August 2003 THE FINAL TOUR: Klip fra engelsk artikel:

Transkript

1 ShadowsNyt 16 August 2003 THE FINAL TOUR: Klip fra engelsk artikel: Grundlæggerne af The Shadows - Bruce Welch og Hank Marvin har helet et 13 år gammelt sår og den klassiske guitargruppe genforenes for en sidste tour. Lidt overraskende har en kändis bedt om billetter til den sidste koncert nemlig Neil Young. Bandets rytmeguitarist Bruce Welch siger: En har på vegne af Neil Young bedt om billetter til det sidste show på London s Hammersmith Odeon 12. juni Åbenbart var Hank hans idol i de tidlige år det undrer mig ikke Hank var den første guitar stjerne. En happy ending lå ellers ikke i kortene. Bruce Welch som på et tidspunkt var forlovet med Olivia Newton- John siger, at der var store problemer før de kunne komme til enighed. Så kom den længe ventede nyhed THE SHADOWS er tilbage igen i den gamle opstilling med Hank, Bruce og Brian. Hvem der bliver bassisten og manden på keyboards vides ikke på nuværende tidspunkt. Men mon ikke det bliver Mark Griffiths og Cliff Hall det var jo dem der var med på den sidste tour i Det vides heller ikke på nuværende tidspunkt, om det bliver en ren engelsk tour eller om der bliver plads læs økonomi til et par afstikkere til Danmark og den øvrige del af Europa. Der er ingen tvivl om at det er et dyrere arrangement at håndtere end Hank alene men vi krydser fingre/tæer og håber det bedste. ET Promotion siger, at de forsøger at forhandle en fatale på plads det er ikke en formulering, der lyder alt for lovende det er ikke bare formaliteter, der skal på plads. Jeg havde ikke talt med Hank siden den sidste tour i Vi gik hver til sit og fik ikke diskuteret problemerne dengang siger Bruce Welch. Hank ringede til mig for 3 måneder siden, og vi blev enige om at lægge uoverensstemmelserne bag os så vi kan nu tage ud på den sidste tour og tage afsked med vore fans på en god måde. Gad vide om Shadows gamle ven Sir Cliff Richard vil dukke op som gæstesolist ved nogle af deres koncerter. Oversat fra Teletext Total Entertainment Side 1

2 Rim og rytmer Et interview fra Guitarist februar 2003 skrevet af Roger Newell oversat af Gert Mikkelsen Bruce Welch er en anerkendt sangskriver, en succesfuld producer og en glimrende sanger, men han er stadig mest kendt for hans formidable talent på rytme guitaren. Nu er han med hans egne Shadows on the road again. Det har været et år på godt og ondt for Shadowsfans. Hank Marvin gennemførte en meget succesfuld tourne men annoncerede, at det ville være hans sidste store tourne i England og resten af Europa. Det var en trist nyhed for de som ikke kunne komme til årets koncerter. Men heldigvis tournerer Jet Harris den gamle bassist fra Shadows stadig, og en sjælden mulighed for at opleve Brian Bennett in action var af et årets højdepunkter på årets ShadowMania. Men måske var den bedste nyhed i 2002 at Bruce Welch var on the road again med hans egne Shadows. Mange har oplevet bandet ved de årlige ShadowMania s, så vi spurgte Bruce om showet kørte på samme måde? Ja stort set men naturligvis gør vi tingene lidt anderledes ved ShadowMania, fortæller Bruce. Vi spiller numre fra de gamle albums, B-sider og det virkelig gamle materiale fordi det er det man vil høre. Det har hele tiden været OneNight stands indtil sidste år, hvor jeg fik lettet røven og lavede 3 shows i november. Hvad fik dig til at gøre det? Jeg tror, det var fordi jeg talte med min gode ven Marty Wilde han sagde, at det var det jeg burde gøre, og jeg nød virkeligt. Men endnu vigtigere publikum nød det også det var en fantastisk følelse. Da jeg startede med ShadowMania, var det det eneste jeg skulle lave på et år, og sådan var det i fire år. Det er anden situation, fordi folk kommer ind fra hele verden, USA, Rusland, Canada, Thailand