Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Aftagerpanelet

Transkript

1 Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Aftagerpanelet Referat Fredag 6. marts 2009 kl Roskilde Universitet PAES Bygning P9 - mødelokalet Dagsorden: 1. Velkomst - godkendelse af dagsorden og referat 2. Masteruddannelser efteruddannelsesområdet. Til stede: Ole Pass, Niels Sejersen, Camilla Wang, Bente Ingvarsen, Lars Jakob Muschinsky, Helle Romme, Allan Baumann, Anders Siig Andersen, Hermod Ringgaard, Charlotte Højholt, Birgitte Elle, Betina Dybroe, Michael Svendsen Pedersen, Steen Visholm Afbud: Søren Hegnsby, Kirsten Balle, Karen-Lisbet Jakobsen, Dagsorden og referat godkendt Udvikling af nye masteruddannelser hvor er der behov, der ikke er tilbud til? Samspillet med professionsområdet. Drøftelse af instituttets idéudvikling omkring nye masteruddannelser. Master i professionssamarbejde på tværs Charlotte Højholt fremlagde skitse til ny masteruddannelse om samarbejde - på tværs af institutioner. Sigtet er at koble det organisatoriske med hverdagsliv samt spørgsmålet om, hvordan det bliver vanskeligt for familierne, når børnene lever på tværs. Andre uddannelser foretager en opdeling mellem det organisatoriske og det kliniske. Den nye uddannelses idé er at integrere. Mulige elementer i uddannelsen: Professionssamarbejde fx lærere og pædagoger på tværs af sektorer; socialforvaltning og skoleforvaltning - på tværs af almene tilbud og specialtilbud: specialundervisning overfor stamklasser og specialinstitutioner overfor almeninstitutioner o Tværprofessionelt samarbejde, professionalisme, sammensatte praksisstrukturer - teori og metode knyttet til tværprofessionelt samarbejde og de forskellige opgaver i feltet magt og kommunikation o Samarbejdsteknologier o o Konfliktuel kooperation Organisering, læring og udvikling af samarbejde Hverdagsliv o Brugernes hverdagsliv på tværs af forskellige livssammenhænge o Børns perspektiver, fællesskaber og

2 o o o o o udfordringer Familieliv og familiens opgaver i.f.t. børnenes liv på tværs af steder Brugerinddragelse Hverdagsliv og teknologi Læring og hverdagsliv Normalitet problemkategorier på tværs af det almene og det specielle Praksisudvikling o Forskningssamarbejde, teori og metode o Dokumentation, evaluering og standardisering - herunder: styringsteknologier, skemaet som aktør, forbindelsen ml dokumentation og udvikling af praksis o Projektledelse o Projektorganisering og Planlægning Masterprojekt med udgangspunkt i egen arbejdsplads. Hvordan organisere forløb til udvikling af samarbejde? Aftagerpanelet kommenterede oplægget. Allan Baumann: Præsentationen lyder spændende. Sigtet om samspil mellem faggrupper er vigtigt. Man kunne i højere grad tale om børns liv. Behov for at sætte fokus på, hvordan man kan udvikle nye fællesskaber, hvor forskning og vidensproduktion inddrages på nye måder. Forholdet mellem det normale og det specielle. Lars Jacob Muschinsky: I tvivl om markedet for denne uddannelse men der er helt klart et fagligt behov. Fokus skal nok være på det faglige og ikke det forvaltningsmæssige. Kan vi uddanne professionelle til at blive gode samarbejdspartnere? Birgitte Elle: Kunne man overveje at lade uddannelsen være lidt bredere, så den rettede sig mod hverdagsliv, arbejdsliv - som overbygning i samarbejde med professionshøjskoler. Så det ikke er en uddannelse for en bestemt profession. Dorthe Steenberg: Der er formentlig behov for mere analyse. Ledelserne er ikke bygget op til at skabe samarbejde på tværs. Det bør indkredses, hvad problemet er. Kommunikationskompetencer er meget vigtige og de mangler i sektoren. Ole Pass: Oplægget rammer meget plet i de problemstillinger, vi møder i det praktiske samarbejde ikke mindst kombinationen mellem organisation, faglighed og efteruddannelse. Man skal dog overveje, om masteruddannelse er det rette svar. Vigtigt at koble tingene på hverdagen få det til at fungere på arbejdspladsen. Skal knyttes tæt på hverdagen. En mulighed er at bruge arbejdspladsen som laboratorium.

