Dansk Center for Havforskning. Bilag til rapport

Transkript

1 Dansk Center for Havforskning Bilag til rapport

2 Dansk Center for Havforskning Bilag til rapport Indholdsfortegnelse 2.1 Udkast til vedtægter 2.2 Udkast til forretningsplan 2.3 Projektbeskrivelsen 2.4 Resultater fra arbejdspakkerne Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke 9

3 Bilag 2.1 Vedtægter for Dansk Center for Havforskning (udkast) 1 Dansk Center for Havforskning er etableret som et center indenfor den statslige sektor under Forsknings- og Innovationsstyrelsen ved aktstykke nr. XXX af XXXXXX 2008 og med tilskud svarende til den afsatte bevilling på finansloven til havforskning indenfor området chartring af skibsbaseret infrastruktur til forskningsopgaver Stk. 2 Stk. 3 Centeret skal følge de sædvanlige forvaltningsretlige regelsæt, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven. Centerets engelske navn er Danish Centre for Marine Research. Formål og opgaver 2 Dansk Center for Havforskning har til formål at sikre danske forskeres adgang til skibsbaseret infrastruktur og koordinere udnyttelsen af den danske forskningsskibskapacitet. Stk. 2 Dansk Center for Havforskning har til opgave at administrere og udbyde en pulje til dækning af skibschartring at formidle internationale chartringskontrakter at koordinere af udnyttelsen af de danske havforskningsskibe på tværs af ministerier og institutter, herunder specielt koordinere brugen af skibene til uddannelsesaktiviteter. at være kontaktpunkt for samarbejdet med Søværnet omkring udnyttelsen af søværnets skibe til forskning. at lette udlån og leje af relevant forskningsudstyr mellem forskningsinstitutionerne. at bidrage med koordinerede, langsigtede strategier for udviklingen i dansk havforskning og den tilknyttede infrastruktur at arbejde for en styrkelse af dansk havforskning ved at tage initiativ til havforskningsaktiviteter, og ved at skabe opmærksomhed omkring dansk havforsknings vilkår og dens betydning for forståelsen og forvaltningen af klodens miljø og ressourcer. 3 Centeret administrerer finanslovbevillingen og fordeler bevillingen til chartring af skibstid og havforskningsinfrastruktur Bestyrelse A. Sammensætning 4 Dansk Center for Havforskning ledes af en bestyrelse bestående af 8 sagkyndige medlemmer. Stk. 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen beskikker bestyrelsen med 4 medlemmer udpeget af 1

4 Bilag 2.1 Rektorkollegiet, 3 medlemmer udpeges af det Forskningsrådsgivende system og 1 medlem, der repræsenterer sektorspecifikke forskningsinstitutioner placeret udenfor universitetssystemet. Formanden og næstformanden beskikkes efter indstilling fra den samlede bestyrelse. Formanden kan ikke være ansat på samme institution som centerlederen jvf. 8 stk. 3. Stk. 3 Ved formandens varige frafald overtager næstformanden formandsposten. For alle bestyrelsesmedlemmer gælder det at de ved varigt frafald substitueres af et nyt medlem udpeget af det organ som har udpeget medlemmet. Stk. 4. Bestyrelsen beskikkes for 3 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmer kan maksimalt beskikkes til 4 på hinanden følgende bestyrelser. Stk. 5. Der kan med Forsknings- og Innovationsstyrelsens godkendelse ydes et særskilt vederlag til bestyrelsens formand, næstformand og bestyrelse efter Finansministeriets regler herom. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af Dansk Center for Havforskning efter de sædvanlige statslige regler herom. B. Opgaver 5 Bestyrelsen for Dansk Center for Havforskning fastsætter retningslinier for anvendelsen af centerets midler. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Bestyrelsen godkender efter indstilling fra sekretariatet centerets budget inden for tilskudsrammen, der er fastsat for Dansk Center for Havforskning på de årlige finanslove. Bestyrelsen godkender regnskabet efter indstilling fra sekretariatet. Bestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for anvendelsen af centerets tilskudsramme som offentliggøres i årsberetningen. Bestyrelsen træffer beslutning i alle anliggender, der ikke er henlagt til sekretariatet jf. vedtægternes 8-9. Procedure for placering af sekretariatet ved en forskningsinstitution fastlægges af bestyrelsen. C. Arbejdsform 6 Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden. Bestyrelsen træffer beslutning ved afholdelse af møder. Der afholdes mindst 3 møder om året. Formanden, i dennes fravær. næstformanden, indkalder til og leder bestyrelsens møder. Stk. 2 Stk. 3 Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes med 6 ugers varsel og samtidigt fremsendes en dagsorden for mødet. Ændringsforslag til dagsorden skal sendes til bestyrelsesformanden senest 3 uger før mødet. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er 2

5 Bilag 2.1 formandens, i dennes fravær næstformandens, stemme udslagsgivende. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og sendes til medlemmerne efter hvert møde. Forslag til Forsknings- og Innovationsstyrelsens ændring af vedtægterne, jf. vedtægternes 15, kræver tilslutning fra mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer. D. Tilsyn og ansvar 7 Bestyrelsen er ansvarlig overfor Forsknings- og Innovationsstyrelsen, herunder for at centerets mål opfyldes, og at forvaltningen af centerets midler sker i overensstemmelse med gældende regler. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Forsknings- og Innovationsstyrelsen udøver tilsyn med centeret og kan i den forbindelse kræve de oplysninger om centerets forhold, som skønnes nødvendige for at påse, at centeret overholder sine forpligtigelser. Forsknings- og Innovationsstyrelsen kan afbeskikke bestyrelsen, hvis den ikke efterkommer påbud fra styrelsen af nærmere angivne forhold For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige regler. Medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for centerets økonomiske forpligtigelser. Sekretariat og Centerleder A. Sekretariat 8 Sekretariatet placeres efter bestyrelsens nærmere beslutning på en forskningsinstitution, der betegnes værtsinstitutionen. Stk. 2 Bestyrelsen indgår en aftale med værtsinstitutionen omkring ansættelse af personale til sekretariatet, herunder centerlederen. Stk. 3 Stk. 4 Aftalen om placering af sekretariatetet indgåes for en periode på 5 år. Aftalen kan genforhandles. B. Centerleder 9 Den daglige ledelse af Dansk Center for Havforskning varetages af en centerleder, der er ansat af værtsinstitutionen. Stk. 2 Sekretariatet yder sekretariatsbistand til bestyrelsen i henhold til opgaverne beskrevet i 2 stk. 2. Stk. 3 Sekretariatet underretter bestyrelsen om alle forhold, der er af betydning for bestyrelsens 3

6 Bilag 2.1 varetagelse af sine opgaver. Stk. 4 Stk. 5 Sekretariatet fører legalitets- og bevillingskontrol med bestyrelsens arbejde. Sekretariatet indkalder og administerer ansøgninger om chartring af skibstid og drager omsorg for kontakten til Forsknings- og Innovationsstyrelsen og oplyser forskermiljøet om Dansk Center for Havforskning. Teknisk Forum 10 Bestyrelsen kan nedsætte et rådgivende Teknisk Forum uden beslutningskompentence til at yde bestyrelsen rådgivning med hensyn til specificerede tekniske aspekter af havforskning. Ansøgninger om chartring 11 På baggrund af opslag, hvor de nærmere vilkår er specificeret, modtager bestyrelsen for Dansk Center for Havforskning ansøgninger fra forskere eller forskergrupper om midler til chartring af forskningsskibe. Stk. 2 Stk. 3 Bestyrelsen bedømmer ansøgningerne efter de i opslaget specificerede kriterier og bevilger på den baggrund midler til ansøgerne. Hvis det skønnes nødvendigt kan bestyrelsen sende ansøgninger ud i international evaluering. Ved ansøgninger fra bestyrelsesmedlemmer eller forskergrupper hvor bestyrelsesmedlemmet deltager, eller hvor bestyrelsesmedlemmet kan have økonomiske interesser i ansøgningen, vil bestyrelsesmedlemmet være afskåret fra at deltage i bedømmelsen. Tegningsret 12 Dansk Center for Havforskning tegnes af formanden (eller næstformanden) for bestyrelsen i forening med centerlederen, subsidiært af 4 medlemmer af bestyrelsen i forening. Øvrige forhold 13 Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser truffet af Dansk Center for Havforskning kan indbringes for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Ændring af vedtægter 15 Vedtægten kan ændres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, herunder efter indstilling fra bestyrelsen jvf. 6 stk. 2. 4

7 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning

8 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning Indholdfortegnelse 1. Sammenfatning Baggrund Idegrundlag for Dansk Center for Havforskning Organisatorisk struktur Bevillingssystemet Økonomi

9 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 1. Sammenfatning Danmark har trods sin ringe størrelse en meget lang og stolt tradition indenfor havforskning. Gennem tiderne har Danmark været ophavsland til flere større havforskningsekspeditioner, herunder adskillige med fornavnet Dana eller Galathea. Det var ikke mindst på baggrund heraf, at Det International Havforskningsråd (ICES) i 1902 valgte København som sin værtsby, hvor den i øvrigt befinder sig den dag i dag. Flere af havets store gåder er blevet løst af danske havforskere, og at danske havforskere nyder høj international anerkendelse er ikke kun et historisk fænomen, også i dag er det danske havforskersamfundet velanskrevet på den internationale scene. Danmark mangler imidlertid en national strategi for udnyttelsen af infrastruktur til havforskning. At kunne drive havforskning i verdensklasse kræver en omfattende infrastruktur, herunder adgang til moderne forskningsfartøjer. Imidlertid har den omstrukturering, som har fundet sted indenfor den danske forskningsverden i de senere år, efterladt ansvaret for etablering og vedligeholdelse af havforskningsinfrastruktur i Danmark i et vadested. Havforskersamfundet i Danmark er fordelt på flere universiteter, tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner og havforskning er dyrt, i det den kræver adgang til avanceret og driftsmæssige tunge infrastruktur, herunder moderne forskningsfartøjer. Det er indlysende ikke samfundsøkonomisk forsvarligt, at alle danske forskningsinstitutioner som huser havforskere, hver især etablerer al den nødvendige infrastruktur til at understøtte den forskning. Infrastruktur til havforskning skal udnyttes på nationalt niveau og på tværs af institutioner og ministerier. Det er tilfældet i mange andre lande, herunder flere som Danmark ofte sammenligner sig med. En særlig udfordring for det danske havforskersamfund er adgang til kost-effektiv skibstid og det faktum at der kun findes ét dedikeret havforskningsskib i Danmark, (Dana). Dette skib er bygget (1982) til at udføre fiskerimoniteringsopgaver, er ocean-going, og tilhørte indtil for ganske nyligt et sektorministerium, som også afholdt de omkostninger forbundet med skibsdrift og -vedligeholdelse. Med fusionering af Danmarks Fiskeriundersøgelser og DTU tilhører Dana nu et universitet, men spørgsmål om dækning af drifts- og vedligeholdsomkostninger samt om og hvordan det brede havforskersamfund kan få adgang til skibet er stadig uafklarede. For at Danmark fortsat kan bestride en ledende rolle indenfor havforskning i det europæiske forskningsrum er der behov for en fornyelse af forskningsinfrastruktur på området. I efterår 2007 nedsatte Ministeren for Videnskab Teknologi og Udvikling et udvalg, som skulle vurdere forholdene omkring danske havforskeres adgang til skibstid. Udvalget afleverede sin rapport ( til Ministeren i foråret På baggrund af denne rapport igangsatte Forsknings- og Innovationsstyrelsen et projekt med formål at uddybe, konkretisere og operationalisere flere af de forslag, som fandtes i den oprindelige rapport til Ministeren. Denne forretningsplan og vedtægter er fundamentet for etablering af et Dansk Center for Havforskning med følgende profil: Det overordnede mål for Dansk Center for Havforsking er at forbedre danske havforskeres adgang til skibsbaseret infrastruktur og derved styrke den danske havforskning. 3

10 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning Hovedaktiviteten for Dansk Center for Havforsknign vil være at bevilge (efter ansøgning) økonomiske midler til chartring af skibstid for gennemførelse af forsknings og undervisningsaktiviteter på danske eller udenlandske skibe. Dansk Center for Havforskning skal derudover bidrage til at koordinere de danske forskeres adgang til forskningstid på forskningsskibene, samt faciliterere de danske havforskeres adgang til infrastruktur og Søværnets skibe. Dansk Center for Havforskning skal arbejde for en styrkelse af dansk havforskning ved at tage initiativ til havforskningsaktiviteter, såsom koordinerede kampagner, og ved at bidrage med langsigtede strategier for dansk havforskning. Dansk Center for Havforskning skal ledes af en bestyrelse på 8 fagpersoner, mens den daglige forretningsgang ledes af en centerleder og et sekretariat. Centret påtænkes oprettet ved et af de danske universiteter. Udgifter til sekretariatet, etablering og vedligehold af infrastruktur, samt en pulje til chartring af skibstid forventes i løbet af 3-5 år at nødvendiggøre en bevilling på minimum 12 millioner kr om året. 4

11 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 2. Baggrund I Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark og senest i rapporten Oplæg til Etablering af Dansk Center for Havforskning (Aarhus Universitet, 2008) peges på en række faktorer der påvirker Danmarks kapacitet indenfor havforskning, og områder hvor en koordineret og styrket indsat vil bidrage til også i fremtiden at sikre Danmarks ledende position indenfor havforskning. Disse er blandt andet: 1. Der er i det danske havforskersamfund betydelig større behov for adgang til havforskningsskibe til forskning og undervisning end hvad Dana alene kan understøtte (bilag 2.4.2). Mange af de forsknings og uddannelsesopgaver, som gennemføres i de indre danske farvande vil desuden kunne klares af et mindre, og derved mindre omkostningstungt skib end Dana. 2. Det vurderes, at en forsknings flåde bestående af et større skib (60-70m), som er i stand til at sejle i alle farvande, samt et mindre (ca. 25 m) skib, som kan operere i de indre danske farvande formentlig vil kunne dække hovedparten af de danske havforskeres behov for skibstid i forhold til forskning og uddannelse. Mulighederne for finansiering af et yderligere skib (ca. 35 m) som kan understøtte de moniteringsog dataindsamlingsopgaver som Danmark er forpligtet til at varetage i forhold til internationale og nationale forpligtigelser bliver undersøgt i et parallelt forløb uden samlet deltagelse fra nærværende projektgruppe. Det anses således for vigtigt, at den fremtidige flåde består af to skibe primært til at understøtte marin forskning og uddannelse og dertil et dedikeret moniteringsskib. Danamrks moniteringsindsats betyder reelt, at det øvrige havforskningssamfund vil blive afskåret fra adgang til skibstid i større perioder hvert året hvis Danmark også i fremtiden kun har adgang til ét havforskningsskib. Til sammenligning har Norge 8 forskningsskibe større end 25 m, Holland 6 og Sverige Der er et stigende behov hos det danske havforskersamfund for gennemførelse af forsknings- og overvågningsopgaver i Nordatlanten. Dette behov skal ikke mindst ses i lyset af Nordatlantens betydning for klimaudvikling, samt åbningen af arktiske områder til transport og ressourceindvinding som følge ændrede isforhold forårsaget af klimaforandringer. Det er omkostningstungt at forlægge et forskningsskib fra Danmark til det nordlige Atlanterhav og dette bør derfor kun ske i forbindelse med større, fuldt koordinerede og multidisciplinære togtaktiviteter. Flere forskningsprojekter kræver imidlertid ikke adgang til den logistik som et multifuntionelt forskningsskib kan tilbyde, men blot et skib, som kan fungere som forskningsplatform og hvorfra der kan indsamles data med en god dækning i tid og rum. På den baggrund har projektgruppen indledt en dialog med Søværnet med det formål, at kortlægge mulighederne for at udføre forskningsopgaver med forsvarets skibe. Søværnet har til enhver tid skibe som patruljerer i Nordatlanten. Der synes at være gode udsigter til at dialogen kan munde ud i en samarbejdsaftale, hvorved forskere kan få adgang til at benytte egnede enheder af forsvarets skibe som platform for at udføre deres undersøgelser forudsat, at forskningsaktiviteterne ikke påvirker skibenes mulighed for at udføre deres primære opgaver (bilag 2.4.8). For at kunne udføre forskningsopgaver skal de relevante skibe modificeres, således at de kan håndtere en række former for marint forskningsudstyr. 5