og Europa de kommer for at møde venner og for at have to gode dage, købe forskellige ting og snakke med andre. Når du giver en almindelig koncert i Birmingham, har du ikke folk fra hele verden. Men reaktionen var fantastisk og det var det mest tilfredsstillende. Bortset fra ShadowMania har jeg ikke været på scenen i 12 år. Hvem er med i bandet? Vi har selvfølgelig Cliff Hall på keyboards Alan Jones på bas de musikere der har arbejdet med Shadows i længst tid. Så er der Phil Kelly på single guitar og Bob Watkins på trommer. Da Bob er skolelærer på fuld tid er de fleste jobs lagt i forbindelse med fridage så hvis vi skulle gøre det på fuld tid, ville vi løbe ind i problemer. Han kan/kender alle de små tricks fra Tony Meehan og Brian Bennett og det er en stor gevinst. Der er mange dygtige trommeslagere som ikke vil spille Shadows musik, fordi de ikke vil spille det som det blev spillet i gamle dage men det er vigtigt, at det lyder som folk husker det det er det de vil høre. Det duer ikke at spille Little B som trommesolo og så lave en trommesolo som lyder helt anderledes. Phil spiller naturligvis på en traditionel 1957 Strat med maple hals, men endnu vigtigere spiller han gennem en Meazzi ekkomaskine, så han har lyden. Jeg mener, at Hank bruger 3 guitarer i dag med forskellig opstrengning Phil bruger den samme hele vejen, og han slår virkeligt strengene an. Hank havde også et hårdt anslag i gamle dage og man kan høre energien på de gamle plader. På gamle klip kan man høre ham rive og flå i strengene i The Frightened City, mens vibratorarmen bruges kraftigt. Nu er det hele mere stille roligt han er jo også i min alder så han bruger ikke den samme kraft, som han gjorde i hans unge dage. Phil har stadig ungdommens energi og han er virkeligt et talent. På scenen bruger de mest din Strat? Ja en Strat og en Vox. Vi spiller ikke ret meget fra Burns-tiden, der er faktisk kun Flingle Bunt, så det meste er fra Strat-perioden. Men jeg har min Burns med og jeg har en 1957 Vintage Strat samme farve med guld, så hvis der sker noget med guitaren, så har jeg en reserve. Bruger du akustisk guitar på scenen i dag? Ja jeg har netop fået håndbygget en dejlig akustisk guitar.jeg har altid haft en Martin D28 fra Marvin, Welch & Farrar dagen, men nu er jeg endelig kommet ind i den moderne verden. Mick Johnson min ven og guitarmand har bygget en special akustisk guitar til mig magen til en D28 men med en Fishman pickup, så nu spiller jeg med en hådbygget Johnson på scenen det er dejligt og lyder smukt. Tony, Jet, Hank og Bruce ca ShadowsNyt 16 - Side 2

3 Har du aldrig været fristet til bruge en akustisk guitar på scenen f.eks. i The Savage hvor rymeguitaren er så karakteristisk? Det kunne jeg gøre i dag men hvis jeg havde spillet akustisk i 1958/59 så ville der aldrig have været en Shadows-walk og alt det andet, for jeg ville have været låst foran et mikrofonstativ, og det var derfor jeg aldrig gjorde det. The Savage er anstrengende at spille under alle omstændigheder efter andet vers kan det mærkes jeg får krampe men publikum elsker smerten. Hvordan jeg gjorde det dengang? det var som en metronome med afslappet håndled, men den er anstrengende. Måske var det derfor vi ikke spillede den så tit, dengang vi stadig spillede sammen. The Savage blev udgivet på plade, mens vi var i Australien vi blev ikke konsulteret, så vi var lidt forbløffede. Men Norrie Paramor var producer og kunne på egen hånd beslutte hvad der skulle udgives. Vidste du, at Apache ikke var kommet ud som A-side, hvis det havde stået til Norrie? Gud ske tak og lov for at hans døtre hørte det og begge valgte Apache som A-side. Men Norrie var fantastisk han var som en far for os. Han lærte os utroligt meget, men vigtigst af alt han lod os gøre hvad unge fyre