Rambøll Management for Århus Kommune. Århus Kommune - Sport og Fritid. Elite idræt Århus. Evaluering

Transkript

1 Rambøll Management for Århus Kommune Århus Kommune - Sport og Fritid Elite idræt Århus Evaluering

2 Århus Kommune - Sport og Fritid Elite idræt Århus Evaluering Ref Version 1 Dato Udarbejdet af SORW Godkendt af HET Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Formål og indhold 2 3. Metode Fremgangsmåde Indhold i de enkelte interviews 4 4. Organisation, aktiviteter og resultater Historisk gennemgang Organisationens midler Organisations identitet og fokus 4.4 Kausalmodel Evaluering af indsatsområderne Forvaltning af midler og uddeling af støtte Midlernes anvendelse Succes i forhold til at udvikle kraftcentre Modtagernes tilfredshed Organisering af støtten Samarbejde med erhvervslivet Andelen af midler fra erhvervslivet Fremadrettede muligheder Synlighed og kommunikation Målgrupper Støttefunktion for idrættens interessenter Kraftcentrenes succes Samarbejdet med Team Danmark ESAA som markant nyudvikling Job, bolig og uddannelse Eliteidrætsudøvernes jobsituation Bolig Uddannelse Aktivt eliteidrætsmiljø Samlinger af høj kvalitet Faciliteter der er eliten værdig Opsamling og vurdering Samlet vurdering Ressourcer og mål Interessenternes syn på den generelle målopnåelse Konkrete resultater Generelle succeser og udfordringer Fremtidige perspektiver 31 Bilag 1 32 Bilag 2 33 Ref / I

4 1. Resumé Når Elite Idræt Århus (EIÅ) i denne evaluering får et godt skudsmål med på vejen, skyldes det, at organisationen i meget stort omfang har formået at være en aktiv ressource og medspiller i at sætte Århus på det eliteidrætslige landkort. Århus fremstår i dag med en stærkere idrætsprofil, end da fonden EIÅ oprettedes. EIÅs virke har konkret betydet: o At der er skabt et reelt eliteidrætsligt miljø, der kun matches ganske få steder i landet. o At det har været muligt at vende en udvikling, hvor talenter rejste fra Århus, til en situation hvor talenter og fremtidens elite i dag rejser til byen. o At der er skabt et støttekoncept, der stiller krav til de støttede organisationer, så disse styrkes i deres egen fremadrettede udvikling. o At langt flere unge menneske i Århus i dag kombinerer deres uddannelsesforløb med et idrætsligt talent- eller eliteprogram enten i Elitesportsakademiet Århus (herefter benævnt ESAA) eller indenfor Team Danmark. Ikke nok med at disse mål er nået. De er realiseret med udgangspunkt i en organisation, der er beskeden af karakter i forhold til det virke og de ambitioner, den har påtaget sig. Det er derfor evalueringens overordnede konklusion, at Elite Idræt Århus som organisation har været effektiv og efficient i sit virke. Organisationen er målrettet mod det overordnede mål om at udvikle Århus som eliteidrætsby. Når dette er sagt, bør det ses som en væsentlig del af evalueringen, at organisationen ikke har lykkedes at tilvejebringe medfinansiering fra erhvervslivet, i det omfang det ved fondens etablering var tiltænkt. En sådan mangel skyldes dog delvist, at forudsætningerne for en sådan medfinansiering fra erhvervslivet har været ganske svære set både i relation til hvordan EIÅ befinder sig i det talent- og eliteidrætslige landskab og i forhold til det relativt lidt mediemæssigt synliggjorte produkt. EIÅ står dog i dag med det talentprodukt; ESAA, der er et flyvefærdigt produkt med stort potentiale til et aktivt sponsorarbejde. Ref / 1/33

5 2. Formål og indhold Byrådet vedtog ved oprettelsen af Elite Idræt Århus, at der skulle følges op med en evaluering i foråret Dette viste sig dog uhensigtsmæssigt, da det på dette tidspunkt blev vurderet, at effekterne af fondens arbejde endnu ikke var slået igennem i så tilstrækkelig grad, at en evaluering var mulig. Det blev derfor besluttet ved en byrådsindstilling af 30. april 2004 at udskyde evalueringen til foråret 2008, således at denne var afsluttet inden sommeren Ifølge byrådsindstillingen fra 2004 er formålet med evalueringen at gennemføre en brugerundersøgelse blandt hovedaktørerne, Team Danmark samt repræsentanter fra specialforbundene og foreningerne/klubberne. Formålet er ifølge udbudsmaterialet: At måle på om de beskrevne opgaver, som fonden Elite Idræt Århus er pålagt, er opfyldt på tilfredsstillende måde og i hvor høj grad disse tiltag har været med til at understøtte opgaven vedrørende etablering af netværk, som kan bidrage til at skabe optimale rammer for eliteidrætsudøverne. De centrale punkter, der skal evalueres er således EIÅs opgaver, som er følgende: - Understøttelse af arbejdet med at realisere intentionerne i Team Danmarks strategi for eliteidræt. - Understøtte handlingsplaner udarbejdet af specialforbundene i samarbejde med Team Danmark. - Støtte og vejlede lokale foreninger med henblik på etablering af kraftcentre for derved at fremme talentudviklingen. - Assistere og vejlede igangværende og kommende eliteidrætsaktiviteter. - Arbejde for tilvejebringelse af optimale forhold for eliteidrætsudøvere indenfor områderne uddannelse, job og bolig. - Tage initiativ til etablering af et aktivt eliteidrætsmiljø, og dermed udvikle eliteidrætsudøvere, trænere og ledere personligt og fagligt. - Synliggøre eliteidrætten, dens udøvere og aktiviteter. - Etablere og samarbejde omkring netværk vedr. job, uddannelse og bolig. - Forvalte de midler, der stilles til rådighed for eliteidrætten og sikre den optimale udnyttelse af midlerne. Hertil kommer en række mere konkrete opgaver, der også inddrages i evalueringen: Identifikation og begrundelse af eventuelle nye, væsentlige opgaver siden Samspillet mellem Fonden Eliteidræt Århus, Team Danmark og Århus Kommune. Samarbejdet med og sponsering fra erhvervslivet. Indhentede midler. Etablerede samarbejder. Tiltag rettet mod involvering af erhvervslivet. Ref / 2/33