12 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 4. Med en koordinerende indsat vil der ved udlån indenfor havforskningssamfundet være mulighed for at kunne optimere brugen af moderne, og dyrt forskning- og måleudstyr. Der er præcedens for en sådan koordinering i andre lande, og i Danmark ville koordineringen naturligt falde indenfor rammerne af et Dansk Center for Havforskning (DCH). Imidlertid udgør de statslige regler vedrørende forsikringsforhold en særlig udfordring for lån af udstyr mellem forskere. En forsker vil således næppe låne sit dyre udstyr til en anden, med mindre forskeren kan være sikker på, at udstyret vil kunne erstattes i tilfælde af tab. Den enkelte forsker har som regel ikke adgang til de nødvendige økonomiske ressourcer til at kunne garantere et erstatningskøb. Derved bliver der spændt ben for det indlysende fornuftige i at kunne trække på hinandens udstyr. Projektgruppen anbefaler derfor, at der sikres en økonomisk buffer, som vil kunne anvendes i tilfælde af havari på lånt udstyr. På længere sigt vil en sådan pulje kunne opbygges ved at tillægge lån af udstyret en afgift. Men indtil en sådan pulje er opbygget forslås det, at Forskningsrådssystemet udsteder en garanti på ca. 5 millioner kr, som der vil kunne trækkes på i tilfældet af havari på udstyr der indgår i den fælles havforskningsudstyrspulje (bilag 2.4.9). I et længere perspektiv skal flere modeller for ejerskab og udbygning af havforskningsinfrastruktur vurderes. Det kan f.eks. overvejes om det vil være hensigtsmæssigt at ejerskab af større mobilt havforskningsudstyr overgår fra den enkelte institution til DCH eller om de enkelte institutioner kan få vedligeholdt relevant udstyr mod at stille det til rådighed for DCH 5. Der er essentielt at der oprettes et Dansk Center for Havforskning (DCH) som kan koordinere danske forskeres adgang til forskningstid på forskningsskibene, samt faciliterere danske forskeres adgang til infrastruktur og Søværnets skibe. Centret påtænkes oprettet ved et af de danske universiteter. Et forslag til vedtægter samt en forretningsplan findes i rapporten. Hovedaktiviteten for centret er at bevilge (efter ansøgning) penge til dækning af omkostninger til skibstid i forbindelse med gennemførelse af forskningsopgaver og uddannelsesaktiviteter på danske eller udenlandske skibe. Udgifter til sekretariatsfunktion for DCH, opgradering og servicering af infrastruktur, samt en pulje til chartring af skibstid forventes i løbet af 3-5 år at nødvendiggøre en bevilling til DCH på > 12 millioner kr. årligt 6

13 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 3. Idegrundlaget for Dansk Center for Havforskning Baseret på Forsknings- og Innovationsstyrelsens og nærværende projektgruppes anbefalinger bør der oprettes et nationalt funderet Dansk Center for Havforskning. Det overordnede mål for Dansk Center for Havforsking er at forbedre danske havforskeres adgang til skibsbaseret infrastruktur og derved styrke den danske havforskning. Centeret vil nå dette mål ved at bevilge midler til chartring af forskningsskibe, bidrage til koordineringen af alle relevante aktiviteter og derved sikre en optimeret udnyttelse af forskningsskibskapaciteten og øvrig infrastruktur. Centeret vil endvidere bidrage med koordinerede, langsigtede strategier for udviklingen i dansk havforskning og den tilknyttede infrastruktur. 2.1 Kerneopgaver for Dansk Center for Havforskning Det overordnede mål for Dansk Center for Havforskning vil blive nået via løsningen af en række konkrete kerneopgaver. a) Udbud og administration af pulje til dækning af skibschartring En styrket dansk havforskning og en optimeret brug af eksisterende og ny skibskapacitet er helt afhængig af at der eksisterer tilstrækkelige økonomiske midler til chartring af forskningsskibe. Uden disse midler vil udnyttelsen af skibene blive ineffektiv og relevante havforskningsopgaver vil ikke kunne udføres. Dansk Center for Havforskning vil sikre at de disponible midler anvendes på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til at understøtte state of the art marin forskning, feltbaserede uddannelsesaktiviteter, netværksdannelse og udviklingen af synergier på tværs af danske marine forskermiljøer. b) Formidling af internationale chartringskontrakter I visse tilfælde vil havforskningsopgaver bedst og mest kost-effektivt kunne løses ved chartring af skibstid fra andre nationer. Dansk Center for Havforskning vil hjælpe danske havforskere med at indgå de mest fordelagtige kontrakter. Centeret vil også bidrage til at koordinere eventuelt bytte af skibstid mellem nationerne (barter agreement) c) Koordinering af udnyttelsen af de danske havforskningsskibe på tværs af ministerier og institutter, herunder specielt koordinere brugen af skibene til uddannelsesaktiviteter. Der er uddannelser indenfor havforskning ved de fleste danske universiteter. Kvaliteten af disse uddannelser er afhængig af adgangen til moderne havforskningsskibe og -udstyr. Dansk Center for Havforskning vil i den forbindelse bidrage til at koordinere skibsbaserede uddannelsesaktiviteter på tværs af universiteterne og de øvrige forskningsaktiviteter. d) Koordinere samarbejdet med Søværnet omkring udnyttelsen af søværnets skibe til forskning. Søværnets skibe har ved mange lejligheder, bl.a. Galathea 3 ekspeditionen, med success været brugt til forskningsopgaver. Der eksisterer dog ikke nogen formel aftale om mulighederne for brug af disse skibe. Dansk Center for Havforskning vil sammen med søværnet udarbejde retningslinier for brugen af skibene og udgøre kontaktpunktet mellem danske havforskere og søværnet. 7

14 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning e) Koordinere og lette udlån/leje af relevant forskningsudstyr mellem forskningsinstitutionerne. Moderne havforskning er afhængig af specialiseret og i mange tilfælde dyrt udstyr, som derfor kun findes på få institutioner. Adgang til at låne eller leje udstyr er derfor vigtigt for havforskerne og for en kost-effektiv udnyttelse af ressourcerne. Dansk Center for Havforskning vil forbedre mulighederne for udlån, leje og vedligeholdelse af udstyr bl.a. ved at vedligeholde en oversigt over udstyr ved de forskellige institutioner. Centeret vil også arbejde for en løsning af de store problemer der er ved erstatning af tabt eller beskadiget lånt udstyr. f) Arbejde for en styrkelse af dansk havforskning ved at tage initiativ til havforskningsaktiviteter, såsom koordinerede kampagner, og ved at skabe opmærksomhed omkring dansk havforsknings vilkår og dens betydning for forståelsen og forvaltningen af klodens miljø og ressourcer. Ved at være en koordinerende enhed på tværs af forskningsmiljøer og institutioner vil Dansk Center for Havforskning kunne arbejde for styrkelse af den samlede danske havforskning. 2.2 Målgruppe og markedsføring Havforskningsrelaterede opgaver foregår hos en meget stor og divers gruppe af aktører, der inkluderer ministerier, universiteter, private virksomheder og interesse organisationer. Derudover er havforskning et emne der har stor bevågenhed i den brede offentlighed. Det er vigtigt at Dansk Center for Havforsknings aktiviteter er synlige og tilgængelige for alle disse aktører. Dansk Center for Havforsknings kerneopgaver er rettet mod alle havforskere. Dansk Center for Havforskning skal oprette og vedligeholde en velfungerende hjemmeside som både oplyser om centerets aktiviteter, men som også er indgangen ansøgning om skibstid og oplysninger om forskningsskibene, sejlplaner, udstyr og mulighederne for chartring. Herudover bør centeret halvårligt udsende et nyhedsbrev med de væsentligste informationer om centerets virke, deadlines og øvrige oplysninger af interesse for aktørerne. Dansk Nationalråd for Oceanologi arrangerer hvert andet år et Dansk Havforskermøde som tiltrækker mellem danske havforskere og det vil være et oplagt tidspunkt for Dansk Center for Havforskning at præsentere de langsigtede planer med hensyn til fremtidige togtkampagner og tilsvarende aktiviteter. Dansk Center for Havforskning vil også være et naturligt rådgivende organ i forhold til ministerier og offentlige myndigheder i forhold der vedrører havforskning og havforskningsinfrastruktur. 8

15 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 4. Organisatorisk struktur Det anbefales at Dansk Center for Havforskning ledes af en bestyrelse bestående af 8 fagpersoner. Af disse udpeges 4 af rektorkollegiet, 3 medlemmer udpeges af det Forskningsrådsgivende system og 1 medlem udpeges af sektorspecifikke forskningsinstitutioner placeret udenfor universitetssystemet (p.t. GEUS og DMI). Formanden og næstformanden beskikkes efter indstilling fra den samlede bestyrelse. Formanden kan ikke være ansat på samme institution som centerlederen. Sekretariatet placeres efter bestyrelsens nærmere beslutning på en forskningsinstitution, der benævnes værtsinstitutionen. Den daglige ledelse af Dansk Center for Havforskning varetages af en centerleder, der er ansat af værtsinstitutionen. Centerlederens arbejde forventes i udgangspunktet at svare til 0.5 årsværk. Derudover skal der ansættes sekretariatsbistand svarende til 1 årsværk. Bestyrelsen kan nedsætte et Teknisk Forum uden beslutningskompetence til belysning og løsning af specifikke problemstillinger. Relationerne mellem bestyrelse, centerleder og værtsinstitution er fastlagt i vedtægterne. 9

16 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 5. Bevillingssystemet DCH s mest centrale opgave i forhold til servicering af det danske marine forskersamfund vil være at forvalte en driftspulje til chartring af skibskapacitet. Denne proces vil på mange områder være særdeles udfordrende, idet en optimal forvaltning af den til rådighed værende økonomiske ressource forudsætter en smidig og langsigtet planlægningsproces. Arbejdsgruppen forudsætter i sin analyse af arbejdsgangene at DCH vil disponere sine midler på to grundliggende forskellige måder som dels 1) i en større skalamæssig sammenhæng understøtter chartring af mulitidisciplinær skibskapacitet på vegne af flere forskergrupper og med fokus på at udvikle tværinstitutionelle synergier, og dels 2) i en mindre skalamæssig sammenhæng sikrer, at mindre forskerteams vil kunne få adgang til marin skibslogistik for at gennemføre enkelt projekter. Arbejdsgruppen har endvidere som forudsætning for sine overvejelser, at der som hovedregel i regi af DCH kun kan ansøges om skibstid på en skibsplatform på min. ca. 25 m. I de følgende afsnit diskuteres centrale forudsætninger for etablering af et hensigtsmæssigt arbejds- og procesflow. Disse overvejelser er i sagens natur særlig relevante for de multidisciplinære og tværinstitutionelle marine forskningsaktiviteter, som kræver en væsentlig grad af koordinering i regi af DCH. Det er vigtigt igen at understrege at DCH i et parallelt spor til denne type af aktiviteter også skal kunne imødekomme ansøgninger om skibstid fra små forskergrupper, hvor der ikke er behov for opfølgende koordinering i DCH regi, og hvor tidsforløbet fra bevilling foreligger til faktisk gennemførelse af togtaktiviteten kan være meget kort. Arbejdspakke 2 har genanalyseret behovet for skibsadgang til aktiviteter i danske regionale farvande henholdsvis aktiviteter udenfor fastlandssoklen, primært i det nordlige Atlanterhav. Aktivitetskoordinering i tid og rum bliver en altafgørende parameter for at optimere anvendelse af de meget begrænsede midler som er til rådighed i centerets opstartsfase. Det er derfor vores anbefaling, at der gennem en årlig indkaldelse af interessetilkendegivelser fra det danske marine forskersamfund, etableres en flerårig rullende planlægning af togtaktiviteter, som er tilnærmelsesvist fastlagt i tid og rum, og som vil kunne være udgangspunktet for en indkaldelse af egentlige ansøgninger om skibstid. Disse interessetilkendegivelser indkaldes f.eks. med en 6 måneders forskydning i forhold til den egentlige årlige ansøgningsrunde, som bør være sammenfaldende med forskningsrådenes hovedansøgningstermin i efteråret. I interessetilkendegivelsen skal der kort redegøres for den ønskede togtaktivitet mht. fagligt fokus, geografisk indsatsområde, ønsket tidsmæssig placering, skibsstørrelse, udstyrsbehov, antal projektdeltagere, finansieringsgrundlag m.m. Med udgangspunkt i interessetilkendegivelserne (som løbende opsamler de gode ideer til nye forskningsindsatser både for mindre forskergrupper og de samarbejdende multidisciplinære teams) og en parallelt udviklet langsigtet DCH strategi for dansk marin forskning, en strategi som definerer nationale og globale strategiske forskningsbehov i de kommende tiår (konkret udmøntet f.eks. i et katalog over prioriterede togtaktiviteter), kan der i indkaldelsesmaterialet til den årlige ansøgningstermin i DCH ske en hensigtsmæssig (men ikke ekskluderende) indsnævring af hvilke togtaktiviteter der vil kunne gives særlig prioritet i en given ansøgningsrunde. Dette sikrer uden at kompromittere den mindre forskergruppes 10

17 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning mulighed for selvstændigt at søge om skibstid - at både de langsigtede forskningsstrategiske mål og de mere ad hoc prægede forsknings- og uddannelsesmæssige aktiviteter vil kunne fremmes, samtidig med at der på det operationelle plan kan fokuseres på den nødvendige anvendelsesmæssige optimering af de tilgængelige ressourcer. Marin forskning, uanset om der er tale om arbejde i regionale eller oceaniske områder, er omkostningstung og forudsætter en væsentlig driftsmæssig understøttelse udover den rene skibstid. Der vil derfor i næsten alle tilfælde være behov for, at der søges om supplerende projektmidler i andet regi, f.eks. via forskningsråd eller fonde. Der kan således identificeres et behov for at koordinere og samstemme bevilling af skibstid i regi af DCH med bevilling af øvrige driftsudgifter fra anden side. Som udgangspunkt er det derfor hensigtsmæssigt, at indkalde ansøgning om skibstid i DCH regi parallelt med hovedansøgningsterminen for forskningsrådene under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Bestyrelsen for DCH administrerer fondsmidlerne efter retningslinjer som er gældende for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd (BEK nr. 864 af 27/08/2008). Bestyrelsen for DCH efterlever de bindende retningslinjer for habilitet for Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds udøvelse af fondsfunktionen efter lovens 7 og 17. Marin forskning er et forholdsvis snævert tematisk fagområde med et samlet personalemæssigt volumen ved danske forskningsinstitutioner på forskningsårsværk. Da fagområdet ydermere er karakteriseret ved en lang tradition for tætte samarbejdsrelationer på tværs af institutionsgrænserne er det overvejende sandsynligt, at habilitetsproblematikken kan blive begrænsende for en hensigtsmæssig operationel og strategisk dimension i bestyrelsens arbejde i forbindelse med prioriteringen af aktiviteter. Det anbefales derfor, at DCH i væsentlig grad inddrager eksterne bedømmere i forbindelse med de større ansøgninger om skibscharter. Af hensyn til at optimere det faglige udbytte af en given multidisciplinær togtaktivitet er det væsentligt, at der er en tilstrækkelig lang planlægningshorisont, hvor rammevilkårene for togtaktiviteten fastlægges, og hvor der om muligt identificeres og udvikles faglige synergier mellem de forskerteams som deler en given skibscharter. Hvis der således ansøges om skibstid i år 1 vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at selve togtaktiviteten tidligst afvikles i år 3. Et tidsforløb som skitseret her vil også bidrage til at sikre, at udestående problemer for enkelte forskerteams mht. til finansiering af togtdeltagelsen (drift, løn, m.m.) i mindre grad vil kunne påvirke den samlede og koordinerede planlægning af aktiviteten idet det vil være muligt at supplere det samlede forskerteam undervejs i planlægningsforløbet. Når der er identificeret et eller flere skibscharter projekter, etableres der for de multidisciplinære aktiviteter som involverer flere forskergrupper en 11

18 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning planlægningsgruppe for hvert enkelt togt med repræsentation for de involverede enkeltprojekter og der udpeges en togtleder. I regi af planlægningsgruppen og med understøttelse fra sekretariatet i DCH og i relevant omfang eventuelt Marint Servicecenter ved DTU Aqua (som administrerer og vedligeholder Galathea 3 udstyret) gennemføres en faglig planlægningsproces (evt. gennemført som korte internater for togtdeltagerne) som: 1. udarbejder en fælles faglig målsætning for chartertogtet 2. detaljerer togtplanen i forhold til overordnet ruteforløb og fordelingen af aktiviteter på transekter og stationer 3. udarbejder en samlet bemandingsplan for skibet med hensyn til videnskabeligt og teknisk personale 4. detaljerer den tekniske udrustning af skibet (Marint Servicecenter) med afsæt i ønsker fra det enkelte delprojekt, og f.eks. under anvendelse af den fælles apparatur- og instrumentpulje, som bl.a. er tilvejebragt gennem universiteternes overtagelse af udstyr fra Galathea 3 ekspeditionen DCH er i forhold til multidisciplinære forskningsaktiviteter som omfatter flere forskerteams overordnet ansvarlig for en række delprocesser og aktiviteter i togtplanlægningsforløbet, f.eks.: 1. DCH er gennem sit sekretariat og i samarbejde med skibsejer og togtleder ansvarlig for alle aspekter vedr. miljø- og sikkerhedsforhold i forbindelse med en given skibscharter 2. DCH fastlægger terminer for og understøtter logistiske aspekter i relation til forsendelse af gods til en given togtaktivitet 3. DCH bidrager til at smidiggøre hvor det er relevant forhold vedr. pas, visum, forsikring, told, helbredsundersøgelser, kommunikation mellem land og skib etc. 4. DCH bidrager for hvert enkelt chartertogt til at understøtte dataopsamling, datakvalitetssikring og datatilgængelighed for den enkelte forskergruppe, og er desuden katalysator for, at der etableres et skriftligt grundlag for dataejerskab (hvad er fælles data og hvad er projektspecifikke data?), publikationsrettigheder m.m. 5. DCH er i samarbejde med togtlederen og planlægningsgruppen ansvarlig for at der forud for hvert chartertogt udgives et ekspeditionshæfte (downloades fra DCH s hjemmeside), som resumerer forhold vedr. det planlagte togt i overensstemmelse med ovenstående, dels praktiske detaljer vedr. det konkrete skib som chartres til en given opgave. Ekspeditionshæftets målgruppe er dels den enkelte ekspeditionsdeltager, men det skal samtidig kunne fungere som information overfor den brede offentlighed i ind- og udland. 6. Hvert chartertogt skal til en forud fastlagt termin afrapporteres i form af en togtrapport som sammenfatter hovedaktiviteterne om bord og identificerer de væsentligste faglige nyerkendelser. Ansvaret for udarbejdelse af togtrapporten er placeret hos togtlederen i samarbejde med planlægningsgruppen. 12

