WEEE. GOES CIRCULAR Resultater fra Den frivillige aftale om WEEE

Transkript

1 WEEE GOES CIRCULAR Resultater fra Den frivillige aftale om WEEE

2 Rapporter udarbejdet under Den frivillige aftale om WEEE Nedenfor er listet de rapporter, der er udarbejdet i Den frivillige aftale om WEEE. Gennem budskabspapiret refereres til rapporterne. Appropriate regulation (Viegand Maagøe og NIRAS) Handling and treatment of WEEE (NIRAS) Circular business models for WEEE (Accenture) Differentiated payment (med dansk version : Differentieret betaling) (NIRAS) A business based approach to eco-design regulation (Viegand Maagøe og Accenture) Improving EEE and WEEE re-use in Denmark A roadmap (Accenture) WEEE recycling in Denmark. Recycling rates and business case for critical materials (Accenture) Raporterne er tilgængelige på : di.dk/circularweee

3 Indholdsfortegnelse FORORD DEN FRIVILLIGE AFTALE OM WEEE Den frivillige aftales resultater De fire hovedanbefalinger WEEE OG MARKEDET Markedspotentiale for cirkulære løsninger Levetidsforlængelse Genanvendelse Produkt som en service WEEE OG LOVGIVNING WEEE-direktivet Ecodesign-direktivet Affaldsdirektivet og end-of- waste -kriterier Om udarbejdelse af love og regler på WEEE-området WEEE OG INDSAMLING Bedre indsamling vil skabe stort markedspotentiale for cirkulære løsninger Værdien af brugt elektronik kan øges gennem bedre håndtering og sortering Finansiering og indflydelse hænger sammen Producentansvar og adgang til indsamlet elektronik WEEE OG MILJØBIDRAG KILDER

4 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 3 Forord I 2013 forhandlede det danske Folketing implementering af direktivet om håndtering af affald fra elektronik og elektroniske produkter (WEEE II). En af drøftelserne gik på, hvordan det kan sikres, at vi får mere værdi ud af udtjent elektronik, både i Danmark og i EU. En række erhvervsorganisationer (DI, BFE og FEHA, DI Handel og DI Digital) og kollektive ordninger (elretur, LWF og ERP (udtrådt inden afslutning)) tog udfordringen op. De sidste tre år har organisationerne haft en frivillig aftale om WEEE med miljø- og fødevareministeren med det overordnede sigte at fremme brugen af ecodesign som en metode til at forbedre ressourceudnyttelsen i udtjent elektronik. Den frivillige aftale har analyseret EU-lovgivningen og det nuværende indsamlingssystem for elektronikaffald for at se, hvordan rammevilkår bedre kan skabe rum til forretningsdrevet ecodesign og cirkulære løsninger. Potentialerne i en række nye cirkulære forretningsmodeller er også beregnet. Og de er store. I denne publikation kan du læse hovedresultaterne og anbefalingerne fra Den frivillige aftale om WEEE. Du kan finde cases og kilder til analyserne, hvis du vil dykke dybere ned i stoffet. Men vil du have den helt korte version, så er det, at markedet i dag kan udvikle bedre løsninger end lovgivningen, fordi der er fokus på værdiskabelse og afsætningsmuligheder for ressourcer eller genbrugte produkter, og fordi virksomhederne har en interesse i at få mest mulig værdi ud af de ressourcer, som de investerer i. Den frivillige aftalte er nu afsluttet. Parterne i aftalen vil indgå i den dialogproces, Miljøstyrelsen har igangsat for at fremme netop håndteringen og ressourceudnyttelsen i udtjent elektronik. På Den frivillige aftales vegne Karin Klitgaard Miljøpolitisk chef, DI

5 4 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource Den frivillige aftale om WEEE I EU anvendes WEEE som en betegnelse for affald, der stammer fra elektriske og elektroniske produkter, herunder computere, mobiltelefoner og hårde hvidevarer (Waste from Electrical and Electronic Equipment). I EU er der fastsat rammer for producentansvar, der betyder, at det er producenter/importører af elektronik, der er ansvarlige for håndteringen af indsamlet, brugt elektronik. Elektronik bliver typisk kasseret, når det er itu, af kosmetiske grunde eller pga. teknologisk udvikling. Alene i Danmark bliver der indsamlet ca tons WEEE årligt. De praktiske opgaver forbundet med producentansvaret i Danmark bliver varetaget af kollektive ordninger, herunder afhentning af brugt elektronik hos virksomheder og på genbrugspladser. Det indsamlede WEEE eksporteres typisk til udlandet eventuelt efter en forbehandling i Danmark. På udenlandske anlæg bliver det oparbejdet med henblik på genindvinding som ressourcer. Den brugte elektronik indeholder både guld, sølv og kobber samt en række sjældne jordarter. WEEE S VEJ FRA FORBRUGER TIL NYE RÅVARER : Forbruger : Kasserer elektronik Oparbejder : Findeler og sorterer på relevante materialer Foto : NIRAS Foto : DanWEEE Forbehandler : Adskiller i relevante dele Foto : HJ Hansen Foto : Boliden Genindvinding : Omsmelter til nye råvarer (plast, metal)

6 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 5 Formålet med WEEE-direktivet og Ecodesign-direktivet, er at reducere mængden af elektronikaffald, øge genbrug af elektriske og elektroniske produkter og højne kvaliteten af ressourcegenindvinding. WEEE-direktivet opstiller bl.a. nationale mål for indsamling og genanvendelse af brugt elektronik, mens Ecodesign-direktivet omhandler krav til miljødesign. Disse krav kan eksempelvis gøre det lettere at adskille produktet, når dets levetid udløber (End-of-Life) og sikre, at materialerne bliver genanvendt. EU har med den Cirkulære Økonomi Pakke sat fokus på at fremme cirkulære forretningsmodeller, der redefinerer traditionelt produktsalg og gør op med brug-og-smid-væk kulturen i den lineære økonomi. I EU bliver det også diskuteret, om det kan give øget incitament til at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter, hvis man indfører en differentiering af de miljøbidrag, som producenterne skal betale for at få håndteret den brugte elektronik, forbrugerne har afleveret på genbrugspladsen. I sommeren 2013 indgik miljøministeren, en række erhvervsorganisationer og de kollektive ordninger Den frivillige aftale om WEEE. Formålet var at sætte fokus på mulighederne for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter og skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik. Den frivillige aftale om WEEE har løbet i perioden 2014 til Aftalens formandskab ligger hos Dansk Industri, og styregruppen er sammensat af repræsentanter fra de deltagende organisationer og medlemsvirksomheder herunder DI, BFE, FEHA, DI Handel, DI Digital, Brüel & Kjær S&V Measurement, elretur, Siemens, LWF samt ERP (udtrådt i 2016). Sekretariatsfunktionen er varetaget af rådgivervirksomheden NIRAS A/S. Den frivillige aftales resultater Den frivillige aftale om WEEE har gennem en række projekter belyst potentialer og barrierer for at fremme cirkulære forretningsmodeller og ecodesign for elektronik. De gennemførte analyser viser, at markedet selv kan klare mange af de udfordringer, som er relateret til brugt elektronik, og at der samtidig er et stort forretningspotentiale i nye cirkulære løsninger. Lovgivningen bør derfor i højere grad understøtte omstilling til nye, cirkulære forretningsmodeller, herunder sikre, at barrierer i de eksisterende rammebetingelser fjernes. Det kan bl.a. ske ved at sikre, at definitionen af, hvornår noget holder op med at være affald, og hvornår det kan betragtes som en ny (sekundær) ressource, ikke spænder ben for nye cirkulære løsninger. Det kan også ske ved, at producenter/importører har uhindret adgang til al den indsamlede, brugte elektronik på genbrugspladserne, og ved at mål om indsamling af WEEE til genanvendelse ikke fjerner incitament til genbrug og andre cirkulære forretningsmodeller. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE vidner om, at flere aktører fra værdikæden skal inddrages i udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer. Det er også afgørende for at bibeholde værdien af den brugte elektronik og dermed understøtte de cirkulære løsninger, at det eksisterende indsamlings-, sorterings- og behandlingssystem i Danmark forbedres. De fire hovedanbefalinger Den frivillige aftale om WEEE har på baggrund af projekternes resultater formuleret fire overordnede anbefalinger : 1 Lad markedet sikre bedst mulig udnyttelse af WEEE i en cirkulær økonomi 2 Fjern barrierer for cirkulære forretningsmodeller i lovgivningen 3 Indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemet for brugt elektronik skal forbedres 4 Undgå differentieret betaling af oparbejdningsomkostninger på enkeltprodukter

