Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet
|
|
- Helge Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdet med elevernes ordforråd en udfordring for sprogundervisningen og for skolens andre fag Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet Indhold nogle af de centrale spørgsmål Leksikalsk kompetence hvad er det? Hvilke sider skal styrkes? Forskellige typer af ord? Hvilke er vigtige for eleverne? Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Indlæring af ord hvilke centrale processer skal styrkes? Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd? Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne? At huske ord hvad med memo-teknikkerne?
2 Kompleksiteten i den leksikalske kompetence Bredde = Ordforrådets størrelse Hvor mange ord har vi i vores mentale leksikon? 500? 1000? 2000? 3000? 5000? ? ? ? Hvor mange har eleverne brug for? I dansk? I fremmedsprogene? I de andre fag? Hvilke ord? Dybde = Kvaliteten af vores ordviden Hvor meget ved vi om det enkelte ord? grader af viden om ordets betydning receptivt og produktivt kendskab til forskellige aspekter af ordet ordets integrering i det mentale leksikon kendskab til ordets relationer til andre ord (netværksviden)
3 Omfattende ordviden (Nation 2001) Form Indhold Brug Udtale, stavemåde, orddele Begreb, form+indhold, kulturelle associationer konkret eller figurativ betydning? Grammatik, faste kollokationer, brugsrestriktioner talesprogs eller skriftsprogsord? almindeligt ord eller et fagord? Både en receptiv og en produktiv viden
4 Ord, lemmaer og ordfamilier Ord: ordets grundform = spise Lemmaer: ordets grundform og dets bøjninger = spise, spiser, spiste, spis, spist, spises Ordfamilier: ordets grundform, dets bøjninger og dets mest almindelige afledninger = spise, spiser, spiste, spis, spist, spises, spisning, spiselig (hvad med spisetid og spisebord?) Ord på engelsk har i gennemsnit 5-6 medlemmer i en ordfamilie
5 Norbert Schmitt: Det nødvendige antal ordfamilier for at kunne fungere på engelsk?? Tidligere antagelser Daglig samtale (2,100) Begynde på at kunne læse autentiske tekster (med hjælp - 3,000) Læse autentiske tekster(95% - 5,000) Læse disciplin-specifikke tekster (5,000 + teknisk ordforråd) Fungere på engelsk på avanceret niveau i en række forskellige situationer (10,000) Nyere antagelser Daglig samtale (????) (5,000 = 96.11%) Læse autentiske tekster (98% - 8,000-9,000) Et bredt, funktionelt ordforråd (kun 10,000?)
6 Historietekst om vikingerne på dansk. Kunne være en kort sagprosa tekst på et fremmedsprog tænk dette ind i de sprog I underviser i 1. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når jeg siger ordet vikinger 2. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når jeg siger ordet trælle
7 fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1hi% /vikingeu.doc Trælle. Der var mange trælle i vikingetidens Skandinavien, men der er ikke mange spor efter dem. Dog er der grund til at tro at slaverne/trællene var en meget vigtig handelsvare. Man tog på vikingetogter for skaffe trælle enten til eget brug eller til videre salg. Der var mange penge at tjene ved løsepenge. Efter kirken fik fodfæste i Danmark, kom der gang i tilfangetagelsen af trælle. Dette hang sammen med at kirken var imod hele "trællesystemet" og derfor var villig til at betale mange penge for at få trællene sat fri. Dette var vikingerne ikke sene til at udnytte, derfor fortsatte ifangetagelsen af trælle også efter kristendommens indførelse i Danmark. Danskerne kunne blive dømt til trældom for visse forbrydelser. Hvis man var søn/datter af trælle var man født til trældom. Hvis moderen var træl og faderen en fri mand, blev barnet træl. Men hvis faderen var træl og moderen en fri kvinde, blev barnet frit. Endelig kunne trælle gives fri af ejeren, og i visse tilfælde kunne trællene selv arbejde sig fri.