måtte gøre vi fik lov at lave det som vi ville. Vi var år gamle han var vel omkring de 40 men han gav os lov. Hen var hjælpsom, når vi behøvede det, selv om han ikke fortælle Hank hvad han skulle spille. Jeg mener stadig den dag i dag, at det bedste Hank har lavet er fra den tidlige Shadows-periode. Hans opfindsomhed soloerne OK der er fejl, men det betyder intet. Når den røde lampe lyste spillede vi live og Hank spillede de soloer som i Nine Times Out Of Ten, Please Don t Tease, The Savage alt blev spillet /improviseret her og nu og han var kun en stor dreng. Det var vi jo alle sammen men han havde den lyd han er den lyd. Vil der være sangnumre ved koncerterne? Nogle men på ShadowMania havde vi nok for mange der var vist omkring 10 stykker bl.a. All My Sorrows og We Say Yeah fra det nyligt udsendte Kingston album. Det er forbavsende så positivt denne liveoptagelse er blevet modtaget. Jeg har aldrig været begejstret for liveoptagelser, men her må jeg indrømme, at det er fyldt med energi og Hank lød fantastisk. Jeg prøver ikke at blive for involveret i disse ting, men hvis du kigger på internettet vil du opdage, at alle er besat af at finde That sound Hank s lyd. Hvad forstærker bruger Hank nu? Hvad var det han brugte dengang? Hvis du lytter til Kingston koncerten, så brugte han en Strat og en Vox, og han lyder fantastisk. Det var i 1962, og jeg tror ikke det er blevet meget bedre siden da. Alle søger Hank s lyd, de har en Vox, de har en KCP og alligevel lyder det ikke rigtigt og det er fordi de ikke er Hank. Du har altid spillet andenviolin har været betragtet som den perfekte rytmeguitarist. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg spiller blot akkorder som lyder rigtigt selv om det sandsynligvis ikke altid er musikalsk korrekt. Vi var autodidakte og nogle af mine fingerstillinger er forkerte i forhold til hvad der står i lærebøgerne. Vi fik ingen undervisning, vi havde (naturligvis) ikke video og vi havde ikke alle de berømte guitarister at lytte til, som I har i dag. Jeg prøver altid at spille med en lyd der lyder stor, bl.a. derfor spiller vi mange numre i A-mol. Du har et åbent E og A og det øverste E klinger. Det er ikke teknik. Hvis du ser tilbage på Shadows karrieren indspillede vi ca. 700 numre og de var meget forskellige. Fra de tidlige Rock n roll numre til de mere stille numre så min rolle var at klinge eller spille akkorderne primært på akustisk guitar. Jeg var ikke glad for den elektriske rytmelyd det lød som en brummen i baggrunden. Men du brugte rent faktisk en del forskellige elektriske guitarer under optagelserne havde du en særlig favorit? Jeg brugte vel egentlig min Burns mest. Jeg har billeder, hvor jeg spiller på en Grimshaw jeg ved faktisk ikke hvad der er sket med den jeg har stadig min sorte Vega, som jeg ødelagde ved at bede Jim Burns om at udskifte pickupperne. Jeg spillede på en Jazzmaster da vi optog Me And My Shadows i 1959 og jeg mener også, at vi har fundet frem til, at jeg brugte den på Midnight. Men selvfølgelig brugte jeg også Cliff s J200 på Apache på en måde er den for langt fremme i mixet men den lyder stor og fylder godt. Ellers har jeg spillet akustisk på de fleste optagelser på nær FBI. På det tidspunkt havde vi matchende Strats (røde), så jeg brugte den. Bruce med Cilff s Gibson J200 Hvad vil publikum opleve ved en koncert med Bruce Welch s Shadows? Det vi prøver at lave er en rigtig Shadows koncert. Det er det stik modsatte af hvad han gør. Han spiller Shadows hits, fordi han er nødt til det han er manden men han er ikke The Shadows det er Hank der spiller Shadows hits. Hvorimod vi går ind og genskaber en Shadows koncert, trinene, småsnakken og selvfølgelig alle de kendte hits + nogle andre. ShadowsNyt 16 - Side 3

