Projektrapport 2. Semester Forside til projektrapport. Projekttitel: Dansk asylpolitik og dens humanitære konsekvenser

Transkript

1 Forside til projektrapport År: Semester: Sam.Bach. 2. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Vejleder: Tore Vincent Olsen Gruppe: 16 Studerende: Christine Pedersen, Nikolaj Holst Mathiesen, Troels Vogelius Bang Anslag: Abstract Side 1 af 54

2 Denne rapport beskæftiger sig med de danske politikers begrundelser for udlændinge og asylpolitikken i perioden under VKO-regeringens tid set i lyset af de humanitære konsekvenser analyseret i et politologisk og sociologisk perspektiv. Rapporten undersøger udviklingen i stramningerne i udlændingepolitikken, som går ud over asylansøgerne og flygtninge i ve og vel, og hvordan politikerne retfærdiggør deres beslutninger. Der bliver analyseret ordførertaler i 1. behandlingen af to forskellige gennemførte lovforslag ud fra tre mulige teoretiske begrundelser (national model, international konvergens og sikkerhedsliggørelse). Vi vil altså med analyserne forsøge at finde de mest vægtede begrundelser fra politikerne, og i hvor høj grad teorierne kan bruges. This report focuses on the danish politicians argumentations on the immigration and asylum politic in spite of the humanitarian consequences during the period of the earlier government - VKO in a political and sociological perspective. This report examines how the way politicians argue and justifies a certain politics, which is a harm, to the asylum seekers in Denmark. An analysis of two different rapporteurs will be operationalized via three relevant theories (national model, international convergence and securitization). In other words, we will try to find the arguments which carry the most weight, in the extent to which it can be used. Side 2 af 54

3 Indholdsfortegnelse: Abstract Indholdsfortegnelse: Problemfelt Problemformulering: Hvilke begrundelser giver danske politikere for udlændinge politikken/ asylpolitikken set i lyset af de humanitære konsekvenser? Underspørgsmål Hvilke humanitære konsekvenser har den danske asylpolitik? Ser den danske asylpolitik ud som den gør på grund af, at asylpolitikken er blevet sikkerhedsliggjort? Og i hvilken grad. Ser den danske asylpolitik ud som den gør på grund af international konvergens? Kan den danske model forklare, hvorfor den danske asylpolitik ser ud som den gør? Gyldighed Pålidelighed Tilstrækkelighed Afgrænsning Tidsmæssig afgrænsning Fakultets mæssig afgrænsning Geografisk afgrænsning Danmarks historie om Asylpolitik, indvandring og lovene fra Projektdesign Forskningsdesign Metodologi Hensigt Metodisk kvalitetsvurdering Etisk funktion Dataproduktionsmetoder Dokumentanalyse Dataindsamling Hvordan ser asylpolitik ud i dagens Danmark? Side 3 af 54

4 afhængig variable Begrebsdefinition Juridiske bestemmelser Forvaltning og implementeringsansvarlige Teori International konvergens i dansk asylpolitik Policy konvergens i den Europæiske Union Sikkerhedsliggørelse af asylpolitik Den nationale model for asylpolitik Den perfektionistiske liberalisme Hvordan vi vil bruge dete Den lurende nationalisme Analyse Lovforslag nummer 152 Nationale modeller Lovforslag nummer 157 Sociologi Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Tidsskrifter Internetsider Artikler fra nettet Side 4 af 54

5 Dansk asylpolitik og dens humanitære konsekvenser Problemfelt Igennem de sidste 10 år har problematikken omkring asylansøgere fyldt mere i medierne. Generelt har de danske politikere i det seneste årti haft meget fokus på asylansøgere og flygtninge. Noget der har fanget vores opmærksomhed er, at de umenneskelige forhold på de 23 asylcentre har været et tilbagevendende tema igennem perioden. Der er plads til asylansøgere på de danske asylcentre, og alene i 2010 skulle asylansøgeres sager behandles i Danmark, hvor ansøgere fik opholdstilladelse fordelt ud på konventionsstatus, beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge 1. Man har især hørt meget om asylcentret Sandholmlejren i Birkerød i Nordsjælland. Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt vi kender til de øvrige asylcentre i Danmark. Det har fået os til at overveje, hvordan man fra politisk hånd/medier/almindelige danskere retfærdiggør ikke aktivt, i højere grad, at forbedre vilkårene for denne gruppe mennesker. 1 fra nyidanmark.dk Side 5 af 54

6 Hvordan kan trivslen og ressourcefordelingen på de forskellige asylcentre kædes sammen med om driften styres af Røde Kors eller de enkelte kommuner 2? Hvilke politiske tiltag tager de danske partier for at imødekomme asylansøgeres behov, og hvilke konsekvenser har disse? I forbindelse med vores opgave har vi valgt at analysere på nogle udvalgte lovforslag stillet af VKO-regeringen i 2002 og et senere lovforslag fra 2003, som var en opfølgning til en yderligere stramning. Denne periode synes vi især er interessant, på baggrund af en retrospektiv undersøgelse kaldet Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden , som er udarbejdet af Psykolog Mia Antoni Stæhr & overlæge Ebbe Munk-Andersen - Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Social- og sundhedssektionen som viser, at selvmordsraten på asylcentrene i denne periode er 3,4 gange højere end den fastboende danske befolkning 3. Vi har set tal på, at Danmark tager et relativt lavt antal asylansøgere i forhold til de lande vi sammenligner os med, fx de nordlige EU-lande og Norge. Kan det forbindes til den ændrede solidaritetsmentalitet overfor flygtninge og asylsøgere? Hvad har den økonomiske krise haft af betydning for de ressourcer, der bliver stillet til rådighed for asylcentrene i Danmark. Er afstanden mellem os og dem blevet større under den økonomiske krisetid? Bliver asylansøgere anset som snyltere, der vil komme og tære på vores velfærd? Der er en række forskellige aktører, der har indflydelse på asylansøgernes forhold i asylcentrene, bl.a. politikerne, interesseorganisationer og den almindelige dansker. Men hvilke begrundelser var de vigtigste for at lave ændringer, og var de forskellige regerende politikere overhovedet interesseret i ændringer? Det problem vi gerne vil belyse omkring den danske asylpolitik omhandler hvorfor asylansøgerne skal stå model til uretfærdig behandling, mens de danske myndigheder langsomt trækker dem igennem asylansøgningsprocessen. Der må være en grund til, at asylsøgere igen flygter eller går under jorden, der hvor de er flygtet hen. Hvad driver dem til, at de vælger et liv i kriminalitet? Er det den eneste udvej for dem til at kunne få et nogenlunde værdigt liv, mens de er asylansøgere? Der må også være en grund til, at der, som tidligere nævnt, er en selvmordsrate på asylcentrene, der er 3,4 gange højere end resten af den fastboende befolkning. Det er desperate mennesker, som 2 nyidanmark.dk/da-dk/ophold/asyl/asylcentre/asylcentre.htm 3 Side 6 af 54