19 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning Det ovenfor identificerede arbejds- og procesflow i relation til multidisciplinære togtaktiviteter som involverer flere forskergrupper er oversigtsmæssigt illustreret i nedenstående figur. År 1 År 2 År 3 Annoncering af tidsfrister for interessetilk. og formel ansøgning Interessetilkendegivelser (obligatorisk) Ansøgning om skibscharter Bevilling af skibstid Togtplanlægning - etabl. af planlægningsgr. Faglig, teknisk og praktisk togtplanlægning Faglig, teknisk og praktisk togtplanlægning Faglig, teknisk og praktisk togtplanlægning Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse Arbejds- og procesflow i relation til småskala togtaktiviteter som typisk gennemføres af et enkelt forskerteam er oversigtsmæssigt illustreret i nedenstående figur. År 1 År 2 År 3 Annoncering af tidsfrister for interessetilk. og formel ansøgning Interessetilkendegivelser (optional) Ansøgning om skibscharter Bevilling af skibstid Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse 13

20 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 6. Økonomi For at Dansk Center for Havforsknings kan opfylde sit formål og udløse det potentiale, der er i dansk havforskning er det essentielt at den tilknyttede økonomi svarer til opgaverne, herunder især at centeret får mulighed for at administrere en bevilling til chartring af forskningsskibe. Finansieringsgrundlaget for DCH er bevilling fra finansloven Økonomien i centeret vil overordnet udgøres af følgende poster: Drift af sekretariatsfunktioner Udviklingsopgaver Chartringspulje Et oversigtsbudget for perioden er skitseret nedenfor. Herudover vil der være konkrete fremtidige behov for investering i skibskapacitet som ligger udenfor Dansk Center for Havforsknings økonomi, men som det alligevel vil være relevant at skitsere i dette afsnit. Budget Drift af sekretariatsfunktioner Driften af sekretariatsfunktionen består af løn til en centerleder (0.5 årsværk) og 1 årsværk sekretærbistand. Herudover vil posterne relatere sig til varetagelsen af det løbende arbejde i centeret. Udviklingsopgaver Udgifter til udviklingsopgaverne vil i første omgang relatere sig til etableringen af Dansk Center for Havforskning, etablering af infrastruktur og planlægning af multidisciplinære togt kampagner. Posten etablering af infrastruktur er rettet dels mod søværnets skibe, der gennem mindre tekniske modifikationer betalt af disse midler vil blive i stand til at bidrage til en kost-effektiv løsning på nogle af behovene for skibstid i Nordatlanten, dels mod understøttelse af aktiviteter som skal sikre vedligeholdelse og servicering af fælles udstyr, bl.a. fra Galathea 3 ekspeditionen. Chartringspulje Beregninger af finansieringsbehovet til chartring af forskningsskibe bygger på 2 skibstyper, et oceangående multidisciplinært skib (f.eks. Dana) primært til indsats i Nordatlanten og ydre danske farvande, og et mellem-klasse (ca m) skib til brug i ydre og indre danske farvande. Udgifter til chartring af disse vil være repræsentative også i de tilfælde at sejladsen kommer til at foregå med tilsvarende udenlandske fartøjer. De årlige driftsudgifter for Dana beløber sig aktuelt til ca. 22 mill. kr. og de marginale chartringsomkostninger er p.t. indtil 125 tkr. per døgn Beregninger af driftsudgifter til et nyt mellem-klasse skib viser en årlig drift på ca. 4 mill. kr. og marginale chartringsomkostninger på indtil 25 tkr. per døgn. 14

21 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning Danske havforskeres ønsker til sejlads er blevet opgjort i Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008) og i arbejdspakke 3. Resultatet af disse undersøgelser er samstemmende og indikerer umiddelbart et ønske om ca. 200 og 600 dage med hhv. et oceangående og et mellemklasse skib. Disse ønsker er summen af de enkelte forskeres vurdering af deres sejladsbehov og tager derfor ikke højde for at flere forskere potentielt kan deltage på samme togt og dele skibstid. En kerneopgave for Dansk Center for Havforsknings er at optimere brugen af skibskapaciteten ved at koordinere sejladsen mellem forskergrupperne, og det forventes, at dette i nogen grad vil reducere behovet for sejltid. Projektgruppen vurderer på baggrund af de to undersøgelser samt potentialet i øget koordinering mellem forskergrupperne, at det reelle årlige behov for eksternt finansieret sejltid p.t. vil være 60 døgn for et oceangående fartøj og 120 døgn for et mellem-klasse fartøj. Dette vil i løbet af nogle få år kræve en disponibel pulje alene til chartring af skibstid på 10.5 mio. kr. per år. Bevilling til Dansk Center for Havforskning For at Dansk Center for Havforskning skal kunne leve op til sine målsætninger omkring koordineringen af skibskapaciteten og finansiering af skibstid vil det over de næste 5 år kræve en bevilling der øges fra 5 mio. kr i 2009 til 12.5 mio. kr. i 2013, således at puljen til chartring af skibstid når ca 10.5 mio. kr. i

22 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning 16

23 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning Konkret fremtidigt behov for investering i skibskapacitet Rapporten Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008) slår fast, at de skibe der står til rådighed for danske havforskere ikke lever op til de krav der stilles til moderne havforskningsskibe med hensyn til udrustning, sejladsområde og kost-effektivitet. Reelt findes der kun et dedikeret havforskningsskib i Danmark, Dana, hvilket betyder at mulighederne for skibsbaseret havforskning er stærkt begrænsede. Ovennævnte rapport konkluderer, at der vil være et konkret behov for investering i forskningsskibskapaciteten i form af et nyt mellem-klasse skib (ca m) og en renovering/levetidsforlængelse af Dana, alternativt en nybygning af et nyt oceangående havforskningsfartøj. Der igangsættes nu et konsulent baseret udredningsarbejde omkring det præcise investeringsbehov i skibskapacitet med hensyn til et mellemklasse skib, en renovering af Dana eller alternativt en nybygning af et oceangående fartøj. Det forventes at et mellemklasse skib på meter vil kræve en anlægsinvestering i størrelsesordenen 35 mio. kr., mens en levetidsforlængende modernisering af Dana vil koste i størrelsesordenen 75 mill. kr. Et nyt moderne oceangående havforskningsfartøj forventes at kræve en anlægsinvestering på mio. kr. I et parallelt spor uden deltagelse af denne arbejdsgruppe arbejdes der aktuelt med at udrede mulighederne for at understøtte danske moniterings- og dataindsamlingsopgaver (primært i regi af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet / myndighedsbetjeningsopgaverne) med et skib på ca. 35 m, således at disse opgaver ikke i væsentligt omfang vil belaste øvrige marine forskningsskibe. Det er vigtigt at bemærke at Danmark med en investering i denne størrelsesorden stadig ligger betydeligt under forskningsskibskapaciteten hos flere af vores naboer og de øvrige lande som har sammenlignelige kyst- og havområder. Hertil kommer at Danmark har forpligtigelser i Nord-atlanten som nu og i fremtiden vil kræve yderligere skibskapacitet.. Danmark har trods grønlandsk hjemmestyre fortsat suverænt ansvaret for overvågningen af det enorme havområde som udgøres af den Exclusive Economic Zone på km 2. 17

24 Bilag 2.2 Udkast til Forretningsplan for Dansk Center for Havforskning Sammenligning af udgifter til bygning og drift af 4 havforskningsskibe. For 25 meter nybygningen er disse tal baseret på beregninger foretaget af Aarhus Universitet. Ejerskab Brugsmønster 25 m nybygning Aarhus Universitet Investeringsomkostninger / Byggesum Driftsudgifter Driftsomkostninger pr. brugsdøgn (anslået charterpris) G.O.Sars (N) Pelagia (NL) DANA (DK) Havforskningsinstituttet / Fiskeri- og Kystdepartementet togtdøgn (75& HI; 25 % UiB) Ca. 360 mio. DKK (2003) I alt 29 mio. DKK (personale: 16; teknisk drift: 11; vedligehold: 2) Ca. 100 TDKK (ved 300 togtdøgn) Found. Royal Netherlands Inst. for Sea (NIOZ) 275 togtdøgn (2007) / 50% Nioz; 50% øvr. Univ. Ca. 400 mio. DKK for tilsvarende skib idag I alt 27 mio. DKK (personale: 6,5; fast drift: 3,75; var. Drift: 3,4; udstyr: 13,6) Ca. 100TDKK (inkl. medfinansiering af udstyr) Danmarks Tekniske Universitet / DTU Aqua togtdøgn / 80% DTU Aqua moniteringstogter m.m.; 20% div. cahrtertogter 108 mio. DKK (1981); ca. 350 mio. DKK for tilsvarende skib idag I alt 21,6 mio. DKK (personale: 9,5; drift: 12,1) TDKK (ved døgn. Afhængig af de aktuelle brændstof priser) 220 togtdage (60% AU, 40% charter) mio. DKK. I alt ca. 4 mio. (personale 1.5; drift 2.5) Ca. 25 TDKK 18

25 Bilag Arbejdspakke 1 Arbejdspakke 1: Overordnet koordinering af projektet. Den overordnede koordinering af projektet har været varetaget af Aarhus Universitet, mens tovholderne for de enkelte arbejdspakker har stået for koordineringen af disse. Der har været indkaldt til 2 overordnede møder for projektet. Det første blev afholdt d. 10 oktober på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Tagensvej 16, 2200 København N og havde deltagelse af Erik Buch (DMI), Helge A Thomsen & Lotte Worsøe Clausen (DTU Aqua), Katherine Richardson (KU) og Peter Grønkjær (AU). Det andet møde blev afholdt d. 6 november på DTU Aqua, Kavalergården 6, 2920 Charlottenlund og havde deltagelse af Erik Buch (DMI), Helge A Thomsen & Lotte Worsøe Clausen (DTU Aqua), Katherine Richardson (KU), Peter Gravesen (GEUS) og Peter Grønkjær (AU). Ved projektets afslutning 20 november 2008 er der stadig udestående arbejdsopgaver i de arbejdspakker der var skitserede under Fremadrettet arbejde. Nedenfor er disse opgaver og planerne for deres fuldførelse kort beskrevet. Arbejdspakke 1: Fuldført Arbejdspakke 2: Fuldført Arbejdspakke 3: Fuldført Arbejdspakke 4: Fuldført Arbejdspakke 5: Fuldført Arbejdspakke 6: Fuldført Arbejdspakke 7: Der er indhentet tilbud fra flere skibskonstruktører mht. at udarbejde general planer og økonomiske overslag for bygning og drift at hhv. et mellem-klasse og et stort oceangående forskningsfartøj. Projektgruppen har givet opgaven til firmaet OSK- Ship Tech A/S. Afrapportering forventes ultimo 08/primo 09. Arbejdspakke 8: Der er indgået en uformel aftale omkring processen for etablering af forskningsskibskapacitet på søværnets skibe. Der arbejdes videre med en beskrivelse af udstyrspakker som kan monteres på udvalgte fartøjer. Dette arbejde fortsætter og overgives til den nye bestyrelse for Dansk Center for Havforskning når denne er beskikket. Arbejdspakke 9: Rammerne for etablering af en web-baseret oversigt over dansk havforskningsudstyr er beskrevet på baggrund af en lignende hollandsk hjemmeside. I forbindelse med etablering af Dansk Center for Havforskning kan man således straks gå igang med at etablere oversigten. Problemerne omkring forsikring af udstyr i tilfælde af havari er endnu ikke løst, men der arbejdes på flere modeller som blandt indbefatter en havarifond. Dette arbejde gives videre til den nye bestyrelse når denne beskikkes. 1

26 Bilag Arbejdspakke 2 Arbejdspakke 2 - Supplerende konkretisering af fremtidigt sejladsbehov I rapporten Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark, 2008 skriver man bl.a.: De anførte antal togtdøgn er formentligt betydeligt over det antal, der reelt vil være behov for. For det første er de anførte togtdøgn en kombination af behov og ønsker. Det er arbejdsgruppens indtryk, at de fleste bidragsydere ved besvarelsen af spørgeskemaerne ikke har gennemført en vurdering af om der er økonomisk basis for at gennemføre det anførte antal togtdøgn, men primært har baseret besvarelsen på basis af forskningsønsker om fremtidig adgang til forskningsskibe. For det andet vil det i praksis og gennem koordineret planlægning af multidisciplinære togter være muligt at optimere udnyttelsen af et forskningsskib, således at flere forskningsprojekter kan gennemføres på samme togt, ligesom det også ofte vil være muligt at kombinere forskning og overvågning. Det reelle behov for togtdøgn er således formentlig betydeligt mindre end summen af de angivne behov. Denne arbejdspakke er udarbejdet med baggrund i et oplæg fra Peter Munk, Lotte Worsøe Clausen, Stephan Neuenfeldt og Karin Hüssy (alle DTU Aqua). Nærværende arbejdsgruppe har lavet en fornyet forespørgsel til de grupper der har indberettet sejladsbehov i tidligere undersøgelse, opdelt som følgende: Århus Universitet (AU) Biologisk/Geologisk Institut DMU GEUS Københavns Universitet (KU) Institut for Geografi og Geologi Biologisk Institut og Akvatisk biologi Zoologisk museum Science (K. Richardson) NBI Fysisk Oceanografi Danmarks Meteorologiske Institut (KU) Center for Ocean og Is Danmarks Tekniske Universitet (KU) DTU-Aqua 1 Grønlands Naturinstitut (GN) Disse grupper er blevet bedt om at reevaluere deres behov med særligt fokus på tilgængelige økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer, samt mulighederne for reduktion ved at koordinere skibsforbruget med andre grupper/forskere. Det har vist sig at denne fornyede henvendelse kun har betydet en mindre ændring i tidligere specifikationer. Som det fremgår af tabel 1 er det samlede antal forsknings/undervisningsdage over de tre områder efter denne nye henvendelse 872 døgn, dette set i relation til omkring 900 døgn fra tidligere undersøgelse. Specifikationen for Nord Atlanten og indre farvande er af samme størrelsesorden som tidligere (hhv. 249 og 505 d) mens der er et fald for ydre farvande (fra 200 til 118 døgn). 1 Der i denne fase ikke indkaldt ønsker fra øvrige DTU institutter, bl.a. DTU Space, idet det vurderes, at ønskerne herfra i væsentlig grad vil kunne imødekommes via eksisterende eller fra anden side ønsket sejlads. 1

27 Bilag Arbejdspakke 2 Af gruppernes indmeldinger og interviews fremgår at en af årsagerne til det høje antal skibsdage blandt andet er inddragelse af arbejdsdage på relativt små skibe. Dette gælder for specifikationen Indre farvande, hvor behovet ses i den nuværende anvendelse af mindre skibe hjemhørende på de respektive universiteter (f.eks Ophelia, TreKroner og Genetica). Denne anvendelse har en væsentlig komponent af undervisning. Men også sejlads anført for Nord-Atlanten omfatter anvendelse af mindre skibe, her ved Grønlands kyster. Denne anvendelse, der indberettes af AU, er derfor opgjort separat i tabel 1. En anden væsentlig årsag til den store mængde af anslåede af sejladsdage er sammenfald mellem opgørelserne, hvor man især ved anvendelsen af større skibe vil forvente koordination og fælles brug af ressourcer. Opgørelserne for NordAtlanten/Ydre Farvande (stort skib) adskiller sig på dette punkt mellem grupper af institutioner: 1) Opgørelserne for AU, DTU-Aqua og GN tager til en hvis grad hensyn til dette da skibsdagene generelt svarer til den del man ønsker af en fælles længerevarende togtperiode, 2) Opgørelsen for KU er generelt ønsket varighed af togtperiode med forventning om deling af ressourcer. I nærværende undersøgelse anslås det at delingen er 1:1. Opgørelserne for Geus og DMI er fortrinsvis selvstændige togter, men med nogen mulighed for deltagelse af biologer, her anslås at delingen er 2:1. Konklusion På baggrund af ovenstående bliver overslaget over sejlads med større skibe i Nord- Atlanten og Ydre Farvande samlet til 128 døgn, cirka 4.2 mdr. Dette overslag tager til en vis grad hensyn til muligheden for koordination mellem togtønsker, men det er sandsynligt at der er en væsentlig grad af overvurdering af muligheder for at kunne opretholde så stor en feltbaseret forskningsindsats. Dette gælder især muligheden for at holde samme årlige aktivitetsniveau gennem alle 5 år. Det anslås at der for en række af aktiviteterne vil være et års pause mellem større indsatser, og at der generelt vil være en reduktion i behovet til cirka halvdelen af det indberettede. Samlet bedømmes behovet derfor at være i størrelsesordenen 2 mdr per år for sejlads på oceangående skibe. Anvendelsen af mellemstore og mindre skibe antages fortrinsvis at være til selvstændige projekter, og selvom der givetvis vil være en vis gevinst at hente ved yderligere koordination, ændrer det ikke væsentligt ved opgørelsen af sejlads. Som nævnt dækkes meget af den indberettede sejlads af relativt små skibe ved de enkelte institutioner, og behovet for yderligere, finansieret, sejlads skønnes at være i størrelsesordenen 2-4 mdr per år. På baggrund af 2. rundspørge og med inddragelse af muligheden for koordination af alle indkomne sejlads ønsker under Dansk Center for Havforskning estimeres den økonomiske ramme alene til chartring af skibstid til at skulle løftes til et niveau på ca 10 mill. kr i løbet af 3-5 år. 2