6 Vurdering af sponsorkonceptet og tiltag. Synligheden af fonden og dens resultater og budskaber i forhold til offentlighed og relevante aktører. Udviklingspotentialet for Elite Idræt Århus: Hvad skal der til for at styrke eliteidrætten og talentudviklingen yderligere i Århus Kommune? Hvilke aktiviteter og elementer kan evt. forbedres? Endelig peges der i udbudsmaterialet på en række supplerende, tværgående temaer, som bør indgå i evalueringen. Det drejer sig om: - Træningstilbuddenes indhold og kvalitet - Kommunikation - Bestyrelsens arbejde - Det daglige samarbejde - Deltagernes tilfredshed - Adgang til relevante faciliteter og støttefunktioner - Økonomisk grundlag. I kapitel 3 præsenteres den anvendte evalueringsmetode. I kapitel 4 præsenteres kort udviklingen i EIÅ samt organisering af EIÅ i relation til en kausal sammenhæng mellem ressourcer, aktiviteter og målsætninger. Evalueringens resultater præsenteres i kapitel 5 med udgangspunkt i de væsentligste aktivitetsområder. Endelig gives en samlet vurdering af EIÅ i kapitel 6. Ref / 3/33

7 3. Metode Evalueringen er gennemført som en brugerundersøgelse med inddragelse af et udvalg af relevante hovedaktører i forhold til Elite Idræt Århus arbejdsområde. På baggrund af udleverede kontaktoplysninger er der foretaget interview med tre aktive idrætsudøvere, tre bestyrelsesmedlemmer, fire fra specialforbundene, fire fra klubberne, seks samarbejdspartnere, to fra Team Danmark, medarbejdere ansvarlige for ESAA og koordinatoren i EIÅ. Interviewene er primært foretaget som enkeltinterviews omend der også er anvendt fokusgruppeinterview og dobbeltinterview. Interviews er gennemført enten som personlige eller telefoniske interviews. I forbindelse med vidensindsamlingen fra de aktive idrætsudøvere er det valgt at udnytte muligheden for fokusgruppeinterview, da der herved er opnået en mere eksplorativ proces med bedre mulighed for at få uventede vinkler på de enkelte emner. I bilag 1 fremgår de enkelte interviewpersoner. Herudover indgår indsamlet relevant materiale med relation til Elite Idræt Århus, herunder sagsmateriale udleveret af Sport og Fritid, Århus Kommune og økonomiske nøgletal udleveret af Elite Idræt Århus. 3.1 Fremgangsmåde Rækken af interviews indledtes med et detaljeret interview med koordinatoren af Elite Idræt Århus. Dette interview omfattende alle evalueringstemaer og indsatser. Interviewet havde en struktureret del og en åben del, der gav mulighed for fra start at inddrage initiativer, aktiviteter og emner af relevans for forståelsen af den hidtidige udvikling af EIÅ. Herefter er de øvrige grupper af interviewpersoner blevet interviewet og temaer fra de efterfølgende interviews er, såfremt de har rejst nye spørgsmål, blevet forelagt EIÅs koordinator. 3.2 Indhold i de enkelte interviews For hver kategori af interviewpersoner blev udarbejdet en interviewramme, der omfatter alle for personen relevante evalueringsemner. De enkelte emner er formuleret som konkrete spørgsmål, der organiseres temavist og suppleres med perspektiverende opfølgningsspørgsmål. For hver af de opgaver, der er pålagt Elite Idræt Århus er der primært spurgt ind til (1) input og aktiviteter, (2) resultater og målopfyldelse, (3) barrierer og uventede forhold, og endelig til (4) tilfredsheden med indsatsen på det pågældende område. Desuden spørges der generelt ind til (5) organisatoriske forhold og herunder især om samspillet med de nærmeste aktører og interessenter. Endelig er også (6) samarbejdet med erhvervsliv og (7) Elite Idræt Århus synlighed og kommunikation belyst i interviewene. På denne måde er organisationen EIÅ og dens aktiviteter metodisk gennemgået i to dimensioner som vist nedenfor: Ref / 4/33

8 Fig. 1. Systematisk evalueringsgennemgang af EIÅ. (1)Samarbejde med Team Danmark og udvikling af kraftcentre (2)Samarbejde med klubber og forbund (3)Vejledning om idrætsaktiviteter (4)Tilvejebringelse af optimale forhold for udøverne; job, udd og bolig (5)Etablering af et eliteidrætsmiljø (6)Synliggørelsen af idrætten (7)Forvaltning af midler (1)Input og aktiviteter (2)Resultater og målopfyldelse (3)Barrierer og uventede forhold (4)Tilfredsheden med indsatsen (5)Organisatoriske forhold (6)Samarbejdet med erhvervsliv (7)Elite Idræt Århus synlighed og kommunikation Det er den ovenstående systematiske gennemgang af EIÅs virke, der danner baggrund for denne evaluerings vurdering. Hertil kommer de konkrete opgaver og tværgående temaer, der er oplistet sidst i afsnit 2. Disse er i denne evaluering kommenteret efter ovenstående systematiske evalueringsgennemgang. Ovenstående syv punkter, modsvarer tilsammen de ni beskrevne formål for EIÅ, idet to af punkterne (samarbejde med TEAM Danmark, udvikling af kraftcentre) er behandlet samlet som samarbejde med TEAM Danmark om om bl.a. udvikling af kraftcentre og idet de to punkter vedrørende job, uddannelse og bolig er evalueret samlet. Ref / 5/33

9 4. Organisation, aktiviteter og resultater 4.1 Historisk gennemgang Århus Byråd vedtog i 1997 erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus II, hvori en styrkelse af de organisatoriske rammer for eliteidrætten indgik. Idrætssamvirket var ansvarligt for initiativet og udarbejdede et oplæg Eliteidræt i Århus, som blev fremsendt til Erhvervskontaktudvalget i august Efterfølgende blev fonden Elite Idræt Århus stiftet af Århus Kommune på baggrund af Århus byråds beslutning på møde den 3. oktober Formålet med fonden Elite Idræt Århus er, Med støtte fra Århus Kommune og erhvervslivet at løfte eliteidrætten i Århus til et højt nationalt og internationalt niveau. Dette gælder både den enkelte idrætsudøver og eliteidrætten. Fonden konstituerede sig som et samarbejde mellem Århus Kommune og erhvervslivet som et 17 udvalg, hvoraf tre er udpeget af specialforbundene, to af erhvervskontaktudvalget, én af Team Danmark og én af Idrætssamvirket i Århus. Per 1. maj 2002 blev Steffen Wich ansat som koordinator på fuld tid. Team Danmark betaler et tilskud til koordinatorens løn. Siden har Århus Kommune ansat en koordinator for ESAA klasserne på fuld tid. Derudover har der i perioden for evalueringen været ansat forskellige timelønnede konsulenter, projektansættelser, personer i flex-job og jobtræning til administration o. lign. Fonden har igennem sin virkeperiode gennemløbet en række faser, der kort er beskrevet neden for: Opstart og etablering. Fra 2002 var det den centrale opgave for EIÅs medarbejder og bestyrelsen at finde den rette position i forhold til øvrige organisationer, der gav EIÅ mulighed for bedst muligt at udfylde opgaven. Herunder; o Udpegning af de mål man ønskede med støtten, herunder hvilke krav der til gengæld stilles til klubberne o Streamlining og objektivering af støttekoncept o Skabe synlighed om aktiviteter og støttekoncept blandt idrætsaktører o Etablering af eliteidrætsmiljø gennem bl.a. coaches lounge Gennem dette strategiske og praktiske arbejde blev EIÅs rolle identificeret og kendt udadtil i idrætsmiljøet såvel som indadtil. Denne rolle er videre beskrevet i afsnit 4.3. Ref / 6/33