7 6 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource WEEE og markedet 1 Lad markedet sikre bedst mulig udnyttelse af WEEE i en cirkulær økonomi Markedspotentiale for cirkulære løsninger De miljømæssige mål i WEEE-direktivet kan langt hen ad vejen opnås på markedsvilkår frem for gennem yderligere regulering. Dette ses for eksempel i dag ved, at virksomheder i høj grad anvender ecodesign i udviklingen af nye produkter også når der ikke findes en ecodesign-regulering. I Danmark er det muligt at nå WEEEdirektivets genanvendelsesmål og samtidigt skabe lokale jobs og vækst gennem en række cirkulære forretningsmodeller. Rapporten Circular business models for WEEE viser store økonomiske og ressourcemæssige potentialer for cirkulære forretningsmodeller baseret på levetidsforlængelse (istandsættelse og genbrug), genanvendelse (udvinding og genanvendelse af ressourcer fra WEEE) samt produkter som en service (betaling af service/funktion frem for køb af elektriske og elektroniske produkter som alternativ til ejerskab). Levetidsforlængelse Der er et stort potentiale i en forretningsbaseret indsats for levetidsforlængelse af visse produkttyper. Forlænget produktlevetid og mulighed for gensalg giver nye forretningsmuligheder for sekundære forhandlere. Desuden kan producenter forbedre deres varemærkeomdømme via genbrug og gensalg af deres produkter og ved at sikre en god kundeoplevelse gennem hele produktets livscyklus. Dette potentiale kan medføre øget interesse for producenten til at designe produkter til genbrug (ecodesign). I Danmark alene vurderes markedet for levetidsforlængelse af højværdiprodukter at kunne omsætte for over to mia. kr. årligt og at have et potentiale for ressourcebesparelse på over tons EEE om året. Ressourcebesparelsespotentialet opstår ved at forlænge produktets levetid og dermed mindske efterspørgslen efter nye produkter. En række barrierer står dog i vejen for fuld

8 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 7 TRE CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER HAR STORE POTENTIALER Den Frivillige Aftale om WEEE, har screenet en lang række cirkulære forretningsmodeller for elektroniske produkter, for at undersøge kommercielle potentialer og ressourcebesparelser. Rapporten Circular business models for WEEE viser, at nogle forretningsmodeller særligt dem med fokus på genanvendelse medfører store ressourcebesparelser, men har et begrænset potentiale for omsætning. Andre forretningsmodeller, som produkt som en service og levetidsforlængelse, skaber for visse typer produkter store potentialer for omsætning, men knap så store ressourcebesparelser. I screeningen af cirkulære forretningsmodeller på elektronikområdet blev der ud fra overvejelser om forretningspotentiale og ressourcebesparelse udvalgt tre specifikke kombinationer af forretningsmodeller og produkttyper. For alle tre er der beregnet potentiale for omsætning og ressourcebesparelser : > > Levetidsforlængelse : Genbrug af højværdiprodukter så som smartphones og tablets > > Belysning som en service : Salg af funktionen lys > > Vaskemaskiner som en service : Betaling pr. vask vaskepulver m.v. inkluderet Ved fuld udnyttelse af de tre cirkulære forretningsmodeller i Danmark, peger analysen på en årlig, samlet ressourcebesparelse på mere end tons (sparet) WEEE, og en omsætning på 9,1 mia. kr. udnyttelse af dette potentiale. Bl.a. har det vist sig at være en barriere for ressourceudnyttelse gennem levetidsforlængelse, at vi i håndteringen af brugt elektronik ikke kan skabe de store ensartede mængder, som skal til, for at kunne udnytte stordriftsfordele i genbrugsprocessen. Andre barrierer er høje logistik- og reparationsomkostninger. Rapporten Circular business models for WEEE viser, at levetidsforlængelse kan blive miljømæssigt og økonomisk attraktivt, hvis produkter med relativ høj værdi, som mobiltelefoner og laptops, håndteres separat fra andet brugt elektronik. Det kan f.eks. ske ved at reorganisere indsamling og håndtering. I England og Norge køber elektronikforhandlere brugt elektronik tilbage, istandsætter det og gensælger det med ny produktgaranti, og forbrugerne får mulighed for at købe genbrugsprodukter til en lavere pris end nye produkter. Erfaringer fra danske virksomheder, der lever af at istandsætte brugt elektronik, viser desuden, at det er muligt at skabe ressource- og forretningsmæssig værdi i en dansk kontekst.

9 8 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource FORRETNINGSPOTENTIALE FOR CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER BASERET PÅ LEVETIDSFORLÆNGELSE Den frivillige aftale om WEEE har undersøgt det forretningsmæssige potentiale for istandsættelse og gensalg af produkter, der typisk har en lav værdi (f.eks. støvsugere), og produkter af højere værdi (f.eks. mobiltelefoner). For støvsugere gælder, at de omkostninger, der er forbundet med at anskaffe, istandsætte m.v. overstiger gensalgsprisen, og forretningsmodellen er ikke økonomisk attraktiv. Omkostninger 437 kr. Salgpris 224 kr. Omkostninger 887 kr. Salgpris 964 kr. Tab 213 kr. Gevinst 77 kr. STØVSUGER MOBILTELEFON For mobiltelefoner overstiger salgsprisen omkostningerne til anskaffelse og istandsættelse, hvilket medfører et kommercielt potentiale for levetidsforlængelse af produkter af højere værdi. For levetidsforlængelse er det endvidere vigtigt at betragte produkternes potentiale for ressourcebesparelse over en samlet livscyklus, således at der også tages hensyn til energiforbruget i brugsfasen, der for nye produkter kan være meget mindre end i gamle. Dette gælder f.eks. køleskabe. Andre konsekvenser af at forlænge elektroniks levetid er nedsat hastighed ved brug, som typisk rammer de typer af elektronik med hurtig innovation som f.eks. mobiler, tablets mv. Sidestil lineære og cirkulære forretningsmodeller Den nuværende lovgivning gør det vanskeligt at genbruge produkter og materialer, da indsamlet og brugt elektronik kategoriseres som affald. I stedet for at kategorisere WEEE som affald, bør det kategoriseres som produkter. Dette vil gøre det lettere at genbruge WEEE og i højere grad muliggøre cirkulære forretningsmodeller. Lovgivningen skal tilpasses, så den sidestiller lineære og cirkulære forretningsmodeller.

10 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 9 Giv producenterne ret til det kasserede elektronik Producentansvaret i EU betyder, at producenter/importører af elektronik er ansvarlige for håndtering af indsamlet, brugt elektronik. Derved er producenterne berettigede til det WEEE, der indsamles på genbrugspladserne. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE har midlertidig erfaret, at visse kommuner gensælger kasserede, indsamlede apparater af høj værdi. Reglerne skal derfor håndhæves således, at producenterne får adgang til det kasserede eller indsamlede WEEE fra genbrugspladserne i Danmark. En øget ressourcebesparelse gennem levetidsforlængelse kan desuden tilskyndes gennem en reorganisering af det eksisterende indsamlings-, sorterings- og behandlingssystem for brugt elektronik. Forlæng produkt levetiden med nye samarbejder Produkter med høj markedsværdi bør indsamles og oparbejdes gennem nye kanaler, der bevarer produkternes og materialernes værdi. LEVETIDSFORLÆNGELSE : LEVETIDEN FOR ET PRODUKT KAN FORLÆNGES PÅ FLERE MÅDER Levetiden for et (elektronik) produkt kan forlænges på flere måder. Forbrugeren kan gensælge produktet til en anden forbruger, f.eks. på Den Blå Avis, og produktets levetid forlænges ved genbrug hos den næste forbruger. Forbrugeren kan også sælge sit produkt til en kommerciel forhandler, der gensælger produktet direkte til en ny kunde, eller istandsætter produktet forud for gensalg. Et produkt kan endvidere vedligeholdes, f.eks. ved at udskifte delkomponenter, og dermed forlænges levetiden hos den første forbruger. Vedligeholdelse Værksted Salg Forbruger Indsamlingssted Istandsættelse og gensalg (kommercielt) Gensalg (kommercielt) Gensalg (privat) For privat gensalg er det kunderne imellem, der organiserer videresalg og logistik forbundet hermed, mens kommerciel istandsættelse og gensalg kræver et system for indsamling og håndtering af elektronik, f.eks. i detailhandlen. Jo flere led et produkt skal igennem (f.eks. indsamling istandsættelse gensalg), desto større krav stiller det til logistikken forbundet hermed.