28 Bilag Arbejdspakke 2 Tabel Oversigt over indmeldt skibsbehov Forskning/ undervisning Monitering Institution Nord- Atlanten stort skib Nord-Atlanten mindre skib ved Grønland Ydre farvande stort skib Ydre farvande mellem stort skib Indre farvande mindre skib Planlagt charter Nord-Atlanten Ydre farvande Indre farvande AU GEUS KU DMI DTU GN 7 SUM

29 Bilag Arbejdspakke 3 Arbejdspakke 3 Etablering af beslutningsgrundlag for faktuel organisering af arbejdet i Dansk Center for Havforskning. Denne arbejdspakke er udarbejdet med baggrund i et oplæg fra Lotte Worsøe Clausen, Peter Munk, Stephan Neuenfeldt og Karin Hüssy (alle DTU Aqua). Arbejdspakke 3 har til formål at undersøge den organisatoriske administration af skibskapacitet i sammenlignelige lande. Vi udvalgte Tyskland, Norge, Irland, Skotland, Holland, Island, og Sverige. Alle institutter fik tilsendt spørgeskemaet i appendiks 2.4.3a og de, der svarede på vores forespørgsel, brugte det primært som guideline. Alle adspurgte lande var meget interesserede i vores arbejde, da de fleste selv er ved at opstarte noget lignende. Dog havde ingen af de adspurgte lande deres skibsdrift administreret af et eksternt organ i stil med Dansk Center for Havforskning, men der er altså flere lande, der barsler med samme initiativ som Dansk Center for Havforskning. Nedenstående er et resume af, hvordan de enkelte institutter håndterer brugen af deres skibe i relation til de opgaver, Dansk Center for Havforskning potentielt kunne stå for. Vi har valgt at videreformidle den organisatoriske opbygning, de overordnede beslutningsprocesser og de mere finansielle perspektiver fra spørgeskemaet. Det skal bemærkes at alle lande har besvaret i henhold til alle perspektiver i arbejdsgangen i forbindelse med deres skibe, det vil sige at moniteringsdelen også er medtaget i besvarelserne. Dansk Center for Havforskning skal som udgangspunkt udelukkende stå for den videnskabelige del af skibsudnyttelsen, hvorfor moniteringsaspektet ikke tillægges meget vægt i nedenstående sammenfatninger. Organisation Overordnet koordinering af skibene o Norge: Har en National Togt Komite (herefter benævnt NTK) som varetager koordineringen af alle videnskabelige togter på forskningsskibe i Norsk varetægt. NTK er udelukkende en koordinerende enhed, der via indsendte togtplaner fra de involverede institutter, har overblikket over togt aktivitet og dermed mulighed for at få udveksling og samarbejde i stand mellem institutterne, således at de tilgængelige ressourcer udnyttes optimalt (se bilag 2.4.3c). o Holland: Her er Rijksrederij under udvikling som et separat departement under Ministeriet for Transport og Offentligt Arbejde som et samarbejde mellem dette ministerium, der ejer alle statens skibe undtaget forskningsskibe og Ministeriet for Landbrug, Fødevaresikkerhed og Natur, som ejer forskningsskibene. o Tyskland: Senatskommission für Oceanographie, en underkomite i Deutsche Forschungsgemeinschaft, står for fordelingen af skibstiden og større udstyr, som f. eks ROV, ubåde osv. o Irland: Det irske Marine Institute (herefter benævnt MI) har ingen overordnet eksternt baseret koordinering af skibstid, alt foregår internt på MI. 1

30 Bilag Arbejdspakke 3 Skibenes tilhørsforhold/ejerskab o Norge: Forskningsskibe ejes af de enkelte institutter. o Irland: Forskningsskibe ejes af de enkelte institutter. o Holland: Institute for Marine Resources & Ecosystem Studies (fremover benævnt IMARES) ejer ikke deres eget skib, men ansøger staten, der ejer skibene, om brugen af forskningsskibene. Aftaler mellem staten og IMARES er dokumenteret i kontrakter mellem parterne. Royal Netherlands Institute for Sea Research (herefter benævnt NIOZ) ejer et større forskningsskib samt to mindre både. Potentielt skal disse indgå i Rijksrederij. o Tyskland: Intet klar billede, f.eks. er Polarstern institut ejet (Alfred Wegener Institut), hvorimod mange andre mellemstore skibe ejes af universiteterne, men deles af flere institutter i Tyskland, hvor delingen organiseres af Deutsche Forschungsgemeinschaft. Endegyldig beslutningsmyndighed for brugen af skibene o Norge: Havforskningsinstituttet sammensætter selv det lokale togtprogram for brugen af instituttets skibe. o Irland: Marine Institute sammensætter togtprogrammerne for deres skibe ligesom de planlægger de chartrede kommercielle bådes brug (primært moniteringsformål). o Holland: Der indsendes ansøgninger til ministeriet om brugen af skibene for kommende år og efter forhandlinger underskriver Director of Fisheries togtplanerne. Således har IMARES selv ansvaret og myndigheden til at planlægge togterne, men skal indhente tilladelse fra ministeriet om udførelsen af togterne. NIOZ planlægger selv alle togter med egne skibe. o Tyskland: Det er Senatskommissionen für Ozeanographie der bestutter, dog med undtagelser. Involverede parter i beslutningsprocessen vedr. brugen af skibene Konklusion o Norge: Alle ansøgninger behandles af en togtkomite nedsat af Havforskningsinstituttets ledelsesgruppe. o Irland: Marine Institute har en fagkyndig gruppe (nedsat af MI s bestyrelse) hvor indkomne togtforslag vurderes og diskuteres på mødebasis. o Holland: Fagkyndige grupper på hhv. IMARES og NIOZ vurderer og diskuterer indkomne togtforslag. Det er meningen på sigt at nedsætte en bestyrelse bestående af relevante afdelingsledere og tekniske rådgivere fra de involverede ministerier og besætningsmedlemmer fra skibene. Denne bestyrelse skal så behandle alle ansøgninger om udnyttelse af forskningsskibene. Ingen institutter får deres skibe administreret eksternt, men dog er der i et par lande tiltag, der minder om Dansk Center for Havforskning. Fælles for disse tiltag er et ønske om at administrere de tilgængelige statsejede skibe på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde, således at det optimale udbytte af de i forvejen definerede midler kan opnås. Den Nationale Komite i Norge har således udelukkende en koordinerende rolle, men kan komme med forslag 2

31 Bilag Arbejdspakke 3 til ombytning af skibe, udlån af skibe, mv. hvis der ansøges om det fra de involverede institutter. Rijksredrij i Holland skal administrere alle statsejede skibe (herunder også vedligehold og evt. vurdering af nybyggeri, etc), men det er stadig de enkelte institutter, der har ansvaret for planlægningen af den videnskabelige udnyttelse af skibene, herunder også rutine monitering under EU s Data Collection Regulation (fremover benævnt DCR). Finansiering Finansiering af forskningsflåden o Norge: De norske forskningsskibe er finansieret af både staten (for HavforskningsInstituttets vedkommende gennem en direkte bevilling over statsbudgettet) og af eksterne midler i forbindelse med forskningsprojekter. o Irland: De irske skibe er finansieret af dels MI, dels EU (via DCR), dels charter indtægter og dels nationale fonde, der bevilliger penge til marin forskning og skibstid til de enkelte forskere. o Holland: De hollandske forskningsskibe finansieres primært gennem samfinansieringsaftaler mellem staten og EU (DCR) og i særtilfælde også andre institutter internationalt. o Tyskland: De tyske forskningsskibe finansieres af både staten og eksterne midler i forbindelse med forskningsprojekter. Administration af finansieringen o Norge og Irland: Finansieringen administreres af institutterne selv o Holland: Finansieringen administreres ministerielt o Tyskland: Basisfinansieringen administreres af Deutsche Forschungsgemeinschaft og institutterne. Finansiering af togter, tid, ekstraordinær bemanding og udstyr finansieres af forskningsprojekter Præmisser for prioriteringen af ressourcer o Norge: Der prioriteres i følgende rækkefølge: Basistogter som fremskaffer nøgledata til den rådgivning som Norge er forpligtet til at give Opretholdelse af kvaliteten på lange tidsserier. Togter som er støttet eksternt o Irland: Her ligger alle moniteringstogter fast og de indkomne forslag til videnskabelige togter allokeres rundt om disse togter (eller sideløbende med togterne). o Holland: Her er der ingen central deling af midlerne til skibstid, IMARES er jfr. ovenstående eneste bruger af statens forskningsskibe og planlægger ikke mange togter udover rutinetogter i forbindelse med DCR. I tilfælde af rene forskningstogter indpasses disse løbende i togtplanlægningen. NIOZ planlægger egne forskningstogter på egne skibe og passer evt. chartringstogter ind efter de fastsatte planer. 3

32 Bilag Arbejdspakke 3 Konklusion o Tyskland: Delingen af finansieringen er forholdsvis kompleks. Uddannelse finansieres af universiteter af deres rammebevillinger, monitering finansieres af staten i regi af Bundesforschungsanstalt für Fischerei, og forskning finansieres af nationale og internationale forskningspuljer. Generelt er finansieringen bestående af sam-finansiering mellem stat og EU (primært DCR, men også forskningspenge) og denne administreres af skibsejerne. Prioriteringen af finansieringsmidlerne i forhold til faktisk tildelt skibstid sker efter overordnede beslutninger taget af ledelsesorganer. Oftest opprioriteres moniteringsopgaver i forbindelse med DCR og desuden togter, der er eksternt støttet. Trods sin koordinerende rolle, har den Nationale Togt Komite i Norge ingen myndighed i forhold til fordeling af midler, eftersom disse gives direkte til institutterne. Ansøgning og vilkår for opnåelse af skibstid Hvordan ansøges der om adgang til forskningsskibe og hvem kan ansøge? o Norge: En projektleder på en af de institutioner der er under den Nationale Togt Komite (se bilag 2.4.3b vedrørende procedure). o Irland: Alle der ønsker at bruge Marine Institute s skibe kan ansøge om skibstid én gang om året, hvor der udsendes et call fra Skibsudvalget. o Holland: Der ansøges ikke per se om adgang til skibene, men togtprogrammet for kommende år skal godkendes af ministeriet. o Tyskland: Man ansøger 1 til 2 år før togtet. Hvordan vurderes indkomne ansøgninger og hvordan prioriteres de? o Norge: Her skal selve muligheden for at en projektleder kan ansøge godkendes af en programleder på det pågældende institut. Der sker en forprioritering fra Havinstituttets side, inden ansøgninger går videre til NTK. Her prioriteres bedst mulig udnyttelse af fartøjerne, dvs. multidisciplinære togter. Derudover opprioriteres fællestogter mellem institutterne i forhold til den tilgængelige skibstid. o Irland: Multidisciplinære togter prioriteres højt, mhp. at sikre det maksimale udbytte i forhold til det enkelte skibs kapacitet og ydeevne. Hvis et forskningstogt kan kombineres med et moniteringstogt vil dette blive givet en højere prioritet. Desuden skal togter bidrage til definerede Nationale R&D mål. o Holland: Der er ingen regler for prioritering af ansøgninger disse ligger allerede i togtprogrammet og denne prioritering finder således sted under forhandlinger forskere imellem på IMARES og NIOZ o Tyskland: Der er dels meget specifikke skibe, som f. eks. Polarstern, og mere universelle skibe i forskellige størrelser (f.eks. Meteor, Alkor, Maria S. Merian). Hvor skibe deltager i undervisningsaktiviteter er denne tid reserveret, ellers er målet bedst mulig udnyttelse af forskningsfartøjerne 4

33 Bilag Arbejdspakke 3 Er der formål der per se har højere prioritet end andre? o Norge: Tilbagevendende monitering og dermed vedligehold af dels tidsserier og efterlevelse af moniteringskrav synes at have højeste prioritet o Irland og Holland: Opfyldelsen af DCR har høj prioritet hos både Marine Institute og IMARES, da dette program finansierer en stor del af togttiden. o Tyskland: Der er ikke umiddelbart nogle opgaver der er højere prioriteret end andre, da de opgaver Tyskland traditionelt prioriterer højt har deres egne specifikke skibe (f. eks. til monitering). Undervisning udgør kun en lille del af universitetsskibes samlede togtprogrammer (få uger om året), og er prioriteret højt, men uden at hindre andre aktiviteter. Er der nogle langsigtede planer for brugen af skibene ( tema )? Konklusion o Norge: Der er ikke en langsigtet planlægning der er lagt i hænderne på et overinstitutionelt organ o Irland og Holland: Der tænkes der kun et år frem i tiden ved togtplanlægningen og der er dermed ingen langsigtede mål med brugen af forskningsskibene. o Tyskland: Der tænkes 2 til 3 år frem. Interessekonflikter i forbindelse med brugen af forskningsskibene er ikke kendte. Karakteristisk for alle lande var dog at for alle skibe, der har deltaget i moniteringsarbejde i en årrække på mere eller mindre fastlagte tidspunkter, planlægges al anden aktivitet uden om disse togter, hvis anden aktivitet ikke kan integreres i et skemalagt moniteringstogt. Togtforberedelser og procedurer for dette - er i høj grad placeret hos de involverede institutter og det videnskabelige personale der. Norge er det land, der har den mest fastlagte procedure for togtforberedelse og denne følger en helt fast kommandovej (Appendix 2). Det der her kunne tjene til inspiration for Dansk Center for Havforskning er at dels foregår det meste webbaseret og dels gennemfører man faktisk en fælles togtplanlægning for to af institutterne (som tilsammen har den største flåde). Charter; kontrakter, forsikring, m.v. Chartring af både nationale og internationale fartøjer o Norge: Den Nationale Togt Komite står for byttelåning mellem institutternes skibe. Nationale Togt Komite står for formidling og intern kommunikation mellem de involverede institutter, der byttelåner skibe hos hinanden. Alle former for chartring dokumenteres med kontrakter og det tilstræbes at det er økonomiske neutrale byttehandler. I forhold til forsikring af udstyr ved byttelåning er dette lidt uklart, men det økonomiske ansvar for evt. beskadiget udstyr (som følge af hændeligt uheld ) under en byttelåning påhviler ejeren af skibet og ikke den, der byttelåner. 5

34 Bilag Arbejdspakke 3 o Holland: NIOZ har indgået en aftale med flere partnere i Europa i Ocean Facilities Exchange Group (herefter benævnt OFEG) som har samme formål som NTK, nemlig økonomisk neutrale byttehandler af skibstid og marint udstyr. Alle udvekslinger dokumenteres i kontrakter. o Irland: Kommercielle fartøjer chartres til moniteringsopgaver. Marine Institute har helt fastlagte kontrakter for både ud- og indchartring. Disse er desværre ikke offentligt tilgængelige, så forsikringsspørgsmål, etc. kan ikke oplyses. Opsummering og konklusion De eneste lande med en form for national koordinering af forskningsflåden mellem institutter, universiteter og andre parter var hhv. Norge, Holland og Tyskland. Norges Nationale Togt Komite er det organ, der kommer tættest på det aktuelt formulerede koncept for Dansk Center for Havforskning. Dog er der ikke nogen videnskabelig styring indlagt i Norges Nationale Togt Komite, der udelukkende står for koordinering af flåden mellem de institutter, der er medlem af rådet. Den hollandske involvering i OFEG er ligeledes udelukkende koordinering institutter imellem og uden et element af videnskabelig styring. Tyskland har en meget kompleks struktur for deres forskningsflåde med skibe som tilhører universiteter, forskningsinstitutter, eller staten. De mellemstore og små skibe forvaltes centralt af en underkomite af den tyske videnskabelige kommission. Ligesom det er tilfældet for Norge og Holland, fungerer denne komite som et koordineringsorgan, der i flere tilfælde minder om det ønskede koncept for Dansk Center for Havforskning. Der er således i andre lande primært tiltag på koordinationsområdet og ikke pt. fokus på forskningsadministrative aspekter i relation til fordeling af bevillinger en rolle som DCH skal varetage. Dette skyldes sandsynligvis, at med undtagelse af Holland, ejes alle skibe af de enkelte institutioner og administreres derfra. Samlet set vurderes det at NTK s organisatoriske opbygning for indmelding af togtønsker og administrationen af den tilgængelige skibstid for hele flåden på enkel vis vil kunne anvendes som basisskabelon for den administrative del af Dansk Center for Havforskning aktiviteter. 6

35 Bilag 2.4.3a Central committee work area Question Answer/Comments Organisation What is the organisational structure of the organ? What is the organs affiliation with relevant governmental departments How is the board appointed; numbers of members, institutes/organs represented, etc. What is the authority of the board? Which are the partners involved and what are the relations to relevant sections (research, education, monitoring)? How is the cooperation between partners formalised? What is the link (if any) between the organ and the scientific community? For how long has the organ been operational? Role What is the role of the organ purely organisational, or also as financial source and in this case, how are funding raised? Is the organ planning and organising larger cruise programmes (examples)? Has the organ influence on the specific organisation and leadership of a cruise? Funding How is the organisation financed (fully, partly, contributors and proportions)? How is ship time funded (nationally, internationally, fixed sum or flexible funding)? If the organ is holding all costs of the fleet, how are funds distributed in terms of total expenses, sections (research, education, 1