7 må ty til andre ekstremer end at sidde i et isoleret center, som af mange anses som værende fængsel, men hvor sikkerheden er forringet, så der opstår problemer ved, at folk ind- og udvandre fra dem, som det passer dem. Man kan med andre ord lede vore motivation til, at overtrædelsen af menneskerettighederne i et dansk samfund burde ikke eksistere. Hvorfor tilsidesættes behandlingen af asylansøgere, når man åbenlyst er klar over, at det har fatale humanitære konsekvenser for asylansøgere og asylfamilier, der skal opholde sig i længere tid på forskellige asylcentre, hvor de kan udvikle psykiske lidelser ud fra de traumatiske oplevelser, de har været igennem. Ud fra det ovenstående problem, er vi kommet frem til vores foreløbige Problemformulering: Hvilke begrundelser giver danske politikere for udlændinge politikken/ asylpolitikken set i lyset af de humanitære konsekvenser? Vi ønsker at undersøge dansk asylpolitik fra en politologisk vinkel ved at analysere ordførertaler i to relevante lovforslag i 1. behandlingen. Herefter vil vi samle de essentielle citater op til overvejelse og analysere om de er vægtet i en sociologisk retning og i hvilken grad. Underspørgsmål Hvilke humanitære konsekvenser har den danske asylpolitik? Ser den danske asylpolitik ud som den gør på grund af, at asylpolitikken er blevet sikkerhedsliggjort? Og i hvilken grad. Side 7 af 54

8 Ser den danske asylpolitik ud som den gør på grund af international konvergens? Kan den danske model forklare, hvorfor den danske asylpolitik ser ud som den gør? Gyldighed Det omfang som vores svar belyser vores spørgsmål er til dels begrænset, men i høj grad relevant. Det består i, at vi har udvalgt to forskellige gennemførte lovforslag, som indeholder stramninger af asylpolitikken og flygtninges forhold, og her kunne vi have valgt op til flere relevante gennemførte lovforslag end de to, som vi har udvalgt, men for at tage svarets egentlige belysning af spørgsmålet er det et meget konkret svar. Vi ville fra start gerne belyse de begrundelser, som de politikere der har udformet asylpolitikken bruger, og det gør vi helt konkret, da vi citerer politikernes ordførertale i de to udvalgte lovforslag og analyserer ud fra dem. Så resultatet af vores projekt kan man hævde, kun kan bruges i sammenhæng indenfor et område, der er meget snævert. Pålidelighed Vi udvælger to konkrete lovforslag, som vi analyserer med tre operationaliserende teorier/modeller i baghovedet. Det være sig: national model, international konvergens og sikkerhedsliggørelse. Da vores overordnede formulering går på at finde de danske politikers begrundelser til udformningen af en asylpolitik, som vi mener, ikke tager hensyn til den humanitære side, kan der være et problem i form af, at det kan være svært at eftervise. Det gør det, da vi behandler 1. behandlingen af ordførertalerne til de to lovforslag ved at udvælge, hvad vi mener, er væsentlige pointer fra politikernes side, og da vores bilagsmateriale strækker sig over flere sider, kan man hævde, at det kan være et problem for en tredje part at udlede de samme pointer som os. Vi finder argumentationer fra politikerne og sammenfatter Side 8 af 54

9 det og udleder en mulig teoretisk vægtning og til hvilken grad. Argumentationerne finder vi inde på de transskriberede ordførertaler på folketingets webarkiv, hvilket vi vægter som et sagligt medie. Tilstrækkelighed Vores svar har vi fået ved hjælp af argumenter fra helt konkrete tidligere politiske tiltag under VKO-regeringens asylpolitik. Vi har ladet tre udvalgte teorier styrer opgaven, hvilket lægger op til en snæver analyse, da det ikke er sikkert, at de politiske argumenter vil falde ind under de kategorier vi som sagt opererer med. Andre svar er nærmest på forhånd udelukket, og man kunne ved hjælp af andre metoder, der er mere åbne over for andre teoretiske forklaringer, eller vi kunne evt. også selv udlede teoretiske forklaringer. Det kunne være i en grad, der næsten ville ligne en form for induktiv metode. Vi ved ikke om svaret ville være mere acceptabelt ved andre fremgangsmåde, men vi ved, at der i den politiske debat, ifølge os, har hersket diskurser, som har lænet sig op af vores udvalgte teoretiske forklaringer, og på den måde har det i en tilstrækkelig grad opfyldt vores erkendelsesmål. Afgrænsning Tidsmæssig afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os til perioden Grunden til dette er, at vi ønsker at beskæftige os med den politiske udvikling i sammenhæng med ugeskrift for læger rapporten som tidligere nævnt, og som udgangspunkt tror vi, at der skete et politisk kurs- og diskurs skifte efter terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september Vi ønsker Side 9 af 54