8 fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1hi% /vikingeu.doc Frie. De frie var samfundets rygrad. De frie udgjorde en stor gruppe og omfattede: selvejende bønder, store jordejere, fæstere, forpagtere, jæger, landarbejdere, tjenestefolk, håndværkere, købmænd og professionelle krigere. Alle disse frie mænd havde ret til at blive hørt i offentlige anliggender på tinge, bære våben og nyde fuld beskyttelse efter loven (sædvaneret).de fleste var beskæftiget i landbruget, og mange havde egen gård. En del havde endog meget store gårde som var delt op i mindre lodder, og disse blev forpagtet ud. Der er ingen tvivl om at det gav høj status og megen prestige at eje meget jord. Ligesom i dag jagtede man velstand og anseelse, men der var andre måder at blive rig på end at eje jord. Man kunne forøge sin rigdom ved sørøveri, deltagelse i vikingetogter i fjerne lande, gå i tjeneste hos en stor høvding eller ved handel. Endelig kunne man også udvandre og få jord i Frankerriget, England, Skotland, Irland, Grønland og Færøerne.
9 Hvilke typer af ord skal eleverne kunne? Hvilke udvælgelseskriterier? Frekvens: hyppige basisord, mellemord, mere sjældne ord? betale/penge handelsvare/løsesum rigdom velstand rejse udvandre loven sædvaneret lejet ud forpagtet Brug hvilket register? Almindelige ord med høj dækningsgrad? Før-faglige ord/gråzoneord: gård loven Faglige ord: lodder sædvaneret Akademiske ord: diskutere, opsummering, fremhæve
10 Hvilke typer af ord? (fortsat) Betydning konkret: jagte dyr høj mand stor gård/stor gruppe rygrad overført: jagte velstand høj status stor høvding/jordejere samfundets rygrad Tekstord eller temaord Ord, som forekommer i teksten? (trælle, tinge, loven, velstand) Ord, som skal bruges til at tale om og arbejde med teksten? (samfundsforhold, slaveri, ejerskab, retsvæsenet, statussymboler) Bestemte historiebegreber? Begreber som hører fagtemaet til? - folkevandringer
11 Enkeltord eller flerordsfraser? Idiomer eller ordsprog: når det regner på præsten drypper det på degnen Pragmatiske udtryk: tak for sidst, var det muligt at få.?, kom godt hjem Figurative eller metaforiske udtryk: bære våben, jagte status Faste sætningsdele/sætningsrammer og fasttømrede led: der er ingen tvivl om xxx, endelig kunne man også xxx, gå i tjeneste hos xxx, der var andre måder at xxx Faste kollokationer: fjerne lande, høj status, spor efter, selvejende bønder
12 Gambitter diskursive småord og faste forbindelser Opfylder forskellige diskursfunktioner: At tage ordet det er min tur til at tale nu (well speaking of..) At give ordet fra sig det er din tur til at tale nu (isn t it don t you agree) At holde ordet jeg er ikke færdig afbryd mig ikke fluency-skabende (um let me see now) Respons jeg lytter og reagerer på det du siger (mhm you re right really interesting) Markering jeg markerer overgange i det jeg siger (okay another point you need to consider so to sum up)
13 Gambitter hvorfor er de vigtige? De er samtalens olie og sproglige heller Udfylder forskellige diskursfunktioner kommunikativt redskab men også vigtige på det interpersonelle plan Redskaber til at tage mere aktivt del i samtalen, f.eks. tage ordet og styrer emnevalg og emneskift Mange af dem er bærere af et minimum af temaindhold De giver samtalen et autentisk præg De forekommer i prosa og sagprosateksterne som er input til læring Bemærkes ikke tilegnes ikke men skaber støj på ledningen Kontrastive forskelle på tværs af sprog (ja und og hva så)