11 10 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource SAMARBEJDER MELLEM AKTØRER I WEEE-VÆRDIKÆDEN SKABER KOMMERCIELT GRUNDLAG FOR LEVETIDSFORLÆNGELSE Allerede i dag er der initiativer, som rummer samarbejde mellem forskellige aktører på forretningsmæssigt grundlag. NORSK OMBRUK er et eksempel på et forretningsdrevet samarbejde mellem butikker og reparatører i WEEE- værdikæden. > > NORSK OMBRUK afhenter brugt elektronik, primært hårde hvidevarer fra Elkjøp (den norske udgave af Elgiganten), istandsætter produkterne, og videresælger disse til en række forhandlere af brugt elektronik. Alle indsamlede produkter får en stregkode, og de istandsatte produkter sælges med garanti. > > Refurb.dk tilbagetager mindre elektronikprodukter af høj værdi, herunder computere, tablets og smartphones, fra virksomheder og institutioner. Refurb istandsætter og opgraderer produkterne med den seneste software, og produkterne sælges med garanti via virksomhedens online butik. NORSK OMBRUK og Refurb.dk er eksempler på økonomisk-attraktive, cirkulære forretningsmodeller for brugt elektronik baseret på levetidsforlængelse. Begge virksomheder istandsætter og tester produkter inden gensalg, som sker med garanti på linje med salg af nye elektronikprodukter. Den frivillige aftale om WEEE anbefaler, at barriererne adresseres gennem tiltag som for eksempel etablering af samarbejder mellem aktører, herunder butikker og reparatører i WEEE-værdikæden for at sikre en forretningsdrevet forlængelse af produkternes liv og derigennem en bedre ressourceudnyttelse. Eventuelt nye indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemer for WEEE kræver samtidigt en ny og bedre registrering af indsamling og genbrug/genanvendelse af EEE/WEEE, end tilfældet er i dag. Genanvendelse Selvom der i gennemsnit er en høj grad af genanvendelse af ressourcerne i WEEE, er der et særligt potentiale for øget genanvendelse af værdifulde metaller. Den frivillige aftale om WEEE har valgt at fokusere på to metaller, som indgår i elektroniske og elektriske produkter : guld (som er meget værdifuldt) og Neodymium (som er mindre værdifuldt men et vigtigt metal i mange sammenhænge). Mellem pct. af guldet i WEEE genanvendes i dag formentlig mere. Genanvendelsen sker dog primært gennem andre end de officielle kanaler. En del højværdi-weee bliver stjålet fra bl.a. genbrugspladser og indsamlingssteder. Andet bliver opkøbt af oparbejdere direkte fra forbrugere eller mellemhandlere, hvorved produkterne ikke tæller med i statistikken over indsamlet WEEE. Da der kan udvindes stor værdi af WEEE, er der således etableret separate værdikæder for guld og andre tilsvarende værdifulde materialer uden om det gængse indsamlingssystem også selvom den gældende regulering ikke understøtter det. Rapporten WEEE recycling in Denmark viser således, at der formentlig er potentiale for at højne genanvendelsen af guld og andre værdifulde metaller ved at formalisere andre typer af indsamling af specifikke produktgrupper med relativt stort indhold af guld og andre værdifulde metaller eksempelvis mobiltelefoner, computere og printplader. Som hovedregel sker genindvinding af metaller fra WEEE på udenlandske smelterier. Der findes dog eksempler på nye teknologier, der kan bringes i anvendelse i Danmark. F.eks. har det uafhængige udviklingsinstitut IPU kortlagt en teknologi til genindvinding

12 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 11 af neodymium fra magneter, der kan gennemføres uafhængigt af udenlandske smelterier. Genanvendelse af materialer som neodymium med begrænset værdi kan imidlertid ikke forventes at ske på kommercielle vilkår. En kommerciel genanvendelse vil kræve enten betydelige subsidier i størrelsesorden mindst 400 kr./kg eller en tilsvarende prisstigning/reduktion i omkostninger til udvinding. For andre materialer som f.eks. yttrium vil det nødvendige subsidie forventes at være betydeligt højere. Eventuelle krav om genanvendelse vil således svare til at pålægge industrien en betydelig udgift, der ikke vil medføre økonomisk gevinst. Øg værdien af WEEE Undersøgelser foretaget af SDU viser, at der er potentiale i at øge kvaliteten af de fraktioner, der bliver sendt til smelterierne, og Den frivillige aftale om WEEE foreslår derfor, at de kollektive ordninger og kommunerne sammen med oparbejdere afklarer mulige ændringer i kommunernes håndtering med henblik på at : 1) Reducere de totale omkostninger til håndtering af WEEE og 2) Øge værdien af WEEE gennem hensigtsmæssig håndtering og sortering. Ligesom det er gældende for levetidsforlængelse, mener Den frivillige aftale om WEEE, at indsamling gennem nye kanaler vil kunne medvirke til at realisere bedre genanvendelse af materialer f.eks. indsamling via elektronikforhandlere eller andre forhandlere med forbrugerkontakt. Produkt som en service Rapporten Circular business models for WEEE viser, at forretningsmodeller, der bygger på produkt som en service (PseS), har både ressourcebesparelses- og forretningspotentiale. Virksomheder, hvis forretningsmodeller bygger på PseS, har en iboende interesse i at fremme ecodesign, da det er virksomheden selv, der bevarer ejerskabet over produkterne. Ejerskabet betyder, at de ressourcemæssige besparelser i brugsperioden (f.eks. el og vand) samt eventuelle gevinster fra genindvinding af ressourcer ved End-of-Life tilfalder virksomheden selv. Helt konkret viser resultaterne fra rapporten, at der er et betragteligt markedspotentiale for PseS inden for elektronik, herunder lys som en service, hvor en PseS-udbyder leverer lys og tilhørende installationer på abonnement, eller vaskemaskiner som en service, hvor en PseS-udbyder sælger abonnement på vaskemaskiner og tilhørende vedligeholdelsesservices, hvor udbyderen dækker alle omkostninger til el, vaskepulver m.v., og forbrugeren blot betaler et fast beløb pr. vask. EL-BILER SOM EN SERVICE : CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER OG ECODESIGN UDEN REGULERING BMW har udviklet et koncept, hvor miljøvenlige biler udlejes som en service i en række euro pæiske storbyer. I Danmark har Arriva købt dette franchise af BMW, der markeds føres som DriveNow i København. Forretningsmodellen er et eksempel på produkter som en service, hvor kunderne udelukkende betaler for kernefunktionen, der i dette tilfælde er transport fra én destination til en anden. Forretningsmodellen er også et eksempel på markedsdrevet udvikling af ecodesign, da bilerne er elektrificerede, og delvist producerede fra genindvundne materialer.

13 12 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource POTENTIALER FOR CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER LYS SOM EN SERVICE Der er et betragteligt markedspotentiale for produkter som en service (PseS) inden for elektronik. Et eksempel er lys som en service, hvor PseS-udbyder leverer lys og tilhørende installationer på abonnement, og kunden betaler kun for kerneydelsen lys. Business as usual (100 %) Omk. serviceudbyder 65 % Gevinst udbyder 15 % 20 % Gevinst forbruger > Sammenligning af de samlede omkostninger til belysning i virksomheder og offentlige institutioner ved business as usual og maksimal udbredelse af lys som en service. LYS SOM EN SERVICE Store energibesparelser ved brug af LED-pærer, sensorstyring m.m. giver økonomisk gevinst på ca. 20 pct. for forbrugeren af lys som en service, sammenlignet med en lineær forretningsmodel baseret på produktkøb business as usual. I den lineære model afholder kunden udgifter til installation, elkøb og vedligehold af traditionelle armaturer inkl. udskiftning af pærer eller lysstofrør. Til trods for omkostninger forbundet med servicering i brugsfasen opnår udbyder af lys som en service en økonomisk gevinst på ca. 15 pct., primært pga. de ressourcemæssige besparelser i brugsperioden. Både på det danske marked og globalt er der eksempler på eksisterende PseS-ydelser, der selv uden lovkrav designes med henblik på genbrug og genanvendelse. Cirkulære forretningsmodeller (særligt PseS) tilskynder virksomheder til at fremme ecodesign, idet virksomhederne kan kapitalisere direkte på sådanne investeringer. Ved at bevare ejerskabet bliver udbyderne specialister i produktets brugsfase og kan videreudvikle produkter baseret på disse erfaringer. Endvidere kan PseS-udbyderen genbruge produkter og produktkomponenter hos nye og eksisterende kunder. Der er dog fortsat en umodenhed på markedet for forretningsmodeller baseret på salg af produkter som service, der dels skyldes barrierer som manglende kendskab og erfaring, dels at der kan være uoverensstemmelse mellem bindingsperioderne og den periode, det kræver at sikre Return on Investment (ROI) for en PseS-forretningsmodel. Vi vurderer dog, at efterhånden som markedet for PseS modnes og barriererne reduceres, vil der ske en vækst i markedet for produkter herunder elektriske apparater, der markedsføres som en service.