10 Ved overgangen til en ny bestyrelse i 2006 sikredes overdragelse af erfaringer gennem en rapport til den nye bestyrelse. Siden dette har fokuspunkterne for EIÅs arbejde været: Fortsat styrkelse af eliteidrætsmiljøet med udvikling af faciliteter såsom styrketræningscenter og lektiecafé for idrætstalenter. Overgang til et mere proaktiv strategisk virke, hvor EIÅ selv identificerede en række indsatser, som burde støttes for at styrke det samlede elitemiljø i Århus Udvikling af ESAA klasser delvist som et resultat af øget konkurrence fra en række andre byer om talent- og elitemassen. Styrkelse af det produkt (talentarbejdet i ESAA) der vil kunne gøre sponsorarbejdet effektivt i forhold til indsatsen. Organisationen EIÅ kan generelt siges at have gennemlevet en markant vækst såvel i opgaver som i organisation. 4.2 Organisationens midler EIÅ får årligt et tilskud på ca. 1,3 mio. kr. fra Århus kommune til drift og til uddelinger til lokale klubbers eliteidrætsaktiviteter (kraftcentre). Den gennemsnitlige årlige uddeling i forbindelse med ansøgningsrunder siden 2002 har været på kr. 4.3 Organisations identitet og fokus EIÅ er på mange måder en organisation, der fra start har måtte forholde sig aktivt til flere partnere. Bl.a. skal EIÅ forholde sig til en økonomi baseret på en række forskellige finansieringskilder, herunder alene to finansieringskilder fra Århus Kommune: Børn og Unge og Kultur og Borgerservice. En oversigt over organisationen og finansieringskilder som er udleveret af EIÅ er vedlagt som bilag 2. Samtidig har Elite Idræt Århus skulle definere sig i et landskab af idrætsinteressenter, der på den ene side allerede var etableret og som på den anden side løbende justerer fokus og strategi (som eksempelvis Team Danmark). De ovenfor beskrevne betingelser for EIÅs virke har i væsentlig grad påvirket den måde, EIÅ har udviklet sig med henblik på bedst at understøtte den formulerede vision om at, Århus skal være det bedste sted i Danmark at dyrke eliteidræt, samtidigt vidner formålsparagraffen for fonden om at fokus bør være på at løfte eliteidrætten til et højt nationalt og internationalt plan 1. Denne vision og beskrivelsen af at EIÅ skal understøtte Team Danmarks strategier, har i praksis skabt arbejdsdelingen mellem Elite Idræt Århus og Team Danmark. Denne arbejdsdeling har ført til en specialisering, hvor organisationerne hver især har opnået ekspertisefelter henholdsvis inden for den absolutte elite og i forhold til talentar- 1 Byrådsindstilling af 30. april Ref / 7/33

11 bejdet. EIÅs struktur med en koordinator med et ben i hver lejr har styrket mulighederne for såvel specialisering og arbejdsdeling som samarbejde. Samme placering i det organisatoriske landskab for eliteidræt og talentidræt genfindes i bestyrelsens, medarbejdernes og eksterne interessenters opfattelse. EIÅs eliteidrætslige rolle i relation til Team Danmark og forholdet mellem elite og talent fremgår af nedenstående figur 1. Figur 2. Generaliseret model for fordeling af roller mellem Team Danmark og EIÅ. International elite National elite Nationalt talent Lokalt talent Øvrige: klubber etc. Team DANMARK EIÅ Som den generaliserede model ovenfor illustrerer, står EIÅ især for at udvikle talentbasen og det der af nogen kaldes subeliten, der leverer idrætsfolk til den nationale og internationale elite. Det er kendetegnende for EIÅs aktiviteter, at de er tilrettelagt med henblik på at udvikle talenterne til elite og derved i mange tilfælde videregive dem til Team Danmark. Der foregår dog også en arbejdsdeling mellem idrætsgrenene, og der er områder, hvor EIÅs prioritering ikke er den samme som Team Danmark, således at EIÅ i højere grad tager sig af de mindre synlige idrætsgrene. En eksplicitering af ovenstående vil især vise sig vigtig i forbindelse med synligheden af EIÅ og muligheden for sponsorater, der bliver behandlet i afsnit 5.2. EIÅs strategiske fokus på talentarbejdet, har haft betydning for hvordan organisationen har valgt at prioritere de beskrevne indsatsområder. En oversigt over disse prioriteringer er udarbejdet i samspil mellem evaluator og EIÅ. Denne ser ud som følger: Ref / 8/33

12 Figur 3. Fordeling af ressourcer i EIÅ Ressourcer Fondens opgaver Understøttelse af arbejdet med at realisere intentionerne i Team Danmarks strategi for eliteidræt. Understøtte handlingsplaner udarbejdet af specialforbundene i samarbejde med Team Danmark. Støtte og vejlede lokale foreninger med henblik på etablering af kraftcentre for derved at fremme talentudviklingen. Assistere og vejlede igangværende og kommende eliteidrætsaktiviteter. Arbejde for tilvejebringelse af optimale forhold for eliteidrætsudøvere inden for områderne Uddannelse, job og bolig. Tage initiativ til etablering af et aktivt eliteidrætsmiljø, og dermed udvikle eliteidrætsudøvere, trænere og ledere personligt og fagligt Synliggøre eliteidrætten, dens udøvere og aktiviteter Etablere og samarbejde omkring netværk vedr. job, uddannelse og bolig. Forvalte de midler, der stilles til rådighed for eliteidrætten og sikre den optimale udnyttelse af midlerne. Økonomiske ressourcer - Herunder kommunale ressourcer - Herunder ikke-kommunale ressourcer Organisatoriske ressourcer - Herunder tidsfordeling - Herunder ledelsesressourcer Høj Mellem Høj Høj Høj Høj Mellem Mellem Høj Lav Lav Lav Høj Høj Høj Mellem Mellem Mellem Høj Mellem Høj Høj Høj Høj Mellem Mellem Mellem Mellem Mellem Høj Høj Høj Høj Mellem Mellem Mellem Som det fremgår af oversigten, har de kommunale økonomiske ressourcer støttet bredt inden for de formål der var tiltænkt organisationen. Alle aktiviteter som kommunen fra start definerede som arbejdsopgaver er alle enten prioriteret højt eller mellemhøjt. Det fremgår også tydeligt, at der er væsentlig forskel på, hvordan de kommunale ressourcer og øvrige økonomiske ressourcer er anvendt. Det fremgår således, at de kommunale ressourcer har været de primære midler til at understøtte Team Danmarks strategi og derved til at realisere de mange kraftcentre i Århus. 4.4 Kausalmodel Århus kommune har en målsætning om at blive landets førende eliteidrætsby. Fonden Elite Idræt Århus er for at nå dette mål nedsat med en række opgaver og aktiviteter. Sammenhængen mellem mål, indsatser og aktiviteter hviler på en lang række implicitte og eksplicitte antagelser om kausalsammenhænge mellem aktiviteter og virkninger på både kort, mellemlangt og langt sigt. At anskueliggøre disse kausale sammenhænge er et godt udgangspunkt for evalueringen, idet den tydeliggør bl.a., hvad der skal opnås, for hvem det skal opnås og hvordan det opnås. Det bliver således mere klart, hvilke kriterier der er for succes i organisationen. Ref / 9/33