14 Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Hvilken betydning har den leksikalske kompetence for de 4 færdigheder? Læseforståelse og lytteforståelse korrelerer med ordforrådsstørrelse og ordforrådsdybde Ordforrådet er den vigtigste komponent i indlæring af fremmedsproget? Ordforråd er en vigtig komponent i indlæring af de akademiske færdigheder/skolesproget læse og skrive og tænke og arbejde abstrakt. Også på fremmedsproget på de avancerede niveauer
15 Studier Laufer 1992, 1996 Pemberton 2002 Qian 1998/1999 Meccarty 2000 Qian 2002 Aspekt størrelse Færdighed læsning Korrelation størrelse lytning.73 størrelse og dybde dybde læsning.78 og.82 læsning og lytning læsning.50 og.38 lytning.68 og.72 læsning, lytning og skrivning læsning.83,.69 og.73 størrelse og dybde Stæhr størrelse og Jensen 2005 dybde Stenius størrelse Stæhr 2008 Albrechtsen, størrelse og Haastrup og dybde Henriksen og og
16 Hvor mange ord skal man kende og hvor godt? Tidligere 5000 ord Nyere undersøgelser ordfamilier for at kunne læse et bredt udvalg af autentiske tekster Automatisk afkodning af betydning (sight vocabulary) Tærskelordforråd for at elever skal kunne bruge sine strategier (læse, lytte, gætte) Hvor mange ord kan eleverne? Stenius Stæhr 2007: 88 elever 9. klasseafgangsprøve på engelsk: 68 af eleverne havde ikke kendskab på 2000 ords niveauet
17 Danske undersøgelser af elevers ordforrådsstørrelse på engelsk (Henriksen 2012) S1 7 1G 1U S2 9 S3 1G 3G S 4 1G S5 1 U S6 1U S 7 1G 3G > 2000 level 2000 level 3000 level 5000 level level % 65.5 % 94.3 % 78.9 % 68.4 % 96.2 % 48.7 % 34.1 % 80% 78.6 % %
18 Rasmus Simonsen (2011) Test of breadth of general and academic vocabulary of a first and third year class of Higher Technical Exam (HTX) students, with a focus on meaning focused teaching and language focused teaching. Unpublished MA paper, the University of Copenhagen.
19 Slut på del 1 Leksikalsk kompetence hvad er det? Hvilke sider skal styrkes? Forskellige typer af ord? Hvilke er vigtige for eleverne? Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Spørgsmål og kommentarer??
20 Flere dimensioner i ordindlæringsprocessen der er mange skridt på vejen Dimension 1: Fra delvis til præcis forståelse af det enkelte ords betydning (betydningstilskrivelse og betydningsafgrænsning) Dimension 2: Dybdeviden, herunder opbygning af netværksviden Dimension 3: Receptiv-produktiv kontrol Dimension 4: At huske ordet Hvad er udviklingsmålet for jeres elever hvor langt forventer I, at de forskellige ord skal komme??
21 De forskellige processer i ordtilegnelsen begrebsdannelse at skabe et mentalt begreb betydningstilskrivelse at knytte ord og begreb sammen betydningsafgrænsning at finde ud af hvor meget og hvor lidt ordet henviser til netværksopbygning at få dannet forbindelser mellem ordene i det mentale ordnetværk (Aitchison, 1994: 170)
22 Betydningsafgrænsning overgeneralisering og undergeneralisering Eksempel på overgeneralisering af ordet moon (Aitchison, 1994)
23 Netværksopbygning: dannelse af forbindelser og styrkelse af forbindelser
24 Karakteristik af ordindlæring: gradvis - akkumulativ - langsom - delvis - afhængig af mængden af varieret input og graden af gentagelse frustrerende (Hatch og Brown, 1995: 374)
25 Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? Elevernes behov for ordene Elevernes kendskab til emnet Elevernes interesse for emnet At elevernes opmærksomhed rettes mod ordet (fokus på form) at de bemærker ordet At eleverne arbejder i dybden med ordet At eleverne møder ordet mange gange i forskellige kontekstuelle sammenhæng At eleverne arbejder varieret med ordet
26 Slut på del 2 Indlæring af ord hvilke centrale processer skal styrkes? Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? Spørgsmål og kommentarer??