14 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 13 Lad det offentlige gå forrest Den frivillige aftale om WEEE foreslår, at barrierer for PseS-ydelser adresseres ved at udbrede kendskabet til forretningsmodellen i offentlige og private virksomheder. Konkret kan det gøres ved at sætte fokus på potentialerne og ved at opbygge kompetencer hos offentlige indkøbere inden for relevante udbudsformer som bl.a. muliggør køb af services frem for produkter. Udbud med funktionskrav, brug af totalomkostningsberegninger samt øget markedsdialog er vigtige redskaber i den forbindelse. Hvis det offentlige går foran i et skifte fra køb af produkter til køb af services, kan det skabe opmærksomhed om potentialerne ved PseS, og herved etablere et nyt marked, der kan indfri de identificerede ressourcebesparelser. For lys som en service kan der f.eks. etableres partnerskaber med firmaer, der driver facility management som har interesse i at optimere drift af ejendomme og dermed fokus på at realisere totalomkostningsbesparelser, uagtet om disse opnås på drifts- eller investeringsbudgettet. VASKEMASKINER SOM EN SERVICE Vaskemaskiner som en service kan være økonomisk attraktivt for særlig tre typer kundesegmenter : Kunder der har brug for en vaskemaskine i en kortere periode (under 2 år), kunder der vælger højkvalitetsmaskiner og har et mindre vaskebehov samt de, der traditionelt set køber vaskemaskiner på afbetaling. Kundesegmenter Kunder som har brug for en vaskemaskine i mindre end 2 år. Kunder der ellers ville købe vaskemaskiner på afbetaling Kunder der køber vaskemaskiner på afbetaling Antal købte vaske maskiner der erstattes ved vaskemaskiner som en service > Vurdering af antallet af vaskemaskiner, som kan sælges som service. Beregninger i rapporten Circular business models for WEEE viser, at forretningsmodellen potentielt kan erstatte op til købte vaskemaskiner årligt, og at der for en markedsopbygning over 11 år er et maksimalt potentiale for danske abonnenter.

15 14 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource WEEE og lovgivning 2 Fjern barrierer for cirkulære forretningsmodeller i lovgivningen Der er en række EU-direktiver relateret til WEEE-området, herunder Ecodesign-, WEEE- og Affaldsdirektivet. De lovgivningsmæssige rammer omhandler bl.a. produktstandarder, krav til ecodesign, mængden og indsamlingen af brugt elektronik, samt End-of-Waste (EoW) kriterier. EoW-kriterier bestemmer, hvornår materiale fra kasseret udstyr ikke længere skal være omfattet af de restriktioner, som gælder for handel med affald, og hvornår de sekundære ressourcer kan omsættes som andre ressourcer eller varer. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE viser, at dele af den eksisterende lovgivning spænder ben for cirkulære løsninger. De lovgivningsmæssige rammer kan derfor med fordel ændres, så de skaber jævnbyrdige forhold mellem lineære og cirkulære forretningsmodeller. Lovgivningen bør tilskynde en forretningsbaseret tilgang til ecodesign med fokus på cirkulære løsninger, og derved en bedre anvendelse af brugt elektronik samtidig med at overflødig offentlig regulering og kontrol undgås. Der er store potentialer både økonomisk og ressourcemæssigt ved cirkulære forretningsmodeller, som kan være baseret på levetidsforlængelse (istandsættelse og genbrug), genanvendelse (udvinding og genanvendelse af ressourcer fra kasseret WEEE) samt produkter som en service (Betaling af service/funktion frem for køb af elektriske og elektroniske produkter som alternativ til ejerskab). Ved disse forretningsmodeller er der et indbygget incitament til ecodesign og til bedre udnyttelse af ressourcerne i den brugte elektronik. I Den frivillige aftale om WEEE har parterne gennemgået de eksisterende lovgivningsmæssige rammer og peger konkret på en række udfordringer og anbefalinger, som der bør sættes fokus på for at skabe bedre rammer for cirkulære løsninger og en mere forretningsmæssig tilgang til brugt elektronik. Sæt fokus på en forretningsbaseret tilgang til regulering Det er centralt, at forslag til love og regulering bliver udarbejdet med udgangspunkt i en forretningsbaseret tilgang, og dermed understøtter markedet til at opnå mere ecodesign, øge genbrug, genanvendelse og andre cirkulære løsninger. Det betyder, at kravene på den ene side skal sikre lige konkurrencevilkår, og på den anden side skal være tilrettelagt sådan, at det giver virksomhederne gode muligheder for at eksperimentere med nye forretningsmodeller eller designløsninger. Den frivillige aftale om WEEE har vist, at forretningsbaserede løsninger er til stede, og at der ikke skal reguleres, der hvor markedet gennem cirkulære forretningsmodeller vil føre til de miljømæssige mål.

16 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 15 WEEE-direktivet WEEE-direktivet indebærer bl.a. registrering, indsamling og genanvendelse af elektrisk og elektronisk udstyr. For at overholde WEEE-direktivet skal hvert medlemsland i EU nå et indsamlingsmål, hvor 65 pct. af al elektronik sat på markedet i 2019 skal indsamles og for bestemte produktkategorier skal specifikke genanvendelsesmål nås (75 85 pct. afhængig af produktkategori). Samlet set er formålet med WEEE-direktivet at fremme forebyggelse og genbrug af brugt elektronik, at udnytte ressourcerne mere effektivt og at fremme den europæiske ecodesign-agenda. Cirkulære forretningsmodeller understøtter i høj grad disse mål, men de konkrete indsamlings- og genanvendelsesmål, der er opsat i WEEE-direktivet, tilgodeser ikke cirkulære løsninger. Justér indsamlings målene i WEEE-direktivet Den nuværende udformning af WEEEdirektivet tilgodeser ikke de økonomiske og miljømæssige fordele ved at reducere mængden af brugt elektronik, som ellers er et af de overordnede mål i WEEE-direktivet. De konkrete indsamlingsmål i WEEE-direktivet fokuserer på mængden af indsamlet elektronik og genanvendelse heraf og understøtter ikke konsistent en ressourceeffektiv udnyttelse af materialerne i brugt elektronik. Konkret ligger udfordringen i, at cirkulære forretningsmodeller, herunder produkter som en service og levetidsforlængelse (genbrug) erstatter ny elektronik med brugt elektronik, eller ved at produkter sælges som en serviceydelse. På den måde sættes INDSAMLINGSMÅLENE I WEEE-DIREKTIVET SKAL UNDERSTØTTE CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER På vegne af producenten/importøren henter de kollektive ordninger indleveret WEEE fra genbrugspladserne. Den hentede mængde registreres af indsamlingssystemet, så producenten/importøren lever op til producentansvaret, og derved bidrager til at nå indsamlingsmålene i WEEE-direktivet. Selvom istandsættelse og genbrug har ressourcemæssige potentialer og er en del af formålet med WEEE-direktivet, så bidrager disse ikke positivt til at nå de indsamlingsmål, som indgår i direktivet. Tværtimod. WEEE der udtages til levetidsforlængelse tæller nemlig negativt i forhold til at nå indsamlingsmålene, da indsamlingssystemet er mål for, om producenten/importøren lever op til producentansvaret. Eksempel : En husstand har 10 kg WEEE Hvis husstanden indleverer alle 10 kg WEEE på genbrugspladsen, er indsamlingsprocenten 100 % og målet på 65 % er nået. Hvis husstanden i stedet kun indleverer 5 kg WEEE på genbrugspladsen og til gengæld leverer 5 kg til istandsættelse og genbrug, er det kun de 5 kg indleveret på genbrugspladsen der opfanges af WEEE indsamlingssystemet. I dette tilfælde registreres det, at kun 50 % er indsamlet, hvilket ikke opfylder målet. Indsamlingsmålene i WEEE-direktivet understøtter ikke cirkulære forretningsmodeller, så som levetidsforlængelse. Mængden af brugt elektronik som gives nyt liv via istandsættelse og genbrug, registreres nemlig ikke af WEEE indsamlingssystemet.