3 Bente Ingvarsen: Der er behov for at området bliver styrket. Så må man finde redskabet. Evt. Indlægge juridisk/juridisk modul så de faglige forstår DJØF erne. Vi har en udfordring, der skal gøres noget ved så vi skaber udviklingen på arbejdspladserne Master i sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Betina Dybbroe fremlagde skitse til den nye uddannelse: På RUC har vi en humanistisk-/samfundsfaglig indfaldsvinkel til sundhedsfremme: Ulighed i sundhed. Vold. Sundhedstjenesteforskning. Sundhedsprofiler. Evaluering af sundhedsindsatser. Vi vil gerne lave én masteruddannelse med tre toninger. Der er tale om en sundhedsfremmeuddannelse, der sætter fokus på arbejdsliv. Dette med afsæt i overbygningsuddannelsernes specialetemaer: de handler meget om HR og arbejdsliv. Der står 4 forskningsmiljøer bag: Pædagogik, Psykologi, TEKSAM og Socialvidenskab. Vi har en forventning om, at Regionens Socialpsykologiske forskningsenhed også tilknyttes. Vi har arbejdet de seneste tre måneder med et oplæg. Mange af de kandidater, vi ikke optager på overbygningsuddannelsen, vil have glæde af masteruddannelsen. Mange insisterer på at beholde arbejde og ønsker ikke at deltage i et fuldtidsstudie.. Dorthe Steenberg: God idé kan være en god uddannelse for ansatte i mange brancher. At tænke arbejdsmiljø i en ny form er spændende og relevant. Der er 1,7 mio. kronikere i Danmark. Ole Pass: Her er brug for enkeltpersonerne, der kan være en katalysator i forhold til problemstillingen. Kommunerne har svært ved at komme i dialog med det private arbejdsmarked. Sundhedsfremmeområdet kunne være en god katalysator herunder med indgang gennem et bredt sundhedsbegreb. Også kommunerne er på jagt efter efteruddannelse på dette felt. Niels Sejersen: Sundhed er ikke mere blot et personligt anliggende. Det vil være rart at få en faglighed ind i sundhedsarbejdet, hvor der i dag er en broget udbyderskare. Camilla Wang: God idé at gå toningsvejen og ikke udbyde mange forskellige uddannelser.

4 Niels Sejersen: Kan RUC overveje at udbyde forskellige seminarer og korte kursusrækker i temaet? Birgitte Elle: Vores erfaring er, at merit betyder meget. Master i multikulturalitet, uddannelse og læring Michael Svendsen Pedersen fremlagde oplæg til ny uddannelse: Stort frafald på erhvervsuddannelserne blandt unge med anden etnisk baggrund. Vores oplæg spiller sammen med diplomuddannelser i samme emnefelt. Målgruppe: Folkeskolelærere, pædagoger og lærere på erhvervsuddannelserne. Forskningsforankring: Uddannelsen er udviklet af Energigruppen, der har etableret sig som en søjle under forskningsgruppen Barndom/Ungdom. Lars Jacob Muschinsky: Det er godt, at der er tale om en kulturel indgang og ikke en sproglig. Vi taler om en Master i social integration. Den favner en overordnet forståelse af, hvad det indebærer at integrere sig. Kirsten Romme: Også gymnasielærerne har behov for denne uddannelse. Vi skal have øje for, om der er betalingsevne. Der vil være interesserede gymnasielærere. Allan Baumann: Uudnyttet potentiale. Godt at der flyttes fokus fra sprog til kultur. Dorthe Steenberg: En bred forståelse af pædagogik: Hvordan udvikler mennesker sig i en kontekst. Birgitte Elle: Kunne man forestille sig et startmodul for masteruddannelser på institutttet? Der arbejdes videre med de tre oplæg med inddragelse af aftagerpanelets rådgivning. 3. Kvalitet i uddannelserne på Roskilde Universitet Hvordan måler og styrer man kvaliteten på RUC s uddannelser? Oplæg ved: Michael Svendsen Pedersen, studieleder Pædagogik Birgitte Elle, studieleder Psykologi. Der er et arbejde i gang i forhold til at udvikle værktøjer til kvalitetsudvikling på hele RUC. Aftagerpanelets drøftelse har dog alene fokus på instituttets uddannelser. Michael Svendsen Pedersen redegjorde for hvordan