27 Forskellige arbejdsformer og øvelsestyper? 1. Implicit gennem læsning og lytning men afhænger af: Meget og varieret og gradueret input - repetition Autentisk input Gode gættestrategier Stor ordforrådsstørrelse 2. Fokus på elevstrategier, som kan støtte sprogelever i deres ordindlæring, f.eks. læse-, lytte- og gættestrategier, huskestrategier/memoteknikker 3. Eksplicit gennem øvelser
28 Mødet med de nye ord i inputtet Hvordan sikrer vi, at eleven bemærker ordene? fokus på form samtidigt med at eleverne arbejder med betydningsopgaver. Jo mere input inden for samme tema desto bedre sikrer repetition Fokus på ukendte ord fx gennem glossering Det ukendte ordforråd må kun udgøre en lille del af inputtet? Opgavebetinget fokus systematisk arbejde med kommunikative øvelser med fokus på ord At huske ordet: 1) variation i præsentationsformen 2) hyppighed 3) arbejde med det mentale netværk 4) kognitiv dybdebearbejdning med fokus på ordets betydning 5) iøjnefaldende træk ved ordet 6) elevens følelse af at have et behov for ordet
29 3. Eksplicit gennem øvelser Hvilke typer af øvelser? - Øvelser med ord om trælle og frie Brændstorming og associationsøvelser hvad ved I om vikingerne hvilke ord tænker I på, når I hører ordet viking? Identifikationsøvelser: Find alle de ord i teksten, som handler om hvad slags erhverv vikingerne kunne have Sorteringsøvelser: Sortér ord I finder i teksten i : a) trælleord; b) ord om frie bønder c) handels- og pengeord Udskilningsøvelser: Hvilket ord skiller sig ud fra de andre? Hvorfor? a) jordejere selvejende bønder forpagtere b) sørøveri handel vikingetogter c) velstand anseelse status
30 3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat) Matchingøvelser match disse dele af sammensatte ord: vikinge penge land værkere hånd folk tjeneste ejere jord arbejdere løse togter Indsættelsesøvelser: Cloze - tag alle tillægsordene ud af teksten og lad eleverne sætte dem ind igen Udskiftningsøvelser: Udskift de positive ord med negative ord, udskift sammensatte ord med enkelte ord, udskift med synonymer Produktive kreative øvelser: Skriv en dagbog for en dag i en træls liv.
31 3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat) Graderings og rangordningsøvelser I skal rangordne disse erhverv i forhold til hvor vigtige, I tror de var i vikingernes samfund: forpagtere, håndværkere, høvdinger, jægere, købmænd, landarbejdere, professionelle krigere, selvejende bønder, store jordejere, sørøvere, tjenestefolk, trælle Opsamlingsøvelser Gå uden for klasseværelset og saml ord, gambitter og fraser op film, sange, reklamer, spil, internet Produktive, kreative øvelser - Fortæl om en dag i en træls liv - Skriv en kort livhistorie i en træls liv
32 Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med at forstå og fortolke teksterne? Griber fat i de sproglige nøgler i teksten Får eleverne til at arbejde med betydningsrelationer i teksten Hvilke kognitive processer sættes i gang? - bemærke, identificere, sortere, matche, graduere, hierarkisere, sammenligne, kontrastere, restrukturere og evaluere Lise Andersen ( 2013) flere potentialer i relation til uddannelse? 1) ordforrådstilegnelse + 2) tekstforståelse + 3) kreativ analytisk tænkning
33 Slut på del 3 Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd? Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne? Spørgsmål og kommentarer??
34 At huske ord hvad med memo-teknikkerne? Hvad bygger de gængse hukommelsesteknikker på? Korttidshukommelse (arbejdshukommelsen) og langtidshukommelse (semantisk og episodisk hukommelse) Brug af individuelle indlæringsstrategier med det formål at få ordene fra korttidshukommelsen ind i langtidshukommelsen Ord lagres både i relation til betydning og lyd Ord skal forbindes med noget allerede kendt f.eks. kæde det sammen med andre ord, en remse, et rim, en sang eller en begivenhed.
