Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Afdeling 300 Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Engparken Grindsted

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af afdeling 300, Neurorehabiliteringen Beskrivelse af et typisk patientforløb 1.2. Beskrivelse af et typisk patientforløb 2. Ledelse og organisering Personalesammensætning og kvalifikationer 2.2 Tværfaglige samarbejdspartnere og afdelinger 2.3 Social- og sundhedsassistentens ansvars- og funktionsområde 3. Læringsmiljø Organisering af klinisk undervisning 3.2. Forventninger til social- og sundhedsassistenteleven 3.3 Forberedelse til praktikforløbet 3.4 Strategi for systematisk evaluering af læringsmiljøet 1

3 1. Præsentation af afdeling 300, Neurorehabiliteringen Rehabiliteringsafdelingen har 20 sengepladser, der er fordelt over to team, som er bemandet af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter. Afdeling 300 rehabiliterer patienter med blodprop- eller hjerneblødning samt patienter med hjernetumore eller polyradiculitis. Patienterne modtages hovedsageligt fra afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. 1.1 Beskrivelse af et typisk patientforløb En 71årig mand ankommer med liggende transport til afdelingen. Patienten har nedsat kraft i højre side og svært ved at udtrykke sig verbalt. Patienten og pårørende modtages af læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent samt ergoterapeut, fysioterapeut og logopæd. Det tværfaglige teams opgave, er at tilrettelægge en behandling samt rehabilitering, der tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, ønsker og behov. Der tages stilling til medicinsk behandling, bestilling af blodprøver, kontrol af blodtryk, puls, temperatur samt evt. undersøgelser, som patienten skal have foretaget. Patientens vandladnings- og afføringsmønster kan evt. være forstyrret i begyndelsen. Patienten fejlsynker, hvorfor der er anlagt nasalsonde og opstartet sondeernæring. Patienten vejes ugentlig. Ergoterapeuten tilrettelægger træning, der stimulerer mundens naturlige synkebevægelser. I takt med at patienten begynder at spise, udfyldes kostvæskeregistrering, således at patientens protein- og energibehov dækkes ind. Patienten har svært ved at udtrykke sig, men kan godt forstå, hvad der bliver sagt, derfor tilrettelægges træning med logopæd. Patienten vender sig ikke i sengen og kan ikke holde balancen på sengekanten. Fysioterapeuten udfærdiger lejrings- og forflytningspapirer samt vurderer hvilke hjælpemidler, der skal anvendes. Patienten er træt, der udarbejdes døgnplan, hvor der tages højde for træning, hvil, spisetider mv. Der afholdes dagligt tværfagligt tavlemøde mhp at koordinere træning, således at alle faggrupper er bevidst om patientens mål samt anbefalinger til, hvordan der skal trænes. Patienten bliver pludselig dyspnøisk, temperatur er 38,5. Han hoster gulligt slim op. Røntgen af thorax viser pneumoni, der gives i. v. antibiotisk behandling, og patientens almentilstand bedres hurtigt. 2

4 1.2 Beskrivelse af et typisk patientforløb 63 årig mand, der har fået konstateret hjernetumor indlægges til videre behandling samt rehabilitering. Patienten og pårørende modtages af læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, fysio- og ergoterapeut. Der udarbejdes rehabiliteringsplan, der indfrier patientens ønsker og behov. Der afholdes dagligt tværfagligt tavlemøde mhp at koordinere træning, således at alle faggrupper er bevidst om patientens mål samt anbefalinger til, hvordan der skal trænes. Social- og sundhedsassistenten vurderer patientens kostvæskeindtag og BMI samt kontrollerer vægten ugentlig. Patienten bliver pludselig tiltagende træt og forkvalmet. Patienten spiser ikke nok pga. tiltagende kvalme, der ordineres kvalmestillende tablet samt bestilles nye blodprøver. Der opstartes kostvæskeregistrering i 3 dage og ved behov tages kontakt til diætisten. Patienten er generet af hovedpine, hvorfor lægen regulerer den medicinske behandling og social- og sundhedsassistent kontrollerer blodtryk, puls samt virkning af den smertestillende behandling. Patienten er trist og har brug for at snakke sin situation igennem med lægen. Patienten tilbydes snak med psykolog fra kræftens bekæmpelse og såfremt patienten ønsker dette, kan pårørende deltage i samtalerne med psykologen. Fysioterapeut og ergoterapeut planlægger i samarbejde med patienten et træningsforløb med hvil imellem de enkelte træningsseancer, da patienten i modsat fald udtrættes og mister motivationen under rehabiliteringsopholdet. 2. Ledelse og organisering Rehabiliteringsafdelingen ledes af en tværfaglig driftsledelse, læge, afdelingssygeplejerske og afdelingsfysioterapeut. Driftsledelsen har reference til medicinsk afdelingsledelse C, ledende overlæge, ledende oversygeplejerske samt ledende chefterapeut. Afdeling arbejder ud fra SVS`s mål og værdier, der er tilgængelig på; Rehabiliteringen tager afsæt i individuelt udarbejdede rehabiliteringsplaner, dvs. patientens mål samt patientens fysiske funktionsniveau ved indlæggelsen. 3