4 Men jeg prøver at fortsætte, hvor vi slap i 1990 da The Shadows blev splittet. Hvordan går det med sangskrivning og indspilninger? Jeg er doven når det gælder sangskrivning. Da jeg producerede for Cliff i 70 erne brugte jeg megen tid på at finde nye sange, og jeg tror at det eneste jeg skrev i den periode var Hey Mr. Dreammaker og Please Mister Please. Det sidste album jeg var med på med Shadows solgte næsten eksemplarer. Du vil aldrig opnå disse salgstal i dag med en egen produktion af en CD, og når du er vant til store salgstal, så er solgte ikke rigtig værd at bruge al den tid og energi på. Jeg har et komplet studie i mit hjem med trommemaskine og det hele. Men du kan ikke få den samme lyd som med rigtige trommer. Men da vi optog med Shadows i sin tid startede Brian med at lægge trommemaskine ind på båndet de virkelige trommer blev lagt ind senere i processen. Det var en mærkelig proces, der startede med Alan Jones på bas ingen melodistemme derefter blev der lagt keyboard ind, så kom jeg ind i billedet. Cliff Hall lagde en simpel melodistemme ind på et separat spor, så Hank havde noget at gå efter han kom så (fra Perth) indspillede 2 melodier om dagen så satte han sig på flyet og fløj hjem igen. Og det solgte så godt, at vi fik vi Platin-plader. Jeg synes at Hank s akustiske album er rigtig godt det bedste han har lavet. Det er selvfølgelig ikke hans karakteristiske sound, men han får så meget følelse ind i disse melodier med bare en akustisk guitar. Ingen effekter bare hans spil og det er derfor det er så godt. Men på trods af TV-reklamer og bakket op af en tourne med 65 koncerter så giver den ikke en Guldplade. I gamle dage var sangskrivning en enkel ting. Da Brian Bennett og jeg skrev Summer Holiday tog det ca. 20 minutter. Nu er filmen netop blevet genudsendt på DVD med The Young Ones og Wonderful Life. På reklametraileren siger de, at det er årets morsomste (gayest) film, så vi var virkelig på forkant med tiden. Under oversættelsen er der foretaget enkelte omskrivninger for at få meningen bedst muligt frem jeg påtager mig i øvrigt intet ansvar for eventuelle fejl Gert Mikkelsen. Anmeldelse Zoom RFX-2000 (EFTP): En oversættelse af en anmeldelse i Guitarist februar 2003 af Roger Nevell. Den konstante søgen efter den legendariske Hank Marvin sound er blevet lidt lettere og meget billigere takket være den seneste kombination af ekkoprogrammer fra Echoes From The Past og Zoom RFX Denne billige rackmonterbare unit har vist sig at være den ideelle vært for de multitap-ekko s som bruges af Hank Marvin. Men uanset en lav pris så skal den selvfølgelig kunne levere varen kan den det? Alle de kendte ekko s er der og ydermere er der direkte mulighed for at på en enkel måde at ændre/justere programmerne. Zoom s egne programmer ekko/rumklang er imponerende i sig selv, men med de ekstra programmer installeret, er der tale om en højt specialiseret enhed. Godt nok er lagringsmulighedernne begrænset sammenlignet med Alesis-produkterne - Men omvendt må man sige at de 175 programmer på Alesis en nok er for mange for de fleste brugere. Det er vel tilstrækkeligt at de klassiske ekkoprogrammer Meazzi, Binson og Roland alle er der, så din favorit Shadows sound er kun et klik væk. Der er 45 EFTP programmer + 55 effekter fra fabrikken. Zoom giver mulighed for at ændre et program og gemme den som dit eget program. Det giver også mulighed for at flytte programmerne, så de lægges i en ønsket rækkefølge lige som Hank gør, dog måske med den lille forskel, at han har en til at skifte mellem programmerne. En MIDI controller kan håndtere det for dig, men er ikke includeret i prisen. Lydmæssigt kan den fungere med guitar, keyboard og mikrofon så der er muligheder nok. Med maskinen følger en udførlig manual en let forståelig manual, hvilket nok vil blive