13 I nedenstående figur præsenteres vort bud på en kausalmodel for mål, aktiviteter og ressourceanvendelsen i Elite Idræt Århus. Figur 4. Kausal-model EIÅ. Ressourcer Aktiviteter Resultater - Kort sigt Resultater mellemlangt sigt Resultater - Lang sigt Interne finansielle ressourcer Se bilag for oversigt Eksterne finansielle ressourcer i sponsorat Interne Ressourcer Medarbejdere Eksterne Ressourcer Medarbejdere finansieret af ÅK og Team Danmark Uddeling af støttemidler: Støttekoncept Fordeling af midler Samarbejde med Erhvervslivet: Sponsorkoncept Støttemidler Naturalier Synlighed og kommunikation: Overfor offentligheden Overfor interessenter Overfor erhvervslivet Promovering af helte Støttefunktion for idrættens interessenter: Etablering af kraftcentre Udvikling af ESAA Rådgivning af interessenter Fysioterapi og diætist Styrketræning Ansættelse af trænere til morgenpas Job, Bolig og Uddannelse Eliteidrætsmiljø: Coaches lounge Fællesspisning Styrketræning ESAA Økonomisk støtte: En stigning i antallet af kraftcentre Antallet af kvalificerede ansøgere Andelen af støttemidler fra erhvervslivet stiger Interessenter oplever at Århus Kommune får meget for deres satsning på eliteidræt Synligheden af EIÅ blandt interessenter og offentlighed stiger Antallet af elever i Team DK klasser og ESAA Klasser stiger Tilfredshed med EIÅ Klubber Aktive Team DK Lettere adgang til job, bolig og uddannelse Et styrket elitemiljø Flere eliteudøvere bosat i Århus Gode rammebetingelser for Eliteidrætsudøvere Interessenter og befolkning oplever Århus som førende eliteidrætsby Flere medaljer til eliteidrætsudøvere Århus Kommune skal være landets førende idrætskommune og Elite idrætten i Århus skal løftes til et højt nationalt og internationalt plan Ref / 10/33

14 Som det fremgår af figuren, kan man efter de iværksatte aktiviteter inddele resultaterne i tre dele, det korte, mellemlange og lange sigt. Hvor det lange sigt er Århus Kommunes vision for Eliteidrætten i Århus og det korte sigt er de umiddelbare tiltænkte konsekvenser af de enkelte aktiviteter. Figuren er en idealfunktionen af Århus Kommunes satsning på Elite Idræt Århus, og kan bruges til at udvælge succeskriterier og indikatorer for disse. Desuden kan man i figuren se, hvorledes den enkelte aktivitet skal bidrag til opfyldelse af den samlede vision, hvilket er et godt udgangspunkt for evalueringen. Overordnet er der målt på udviklingen indenfor alle resultater på kort sigt, samt to af resultaterne på mellemlang sigt 5. Evaluering af indsatsområderne I forhold til den at opstille egentlige evalueringsindikatorer ud fra EIÅ s arbejdsområder som opstillet i figur 1. s. 5, viste det sig, at punkterne 2) samarbejder med klubber og forbund samt 3) vejledning om eliteidrætsaktiviteter gik på tværs af stort set alle de øvrige områder. Dertil kommer at samarbejdet med erhvervslivet blev fremhævet som et specifik evalueringsemne. Med udgangspunkt i disse erfaringer, er evalueringen fremstillet efter følgende temaer: Figur 5. Sammenhæng mellem EIÅ s arbejdsopgaver og evalueringens fremstilling af resultater. Forvaltning af midler Samarbejde med erhvervslivet Synliggørlse af eliteidrætten Samarbejde med Team Danmark om udvikling af kraftcentre Job uddannelse og bolig Etablering af eliteidrætsmiljø (1) Samarbejde med Team Danmark og udvikling af kraftcentre (2) Samarbejde med klubber og forbund (3) Vejledning om idrætsaktiviteter (4) Tilvejebringelse af optimale forhold for udøverne; job, udd. og bolig Herved fremstår evalueringen i seks kategorier med to tværgående emner (markeret med gråt). X X (5) Etablering af eliteidrætsmiljø Ny X (6) Synliggørelse af idrætten X (7) Forvaltning af midler X Ref / 11/33