35 Hvad bygger de gængse memoteknikker på? Visualisering styrker hukommelsen (f.eks. børn i minerne) Chunking (gruppering af informationer i færre enheder) = = Gruppering og bogstavrim: (Femten Firs) (Tyve Tretten) Associering: 1873 = min søster blev 18 år i 73 At lave orden = systematisering fremmer hjernens aktive arbejde med at lægge på lager + trække frem igen. Forskellige aspekter som hjælper på hukommelsen: sensualitet, bevægelse, association, humor, fantasi, numre, farver, rækkefølge, positive associationer og overdrivelse
36 Metoder til at styrke hukommelsen?? Udenadslære af gloselister Receptiv og produktiv brug af ordet i de forskellige typer af ordforrådsøvelser Skabelse af en privat ordbog (vocabulary notebook)
37 Brug af ordkort/memory spil -Enkelte kort (billede + ord, ord + betydning) -Komplekse (ord + flere informationer på bagsiden)
38 Definitioner skriv en definition med så mange vigtige beslægtede ord som muligt: A peach is a kind of fruit. It grows on trees in warm countries and makes great jam. It s like a nectarine. Transformationsøvelser: lav ordet om fra ordklasse til ordklasse, bøjningsform til bøjningsform Brug af rim: Hvornår sejlede Columbus til Amerika? In fourteen-hundred ninety-two Columbus sailed the ocean blue Brug af huskesætninger Bindeord på engelsk: For And Nor But Or Yet So F A N B O Y S Four Apes Nibled Big Orange Yams Slowly
39 Opdage ord i ordet Destroy: Det ødelagte Troja (TROY) Diagnose: Snuse sig frem til problemet med næsen (NOSE) Restore: Tage et hvil for at genvinde energien/helbredet (REST). Fokus på ordets stavemåde og opbygning Parallel: har to ll ved siden af hinanden Repetition: her gentages ti repeated. Gargantuan (meget stor): har samme betydning som andre ord som indeholder et g: gigantic, huge, large, giant
40 Nøgleordsmetoden (The key word method) Skabelse af et billede som skaber en lydlig og visuel og betydningsmæssig forbindelse mellem målordet og et kendt ord. "Har du sovet godt?" (på grønlandsk: sinilluarpit (udtale: sini*lluarbit)). Nøgleordet = senile luller blidt Rensdyr (på grønlandsk tuttut (udtale: dud.dut) at forestille sig, at julemanden komme drønende på sin kane og i farten dyttede i hornet. Nøgleordet = dyt dyt mamag [marmærk] = det smager godt asasara [asasara] = kære anorersuag [anorærs.suark] = storm
41 Fire grundantagelser: Ordforrådsøvelser er centrale for opbygning af elevernes kommunikative kompetence Der skal arbejdes systematisk og varieret med ordforrådsøvelser i undervisningen Ordforrådsøvelser er også tekstforståelses- og fortolkningsøvelser - se Ord og Tekst (EMU) Sprogarbejde, herunder arbejde med ordforrådet skal integreres i alle skolens fag ikke bare i dansk og i fremmedsprogsfagene tema for det tværfaglige samarbejde
42 Bibliografi Aitchison, J. (1994) Words in the Mind. An introduction to the mental lexicon. 2 nd edition. Oxford: Blackwell. Albrechtsen, D., Haastrup, K. og Henriksen, B. (2008). Vocabulary and writing in a first and second language: Processes and development. Palgrave Macmillan. Andersen, L. (2013) The educational potentials of lexical tasks in teaching English in Danish upper secondary schools. Upubliceret speciale Christensen, B. et. al. (2000). Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i engelsk-undervisningen i gymnasiet og HF. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 25 Contexts - basisbog til gymnasiet og hf er skrevet af Jonna Engberg- Pedersen, Hanne Ohland-Andersen og Mette Grønvold. Gimbel, J. (1995). Bakker og Udale. Sprogforum, Nr 3, Henriksen B. (2009). Det oversete ordforråd. I Byram, M. et. al. Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur
43 Bibliografi (fortsat) Laufer, B. (2005). Focus on form in second language vocabulary learning, EUROSLA Yearbook, Volume 5, Number 1, 2005(28): Nation, I.S.P. (2001) Learning Vocabulary in Another Language. Cambridge: CUP Schmitt, N. (2000): Vocabulary in Language Teaching. Cambridge University Press. Schmitt, N. (2008). Review article: Instructed second language vocabulary learning. Language Teaching Research 12,3, Stenius Stæhr, L. (2008). Vocabulary size and the skills of listening, reading and writing. In Language Learning Journal, vol. 36, no.2: Stenius Stæhr, L. (2009) Tilegnelse og testning af ordforråd. I Byram, M. et. al. Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur
Arbejdet med kursisternes ordforråd en udfordring for alle fag
Arbejdet med kursisternes ordforråd en udfordring for alle fag Birgit Henriksen, professor, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet Indhold nogle af de centrale spørgsmål Leksikalsk
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereQuizlet og ordforrådstilegnelse et effektstudie
åbne sider Quizlet og ordforrådstilegnelse et effektstudie I Sprogforum nr. 59 (oktober 2014) med fokus på den ny læremiddelkultur nævner både Mette Hermann og Bente Meyer de nye didaktiske muligheder
Læs mereOrdforråd i engelskundervisningen
Ordforråd i engelskundervisningen Arbejde med sproglig progression i undervisningen Formålet med denne artikel er at søge begrundelse for inkorporering af ordforråd som kernestof i den nye læreplan for
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereÅrsplan 5. klasse engelsk Skoleåret Lærer: Susanne Hviid
Årsplan 5. klasse engelsk Skoleåret 2019-20 Lærer: Susanne Hviid Ud over nedenstående emner fra taskebogen: First Choice for femte, vil eleverne løbende arbejde med forskellige skriftlige opgaver og grammatik
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereHvad vil det sige at kunne et ord?
Hvad vil det sige at kunne et ord? Ordforståelse og ordbeherskelse Jeg har religion som bifag. Ifølge studieordningen skulle vi læse en del nytestamentelige tekster på oldgræsk. Formålet var at give os
Læs mereÅrsplan. Engelsk 5. klasse
Årsplan Engelsk 5. klasse 2018 2019 Ud over nedenstående emner fra taskebogen: First Choice for femte, vil eleverne løbende arbejde med forskellige skriftlige opgaver og grammatik i systemets workbook
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mere117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereEngelsk årsplan: 4. klasse. 17/18
Engelsk årsplan: 4. klasse. 17/18 Eleverne skal nu tilpasse sig mellemtrinsniveauet i engelsk. for engelsk foreskriver at eleverne efter 4. klassetrin kan: - Deltage i korte og enkle samtaler om konkrete
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereFormula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.
Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster
Læs mereTemadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog
Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereÅrsplan Engelsk 5. klasse ( denne årsplan vil snarest træde i kraft, når eleverne er fortrolige med større tekstmængder )
Årsplan Engelsk 5. klasse 2017 2018 ( denne årsplan vil snarest træde i kraft, når eleverne er fortrolige med større tekstmængder ) Ud over nedenstående emner fra taskebogen: First Choice for femte, vil
Læs mereFransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers
Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereÅrsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017
Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereEngelsk Fælles Mål 2019
Engelsk Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4. klassetrin 5 Efter 7. klassetrin 6 Efter 9. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereNanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere
Læs mereÅrsplan Engelsk 6. klasse Fagformål beskrevet af Undervisningsministeriet
Årsplan Engelsk 6. klasse 2018-2019 Ud over nedenstående emner fra taskebogen: First Choice for sjette vil eleverne løbende arbejde med skriftlig fremstilling og grammatik i Workbook og i Break 6. Let`s
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFormativ feedback med brug af Opgaveretteren
Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereBehovet for fortsat systematisk fokus på ordforråd i de videregående uddannelser. Birgit Henriksen
Behovet for fortsat systematisk fokus på ordforråd i de videregående uddannelser Birgit Henriksen Dagens temaer Anne Sofie Jakobsen: Arbejdet med at udvikle en dansk akademisk ordliste, som kan bruges
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereA New Life Pioneers in the American West
A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind
Læs mereÅrsplan for engelsk i 4. Klasse - 17/18 - VA/CP
Årsplan for engelsk i 4. Klasse - 17/18 - VA/CP Periode Forløb 1 Emne og materialer Pirates Treasure Maps Læringsmål Mål Evaluering Bodyparts Colours Numbers Clothes Pirate Presentations hovedindholdet
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereEn dansk udgave af Europæisk sprogportfolio
Få viden til at vælge VIA University College En dansk udgave af Europæisk sprogportfolio Line Møller Daugaard, Nina Hauge Jensen & Dorte Sørensen VIA University College Developing Early Foreign Language
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 2019/2020. Lærer: LG Fag: Engelsk 9. klasse
Lærer: LG Fag: Engelsk 9. klasse Eleverne vil løbende fremlægge/fremvise selvvalgte emner for klassen, som minimum en gang om måneden, for at øge sikkerheden af mundtligheden. Det forventes, at eleverne
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mere2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.
Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereUndervisningsplan for engelsk 10. klasse 2016/17
Undervisningsplan for engelsk 10. klasse 2016/17 Formålet med undervisningen i engelsk i 10. klasse på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, samt
Læs mereA Tasty Description - Taste and Language Production
Side: 1/7 A Tasty Description - Taste and Language Production Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Funktionelt sprogsyn Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation Introduktion:
Læs mereSprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Sprogindlæringsteorier og den pædagogiske praksis. Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU 1. Richard s og Rodger s model (2001) 2. Patsy Lightbown og Nina Spada (1999): Seks bud
Læs mere13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014
13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereEngelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: JOL De ugentlige engelsktimer vil bestå af: - Grammatikøvelser (selvstændigt og som gruppeundervisning) - Lytte- og forståelsesøvelser - Den resterende tid anvendes til arbejde med læreroplæg
Læs mereDET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet
DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk
Læs mereÅrsplan for engelsk i 5. klasse 2017/2018
Årsplan for engelsk i 5. klasse 2017/2018 Vi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og kunstskaber eleverne har lært sidste år Kommunikative færd 5. - 7. klasse
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Engelsk
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereInterkulturel kommunikativ kompetence
Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereAdm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen
Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereElevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet.
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I engelsk i 4. klasse lægges vægt på kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og de interkulturelle kompetencer. Elevernes sproglige
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19. Lærer: LG Fag: Engelsk 9. klasse
Lærer: LG Fag: Engelsk 9. klasse Eleverne vil løbende fremlægge/fremvise selvvalgte emner for klassen, som minimum en gang om måneden, for at øge sikkerheden af mundtligheden. Det forventes, at eleverne
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereÅrsplan Engelsk 4 klasse
Årsplan for skoleåret 2017/2018 4 klasse Engelsk Vi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber vi har opbygget i 3 klasse. Kommunikative færdigheder:
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereOversigt over sommerkurser
Sommerkurser 2017 Oversigt over sommerkurser Kursus Underviser Dato Kl Tilmeld 1. It for begyndere Trine Frederiksen 19/6-22/6 9:30-14:00 1/6 4 Side 2. Lyd og tryk på engelsk Søren Storm og Margretha Eyðfinnsdóttir
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereTitel: Barry s Bespoke Bakery
Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs merePeriode Emne Beskrivelse Mål
Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde
Læs mereAdmission criteria for the Danish Section For at blive optaget på Europaskolen skal du have aflagt Folkeskolens Adgangsprøve eller lignende.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 30. august 2018 Optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiet) på Europaskolen København Optagelseskriterierne til uppersecondary
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mere