17 16 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource mindre nyproduceret elektronik på markedet, og i sidste ende reduceres også en del af den WEEE, der ellers skulle samles ind og genanvendes. Derfor vil disse cirkulære forretningsmodeller forringe indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Den frivillige aftale om WEEE vil arbejde for, at indsamlingsmålene for brugt elektronik justeres, så WEEE-direktivet i større omfang understøtter de cirkulære forretningsmodeller. Ecodesign-direktivet Ecodesign-direktivet danner rammen for, at man kan opstille miljømæssige designkrav til en række produktkategorier for at sikre, at de produkter, der indføres, produceres og markedsføres i det indre markedet overholder specifikke minimumskrav. Kravene, som følger af Ecodesign-direktivet, har hidtil primært været fokuseret på energieffektivitet. I en cirkulær økonomi er der behov for større fokus på miljøparametre som ressourceeffektivitet, genanvendte materialer, holdbarhed, reparationsmuligheder m.m. Klare retningslinjer for standarder og ecodesign-krav Den frivillige aftale om WEEE har fundet, at ecodesign-krav i visse tilfælde bevirker, at virksomhederne påføres yderligere udgifter uden, at der opnås de ønskede miljømæssige resultater. Der er derfor et behov for at forenkle, ensarte og/eller fjerne eksisterende ecodesign-krav, der ikke fungerer efter hensigten eller er overflødige. Helt konkret har arbejdet under Den frivillige aftale om WEEE identificeret tre retningslinjer for standarder og ecodesign-krav, der kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse samt øge muligheden for at udtage og tilbagetage komponenter til genbrug og genanvendelse : 1 Produktinformation om indhold af værdifulde materialer og farlige stoffer 2 Let produktadskillighed (f.eks. af kabinetter) og let tilgængelige materialer og komponenter 3 Reduktion i antallet af anvendte plasttyper og blandingsmaterialer i produkter UNDGÅ DOBBELTREGULERING I ECODESIGN-KRAV Den Frivillige Aftale om WEEE har identificeret, at visse krav om produktinformation fra producenter til oparbejdere er overflødige, og at krav fra hhv. Ecodesign- og WEEE-direktivet kan føre til dobbeltregulering. Et konkret eksempel gælder ventilatorer, hvor Ecodesign-direktivet foreskriver, at producentens hjemmeside skal stille detaljerede informationer om adskillelse, brug af værktøj m.m. til rådighed for virksomheder, der oparbejder til genanvendelse. Der er dels tale om dobbeltregulering, da WEEE-direktivet allerede stiller krav om at stille information til rådighed dels tale om unødvendigt detaljerede krav, som ikke afspejler de konkrete behov hos oparbejderne. En rundspørge blandt Orgalimes medlemmer viser endvidere at den oplevede efterspørgsel på information fra oparbejdere til producenter, er forsvindende lille, hvilket betyder, at ecodesign-krav kan bevirke, at producenterne påføres yderligere udgifter, uden at der opnås de ønskede effekter.

18 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 17 De tre retningslinjer kan gennemføres via krav ifølge ecodesign-direktivet, eller via frivillige aftaler eller standarder. Kravene skal så vidt muligt være horisontale og gælde på tværs af enkeltprodukter. Differentiér ecodesign-kravene Den frivillige aftale om WEEE finder, at der er behov for at vurdere, hvilke reguleringer der er nødvendige i forhold til forskellige produkter. Eksempelvis kan behovet for visse designkrav være overflødige, hvis produkter er markedsført som en service, hvor producenten har ansvaret for ressourceforbrug under produktets anvendelse og ansvar for produktets materialer, når produktet tages ud af brug. Vurderingen skal ske i samarbejde mellem myndigheder og producenter/importører og omfatte WEEE-direktivet, Ecodesign-direktivet og Energy Labelling-direktivet. Et andet eksempel er at differentiere designkrav i forhold til markedsværdi eller forventet levetid af en produktkategori. Hvis et produkt f.eks. er designet til at have en lang levetid og høj markedsmæssig værdi, kan det være mere relevant at stille krav om reparationsmuligheder hvorimod denne type krav ikke vil være relevant for produkter designet til en kort levetid og med lav markedsmæssig værdi. Ved opstilling af denne type krav er det vigtigt at inddrage de relevante parter i værdikæden. Indfør horisontale krav på tværs af enkeltprodukter Hvad angår ressourceeffektivitet er udfordringer og muligheder ofte sammenlignelige på tværs af produktgrupper med samme karakteristika. I forbindelse med genanvendelse skal produktinformation til oparbejdningsvirksomhederne være let tilgængelig, da der i oparbejdningen er begrænset tid pr. produkt, og det er typisk ikke muligt at differentiere oparbejdningsprocesserne mellem produktmærker og modeller. ECODESIGN-KRAV SKAL DIFFERENTIERES For produkter med en høj markedsmæssig værdi, kan det være relevant at fokusere på at : Stille krav vedrørende reparationsmuligheder (f.eks. : krav om at producenter skal stille reparations- og servicemanualer og fejldiagnose-software til rådighed, adgang til reservedele, og krav om produkter kan adskilles for reparation). For produkter med mindre markedsmæssig værdi, kan det være relevant at fokusere på at : Stille krav vedrørende genanvendelse (f.eks. : nemt at adskille til genanvendelse, undgå indhold af skadelige stoffer, der forurener værdifulde fraktioner, minimere antallet af materialer (f.eks. plastik mv.). Dette kan typisk være et relevant fokus for produkter med lav markedsmæssig værdi.

19 18 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource LAVERE OMKOSTNINGER OG FÆRRE ADMINISTRATIVE BYRDER GENNEM HORISONTALE ECODESIGN-KRAV Den frivillige aftale om WEEE mener, at ecodesign-krav vedrørende ressourceeffektivitet og End-of-Life skal baseres på horisontale standarder, hvor det er muligt. Den horisontale tilgang skal sikre, at : > > Et stort volumen af WEEE kan behandles efter de samme forskrifter i forbindelse med genbrug og genanvendelse > > Nye krav til ressourceeffektivitet kan indføres samtidig for forskellige produktgrupper Ecodesign-krav baseret på horisontale standarder og krav anses derfor som mere effektive ud fra et administrativt perspektiv, da de dækker over flere produkter og vil resultere i en hurtigere og mere effektiv transformation af markedet, da ændringer kan foretages for flere produkter samtidig. Den frivillige aftale om WEEE støtter, at standarder og ecodesign-krav vedrørende genbrug og genanvendelse i størst muligt omfang baseres på horisontale standarder og krav (altså ensartede krav og standarder på tværs af produktgrupper), så mest muligt af den brugte elektronik kan behandles efter ensartede forskrifter. Frem for produktspecifikke standarder vurderer vi, at horisontale standarder hvor disse er mulige er mest omkostningseffektive og reducerer de administrative byrder. Den frivillige aftale anbefaler, at de retningslinjer, der skal understøtte udviklingen, fastlægges i dialog mellem producenter/ importører, genbrugsvirksomheder og WE- EE-behandlere. Ny lovgivning skal følge Better Regulation principper Den frivillige aftale om WEEE lægger vægt på, at ny og revideret lovgivning ikke pålægger producenter/importører og andre interessenter forpligtelser og administrative byrder, uden at lovgivningen har en væsentlig effekt. Vi støtter derfor, at ny lovgivning følger EU-Kommissionens Better Regulation principper. Det er vigtigt, at ny lovgivning ikke gennemføres, uden at der er foretaget en grundig effekt/konsekvensanalyse af, hvorvidt lovgivningen reelt vil have den påtænkte effekt. EU-KOMMISSIONENS BETTER REGULATION PRINCIPPER SKAL SIKRE, AT : beslutningsprocessen er åben og gennemsigtig borgere og interessenter kan bidrage i hele den politiske beslutnings- og lovgivningsproces EU-indsatser er baseret på dokumentation og forståelse af virkningerne lovgivningsmæssige byrder for virksomheder, borgere eller offentlige forvaltninger holdes på et minimum

20 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 19 Affaldsdirektivet og end-of-waste -kriterier Affaldsdirektivet stiller bl.a. krav relateret til End-of-Waste, herunder hvornår bearbejdede dele fra brugt elektronik skal kategoriseres som affald, og hvornår det ophører med at være affald og ændrer status til at være et sekundært produkt eller ressource. Formålet med End-of-Waste-kriterier er blandt andet at undtage højkvalitets affaldsmaterialer/sekundære ressourcer fra en række administrative byrder forbundet med affaldsreglerne for herved at fremme genanvendelse. Statusskift fra affald til sekundær ressource (End-of-Waste) bør dog lettes yderligere for at fremme genanvendelse af materialer og et mere frit marked for affald. Gør statusskift fra affald til ressource lettere Den frivillige aftale om WEEE har fundet, at der er risiko for, at en række myndighedskrav kommer til at begrænse forretningsmuligheder i forhold til mål i WEEE-direktivet. Der er tale om et samspil mellem EU s transportforordning, som stiller krav om, at myndighederne giver tilladelse til eksport af affald, og (manglende) bestemmelser i EU s affaldsdirektiv om, hvornår oparbejdet affald bliver normale råvarer, der frit kan omsættes og transporteres over grænser. Den måde, reglerne fortolkes i de enkelte medlemslande og i særdeleshed i Danmark