15 5.1 Forvaltning af midler og uddeling af støtte EIÅ forvalter de midler, der stilles til rådighed af Århus Kommune. Dette sker primært gennem støtte til klubbernes og forbundenes elite og talentarbejde, støtte til trænere og støtte til etablering og udvikling af kraftcentre. Bevillingsudvalget består af tre medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget af specialforbundene samt koordinatoren. Bevillingsudvalget behandler alle enkeltsager, herunder også de helt rutineprægede afgørelser. Alle afgørelser skal dog igennem en endelig behandling af bestyrelsen. Målet er, at midlerne anvendes, at eliteidrætten løftes som følge af bedre rammebetingelser for den enkelte idrætsudøver og idrætten som helhed. For at vurdere dette indsatsområde er der taget udgangspunkt i udvalgte indikatorer, samt helhedsindtrykket i dataindsamlingsperioden. Indikatorer: i. Midlerne bliver anvendt i relation til formålet ii. Antallet af klubber og kraftcentre der har fået styrket deres kompetencer som følge af støtten. iii. Tilfredshed: Modtagerne oplever rimelighed i, hvilke sportsgrene der støttes og har tiltro til støttekonceptet. iv. Organisering: Der er formaliserede kriterier for støtte Midlernes anvendelse For det første bør der vurderes på om de midler, der bliver stillet til rådighed, også bliver anvendt, som tiltænkt af Århus Kommune. EIÅ har fra Århus Kommune en årlig budgetramme. EIÅ har gennem årene anvendt midlerne efter hensigten idet det årlige budget hvert år er kanaliseret ud i udviklende projekter (primært kraftcentre). Uddenligen vurderes at have fungeret strategisk, således at der bevidst er satset på at støtte udviklende initiativer. Uddelingen er vægtet mellem at der har været plads til nye og innovative initiativer fra klubbernes side og at der har været en rimelig forventningsstyring fra EIÅ til klubberne om hvad der var realistisk at opnå støtte til. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at EIÅ har en opsparring inden for den tilladte ramme. Disse midler (kr set i forhold til et årligt kommunalt tilskud på ca. 1,3 mio. kr.) skyldes reducerede uddelinger til klubberne i EIÅs statsfase, hvor man endnu udviklede uddelingskonceptet. Pengene vil i dag kunne anvendes fremadrettet, strategisk til at udvikle organisationen, som senere beskrevet i perspektivering og anbefalinger Succes i forhold til at udvikle kraftcentre Udviklingen af kraftcentre har igennem hele EIÅs virke været Team Danmarks primære strategiske redskab til at samle eliteidrætten i et antal geografisk begrænsede enheder, der hver især har faciliteter og kompetencer til at udvikle idrætseliten. Et kraftcenter er et samarbejde mellem Team Danmark, en eller flere klubber og et idrætsforbund. Kraftcentre kan etableres på forskellige niveauer, hvoraf elitecentre er det højeste niveau, kendetegnet ved en international elitesatsning. En ganske stor del af EIÅs Ref / 12/33

16 virke har været uddeling af ressourcer, der har muliggjort etableringen af kraftcentre på forskellige niveauer. De af EIÅ tildelte penge opleves blandt idrættens aktører at bidrage positivt til udviklingen af kompetencerne inden for de enkelte klubber og kraftcentre. Nogle repræsentanter for udøverne finder støttemidlerne, eksempelvis til trænerlønninger og deltagelse i internationale turneringer, helt uundværlige for at opretholde og videreudvikle det sportslige niveau. Århus har i dag 18 kraftcentre, hvor andre idræts-kommuner typisk har 5-6. Dette niveau af bredde i aktiviteten vurderes som et meget synligt resultat af EIÅs succes, ikke alene i kvantitative mål, men også fordi en meget stor andel af kraftcentrene har opnået støtte til at udvikle sig til højere aktivitetsniveauer eksempelvis som elitecenter. Da Team Danmark i fremtiden med al sandsynlighed vil ændre strategi og prioriteringer må EIÅ forholde sig aktivt til det heraf følgende eliteidrætslige landskab. Århus Kommune står i dag med en meget stærk national og lokal profil på talentudviklingensarbejdet. Dette skyldes i meget stort omfang uddelingerne der er kanaliseret gennem EIÅ og ud i strategisk udviklende projekter. Århus anses af flere af de udøvende som de nye danmarksmestre i at udvikle talenterne og videregive dem til den professionelle elite og til Team Danmark. Den bevidste satsning på niveauet lige under topeliten har således i meget vidt omfang båret frugt Modtagernes tilfredshed Overordnet viser der sig et billede af, at klubber og forbund er godt tilfredse med de kriterier, der ligger til grund for uddelingerne. Enkelte klubber udtrykker utilfredshed med, at meget store ambitioner ikke kan indfries inden for den økonomiske ramme, som EIÅ har, men kritikken er rettet mod de rammebetingelser som EIÅ har og ikke organisationen eller medarbejderne. Flere klubber såvel som EIÅ selv påpeger, at der i perioden har været en berettiget kritik af, at bevillingerne kun gives på årlig basis og at der ikke uddeles flerårige bevillinger. Kritikpunktet henfører til at de talent- og eliteprojekter, hvortil klubberne og forbundene søger tilskud, ofte har karakter af flerårige aktiviteter, hvorfor det ville være belejligt såfremt økonomien kunne sikres i samme tidsrum, når klubberne fortsat lever op til støttebetingelserne. EIÅ har indgået i aktiv sparring og dialog med de pågældende klubber, for at sikre kontinuitet inden for de rammer EIÅ selv har for dette Organisering af støtten EIÅ har gennem årene udarbejdet et støttekoncept ud fra opbygningen og systematikken hos Team Danmark og i den forbindelse blev der fokuseret meget på fastlæggelsen af procedurer, herunder formularudarbejdelse, information mv. Støttekoncept er siden 2001 blevet forædlet med fokus på ansøgningsproceduren og dens tilgængelighed, information og vejledning, kvalitetssikring og kontinuitet i behandling af ansøgninger. Det har været vigtigt for fonden, at der er en rød tråd i støttekonceptet, herunder behandlingen af ansøgninger, dog med mulighed for at fravige i særlige tilfælde, hvor ansøgningen stadig er holdt indenfor visionen. Støttekonceptet anses i dag for at køre med et optimeret forbrug af ressourcer. Der er etableret formaliserede kriterier, hvilket har sikret efficiens i uddelingen, hvilket ses i andelen og antallet af kvalificerede ansøgere. EIÅ fremhæver selv, at der på baggrund af forædlingen af støttekoncep- Ref / 13/33