36 Bilag 2.4.3a Fleet Evaluation of applications Charter monitoring), etc? Following a predetermined pattern, following priorities from other larger organs (like EC or National board for research)? Describe the fleet composition in relation to partners/owners Give a detailed list for each vessel stating: Value as new, annual maintenance costs, other relevant costs. Is the fleet run by the state or private shipping-firms? In the latter case; are there any agreements with the owner/shipping firm? Give a short overview of the fleet activity Is the organ responsible for maintenance of the research vessels? Give a detailed description of the procedure for getting access to a research vessel; from format of request to the realisation of the cruise. Could you describe procedures of evaluation? Are research-, education-, monitoring-, and chartering applications evaluated following separate rules? How are priorities in relation to sections (research, education, monitoring, chartering) set? And how are conflicts in terms of temporal application of the fleet resolved? What is the time frame when applying for use of a vessel (long term like 2-3 years, or a yearly basis)? Are research vessels chartered out/and or have you chartered ships 2

37 Bilag 2.4.3a International cooperation If so, how is this considered in relation to national fleet? Give a detailed description for the calculation of the daily charter rate. If you are involved in international activities (e.g. bart agreement) how are the procedures and how are these activities coordinated? 3

38 Bilag 2.4.3b Appendix 2: Prosedyre for toktsøknader for UiB og HI 1. Hensikt Denne prosedyren skal sikre at toktsøknader for fartøyer som både UiB og HI har eierskap til blir behandlet på en effektiv og konsistent måte av den felles toktkomitéen for UiB og HI. 2. Omfang/Virkeområde Felles toktprogram for HI og UiB skal utarbeides i henhold til denne prosedyren. 3. Bakgrunn For å sikre en mest mulig effektiv og ryddig prosess for å fordele tokttid mellom UiB og HI er det opprettet en felles toktkomité for HI og UiB hvor felles toktprogram for de fartøyer som omfattes av Samarbeidsavtale mellom Havforskningsinstituttet (HI) og Universitetet i Bergen (UiB) om maritim infrastruktur, datert (UiB) og (HI) med underliggende avtaler, utarbeides. På den måten skal det legges til rette for at tilgjengelige toktdøgn utnyttes best mulig og det skal bedre mulighetene for flerfaglige, felles tokt mellom UiB og HI. 4. Beskrivelse Toktsøknader og tildeling av tokttid skal følge denne trinnvise prosessen i løpet av året før toktprogrammet skal gjennomføres: Ansvar Trinn Handling/aktivitet UiB direktør 1 Melde inn UiB medlemmer til felles toktkomité for HI og UiB innen 1 april Adm.direktør HI 2 Oppnevne felles HI og UiB toktkomité for neste års toktprogram innen 1 mai Leder felles HI og UiB toktkomité 3 Utarbeide og distribuere informasjonsskriv til alle relevante avdelinger/grupper innen HI og UiB om søknadsprosedyren, tilgjengelige fartøyer og andre føringer for kommende års toktsøknadsprosess ila mai/juni. Sekretær for felles toktkomité 4 Sørge for at websøknadssystem for kommende års toktsøknader er klart til bruk fra og med juni måned. Søkere 5 Fylle inn webbasert toktsøknad iht gitte retningslinjer fra leder for felles toktkomité. Godkjennere 6 Godta eller avslå mottatte søknader og 1

39 Bilag 2.4.3b Leder felles HI og UiB toktkomité Leder felles HI og UiB toktkomité prioritere/kategorisere dem. 7 Innkalle felles HI og UiB toktkomite og utarbeide forslag til felles toktprogram for HI og UiB innen primo november 8 Sende forslag til felles toktprogram for HI og UiB til samarbeidsgruppen for kommentarer innen medio november Samarbeidsgruppen 9 Eventuelt justere toktprogram for neste år innen primo desember Administrerende direktør HI 10 Godkjenner felles toktprogram for HI og UiB innen medio desember Sekretær felles toktkomité 11 Legger ut toktprogram på HInnsiden og Leder og sekretær, felles toktkomité 12 Oppdatere felles toktprogram som nødvendig gjennom året Kommentarer til tabellen: 4.1 Trinn 1 Oppnevning av UiB medlemmer til felles toktkomité Universitetsdirektøren ved UiB skal oppnevne to representanter til felles toktkomité for HI og UiB, og skal innen 1 april informere Administrerende direktør ved HI om hvem som er oppnevnt. 4.2 Trinn 2 Oppnevning av felles toktkomité for HI og UiB Felles toktkomité for HI og UiB oppnevnes av Administrerende direktør ved HI innen 1 mai og skal ha følgende sammensetning: To representanter for HI To representanter for UiB Rederisjef HI Sekretær for toktkomitéen fra HI/Rederi Den av komitéens medlemmer som også skal være leder av felles toktkomite oppnevnes av Administrerende direktør ved HI. 4.3 Trinn 3 Informasjonsskriv Leder for felles toktkomité skal i løpet av mai/juni utarbeide og distribuere et informasjonsskriv til alle aktuelle avdelinger og grupper ved HI og UiB hvor prosessen for kommende års toktsøknader blir beskrevet. Der informeres det om tidsfrister, brukernavn og passord til 2

40 Bilag 2.4.3b webbasert søknadssystem, hvilke fartøyer som er tilgjengelige, eventuelle overordnede føringer, og annen relevant informasjon ifm søknadsprosessen. 4.4 Trinn 4 Klargjøring av webbasert søknadssystem Sekretæren er ansvarlig for at det webbaserte søknadssystemet er klart til bruk fra juni måned hvert år. 4.5 Trinn 5 Utarbeidelse av søknader Den som vil søke om tokttid må sette seg godt inn i informasjonsskrivet fra leder felles toktkomité, se trinn 3, og å studere brukerveiledningen for det webbaserte søknadssystemet. Det er også helt essensielt at de gitte tidsfrister for søknadsprosessen blir overholdt. 4.6 Trinn 6 Godkjenning av søknader De som er oppnevnt som godkjennere av toktsøknader ved HI og UIB skal godta eller avslå mottatte søknader, og så prioritere/kategorisere dem. Først når det er gjort er søkanden klar til behandling i toktkomitéen. 4.7 Trinn 7 - Utarbeidelse av forslag til toktprogram Toktkomitéens leder skal sørge for at forslag til toktprogram for de respektive fartøyer blir utarbeidet samlet og koordinert, slik at de viktigste toktene blir prioritert og at disponibel tokttid utnyttes maksimalt. Toktkomitéens leder skal også påse at alle muligheter for å få til felles, flerfaglige tokt mellom HI og UiB blir utnyttet. Det skal legges til grunn for utarbeidelse av toktprogrammet at: - tokttiden hhv UiB og HI har rett på skal fordeles jevnt ut over året, - det skal være minst ett døgn stilleligge ved mannskapsskifte - det bør være ett døgn mellom avslutning av et tokt og oppstart av neste, - det skal tilstrebes å legge slike liggedager til en hverdag for å forenkle proviantering, vask av køyklær, service på utstyr osv. - skiftehavner for mannskap i Nord Norge bør legges til Tromsø eller Bodø for minimere reisetiden og reisekostnadene for mannskapet og gjøre logistikken for fartøyet så enkel som mulig. - skiftedagene skal om mulig ikke være i helger - det skal tilstrebes fire ukers seilingsperioder mellom hvert mannskapsskifte 4.8 Trinn 8 og 9 Samarbeidsgruppen Leder for felles toktkomite skal innen medio november oversende forslaget til felles toktprogram for HI og UiB til samarbeidsgruppen for kommentarer. De skal på sin side sende frem sine kommentarer til leder felles toktkomité innen primo desember, slik at felles toktkomité kan ta en siste justering av toktplanen. 4.9 Trinn 10 - Godkjenning av felles toktprogram for HI og UiB Administrerende direktør for HI skal foreta den formelle godkjenningen av felles toktprogram innen medio desember. 4.9 Trinn 11 Publisering av godkjent toktprogram 3

41 Bilag 2.4.3b Sekretær for felles toktkomité skal sørge for at det godkjente felles toktprogrammet blir publisert på Trinn 12 Oppdatering toktprogram Leder og sekretær for felles toktkomité skal sørge for at felles toktprogram for HI og UiB oppdateres dersom det foretas endringer som kansellering av tokt, endring av skiftehavn og lignende. 5. Kvalitetskontroll Forslag til felles toktprogram for HI og UiB skal behandles av felles toktkomité (trinn 7) før den eventuelt korrigeres av ledelsen ved UiB og HI (trinn 9) for å være sikker på at de viktigste toktene er tatt med i toktprogramet og at de søkerne som ikke har fått tildelt tokttid får retningslinjer for hva de skal gjøre isteden (kansellere, utsette, leie fartøy eller forsøke å få delta på en annens tokt). 4

42 Bilag 2.4.3c AVTALE OM NASJONAL TOKTKOMITE 1

43 2 Bilag 2.4.3c

44 Bilag 2.4.3c Technical arrangements for the barter exchange of major marine facilitiesavtale om nasjonal toktkomite (NTK) mellom Havforskningsinstituttet og Universitetet i Bergen og Universitetet i Oslo og Høyskolen i Bodø og Norsk Polarinstitutt og Norges geologiske undersøkelse og Universitetet i Tromsø og Universitetsstudiene på Svalbard 3

45 Avtalepartnerne er enige om betydningen av å kunne tilby forskerne de beste og mest avanserte hjelpemidler som er tilgjengelige for å kunne møte de mange og store utfordringer vi står ovenfor innen marin forskning. Det er også økende behov for tilgang til avanserte fartøyer med komplisert og kostbart utstyr, samtidig som avtalepartene arbeider aktivt for å holde kostnadene forbundet med marin forskning nede. Det er også et mål å få mest mulig forskning ut av de midler som er til rådighet. Avtalepartene er derfor enige om å: - Koordinere bruken av sine forskningsfartøyer med tilhørende utrustning for å oppnå høyest mulig utnyttelsesgrad og mest mulig kosteffektiv bruk. - Legge forholdene best mulig til rette for marin forskning gjennom opprettelsen av en nasjonal tokt komite (NTK) som skal gjøre det mulig å byttelåne hverandres fartøyer med tilhørende utstyr. 1. Byttehandel med fartøyer Avtalepartene vil tillate at ansatte hos de andre institusjonene som har underskrevet denne avtalen får mulighet for å byttehandle med fartøyer og utstyr som er nevnt i denne avtalens vedlegg Annonsering av byttehandel muligheter Partene vil gjennom NTK annonsere muligheter for byttehandel, for derigjennom å sikre at de vitenskapelige miljøene får tilstrekkelig varslingstid til å kunne planlegge og søke om byttehandler. Den årlige plansyklusen for NTK finnes i vedlegg 2. Det er den enkelte avtaleparts ansvar å sørge for at egne ansatte får den nødvendige informasjon og kunnskap om NTK og ordningen med byttehandel med fartøyer generelt, og planprosessen for hvert enkelt år spesielt. 3. Administrasjon og godkjenning av byttehandler Alle byttehandler under denne avtalen skal registreres hos NTK sekretariatet, og godkjennes av de institusjonene som er involvert i byttehandelen. Medlemmer av NTK og NTK sekretariatet finnes i vedlegg Byttehandel kostnader Det bærende prinsipp for denne avtalen er at ingen penger skal skifte hender for noen byttehandel. Men avtalen gir ikke fri adgang til andre institusjoners fartøyer og utstyr. Derfor må den institusjon som byttehandler en annen institusjons fartøy stille ett av sine egne fartøyer til disposisjon for den institusjon man har lånt fartøy av, for et så langt tidsrom at byttehandelen har gjensidig lik verdi (dvs like mange byttehandels poeng). Driftskostnader som påløper under et byttehandelstokt dekkes av den respektive fartøyeier. NTK sekretariatet skal holde orden på hvor mye hver enkelt avtalepart skylder/har til gode av byttehandelspoeng hos andre avtaleparter. Den avtalte byttehandelsverdien for hver enkelt fartøy finnes i vedlegg Forhåndsgodkjenning av forslag til byttehandelstokt Avtalepartene vil sørge for at alle forslag til byttehandelstokt som presenteres for NTK har gjennomgått en vitenskapelig behovsvurdering på forhånd, og er godkjent av den institusjon som fremmer byttehandelsforslaget. 6. Regler for byttehandler med fartøystid Regler for byttehandler med fartøyer og tilhørende utstyr som omfattes av denne avtalen finnes som vedlegg 4. Bilag 2.4.3c 4

46 7. Oppgjør for byttehandler Bilag 2.4.3c Alle byttehandler skal gjøres opp i løpet av en tre års periode. Dersom det ikke er mulig å få gjort opp et mellomværende i løpet av en tre års periode, kan dette gjøres opp økonomisk dersom de involverte parter finner det mest hensiktsmessig. 5

47 Vedlegg 1 Bilag 2.4.3c Poeng pr dag Fartøyer som inngår i NTK og deres byttehandel verdi Fartøy Eier/Bruker Webadresse for detaljer om fartøyene 14* G. O. Sars Havforskningsinstituttet/ Universitetet i Bergen 11 Jan Mayen Universitetet i Tromsø/ Havforskningsinstituttet 10** Lance Norsk Polarinstitutt id=194 10* Johan Hjort Havforskningsinstituttet 10* Håkon Mosby Havforskningsinstituttet/ Universitetet i Bergen 5 Hans Brattstrøm Havforskningsinstituttet/ Universitetet i Bergen 5 G.M. Dannevig Havforskningsinstituttet 5 Johan Ruud Universitetet i Tromsø id=199 3 Seisma Norges geologiske undersøkelse 3 Trygve Braarud Universitetet i Oslo 2 Fangst Havforskningsinstituttet 1 Hyas Universitetet i Tromsø id=200 1 Bjørn Foyn Universitetet i Oslo * Inkluderer instrumentsjef og instrumentoperatør (2 personer) ** Inkluderer en instrumentoperatør (1 person) 6

48 Vedlegg 2 Årlig plansyklus NTK Bilag 2.4.3c (NB! Denne prosedyren er kun retningsgivende, ikke styrende for medlemmene!) Ansvar Trinn Handling/aktivitet Deltagende 1 Melde inn sine medlemmer til NTK innen 1 april. institusjoner Deltagende institusjoner 2 Etablere egne lokale toktkomiteer for intern utarbeidelse av toktsøknader, prioritering av egne tokt osv innen 1 mai. Brukere 3 Levere søknader om tokt internt (til lokal toktkomite) innen utgangen av august. Godkjennere 4 Godkjenne og prioritere eller avslå toktsøknader innen medio september. Institusjonene 5 Utarbeide forslag til toktprogram for egne fartøyer, forslag til byttetokt og ønsker om kjøp av tokttid, og oversende dette til sekretariat for NTK innen utgangen av september. NTK sekretariat 6 Sammenstille mottatte forslag til toktprogram for fartøyene, forslag til byttehandler og ønsker om kjøp av tokttid og oversende dette til medlemmene i NTK innen medio oktober NTK 7 Utarbeide forslag til felles nasjonalt toktprogram innen ultimo oktober Leder NTK 8 Legge ut forslag til felles nasjonalt toktprogram på nasjonal webportal for forskningsfartøyer for kommentarer med kommentarfrist ultimo november NTK 9 Eventuelt justere toktplan for neste år innen medio desember NTK sekretariat Leder og NTK sekretariat 10 Publisere felles nasjonalt toktprogram på nasjonal web portal for forskningsfartøyer innen medio desember 11 Løpende oppdatere felles toktplan på nasjonal web portal, Trinn 1 Oppnevning av medlemmer til nasjonal toktkomite (NTK) Alle institusjoner som skal delta i NKT skal oppnevne sine representanter til NTK innen 1 april og informere de andre institusjonene om hvem som er oppnevnt. Trinn 2 Oppnevning av lokale toktkomiteer De respektive eier/brukerinstitusjoner som har etablert lokale toktkomiteer allerede forutsettes å fortsette med disse for å foreta den nødvendige sortering og prioritering av egne toktsøknader for å kunne identifisere muligheter for toktbyttehandler med andre eiere/leiere, ledig tokttid på egne fartøyer og behov for å kjøpe tokttid av andre eiere/leiere. Slike lokale toktkomiteer bør være etablert innen 1. mai. Trinn 3 Søknad om tokttid Alle som vil søke om tokttid på egne eller andres fartøyer skal benytte det felles webbaserte toktsøknadssystemet som finnes på nasjonal webportal for forskningsfartøyer. Alle søknader registreres løpende i den nasjonale toktdatabasen. Trinn 4 Godkjenning og kategorisering av, eller avslag på toktsøknader Alle lokale godkjennere av toktsøknader ved den enkelte eier/leier/bruker institusjon bør om mulig ha gått igjennom og godkjent eller avslått mottatte toktsøknader innen medio september. I tillegg skal hver enkelt godjente søknad være kategorisert/prioritert i henhold til institusjonens egne kriterier for dette. Trinn 5 Utarbeidelse av lokale toktprogrammer Hver enkelt institusjon skal innen utgangen av september utarbeide et forslag til toktprogram for egne fartøyer, i tillegg til å identifisere mulige byttehandler i forhold til andre eiere/leiere av fartøyer, og eventuelle ønsker om å kjøpe tokttid av andre eiere/leiere og så oversende dette til NTK sekretariatet. Disse forslagene til toktprogram skal lages i det formatet som er bestemt av NTK og ved å bruke det felles toktplanleggingsverktøyet som finnes på nasjonal webportal for forskningsfartøyer. 7

