i efteråret. Der er ansøgt om tilsagn om midler til at starte forprojekteringen. Link til Limfjordsrådets hjemmeside: Orienteringen taget til efterretning. Grønt Råd orienteres, når der foreligger nye oplysninger. 5

8 Ny mulighed for Grønne Partnerskaber. Grønt Råd har været koordinator for projekter i Jammerbugt Kommune der har søgt om tilskud til naturprojekter som Grønt Partnerskab. Ordningen er nu som en del af Grøn Vækst blevet forlænget. Aftalen om de Lokale Grønne Partnerskaber fortsætter nu som en 6-årig tilskudsordning, som skal imødekomme lokale borgergrupper, kommuner, organisationer med videre, som ønsker at indgå partnerskaber til lokalt at få skabt flere og bedre friluftsfaciliteter, viden om naturen smat forbedring af eksisterende natur. Lokale Grønne Partnerskaber er en del af Grøn Vækst-aftalen, hvor det blandt andet er formålet, at fremme mere og bedre tilgængelig natur. Igangsættelse af ordningen bliver nu fulgt op med en samarbejdsaftale mellem Skov- og Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Der bliver afsat 5 mio. kr. årligt til Lokale Grønne Partnerskaber i perioden Den nye aftale bygger blandt andet på erfaringer og positive tilbagemeldinger fra en evaluering på en tilsvarende aftale om Lokale Grønne Partnerskaber fra 2007 til Kriterierne for at støtte til projekter under den nye aftale fastholdes indholdsmæssigt i forhold til den tidligere aftale, men det prioriteres i højere graf at tilgodese nye målgrupper, som eksempelvis etniske unge og socialt udsatte grupper. For at få flest mulige friluftsprojekter for pengene så mange steder i landet som muligt, vil der maksimalt blive udbetalt kr. til et enkelt projekt. Desuden indføres nogle årlige ansøgningsfrister. Fakta Et lokalt grønt partnerskab består af flere parter, som har et fælles ønske om at gennemføre et lokalt projekt, der gavner naturen, friluftslivet eller viden om naturen. Formålet med ordningen er at udbrede og underbygge mulighederne i frivilligt lokalt forankret frilufts- og naturprojekter. I aftalen fra 2007 til 2009 blev der igangsat 133 naturprojekter spredt over 65 kommuner. Læs mere om Lokale Grønne Partnerskaber 6

9 Orienteringen taget til efterretning. Rådets medlemmer opfordres til at oplyse om ordningen. 7

10 Evaluering af Grønt Råds arbejde. Som en del af Jammerbugt Kommunes kvalitetsstyring gennemføres brugerundersøgelser. I 2010 ønsker forvaltningen at gennemføre en analyse af Grønt Råd medlemmernes vurdering af rådets arbejde. Brugerundersøgelser indgår som en del af Jammerbugt Kommunes kvalitetsstyring. Ifølge forvaltningens virksomhedsplan, skal der gennemføres en brugerundersøgelse af arbejdet i Grønt Råd i Forvaltningen ønsker derfor, at et punkt på dagsordenen til næste møde bliver en brugerundersøgelse af rådets arbejde. Til brug for dette arbejde vil forvaltningen fremlægge ideer og med rådet diskutere hvorledes en sådan undersøgelse kan gennemføres. For at sikre en fri debat vil evalueringen blive gennemført med hjælp fra en ekstern ordfører. Evalueringen vil blandt andet omfatte følgende punkter: Samarbejdet mellem forvaltning og Grønt Råd Samarbejdet mellem Grønt Råd og de politiske udvalg. Samarbejdet internt i rådet. Grønt Råds arbejdsopgaver. 8

11 Eventuelt. Problematikken om manglende fredning af udsatte dådyr i området øst for Aalborg Løkken vejen blev drøftet. Rådet har forståelse for problematikken, men mener ikke at emnet ligger indenfor rådets arbejdsområde. Følgende emner ønskes drøftet i rådet: en undersøgelse / vurdering af i hvor høj grad de eksisterende shelters benyttes. projekt for restaurering af Bisbækken ved Hjortdal. Status for Jammerbugt Kommune som klimakommune. 9