21 20 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource UDFORDRINGER VED EU S TRANSPORTFORORDNING To eksempler på problemer ved at handle med affald over landegrænser her er vist et eksempel med lyskilder. # PROBLEM 1 : Det kræver tilladelse at transportere affald over grænserne imellem medlemsstaterne i EU. De enkelte stater bestemmer selv, hvor store krav de stiller for at give en tilladelse. Danmark hører til de lande, der stiller store krav Det tager lang tid at få en transporttilladelse, og der stilles ofte mange spørgsmål til materialet. Her til kommer, at det er dyrt at få tilladelsen (gebyr og bankgaranti). Der skal også søges tilladelse, hvis affaldet skal transporteres igennem et andet land (transitland). Nogle lande tøver med tilladelse for at beskytte egen industri. Mulig løsning : Transportforordningen afskaffes for transport inden for EU s grænser, eller myndighederne vælger at arbejde ud fra en mere lempelig fortolkning af transportforordningen, når det kan dokumenteres, at eksport sker til en oparbejder, som har arbejdsprocesser certificeret efter givne standarder Oparbejder glas # PROBLEM 2 : Glas fra oparbejderen er stadig defineret som affald. Danmark vælger derfor også at stille krav til den videre transport fra oparbejderen. Der er derfor behov for flere tilladelser som kræver tid og koster flere penge. Mulig løsning : Myndighederne anerkender, at output fra oparbejdere, som har arbejdsprocesser certificeret efter givne standarder, kan betragtes som produkt og således ikke længere er affald (End of Waste). Anvender glas i nye produkter

22 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 21 fører til unødigt tidsforbrug samt ekstra omkostninger og er med til at forhindre, at ressourcer kan anvendes som sekundær ressource. Den frivillige aftale om WEEE mener derfor, at en mulig løsning kan være, at statusskiftet sker, hvis oparbejderen opererer eller er certificeret efter en standard, der er anerkendt af myndighederne, og som f.eks. beskriver kriterier for, hvilken renhed output fra produktionen har. En sådan anerkendelse kan danne grundlag for at gøre det lettere at eksportere affald til ansvarlige behandlere og at videre eksport af output fra behandlerne (= sekundære råvarer) kan foregå helt uden forudgående tilladelse. Om udarbejdelse af love og regler på WEEE-området Der er en række EU-direktiver og regulering relateret til WEEE-området, herunder Affalds-, Ecodesign-, RoHS- og WEEE-direktivet. Arbejdet under Den frivillige aftale har konstateret overlap og modstridende målsætninger imellem forskellige direktiver og regulering relateret til WEEE-området. Som eksempler kan nævnes det ovenfor omtalte samspil mellem EU s transportforordning og affaldsdirektivet, der på den ene side reelt begrænser mulighederne for effektiv genanvendelse af ressourcerne i WEEE og på den anden side WEEE-direktivets ønske om bedre udnyttelse af ressourcerne i brugt elektronik. STANDARD KAN LETTE SKIFT I STATUS FRA AFFALD TIL RESSOURCE Udfordringer med statusskift fra affald til ressource kan adresseres ved, at op arbejderen opererer efter en særlig standard/certificering. Eksempel inden for genanvendelse af glas For glas kan standarden EN være en mulighed. Standarden beskriver, hvordan man håndterer WEEE, både med hensyn til indsamling, transport og genanvendelse. I standardens genanvendelsesafsnit er der krav til, hvorledes processen gennemføres samt tekniske dokumenter, der sætter kriterier for, hvornår materialet er tilstrækkeligt renset. For glas fra lyskilder har man f.eks. sat en kviksølv- grænse på 10 ppm. Man kan certificere et anlæg i henhold til standarden, således at materialer, der forlader anlægget, med sikkerhed opfylder kravene i standarden. Derved burde materialerne kunne betragtes som et ny råvare, hvilket betyder, at det kan sælges videre uden at skulle igennem en yder ligere godkendelse. Standarden bliver udarbejdet på opfordring af EU-kommissionen og repræsentanter fra f.eks. den danske Miljøstyrelse. Denne standard er tæt på at være på plads. Certificering af oparbejdningsvirksomheder er også en af de mulige løsninger til at forbedre funktionen af markedet for affald, som der peges på i rapporten The efficient functioning of waste markets in the European Union legislative and policy options (final report).

23 22 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource Den samtidige regulering af ensartede forhold via ecodesign- og WEEE-direktivet er et andet eksempel på overlap mellem reguleringer. Bedre koordinering mellem direktiver og regulering Den frivillige aftale om WEEE mener, at bedre sammenhæng mellem de mange regler vil øge forretningsmulighederne og potentialet for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter samt skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik i en cirkulær økonomi. For at sikre bedst mulig sammenhæng på tværs mellem forskellige reguleringer foreslås en øget indsats for at samordne på tværs af myndigheder og mellem forskellige interessenter. Inddrag både producenter og affaldsbehandlere i udformning af WEEE-relateret lovgivning Krav i både WEEE- og Ecodesign-direktivet bør i højere grad koordineres. Det gælder for eksempel ved fastlæggelse af retningslinjer for den information, som producenter/importører ifølge WEEE-direktivet skal stille til rådighed om, hvordan et produkt adskilles og hvilke materialer, det indeholder. Informationen skal i koordineret samspil med for eksempel ecodesign-krav, standarder og frivillige aftaler understøtte genbrug og genanvendelse. Afdækningen af de konkrete behov for produktinformation kan med fordel ske i dialog mellem producenter/importører og behandlere af WEEE herunder genbrugsvirksomheder og oparbejdere. Især genbrugsvirksomhederne har i vores arbejde understreget, at de har behov for bestemte typer information om visse produkter, så de bliver i stand til at arbejde effektivt med istandsættelse og gensalg. Den frivillige aftale om WEEE har identificeret, at der ikke altid er klar dialog mellem de myndigheder og virksomheder, der har med WEEE-området og ecodesign-reguleringen at gøre. Dette gælder både på tværs af forskellige myndighedsområder, og mellem myndigheder, producenter og behandlere af brugt elektronik. F.eks. er genbrugs- og oparbejdningsvirksomheder mangelfuldt repræsenteret i det Rådgivende Forum for Ecodesign i EU-Kommissionen, der er høringspart ifm. forberedelse og forhandling af ecodesign-krav. Den frivillige aftale om WEEE vil arbejde for, at EU-Kommissionen i forbindelse med forberedelse af nye krav (f.eks. om ecodesign) gennemfører studier, som undersøger mulighederne for at møde produktinformationsbehovene hos genbrugsvirksomheder og affaldsbehandlere og på samme tid tager hensyn til producenternes interesser. Disse interesser kan omfatte hensyn til konkurrenceforhold og ønske om, at kun information, som rent faktisk vil blive anvendt, skal stilles til rådighed. Det er vigtigt, at producenter/importører samt genbrugs- og oparbejdningsvirksomheder er repræsenterede og/eller inddrages både i forberedende studier omkring ecodesign og i selve arbejdet med at udvikle ecodesign-krav og standarder. Det er især vigtigt at sikre en bred repræsentation af genbrugsvirksomheder i arbejdet med udviklingen af de forventede, horisontale krav om produktreparation.

24 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 23 Den frivillige aftale om WEEE vil opfordre EU-Kommissionen til at sikre en mere dækkende repræsentation på genbrug- og genanvendelsesområdet i det Rådgivende Forum for Ecodesign. Som led i EU-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi har Kommissionen taget initiativ til at få udarbejdet en ny europæisk standard vedrørende ecodesign-krav om effektiv udnyttelse af ressourcer (se forklaring i boksen). Arbejdet med denne standard vil i stort omfang foregå i de nationale standardiseringsorganisationer. Her er det vigtigt at sikre en bred repræsentation af alle relevante virksomheder i arbejdet. Ud over producenter/importører er det vigtigt, at genbrugs- og oparbejdningsvirksomheder deltager. Endvidere bør EU-landenes markedstilsynsmyndigheder deltage, f.eks. Energistyrelsen i Danmark. Kun hvis alle disse nævnte parter involveres aktivt, bliver det sikret, at de nye reguleringer opfylder de meget forskellige behov, som de forskellige aktører har og herved sætter markedsaktører i stand til omkostningseffektivt at opnå en bedre ressourceudnyttelse. NY STANDARD, SOM SKAL STØTTE ECODESIGN-KRAV Ecodesign-krav skal bygge på pålidelige, sammenlignelige og reproducerbare målemetoder, og det skal være muligt at verificere, at kravene overholdes. Der mangler de nødvendige målemetoder og standarder til at gennemføre eco designkrav vedrørende ressourceeffektivitet. EU-Kommissionen har igangsat udvikling af de nødvendige standarder og metoder via et standardiseringsmandat til de Europæiske Standardiseringsorganisationer (M/543). Standarderne udvikles i en række europæiske standardiseringsudvalg herunder danske udvalg under Dansk Standard. For at få indflydelse og bidrage med ekspertviden skal virksomheder og myndighederne deltage i arbejdet i standardiseringsudvalgene Standarden skal være færdig i marts 2019.