49 Trinn 6 Innsamling og registrering av forslag og kommentarer til felles toktprogram Bilag 2.4.3c NTK sekretariatet skal sammenstille mottatte forslag til toktprogram for fartøyene, inkludert forslag til byttehandler og ønsker om kjøp av tokttid, og oversende dette til medlemmene i NTK innen medio oktober. Trinn 7 Utarbeidelse av felles nasjonalt toktprogram NTK skal i løpet av oktober utarbeide forslag til et felles nasjonalt toktprogram, hvor et toktprogram for hvert enkelt fartøy finnes, samt en oversikt over byttehandler som er avtalt, samt en oversikt over hvilke kjøp og salg av tokttid som er planlagt. Trinn 8 Kommentarer til forslag til nasjonalt toktprogram Leder for NTK skal innen primo november legge ut forslaget til felles nasjonalt toktprogram på den nasjonale webportalen for forskningsfartøyer for kommentarer med kommentarfrist ultimo november. Kommentarene sendes til leder NTK sekretariatet med gjenpart til medlemmene av NTK. Trinn 9 - Justering av forslag til felles nasjonal toktprogram Når alle kommentarer til forslag til felles nasjonalt toktprogram er mottatt skal leder for NTK sammen med leder for sekretariatet gå gjennom kommentarene og justere forslaget til toktprogram iht innkomne kommentarer/rettelser. Dersom det er behov for større endringer av toktprogrammet sendes forslagene til endringer ut på høring til alle medlemmer av NTK. Når et endelig, revidert forslag til felles nasjonalt toktprogram foreligger legges det ut på nasjonal webportal for forskningsfartøyer for en siste kommentarrunde med kommentarfrist medio desember. Trinn 10 Publisering av endelig felles nasjonalt toktprogram Når kommentarfristen er gått ut og innkomne kommentarer er behandlet og eventuelt implementert skal endelig utgave av felles nasjonalt toktprogram legges ut på nasjonal web portal for forskningsfartøyer. Trinn 11 Oppdatering toktplan Leder av NTK og leder for NTK sekretariatet skal sørge for at felles nasjonalt toktprogram oppdateres dersom det foretas endringer som kansellering av tokt, endring av skiftehavn og lignende. Det betinger at alle som eier/leier/driver forskningsfartøyer som inngår i felles nasjonalt toktprogram gir beskjed til leder NTK sekretariatet om dette så snart endringen er kjent. Ønsker om byttetokt, eller avtalte byttetokt meldes inn gjennom det regulære søknadssystemet for den enkelte institusjon man ønsker å bytte med. Det er viktig å planlegge byttetokt på to års sikt slik at de berørte institusjoner kan legge inn byttetoktene i starten av sine toktprogramprosesser. 8

50 Vedlegg 3 Medlemmer NTK og NTK sekretariat Bilag 2.4.3c For toktåret 2006 og 2007 har NTK følgende sammensetning: Leder: Ingolf Røttingen, Havforskningsinstituttet Nestleder: Terje Brinck Løyning, Norsk Polarinstitutt Medlemmer: Didrik Danielssen, Havforskningsinstituttet Egil Arne Lynghaug, Forsvarets Forskningsinstitutt Else Nøst Hegseth, Universitetet i Tromsø Jürgen Mienert, Universitetet i Tromsø Reidulv Bøe, Norges geologiske undersøkelse Stig Skreslet, Høyskolen i Bodø Svein Rune Erga, Universitetet i Bergen Tor Gammelsrød, Universitetet i Bergen Thorvin Andersen, Universitetet i Oslo Sindre Holm, Universitetet i Oslo Øystein Mikelborg, Norsk Polarinstitutt Fred Scancke Hansen, Universitetssenteret på Svalbard Yngve Olsen, Norges Tekniske og Naturvitenskapelige Universitet Observatører: Nina Hedlund, Norges Forskningsråd Stig Øvstedal, Statens Kartverk, Sjøkartverket For toktåret 2006 og 2007 har NTK sekretariatet følgende sammensetning: Leder: Per W Nieuwejaar, Havforskningsinstituttet Nestleder: Øystein Mikelborg, Norsk Polarinstitutt Medlem: Einar M. Nilssen, Universitetet i Tromsø 9

51 Vedlegg 4 - Regler for byttehandel med fartøytid Bilag 2.4.3c Følgende regler brukes for toktbyttehandler: Poengene i tabellen i vedlegg 1 representerer generelt alle driftskostnader for hvert fartøy, inkludert bunkers, havneavgifter, proviant og andre variable kostnader forbundet med drift av fartøyet. Unntak er fartøy uten fast mannskap. Der kostnader til leie av personell kommer i tillegg. For byttetokt som er kommet i stand ved at toktet benytter seg av at fartøyet allikevel skulle operere i samme område, eller transittere gjennom området beregnes poengkostnad kun for de dagene toktet forlenges totalt sett pga byttetoktaktiviteten. Alle dager som går med til mobilisering og/eller demobilisering i forbindelse med byttetokt blir regnet som toktdager og poengberegnet. Kostnader som påløper fordi det skal brukes utstyr på byttetoktet som krever ombygninger/tilpasninger av fartøyet, skal dekkes av den som byttelåner fartøyet. Alt standard utstyr om bord, som for eksempel CTD-sonde, vannhenter, fiskeutstyr, laboratorier, ekkolodd osv som er det er avtalt at skal være tilgjengelig om bord under toktet skal kunne brukes kostnadsfritt for den som byttelåner fartøyet. Dersom utstyr som tilhører fartøyet blir ødelagt eller går tapt under et byttehandelstokt, eller at utstyr som er i bruk på et annet fartøy enn utstyreierens som et ledd i en byttehandel, og dette ikke skyldes grov uaktsomhet, men anses å være et hendelig uhell, skal eieren av utstyret selv stå økonomisk ansvarlig for tapet/skaden. Dette fordi et slikt tap eller skade like gjerne kunne oppstått når eieren selv brukte utstyret. 10

52 Bilag Arbejdspakke 4 Arbejdspakke 4: Konkretisering af Dansk Center for Havforsknings opgaver og økonomi Det overordnede mål for Dansk Center for Havforsking er at forbedre danske havforskeres adgang til skibsbaseret infrastruktur og derved styrke den danske havforskning. Centeret vil nå dette mål ved at koordinere alle relevante aktiviteter og sikre en optimeret udnyttelse af forskningsskibskapaciteten og øvrig infrastruktur. Centeret vil endvidere bidrage med koordinerede, langsigtede strategier for udviklingen i dansk havforskning og den tilknyttede infrastruktur. For at Dansk Center for Havforsknings kan nå de opstillede mål er det essentielt at den tilknyttede økonomi svarer til opgaverne, herunder især at centeret får mulighed for at administrere en bevilling til chartring af forskningsskibe. Kerneopgaver Det overordnede mål for Dansk Center for Havforskning vil blive nået via løsningen af en række konkrete kerneopgaver. Arbejdsgangene i forhold til udvalgte centrale opgaver er beskrevet i Arbejdspakke 5 (bilag 2.4.5). a) Udbud og administration af pulje til dækning af skibschartring En styrket dansk havforskning og en optimeret brug af eksisterende og ny skibskapacitet er helt afhængig af at der eksisterer tilstrækkelige økonomiske midler til chartring af forskningsskibe. Uden disse midler vil udnyttelsen af skibene blive ineffektiv og relevante havforskningsopgaver vil ikke kunne udføres. Dansk Center for Havforskning vil sikre at de disponible midler anvendes på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til at understøtte state of the art marin forskning, feltbaserede uddannelsesaktiviteter, netværksdannelse og udviklingen af synergier på tværs af danske marine forskermiljøer. b) Formidling af internationale chartringskontrakter I visse tilfælde vil havforskningsopgaver bedst og mest kost-effektivt kunne løses ved chartring af skibstid fra andre nationer. Dansk Center for Havforskning vil hjælpe danske havforskere med at indgå de mest fordelagtige kontrakter. Centeret vil også bidrage til at koordinere eventuelt bytte af skibstid mellem nationerne (barter agreement) c) Koordinering af udnyttelsen af de danske havforskningsskibe på tværs af ministerier og institutter, herunder specielt koordinere brugen af skibene til uddannelsesaktiviteter. Der er uddannelser indenfor havforskning ved de fleste danske universiteter. Kvaliteten af disse uddannelser er afhængig af adgangen til moderne havforskningsskibe og -udstyr. Dansk Center for Havforskning vil i den forbindelse bidrage til at koordinere skibsbaserede uddannelsesaktiviteter på tværs af universiteterne og de øvrige forskningsaktiviteter. d) Koordinere samarbejdet med Søværnet omkring udnyttelsen af søværnets skibe til forskning. Søværnets skibe har ved mange lejligheder, bl.a. Galathea 3 ekspeditionen, med success været brugt til forskningsopgaver. Der eksisterer dog ikke nogen formel aftale om mulighederne for brug af disse skibe. Dansk Center for Havforskning vil sammen med 1

53 Bilag Arbejdspakke 4 søværnet udarbejde retningslinier for brugen af skibene og udgøre kontaktpunktet mellem danske havforskere og søværnet. e) Koordinere og lette udlån/leje af relevant forskningsudstyr mellem forskningsinstitutionerne. Moderne havforskning er afhængig af specialiseret og i mange tilfælde dyrt udstyr, som derfor kun findes på få institutioner. Adgang til at låne eller leje udstyr er derfor vigtigt for havforskerne og for en kost-effektiv udnyttelse af ressourcerne. Dansk Center for Havforskning vil forbedre mulighederne for udlån, leje og vedligeholdelse af udstyr bl.a. ved at vedligeholde en oversigt over udstyr ved de forskellige institutioner. Centeret vil også arbejde for en løsning af de store problemer der er ved erstatning af tabt eller beskadiget lånt udstyr. f) Arbejde for en styrkelse af dansk havforskning ved at tage initiativ til havforskningsaktiviteter, såsom koordinerede kampagner, og ved at skabe opmærksomhed omkring dansk havforsknings vilkår og dens betydning for forståelsen og forvaltningen af klodens miljø og ressourcer. Ved at være en koordinerende enhed på tværs af forskningsmiljøer og institutioner vil Dansk Center for Havforskning kunne arbejde for styrkelse af den samlede danske havforskning. Relationer til andre aktører Havforskningsrelaterede opgaver foregår hos en meget stor og divers gruppe af aktører, der inkluderer ministerier, universiteter, private virksomheder og interesseorganisationer. Derudover er havforskning et emne der har stor bevågenhed i den brede offentlighed. Det er vigtigt at Dansk Center for Havforsknings aktiviteter er synlige og tilgængelige for alle disse aktører. Dansk Center for Havforskning skal oprette og vedligeholde en velfungerende hjemmeside som både oplyser om centerets aktiviteter, men som også er indgangen til ansøgning om skibstid og oplysninger om forskningsskibene, sejlplaner, udstyr og mulighederne for chartring. Herudover bør centeret halvårligt udsende et nyhedsbrev med de væsentligste informationer om centerets virke, deadlines og øvrige oplysninger af interesse for aktørerne. Dansk Nationalråd for Oceanologi arrangerer hvert andet år et Dansk Havforskermøde og det vil være et oplagt tidspunkt for Dansk Center for Havforskning at præsentere de langsigtede planer med hensyn til fremtidige togtkampagner og tilsvarende aktiviteter. Dansk Center for Havforskning vil også være et naturligt rådgivende organ i forhold til ministerier og offentlige myndigheder i forhold der vedrører havforskning og havforskningsinfrastruktur. 2

54 Bilag Arbejdspakke 4 Økonomi og finansiering For at Dansk Center for Havforsknings kan opfylde sit formål og udløse det potentiale, der er i dansk havforskning er det essentielt at den tilknyttede økonomi svarer til opgaverne, herunder især at centeret får mulighed for at administrere en bevilling til chartring af forskningsskibe. Finansieringsgrundlaget for DCH er bevilling fra finansloven Økonomien i centeret vil overordnet udgøres af følgende poster: Drift af sekretariatsfunktioner Udviklingsopgaver Chartringspulje Et oversigtsbudget for perioden er skitseret nedenfor. Herudover vil der være konkrete fremtidige behov for investering i skibskapacitet som ligger udenfor Dansk Center for Havforsknings økonomi, men som det alligevel vil være relevant at skitsere i dette afsnit. Budget Drift af sekretariatsfunktioner Driften af sekretariatsfunktionen består af løn til en centerleder (0.5 årsværk) og 1 årsværk sekretærbistand. Herudover vil posterne relatere sig til varetagelsen af det løbende arbejde i centeret. Udviklingsopgaver Udgifter til udviklingsopgaverne vil i første omgang relatere sig til etableringen af Dansk Center for Havforskning, etablering af infrastruktur og planlægning af multidisciplinære togt kampagner. Posten etablering af infrastruktur er rettet dels mod søværnets skibe, der gennem mindre tekniske modifikationer betalt af disse midler vil blive i stand til at bidrage til en kost-effektiv løsning på nogle af behovene for skibstid i Nordatlanten, dels mod understøttelse af aktiviteter som skal sikre vedligeholdelse og servicering af fælles udstyr, bl.a. fra Galathea 3 ekspeditionen. Chartringspulje Beregninger af finansieringsbehovet til chartring af forskningsskibe bygger på 2 skibstyper, et oceangående multidisciplinært skib (f.eks. Dana) primært til indsats i Nordatlanten og ydre danske farvande, og et mellem-klasse (ca m) skib til brug i ydre og indre danske farvande. Udgifter til chartring af disse vil være repræsentative også i de tilfælde at sejladsen kommer til at foregå med tilsvarende udenlandske fartøjer. De årlige driftsudgifter for Dana beløber sig aktuelt til ca. 22 mill. kr. og de marginale chartringsomkostninger er p.t. indtil 125 tkr. per døgn Beregninger af driftsudgifter til et nyt mellem-klasse skib viser en årlig drift på ca. 4 mill. kr. og marginale chartringsomkostninger på indtil 25 tkr. per døgn. 3

55 Bilag Arbejdspakke 4 Danske havforskeres ønsker til sejlads er blevet opgjort i Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008) og i arbejdspakke 3. Resultatet af disse undersøgelser er samstemmende og indikerer umiddelbart et ønske om ca. 200 og 600 dage med hhv. et oceangående og et mellem-klasse skib. Disse ønsker er summen af de enkelte forskeres vurdering af deres sejladsbehov og tager derfor ikke højde for at flere forskere potentielt kan deltage på samme togt og dele skibstid. En kerneopgave for Dansk Center for Havforsknings er at optimere brugen af skibskapaciteten ved at koordinere sejladsen mellem forskergrupperne, og det forventes, at dette i nogen grad vil reducere behovet for sejltid. Projektgruppen vurderer på baggrund af de to undersøgelser samt potentialet i øget koordinering mellem forskergrupperne, at det reelle årlige behov for eksternt finansieret sejltid p.t. vil være 60 døgn for et oceangående fartøj og 120 døgn for et mellem-klasse fartøj. Dette vil i løbet af nogle få år kræve en disponibel pulje alene til chartring af skibstid på 10.5 mio. kr. per år. Bevilling til Dansk Center for Havforskning For at Dansk Center for Havforskning skal kunne leve op til sine målsætninger omkring koordineringen af skibskapaciteten og finansiering af skibstid vil det over de næste 5 år kræve en bevilling der øges fra 5 mio. kr i 2009 til 12.5 mio. kr. i 2013, således at puljen til chartring af skibstid når ca 10.5 mio. kr. i Sejldage i oceangående skib tkr chartringspulje tkr chartringspulje tkr chartringspulje Indmeldt behov Vurderet behov efter koordinering Sejldage i mellem-klasse skib Fig Mulige kombinationer af sejldage med et oceangående og et mellem-klasseskib i forhold til indmeldte behov og 3 forskellige chartringspuljer. En chartringspulje på ca. 10 mill. kr. forventes at kunne dække det vurderede behov for skibstid. 4

56 Bilag Arbejdspakke 4 5

57 Bilag Arbejdspakke 4 Konkret fremtidigt behov for investering i skibskapacitet Rapporten Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008) slår fast, at de skibe der står til rådighed for danske havforskere ikke lever op til de krav der stilles til moderne havforskningsskibe med hensyn til udrustning, sejladsområde og kost-effektivitet. Reelt findes der kun et dedikeret havforskningsskib i Danmark, Dana, hvilket betyder at mulighederne for skibsbaseret havforskning er stærkt begrænsede. Ovennævnte rapport konkluderer, at der vil være et konkret behov for investering i forskningsskibskapaciteten i form af et nyt mellem-klasse skib (ca m) og en renovering/levetidsforlængelse af Dana, alternativt en nybygning af et nyt oceangående havforskningsfartøj. Der igangsættes nu et konsulent baseret udredningsarbejde omkring det præcise investeringsbehov i skibskapacitet med hensyn til et mellemklasse skib, en renovering af Dana eller alternativt en nybygning af et oceangående fartøj. Det forventes at et mellemklasse skib på meter vil kræve en anlægsinvestering i størrelsesordenen 35 mio. kr., mens en levetidsforlængende modernisering af Dana vil koste i størrelsesordenen 75 mill. kr. Et nyt moderne oceangående havforskningsfartøj forventes at kræve en anlægsinvestering på mio. kr. I et parallelt spor uden deltagelse af denne arbejdsgruppe arbejdes der aktuelt med at udrede mulighederne for at understøtte danske moniterings- og dataindsamlingsopgaver (primært i regi af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet / myndighedsbetjeningsopgaverne) med et skib på ca. 35 m, således at disse opgaver ikke i væsentligt omfang vil belaste øvrige marine forskningsskibe. Det er vigtigt at bemærke at Danmark med en investering i denne størrelsesorden stadig ligger betydeligt under forskningsskibskapaciteten hos flere af vores naboer og de øvrige lande som har sammenlignelige kyst- og havområder. Hertil kommer at Danmark har forpligtigelser i Nord-atlanten som nu og i fremtiden vil kræve yderligere skibskapacitet.. Danmark har trods grønlandsk hjemmestyre fortsat suverænt ansvaret for overvågningen af det enorme havområde som udgøres af den Exclusive Economic Zone på km 2. 6