10 ikke at sammenligne den danske asylpolitik før og efter 11. september, men vil derimod forsøge at analysere retorik, diskurser og begrundelser omkring asyllovgivningen. Fakultets mæssig afgrænsning Her ser vi det relevant at inddrage de to fag politologi og sociolog. I tråd med dette vil vi inddrage teorier til at besvare vores opgave med fra de to fagområder. Politologien kan give os teorier til bl.a. at hjælpe os til at forstå, hvordan asylpolitikken er skruet sammen, men ikke nødvendigvis hvorfor. Til gengæld regner vi med at sociologien kan give os nogle redskaber til at analysere på, hvorfor politikken ser ud som den gør. Geografisk afgrænsning Her synes vi, det er interessant at se på de danske forhold for de afviste asylansøgere. Motivationen stammer fra den mediebevågenhed, der er omkring forholdene i Danmark. Her er det en kendsgerning, på baggrund af medierne, at asylansøgerne bliver, til en hvis grad, dehumaniseret i forhold til andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Det kommer vi selvfølgelig mere ind på i vores opgave. Da vi har udvalgt teorier om national model og international model, bevæger vi os også i overstatslig, som vil blive indenfor EU regi. Danmarks historie om Asylpolitik, indvandring og lovene fra Side 10 af 54

11 Antallet af asylansøgere steg markant i Vesteuropa fra midten af 1980'erne. Stigningen skete som følge af især krigen mellem Iran og Irak, konflikten i Mellemøsten, borgerkrigen i Somalia og konflikterne på Balkan. I 1991 var antallet af asylsøgere i Danmark 4609, og tallet steg i 1992 til Hovedparten af disse kom fra det borgerkrigshærgede tidligere Jugoslavien. Størstedelen af denne gruppe asylansøgere fik tildelt midlertidig opholdstilladelse, da det forventedes, at de relativt hurtigt kunne vende hjem igen. Fra 1994 og til og med august 2005 blev 1550 bosniske flygtninge repatrieret. To andre store asylansøgergrupper op gennem 1990'erne var afghanere og irakere. Grundet talebanbevægelsen i Afghanistan og Saddam Husseins regime i Irak var mange mennesker presset til at flygte fra disse lande. Terrorangrebet på USA 11. september 2001 blev indledningen til væsentlige ændringer i netop disse to lande. Taleban blev væltet af magten i 2002, og Saddam Hussein i foråret Det førte til, at flygtningestrømmene ophørte, og at der er blevet åbnet op for, at flygtninge fra disse lande i et vist omfang kan repatriere. I perioden faldt antallet af asylansøgere i Danmark markant fra til Selvom Danmark på en række områder er gået enegang i forhold til asyl og flygtningebeskyttelse, har der fra midten af 1980 erne også været en betydelig harmonisering med de øvrige EU-lande. I 2011 var der 3811 asylansøgere i Danmark, hvoraf 3573 blev registreret optaget til behandling. 4 Historieafsnittet starter i 1977, da det var i dette årstal at folketinget nedsatte et udlændingelovudvalg, hvis arbejde resulterede i den første danske udlændingelov i Kun Fremskridtspartiet stemte imod. Loven har siden undergået en lang række stramninger. 5 Danmarks historie kan i denne sammenhæng deles op i tre årrækker: Side 11 af 54

12 efter I 1977 nedsatte Folketinget et Udlændingelovudvalg (Fremmedudvalget i daglig tale), hvis arbejde resulterede i den første danske udlændingelov i 1983 Udlændingeloven af 1983 blev af nogle betegnet som verdens mest liberale udlændingelov 6 : Tilhængerne fremhævede, at Danmark med loven fik verdens mest humanitære asylpolitik, mens kritikere pegede på, at det var for let at komme ind i landet. Det mest markante ved loven var en forbedret retsstilling for asylansøgere. Loven indeholdt således også et retskrav på familiesammenføringer for udlændinge, hvilket blev diskuteret meget i årene efter. Den første danske udlændingelov trådte i kraft den 8. juni Lovens vigtigste nyskabelse var en stærkt forbedret retsstilling for asylansøgere. Udlændingeloven af 1983 er ofte blevet nævnt som en af de mest liberale udlændingelove i Europa. Visse af lovens tiltag var allerede almen praksis, men udlændingeloven fastslog deres retlige forankring. Derudover udtrykte udlændingeloven også ønsket om Danmark som humanitært foregangsland, og var således både en indenrigspolitisk som en udenrigspolitisk manifestation. Loven er senere blevet revideret og har fået betydelige stramninger, og udlændingepolitikken har været et af de vigtigste emner i dansk udenrigspolitik i de seneste årtier. 7 Blandt udlændingelovens tiltag var: Såkaldte "de facto" flygtninge fik ret til asyl ( 7). "De facto" dækker over de flygtninge, der ikke er medregnet i Geneve-konventionen fra 1951, men som af lignende eller tungtvejende grunde ikke bør sendes tilbage til hjemlandet Side 12 af 54

13 Familiesammenføring blev et retskrav for de personer, der var tilkendt asyl ( 9). Asylansøgere kunne opholde sig i Danmark, mens asylansøgningen blev behandlet ( 2-4). Afviste asylansøgere kunne anke deres sag i Flygtningenævnet, der oprettedes samtidigt. ( 53-58) Udlændinge var sikret mulighed for "spontan" indrejse, det vil sige, at der ikke var krav om hverken pas eller visum i forbindelse med asylansøgning i Danmark ( 3). I 1982 blev det første udkast til den nye udlændingelov fremført af den borgerlige regering under Poul Schlüter (Firkløverregeringen (C, V, CD, KF)). Forhandlingen af lovforslaget viste, at der trods senere tilslutning ved lovens vedtagelse allerede under behandlingen af lovforslaget var stor skepsis i Venstre og Det Konservative Folkeparti. Udlændingelovens liberale udformning skal derfor formentlig ses som en politisk handel mellem Firkløverregeringen og det "alternative flertal" (S, R, SF og VS). Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget af Folketinget den 3. juni 1983 og erstattede Fremmedloven af 1875, der ikke havde skelnet mellem forskellige typer af immigranter og derfor ikke havde indeholdt regler om beskyttelse af flygtninge. 155 medlemmer stemte for, mens kun Fremskridtspartiets 12 medlemmer stemte imod lovens vedtagelse. Nødvendigheden af, at opholds-, arbejds- og udvisningssager skulle underlægges mere detaljerede retningslinjer, var allerede fremført i en betænkning i 1979 under den forrige socialdemokratiske regering, blandt andet efter en række omdiskuterede udvisningssager Danmarks ratificering af forskellige internationale konventioner banede vejen for, at flygtninge i stigende omfang kom til landet. Med 1983-loven i hånden kunne flygtningene søge 8 Side 13 af 54