25 24 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource WEEE og indsamling 3 Indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemet for brugt elektronik skal forbedres Bedre indsamling vil skabe stort markedspotentiale for cirkulære løsninger Der er store økonomiske og ressourcemæssige potentialer for cirkulære forretningsmodeller baseret på levetidsforlængelse (istandsættelse og genbrug), genanvendelse (udvinding og genanvendelse af ressourcer fra brugt WEEE) samt produkter som en service (Betaling af service/funktion frem for køb af elektriske og elektroniske produkter som alternativ til ejerskab). For at udnytte forretningspotentialerne fuldt ud er der dog en række uhensigtsmæssigheder i det nuværende system for indsamling, sortering og behandling af elektronik og brugt elektronik, som der skal tages hånd om. Den frivillige aftale om WEEE har derfor set nærmere på håndtering og sortering på genbrugspladserne, håndhævelse af producenternes berettigelse til al indsamlet brugt elektronik, som følger af producentansvaret, og nye kanaler for indsamling af brugt elektronik. Værdien af brugt elektronik kan øges gennem bedre håndtering og sortering Der sker et betydeligt værditab af elektronik og brugt elektronik på landets genbrugspladser. Det skyldes blandt andet, at kasserede produkter bliver beskadiget under håndteringen, for eksempel når de bliver smidt i trådbure og opbevares ubeskyttet mod vind og vejr. Da homogene produkt- og materialestrømme skaber de bedste forudsætninger for levetidsforlængelse og genanvendelse, og derved forretningsmæssig værdi, forekommer den største værdiforringelse, når produkter med høj værdi bliver blandet med værdiløse produkter. Forny indsamlingen og håndteringen af elektronik Den frivillige aftale om WEEE foreslår, at opretholdelse af værdien af elektronik og brugt elektronik bliver adresseret gennem bedre håndtering, sortering og opbevaring af indsamlet elektronik. Der skal for det første ske forbedringer i den måde, elektronik håndteres på genbrugspladserne i dag, og for det andet skabes helt nye kanaler for indsamling. Producenterne skal have mulighed for at bestemme, hvilke aftagere, der skal håndtere genbrugelige produkter og herigennem være med til at skabe optimale betingelser for bedre udnyttelse af værdifulde fraktioner. Ud over forlængelse af levetiden for hele produkter, er det også relevant at fokusere på genbrug af reservedele ved produktreparationer, eller at dele indgår i produktionen af samme, oprindelige produkt.

26 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 25 FRIVILLIG INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ELEKTRONIK I BUTIKKER I rapporten Improving EEE and WEEE re-use in Denmark vurderes tre scenarier for frivillig indsamling og håndtering af elektronik i detailhandlen. Fælles for de tre scenarier er, at forhandlere kan vælge at modtage kundens brugte elektronik, mens forskellen ligger i, hvilke typer elektronik der kan indleveres samt produktets videre vej fra indsamlingsstedet. GENBRUG Forhandleren køber elektronik af høj værdi mhp genbrug GENANVENDELSE Forhandleren modtager elektronik, der kan genanvendes BÅDE GENBRUG OG GENANVENDELSE Forhandleren modtager elektronik, som både kan genbruges og genanvendes > > Forhandleren køber kun elektronik, der er kommercielt attraktive ifm. istandsættelse og gensalg. > > Forhandleren kan vælge at give pengene som en voucher til brug i egen butik. > > Software og trænet personale hos forhandleren screener produkterne ved indlevering. > > Forhandleren står for screening, betaling og logistik. > > Forhandleren modtager elektronik, der ikke er egnede til istandsættelse og gensalg på det danske marked. > > Indlevering af produkter sker på baggrund af et økonomisk incitament. > > Indleveringen er automatiseret. > > Forhandleren investerer i automater og software, der understøtter automatisk indlevering. > > Forhandleren modtager alle typer elektronik, uanset alder og værdi. > > Procedurer for indlevering (manuelt/automatiseret) afhænger af produkttype. > > Stordriftsfordele og omfang (for eksempel af marketingudgifter) kan justeres. Økonomisk potentiale : +224 mio. kr./år Mængden af indleveret elektronik : 0,5 mio. enheder/år Økonomisk potentiale : +4 mio. kr./år Mængden af indleveret elektronik : 1,5 mio. enheder/år Økonomisk potentiale : +228 mio. kr./år Mængden af indleveret elektronik : 2 mio. enheder/år > Tabel baseret på rapporten Improving EEE and WEEE re-use in Denmark A roadmap Fokus i scenarierne er små elektroniske produkter som f.eks. mobiltelefoner, computere og tilsvarende IT-udstyr.

27 26 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource En mere differentieret håndtering af brugt elektronik for eksempel ved frivillig indsamling i detailhandlen vil gøre det nemmere at adskille produkter med indhold af kritiske metaller til genanvendelse som for eksempel mobiltelefoner og bærbare computere. I de indsamlingssystemer, der er skitseret i figuren side 25, er det for alle tre scenarier en bærende idé at udnytte den kørsel, der er til og fra butikkerne, og herigennem reducere logistikomkostningerne ved indsamling til genbrug og genanvendelse. Scenarierne bygger på frivillig indsamling i detailhandlen. Det er op til den enkelte forhandler at skabe incitamenter til kundernes indlevering af WEEE. Finansiering og indflydelse hænger sammen Erfaringer fra batteriordningen (med borgernær indsamling) har vist, at afgiftsopkrævning fra producenterne, som overføres til kommunerne, giver begge parter store administrative byrder. Den frivillige aftale om WEEE har desuden erfaret, at batteriordningen ikke øger de indsamlede mængder, hvorfor det ikke er rationelt at indføre krav om borgernær indsamling. Betaling uden at der opnås et bedre indsamlingsresultat (kvalitet og/eller kvantitet) giver ikke mere miljø for pengene, men øger blot de administrative byrder for begge parter. Derudover har det vist sig praktisk umuligt at fastsætte et fornuftigt grundlag for fordelingen af den opkrævede afgift, idet den dyreste kommune er mere end dobbelt så dyr som den billigste, uden at det afspejler sig i øget indsamling. Producenterne bør ikke betale for indsamlingen Den frivillige aftale for WEEE mener ikke, at producenter skal betale for drift af de kommunale genbrugspladser og/eller borgernær indsamling, da de allerede finansieres via skatter og afgifter. Hvis det trods ovenstående erfaringer politisk besluttes, at producenterne skal bidrage til finansiering af borgernær indsamling, skal der sikres sammenhæng mellem ansvar for finansiering og indflydelse, således at producenterne får indflydelse på, hvor ledes den borgernære indsamling og sortering foregår. Producentansvar og adgang til indsamlet elektronik Lovgivningen i EU pålægger producenter en række pligter knyttet til produkters udformning og håndtering af produkter, når de bliver til affald. Producentansvaret betyder altså, at det er producenter/importører af elektronik, der er ansvarlige for håndteringen af indsamlet, brugt elektronik. Grundlæggende mener Den frivillige aftale for WEEE, at der sammen med pligten til at håndtere produkter også følger retten til at bestemme, hvordan produkterne skal håndteres. For at give producenterne mulighed for at disponere optimalt i forhold til genbrug og genanvendelse af brugt elektronik er det nødvendigt, at producenterne er berettigede til al den elektronik, der indsamles på genbrugspladserne. Kollektive ordninger varetager de praktiske opgaver forbundet med producentansvaret i Danmark, herunder afhentning hos virksomheder og på genbrugspladser, og de kollektive ordninger skal derfor på vegne af producenterne kunne disponere over alt modtaget elektronik og brugt elektronik. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE har midlertidig erfaret, at visse kommuner gensælger kasserede apparater. Ikke-professionelt gensalg kan skade producenternes varemærkeomdømme, hvis produkterne videresælges uden garanti. I tilfælde af, at produkter som for eksempel laptops og smartphones ikke undergår forskriftsmæssig sletning af data, kan kundernes datasikkerhed bringes i fare, hvilket falder tilbage på producenten. Fraværet af rammer for pro-

28 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 27 SELVOM PRODUCENTERNE HAR ANSVARET, KOMMER IKKE ALT AF VÆRDI I BRUGT ELEKTRONIK RETUR TIL PRODUCENTERNE Forbruger Kommunal genbrugsplads Tyveri Kommunalt salg af genbrug! Ved tyveri og kommunalt salg når værdien i brugt elektronik ikke tilbage til producenterne. Hentet af kollektiv ordning på vegne af producenter Oparbejdning eller genbrug styret af producenter duktsikkerhed og sikkerhed for en forsvarlig miljømæssig håndtering er desuden med til at begrænse forretningsværdien i WEEE. Ret og pligt skal følges bedre ad Den frivillige aftale om WEEE mener, at det skal præciseres, at producentansvar indebærer både ret og pligt til at håndtere brugt, indsamlet elektronik. Dette betyder, at producenterne har ejerskabet over det indsamlede elektronik, og er derfor berettigede til at beslutte, hvem der må varetage evt. videresalg. For at sikre en bedre ressourceudnyttelse skal der ske en mere smidig tilrettelæggelse af producentansvaret, der sætter markedet i stand til at realisere værdien af kasserede produkter. Samtidig skal det sikres, at de, der får retten til at håndtere den brugte elektronik, også overtager ansvaret for miljø- og produktsikkerhedsmæssige forhold (produktansvar) ved gensalg. Produktansvaret betyder, at producenten af elektronik har ansvar for produktets sikkerhed under anvendelse. Istandsatte produkter skal håndteres ansvarligt og registreres korrekt Hvis andre, f.eks. genbrugsvirksomheder, videresælger produkter, skal disse aktører overtage produktansvaret. Overtagelse af produktansvar, og dermed ommærkning af produkterne, forekommer til en vis grad i dag, ved at professionelle genbrugsvirksomheder giver genbrugsprodukter nye mærker og IP-adresser for at kunne følge produkterne efter gensalg. Det er vigtigt, at istandsatte produkter bliver registreret, da producenterne har behov for at vide, hvad der sker med produkterne. Samtidigt er det nødvendigt, at der sker en korrekt registrering af modtagne mængder hos dem, der modtager og videresælger produkter. Alternativt vil disse mængder i de officielle statistikker optræde som ikke indsamlet.