værdsat af de gamle guitarister. Hvis du synes de installerede ekkoprogrammer er OK så er det bare at sætte stikket så spiller du. Alle de populære programmer er her med en anden klarhed ren lyd, der forbløffer i forhold til tidligere prøvede units. En meget praktisk funktion er knappen, hvor du kan øge/sænke effekten blot ved at dreje knappen ingen programmering er nødvendig. Efter at have etableret sig som frontfigur i multitap ekko s er Zoom et logisk skridt for EFTP for at etablere sig i den prisbillige ende af produkterne. Ekkoprogrammer taler for sig selv, men EFTP har vedlagt en udførlig beskrivelse, hvordan du finder den rigtige sound til de fleste af de populære Shadowshits. Der er indstillinger til alle numrene fra UB Hank og Shadows Workout CD erne + nogle flere. Om det giver dig den rigtige lyd ja, det vil vise sig men det vil være et godt skridt på vejen det rigtige ekko er en væsentlig del af The Shadows-sounden så der er kun tilbage at sige god fornøjelse. Oversat af Gert Mikkelsen ShadowsNyt 16 - Side 4

5 Med rene underbukser til Vanløse -Du skal ud og høre mine nye aktive EMG pickupper, og du kan godt tage et par rene underbukser med, sagde Jens. Så det gjorde jeg. I øvrigt udstyret med grej, fastelavnsboller og vandkringle, var humørbussen på vej ud til Jens Bahnsen, hans kaffe og hans aktive pickupper i Vanløse. Her sad Jens så i silkekimono overhængt med guldkæder og ringe og ventede på mig i verandaens drejestol. Han drejede sig imod mig, idet jeg trådte ind. Jeg gik naturligvis øjeblikkelig i chok ved at konstatere, at Jens i virkeligheden var alfons. Jeg var rystet lige indtil Jens begyndte at grine. For det hele var jo bare en joke. Kontingent 2003: Som det fremgik af den skrivelse som formanden udsendte sammen med kontingentindbetalingskortet så vedtaget at forsøge at lave et større årligt arrangement med udenlandske navne på plakaten i stedet for vore traditionelle træf. En af forudsætningerne for at kunne realisere dette var at kontingentet måtte stige til 200 kr. Der var dog ingen i bestyrelsen der havde forestillet sig den konsekvens at kontingentstigningen skulle overstige nogle af vore medlemmers økonomiske formåen, jeg vil dog også foretrække at tro at den manglende betaling af kontingentet skyldes almindeligt smøleri eller forglemmelse. Men det kan nås endnu, frem til den 1. september kan der stadig betales uden gebyr, hvorefter der vil blive fremsendt rykkerskrivelser til de medlemmer der til den tid ikke har betalt, og der vil i så fald blive pålagt et rykkergebyr på 25 kr. til dækning af omkostningerne. Den nye bestyrelse: Hilsen Kassereren På generalforsamlingen den 9. marts 2003 blev følgende valgt ind i bestyrelsen: Med nød og næppe undgik jeg de rene underbukser. Efter kaffebordet og en af Jens lystige historier fra musikerlivet (under/livet), gjaldt det de aktive pickupper. Uden for meget teknisk sniksnak kunne jeg konstatere, at de lød som en drøm. De 2 tonekontroller på Strat en fungerede som en slags equalizere med forskelle over hele toneområdet. Fx. kunne man på bridge-pickuppen tage noget af det helt spidse væk og tilsætte lidt mere fylde efter behag uden at tabe denne pickups særlige karakter. Og det er jo nok værd at bemærke, mine herrer. Med det yderste af min selvkontrol undgik jeg atter de rene underbukser. Efter nogle rigtig hyggelige timer vendte jeg atter snuden hjemover. Puf. På Sallingvej ud for nr. 79 viste det sig - blev jeg mødt med et rødt glimt fra politiets fartkontrol. Shit for nogle luskerøve. Jeg havde speedet kareten op til hele 62 km/t, hvor man kun må køre 50 km/t. Fy fy skamme og slut og prut. Det var nu godt med rene underbukser. Thomas Krüger Gert Mikkelsen (formand) Søren Pedersen (kasserer) Thomas Krüger Per Nielsen Geert Oltmann