17 tet samt information til mulige ansøgere er sket en udvikling, således at der nu er en passende forventningsstyring af ansøgere dvs. at der er en viden om hvad der kan støttes, og at man på den anden side ikke er fastlåst over for nye initiativer. Der har igennem perioden været et voksende antal velkvalificerede ansøgninger, og med baggrund i denne opkvalificering af ansøgerkompetencer peges der fra flere sider på, at en øget bevilling til EIÅ vil medføre søsætning af flere kvalificerede elite- og talentinitiativer i Århus. I flere tilfælde har der efter et afslag på støtte været afholdt afklarende møder med ansøgeren, ligesom det i få tilfælde har været nødvendigt at påtale manglende opfølgning, opnåelse af mål eller manglende tilbagemelding. Den dialogbaserede proces kan betragtes som et generelt kendetegn ved EIÅs samvirke med øvrige idrætslige organisationer, hvorfor eventuel kritik kan imødekommes gennem dialog om strategier, mål og midler. Det vurderes på denne baggrund, at uddeling af støttemidler fungerer tilfredsstillende i forhold til brugernes tilfredshed, gennemskuelighed, objektivitet og det overordnede fremadrettede perspektiv. Det konkluderes også, at uddelingerne har fungeret efficient og at det inden for de økonomiske rammer har været et effektivt middel i relation til målet om at udvikle Århus til Danmarks førende eliteidrætsby. 5.2 Samarbejde med erhvervslivet I byrådsindstillingen fra 2001, fremgår at mindst halvdelen af fondens midler skal skaffes ved hjælp af finansielle midler og naturalier fra erhvervslivet. Dette tydeliggøres også i indstillingen, at EIÅ oprettes som et samarbejde mellem Århus Kommune og erhvervslivet (Erhvervskontaktudvalget) og det må derfor formodes at dette kriterium bærer en vis vægt i forbindelse med evalueringen. For at vurdere dette indsatsområde er der taget udgangspunkt i andelen af midler i EIÅ, der kommer fra erhvervslivet, hvorvidt EIÅ har kunnet være klubber og forbund behjælpelig med selv at opnå støtte fra erhvervslivet samt helhedsindtrykket i dataindsamlingsperioden. Indikatorer: i. Andelen af finansielle midler i EIÅ der kommer fra erhvervslivet ii. EIÅs mulighed for formidling af sponsoraftaler Andelen af midler fra erhvervslivet I forhold til målsætningen om en 50 % finansiering af erhvervslivet, må denne indsats betragtes som en akilleshæl for EIÅ. I den tidlige etableringsfase er EIÅ blevet støttet af et reklamebureau i form af etablering af logo, materiale, hjemmeside mv. Desuden er indkommet enkelte finansielle sponsorater, dog hovedsageligt fra EIÅs etablerede omgangskreds, to mindre sponsorater er skaffet inden for det seneste år. Ambitionen om 50 % finansiering fra erhvervslivet er dog langt fra lykkedes. Den manglende finansiering har konkret betydning for de aktiviteter, som kan gennemføres i klubberne i forhold til at udvikle talenter og elite. Ref / 14/33

18 Rambøll Management har i forbindelse med evalueringen forsøgt at afdække årsagerne til at medfinansieringen fra erhvervslivet ikke er realiseret som planlangt. For at opnå denne finansiering fra erhvervslivet, er der tidligt i evalueringsperioden blevet udarbejdet foldere til erhvervslivet, dette har dog ikke affødt den store effekt. Man udarbejdede et oplæg til et sponsorkoncept, der blev forelagt 8-9 forskellige lokalt forankrede erhvervsvirksomheder med henblik på at få en feedback. Sponsorstøtte fra erhvervslivet kan ikke generelt siges at have været lavt prioriteret, og har været diskuteret intensivt på bestyrelsesmøderne. På disse møder er der foretaget analyser af EIÅs muligheder for at opnå sponsorstøtte i relation til den energi det ville kræve. I den sammenhæng er følgende tre faktorer taget i betragtning i evalueringen: a) Produkt og timing b) Bemanding c) Kausalitet Ad a. For at illustrere denne udfordring EIÅ har stået med i forhold til medfinansiering, henleder vi opmærksomheden til den tidligere præsenterede figur over EIÅs placering mellem talent- og eliteidræt. Figur 6. Synlighed og mulighed for sponsorrater baseret på synlighed International elite Traditionel synlighed: Elitesport National elite Nationalt talent Lokalt talent Øvrige: klubber etc. Team DANMARK EIÅ ESAA som talentudviklingsprodukt Sponseringspotentiale Problemet kan ligge i, at erhvervslivet i meget vid udstrækning er interesseret i at sponsere områder, der synliggør dem. De dele af idrætten, der er særligt synlige, er den nationale og internationale elite, som i høj grad støttes af andre end EIÅ; Team Danmark og Århus Elite. Dertil kommer store sportsgrene (fodbold og håndbold), som i vidt omfang er professionelle, og som derfor ikke støttes af EIÅ. Disse forudsætninger betyder, at EIÅ har måtte satse på andre værdier for virksomhederne end direkte synlighed. Ref / 15/33

19 På grund af ovenstående forudsætninger har det igennem perioden været især bestyrelsens holdning, at det var nødvendigt, at dette salgbare produkt måtte udvikles før en satsning efter sponsorater påbegyndtes. Indtil man havde et produkt, der dokumenterede, at man kunne flytte idrætsudøvere fra talent til elite, var vurderingen, at de midler der vil kunne inddrives stod dårligt mål med indsatsen. Hertil skal nævnes, at EIÅ i dag har det produkt der skal til for at engagere erhvervslivet. Det er blot ikke det samme synlighedsprodukt som normalt forbindes med elitesport. Som figur 4 illustrer er ESAA et produkt der sikrer at talenter bevæger sig et eller flere skridt op ad den idrætslige rangstige. Talentmassen transformeres til elite. ESAA er derfor et godt alternativt og supplerende produkt til den del af erhvervslivet med interesse i at støtte dokumenteret effektiv talentudvikling. Det særligt positive ved ESAA som støttekoncept er, at det er et meget anderledes produkt end det der tilbydes af den professionelle eliteidræt i Århus, som hidtil bedre end EIÅ har formået at opnå midler fra erhvervslivet på grund af synligheden af den professionelle sport. Ad b. EIÅ var fra starten bemandet med en halvtidsansat fra Århus Kommune. Samtidig indeholder arbejdsbeskrivelsen ikke en entydig formulering af opgaven med at tilvejebringe medfinansiering. Til trods for en øget bemanding er det den generelle vurdering fra de eksterne interessenter, der har deltaget i interviews, at EIÅ må betragtes som sparsomt bemandet i forhold til at udvide arbejdsopgaverne. Ad c. Der kan i forbindelse med sponseringstanken sættes spørgsmålstegn ved den normalt tænkte kausalitet, hvor støtte fra erhvervslivet fører til flere støttede aktiviteter blandt klubber og udøvere (model 1, fig. 4.). En alternativ kausal model kan baseres på, at aktiviteterne er den driver, der gør den enkelte udøver i stand til at opnå resultater, der så igen vil kunne bidrage til den enkelte udøvers muligheder for at opnå personlige sponsorater (model 2, fig. 4.). Et eksempel på en sådan effekt der delvist menes at kunne tilskrives EIÅs indsats er 49 eren (sejlbåd), der i dag har opnået resultater der har ført til øget finansiering fra erhvervslivet. En sådan effekt kan ikke alene tilskrives EIÅ, da en lang række andre faktorer spiller ind på effekten. Ref / 16/33