58 Bilag Arbejdspakke 5 Arbejdspakke 5 Forslag til arbejdsgange i Dansk Center for Havforskning (DCH) i relation til udvalgte centrale arbejdsopgaver. Denne arbejdspakke har til formål at eksemplificere arbejdsopgaver for DCH i forhold til udvalgte centrale arbejdsopgaver. Arbejdsgruppen bag denne afrapportering har valgt at fokusere på dels DCH s arbejdsopgaver i relation til forvaltning af midler til chartring af skibskapacitet, dels på hvorledes et udbygget samarbejde med søværnet kan tænkes konkretiseret. DCH s mest centrale opgave i forhold til servicering af det danske marine forskersamfund vil være at forvalte en driftspulje til chartring af skibskapacitet. Denne proces vil på mange områder være særdeles udfordrende, idet en optimal forvaltning af den til rådighed værende økonomiske ressource forudsætter en smidig og langsigtet planlægningsproces. Arbejdsgruppen forudsætter i sin analyse af arbejdsgangene at DCH vil disponere sine midler på to grundliggende forskellige måder som dels 1) i en større skalamæssig sammenhæng understøtter chartring af mulitidisciplinær skibskapacitet på vegne af flere forskergrupper og med fokus på at udvikle tværinstitutionelle synergier, og dels 2) i en mindre skalamæssig sammenhæng sikrer, at mindre forskerteams vil kunne få adgang til marin skibslogistik for at gennemføre enkelt projekter. Arbejdsgruppen har endvidere som forudsætning for sine overvejelser, at der som hovedregel i regi af DCH kun kan ansøges om skibstid på en skibsplatform på min. ca. 25 m. I de følgende afsnit diskuteres centrale forudsætninger for etablering af et hensigtsmæssigt arbejds- og procesflow. Disse overvejelser er i sagens natur særlig relevante for de multidisciplinære og tværinstitutionelle marine forskningsaktiviteter, som kræver en væsentlig grad af koordinering i regi af DCH. Det er vigtigt igen at understrege at DCH i et parallelt spor til denne type af aktiviteter også skal kunne imødekomme ansøgninger om skibstid fra små forskergrupper, hvor der ikke er behov for opfølgende koordinering i DCH regi, og hvor tidsforløbet fra bevilling foreligger til faktisk gennemførelse af togtaktiviteten kan være meget kort. Arbejdspakke 2 har genanalyseret behovet for skibsadgang til aktiviteter i danske regionale farvande henholdsvis aktiviteter udenfor fastlandssoklen, primært i det nordlige Atlanterhav. Aktivitetskoordinering i tid og rum bliver en altafgørende parameter for at optimere anvendelse af de meget begrænsede midler som er til rådighed i centerets opstartsfase. Det er derfor vores anbefaling, at der gennem en årlig indkaldelse af interessetilkendegivelser fra det danske marine forskersamfund, etableres en flerårig rullende planlægning af togtaktiviteter, som er tilnærmelsesvist fastlagt i tid og rum, og som vil kunne være udgangspunktet for en indkaldelse af egentlige ansøgninger om skibstid. Disse interessetilkendegivelser indkaldes f.eks. med en 6 måneders forskydning i forhold til den egentlige årlige ansøgningsrunde, som bør være sammenfaldende med forskningsrådenes hovedansøgningstermin i efteråret. I interessetilkendegivelsen skal der kort redegøres for den ønskede togtaktivitet mht. fagligt fokus, geografisk indsatsområde, ønsket tidsmæssig 1

59 Bilag Arbejdspakke 5 placering, skibsstørrelse, udstyrsbehov, antal projektdeltagere, finansieringsgrundlag m.m. Med udgangspunkt i interessetilkendegivelserne (som løbende opsamler de gode ideer til nye forskningsindsatser både for mindre forskergrupper og de samarbejdende multidisciplinære teams) og en parallelt udviklet langsigtet DCH strategi for dansk marin forskning, en strategi som definerer nationale og globale strategiske forskningsbehov i de kommende tiår (konkret udmøntet f.eks. i et katalog over prioriterede togtaktiviteter), kan der i indkaldelsesmaterialet til den årlige ansøgningstermin i DCH ske en hensigtsmæssig (men ikke ekskluderende) indsnævring af hvilke togtaktiviteter der vil kunne gives særlig prioritet i en given ansøgningsrunde. Dette sikrer uden at kompromittere den mindre forskergruppes mulighed for selvstændigt at søge om skibstid - at både de langsigtede forskningsstrategiske mål og de mere ad hoc prægede forsknings- og uddannelsesmæssige aktiviteter vil kunne fremmes, samtidig med at der på det operationelle plan kan fokuseres på den nødvendige anvendelsesmæssige optimering af de tilgængelige ressourcer. Marin forskning, uanset om der er tale om arbejde i regionale eller oceaniske områder, er omkostningstung og forudsætter en væsentlig driftsmæssig understøttelse udover den rene skibstid. Der vil derfor i næsten alle tilfælde være behov for, at der søges om supplerende projektmidler i andet regi, f.eks. via forskningsråd eller fonde. Der kan således identificeres et behov for at koordinere og samstemme bevilling af skibstid i regi af DCH med bevilling af øvrige driftsudgifter fra anden side. Som udgangspunkt er det derfor hensigtsmæssigt, at indkalde ansøgning om skibstid i DCH regi parallelt med hovedansøgningsterminen for forskningsrådene under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Bestyrelsen for DCH administrerer fondsmidlerne efter retningslinjer som er gældende for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd (BEK nr. 864 af 27/08/2008). Bestyrelsen for DCH efterlever de bindende retningslinjer for habilitet for Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds udøvelse af fondsfunktionen efter lovens 7 og 17. Marin forskning er et forholdsvis snævert tematisk fagområde med et samlet personalemæssigt volumen ved danske forskningsinstitutioner på forskningsårsværk. Da fagområdet ydermere er karakteriseret ved en lang tradition for tætte samarbejdsrelationer på tværs af institutionsgrænserne er det overvejende sandsynligt, at habilitetsproblematikken kan blive begrænsende for en hensigtsmæssig operationel og strategisk dimension i bestyrelsens arbejde i forbindelse med prioriteringen af aktiviteter. Det anbefales derfor, at DCH i væsentlig grad inddrager eksterne bedømmere i forbindelse med de større ansøgninger om skibscharter. Af hensyn til at optimere det faglige udbytte af en given multidisciplinær togtaktivitet er det væsentligt, at der er en tilstrækkelig lang planlægningshorisont, hvor rammevilkårene for togtaktiviteten fastlægges, og hvor der om muligt identificeres og 2

60 Bilag Arbejdspakke 5 udvikles faglige synergier mellem de forskerteams som deler en given skibscharter. Hvis der således ansøges om skibstid i år 1 vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at selve togtaktiviteten tidligst afvikles i år 3. Et tidsforløb som skitseret her vil også bidrage til at sikre, at udestående problemer for enkelte forskerteams mht. til finansiering af togtdeltagelsen (drift, løn, m.m.) i mindre grad vil kunne påvirke den samlede og koordinerede planlægning af aktiviteten idet det vil være muligt at supplere det samlede forskerteam undervejs i planlægningsforløbet. Når der er identificeret et eller flere skibscharter projekter, etableres der for de multidisciplinære aktiviteter som involverer flere forskergrupper en planlægningsgruppe for hvert enkelt togt med repræsentation for de involverede enkeltprojekter og der udpeges en togtleder. I regi af planlægningsgruppen og med understøttelse fra sekretariatet i DCH og i relevant omfang eventuelt Marint Servicecenter ved DTU Aqua (som administrerer og vedligeholder Galathea 3 udstyret) gennemføres en faglig planlægningsproces (evt. gennemført som korte internater for togtdeltagerne) som: 1. udarbejder en fælles faglig målsætning for chartertogtet 2. detaljerer togtplanen i forhold til overordnet ruteforløb og fordelingen af aktiviteter på transekter og stationer 3. udarbejder en samlet bemandingsplan for skibet med hensyn til videnskabeligt og teknisk personale 4. detaljerer den tekniske udrustning af skibet (Marint Servicecenter) med afsæt i ønsker fra det enkelte delprojekt, og f.eks. under anvendelse af den fælles apparatur- og instrumentpulje, som bl.a. er tilvejebragt gennem universiteternes overtagelse af udstyr fra Galathea 3 ekspeditionen DCH er i forhold til multidisciplinære forskningsaktiviteter som omfatter flere forskerteams overordnet ansvarlig for en række delprocesser og aktiviteter i togtplanlægningsforløbet, f.eks.: 1. DCH er gennem sit sekretariat og i samarbejde med skibsejer og togtleder ansvarlig for alle aspekter vedr. miljø- og sikkerhedsforhold i forbindelse med en given skibscharter 2. DCH fastlægger terminer for og understøtter logistiske aspekter i relation til forsendelse af gods til en given togtaktivitet 3. DCH bidrager til at smidiggøre hvor det er relevant forhold vedr. pas, visum, forsikring, told, helbredsundersøgelser, kommunikation mellem land og skib etc. 4. DCH bidrager for hvert enkelt chartertogt til at understøtte dataopsamling, datakvalitetssikring og datatilgængelighed for den enkelte forskergruppe, og er desuden katalysator for, at der etableres et skriftligt grundlag for dataejerskab (hvad er fælles data og hvad er projektspecifikke data?), publikationsrettigheder m.m. 3

61 Bilag Arbejdspakke 5 5. DCH er i samarbejde med togtlederen og planlægningsgruppen ansvarlig for at der forud for hvert chartertogt udgives et ekspeditionshæfte (downloades fra DCH s hjemmeside), som resumerer forhold vedr. det planlagte togt i overensstemmelse med ovenstående, dels praktiske detaljer vedr. det konkrete skib som chartres til en given opgave. Ekspeditionshæftets målgruppe er dels den enkelte ekspeditionsdeltager, men det skal samtidig kunne fungere som information overfor den brede offentlighed i ind- og udland. 6. Hvert chartertogt skal til en forud fastlagt termin afrapporteres i form af en togtrapport som sammenfatter hovedaktiviteterne om bord og identificerer de væsentligste faglige nyerkendelser. Ansvaret for udarbejdelse af togtrapporten er placeret hos togtlederen i samarbejde med planlægningsgruppen. 4

62 Bilag Arbejdspakke 5 Det ovenfor identificerede arbejds- og procesflow i relation til multidisciplinære togtaktiviteter som involverer flere forskergrupper er oversigtsmæssigt illustreret i nedenstående figur. År 1 År 2 År 3 Annoncering af tidsfrister for interessetilk. og formel ansøgning Interessetilkendegivelser (obligatorisk) Ansøgning om skibscharter Bevilling af skibstid Togtplanlægning - etabl. af planlægningsgr. Faglig, teknisk og praktisk togtplanlægning Faglig, teknisk og praktisk togtplanlægning Faglig, teknisk og praktisk togtplanlægning Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse Arbejds- og procesflow i relation til småskala togtaktiviteter som typisk gennemføres af et enkelt forskerteam er oversigtsmæssigt illustreret i nedenstående figur. År 1 År 2 År 3 Annoncering af tidsfrister for interessetilk. og formel ansøgning Interessetilkendegivelser (optional) Ansøgning om skibscharter Bevilling af skibstid Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse Togtgennemførelse 5

63 Bilag Arbejdspakke 5 Togtaktivitet i 2009 Ovenfor er det anbefalet, at der for multidisciplinære togter som udgangspunkt er min. et år mellem bevilling af togttid og den faktuelle gennemførelse af togtaktiviteten. Dette med henblik på at sikre en struktureret og detaljefokuseret forberedelsesfase, som er en central forudsætning for optimalt udbytte af selve togtaktiviteten. Med denne kadence som udgangspunkt, vil det ikke være muligt for DCH at disponere beløbsrammen for Danmarks Miljøundersøgelser undersøger pt. mulighederne for at gennemføre et chartertogt med R/V DANA ved Vestgrønland i august-september 2009, hvor fokus i den 2-ugers periode som DMU ansøger om vil være på fugle og havpattedyr og disses fødegrundlag. Eftersom forlægningssejladsen (Danmark Grønland t/r) lægger beslag på ca. 12 dage er en 14-dages togtaktivitet meget omkostningstung. Arbejdsgruppen bag denne rapport foreslår derfor, at togtet udvides til min. 42 dage (som er den togtperiode der kan gennemføres uden skift af besætning) og udbydes i åben licitation til danske forskningsinstitutioner i slutningen af 2008 mhp. at bestyrelsen for DCH tidligt i 2009 kan tage stilling til hvilke projektansøgninger der vil kunne prioriteres. Omkostningsniveauet for de ekstra 28 dage heraf 16 dage i Vestgrønland vil være ca. 3 mill. Kr. Arbejdsgruppen bag denne rapport er indstillet på at varetage arbejdet med organiseringen af dette første tværinstitutionelle togt i DCH regi indtil DCH formelt er etableret primo Arbejdsgruppen er bekendt med konkrete ønsker om togtdeltagelse fra GEUS, DMI, KU og DTU. Samarbejde med søværnet Arbejdsgruppens undersøgelser og overvejelser i relation til samarbejde med søværnet om at gennemføre forskningsaktiviteter, bl.a. i det nordatlantiske område, er beskrevet udførligt i arbejdspakke 8. Her er der alene forsøgt redegjort for hvorledes disse aktiviteter kan indtænkes parallelt til det ansøgningsflow, som er skitseret ovenfor i relation til skibscharter. Der etableres som udgangspunkt et kommunikationsmæssigt knudepunkt mellem Søværnets Operative Kommando (SOK) og DCH, idet samarbejdet har som forudsætning at DCH i bred almindelighed vil kunne fungere som filter for SOK i forhold til enkeltpersoners henvendelser vedr. skibsunderstøttelse fra søværnet. SOK gennemarbejder i efteråret sine planer for allokering af skibskapacitet til de forskellige indsatsområder i det efterfølgende kalenderår. Når den enkelte enhed, f.eks. Grønlands Kommandoen, får udmelding vedr. skibsallokeringen starter en ny planlægningsproces, hvor geografisk arbejdområde, præcise tidsvinduer og basisopgaver defineres. Enkelte af søværnets skibe vil, jfr. arbejdspakke 8, være forberedt til at kunne understøtte forskellige typer af forskningsmæssig aktivitet. Linket mellem DCH og søværnet kan tænkes etableret i to forskudte faser: I forbindelse med den årlige indkaldelse af interessetilkendegivelser (se ovenfor) anmodes det marine forskermiljø om også at synliggøre ønsker om at kunne arbejde 6

64 Bilag Arbejdspakke 5 med udgangspunkt fra et af søværnets skibe. Der angives ønsker om en specifik skibsplatform, logistikkrav, indsatsområde og tidsvindue. DCH samler og systematiserer disse ønsker og videregiver dem til SOK som et bilag, der eventuelt vil kunne inddrages i deres overordnede planlægning for det efterfølgende kalanderår. Når DCH modtager informationer om den konkrete planlægning af aktiviteter, f.eks. i regi af Grønlands Kommando, vil DCH kunne videreformidle de muligheder som dette måtte indebære for danske havforskere, indkalde konkrete ønsker om projektaktiviteter og prioritere disse. 7

65 Bilag Arbejdspakke 6 Arbejdspakke 6: Udkast til forretningsplan og vedtægter for Dansk Center for Havforskning Resultatet af arbejdet i denne arbejdspakke forretningsplanen og vedtægterne findes som hhv. bilag 2.2 og

66 Bilag Arbejdspakke 7 Arbejdspakke 7 Konkretisering af økonomiske aspekter af skibsdrift (foreløbig afrapportering) VTU arbejdsgruppens rapport Udredning af behovet for adgang til havforskningsskibe i Danmark fra april 2008 tilvejebragte en indledningsvis forståelse for aktuelle og realistiske budgetter i relation til omkostningsniveau for chartring af skibstid, driftsudgifter for skibe i varierende størrelse og investeringsudgifter ved nybygning af forskningsskibe. Det er imidlertid nødvendigt yderligere at præcisere disse udgiftsniveauer for at sikre en fælles forståelses- og referenceramme for medlemmerne af det kommende Dansk Center for Havforskning og dels for at skabe en generel forståelse for den økonomiske understøttelse som skal kunne formidles gennem DCH i årene fremover for at DCH på realistisk og troværdig vis kan bidrage til at etablere en internationalt konkurrencedygtig dansk marin forskningslogistik. Arbejdsgruppen bag denne rapport vil i perioden indtil årsskiftet arbejde videre med en uddybende opfølgning i relation til arbejdspakke 7. Udgift til chartring / driftudgifter ved drift af havforskningsskib Arbejdsgruppen har valgt i denne indledende afrapporteringsfase af arbejdspakke 7 at eksemplificere udgiftsniveauerne for drift af forskningsskibe ved i tabelform at sammenstille data for tre til dels sammenlignelige skibe, der på forskellig vis repræsenterer oceangående forskningsplatforme af en type som Danmark bør kunne disponere over gennem ejerskab eller ved chartring. Desuden er der medtaget data for det 25 meter skib, som er identificeret som en relevant fremtidig investering for dansk havforskning i VTU rapporten fra april 08. Tabel Sammenligning af udgifter til bygning og drift af 4 havforskningsskibe. G.O.Sars (N) Pelagia (NL) DANA (DK) 25 m nybygning Ejerskab Havforskningsinstitutt et / Fiskeri- og Found. Royal Netherlands Inst. for Danmarks Tekniske Universitet / DTU Aarhus Universitet Kystdepartementet Sea (NIOZ) Aqua Brugsmønster togtdøgn (75& HI; 25 % UiB) Investeringsomkostninger / Byggesum Driftsudgifter Driftsomkostninger pr. brugsdøgn (anslået charterpris) Ca. 360 mio. DKK (2003) I alt 29 mio. DKK (personale: 16; teknisk drift: 11; vedligehold: 2) Ca. 100 TDKK (ved 300 togtdøgn) 275 togtdøgn (2007) / 50% Nioz; 50% øvr. Univ. Ca. 400 mio. DKK for tilsvarende skib idag I alt 27 mio. DKK (personale: 6,5; fast drift: 3,75; var. Drift: 3,4; udstyr: 13,6) Ca. 100TDKK (inkl. medfinansiering af udstyr) togtdøgn / 80% DTU Aqua moniteringstogter m.m.; 20% div. cahrtertogter 108 mio. DKK (1981); ca. 350 mio. DKK for tilsvarende skib idag I alt 21,6 mio. DKK (personale: 9,5; drift: 12,1) TDKK (ved døgn. Afhængig af de aktuelle brændstof priser) 220 togtdage (60% AU, 40% charter) mio. DKK. I alt ca. 4 mio. (personale 1.5; drift 2.5) Ca. 25 TDKK 1