14 asyl. Der ankom især flygtninge fra Mellemøsten på grund af Iran-Irak-krigen ( ) og konflikten mellem Israel og Palæstina. En særlig udløber af denne konflikt var, at 70 udvisningstruede, statsløse palæstinensere i 1991 rykkede ind i Blågårds Kirke i København, hvor de blev i 154 dage. Det gav masser af diskussioner og førte til, at Folketinget i 1992 vedtog en særlov, der gav palæstinenserne asyl. I 1988 startede en borgerkrig i Somalia, og over en million flygtede fra landet. Nogle havnede i Danmark, og siden kom mange flere hertil med baggrund i familiesammenføringsreglerne. I dag bor der ca somaliere i Danmark, og de udgør den største flygtningegruppe fra Afrika. Ud over kurdere fra Irak efter krigen i , kom den største flygtningestrøm i 1990 erne til Vesteuropa fra det tidligere Jugoslavien. Ca flygtninge havnede i vesteuropæiske lande, mens der var tale om tre millioner internt fordrevne. Langt de fleste vesteuropæiske lande gav flygtningene fra Eks-Jugoslavien midlertidigt asyl. Således også Danmark, hvor Folketinget i 1992 vedtog den såkaldte jugoslaverlov, der sikrede, at eks-jugoslaver kunne bo i landet minimum seks måneder med mulighed for forlængelse. Loven blev i 1995 fulgt af en ny særlov, den såkaldte bosnierlov, hvorved eks-jugoslaver kunne få opholdstilladelse i Danmark. 9 Den liberale udlændingelov er fra midten af 1980 erne blevet strammet i en sådan grad, at Danmark siden 2002 er blevet betegnet som et af de mest restriktive lande i Europa hvad angår udlændingelovgivningen. Ændringerne har blandt andet været på disse områder: I 1980 erne førte en kraftig stigning i antallet af asylansøgere til stramninger, blandt andet blev muligheden for "spontan indrejse" afskaffet, det vil sige at asylansøgere som hovedregel skulle være i besiddelse af enten pas eller visum. I 1990 erne blev udlændingeloven gentagne gange revideret, og en række lovmæssige og administrative stramninger blev iværksat for at begrænse antallet af asylbevillinger og 9 Side 14 af 54

15 mulighederne for familiesammenføring. Desuden blev Flygtningenævnet nedskåret, og for asylsøgere og flygtninge blev der indført en starthjælp, der var væsentligt lavere end kontanthjælpen. Stramningerne var resultatet af en generel folkelig modvilje overfor udlændinge og den nye socialdemokratisk-radikale regerings udlændingepolitik. Netop udlændingepolitikken viste sig at være et af de vanskeligste samarbejdsområder for S og R og blandt årsagerne til regeringens endeligt ved regeringsskiftet i Samtidig med 1990'ernes flygtningestrøm til Danmark foregik der en livlig diskussion. Kommuner som Hvidovre afviste at tage flere flygtninge, og dannelsen af ghettoer Ishøj, Gellerup, Vollsmose og Nørrebro var genstand for kritik. For at dæmme op for den tiltagende kritik vedtog SR-regeringen derfor i 1998 en integrationslov med blandt andet en introduktionsydelse, hvorved flygtninge og indvandrere fik lavere sociale ydelser end danskere. Det affødte kritik fra humanitære organisationer, og i år 2000 blev de sociale ydelser igen ligestillet. Stramningerne fortsatte imidlertid under VK-regeringen, der kom til magten i Med støtte fra Dansk Folkeparti blev der gennemført en række stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet. Første gang i 2002, hvor der blandt andet blev strammet op med hensyn til familiesammenføringer, heriblandt indførelsen af den såkaldte 24 års-regel. Tendensen med stramninger fortsatte årtiet ud. 11 Fra år 2000 er den vigtigste ændring af udlændingeloven sket i forbindelse med regeringsskiftet i Med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag vedtog regeringen lov nr. 365 af 6. juni 2002, hvori udlændingeloven blev kraftigt strammet på flere væsentlige punkter. Den restriktive udlændingepolitik afspejlede Venstres og de Konservatives valggrundlag, herunder det såkaldte 100 dages program. Loven blev vedtaget Side 15 af 54

16 af 59 folketingsmedlemmer (V, K og DF), mens 48 stemte imod. Væsentlige stramninger i denne lov er: "De facto" flygtningebegrebet ( 7 stk.2) blev afskaffet, og i stedet blev begrebet "beskyttelsesstatus" (B-status) indført. Stramningen betyder, at blandt andet krigsunddragere og republikflygtninge ikke længere bliver tildelt asyl, med mindre de risikerer dødsstraf, tortur eller lignende umenneskelig eller nedværdigende behandling i deres hjemland. Skærpede krav ved familiesammenføring betyder, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, og den samlede tilknytning skal være størst til Danmark. Derudover skal ægtefællen i Danmark stille med en bankgaranti på , en passende bolig og må ikke have modtaget offentlig hjælp det seneste år Permanent opholdstilladelse gives kun efter syv års ophold i landet, mod tidligere 3 år. Flygtningenævnet skæres ned til 3 medlemmer, fra 5 medlemmer i 1995 og 7 medlemmer ved Flygtningenævnets oprettelse i Blandt andet har Flygtningehjælpen ikke længere mulighed for at udpege et medlem til Flygtningenævnet. 12 Projektdesign Måden vi er kommet frem til projektdesignet på, er ved først at definere vores motivation i et problemfelt, hvorefter vi har afgrænset også både geografisk, politisk og fakultetsmæssigt. Vi har også valgt at afgrænse os tidsmæssigt fra perioden 2001 til 2003 både mht. 9/11 da aktionen ligger i sammenhæng med vores sikkerhedsliggørelsesteori, men også vores førnævnte ugeskrift for læger rapport Side 16 af 54