Hvis du har spørgsmål/forslag omkring klubbens drift eller Shadows generelt er du velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen se kontaktinfo bagest I bladet. Et tilbud du ikke kan sige nej til: En guitarsamling var sat til salg på nettet (Shadow Music): 1. Burns Marvin serienr Baldwin Burns Marvin serienr Burns reissue Marvin 1982 serienr Fender Marvin signature (med aktiv elektronik) (det var den Hank stoppede kun få eks. solgt) 5. Fender Marvin signature serienummer 002 (Hanks reserveguitar) 6. Fender Marvin autografserie serienr Fender Marvin 40 års jubilæum serienr Squire Marvin serienr. M Kays Book Club Marvin serienr Fender (Japan) Marvin 1998 serienr. V Fender (Mexico) Marvin serienr. MN Det er vel hvad man kalde en komplet samling det hele sat til salg for den beskedne sum af ,00 PS: du behøver ikke checke din bankkonto samlingen blev solgt samme dag!! ShadowsNyt 16 - Side 5

6 SHADOWMANIA 2003 Lørdag den 20. september 2003 Lakeside Country Club, Frimley, Surrey. Box Office Tel: (+44) Price 28 plus Lakeside Booking Fee Onsite accommodation tel: (+44) B&B Double Room, 50 B&B Single Room Oplev Bruce Welch s Shadows mød Tony Meehan, Jet Harris og andre af de gamle koryfæer hvem ved, måske kommer Hank forbi efter den nylige forsoning. 5th SHADOWS MUSIC CONVENTION: Også vore tyske venner holder deres årlige Shadows convention 18. oktober 2003 kl med gæster Brian Licorice Locking, Guitar Syndicate (Holland), Indra & The Park Avenue Connection (Schweiz) og The Old Young Ones (Danmark/Nordjylland!!). Cliff & The Shadows in concert?? Cliff og Shadows på scenen igen SAMMEN! Er det muligt? Alle også Hank - har i mange år sagt nej, men måske skal vi alligevel ikke helt udelukke muligheden for THE GRAND FINAL TOUR. Vi så i 2002 set Brian Bennett på banen igen dels har han været til et par af Hanks koncerter og han gik på scenen og spillede med på et par numre ved Hanks koncert i Nottingham i juni Det er vel ikke nødvendigt at sige, at han fik et stort bifald ingen tvivl om at de gamle Shadowsfans vil se de gamle drenge sammen igen. Men her var Brians færd ikke afsluttet. Han dukkede op igen til SHADOWMANIA 2002 hvor han dels spillede sammen med sønneke Warren Bennett (også kendt som Little B) men han måtte selvfølgelig også lige være med i par numre med Bruce (og Cliff Hall og Alan Jones). DVD markedet: Indtil dato har det været småt med Cliff + Shadows udgivelser på DVD. Nu ser det ud som om, der kommer lidt gang i det. Vil du gense ungdomsfilm som The Young Ones og Summer Holiday så er der en filmpakke på DVD. Der er andre udgivelser på vej THE SHADOWS AT THEIR VERY BEST udsendes i England/Australien den 15. September Om der er nogle danske forretninger, der tager dem hjem vides ikke. Men de kan købes via nettet hos Næste udgivelse må blive Hank Plays Live og selvfølgelig en DVD/Video + CD fra koncerterne på THE FINAL TOUR vi har lov at håbe. Der var altså 2 reunions på et par måneder. Der er ingen tvivl om, at Brian Bennett har været en væsentlig faktor i The Shadows reunion. Cliff giver fortsat koncerter han har netop været i Østen og Australien og hvem dukkede op i Perth Hank selvfølgelig. Så hele vejen rundt er kontakterne intakte og varme. Mon ikke både Hank, Bruce, Brian og Cliff ser en nært forestående afslutning på karrieren jeg tror det og hvad ville være flottere og mere rigtigt end at samle de gamle drenge tage en sidste FINAL, FINAL tour og sige tak til det trofaste publikum, der nu har fulgt dem i mere end 40 år. Det kan selvfølgelig give praktiske vanskeligheder, nu hvor de alle har egne managers, der skal have del i kagen men hvis man kan løse de økonomiske problemer tjaa - så bliver det måske muligt at opleve Cliff Richard & The Shadows live på scenen i København. Et naivt håb måske men en ting er sikkert jeg sidder på første række, når/hvis det sker. ShadowsNyt 16 - Side 6