67 Bilag Arbejdspakke 7 R/V G.O.Sars, bygget 2003, LOA: 77,5m største bredde 18,60m 4067 BRT R/V PELAGIA, bygget 1991, LOA 66 m, største bredde 12.8 m, 1671 BRT 2

68 Bilag Arbejdspakke 7 R/V DANA, bygget LOA 78,4 meter, største bredde 14,7 meter, 2545 BRT Omkostningsniveau for nybygning af forskningsskib Arbejdsgruppen bag denne rapport har entreret med fimaet OSK-Ship Tech A/S med henblik på at gennemføre en omkostningsanalyse an nye havundersøgelsesskibe (bilag 2.4.7a) Ydelsen omfatter 1) Fastlæggelse af nødvendige kapaciteter og kapabilitet for 2 skibsstørrelser hhv. 65 m og 25 m, 2) udarbejdelse af outline specifikation og 3) omkostnings estimering. På baggrund af general arrangement for de to valgte skibstyper udarbejdes en visuel 3-D model til brug for præsentation. Ydelsen er anslået til en ca. pris på kr. Afrapportering ultimo 08 / primo 09. 3

69 Bilag 2.4.7a

70 Bilag 2.4.7a

71 Bilag 2.4.7a

72 Bilag Arbejdspakke 8 Arbejdspakke 8: Udarbejdelse af et grundlag for samarbejdsaftale mellem Dansk Center for Havforskning og Søværnet. Rapporten Udredning af behovet for adgang til forskningsskibe i Danmark (Forskningsog Innovationsstyrelsen, 2008) pegede på samarbejde med Søværnet som en mulighed for forskere til at få adgang til skibsplatforme hvorfra man vil kunne gennemføre specifikke forsknings- og overvågningsopgaver, primært i Nord-Atlanten. Denne arbejdspakke undersøger muligheder for at etablere en formel samarbejdsaftale og konkretisere rammerne for en mulig forskningssupport fra Søværnet og belyser også de tilhørende aktivitetsbegrænsninger betinget af Søværnets primære arbejdsopgaver. Ved ansøgning af projektet Etablering af Dansk Center for Havforskning blev det påpeget, at arbejdet med udarbejdelse af en evt. samarbejdsaftale kunne færdiggøres efter etablering af Dansk Center for Havforskning. Et udvalg bestående af Katherine Richardson (KU tovholder ) Peter Grønkjær (AU) Helge Thomsen (DTU Aqua) Erik Buch (DMI) Christian Blegvad Andersen (Forsvarsministeriet) Jan Leisborch (SOK) og Steen Engelbrecht Pedersen (Forsvarskommando) blev nedsat, til at undersøge muligheder for et sådant samarbejde. Status: En positiv og konstruktiv dialog er indledt, og den forventes at udmunde i etablering af en formel samarbejdsaftale, som vil give danske havforskere adgang i et vist omfang til at gennemføre aktiviteter på Søværnets skibe. En sådan aftale dække de egnede skibe, og vil den på nuværende tidspunkt være mest relevant for skibe i Nord Atlanten. Følgende konturer for rammerne for samarbejdet tegner sig: Det kommende Dansk Center for Havforskning skal fungere som et formidlingscenter, hvor forskernes ønsker om adgang til skibstid hos forsvaret kan formidles til Søværnet, og evt. adgang til forsvaretsskibe koordineres. Første udkast til fremgangsmåde og formen for koordinering udarbejdes som et led i en beskrivelse af Center for Havforsknings aktiviteter (Bilag arbejdspakke 5). Søværnets ARK projekt har desuden stor erfaring med indchartring af skibe til en række formål og Dansk Center for Havforskning vil via samarbejde med Søværnets ARK projekt kunne drage nytte af denne ekspertise. Forskernes deltagelse og deres udstyr vil på Søværnets togter ske for egen regning og på egen risiko. Desuden vil forsvarets opgaver og arbejdsgangene på Søværnets skibe altid få prioritet over evt. forskningsønsker og -aktiviteter. Der vil således aldrig blive tale om, at forsvarets skibe omdannes til forskningsfartøjer, men i det omfang man vil kunne være fleksibel ift. dataindsamlingssted og tidspunkt bør der være gode muligheder for at kombinere data- og prøveindsamling med mange af Søværnets aktiviteter i Nord Atlanten. 1

73 Bilag Arbejdspakke 8 Med henblik på at øge anvendeligheden af et eller flere af forsvarets skibe til forskningsformål er det nu aftalt, at ovennævnt udvalg på vegne af det kommende Dansk Center for Havforskning udarbejder et forslag til forskellige redskabspakker eller andre tiltag, som vil kunne anvendes på egnede enheder af Søværnets skib(e) uden at påvirke skibets mulighed for at udføre sine primære funktioner. Strategien her er at udvikle flere mobile forskningspakker (gerne som containerløsninger), som i perioder vil kunne sættes på forsvarsskib(e). Forskerne i udvalget i samarbejde med deres respektive baglande er pt. i gang med at udarbejde en liste over forskellige typer udstyr, som kunne evt. komme på tale i denne forbindelse. Når listen er færdig overdrages den til Søværnets Operative Kommando med henblik på en vurdering dels af muligheden for at anvende de forskellige udstyrspakker samtidigt med gennemførelse af Søværnets aktiviteter, og dels med henblik på at vurdere økonomien forbundet med etableringen af disse arbejdsplatforme i regi af Søværnet. Disse vurderinger forventes at være færdige primo Der skal på sigt udarbejdes samarbejdesaftaler/kontrakter på flere niveauer: o Den enkelte forsker o Mellem koordineringsenheder (formentlig SOK og Dansk Center for Havforskning) samt mellem o VTU og Forsvarsministeriet Udarbejdelse af udkast til disse indstilles dog til senere i processen, når konturerne af samarbejdet og rammer for en evt. aftale er bedre kendt. 2

74 Bilag Arbejdspakke 9 Arbejdspakke 9 Etablering af en oversigt over mobilt havforskningsudstyr og gennemførelse af en udredning vedrørende forsikringsmæssige aspekter i tilfælde af tab af udstyr Projektgruppe for arbejdspakke 9 har bestået at Torben Vang, Biologisk Institut, Århus Universitet, Steen Silberg, DTU-Aqua, Hirtshals og Michael Olesen (arbejdspakke tovholder), Biologisk Institut, Københavns Universitet. Den geografiske og fysiske fordeling af marin udstyr Dansk havforskning omfatter mange fagområder og -discipliner og varetages af en række forskellige institutioner. Ud over den brogede skare af institutter tilknyttet universiteterne KU, AU/DMU, DTU, SDU, RUC og AUC, findes også en række offentlige og halvoffentlige institutioner involveret i havforskningsopgaver såsom GEUS, DHI, DMI, RISØ, SOK, Farvandsvæsnet, DOF. Hertil kommer de mange rådgivnings- og konsulent virksomheder som også giver sig af med undersøgelser i havet og derfor råder over en del redskaber og instrumenter, der også kunne være relevante og brugbare i en bredere kontekst i forbindelse med havforskning; COWI, Orbicon, Rambøll, Birch og Krogboe, GEO, NIRAS samt en stribe mindre firmaer som FØL, DBL, Aqua-Sim med flere. Det blev hurtigt klart at det ikke indenfor den afsatte tidsramme vil være muligt at udfærdige en blot tilnærmelsesvis dækkende fortegnelse over udstyr der skal katalogiseres med henblik på udlån til forskningsaktiviteter. Indkredsning af udstyr Arbejdet har været koncentreret omkring hvordan man i praksis i DCH regi kan få etableret en fælles apparaturpark som vil kunne indgå i en udvekslingsordning mellem forsknings- og undervisningsinstitutionerne. Til det formål er der udarbejdet et spørgeskema til alle relevante danske institutioner der giver sig af med undersøgelser i havet for at få bogført og katalogiseret relevant udstyr. Det vil i forbindelse med at sikre at udstyret er operationelt tilgængeligt og indkredsning af kontaktpersoner være nødvendigt, at komplementere disse skemaer med yderligere besøg på de store af institutionerne. Til afprøvning af systemet vil vi i første omgang lave en foreløbig fortegnelse, der primært tager udgangspunkt i potentielt udstyr fra AU, KU og DTU. Denne vil kunne bruges til at anskueliggøre de krav man fra DCH vil sætte til udstyret for at få det med i det officielle katalog. Det vil på baggrund af dette også være nemmere at finde en fornuftig løsning for den nødvendige forsikringsordning. Forsikringsordning En væsentlig forudsætning for at ville udlåne sit udstyr og i det hele taget få udstyret i spil er at der findes en fornuftig forsikringsordning. Universiteterne er blevet spurgt om de inden for rammerne af deres selvforsikringsprincip vil være villige til at udstede en slags

75 erstatningsgaranti for udstyr, der bliver beskadiget eller går tabt i forbindelse med aktiviteter der udgår fra DCH. Da dette spørgsmål tilsyneladende involverer mange instanser på universiteterne (og ministeriet) er der ikke endnu skabt klarhed omkring dette forhold. Umiddelbart tilskriver vi dog ikke en brugbar forsikringsordning med universiteterne nogen større chancer. Selvforsikringsprincippet indebærer nemlig i forvejen store vanskeligheder for det enkelte universitet. Et afledt problem er at der ikke fra universitetets side kan tegnes særskilte forsikringer i forbindelse med brug af udstyr. Det bider sig i halen at der på den ene side ikke kan tegnes særskilt forsikringsordninger og på den anden side, at der ikke findes en praksis inden for f.eks. KU's selvforsikringsprincip om at udstede erstatningsgaranti for hverken eget eller lånt udstyr. Der kunne til gengæld være en vis ræson i at det udstyr der udgår fra DCH s udstyrspark, kommer med en erstatningsgaranti fra selve centrets side (dvs. Forskningsstyrelsen). Vi har i bestræbelserne på at få afklaret dette spørgsmål konsulteret lignende ordningers forsikringsforhold, bl.a hos FRIT og CERN s udstyrstjeneste. Det har dog ikke været muligt at nå til en afklaring heraf inden deadline for denne rapport. Vi regner med at forsætte arbejdet ud over denne indrapportering mhp. på afklaring af brugbare forsikringsordninger. For at komme videre er møder således aftalt med både universiteternes juridiske afdelinger og FRIT. Logistik og registrering Noget af udstyret er direkte knyttet til det enkelte forskningsskib og kan ikke umiddelbart flyttes eller bruges udenfor skibet. Dette udstyr er ikke umiddelbart relevant i denne sammenhæng og kaldes for nagelfast udstyr. Mobilt udstyr, der i princippet kan anvendes fra mange platforme, er særdeles nærliggende at registrere i en central instrumentdatabase, hvorved det kan gøres tilgængeligt for forskere i hele Danmark. Vi vil lægge op til at det kommende Dansk Center for Havforskning får lavet et netbaseret katalog over større udstyr stillet til rådighed fra de institutioner, der kunne tænke sig at indgå i DCH. Det medtagne udstyr bør være omfattet af visse kvalitetskrav. Ud over at repræsentere en vis værdi (f.eks. > DKK), bør udstyret være ledsaget af en slags certificering til sikring af dets funktionsdygtighed. Eksempelvis vil vi for en CTD, udover en udførlig beskrivelse af dens opsætning og funktionaliteter, ønske at der medfølger en logbog med kalibrerings- og vedligeholdelsesdata. Instrumentdatabase - Relevant udstyr skal registreres i inventardatabase med billeder af udstyret - Ejerskab og placering af udstyret skal fremgå - Databasen skal også indeholde oplysninger vedr. viden om hvordan udstyret skal bruges, kalibreres, vedligeholdes mm. - Der skal være kontaktperson(er) og eventuelt en liste over tidligere brugere/lånere. - Et fagligt forum, hvor erfaringer med udstyret samles. - Mulighed for at sende mails (evt. chatte) med teknikere for rådgivning. Vilkårene for brug af udstyret kan også fremgå af databasen. Udstyret behøver ikke at samles centralt, men kan placeres rundt om i landet, hvor det er mest relevant hos brugerne. 2

76 Udover en fornuftig forsikringsordning, er en væsentlig forudsætning for at ville udlåne sit udstyr og i det hele taget få udstyret i spil at der findes en fornuftig økonomisk model for afholdelse af de udgifter der er forbundet til brugen af udstyret. Der er dels slitage, og også almindelig vedligeholdelse og opdateringer. Der er ingen tvivl om at risikoen for at der sker en mere udefinerlig skade på udstyret vil afholde mange fra at bruge det, hvilket medfører en ringere eller mindre effektiv forskning/undervisning. Der bør derfor også afsættes midler fra DCH til udgifter til vedligeholdelse, opdateringer mm i instrumentpoolen. Det er urealistisk at lave en fortegnelse over egnet udstyr før der er fundet en økonomisk model og udviklet et sæt kvalitetskriterier. Dette kan selvsagt ikke nås inden for projektets tidsramme. Vi regner dog med på baggrund af spørgeskema at få lavet nogle lister over potentielt brugbart udstyr som foreløbig AU, KU og evt. DTU-Aqua råder over. Denne liste kan så bruges til anskueliggøre de forhold der bør være afklaret for at indgå i DCH s udstyrsordning. Vi håber også at kunne sætte nogle flere ord på de overvejelser der skal være ledsaget udarbejdelse af en sådan ordning inden for rammerne af projektet.. 3

77 Netbaseret instrumentkatalog I Holland har man etableret en central instrumentdatabase der vil være yderst velegnet skabelon for en tilsvarende under DCH: Den indledes med en oversigt, hvor instrumenttyper, apparatur, redskaber og faciliteter er inddelt systematisk og hvortil der er knyttet en ansvarlig person: På denne side kan man vælge forskelligt udstyr og der er både informationer og fotos:. Det fremgår af siden, at man eksempelvis råder over 16 stk Aanderaa RCM 8 og hvem man skal kontakte. 4

78 Vi forslår at der som det første etableres en tilsvarende hjemmeside under DCH. Opbygningen vil med fordel kunne lægge sig op ad den hollandske netkatalog. Den besidder en logisk opbygning, er nem og overskuelig at finde rundt i og er samtidig meget fleksibel mht. en løbende opdatering og gradering. Vi forestiller os, at arbejdet med etablering af en sådan hjemmeside vil kunne ske sideløbende med en gradvis lokalisering og registrering af udstyr. Dette vil i sig selv være et temmelig stort og tidskrævende arbejde for en 2-3 personer tilknyttet de største danske marine forskningsinstitutioner. Det er vigtigt at dette arbejde prioriteres af DCH ved tildeling af et antal årlige mande-måneder. Desuden bør der afsættes ressourcer i form af udgifter til transport, måleinstrumenter mv. således at en fornøden kvalitetssikring af det udstyr der findes egnet til at indgå i instrumentparken kan ske. Selve opbygningen af hjemmesiden bør understøttes af en kyndig IT person i tæt samarbejde med de 2-3 instrumentparkbetjente. Servicering af udstyr Selv om den kommende instrumentpark vil være uden fysiske rammer og få mere virtuel karakter, vil det være ønskværdigt at der findes fysiske faciliteter associeret til DCH hvor der kan ske en servicering og kalibrering af det certificerede udstyr. Der kunne måske tages udgangspunkt i nogle af de eksisterende instrumenttjenester som f. eks ved DTU-Aqua (Marint Servicecenter). Det enkleste vil være hvis udlån af udstyr aftales direkte mellem låner og ejer (peer to peer princip), men at DCH instrumenttjeneste, kan tilbyde at det pågældende udstyr forinden og efter brug kan blive checket og udbedret på et af servicecentrene. En sådan service vil kunne sikre en vis grad af tryghed for udstyrets funktionsdygtighed både før og efter udlånsperioden. Samtidig vil det repræsentere mellemkomsten af en uvildig part i tilfælde af tvistigheder mellem ejer og låner. Det betyder at der også her skal afsættes ressourcer til at en sådan servicering kan finde sted. Transportudgifter i forbindelse med fragt af udstyr forventes dog afholdt af låneren. 5

79