29 28 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource WEEE og miljøbidrag 4 Undgå differentieret betaling af oparbejdningsomkostninger på enkeltprodukter I forbindelse med EU s cirkulære økonomi pakke og revisionen af affaldsdirektivet har såkaldt omkostningsbestemt differentiering af miljøbidrag været fremhævet som en måde at fremme ecodesign på. Miljøbidrag betales af elektronikproducenter og forhandlere for de elektronikprodukter, som sættes på markedet. Bidraget skal dække omkostninger forbundet med behandling/ oparbejdning af brugte elektronikprodukter. I Danmark sker der typisk en betaling til både Dansk Producent Ansvar (et gebyr) og en kollektiv ordning (det miljøbidrag, som omtales i Cirkulær Økonomi Pakken). Dansk Producent Ansvar (DPA) er den lovbestemte organisation, som koordinerer håndteringen af WEEE i Danmark. DPA registrerer de mængder elektronik, som markedsføres, og giver på den baggrund de enkelte producenter (eller på deres vegne : de kollektive ordninger) besked om, hvilke affaldsmængder, de skal afhente på genbrugsstationer m.v. Betalingen til DPA er et gebyr, som er godkendt af miljø- og fødevareministeren. Alle virksomheder med producentansvar skal betale gebyr til DPA. De kollektive ordninger er organisationer, som på vegne af producenterne, står for håndteringen af WEEE. Det er frivilligt, om en virksomhed vil lade en kollektiv ordning varetage producentansvaret, eller om virksomheden vil påtage sig pligten på individuel basis. Miljøbidraget til de kollektive ordninger skal dække de konkrete omkostninger, der er til håndtering af det brugte elektronik. Miljøbidraget beregnes pr. kg af alle varer i en given produktgruppe. For visse produktgrupper, eksempelvis lyskilder, er beregningsgrundlaget antal styk. Denne betaling pr. kg eller styk varierer mellem forskellige produktgrupper og afspejler dermed, at eksempelvis produktgrupper med højværdi-affald har lavere betaling end tunge produkter med lavværdi-affald. Omkostningsbestemt differentiering helt ned på produktniveau vil betyde, at producenters/importørers miljøbidrag til håndtering af WEEE præcist svarer til de miljøomkostninger, der er forbundet med behandlingen af et specifikt produkt. Er et specifikt produkt designet, så det let kan adskilles og genbruges/genanvendes, designet til lang levetid eller lignende, så vil miljøbidraget ikke være så højt som for produkter uden disse ecodesign karakteristika. Det er således vigtigt at sondere mellem variation i betaling for forskellige produktgrupper, som er nem at administrere, og differentiering af miljøbidrag for specifikke produkter.

30 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 29 Undlad krav om differen tiering på produktniveau Den frivillige aftale om WEEE har undersøgt effekten af at differentiere miljøbidraget på produktniveau ud fra de enkelte produkters konkrete oparbejdningsomkostninger. På denne baggrund fraråder vi, at en sådan differentiering gøres til et krav. Rapporten Differentieret betaling viser, at øget differentiering af miljøbidrag ikke virker i forhold til at skabe et mærkbart incitament for ecodesign. Markedet kan selv skabe de nødvendige incitamenter og øge brugen af ecodesign på et forretningsmæssigt grundlag. Når en øget differentiering ikke vil have en reel effekt, skyldes det primært, at det særlige miljøbidrag vil være meget lavt i forhold til salgsprisen på produkterne. Der er ikke udsigt til, at dette forhold ændrer sig i en nær fremtid. Oparbejdningsomkostningerne for brugt elektronik har været faldende siden implementeringen af WEEE-direktivet. Det betyder, at der ikke på kort sigt er udsigt til øgede miljøbidrag. Et andet problem ved en øget differentiering på produktniveau vil være at definere, hvilke kriterier der skal være gældende : Hvad skal helt konkret være udfaldsgivende i forhold til højere eller lavere miljøbidrag? Endelig vil en øget differentiering på produktniveau udgøre en øget administrativ byrde. Det gælder både ved beregning af bidrag for et større antal fraktioner, hvor hvert enkelt produkt vil skulle betragtes som en OMKOSTNINGSDIFFERENTIERING AF MILJØBIDRAG FOR SPECIFIKKE PRODUKTER SKABER IKKE INCITAMENT TIL ECODESIGN Rapporten Differentieret Betaling viser, at omkostningsrigtig differentiering af miljøbidrag mellem specifikke produkter, ikke skaber incitament til ecodesign. Det begrænsede potentiale skyldes i særlig grad de meget lave miljøbidrag, set i forhold til produkternes salgspris. Det lave miljøbidrag betyder således, at den indbyrdes prisrelation mellem specifikke produkter ikke ændres mærkbart, og forbrugernes købsadfærd forbliver uændret. I rapporten ses på lyskilder i Danmark, da lyskilder i forhold til mange andre produkter har de højeste miljøbidrag, set i forhold til produktets salgspris. Dermed forventes differentierede miljøbidrag at have den størst mulige indvirkning på forbrugernes købsadfærd sammenlignet med andre produkter, hvor miljøbidraget udgør en mindre andel af produktets salgspris. I et konkret eksempel viser det sig, at forbrugernes købsadfærd, ved f. eks. at halvere miljø bidragene for LED pærer, ikke ændres mærkbart. Det hænger sammen med den meget lille ændring i prisen sammen med priselasticiteten ved køb af pærer. I runde tal viser beregningerne, at en halvering af miljøbidraget for LED vil medføre en pris reduktion på 50 øre for en LED pære. Denne reduktion i prisen vurderes at ville betyde en meget lille stigning i salget af LED-pærer : For hver pærer solgt, vil 2 pærer blive købt som LED i stedet for en traditionel pære. Også selvom producenterne selv vælger at bære omkostningerne forbundet med miljøbidrag, er det ikke sandsynligt, at differentierede miljøbidrag vil skabe incitament til ecodesign for lyskildeproducenterne. Da miljøbidragene for andre produktgrupper er lavere end for lyskilder, kan en ændring i efterspørgslen forventes at være endnu mindre for disse produkter.

31 30 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource fraktion. Og tilsvarende kan det blive nødvendigt, at den fysiske indsamling opererer med en opdeling i fraktioner på produktniveau, da dette kan være forudsætningen for at få adskilt produkter med henholdsvis høj og lav omkostning til oparbejdning. Den administrative byrde ved differentierede miljøbidrag vil blive endnu større, hvis der nationalt bliver fastsat forskelligartede kriterier i de enkelte medlemslande i EU. Sidestil cirkulære forretningsmodeller med lineære så er der ikke brug for yderligere differentiering I stedet for at opfordre EU-medlemslandene til i højere grad at differentiere miljøbidragene, mener Den frivillige aftale om WEEE, at den eksisterende lovgivning i højere grad skal ligestille cirkulære og lineære forretningsmodeller. De cirkulære forretningsmodeller kan levere store ressourcemæssige gevinster i form af levetidsforlængelse og genbrug og når produkter markedsføres som services, får producenten incitament til ecodesign. Vi mener derfor, at et velfungerende marked skaber bedre resultater inden for ecodesign end en dyr differentiering med tvivlsom effekt. Ser man på de overordnede mål i WEEE-direktivet om at forebygge samt sikre bedre anvendelse af WEEE, er der altså andre måder at nå målene end at etablere omkostningstunge systemer til omkostningsbestemt differentiering af miljøbidrag. Rapporten Differentieret Betaling viser, at sådanne systemer ikke virker under danske forhold, og Den frivillige aftale om WEEE vurderer, at det danske eksempel kan overføres til europæiske forhold.