17 Vi har valgt, at vores projektdesign skal besvare problemformuleringen ved først at afklare en afhængig variable, der består i, at klarlægge den aktuelle asylpolitiske situation i Danmark, for at begrunde om hvorvidt der er tale om en videre analyse af vores valgte problem jf. problemformuleringen. I vores analysedel har vi på den politologisk del udvalgt tre analytiske tilgange på baggrund af deres aktuelle fagområde, tidshorisont og geografiske og politiske dækning. De er som følgende: international konvergens, den nationale model og sikkerhedspolitik. Her afdækker vi dem først én for én rent redegørende, hvorefter vi vil operationalisere dem i udvalgt empiri. Herefter vægter vi dem i sociologisk retning og vurderer dem gradmæssigt. Hver enkelt lovforslags resultat noterer vi i enkelte delkonklusioner. Til sidst sammenfatter vi dem i en konklusion som svar på vores problemformulering. Det lægger op til en omfattende diskussion og evt. perspektivering til andre aktuelle politiske problemstillinger. Forskningsdesign Som før nævnt bygger vores videre analyse på, hvad man kan kalde en afhængig variable, altså en klarlægning af, at der er tale om humanitære konsekvenser for de afviste og flygtningene. I analysen derefter, den uafhængige variabel, ønsker vi at finde frem til, hvorfor den danske asylpolitik i dagens Danmark ser ud, som den gør, eller med andre ord, at finde eventuelle forklaringer på det jf. vores problemformulering. Her henviser vi igen til vores tre hovedteorier, som forklaringer på Danmarks vedtagne asylpolitik: sikkerhedsliggørelse, den nationale model og international konvergens teorien. Metodologi Side 17 af 54

18 En klassisk diskussion på dette felt starter ofte med, om hvorvidt ens projekt lægger sit fokus. Er det på det empiriske eller er det på det teoretiske område. Her vil vi rationelt udlede empiriske lovmæssigheder (Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare: 2003) ud fra vores førnævnte tre teorier og derefter teste dem. Med andre ord, vores metodologi vil i en høj grad blive styret en hypotetisk-deduktiv fremgangsmåde på baggrund af vores på forhånd tre udvalgte teorier. Det gælder sig i, hvad man kan kalde vores uafhængige variabel. Som før nævnt jf. projektdesign kapitlet, starter vi med en at definere de enkelte teorier, og så derefter analyser og afprøve dem på vores rationelt udledte empiri. Hensigt Vi ønsker med vores undersøgelse at opnå en større indsigt i hvilke begrundelser politikerne der har indflydelse giver, som udformer den danske asylpolitik. Vi vil benytte flere relevante teoretiske forklaringsmodeller som sagt tidligere: politologiske og sociologiske, da dette kan give et nuanceret billede af det politiske system, og de begrundelser vi forventer findes omkring udformningen af den danske asylpolitik. Formålet med dette er ikke at skabe en ny model eller teori, men i derimod at finde af hvilke teorier der kan forklarer udformningen af den danske lovgivning og i hvilken grad. Metodisk kvalitetsvurdering Ved at benytte flere forskellige teorier på vores mængde af relevant, kvalitativt datamateriale fra de to udvalgte lovforslag, forventes det at kunne højne undersøgelsens gyldighed. For at besvare vores problemformulering bliver der rejst en række underspørgsmål. Dette gøres for at udspecificere de svar der kan findes i de anvendte teorier, hvilket forhåbentlig vil være medvirkende til en præcis og nuanceret forståelse af den anvendte teori. Desuden vil opgaven indeholde et faktuelt historisk afsnit, der redegør for asylpolitikken i Danmark. Begrebsafklaringer i forbindelse præsentationen af anvendte teorier, vil desuden være med til Side 18 af 54

19 at gøre opgaven overskuelig og give den afklarende struktur, der leder hen imod besvarelsen af problemformuleringen. Gruppen er i øvrigt opmærksom på, at vi arbejder meget kvalitativt. Etisk funktion Vores empiriske materiale består i vid udstrækning af offentligt tilgængelige dokumenter. Når vi analyserer disse dokumenter, er det vigtigt ikke at drage konklusioner, som man ikke har grundigt belæg for, og som ikke kan forklares teoretisk i tilfredsstillende grad. Det er ydermere væsentligt at behandle dem kritisk, da dokumenter som f.eks. beslutningsreferater ikke fortæller noget om de debatter og overvejelser, der kan have ligget til baggrund for deres tilblivelse. Desuden gælder det, at man altid bør søge at få faktuelle oplysninger bekræftet fra flere kilder, men da vi her arbejder med transskriberede ordførertaler, har vi stor tiltro til de oplysningerne vi har tilgængelige. Dataproduktionsmetoder Vi anvender overordnet i vores opgave de kvalitative teknikker og derudover anvender vi deltagelses- og observationsteknikker. Det omfatter en række fremgangsmåder, som kan beskrives i forhold til deres forskningsinteresse. Det kan være om fx: sprogets karakter opdage lovmæssigheder forstå betydningen af tekst (handling) Betydning af handling og tekst er i sig selv en socialkonstruktivistisk interesse. Symbolsk interaktionisme er et eksempel på en teori og teknik, der undersøger kulturer eller handlinger via sproget i en interaktiv situation. Under overskriften etnometodologi ligger, at forskeren Side 19 af 54

20 begiver sig ind i nabolandsbyen. Det handler om at se, forstå og diskutere hverdagsliv med folk i landsbyen og dermed skabe indsigt hos dem og hos forskeren selv. Den tekniske udførelse er observation af mikro-situationer, hvor man nærlæser, fortolker og genarbejder samtalelementer og observationer. En af de opgaver, som man sætter sig for i denne tradition, er at vise, hvilke uudtalte regler der findes, som styrer dagliglivet og formulerer betydningen af sociale fænomener (Olsen og Pedersen: 2003). I vores opgave har vi valgt at læse en to lovforslag fra den tidligere regering, for at danne os et billede af om der diskurs og sprogligt er forskel på de former for argumenter, den tidligere regering bruger i forhandlingerne om de forskellige lovforslag. Derefter har vi valgt tre teorier for at se, om vi kan finde ligheder mellem vores teorier og den form for argumentation, der findes i forhandlingerne om lovforslaget. Dokumentanalyse Vi har valgt Danmarks Udlændingelovgivning og de dertilhørende bemærkninger til lovgivningen. Derudover vil vi bruge de europæiske retningslinier for asylpolitik, Common basic principles. Dette vil kaste lys over Danmarks konkrete asylpolitik. Derefter vil vi undersøge, om der er sket en konvergering af asylpolitikken blandt EU-landene. Dataindsamling Vi har valgt kilder ud fra den kvalitative dataindsamlingsmetode; teori: Side 20 af 54