7 Lokaltræf i Holstebro: The Vibratos (Warren Bennett) har udsendt backing CD ere til deres udgivelser The Ghost From Old Compton Street og Cappucino Kid. Atlantis 1 Testet af Jens Varmløse Sidste år holdt vi et lokalt arrangement i Holstebro i september vi var dengang en halv snes stykker, der havde en hyggelig eftermiddag. Der bliver ikke noget landstræf i efteråret, og på den baggrund kunne der måske være interesse for et mindre formelt møde og som sidste år kan jeg tilbyde et lokale med plads til 30 personer ganske gratis i Holstebro. Jeg vil ikke sætte noget i værk medmindre der er en vis interesse for det, så lad mig høre, om det kunne være noget, du vil deltage i. Jeg forestiller mig, at det skulle foregå i oktober eller november. Jeg kan kontaktes (efter kl ) på telefon eller mail til spp@theshadows.dk. Kommende træf: Jylland: Der inviteres til lokalmøde Søren Pedersen søndag den 24. august 2003 kl hos Per Nielsen, Erhvervsvej 8, 9632 Møldrup Tilmelding på telefon Du vil have mulighed for at høre KCP Marvin forstærkeren og høre Per s nyerhvervede Atlantis ekkomaskine den skulle være meget spændende. Den bruges også af Bruce Welch og Phil Kelly. København: Vi arbejder også på et lokalt møde i Københavns området i løbet af august/september måned. Hvis du er interesseret i at være med så tilmeld dig hos Gert eller Thomas hurtigst muligt. Backing CD ere: Efter UB Hank 5 har der været lidt stille på dette område. Jeg købte dog for nylig en ny backing CD baseret på LEGEND IN YOUR OWN LUNCHTIME. Legend har specialiseret sig i Burns-tiden 18 gode numre udmærket lyd producer: Warren Bennett. Indeholder bl.a. Chattanooga Choo-Choo, Santa Ana og I wish I could Shimmy Like My Sister Arthur. En Belgier ved navn Hugo Huysentruit, har designet denne sag. Det er en 1 units ekkomasine parat til 19 rackmontering. Den betjenes ved hjælp af 7 knapper: Input, tone, wow & flutter, repeat, echo volume og echo mode switch. Den har tolv forskellige ekkovalgmuligheder. 1: Watkins Copycat, 2: VOX Domino, 3: VOX Long Tom, 4: Meazzi PA 304, 5: Binson Baby Echo 2, 6: Binson Export, 7: Binson Echorec 2 og 8: Meazzi Disc-Echoes. Jeg havde fornøjelsen at både møde Hugo Huysentruit og prøve Atlantis maskinen i Tyskland den 4. november Selv om guitaren og forstærkeren ikke var det bedste man kunne ønske sig, kom der faktisk noget ganske godt ud af min lille gennemgang af maskinen. For sige det lige ud er det i mine øjne en Amtech age- 1, der er blevet meget bedre. Den kan det samme som Amtech en, men går bare meget længere i sine ekkomuligheder. Den har en ret autentisk lyd og kommer specielt meget tæt på de originale ekkoer til Wonderful land, Atlantis og Theme for young lovers og er det ikke nogle af de ekkoer, vi aldrig har kunne ramme helt? Jo! Så den klarer altså jobbet meget godt efter min mening. Det der med at skrue på en masse knapper mellem hvert nummer ser jeg bare som en ulempe. OG der gør Hugo åbenbart også. Lige nu arbejder han nemlig på et system der kombinerer den analoge Atlantis med midi-styring. På den måde vil man kunne kalde eventuelle faste indstillinger samt egne ekkoindstillinger frem ved et tryk på en knap. Så den næste Atlantis bliver altså en mere brugervenlig sag... Hvornår den er klar ved jeg ikke, men informationen kommer sikkert til at stå i Shadows-nyt. Når alt kommer til alt er Atlantis 1 en fin sag, fyldt med spændende ting, men dog også lidt ulemper, som der er gjort op mærksom på her. Kan man trives med at skrue frem og tilbage er Atlantis 1 et af de bedste bud på markedet. Pris: 699 plus forsendelse og forsikring. Den kan bestilles her: Sounds Like The Shadows Echoes shadecho@shadowsland.freeserve.co.uk Telephone: Ian McCutcheon har udsendt nummer 7 og han skulle være I gang med nummer 8. ShadowsNyt 16 - Side 7