5 Rehabiliteringen anskues som en koordineret, sammenhængende og målrettet samarbejdsproces mellem patient, pårørende og fagfolk. På modtagelsesdagen udpeges patientens forløbsansvarlige personer. En sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent samt en terapeut, der i samarbejdet med patienten og de pårørende, har ansvaret for at koordinere sygepleje og behandling fra indlæggelse til udskrivelse. Til afdelingen er der tilknyttet stuegangslæger. Endvidere arrangeres løbende lægesamtaler, hvor patient og pårørende kan få afklaret sygdomsrelaterede spørgsmål. Lægevagt i aften og nat samt weekend varetages af medicinsk bagvagt. 2.1 Personalesammensætning og kvalifikationer Personalet er sammensat af 10 sygeplejersker, 13 social- og sundhedsassistenter, 8 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter. Det sygeplejefaglige personale har en bred klinisk erfaring samt specielle kompetencer og ansvarsområder fx funktion som speciale ansvarligsygeplejerske, ernæringstovholder, hygiejneansvarlig, patientsikkerhedsansvarlig, arbejdsmiljørepræsentant, forflytningsinstruktør, inkontinenssygeplejerske. 2.2 Tværfaglige samarbejdspartnere og afdelinger Intern samarbejdspartner: læge, lægesekretær, logopæd, diætist, neuropsykolog, bioanalytiker, radiograf, serviceassistent og portør. Ekstern samarbejdspartner: Afdeling 652 SVS, hjemmeplejen, praktiserende læge, Hammel Neurocenter og andre sygehuse. 2.3 Social- og sundhedsassistentens ansvars- og funktionsområde Deltager i modtagelsessamtaler Udfører Fim-scoring (redskab til at vurdere patientens fysiske funktionsniveau) Planlægger og deltager i mål- og evalueringssamtaler Planlægger og deltager i udskrivelsessamtaler Deltager i udarbejdelse af rehabiliteringsplaner Deltager i tværfaglige konferencer 4

6 Medicingivning jf. instruks medicinering Neurorehabiliteringen Planlægger, observerer, udfører sygepleje samt reagerer på sundhedsafvigelser Rapporterer og dokumenterer observationer samt udført sygepleje Informerer, vejleder og underviser patient, pårørende i sundhedsfremme og forebyggelse, så de bedre kan klare den nye livssituation og forebygge komplikationer efter udskrivelse Vejleder / underviser kollegaer, elever og studerende Andre sygeplejefaglige opgaver som varetages af social- og sundhedsassistenten: Anlæggelse af sonde, sondeernæring, kostvæskeregistrering, ernæringsscreening, hudpleje, sårpleje, anlæggelse af blærekateter, engangskateterisering, blærescanning, blodsukkermåling, blodtryksmåling, urinstix. 3. Læringsmiljø På rehabiliteringsafdelingen er der social- og sundhedsassistentelever hele året igennem, sygeplejestuderende på 1. og 3. studieår samt fysioterapeut-studerende og ergoterapeutstuderende. Endvidere tilbyder vi klasses elever erhvervspraktik af en uges varighed. Du bliver i din praktikperiode hos os tilknyttet en praktikvejleder, som er uddannet social-og sundhedsassistent. Praktikvejlederne har alle gennemgået vejlederuddannelsen og deltager løbende i sparringsforum ved klinisk sygeplejelærer samt samarbejdsmøder mellem skole og praktik. Eleverne fungerer som teammedlem i samme team som deres vejleder. Der er typisk to elever i hvert team samt studerende. Til afdeling 300 er der tilknyttet en klinisk sygeplejelærer med diplomuddannelse i pædagogik, masteruddannelse i klinisk sygepleje samt bred klinisk erfaring. Den kliniske sygeplejelærer har elever og studerende som ansvars- og funktionsområde samt deltager i udviklingsopgaver. Hele afdelingspersonalet står samtidig til disposition for eleven. 3.1 Organisering af klinisk undervisning En måned før praktikstart tilsendes velkomstbrev indeholdende tidspunkt/sted for modtagelse ved klinisk sygeplejelærer, navn på tildelte praktikvejleder samt arbejdstidsplan for de første 14 dage. Dato for vejledende samtaler og evalueringssamtaler samt dato for planlagt refleksion /undervisning i praktikperioden er aftalt på forhånd og du orienteres herom i forbindelse med modtagelsen ved klinisk sygeplejelærer. 5