5 studienævnet for Pædagogik på hvert møde har et strategisk punkt på dagsordenen Arbejdet medtænker de krav, der vil blive stillet til uddannelsen, når den skal akkrediteres af ACE Danmark. Kvalitet og akkreditering er på studienævnets dagsorden i april. Uddannelsens evaluering fremgår af vedlagte oversigt. Et særligt tema er Vejledning idet der nu sættes fokus på Hvad er god vejledning? Aftagerpanelet drøftede, hvad man kan læse af eventuelle frafaldsprocenter (der er på RUC/PÆDAGOGIK en god gennemførelsesprocent), de største udfordringer (ressourcerne/antallet af lærertimer til vejledning) og vejlederrollen. Kirsten Romme: Vejlederrollen er hjertebarnet på RUC hvad gør instituttet for at professionaliserede dette arbejde? Michael Svendsen Pedersen: Vi har igangsat et arbejde for at udrede og udvikle, hvad vi forstår ved god vejledning. Lars Jakob Muschinsky: Hvordan flyttes fokus fra den privat praktiserende lærerkultur til en fælles og kollektiv tilgang? Anders Siig Andersen: Tidligere anvendtes tolærersystem. Dette er der ikke ressourcer til længere men der er en stærk kollektiv kultur. Birgitte Elle redegjorde for kvalitetspraksis på psykologiuddannelsen. Det videnskabelige personale holder på skift forelæsninger for hele holdet som herefter diskuteres i klynger, blandt de studerende. Evalueringsskema og vejledning for moduler blev gennemgået. (Vedlagt) Aftagerpanelet drøftede den store udfordring, der ligger i, at kunne øve en positiv kritik af hinandens arbejde. 4. RUC kandidaternes styrkesider? Aftagerpanelets debat kan evt. struktureres omkring temaerne: 1. Fagligheden Hvordan vurderes kandidaternes kernefagligheder? Hvordan vurderes kandidaternes metodiske færdigheder? 2. RUC-kandidaternes styrkesider Problemorientering Projektarbejdet Tværfagligheden Samarbejde med praktikere Gode generalister

6 Andet Anders Siig Andersen udbredte temaet og efterlyste aftagerpanelets vurderinger: Lars Jacob Muschinsky: Mange karakteristiske ting har karakter af fordomme men de holder. RUC kandidater er ikke fagligt bornerte. De har fagligt gå-på-mod. Mange er fanget af en religion fx socialkonstruktivisme. Men det gør ikke noget for de er meget dialogisk orienterede. Allan Baumann: Kunne genkende LJM s vurderinger. Der er tale om dygtige og begejstrede kandidater. Helle Romme: Har tidligere været problematisk, at man som RUCkandidat ikke har et hovedfag i relation til gymnasiet. Men efter gymnasiereformen har dette ændret sig. Der bliver nu faglige mindstekrav, som vil regulere fagligheden. Camilla Wang: Glad for RUC kandidater bl.a. fordi EVA s arbejde foregår i projekter. Ser dog gerne en styrkelse i forhold til kvantitativ metode. Ole Pass: Har ansat mange RUC-medarbejdere, der ofte er nøglemedarbejdere. Kommunikerer godt med alle faggrupper. De vil gerne arbejde uhøjtideligt og tværfagligt. Bente Ingvarsen: Kandidaterne er meget anvendelige. Kun positivt at sige bl.a. erfaringer fra Børnerådet. Lars Jakob Muschinsky. De almene akademiske kvalifikationer er meget høje og de specifikke kvalifikationer kan kandidaterne siden erhverve sig. Er det en livsstil at være RUC er eller aftager effekten med tiden? Dorthe Steenberg: Vigtigt at universiteternes kandidater har komplementære kompetencer. RUC s kandidater skal nok have en kvantitativ metodisk basis men skal bevare den primært kvalitative tilgang. Aftagerpanelet tilsluttede sig denne vurdering. 5. Uddannelsesreform på RUC Orientering og drøftelse om RUC s uddannelsesstruktur og samspillet med Bologna-modellen. Anders Siig Andersen fremlagde overvejelser vedr. reform af RUC s uddannelsesmodel.

7 6. Evt. Ole Pass spurgte om der var mulighed for deltagelse fra studerende i aftagerpanelets møder. Mulighederne undersøges.

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21