20 Fig. 7. Kausalitetsforklaringer for sponsorater. Model 1 Medfinansiering til EIÅ som driver Erhvervsliv og Århus Kommune støtter EIÅ Gearing af EIÅs aktiviteter Styrket indsats for eliteidræt Model 2 Aktiviteter og personlige resultater som driver EIÅ iværksætter aktiviteter Den enkelte udøver opnår resultater Den enkelte udøver opnår sponsorater Model 3 Cirkulær logik Medfinansiering som driver Aktiviteter som driver Reelt er de to kausale modeller forbundet i en cirkulær logik, der ikke er modsat rettede. Den strategiske beslutning fra EIÅs side om primært at anvende aktiviteter som driver, beror således på en konkret vurdering i forhold til punkterne a og b. Denne vurdering har således ført til, at EIÅ har arbejdet med at styrke den cirkulære logik i en anden del end forventet af organisationen, men at EIÅ i dag oplever bedre at kunne varetage begge opgaver. Der er i dag enighed mellem EIÅs ansatte og bestyrelsen om, at der med ESAA er udviklet et produkt, der kan sælges på. Samtidig peger flere klubber og forbund på ønsket om kompetenceløft eller andre initiativer til at løfte deres sponsorarbejde. En fremtidig indsats inden for området bør således gå på to ben i forhold til den cirkulære logiks to virkemåder Fremadrettede muligheder Det har metodisk ikke været muligt at afdække, hvorvidt en sådan strategisk satsning reelt har båret frugt i forhold til de enkelte idrætsudøvere. Det vurderes at EIÅ i givet fald ville kunne følge en sådan individualiseret strategi op med en stærkere indsats for at uddanne klubber, forbund og enkelte idrætsudøvere inden for sponsering - eksempelvis via samlede produkter og kompetenceløft rettet mod enkeltindivider/udøvere og organisationer. Der bør stilles spørgsmål til, hvorfor man endnu ikke har iværksat et mere traditionel sponsorarbejde med udgangspunkt i ESAA, da planen om dette spores tilbage til overleveringen fra den første til den anden bestyrelse. Det har været bestyrelsens strategiske vurdering at man ville vente til produktet var modent, dvs. konsolideret både organisatorisk, administrativt og informativt i forhold til Ref / 17/33

21 omverdenen, ikke mindst den uddannelsesmæssige.. Enkelte interviewpersoner giver dog udtryk for, at der inden dette tidspunkt fandtes en parathed af produktet. EIÅs støttekoncept er i dag baseret på, at virksomheder kan være ambassadører for idrætten i Århus. Denne brede satsning er ikke nødvendigvis i modstrid med en mere individualiseret sponsorindsats. Overordnet må der konkluderes, at der er store problemer med at opfylde målet om støtte og samarbejde med erhvervslivet, og at dette til dels kan skyldes EIÅs placering i forhold til talent- og eliteniveau, samt en deraf følgende divergens mellem forventninger og reelle muligheder for medfinansiering. Det skal dog samtidigt nævnes, at de implicerede selv føler, at de i dag har et godt fundament for sponsoraftaler i ESAA klasserne. Den lave intensitet af sponsorarbejdet er ifølge EIÅ erstattet af en ny strategisk beslutning om at afsætte de nødvendige ressourcer for at markedsføre EIÅ overfor erhvervslivet. Beslutningen synes dog at forblive svært realiserbar inden for rammerne, idet EIÅs bestyrelse peger på, at det vil være nødvendigt med allokering af ekstra ressourcer til markedsføring og administrationen af sponsoraftaler. Den nuværende status for EIÅ er altså, at der trods udviklede produkter (ESAA) findes meget svære vilkår for og en begrænset indsats inden for sponsorarbejdet sammenlignet med organisationens oprindelige mål, men at man i dag har et produkt der passer til en anden position i markedet end oprindeligt forventet. 5.3 Synlighed og kommunikation I byrådsindstillingen 2001 fremgår det at EIÅ skal synliggøre eliteidrætten, dens udøvere og aktiviteter. Organisationen skal desuden synliggøre Århus som eliteidrætsby og formå at kommunikere med sine interessenter. Der var fra starten fra Århus Kommunes side lagt op til åbenhed om, at EIÅ skulle arbejde selvstændigt herunder at definere de væsentligste målgrupper for den eksterne kommunikation. Dette betød en prioritering hvor de vigtigste målgrupper og nærmeste interessenter opnåede den største kommunikative opmærksomhed. Det betød imidlertid også, at bestyrelsens og medarbejdernes stil var med til at definere den strategiske vinkel på kommunikation og synliggørelse. Det har således været overladt til EIÅ selv at vægte på den ene side at sikre kommunikationen mellem interessenter og på den anden side skabe synlighed overfor erhvervslivet og den brede befolkning. For at vurdere dette indsatsområde, er der taget udgangspunkt i en identifikation af målgrupper og EIÅs indsats overfor disse. Indikatorer: i. Synliggøre ESAA tilbud over for målgruppen i. Effektivitet: Antallet af kvalificerede og ukvalificerede ansøgere ii. Synliggøre værdien af EIÅ over for lokale politikere iii. Synliggøre idrætten overfor erhvervslivet lokalt iv. Synliggøre Århus som eliteidrætsby Ref / 18/33

22 5.3.1 Målgrupper For at kunne evaluere synliggørelsesindsatsen er der udpeget følgende målgrupper: Organisationer inden for idrætten Lokale politikere Talenter og eliteidrætsudøvere Den brede offentlighed såvel lokalt som nationalt Fra begyndelsen af EIÅs virke blev synliggørelse bevist prioriteret, med særligt fokus på skabelsen af fondens profil i forhold til det eksisterende elitelandskab; det vil sige at definere og kommunikere det virke og de finansieringsydelser som organisationen havde. Kommunikationen overfor klubber og forbund vurderes på mange måder positivt og EIÅ har en etableret profil, der dog i nogen grad varierer mellem idrætsgrenene. Gennem ydelserne var det også muligt, at synliggøre de aktiviteter som EIÅ iværksatte. EIÅ satsede her på at synliggøre organisationen gennem aktiviteter. Dette gjorde, at EIÅ som organisation trådte i baggrunden og at idrættens udøvere trådte i forgrunden. Synliggørelsen overfor de lokale politikere må betragtes som relativt vellykket. Det vurderes fra eksterne interessenter, at eliteidræt har stort fokus blandt politikerne i Århus. Der henvises her også til oplægget omkring Århus Kommunes nye sports- og fritidspolitik, som skal gælde fra Andre idrætsaktører påpeger, at der mangler synlighed af, hvad flere ressourcer til området vil kunne betyde sportsligt og derved i markedsføringen af Århus. Ved etableringen af ESAA blev det også nødvendigt at profilere denne over for de aktive og deres forældre, dette sker i dag ved hjælp af informationsmøder for unge, klubber og de unges forældre om ESAA og team Danmark. Dette opleves af interviewpersonerne som den rette tilgang til synliggørelsen af ESAA overfor interessenter. Dog påpeger de udøvende eliteidrætsfolk, at de gerne så et endnu stærkere fokus på synligheden, da deltagelsen i overstående forudsætter et vist kendskab. Herudover promoverer EIÅ, i forlængelse af målsætningen, danmarksmestre og de udøvere, der skal til OL samt fejring af sportshelte. Tiltag, som bliver taget omkring at vise heltene, vurderes som positive, men de små sportsgrene synes i forvejen at synliggørelse er svært og ønsker mere opbakning. Det samme gælder promoveringen af Århus som elitelandsby. Der er således ikke taget særlige tiltag for at promovere Århus som eliteidrætsby ud over de aktiviteter, EIÅ har gennemført. Ref / 19/33