21 International konvergens: Beyond national models: Civic integration policies for immigrants in Western Europe af Christian Joppke og danmarks udlændingelovgivning. Sikkerhedsliggørelse: Security a new framework for analysis. Nationale modeller: Denmark between liberalism and nationalism (integrationspolitik protektionistisk perfektionistisk liberalisme). Empiri: Lovforslag 152: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.). Af integrationsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 28/2 2002). Lovforslag 157: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.). Af integrationsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 29/1 2003). Hvordan ser asylpolitik ud i dagens Danmark? afhængig variable Den danske asylpolitik, som den så ud i oktober 2011, bliver i bogen Asylcenter limbo - en rapport om udsendelseshindringer nævnt som værende omsorgsfuldt over for de afviste asylansøgere rent fysisk. De får tilbudt både bolig, mad og tøj fra starten af deres såkaldte limbo-ophold uanset om deres sag er under behandling, eller om de har fået et direkte afslag. Dog går der en kæmpe kritik af det danske asylsystem, da de afviste asylansøgere hverken har ret til job eller uddannelse. Selv hvis de får anskaffet et job må de ikke få asyl, og ej heller har de ret til familiesammenføring, hvis det kun er det ene familiemedlem, som er Side 21 af 54

22 nået til Danmark. Her skiller den danske asylpolitik sig i høj grad ud fra andre europæiske lande. Derfor kan vi udlede, at den tidligere VKO-regerings udspil stadig er gældende. I Danmark har vi et flygtningenævn hvis opgave er at behandle flygtninge, som klager over uretfærdig behandling i henhold til bl.a. FN s menneskerettighedskonvention og den pågældende udarbejdede lov heraf - udlændingeloven. Begrebsdefinition Hvis man tager selve begrebet flygtning op, så bliver flygtninge defineret således af Nongovernmental organisationen - Amnesty International: En flygtning er et menneske, der er forfulgt og som er flygtet fra sit land. Ydermere henviser Amnesty International til FN s flygtningekonvention, som også tager begrebet op, og definerer en flygtning som: "En person der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse." (art. 1) Juridiske bestemmelser Udover det, er der blevet udbygget en lov til de ansøgere, der falder ind under denne flygtninge kategori, og helt præcis den 28. juli 1951 stk. 2 Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Side 22 af 54

23 Ansøgere der hævder at ligge under den definition af begrebet flygtninge i henhold til ovenstående lov, og som ikke bliver behandlet derefter, kan søge juridisk bistand hos det såkaldte flygtningenævn. Flygtningenævnet definerer sig selv som: et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet er således uafhængigt af den politiske proces og kan ikke modtage direktiver fra regering eller folketing. Nævnets medlemmer er ligeledes uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion udefra 13. Den 2. oktober år 2012 blev et revideret flygtningenævn i Danmark fastlagt i henhold til udlændingeloven: 1. Flygtningenævnet består af en formand og et antal næstformænd og andre medlemmer. Stk. 2. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement 14. Her skal man have in mente, at udlændingeloven bl.a. også omfatter flygtninge som igen peger tilbage på flygtningenævnet. Et eksempel på det, er: 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet 15 Forvaltning og implementeringsansvarlige Side 23 af 54

24 For at vende tilbage til den danske asylpolitik, så kan man udlede fra Røde Kors hjemmeside, at det er deres organisation, som primært står for forvaltning og implementering af flygtninge og asylpolitikken i Danmark: Røde Kors har haft opgaven med at indkvartere asylansøgere siden 1984 og driver hovedparten af asylcentrene. Et af dem er center Jelling, som har et tæt samspil med lokalområdet. 16 Med hensyn til åbning og nedlukning af de forskellige asylcentre er det udlændingestyrelsen i samarbejde med forskellige myndigheder og aktører som f. eks. kommuner, der vedtager det sammen. Udlændingestyrelsens og flygtningenævnets vigtigste rolle er at beslutte, om hvorvidt en asylansøger kan få opholdstilladelse i Danmark eller ej. Med andre ord, skal den pågældende ansøger accepteres eller afvises. Selve støtten til de forskellige asylcentre er bestemt mellem staten, og mere præcist regeringen, og udlændingestyrelsen. Den finansielle støtter bliver regnet ud alt efter antallet af asylansøgere, som opholder sig i centrene. Asylproceduren i Danmark fase. For at en asylansøger kan blive optaget i Danmark, skal ansøgeren igennem tre faser. Den første fase består i, at ansøgeren bliver registreret og vedkommendes identitet bliver klarlagt hvorefter politiet interviewer ansøgeren med hensyn til at få klarlagt vedkommendes rejserute. Hvis politiet finder ud af, at ansøgeren ankom til et andet EU-land før Danmark, kan der vælges at sende ansøgeren tilbage dertil. I den første fase skal asylansøgeren udfylde et såkaldt asylskema, som derefter vil blive behandlet i og klargjort efter ca. 2 til 6 måneder. 2. fase. Her i anden fase skal ansøgeren interviewes af Udlændingeservice, hvorefter asylproceduren kan gå to veje. 1) Enten kan ansøgeren blive vurderet til grundløs, og så kastet Bendixen; 2011 Side 24 af 54