8 The King has left the building: -Hej det er Bo, hvordan har du det? Her fulgte en nogenlunde kortfattet opdatering af min tilstand, og efter 7-8 minutter nåede vi så frem til det løse fx at vi lige havde købt hus i Helsingør. -Men Thomas, jeg ringer faktisk, fordi jeg har hørt, at der står en Vibro King inde hos Aage til fornuftige penge og det kunne måske være en god idé at prøve den, hvis du alligevel skal på de kanter. Nu vidste jeg jo i forvejen, at Bo gennem længere tid har haft en svaghed for Fender s Vibro King, efter at have hørt Young Ones guitaristens lyd. Så den tjeneste ville jeg da godt gøre Bo. Derfor opfandt jeg et ærinde et par dage efter, som snedigt bragte mig helt tæt på de kanter. Til lejligheden havde jeg medbragt min guitar, Amtech en og kompressorpedalen. Jamen, den lød bare rigtig godt, og mere var der for så vidt ikke i det. Så 10 minutter senere ringede jeg til Bo og anbefalede ham, at dén kunne han godt få reserveret. I mellemtiden var jeg desværre selv blevet noget varm på dyret eftersom det er Fenders topmodel til over Kr., og som nu kunne blive min for Kr.. Den anden halve pris var efter det oplyste gået til, at den havde været benyttet som demo-model på forskellige Fender-stande. Men det var til at leve med. -Hej Bo, det er Thomas den lyder sgu godt! Det er et godt køb, så jeg vil anbefale dig at få den sat til side, så du selv kan teste den. - Interessant, men jeg skal ikke have nogen Vibro King lige nu. Jeg står og skal bruge penge på noget andet grej, og hvis jeg senere skal have sådan én, så skal den være helt ny og uden de mærker jeg har hørt, at den også har. Hm, Bo var slet ikke i markedet for den! Jeg havde til min forbløffelse gjort mig selv en større tjeneste end Bo. Vibro King a la Surprise. Det indebar så også, at denne luksusforstærker kunne blive min, hvis så frem i fald solen stod rigtigt på himlen, og jeg havde vinden lige i ryggen. -Reservér den dagen ud, lød min melding. -Det er en fed forstærker med en meget ren lyd et godt kompromis mellem en Vox AC-30 og en Matchless DC 30, kom det anerkendende fra en af kloge-aage rne, som vidste at jeg spillede Shadows. Herefter gik det stærkt på forskellige fronter. Lige indtil næste eftermiddag hvor jeg drog af med min Vibro King. The King has left the building. De følgende 5 timer fredag aften brugte jeg til at udbedre diverse småskader med superlim, skalpel, tandstikkere og mat hobbymaling i den rigtige retrofarve. Hertil en omgang koncentreret grundrens indtil den stod som ny. Sådan noget med detaljer og tålmodighed, det er lige mig. Først lørdag eftermiddag blev den tilsluttet ude i udhuset. Den lød godt, men jeg havde dog svært ved at overbevise mig selv om, at den lød meget bedre end det, jeg var vant til. Det var ikke nogen rar konstatering nu, hvor jeg sikkert stod med mit livs forstærker for nu at blive lidt højstemt. Jeg sov på det, og prøvede den så igen om søndagen. Det havde ikke ændret sig. 2½ times uafbrudt A-B test mellem mine egen Fender Deluxe og denne Fender Vibro King rokkede ikke ved den kendsgerning, at den nye forstærker ikke lød bedre, hverken i top eller bund ved den lydstyrke, som jeg kan spille med. Det gjorde mig lidt forvirret og trist. Jeg faldt i staver for så at hive stikket ud med en rask beslutning om, at returnere forstærkeren. The King has left the building. Kontakt bestyrelsen: Gert Mikkelsen Lillevangsparken Greve bege@tdcadsl.dk Søren Pedersen Jacob Knudsens Vej Holstebro spp@mail.tele.dk Thomas Krüger Skovridergårdsvej Virum thomas.kruger@get2net.dk Per Nielsen Erhvervsvej Møldrup Geert Oltmann Tunet Allerød Thomas Krüger ShadowsNyt 16 - Side 8