7 Du planlægger selv din arbejdstid i samarbejde med praktikvejlederen. Vi anbefaler, at du følger din praktikvejleders arbejdsplan. Du kan med fordel deltage i aftenvagter, idet der i aftenvagten ligeledes er relevante læresituationer. Vi anbefaler, at du deltager i en enkelt nattevagt, idet det giver dig mulighed for at opleve hele døgnrytmen på afdelingen. Herudover anbefaler vi, at du deltager sammen med vejlederen i 3 weekendvagter i løbet af praktikperioden. Vi vægter, at du i begyndelsen af din uddannelsesperiode stille og roligt kan koncentrere dig om at komme ind i afdelingens rytme og pleje af den enkelte patient. Derfor vil du især i starten af perioden være observerende. Efterhånden bliver du mere og mere deltagende og til sidst i perioden kan du udføre nogle af plejeopgaverne selvstændigt på begynderniveau. I dagligdagen vægtes tid og rum til refleksion. Der vil være mulighed for mundtlig refleksion med vejlederen og det øvrige personale i afdelingen. Samtidigt anbefaler vi, at du arbejder med skriftlig refleksion som læringsredskab. I afdelingen vil der være mulighed for, at du kan læse litteratur og arbejde med skriftlig refleksion. Derudover vil du skulle afsætte tid til at fordybe dig i litteratur uden for arbejdstiden. Endvidere tilbydes følgedage og fælles refleksion/undervisning ved klinisk sygeplejelærer. I refleksionstimerne tages udgangspunkt i at belyse en praksisoplevelse ud fra relevant teori. 3.2 Forventninger til social- og sundhedsassistenteleven Vi forventer, at du deltager aktivt i egen uddannelse, at du er åben og ærlig samt giver og kan modtage konstruktiv kritik. Desuden forventer vi, at du siger til og fra, også i de svære situationer, samt udviser omtanke og pli i forhold til patienten og dennes pårørende. Endeligt forventer vi, at du gør brug af hele personalets ressourcer, at du forholder dig kritisk reflekterende i forhold til egne og andres handlinger samt tager aktiv del i at fremme et godt og udviklende arbejdsmiljø. Omvendt mener vi, at det er vores opgave at udpege relevante læresituationer, stille uddybende og reflekterende spørgsmål samt at tilrettelægge så gode betingelser for dig som muligt. 6

8 3.3 Forberedelse til praktikforløbet Vi anbefaler, at du inden praktikken især fordyber dig i hjernens anatomi og fysiologi. Derudover kan vi anbefale, at du læser teori om den grundlæggende sundheds- og sygepleje. I afdelingen kan du finde pjecer, artikler og bøger om specialet. Bøgerne kan læses i afdelingen, men udlånes ikke. Endvidere er der adgang til internet. 3.4 Strategi for systematisk evaluering af læringsmiljøet Vi ønsker at fremme en fortsat udvikling af klinisk undervisning. Det betyder, at hvis du oplever noget uhensigtsmæssigt, er du velkommen til at drøfte det med os, så vi kan justere hen ad vejen. Den kliniske sygeplejelærer samler evalueringerne fra alle elever og udarbejder årligt en rapport, der drøftes med afdelingen og ledelsen. Studiemiljøet og den kliniske undervisning evalueres på baggrund af elevernes evalueringer, og der planlægges og iværksættes nye udviklingsstrategier, så læringsmiljøet for de studerende fortsat videreudvikles. Udarbejdet af praktikvejleder Kirsten Sørensen og Gurli Pedersen samt klinisk sygeplejelærer Malene Dreier, sidst revideret nov