25 videre til tredje fase, som er et afslag på ansøgningen, og det er lig med, at ansøgeren skal forlade Danmark medmindre, at Dansk Flygtningehjælp går ind i sagen og vurdere ansøgeren som egnet, og derefter nedlægger veto, så ansøgeren kan komme igennem normal procedure. 2) Ellers kan ansøgeren, efter interviewet med Udlændingeservice, blive sendt videre til den normale procedure, hvor Udlændingeservice over ca. 1 måned vurderer både interviewet med ansøgeren alt fra ansøgerens fremlæggelse af sin problematik plus ansøgerens troværdighed, og så selvfølgelig rejsedokumentation og andre personlige papirer. Her kan Udlændingeservice vælge enten at give afslag eller asyl til ansøgeren. Hvis sagen bliver afvist, kan ansøgeren appellere til det føromtalte flygtningenævn med en beskikket advokat, hvor sagen igen kan blive afvist eller resulterer i integrationsministeriets indblanding og i så fald et asylophold, eller ansøgeren kan få direkte ophold. 3. fase. Enten er ansøgerens sag blevet afvist eller tildelt asyl. Hvis ansøgeren er afvist, skal den afviste forlade Danmark, og hvis ansøgeren nægter dette, bliver ansøgeren sendt til Center Sandholmlejren i Birkerød, og får frataget lommepenge plus, at ansøgeren har mødepligt hos politiet hver formiddag kl. 10. Hvis ansøgeren får asyl, er vedkommende forpligtet til 3 år integrationsprogram i en kommune, og bliver derfor betegnet som flygtning. Side 25 af 54

26 Teori International konvergens i dansk asylpolitik Tidsskriftet hævder, at i stedet for divergerende nationale modeller, er vesteuropæiske staters politikker for integration af indvandrere i stigende grad konvergerer. En konvergent udvikling undersøges i detaljer, obligatoriske samfundsborgerintegrationskurser og test for nye borgere. Mens en sammenligning af Holland, Frankrig og Tyskland afslører betydelig national variation i integration, denne variation har en tendens til at være uforenelig med traditionelle nationale modellers antagelser. Policy konvergens i den Europæiske Union Vi sætter de brede konturer af politisk konvergens i Europa, ved hjælp af Rådet for Den Europæiske Unions nylige aftale om fælles grundlæggende principper integrationspolitik: 1. Integration er en dynamisk, to-vejs proces med gensidig tilpasning af alle indvandrere og indbyggere i medlemsstaterne. (When in Rome do as Romans do). 2. Integration indebærer respekt for de grundlæggende værdier i EU:" Hvad er disse? Den fælles bestand af alle liberale demokratier: principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. 3. Beskæftigelse er et nøgleelement i integrationsprocessen Side 26 af 54

27 4. Grundlæggende kendskab til værtssamfundets sprog, historie og institutioner er en nødvendig forudsætning for integration. 5. Adgang for indvandrere til institutioner samt til offentlige og private goder og tjenesteydelser på lige fod med nationale statsborgere og uden forskelsbehandling er et afgørende grundlag for bedre integration. (Joppke, 2007: 3 5). Anvendelse: Undersøgelse af hvorvidt vesteuropæiske staters politikker for integration af indvandrere i stigende grad er konvergerende? Sikkerhedsliggørelse af asylpolitik Indenfor sikkerhedsforskningen er der to dominerende synspunkter. Traditionalisterne mener, at sikkerhed alene knytter sig til den politiske og militære sektor. Overfor dem står the widerners der udover disse også mener, at sikkerhed knytter sig til den miljømæssige, den sociale og den økonomiske sektor. Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde er alle fortalere for en bredere definition af sikkerhed, hvilket kommer til udtryk herunder: Security is the move that takes politics beyond the established rules of the game and frames the issue either as a special kind of politics or as above politics (Buzan:1998:23). I ovenstående citat fremhæves det, at sikkerhed ikke blot er politik, eftersom det tilsidesætter de ellers gældende regler. Sikkerhedsliggørelse er således en mere ekstrem form af politisering (Buzan:1998:23). En sag bliver til et sikkerhedsspørgsmål, når det bliver fremstillet som en eksistentiel trussel. Det er dog væsentligt at bemærke, at der ikke behøver at være tale om en reel trussel (Buzan:1998:24). Når en sag gøres til et sikkerhedsspørgsmål, er der altså i første omgang Side 27 af 54

28 blot tale om en diskurs. En sag kan først sikkerhedsliggøres endeligt, når denne er accepteret som værende en eksistentiel trussel blandt befolkningen eller de givne tilskuere. Tilskuerne har altså magten til at afgøre, om en given sag skal sikkerhedsliggøres og dermed, om der må tages andre spilleregler i brug. Der er således tale om sikkerhedsliggørelse, når en eksistentiel trussel legitimerer et brud på de etablerede regler (Buzan:1998:25). I en gennemført sikkerhedsliggørelse vil man kunne se tre forskellige skridt: de eksistentielle trusler, akut handling og effekter på enheden pga. brud på reglerne. Vi vil undersøge, hvorvidt asylpolitik er blevet gjort til et sikkerhedsspørgsmål, eller om man ligefrem kan tale om, det er sikkerhedsliggjort. Den nationale model for asylpolitik To konkurrerende men ikke modstridende teorier I den følgende tekst vil vi forsøge at skabe et teoretisk perspektiv, ved at se på hvad der har haft indflydelse på den danske asylpolitik gennem de seneste 12 år. Vi tager udgangspunkt i tidsskriftet Denmark between liberalism and nationalism (Mouritsen, 2011), som forsøger at give nogle svar på, hvorfor man i Europa har set en tendens til, at der bliver ført en strammere linje over for udlændinge end tidligere. Forskningsrapporten undersøger især to centrale fænomener inden for lovgivning og diskursen på området. Disse to fænomener er, som rapportens titel også henviser til, liberalisme og nationalisme. Liberalismen undersøges i rapporten ud fra den liberale demokratiske stats evne til at forme befolkningen, i dette tilfælde specifikt indvandrer, hen mod en vestlig liberal demokratisk verdensanskuelse. Et væsentligt incitament for staten til at gøre dette skulle være at skabe gode borgere et afsnit i rapporten, Creating good citizens, beskæftiger sig i særlig høj grad med dette. Rapportens Side 28 af 54