23 Det vurderes at EIÅ har haft succes med den interne synlighed med og mellem de umiddelbare interessenter. Der er etableret et succesfyldt netværk omkring de relevante aktører, kendskab til støttemuligheder og god kontakt med klubber og forbund. Med hensyn til synligheden overfor erhvervslivet og den brede befolkning er synligheden ikke slået igennem i samme grad. EIÅ har prioriteret at skabe aktiviteter og at supplere disse med ekstern kommunikation. En stærkere og breder ekstern kommunikation og synliggørelse overfor såvel erhvervsliv og den brede befolkning, må betragtes som et fokuspunkt når det gælder om at indhente medfinansiering fra erhvervslivet. Med hensyn til synligheden overfor erhvervslivet er problemet blandt andet at EIÅ overskygges af konkurrencen med Århus Elite (de professionelle klubber) og at klubberne og de små sportsgrene ikke oplever, at de får den rette støtte til at skabe synlighed om sig selv. I forhold til synligheden i den brede befolkning fremhæver flere, det først er ved etableringen af ESAA, at den brede befolkning begynder at få et kendskab til EIÅ. En del af forklaringen til dette skal sandsynligvis også findes i navneligheden mellem Elite Idræt Århus, og Århus Elite A/S. Men herudover har det aldrig været EIÅs selvforståelse, at der skal skabes synlighed omkring egen organisation. Det vurderes overordnet, at EIÅ med succes har formået at skabe synlighed af organisationen overfor de primære målgrupper: Udøvere, talenter, idrætslige organisationer, men at aktiviteter, der skal synliggøre EIÅ for den berede befolkning, bevidst er nedprioriteret. Dette område er fra februar 2008 opprioritet med ansættelsen af en kommunikationsmedarbejder i Århus Kommunes Sport og Fritid. Denne medarbejder har bl.a. som opgave at støtte EIÅ med hensyn til kommunikationsopgaver. 5.4 Støttefunktion for idrættens interessenter En af hovedfunktionerne bag EIÅ er deres rolle med at understøtte intentionerne i Team Danmarks strategi for eliteidræt, understøtte handlingsplaner udarbejdet af specialforbundene i samarbejde med Team Danmark, støtte og vejlede lokale foreninger med henblik på etablering af kraftcentre og assistere og vejlede ved igangværende og kommende idrætsaktiviteter. Dette betyder, at de primære aktiviteter for EIÅ på dette område er etablering og udvikling af kraftcentre, udviklingen af ESAA, rådgivning af klubber og forbund, ansættelse af kvalificerede trænere til morgentræningspas, etablering af fysioterapi og diætist og EIÅ har desuden overtaget styringen af styrketræningscenteret. Alle disse aktiviteter har til formål at sikre og understøtte rammebetingelserne for eliteidrætsudøvere, således at idræt og træning kommer i fokus. For at vurdere dette indsatsområde er der taget udgangspunkt i de aktiviteter, der er igangsat og som vurderes ud fra følgende indikatorer: Ref / 20/33

24 Indikatorer: i. Antal af kraftcentre i Århus etableret med involvering af EIÅ ii. Levedygtighed af kraftcentre i forhold til indsats iii. Antal idrætsudøvere tilknyttet et kraftcenter iv. Tilfredshed med indsats hos Team Danmark v. Antal elever i ESAA klasser vi. Tilfredshed med ESAA indsatsen blandt klubber og forbund Kraftcentrenes succes Arbejdet med kraftcentre har indtaget en central rolle i EIÅs arbejde. Århus kan her bryste sig med at have langt flere (18) kraftcentre og en bredere sammensætning af kraftcentre end i resten af landet. Arbejdet med kraftcentre har vist sig at styrke idrætten, og flere kraftcentre har udviklet sig til et højere eliteniveau end forudset på baggrund af indsatsen. Samtidigt udtrykker flere, at der er en klart voksende tendens til eliteidræt og talentidræt i Århus. En stor del af forklaringen skal findes i de tildelte støttemidler, men klubberne og forbundene udtrykker desuden et generelt stor tilfredshed med indsatsen fra EIÅ, dette gælder ikke mindst i forbindelse med den støttefunktion koordinatoren har som rådgiver og vejleder. Enkelte kraftcentre har haft problemer med at opretholde det nødvendige niveau. I dag betegnes to af kraftcentrenes situation som grænsende til bæredygtige, forstået således, at EIÅ har støttet idrætsgrene med en organisation, der har haft svært ved at løfte kraftcenterrollen. EIÅ betegner selv disse idrætsgrene som satsninger. Visse idrætsgrene er således fra start blevet støttet, velvidende at EIÅ har taget en risiko. At EIÅ finansierer projekter med middel til høj risiko er ikke i sig negativt, idet disse også vurderes at have givet anledning til uventede positive resultater inden for andre idrætsgrene. Ud over de to potentielt ikke-bæredygtige kraftcentre er levedygtigheden blandt kraftcentrene generelt høj og arbejdet med kraftcentre opleves at give et godt afkast, og udgør i dag et af kernepunkterne bag elitearbejdet i Århus. Antallet af idrætsudøvere der er tilknyttet et kraftcenter eller på anden måde er tilknyttet Århus har også været markant voksende som følge af EIÅs aktiviteter - herunder udvikling af kraftcentre og faciliteter. Århus oplever dog med den brede satsning konkurrence fra mindre byer, der satser meget snævert på at promovere sig inden for en enkelt idræt. En aktiv konkurrence fra Århus side der både er så bred som den nuværende strategi og lige så markant som disse byer, vurderes at ville kræve meget store investeringer i at profilere og forankre topidræt inden for hver enkelt idrætsgren i Århus Samarbejdet med Team Danmark Evalueringen har allerede indledningsvist berørt arbejdsdelingen mellem EIÅ og Team Danmark: Team Danmark har fokus på aktiviteter for den nationale og internationale elite, mens EIÅ befinder sig delvist på niveauet under Team Danmark i idrættens fø- Ref / 21/33