29 andet fokusområde, nationalisme, hæfter sig især til historiske institutioner, såsom de Grundtvigske højskoler og kristendommens særstatus i form af folkekirken. Vores mål med at inddrage rapporten om nationale modeller er, at undersøge om nogle af de fænomener og strukturer der peges på i den danske stats forhold til udlændinge, også kan findes i den danske stats asylpolitik. Den perfektionistiske liberalisme En væsentlig del af rapportens kritik af den danske udenrigspolitik handler om fremkomsten af en såkaldt perfektionistisk liberalisme, som praktiseres bl.a. i indvandrerpolitisk sammenhæng. Perfektionistisk betyder her, at der udformes politik der tilstræber at skabe ideelle liberale, demokratiske borgere. Målet synes umiddelbart at være at skabe en homogen befolkning med ens politiske idealer og demokrati forståelse (desuden kan der argumenteres for at denne homogenisering også strækker sig ud til andre områder, fx kultur, religion og familie). Denne proces som indvandrere gennemgår, sker igennem flere statslige institutioner, f.eks.udlændingeservice, familiesammenførelse regler, udelukkelse fra en stor del af arbejdsmarkedet i kombination med forringede overførselsindkomster, obligatoriske kurser i dansk, og i uddannelsessystemet mærker man det f.eks.ved afskaffelse af modersmålsundervisning (som her forstås som en forringelse af muligheden for at bibeholde og studere dens oprindelige kultur sammenholdt mod etniske danskeres). Som indvandrer møder man disse restriktioner på forskellige måder, alt efter hvad ens status i det danske samfund er (asylansøger, anerkendt flygtning, indvandrere med eller uden dansk statsborger, efterkommer af indvandrere, osv.). Hvordan vi vil bruge dete Vi vil i denne opgave, i tråd med tidsskriftet Denmark between liberalism and nationalism (Mouritsen, 2011), benytte os af en lignende analyse af den danske politik udvikling. Vi vil se på, om der i asyllovgivningen, og kommentarerne til denne, er tendenser hen imod kulturel Side 29 af 54

30 eller politisk intolerance på baggrund af liberale idealer og eller forestillinger om hvordan borgere i det danske samfund skal være. Målet med dette er at forsøge at forstå asylpolitik og -lovgivning ud fra et perfekt liberalistisk politologisk ståsted. Vi vil analysere vores empiri for at få svar på dette. Den lurende nationalisme En anden tilgang til asyllovgivningen er at analysere den ud fra et nationalistisk perspektiv. Dette der her lægges vægt på, vil være at se på kulturelle argumenter der ikke nødvendigvis knytter sig op på liberale demokratiske idealer, men i højere grad lægger vægt på kulturelle, historiske eller religiøse opfattelser af hvad der hører sig til i det danske samfund. Det kunne her være relevant at se på, hvorvidt der kunne findes tegn på, at disse ting er til stede i den empiri vi analyserer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der i den samlede debat om asyl og indvandrerpolitik kan findes både personlige og diskursive overlap og forbindelser mellem den perfektionistiske liberalisme og nationalismen, men at vi forsøger at analysere dem hver for sig, fordi de har en forskellig normativ tilgang til asyl- og indvandrerproblematikken. Analyse Lovforslag nummer 152 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring. Fremsat for Folketinget af daværende integrationsminister Bertel Haarder, d. 28 februar 2002 og den 6. juni 2002 blev den vedtaget Side 30 af 54

31 Denne lov er særligt interessant, da vores incitament til projektet mundede ud i en nysgerrighed om asylansøgernes forhold i Danmark. Vi mener også, at den tidligere VKO-regerings asylpolitik i høj grad har været præget af stramninger på området, og det ligger til en hvis grad stadig til grund for en del af den nuværende asylpolitik. Den tidligere VKO-regering fremlagde også en ny politik på området, som de kaldte for På vej mod en ny integrationspolitik, og I sommeren 2002 blev regeringens forslag til stramninger af betingelserne for asyl og familiesammenføring vedtaget af Folketinget, 19 Hvilket vi vil komme dybden med under vores analyse af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen overfor voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.). 20. Betingelserne for familiesammenføring er bl.a. et af de steder, som vi finder interessant, da vi mener, at det har en stor betydning for et menneskes psyke, om hvorvidt der er mulighed for at kunne være sammen med sin familie. De facto flygtningebegrebet bliver også her afskaffet, hvilket betyder, at nu bliver en ansøger ikke betragtet som flygtning, hvis det ikke er en personlig forfølgelse, selvom ansøgeren f. eks. er flygtet fra en borgerkrig. Det peger i retningen af, at nu skal man være et meget stærkt påvirket torturoffer, før man som ansøger bliver taget i seriøs betragtning. Hvis man ser i forlængelsen af begrundelserne til udvælgelsen af lovforslaget, er det især interessant at finde begrundelser for en strammere udlændinge og asylpolitik fra VKO-regeringens side som noget af det første. Vi vil i den følgende tekst forsøge at analysere to lovforslag angående udlændingelovgivningen. Det første er fra 2002, og det andet er fra Begge lovforslag indeholder stramninger. Vi vil dog ikke gå ind at forsøge at analysere på de konkrete lovtekster, men i stedet koncentrerer vi os om 1. behandlingerne af hvert lovforslag. Desuden indskrænker vi os yderligere ved hovedsageligt at se på de af regeringspartierne fremsagte argumenter under behandlingen. Vi vil ved hjælp af den tidligere fremlagte teori forsøge at Side 31 af 54

32 sætte argumenterne ind i en ramme, som forhåbentlig kan bidrage til et konkluderende svar på vores problemformulering. Da integrationsminister Bertel Haarder er foreslagsstiller, lægges der ud med nogle af hans centrale synspunkter på hvorfor loven skal vedtages: Udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale forpligtelser. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Tilskyndelsen til selv at søge arbejde skal derfor styrkes. [...] Lovforslaget indeholder endvidere en styrkelse af samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og kommunerne. Lovforslaget indeholder herudover et forslag med henblik på lempelse af adgangen til opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde. Lovforslaget indeholder endelig en skærpelse af de generelle betingelser for indgåelse af ægteskab, således at det bliver et krav, at begge ægtefæller har lovligt ophold i Danmark daværende integrationsminister, Bertel Haarder, Venstre, 2002 Nationale modeller Dette udsnit af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget viser, at en del af argumentationen for at gøre det er, at det er i tråd med internationale forpligtelser. Dette kan ses som udtryk 21 Side 32 af 54